Autosport 2-2019 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT NR. 2 - 2019

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Speciel racer til en speciel disciplin Kristian Jensen er med sin nybyggede racer klar til at udnytte offroad-disciplinens nye muligheder

Nu får hver 5. dansker udbetalt bonus Får du bonus?

Hvilken bonus?

Hvem er TryghedsGruppen?

Du kan få bonus, hvis du er kunde i Tryg gennem DASU. Så er du nemlig medlem af TryghedsGruppen, som har besluttet, at der igen i år skal udbetales bonus til medlemmerne. Du får direkte besked i løbet af maj, hvis du får bonus.

Bonussen svarer til 8 % af det, du i alt betalte for dine forsikringer hos Tryg for år 2018. Du får pengene direkte ind på din NemKonto den 12. juni.

TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg og står bag TrygFonden. Det er et demokratisk ledet selskab med et medlemsvalgt repræsentantskab i spidsen. Du kan som kunde hos Tryg selv stille op som repræsentant eller stemme på en kandidat, når der er valg i din region.

Læs mere på tryghedsgruppen.dk/bonus

LEDER

Vi skal tænke sporten anderledes Sidste gang skrev jeg lidt om de kommissorier, bestyrelsen har indgået med de enkelte sportsudvalg. Et af de punkter, Dragracingudvalget og bestyrelsen har aftalt som et mål under vores strategispor for 2019, er etableringen af en streetrace-liga. Forarbejdet med at skabe en liga startede sidste år og er et bredt samarbejde mellem DASU og eksterne samarbejdspartnere, altså ikke-DASU-klubber. Målet har været at få så mange som muligt ud og køre om et mesterskab uanset tilhørsforhold, og alle parter har været fleksible og arbejdet for idéen. Mit håb er, at det kan blive en stor succes til gavn for alle parter. Vi skal i nogle tilfælde tænke vores sport anderledes for at sikre, at vi er relevante for dem, der vil dyrke motorsport i dag, i morgen og i fremtiden. Vi skal være åbne for, at det måske kræver en anden struktur end den traditionelle, men grundstenene for os er de samme. DASU skal fremme motorsporten i Danmark, det skal være så sikkert som muligt at dyrke sporten og afviklingen af arrangementerne skal være så fair som muligt. DASU skal fortsat forbedre forholdene for de frivillige, styrke uddannelsen og bidrage til klubbernes rekruttering af frivillige. I en længere periode har vores setup omkring uddannelser ikke kørt på alle cylindre. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Uddannelse er som skrevet en vigtig del af vores arbejde med frivillige og medlemmer. Derfor har vi nu styrket vores sekretariat med Kim Skovholm, der er nyansat i en deltidsstilling som uddannelsesansvarlig. Jeg forventer, at vi inden for kort tid vil se et væsentligt kvalitetsløft af vores samlede uddannelsespakke med et specielt fokus på trænernes, løbsledernes og dommernes kompetencer for derigennem at fastholde og rekruttere flere officials i sporten. Samtidig ønsker vi at gøre kurserne

billigere og lettere tilgængelige for klubberne. Unionens regnskab for 2017/2018 er nu færdigt og offentliggjort på DASU’s hjemmeside. Som I måske husker, vedtog vi sidste år at omlægge vores regnskabsår, så det fremadrettet følger kalenderåret. I den forbindelse forventede vi et større underskud for 2017/2018 alene af den grund, at fjerde kvartal normalt indeholder flere omkostninger end indtægter, og dem var der så to af i omlægningsåret. Det har nu vist sig at underskuddet er blevet lidt mindre end oprindeligt forventet. I regnskabet sparer vi op til en række fonde, som for eksempel banefonden og forsikringsfonden. Vi har allerede i 2019 haft godt gang i uddeling af penge fra de forskellige fonde og har således støttet vores klubber med penge til baneforbedringer, sikkerheds- og uddannelsesprojekter. Ligesom vores sportsudvalg har fået tildelt penge til strategiprojekter. Det er meget positivt, at vi alt i alt kan fremvise en medlemsfremgang på over 5% fra 2017 til 2018, så vi nu er ca. 8.200 medlemmer. Det er det tredjehøjeste, siden DASU blev optaget i Danmarks Idrætsforbund i 1983. Danmarks Idrætsforbund har nomineret DASU til Årets Specialforbund. Jeg ser det som en anerkendelse af, at vi i unionen har tænkt nogle gode tanker i forbindelse med vores tre strategispor. Men specielt er nomineringen et udtryk for, at vi har eksekveret på de mål og projekter, vi har forpligtet os til. Projekter som streetrace, kvinder i motorsport, e-sport og ikke mindst vores Hestekræfter - Motorsport på skoleskemaet. Jeg synes godt, at vi alle kan være stolte over nomineringen. Vi er i konkurrence med Dansk Arbejder Idrætsforbund og Danmarks Ishockey Union, og vinderen findes på DIF’s årsmøde den 4. maj. Det er forår, og jeg har allerede været til en del arrangementer ude i landet. Det summer af liv. Deltagere der skal i konkurrence for første gang i år. Masser af super kvalificerede frivillige, der gør et kæmpe arbejde for os alle. Jeg får set alle vores forskellige grene af sporten, det er fantastisk spændende, og hvis du ikke allerede gør det samme, så gør dig selv den tjeneste at prøve at se en anden motorsportsgren end den du plejer, måske endda som frivillig. Henrik Møller-Nielsen Formand

PÅ FORSIDEN:

Kristian Jensen bag rattet af den 4X4-racer, han har opbygget med en lang række nøje udvalgte komponenter (foto: Ib Trebbien).

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2018 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2019 er 28. juni 2019 (#3), 30. august 2019 (#4), 25. oktober 2019 (#5) og 13. december 2019 (#6).

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk.

Ansvarshavende redaktør Bo Skovfoged Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk.

Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk

Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Skribenter og fotografer

Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk Morten Nørgaard (dragracing) dobbeltmorten@gmail.com Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

NR. 2 - AUTOSPORT

RALLYSPRINT FOTO: ALLAN CHRISTIANSEN

16-18

INDHOLD

Faste principper har skabt populær løbsserie

ASFALTBANE 6-8 Rejser jorden rundt for sin sport I FARTEN Stort og småt omkring bilsporten

10-14

4X4 26-28 En ny type racerbil er på vej ind i sporten

FOTO: MORTEN NØRGAARD

DASU 38-39 Fem nemme måder til at komme i gang med sporten

DRAGRACING

OFFROAD 15 Han er aktiv både på og udenfor banen

ASFALTBANE 40-41 Mød Kevin Magnussens bedste teamchef DASU 42 Historien bag hædersbevisningen HISTORISK 44-46 To danskere servicerede 50 rallymandskaber ORIENTERING 48-49 Mød Danmarks mest vedholdende klubkasserer

30-31

Dennis Steen måtte finde en anden racerbil, da hans DASU 50 motor blev for hurtig Det kan du opleve i de næste måneder 4

AUTOSPORT - NR. 2

E-SPORT FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP

Første sæson med simracing i DASU

KARTING

FOTO: MORTEN ALSTRUP

32-34

20-24

Han får brugt sine egne karter alt for lidt

KARTING

FOTO: MORTEN ALSTRUP

36-37 Flyvevåbnets gamle beton er grundlaget i et godt klubarbejde NR. 2 - AUTOSPORT

M O R T EN A LS T RUP .

HEN N IN G SMED, AUDI, MORTEN ALSTRUP .

@BE NNY SI M ONSE N22

ace i en olls 6

AUTOSPORT - NR. 2

@BE NNY SI M O NSE N22

@ B E N N YS I MO N S E N 2 2

ace i en Rolls-Royce er ikke noget hverdagsfænomen, men det var ikke desto mindre det, som Benny Simonsen gjorde ved sidste års udgave af Goodwood Festival of Speed. Det er en kombination af Sydenglands største havefest og et hillclimb, hvor alt fra historiske racerbiler over prototyper til specialbiler kæmper om at tilbagelægge en 1,8 km lang strækning. ”Det var faktisk meget sjovt, men der var også noget på spil. Det vigtigste var nemlig, at vi skulle banke Bentley,” siger Benny Simonsen. ”Den kørte faktisk overraskende godt, for

Indrømmet. Du havde ikke regnet med at skulle se et billede af en Rolls-Royce i Autosport. Og nej, det troede bladets redaktør heller aldrig nogensinde ville ske, men Benny Simonsen sørgede for at ændre på dette.

bilen er fra fabrikkens nye Black Badge-serie. Den er målrettet det yngre publikum. Det er stadigvæk en Rolls-Royce, men med hårdere affjedring og mere fokus på performance.” Det var gennem nogle af kontakterne fra de britiske racerbaner, at Benny Simonsen for en del år siden blev tilknyttet det hæderkronede luksusmærke. ”Jeg har arbejdet med Rolls-Royce i en del år. Hvor mange kan jeg ikke helt huske,” indrømmer han. ”Når fabrikken f.eks. skal deltage i en event, som kræver en kører med en racerlicens, er det enten Jack Goff fra det britiske standard-

vognsmesterskab eller mig, som kører. Det kan være kundearrangementer, track days eller indspilning af en reklamefilm, hvor der skal køre en RollsRoyce forbi i baggrunden.” ”Det er det ypperste af det ypperste. Er du på fabrikken, er der ikke et støvkorn, som ligger forkert. Der er perfektionisme i alt til den mindste detalje. Det skal der jo også være med det klientel, fabrikken arbejder med.” FRA COACH TIL KØRER

Arbejdet hos Rolls-Royce er ikke på fuld tid. Dels svinger antallet af opgaver hos fabrikken, dels har Benny

Simonsen på det seneste fået mere og mere travlt med sit racerprogram udenfor Europa. Autosport fangede ham således på telefonen midt mellem to weekender med test i henholdsvis Malaysia og Kina. ”Jeg er lige kommet fra en GT3-test på Sepang-banen, og den næste opgave bliver den officielle testuge for Porsche Carrera Cup Asia på banen i Shanghai,” fortæller han. ”Testene foregår sammen med Modena Motorsport, som er det team, jeg har kørt for i de seneste par år. Teamet er fra Hong Kong, og selv om det er opkaldt efter Ferraris hjemby,

er det Porscher, vi kører med.” ”Jeg begyndte at køre for dem i starten af 2017. Vi havde snakket sammen i et stykke tid, og så skulle teamet køre 24-timersløb på Silverstone. De kendte ikke banen, men den kendte jeg forholdsvis godt, og jeg kom ind som ekstramand for at lave coaching af de faste kørere. Det gik udmærket. Vi startede fra pole position og førte i lang tid, men måtte udgå. Men det vigtigste var, at vi bare svingede sammen.” Coachingopgaven for Modena Motorsport endte som et springbræt til et løbsprogram, og netop coachingopgaver har NR. 2 - AUTOSPORT

spillet en vigtig rolle i at give ham et fast ståsted i bilsporten. ”Ligesom så mange andre havde jeg ikke så mange kroner at køre race for,” husker han. ”Jeg havde min gokartbaggrund, men så startede jeg med at coache på nogen de engelske racerbaner, hvor man coacher hr. og fru Jensen, som skal have fem sjove omgange. Det gav mig også noget personlig erfaring, og så fik jeg lov til at køre nogle løb i den britiske Fiat 500-klasse i 2010.” ”Da jeg begyndte at køre mere, blev jeg bedre og bedre til coaching. I dag laver jeg fortsat coaching, men ikke på racerskoler. Det er stort set udelukkende privat coaching for enten gentlemen-kørere i GT-klassen eller unge kørere i Formel 4 eller Formel Renault. Ligesom med en racerkarriere udvikler man sig også i en coachingkarriere.” BLANDEDE FØLELSER

Siden 2012 har Benny Simonsen kørt race på fuld tid, og det er sket på mange forskellige baner. I Europa, Asien og Australien har han racet, og sidste år fik han for første gang mulighed for at køre på Le Mans – den bane, hvor hans storebror Allan fem år tidligere mistede livet i Tertre Rougesvinget.

I f orbin delse med sidste å rs u dga v e a f 24- timersløbet på Le Mans f ik Be nny Simon sen muligh ed f or samme n me d L asse L. Søren sen at deltage i e t su pport l øb i den Aston Martin Van ta g e , Nic k i T h iim og Marco Søren sen havde k ørt V M me d å re t f orin den .

”Følelsen, jeg havde ved det, er svær at forklare. Det var specielt, at jeg skulle ud at køre på den bane. Man glæder sig, fordi man ligesom alle andre gerne vil køre på Le Mans-banen, men det var med blandede følelser,” siger Benny Simonsen. ”Jeg fik da kuldegysninger, da jeg på den første omgang gik igennem netop dét sving, men derefter koncentrerer man sig om at køre.” Han var selv på banen den lørdag eftermiddag i 2013, da han mistede sin bror, men oplevelsen fik ham ikke til selv at overveje at lægge racet på

hylden. ”Det gjorde jeg sådan set ikke, jo, måske et halvt sekund, men hvad fanden skulle jeg ellers lave?” siger han. ”Det er så sjældent, at sådan noget sker, og det kan også ske i andre sportsgrene. Race er det, jeg altid har kunnet lide at lave.” Som de fleste storebrødre spillede Allan også en vigtig rolle for ham. ”Han har lært mig det meste af det, jeg ved i race. Han har givet sin viden videre, lært mig at køre race, men også lært mig at begå mig i racerverdenen. Det er ikke den nemmeste

verden at begå sig i, og der er ikke så mange, som kan leve af at være i motorsportens verden. Han har også været med til at åbne døre her og der.” Også efter sin død? ”Ja, det er der ingen tvivl om, men jeg er også sikker på, at der er blevet lukket nogen døre,” siger Benny Simonsen. ”Min første store chance, som gav mig et større spark i karrieren, var da Allans makker i det britiske GT-mesterskab, Hector Lester, gav mig sædet ved siden af ham. Uden ham ville jeg ikke have været dér, hvor jeg er i dag.”

”Se j re n i A m- k l a sse n v e d 24- t ime rsl øb e t på Spa i 2015 h ar h e l t k l a r t v ære t e t af h øj de pu nk t e rne i min k arrie re , ” sige r Be nny Simo n s e n , de r e r h a r f ot og raf e re t me d t e amk amme ra t e rne I a n L ogg ie , C a l l u m M ac L e od og Ju l ia n We st w ood.

AUTOSPORT - NR. 2

KARTING

Ny asfalt på vej Går alt efter planen, er det hverken OK Junior- eller Rotax Senior-karter, som i maj ruller ind på Thy Karting Center. Det er i stedet nogle tunge asfaltmaskiner. Det snart 20 år gamle slidlag på kartingbanen ved Thisted Lufthavn har mange steder slået revner, og der er derfor behov for ny asfalt.

