Autosport 2-2018 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT Nr. 2 - 2 0 1 8

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Rejsende i kvindesagens tjeneste Carina Møller arbejder på nationalt og internationalt plan for at få flere kvinder ind i bilsporten

Flyt dine forsikringer til Tryg DASU har en attraktiv aftale for unionens medlemmer. Hør hvad der betaler sig for dig Tal med vores erfarne rådgivere og få en attraktiv forsikringsløsning. Som en særlig DASU fordel kan du blandt andet stilstandsforsikre din gokart og farlig sport er altid omfattet på børneulykkesforsikring uden merpris. Læs mere på tryggruppeforsikring.dk/plusfordele

Ring

44 20 2

0 90

LEDER

Nemmere at være medlem Selv om det måske ikke altid føles som om foråret er kommet, så er sæsonen endelig kommet rigtig i gang med masser af arrangementer rundt omkring i Danmark. Vores generalsekretær Ture Hansen og jeg har fortsat vores række af klubbesøg. Formålet er at fortælle mere om, hvad vi arbejder med i DASU og særligt at høre om klubbernes udfordringer og lære af de gode tiltag, klubberne arbejder med i dagligdagen. Vi er blevet rigtig godt modtaget og har fået mange gode input med hjem, som vi vil bruge i det fremtidige strategiarbejde. Der er ligeledes en stor vilje til at samarbejde. Tak for det. Som jeg skrev om i sidste nummer af Autosport, har DASU i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund udarbejdet tre strategispor, der gælder for fire år, og i bestyrelsen har vi taget fat på arbejdet med at implementere dem i unionen. Det første spor handler kort og godt om, at det skal være nemmere at være medlem – uanset om man er aktiv eller official. Jeg har haft lejlighed til at komme rundt til en række arrangementer i det tidlige forår og i den forbindelse diskutere forskellige sportsgrene med vores frivillige. Det har resulteret i mange gode input til, hvordan vi kan gøre det nemmere at dyrke motorsport. Ideerne har vedrørt teknologiske løsninger til afvikling af løb, digitalisering, den sociale aktivitet omkring arrangementer og klubber,

deltagerklasser og ikke mindst enklere reglementer. En af de måder, vi forestiller os at kunne gøre reglementerne enklere på, er ved at opdele dem, så der findes en del for deltagerne, hvor de kan finde, hvad der er relevant for dem ét sted. En anden del for klubberne, hvor afviklingsregler og lignende findes. Måske endda i et mere forståeligt sprog. Det er i alle tilfælde, hvad vi arbejder på. Jeg synes, at foråret har vist, at det er lysende klart, at vi skal forbedre den interne kommunikation omkring udviklingen af vores sport. Altså kort og godt information om, hvordan kan man forvente, at reglerne bliver næste år, og i hvilken retning vi vil flytte sporten i de efterfølgende år. Bestyrelsen arbejder for, at sportsudvalgene kan få de enkelte sportsreglementer klar til 15. november. Dermed har vores klubber og deltagere god tid til at forberede sig på den kommende sæson. Forud for de endelige reglementer vil der blive informeret om tankerne vedrørende større ændringer til næste års reglement. Sportsudvalgene afholder derefter dialogmøde med klubberne. Offentliggørelse af ændringer i reglementerne og høringsfrist for klubberne før den endelige udgivelse. Alt i alt et tiltag, der vil sikre en bedre forståelse og dialog om, hvordan vi vil udvikle vores sport. Vi arbejder også på at få flere kvinder ind i motorsporten, ikke mindst fordi jeg synes, at vores klubber har nogle gode arrangementer og et godt socialt fællesskab at tilbyde. Måske skal vi blive bedre til at formidle det til verdenen omkring os? Vi har allerede mange talentfulde kvinder i vores sport i dag. Der er plads til flere både i bredden og eliten, men også som ledere og officials. Du vil finde et par gode eksempler på kvinder i motorsport i dette nummer af Autosport, hvor du kan læse omkring vores samarbejde med FIA og om hvordan DM1 i rally kom på benene. God læselyst og fortsæt endelig med at komme med de gode input, når vi mødes ude til løbene i den kommende tid. Henrik Møller-Nielsen Formand

På forsiden:

Carina Møller er rejsende i en god sags tjeneste, når hun deltager i internationalt arbejde for at få flere kvinder til at være aktive i bilsporten. Foto: Jokum Tord Larsen.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2018 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2018 er 29. juni (#3), 31. august (#4), 26. oktober (#5) og 14. december (#6). Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk. Skribenter og fotografer Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

nr. 2 - autosport

Foto: Jokum Tord Larsen

A s f alt b ane

6-8

Fra brydning til bilsport

INDHOLD I farten Stort og småt omkring bilsporten

DASU 30-32 Hun vil have flere kvindelige konkurrenter 10-14

Rally 34-35 Mere end bare et sikkerhedstiltag

Karting 18-19 Nu får medlemmerne atter en hjemmebane

Historisk 42 Nye årgange og ny klasse på vej

Esport 20 Dansk eksportsucces

DASU 44-46 Vi går i dybden med decibel og støjmålinger

Bilorientering 22-23 Digitalisering af køreordrerne

Offroad 48-49 48 års aktivitet i bilsporten

Asfaltbane 26-28 Vi går bagom Magnussens sæsonstart

DASU 50 Her kan du følge sporten tæt

autosport - nr. 2

Foto: Morten Alstrup

To generationer i aktion samme dag

K artin g

16-17

A s f alt b ane

Foto: Åge Keseler Kirketerp

24-25 Trofast mod samme bilmærke

Foto: Morten Alstrup

K lu b rall y

Foto: Allan Christiansen

40-41

36-38 Talentudviklingen sættes i system

Man skal selv give en hånd med

R all y nr. 2 - autosport

@mikkelmac rac in g

@MarkOMadsen

@MikkelMa c

@M ikk e l M a c

@markt h e oly mianmadse n

M a c mod Madsen Madras eller asfalt? Brydning eller bilsport? Autosport satte Ferrari-køreren Mikkel Mac stævne med den danske OL-sølvvinder Mark O. Madsen hos Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster for at få nogle af svarene. På forskellene mellem de to sportsgrene. Og lighederne.

M orten A lstrup.

Jokum Tord Larsen.

kruer vi tiden ti år tilbage, var det ikke kun den sorte og ru asfalt, der dannede underlaget for Mikkel Macs sportslige præstationer. Det gjorde den blå og glatte madras hos Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster også. For racerkøreren var i sin ungdom meget splittet. Sportsligt altså. ”I 2007 vandt jeg DM i brydning og året efter DM i karting,” fortæller Mikkel Mac. Og med sin succes i begge discipliner stod den dengang 15-årige falstring overfor et dilemma. Hvilken sport skulle han vælge? ”Det havde jeg det faktisk rigtig svært med,” indrømmer han. ”Jeg elskede brydning og elskede at køre race, og jeg kunne godt se, at det ikke var nok at være 99 procent fokuseret på motorsport. Jeg skulle være det 100 procent. Men heldigvis kunne jeg blive ved med min

autosport - nr. 2

brydetræning og så bare skippe stævnerne.” Og det var ikke så lidt, Mikkel Mac vinkede farvel til. ”Jeg var med i Team 2016 – det landshold, hvor brydeforbundet trænede de unge talenter, som var i søgelyset til OL i 2016,” fortæller han. ”Jeg tænkte bare på mit andet mål, som var at leve af at køre racerbil. Nu kom jeg op gennem Formel-klasserne og fandt ud af, hvad dette indebar, og så blev målet så i stedet Le Mans. Det realiserede jeg i det år, hvor jeg måske kunne have været med som bryder til OL…” Stærkt 2018-program Mikkel Mac fik nemlig sit gennembrud på de internationale racerbaner, da han efter en ELMS-sejr i 2015 året efter var styrmand på Formula Racings Ferrari 458 ved 24-timers løbet

på Le Mans. Og også i år sidder han bag rattet af en GT-bil med den stejlende hingst på fronten. Nu en 488-model fra et af AF Corse-teamene, Luzich Racing, hvor han samme med en anden pro – Alessandro Pier Guidi – deltager i Pro-klassen i GT Open-serien. ”Det er en kæmpe, kæmpe chance, jeg har fået. Alessandro er højt oppe i hierarkiet hos Ferrari, så nu gælder det bare om at vise, hvad jeg kan i forhold til ham,” siger Mikkel Mac. Men tilbage til den blå madras hos Brydeklubben Thor, hvor Autosport har sat Mikkel Mac stævne med Mark O. Madsen. Danmarks bedste bryder med et CV, der inkluderer et Europamesterskab, VM-medaljer og en sølvmedalje fra det OL i Rio de Janeiro, hvor Mikkel Mac indgik i Dansk Brydeforbunds talentprogram, Team 2016.

”Mikkel var en god bryder i ungdomsårene,” husker Mark O. Madsen. ”Han havde en god fornemmelse for sporten og en god balance i kroppen. Det sidste er vigtigt i brydning. Der er nogen, som bare vælter, når man puster til dem, men så er der dem, som har et naturligt talent for at blive stående på benene. Og Mikkel var en af dem.” ”Da jeg var med i Team 2016, var Mark manden, vi unge ville slå,” siger Mikkel Mac. ”Det var ham, som dengang var højest i hierarkiet, og jeg så meget op til ham. Vi har aldrig mødt hinanden i direkte kamp på grund af forskellen i alder og vægtklasse, men vi har trænet meget sammen i de seneste år.” Værdifuld træning Mikkel Mac bruger nemlig stadig den blå madras og den meget fysiske kamp i sin træning,

nr. 2 - autosport

“

Madsen. ”Brydning kræver fysik, det kræver kondition og træning. Balance, overblik og motorik er andet, som jeg tror, at Mikkel har bringe med fra den ene sportsgren til den anden. Det gælder om at kunne være kølig i pressede situationer på racerbanen, ligesom man skal være i stand til at kunne åbne og lukke en brydekamp.” ”Åbningen i en brydekamp opstår i en brøkdel af et sekund. Man skal have modet til at tage et kast. Mikkel har været god til at tage en beslutning om, at Nu gør jeg det.” specielt udenfor sæsonen. ”Men jeg skal passe på ikke at få skader, når sæsonen nærmer sig og er i gang,” indrømmer han om den sportsgren, hvor man kan ende med at have modstanderen ligge ovenpå sig. ”Der er rigtig meget teknik i brydning. Det kan godt se ud, som om vi ligger og krammer, men sådan er det ikke. Du er koncentreret hele tiden. Du

autosport - nr. 2

kan ikke som i boksning træde tilbage og gå ud og læne dig op ad tovene. Du skal bevare hovedet koldt, selv om du også skal presse på. Du skal stritte imod og være klar til at finde en udvej. Ellers taber du!” Men motorsport og brydning. Hvad kan man tage med fra den ene sportsgren til den anden? ”Mikkel har helt klart taget fysikken med,” siger Mark O.

MADSEN som racerkører? ”Udholdenhed og specielt disciplinen er noget af det, jeg har taget med fra brydningen,” lyder det fra Mikkel Mac. ”At jeg bliver ved med at presse mig selv til det yderste, har selvdisciplinen og er klar til at bide i det sure æble, når det føles ad H til.” Som bryder har Mikkel Mac dog også oplevet en klar fordel i forhold til andre aktive i bilsporten.

“

Mark vil kunne gøre det godt i en racerbil

”I brydning arbejder man meget med sine nakkemuskler, så jeg har aldrig haft de problemer, som andre i bilsporten har haft med G-påvirkningerne med nakkemusklerne,” siger han. Men hvad med Mark O. Madsen? Godt nok har han valgt at indstille sin brydekarriere for at skifte til Mixed Martial Arts – som han beskriver som kampsportens svar på Formel 1 – men hvad med bilsporten? ”Jeg elsker gokart og har en passion for amerikanske biler med V8-motorer,” siger han. ”Jeg kunne godt se mig selv som racerkører. Om jeg ville være god, ved jeg ikke, men det ville være sjovt.” ”Jeg tror, at Mark vil kunne gøre det godt i en racerbil. Rent mentalt er han helt klar,” tilføjer Mikkel Mac. ”Jeg tror faktisk, at de fleste topeliteidrætsudøvere godt kan skifte disciplin, for ud over de specifikke ting og krav til en bryder eller racerkører, kan man trække rigtig mange paralleller mellem de forskellige sportsgrene.”

O f f road

I FARTEN

Foto: Peter Larsen

Ungdomskørere vintertrænede Frederikshavn Sæby Auto Sport har i vinterpausen holdt gokarttræning for sine ungdomskørere i samarbejde med Gokart World i Svenstrup. De unge medlemmer startede med at tjene penge ved bl.a. at sælge godter ved klubbens Motorsportsfestival, så de havde mulighed for at komme ud at køre en omgang træning i gokart. Det endte med seks træningsdage hos Gokart World, hvor Supertourisme-kører Mikkel Bang Johnsen og indehaver Allan Berndt hjalp til med træningen. Hver træningsdag havde sit program

såsom at lære banen at kende, at finde de rette ideallinjer og arbejde med sin fysiske træning. Der blev også tid til noget hygge for fællesskabets skyld, inden man til sidste træningsdag afholdt en omgang Le Mans-kørsel. ”Jeg startede med at køre omgangstider på 38 sekunder, men har skåret seks sekunder af og har nu en omgangstid på 31-32 sekunder,” fortæller den syvårige crosskart mini-kører Jonas Nielsen, men også FSAS’ yngste folkeracekørere var glade for tiltaget.

