Autosport 2-2017 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT Nr. 2 - 2 0 1 7

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Forårsklassikeren

Landets rallykørere nyder hvert år gavn af 70 frivillige, når de deltager i rallysprint i Kongensbro

Flyt dine forsikringer til Tryg DASU har en attraktiv aftale for unionens medlemmer. Hør hvad der betaler sig for dig Tal med vores erfarne rådgivere og få en attraktiv forsikringsløsning. Som en særlig DASU fordel kan du blandt andet stilstandsforsikre din gokart og farlig sport er altid omfattet på børneulykkesforsikring uden merpris. Læs mere på tryggruppeforsikring.dk/plusfordele

Ring

44 20 2

0 90

LEDER

En vigtig proces Nu har vi kastet os ud i nogle spændende måneder. Vinterens venten er for længst omme. DASU’s mange klubber er i fuld sving med at afvikle løb og klubmedlemmerne deltager i dem for fuld styrke. Se bare på side 50, hvis du skulle være i tvivl om, hvor meget der sker i den kommende tid på banerne, sekundetaperne og rallyprøverne. Vi har overstået vinteren, men selv om vinteren traditionelt er tiden for møder og forberedelse, så har vi faktisk i DASU også nogle spændende og vigtige møder i den kommende tid. I de seneste par år har vi i bestyrelsen gennemført dialogmøder med klubledere i øst og vest, og i DASU’s bestyrelse føler vi, at det er godt at mødes. Ikke bare for at vi kan holde en tæt dialog mellem bestyrelsen og klubberne. Men også mellem klubberne. I bestyrelsen har vi oplevet, at klubrepræsentanterne netop bruger dialogmøderne til at diskutere tingene på tværs og udveksle erfaringer. Det er vores indtryk, at det er en meget nyttig proces her i midten af maj, hvor den første runde af dialogmøder finder sted. Men det er en gensidig dialog. På dialogmøderne fortæller vi fra bestyrelsens side omkring vores planer for udvikling af DASU, men vi lytter også til, hvad klubberne har af ønsker til DASU. For klubberne er vores ejere. Og klubberne er ejet af vores aktive. Internt i DASU har vi også en tæt dialog mellem sportsudvalg og bestyrelse, og det synes jeg har været en

succes. Der er blevet en bedre forståelse af, hvad bestyrelsens ansvar er, og hvad sportsudvalgenes ansvar er. Altså en bedre og mere tydelig opgave- og ansvarsfordeling mellem bestyrelse og sportsudvalg. Og dermed en større respekt og forståelse for det store frivillige arbejde, som gøres på hverdagsaftener og i weekender, når der skal arbejdes på og for sporten. Årets første dialogmøder finder sted i maj, og vi holder fast i dialogmøderne i efteråret. Vi oplevede nemlig sidste år, at dialogmøderne udgjorde en rigtig god forberedelse til repræsentantskabsmødet – det møde, der er den øverste myndighed i DASU, hvor bestyrelse og udvalg fastsættes. Tidligere var der kritik fra klubberne af, at der ikke havde været lejlighed til at vurdere forslagene fra bestyrelsen før repræsentantskabsmøderne. Det blev meget bedre efter introduktionen af dialogmøderne, for så havde vi netop en dialog om forslagene. Vi kunne diskutere dem og revidere dem, og det hele var meget mere hensigtsmæssigt, når vi nåede frem til repræsentantskabsmødet. På de kommende dialogmøder vil vi fra bestyrelsens side snakke om e-learning og det nye DIF-støttesystem, men vi vil også foreslå klubberne, at vi får en in-house jurist i DASU. Det har bestyrelse, sekretariat og sportsudvalg brug for, og det vil være en god serviceydelse, som klubberne også kan trække på i forbindelse med de udfordringer, de står overfor i dagligdagen. Ønsket om en in-house jurist hænger sammen med den udvikling, der sker i bilsporten og samfundet. Vi oplever en stadig stigende kommercialisering i dansk bilsport, og den bør vi i DASU også få en del af. Vi vil derfor også fra bestyrelsens side begynde en dialog med klubberne om, hvordan vi i DASU udnytter den stigende kommercialisering, så det kan bliver til DASU’s fordel. Godt forår og godt race.

På forsiden:

Brian Johansen i flyvende stil under årets Hammel Autolak Rally Grand Prix, hvor 70 officials var i sving for at deltagerne kunne køre rallysprint. Foto: Allan Christiansen.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2017 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2017 er: 27. april (#2), 30. juni (#3), 25. august (#4), 27. oktober (#5), 15. december (#6).

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk.

Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Kristian Jørgensen (offroad), kristianpj@ mail.dk

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk.

Skribenter og fotografer

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Tryk PE Offset A/S. www.peoffset.dk.

Mikael Breiding (dragracing), mbmotor@ mail.dk

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Bent Mikkelsen.

nr. 2 - autosport

R all y Foto: Allan Christiansen

24-25

Mange frivillige i sving

INDHOLD Asfaltbane 6-7 Kevin Magnussens bedste fjende

Rally 38 Elektronisk motoroptimering

I farten Stort og småt omkring bilsporten

8-14

Asfaltbane 40-42 Sådan træner en Le Mans-kører

Asfaltbane 16-17 Digital nyhedsformidling

DASU 45-47 Introduktion til nem træning

Bilorientering 18-19 Mange år med mange biler

DASU 48-49 Race i udlandet i firserne

Asfaltbane 20-22 Duo droppede Formel 1-drømmen

DASU 50 Her kan du opleve bilsporten i den nærmeste tid

Offroad 36-37 Ny rallycrossbane på vej

autosport - nr. 2

DASU

32-33 Motorsportserfaring giver bedre bilister

Foto: Morten Alstrup

Bilsport er ogsĂĽ for bĂ¸rn

DASU

26-30

Foto: Morten Alstrup

D ra g ra c in g

Foto: Jan Sand

Atter DM-serie

nr. 2 - autosport

Ke vi n M a g n us s e n o g R o ma i n Gr o sj e a n e r te a m k am m e r a te r . D e r me d e r d e o g s å hi n a n de n s be ds te f j e nd e r .

Shoot-out

The American Way

Romain Grosjean er Kevin Magnussens bedste fjende. Det er din teamkammerat, du bliver målt imod. Det er der ikke noget mærkeligt i – sådan er det i Formel 1. T e kst: Peter Nyg aard .

F oto : Grand Pri x Photo.

evin Magnussen er helt bevidst om, at Romain Grosjean er hans bedste fjende i 2017. Sammen skal de forsøge at bringe Haas-teamet fremad, men samtidig vil de hver især vinde den interne duel om at være hurtigste Haas-kører. Efter Jenson Button hos McLaren (for gammel) og Jolyon Palmer hos Renault (for ny), er Magnussen glad for endelig at komme op imod en teamkammerat, der er på toppen af sin karriere. Danskeren føler, at han aldrig fik den fortjente credit for sine præstationer i forhold til Button i 2014, men med 31-årige Romain Grosjean er han nu teamkammerat med en kører, der i Formel 1-paddocken er

autosport - nr. 2

@km 20rac ing

anerkendt som en af de hurtigste i feltet. Magnussen og Grosjean har begge haft en turbulent Formel 1-karriere. Magnussens historie er kendt. Han første sæson i 2014 startede med en af Formel 1-historiens flotteste debutløb og sluttede med, at han blev sendt ud på McLarens reservebænk. Formel 1-karrieren så ud til at være slut, før den rigtig kom i gang, men med kort varsel fik han en ny, overraskende chance hos Renault i 2016. Her havde det franske team en genopbygningssæson, hvor danskeren aldrig fik en konkurrencedygtig eller bare moderne bil. Samarbejdet sluttede efter blot en enkelt sæson, og han indgik en ny kontrakt med

@k e v inmagnusse n

Haas. Tre forskellige team i hans tre første Formel 1-sæsoner ligner ikke en genvej til de VM-titler, Kevin Magnussen drømmer om, men hos Haas, hvor aftalen også inkluderer 2018 med en option for 2019, er der nu for første gang kommet ro på danskerens Formel 1-fremtid. Rodet karriere Romain Grosjeans Formel 1-karriere har været lige så rodet som Magnussens. Han var testkører for Renault i 2008, og midt i 2009 afløste han Nelson Piquet jr. som teamkammerat til Fernando Alonso. En række afkørsler og præcis nul VM-point betød, at Renault droppede ham efter sæsonen, og i 2010 kørte franskmanden både

GP2, Auto GP (som han vandt), Le Mans/FIA GT og 24-timersløbet i Spa-Francorchamps. I 2011 vandt han det internationale GP2-mesterskab med DAMS-teamet (der to år senere gjorde Kevin Magnussen til Renault World Series-vinder). GP2-titlen sikrede Romain Grosjean en ny Formel 1-chance i 2012 hos det Lotus-team, der opstod, da Renault lukkede sin fabriks-indsats. Han imponerede med tredjepladser i Bahrain og Ungarn og en andenplads i Canada, men blev også en af de meget få kørere i Formel 1-historien, der er blevet udelukket fra et løb. En række oversatsninger kulminerede i starten af Belgiens Grand Prix, hvor han var skyld i et dramatisk massesammenstød, der betød han fik karantæne i det følgende løb i Italien. Udelukkelsen ændrede Romain Grosjean, og han kom tilbage til Formel 1 med en langt bedre indstilling. Han scorede seks podieplaceringer i 2013, men i 2014-15 kørte Lotus ind i økonomiske problemer. Renault kom tilbage på banen og forhandlede i sidste halvdel af 2015 om at købe teamet tilbage, og Romain Grosjean ville som feltets eneste franskmand være det oplagte valg som førstekører for et genfødt, fransk nationalteam. Men forhandlingerne mellem Renault og Lotus trak ud, og til sidst turde han ikke vente længere. Som Kevin Magnussen skulle gøre det et år senere, valgte franskmanden Haas som den sikre havn – hos et team, hvor han kunne starte genopbygningen af en ofte turbulent Formel 1-karriere. Så her står Haas-kørerne i dag. Både Romain Grosjean og Kevin Magnussen har ambitioner og evner til andet og mere end det amerikanske team. Men hvem kommer bedst ud af den interne duel? En række fokuspunkter bliver afgørende. Alder/erfaring Grosjean, der har kørt over dobbelt så mange Formel 1-løb som den syv år yngre Magnussen, er lige fyldt 31 år. Det er også værd at bemærke, at Grosjeans kontrakt med Haas udløber i år, mens Magnussen blot er i gang med første sæson af en flerårig aftale. Det må alt sammen betyde, at der hviler et større pres på Grosjean end på Magnussen. Temperament Selvom Grosjean i dag er en moden Formel 1-kører, er han stadig meget temperamentsfuld. Han har en

tendens til at blive småhysterisk, når tingene går ham imod, og har siden 2016 brokket sig over Haas’ bremser. Magnussen har en mere kølig tilgang til tingene og har for eksempel ikke oplevet problemer med de bremser, Grosjean hele tiden kritiserer. Magnussens nordiske temperament bør give ham en fordel i forhold til Grosjeans mere sydlandske humørsvingninger. Speed Grosjean er almindelig anerkendt som en af de allerhurtigste kørere over en enkelt omgang. Magnussen er i samme klasse, men er bagefter på erfaring, og det blev for eksempel understreget i kvalifikationen i Australien. Grosjean kvalificerede sig på en fornem sjetteplads, mens Magnussen var af banen to gange. Men med mere erfaring og kendskab til bilen bør danskeren kunne tage kampen op med franskmanden. Afkørsler/fejl Hverken Grosjean eller Magnussen er kaospiloter, men de har på den anden side begge haft en række spektakulære afkørsler. Hvis man ser på deres afkørsler under løb, er de procentvis ganske lige, og det taler til Magnussens fordel. Hans fejlprocent må blive forbedret, efterhånden som han opnår mere erfaring. Position i teamet Magnussen er kun lige startet sin første sæson hos Haas, hvor Grosjean tilbragte hele 2016-sæsonen. Men allerede nu virker danskeren lige så integreret i teamet som franskmanden, og som nævnt, er det ham og ikke Grosjean, der allerede har en 2018-kontrakt på plads. Teamledelsen lægger ikke skjul på, at Magnussen skal udfordre Grosjean. ”Mit håb er, at de vil presse hinanden,” siger teamchef Günther Steiner om sine kørere. ”Grosjean har brug for at blive presset – og Magnussen kan presse ham,” tilføjer teamejer Gene Haas. Kampen mellem Romain Grosjean og Kevin Magnussen bliver et af de mest interessante aspekter i årets Formel 1-VM. Franskmanden lægger ikke skjul på, at han har ambitioner om endelig at få kontrakt med et topteam. Danskeren ved også, at drømmen om at blive verdensmester næppe går i opfyldelse hos Haas, så han skal før eller siden også videre til et bedre team. Men topteams hyrer ikke kørere, der har tabt den interne duel med en teamkammerat. Derfor er shoot-out duellen mellem Kevin Magnussen og Roman Grosjean så vigtig. Ingen af dem kan tåle at tabe den!

Kevin Magnussen vs. Romain Grosjean Født: 5. oktober 1992. Alder: 24 år. Vægt: 68 kg. Højde: 174 cm. Debut i racing: 2004 i karting. Titler inden Formel 1: Dansk Formel Ford-mester 2008 – Renault 3,5-mester 2013. Formel 1-debut: Australiens Grand Prix 2014. Tidligere teams: McLaren, Renault. Formel 1-løb i alt: 42. Bedste grid-placering: En fjerdeplads. Bedste placering: En andenplads. Podie-placeringer: En. VM-point i alt: 62. VM-point/løb - gennemsnit: 1,48. Hurtigste omgang: Ingen. Afkørsler (løb): Fire. Afkørsler/løb – gennemsnit: 0,10. Bedste placering i VM: Ellevteplads (2014). Placering i VM 2016: Nummer 16.

Født: 17. april 1986. Alder: 31 år, Vægt: 71 kg, Højde: 180 cm. Debut i racing: 2000 i karting. Titler inden Formel 1: Euroseries F3-mester 2007 – International GP2-mester 2011. Formel 1-debut: Europas Grand Prix 2009. Tidligere teams: Renault, Lotus. Formel 1-løb i alt: 105. Bedste grid-placering: En andenplads. Bedste placering: To andenpladser. Podie-placeringer: 10. VM-point i alt: 316. VM-point/løb - gennemsnit: 3,00. Hurtigste omgang: En. Afkørsler (løb): 13. Afkørsler/løb – gennemsnit: 0,12. Bedste placering i VM: Syvendeplads (2013). Placering i VM 2016: Nummer 13. (alle data pr. 10. april 2017)

I modsæ tn in g til sin kollega har Ke vi n M a g n us s e n e n H a as - k o n tr ak t, de r o g s å o m fatte r 2018- s æs o n e n . nr. 2 - autosport

I FARTEN K artin g Foto: Niels Kiilerich

Flot sæsonstart Midtjysk Karting Klub skød i den første aprilweekend den danske kartsæson i gang med første afdeling af Rotax Max Challenge, som bød på mange fine dueller og godt race med de godt 120 kørere. For de yngste i Micro-klassen var det Mikkel G. Pedersen, der satte farten og vandt sikkert. Rotax Mini-klassen har vokset sig stor i år, og her lykkedes det for ny-oprykkede Marius Kristiansen at løbe med sejren, meget stærkt forfulgt af Rasmus Andersen.