Prisen for ny belægning løber op i 860.000 kroner, men de penge har Thy Motor Sport Karting ikke lige på kistebunden. Der er givet tilsagn om 40.000 kroner fra DASU’s banefond. Klubben har selv sparet 300.000 kroner op, men der er stadig et stykke vej endnu. Specielt efter, at Thisted Kommune har

anbefalet, at klubbens ansøgning om 400.000 kroner i støtte først behandles i efterårets budgetforhandlinger for 2020. Derfor kan klubben blive nødsaget til at låne de manglende midler. Alstrup

E-SPORT

ASFALTBANE

Går imod strømmen Alle siger nethandel, men racerægteparret Mian og Tue Lassen har bevidst valgt at gå den stik modsatte vej. I foråret åbnede de således en fysisk butik med navnet ProRace i en hjørneejendom i hjertet af Kjellerup. På hylderne og bøjlerne befinder sig bl.a. personlig udrustning til racerkørerne. ”Vi har haft en webshop i et år, men det har hele tiden været målet at åbne en fysisk butik,” siger Mian Lassen. Hun har kørt Youngtimer og tilbringer nu om dage meget tid på kartingbanerne med to af parrets tre børn.

FOTO: MORTEN ALSTRUP

I FARTEN

AUTOSPORT - NR. 2

Ægtefællen Tue opnåede karrierens foreløbige højdepunkt i 2017, da han vandt sølv i Yokohama 1600 Challenge. ”Jeg har haft det svært ved ikke at kunne gå ind i en butik, når jeg har skullet finde noget til Tue. Samtidig har det som aktiv kører også været grænseoverskridende, at man har skullet stå på et lager og prøve tøj til sig selv for at finde den rigtige størrelse.” Der er derfor et prøverum i butikken, hvor sortimentet udover køredragter og styrthjelme også omfatter dæk fra Interstate, sæder og olie. Alstrup

Første mester fundet I slutningen af februar blev den sjette runde af Danish eSport Racing Championship 2018/19 afsluttet med Alexander Lauritzen som mester og vinder af den GT1 Evo Sim Rig, der var hovedpræmien. I løbsserien blev der kørt virtuelt på Nürburgring, Imola, Spa-Francorchamps, Road Atlanta, Road America og Interlagos. De seks bedste i løbsserien blev: 1. Alexander Lauritzen, Real eSport Orange, 2020 p. 2. Thomas Hjeresen, SimsportNews Racing Team Black, 1875 p. 3. Martin Dyrlund, HYDR esport, 1794 p. 4. Stefan Overgaard Kristensen, Kinetic Racing, 1791 p. 5. Mathias H. Jensen, ME Racing Blue, 1740 p. 6. Dali Jankovic, SimsportNews Racing Team Black, 1641 p. Kirketerp

ASFALTBANE DASU

Bonus til Tryg-kunder

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

Der er godt nyt til dig, der har dine forsikringer hos Tryg igennem aftalen med DASU. TryghedsGruppen, der er hovedejer af Tryg, har besluttet for fjerde år i træk at udbetale en bonus til sine medlemmer – Trygs danske kunder. Årets bonus er på 8 % af det, du i alt har betalt for dine forsikringer hos Tryg for 2018 - dog med en minimumsgrænse på 75 kroner. Alle Tryg-kunder, der er berettiget til bonus, får besked direkte fra TryghedsGruppen via mail eller brev i maj, mens udbetalingen sker til medlemmets NemKonto medio juni. Læs alt om bonus fra TryghedsGruppen på tryghedsgruppen.dk/bonus. Alstrup

Schandorff gjorde rent bord – næsten Frederik Schandorff fik en rigtig god start på sin 2019-sæson, da han sammen med Timur Boguslavskiy vandt Lamborghini Super Trofeo Middle East, som i midten af februar blev afviklet over to weekender med tre løb hver på banerne i henholdsvis Dubai og Abu Dhabi.

”Jeg er megaglad og stolt af, hvad vi har præsteret over de to weekender, og jeg er rigtig glad for at kunne tage et mesterskab med hjem,” siger Frederik Schandorff. ”Det er jo helt fantastisk at starte et nyt og spændende år med først at vinde et 24 timersløb i Dubai i januar og så nu stå med

mit første internationale mesterskab.” I alt blev det til seks sejre. ”Vi vandt næsten alt på nær en enkelt kvalifikation,” siger DMKA’eren, som også skal deltage i Blancpain GT Series Asia i en Lamborghini. Alstrup

FOTO: MSGATTING

ASFALTBANE

Obligatorisk tur i simulatoren Forberedelserne for at kunne deltage i 24-timersløbet på Le Mans er mange og vidt forskellige. En af de obligatoriske opgaver er at tilbringe en dag i AOTechs simulator i det sydøstlige Paris. ”Det er noget, som alle kørere, som ikke har kørt på Le Mans indenfor de seneste fem år eller før, skal igennem, inden de kommer på selve banen,” fortæller Michelle Gatting. Sammen med italienske Manuela Gostner og schweiziske Rahel Frey deltager hun

i år i European Le Mans Series i Kessel Racings Ferrari 488 GTE, som der også er blevet plads til på deltagerlisten ved årets 24-timersløb. ”Denne simulatortest er obligatorisk, og det er, fordi vi på Le Mans skal være forberedt på trafik, vejrforhold, slow zones, safety car, full course yellow og selvfølgelig at blive overhalet konstant af LMP2og LMP1-bilerne.” Alstrup NR. 2 - AUTOSPORT

Sikkerheden forbedret OFFROAD

I midten af marts gik medlemmerne af Esbjerg Motor Sport Auto i gang med at give Korskrobanen en større overhaling. Med støtte fra Esbjerg Kommune har man bl.a. ofret 120.000 kroner på at opsætte nye autoværn op på rallycrossbanen, mens 71.000 kroner er anvendt på andre forbedringer af anlægget. Men det stopper ikke her. ”Vi arbejder videre på at skabe Danmarks bedste rallycrossbane,” siger Søren Julle Pedersen fra EMSA’s bestyrelse. ”Vi har netop søgt om til næste år at få de 4,2 millioner kroner frigivet, som Esbjerg Kommune har givet i en anlægsbevilling til vores nye multibygning. Den kommer til at koste 5,1 millioner kroner at opføre og omfatter tre etager. I stuen bliver der toiletter, baderum og teknikrum. Førstesalen skal huse vores klublokale, kiosk og depot, mens vi på anden sal dels skal have mødelokale, dels dommer- og speakerrum.” Alstrup

FOTO: EMSA

Kim Skovholm ny uddannelsesansvarlig dommernes kompetencer. Blandt arbejdsopgaverne er: • at udarbejde uddannelsesplan for de respektive områder i motorsporten (frivillige, kørere, klubleder osv.), samt sikre at der er kvalitet i alt uddannelsesmateriale; • at udvikle nye e-learningkurser og vedligeholde eksisterende; • at koordinere uddannelseskalender og planlægning af kurser i samarbejde med respektive sportsudvalg; • at udvikle klubuddannelser (klublederkurser osv.); • at udarbejde relevant evaluering af afholdte kurser og seminarer. Skovfoged

FOTO: ARKIV

KARTING

DASU har oprettet en ny stilling som uddannelsesansvarlig, og den er blevet besat af Kim Skovholm, der er kandidat i idræt fra Københavns Universitet, har været aktiv road racing-kører og kommer fra stillinger som selvstændig konsulent samt otte år hos DGI, hvor han har opbygget og stået for en række uddannelser. I den nye stilling skal Kim Skovholm som led i DASUs overordnede strategi udvikle kernetilbud til klubber og medlemmer for at sikre højere grad af fastholdelse af frivillige i sporten. Det skal han gøre ved at styrke kvaliteten af unionens samlede uddannelsespakke med specielt fokus på at øge trænernes, løbsledernes og

AUTOSPORT - NR. 2

Foruden de tre DASU-klubber Dragracing Club Denmark, Dragracing.dk og Motor Sport Sønderjylland er der tale om Striben Randers og Legal Streetrace Holeby. Alle klubber afholder to løb, som giver point, dog med undtagelse af Motor Sport Sønderjyllands DHB på Padborg Park, der alene gælder som et event. Skovfoged

FOTO: JOKUM TORD LARSEN.

DASU’s dragracingudvalg har gennem en årrække ønsket, at DM i dragracing og streetracing skulle få flere afdelinger og lokationer, og efter vinterens forhandlinger har udvalget kunne præsentere et samarbejde mellem fem danske klubber, som i 2019 afholder løb, der alle bliver pointgivende i DASUs Danmarksmesterskab indenfor streetracing.

STREETRACE

Udvidet streetracing-kalender

”Jeg er official”

M O RT E N AL S T R U P . M O RT E N AL S T R U P .

SELV OM HAN KOM PÅ ØRNEDALSBANEN SOM BARN, VAR DET FØRST I 2013, AT NU 44-ÅRIGE ESBEN ALDAL TOG SPRINGET OG BLEV AKTIV KØRER. OG SIDEN FLAGOFFICIAL I FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT. H v or d a n b le v d u o f f icial? ” K l u bb en er m eget p r oakt iv i at opsøge f olk og spørge, om de h a r ly s t t il at ud d anne sig. Der er f olk, som står med f l a g , n år jeg kør er , s å d er for ville jeg også gern e hjæ lpe de n a nd en v ej r und t . Det er en solidaritetspagt, kan m a n s ige, hv or jeg s y nes , at det er vigtigt, at vi hjæ lper h i n a n d en.”

H v a d kr æve r d et ? ” I k k e alv er d en. M an s t ar t e r på det laveste trin som f l a g po s t , s om er OF 533, og så f ortsæ tter man med et h e l da gs kur s us OF 532, s om er f lagpostchef . Det er r e l a t i vt nem t at gå t il. Ege n tlig h ar jeg ikke tæ n kt over, h vo r m an s kulle henv end e sig h en n e, så det er godt med e n k l u b , s om henv end er s ig til f olk.”

H v a d b es t å r d ine o p gaver i? ” De n p r im ær e op gav e er at sign alere til kørern e, h vad der e r a f for hind r inger , m en også at holde øje med, om det s po r ts lige r eglem ent b liv er overholdt. Om f olk skubber, o m nogen er v ed at t ab e udstødn in gsrøret. Så skal man i n drap p or t er e d et , og s å er man i tæ t dialog med an dre f l a g pos t er , d om m er e og løbsleder.”

H v a d e r d et b e d s t e ved at væ re offic ial? ” M a n k om m er t æt p å m ot orløb på en an den måde. Selv om m a n i kke s elv kør er , s å er man på en eller an den måde en de l a f cir kus s et .”

H v i l k e nega t ive o p le ve l ser h ar du h aft s om o f f icia l? ” I n g e n s y nes jeg. S om m e t ider, h vis man in drapporterer n o g e t , kan m an god t t ænke over, om man gjorde rigtigt, n å r s k æ nd er iet b egy nd er og f olk vil an ke.”

F ø l e r d u, a t d e a kt ive v æ rdsæ t t er dit a r be j de s o m o f f icia l? ” J a , e n s t or d el af d em gør det. Der er n ok en tredjedel, som a l dr i g r igt ig t ænker ov er d e t. Man ge er f lin ke til at sige Det var fedt, at du gad at flage. Jeg syn es, at der er f okus på, a t u den d e fr iv illiges hjælp, er der in tet motorløb.

H v o r d a n kunne d e t b live n emmere for dig a t u d f ø r e d it a r b ejd e? ” De r e r s åd an s et ikke noge t, f or det er n emt n ok. Jeg h ar i k k e e t eller and et ir r it at ionspun kt, h vor man tæ n ker Hvis bare sådan og sådan . Det er ret lige til.”

NR. 2 - AUTOSPORT

En løbsserie, der lever sit eget liv

okohama-mesterskabet er en løbsserie, som for tiden er blandt de mest populære blandt rallyfolket. Konceptet tiltaler rallykøreren, som kører for husholdningsbudgettet, og så er det også en sportslig udfordring at køre. Koncept er simpelt.

AUTOSPORT - NR. 2

En rundbane, der ofte køres i et industrikvarter, og hvor antallet af omgange tilpasses, så man når op på en samlet længde på imellem otte og ti kilometer pr. heat, og hvor ryttergården ligger klos op ad prøven. Prøven køres fire gange. Først to gange den ene vej, så er der pause, imens prøven vendes

om, inden det samme antal prøvekilometer følger, nu bare helt anderledes. Voila! I starten var prøvekilometerne dog mere begrænsede, men her er udviklingen gået stærkt. Men man kan både køre væddeløb samtidig med, at man kan se det, og så ellers hygge sig i ryttergården. Det er intimt, socialt og ægte race kogt

sammen i et løbskoncept, der bare passer super godt til den danske hyggementalitet. LANGE RØDDER

Yokohama-mesterskabet kan spores helt tilbage til tiden omkring 1972. Her startede serien under navnet Ponyprøver i Brøndby Vester. På en væddeløbsbane, og på cykler… Dog udviklede det sig

ALLAN C H RI ST I A NSE N.

A L L A N C H RI ST I A NSE N.

NOGLE ANVENDER LØBENE SOM TRÆNING MELLEM DM-AFDELINGERNE. FOR ANDRE ER LØBSSERIEN ER SELVSTÆNDIG DISCIPLIN. UANSET HVAD HAR YOKOHAMA-MESTERSKABET EN HELT SPECIEL PLADS PÅ DEN DANSKE RALLYKALENDER.

Et in dustrikvarte r. M asse r a f af spærringe r. Og e t f a st k onc e pt , de r e r de t sa mme løbsdag ef ter løbsdag . D e t e r me d t il a t g øre Y ok oh ama- me st e rsk a b e t popu l ært som h er h os Mich ae l K ol dsø, de r e r f a ng e t u nde r e t t idl ige re arra ng e me nt .

heldigvis til rallybiler, og i 1981 hed serien skiftevis GDS Prøver, IAH og AB Bremse Cup, og løbskonceptet var som tidligere beskrevet på en prøve. I starten var løbene arrangeret af klubberne i københavnsområdet, hvor serien holdt til. Det var Automobil Sports Klubben, Brøndby Motor Club og Ballerup og Omegns Motorklub, som var initiativtagerne. Nu hedder løbsserien Yoko-

hama-mesterskabet. Det har den gjort i de sidste 21 år, og det gør den også i denne sæson, som er den 22. sæson med dækmærket som mesterskabssponsor. ”Der er ingen krav om, at man skal køre på Yokohama-dæk, men blandt de kørere, der bruger Yokohama, er der hver gang lodtrækning om tre gange fri start i et efterfølgende løb,” fortæller direktør Kenneth Saust fra Yokohama Danmark.