”Det har været fedt, at klubben kunne holde dette, og jeg håber også, de kan gøre det næste år. Jeg har fået nogle gode råd om racerlinjer, selvom man ikke bruger det så meget i folkerace. Det har også været fedt at lære de andre at kende,” siger 14-årige Mikkel Brix, mens hans et år yngre kollega Laurits Jensen tilføjer: ”Jeg er blevet meget hurtigere, siden jeg startede, og jeg vil helt klart tage dette her med, når jeg skal ud at køre folkerace.” Mathilde Laulund

E-learning i gang

autosport - nr. 2

DASU

og uddannelse af de frivillige og de aktive er naturligvis fortsat i højsædet. Men med indførelsen af e-learning er det langt mere fleksibelt for de enkelte at tage prøverne, ligesom arbejdsgangene er blevet kortere for klubbernes instruktører, kursusudvalgene og sekretariatsmedarbejderne. For at benytte e-learning i DASU skal man være medlem i indeværende sæson. Så logger man ind via sin medlemsprofil på dasu.dk, klikker på kurser og så på e-learning. Ved bladets deadline kunne disse kurser gennemføres

Foto: DASU

Nu er der blev åbnet for, at DASU-medlemmerne kan tage kurser, licensprøver og mere via e-learning, og de første har allerede taget FR-prøve (folkerace/crosskart), kartingprøve, 523- og 522-followup-prøve samt 615-prøve. Med indførelsen af e-learning i DASU bliver det nemmere og mere økonomisk at uddanne både kørere og frivillige. Det har været et stort ønske fra klubberne, at de selv i højere grad kunne uddanne de frivillige officials, der udgør kernen i arrangementerne. Undervisning

som e-learning: • OF-522 A/O (kun for officials, der skal på followup-kursus); • OF-523 (kun for officials, der skal

på followup-kursus); OF-615; • Teoretisk prøve FR-licens; • Kartinglicensprøve. Alstrup

Foto: Willy Jansen

Foto: HRCR’s arkiv

A s f alt b ane

MRC

Dobbelt 40 års jubilæum Der bliver tale om hele to 40 års jubilæer, når Hillerød RC Racing i den første weekend af juni arrangerer udendørs onroadløb. Dels er det 40 år siden, klubben blev stiftet, dels var det den 1. oktober 1978, at Danmarks første permanente udendørsbane til MRC-brug blev indviet. Det er stadig på anlægget syd for Tulstrup, at klubben

afvikler sine aktiviteter, og når man den 2.-3. juni fejrer jubilæet, bliver der ikke kun mulighed for at køre race med nye benzin-, el- og nitrokøretøjer, for man opfordrer også deltagerne til at medtage ældre modeller til demokørsel eller udstilling. Alstrup

Brand- og redningskursus Før påske havde Motor Sport Sønderjylland arrangeret, at dels klubbens egne officials, dels kolleger fra Skanderborg Motor Orienterings Klub og Aarhus Automobil Sport var en tur forbi Flyvestation Skrydstrup. Her besøgte man det danske flyvevåbens brandstation, hvor 37 officials havde mulighed

for at deltage i et brand- og redningskursus og lære førstehjælpens ABC. Der blev sat ild til en ældre Volkswagen Golf, som MSS-medlemmerne fik lov til at slukke, ligesom der blev undervist i, hvordan man fjerner en skadet person fra en bil. Alstrup

H istorisk

Foto: Jan Søndergaard

K artin g

Nu med holder Foto: Claus Jørgensen

Dansker vandt svensk titel Carsten Sparholt fra Børnenes Gokart Klub og Team Consulting Denmark vandt masters-klassen (40+) ved Swedish Rental Kart Championship, der blev afviklet med Caroli Hammerhead-udle-

jningskarts med 9 hestes Honda-motorer og en vægtudligning til 90 kg. 43 deltagere dystede på indendørsbanen i Göteborgs Gokart Center, og efter fire indledende heat, to semifinaler og en finale

sluttede BGK-seniormedlemmet på en generel fjerdeplads, men blev bedst blandt deltagerne over 40 år. Sejren gav en adgangsbillet til Kart World Championship i Polen. Alstrup

I Autosport #6 / 2017 kunne vi fortælle om det elektroniske tidtagningssystem, som i år er blevet introduceret til den hjemlige turnering indenfor historiske pålidelighedsløb, FDM DASU Classic. Grundelementet i systemet er en tændstikæskestor boks, som udsender infrarødt lys til en række opstillede trackere, og den umiddelbare løsning vil være at montere boksen i de historiske bilers bageste siderude med noget gaffatape. Men bilorienteringskøreren Jan Søndergaard har sammen med en kollega begyndt at fremstille en lille 3D-printet boks, som kan sættes fast på sideruden, og hvori transponderen nemt kan placeres. Alstrup nr. 2 - autosport

Höltzer-pokalen, Danmarks ældste hæderspris. Endelig blev Christian Lundgaard i en internetafstemning kåret som årets profil på tværs af den to- og firhjulede motorsport.

Foto: Kirketerp

Christian Lundgaard vendte hjem fra Dansk Motorsport Award med favnen fuld af trofæer. Den dobbelte Formel 4-mester blev således af en dommerkomité kåret som årets bilsportskører, ligesom han også blev den seneste modtager af

DASU

Lundgaard årets bilsportskører

Kirketerp

Nye landsholdstrøjer

De MRC-kørere, som i de kommende år skal repræsentere Danmark i internationale konkurrencer, har fået nye landsholdstrøjer. ”Vi er gået fra hvide til navy-blå polotrøjer, og nyt er også Dannebrog på ærmerne,” fortæller

152 DET STORE TAL

Steen Jeffers fra MRC-udvalget. ”De hvide blev meget hurtigt smudsige at se på, så vi håber meget, at folk tager godt i mod dem.” Alstrup

autosport - nr. 2

Gerner har således kørt sig til flere finaler i OK-klassen, mens enkelte af OK Junior-finalerne har haft deltagelse af Conrad Laursen og Sebastian Øgård. Oliver Rasmussen har leveret samme præstation i KZ-klassen, mens det også er blevet til finalepladser i Mini for Marcus Skjellerup, Elias Olsen og Jonathan Wywadt, sidstnævnte med en flot fjerdeplads på La Conga. Kiilerich

K lu b rall y

Nicklas Nielsen, der i år primært skal køre Ferrari for Formula Racing, har fra sæsonstart også været at finde i karten. Og med stor succes. Ved WSK Champion Cup i Adria i januar tog han sejren i OK-klassen, og det resultat har han siden fulgt op med flere topplaceringer i bl.a. Winter Cup og WSK Master, heriblandt med en ny finalesejr i påsken i Sarno, så han nu fører WSK Master-serien. Flere andre danskere har indledt sæsonen i Italien. Carl-Anton

Foto: Christiansen

Foto: South Garda Karting

K artin g

Dansk succes i syden

år var den samlede alder på chauffør Ole Poulsen (årgang 1952), navigatør Henning Friborg (1953) og rallybil Toyota Celica GT-Four ST205 (1995), som var til start i Vejle Motor Sports Rally Horsens i påsken.

Klubrally med hillclimb Da Mads Kjærs Mindeløb anden påskedag atter blev afviklet, havde Lemvig og Omegns Motor Sport krydret de traditionelle klubrallyprøver med en ekstra udfordring. Efter idé fra klubmedlemmet Bo Damgaard blev en af prøverne afviklet i hjertet af Lemvig, hvor del-

tagerne skulle køre op og ned ad Vesterbjerg, der stiger fra to meter over havets overflade ved start/mål til 28 meter ved vendepunktet på toppen af bakken. Undervejs nåede man stigninger og fald på 6,6 procent. Christiansen

60 års jubilæum K artin g

I år er det 60 år siden, at Finn Jørgensen byggede sin første kart. Siden blev det til mange flere, for gennem årene er der blevet bygget i titusindvis af karter under det, der senere blev hans varemærke, Dino. For godt ti år siden valgte Finn Jørgensen at sælge såvel varemærke som sin produktion til Nørgaard Teknik, som siden har stået for at producere de populære karter. I midten af februar valgte virksomheden at kombinere et åbent hus-arrangement på fabrikken i Auning med et 60 års jubilæum, hvor de mange gæster fik lejlighed til at kikke indenfor på produktionsfaciliteterne, men også møde såvel virksomhedens ejer Ole Bach Nørgaard som Finn Jørgensen. Alstrup

Foto: Morten Alstrup

Skoletasken erstattes med salgsmappen

SÆSONSTART

SØGÅRD HAR STÆRKE FORÅRSTILBUD let Komp stning udru kører IA incl. F

,5 9 3 . kr. 6

Racerskole / banelicens 2018 Foreløbige datoer 16./17. august FDM Jyllands Ringen

Se mere på: www.racerskoler.dk

Spa rco m. i Rallyhj nter comelm kr. 5 .

Sparco – RF 7W Sky Carbon hjelm kr.

450 ,-

7.495,-

K-6 Arai Cjelm kart h

5,9 8 . 3 kr.

Kurser & Racingudstyr Aut. Sparco forhandler

Allingskovgårdsvej 2, Grauballe • 8600 Silkeborg • Telefon 20 21 99 96 • Mail: info@seagaard.com Alle tilbud er så længe lager haves og incl. moms, excl. fragt

Derudover har vi naturligvis alt i SPARCO udstyr. Se mere på: www.racingudstyr.dk nr. 2 - autosport

Foto: Anette Taarngaard Hansen

kan ikke holde fri så ofte, som det er nødvendig for at deltage i møder med sponsorer,” fortæller farmand Lasse Jakobsen. Det er dog ikke alle sponsoremner, som ligger i cykelafstand fra hjemmet, og her er det så bedstefar Peter Hansen, der må være chauffør. Og pænt må vente ude i bilen på parkeringspladsen, mens Malthe Jakobsen er inde i varmen og forhandle med virksomhederne. ”Når jeg så kommer hjem, fortæller jeg min mor og far om, hvad jeg har aftalt, og så sender de en bekræftelse ud til mine nye sponsorer med oplysninger om alt det praktiske,” siger han. Alstrup

K artin g

Malthe Jakobsen har i denne sæson taget skiftet fra kartingsportens OK Junior-klasse til asfaltbanernes Formel 4. En stor del af det sponsorbudget, som har været nødvendig for dette skifte, har den 14-årige skoleelev selv arbejdet på at tilvejebringe. Så snart det er ringet ud efter sidste time, er skoletasken blevet erstattet med salgsmappen, og han er sprunget på sin cykel for at begive sig rundt til virksomhederne i Thisted, hvor han har banket på døren og fået et møde i stand. ”Det har været vigtig for os og Malthe, at det er hans eget projekt, men det er nu også blevet så omfattende, at hverken hans mor Anette eller jeg kan nå det hele efter arbejdstid, og jeg

DASU Foto: Kirketerp

Årets DASU-talenter Traditionen tro blev årets talenter indenfor fire forskellige discipliner hædret ved Dansk Motorsport Award. Årets talenter 2017 var (f.v.) Oliver Saust (rally), Noah Degnbol (karting), Aske Nygaard

Bramming (asfaltbane) og Karsten Lindbøg Hansen (offroad). Ved Dansk Motorsport Award i Dokken i København blev vinderne af en række internet- og facebook-afstemninger også kåret.

(årets motorsportsfotograf), Team Flexlease/Strøjer Tegl (årets fairplay-pris) og Mikkel Overgaard Pedersen (årets talent og modtager af publikumsprisen). Kirketerp

Foto: Ringstrøm/Alstrup

Tilbage i 1984 vandt den senere Ferrari-kører Ivan Capelli Europamesterskabet i Formel 3 i en Martini Mk42-racer. Den racervogn er nu kommet på danske hænder, hvor Michael Ringstrøm kørte sit første løb med den historiske racer autosport - nr. 2

på Paul Ricard i Sydfrankrig. Bilen fremstod den hvid og på fransk HTP, men det er planen, at den skal føres tilbage i de originale Marlboro-farver og siden have en dansk HTP. Alstrup

Efter tre år med VBC og Tonisport er Søren Boy Holst skiftet til at køre Infinity’s IF 14 Touring Car i 2018-sæsonen, hvor hans første optræden med den nye bil var til fjerde og femte runde af DM. ”Jeg vil gerne sige tak til VBC og Tonisport for støtten de sidste tre år,” siger Søren Boy Holst, som i 1996 vandt Tamiyas EM- og VM-titler. ”Nu er det tid til nye udfordringer, og jeg er meget glad for at skulle køre for Infinity. Kvaliteten af bilen er virkelig høj og meget konkurrencedygtig. Bilen har allerede nu vist sig at reagere godt på selv små setup-ændringer, og jeg kan næsten ikke vente til, vejret gør det muligt

MRC

H istorisk

Foto: Infinity

Nyt våben Nyt våben til tidligere til tidligere verdensmester verdensmester

Ringstrøm i EM-vindervogn

Blandt vinderne fra bilsportens verden var Jacob Madsen/Line Lykke Jensen (årets rallyteam), Kevin Magnussen (årets banesportskører), Alexander Müller (årets kartingkører), Peter Nygaard

at prøve min nye racer på udendørsbanerne. Mit mål er at fortsætte de gode resultater, give god feedback til teamet og selvfølgelig at hjælpe andre Infinity-kørere med opsætning og tips.” Alstrup

KORSØR KART BANE ÅBENT LØB - LØRDAG DEN 16. JUNI 2018

LE-MANS for:

Cadett Mini - Cadett Junior - Rotax Mini DASU Junior - KF Junior - Rok Junior - Rotax Junior DASU Senior - OK - Rok Senior - Rotax Senior KZ DASU - DD2

KLASSISK OLDTIMER RACE TRÆNING Fredag den 15. juni Arrangør: Korsør Kart Klub - Se mere på www.kgkk.dk

Morten Alstrup .

M ort e n A lstrup .

En god far-og-sønting Ove Dalgård Christensen har en drøm om at køre kart med sin søn. I samme klasse vel at mærke.

il mange kartløb er det ikke usædvanligt at opleve fædre – og mødre – sammen med deres sønner og døtre. Interessen for bilsporten har det jo med at gå i arv gennem generationer, for selv efter at køredragten er blevet for lille, er glæden ved sporten intakt. Og den gives videre. Nu med far eller mor som mekaniker eller hjælper for den nye generation. Men selv om familien Dalgård Christensen var repræsenteret af to generationer ved sæsonstarten for Dansk Super Kart på Vojens Karting Center, skilte far Ove og sønnike Oliver sig ud fra mængden af de mange familieteam. De var nemlig begge aktive, om end i hver sin klasse. Ove i KZ2-klassen og Oliver i Cadett Junior. ”En af de primære grunde til, at jeg deltager i karting og i DSK er at få nogle gode fælles familieoplevelser,” siger Ove Dalgård Christensen. ”Karting er en god far-og-søn-ting. Det er en sport,

autosport - nr. 2

der er rigtig god til at skabe et godt og tæt forhold mellem en far og en søn, hvor vi er sammen om nogle fælles ting.” Voksendebutant Det er dog ikke oplevelserne fra sin egen barn- og ungdom, Ove Dalgård Christensen forsøger at give videre til nu tiårige Oliver. For det var først i voksenlivet – i midten af tyverne – at han selv blev aktiv i sporten. ”Det var i Rok, jeg startede,” husker han. ”Senere blev det SuperRok, og så var der en, der mente, at jeg skulle prøve en gearkart. Der er ikke nogen anden klasse, der er sjovere, når man har prøvet at køre i en gearklasse. Det er simpelthen det sjoveste.” Det er nu tre år siden, at sønnen startede. I begyndelsen på hyggeplan som så mange andre, men i år har Oliver Dalgård Christensen også fået sin debut i Dansk Super Kart. ”Det er hektisk, når jeg også

selv kører,” siger Ove Dalgård Christensen, ”så derfor har jeg en kammerat med, for ellers ville det hele blive for stresset, når man står alene med to karter i to forskellige klasser. Det er ikke så slemt, når det gælder tørvejrsløb, men der kommer stress på, hvis det begynder at regne.” ”Men far, du ved da godt, at jeg elsker at køre i regn?” bryder Oliver Dalgård Christensen ind. Vil fortsætte Det faderlige engagement fejler selvfølgelig ingenting. Også selv om han troligt må holde sig udenfor opliningsområdet og parc fermé før og efter juniors løb, fordi han selv skal til at være klar til sit løb. ”Jeg er ikke selv klar til at lægge sporten på hylden, så jeg kan ikke lade være med at fortsætte. Og Oliver er ikke helt klar til at gå all-in med karting.” ”Jo, jeg er far,” lyder den næste afbrydelse. ”Min ekskone ved godt, at jeg

er bidt af en gal gokart,” forklarer Ove Dalgård Christensen, ”så vi prøver at planlægge weekenderne, så jeg kan være sammen med Oliver og hans søster i de weekender, hvor vi sammen skal køre gokart.” Og han har en drøm. ”Det kunne være sjovt at køre race med Oliver i samme klasse, når han bliver gammel nok til det,” indrømmer han. ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Søren Bild har været lidt af en rollemodel for mig. Han kørte i samme klasse som sin knægt Mads, og de havde nogle gode oplevelser sammen ude på banen i det samme felt. Det kunne jeg også godt tænke mig at få.”

D e n st å r på l a t t e r og h yg g e m e n ing e n l øf t e de pe ge f ing re o g fo r m a ning e r, nå r t o g e ne rat ione r D a l g å r d C h rist e nse n e r sa mme n om d e r e s f æl l e s sport .

nr. 2 - autosport

M orten A lstrup.

Rødby Go- Kart Klub.