I Junior-klassen er der altid smæk for skillingerne, og her var der ægte girl power. Den fantastisk spændende finale endte med sejr til Regina Grynnerup foran Mikkel Thygesen og Mikkel Lange, men så kom to piger mere, Julie Friis og Mie Pedersen, som firer og sekser. Jo, jo, det svage køn gør sig godt indenfor kartsporten. Senior-klassen var samlet med et godt felt med masser af godt race, og det hele endte med en sejr til Mathias H. Jensen (billedet) foran Mathias Lund, Lasse Andreasen og Emma

Weinreich. I DD2-klassen var det buisness as usual, for Mads Thomsen var i spidsen hele vejen. Bag ham var der hård kamp mellem Christian Sørensen, Marc Dueholm, Jan Andreasen og Rasmus Haugård, der meldte sig ind i kampen, efter flere års pause fra karting på top plan. En flot start på en kommende sæson. Kiilerich

Nyt klubrallysamarbejde DASU

K lubrall y I starten af april blev et nyt samarbejde om at få klubrallysporten ud til flere skudt i gang. Under titlen TorsdagsRally er Grindsted Motor Klub, KDAK Sport Fyn, Kolding Automobil Club, Motor Sport Sønderjylland og Vejen og Omegns Motorsport gået sammen om at arrangere klubrallyarrangementer i deres respektive nærområder, hvor man uden at have licens eller være medlem af en klub kan dukke op og prøve sporten. Som navnet antyder, finder arrangementerne sted torsdag aften, og tidsrummet ligger

autosport - nr. 2

også hver gang fast, nemlig fra klokken 18.00 til klokken 21.00. Arrangementerne afholdes typisk med to ugers mellemrum frem til efteråret (sommerferien undtaget), og der køres i byerne Assens, Esbjerg, Grindsted, Haderslev, Kolding, Odense, Vejen, Padborg, Ribe, Vejle og Aabenraa. Første gang, man deltager, skal man blot medbringe sit kørekort, sin bil og dens registreringsattest samt eventuel andenkører. @torsdagsrally Alstrup

Kandidatfeltet halveret I sidste nummer skrev vi, at såvel Henrik Møller Nielsen som Mike Legarth var opstillet som formandskandidater i DASU, men kandidatfeltet er nu blevet halveret, da Mike Legarth ikke opstiller. ”Jeg er glad for den tillid, man har vist mig, men efter moden overvejelse har jeg valgt at sige pænt nej tak til opfordringen om at opstille som formand,” fortæller han til Autosport. DASU’s klubber finder den nye formand ved repræsentantskabsmødet den 18. november. Indstillingsfristen for formandskandidater er 30. oktober 23.59. Alstrup

Politisk nej… og ja H istorisk

Arrangørerne bag Copenhagen Historic Grand Prix har gennem længere tid arbejdet sammen med Københavns Kommune på at kunne forlænge det baneforløb omkring Bellahøj, som man siden 2013 har anvendt til at afvikle det københavnske gadeløb. Planen gik ud på at inddrage den såkaldte Frederikssundsvejstunnel, som den hidtidige bane går ind over, og hvor en afkørselsvej i forvejen er afspærret. Planen var at forlænge banen i den østlige del i krydset Hulgårdsvej/Borups Allé og tage endnu en del af vejen ved Frederikssundsvejstunnellen i brug. Herved ville baneforløbet blive forlænget med godt 650 meter, og deltagerne i CHGP ville blive udfordret af to 180 graders hårnåle. Imidlertid sagde et flertal udenom Socialdemokratiet i Teknik- og Miljøudvalget nej til forslaget. ”Det larmer og tiden med at opsætte afspærringer rækker ud over de tre dage, som løbet varer. Omvendt er veteranbilløbet med til at støtte aktiviteter og idræt i lokalområdet, og det er også en begivenhed, som mange synes er spændende at opleve,” siger Jakob Hougaard, der er socialdemokratisk ordfører i Teknik- og Miljøudvalget, til Vanløse-Bladet. ”Jeg så gerne, at man gav det en chance, og gav arrangørerne tilladelse til at forlænge banen, som i praksis sker et sted, hvor der ikke er særlig mange naboer, men et flertal med C, V og Ø stemte altså imod, mens B undlod.” Københavns kultur- og fritidsborgmester,

autosport - nr. 2

Carl Christian Ebbesen, har dog igangsat en ny undersøgelse omkring udvidelsen af banen. ”København har stor tradition for at bruge byens gader til store internationale sportsevent som maraton og cykling. Copenhagen Historic Grand Prix er en fantastisk begivenhed for både den kræsne bilkender og børnefamilier – og nu får vi alligevel vendt alle muligheder for en udvidelse, så vi kan få internationale løb til hovedstaden,” siger han til Brønshøj-Husum Avis. Mens et politisk flertal i det københavnske i første omgang har sagt nej, sagde byrådet i Aarhus samme måned ja til en

fortsættelse af Classic Race Aarhus. Arrangørerne havde en aftale med den østjyske kommune, som udløb efter næste måneds løb, men den er nu blevet forlænget, så der i perioden fra 2018 til 2022 også vil blive kørt race rundt om Mindeparken. Alstrup

Foto: Lars Rønbog

år der skal arrangeres rally, må en DASU-klub ud at låne kommunale eller private asfaltveje. Når klubberne i Rullesport Danmark skal arrangere træning og løb, mangler de ofte også asfaltunderlag til deres sport. Men den har mange kartingklubber, og den ligger i mange timer ubenyttet hen grundet støjkravene. Det har ført til et nyt samarbejde mellem de to DIF-forbund, hvor man opfordrer de to forbunds klubber om at indgå lokale aftaler. ”Asfalten ligger der, for vores gokartkørere må ikke træne på den hele tiden, og så kan vi jo lige så godt lade andre idrætsudøvere udnytte den. Vi er glade for, at det kan lade sig gøre og ser frem til et godt samarbejde. Måske kan det her også betyde en ekstra tjent skilling rundt omkring i gokartklubbernes kantiner,” siger DASU’s generalsekretær, Ture Hansen. ”Det er bare megafedt! Næsten alle vore klubber i Rullesport Danmark mangler ordentlige udendørs baner og med den meget positive holdning, man har i DASU til et samarbejde mellem vore klubber,

er der nu udsigt til en løsning på det problem,” siger Marie Rube, der er udviklingskonsulent hos Rullesport Danmark. Hendes egen klub har fået en aftale op at stå omkring Københavns Gokart Bane. ”Og så er gokartkørerne lige så pernitten omkring asfalt, som vi med rulleskøjterne er. Det er helt perfekt. Vi skal lige have styr på, hvordan vi fejer banen, men det er detaljer.” DIF-konsulent Casper Lindemann har været bindeleddet i samarbejdet, som han ser store perspektiver i. ”Der kan spares både penge og miljøgener ved at anvende idrætsfaciliteter mere multifunktionelt og på den måde etablere færre faciliteter,” siger han. ”Det kræver dog, at forbund og foreninger bliver bedre til at samarbejde om at anvende de samme faciliteter. Det nye samarbejde mellem DASU og Rullesport Danmark kan forhåbentlig inspirere andre forbund. Og hvem ved? Måske vil de to sportsgrene også dele klubhus med tiden?” Alstrup

Foto: Khahn Phi Thai

Deler samme asfalt

K artin g

I FARTEN

Mange danskere startede tidligt Det var svært at vente til starten på den danske kartsæson, og derfor har mange danskere været i aktion i udlandet, heriblandt i WSK-serien, hvor William Wulf og Sebastian Gravlund gjorde det godt i 60 Mini, mens OK Junior-kørerne Victor Majgaard og Bastian Buus også var med fremme. De to forårsklassikere Winter Cup og Trofeo Andrea Margutti havde mange danske kørere på startlisten. I Winter Cuppen blev Conrad Laursen en flot nummer 14. i finalen ud af de 73 kørere i 60 Mini, mens der var mange til start i Margutti-løbet. Alene i 60 Mini-klassen var der ti danskere på listen, og her var William

Wulf (foto) bedst i finalen på niendepladsen, men også i OK junior var der gode resultater. Malthe Jacobsen og Benjamin Frislund endte som nummer 15 og 16 efter at være ude at køre opsamlingsheat, mens Mikkel Petersen udgik i finalen, selv om han havde været syver på tiden og sekser efter de indledende heat. Rotax Euro Challange startede i belgiske Genk, hvor Ali Largim og Valdemar Eriksen blev henholdsvis nummer 20 og 23. Et lille dansk strejf var der øverst på podiet, for i Rotax Mini stod Gianni Andrisani, der har kørt meget i Danmark Kiilerich

nr. 2 - autosport

rall y

autosport - nr. 2

I sidste nummer af Autosport kunne vi fortælle, at Ballerup og Omegns Motorklub havde besluttet sig for at bruge sine midler til at støtte unge sjællandske rallykøreres første start i enten DM-rally eller et større, udenlandske løb. Og det vil man stadig. ”Vi har hørt fra en enkelt kører, som har ansøgt om økonomisk støtte til startgebyr,” fortæller Mette Mortensen fra Ballerup og Omegns Motorklub.

”Men der må da andre unge derude, som godt kunne tænke sig at prøve kræfter med et stort rally.” De eneste krav, som klubben har, er, at man er sjællænder, under 25 år og som sagt gerne vil have sin rallydebut. Ansøgninger kan sendes til duch@7-cup. dk eller jesper@l-m.dk. Alstrup

Foto: Morten Alstrup

BOM har stadig penge

nr. 2 - autosport

Foto: Niels Kiilerich

I FARTEN K artin g

Sol og vind over Thy Sol og vind bød Dansk Super Kart-feltet velkommen til Thy, hvor Thy Motor Sport afviklede første afdeling på banen, og selv om det var første afdeling, kunne der godt have været lidt flere i klasserne. Især Cadett Mini var noget tynd, og det er lidt foruroligende, da det jo er fødekæden til den næste generation. Cadett Junior var derimod stor og flot, og det ser også ud til at der er kommet lidt gang i KZ igen. August Therbo og brødrene Mads og Christian Scheel kæmpede om sejren i Cadett Mini, men mod slut af finalen trak August fra og sejrede. I Cadett Junior bød mange ind, men Noah Degnbol

var dog den gennemgående figur og kørte også en sikker sejr hjem. William Wulf og Emil Tanggård tog de sidste podiepladser, men også Jonathan Weywadt, Magnus Germansen Daae og Mickey Magnussen stak snuden frem. Det blev en rigtig spændende afslutning på OK Junior-finalen. Der var ellers lagt op til en hjemmebanesejr til Malthe Jacobsen, men da starten gik, skød Benjamin Frislund afsted og fik hurtigt et stort forspring. Mod slutningen af heatet kom Malthe Jacobsen helt op i bagkofangeren og pressede hårdt. I sidste sving inden målstregen prøvede han en sidste gang, men

Inspirationen kommer fra britiske Goodwood, og Jesper Ungstrup Nielsen ønsker at etablere en asfaltbane, som de så ud i 1950 på en mindre del af godsets arealer, der i alt er på 1,7 km2. Godsejeren har holdt møder med den ni-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen, som har bistået med udformningen af banelayoutet, der skal bestå af en 2,3 kilometer bane. Det er ambitionen, at banen anlægges med såkaldt jordfarvet asfalt og omkranses med græsarealer og volde, hvor dækmure indbygges. Det er ønsket, at banen i en weekend årligt anvendes til opvisningsløb med historiske biler, ligesom man vil bruge banen til tre andre dagslange arrangementer, herunder det årlige veteranbilstræf. Alstrup

autosport - nr. 2

Andersen havde været rimelig toneangivende i det indledende heats og startede da også med at føre an i den endelige finale. Men her kom Michael E. Christensen op og gik i front, selvom Michael Bo Andersen pressede på, kom han ikke forbi. Nicolaj Larsen havde en god finale og rykkede op som treer foran Lasse Poulsen og Kasper Hansen. Der var kommet lidt flere kameraer op på banen for at mindske ulovlighederne, og bl.a. slog man hårdt ned på de kørere, der havde en bulet frontspoiler. Det gav straffe på ti sekunder, og dem blev der uddelt flere af. Kiilerich

H istorisk

I 2012 blev det første veteranbilstræf afviklet grundlovsdag på godset Wedelslund mellem Århus og Silkeborg, og det har på rekordtid udviklet sig til at være landets største af sin slags med op mod 2.000 deltagende veteranbiler. Og nu vil indehaveren af godset, Jesper Ungstrup Nielsen, videreudvikle aktiviteterne omkring godset med en klassisk asfaltbane.

Foto: Morten Alstrup

Dansk Goodwood?

det lykkedes ikke, og Benjamin Frislund krydsede stregen som sejrherre. Bastian Buus havde indhentet duoen, så de tre krydsede målstregen næsten samtidig. OK-klassen er også blevet lidt større i år. Forsvarende mester Alexander Müller var med i kampen, men i de afgørende faser havde han ikke heldet og udgik af finalen. Lasse Karlshøj var godt kørende i finalen og sikrede sig en rimelig sikker sejr. Rasmus Bradal, Nicolai Pedersen og Philip Lindberg kæmpede om de resterende top placeringer. Med over 20 kørere var der også blæst nyt liv i KZ. Michael Bo

nr. 2 - autosport

Digitale ildsjæle T e kst : Å g e K eseler K irk eterp. F oto: Åg e K eseler K irk eterp, motorsporten.dk , Tove Lasota. @motorsporten @motorsporten

En lille håndfuld ildsjæle med hjertet det rigtige sted og interessen for at bruge en computer hver eneste dag har været med til at sikre motorsportshistorier til danske racerfans

nternettet så dagens lys i 1989, og i dag har alle racerkørere med respekt for sig selv egen hjemmeside og profiler på de sociale media. Men allerede i halvfemserne var Danmark pænt med fremme, hvad angik websites omkring motorsport. Hr. Nielsen – alias Arne Nielsen – lancerede Arnes Formel-1-side, og han fik ret hurtigt assistance af Benjamin Bredahl og Henrik Vejgaard som skribenter. På dette tidspunkt foregik opkoblingen til internettet via et analogt 56k-modem. Dette svarer til overførsel af 500 bogstaver i sekundet. Derfor var hovedvægten

autosport - nr. 2

naturligt lagt på artikler uden billeder og andre illustrationer. Det tog således flere minutter at overføre fotos. Websitet skiftede navn til www. formel1.dk, og samtidig udforskede Formel 1-ildsjælene muligheden for database-styring af informationer. Dette bragte computernørderne Anders Molin og Morten Rønn Rasmussen med i redaktionen, hvor de jonglerede med strukturering af data og søgefunktioner. I 1997 var Arne Nielsen til sit første Formel 1-motorløb – på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien. ”Jeg forcerede en lille høj

og så nu et stykke af motorbanens asfalt. Den første Formel 1-racer, som strøg forbi, var Jan Magnussen i Stewart-Ford. Uha-da-da, hvor det lyder godt, når racerne kommer drønende. Det er virkelig ørekræs/ larm, når de bremser og suser ned gennem gearene. Det lyder lige som et tungt maskingevær på tæt hold, og man står i den farlige ende.” Initiativtageren Formel 1-feberen steg nu op i det kogende røde felt hos Arne Nielsen, som med sit glimt i øjet fik tiltrukket flere Formel 1-entusiaster som skrivende bidragsydere til websitet. I et ubevogtet øjeblik fik en konkurrent lejlighed til at nappe domænenavnet, som derfor blev erstattet af et med bindestreg. De nye ansigter i redaktionen var Martin Møller Thomsen, Per Dons-Larsen samt Henrik Bess, der også rodede lidt med den bagvedliggende programmering af netsiderne. De indeholdt bl.a. en af verdens første komplette Formel 1-databaser, med samtlige kørere, teams, baner, træningstider, kvalifikationstider, løbsresultater, point samt VM-placeringer. Redaktionen har løbende opdateret databasen, og detaljerne

kan nu ses på f1.motorsport.dk. I 2000 var der enkelte websites, som samlede pressemeddelelser fra flere grene af motorsporten på samme platform. Med basis i Formel 1-erfaringerne så Arne Nielsen dog muligheden for at give informationerne et ekstra pift. Den 29. oktober 2000 blev den første artikel publiceret på motorsporten.dk. ”Arne gik ind i projektet med åbne øjne,” konstaterer en af websitets nuværende redaktører, Per Dons-Larsen. ”Brugere af internettet er nogle gange meget krævende. Der skal helst ske noget nyt på et website hver eneste dag. Ellers tabes interessen, og de søger hen til andre kliks. Ud over præsentation af pressemeddelelser har vi desuden sat en stor ære i at præsentere resultaterne af de enkelte heats på asfaltbanerne. Her har vi heldigvis kunnet trække på rådata fra Torben Lunds DataPower.” Det er ingen guldgrube at være ildsjæl på internettet. Indtægterne fra bannerreklamer dækker driften af websitet og giver redaktionen et tilskud til transportomkostningerne ved de enkelte arrangemen-