Manden bag løbsserien er dog en anden. Det er Henrik Malle fra Brøndby Motor Club, som har været ildsjælen bag det hele igennem mange år, faktisk siden 1981, og uden ham, ja, så eksisterede løbsserien ikke i dag. Han er ildsjælen med store flammende bogstaver. Det hele har dog udviklet sig meget undervejs til det nationale hit i rallysprint-regi, det er i dag. I 2006 ville daværende Yokohama-direktør Jørn Rasmussen have serien udvidet til også at finde sted i Jylland. Som sagt så gjort. I dag består serien af i alt ni løb. Der er fire afdelinger i henholdsvis

øst- og vest-mesterskaberne, og efter introduktionen af de to landsdelsserier har man introduceret en afsluttende finale med de bedste fra hele landet, og løbsserien har hittet stort. Sidste år havde de fire østlige afdelinger deltagelse af 69 forskellige førstekørere, mens der var 82 til de vestlige afdelinger. En del kørte både i øst og vest, men med 126 forskellige chauffører understreger dette til fulde det gode tag, Yokohama-mesterskabet har i de danske aktive, når man ved, at 317 DASU-medlemmer havde den R1- eller internationale rallylicens, som er kravet for at sidde bag rattet af et løb. NR. 2 - AUTOSPORT

B rø n dby M ot or C lub s H enr ik Malle er som de f acto- promotor blevet sy nonym me d Y ok oh a ma- me st e rs k a be t , h v or han ikke b lot er en ildsjæ l, men også arbejder målrettet på , at de t v e l u dv ik l e de l øb sk onc e pt bl i ve r fulgt t il p unkt og prikke.

”Træning i rally er jo en praktisk umulighed, så for mange er Yokohama-mesterskabet en fantastisk mulighed for at holde sig skarp imellem de egentlige rallyer,” forklarer Kenneth Saust om løbsseriens tiltrækningskraft. ”For andre er Yokohama-mesterskabet en disciplin i sig selv, hvor alt bliver sat ind for at vinde både landsdelsmesterskaber og finale.” JYSK VOKSEVÆRK

I det seneste årti har Yokohama-mesterskabet haft vokseværk i det jyske. Her er der blevet fundet nye løbsområder og nye prøver med stor kvalitet, men mens Jylland voksede, havde Henrik Malle det stadigt sværere ved at finde nye områder på Sjælland. ”Jeg kæmper hver vinter med at opretholde kvaliteten i serien,” siger han. ”Det er vigtigt at bibeholde samarbejdet med de samme klubber, så udøverne kan more sig med godt race og hygge, og selvom mange ting

har besværliggjort det at lave løbene, kører vi stadig videre i femte gear, og det er jeg utrolig stolt over, at vi kan.” Udviklingen i løbsserien har gjort, at Henrik Malle nærmest er blevet promotor, dog uden løn. Det er ham, som skal finde klubberne, der skal arrangere løbene, og derudover er han i øst-regi ofte manden, der har opgaven med at finde løbsområderne, så han er i gear året rundt. ”Nemt er det dog ikke at finde frivillige, som vil bruge deres kærkomne fritid på at lave godt motorløb til rallyfolket, og nemmere bliver det heller ikke at finde prøveområder, så der skal kæmpes. Både for at finde områderne, men især for at bibeholde dem i en årrække,” siger han. Nemt er det heller ikke altid at være hverken Henrik Malle eller skulle arbejde sammen med ham. Han vil løbsserien så meget, at brænder man ikke helt så meget for serien selv, så

E t k e n de t egn v ed løb ene i Yokoh ama- mesterskabet er, at det f ørst er på da g e n, a t m a n s kal hav e p ungen fr em f or at betale f or sin tilmeldin g.

AUTOSPORT - NR. 2

I å r e r de t 22. sæson, at dæk mærk e t Y ok o ha m a l æ g g e r na v n t il me st e rsk ab e t . H e r e r Y ok oh a ma D a n m a r k s K e nne t h Sau st og H e nrik M a l l e f a ng e t u nd e r d e n å r l i g e f inal e f e st .

synes man som samarbejdende klub nok, at Henrik Malle tit hænger sig i småting. Men det gør han netop, fordi han er ildsjælen bag serien. FAST KONCEPT

Konceptet for den arrangerende klub er egentlig super nemt. Der er cirka ti punkter, som udgør kravspecifikationen, og Henrik Malle sørger faktisk for flere af disse. Nostalgisk er det således næsten, at man først betaler startgebyret på løbsdagen. Her har mange klubber rykket for fornyelse (læs: mobilepay), men charmen omkring serien ligger blandt andet heri. Ligesom der er billig morgenmad, og at der altid kan købes store pølser undervejs. Tidsplanen ligger også altid fast. Folk stiller deres telte og gear op fra tidlig morgen, og omkring 9.30 køres der prolog på prøven, og så starter første heat klokken 10.00. Ved 15.00-tiden er præmieoverræk-

kelsen ofte overstået, og folk kan vende snuden hjemover efter en dag, hvor man får både kørt, snakket og hygget. Og så kan man endda være hjemme til aftensmaden. Finalen i serien har efterhånden udviklet sig til et meget professionelt setup. En fed prøve, varm mad, knap 200 spisende deltagere med servicefolk og flotte pokaler. Fantasien og Google Maps tager Henrik Malle ofte i brug, når han undersøger nye løbsområder. ”Den digitale udvikling har været et godt og brugbart arbejdsredskab, for til serien findes der ikke en egentlig racerbane, nej, det hele skal udvikles fra skrivebord til færdigt arrangement, og dette er tidskrævende og udfordrende,” siger han. Siden 1981 har Henrik Malle kørt mange kilometer, samarbejdet med mange klubber og løbsledere, og som rallyentusiast håber og tror jeg på, at han fortsætter i mange år endnu.

Friv il l ige h ænde r e r v igt ig e f or a t a f v ik l e l øb e ne i Y ok oh ama- me ste r s k a be t .

DANISH MASTERS RACING FESTIVAL 2019 på FDM Jyllandsringen Lørdag den 4. og søndag den 5. maj

DM i MRCTE 8 klasse G

Motorløb i historiske klasser, biler og Classic Road Racing Opvisning og udstilling af sportsvogne og historiske biler Bilklubber udstiller på tilskuerpladserne Læs mere på hms.dk og dtc.dk

ÅG E K ES ELER K IRK ET ERP .

@D A SU E SP O RT

@E SP O RT RA C I NG

CO2-neutral motorsport i strømpesokker

-sport er steget voldsomt i popularitet gennem de sidste fem år. Computerspil-nørderne er blevet interessante for en hastigt voksende tech-industri, og samtidig er disciplinen blevet en del af sports-verdenen på rekordtid. I Danmark har både DIF og DGI derfor fået øjnene op for, at e-sport i årene fremover bliver umulig at ignorere som en del af ungdommens hverdag. Counter-Strike: Global Offensive er det absolutte lokomotiv i e-sports-verdenen. Her afvikles kampene mellem to teams typisk efter speedway-princippet – bedst af tre halvlege med 30 heats af 2 minutters varighed. Det afvikles i et spektakulært – blodigt – fantasi-miljø, hvor levetiden for de enkelte deltagere regnes i minutter. Asfaltbaneløb på computer (simracing) har endnu ikke ramt samme popularitetshøjder som Counter-Strike, hvor fansene fylder store haller ved topeventene, og som desuden bliver vist direkte på TV3. Kombinationen af computerskærm, rat og pedaler giver imidlertid deltagerne en totaloplevelse, som langt overgår andre e-sports-spil. Samtidig er billedkvaliteten af race-simuleringen blevet så overbevisende, idet kun små detaljer minder tilskuer-

ÅGE KESELER KIRKETERP MED FL E RE .

AUTOSPORT - NR.2

en om, at det blot er virtuel motorsport. NATURTRO RACERE

iRacing er markedsførende – world wide – indenfor simracing. Dette har bl.a. baggrund i den overbevisende køreroplevelse, som deltagerne oplever på over 80 forskellige racerbaner. Banerne digitaliseres ud fra en laser-scanning, hvilket giver mulighed for at simulere banelayoutet med millimeters nøjagtighed – i alle tre dimensioner. Oplevelsen af curbsenes indvirkning på racerens stabilitet er derfor fuldt realistisk. Opbygningen af en motorbane i den virtuelle verden tager cirka et år, og på nuværende tidspunkt er ti europæiske baner tilgængelige. I simuleringen er man nået så langt, at der tages højde for temperatur af underlaget, den ikørte gummi samt ikke uvæsentligt, slipstreaming. Med en tilsvarende grundighed er de ca. 80 racere indlagt i iRacing-systemet. Den virtuelle performance tager hensyn til de mest generelle setup-muligheder, som desuden er blevet testet og godkendt af fabrikskørere fra de enkelte bil-/racer-leverandører. Det er muligt at dekorere de enkelte racere fuldt naturtro – både hvad angår

farvevalg og sponsorreklamer. Det giver simuleringen et afgørende visuelt pift! Afviklingen af et heat foregår på en computer-server, som ud fra input fra op til 62 simracere producerer en videofilm, der i real time kan ses på YouTube. Dette suger pænt med processor-power, hvorfor iRacing går på kompromis med de fleste karosseriskader i simuleringen. Selv efter et spektakulært crash med flere kolbøtter kører simraceren således videre uden en eneste skramme. FLERE KAN VÆRE MED

Den tidligere racerkører Thor Qualmann er primus motor for lanceringen af simracing i DASU-regi. Vendelboen er travlt beskæftiget med visuel design af racerbiler (se Autosport #3 / 2016): ”I 2017 blev jeg introduceret til iRacing-universet, og konkurrerede bl.a. med Lasse Sørensen og Nicki Thiim. I eftersnakken blev vi hurtigt enige om, at der manglede organisatorisk struktur på e-sport racing i Danmark. Jeg grublede herefter nogle måneder over tingenes tilstand, og i marts 2018 gik jeg så i krig med at få etableret Danish eSport Racing Championship (DERC). DASU har været en yderst positiv

sparringspartner i DERC-projektet, og stiller bl.a. dommer til rådighed for løbsserien.” DERC har oplevet en stor interesse fra simracere både med og uden banelicens: ”Til debutsæsonen havde jeg optimistisk regnet med omkring 90 deltagere, men forholdsvis hurtigt var vi oppe på 150 tilmeldte, som var den øvre grænse for afviklingen. Efterfølgende måtte vi desværre takke nej til mange simracing-entusiaster. Til næste sæson er nåleøjet imidlertid væk, hvorfor det bliver muligt at udvide startfeltet fornuftigt.” I første sæson blev løbsserien kørt på seks motorbaner, hvor hver kører fik fire prækvalifikations-forsøg til at sætte en hurtig omgangstid: ”Efter prækvalifikationen splittes startfeltet ud på de fem computer-servere. Alle deltagere kørte derfor mod jævnbyrdige konkurrenter i hver løbsafdeling samtidig med, at op til 150 racere – virtuelt – delte den samme asfalt. Med sidekørende race med højst 30 racere får kørere, som af forskellige årsager er smuttet ud i botanikken, noget nemmere ved at komme tilbage på banen uden at genere konkurrenterne.”

D e t re v irk e l ig e ra c e rk Ã¸re re A ndre as Joc h imse n ( f orre st ) , Nic ol a i Sy l ve s t og D a nie l L u ndg a a rd sa d i h v e r sin rig h os M yGa rag e i V e j l e , da f in a l e n i D a nish e Sport Ra c ing b l e v af v ik l e t i sl u t ninge n af f e b ru a r.

NR. 2 - AUTOSPORT

Da d e t o før s t e løb v ar kørt på N ürburgrin g, h avde Dali Jan kov ic l a g t sig i f ront f or Danis h eS p or t R acing i sin h vide og grøn n e bil.

Gammel kartingkører aktiv igen

ed 1973 på dåbsattesten var Dali Jankovic blandt alderspræsidenterne i DERC-startsæsonen. Med baggrund i en seriøs tørtræning inden Nürburgring fik de unge e-sport-løver noget at tænke over, idet den tidligere kartingkører cruisede ind på en samlet etter efter de to løb i Eifel-bjergene. Føringen blev konsolideret med en delt etter efter anden runde på Imola. ”Konkurrenceheldet slap desværre op på den legendariske Spa-Francorchamps i Belgien. Jeg havde race craften og kvallede ind som femmer.

Tidligt i første race prøver jeg at undgå et sammenstød mellem to forankørende konkurrenter, men bliver i fightens hede også ramt bagfra. Dette bevirkede skader på raceren således, at ikke jeg fik mulighed for at avancere fra 19. pladsen.” De næste to DERC-løb på de amerikanske baner Road Atlanta og Road America bød på blandede oplevelser for Dali Jankovic: ”Der bliver kørt virkelig tæt, og alle satser selvfølgelig deres chance. Med lidt mere konkurrence-medvind havde jeg nok fightet om tredjepladsen sammenlagt lige efter

H an h ar t idl ige re k ørt k art ing, me n me d e - sport e ns k omme e r D a l i Jank ov ic k omme t t il b ag e i de a k t iv e s ræk k e r.

min teamkammerat Thomas Hjeresen – tillykke til ham. Jeg fik dog en god afslutning med DERC-finalen på Interlagos i Brasilien, hvor jeg blev nummer tre generelt i første heat.

Slutresultatet blev en sekser og et uofficielt teammesterskab til SimsportNews Racing Team Black. Jeg glæder mig allerede til næste sæson!”

Fra official til virtuel racer

immy Reimer har aldrig selv kørt baneløb, men har gennem mange år været fascineret af den intense stemning ved motorsport: ”Siden 2016 har jeg været sving-official på FDM Jyllandsringen og ved Classic Race Aarhus. I 2007 blev jeg indfanget af simracing-bacillen, og det har jeg på intet tidspunkt fortrudt siden…” DERC betød samtidig introduktion til siF ir e gange ud af seks mulige lykkedes d et Jim m y R eimer at kvalif icere sin gule b il m ed nummer 444 blan dt de 30 bedste – og d er m ed kommer på server 1.

AUTOSPORT - NR.2

mulations-universet i iRacing: ”Jeg har førhen prøvet 3-4 andre simracing-programpakker. Mit mål var derfor at komme i top tredive ved prækvalifikationen og dermed få mulighed for at dyste mod de skrappeste konkurrenter – på server 1. I al beskedenhed blev dette resultatet i fire ud af de i alt seks DERC-afdelinger. Jeg er lidt stolt af præstationen, idet jeg var kommet i virkelig skrapt selskab af både racer- og e-sport-kørere med lang erfaring. Sammenlagt scorede jeg en 18. plads, og jeg er nok også på startlisten i næste sæson, for der er virkelig styr på afviklingen…” Jimmy Reimer har også brugt sim-erfaringerne i virket som sving-official: ”Det har gjort mig lidt mere opmærksom på små-tricksene, som kørerne prøver på at camouflere under racet! Apropos sving-official afvikles DERC og de andre sim-løbsserier helt uden gule flagzoner, hvilket giver et lidt andet motorløb end in natura. Der kan angribes hele vejen rundt!”

I somme rh al v å re t e r Jimmy R e i m e r a k t i v som f l ag of f ic ial på b l . a. FD M J y l l a n d s r i n ge n, me n i v int e rh al v å re t r e p r æ s e n t e r e r h a n A a rh u s A u t omob il Spo r t i n d e n fo r e - sport .

RALLYCROSS Årets motorsports oplevelse!