“

Vi er alle sammen blevet meget klogere Efter tre år uden en bane får medlemmerne af Rødby Go-Kart Klub endelig atter egen asfalt under deres kart. Det sker, når landets nyeste gokartbane indvies ved det traditionelle Pinseløb.

en 19. maj bliver en mærkedag for den lollandske bilsport i almindelighed og for Rødby Go-Kart Klub i særdeleshed. For første gang i tre år kan klubben nemlig afvikle sit traditionsrige Pinseløb. Det sker, når Danmarks nyeste gokartbane langt om længe kan indvies. Men indvielsen af det nye anlæg

autosport - nr. 2

er dog ikke ensbetydende med, at alt er klar på Rødby Karting Ring. ”Når vi kører Pinseløbet, bliver det på en gokartbane, som fungerer,” fortæller Peder Madsen fra klubbestyrelsen. ”Der er asfalt, der er afspærringer, pit og hegn, men vi har endnu ingen faciliteter på campingområdet. De kommer først senere. Men efter påske gik

håndværkerne i gang med arbejdet med renovering af bygningerne, så de snart kan blive klar.” Opgaverne med anlæggelsen af den ny bane har taget forholdsvis lang tid, men det er der en helt klar grund til. ”Et østrigsk ingeniørfirma henvendte sig med nøglefærdige løsninger med eksempler på baner,

de havde bygget i de arabiske lande. De kunne gøre det hurtigt, men deres pris var ti gange så høj som det, vi havde til rådighed. Hvis vi havde haft flere penge, kunne det være gået hurtigere, men vi var nødt til at tage os tid for ikke at gøre noget overilet,” forklarer Peder Madsen, som fremhæver sin klubformand, Anders Hansen. ”Han har gjort en stor indsats i lokalområdet, så alt det praktiske arbejde er blevet løst af lokale håndværkere og firmaer.” Flere overraskelser At Rødby Go-Kart Klub gik i gang med at bygge et nyt anlæg, skete

“

ikke af egen fri vilje. For tre år siden blev anlægsloven for Femern Bælt-forbindelsen vedtaget, og da det store tunnelprojekt var planlagt til at anvende arealet for klubbens hidtidige bane, blev man hjemløse. ”Vi fik godt syv millioner kroner i erstatning for den gamle bane, mens Lolland Kommune forærede os det nye areal,” siger Peder Madsen. ”RSG Nordic (der arbejder med genanvendelse af forurenede byggematerialer, red.) hjalp os med at skabe fundamentet og leverede den knuste asfalt i pitområdet. Vi har fået disse materialer kvit og frit, men har selv betalt for arbejdet. Men selve asfalten til at køre løb på alligevel op i et par millioner kroner.” ”Vi ansøgte også Lokale- og Anlægsfonden om et tilskud, og da vi fik meddelelse om, at vi var blevet tildelt mere end 400.000 kroner, kunne vi endelig hyre håndvær-

kere til at begynde renoveringen af klubhus og dommertårn, ligesom vi kunne igangsætte arbejdet med at opsætte hegn.” Netop hegn har vist sig at udgøre en betragtelig post på budgettet. ”Hele arealet skal jo indhegnes, og det er jo et stort areal, og så skal der indenfor også opsættes hegn til parc fermé og andre ting. Det er bare noget, man finder ud af, når man går i gang med den slags. Hegn er dyrt pr. meter, men vi har fået et tilskud fra DASU’s banefond, selv om det kun dækker godt ti procent.” Netop overraskelser i anlægsprocessen har medlemmerne af Rødby Go-Kart Klub haft flere af. ”At komme af med overfladevandet var en af de store overraskelser,” siger Peder Madsen. ”Det er et stort areal, men kommunen meddelte os, at vi kun måtte udlede så og så mange liter vand i timen, så

Næste gang vi bygger en gokartbane, har vi de rigtige erfaringer

vi måtte anlægge et bassin, hvorfra man langsomt kunne udlede overfladevandet. Det tog et halvt år.” ”Vi er alle sammen blevet meget klogere. Næste gang vi bygger en gokartbane, har vi de rigtige erfaringer.” Faldende medlemstal Tvangsflytningen af klubbens bane har ikke blot udløst masser af arbejde for klubbens bestyrelse og andre frivillige. Man har også kunnet aflæse det i medlemstallet. I den sidste fulde sæson på den gamle bane – 2014 – havde man 100 medlemmer, hvoraf 93 havde en kørerlicens. Da 2017-sæsonen var overstået, var der blot 37 medlemmer og 22 licenser! ”Personligt er jeg overfor medlemmerne ked af, at det har taget så lang tid,” siger Peder Madsen. ”Vi har lavet en god aftale med Sydsjællands Automobil Klub om,

“

F i r e a f h ov ed m ænd ene b ag d en n ye Rødby Kartin g Rin g f or e t å r s i den, d a d er end nu ikke var lagt asf alt. Patrik N ordén (y de rs t t il v ens t r e) og Jes p er Håkan sson (n ummer to f ra højre) f r a de t s vens ke fir m a S weco design ede ban en sammen med de n t i dl i ger e s v ens ke v er d ensmester, John n y Mislijevic. Peder M a ds e n ( num m er t o fr a v ens tre) og An ders Han sen (yderst til h ø j r e ) e r fr a R ød b y Go-K ar t Klubs bestyrelse.

at vores medlemmer kunne køre hos dem på banen i Barmosen, og den aftale gengælder vi selvfølgelig nu, men heldigvis ser det ud til, at medlemstallet er på vej opad igen.” Og hvad venter der så medlemmerne, når de bliver sluppet løs? Det bliver en 1.246 meter lang bane, som er designet af arkitektvirksomheden Sweco AB, der bl.a. har stået bag VM-banen i Kristianstad. Banelayoutet byder både på højdeforskelle og et oplagt sving, men er samtidig anlagt på en sådan måde, at deltagerne ikke partout skal køre hen over curbs med skader til følge for at være hurtige. Men hvorfor skal indvielsen lige præcist foregå i pinseweekenden? ”Ret hurtigt blev Pinseløbet vores store løb her i klubben, og der er mange følelser i det, for det vil også være en særlig begivenhed, når vi indvier vores nye bane,” indrømmer Peder Madsen.

S å dan v ar ud s igt en fr a dommertårn et i starten af f ebruar. Asf alt e n e r bl e v et for s y net m ed s t r iber og startbåse, og i baggrun den kan man se o mr åd et s m ange v ind m øller, h voraf den en e står i pitten .

nr. 2 - autosport

M orten A lstrup.

Morten Alstrup.

Danske iværksættere med international succes

St e f f e n H a nse n – i midt e n – k u nne samme n me d P e r K af k a T h yg e se n og M ic h a e l H øg Joh anse n præse nt e re de Fase T e c h s 4D O F- simu l a t or ov e rf or de t dansk e mot orsport s pu b l ik u m i f e b ru a r.

FaseTech har skabt en prisbillig bevægelsessimulator til race, som eksporteres til hele verden.

ndgangsvinklen var egentlig ikke motorsport. Det var en helt anden fysisk aktivitet, som satte iværksætterselskabet FaseTech ud på den rejse, der indtil videre er endt med en af verdens billigste bevægelsessimulatorer til race. ”Vi startede dette eventyr med at lave en skateboard-simulator,” fortæller Steffen Hansen. ”Vi brugte nok et halvt års tid på udviklingen og fik faktisk udviklet en prototype, men vi fandt så ud af, at Sony havde lavet en i forvejen, og det fejlede miserabelt for dem. Vi valgte så simpelthen at finde et andet hul i markedet.” Det hul blev opdaget i markedet

autosport - nr. 2

for bevægelsessimulatorer, der typisk kan være en meget pebret anskaffelse. ”De løb ofte op i 100.000 kroner, og det mente vi, at vi kunne gøre både bedre og billigere. Og det er sådan set det, vi har gjort,” siger Steffen Hansen, der for godt fire år siden gik i gang. ”Vi startede med en almindelig simulator, der stod på bukke og med nogle lineære aktuatorer, som ikke rigtigt kunne noget, men vi har udviklet og forfinet designet lige siden.” Slutproduktet har nu fået navnet RacingCUBE, og mange af de besøgende på Motorshow i MCH Messecenter Herning fik lejlighed

til at opleve – og prøve – simulatoren, der er en såkaldt 4DOF-simulator. ”Den kan bevæge sig på fire dimensioner. Det kan gå op og ned. Den kan tilte fra side til side, køre frem og tilbage, og så kan den dreje fra side til side,” forklarer Steffen Hansen om simulatoren, hvis brug ikke kun er begrænset til at simulere race. ”Flysimulator, spacesimulator, ja, den kan sådan set bruges til mere eller mindre det hele. Vi har sådan set bare lavet en platform til folk, så de selv kan udforske alle mulighederne. Vi sørger for den fysiske simulator, og så må folk selv finde ud af, hvad de skal sætte på den.” Simulatoren leveres med den grundlæggende software til en pris på 30.000 kroner plus moms, og så er det op til køberen selv at finde en egnet computer, tilslutte den, og så finde et sæt oculus at tage på

hovedet, for forløbet af racerbanen vises ikke på en skærm, men via et sæt virtual reality-briller. ”Skal man købe tilbehøret, ryger der vel 15-20.000 kroner ekstra på, men vores software arbejder med plug-ins, man selv kan lave, og samtidig understøtter vi 95 procent af alle de populære spil på markedet,” siger Steffen Hansen. Salget af RacingCUBE begyndte i december 2017, og kort før påske havde man afskibet simulatorer til bl.a. Tyskland, Taiwan, Australien og Saudi-Arabien. ”Vi rundede den første million i omsætning efter to måneder, og vi er godt på vej mod de to millioner,” slutter en glad Steffen Hansen. ”Vi fik også en fantastisk modtagelse ved udstillingen i Herning, og vi fik ingen nogen kritik, der ikke har været konstruktiv. Vi glæder os til at komme ud på andre messer.”

Øresundsmesterskabet 2018 2. og 3. juni 2018 Lockarps Gokart Bane i Malmö Øresundsmesterskabet 2018 køres som et åbent nationalt løb, og er et samarbejde mellem Malmö Automobilklubb (MAK) og Børnenes Gokart Klub (BGK). Løbet vil blive afviklet over to dage, 2. og 3. juni 2018 efter SBF-reglement 2018, og på Lockarps Gokart Bane i Malmö, Nordens største gokart-bane, 1.250 meter. Der vil være følgende klasser i løbet: Junior 60/Cadett Junior,

OK Junior, OK og KZ2. Kørere med DASU Junior Karting 2018-licens eller DASU Senior Karting 2018-licens kan deltage. Der vil snarest blive publiceret reglement for afvikling. Tilmeldingen vil snarest åbne via: www.gotoracing.se Tanken bag samarbejdet om løbet er at opbygge relation mellem svenske og danske kørere i Øresundsregionen igennem en

række fælles aktiviteter i de kommende år, herunder løb & træning, således at karting i Øresundsregionen udvikles til at være omdrejningspunktet for karting i Norden. Potentialet er stort og mulighederne er mange i Øresundsregionen for karting-sport, alene i Sydsverige er der omkring 700 gokart-kørere. Vi ser frem til et spændende løb med mange deltagere.

Å g e K eseler K irk eterp .

Åge Keseler Kirketerp.

N å r de dans ke b ilor ient er ingskørere i jun i deltager i Stevn s Motorklub og M ot ork l u b b e n f or Boru p og O me g ns D M - l øb , h ar B e n t H a n s en fab r iker et kør eordrern e ved hjæ lp af sit eget program.

Han digitaliserede køreordren D

anmark er velsignet med uhyre nøjagtige landkort, fordi terrænet kun er tilklistret med småbjerge på under 200 meters højde. Derfor er vejnettet ikke blevet indeklemt af store stenklumper, som er landfaste med Kina. Samtidig har målte afstande på kortet også være identiske med de kørte metre hen

autosport - nr. 2

over jordoverfladen. Bilorientering var i sin pure barndom – nittenhalvtredserne – inspireret af orientering til fods. Dette bevirkede, at ruten kunne beskrives på et enkelt A4-ark med udmålinger til en snes poster på løbskortet i målestok 1:100.000. Mellem posterne var ruten valgfri for deltagerne, hvilket kunne give

problemer med private lodsejere samt veje og stier på landkortet, som i mellemtiden var sløjfede. Efterhånden blev rutelæggerne derfor interesseret i at styre deltagernes færdsel mellem posterne. Her blev – og er – den mest krævende og succesfulde disciplin: kørsel af kortudsnit i forskellige målestoksforhold og/eller aldre.

Helt tilbage fra 1901 findes der spændende og detaljerede danske landkort. Kopiering af kortudsnit i rutebøgerne var frem til sidst i halvfjerdserne en krævende udfordring – både økonomisk og kvalitetsmæssigt. Efterhånden havde fotokopimaskinerne dog nået en reproduktions-standard

B ent Hans en har s id en 1997 siddet ved siden af og givet J ør gen Jes p er s en d ir ektiver om at dreje til højre eller vens t r e.

til fornuftige penge i 1985, hvor østsjællænderen Bent Hansen fattede interesse for motorsport og bilorientering. STARTEDE MED SIN KONE ”Det hele startede omkring 1985, hvor min bror kørte lidt bilorientering og rally. Det vakte interessen hos mig, og året før havde jeg erhvervet mig en spritny Volkswagen Golf GTI. Det var derfor en god anledning til at køre lidt motorløb sammen med min kone Annette som kortlæser. Vi kørte sammen indtil 1997, hvor det stoppede ret brat. Hun fik nemlig plukveer på noget ujævn vej under et løb i Viking Auto Sport. Vi kørte løbet færdig, men herefter insisterede hun på, at vi kørte til en jordemoder…” Allerede i slutfirserne begyndte Bent Hansen at konkurrere lidt med tegneprogrammerne AutoCAD og Adobe Illustrator/Indesign: ”Jeg lavede nogle småløb sammen med Annette. Det var lidt bøvlet at finjustere kortudsnittene og herefter klistre dem ind i rutebogen, som så blev mangfoldiggjort ved fotokopiering. Jeg fik derfor ideen at producere et edb-program, hvor man kunne færdiggøre kortudsnittene uden bruge af fjumrelak, blyant og tusch. Herefter var det blot at trykke på udskriv til laserprinteren.” Ud over selve programmeringen af KøreOrdreEditor (KOE) blev Bent Hansen udfordret af to skavanker ved det daværen-

de styresystem DOS: ”På dette tidspunkt var memory-grænsen på 640 kilobyte, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at jonglere med indscannede kortudsnit. KOE var derfor programmeret til en specifik grafikudvidelses-chip i computeren samt HP-kompatible printere. Derfor blev KOE kun brugt internt af min gode rutelægger-kollega Vagn Olsen og jeg.” Dybt begravet i bit og bytes Nærkontakten med KOE bevirkede også, at den nybagte far i 1997 fik blod på tanden til at hoppe over i højresædet, da kammeraten Jørgen Jespersen var frisk på at blive ratkusk i makkerparret: ”Jeg fandt hurtigt ud af, at man som kortlæser har lidt andre udfordringer end at være chauffør,” siger Bent Hansen. ”Efterhånden fandt vi en god konkurrencerytme, og vi er nu i gang med vores 22. fælles sæson. Vi hygger os med bilorientering og har da også hjemkørt en del frontplaceringer sammen.” Bent Hansen er som civilingeniør dybt begravet i bit og bytes, idet han programmerer styring af hardware: ”Jeg fik flere opfordringer til at lave en Windows-version, idet rutelægger-kollegaerne var lidt misundelige på tegne-mulighederne i KOE. Jeg tog udfordringen op, men var samtidig fuldt klar over, at

DOS og Windows er to forskellige også anvendes til planlægning computer-verdener. Populært sagt af pålidelighedsrally, og samtidig kan lanceringen af Windows KOE møder vi jo nogle udfordringer (WKOE) sammenlignes med at med de nyeste danske landkort, lægge en turbo-dieselmotor i en hvor signaturer er udskiftet med et benzinbil.” farvet symbol.” Windows 95 blev den første På falderebet giver Bent Hansen platform for WKOE, som løbende et par programmør-fif: ”Husk jævnNEZtegninger 2 / DM 3 / SM 3 er blevet opgraderet både til nye ligt altid at gemme dine %¡JHULV O¡EHW den. 13. maj 2017 på harddisken, og gørKlasse: Windows-versionerLørdag og brugernes det altid, NEZ/M ønsker omkring opjustering eller inden du forlader computeren eller ETAPE: Buske ny funktionalitet: ”Det har været inden der foretages udskrift. SlutKøretid: 1 min. 15km/t en1.spændende 22 års rejse med et teligt skal man altid huske at have computer-produkt, som eftermindst et spejl af sine tegningsdata hånden blev fælleseje for rutelægpå et sekundært datamedie. Ellers 2. S for Buske Mølle gerne i DASU bilorientering. Jeg scorer gratis når 3. man Vej-T et 13,5mm SØmavesår, for Buske Mølle arbejder i øjeblikket på at opgradere computeren står af – f.eks. ved WKOE til håndtering af landkort lynnedslag eller en hårdtslående i farver. Herved kan programmet kontakt med gulvet.” 1:10.000 2. Køretid: 6 min.