P e r D o n s -Lar s en har i m ange år v æ r e t med i ar b ejd et om kr ing m o to r s por t en.d k og funger er i dag s o m e n a f d et s r ed akt ør er .

ter. Per Dons-Larsen fortsætter: ”Det kræver god forståelse og tålmodighed fra familien, når farmand hver dag i højsæsonen håndterer 10-15 historier. Transformationen til computer-forståelige koder er automatiseret, hvorimod billederne ofte skal have en individuel behandling. Heldigvis er motorsportsfolket flinke til at sende en håndfuld fotos med til hver enkelt historie, og det skaber bogstaveligt talt noget kolorit på motorsporten.dk.” Risiko for historien Desværre er internettet et historieløst informationsmedie uden hukommelse. I løbet af et splitsekund kan en server blive slukket, hvorefter dataene bliver utilgængelige. Gennem 13 år eksisterede kollegasitet, 1st-motorsport.net, som lukkede i starten af tierne, og hvor den eneste tilbageblevne rest er et skærmdump fra 2011. 16 års danske informationer på internettet er i realiteten forsvundet. Først pr. 1. juli 2005 blev det besluttet, at Netarkivet nogle gange om året skulle indsamle et øjebliksbillede af internettets danske del. Dette mega-data-dump er ikke umiddelbart tilgængeligt for menigmand, men frigives kun til forskere – efter ansøgning. Arne Nielsen slap tøjlerne på motorsporten.dk før sommerferien 2011. Dansk motorsport var yderst taknemmelig for, at han havde sikret arvefølgen i form af trioen Per Dons-Larsen, Henrik Bess og Morten Rønn Rasmussen. Ellers

var ti års informationer og resultater bare forsvundet op i det blå. Morten Rønn Rasmussen har teknikken bagved hjemmesiden som sit hovedansvarsområde. ”Set fra læsernes side er det stort set uændret i såvel teknik som udseende,” siger han. ”Dog er meget bag facaden blevet opdateret og opgraderet gennem tiden. Også motorsporten.dk er databasebaseret, hvilket har givet os mulighed for at lave en velfungerende søgefunktion. Specielt vil jeg anbefale at afprøve søgning på de enkelte kørere, hvor man herefter får præsenteret i hvilken klasse de har kørt i en given sæson. Herudover er der en liste over de pressemeddelelser gennem årene, hvor de specielt er blevet fokuseret. Søgefunktionen findes under fanebladet deltagere.” Henrik Bess er ansvarlig for live-opdateringerne fra de enkelte asfaltbaneløb: ”Jeg nyder vekselvirkningen mellem fotografering og tastatur-gymnastikken på computeren. Man har absolut ikke mulighed for at kede sig.” Per Dons-Larsen afslutter: ”Ved siden af vores daglige arbejde forsøger vi at holde websitet opdateret med nyhederne fra den danske motorsportsverden. Samtidig prøver vi i videst muligt omfang at fastholde vores målsætning; Vi skriver om motorsport for motorsportens skyld!” Lad det næste generationsskifte på motorsporten.dk foregå lige så smertefrit – en gang forhåbentligt langt ude i fremtiden…… Dog bør det seriøst overvejes i DASU-regi, hvordan man sikrer en unik database om dansk motorsport gennem det 21. århundrede for en fremtidig tilgang på internettet.

S å s k al de r o p da te r e s . H e n r i k B e s s har s l up p e t g r e be t o m k a m e r ae t o g fatte t m o bi l e n fo r a t s k r i ve e n o p da te r i n g .

Ar n e N i e lsen – og s å kend t p å siden som hr. Nielsen – var in itiativtage r e n ti l m o to r s por t en.d k. Eft er t i å r som websitets hovedman d valgte han at sto p p e fo r a t ko n c e nt r er e sig om s in anden passion : modeltog. nr. 2 - autosport

T e kst: Mort en A lstrup. F oto : J an S ønd erg aards arki ver.

49 år i sporten 27 DM-titler 2 chauffører og en masse biler

”Som k ortlæs er gav firhjul de stræk med Ra t en stor for om at h del, at v4’eren olde st vi . Så kun ille ud fortsæ ne jeg b skiftede til en at s tte.” ede Ha kulle t rald ænke p å, om v i kunne

Alle tiders mest vindende DASU-medlem – målt på antallet af Danmarksmesterskaber og internationale titler – er Jan Søndergård. Til næste år er det 50 år siden, at han deltog i sit første motorløb. Gennem tiden har han haft to faste makkere. Sin far, som introducerede ham til sporten. Og sin bror, der 10-12 gange hvert år adlyder hans ordrer. næsten, hvis vi kørte fast. Men når Men hvad med bilerne? Dem har der været vi kørte fast, var det mig, som tog mange af, og dem fortæller rattet, og så var det fatter som var ude at skubbe.” han om her.

af, når rattet ag b d jeg e.” ine sa skubb e Dauph skulle ud at n n e D ” er g fatt fast, o

”

vi var

kørt

Jeg startede i bilorientering i januar 1968. Der var jeg elleve år, og i Jydsk Motor Orienteringsunion var der ingen regler for

autosport - nr. 2

alder,” husker Jan Søndergaard. ”Min far startede med at køre sammen med en studiekammerat på lærerseminariet, Palle, men vi flyttede så til Sdr. Felding, og Palle flyttede til Hammel. Det var jo langt væk, så de kørte pludselig ikke så ofte sammen. Jeg havde mange gange siddet på bagsædet, og bagefter fik jeg køreordren med hjem og kikkede på den. Så var der var et kursus i januar, og så var jeg klar.” Men hvad kunne en 11-årig reelt forstå af en køreordre? ”Det gik egentlig rimeligt. Det var noget lettere at køre efter køreordrerne dengang, for der var ikke så mange kortudklip at køre efter, og trykketeknikken var ikke som i dag. Det største problem var

Det fatter – Mads Søndergaard – skubbede på, var familiens Renault Dauphine. ”Dauphinen kørte vi med i et år, og så kørte vi Renault 10. Dem havde vi to af,” husker Jan Søndergaard. ”Men så begyndte Datsun at give præmiepenge, og fatter købte den allerbilligste 100A på gule plader med varerum. Det har været i starten af 70’erne.” Med et gitter mellem forsædet og bagagerummet kørte Jan og hans far de danske skovveje tynde. ”100A’eren fungerede som familiens anden bil. Det var første gang, at vi havde to biler,” siger Jan Søndergaard. ”Vi havde stadig en Renault 10 til familiekørsel. Den har jeg kørt de første af mine mange kilometer i.” Senere fulgte Datsuns 1200-, 120Y- og Cherry-modeller, inden en Toyota Corolla KE20 tog over som far-og-søn-teamets sportsrekvisit. ”KE20’eren var min første bil. Der var jeg blevet færdig med at læse og havde fået mit første arbejde som ingeniør.” fortæller Jan

“ ”Vi havde to Renault 10, som vi brugte til bilorienteringsløb. Den sidste kørte jeg mine første kilometer i, efter at jeg havde fået kørekort.”

m det var fatter, so n første bil. Men ”Toyotaen var mi .” ægge den i Finland endte med at ødel

“

tepenge i bilorien ndte med præmi .” 0A 10 n ”Da Datsun begy su Dat købte fatter en ering og rally,

Når vi kørte fast, var det mig, som tog rattet, og så var det fatter som var ude at skubbe.

Søndergaard. Men det var stadigvæk hans far, Mads, som sad bag rattet. ”Det var der ingen tvivl om. Det skulle han gøre. Det er også min Subaru, Harald og jeg bruger nu, selv om det er Harald, der kører i den og skruer i den.” Mens det var trods alt farmand Mads, som var med til at tage livet af far-og-søn-parrets første Toyota. ”Vi kørte i et hul foran en stor sten i Finland, som ændrede på forhjulsophænget,” siger han. ”Vi fik rettet det op, kom hjem, men den var død.” Jan Søndergaard tog en pause fra sporten. Ikke på grund af uheldet, men fordi han selv havde stiftet familie. Men da faderen var klar med en ny bil, var han også klar. ”Leo Vestergaard var Toyota-forhandler i Ikast, så der var ikke så meget spørgsmål om bilvalget,” siger Jan Søndergaard om den næste bil. ”Det var en Toyota Starlet, som vi kørte med og vandt NM i. Da min far døde, fik min søster den. Den blev til en almindelig hverdagsbil.” Faderens død førte til en pause i bilsporten for Jan Søndergaard. Han genoptog den sammen med sin lillebror, der var ny chauffør. Først i en Toyota Corolla AE86 og derefter i en Rav4-model fra samme producent. ”Det var en demovogn, som Toyota havde fået hjem, og som Harald fik lov til at købe,” fortæller Jan Søndergaard, der selv med kortlæserbordet på skødet kunne mærke fordelen af at sidde i en firhjulstrækker. ”Man følte sig pludselig sikker på, at man kunne komme videre,” siger han. ”Før skulle man tænke sig om, før man bad køreren om at holde stille, fordi man var usikker og skulle studere kortet. Nu kunne man holde på en pløjemark, kikke på kortet og sige, at man skulle til højre, og så kørte vi videre.” I dag kører Jan Søndergaard sammen med sin bror Harald bilorienteringsløb i en Subaru Impreza. ”Det er nok den vildeste O-bil, men Rav4’eren var nok den bedste,” siger han og tænker tilbage. ”Datsun 1200’eren var fin. Den kunne dreje og havde en rimelig frihøjde, og vi sad ikke ret ofte fast.” nr. 2 - autosport

B e g g e h a r d e d y r ket m ot or s p ort f ra barnsben, men de har aldrig væ ret di r e k te k o n k ur r e n te r . M a r c o L . S ø r e n s e n ( t. v. ) s k a l i år fo r s var e s i t G T - ve r de n s m e st e r sk a b s a m m e n med Nicki T hiim , m en s Lasse L. Søren sen skal deltage i sin fø r s te ful de s æs o n i D T C .

20 år med Formel 1-drømmen

@mar c osore nse noffi c ial @lass elsor e ns e ndk @mar c o _ sor e nse n @lass e _ so e r ens e n @M arc o _ sor e nse n @lass e lsor e ns e n

T e kst: Åg e K eseler K irk eterp. Foto: Rub en L. Sørens en, Morten A lstrup .

Det kan være noget af en udfordring, når to sønner i samme familie fremviser podievindende talent for motorsport. Lidt i baghovedet hos knægtenes forældre vil uvilkårligt ligge, at et karriere-projekt måske kan blive Danmarks svar på Schumacher-brødrene i Formel 1. dette tilbageblik fortæller 20 års højdepunkter i en begivenhedsrig nordjysk rejse under disse betingelser og udfordringer. Udfordringer, der nu gør, at drømmen om Formel 1, nu er erstattet af kontrakter i racerbiler med tag over hovedet.

amilien Sørensen i Godthåb lidt syd for Ålborg glemmer sent en eftermiddag i 1994, hvor treårige Marco – for første gang – fik en gokart mellem næverne og hurtigt fik smag for motorsport.

autosport - nr. 2

”På dette tidspunkt var aldersgrænsen i dansk karting på 10 år,” konstaterer far Ruben L. Sørensen. ”Det var derfor lidt af en opgave at give Marco udfordringer i karten. Vi spottede dog et comboy-trick, idet sven-

skerne var lidt mere fremme i racerskoene med en bundgrænse på syv år. I 1998 tog vi derfor flere gange færgen til Göteborg for at køre lørdags-tävlinger.” Nyfødte, lillebror Lasse, hyggede sig samtidig i barne-

vognen, og hørte på den hidsige to-taktsmotors fight med at få speed i karten. Som held i held blev karting- mulighederne væsentligt forbedret, da far Ruben fik en toårig udstationering i USA som

F r a de har vær e t he l t s må h a r L a sse o g M ar c o L . S ø r e n s e n dy r k e t mo t o r s p o r t o g s ta r te de s o m så ma nge a nd r e i k ar ti n g s p o r te n .

P o k al e n o g fl a s k e n m e d b o b l e v a nd var n æs te n s tø r r e e n d h a m se l v , d a M ar c o L . S ø r e n s e n s ta r t e d e me d a t få s uc c e s i bi l s p o r te n .

S i d s te s æ son b et ød et skift e til racerbiler med tag for Lasse L. Søren s e n , de r al l e r e de n u o m tal e s s o m e n af to p kø r e r n e t il å r et s DT C -s er ie.

salgskonsulent for en dansk producent af udstyr til levnedsmiddelindustrien. ”Amerikanerne havde også en lav aldersgrænse og samtidig udskrevet et amerikansk mesterskab for Cadett Junior. Her blev Marco nummer 3 i 1999 samt femmer året efter.” Da familien vendte tilbage til Danmark, krævede skiftet til nogle hårdere dæk i den hjemlige Formel Junior-klasse lidt tilvænning, men i 2002 scorede Marco L. Sørensen et flot karting-år med guldmedaljer både i det nordjyske, jysk/fynske og danske mesterskab. Efterfølgende skiftede nordjyden til de internationale ICA Junior- og ICA-klasser, hvor han deltog i Italian Open

Masters, som var forgængeren til World Series Karting (WSK). Headhuntet til F1-juniorteam

”Desværre puttede min mor lidt for meget Substral i morgenmadshavregrøden! Jeg blev derfor tidligt lidt for tung og høj til karting, hvor de ekstra kilo efterhånden sugede de afgørende splitsekunder ud af omgangstiderne. Jeg scorede dog DM-bronze i 2003 og DM-sølv året efter,” husker Marco L. Sørensen. I 2007 skiftede han fra karting til single seateren Formel Ford, og i rookie-sæsonen scorede nordjyden DM-bronze, og åbnede samtidig for en årelang deltagelse

i udenlandske løbsserier i single seater: ”I 2008 kom jeg med i British Formula Ford hos fabriksteamet for Van Diemen (Fluid Motorsport). Det gav mig mange gode udfordringer på de legendariske engelske motorbaner. I samarbejde med mine rådgivere blev det besluttet, at racing-fokus skulle flyttes fra Storbritannien til Tyskland. I 2008 nåede jeg også at køre otte løb i den tyske ADAC Formel Masters, og sluttede som firer sammenlagt, selv om jeg kun deltog i sidste halvdel sammen med Ma-Con Motorsport.” Hidtil i 2008-sæsonen havde tyskernes bedste resultat været en otter, hvorfor Marcos resul-

tatløft med fem podieplaceringer vakte pænt genlyd i europæiske single seater-kredse. Nordjyden blev således headhuntet til Renaults Formel 1 juniorteam af selveste Flavio Briatore. ”Som en ganske almindelig nordjysk kernefamilie har vi ikke haft mulighed for at give knægtene en stor pose penge med til race eller haft store sponsorer i ryggen,” fortsætter far Ruben L. Sørensen. ”Med vores low budget-strategi har vi derfor ikke selv kunnet vælge racing-team. Generelt har vi dog været heldige at finde teamejere, som selv fandt ekstra sponsorer til finansiering af sæsonprojekterne.” Et eksempel herpå var Marco nr. 2 - autosport

Spændende telefonopringning

“

2014 betød et skifte til Tech 1 Racing i Formula Renault

World Series 3,5, men samtidig fik Marco L. Sørensen også en fuld sæson i GP2 Series hos MP Motorsport. ”Denne sæson bød på ret få single seater-højdepunkter, hvilket gentog sig hos Carlin i 2015,” fortæller han. Nordjyden fik en spændende telefonopringning fra danskeren Jan Struve, som tilbød en fuld sæson med Young Driver AMR i GTE Pro-klassen i World Endurance Championship. ”Jeg blev nu en del af Dane Train sammen med Christopher Nygaard og Nicki Thiim. Desværre måtte Aston Martin-racerne køre det meste af 2015-sæsonen med ekstra vægt, så det var svært at nå podieplaceringerne. Jeg tror derimod, at vi fik vendt det til en ekstra erfaringsfordel i 2016, hvor homologeringen blev normaliseret.” Marco L. Sørensen blev i 2016 verdensmester sammen med Nicki Thiim i GTE Pro-klassen, og er nu ansat som fabrikskører hos Aston Martin Racing: ”Jeg er nu endegyldigt stoppet som test- og reservekører hos Lotus. F1-drømmen er slukket, men jeg glæder mig til fremover at være en del af WEC-serien, som tegner til at blive endnu mere toneangivende i bil-racing.” Lillebror Lasse er seks år yngre end Marco, og han fik også sin debut i karting som treårig. I kartingårene prøvede han kræfter

med de danske og tyske løbsserier – samt World Series Karting. Springet til KF3 i 2011 betød også en debut på det tyske fabriksteam, KSB Racing Team. Nordjyden havde speeden til en EM-topplacering, men konkurrenceheldet svigtede på Zuera-rundbanen i Spanien. Set hen over hele 2011-sæsonen blev Lasse L. Sørensen kåret som bedste europæiske KF3-pilot. Havde samme mål

”Som min fremtid i motorsport sigtede jeg mod single seaterne,” konstaterer Lasse L. Sørensen. ”Derfor skiftede jeg til Formel Ford, selv om jeg nok kunne have fulgt rookie-resultaterne i KF3 op med nogle topresultater.” I 2013 blev slutresultatet DMsølv i Formel Ford efter en uhyre spændende finale på Padborg Park, hvor medaljerne først blev afgjort i allersidste DM-heat: ”I 2014 fik jeg mulighed for at en fuld sæson i det franske Formel 4-mesterskab, som var stærkt besat af kørere fra otte forskellige nationer. I al beskedenhed vandt jeg mesterskabet sikkert med 17 podieplaceringer ud af 21 mulige.” ”I 2015 deltog Lasse i Formula Renault 2.0 Eurocuppen,” oplyser Ruben L. Sørensen. ”Han kom ind i samme team som den regerende vice-mester, men konkurrencemateriellet fungere-

Som en ganske almindelig nordjysk kernefamilie har vi ikke haft mulighed for at give knægtene en stor pose penge med til race eller haft store sponsorer i ryggen.”