Køb din billet på mnj.dk

PÅ NYSUMBANEN LØRDAG D. 1. JUNI 2019 SØNDAG D. 2. JUNI 2019

Følg vores facebookside - Motorsport Nordjylland!

S o m et af d e før s t e for b un d i verden har DASU tilkn yttet dommere i f orb inde l se me d de of f ic ie l l e l øb . Do m mer ne gennem s er optagelsern e, men skal ikke af høre deltage rne . D e k an i st e de t disk u t e re sit u a t ione n i n dby r d es . En t y p is k s it u ation er en sn urren de racer, som den midt e rst e k øre r søg e r a t u ndgå , me n b l iv e r på k ør t af d en b agv ed liggen de teamkammerat, som ikke n år at se sit u at ione n, f ør de t e r f or se nt .

Dommere i aktion

ansk motorsport – og DERC – har sammen med Norge i ubemærkethed overhalet de allerede eksisterende sim-løbsserier. En dommer gennemgik løbenes afvikling samt behandlede indgivne protester. Jonas Waldgren, der er medlem af DASU’s fysiske banesportsudvalg, har i 2018/19 været dommer på DERC-serien: ”Simracing er en spændende virtuel verden at dykke ned i. Som dommer får man alle facts foræret, når man skal behandle en hændelse

under racet. Man behøver ikke afhøring af hverken deltagere eller officials, for på sim-computeren kan man i fred og ro udtrække alle data. Er der bremset for sent? Hvor var der nærkontakt og så videre? Samtidig bliver det vist på skærmen, så man i slow motion får situationen belyst fra alle synsvinkler.” Efter hvert DERC-heat bliver racet gennemgået, idet iRacing giver forslag til hændelser ud fra den indbyggede funktion only crash: ”I hver DERC-afdeling er der blevet uddelt 10-15

straffe/heat-udelukkelser på grundlag af heat-gennemgangene og protesterne. Generelt har vi fået god feedback fra kørerne om, at aggressiv kørsel bliver straffet.” ”Dommergerningen i Danish eSport Racing er en god og krævende oplevelse. I næste DERC-sæson vil der være tre dommere til at kikke hvert løb i gennem. Først og fremmest forventes der flere deltagere, og samtidig kan straffe, der ligger lige på vippen, gennemgås kvalificeret.”

Dommere i aktion Alle de seks runder af Danish eSport Racing ligger tilgængelig på YouTube. Scan QR-koden og du kommer til videoen fra finalen på Interlagos-banen.

For elite og bredde

nkarnerede computer-spilnørder tænker lidt vemodigt 35-40 år tilbage i tiden, når man ser det imponerende tekniske setup omkring simracing. En af bilspilsmulighederne i 1983 var Pit Stop II på en Commodore 64-computer, som var udstyret med 64 kb memory og et 5¼” floppydrev på 170 kb. Skærmopløsningen var omkring 10 dpi (!). Bortset fra skærmen er alt nu blevet forbedret med en faktor på 100 mio, hvad angår memory, hastighed og lagerkapacitet. Medlem af DASU’s adhoc-udvalg for e-sport Bo Skovfoged er tovholder for at spore – og holde – den organiserede motorsport på rette kurs i nationalt, tværnationalt og FIA-regi: ”Alt er i princippet blevet 100 mio. gange nemmere, men det er samtidig blevet langt mere komplekst og med mange flere og meget kommercielle aktører på markedet.” I 2018 har bl.a. DASU og

AUTOSPORT - NR.2

tyske DMSB lanceret digital motorsport som medlemstilbud: ”På verdensplan findes der mange bilspilsudbydere, og af bl.a. prismæssige årsager lægger de enkelte nationer sig fast på forskellige leverandører. Dette giver lidt udfordringer, men i DASU har vi en strategi om en serie på højt plan i iRacing samt nogle, der i højere grad henvender sig til bredden på både PC og konsol. De mange forskellige titler og platforme giver lidt udfordringer på tværnationalt plan, idet en af fremtidsvisionerne er et udvidet Østersømesterskab (inkl. Island og Norge) i digital motorsport.” ”I FIA-sammenhæng vil digital motorsport også vokse sig stort i årene frem over, og det er positivt, at FIA vil tage ejerskab på digital motorsport. Den promotor-baserede F1 Esports Pro Series har allerede sat sig på F1-segmentet. I 2018 kandiderede omkring 66.000 til komme gennem nåleøjet til

D A SU - f orma nd H e nrik M øl l e r- Nie l se n, v irt u e l domme r og BU - me d l e m Jona s Wal dg re n og me dl e m a f u nione ns adh oc - u dv a l g f or e - sport , B o Sk ov f oge d, i disk u ssion i f orb inde l se me d D E RC - f ina l e n h os M yGa r a g e .

løbsserien, hvor to danskere – Frederik Rasmussen og Mads Sørensen – i øvrigt gør sig flot gældende. Frederik Rasmussen vandt bronze i sin virtuelle Toro Rosso-racer og scorede andenpladsen i teammesterskabet.” ”Det er interessant at følge FIA’s satsning i Gran Turismo Sport-spillet til PlayStation 4,

og vi åbner også for turneringer i dette spil, der i forhold til nogle titler til PC er utroligt nemt at komme i gang med, og dermed appellerer mere til bredden – uden at det dermed sagt er nemt, for det bliver det ikke mod de hurtige kørere, der er derude.”

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

• Levering af SR1 og SR2 arbejdsleder • Levering af kørestrømssagkyndig personale • Levering af håndmand til div. opgaver • Udfærdigelse af jernbanesikkerhedsplaner, sporspærringer og kørestrømsafbrydelser • Levering af maskiner og maskinfører til jernbanen

Glasmagervej 38C • 4684 Holmegaard • Tlf. 2165 3478

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

Alt har en funktion

I B T REB B IEN.

IB TREBBIEN , CHRIS ADOLFSSON .

lt har en funktion. Der er ikke rigtigt noget, der sat på for pynt,” konstaterer Kristian Jensen tilfreds, da han præsenterer sin offroad-racer på værkstedet i Aalborg. Bilen deler motorhjelm med en Land Rover Defender. Men det er også alt, den har tilfælles med den engelske bil. Resten er som et internationalt puslespil. Her er tale om en rendyrket racer, bygget til at køre i en kategori, der hedder Ultra4. Kategorien stammer oprindeligt fra USA, nærmere bestemt Californien, men har siden også bredt sig til Europa, hvor Ultra4 nu har sin egen løbsserie.

”

AUTOSPORT - NR. 2

Kristian Jensen fortæller, at han har bygget raceren som en Ultra4-bil, men med små ændringer, så den også kan køre med under det nye reglement hos Dansk Offroad Sport og DASU, der har åbnet for deltagelse i uindregistrerede biler. Den ekstreme bil er bygget op omkring en solid rørgitterkonstruktion, der både fungerer som chassis og sikkerhedsbur. ”Denne del er konstrueret og bygget af en englænder ved navn Rob Buttler, som har et firma, der hedder Off-Road Armoury, som også har lavet 4-linket til undervognen, så det har den rigtige geometri, og monteret akslerne. Det

have jeg ikke lige modet på at gå i gang med. Så var det nemmere at betale sig fra det og få noget, man ved virker, så vi kunne komme ud at køre. Men resten har jeg selv lavet,” fortæller Kristian Jensen. ”Denne opbygning kalder de Offender med inspiration fra firmanavnet og motorhjelmens donor. De laver også en version med en Jeep-front, men jeg har ikke tilgang til Jeep-dele, så det var nemmere at vælge Offender-versionen.” JAPANSKE AKSLER

Akslerne er fra en Nissan Patrol. Det er noget af det stærkeste serieproducerede, man kan købe i Europa. Al indmaden – stikaksler, knokkelled

og sådan noget – er udskiftet med dele fra amerikanske RCV Performance. Det betyder, at de er meget kraftigere indvendigt. Differentialerne har RV-luftspær. Det er kort og godt et enten-eller-spær, som chaufføren selv kobler til, i modsætning til de spærtyper, som findes i andre racerbiler. Fjederbenene har dobbelte fjedre monteret i forlængelse af hinanden. De er forbundet, så de er bløde i kørehøjde, men hårde i bunden, lige inden den rammer stoppet. Det kører næsten alle med. Bump-stoppet er dæmpet hydraulisk, så bilen ikke letter igen, når affjedringen går i bund. ”Så ville den jo ikke være til at styre,” konstaterer

Dansk Offroad Sport er under forvandling i disse år. Klubben, der fokuserer på en hel bestemt gren af bilsporten, har ændret reglement, så det ikke kun er indregistrerede firhjulstrækkere, man kan anvende i sporten.

Kristian Jensen. Styringen er opbygget som på en traktor med en hydraulisk pumpe og et stempel til at dreje hjulene. ”Med et traditionelt styretøj kan man ikke dreje, hvis hjulet for eksempel ligger op ad en sten,” forklarer Kristian Jensen. ”Det kan man med denne her. Den er ligeglad. Du drejer bare. Du kan ikke mærke det, om bilen så ligger ovenpå hjulet. Den ødelægger bare et eller andet. Det svageste led går i stykker, helt i stykker. Det kræver lidt tilvænning.”

AMERIKANSK MOTOR

Motoren ligger bag forakslen, mens tanken er placeret lige over bagakslen. Bilen har faktisk 300 kg uaffjedret vægt på hvert af de forreste hjørner, mens der er 400 kg på de bageste hjørner. Hjertet i Offenderen er en Chevrolet LS V8-motor med omkring 300 hk, der er parret med en TH400 automatgearkasse, ligeledes fra amerikanske Chevrolet og forstærket til at takle 700 hk. ”Skiftet er lavet om, så jeg har ikke nogen drive-indstilling. Jeg har bare parkering, bak, neutral, første, anden og tredje, så vi hurtigt kan skifte retning. Selve gearkassen er forbundet med en Atlas-trans-

fer-gearkasse, der fordeler trækket. Vi kan slå for- og baghjul til separat og vælge mellem høj eller lav udveksling,” forklarer den stolte ejer, der styrer denne del af bilen med to gearstænger foruden gearvælgeren, så det kan af og til være lidt kompliceret at holde styr på. Der er monteret to kølere med blæsere til at holde temperaturen i automatgearkassen nede og en specialbygget dual-pass-køler, hvor vandet løber igennem to gange, også med to relativt store blæsere. Spil er en uundværlig del af en rigtig offroader. Offenderen har flere af slagsen. Foran dominerer et to-motors-spil med to gange otte hk, NR. 2 - AUTOSPORT

De r e r a ut om at gear , og gear s kif tet er modif iceret, så det er lettere at s k i f t e r e t ning.

Rac e rb il e n e r f orsyne t me d t o spil , h v or de t f orre st e spil driv e s af t o mot ore r på h v e r ot t e h k .

F j e de rbe nene har d ob b elt e fjedre i f orlæ n gelse af hin an den . Til ven str e se s de t h ydra u l i ske b um p -s t op .

D e n v e l v ok sne l u f t f il t e rk a sse st a mme r f ra e n gu mmige d, me ns de n r ø d e 1 4 0 l it e rs- sik k e rh e dst ank sk al u dsk if t e s me d e n mindre f or a t spa re væ g t .

drevet af en 250 amperes generator. Bagtil sidder et mindre. Der er en særskilt hovedkontakt til spillene, så man ikke risikerer hele el-anlægget, hvis der skulle ske noget med et spil. De kører på deres eget system. Det er det sikreste, føler Kristian Jensen.

LUFT FREMFOR EL

En luftkompressor styrer friløbet på spillet. Man vipper bare en kontakt, når spillet skal trækkes ud, så det ikke er nødvendigt at køre med elmotoren. Kompressoren styrer spær samt udløb for og bag. Det er lavet for at have så få elektriske komponenter på bilen som muligt. Kristian Jensen er af den overbevisning, at el går i stykker, ikke mindst når det kommer i kontakt med vand. Så går det bedre med luft. Luftindtaget bliver ført igennem kabinen til et stort luftfilter af den type, man bruger på en gummiged i en grusgrav. Det

Kristian Jen sen havde sidst e år sin e f ørste starter me d sin n ye bil i Sverige.

K ø l e rn e – her t il gear kas s en – er pl a c e re t bages t i b ilen, hv or de er mi n ds t u ds at t e for s kad er .

AUTOSPORT - NR. 2

skal bare kunne tage noget støv. ”Det er ikke unormalt, at det skal renses efter to timers kørsel,” fortæller Kristian Jensen. ”Tidligere kørte man udelukkende med biler, der var synede, indregistrerede og forsikrede. Mellem banerne, hvor selve konkurrence fandt sted, kørte men på almindelige, offentlige veje. Nu kører vi udelukkende på lukkede områder, og det har åbnet for de uindregistrede biler og UTV’er.” De standardbaserede biler skal stadig overholde de samme tekniske krav som tidligere. Man må selvfølgelig godt foretage mindre ændringer med

hensyn til hjul og affjedring. ”Hvis man vil bygge noget selv, har vi skrevet et nyt reglement, hvor vi selvfølgelig har skævet til, hvad man kører med i udlandet, og har forsøgt at tilpasse det til danske forhold. Det er noget vi løbende arbejder på.” ”Sidste år var det første, hvor det blev kørt uindregistreret, og der var jeg ude at køre et enkelt løb med denne her bil. I denne sæson er det lidt mere officielt, og vi ser frem til flere deltagere i klassen,” lyder det fra den optimistiske offroad-entusiast.

TRACKDAYKLUBBEN Det handler ikke om HVAD du kører... Det handler om HVORDAN!

• Danmarks største trackday-arrangør Hankook Ventus Z207 Regn dæk

Hankook F200 Slick

Ventus Z209 Rally / Asfalt

Ventus Z210 Rally / Wet

E mærket korder og et DM re ne 3 Ba i 71 Klassen første år på market

• De bedste instruktører • ALLE kan være med • Både for biler med og uden nummerplader - også banebiler • Åbne events for alle, samt skræddersyede kundeevents • Stor fokus på sikkerhed

Ventus Z205 Rally / E-mærket

• Forsikringsdækning

Vi føre det fulde program BM Sport • Thorsvej 6 • 4100 Ringsted Hankook-competition.dk Tlf. 53 80 10 93 Find os på facebook

Læs mere og tilmeld dig på:

www.trackdayklubben.dk

5 ,2 s e k u nd er t ager Dennis S t een om at tilbagelæ gge 201 meter i sin Pont ia c T rans- A m i E xt re me - k l asse n.

Villavejens hemmelighed M O R TEN NØR G A A R D.