25km/t

1:5.000

3. Køretid: 1 min.

2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20.

Fra SSV vej-T 10mm V for D Fra NNØ vej-T 2mm N for P Fra ØSØ vej-T 15mm Ø for U Kør VNV 20m Vej-X 4mm SV for R S for H Vej-T 14mm V for H Ø for U V for P N for L Vej-T 13mm V for D Kør VNV 50m Fra NNØ vej-T 10mm Ø for U Vej-T 7mm NV for F N for F V for F Fra VNV N for P Fra SSV vej-T 10mm V for D Fra SSV vej-T 21mm Ø for H

35km/t

Et sammen klip mellem en compu t e rf remstillet køreordre f ra 20 18 ( øv e rste ven stre del) og en h ån d f re mb rag t ditto f ra 1974.

1:10.000

OTK-Buske

På vej 8mm V for MBO

nr. 2 - autosport

Banesport med smil på læben

akob Borum er altid mester for en lun og finurlig bemærkning, og han er i dagligdagen derfor på sin rette arbejdshylde som chef for salget af MPM Olie i Danmark, Færøerne og Island. Gennem de sidste 22 år har østjyden kørt asfaltbaneløb: ”Jeg startede egentlig i 1982 med at køre manøvre- og specialprøver i en gammel Ford Escort. Pengene var små og det blev bare ikke rigtig til det helt store eller en fuld sæson. Alligevel var lysten til motorsport blevet tændt, og i 1997 fik jeg økonomi til at prøve kræfter med Citroën Saxo Cup. I min rookie-sæson blev slutresul-

autosport - nr. 2

tatet en tolver sammenlagt.” I 1998 skiftede Jakob Borum til de serienære baneracere i 0-1600 cm3 (Gruppe N National): ”I 1998 kom jeg til Team Århus Racing, og det betød tre gode år i Goodyear Eagle Cup og siden Yokohama Cup med en Honda Civic 1,6 VTI. Jeg lærte – på den hårde måde – en hel masse omkring setup af raceren og sluttede i år 2000 med en sølvmedalje i DM.” Mangeårigt Hondasamarbejde Samtidig blev der grundlagt et mangeårigt samarbejde med Honda Danmark: ”I 2001 fik vi foræret

en Honda Accord Type R, som havde kørt som pressebil i Europa. Den blev ombygget til DTC-trim, men vi indså gennem 2001-sæsonen, at vores team ProRacing ikke havde ressourcerne til at gøre raceren fuldt konkurrencedygtig,” konstaterer han. Til 2002 stillede Jakob Borum til start i den nyetablerede – tunede – Super Cup-løbsserie i en sponseret Honda Civic 1,8 VTI: ”Det blev til fire spændende år i løbsserien, som blev kronet med et DM-guld i 2005 med en nyindkøbt Honda Integra R.” ProRacing har altid været god for nogle pudsige kommentarer i

sine pressemeddelelser. Raceren har fået en ny udstødning, som desværre lyder som en knallert 45. Det skal der arbejdes på eller Hondaen er utrolig velkørende i svingene, men føles en smule langsom. Måske kan det skyldes, at jeg vejer 60 kilo for meget (slut med flødesovsen) er blot nogle af bemærkningerne. Jakob Borum tager også et nap med på det organisatoriske plan uden for motorbanerne og var en af idémændene bag to-liters-klassen Yokohama Super Cuppens tilblivelse i 2012. Her er han i øjeblikket formand for Kørerforeningen samt klasserepræsentant

Åg e K eseler K irk eterp.

Åge Keseler Kirketerp.

D e se ne st e par å r h ar Ja k ob Boru m mødt e n ny u df ordring v e d a t sk u l l e sidde i de n f ork e rt e si d e a f ra c e rb il e n.

i relation til DASU’s banesportsudvalg. Coach for rookier Østjyden var også en overgang coach for nye banekørere i Aarhus Automobil Sport, hvor han kunne øse ud af sin over 20-årige erfaring med baneracere: ”Det er vigtigt at indpode rookierne, at man vil opleve mange op- og nedture i motorsporten. Vanevindere er en sjælden race på asfaltbanerne, og man skal derfor hele tiden fokusere på de små sejre. Man ser heller aldrig eddikesure kørere på sejrspodiet, for de er bare lykkelige over have trukket en non-

nitte hos konkurrenceheldet. Ind i mellem kan jeg også på de sidste baneomgange filosofere over, hvorvidt en frontplacering nu holder helt hjem over målstregen!” Efter 11 trofaste racingår blev Honda Integra Type R’en i 2016 skiftet ud til japanernes allersidste racing-udgave af bilmodellen: ”Jeg har altid været glad for Hondas VTEC-teknologi, hvor den variable ventilstyring giver ekstra power ved høje omdrejninger. Dette blev i min nyeste Integra R (DC5) forfinet med VTC (Variable Timing Control), hvor man hydraulisk ændrer på knastakslens vinkel-stilling. Herved har jeg et

godt motor-moment i raceren over et stort spænd af omdrejninger.” Jakob Borum er gennem 2016 og 2017 selv ramt af konkurrenceheldets finurligheder: ”En smuldrende sikkerhedstank samt en forkert konstrueret undervogn tog lige toppen af de afgørende matchpoints i begge sæsoner. Raceren er højrestyret, hvorved standard-afstanden til curbsene lige pludselig blev ændret, og spejlene var lidt fejlplacerede. Dog har jeg alligevel hjemkørt en pæn portion podieplaceringer.” Meget tyder desuden på en spændende 2018-sæson i Yokohama SuperCuppen. Foreløbig har 30

Jak ob Boru m h ar ge nne m s t ø r s t e d e l e n af sin k a rrie re v ære t l o y a l o ve r fo r H onda - mærk e t .

kørere skrevet sig på brutto-startlisten, hvilket er en fremgang på fem aktive i forhold til 2017. Jakob Borum er klar til konkurrence-udfordringerne: ”Jeg testede for nylig på Padborg Park med en nyindkøbt undervogn. Meget tyder på, at stabiliteten i nedbremsningerne er vendt tilbage i raceren, hvorfor jeg igen kan få gavn af mine sene bremsepunkter.” nr. 2 - autosport

Pe t er Nyg aard .

Grand Pri x Photo.

En lovende sæsonstart for Magnussen:

”Vi er stadig det mindste team”

Starten på 2018-sæsonen har været forrygende for Kevin Magnussen og Haas-teamet. Vintertesten i Spanien blev bemærket, og da det for alvor gik løs, viste den danske racerkører og hans amerikanske team, at det ikke bare var en enkelt febertid, der var blevet leveret på Circuit de Barcelona-Catalunya.

autosport - nr. 2

evin Magnussen og Haas-teamet har fået en forrygende start på Formel 1-sæsonen 2018. Han lå til en fjerdeplads i årets første Grand Prix i Australien, da Haas-mekanikerne under et pitstop ikke fik fæstnet det ene baghjul, og han måtte udgå. Så fulgte en solid femteplads

@K e v inM a gnusse n

i Bahrain og en tiendeplads i Kina, efter en safety car ødelagde Haasteamets strategi. Den gode sæsonstart blev grundlagt med en stærk vinter-test på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien. ”Vi var ellers lidt skeptiske efter vintertesten. Vi havde svært ved at tro på, at vi var så tæt på toppen. Sidste år havde vi jo også nogle weekends, hvor vi var rigtig godt med, men andre gange var vi rigtig dårlige, så vi valgte at holde benene på jorden. Men vi har forbedret os,” siger danskeren. ”Nu skal vi så arbejde på at være konstante gennem hele året.” Kevin Magnussen startede sæsonen med en fornem sjetteplads under kvalifikationen i Australien. Det var hans bedste kvalifikation siden femtepladsen for McLaren

ved Italiens Grand Prix 2014. ”Men jeg sætter meget mere pris på dette her resultat,” sagde han i Australien. ”Jeg kan ikke huske, at jeg har været så glad for en kvalifikation før. Det her er for mig et bedre resultat, for dengang kørte jeg for et større team – og havde derfor et andet udgangspunkt. Det her er noget ekstraordinært, for det er opnået med det mindste team i paddocken. Vi har en fjerdedel af det budget, der skal til for at vinde, og alligevel er vi kun fire placeringer fra toppen. Derfor betyder det mere for mig.” Alle laver fejl På grund af en grid-straf til Daniel Ricciardo startede Magnussen Australiens Grand Prix fra femte position. Den blev allerede i første

@K e v inM a gnusse n

sving vekslet til en flot fjerdeplads, da han resolut overhalede Max Verstappen. Herefter holdt danskeren fjerdepladsen indtil sit pit-stop, hvor Haas-mekanikerne ikke fik fæstnet det ene baghjul. Et par omgange senere skete det samme for hans teamkammerat Romain Grosjean. Selvom pit-stop-fejlene kostede Haas teamets bedste resultat nogensinde, bakkede begge kørere omgående deres pit-crew op. ”Alle laver fejl – det skal der være plads til,” siger Kevin Magnussen. ”Vi skal lære af fejlene og komme videre. Vi vinder sammen, og vi taber sammen.” Haas-teamet har udviklet sig til en seriøs bejler til pladsen som best-of-the-rest efter de tre etablerede tophold Mercedes, Ferrari og Red Bull. To andre teams

@K e v inM a g nuss e n

har samme ambitioner for 2018 – McLaren og Renault. Præcis de to teams Kevin Magnussen tidligere har kørt for. ”Det er ikke noget jeg fokuserer på - men jeg ville elske at slå dem,” indrømmer han. ”Det ville være stort. Jeg kender de to teams godt og ved, hvilke resurser de har, så det bliver meget, meget svært slå dem gennem hele sæsonen. Men lige nu er vi bedre end dem. Så det kan lade sig gøre, men vi er stadig det mindste team, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis de fanger os i løbet af kort tid.” Indflydelse på designet 2018 er den første sæson, hvor Kevin Magnussen har haft indflydelse på designet af sin bil. I 2014 hos McLaren, i 2016 hos Renault og sidste år hos Haas kom nr. 2 - autosport

”Vi har ikke gjort noget forkert”

aas-teamets sensationelle sæsonstart fik andre teams – primært McLaren og Force India – i offensiven. I stedet for at forklare sine egne omgangstider angreb man Haas ved at antyde, at det amerikanske team stillede op med en ulovlig Ferrari-kopi. Formel 1-reglementet er i princippet ganske tydeligt: Et team må købe en række mekaniske dele (for eksempel motor og gearkasse) fra andre teams, men man skal selv designe og fremstille en række nærmere beskrevne komponenter (som for eksempel monocoque og aero-dele). Disse dele må dog gerne komme fra en ekstern leverandør – forudsat at denne leverandør ikke arbejder sammen med andre F1-teams. Haas udnytter denne bestemmelse til at få sine biler bygget hos Dallara, mens Ferrari leverer motor, gearkasse og undervogn. McLaren og Force India antydede, at mange af Hass’ aero-dele kom fra Ferrari i stedet for Dallara, og VF18 blev hånligt kaldt den hvide Ferrari. FIA, der for længst har godkendt både Haas´ organisation og VF18-modellen, afviste mistanken. Og Haas-teamchef Günther Steiner (t.v.) var som altid klar i

han ind i teamet, da bilen allerede var omtrent færdig. Med sin toårige Haas-aftale fik Magnussen mulighed for at komme med input til 2018-modellen VF18’eren. Betyder det, at den passer bedre til hans kørestil? ”Jeg vil ikke sige, at VF18’eren er så meget anderledes end sidste års bil. Den er bare bedre på alle områder. Der er stadig nogle ting, vi kan arbejde med, og jeg synes stadig, at grip på bagenden er det vigtigste,” siger han. Efter ottendepladser i både 2016 og 17 er der lagt op til, at Haas avancerer i konstruktør-VM, men Kevin Magnussen løfter en pegefinger: ”Vi har en god bil, men

spyttet: ”Alle har ret til at have en mening,” siger han. ”Men her er der nogle, der har en mening, der ignorerer fakta. Og det kan jeg ikke tage alvorligt. Vi har – som alle andre – fortalt FIA, hvordan vi arbejder,

jeg holder begge fødder på jorden, og tager et løb ad gangen.” ”Det var fedt igen at være med oppe foran i feltet, hvor man kæmper om point. Det er mere intenst. Men det er ikke givet, at vi vil forblive i den situation. Så lad os nu se – til vi kommer længere hen i sæsonen og har kørt på nogle flere baner. Indtil da tør jeg ikke justere vores mål for 2018 – som er, at Haas skal slutte på syvendepladsen i konstruktør-VM. Det er stadig målet for 2018, men hvis vi kommer syv-otte race ind i sæsonen og bliver ved med at holde det nuværende niveau, er det klart, at vi bliver nødt til at justere. Men lige nu er vi realistiske omkring vores

K e vi n M agnus s en og Haas -teamet h ar f ået en god start på 2018- sæsone n.

autosport - nr. 2

så jeg er stensikker på, at vi ikke har gjort noget forkert. Som reglementet foreskriver, designer vi vores egne aero-dele og vi får – som alle ved – vores mekaniske komponenter fra Ferrari.”

ambitioner.” Et skuldertræk til overs Haas’ stærke sæsonstart har fået et par af konkurrenterne til at knurre over teamets tætte samarbejde med Ferrari. Specielt McLaren og Force India antydede, at Haas havde kopieret Ferraris 2017-model. Haas VF18 er for længst godkendt af FIA, og Kevin Magnussen har kun et skuldertræk til overs for kritikken. ”Det, der skal siges om den sag, er vist blevet sagt. Vi har et tæt samarbejde med Ferrari, og vi har – indenfor reglementet – nogle dele, der kommer direkte fra deres bil. Det er for eksempel forhjuls-

ophænget. De ting vi får fra Ferrari gør, at det ville være mærkeligt, såfremt vi i stedet kopierede, hvad Red Bull eller Mercedes gjorde ved resten af bilen. En F1-bil har meget med synergi at gøre – hele flowet omkring bilen,” siger han. ”Men det er vist meget normalt i Formel 1 – man bliver altid svinet til, når man ligger oppe foran. McLaren skal finde en eller anden undskyldning… Der er jo ikke rigtig noget, der har ændret sig siden sidste år. Nu er vi bare hurtige, og så skal de andre finde på et eller andet.”