“

L. Sørensens deltagelse i tysk Formel 3 i 2010, som skete samtidig med neddroslingen hos Renault F1-teamet. Nordjyden kørte generelt hurtigere end Brandl Motorsports egen kører, hvilket banede vejen for en favorabel 2011-kontrakt. Her kvitterede nordjyden med en andenplads sammenlagt og 15 podieplaceringer. Det tyske racingteam havde et stort malerfirma i ryggen, men kunne ikke finde budget til at forsvare det flotte resultat. Det var derfor lidt vemodige og frustrerede Marco L. Sørensen & co., som trillede hjem til Danmark fra F3-finalen på Hochenheimring. ”Pludselig ringede mobilen, hvor tjekkiske Gravity-Charouze Racing, der var tilknyttet Lotus, tilbød en test i Formula Renault World Series 3,5 i Barcelona. Jeg var hurtigst af alle i den officielle test for løbsserien, hvilket samtidig betød en kontrakt med Lotus Junior Team. Jeg var nu tilbage som test- og reservekører i Formel 1. Jeg fik desuden noget af mit pit crew med fra F3-tiden i Tyskland. Alt i alt scorede jeg to fornuftige løbssæsoner i 2012 og 2013, hvor jeg blev henholdsvis sekser og syver sammenlagt.”

de slet ikke for ham. Samarbejdet blev derfor hurtigt afsluttet.” Sidste år fik Lasse L. Sørensen en uventet mulighed for deltagelse i Danish Thundersport Championship. ”Jeg scorede en femmer, en etter og en treer i Yokohama DM-finalen i samarbejde med Massive Motorsport. Jeg kører nu en fuld 2017-sæson i DTC hos Team Flexlease.nu, og hvor det fremadrettede mål er en Le Mans-start i 2019.” Som fader er Ruben L. Sørensen naturlig stolt af sine to knægte. ”Marco er en helstøbt racerkører. Han har en naturlig hurtighed i racet og er med sit rolige gemyt nem at samarbejde med. Marco giver et nøjagtigt feed back til racing engineeren. Han er ærlig og oprigtig, når han snakker med teamets sponsorer, hvilket skaber respekt,” siger han. ”Lasse har et højt grundspeed og er naturlig hurtig uden at skulle træne på motorbanen først. Han kører med indersiden af hovedet og oversatser sjældent, hvorfor han næsten altid slutter i pointene. Lasse er megakonstant og kan køre utallige omgange indenfor samme tiendedele af et sekund. Normalt er han også god i tidtagningen og har et godt overblik til at få en fri omgang.”

E t te l e fo n o p k al d fr a J an S tr uve fi k M a r c o L . S ø r e n se n t i l de fi n i ti vt a t o p g i ve F o r m e l 1- dr ø m m e n o g s k i fte sp o r , så han n u e r fabr i k s k ø r e r fo r A s to n M ar ti n R a c i n g .

autosport - nr. 2

Ellegårdvej 11 • 6400 Sønderborg Tlf. 20 22 76 70 • 21374660 • hwww.byensbilpleje.com

r her

race Lej din

Fabriksvej 24 • 8544 Mørke www.graabaekracecars.com Tlf. 28 44 54 20 Find os på facebook

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

nr. 2 - autosport

D e t er ikke kun d en or ange vest, der er o bl ig at or is k ud st y r , nå r man er official. D e t er har b oør e-hab it t en også.

De usynlige synlige veste T e kst o g foto: A llan Ch ristiansen.

ntet motorløb uden frivillige officials. Dette er en gammel kliche i sportens verden, men nu mere sand og vigtigere end nogensinde før, for uden en mand eller kvinde i en selvlysende gul, orange eller grøn vest kunne hverken rallykørerne eller de mange tilskuere nyde et motorløb fra første parket. Tordenskjolds soldater er disse

autosport - nr. 2

Jensen som løbsleder. Carsten Møller var i år ny mand på posten som prøvechef, og dette klarede han med bravur. Tilladelserne til den hastighedsprøve, som blev anvendt til rallytesten, klarede KOM’s Freddy Pedersen og RAS’ Jan Kidmose. Jo, frivilligheden fra både erfarne og helt nye officials skaber rammerne om dette store arrangement. Kæmperutine

frivillige mennesker i de selvlysende veste. I en samtale med løbslederen fra årets Hammel Autolak Rally Grand Prix fornemmer man hurtigt, hvor mange poster de frivillige officials dækker i sådan et rallysprint. Det er Randers Auto Sport og den lokale idrætsforening, Ans IF, som er sammen om arrange-

mentet. Ans IF’s frivillige styrer alt omkring catering på pladsen, varetager adgangskontrollen og står for at opkræve entre til løbet, ligesom man sælger annoncer til programmet. De er de lokale og derfor har de fingeren på pulsen. Det sportslige – såvel rallytesten som selve rallysprintet – står Randers Auto Sport for, og det med erfarne Jens Erik

”Der er tryk på sådan en dag, så jeg er glad for, at vi trods alt har en kæmperutine at arbejde ud fra. Mange ting går igen fra år til år, men man skal ikke sove i timen, for fejl kommer af sjusk og tilbagelænethed. Man bliver faktisk lidt trykprøvet sådan en dag som denne,” udtaler Jens Erik Jensen fra RAS. Lige fra det øjeblik, hvor rallybilerne ankommer tidligt om

S e l v o m has t ig hed sp r øv en b lev ops ti l le t f r a m or gens t und en, s kal den v e d l i g e h old es und er v ejs . Ikke alle d e lta g e r e har lige s t or r esp ekt f or de o ps ti lle d e v and t ønd er .

morgenen, er officials i gang med at opstille prøven – et arbejde, de er startet med allerede dagen før. De erfarne på området sætter de nye officials ind i arbejdsopgaverne, så mens rallyfolket og tilskuerne nyder samværet, snakken og ånden omkring løbet, laver de usynlige fodarbejdet imens. ”Selv om det er frivilligt, er det vigtigt, at vi kan regne med og stole på, at de mange frivillige møder op og er engagerede på dagen. Det er et professionelt håndværk lavet af amatører med hjertet på rette sted,” siger Jens Erik Jensen. ”Vi har omkring 50 officials i gang, som deltager ved afviklingen af begge prøver, og er vel 70 forskellige i alt, så vi er meget afhængige af de mange frivillige hænder.” Alt skal fungere på dagen, da tidsplanen er meget sammenpresset. Der er mange funktioner omkring sådan et løb. Nogle funktioner er bare så ekstremt vigtige, såsom at tidtagningen kører efter en snor. Her er Timmy Larsen fra rallyresulat.dk en vigtig samarbejdspartner på dagen.

i hukommelsen, og i oktober begynder vi igen forberedelserne til næste års arrangement, som jo afvikles lige før påsken. Det er en lang proces, men undvære det, det kan man ikke.” En af de mange officials er rutinerede Peter Wester, som er medlem af RAS. Han passer sit hjørne på prøven, hvor han står med sin walkie og beretter tilbage til prøvechefen, hvis der sker noget uventet. På andre af sine fridage er han codriver for sønnen i klubrallyregi, og derudover er han med til at arrangere klubrallyløbene i Speed Nord-regi, når de køres i Randers-ommrådet. Han er en moden mand i en orange, selvlysende vest. En frivillig official i klubregi. En person, som laver fodarbejdet, for at andre kan dyrke deres passion. En ægte viking i orange udgave, som ikke kan undværes.

De er mange – de f rivillige i de orange veste – f or uden dem , e r det ikke muligt at afvikle lø b.

Mange tandhjul

Er der bare en lille detalje, som glipper, giver det en stor negativ effekt på arrangementet, så de mange især orange veste er med til, at tidsplanen følges, så tilskuerne og rallykørerne ikke kommer til at vente. Det hele er en stor mekanisme, hvor mange tandhjul skal gå rigtig i hak på det rigtige tidspunkt. ”Vi har lavet løbet i mange år, så vi er en rutineret stamme, men intet overlades til rutine eller tilfældigheder,” siger Jens Erik Jensen. ”14 dage efter løbet evaluerer vi, mens løbet er frisk

R a n d e r s A ut o Sp or t er s p or t slig a r r a n g ø r , m ens d en lokale id ræ tsf o r e n i n g , A ns IF, st å r for op gaver s o m f . e ks. b es p isning. nr. 2 - autosport

T i l s a m m en er d e 39 å r gam le og har 35 hestekræ fter i d e r e s v i d t for s kellige r acer b iler. Fra venstre er det Casper F r e s e - M ad sen m ed sin Junior Stock- dragster, Oliver Lucas J e n s e n med sin cr osskar t -r acer, Victor Sparholt med en af s i n klu bs ind end ør skar t s og Mathias Bjerre med sin Cadett J u n i o r - u dend ør skar t .

Bilsport Bilsport er ikke kun for voksne med kørekort og egen bil. Autosport har mødt fire drenge i alderen fra 8 til 10 år, der i år skal dyrke sporten i hver deres disciplin, og talt med nogle af de frivillige ledere i landets klubber, som arbejder med at bringe bilsportens ned i børnehøjde.

autosport - nr. 2

i børnehøjde B

ilsport har aldrig været en sport med verdens nemmeste tilgang. Det er ikke som fodbold, hvor man kan starte med en bold fra det lokale supermarked hjemme i baghaven. Det kræver meget mere på udstyrssiden. Men det kræver også noget ekstra, hvis det er børn, som skal i gang med at dyrke sporten. Velvillige forældre, der ofrer tid og ressourcer på deres børn, men også et klubmiljø, hvor sporten kan dyrkes på børnenes præmisser. Det er faktisk muligt at starte i sporten i en ganske tidlig alder. MRC-sporten har godt nok ingen nedre aldersgrænse, men ellers er offroadsportens crosskart den disciplin, hvor man oplever de yngste. Det kalenderår, hvor man fylder 6 år, kan man begynde i crosskart mini, og hvis man eksempelvis har fødselsdag i slutningen af december, er det faktisk muligt at køre sit første løb i en alder af 5 år og 4-5 måneder. I karting kan børn være med i miniput-klassen eller indendørs gokartløb fra den dag, hvor de er fyldt 6 år, mens man i dragracing kan køre junior stock-dragster fra det kalenderår, hvor man fylder 8 år. Køretøjerne er naturligvis tilpasset børnene. Både hvad gælder størrelse og effekten på motorerne, hvor kraftkilden i flere tilfælde nærmest er identisk med dem fra havens plæneklippere.

Men det er også vigtigt, at træningen, introduktionen og omgivelserne passer til børnenes alder, hvis de skal få en god start og glæde af sporten. Faste rammer ”Vi har valgt at skabe nogle faste rammer med et fast program og fast træningsindhold,” fortæller Khanh Phi Thai, der er formand for Børnenes Gokart Klub, der har både indendørs og udendørs aktiviteter. ”Børnene og deres forældre ved, hvornår de kan komme, og hvornår vi slutter. Andre steder kan man måske komme fra klokken 15 til klokken 19, og så er der frit slag, men sådan er det ikke hos os. Vi har en fast træner, der har været på kursus, og som styrer træningen.” ”Vi træner hver eneste søndag året rundt, uanset om der er sne udenfor eller om det varmt i juli. Vi starter klokken kvart i ni om morgenen, og hvert hold har et fast tidspunkt, og børnene kommer. Vi har maksimalt 10 børn på banen samtidig, og vi starter altid med at give dem en briefing, og så er det med at komme ud på banen for at lave nogle øvelser. Fysisk træning er en fast del af vores træningsprogram.” Som navnet klart indikerer, har Børnenes Gokart Klub sportens absolut yngste som sin målgruppe. I Automobil Sports Klubben Hede-

land havde de voksne indtil for fem år siden ikke blot præget kartingafdelingen, men nærmest domineret den. ”Klubben fik færre og færre gokartmedlemmer på grund af den økonomiske krise,” fortæller ungdomstræner Jan Saltoft. ”Vi har mange voksenkørere, som startede med udlejningskart på Roskilde Racing Center, hvor de fik smag for race og købte deres egen racerkart. Vi ville gerne igen have en større og mere aktiv medlemskreds, og derfor valgte vi at dedikere træningstid til børn og unge.” ”DASU’s ATK-træningskoncept gjorde udslaget for os. Vi valgte at øremærke tirsdagen til junior. Det gav støj blandt de voksne, men medlemstallet var faldet så meget, at vi var nødt til at gøre noget.” Klubtrænerne fik et samarbejde op at stå med den lokale ungdomsklub Viadukten, der betød, at der støt og roligt kom gang i ungdomsarbejdet. ”Vi startede med en enkelt kører i marts 2013, og han ville ikke køre i regnvejr,” husker Jan Saltoft. ”Vi trænede fire gange, og efter første måned var vi i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige, vi havde gjort. I april stillede Viadukten så med syv kørere og forældre, og siden er der bare kommet flere og flere til. På en god tirsdag har vi 20-25 kørere på banen ad gangen. Man nr. 2 - autosport

Oliver Lucas Jensen Alder: 8 år. Klub: Motorsport Nordjylland. Disciplin: Offroad. Klasse: Crosskart 85 cm3. Udstyr: C-Pro-chassis med 85 cm3-Kawasaki-motor. ”Jeg har kørt crosskart i tre år, og da jeg startede, var jeg den yngste. Dengang startede jeg med at køre crosskart mini. Jeg startede med at køre på Sjælland, men jeg har også været i Norge for at køre med om Norgesmesterskabet. Det sjoveste ved crosskart er at køre.”