MORTEN N ØRGAARD, THYREGOD’S FO T O .

or 13 år siden var der et arrangement i Hirtshals, som hed Nordsø Action Day. Det var et arrangement, som gav en prøve på lidt af hvert inden for motorsport. En af tingene, man kunne opleve, var dragracing. Dennis Steens far var medarrangør af Nordsø Action Day og derfor var Dennis med helt tæt på, da det løb af stablen. ”Jeg var fanget med det samme,” siger den nu 31-årige Dennis Steen med

AUTOSPORT - NR. 2

et smil: ”Det lyder jo fedt, når sådan en V8’er bliver fyret af.” Nordsø Action Day findes desværre ikke mere, men Dennis Steen og hans familie er blevet hængende i dragrace-sporten. Dennis Steen bor på en stille villavej i Bjergby, lige uden for Hirtshals. Der er ingen kæmpe racetrailer og lastbil. Ej heller noget stort værksted med lift. Bare en garage, der er lidt større end normalt. Her gemmer der

@T E A M - ST E E N

sig en Pontiac Trans-Am fra 1988 med en 621 kubiktommer stor motor. Når den hvide port er lukket, er der ingen tegn på, at der her bor en bil, som kan tilbagelægge 201 meter på 5,2 sekunder. BILEN BLEV FOR HURTIG

I 2016 solgte Dennis Steen den Chevrolet Camaro-dragracer, han havde, fordi den efter chassisreglerne ikke måtte køre hurtigere. Jagten gik ind

på en anden racer, og denne gang skulle det være en med rørramme-chassis. Sådan en fandt han i Varberg i Sverige, og sammen med onkel Kim, som også er en del af familieteamet, hentede han den blå Pontiac med en front, der var under færdiggørelse. Det hele var godt slidt. Bilen var uden motor og gearkasse, og den trængte til en ordentlig gennemgang. De sidste tre år er gået med at

D e nnis St e e n i ga ng me d a t sk ru e på sin rac e r. ”Je g sk al h av e l a v e t e t prisme b a g t øj t il b il e n, ” sig e r h an.

V 8- mot ore n me d Brodix- b l ok st a mme r f ra D e nnis St e e n f ørst e dra g r a c e r , de r b l e v f or h u rt ig t il de n f orrige k l asse , h a n de l t og i.

opdatere bilen, som nu står flot i sin grønne farve og er klar til en spændende 2019-sæson. ”Motoren og gearkassen kommer fra min tidligere Chevrolet Camaro og det er noget af et bæst,” siger Dennis Steen. Det er en såkaldt Brodix-blok – model Merlin 3 – på 10,2 liter eller som dem med hang til USA-biler vil sige, 621 kubiktommer, fordelt på otte cylindre. Det giver en boring på 115,9 mm, så det er nogle store stempler der bliver sendt op og ned i V8-motoren. ”Til at starte med kørte jeg på E85, men jeg havde svært ved at få motoren til at køre rent,” forklarer Dennis Steen. ”Derfor kører den i år på 118 oktan race-benzin og får oven i det et

skud NOS-lattergas. Motoren alene yder omkring 1000 hk, og der mulighed for at supplere med helt op til 700 hk ved hjælp af lattergassen!” BAGTØJ ET SVAGT PUNKT

Bag motoren ligger der en to-trins powerglide-gearkasse. Bilens svage punkt er det 12-boltede Chevrolet-bagtøj, men Dennis Steen laver selv et såkaldt prismebagtøj til bilen. Når han altså får tid mellem race, rejsearbejde og familielivet med kone og to mindre piger. Planen for 2019 er at køre så meget som muligt og som økonomien rækker til. Danmarksmesterskabet i Extreme-klassen er noget mere åbent i år, da Rene Holst

D e r e r mont e re t e n t o- t rins pow e rgl ide - ge ark asse , h v or e n sort a k t u at or v e d e t f oru dindst il l e t omdre j ning st al sk yde s u d, så man i k k e b e h øv e r at sk if t e ge ar se l v og k a n h ol de b e gg e h ænde r på ra t t e t .

Laustsen, som har vundet de sidste to år, ikke deltager. Dennis Steen har sigtekornet på mesterskabet, og med Rene Holst Laustsen som en del af teamet i 2019 bliver det spændende at se om den grønne Pontiac Trans-Am kan matche Gerner Petersens Chevrolet Camaro og Sven Dues Pontiac Firebird, som er blevet nummer 2 og 3 de sidste to sæsoner. Extreme-klassen kommer

måske også til at byde på en ny konkurrent i klassen, da Tommy Jensen har solgt sin turbo-BMW og har købt en Opel Commdore med Chevrolet smallblock-motor og en kæmpe turbolader. Der er også rygter om, at Søren Menne kommer til at køre stærkt med to turboer på sin Ford Roadster fra 1932, så der er virkelig lagt op til fight i den hårdeste klasse, hvis alle får tingene til at spille. NR. 2 - AUTOSPORT

MORTEN ALST RU P .

BO BA L T ZE R NI E L SE N, M O RT E N A L ST RU P .

Som træner er lysten det vigtigste Han indrømmer blankt, at han ikke har et vinderinstinkt, men Peter Maaløe har i mange år arbejdet for at gøre både de aktive og ikke mindst deres trænere bedre indenfor bilsporten.

e fleste kender stemmen, når Eurosport transmitterer international motorsport, eller når man på ZibraSport oplever livestreamingen fra løbene i Dansk Super Kart. Men Peter Maaløe har andet end bare snakketøjet i orden. Han har også hjertet på rette sted – og det sted er kartingsporten – og så har han været en nøgleperson i udformningen af de værktøjer, vi i Dansk Automobil Sports Union anvender til at gøre vores trænere endnu bedre til arbejdet med at coache de unge aktive rundt omkring i klubberne. Tilbage i 2005 var han sammen med Peter Raffalt med til at opbygge den grundlæggende struktur, som DASU’s træneruddannelser er funderet på. ”Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark ønskede et mere seriøst træningsprogram fra DASU, og sportschef Bo Baltzer Nielsen tænkte på mig, fordi jeg havde arbejdet som pædagog i nogle institutioner, hvor vi havde brugt gokart i det daglige,” fortæller Peter Maaløe. ”Jeg kom ind i det indledende projekt, men mit problem var, at jeg ikke var træner, men i gåseøjne kun pædagog. Jamen, så skal du da bare have en træneruddannelse, lød svaret. Og så røg jeg på en diplomtræneruddannelse i DIF, og det var altså fire intense måneder.” ”I forbindelse med min træneruddannelse var jeg i praktik i en ishockeyklub, og det fik jeg rigtig meget ud af, selv om det er en helt anden sport. At se hvordan sådan en forening arbejder og hvilke udfordringer, den har. Vi skal i motorsporten ikke opfinde den dybe tallerken. Vi skal bare tage

AUTOSPORT - NR. 2

det bedste fra andre grene, for meget findes jo i forvejen.” INGEN OPTAGELSESKRAV

Da Peter Maaløe havde fået sin diplomtræneruddannelse, kunne han sammen med Peter Raffalt, der også er DIF-uddannet træner og arbejder med biomedicin, begynde udformningen af DASU’s trænerprogrammer. ”DIF udstak nogle overordnede krav og retningslinjer for uddannelsen, og dem byggede vi det hele op efter,” siger han. ”Vi udformede dels en Træner 1-, dels en Træner 2-uddannelse, som tilbydes medlemmerne af DASU’s klubber, og den har godt 60 personer været igennem.” Peter Maaløe så dog gerne, at endnu flere havde gennemgået disse træneruddannelser. ”Forudsætningerne for at blive træner i karting eller de øvrige grene af motorsporten er faktisk ikke, at man har kørt og haft gode resultater. Det kræver bare, at man har lyst og engagementet til at arbejde som træner,” siger han. Men denne fejlopfattelse er ikke den eneste forklaring på det forholdsvis begrænsede antal uddannede trænere i DASU-regi. ”Den største udfordring ligger hos klubberne. Det er historien om Tordenskjolds soldater. Vi skal have fat i nogle af de yngre mennesker, og så har vi også et alt for stort frafald i sporten. Når man stopper som aktiv, bliver man i bedste fald hængende som official, men ellers stopper man helt. Vi skal have flere til at blive trænere,” siger Peter Maaløe.

KRAV TIL KLUBBERNE

”Vi bør i DASU skrive ind i vores reglement, at hver klub skal have en træner, og at der skal være en overordnet ansvarlig for klubbens træningsprogram i bestyrelsen. Klubberne skal vise deres overordnede mål med trænerindsatsen og have et klart trænerprogram. I mit nabolag findes der en DBU-klub, som er rigtig god til breddearbejdet. De får aktiveret mange af medlemmerne og ikke mindst deres forældre. De holder på dem og sætter dem til at løse specifikke opgaver, og det løfter niveauet.” Som nævnt ser Peter Maaløe ikke et langt og stjernespækket CV som en forudsætning for at tage en af DASU’s træneruddannelse og kaste sig ud i trænergerningen. ”På kurset uddanner vi trænerne i den tekniske træning, den pædagogiske træning og den fysiske og fysiologiske træning,” siger han. ”Den moderne træner er nærmest pædagog. Fysiologien giver forståelsen i, hvordan man kan sammensætte nogle træningsprogrammer, hvordan man bruger de forskellige muskler i kroppen og opbygger nogle øvelser, som giver mening i forhold til den senere aktivitet på banen.” Uddannelsen bygger på det såkaldte Aldersrelaterede TræningsKoncept, ATK. ”Det aldersrelaterede er vigtigt, så man er bevidst om, hvad man laver med en otteårig, en 12-årig eller en 16-årig,” lyder det fra Peter Maaløe. ”Der er kæmpe, kæmpe forskel på at træne forskellige aldersgrupper. Man må f.eks. på ingen måde gå i gang med nogen form for

specialisering, inden drengen eller pigen er nået 13 år. Det er vigtigt, at barnet bliver ved med også at gå til f.eks. fodbold og svømning ved siden af karting, inden man fokuserer på motorsporten alene.” FORSKELLIGE TRÆNEROPGAVER

Når man er træner, er der mange forskellige typer opgaver, man bliver stillet overfor. ”En træner skal f.eks. være med til at finde den gode mekaniker og sætte ham eller hende sammen med en kører, så køreren kan komme videre,” siger Peter Maaløe. ”Vi arbejder også ud fra en tankegang om, at man skal kunne gå til gokart. Da jeg selv startede med at køre gokart i 1976, var 80 procent af alle gokartkørere enten selv håndværkere eller børn af håndværkere. Nu er det også akademikernes børn, som deltager, og her er det vigtigt, at der i klubberne og på banerne er nogle trænere, som står og tager imod børnene.” ”Det er meget vigtigt, at børnene elsker det, man laver med dem. At man foretager noget sammen. En af de ting, jeg har tænkt meget over, er, at vi er en nichesport. Der er mange, som går på en folkeskole, hvor klassekammeraterne ikke ved noget om sporten. De tror bare, at de har en klassekammerat, som kører udlejningskart, og så står han eller hun lidt alene i klassen,” siger Peter Maaløe. ”Man skal også kikke på årsagen til, at man gerne vil dyrke sport. Det er ikke at vinde, som mange tror. Det er det sociale samvær og den personlige udvikling, der tæller. Jeg arbejder meget med, at

“

DET ER VIGTIGT, AT BARNET BLIVER VED MED OGSÅ AT GÅ TIL F.EKS. FODBOLD OG SVØMNING VED SIDEN AF KARTING, INDEN MAN FOKUSERER PÅ MOTORSPORTEN ALENE.”

P e t e r M aa l øe på k anv asse n i t ræning sc e nt re t i I dræt t e ns H u s s a m m e n me d Se b a st ian Gra v l u nd og M ariu s K rist ia nse n, de r e r b l andt de n y e me dl e mme r a f D A SU ’ s t a l e nt prog ram på niv e a u 3.

NR. 2 - AUTOSPORT

“

F l e re g a ng har P et er M aaløe k omm e n t e re t fr a og int er v iewet de un ge de l t a g e re i Zib r aS p or t s s t r eamin ger f r a Da n s k S up er K ar t .

vi i motorsporten har en god udviklingsparameter. Vi har en sport, hvor man hurtigt kan se, om man kører hurtigere på en omgang eller klarer sig bedre i det næste løb. Man kan gå glad hjem fra en træning og sige Ja, det lykkes. Vi arbejder ud fra den filosofi, at ikke alle skal være Formel 1-kørere. Det er fint at fortsætte i gokart eller blive i Formel 4.” MÅLRETTET TRÆNING

Men selv om målet måske ikke

er en karriere som professionel kører, bør man alligevel være målrettet, når det kommer til træningen. ”Så længe der sker en udvikling, og ungerne kommer hjem grinende fra en træning, har det været godt,” siger Peter Maaløe. ”Jeg var selv seks år om at lære at lave starter, men det er jo noget, man sagtens bruge en hel dag på at gøre. I stedet for at lave tre starter kan man vælge, at i dag er det kun dét, man vil træne, og så får man

øvet starter 90 gange.” ”Vi arbejder med at gøre trænere mere målrettede. Hvad er det for nogen delmål, man har, og hvilke slutmål, så man ikke bare går efter at opnå noget, som i virkeligheden bare er et lucky punch.” Selv kørte Peter Maaløe i mange år. Og han vil stadig gerne gøre det. ”Eurosport tager meget af min tid, men jeg har både den ene og den anden gokart stående. Jeg elsker det, jeg savner det, men når jeg

speaker DSK for ZibraSport, har jeg det præcist, som når jeg selv kører.” ”Kartingsporten har gjort mig røvfattig,” siger han og slår en latter op. ”Men den har også gjort alt i mit liv. Den har gjort, at jeg blev pædagog. Jeg begyndte at arbejde i en ungdomsklub, efter jeg blev udlært mekaniker. Min interesse kom fra tegneserien Vaillant om familien Breton, og jeg blev især grebet af motorsporten, efter jeg så et afsnit af De uheldige helte, hvor Roger Moore kørte Formel 1 og reddede en konkurrent ud af en brændende racer. Jeg er fra den gamle generation, som lærte Jørgen Bülow og Herman Nielsen at kende, og hvor jeg kørte med Herman Nielsens gokarter. Jeg har fået en god pædagogisk og en god mekanisk opdragelse.” ”Men jeg har aldrig haft et 100 procent konkurrencegen. Når jeg har spillet kort, har jeg aldrig villet vinde for enhver pris, men i gokart lærte jeg så småt at gå efter nogle mål, og det har gavnet mig meget i mit liv. Jeg var elendig til struktur og planlægning, så jeg spildte min tid i løbsweekenderne, indtil jeg lærte det.” H a n h ar f l e re k art e r st å e n d e , he r i b l a ndt de nne g a ml e k l a s s i s k e k a r t , som h an g e rne v il l u f t e n o g e t m e r e . ”M e n E u rosport t ag e r d e t m e s t e a f min t id, ” sig e r h an.

AUTOSPORT - NR. 2

TJEKKER DU DIN LØN LIGE SÅ GODT?