M orten A lstrup.

Jokum Tord Larsen.

Hun vil have mere modstand fra sine medsøstre

@F I A Wom enInM otorsport

fiawim

Siden 2015 har Carina Møller kombineret sin aktive karriere som co-driver i rally med et job som sekretær på DASU’s sekretariat i Brøndby. Men hun er også en af de få danskere, der har en plads i en af FIA’s internationale kommissioner.

vis man har fulgt med i dansk rally i det seneste årti eller halvandet, vil man vide, at Carina Møller har et godt snakketøj. I 2008 talte hun Kenneth Madsen til sit og hans første Danmarksmesterskab i 2WD Tunet. Hun fortsatte med at kæfte op året efter – med en ny titel til følge – og i 2013 var det så Tim Svanholt, der måtte lægge øre til direktiverne, mens han var travlt koncentreret om at styre sin hvide Mitsubishi Lancer Evo IX til et Danmarksmesterskab i 4WD-klassen. Men Carina Møller har nu i snart et halvt år også brugt sit snakketøj i en højere sags tjeneste.

autosport - nr. 2

Ikke for personlig vinding skyld og i håbet om at vinde flere medaljer og pokaler, men for at få flere af sine medsøstre til at kaste sig over den sport, hun har elsket, siden hun i ungdomsårene kørte karting. ”Jeg er medlem af FIA’s Women in Motorsport-kommission,” fortæller co-driveren, som siden 1. juni 2015 har været ansat på DASU’s sekretariat. Men selv om generalsekretær Ture Hansen hurtigt sendte en ansøgning afsted til FIA, var det først i tredje ombæring, at Carina Møller fik en af de godt 30 faste pladser i den internationale kommission.

”Man kan sige, at det er som at sidde i et sportsudvalg under DASU. Bare større. Hvis du sætter dig på dine hænder og ikke gider lave noget, kan du godt slippe afsted med det, men du bliver næppe genvalgt,” siger Carina Møller. Om det er et genvalg, hun sigter efter, skal vi ikke antyde, men lad os sige så meget, at hun ikke har anvendt bagsiden af sine lår til at holde varme i fingrene. ”I kommissionen arbejder vi på at få flere kvinder ind i motorsport, enten som chauffør, co-driver, engineer, frivillig eller official. Til det første møde fik jeg nogle talentlister over kvindelige aktive, men på ingen af disse lister var der andenkørere! Jeg lavede straks et forslag om, at der skulle startes et projekt i kommissionsregi for at få flere kvindelige co-drivere, for en co-driver er mindst lige så vigtig som en chauffør, og det er rent faktisk den letteste måde at komme ind i rallysporten.” Modstand – og støtte Kommissionens præsident – sølvvinderen fra

kører-VM i 1982, Michéle Mouton – mente, at det var omsonst at lave et projekt, for kvindelige co-drivere udgjorde en så lille gruppe. Men der var andre, som bakkede Carina Møllers idé op. ”Jutta Kleinschmidt (vinder af Dakar Rally i 2001, red.) sagde lige ud, at det var tåbeligt, at hvis vi havde en talentliste med kvindelige førstekørere, burde kvindelige andenkørere også indgå,” siger hun. ”Carmen Jordá (tidligere udviklingskører for Lotus’ og Renaults Formel 1-teams, red.) bakkede mig også op og syntes, at det var en god idé.” Da der var flere i kommissionen, som støttede ideen, fik Carina Møller go til at arbejde videre med sit projekt om at få flere kvindelige co-drivere ind i rallysporten. ”Men det er et projekt, jeg selv skal løfte og bære, indtil jeg får andre til at gøre noget. At bare være medlem af kommissionen for at lytte til andre, ville være at spilde den mulighed, der er for at forandre tingene,” siger hun. Selv om hun er en af de få danskere, der får løn for på fuld tid at arbejde i bilsporten uden at

få hverken snavsede fingre eller en svedig balaclava, bruger Carina Møller også en god del af sin fritid på sit arbejde i FIA-kommissionen. ”Her i de første måneder af året var vi på sekretariatet travlt optaget med at gøre klar til den nye sæson, så det har i stor stil været noget, jeg har arbejdet med derhjemme,” siger hun. ”I februar brugte jeg forholdsvis meget tid, og når sæsonen er kommet i gang, kan jeg arbejde videre på projektet.” Uddannelse af co-drivere Og hvad går det projekt så ud på, som hun har fået international accept til at arbejde videre med? ”Der skal laves en dansk uddannelse for co-drivere – og på den lange bane skal det være en M/K-uddannelse, for det er det i andre lande,” siger Carina Møller. ”Jeg har et mål om, at det skal gøres i samarbejde med nogle rigtigt dygtige co-drivere fra udlandet, hvor jeg har tænkt mig at sparke til Simon Lund Larsen (se artiklen om WRC-meka-

nikeren i Autosport #1 / 2018) og de kontakter, jeg har i kommissionen. Målet er at skabe nogle kvindelige co-drivere, der kan køre i udlandet. Hvis der køres spansk mesterskab, hvorfor kan der ikke sidde en dansk co-driver ved siden af? Jeg har selv lært at læse noter på norsk (som co-driver for Victor Danneborg i norske løb, red.). Vi har co-drivere som Jeannette Kvick og Ditte Kammersgaard, der også kører løb i udlandet, men det er svært at få skabt sig nogle kontakter. Det handler om at få skabt et netværk, hvor man kan hjælpe hinanden.” Slutmålet med projektet er bl.a. at skabe en co-driver-uddannelse og afvikle nogle seminarer, hvor kvindelige co-drivere kan deltage og få nogle indspark fra en række markante personer fra den internationale del af sporten. ”Til at starte med skal vi nok regne med en vis form for egenbetaling, men for dem, der har lyst til det og brænder for sporten, vil man også være villig til at gøre det,” siger Carina Møller. >> nr. 2 - autosport

I me re e nd t i å r h ar C a rina M øl l e r v ære t c o- driv e r, og de t e r b l e v e t t il t re D anmar k s me st e rsk ab e r, de t se ne st e i 2013 sa mme n me d T im Sv a nh ol t .

“

på en parkeringsplads, og så skal de bedste fra hvert sted gå videre til en national finale, og herfra går de bedste videre til en Europa-finale.” Og lad os så vende tilbage til den kvindekamp, vi præsenterede på forsiden. Ligestilling er jo et emne, som pr. definition indeholder politisk sprængstof, og det gør den også i bilsportens verden. ”Næstformanden for kommissionen, Randa Nabulsi, er en respekteret racerkører, som i foråret kom med en udmelding om, at der skulle laves et Formel 1 for kvinder. Det fik hun meget på puklen for,” siger Carina Møller og kommer med sin egen tilgang til det at være kvinde i den mandsdominerede sport. ”Mange kvinder vil respekteres som ra-

cerkørere, men du ville da være dum som en gås, hvis du ikke udnytter, at du er kvinde, for du kan gøre så meget, som en mand ikke kan. Kvinder bør udnytte de smukke og attraktive sider af dem selv, til at få de vigtige sponsorer i hus, så man kan dyrke sin elskede sport” Og så skal vi i øvrigt ikke forstyrre Carina Møller mere. Hun skal lige have godkendt et par vognbøger og afsendt nogle homologeringsattester, inden hun kan tage hjem og hive sit FIA-projekt op af skuffen. ”Jeg håber at have noget klar til 2019. Hvis jeg skal have støtte i kommissionen, skal jeg ikke bare have en projektbeskrivelse på et A4-ark. Det hele skal være gennemarbejdet og med nogle personer, som støtter det og står bag.”

Du ville da være dum som en gås, hvis du ikke udnytter, at du er kvinde

A rb e j de t i de n int e rnat ional e k ommission me df øre r f l e r e re j se r, og så e r de t g odt , at l æse st of f e t e r i orde n, nå r v e nt e t ide n i l u f t h a v ne n sk al sl å s ih j e l . autosport - nr. 2

“

Kvindekamp Det er dog ikke kun co-drivere i rallysporten, Carina Møller er med til at arbejde for, når hun efter at have trillet trolleykufferten gennem Københavns Lufthavn er rejst ud i verden for at deltage i kommissionsmøder. ”Der er bl.a. et ambassadørprogram, hvor hvert land under FIA kan udpege kvindelige ambassadører – både som aktiv eller frivillig – og her skal jeg have trawlet DASU’s medlemsdatabase igennem for at finde flere gode kandidater, vi kan indstille,” siger Carina Møller. ”Der er også et nyt projekt med titlen The girls on track, hvor EU gennem et Erasmus-projekt har støttet med 100.000 Euro for at få piger ud at prøve gokarts. De skal groft sagt køre slalom i udlejningskarts

DANMARKS BILMAGASIN nr 1 PRØV 3 NUMRE FOR 99,SPAR 11085

BILMAGASINET.DK/TILBUD BIL MAGASINET, BONNIER PUBLICATIONS INTERNATIONAL AS, KUNDESERVICE, POSTBOKS 413, 0900 KØBENHAVN C, TLF. 39 10 30 01.

M orten A lstrup.

Morten Alstrup, Peter Kiil.

Big Brother is watch Det var egentlig med et ønske om at højne sikkerheden i rallysporten, at GPS-tracking af rallybilerne blev indført. Det har nu vist sig, at systemet har haft mange positive følgevirkninger.

ikkerhed er alfa og omega i bilsporten, men at tiltag til at højne sikkerheden i vores sport også kan udløse nogle uventede, men positive følgevirkninger, er rallysportens nye GPS-tracking-system et godt eksempel på. ”Ideen om GPS-tracking fandtes allerede, inden jeg kom ind i rallyudvalget,” fortæller Peter Kiil. ”FIA havde indført det som krav i FIA-løb for at højne sikkerheden, og da snakken om, at Rally Denmark skulle have international status begyndte, opstod der et behov herhjemme. Jeg var til Barum Rally i Tjekkiet i 2015 og fik en demonstration af ONI System-programmet og holdt efterfølgende nogle møder med dem, som har udviklet systemet. Første løb, hvor vi kørte med det i fuld skala var Rally Denmark i 2016. Inden da havde vi kørt nogle test.”

Systemet består basalt set af to elementer. En antenneenhed, der monteres på rallybilens tag, og et kontrolpanel, som placeres inden i bilen, så såvel første- som andenkører kan betjene det. ”Systemet har en kombineret GSM- og GPS-antenne. Positionen fastsættes med GPS-antennen og dataene sendes via GSM-antennen. Kontrolpanelet i bilen bruger mandskabet i tilfælde af, at holdet stopper på prøven eller har et uheld,” forklarer Peter Kiil. ”Hvis holdet er punkteret og er kørt ind til siden for at skifte hjul, vil enheden i bilen begynde at bippe for at opfordre mandskabet til at fortælle, om det er et planlagt stop eller om man har brug for hjælp. Trykker man indenfor 30 sekunder, går der ingen alarm videre. Der er også en G-måler, så hvis bilen kører af eller har en kraftig deceleration, sender systemet en alarm videre med det

R a l l yet s afv iklings chef kan på oversigtskortet ikke blot se, hvilke r a l l ym and s kab er d er er i gan g på en aktuel h astighedsprøve, men o g s å s e, hv or d e øv r ige m an dskaber bef in der sig på ruten .

autosport - nr. 2

samme. Mandskabet kan stadig afblæse alarmen, hvis man er OK og ikke holder i vejen.” Alarmen ryger afsted med det samme, og i rallycentrum kan de ansvarlige i løbsafviklingen bruge det til at overvåge løbet. ”Vi havde sidste år en episode, hvor en Citroën C2’er kørte af vejen og ramte en landbrugsvogn på en mark. Der vidste vi med det samme, at der var sket noget, så vi kunne tilkalde ambulancen, der holdt ved start. Hjælpen kan være hurtigere fremme på denne måde,” siger Harald Søndergaard, der som afviklingschef har brugt ONI System 5-6 gange. ”Vi får lynhurtigt en melding, hvis en bil holder stille. Nogle gange er det en falsk melding, hvis man skifter hjul og har glemt at klikke på knappen. Så kikker vi på dataene, for vi kan også se data for hastigheden under stoppet.” Det er systemets G-sensor,

der udløser alarmerne. ”Der skal egentlig ikke en stor G-påvirkning til,” siger Peter Kiil. ”Systemet registrerer eksempelvis bilens start på prøven alene ved G-påvirkningen i accelerationen, men der er meget, meget få fejlalarmer. De kan opstå ved, at man snitter en chikane, men vi kan så på kortet se, at bilen kører videre.” Kan forudsige forsinkelser Men tilbage til indledningen. De uventede positive bieffekter ved indførslen af GPS-tracking. ”På afviklingsdelen brugte vi tidligere meget krudt på at finde ud af, hvornår man var klar til at starte på prøverne, og om der var kø på prøverne,” fortæller Harald Søndergaard. ”Nu kan vi følge med online og finde ud af, om tingene ser ud, som de skal. Når første bil

Zoome r af v ik l ing sc h e f e n ind på prøv e n, k an h an se de t al j e r om d e n e nk e l t e ra l l yb il , som b e f inde r sig på prøv e n. Og me d opl ysning e r o m h ast igh e d, v e d h an of t e st , h v or de r k a n v ære prob l e me r, f ør c he fe n fo r h ast igh e dsprøv e n g ør de t !

hing you D e n sort e b ok s på t ag e t af ra l l yb il e n inde h ol de r de l s e n G SM - ant e nne , de l s e n G P S- ant e nne .

starter på prøven, kan jeg i samme sekund se dette, og så ved vi, at vi er i gang, men også om vi holder tidsplanen eller hvor mange minutter vi eventuelt er bagud.” ”Der, hvor jeg i forbindelse med afviklingen har den største fordel i at bruge systemet, er til at minimere forsinkelser. Jeg følger meget med i forkørerne. Forsinkelser kan vi jo allerede forudse, hvis ikke 000-bilen (som typisk kører prøven igennem en halv time før første rallybil, red.) ikke er igennem indenfor forventet tid. Så kan vi gøre noget ved f.eks. at sende 00- og 0-bilerne hurtigere

afsted, så vi kan indhente noget af det tabte. Og vi kan gøre det, uden at involvere andre end mandskaberne i 00- og 0-bilerne.” En sammenpresning af ikoner for deltagende biler tæt ved startstedet kan give afviklingspersonalet en klar pejling på situationen. Er der få, kører afviklingen- planmæssigt. Er der mange, er der problemer. Men også når hastighedsprøven er afviklet, har man fordel af systemet. ”Vi ved, hvem der holder derinde, og vi ved måske, at et hold er udgået, før holdet selv har erkendt det,” siger Harald Søndergaard.