må bare erkende, at ting tager tid at ændre.” Fra kegler til kridt Jan Saltoft havde – ligesom klubkollegaen Rune Andersen og Michael Kastaniegaard – en træneruddannelse i baglommen, men uden ungdomsmedlemmer var den svært at få brugt. Voksenkørerne havde bl.a. den opfattelse, at træningen kunne man selv klare. ”Vi startede med at bruge kegler for at vise de unge kørere de linjer, de skulle køre, men med kørere på forskellige niveauer på banen samtidigt, irriterede det nogle af de andre kørere. Inspirereret af Viaduktens gule pletter på asfalten og lidt sparring fra daværende kartinglandstræner Christian Markussen erstattede vi keglerne med kridtkryds på banen,” forklarer Jan Saltoft. ”Et i indgangen af svinget, et i apex og et i udgangen, og så kunne man bruge to forskellige farver med en for de øvede og en anden for dem, som ikke var så rutinerede.” Trænerne vælger både at opholde sig et sted, hvor de kan overskue større dele af banen eller at tage opstilling i et konkret sving for at coache kørerne. Netop det at stille sig op i et sving ude på banen, er en træningsteknik, Dennis Munch

også benytter sig af. En gang om året samler han mange af yngste crosskart-kørere til en samling på Motorsport Nordjyllands anlæg, Nysumbanen, hvor der bliver trænet forskellige teknikker. ”Vi har naturligvis øvet linjer gennem svingene og trænet starter, ligesom alle andre gør, men derudover har vi også gennemgået nogle meget specifikke øvelser,” forklarer Dennis Munch. ”Eksempelvis har vi forsøgt at øve taktikken og duellerne, når man kæmper om pladserne på vej ind i en sving. Det har vi gjort på den måde, at to kørere nærmer sig svinget, og så står jeg som instruktør og peger på den ene kører. Han eller hun skal så forsøge at lave en indbremsningsøvelse, hvor man forsøger at komme først ind i svinget, mens den anden kører skal lave en kontraøvelse. Og de ved ikke på forhånd, hvad de skal gøre, før jeg giver signal.” Det er ikke kun linjen og konkurrenternes placering, der er afgørende for, om man vinder et sving. Kan man bremse senere, har man også en ekstra chance for at komme forbi. ”Her har vi arbejdet på nedbremsningerne, hvor vi før et sving opstiller nogle kegler, og så

får børnene at vide, at de ikke må bremse, før de når frem til keglerne,” siger Dennis Munch. ”Det, de så ikke får at vide, er, at vi stille og roligt flytter keglerne tættere og tættere på svinget. Dermed tvinger vi dem til at flytte bremsepunktet, og på den måde bliver de skarpere og skarpere.” I Børnenes Gokart Klub styrer trænerne også den måde, børnene træner på for at gøre dem bedre. ”Børn udvikler sig meget hurtig i flok, og ud fra princippet om, at lige børn leger bedst, deler vi dem op i hold, så de passer erfaringsog aldersmæssigt, når de træner sammen,” forklarer Khanh Phi Thai. ”Når man er nogenlunde lige gode, bliver man ikke drillet, fordi man er for dårlig, og man bliver venner med hinanden. De bliver motiveret til at gøre en indsats, og de udvikler sig meget hurtigt.” ”Men en gang imellem bytter vi også rundt på sammensætningen af holdene. På den måde får de nye udfordringer, fordi de så ikke hele tiden ved, hvordan de andre på banen kører svingene. De bliver dygtigere, men får også flere venner.” Skabe motivation Som børne- og ungdomstræner indenfor bilsporten kan de unge

kørere godt være en meget uhomogen gruppe såvel alders- som erfaringsmæssigt. Træningen skal også tilrettelægges efter målgruppen. ”I crosskart kan man starte fra det år, hvor man fylder 6 år, og for de yngste mini-kørere gennemfører vi ikke deciderede øvelser. Det er kort og godt vigtigt, at de får noget køretræning, og så gælder det om at give dem et skulderklap og skabe noget motivation om, hvad der virkede godt,” siger Dennis Munch. ”Et af vores vigtigste værktøjer er meget simpelt - en A4-lamineret tegning af banen og en whiteboardtusch. Vi bruger bagsiden til at noterere numrene på kørerne og deres linjer ude på banen. Efter en halv times træning har vi en halv times pause, hvor vi sætter os og laver en personlig coaching af den enkelte kører ud fra deres oplevelse af træning og vores notater,” fortæller Jan Saltoft. ”På den måde forsøger vi at tage udgangspunkt i den enkelte kørers niveau og læreringsstil. Vi prøver at spotte, hvordan den enkelte lærer bedst. Det er lidt forskelligt. Nogle skal have tingene forklaret på banetegningen, mens andre forstår det bedre, når vi står ude i svinget og peger.” ”Fordi vi har så stort et hold, bygger det meget på coaching

Victor Sparholt Alder: 11 år. Klub: Børnenes Gokart Klub. Disciplin: Karting. Klasse: Junior, indendørs. Udstyr: Dino-børnekart med Honda GX120-motor på 120 cm3. ”Jeg har kørt siden oktober 2014 på indendørsbanen i Brøndby. Banen er lidt smal, og det er lidt svært at overhale, jeg har banerekorden i børnekarts med 31,0 sekunder for en omgang. Jeg kan rigtig godt lide farten, men JEG VIL OGSÅ meget gerne prøve at køre udendørs.”

autosport - nr. 2

Mathias Bjerre Alder: 10 år. Klub: Automobil Sports Klubben Hedeland. Disciplin: Karting. Klasse: Cadett Junior, udendørs. Udstyr: Energy-chassis med 60 cm3-GK-motor. ”Jeg startede med at køre på udlejningsbanen i Holbæk i 2015, men sidste år skiftede jeg til en rigtig gokart og begyndte at køre på banen i Roskilde. Mine klassekammerater synes, at det er meget fedt, at jeg kører. I år skal jeg køre med om klubmesterskabet, Sjællandsmesterskabet og DSK.”

og feedback, og den enkelte får løbende opgaver at arbejde på for at gøre det bedre – også når vi ikke træner om tirsdagen.” Også når det gælder prøvestarter, går ASKH-folkene systematisk til værks, når ungdommen træner på Roskilde Racing Center. ”Vi tager en hurtig kører ud, og beder ham om at være master. Han skal helst have prøvet det før,” forklarer Jan Saltoft. ”Så liner vi alle karts op efter ham i pitten med hurtigste forrest. Så bliver de sendt på banen. Der køres om pladserne i tre sving efter start, og så er der gult flag, hvorefter de kører ned til langsiden og liner op igen. Når de har prøvet det 2-3 gange, kan de gøre det selv – og de er helt høje, når de kommer ind.” ”Forældreinvolvering er rigtig vigtigt – det er hjælp til selvhjælp i klubarbejdet. Vi her desværre ikke haft så mange kræfter til det endnu, men lidt er da lykkedes. Et resultat af vores tirsdagstræningsprogram er, at vi i år kan udvide med to nye trænere – en søn og hans far – som nu indgår i vores trænergruppe.” Dragracing svært En ting er principperne med at

træne unge mennesker. En helt anden udfordring er at få dem ind i sporten. ”Det er meget svært at få børn og unge ind i dragracingsporten,” fortæller Søren Madsen, der er formand for såvel klubben Dragracing. dk som DASU’s dragracingudvalg. ”For det første er der meget få muligheder for at dyrke sporten i Danmark, for vi har ingen permanente anlæg, og for det andet findes der kun to juniordragstere herhjemme. I Sverige er der eksempelvis godt 50 juniordragstere.” Verdens hurtigste sport er nemlig også for børn. Fra det år, man fylder 8 år, kan man køre Junior Stock, hvor drivkraften er den traditionelle plæneklippermotor. Når man bliver fire år ældre, kan man køre Junior Modified, hvor der anvendes metanolmotorer, og når man bliver 16 år, kan man deltage i nogle af de egentlige bilklasser. ”Det er typisk et af de eksisterende teams, som har en juniordragster med ud til løbene,” siger Søren Madsen. ”I Junior Stock kan dragsterne nå op på 80 km/t, og de kan tilbagelægge en ottendedel mile – 201 meter – på 9-10 sekunder. Og der er faktisk ikke behov for en lang bremsestrækning,

fordi farten ikke er så høj.” At komme lige ind fra gaden og prøve er heller ikke noget, som ligger lige for indenfor crosskart, men det er til gengæld muligt på kartingområdet. ”Vi har 11 styk børnekarts og et par i reserve, som man kan bruge,” fortæller Khanh Phi Thai, der er formand for Børnenes Gokart Klub. ”De passer perfekt til børn på 6-7 år, for de kan sidde uden ekstra puder, og så har kartene nogle pedaler, så man nemt kan indstille dem.” ”Det koster jo 20-25.000 kroner at starte med egen kart, og derfor har vi bygget en garage op med udstyr, og vi tilbyder, at man kan komme og prøve,” tilføjer Jan Saltoft. ”Har man en pige eller dreng, kan vi sende dem ud i en træning i en klasse fra en Cadett Mini til Rotax Junior. Det kan man gøre for 350 kr. tre gange inklusive et prøvemedlemskab, og så kan børn og forældre finde ud af, om det er noget for dem.” For bredden Selv om bilsporten er meget konkurrencepræget, lyder det samstemmende fra de klubledere, Autosport har talt med, at deres

indsats ikke er blevet gjort for at skabe en ny Europa- eller verdensmester. ”Ved vores træningssamlinger satsede vi på bredden, for der var nogle, som var ret nye, og som skulle lære noget basale ting,” siger Dennis Munch. ”Det har ikke været for eliten, at vi har gjort det, men for bredden,” tilføjer Jan Saltoft. ”Ved at satse på bredden kan vi generere kommende støtter til motorsporten og kan skabe de elitekørere, som vi alle ser op til. Ved at give børnene gode oplevelser i ungdomsårene, er der stor sandsynlighed for, at vi ser dem som voksne på banerne senere.” De gode oplevelser på kartingbanen og i træningsfællesskabet peger Khanh Phi Thai også på. ”Forældrene kommer og siger, at deres børn er meget mere fokuserede i skolen, efter at de er startet med at køre gokart,” siger han. ”Vi har to børn med ADHD. Da de kom til vores klub, mente vi, at det ville blive svært for dem, men de fik besked på, hvad de skulle, og så fokuserede de på det. En af dem var tre klasser bagud i forhold til sine jævnaldrende i skolen, og halvandet år efter var han på niveau. Det tilskriver jeg sporten.”

Casper Frese-Madsen Alder: 10 år. Klub: Dragracing.dk. Disciplin: Dragracing. Klasse: Junior Stock. Udstyr: Amerikansk bygget chassis med 204 cm3-Briggs & Stratton-motor. ”Jeg skal til at tage licens, og jeg har kun prøvet at starte den tre gange. Det er fem år siden, at vi fik bilen. Jeg kunne godt have kørt noget før, hvis min far var blevet færdig med bilen. Jeg glæder mig til at prøve den og være med på banen sammen med de andre drenge.”

autosport - nr. 2

Hankook F200 Slick

Hankook Ventus Z207 Regn dæk

Ventus Z205 Rally / E-mærket

Ventus Z209 Rally / Asfalt

Nankang og Zestino dæk er E-mærket og gade godkendt

BM Sport ApS • Thorsvej 6 • 4100 Ringsted info@bmsport.dk • www.BmSport.dk Tlf. 53 80 10 93 • Find os på facebook

Ventus Z210 Rally / Wet

T e kst o g foto: M orten A lstrup.

De skaber bedre bilister Erfaringerne fra bilsporten kan bruges til mange ting. Nogle udnytter det til at køre økonomisk og spare på de dyre dråber i hverdagen. En række medlemmer af Motor Sport Sønderjylland trækker på deres erfaring til at gøre den yngre generation til bedre bilister.

art med fornuft var et slogan, DASU lancerede tilbage i halvfemserne. I det nye århundrede har en gruppe medlemmer af Motor Sport Sønderjylland arbejdet på at forvandle sloganet til realitet. Det er sket gennem et kursus med præcist samme titel, som målrettet har arbejdet på at gøre den seneste generation af bilister bedre bag rattet. Til fordel for deres og medtrafikanternes sikkerhed. Og de unge bilisters pengepung. For de kan nemlig få en billigere bilforsikring ved at deltage i kurset.

”J a , s å s n it t ed e d u lige fr u H an sen.” Ulr i c h K r ist ensen t ag er hum oren f r e m f o r d en løft ed e p egefinger i br u g , n å r han g ennem før er Fart med f o r n u f t- k ur ser ne.

autosport - nr.2

”Vi afviklede de fire første kurser tilbage i 2005,” fortæller Jørgen Rasmussen, der er koordinator på kurset. ”Vi havde 84 kursister i den første sæson, og i alt har 1.565 unge bilister været igennem kurset i de 12 første sæsoner.” ”Kurset blev startet som et samarbejde mellem klubben, Sund By/Nordborg Kommune, det daværende Sønderjyllands Amt, kommunerne i Sønderjylland og Sønderjysk Forsikring, som gjorde det muligt

for de unge at få en lavere forsikringspræmie, når de havde været igennem kurset.” Kurset strækker sig over halvanden dag. Den halve dag er en hverdagsaften,

men den resterende del af kurset er en søndag på Padborg Park, hvor de unge bilister får mulighed for at presse deres biler til … og over … grænser, de ellers ikke har været i nærheden af. ”Vi starter med et foredrag med Lars Høstrup. Han kørte galt og sidder i dag i kørestol. Han fortæller om sin ulykke og den betydning, det har haft for ham. Derefter kommer en repræsentant fra først Falck, og dernæst politiet, som fortæller om deres oplevelser i forbindelse med trafikulykker,” forklarer Jørgen Ramussen. Dobbeltrolle

Politimanden har faktisk en dobbeltrolle. Og har to kasketter på. ”På hverdagsaftenen møder de unge mig som politimanden iført uniform, og om søndagen er jeg på banen som instruktør og racerkører,” siger Ulrich Kristensen, som deltager i 71-klassen i en Mini Cooper S fra 1968. ”Jeg har været instruktør i politiet, hvor jeg instruerede i hurtigkørsel og bremseprøver, og jeg har deltaget i motorsport. En kollega havde opgaven med at holde politimandens foredrag, men han kunne ikke altid være med, og så tog jeg nogle af de gange, hvor han ikke kunne, og så har jeg senere overtaget.” Ude på banen er Ulrich Kristensen ikke ene om at guide kursisterne gennem øvelserne. Han sekunderes af Henrik Zinck, der er uddannet kørelærer, og som

Autosport har kikket ind på den første af årets køredage på Padborg Park. Formiddagen er gået med stribevis af bremse- og undvigeøvelser på racerbanen og de tilhørende glatførebaner. Da frokosten er overstået, holder Nina Madsen et foredrag på en halv time, hvor hun fortæller om den dag i 1999, hvor hendes bror kørte sig ihjel i en soloulykke. Og om de mange påvirkninger ulykken har haft. På hende. Og på den øvrige familie. Da foredraget efter en halv time er slut, kan man høre det berømte knappenål ramme gulvet i mødelokalet. Det giver indtryk hos kursisterne. Nina

” J e g ha r al dr i g vær e t p å e n r a c e r ban e fø r , m e n n u ha r j e g l ær t m i n e ge n b i l a t k e n de , ” s i g e r L i n e L a s s e n , i n de n hun s p æn de r s i k k e r he ds s e l e n .

Foredrag med traf ikofre ell e r pårøren de er en del af kurs us i n dholdet. Her f ortæ ller Nina M ads e n om, da hun mistede sin bror . O g de eftervirkn in ger, det have p å f amilien .”

“

Første gang på racerbane

Madsen må nærmest spørge efter kommentarer og spørgsmål fra kursisterne. Dem er der 16 af denne søndag. Ingen har været på Padborg Park før og alle har medbragt deres egen bil. En af dem er 20-årige Line Lassen. ”Min nabo har været til kurset og fortalte om det, og ham, som solgte mig min bil, foreslog, at jeg tog på kurset,” fortæller hun. ”Jeg har aldrig været på en racerbane før – heller ikke som tilskuer, men jeg har lært min egen bil at kende. Hvordan den bremser, også på glatbanen. Og foredragene, ja, de gør, at man tænker en ekstra gang over tingene.” Igennem dagen blev der bremset sent. Og der blev væltet kegler. ”Nogen af kursisterne har deres bil for at kunne transportere sig fra A til B. Andre har pillet ved bilen med andre støddæmpere og en anden udstødning, men vi får dem med alle sammen,” siger Ulrich Kristensen. ”Vi giver deltagerne noget, som de kan tage med ud på vejene, selv om vi godt ved, at den økonomiske gulerod med en billigere forsikring også spiller ind.”

Her er det de unge menneskers egne begrænsninger og deres bilers begrænsninger, de skal lære at kende.