Du er grundig med dit arbejde. Det skal du være. For bare én fejl kan få store konsekvenser. Er du lige så grundig med dit arbejdsliv? Alt for mange får det forkerte i løn, tillæg og pension. Vi er her for at være din jobmæssige følgesvend og hjælpe dig med at få det maksimale ud af dit arbejdsliv, bl.a. ved at tjekke, om din løn og kontrakt er i orden. Se, hvad vi kan på danskmetal.dk/lontjek

VIL DU GRATIS TIL MOTORLØB? danskmetal.dk/ dasu

P ans er kr y d s ene i baggrun d f ortæ ller om Flyvestation Tirst ru ps f ort id, me n de t b eky m r er hv er ken Emil Th omsen eller Brian Joh an sen . De e l sk e r a t k øre omga ng eft er om gang p å D jurslan ds Motor Klub Autosport træ n in g sb a ne .

M ORT EN ALSTRUP.

er er ingen fine flerfarvede curbs med riller gravet ned i indersidene af svingene. Ej heller hvide kantstriber malet på inder- og ydersiden af baneforløbet. Til gengæld er der i tusindvis af gamle dæk stablet og boltet sammen på en af de rulleveje, som det danske flyvevåben tidligere anvendte, når kampfly skulle til og fra start- og landingsbanerne på Flyvestation Tirstrup. For det er her, vi befinder os. På den nu nedlagte, militære del af Aarhus Lufthavn. Dækkene, der ligger i stabler á fire, markerer baneforløbet, og et hurtigt kik afslører, at det langt fra er alle, som har været anvendt i trafikken. Der er mange slicks imellem. ”En stor andel af de slicks, banen er bygget op med, er brugte racerslicks, vi enten har fået fra Gunnar Aaskov Motor-

AUTOSPORT - NR. 2

MORTEN ALSTRUP.

@D M K A . D K

sport eller fra Ring Djursland, når deltagerne har brugt dem,” fortæller Peter Schandorff. Han er formand for kartingudvalget under Djurslands Motor Klub Autosport. Sidste år var klubben den ottendestørste herhjemme målt på antal kartinglicenser, og det til trods for, at du aldrig ser et løb med klubben som arrangør i kalenderoversigten på side 50 af Autosport. Alligevel er der et godt klubliv blandt klubbens godt 100 aktive kartingkørere. ”DMKA er helt klart den bedste klub,” siger Brian Johansen, der denne dag er ude for at træne i sin Rotax-kart. ”Vi har ingen hemmeligheder overfor hinanden, og vi låner også af hinanden, hvis nogen står og mangler en reservedel. Det er desværre bare en betonbane, vi har, for hvis vi havde en rigtig asfaltbane, ville vi

være den største klub.” Brian Johansen har tidligere kørt motocross, men et trafikuheld betød dels en amputation af hans venstre arm, dels et skifte af disciplin. ”Jeg har altid været til motorsport,” siger han. ”Jeg startede med at køre i en af klubbens karter, men så mente man fra klubbens side, at jeg skulle købe en selv. Det gjorde jeg så. Det er det bedste køb, jeg har gjort.” ”At køre kart her giver et godt fællesskab, hvor vi hygger os, og hvor vi kører race. Vi har alle den samme interesse, og det er ingen hemmelighed, at det er to-takterne, jeg brænder for. Jeg elsker at høre deres lyd.” MANGE TILBUD

Det var i starten af 00’erne, at DMKA begyndte at køre på

træningsbanen i Tirstrup, og meget tidligt havde man tilbud til nye i sporten. ”Udendørs har vi afviklet gå-til-kart i hvert fald i 14 år,” siger Peter Schandorff, hvis sønner begge startede her. ”Vi begyndte med at have to karter, som vi stillede til rådighed for nye folk. Nu er vi oppe på at have otte, hvor vi har alt fra miniput over Rotax Micro, Cadett Mini og Cadett Junior til en hver indenfor Rotax Mini, Junior og Senior.” Klubben har haft forskellige modeller til at få nye i gang med sporten. ”Man kan enten lave en aftale om en udlejningskart, hvor man kører en enkelt dag, og hvor vi hele dagen igennem sørger for hjælp fra klubbens side,” fortæller Peter Schandorff. ”Den anden model er, at man låner en af vores karter i

5.000 brugte dæk skaber

rammen om et godt klubliv en hel måned. Her skal man så selv have benzin og kædespray med og ellers holde karten ved lige. Man får ikke lov til at få karten med hjem. Den bliver her, men meningen med det hele er, at de nye i sporten skal finde ud af, om karting er noget for dem, inden de køber deres egen kart.” Træningen på banen ligger i faste rammer. Den første tirsdag er i sommerhalvåret helliget nye kørere, som får grundig instruktion. Klubben råder over tre ATK-uddannede trænere, hvor Mischa Raaby Szibat står i spidsen for trænertrioen, som også består af Jesper Førster og Frederik Schandorff. Herudover er der ugentlige træninger torsdag og lørdag. Antallet af kartinglicenser i klubben har i de seneste ti år ligget og svinget omkring de 100. Men sådan var det ikke i

slutningen af 00’erne. FYRVÆRKERI KOSTEDE MEDLEMMER

”Der var en periode på halvandet til to år, hvor vi ikke måtte køre her, og det kostede os rigtig mange medlemmer,” fortæller Peter Schandorff. Baggrunden lå i fyrværkeriulykken i Seest i november 2004, der medførte øgede krav til opbevaring af fyrværkeri. ”Opmagasineringen skete i de store shelters, og vi fortsatte i en lang periode med at køre herude, men så ringede en medarbejder fra kommunen en dag til os. Vedkommende blev pludselig bekymret ved tanken om, at en løbsk kart ville ramme porten til en af de shelters, som lå 50 meter fra banen. Så fik vi pludselig forbud mod at køre. Det var noget af en overreaktion. Jeg arbejdede tidligere

herude som mekaniker på de gamle F104-fly, og her fik vi at vide, at portene til de forskellige shelters vejede 40 tons og kunne holde til en fuldtræffer fra et bombefly…” Fyrværkeriet er nu væk. De gamle militære shelters er der stadig, og DMKA råder i dag over en gammel pavillon som klublokale, en række containere, hvor klubbens egne karts opbevares, ligesom medlemmerne også kan få opbevaret deres. Og så er man i gang med at forvandle taget af en container til udsigtspost for mekanikerne. ”Det er en ren træningsbane, vi har, men vi formår at tiltrække medlemmer fra et stort område, for vi har medlemmer helt nord for Randers og ned mod Horsens,” siger Peter Schandorff. ”Selve vores klubmesterskab kører vi i forbindelse med løbene til

enten Jydecuppen eller Kart Cup Nord.” ”Vi har en årlig sommerlejr i uge 31. Det har enten været på banen i Vojens eller den i Thy. Sommerlejren er gået over tre dage, og vi lukker normalt for tilmeldingen ved de 90. Halvdelen af dem er kørere, den anden halvdel er forældre og mekanikere. Vi har faktisk på et tidspunkt foreslået i klubben, at vi ikke skulle afvikle vores sommerlejr, men det er blevet nedstemt.” For et par år siden blev klubbens aktiviteter også udvidet med indendørs karting. Med Kim D. Jensen som tovholder har man hver søndag i vinterhalvåret også gå-til-kart i Racehall i Aarhus, hvor det er sted mellem 15 og 20 er mødt op, fået licens og deltaget i øvelser og løb.

NR. 2 - AUTOSPORT

Kom i gang med bilsporten FOTO: KORSØR KART KLUB

Det er faktisk ikke så svært at komme i gang med den firhjulede motorsport, som man lige tror. Der er faktisk flere discipliner, hvor du kan bruge din hverdagsbil, som den er, og hvor det eneste nødvendige ekstraudstyr er en styrthjelm. Autosport giver dig her fem bud på, hvordan du hurtigt og nemt kan prøve kræfter med sporten.

Karting Gå til gokart

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

Torsdagsrally

AUTOSPORT - NR. 2

26. maj – Sakskøbing – NFMS – Klubrallykursus • 6. juni – Vejen – VOM – Torsdagsrally • 20. juni – Horsens – HAMK – Torsdagsrally • 20. juni – Viborg – KOM – Torsdagsrally • 10. august – Vejle – HMS – Klubrallykursus • 11. august – Holeby – NFMS – Klubrallykursus • 15. august – Midtfyn – KDAK-F – Torsdagsrally • 15. august – Randers – RAS – Klubrallykursus • 22. august – Karup – KOM – Torsdagsrally • 29. august – Haderslev – MSS – Torsdagsrally • 8. september – Sakskøbing – NFMS – Klubrallykursus • 12. september – Hedensted – HAMK – Torsdagsrally • 19. september – Skive – KOM – Torsdagsrally • 26. september – Billund – GMK – Torsdagsrally • 10. oktober – VEJEN – VOM – Torsdagsrally (med forbehold for fejl, ændringer og tilføjelser).

FOTO: BO SKOVFOGED.

Torsdagsrally – eller et klubrallykursus – er sjovt og spændende, og det lærer dig at beherske din hverdagsbil. Du bliver udfordret, når du – typisk på et industriareal – skal forsøge at køre hurtigst muligt rundt på hastighedsprøven mellem bygninger og kegler. En del klubber i Jylland og på Fyn afholder torsdagsrallyer på hverdagsaftner, men du kan prøve kræfter med sporten over det meste af landet. I skal være to i bilen, men på startstedet kan du ofte finde en makker, som vil køre sammen med dig. Krav: Kørekort, indregistreret bil, godkendt styrthjelm, nødhjælpspakke, advarselstrekant, ildslukker. Hvor og hvornår: 2. maj – Billund – GMK – Torsdagsrally • 9. maj – Hårby – KDAK-F – Torsdagsrally • 23. maj – Erritsø – KAC – Torsdagsrally • 25. maj – Sjælland – HMS – Klubrallykursus •

Sidste års ferierejse med et besøg på en udlejningsbane har måske givet familiens yngste smag på at prøve en rigtig gokart, men er det nu sikkert at købe udstyr? Flere af DASU’s medlemsklubber har heldigvis begyndertilbud som enten gå-til-gokart eller mulighed for at leje en kart. Gå-til-gokart foregår typisk i den lokale gokarthal, hvor voksne giver børnene basal introduktion og undervisning til sporten, mens det er på udendørsbanerne, at der er mulighed for at leje en rigtig løbskart i et kortere tidsrum. Flere klubber har et såkaldt TROL-forløb, hvor man kan

prøve (Try) sporten, inden man beslutter sig for at leje (Rent) en kart og senere købe (Own) en. Herudover indgår der også forskellige kurser (Learn) for såvel kørere som forældre og mekanikere. Krav: Minimum 5 år, personlig udrustning kan i første omgang lejes/lånes. Hvor: Djursland Gokart Ring, Tirstrup – DMKA • Gå til gokart / Lej en gokart • GoKarting, Brøndby – BGK – Gå til gokart / Lej en gokart • Grindsted Gokart Ring – GGK – Lej en gokart • Korsør Kart Bane – KKK • Gå til gokart / Lej en gokart • Københavns Gokart Bane • LUG – Lej en gokart Roskilde Racing Center – ASKH – Test en gokart • Thy Karting Center – TMS – Lej en gokart (med forbehold for fejl, ændringer og tilføjelser).

FOTO: JOKUM TORD LARSEN.

Streetrace Hurtigt ud af starthullerne

Det er lidt som lyskrydsduellerne, bare ti gange sjovere. Streetrace er sporten, hvor din reaktionsevne virkelig bliver sat på prøve, men hvor du også lærer at være præcis i brugen af din bil, når du skal accelerere op gennem gearene. På

Historisk Brug klassikeren

Har du en veteranbil eller en nyklassiker stående i garagen, som du gerne vil anvende til noget sjovere end de ugentlige sparke-dæk-træf rundt omkring i landet, skal du prøve at bruge bilen i et historisk pålidelighedsløb. Og bare rolig. Klenodiet lider ingen overlast, men du får lov til at bruge det på en ny måde, når du sammen med en makker skal gennemkøre en række specialetaper. Du skal ikke køre hurtigt. Du skal køre præcist, for der er fastsat en

E-sport Race hjemme i stuen

man to og to. Krav: Kørekort, indregistreret bil, godkendt styrthjelm, fastsiddende sko og ikke-løstsiddende tøj. Hvor og hvornår: 27. april – Holeby – Legal Streetrace Holeby • 1.-2. juni – Padborg Park – MSS • 22. juni – Randers – Striben • 29.

juni – Kalundborg • 10.-11. august – Thisted Lufthavn – DCD • 24. august – Randers – Striben • 31. august – Holeby – Legal Streetrace Holeby • 14. september – Kalundborg – DRDK (med forbehold for fejl, ændringer og tilføjelser).

bestemt gennemsnitshastighed på mellem 20 og 50 km/t for hver af etaperne, og det er langt sværere end det lyder. Men sjovt er det, for det gælder om hverken at passere de hemmelige tidskontroller for sent eller for tidligt. Krav: Kørekort, indregistreret bil, skriveunderlag, kuglepen og lineal. Hvor og hvornår: 11. maj – Slagelse – SAS • 22. juni – Vejen – DHMC • 17. august – Lemvig – LOMS • 22. september – Gladsaxe – SMKG • 12. oktober – Vejen – DHMC • 26. oktober – Østjylland – AAS (med forbehold for fejl, ændringer og tilføjelser).

nogle af sportens største talenter i den virkelige verden. For de kører det også. Danmarksmesterskabet afvikles i vinterhalvåret, mens der i sommerhalvåret afvikles diverse cups og testløb i DASU-regi. Krav: Højtydende computer (PC) eller PlayStation med tilhørende rat og pedalsæt, tvskærm, abonnement på spillet iRacing (PC) eller GT Sport/ Project Cars 2 (PS4). Hvor og hvornår: Der foregår løbende træning og events. Se mere på dasu.dk

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

Glem alt om beskidte fingre eller mareridtet over, at du skal reparere din privatbil, hvis du skulle kikse en nedbremsning. Du kan stadig få den perfekte motorsportsoplevelse hjemme i stuen. Du skal blot køre race som e-sport. Og hvis du er dygtig nok, kan du komme til at køre race i direkte duel med

et langt, lige og lukket stykke vej triller du stille og roligt frem mod start. Når du holder præcis på startstedet, skifter lysene i juletræet og ved grønt gælder det bare om at komme afsted. Man starter med kun at være én bil på banen, så kører

NR. 2 - AUTOSPORT

Verdens bedste Günther!