”Der er dog stadig brug for en lukkervogn, for holdet kan jo komme i gang igen.” Flere sidegevinster Han peger også på, at GPS-trackingen må være en klar fordel for de enkelte prøvechefer. ”Prøvecheferne slipper for at få en masse stressende opkald. Vi har altid gerne villet vide, om prøverne fulgte tidsplanen, men nu slipper vi for at ringe op i tide og utide, så det må også give mere ro ude på prøverne,” siger han. ”Og det har det,” tilføjer Peter Kiil. ”Vi har faktisk haft

prøvechefer, som har ringet tilbage til afviklingen og spurgt, hvorfor vi ikke har ringet til dem...” Som afviklingsansvarlig får Harald Søndergaard ikke kikket rally. Tiden bruges derimod til nærstudie af informationer oppe på et stort lærred samt computerskærme. ”Vi bruger typisk at have oversigtskortet for ONI System på en storskærm, men jeg har også billedet på min egen skærm,” siger han. ”Jeg skifter mellem oversigtskortet og mit log-dokument, mens jeg også har et øje på de tider, som tikker ind fra Rallyresult. På den måde kan vi også nå at fange fejlindtastninger, inden kørerne kommer og brokker sig over det.” ”Selv om G-måleren kan registrere starten, så sendes signalerne afsted hvert tredje sekund, og med flyvende mål har vi ikke en præcis målregistrering,” forklarer Peter Kiil. ”Men vi kan få en hurtig indikation af, om der er indtastet et minut for meget eller for lidt, eller om der er blevet byttet rundt på to cifre, så 43 er blevet til 34. Det gør, at vi ikke altid skal vente med, at backuplisterne fra tidtagerne er kommet tilbage til rallycentrum.” Og så har isenkrammet fra ONI System også ved en anden lejlighed gjort livet lettere for en løbsledelse. ”Det er også blevet anvendt til notekørsel i Rally Denmark, fordi det er et krav ved internationale løb,” siger Peter Kiil. ”Det havde helt afgjort en præventiv virkning til Rally Denmark. Der var ingen rallykørere, som havde problemer med at styre sig...” nr. 2 - autosport

M orten A lstrup.

Morten Alstrup.

I en lang årrække er der blevet afviklet DASU Race Academy for unge kartingkørere, hvor de har været igennem en række samlinger med henblik på at gøre dem bedre til deres sport. Succesen og metoderne er nu også blevet introduceret i rallysporten, hvor man i denne sæson har lanceret DASU Rally Academy.

ormålet med DASU’s Rally Academy er at give første- og andenkørere i klubrallysporten teknikker, som gør dem hurtigere og mere sikre på hastighedsprøverne, samtidig med at kommunikationen i bilen optimeres,” fortæller Torben Petersen. ”Vi har udformet et såkaldt Niveau 3-kursusforløb, der består af i alt fire kursusdage. De første to kursusdage foregår over en weekend, mens de to resterende kursusdage bliver enkeltdage.” ”Vi havde planlagt at afholde de to første kursusdage over en weekend med de to resterende kursusdage som enkeltdage, men vi har efter vores første samling valgt at gå bort fra et todages kursus, for ligesom det er næsten umuligt at afholde rally over to dage, er det ikke populært at afholde todages træningsophold. Det positive er, at vi kan bruge de penge, vi sparer på overnatning og bespisning lørdag aften, til undervisning i stedet.” Torben Petersen er selv tidligere rallykører og tredobbelt Danmarksmester, men i dag medlem af DASU’s rallyudvalg og udpeget som projektansvarlig. ”Den første del af kurset bød

S i m o n V a llent in følger nøje Mathias C h r i s t i a n s en und er d en klub r allyprøve, h vo r de l t ager ne i Niv eau 3 s kulle udvikle o g f o r be dr e d er es ev ner .

autosport - nr. 2

“

Klubrallykørere på skolebænken

på såvel teori og kørsel i klubrallybilen som fysisk træning og en grundig introduktion i, hvordan man opbygger sine noter,” forklarer han. ”Den fysiske træning blev lagt i trygge hænder hos DASU-træner Dennis Wounlund, mens Troels Lund øste ud af sin viden om noter.” ”Vi har nedsat en arbejdsgruppe bestående af de to kørere Tim Svanholt og Simon Vallentin. De arbejder selvstændigt ud fra den fastlagte handlingsplan, hvor de træffer aftaler med klubber om arrangementer og instruktører, spotter talenter og arrangerer alt omkring Niveau 3 i DASU Rally Academy (se boks). Første samling stod Simon Vallentin alene i spidsen for, da Tim Svanholt havde en gammel aftale om at undervise på Marcus Grönholms rallyskole, men vi glæder os senere til at kunne

trække på ham og bl.a. hans nye erfaringer fra Finland.” Til første samling havde Simon Vallentin truffet aftale med bl.a. de to aktive Jeannette Kvick og Henriette Juel Bruhn, og sidstnævnte gennemgik en række centrale elementer – og faldgruber – i reglementerne for klubrally, inden hun gennemgik skitsen til en klubrallyprøve. ”Jeg lagde ikke skjul på overfor kursisterne, at vi var ude i nørderi, men det var også det, vi skulle gøre sådan en dag,” fortæller hun. ”Det var vigtigt at lære deltagerne nogle af de grundlæggende fif, jeg har fra min erfaring som både deltager og løbsleder. At man f.eks. skal fortsætte med at køre prøven fra det sted, hvor man opdager, at man er kørt forkert, for selv om man taber tid, er det tidstab ofte mindre

end straffen for en fejlbane. Samtidig var det også vigtigt at pointere overfor deltagerne, at de skal checke, at prøven er opstillet som på den udleverede skitse.” Mål om forbedring Deltagerne i kurset var 12 aktive fra Automobil Sports Klubben Hedeland, Holbæk Amts Motorklub, Randers Auto Sport, Viking Auto Sport og Slagelse Auto Sport. Med en enkelt undtagelse var deltagerne mellem 19 og 25 år gamle med erfaring fra et sted mellem en og fem sæsoner i klubrally. Inden deltagerne i deres klubrally- og rallybiler blev sluppet løs på de to hastighedsprøver, som ni officials fra Slagelse Auto Sport havde opstillet og passede i løbet af en lørdag eftermiddag præget af sne og kraftig blæst,

fortalte Simon Vallentin om køreteknik og gennemgik nogle af de grundlæggende forberedelser, man bør gøre. ”Det er måske ikke noget, man tænker over, men selv når man kører klubrally, er det vigtigt, at man i bilen har nogle ting, så man kan klare en nødreparation og skifte et tændrør eller en sikring,” siger Simon Vallentin. ”Jeg gjorde også deltagerne opmærksomme på, at det er vigtigt, at man har en dæktryksmåler med, og at man mellem prøverne bruger den for at checke, at dæktrykket ligger omkring de 2 bar.” Simon Vallentins lektion blev afsluttet med en forudsigelse. ”I er ikke konkurrenter mod hinanden, men mod jer selv. Vi forventer, at I har forbedret jer med mindst fem sekunder fra første til anden gennemkørsel,” Givende kursus nr. 2 - autosport

På de to klubrallyprøver guidede de tre instruktører Jeannette Kvick, Henriette Juel Bruhn og Simon Vallentin så hvert hold, som de efter en briefing før starten fulgte på prøven og bagefter gav feedback. ”Det var vigtigt for os at presse deltagerne ud i nogle situationer, hvor de kom til at begå fejl,” fortæller Simon Vallentin. ”Mange fedtbremsede, når de skulle ind i målfeltet,” siger Henriette Juel Bruhn. ”Det var noget af det, jeg trænede kursisterne i at undgå, for man kan godt finde et sekund ved at have mere fart på, når man kører ind i målfeltet.”

For deltagerne var første dag på DASU Rally Academy givende. ”Det har været rigtig godt,” siger en af deltagerne, Mathias Christiansen fra Slagelse Auto Sport. ”Jeg er kommet mere ind på bilen, hvad den gør og ikke gør, når jeg drejer. Generelt fik jeg lært nye teknikker, og instruktørernes råd og vejledning har hjulpet mig meget til at forbedre tiden og få mere flow i bilen. Så det har været rigtig godt.” ”Jeg har fået meget ud af det,” tilføjer Andreas Kromann. ”Jeg har fået meget mere styr på bilen og fik samtidig gode tips fra nogen, der har prøvet noget mere end os

andre.” ”Jeg synes, at jeg har lært noget om, hvornår man kan bremse. At man i længere tid kan holde fart i bilen og vide, at man godt kan holde mere på. Hvis man altså tør!” Hjemmearbejde Deltagerne blev dog langt fra udlærte efter dagen på de to klubrallyprøver. ”Jeg tror, at jeg skal hjem og øve mine bremsepunkter … og måske lidt svinghastigheder,” siger Mathias Christiansen. ”Det er nogle af de steder, hvor der kan forbedres en del stadigvæk…”

Rally Academy

Og hvordan gik det så egentlig med Simon Vallentins profeti om en forbedring på minimum fem sekunder? Ja, et mandskab forbedrede sig således med hele 13 sekunder. ”Jeg havde ikke regnet med, at deltagerne ville rykke sig så meget. Nogle rykkede sig langt mere end de fem sekunder, jeg talte om, inden de startede,” siger Simon Vallentin. ”Det har været fantastisk at se.” ”Jeg håber at kunne følge kursisterne i flere løb, og der er nogen, jeg godt kunne tænke mig at se i en rigtig rallybil.”

I DASU Rally Academy-projektet indgår der tre niveauer af kørere med følgende karakteristika:

“Sørg f or a t a f st a nde n t il ra t t e t ik k e bliver f or st or, f or så k a n I ik k e dre j e det rundt u de n at sl ippe de t . ” Simon Vallen t in h av de l å nt rat t e t f ra sin f ars ga ml e V ol k sw ag e n G ol f t il sin in struk t ion.

Niveau 1 – Topelite • Udøvere, som præsterer stabile topresultater i prestigefyldte internationale konkurrencer. • P.t. er ingen DASU-medlemmer indplaceret her. Niveau 2 – ”På vej” • Udøvere, som præsterer kvalificerende resultater i internationale seniorkonkurrencer og viser udvikling i resultater og resultatperspektiv. • Her har dansk rally for tiden flere potentielle teams. • Uddannelsen forventes påbegyndt i 2019. Niveau 3 – Fra klubrally til rally • Udøvere, der deltager i klubrally eller tilsvarende. • Udøvere, der har vist et særligt talent for sporten. • Udøvere med den rigtige indstilling og ønske om at udvikle sig videre til rallysporten. • Klubberne indstiller deres bedste talenter til Rally Academy-organisationen. N3 er den del af DASU Rally Academy, man nu har taget hul på, og hvor FIA har ydet DASU 10.000 euro i støtte til projektet i 2018.

”Prøv at l æse prøv e sk it sen godt ige nne m, inde n I går i gan g me d prøv e n. ” Hen riette Ju e l Bru h n in struere r e t af h ol de ne in den sta rt e n på e n a f dagen s kl u b ra l l yprøv e r.

S a m m en m ed M ar t in K r i s tjans s on har An dreas K r om ann n e t op gennem før t k l u br ally p r øv en og f å r m ed d et s am m e e n e v aluer ing af i n s t r ukt ør er ne S i mon Vallent in og J e a nnet t e K v ick. E n l a ng ræk k e f inu rl igh e de r og f al dg ru b e r i k l u b ra l l yre gl e me n t e t b l e v ge nne mgå e t .

autosport - nr. 2

Dronningensgade 2 B • 5000 Odense C M: 2164 6026 • E: capri@capri500.dk W: www.capri500.dk

CI VUOLE PASSIONE (Det er lysten, der driver værket)

10% rabat til alle racerkører som spiser på Capri, Odense

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

Allan Christiansen.

“

Allan Ch ristians en.

Allan Christiansen.

Alle aktive rallykørere burde prøve at være med til at lave et DM-løb.

Vil man nyde må man også yde Fire af deltagerne i årets første afdeling af DM i rally var også selv med til at arrangere løbet.

e kunne med rette nyde en stor kølig øl siddende i Fængslet, den lille styregruppe som stod bag Rally Horsens – et rally, som skulle vise sig at blive et af de mest populære DMløb i længere tid. Fængslet i Horsens, et populært kulturelt sted, blev målet for Rally Horsens, hvor man afsluttede med

autosport - nr. 2

spisning og præmieoverrækkelse. Mie Aagaard Johansen og hendes disciple kunne være både stolte og glade over deres DM-rally. Ydermere var fire af dem selv deltagere på dagen, så der var dømt mentalt træthed. Havde de været en telefon, vil lampen have blinket for lavt batteri. Fra at have lavet et rallysprint i Horsens sidste år

og så til at bygge et DM-løb oven på, det var en udfordring, men alle som kender Mie ved, at hun magter opgaven, og hun havde med dygtighed fundet sit folk, som skulle være hendes bagland i løbsledelsen. ”At sidde der og se alle de glade mennesker, det giver en helt speciel følelse, også selvom man er mentalt bombet af et halvt års hårdt

“

Allan Christians en.

I nde n Nic k i og M ie A a g a a r d J o ha n s e n k u nne b e v æg e sig u d på ha s t i g he d s prøv e rne i de re s O pe l Ka d e t t C , ha vd e de se l v b ru g t f l e re h u nd r e d e t i m e r p å at a rra ng e re l øb e t .

slid, for der ligger et kæmpe arbejde bag, for at sådan et løb spiller på dagen,” fortæller hun. Ni gange har Mie Aagaard Johansen været med i en styregruppe i DM-regi. Denne gang havde hun allieret sig med manden, Nicki Johansen, rallyparret Mette Felthaus og Stig Simonsen, samt Mads Ulbæk, Marianne Filbert Jørgensen, Gitte Lai Præstekjær og Peter Bentsen. Ildsjæle af guds nåde, men for de fleste af dem var det første gang, at de skulle lave et DM-løb, og det er en ordentlig mundfuld.

E n g l a d, m en ogs å en t r æt s t yregruppe ef ter et vellykket Rally Horsens. Fra v e nst re St ig Simonse n, Nic k i A ag a a rd Joh a nse n, M a ri a n n e F ilb er t Jør gens en, Mette Felthaus, Mie Aagaard Johan sen , Git t e L a i P ræst e k j ær og P e t e r Be nt se n.

”Jeg tager vist ikke munden for fuld, hvis jeg siger, at for alle de andre end Peter og jeg, har det åbnet deres øjne for, hvor stort et arbejde, det er at lave DM,” fortæller hun. ”Det nye DM-koncept med max. 90 kilometer prøver er det, de danske rallykørere p.t. vil have, så det har været en anelse lettere at lave dette løb end de tidligere, jeg har været involveret i. Men ordet let skal tages med et gran salt…” Opgaverne uddelegeret Et halvt års slid lå bag løbet, og især i de sidste tre måneder har Mie Aagaard Johansens pc i hjemmet været i gang fra 16.00 til 21.30, alt imens de andre i løbsledelsen samtidigt har udført deres opgaver. Og om natten drømmer man kun om løbet i den periode. En møgkælling kræver det lidt at være, når man skal sidde og styre de andre. Der skal være styr på tingene, der skal uddelegeres og følges op, og det med hård hånd. Tidsplanen skal følges, og tingene laves til rette tid, lidt ligesom Olsen Bandens plan om at time og tilrettelægge alting. Her skal det bare også udføres og virke! ”Der er mange bolde i luften undervejs,” supplerer Mette Felthaus. ”En styrer alt med tilladelser. En har kontakten til beboere og lodsejerne før, under og efter løbet.