“

for år tilbage kørte gokart sammen med Tommy Schröter, der var en af de første instruktører på Fart med fornuft-kurserne. ”Vi kan ikke lave alle de ekstreme øvelser, som jeg har gennemført i politi-regi, men vi gennemfører noget, der kommer tæt på,” siger Ulrich Kristensen. ”Her er det de unge menneskers egne begrænsninger og deres bilers begrænsninger, de skal lære at kende. Det er væsentligt, at det er i deres egen bil, at de deltager. Da de tog kørekort, ville kørelæreren jo ikke have, at hans bil blev presset. At dækkene blev blokeret, gummiet slidt og bremseklodserne varme. Som dagen skrider frem, kommer smilet frem og de siger Det var godt at få genopfrisket.”

nr. 2 - autosport

T e kst: Mort en A lstrup. F oto : P eter B ä hrentz, Jan Sand.

M a lm ö R aceway er et af t o udenlan dske anlæ g, s o m i n d g å r i d en ny e DM -s erie.

et er mange år siden, at der sidst er blevet kåret DASU-mestre indenfor dragracingsporten. Den manglende adgang til anlæg, der sikkerhedsmæssigt kunne matche de hastigheder, som efterhånden kunne opnås efter 402 meters acceleration, gjorde det svært, men den seneste udvikling indenfor dragracing har gjort, at der i år bliver udskrevet mesterskaber indenfor denne del af bilsporten. Kortere distancer og udvidelse af sporten med streetracing.

”I år er det lykkedes at skabe grundlaget for en decideret DM-serie i såvel dragracing som streetracing,” fortæller Søren Madsen, der er formand for DASU’s dragracingudvalg. ”DM-serien bliver afviklet for tre dragracing-klasser og fire streetracing-klasser.” Udover at være formand for unionens dragracingudvalg er Søren Madsen også formand for dragracing.dk, der er en af de tre DASU-klubber, som har sporten som speciale.

Atter DM i dragracing Seks ud af otte løb i Danmark

”Vi har sidste år afviklet streetrace på en af vejene ved Asnæsværket ved Kalundborg, og kommunen har været meget tilfreds med det og har vist interesse for, at vi i år kan køre på arealerne tre gange. Disse løb kommer til at tælle til DM i streetracing-klasserne,” siger han. ”Derudover er vi med til årets første løb på banen i Malmö.” De to andre klubber, som er med til at arrangere løb i den nye DM-serie, som i alt tæller otte løb, er Dansk Dragracing Klub og Dragracing Club Denmark. Dansk Dragracing Klub er i år medarrangør af DHB på Padborg Park, hvor der både køres i streetog dragracingklasserne, men i modsætning til sidste års DHB er dette års aktiviteter flyttet fra flyvepladsen til racerbanen. Dragracing Club Denmark står for fire af de otte løb, der er på den nye DM-kalender. ”Et af løbene bliver på flyvepladsen i Husum i Nordtyskland, hvor vi tidligere har afviklet løb,” siger Jens Olaf Hersom fra Dragracing Club Denmark. ”De L i g e s o m s i ds te år e r D r ag r a c i n g C l ub D e n m ar k m e d ti l at a r r an g e r e l ø b p å S k i ve L uftha vn .

autosport - nr.2

tre øvrige løb er henlagt til Skive Lufthavn.” Forsikring med i licensen

”Sidste år kom vi i kontakt med en gruppe eventmagere, som kalder sig for Striben Skive, og de søgte nogen at lave et samarbejde med omkring løb. Vi arrangerede to løb sammen med dem. I år arbejder vi på, at der kommer ny emulsion på banen, og vi skal køre på den med streetbiler.” Sidste år var der 104 medlemmer af de tre DASU-klubber, hvor en høj andel – to tredjedele – havde en dragracinglicens. ”Jeg oplever, at der er stor optimisme blandt medlemmerne,” siger Jens Olaf Hersom. Og det er faktisk ganske nemt at komme i gang med sporten. ”Til denne sæson har vi i dragracingudvalget indført en streetrace-licens, som skal erhverves før deltagelse i DM-afdelingerne,” siger Søren Madsen. ”Licensen sikrer, at deltagerne er dækket af bl.a. DASU’s ulykkesforsikring. Licensen koster kr. 200,- per år, og for at få licensen skal man have gennemgået en introduktion til sporten.” DM-serien i streetracing er udskrevet i streetrace-klasserne 1-4, mens det er i Modified Street, Extreme Street og Pro ET, der kæmpes indenfor dragracing.

SÆSONSTART

SØGÅRD HAR STÆRKE FORÅRSTILBUD PÅ HJELME. M/U INTERCOM. NU OGSÅ ARAI HJELME. let Komp stning udru kører IA incl. F

,5 9 8 . 5

Racerskole / banelicens 2017 12./13. juni Padborg Park 21./22. august FDM Jyllands Ringen

Se mere på: www.racerskoler.dk

Spa rco m. i Rallyhj nter comelm kr. 4 .

Sp – RF 7arco Sky WC hjelmarbon

kr.

995 ,-

6.595 ,-

K-6 Arai Cjelm kart h

,5 9 8 . kr. 3

Kurser & Racingudstyr Racingu Aut. Sparco forhandler

Allingskovgårdsvej 2, Grauballe • 8600 Silkeborg • Telefon 20 21 99 96 • Mail: info@seagaard.com Alle tilbud er så længe lager haves og incl. moms, excl. fragt

Derudover har vi naturligvis alt i SPARCO udstyr. Se mere på: www.racingudstyr.dk

T e kst: Åg e K eseler K irk eterp. Foto: Åge Keseler Kirketerp, Benn y Skou.

Korskrobanen 4.0 I slutningen af maj kan et helt nyt kapitel skrives i historien om det legendariske anlæg ved Danmarks femtestørste by, når en helt ny rallycrossbane indvies. ”Først i nullerne barslede Esbjerg Kommune imidlertid med et spændende og visionært projekt: Motorsportscenter Danmark,” supplerer Ronni Hoffland. ”Hensigten var, at mange af de to- og firehjulede motorsportsgrene på løst og fast underlag skulle samles inden for lidt over en enkelt kvadratkilometer. Hovedtræk-

“

D e n n ye r ally cr os s b ane får na turligvis et jump, som g i ve r de l tager ne eks t r a ud fordrin ger.

autosport - nr.2

plasteret var en fire kilometer lang asfaltbane, hvor der kunne afvikles internationale motorløb. I baneprojektet var det samtidig planlagt, at EMSA’s baneområde enten fik en anvendelse som motocrossbane eller paddock. Folkerace/rallycross ville derfor blive flyttet til en ny placering inden for kilometerkvadratet.

FIA kræver en banebredde på mindst 12 meter, men for en sikkerheds skyld har vi lagt 1-2 meter til bredden hele vejen rundt.

“

ørdag den 27. maj 2017 vil to sydvestjyske offroad-ildsjæle fælde nogle velfortjente glædestårer, når Esbjerg Motor Sport Auto kan byde velkommen til indvielse af en ny rallycrossbane, hvor der også afvikles folkerace og crosskart. Ronni Hoffland og Søren Julle Pedersen har været primus motorer for den flotte renovering af banearealet på Korskroen. ”Allerede i 2002 tegnede jeg banelayoutet til en bedre udnyttelse af kvadratmeterne i EMSA’s del Korskro-baneområdet”, forklarer Søren Julle Pedersen. ”Vi gik samtidig i gang med indhentning af de nødvendige miljøgodkendelser hos daværende Ribe Amt.”

Finanskrisen bevirkede, at projektet blev skrinlagt i 2011.” Esbjerg Motor Sport blev stiftet tilbage i 1929 som en motorklub for motorcykler. Efter anden verdenskrig var sydvestjyderne helt fremme på dækdupperne, og allerede den 7. juli 1946 kunne EMS blænde op for Danmarks ældste nulevende motorbane til biler. Dette skete på et hede-areal, som lå et par stenkast fra Sydvestjyllands største trafik-knudepunkt, Korskroen. Den første motorbane havde en længde på cirka 450 meter og blev opbygget skovlfuld for skovlfuld af ihærdige motorcykelildsjæle hen over foråret og forsommeren 1946. Lidt tankevækkende etablerede entreprenøren Stürup 70 år senere en seks meter høj og 320 meter lang støjvold. Hen over tre måneder blev der flyttet 18.000 m3 (!) grus og jord, således at der lydmæssigt – lovligt – kan køres rallycross og crosskart på Korskroen. Høje basisomkostninger

I lighed med andre motorbaner i Danmark blev EMS ramt af de høje basisomkostninger, som både ekstern (eksempelvis forlystelsesafgift) og intern pengetoldning (eksempelvis startpenge) sugede ud af billet-indtægterne. Det var derfor svært at få klubkassen polstret til imødegåelse af nye sikkerhedskrav fra myndighederne og regnvejrs-arrangementer med få tilskuere. I 1953 blev aktiviteterne indstillet på Korskro-motorbanen, da man havde oparbejdet et underskud på 30.000 kroner (cirka en halv million i 2017-værdi). Sidst i fyrrerne og starten af halvtredserne blev de første

S e ks a f d e EMSA - me d l e mme r som h a r knokl e t for e t a b l e ri ng e n a f d e n ny e ra ll yc r o s s b a ne e r ( f. v . ) R onni H offl a nd , Pa u l i H offl a nd , M i ch a e l T j ørnl u nd , H e nri k D a h l , S ø r e n J u l l e Pe d e rse n og F ra nk J ørg e nse n.

billøb afviklet på Korskro-motorbanen. På dette tidspunkt var EMS kun medlem af DMU, hvorfor bil-officials blev fundet hos Esbjerg Automobil Sport Klub. I 1955 blev motorbanen udvidet til 670 meter, som fik form som en trapez-figur. Organisations-talentet og super-ildsjælen Jørgen Holm var medvirkende til, at der i tresserne var 30.00040.000 tilskuere til efterårsklassikeren, Grand Race. Gennem årene havde billøbene på Korskroen i praksis været tilrettelagt af EMS. Dette bevirkede i 1963, at sydvestjyderne blev optaget i DASU som Esbjerg Motor Sport Auto. Ud over baneløbene blev EMSA især kendt som rally-arrangør med bl.a. de DM-tællende Klit Rallyer. Trapez-motorbanens længde matchede ikke de danske løbsserier på løst underlag – hverken på to eller fire hjul. Det blev derfor dyrere og dyrere at tiltrække topkørerne – samtidig med en stagnation i tilskuerinteressen. I realiteten nedlagt

For tredje gang smøgede esbjergenserne ærmerne op, hvor de gik i gang med etablering af den legendariske 1.000 meter-grusbane. Gennem trekvart år knoklede flere end 50 medlemmer gratis på baneprojektet, som blev indviet den 1. maj 1977.

”I 2002 var 1.000 meterbanen i realiteten nedlagt, da speedwaysektionen havde etableret sig i den vestlige ende af banearealet,” forklarer Søren Julle Pedersen. ”EMSA havde etableret en folkerace-bane, men der kunne ikke afvikles rallycross, bl.a. fordi hele bane-underlaget var jord/kridt – uden asfalt. Ronni Hoffland har dog trukket et anerkendelsesværdigt læs med afvikling af folkerace-arrangementerne gennem årene. Mange andre ville have smidt organisationstøjlerne for længst.” ”Esbjerg Kommune så stadig væk fremtidsmuligheder i motorsporten efter skrinlægningen af Motorsportscenter Danmark i 2011,” konstaterer Ronni Hoffland. ”I det oprindelige projekt var afsat en pæn sum penge, som skulle betale for udredningsrapporter m.v. fra konsulentvirksomheder. I stedet for at lukke andre pengehuller i kommunekassen besluttede politikerne sig for, at speedway, motocross samt folkerace/crosskart/rallycross skulle have et banebrydende løft i Sydvestjylland. Først og fremmest på et grundlag, hvor primus motorerne selv kunne vokse med udfordringerne.” Lørdag den 27. maj blænder EMSA op for et motorsports-stadion, som er forberedt til FIA-godkendelse. Søren Julle

Pedersen har været rundt med målebåndet: ”FIA kræver en banebredde på mindst 12 meter, men for en sikkerheds skyld har vi lagt 1-2 meter til bredden hele vejen rundt på den 1.002 meter lange bane. Deltagerne får derfor gode muligheder og plads til overhalinger. Samtidig er der asfalteret på strategiske steder af banelayoutet. Herudover er vi stolte over etableringen af Kors-

kro-hoppet, som vil give crosskart- og rallycross-kørerne sug i maverne på hver enkelt omgang. Folkerace-kørerne får udfordringen på deres joker-omgang.” EMSA har fået god støtte fra Esbjerg Kommune, Entrepenør Stürup og Give Auto Sport til bane-etableringen. Samtidig har sydvestjyderne fremtryllet imponerende 22.000 m2 til et spektakulært pit-område.

nr. 2 - autosport

Han knækkede koden

T e kst o g foto: M ort e n A lstrup .

man erstatter den originale motorstyring med en, der er specielt udviklet til motorsport? ”Når vi skifter mo-

gamle dage var det intet problem for Karsten Kjeldsen at gøre en baghjulstrukket Ford Escort bedre til motorsportsbrug. Den havde trods alt en motor med karburatorer, og de var til at pille ved. I dag har man ikke de samme frihedsgrader med de moderne biler. ”Nu er der en elektronisk motorstyring på alle biler, og det er meget godt for hr. og fru Jensen, men det fungerer ikke så godt, når man vil bruge bilen til motorsport,” siger han og peger på Venning Motorsports nye Ford Fiesta ST180, som er han er ved at gøre mere egnet til rallybrug. ”Oprindeligt er det en Bosch-udviklet motorstyring, som sidder i bilen. Det er en meget klog og god motorstyring, men når den skal ændres for at kunne bruges til motorsport, starter problemerne. Der er ikke noget software på markedet, som kan give os den frihed, som vi har brug for. Fabrikken arbejder ud fra den tanke, at man ønsker at beskytte bilen og motoren, og derfor sørger man for, at motorstyringen går på nødprogram, hvis motoren bliver presset ud over de grænser, som fabrikken har valgt.” Karsten Kjeldsen og andre motortrimmere har i mange år stået overfor en udfordring. De har ikke været i stand til at montere motorstyring på de moderne motorer med direkte indsprøjtning, da der ikke har været nogen producenter ”V i h a r f ået fr ihed en ig en – f riheden ti l a t pr e sse m ot or en ud ov er det n o r m a le ,” siger K ar st en K jeldsen v e d d e n ny e For d Fies t a. Den blanke m o to r s ty r ing kan han kun ød elæ gge. D e n s o r te kan han p r og r am m ere.

autosport - nr. 2

af motorsportECU’er til disse modeller. Karsten Kjeldsen har opsøgt utallige udenlandske messer, og det er nu lykkedes ham at finde frem til britiske SCS Delta, så han nu kan knække koden og arbejde med direct port injection. ”Vi har fået friheden igen – friheden til at presse motoren ud over det normale,” siger Karsten Kjeldsen med et smil, der minder om det, man finder på børn juleaften. ”Det specielle ved denne her Ecoboost-motor er, at den anvender direct port injection, hvor man med en højtrykspumpe sprøjter benzinen direkte ind i cylinderen. Ford

har ikke frigivet koderne til, at man har kunnet justere på teknikken, men med SCS Delta-motorstyringen får man nu muligheden for selv at bestemme, hvornår man vil sprøjte benzinen ind, og hvor meget benzin man vil sprøjte ind.” Venning Motorsports Ford Fiesta skal deltage i gruppe E – en national klasse, hvor bilerne udover sikkerhedsudstyret groft sagt skal være identiske med en tilsvarende gademodel. Hvad er så ideen i, at

torstyring, er det ikke altid for at få større effekt,” siger Karsten Kjeldsen. ”Hovedfordelen er, at motoren ikke går i nødprogram, fordi man har presset den, sådan som man gør i motorsport. Motorstyringen kan også tilpasses, så den passer i den klasse, hvor bilen skal køre, f.eks. hvis det er en klasse, hvor der er krav om, at man skal køre med en bestemt størrelse restrektor på sin turbo.” ”Forhjulstræk og turbomotor kan både være godt og skidt. Med en speciel motorstyring kan man tilpasse motorens moment til bilens setup, og man kan skabe momentet, så det kommer mere blødt, og det dermed bliver nemmere at køre med bilen.” Foreløbig gælder det styringen til Ecoboost-motoren, Karsten Kjeldsen skal have færdigprogrammeret. ”Som gammel Ford-mand er det lidt ekstra sjovt,” smiler han.