evin Magnussen er ikke i tvivl: ”Günther er den bedste chef, jeg har haft i Formel 1!” Den danske topkører er begejstret for Haas-boss Günther Steiner. Men Magnussen er jo heller ikke just forvænt med gode chefer. Den personlige kemi med Ron Dennis hos McLaren og Cyril Abiteboul hos Renault blev aldrig optimal, og begge steder sluttede samarbejdet tidligere end forventet. Og det var ikke med de bedste anbefalinger Magnussen forlod McLaren og Renault: Både Ron Dennis og Cyril Abiteboul benyttede lejligheden til at antyde, at danskeren ikke arbejdede hårdt nok og havde en forkert attitude. Deres udfald (et ord, der kan forstås på i hvert fald to måder) blev af mange opfattet som en dårlig undskyldning. Som et forsøg på at forklare, hvorfor hverken McLaren eller Renault fungerede optimalt i de år, Kevin Magnussen kørte for dem. I hvert fald tog det kun Günther Steiner et par måneder at finde ind til den rigtige Kevin Magnussen i danskerens første Haas-sæson i 2017. ”Jeg mærkede ikke noget til hverken forkert attitude eller manglende arbejdsindsats,” sagde han dengang. Og gav så lige sine teamchef-kollegaer fra McLaren og Renault en lektion i moderne ledelse: ”Hvis der er et problem, synes jeg, man skal tage det op med det samme, og ikke snakke om det bagefter. Og endelig: Hvis man ikke har noget godt at sige, skal man holde sin mund.” For sådan er Günther Stei-

ner: Åben, ærlig, konstruktiv. Nogle vil sige præcis det, Ron Dennis og Cyril Abiteboul ikke var overfor Magnussen. ”Ja, jeg er meget direkte,” bekræfter Günther Steiner. ”Jeg er hands on. Sådan har jeg altid været: Jeg forsøger at motivere mine folk ved at være åben og ærlig – så kan vi diskutere derfra. Helt enkelt, egentlig.” STARTEDE SOM RALLYMEKANIKER

Günter Steiners ledelsesstil udspringer af hans baggrund. Han har taget den lange vej til jobbet som Formel 1-chef. Her er ikke noget smart management-speak a la Ron Dennis eller koncern-karriere som hos Abiteboul. ”Jeg startede som rallymekaniker,” fortæller han. ”Det var i de gode gamle dage, hvor vi nogle gange knoklede flere døgn i træk. Jeg var flere gange i Kenya i månedsvis for at forberede os på Safari Rallyet. Crazy days…” Skiftet fra rally til Formel 1 kom via Ford. Han var sidst i 1990´erne med i ledelsen af Fords team i rally-VM, og da Ford-ledelsen overtog Stewart-familiens Formel 1-team, omdøbte det til Jaguar Racing og indsatte Niki Lauda som über-boss, ledte østrigeren efter chefemner indenfor koncernen. Han fik øje på Steiner, der blev udnævnt til administrerende direktør for Jaguar-teamet. Det engelske team blev trods enorme budgetter og endnu større ambitioner aldrig nogen succes, og der blev hyret og fyret i skøn forvirring. Günther

Günther Steiner – blå bog Født: 7. april 1965 i Merano i den italienske del af Tyrol. Nationalitet: Italiensk. Bopæl: Mooresville, North Carolina i USA. Civilstand: Gift med Gertraud. Børn: Greta. Karrieren kort: 1986: Mekaniker, Mazda Rally Team Europe. 1988: Assisterende teammanager, Top Run Rally Team. 1991: Teknisk chef, Jolly Club Rally Team. 1998: Projekt-manager og teknisk chef, Ford World Rally Team. 2001: Administrerende direktør, Jaguar F1 team. 2003: Teknisk chef, Opel Performance Centre / DTM. 2004: Teknisk chef, Red Bull F1 team. 2006: Teknisk chef, Red Bull NASCAR-team. 2009: Grundlagde Fibreworks Composites. 2014: Teamchef Haas F1 Team.

AUTOSPORT - NR. 2

Steiner forlod teamet, var i en kort periode chef for Opels motorsportsafdeling og vendte så tilbage til Formel 1. Red Bull havde købt Jaguar, og nu blev han administrativ chef i den tekniske afdeling. Efter et par år bad Red Bull ham om at opbygge et team til den amerikanske NASCAR-serie. Han flyttede til Mooreville i North Carolina og skabte i løbet af få måneder et team med tæt på 200 medarbejdere. Efter to år forlod han Red Bull og startede sit eget firma, FibreWorks Composites, der har specialiseret sig i racerbiler. Günther Steiner ejer stadig firmaet, men han har ansat folk til at stå for den daglige drift. North Carolina er NASCAR-land, og Günther Steiner kom i kontakt med Gene Haas, der i mange år har ejet et af de største teams i den amerikanske succes-serie. SVARER IGEN PÅ KONKURRENTERNES KRITIK

Omkring 2010 forsøgte en gruppe amerikanere at skabe et nyt Formel 1-team, USF1 med hovedkvarter i North Carolina. På grund af økonomiske problemer kom teamet aldrig til start, men projektet fik Haas og Steiner til at tænke Formel 1-tanker. ”Jeg lavede en forretningsplan, som Gene godkendte,” fortæller Günther Steiner om Haas F1 Team, der debuterede i 2016. Mens andre nye Formel 1-teams i dette årtusinde enten slet ikke er kommet til start eller er gået konkurs efter få år i bunden af feltet, etablerede Haas F1 Team sig hurtigt i midterfeltet. Baggrunden for teamets succes er en udpræget brug af underleverandører. Man køber al den teknik, man må, hos Ferrari, og får bilen bygget hos racerbilsfabrikken Dallara. Det er en forretningsplan, der betyder, at Haas – med 220 medarbejdere og et årsbudget omkring en milliard kroner – kører fra langt større og rigere teams. Men det er også en forretningsplan, som konkurrenterne er utilfredse med. Teams som McLaren, Renault og Racing Point kritiserer i skarpe vendinger Haas for at omgå reglementet, og reelt indsætte en Ferrari-klon. Men FIA har flere gange bekræftet, at Haas følger reglerne, og Steiner tager

kritikken med ophøjet ro ”De burde koncentrere sig om deres eget team og lade os om at drive Haas,” siger han om konkurrenternes brok. ”Det er jo ikke os, der har skrevet reglerne – de blev besluttet demokratisk for år tilbage. Vi har læst reglementet grundigt, og det er der måske andre, der ikke har været så gode til. Hvis andre teams vil gøre det på vores måde, kan de jo bare gøre det. De har valgt at gøre det på deres måde, og det ønsker vi dem alt mulig held og lykke med. Men hvis det ikke lykkes for dem, skal de ikke kritisere os for at gøre det anderledes. I øjeblikket rykker de teams, der har et samarbejde med de store hold, tættere på toppen, og det er vel godt?”

GRA ND P RI X P H O T O , D A I M L E R.

GÜNTHER ER DEN BEDSTE CHEF, JEG HAR HAFT I FORMEL 1!

“

“ Günt her S t einer s m ot orsportskarriere begyn dte som mekaniker hos M az d a Rally Team Europe.

P E T E R NY GA A RD .

I 2003 v ar Gü nt h e r St e ine r t e k nisk c h e f f or O pe l P e rf or m a n c e T e a m i D T M - se rie n.

NR. 2 - AUTOSPORT

Bag om hædersbevisningen

Gert Nielsen-prisen M O R T EN A LS T RUP .

JOKUM TORD LARSEN .

ansk Automobil Sports Union uddeler hvert år en række hædersbevisninger til medlemmer, frivillige og klubber, der har gjort en forskel for at fremme sporten. En af disse priser er Gert Nielsen-prisen – også kendt som DASU’s breddepris. Prisen er opkaldt efter den gamle bilorienteringskører og tidtager på Jyllands-Ringen, Gert Nielsen, som fra 1983 til 1990 var præsident for unionen. Og prisen gives hvert år til en klub eller en enkeltperson, der har ydet en ekstraordinær indsats for breddearbejdet i unionen. Seneste modtager af Gert Nielsen-prisen er Niels Erik Jørgensen – som i øvrigt også modtog den i 2012 sammen med Arne Pagh. Begge gange for initiativer for dansk rallysport. ”Det er altid rart at få et anerkendende klap på skulderen for det, man går og laver,” siger Niels Erik Jørgensen. ”Jeg synes, at det betyder noget for mig. Det er med til, at man fortsætter med at lave de ting, man plejer at lave. Og

AUTOSPORT - NR. 2

måske også finder på lidt nyt.” I 2012 modtog han prisen for arbejdet med Mini Rally Syd-konceptet. Sidste år var det for arbejdet med Dansk Super Rally. Men Niels Erik Jørgensen føler ikke, at han oplever manglende værdsættelse for det frivillige arbejde. ”Man skal bare forstå at glide lidt af på alle de negative ting, der også er i sporten,” siger han. ”Facebook-bemærkninger og andre kommentarer, der falder fra folk, som ikke er inde i tingene, skal man ikke tage til sig. Man skal lytte på det, der er positivt, og så agere på baggrund af det. Selvfølgelig skal man også lytte til den kritik, der er, men det skal være fra nogen af de mennesker, som ved noget om tingene.”

Modtagere 2002 Katja internationale rallylicens, (introduktion af Cadett-karting) 2003 Holger Møller-Nielsen (klubsammenlægning) 2004 Ingvar Bonke (streetrace) 2005 Mette Mortensen (klubrally) 2006 Ken Nielsen/Vojens Karting Klub (kartskole/klubkartprojekt) 2007 Aage Gøgsig/Aksel Christensen (introduktion af folkerace) 2008 Per Sørensen (klubrally) 2009 Anni S. Andersen (breddearbejde i bestyrelsen) 2010 Kaj Storgaard (udbredelse af folkerace) 2011 Korsør Karting Klub (kartskole) 2012 Arne Pagh/Niels Erik Jørgensen (Mini Rally Syd) 2013 Henriette Juel Bruhn/Leon Maziarz/Per Sørensen (Metal Rally) 2014 Khahn Phi Thai (indendørs karting) 2015 Hans Wester (klubrally) 2016 Ikke uddelt 2017 Arne Pagh (Torsdagsrally) 2018 Niels Erik Jørgensen (udvikling af dansk rally)

Tilmelding

Send en mail til: uffemgcc@gmail.com eller på hms.dk

Bliv en del af

Aros Karavanen 2019 Lørdag den 4. maj 2019 Deltag i AROS KARAVANEN 2019 for historiske og klassiske biler med opstart i Silkeborg. Nyd køreturen og veteranfællesskabet langs en rute på omkring 100 km gennem den flotte midtjyske natur ad små og idylliske veje. Inkl. fri entre til Danish Masters Racing Festival på FDM-Jyllandsringen den 4.-5. maj

Vi samarbejder med

To iskolde herrer med en vigtig opgave

age Gejl og Frank Nielsen er ispiloter. Deres opgave består kort og godt i at forberede deltagerne på vejr- og vejforholdene på de 15 specialetaper, der indgår i pålidelighedsløbet, så de dels har et mere kvalificeret grundlag at træffe deres dækvalg på, dels har forhåndskendskab til vigtige passager på specialetapen, som kan være vanskelige. Makkerparrets værktøj er simple. En bil med elektronisk triptæller, et kortbord og en mobiltelefon med fuldt opladet batteri og et abonnement med god dækning i det

AUTOSPORT - NR. 2

sydfranske. For det er nemlig pr. sms, at de distribuerer deres isnoter. ”Vi kører ud på vejene længe før feltet, og de eneste fra løbet, som vi stort set møder, er andre ispiloter,” fortæller Tage Gejl. ”De bliver nået benovet over, hvor mange vi rapporterer til. De rapporterer til 5-10, men vi har omkring 50, vi sender sms til. Hvert hold kan modtage vores isnoter på to numre, og mange gør det, at der sendes til et nummer i rallybilen og et nummer hos servicemandskabet.” OP KLOKKEN 2.45

Netop for at de mange mandskaber kan bruge

De står op før fanden får sko på. Har fået forskudt deres vante døgnrytme og ser kun rallybilerne, når de holder i parc fermé-området eller er udgået og blevet læsset på en trailer. Men Tage Gejl og Frank Nielsen har spillet en central rolle i de to seneste udgaver af Rallye Monte-Carlo Historique. Ikke blot for medlemmerne af Team Fynske Bank Danmark, men også mange andre deltagere i løbet.

M O RT E N A L ST RU P . V I GGO JOH A NSE N, GU I L L A U M E RO U M E A S, TA G E G E J L .

@RA L L Y M O NT E C A RL O HI S T O R I Q U E .D K @RA L L Y M O NT E C A RL O R O A D B O O K2 0 1 9

isnoterne i deres forberedelser, måtte den danske duo stå tidligt op. ”Den hårdeste dag var tirsdag - den sidste dag - som både bød på specialprøver i de lyse timer om dagen, og så om aftenen og natten i mørke,” siger Tage Gejl. ”Den dag ringede vækkeuret klokken 2.45, for vi skulle forlade hotellet 3.45 for at nå frem. Vi havde 73 kilometer at tilbagelægge, inden vi nåede starten på specialetapen, der var på 29 kilometer. Vi skulle være klar til at sende isnoterne som sms klokken 5.45, for det havde vi

lovet. Men vi nåede det.” Sidstedagen var ikke den eneste dag, hvor vækkeuret ringede tidligt. ”Nogle af de andre dage kørte vi fra hotellet 4.20 og 4.50, fordi vi valgte at køre i god tid, så vi var sikre på at nå frem. En morgen var der megen trafik, og vi nåede det kun lige på et hængende hår,” siger Tage Gejl. Ispiloterne er forud for de deltagere i feltet, de servicerer, men det er ikke kun trafikken,

som gør, at de kan have travlt. ”I 2018 måtte vi vende bilen og køre tilbage en hel del gange, fordi vi var i tvivl om asfaltens beskaffenhed, men i år gjorde vi det kun én gang. Vi kunne ikke blive enige, og så måtte vi kikke igen,” siger Frank Nielsen, som sidder bag rattet. ”Nogle gange kører jeg også forkert, hvis Tage har travlt med at skrive i papirerne, og vejen så deler sig.” Makkerparret indtager som

ispiloter de samme roller, de har i den hjemlige rallysport som henholdsvis kører og navigatør. GOD KØRETRÆNING

“Samlet set har jeg kørt på en længere og krævende rute end en hel DM-sæson i rally,” siger R2-køreren. ”Det er ekstremt, NR. 2 - AUTOSPORT

F ra n k N i e ls en og T age G ejl kørte alle specialprøvern e igen n em man ge t i m e r f ø r d e god t 50 hold , s om de servicerede.

K ort b ord, ru t e b og og e n av anc e re t t ript æl l e r v a r sa mme n me d Fra n k Nie l se ns k omme nt a re r de inpu t , T a g e Ge j l b ru gt e t il at u df orme is not e rne .

som det drejer, og bilen hopper og danser. Jeg tager det som køretræning, og så er jeg med til at hjælpe andre med at dyrke deres sport. Så jeg synes bare, at det er sjovt.” ”Det er tæt på, at vi kører med samme fart som den gennemsnitshastighed, der er opgivet for deltagerne. Nogle gange satser vi lidt mere. Ikke kun fordi vi skal nå det, men også for at afprøve grænserne lidt. Vi skal igennem så sent så muligt, så isnoterne er så friske som mulige, men vi skal også nå at få dem klar, så de først startende kan få dem. Nogen gange har vi fået sms med rykkere.” Et eksempel på, hvad der står i disse sms’er, kan du se på forrige side. ”Vi har nogle gradueringer på vores beskrivelser,” forklarer Tage Gejl. ”Vi har dry – eller tørt – og den næste definition er noget, vi kalder damp. Det er dér, hvor vejen er fugtig, uden at den er våd, og den efterfølges så af våd. Når vi så kommer over i den kolde afdeling, har vi patchy ice – kludetæppeis ville vi nok kalde det på dansk. Det er et vejstykke, hvor der nogle steder er tørt og andre steder er is. Det samme har vi så også, når det er is. Videre har vi snow track eller ice track. Her er der spor, men forskellen er, om underlaget er sne eller is. Og så er der selvfølgelig også ice og snow, ligesom vi har snow on ice

315 biler, som starter med et minuts mellemrum.” Dækanbefalinger giver makkerparret ikke i deres noter. Det er op til deltagerne at træffe den beslutning. ”I 2018 var der et græsk hold, som fik vores isnoter, der blev toer generelt, men de lavede så en dum fejl på transportetapen i år. Men hver gang, vi hører om nogen, som har været ude at botanisere, tænker man da sit.” 2019-udgaven af Rallye Monte-Carlo Historique var præget af store snemængder. ”Når lastbilerne kommer med

N å r F r a n k Niels en og T age G e jl en e n k e l t g ang m ød t e et af d e d an ske hold på r u t e n , v ar d et ikke p lanm æssigt. Her h j æl pe s Car l og P oul H ellm er s f ri.

AUTOSPORT - NR. 2

og endelig black ice. Det minder lidt om isslag derhjemme.” STORE SNEMÆNGDER

Men er det køreren, der presser bilen, så både ABS og ESP aktiveres, eller manden ved siden af, der bestemmer gradueringen af et sving? ”Frank siger, at han gør det, men det er mig, der skriver noterne og sender dem,” ler Tage Gejl. ”Vi bliver enige, og er vi i tvivl, vælger vi altid til den forsigtige side. Forholdene kan jo ændre sig fra den første til den sidste bil, når der er

deres sneplove, skal man passe på, for det er monstermaskiner, hvor de skyder noget af ploven ud til siderne. Når de er forbi, har man ren vej, men de har også planet rabatten ud, og det er også farligt,” siger Frank Nielsen. ”Vi troede ikke, at vi i år ville komme frem til specialprøve 7, men så mødte vi sneploven og tænkte Så er der hul igennem. Otte kilometer senere var der så meget sne og det føg så meget, at vi blot kunne se snepælene. Vi valgte at stoppe. Det var vildt spændende.”

22. JUNI 2019

www.dhmc.dk

17 CLASSIC CAR CHALLENGE TH

Er du ny, k i begynd an du starte erk til halv prlassen is!

22. JUNI 2019

3. afd. af FDM DASU Classic 2019 4. afd. af DHMC Classic Tour 2019

Tillægsregler, info og tilmelding på www.dhmc.dk

Å G E K ES ELER K IRK ET ERP.

n spøjs nytårsidé bevirkede, at den daværende formand for Aarhus Automobil Sport, Harry Bondesen, lidt søvndrukkent – og uden fuldt tryk på alle cylindre midt på formiddagen nytårsdag 1969 – tog imod Hans Jørgen

AUTOSPORT - NR. 2

ÅGE KESELER KIRKETERP.

Andersen og Harald F. Jørgensen ved sin hoveddør. ”Harald havde tidligere kørt speedway, og over en kop nytårsøl blev vi enige, at bilorientering var en passende udfordring for os. Herefter kunne det jo kun gå for langsomt

med at tegne medlemskab og få en O-licens!” fortæller Hans Jørgen Andersen. ”Jeg fandt hurtigt ind i metodikken som kortlæser, og vi scorede da også flere frontresultater. Harald mente imidlertid, at det gik for langsomt efter

hans temperament, hvorfor jeg i 1970 fik en ny makker fra Grenå.” Dette samarbejde varede også kun en enkelt sæson, men herefter har makkerparrene holdt en del længere tid sammen med chaufførerne: Ove

Yder og nYder med stortY

Skyum, Ole Mortensen, Jørn Iversen (økonomiløb) samt Hans Jakobsen. Den daværende hustru blev hurtigt oplært i disciplinen lørdag-aften/nats-græsenke: ”Vi kørte mange løb. En tommelfingerregel siger samtidig,

man lærer meget som kortlæser ved selv at komponere ruter. Jeg måtte imidlertid konstatere, at jeg ikke havde flair for rutelægning for de to skrappeste klasser! Det gik lidt bedre med at køre ruterne, idet jeg vel er blevet AAS-klubmester

omkring 30 gange i de respektive klasser.” Hans Jørgen Andersen tonede derfor lidt ned på rutelægger-fronten, og det har hjemmechefen været glad for. I 1973 blev der således taget hul på en imponerende organisatorisk tilbagebetaling som kasserer, som efterhånden har rundet 46 (!) somre. Frem til nu har den pligtopfyldende østjyde årligt sørget før, at 426 AAS’erne i gennemsnit årligt fik fornyet medlemskab hos DASU samt fik opdateret deres bilsports-licens. Højdepunktet var i 1978 med 597 medlemmer, og i 1987 oplevede østjyderne en bølgedal med 362 medlemmer. AAS’ nuværende formand, Bjarne Andersen, konstaterer: ”Motorklubben har en sund økonomi, hvilket Hans Jørgen har været primus motor for gennem årene. AAS’ egenkapital er vokset hvert eneste år, selv om vi efter en velovervejet principbeslutning i klubbens bestyrelse budgetterer med underskud på den primære drift. Bl.a. er klubkontingentet ikke blevet forhøjet gennem del år.” På spørgsmålet om 50 års-jubilæet som kasserer er inden for rækkevidde, konstaterer østjyden med sit karakteristiske stille, skæve smil: ”Klubmedlemmerne står jo ikke lige frem kø i for at overtage tjansen! Slutresultatet bliver derfor nok, at jeg bliver ved lige så længe, som hjernen kan holde styr på indtægter og udgifter, aktiver

og passiver. I al beskedenhed har jeg sammenstrikket et Excel-regneark til at holde styr på penge-tingene.” Med samarbejdet Hans Jakobsen kom to kortnørder i samme konkurrencebil: ”Ude på ruten snakker vi selvfølgelig om sagerne, hvis det går lidt i hårdknude, men ellers har jeg nok at se til med at styre vognen rundt. Vi har lidt samme temperament, og går derfor godt i spænd.” Med interessen for bilorientering og økonomiløb har østjyden også fået øje på glæden i etablering af en modelbil-samling: ”Med lidt over 100 røde racere har jeg nok en Ferrari til hver eneste dag i sommerperioden. Disse racere var samlet på forhånd, men jeg har selvfølgelig også prøvet kræfter med byggesæt. Desværre blev jeg snydt af en sprækkende lim, hvilket først viste sig efter nogle år. Det har derfor været en stor oplevelse at prøve kræfter med LEGO’s racer-byggesæt med 3.500 dele!” AAS-formand Bjarne Andersen afslutter: ”I 2016 blev Hans Jørgen hædret for sin pertentlige og lange kasserer-indsats med DASU’s hæderstegn i bronze. Selv om han ikke var imponeret af nålens fysiske størrelse, var der ingen tvivl om glæden og stoltheden for hæderen. Gennem årene er syv AAS-formænd blevet slidt op, men han får nok klaret et par stykker mere!” NR. 2 - AUTOSPORT

FOTO: HENNING SMED

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet DASU-klubbernes kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

6. MAJ 2019

April

9. MAJ 2019

27.-28. april 2019

Asfalt – Padborg Park – MSS – Padborg Open – Moderne

Orientering – Bjerringbro – BOAS – AutoMester-løbet – KM-løb Klubrallykursus – Odense – KDAK/F – Torsdagsrally

25. APRIL 2019

Klubrallykursus – Silkeborg – KOM – Torsdagsrally

10.-12. MAJ 2019

Offroad – Nisseringen – NMKA – DM-løb

26.-27. APRIL 2019

Offroad – Søholmbanen – KAC – DM-løb

11. MAJ 2019

Karting – Løvelbanen – VMKA – KCN-løb Pålidelighedsløb – Slagelse – SAS – Historic Viking Rally 2019 – FDC-løb

27. APRIL 2019

Streetracing - Holeby - LSR - DM-løb Offroad – Skærbæk – MSS – KM-løb

11.-12. MAJ 2019

Karting - Rødby Karting Ring - RGKK - DRMC-løb MRC – Odense – ORCM – Brændstof

27.-28. APRIL 2019

Drifting - Odense - MSS - ERA Drifting Karting – Grindsted Gokart Bane – GGK – DSK-løb

12. MAJ 2019

Klubrally – Tølløse – HAMO – SuperBrugsen Tølløse-løbet – SM-løb

Maj

16.-17. MAJ 2019

Offroad – Løvelbanen – VMKA – Bededagsløbet – DM-løb

2. MAJ 2019

Klubrallykursus – Billund – GMK – Torsdagsrally

17.-19. MAJ 2019

3. MAJ 2019

Orientering – Faxe Ladeplads – SAK – Gjønge-løbet – NEZ-, DM- og SM-løb

3.-4. MAJ 2019

Offroad – Nørlundbanen – IMK – Åbent løb

3.-5. MAJ 2019

Asfalt – FDM Jyllandsringen – AAS – Danish Masters Racing Festival – Historisk

4. MAJ 2019

Klubrally – Hobro – MNJ – JFM- og SN-løb Klubrally – Slagelse – SAS – VSM-løb Orientering – Faxe Ladeplads – SM/MBO – Jyske Bankløbet – NEZ-, DM- og SM-løb

4.-5. MAJ 2019

MRC – FDM Jyllandsringen – VRCR – Danish Masters Racing Festival – El MRC – Næstved – NMRC – Ørestad Cup – Brændstof Karting – Københavns Gokartbane – LUG – SM-løb Karting – Sønderborg Racing Center – AGK – JC-løb

5. MAJ 2019

Asfalt – Mindeparken – AAS – Classic Race Aarhus – Moderne/historisk

18.-19. MAJ 2019

MRC-Offroad – Holstebro – ENBRC – DM-løb Karting – Barmosens Gokart Center – SAK – Sommerløbet – SM-løb Karting – Grindsted Gokart Bane – GGK – JC-løb

19. MAJ 2019

Rallysprint – Avedøre Holme – BMC – YM-løb

20. MAJ 2019

Orientering – Grenaa – DMKA – HSM Grenaa-løbet – MjT-løb

21. MAJ 2019

Orientering – Sorø – ASKH – Sorø-løbet – OCS-løb

23. MAJ 2019

Klubrallykursus – Erritsø – KAC – Torsdagsrally

24.-25. MAJ 2019

Offroad – Ørnedalsbanen – FSAS – DM-løb

25. MAJ 2019

Karting-indendørs – GoKarting – BGK – KM-løb

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

Offroad – Skærbæk – MSS – KM-løb Klubrallykursus – Sjælland – HMS Rally – Kjellerup/Silkeborg – KOM – Rally Kjellerup – DM-løb Orientering – Roskilde – ASKH – Roskilde Rundt 2019 – SM- og ØS-løb

25.-26. MAJ 2019

Asfalt – Ring Djursland – SMOK – Forårsløbet – Moderne/ historisk Karting – Vojens Karting Center – VKK – DSK-løb

26. MAJ 2019

11. maj 2019

Hill climb – Frederikshavn – HAK – HAK Hill Climb

AUTOSPORT - NR. 2

MRC - Glostrup- GRCR - DM-løb - El Klubrally - Kalundborg - KOMO - VSM-løb Klubrallykursus – Sakskøbing – NFMS

Juni 1.-2. JUNI 2019

MRC – Greve – GRC – DM 2 – Brændstof

Offroad – Nysumbanen – MNJ – RallyX Nordic Streetracing – Padborg Park – MSS – DHB 2019 Karting – Roskilde Racing Center – ASKH – DRMC-løb Karting – Grindsted Gokart Bane – GGK – Åbent løb

2. JUNI 2019

Rallysprint – Ringe – MKC – Motorsportshop Rallysprint Karting-indendørs – GoKarting – BGK – KM-løb

6. JUNI 2019

Klubrallykursus – Vejen – VOM – Torsdagsrally

7.-9. JUNI 2019

Klubrally - Slagelse - SAS - VSM-løb Asfalt – FDM Jyllandsringen – AAS – Juniløbet – Moderne

8. JUNI 2019

Hill climb – Nordsjælland – HMS Klubrally – Slagelse – SAS – VSM-løb

8.-9. JUNI 2019

Offroad – Skærbæk – MSS – KM-løb Asfalt – Sturup Raceway – Sverige – Youngtimer – Historisk MRC-Offroad – Skanderborg – SRC – DM 4 Karting – Midtjysk Karting Bane – MKK – Pinseløbet – Åbent løb Karting – Rødby Karting Ring – RGKK – Pinseløbet – Åbent løb Hill climb – Nordsjælland – HMS

8.-10. JUNI 2019

Offroad – Nisseringen – NMKA – Pinseløbet – DM-løb

10. JUNI 2019

Rallysprint – Slagelse – SAS – YM-løb

14.-16. JUNI 2019

Offroad – Ørnedalsbanen – FSAS – NEZ-mesterskab – NEZ-løb

15. JUNI 2019

Rallysprint – Nysumbanen – MNJ – YM-løb Orientering – Ryomgård – AAS – XL-Byg Ryomgård-løbet – DM- og JFM-løb Dragracing – Thisted – DCD

15.-16. JUNI 2019

Asfalt – Padborg Park – MSS – Midsommerløbet – Historisk Karting – Københavns Gokartbane – LUG – Åbent løb 16. JUNI 2019 Klubrally – Roskilde – ASKH – SM-løb

20. JUNI 2019

Klubrallykursus – Horsens – HAMK – Torsdagsrally Klubrallykursus – Viborg – KOM – Torsdagsrally

21.-23. JUNI 2019

Offroad – Nysumbanen – MNJ – DM-løb

22. JUNI 2019

Streetracing - Randers - SR - DM-løb Rallysprint - Sønder Vium - IMK Klubrally – Vivild – RAS – Strandfestløbet – Lukket løb Hill climb – Gl. Skørping – HMS Pålidelighedsløb – Vejen – DHMC – Classic Car Challenge – FDC-løb

22.-23. JUNI 2019

Asfalt – Ring Djursland – SMOK – Nat. DM – Moderne Karting – Rødby Karting Ring – RGKK – DSK-løb

Yokohama Danmark A/S Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf: 36 45 00 46

www.yokohama.dk

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk

K3 Rib Protector

Track KG-3

895,-

335,-

Gamma KB-4

675,NYHED

Godkendt

Brandhæmmende bildragt

R506

STARTPAKKEfra Alle Priser er Incl Moms

4695,-

2395,-

Ildsluknings anlæg AFFF

RollCage

2595,Snap Off Ratnav

1390,-

AIR PRO RJ-5i

4995,-

AIR PRO RF-5W

Husk vi servicere Brandslukkere

Leverandør til Motorsporten siden 1967

CLUB X-1 850,-

4295,-

Godkendt Sæde fra

1695,-

Alle Priser er Incl Moms