En tager sig af de mange officials, en anden af maden og så videre. Vi havde alle vores opgaver, og hvor mange timer der ligger her i? Ja, man skal ikke spekulere på det, så bliver man helt trist.” ”Dagen før løbet kørte Mette, Mie og jeg rundt og satte den gennemgående prøve og løbets rundbane op,” siger Marianne Filbert Jørgensen. ”Imens kørte Nicki, Stig og Mads rundt med fødder til bl.a. kantafmærkning og afspærringsskilte, mens andre havde travlt med at arrangere serviceplads og indrette rallycentrum.” Skulle finde 120 personer Marianne Filbert Jørgensen havde sit hidtil største ansvar på arrangørsiden, hvor hendes opgave var at finde de 120 personer, der var nødvendige for at afvikle hastighedsprøverne. ”Engang havde rallysporten masser af O-kørere og walkie-folket, man kunne trække på, men nu er det en anden sag,” siger hun. ”Folk prioriterer deres fritidsliv højt, og folk skal stryges lidt med hårene. Det er en kamp at finde så mange personer anno 2018.” ”Alle aktive rallykørere burde prøve at være med til at lave et DM-løb, både for deres egen skyld, men også fordi, at så ville det hele være spredt ud på flere,” siger Mie

Aagaard Johansen. ”Så holder de mest belastede løbsledere længere, og rallykørere ville have godt af at se, hvor meget der ligger i at lave et DM-løb.” ”Vi har været sammen rigtig mange timer, været på hver dag, og det har givet os et unikt venskab, det er et af de store plusser. Nu skal der lige evalueres, og der opstår sikkert et stort tomrum, for sikke meget fritid, man nu får…” De mange bolde i luften er noget specielt. Der skal slukkes mange ildebrande undervejs. Der er mange kampe i kampen, så er det en beboer, så er det noget med kommunen. Man ved aldrig, hvad der sker undervejs, men man skal evne at kunne handle hurtigt og instinktivt i nuet, så det kræver masser af planlægning, men med overraskelser undervejs. Det trækker tænder ud, men er spændende og udviklende for ens egen person. Ren optur Der skal være en eller to, som har det overordnede overblik for hele orkesteret og har masser af hænder under sig. I dette løb udviklede rallysporten sig set fra en pressemands side. De sociale medier blev brugt flittigt og konstruktivt, men da det var første gang, at gruppen gjorde det muligt for interesserede at købe sig adgang til materialet (prøveoversigt, deltagerliste og

tidsplan) via en sms/mail, var der mange overraskelser og timer i det. Men man ved nu, at der næste gang kan spares timer ved at gøre det smartere, men de sociale medier og lokale aviser skal bruges. Det er her, at folk lever deres liv. Her kan man åbne folks øjne overfor sporten og være oplysende som løbsledelse omkring løbet. ”Det var fedt at sidde i Fængslet og nyde rallyfolkenes positive indgang til vores løb,” slutter Mie Aagaard Johansen. ”Vi er stolte, og det kan vi være med rette, for det hårde slid udmøntede sig i sådan et godt løb. Vi havde fuldt hus på deltagerlisten, masser af tilskuere, og det selv om det var hundekoldt.” En lille opsang til deltagerne har hun dog. ”Læs nu jeres tillægsregler fra ende til anden. Det sparer løbsledelsen for mange mails, selvfølgelig besvares alle mails, men mange kunne tages i opløbet, hvis især andenkørerne læser tillægsreglerne til det enkelte løb.” Rally Horsens var for dansk rallysport ren optur. Positive vinde blæser rallysportens vej, og løbsledelsen bag løbet har vist, hvordan tingene skal laves og håndteres. Der findes ikke en smart app til at lave et DM-rally, kun benhårdt arbejde, som også giver mange glæder og minder, som en app ikke kan give én igen.

nr. 2 - autosport

I 1988 b l e v de r k ørt E M me d b il e r som Ford Sie rra C osw ort h , T oyot a Su pra , BM W M 3 og M ase rat i Bit u rb o.

To nye initiativer indenfor historisk banesport E H e nrik Carls e n .

fter nogle år uden de store ændringer indenfor den historiske banesport er der i år to helt nye initiativer. Klassen for de nyeste historiske biler er udvidet, så bilmodellen skal være fra senest 1990 i stedet for 1985, som har været grænsen for deltagelse i de historiske klasser i de seneste 5-6 år. Et andet nyt initiativ er Classic Car Cup, som er en ny klasse for klassiske biler, der er afledt direkte af Youngtimer-klassen og afvikles sammen med den. Tilbage i 80’erne var europamesterskabet for standardvogne, ETCC, og nationale mesterskaber i England (BTCC) og Tyskland (DTM) enormt populære, og løbene blev fulgt af tusindvis af tilskuere både på banerne og i TV. Biler som BMW M3, Mercedes 190 16V og Ford Sierra Cosworth kørte forrest i felterne, men også biler som Volvo 240 Turbo, Rover 3500 SD1, Toyota Corolla Coupé, Alfa Romeo GTV6 og 75 Turbo lå i toppen af mesterskaberne. Grundlaget for de populære serier var gruppe A-reglementet for standardvogne, som FIA lancerede i 1982. Bilfabrikkerne brugte millioner på at udvikle bilerne, og der var masser

autosport - nr. 2

af godt race. Indtil i år har den historiske motorsport været for biler fra før 1986, så gruppe A var begrænset til de første fire år efter introduktionen af det nye reglement. Populære biler som BMW M3 og Ford Sierra Cosworth var ikke kommet frem endnu, og samtidig var gruppe A-reglementet fra 1985 meget stramt. Det kan være baggrunden for, at der har været langt mellem gruppe A-bilerne indtil nu.

Stor interesse I den efterfølgende periode op til 1990 udviklede både biler og reglement sig, så bilerne blev meget hurtigere, og det er måske baggrunden for, at interessen for den nye historiske 90-klasse er stor. FIA’ historiske kommission har allerede for flere år siden defineret, at en bilmodel skal være fra før 1991 for at være historisk. FIA har også meldt ud, at denne grænse ikke vil blive ændret før tidligst i starten af 2020’erne. Bilerne er inddelt i 4 divisioner efter motorstørrelse og årgang, og listen over biler, der er interessante for den nye klasse, er lang. På DASU’s hjemmeside under

M ort e n A lstrup .

”Reglementer/Reglement 9 historisk motorsport” kan man under ”Informationer fra HU” downloade en liste over tidligere homologerede biler, og man kan se, at der er over 400 forskellige bilmodeller homologeret i gruppe A i perioden fra 1982 til og med 1990. Det sportslige reglement inklusive inddelingen i divisioner kan også findes på DASU’ hjemmeside under Reglementer.

Classic Car Cup Classic Car Cup eller bare CCC er et andet nyt initiativ for klassiske biler fra før 1991. Det er Historisk Motor Sport, der i samarbejde med Historisk Udvalg har lavet det nye reglement for CCC, som er direkte afledt af det tekniske reglement for Youngtimer. Oplægget er, at bilerne i CCC deltager sammen med Youngtimer-bilerne division 2 og 3. CCC henvender sig til dem, der har en ældre Youngtimer-bil stående, og til folk med interesse for historisk motorsport, som synes at omkostningerne er blevet for store. Den væsentligste forskel mellem reglerne for CCC og Youngtimer er, at bilerne i CCC skal være fra 1990 eller tidligere, mens Youngtim-

er-bilerne skal være fra før 2003. Desuden skal motoren være under 2,5 liter for motorer med 2 ventiler pr. cylinder, og under 2 liter for 4-ventil-motorer. Vægt/effekt skal være mere end 6,4 kg pr. hk, hvis bilen kører på 9”x15” eller 8”x16”, og lidt mere (6,7 kg/hk), hvis fælgene er større. Classic Car Cup bliver introduceret, netop som Youngtimer har 20-års jubilæum. Klassen blev introduceret i 1998, hvor den hed ClubRace, og det var først i midten af nullerne, at navnet blev ændret til Youngtimer. I de første år blev motorens effekt beregnet ud fra motorens tuningsgrad, og det var først efter 2–3 år, at rullefeltmåling blev indført. Siden er der ikke ændret væsentligt på klassens tekniske reglement, før der sidste år blev indført dataloggere. Det nye reglement for CCC er lavet sådan, at mange biler fra 70’erne og 80’erne kan være med uden væsentlige ændringer af motoren. Biler som VW Golf II 16V, Opel Kadett E GSi 16V, Peugeot 405 MI16, Alfa Romeo 33 16V, Ford Capri og Sierra med 2,3 liters Pinto-motor og mange flere.

DANISH MASTERS RACING FESTIVAL 2018 PÅ FDM JYLLANDSRINGEN LØRDAG DEN 5. OG SØNDAG DEN 6. MAJ Race som i de gode e g a d e l m a g

Læs mere på www.dmracing.dk

Motorløb i historiske klasser, biler og Classic Road Racing Opvisning af historiske biler // Udstilling af historiske biler Bilklubber udstiller på tilskuerpladserne

Hvor meget støjer ÅGE K ES ELER K IRK ET ERP.

ÅGE KESELER KIRKETERP, JEN S FÆ RGEM A NN.

Motorsportens Akustiklaboratorium er en vigtig brik i den - aldrig - stoppende fight omkring støj og miljø. Autosport går bag om decibel-værdierne og fortæller historien OM DE VIGTIGE MÅLINGER.

1991 vedtog Folketinget en ny lov omkring miljøbeskyttelse. Herved blev det fastlagt, at alle danske motorbaner skulle overholde de samme støjregler, uanset hvornår banearealet var blevet etableret. De ældste motorbaner havde tidligere været beskyttet af, at de blot skulle overholde lovkravene for dengang, hvor de blev bygget. Efterhånden blev flere og flere motorklubber under DASU og Danmarks Motor Union (vores tohjulede søsterorganisation) ramt af de skærpede miljøkrav. Fællesorganet Dansk Motorsports Råd konstaterede derfor i 1995, at motorsporten i Danmark havde behov for selv at tage hånd i hanke med opbygning af støjmålings-ekspertise. Ildsjælen og daværende formand for Automobil Sports Klubben Viggo Lemche bed til

autosport - nr. 2

min racer?

Den samlede sum af lydtrykket fra luftmolekylerne kaldes lydtryksniveauet. Luftmolekylerne svinger med frekvenser både indenfor og udenfor det hørbare område i intervallet 20-20.000 Hz. Lydtryksniveauet er én million gange (140 dB(A)) kraftigere end den mindst hørbare lyd (0 dB(A)). Det er derfor, at man anvender en logaritmisk skala til lydmåling – decibel (dB(A)) – hvor A angiver vægtning af lydene i det hørbare område. Hvordan støjer en racerbil? Støjen fra en bil er sammensat af mange lydbidrag: udstødning, motor, drivlinje (gearkasse, differentiale og trækaksler), dækstøj, vindstøj, vibrationer i karosseri og andet. Efter samme princip som vægten samles bilstøjen i et tyngdepunkt, som normalt er beliggende et sted inde i passagerkabinen. Med støj-tyngdepunktet som centrum vil lyden herefter overordnet udbrede sig i en kugleskal, hvor radius stiger med 340 meter i sekundet. Den samlede kildestøj – i tyngdepunktet – for bilen kan imidlertid ikke måles med en lydtryksmåler, bl.a. fordi hovedparten af lydbidragene stråler væk fra tyngdepunktet! Kildestøjen beregnes derfor i princippet baglæns, idet man måler lydtrykket i veldefineret afstand fra en forbipasserende racerbil. Dette sker ved forskellige frekvenser i det hørbare område, som herefter summes sammen til kildestøjen. Lyden dæmpes meget – ca. 30 dB(A) – inden for de første 10 meter fra støj-tyngdepunktet. Inden for banesporten på hårdt og løst underlag foretages støjkontrollen ved at måle støjen fra raceren en halv meter skråt bagud for udstødningen. Denne støjkontrol kan derfor ikke umiddelbart sammenkædes med kildestøjen. Dette illustreres ved folkerace, hvor konkurrencebilerne ved støjkontrol højest må støje 100 dB(A), men hvor kildestøjen er målt til 117 dB(A).

bolle og stiftede Motorsportens Akustiklaboratorium: ”Jeg var på dette tidspunkt udviklingsingeniør hos Forsvarets Forskningstjeneste på Svanemøllens Kaserne,” husker han. ”Mit daglige virke var ikke akustik og støj, men jeg arbejdede med tilsvarende ingeniør-opgaver. Støjområdet er naturligt også et fokusområde i Forsvaret, og i opstarten af Motorsportens Akustiklaboratorium sparrede jeg derfor meget med en kollega med dette ansvarsområde.” Hvad er lyd? Lyd i luft opstår ved, at et luftmolekyle modtager svingningsenergi fra et andet medie. Det kan være et fast stof, et stemmebånd, en eksplosion eller andet. Selve svingningen er ikke synlig for det blotte øje, og ændrer kun

trykket omkring luftmolekylet med cirka en hundredetusindedel. Luftmolekylet overleverer herefter næsten hele svingningsenergien i sammenstødet med et stillestående nabomolekyle og overgår til en dæmpet sving (se figuren med luftmolekyler). Neddæmpningen og faseforskydningen i forhold til nabo-molekylet bevirker, at lyden ikke slår tilbage. Derfor vil lyden altid stråle bort fra lydgiveren. Lydtrykket afhænger af, hvor meget luftmolekylet svinger fra side til side. Den mekaniske udbredelse bevirker samtidig, at lydens hastighed (340 m/s) kun er omkring en milliontedel af lysets (299.792.458 m/s for at være helt præcis…). Menneskets øre bliver bombarderet af utallige luftmolekyler på samme tidspunkt.

OPNÅEDE CERTIFICERING Viggo Lemche gjorde gennem 11 år (frem til og med 2005) en stor indsats for at bringe Motorsportens Akustiklaboratorium op på omgangshøjde med de miljømæssige støjudfordringer inden for både DASU og DMU: ”Den allerførste store udfordring var at få Motorsportens Akustiklaboratorium certificeret til måling af udendørs støj, altså ekstern støj,” husker Viggo Lemche. ”Certificeringen blev en realitet i 1998, og var en af forudsætningerne for at højne respekten for Motorsportens Akustiklaboratorium som en ligeværdig partner og kontrollant for Miljøstyrelsen samt amterne, regionerne og kommunerne.” Modstanderne af motorsportsstøj sætter ofte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de afgørende beregninger for miljøtilladelser er foretaget af et uneutralt støjmåler-firma: ”Vi har hele tiden været i fuld dialog med Miljøstyrelsen omkring Motorsportens Akustiklaboratoriums målemetoder og beregningsgrundlagene. Måleog beregningsresultaterne er derfor fuldt gennemsigtige. Hele motorsportens omdømme vil derfor falde - katastrofalt - på gulvet, såfremt Motorsportens Akustiklaboratorium prøvede på at snyde på målevægten.” År 2001 (se faktaboks) giver et meget godt

nr. 2 - autosport

billede af, at Viggo Lemche havde fået taget hul på et interessant, men samtidig også meget krævende arbejdsområde for motorsporten på to og fire hjul: ”Motorsportens Akustiklaboratorium producerede næsten en rapport eller et sagsnotat om ugen,” siger han. ”Rapporterne havde baggrund i en bred vifte af støjmæssige udfordringer omkring motorsporten. Jeg var glad for alle opgaverne, som jeg tilstræbte at løse på en professionel og sober måde. I 2005 måtte jeg dog smide håndklædet i ringen og konstatere, at miljøarbejdet ikke kunne koordineres fornuftigt med et fuldtidsjob som ingeniør i Forsvaret.” Viggo Lemche er stadigvæk yderst aktiv i DASU, idet nordsjællænderen er formand for DASU’s Miljøudvalg. Brug af computerberegninger DASU overdrog i 2005 opgaven omkring Motorsportens Akustiklaboratorium til civilingeniør Otto Dyrnum, som tilbage i 2002 blev tilknyttet DASU som konsulent. Med en baggrund i Miljøstyrelsen var han med til at udfærdige den såkaldte Motorbanevejledning, som er styrelsens anvisninger til motorklubberne omkring støj. Sideløbende med opgaverne for Motorsportens Akustiklaboratorium har Otto Dyrnum været ansat som DASU’s mangeårige miljøchef: ”Jeg blev også certificeret som måler af ekstern støj, og jeg kunne derfor bygge videre på Viggo Lemches imponerende indsats for Motorsportens Akustiklaboratorium,” forklarer han. ”Hele støjmiljø-godkendelsen sigter mod at overholde støjgrænserne hos naboerne, som eksempelvis kan være 58 dB(A) i hverdags-dagtimerne og først på lørdagen samt 53 dB(A) på hverdagsaftener og lørdag eftermiddag. Støjgrænserne gælder for en træning på ugebasis.” Hovedparten af sagsbehandlingen omkring miljøtilladelser og støjberegning foregår ud fra databehandling i et computerprogram: ”Målinger af støjen er meget afhængig af de øjeblikkelige meteorologiske forhold, hvorfor der nemt kan fremkomme store målefejl. Det er desuden vanskeligt at forudplanlægge perioder, hvor kravene til de meteorologiske forhold er opfyldt (f.eks. tæt på vindstille). Derfor er computer-beregninger efterhånden anerkendt som dokumentation for overholdelse af støjgrænser.” Kørsel med seks folkeracere på samme tid øger kildestøjen med 8 dB(A) til 125 dB(A). Uden refleksionsdæmpning (se figur med lydstyrken) vil støjen først være reduceret til 58 dB(A) i en radius på 630 meter omkring folkeracebanen: ”Ved nærkontakt med jordoverfladen vil der blive suget fornuftigt med lydenergi ud af støjkuglen, inden støjen spejles tilbage i en Sådan opstår lyd

autosport - nr. 2

Lyden f ra en rac e rb il – h e r e n f ol k e rac e r – f orpl a nt e r sig g e nne m t e rræne t . M å l inge r k a n g ru nd e t f orhold på da g e n v ære sv ære , h v orf or c ompu t e rmode l l e r a nv e nde s t il b e re g ning e n af st øj e n.

iggo Lemche (tv.) modtog i 2005 DASU’s hæderstegn for sin indsats med Motorsportens Akustiklaboratorium – en instans, som hvert år har løst mange opgaver for såvel den to- som den firhjulede motorsport. En årsrapport fra 2001 kunne bl.a. fortælle om følgende opgaver: Generelt - Deltagelse i certificerings-samarbejdets sammenlignende støjmåling. - Generhvervelse af certificering. - Deltagelse og støtte til miljøkonferencer, som DIF afviklede i hele landet. DASU - Uddannelse af lydmålerkorps. - Deklarations- og/eller kontrolmålinger for udlejningskarts og karts til fire konkurrenceklasser. - Støtte og beregninger hos Skærbæk Gokart Center, Midtjysk Karting Bane, Grindsted Gokart Bane, Nysumbanen og Roskilde Karting Center. DMU - Styring og deltagelse i projektet Kildestøj og målemetode.

lydkugle (se fotoet øverst på siden),” siger Otto Dyrnum. ”Dette kræver dog et underlag af græs eller lignende markafgrøder. Herved bliver nabo-radiussen sænket med en tredjedel til 400 meter.” Endnu flere faktorer indvirker på lydens udbredelse – herunder lufttryk, temperatur,

- Udarbejdelse af rapport omkring ny lydpotte til speedway. - Støtte og beregninger hos Slangerup Speedway Klub, Fladbro Speedway, Brusgård Motocross, Ørnedalsbanen, Fjelsted Speedway Klub, Outrup Speedway Club, Nisseringen, Ring Djursland, Troldkjær Motocross og Aarhus Motor Klub. spejling mod jordvolde, bygninger, tætte bevoksninger og store terrænforskelle. En udbredt misforståelse er samtidig, at lyden i det danske højland (100 meter og derover) bliver spredt vidt omkring i forhold til lave områder. Højdeforskellen udvirker dog et så lavt trykfald, at det ikke får hørlig indflydelse på lyd-udbredelsen.

Lyden i forhold til kildeafstand

Nick Martens Rugaard Lystrupvej 19 • 3550 Slangerup Døgn telefon: (+45) 20 23 31 77 www.nicksauto.dk

• Personbiler • Varevogne • Industrilakering • Skabslåger mv.

Tlf. 51 33 85 35 Bygaden 34 • 4370 Store Merløse www.mkautolakering.dk

Hankook F200 Slick

Hankook Ventus Z207 Regn dæk

Ventus Z205 Rally / E-mærket

Ventus Z209 Rally / Asfalt

Nankang og Zestino dæk er E-mærket og gade godkendt

BM Sport ApS • Thorsvej 6 • 4100 Ringsted info@bmsport.dk • www.BmSport.dk Tlf. 53 80 10 93 • Find os på facebook

Ventus Z210 Rally / Wet

Nordjyde med overblik S og roligt gemyt

Åg e K eseler K irketerp. Åg e K eseler K irketerp.

S o m f o rm and for M ot or s p or t N ordjyllan d kun n e en stolt Fin n Kn udsen i 2014 b yde v e l k omme n t i l i n dvi els en af ot t et als s løjfe n på N ysumban en .

autosport - nr. 2

vogrene Kaj Storgaard og Finn Knudsen har gjort den imponerende udvikling fra en boomerang-formet folkeracebane i 1987 frem til et rallycross-stadion i international målestok anno 2018. Mange ildsjæle har gjort en stor indsats for Nysumbanen, men specielt duoen har lagt utallige praktiske og organisatoriske kræfter i den tidligere grusgrav lidt nord for Hobro. Begge stammer fra den lille landsby Vebbestrup – tæt ved motorbanen – hvor mange unge og gamle var grundigt bidt af bilorientering først i halvfjerdserne. Oliekrisen i 1973-74 samt svigtende generationsskifte blandt rutelæggerne gjorde, at motorklubben Jydsk Automobil Sport i 1984 holdt krisemøde med det lave medlemstal som eneste punkt på dagsordnen. Jydsk Automobil Sport blev oprindelig stiftet, så jyderne fik mulighed for at være arrangør af bilmotorløb på den hedengangne Jysk Motorbane – i Hjeds lidt tættere på Hobro. På krisemødet blev det besluttet, at man skulle satse på DM i rally samt etablering af en folkeracebane. Trioen Asbjørn Schrum, Kaj Storgaard og Finn Knudsen gik herefter i gang med at finde et egnet baneområde. Asbjørn Schrum måtte imidlertid trække sig, da han fik fulde hænder med etablering af sin egen trælasthandel. ”Finn og jeg har kendt hinanden gennem efterhånden 60 år,” konstaterer Kaj Storgaard. ”Vi gik begge i Vebbestrup Skole og konkurrerede mod hinanden i bilorientering. Finn er ikke lige prototypen på en gut, som går ind i folk med træsko på. Men bag det stille ydre rumsterer der en lun fætter samt en tænksom person. Han har altid været en god sparringspartner i strategilægningen for motorbanen. Samtidig kan man være stensikker på, at Finn altid løser opgaverne samvittighedsfuldt.” En af duoens væsentligste organisatoriske kvaliteter har desuden været fingerspidsfornemmelserne for at løse de uundgåelige konflikter på lavest mulige stress-niveau. ”Det er egentlig ikke noget, vi specifikt har diskuteret indbyrdes,” konstaterer Finn Knudsen. ”Det ligger nok bare godt til os begge to at undgå klikedannelser i motorklubben.” Finn Knudsen har gennem mange år været togstyrer ved DSB, og her trak kærligheden nogle år himmerlændingen til Sjælland. Han fik dog kæresten Merry lokket til Jylland tidsnok inden anlæggelsen af motorbanen i Nysum. Det rolige gemyt har også været en fordel i dommergerningen for Finn Knudsen, som med en finurlig

I g o dt 6 0 år har K aj S t or gaar d og Kaj K n u ds e n fulgt es i t y kt og t y n dt. I f a m i l i e l i vet s om s v ogr e og i Motors po r t N o r d jy lland . Der es afv iklin g af R a l l yX N or d ic ud løs t e en nomin erin g s o m å re t s ev ent v ed Dans k Motors po r t Awar d .

samtaleteknik evner at give de implicerede parter en fair behandling. Gennem snart 30 år har nordjyden tilstræbt at dele sol og vind lige i banesporten på løst og hårdt underlag. Som løbsleder har himmerlændingen også trukket læsset på Nysumbanen, hvor han har været tovholder for en pæn portion af de over 150 – små og store – arrangementer på motorbanen. For at skabe grundlaget for bl.a. kartingbanen i Nysum blev Jydsk Automobil Sport, Nordjysk Auto Sport og Aalborg Gokart Klub fusioneret til Motorsport Nordjylland. De sidste seks år har Finn Knudsen været formand for Motorsport Nordjylland, hvor medlemmerne fik sig et lille chok til generalforsamlingen anno 2018. Her påtænkte Finn Knudsen at slippe tøjlerne, men gode kræfter fik ham overtalt til at tage en ny formandsperiode. En stor opgave for klubformanden i 2018 har været genforhandlingen af arrangørkontrakten omkring RallyX Nordic. Desuden er det pænt op ad bakke omkring etablering af en sammenkædet miljøtilladelse for både rallycross-stadionet og den nyetablerede karting-bane. Sammen med andre af Motorsport Nordjyllands trofaste seniorer tilbringer svogrene mange timer i sommerhalvåret – fordelt hen over alle ugens syv dage – på motorbanen: ”Heldigvis brænder vores fælles søster/kone Sonja for sagen og løser mange klub-opgaver ud over at være madmor for seniorerne. Desværre mistede jeg min kone Merry sidste år, men hun

bakkede trofast min store interesse for motorsport op, og gav også mange nap med omkring cateringen ved løbene.” Arbejdsopgaverne på en motorbane slipper aldrig op: ”Området er en tidligere grusgrav, hvilket giver os nogle pæne udfordringer omkring vandpytter, dræning og jordskred. Desuden er vi i fuld gang med at forberede etablering af et regnfast underlag i den øverste pit.” Det har foreløbig været en spændende organisatorisk rejse gennem 34 år for både Knudsen- og Storgaard-familierne…

F ra 1 9 8 7 t il i d ag er d er s ket en en orm udviklin g af N ysumban en .

I nt rodu k t ione n af f ol k e rac e v a r me d t il at sik re ov e rl e v e l se n f or Jydsk A u t omob il Sport – e n a f de k l u b b e r, som se ne re f u sione re de og b l e v t il M ot orsport Nordj yl l and. nr. 2 - autosport

Foto: Åge Keseler Kirketerp

12. maj

Pålidelighedsløb - Slagelse - SAS - Historic Viking Rally - FDM-løb 9. juni

Offroad - Søholmbanen - KAC Rally / klubrally - Djursland - RAS - Djurs Rally - DM-løb Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - KM-løb Karting - Løvelbanen - VMKA - Kart Cup Nord Pålidelighedsløb - Sjælland - DRC - 8. Øresunds Rally FDM-løb

9.-10. juni

Asfalt - Ring Djursland - SMOK - Aros Porte DTC-weekend - Moderne MRC-udendørs Offroad - RC Center Skive - DM-løb Offroad - Skærbæk - MSS - Carbusters Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - SM-løb

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

April

10. juni 12. maj

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH Orienteringsløb - Vodskov - TMS - Lige ud og lidt imellem træer - KM-løb Rally DM - Vestfyn - KDAK-F - Anderup El Rally - DM-løb

12.-13. maj

Asfalt - FDM Jyllandsringen - AAS - Åbningsløbet Moderne Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - DRMC-løb

14. maj

Orienteringsløb - Bjerringbro - BOAS - Bjerringbro-løbet 2018 - DJF-løb

19. maj

Klubrally - Frederikssund - VAS - SM-løb Offroad - Løvelbanen - VMKA - Bededagsløbet - DM-løb

Hill climb / klubrallykursus - FDM Sjællandsringen - HMS Rallysprint - Horsens - HAMK - YM-løb Karting - Løvelbanen - VMKA - Kart Cup Nord Offroad - Nysumbanen - MNJ - DM-løb

28. april

19.-20. maj

27. april

Karting - Fyns Karting Center - SKK - Det nye hold-løb Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - Barmosecup - KM-løb

Karting - Rødby Karting Ring - RGKK - Pinseløbet MRC-udendørs Offroad - Skanderborg RC Ring - SRC DM-løb

28.-29. april

20.-21. maj

Maj

21. maj

5. maj

23. maj

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - DRMC-løb

Klubrally light - Slagelse - SAS Streetrace - Kalundborg - DRDK - Legal Streetrace Karting - Thy Karting Center - TMS - Kart Cup Nord

5.-6. maj

Asfalt - Ring Djursland - SMOK - Åbningsløb - Moderne Asfalt - FDM Jyllandsringen - AAS - Danish Masters Racing Festival - Historisk Karting - Københavns Go-kart Bane - LUG - SM-løb Karting - Sønderborg Racing Center - AGK - Jydecup

6. maj

Karting - GoKarting - BGK - GP 4 - Lukket løb Rallysprint - Ringe - MKC - Motorsportshop Rally Sprint

11.-12. maj

Offroad - Korskrobanen - EMSA - DM-løb

Offroad - Nisseringen - NMKA - DM-løb Rallysprint - Avedøre - BMC - YM-løb Orienteringsløb - Sorø - ASKH/TMS - Sorø-løbet OSC-løb

25.-27. maj

Asfalt - Mindeparken - AAS - Classic Race Aarhus - Moderne/historisk Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS - DM-løb

Hill climb - Gl. Skørping - HMS - Gl. Skørping Hill climb Klubrally - Glyngøre/Salling - MMS - JFM-løb Klubrally - Stevns - SM - SM-løb

16. juni

Karting - Korsør Gokartbane - KKK - Juniløb Orienteringsløb - Faxe - SM/MBO - Jyske Bank-løbet DM- og SM-løb Klubrally - Sdr. Vium - IMK Dragracing - Thisted Lufthavn - DCD

16.-17. juni

Karting - Vojens Karting Center - VKK Karting - Thy Karting Center - TMS

22.-24. juni

Offroad - Nysumbanen - MNJ - DM-løb

23. juni

Klubrally - Djursland - RAS - Lukket løb

23.-24. juni

Asfalt - Padborg Park - MSS - Moderne/historisk Karting - Thy Karting Center - TMS - DSK- og NEZ-løb

24. juni

Rallysprint - Ringkøbing - ROMK - YM-løb Klubrallykursus - Sakskøbing - NFMS

28. juni

Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - Barmosecup

29.-30. juni

Offroad - Nørlundbanen - IMK - DM-løb

30. juni

Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - Klassisk løb Karting - Roskilde Racing Center - ASKH Klubrally light - Nordjylland - MNJ Streetrace - Kalundborg - DRDK - Legal Streetrace

26.-27. maj

Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - DSK- og NEZ-løb Offroad - Skærbæk - MSS - Carbusters

27. maj

Klubrally - Tølløse - HAMO - SM-løb

31. maj

Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - Barmosecup Foto: Morten Alstrup

Juni 2. juni

2.-3. juni

Dragracing / Drifting - Padborg Park - MSS - DHB

Asfalt - Ring Knutstrup - HMS - Historisk Karting - Roskilde Racing Center - ASKH Karting - Sønderborg Racing Center - AGK - DRMC-løb Karting - Lockarps Gokart Bane - BGK - Øresundsmesterskabet

3. juni

Karting - GoKarting - BGK - GP 5 - Lukket løb

4. juni

Orienteringsløb - Østjylland - AAS - DJF-løb

autosport - nr. 2

Foto: Ib Trebbien

Orienteringsløb - Sydsjælland - SAK - OSC-løb

2.-3. juni

4x4 offroad - Fakse Kalk - DOFS - The White Race

www.yokohama.dk

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk

CRW Winter

Track KG-3

335,-

325,-

Gamma KB-4

675,NYHED

Godkendt

Brandhæmmende bildragt

R506

Godkendt Startpakke fra

5295,Husk vi servicere Brandslukkere

2395,-

Alle Priser er Incl Moms

SKY RJ-7i

7795,-

AIR PRO RF-5W

CLUB X-1 850,-

4295,-

Godkendt Sæde fra

1695,-