”vigtigste”

T e kst: M orten A lstrup. F oto: Morten Alstrup, Porsche.

@C h riste nse n M K

@mi c h a e l c h riste nse n 7

@m c rac e dri v e r

Ryggen er det

Den 18.-19. juni stiller Michael Christensen for tredje gang op i 24-timers løbet på Le Mans. Det er et løb, som tester både bil og mandskab. Men hvad kræver det egentlig af fysikken at sidde bag rattet af en af verdens hurtigste GTE Pro-biler? Det forsøger Autosport at finde svaret på.

“ 40

i GT-racing bag rattet af en af Porsches forskellige 911-modeller. I januar vandt han på Daytona sin første sejr i et 24-timers løb, og i juni skal han for tredje gang starte i 24-timers løbet på Le Mans. ”Ryggen er det vigtigste,” slår Michael Christensen fast, når man stiller ham spørgsmålet om, hvad han fokuserer på i sin træning. Og det skyldes lige præcis den form

for race, han kører, hvor han deler bilen med en eller flere kørere. ”For det første deler man ikke bare bil. Man deler også sæde. For det andet er det ikke altid muligt at få støbt sit eget sæde i GT-racing. For det tredje sidder man mere end en halv time i racerbilen ad gangen, og så kommer man virkelig til at mærke det, hvis man sidder forkert.”

Man kan ikke bare sige til en træner, at man vil være den bedste. Du skal selv finde ud af, hvad du har brug for.

autosport - nr. 2

“

estekræfter og dækgreb gør det ikke alene. Talent heller ikke. Alt skal være optimeret, og det skal racerkørerens fysiske form også, hvis man skal have succes på racerbanerne. Michael Christensen kender til det. Gennem sin karriere er han blevet udfordret i først karting, så formelvogne, og i de seneste år har han kørt her, der og alle vegne

Det sidste mærkede han, da han var med til at vinde GTD-klassen ved 24-timers løbet på Daytona. Her var han som Porsche-fabrikskører udlånt til Alegra Motorsport, der også havde fire andre kørere i bilen. Fokus på korpus ”Jeg er en af de højere GT-kørere, men jeg skulle bl.a. dele bilen med

M i c h a e l Chr ist ensen fokuser e r i kke blo t p å sin fy siske for m , men o g s å s i n er nær ing. ” Det v ig t igste f o r m i g e r at få d r ukket m eget, f or je g s ve d er m eget , ” s iger han.

en kører, som var større end mig, og der kunne jeg mærke, for jeg havde ondt i ryggen to uger efter,” fortæller han. Netop derfor har han et specielt fokus på sin egen fysiske træning. ”Det, jeg bruger meget tid på er core stability. Det er maven, ryggen og siden, altså de centrale dele af kroppen, som jeg træner. Netop fordi du skal finde et kompromis med rat, sæde og pedaler, og sørge for at sidde ordentligt, når du deler bilen med andre.” At Michael Christensen har valgt at fokusere på sit korpus fremfor eksempelvis ben og arme i sin

fysiske træning, skyldes ikke, at det står på en facitliste for fysiske øvelser for en racerkører. ”Man kan ikke bare sige til en træner, at man vil være den bedste. Du skal selv finde ud af, hvad du har brug for,” siger den tidligere VM-toer i karting. ”Der er nogle ting, som jeg ikke har haft behov for at fokusere på i min træning, og derfor har jeg ikke fokuseret på

dem. Jeg fandt ud af, at det er min core stability, jeg skal arbejde med.” Noget, han også har ændret på i sin træning, er, hvordan han løber. ”Jeg har tidligere lavet meget intervaltræning, men det gør jeg ikke så meget mere, for jeg fandt ud af, at jeg ikke havde brug for det. Jeg løber i stedet en lang tur for at få noget udholdenhed, hvor jeg ikke har nogle spurter med,” siger han.

Træning af nakken Michael Christensen har igennem en årrække været fabrikskører hos Porsche. Sammen med sine kolleger er han med til de fælles fitness camps, hvor der bliver trænet. Og her bliver kørerne bl.a. bedt om at foretage øvelser med deres styrthjelm på. ”Det er noget, vi er begyndt på, for at træne vores nakkemuskler,

” M a n e r m e r e be k y m r e t fo r bi l e n e nd f o r r y g g e n , n år m an k ø r e r o ve r c ur bs p å L e M an s , fo r m a n ha r j o adr e n a l i n i k r o p p e n, ” s i g e r M i c ha e l C hr i s te n s e n . ” D a y to n a e r e n a f de vær r e ba n e r , o g de n e r he l t f l a d . P å s te j l k ur ve n bl i ve r m an p r e s s e t n e d i sæ d e t i l an g ti d, s å m an bl i ve r he l t s m a d r e t i ryggen.”

nr. 2 - autosport

N år P o r s c he s am l e r s i n e G T - o g W E Ck ø r e r e ti l tr æn i n g s s am l i n g e r, ge nne mfø r e s n o g l e ø ve l s e r m e d hj e l m p å , så k ø r e r n e k an tr æn e de r e s n ak k e mu sk l e r .

når vi f.eks. laver sideplanken (hvor man er udstrakt på siden og holder kroppen oppe ved at have albue og underarm mod underlaget, red.)”, siger Michael Christensen. ”Det er ikke alle øvelser, jeg vil foretage med hjelm, men man kan f.eks. lave noget speed work med hjelm, for så finder man ud af, hvor lidt luft man får, når man har hjelm på. Det kan man ikke gøre så meget ved, men så kan man forberede sig på, hvor lidt luft, der er i en lukket bil.”

Nakkemuskler er noget, som bliver udfordret i en sport som GT-racing, hvor mange kurver bliver taget med over 200 km/t. Men disse muskler er svære at træne. ”Man kan træne ved at have hjelmen på og så ligge med hovedet ud over sengekanten, men man kommer ikke i nærheden af G-påvirkningerne fra banerne,” forklarer Michael Christensen og advarer: ”Nogle får lavet noget med vægte på hjelmen på, men man skal have en træner med, for ellers bliver det

farligt. Du skal måske have 15-20 kilo på hovedet for at det svarer til en løbssituations G-påvirkninger, og så bliver det farligt, for her skal det være intervaltræning. Det er svært at træne ordentligt, og den bedste træning får du i racerbilen.” Skal holde sit niveau Men udenfor racerbilen skal der også trænes. Autosport fangede Michael Christensen i ugen efter, at han var kommet hjem fra 12-timers løbet på Sebring.

”Jeg startede med noget let løb for at komme ind i tidszonen igen. Selv om man er smadret, er det godt at komme i gang, og så skifter jeg ellers mellem en lang løbetur den ene dag og træning af core stability den næste dag,” fortæller han om sin daglige træningsrutine. ”Jeg prøver at opbygge noget over vinteren og håber på at kunne holde niveauet i løbet af sæsonen. Når sæsonen starter, fokuserer jeg ikke på at blive bedre, men på at holde mit niveau for ikke at få skader.” I juni gælder det så 24-timers løbet på Le Mans – en begivenhed, der strækker sig over en hel uge med teknisk kontrol mandag-tirsdag og træning/kvalifikation onsdag-torsdag inden løbet i weekenden. ”Le Mans er faktisk relativt nemt,” siger Porsche-køreren, der skal køre årets løb med Kevin Estre og Dirk Werner.. ”Der sker noget hver dag, men kun en eller to ting for kørerne, så der er tid til at træne. Den ene dag løber man banen rundt, og næste dag tager man måske en tur på golfbanen.” ”Det er ekstra vigtigt at få spist nok og drukket rigeligt. Det vigtigste for mig er at få drukket meget, for jeg sveder meget. Når jeg har kørt to eller tre stints, tager jeg et bad, får lidt massage og lægger mig og slapper af, så jeg er klar til næste gang. Det at få badet gør, at man er mere frisk.”

S i de p l an k e n br ug e r M i c h a e l Ch r i ste n s e n i s i n fy s i s k e tr æ ni ng, se l v o m de t i k k e e r hve r g a n g , a t k o l l e ga e n Wo l f H e n z l e r g i ve r e n h å nd me d .

autosport - nr. 2

DANSK TURBO TEKNIK – 30 år med biler er din garanti for en ordentlig handel.

www.d-t-t.dk

• DTT Fordelspakke med op til 36 mdr. mekanisk Garanti gennem Lloyds

Dansk Turbo Teknik A/S Englandsvej 399 DK-2770 Kastrup Tlf. 32 50 80 02 salg@d-t-t.dk

• Vi dækker hele landet – 5 min fra Kastrup lufthavn – service når du er på farten.

Følg os på facebook

• DTT Levering af special- og luksusbiler til konkurrencedygtige priser. • DTT Din seriøse leasingpartner - Professionel vejledning i Flex og Delleasing. • DTT Indkøbsservice sørger for at du altid får biler af høj kvalitet fra autoriserede forhandlere.

D e n n i s Wo un l un d hj æl p e r e n r æk k e a f l an de ts be ds te k ar ti n g - o g bi l s p o r ts ta l e n te r m e d de r e s fy s i s k e tr æn i n g . H e r e r de t ( f. v. ) E mi l D o s e , C hr i s ti a n L un dg a ar d, D an i e l L un dg a ar d, F r e de r i k V e s ti , Pa t r i c k M atthi e s e n o g C hr i s ti a n R a s m us s e n , de r s ætte r i g a n g m e d s æ t - d i go p - a d- væg g e n - ø ve l s e n un de r e n s am l i n g i D A S U / T e a m D an m a r k Wi n te r C ha l l e n g e .

Gør din træning bedre I

halvfemserne kørte han karting. I nullerne sad han bag rattet af en Formel Renault 2.0-racer. I dag arbejder han stadig med motorsporten. Men ikke så meget på racerbanerne. Nu er det i træningscentrene og idrætshallerne, at Dennis Wounlund hjælper kommende og etablerede racerkørere med deres forberedelser til de kommende racerløb. For Dennis Wounlund er ikke mekaniker. Han er fysisk træner, arbejder med fysisk optimering og

coaching og er bl.a. tilknyttet Team Danmark, hvor han bliver anvendt i forskellige talentprogrammer. Elitedansere, bodybuildere og udøvere af den udfordrende ironman-sport er nogle af dem, som har nydt godt af hans kendskab og erfaring, hvor han er tilknyttet såvel Danmarks Motor Union som Dansk Automobil Sports Union. ”Netop det, at jeg selv har været aktiv i sporten gør, at jeg nemt kan sætte mig ind i de udfordringer, som den enkelte aktive har, når

han eller hun henvender sig til mig privat, eller hvor vi f.eks. er samlet i et DASU-talentudviklingsprojekt,” siger Dennis Wounlund. Gennem vinteren har han således stået i spidsen for en række samlinger under titlen DASU / Team Danmark Winter Challenge. Her er det nogle af tidens største talenter indenfor karting- og formelsporten, som han hjælper med at optimere træningen for. ”Vi har mødtes nogle gange henover vinteren. Vi har været på

T e kst : M ort e n A lstrup . Foto : M ort e n A lstrup , D e nnis Wounlund . @pulskon c ept @pulskon c ept

løbeture eller i fitnesscentre, hvor vi har arbejdet med, hvordan de har kunnet optimere deres træningsmetoder,” fortæller han. Men rent faktisk behøver man ikke at være supereliteudover for gennem sin fysiske træning at blive bedre i motorsporten. Sammen med Magnus Fahrner Dahl præsenterer Dennis Wounlund på de næste sider otte forskellige øvelser, som du kan udføre hjemme på stuegulvet, og som kan hjælpe dig på racerbanerne.

To gode værktøjer

D ennis Wo unl und ta ger o gs å mob ile n e lle r tab le tte n i b rug, når d e r skal træne s. Ha n ha r to a nbefa l inger . ” E n b ip -te st e r e n god form for løb e træning,” sige r ha n. ” Her l ø ber m a n 12 m eter, ve nd e r rund t og løb e r tilb age . De t he le fore går i et hø j er e o g hø j ere tem po , o g d e t kan ap p e n Fitne ss Te st Pro hjælp e d ig me d . Udo v er bip-tes ten r um m er den også e n række and re te sts, man kan have gavn a f. ” E n a nden a pp, s o m D ennis Wounlund anb e fale r aktive id rætsud øve re at have p å d e re s mob il, e r ap p e n Antid op ing. ”B live r d u syg og skal have me d icin, kan d u hurtigt b ruge ap p e n til at che cke , om me d icine n e r p å dop ingliste n og kræve r sp e cie lle forhold sre gle r,” sige r han.

nr. 2 - autosport

Nak k e - o g h al sø ve l se ” D e n n e ø ve l s e e r s up e r g o d at tr æn e , da de n g i ve r e n g o d ba s i s s ty r k e i hal s m us k ul atur e n fo r de n un g e k ø r e r , ” l y de r de t fr a D e n n i s Wo un l un d. ” D e n æl dr e k ø r e r k an m e d fo r de l ho l de e n væg ts k i ve p å e t p a r k i l o p å p a n de n e l l e r ba g ho ve de t fo r a t s ti m ul e r e m us k ul a tur e n l i dt m e r e . Ø ve l s e n k an m e d fo r de l br ug e s a f al l e p e r s o n e r , de r ha r n a k k e s p æn di n g e r . Ø ve l s e n udfø r e s m e d tr e g an g e 20 g e n tag e l s e r . ”

M av e b øj n i n g ” Når man laver mavebøjninger, er det vigti g t at ho l de be n e n e lidt bukket, da man ellers vil bruge hoftebø j e r m us k ul a t uren til at træ kke sig op med,” siger Denn i s Wo un l un d. ” U n der selve øvelsen er det vigtigt, at man ha r fo k us p å at lave øvelsen i sin fulde bevæ gelse. Man s k a l n æs te n n e d og ramme gulvet med ryggen , og så skal m a n he l t o p i g e n . Mavemusklerne skal væ re aktive under he l e ø ve l s e n . ”

Ryg ø ve l se r ” M e d de n n e r y g ø ve l s e tr æn e r m a n både r y g , ba l de r o g l i d t a f bag s i de s k ul de r e n . D e r udo ve r s ti m ul e r e r m a n de t m o to r i sk e c e n te r i hj e r n e n , ” s i g e r D e n n i s Wo un l un d. ” Ø ve l s e n e r re l a t i v s i m p e l , m e n m a n k an få e k s tr a m e g e t ud a f ø ve l s e n , hvi s m an p r e s s e r de t be n o g de n a r m , de r e r l ø fte t, de s i ds te t o c e n ti m e te r o p o g ho l de r de m o p p e i 1- 2 s e k un de r , i n de n d e fø r e s ti l bag e ti l udg a n g s p o s i ti o n e n . ”

Rygb øj n i n ge r ”Når man laver rygbøjn in ger, tr æn e r m an p r i m ær t de n e dr e rygmuskler,” er forklaringen. ” L æg di g fl a dt p å g ul ve t, ho l d hæ n dern e på hovedet, spæ nd di g o p i l æn de n , s å ho ve de t o g brystet løfter sig fra gulvet og de r e fte r n e d i g e n . ”

autosport - nr. 2

S ma lle a rm b øj n i n ge r ” Nå r m an lav er smalle armbøjninger, træ n er man stort s e t d et sam m e, s om når man laver de almin delige armbøjni n g e r , ” for klar er Denn is Wounlun d. ”Her er der bare meget stø r r e fokus p å t r ice ps- musklen, altså triceps bliver træ n et i m e g e t højer e g r ad end med de almindelige armbøjn in ger. Når m an lav er d e sm all e armbøjn in ger, er det som med de almin de l i g e ar m b øjninger vigtigt, at man spæ n der op i hele kroppe n , o g kom m er helt ned og helt op igen. Derudover er det vigti g t, at m an hold er armen e og albuern e in d til kroppen under he l e øv els en. Det er en klassisk f ejl for den uøvede, at albu e r n e b ev æger sig ud og væ k f ra kroppen.”

Pla nken

A l m i n de l i g e arm b ø jn i n g e r

”P lanken er den klassiske core- træ n in gsøvelse. Her e r d e t s up er v i gt i gt , at man spæ n der h elt op og h older kropp e n h e l t s t i v – al t s å som en plan ke,” f ortæ ller Den n is Woun lun d . ” D e kl as s i s ke fejl ved plan ken er, at man begyn der at h æ ng e i e n b ue ned ad eller begyn der at stritte med n umsen . Det e r e t kl as s i s k t egn , h vis man man gler styrke i maven eller l ænd e n og d en ned r e rygmuskulatur. Når man laver plan ken , e r d e t r i gt i g v i gt i gt , at man h usker at træ kke vejret, da det e r e n s t at i s k s t i lleståen de træ n in gsøvelse. Dette f orårsage r, a t m us kler ne har en min imumstilf ørsel af ilt og n æ rin g. M a n v i l d er for b egy n de at ryste h urtigt, h vis man ikke h ar f oku s på s i t ånd ed r æt.”

” N å r ma n l a v e r a l mi nd e l i g e a rmb øj ni ng e r, t ræne r m a n s t o r t se t h e l e kroppe n, me n d e pri mære mu skl e r, d e r b l i v e r b r ug t h e r, e r b ry st mu sku l a t u re n, og d e re ft e r d e n t re - h ov e de de t ri ce ps- mu ske l , som si d d e r på b a g si d e n a f ov e ra rm e n . D e t e r d og pri mært d e t o a f h ov e d e rne , d e r a rb e j d e r i d e nn e ø ve l s e , ” si g e r D e nni s W ou nl u nd . ” N å r ma n l a v e r a rmb øj ni ng e r , e r de t v i g t i g t , a t ma n spænd e r op i kroppe n, så ma n h ol d e r de n h e l t st i v . D e ru d ov e r e r d e t v i g t i g t , a t ma n komme r h e l t n e d t il g u l v e t u d e n a t ra mme d e t , og så h e l t op, så a rme ne e r h e l t st ra kt e . ”

B al an c e ø ve l se D e nni s W ou nl u nd h a r se l v kørt m e g e t ra ce , og d e t e r e rfa ri ng e rne h e rfra , de r d a nne r b a g g ru nd e n for d e nne øv e l s e på e n t ræni ng sb ol d . ” N å r ma n t ræ n e r b a l a nce - øv e l se n på b ol d e n, t ræn e r m a n pri mært d e t mot ori ske ce nt e r i h je r n e n . D e t t e e r e n kæmpe ford e l , nå r v i s n a k k e r ra ce , ford i d e t pri mært e r g e nne m r um p e n, v i mærke r, h v a d ka rt e n e l l e r ra c e r b il e n g ør, ” si g e r h a n. ” M a n ka n me d for de l u d ford re si g se l v v e d a t h ol d e e t r a t e l l e r e n v æg t ski v e i h å nd e n, me ns ma n s idde r på b ol d e n. ”

nr. 2 - autosport

J o h n Niels en før s t ar t en på Brands H a tch, hv or han – som d en f ørste dan sker – s i kr ed e sig s ejr en i et officielt VM- løb i bi l sp or t en.

T e kst : I b T rebbien. F oto: I b T rebbien, A S K Hedelands arkiv.

Dengang det var bøvlet D

anmark er trods sin beskedne størrelse godt repræsenteret på den internationale motorsportsscene med professionelle kørere i mange kategorier. Dansk banesport har gennem de senere år opbygget et solidt internationalt netværk, til dels med opbakning fra DASU og Team Danmark, og vi følger de

autosport - nr. 2

danske kørere og deres bedrifter i medierne, ikke mindst de elektroniske. Vi er blevet globale. Men sådan har det ikke altid været. Selv om vi i firserne havde fået en lille gruppe professionelle kørere, skrev man forbavsende lidt om dem, selv i Autosport, som nogle mente skulle koncentrere sig om den del af motor-

sporten, der foregik indenfor rigets grænser. Der var bare ikke den samme begejstring for de professionelle kørere som i dag. ”Nej, det er rigtigt,” husker John Nielsen, der selv brød igennem på den internationale scene i de år som fabrikskører for blandt andre Sauber-Mercedes og TWR Jaguar. ”Jeg følte ikke, der var opbak-

ning herhjemme overhovedet. Jeg kørte jo også med tysk licens i flere år.” Mærkede du modvilje hos DASU eller var de bare ligeglade? ”Der var ingen modvilje. Jeg tror bare ikke, man havde en vision, der rakte ud over Danmarks grænser. Man havde bare ikke forståelse for det. Der var jo ikke andre end Tom Belsø, Jac Nellemann, Thorkild Thyrring, Kris Nissen, Kurt Thiim og mig – og både Belsø og Jac var jo ude på det tidspunkt,” siger Danmarks første Le Mans-vinder. ”Jeg kan huske, at det var vanvittig bøvlet, hvis man skulle køre et VM-løb i udlandet. Man skulle også have en anmelderlicens og hver eneste anmeldelse skulle godkendes af DASU, før den kunne sendes videre. Man kunne heller ikke lige sende en mail. Jeg ved ikke, hvordan vi klarede det dengang.” Andet mediebillede

”Der var jo ikke den elektroniske

“

John Nielsen på vej mod se j r e n p å B r an ds H a tc h i 1988 i s i n J ag uar , s o m han de l te m e d M a r ti n B r un dl e o g A nd y W a l l a c e .

medieverden, som vi bevæger os i i dag. Jeg vandt som den første dansker et VM-løb i 1988 på Brands Hatch. I dag ville det jo være helt sensationelt, men dengang blev det mere eller mindre overset. Det var det samme da jeg vandt 24 timerløbet på Daytona.” Men hvordan oplevede man det fra DASU’s side. Var unionen ikke gearet til internationale kørere dengang? Vi har spurgt tidligere vicepræsident i DASU, Carl Erik Knudsen. ”Det mener jeg nu nok, vi var. Men det var jo klart, at det hele var noget andet dengang, også internationalt var det jo langt mere simpelt end det er i dag.” John Nielsen nævner, at det var frygtelig bøvlet? ”Det var det nok også. Men der var også noget med, at man ikke kunne deltage i de nationale mesterskaber, hvis man ikke havde en national licens i det land, hvor der blev kørt,” husker Carl Erik Knudsen.

Jeg følte ikke, der var opbakning herhjemme overhovedet

”Nu har jeg jo en fortid både som organisationsmand og som kører dengang, og som kører synes jeg ikke, det var så mærkeligt. Det faldt meget naturligt, at sådan gjorde man bare. Med hensyn til anmelderlicensen kunne man vælge at have en selv eller lade en anden med sådan en anmelde sig. Vi blev for eksempel flere gange anmeldt af Roulund, hvor Kurt Ellegard have en anmelderlicens. Jeg havde selv en kort karriere som teamchef i et DTC-team for nogle år siden, og der var systemet stort set det samme.”

excentrisk præsident, der hed Jean-Marie Balestre.” Gled det internationale samarbejde problemfrit? ”Ja, det synes jeg, det gjorde. Vi havde også noget der hed Nordisk Bilsportsforbund på det tidspunkt. Jeg ved ikke om det eksisterer mere (det er i dag erstattet af North European Zone Commission, red.). Der aftalte vi gerne på et formøde, hvem vi skulle indstille, og her stod valget som regel mellem finnerne og

svenskerne. Dengang måtte man ikke køre rally i Norge og her i Danmark havde vi ikke kapacitet til at afvikle store internationale løb.” ”Men tiden er en anden, og forholdene har ændret sig,” konstaterer Carl Erik Knudsen: ”Det er jo kørt op på et helt andet niveau i dag. Den der med at stille op i et rally med to reservehjul og en værktøjskasse, spændt fast med en livrem, det går jo ikke længere.”

Holdt lav profil

Skelnede man dengang mellem amatører og professionelle? ”Nej, det havde ingen betydning. Men der var jo forskel på licenstyperne, så man skulle have international licens med et par FIA-frimærker for at køre internationalt,” siger Carl Erik Knudsen. ”Jeg var Nordens repræsentant hos FIA i Paris i tre år. Der sad jeg blandt andet i den tekniske kommission, hvor jeg var tvunget til at holde lav profil, for der var meget Formel 1-snak, og det havde jeg ikke en snus forstand på for at sige det rent ud. Så der gjaldt det om at se på dem, der havde meget forstand på tingene, og så nikke sammen med dem. FIA var jo en forfærdelig organisation dengang med en meget

” D e n de r m e d a t s ti l l e o p i e t r al l y m e d to r e s e r ve hj ul o g e n vær k t ø j sk a sse , s p æn dt fas t m e d e n l i vr e m , de t g år j o i k k e l æn g e r e , ” s i g e r C ar l E r i k K nu d se n, de r he r s i dde r i hø j r e s æde t i de n F o r d T aun us 26M RS, han de l to g i R a l l y e B a l t i c m e d i 1970 s a m m e n m e d P o ul F . M a ds e n . nr. 2 - autosport

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

April

Juni 1. juni 2017

Klubrallykursus - Padborg - MSS - Torsdagsrally

3. juni 2017

13. maj 2017

Offroad - Alle baner - DASU - Åbent Hus i folkerace Klubrally light - Dianalund - SAS - VM-løb Klubrallykursus - Vejle - GMK Orientering - Herlufmagle - MBO - Bøgerisløbet - NEZ-, DM- og SM-løb Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK Begrænset løb

13.-14. maj 2017

Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - Classic Race Historisk Rallysprint - Horsens - HAMK - Pinsesprint

3.-4. juni 2017

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - SM-løb Drifting, Dragracing, Streetracing - Padborg Park - MSS / DDK - DHB 2017 - DM-løb MRC – Skanderborg – SKBRC - Offroad

4. juni 2017

Asfaltbaneløb - Ring Djursland - SMOK Åbningsløb - DM-løb Karting - Vojens Karting Center - VKK - Åbent løb

Karting - GoKarting, Brøndby - BGK - Lukket løb

4.-5. juni 2017

Offroad - Nisseringen - NMKA - FR Cup Foto: Allan Christiansen

29. april 2017

Karting - Barmosen Gokartbane - SAK - Lukket løb Hill Climb - FDM Sjællandsringen - HMS Orientering - Vendsyssel - KDAK/N - Vendsyssel Rundt 2017 - DM- og JFM-løb

5. juni 2017

Rallysprint - Avedøre - BMC - YM Øst-løb

7. juni 2017

Orientering - Bjerringbro - BOAS - Juni-løbet

Foto: Kjeld Ottsen

10. juni 2017

Klubrally light - Stevns - SM - Kalkprøver Offroad - Nysumbanen - MNJ - Jubilæumsløb Pålidelighedsløb - Sydjylland - DHMC - Classic Car Challenge - NEZ-løb Minirally - Ebberup - KDAK/F - Anderup El Rally

10.-11. juni 2017

14. maj 2017 29.-30. april 2017 Offroad - Skærbæk - MSS Autospeedway 29.-30. april 2017

Asfaltbaneløb - Padborg Park - MSS - Padborg Open DM-løb Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK Jydecup-løb Karting - Københavns Gokart Bane - LUG Åbent løb Offroad - Skærbæk - MSS - Autospeedway Offroad - Nisseringen - NMKA - RC / CK - DM-løb MRC – Bjæverskov – SOS – Offroad

Maj

Rallysprint - Ringe - MKC Motorsportshop Rallysprint 2017 14. maj 2017

Klubrallykursus - Bogense - MG Rallysprint - Ringe - MKC - Motorsportshop Rallysprint 2017

15. maj 2017

Orientering - Lime - AAS - Dagli’Brugsen Lime-løbet 2017 - DJF-løb

18. maj 2017

Klubrallykursus - Assens - KDAK/F - Torsdagsrally

19.-21. maj 2017

Asfaltbaneløb - Mindeparken - AAS - Classic Race Aarhus - Historisk DM-løb

20. maj 2017

1. maj 2017

Orientering - Bjerringbro - BOAS - Maj-løbet - DJF-løb

Orientering - Rønnede - SAK - Rundt om Rønnede O-Sport Cup-løb Streetracing - Asnæsværket - DRDK - DM-løb

4. maj 2017

20.-21. maj 2017

6. maj 2017

Offroad - Nysumbanen - MNJ - FR Cup Pålidelighedsløb - Nordsjælland - DRC - Oresund Rally FDM DASU Classic Klubrallykursus - Nykøbing Falster - NFMS

6.-7. maj 2017

Asfaltbaneløb - FDM Jyllandsringen - AAS Danish Masters Racing Festival - Historisk Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - DRMC-løb

7. maj 2017

Klubrally - Roskilde - ASKH - SM-løb Klubrally - Hjørring - HAK - JFM- og SpeedNord-løb Karting - GoKarting, Brøndby - BGK - Lukket løb

12. maj 2017

Orientering - Frederikssund - VAS Vikingerunden 2017 - NEZ- og SM-løb Offroad - Løvelbanen - VMKA - RC / CK - DM-løb

12.-14. maj 2017

Dragracing - Malmö Raceway, S - DRDK - EDRS- og DM-løb

autosport - nr. 2

Karting - Barmosen Gokartbane - SAK - DSK-løb Offroad - Skærbæk - MSS - Autospeedway Offroad - Søholmbanen - KAC - FR Cup MRC – Regnbuebanen – GRC - El

21. maj 2017

Klubrally - Holbæk - HAMO - Super Brugsen Tølløse-løbet - SM-løb Klubrally - Åbenrå - MSS - JFM- og MSSV-løb

15. juni 2017

Klubrallykursus - Grindsted - GMK - Torsdagsrally

17. juni 2017

Orientering - Fuglebjerg - HAMO - Fuglebjergløbet - DMog SM-løb Streetracing, Dragracing - Skive Lufthavn - DCD - DMløb Hill Climb - Roskilde - ASKH

17.-18. juni 2017

Offroad - Skærbæk - MSS - Autospeedway Karting - Skærbæk Gokart Center - MSS Åbent løb

18. juni 2017

Klubrally - Kolding - KAC - JFM- og MSSV-løb Karting - Korsør Kart Bane - KKK - Begrænset løb

20. juni 2017

Orientering - Søften - AAS - Rema 1000-løbet - DJF-løb

24. juni 2017

Klubrally - Randers – RAS MRC – Skive – RCCS - Offroad Foto: Morten Alstrup

Klubrallykursus - Kolding - KAC - Torsdagsrally

Asfaltbaneløb - Ring Djursland - SMOK - DTC-weekend - DM-løb Karting - Sønderborg Racing Center - AGK - - DRMC-løb Karting - Københavns Gokart Bane - LUG - - Åbent løb

26.-27. maj 2017

Offroad - Korskrobanen - EMSA - Baneindvielse Rally - Juelsminde - AAS - Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse - DM rally

27. maj 2017

Klubrally - Randers - RAS Pålidelighedsløb - Slagelse - SAS - Historic Viking Rally FDM DASU Classic

24.-25. juni 2017

Karting - Vojens Karting Center VKK - DSK-løb 24.-25. juni 2017

Karting - Vojens Karting Center - VKK - DRMC-løb MRC – Ålestokbanen – NMRC - Brændstof

Asfaltbaneløb - Padborg Park - MSS - Midsommerløb DM-løb Offroad - Nysumbanen - MNJ - RC / CK - DM-løb Karting - Vojens Karting Center - VKK - DSK-løb

28. maj 2017

25. juni 2017

27.-28. maj 2017

Klubrallykursus - Sakskøbing - NFMS

Rallysprint - Ringkøbing - ROMK - YM Vest-løb

www.yokohama.dk

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

Gokart Dragt fra

Godkendt Startpakke 2017

5495,-

SKY RJ-7i carbon Hjelm m / intercom

Godkendt

6995,-

1295,-

Club X1 Gokart Hjelm

Gokart Støvle ra f

589,-

Hjelm og HANS 6 Punkt sele

1495,-

Godkendt sæde 1495,fra

Se GoKart Udstyr på www.lindebjergracing.dk

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Alle priser incl moms

4995,-

850,-

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk