Autosport 3-2017 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT Nr. 3 - 2 0 1 7

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

PlayBoy

I mere end 25 år har Søren Boy Holst været aktiv i MRC-sporten

Nu får mange DASU medlemmer udbetalt bonus Får du bonus?

Hvilken bonus?

Du kan få bonus, hvis du er forsikringstager hos Tryg, fx gennem aftalen med DASU. Så er du nemlig medlem af TryghedsGruppen, som har besluttet, at der i år skal udbetales bonus til medlemmer med bopæl i Danmark. Du får direkte besked med posten, hvis du får bonus.

Det er TryghedsGruppen, der udbetaler bonus. Bonussen svarer til 8% af det, du i alt betalte for dine forsikringer hos Tryg for år 2016. Du får bonussen direkte ind på din NemKonto den 12. september 2017.

Læs mere på tryghedsgruppen.dk/bonus

Hvem er TryghedsGruppen? TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg og står bag TrygFonden. Det er et demokratisk ledet selskab med et medlemsvalgt repræsentantskab i spidsen. Du kan som kunde hos Tryg selv stille op som repræsentant eller stemme på en kandidat, når der er valg i din region.

LEDER

Regelreform Nu er sommeren over os. Et halvt år er gået, og for DASU som organisation har årets første seks måneder på mange måder været gode. Økonomi er altid vigtig for en organisation, og her tegner årsresultatet til at blive bedre end budgetteret. Nu skal unionen jo ikke være nogen pengemaskine, men det giver os altså større frihed, end hvis det modsatte var tilfældet. Vi oplever også en positiv udvikling på medlemsområdet, hvor vi får flere medlemmer, men fremgangen har primært været at finde blandt gruppen af almindelige medlemmer, for vi har en lille tilbagegang på antal indløste licenser. Det er godt med flere almindelige medlemmer, for de er vigtige for at afvikle klubbernes mange løb, men vi skal fortsat hele tiden have fokus på at få tilgang af aktive. Foråret har på det organisatoriske område været præget af dialog og diskussion. Bestyrelsen har dels haft de traditionelle dialogmøder øst og vest for Storebælt med repræsentanter fra klubberne, men der har også været sager, der har skabt grundlag for til tider ophedet diskussion, fordi vi har divergerende meninger og holdninger til emnerne. Man kan sige, at det er negativt, men man kan også vælge at kikke på det positivt, for det giver

anledning til, at vi skal stille os selv spørgsmålet, om vi skal gøre visse ting anderledes. Og det skal vi. I bestyrelsen har vi besluttet, at vi efter sommerferien vil samle repræsentanter fra alle klubber til ét fælles dialogmøde, hvor vi samtidig også vil invitere vores sportsudvalg til at deltage. Det er jo sportsudvalgene, som tegner sporten via reglementer og dommere, og derfor tror vi, at det vil være hensigtsmæssigt, at vi samler dem, som har en stor betydning for vores sport. Vi bliver nødt til at kikke vores regler igennem og den måde, vi er reguleret på. Hvad enten det er vedtægter, reglement 1 eller de enkelte sportsreglementer. Det er vigtigt, at vi ikke kommer i uheldige situationer, hvor vi har regler i forskellige reglementer, som er modstridende, går imod hinanden eller skaber uklarhed. Det skal vi undgå, for så opstår nogle af de tvister, som til sidst ender hos vores disciplinærudvalg. Medlemmerne af dette udvalg gør en stor indsats, og det vil jeg gerne takke dem for, men det ville nu være bedre, hvis de ikke skulle lave noget. Målet med vores tiltag skal være, at der ligger en række konkrete forslag til debat, beslutning og senere gennemførelse, når klubrepræsentanterne den 18. november mødes til repræsentantskabsmøde. Om det er en klub eller DASU’s bestyrelse, som fremsætter et forslag, er underordnet. Det, der er vigtigt, er at vi får reformeret vores regler og vedtægter, så vi kan ende med et bedre regelsæt. For sportens skyld. For de aktives skyld. Og for alle de frivillige, som gør de mange løb mulige. God sommer til alle.

På forsiden:

Søren Boy Holst har i mere end halvdelen af sit liv været i MRC-sporten. Såvel på det aktive som det organisatoriske plan. Foto: Jokum Tord Larsen.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2017 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2017 er: 25. august (#4), 27. oktober (#5), 1 5. december (#6).

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk.

Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Kristian Jørgensen (offroad), kristianpj@ mail.dk

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk.

Skribenter og fotografer

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Tryk PE Offset A/S. www.peoffset.dk.

Mikael Breiding (dragracing), mbmotor@ mail.dk

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Bent Mikkelsen.

nr. 3 - autosport

Foto: Allan Christiansen

K lubrall y

22-24

Nyt rekrutteringstiltag i klubrallysporten

30-31

Gammel Fordkærlighed ruster ikke

Foto: Åge Keseler Kirketerp

H istorisk

INDHOLD Rally 6-8 Nyt rallykoncept søsat

Historisk 32-34 Høj fart til tilbudspris

I farten Stort og småt omkring bilsporten

10-16

Offroad 39 Premiereløb for ny klasse i Danmark

Asfaltbane 17 En anderledes præmie

Offroad 40-41 Talerør for landets folkeracere

Asfaltbane 18-20 Et navn der borger for kvalitet

Asfaltbane 46-47 En bilsportsveteran taler ud

MRC 26-28 Altmuligmand i detaljernes sport

Asfaltbane 48-49 I lære som Formel 1-kører

autosport - nr. 3

D ra g ra c in g

Foto: Ib Trebbien

42-44

Foto: Jokum Tord Larsen

36-38

Unikt samarbejde skaber voksevĂŚrk

Bag kulisserne i en direkte tvtransmission fra et racerlĂ¸b A s f altbane nr. 3 - autosport

Det bliver super DM-serien i rally har fået en ny struktur – og så alligevel ikke helt. Fakta er, at man er ved at indføre et nyt koncept, som er døbt Dansk Super Rally. Det har Autosport kikket nærmere på.

autosport - nr. 3

T e kst: I b T rebbien. Foto : J okum T ord Larsen.

D e re ge re nde D a nmark sme st re K e nne t h Ma d s e n / Me t t e F e l t h a u s sk u dt u nde r e n h ast igh e dsprøve un d e r J ue l s minde Ra l l y, de r v a r de t f ørst e l øb , h v or d e l e a f d e t n y e D a nsk Su pe r Ral l y- k onc e pt bl e v a fp r ø ve t .

nr. 3 - autosport

Pe t e r Be nt se n fra Aa rh us A ut o m o b i l Sport v a r l øb sl e d e r b a g å r e t s a nd e n D M- a fd e l i ng i ral l y. H a n va r ov e rra ske t ov e r, a t så m a n g e a f d e l t a g e rne fra først e D M - a f de l in g , d e r b l e v kørt som e t mi n ir a l l y i T y skl a nd , i kke d e l t og .

ålet er at styrke sporten ved at gøre det lettere og mindre omkostningskrævende at arrangere DM-afdelinger samtidig med, at det skal være mere attraktivt at være deltager. Udefra er den mest iøjnefaldende ændring, at alle, uanset klasse, nu kæmper om det samme DIF-Danmarksmesterskab. Derfor gives der point både for holdenes generelle placering i løbene og deres placering i de enkelte klasser. Men bag kulisserne er der flere nye tiltag. Man bygger videre på ideerne bag Mini Rally Syd-turneringen og indfører et fælles afviklingskoncept. Men nok så vigtigt udbygges samarbejdet mellem DASU og klubberne. Det sker ved, at DASU mere eller mindre indtræder som promotor for DM-serien. Unionen kommer blandt andet

til at stå for løbssekretariat og stiller med teknisk kontrolchef, støjkontrol, sikkerhedschef, safety car, dommere, pressechef og beregning, og i spidsen for hele cirkusset bliver der udpeget en projektansvarlig. Et løb kørt Dette års Juelsminde Rally blev det første rally under det nye koncept – eller den del af konceptet, der er oppe at køre på nuværende tidspunkt, så vi spurgte et par af ildsjælene bag rallyet om deres første indtryk. ”Tanken er da fin nok, hvis man kan finde den rigtige formel,” mener Peter Bentsen der var løbsleder. ”Det er klart, at der skal ske noget, for man kan ikke lave motorløb for 30 deltagere, som vi havde i Juelsminde. Det overraskede os, at der var så mange af deltagerne fra første DM-afdeling, der valgte os fra. Jeg tror ikke, at de helt er

klar over, hvor godt de er stillet i DM-sammenhæng med den nye pointskala.” ”Skal vi ikke sige, at det er en langsom opstart. Det er et indkøringsår. De skal lige finde sig til rette hos DASU, og man skal have fundet den rigtige koordinator. Det vil hjælpe meget, hvis DASU vil påtage sig løbssekretariatet, for det er en tung post. Vi har haft de fleste ting selv denne gang, og selv fundet de fleste af folkene.” ”Det kan tolkes som en ulempe, at man skal følge et koncept. Det har vi forsøgt før, da jeg sad i rallyudvalget, men nu ser det ud til, at det også har bestyrelsens opbakning,” fortsætter Peter Bentsen. ”Dette her var opstartsfasen. Man skal nok se på, hvad man kan få ud af det på langt sigt. Jeg tror godt, det kan fungere, hvis DASU har resurserne og økonomien til det. Der er brug for en fasttømret organisation bag ved.” Skuffet over deltagerantallet Ib Kragh synes godt om promotordelen. ”Jeg tror, at vi alle havde stået bedre i dag, hvis Karl Åge (Jensen, red.) havde haft mulighed for at forsætte,” siger rallykøreren, som udover at vinde på hjemmebane også arbejdede med at finde bl.a. sponsorer og hastighedsprøver til løbet.

” V i e r t v u ng e t t i l a t t ænke ny t . D e r e r a l t for ma ng e l øb . Nog l e a f d e m ska l l æg g e s sa mme n, ” si g e r Ib K ra g h , d e r u d ov e r a t d e l t a g e i Ju e l smi nd e R a l l y og så h a v d e v ære t me d t i l a t a rra ng e re d e t .

autosport - nr. 3

”Jeg var virkelig dybt skuffet over, at der ikke kom flere deltagere til vores rally i Juelsminde. Hvis det er tendensen, så er det den gale vej, vi er gået. I min verden skal de historiske biler køre sammen med DM-feltet, og det samme gælder Micro Rally Cup. De skal ikke køre et sted i Sverige, når der er rally i Danmark. For vores vedkommende havde det måske betydet 10 biler mere til start.” ”Vi er tvunget til at tænke nyt. Færre løb i Danmark. Der er alt for mange løb. Nogle af dem skal lægges sammen, så vi kommer ned på max. 15 i rallysektionen. Det er jo ikke bare deltagere, vi mangler. Det er også officials,” siger Ib Kragh og fortsætter: ”Jeg har talt med nogle af VIPgæsterne fra Juelsminde, og de syntes, at det var nogle spændende biler og fede prøver. Der var bare for få biler, og så syntes de ikke om, at vi startede til middag og kørte til ud på aftenen. De ville gerne stå af bussen lidt tidligere.” På prøvestadiet ”Projektet er stadig på prøvestadiet,” betoner Allan Dumstrei, der er rallyudvalgets mand i styregruppen. ”Vi forsøger at aflaste de arrangerende klubber ved at hjælpe dem på en række punkter og få dem til at hjælpe hinanden indbyrdes. Vi sender blandt andet flere hjælpere på DASU’s regning” ”Hvis vi kan gøre, som vi gør i Mini Rally Syd, vil det være godt. Det behøver ikke at være på landsplan. Det kan for eksempel være en gruppe på Sjælland og en på Jylland/Fyn, hvor man siger; Hvis du kommer og hjælper mig med mit motorløb, så kommer jeg og hjælper dig med dit.” Det vil vel også være en fordel for deltagerne, at man møder de samme mennesker hver gang? ”Lige præcis. Alle kender deres plads og funktion på forhånd. Så er det langt lettere at lave motorløb,” slår Allan Dumstrei fast. Har Ib Kragh fat i noget, når han siger, der er for mange løb i rallysektionen? ”Vi kører mange løb. Du kan jo komme til løb hver weekend, hvis du vil.” Så er det måske en idé at koble flere mindre løb sammen til færre større, hvor deltagerne så kan vælge hvor meget, de vil deltage i? ”Vi har vendt det i gruppen, og det bliver måske det næste.” Fortsættelse følger. Den kan blive super.

O f f road

I FARTEN

Foto: Kirketerp

Folkerace med kändisser

otorsport Nordjylland har i samarbejde med Kanal 5 produceret otte TV-programmer, som bygger lidt videre på Zulu Djævleræs-konceptet. 16 kändis-par kæmper bl.a. i nogle stunts om Crash Course-titlen, og programmerne vil blive vist til efteråret under titlen 5. gear. Kommentatorer er skuespilleren Anders W. Bertelsen samt den flerdobbelte DTC-mester Casper Elgaard. Kirketerp

Foto: Kirketerp

O f f road

sbjerg Motor Sport Auto blev tilsmilet af forsommer-solskin, da sydvestjyderne indviede det flotte nye offroad-stadion, hvor der nu uden miljømæssige problemer kan afvikles folkerace, crosskart og rallycross. Esbjergs viceborgmester, Jesper Frost Rasmussen, klippede den grønne snor sammen med EMSA’s hovedildsjæle, Søren ’Julle’ Pedersen og Ronni Hoffland. Samtidig blev det nye Korskro-jump taget i brug. Kirketerp

autosport - nr. 3

DASU

Flot indvielse

Skal din klub ATK-certificeres? D ASU er nu klar til at indlede sidste fase af DASU ATK-konceptet (Aldersrelateret Trænings Koncept), hvor det er muligt for de enkelte klubber at blive certificeret og få nogle tydelige fordele. ”Klubben bliver kort og godt blåstemplet som en modelklub, og den får derigennem adgang til en række særlige ydelser fra DASU,” siger sportschef Bo Baltzer Nielsen, der er sekretariatets kontaktperson. Det er DASU-klubber, der har 6-16-årige ungdomsmedlemmer, og som dermed primært beskæftiger sig med karting eller offroad, der kan blive ATK-certificerede, og de får herigennem nogle bedre værktøjer til at sikre sig veluddannede trænere og kan udføre et effektivt ungdomsog talentudviklingsarbejde ud fra principperne i ATK-kon-

ceptet. ATK-certificeringen indeholder ti punkter, som en klub skal opfylde for at blive modelklub. ”Som certificeret klub har man adgang til rentefri lån fra DASU’s udviklingsmidler,” fortæller Bo Baltzer Nielsen. ”Lånet, der maksimalt kan være på 50.000 kroner, ydes efter 50/50-princippet over en femårig tilbagebetalingsperiode, og øremærkes klubbens investering i karts til udlejning til nye medlemmer.” Udlejningen skal ske efter de principper, der udvikles af DASU under betegnelsen gå til karting. I certificeringsperioden har klubben endvidere ret til gratis rådgivning fra DASU, der hjælper klubben igennem certificeringsforløbet, herunder tilbud om gratis leder- og klubkurser. Alstrup

I FARTEN DASU

Få forlænget dit uddannelsesforløb

D Foto: Khakimullin Aleksandr/Shutterstock

et har rundt omkring i landet længe været muligt at afvikle sin gymnasiale uddannelse over fire i stedet for de normale tre år, hvis man har dyrket sin sport på højt plan. Men nu bliver det også muligt at tage en erhvervsuddannelse over længere tid end normalt, så der er plads til at dyrke sin sport ved siden af. ”Team Danmark har i samarbejde med bl.a. Dansk Metal og DASU introduceret et nyt koncept, der skal gøre det muligt for unge i en lærlinge- eller praktikplads at få et forlænget deres uddannelsesforløb,” fortæller DASU’s sportschef, Bo Baltzer Nielsen. ”Det nye koncept gælder ikke bare for aktive, der er indplaceret i elitearbejdet hos Team Danmark, men for alle medlemmer af en DASU-klub, som skal i gang med en erhvervsuddannelse.

autosport - nr. 3

Det nye koncept dækker uanset sportsgren og sportsligt niveau, men forudsætter dog en godkendelse af ansøgeren hos DASU.” Der findes 106 erhvervsuddannelser med over 300 trin eller specialer, og med en sportslig godkendelse fra DASU er det muligt at forlænge sit skole- og praktikophold med op til 50 procent. Læs mere på dasu.dk. Alstrup

Finn Jørgensen

Udvidelse af Skærbæk-banen?

1947-2017

DASU

Foto: Motor Sport Sønderjylland

K artin g

Foto: Familien Jørgensens arkiv

otor Sport Sønderjylland arbejder på at få udvidet og opgraderet sin gokartbane i Skærbæk. Man har en målsætning om at forlænge den 920 meter lange bane med godt 150 meter, men man vil også ændre på nogle af svingkombinationerne, som har gjort banen besværlig for specielt de mange udlejningsgæster. ”Det er jo ikke sjovt for kunderne, når de holder ude i sandet hele tiden. Det er for at gøre den sjovere for dem at køre på,” siger Kevin Tygesen fra klubbens gokartudvalg.

Klubben håber på, at udvidelsen kan gennemføres i løbet af 2018. ”Der skal jo laves asfalt, og der skal laves bearbejdning af undergrunden og så videre. Vi kommer nok til at skulle bruge 450-500.000 kroner, inden vi er færdige,” fortæller klubformand Karin Niebuhr. MSS har søgt Tønder Kommune om 350.000 kroner i støtte, og kommunens kultur- og fritidsudvalg har i første omgang valgt at kikke på ansøgningen ved budgetforhandlingen for 2018. Alstrup

elv om Fredningsnævnet Midtjylland har godkendt fredningen af et 575 hektar stort område omkring Resenbro og Skærbæk øst for Silkeborg, forhindrer det ikke Silkeborg Kommunes planer om at bygge en ny adgangsvej til FDM Jyllandsringen via Hårupvej, Dybdalen og Mørkdalvej. Disse veje ligger alle syd for racerbanen, som i dag tilkøres via Skellerupvej, som ligger nord for banen. Alstrup

Udvalgsændringer

DASU

en alder af 60 år er den tidligere karting- og formelkører Allan Kronow afgået ved døden efter længere tids kræftsygdom. Biler og motorsport fyldte det meste af hans liv. Som 16-årig blev han Danmarksmester i Pop I, men det var i de hurtige Formel E-karts, at han gjorde sig bemærket internationalt. I 1976 blev han nummer fire i World Cuppen. To år senere tog han en femteplads i samme

konkurrence, og efter et nordisk mesterskab i 1980 kom den absolutte triumf i 1982, hvor han vandt World Cuppen og blev unionens første – om end uofficielle – verdensmester. I halvfjerdserne kørte han Formel Ford 1600 og sidste år havde han en hel sæson i FDM Sport-klassen, selv om han var tre gange så gammel som de fleste af sine konkurrenter. I mere end 40 år var Allan Kronow selvstændig automekaniker i København, og meget passende fandt mindesammenkomsten efter hans bisættelse sted på Københavns Gokart Bane. Alstrup

bil Sports Klubben, og udover klubaktiviteter på Amager var han meget aktiv i klubbens klubløb på Ring Knutstorp, hvor han bl.a. var en af hovedarkitekterne for den DM-finale, klubben i 1989 afviklede med kort varsel, da Ring Djursland ikke fik sin miljøgodkendelse. Finn Jørgensen deltog også i arbejdet omkring Foreningen Sjællands Ringen, hvor han var med i bestyrelsen. Alstrup

Ny adgangsvej

A s f altbane

1956-2017

en tidligere formand for Automobil Sports Klubben (det nuværende ASK Hedeland) er død i en alder af 69 år. Biler fyldte det meste af Finn Jørgensens liv, hvor han i 29 år drev Finn Jørgensen Automobiler, der bl.a. var Citroën-forhandler på Amager, og han brugte aktivt sit netværk i Bil-Øen-Amager til at bygge bro mellem branchen og motorsporten. Finn Jørgensen var fra 1987 til 1999 formand for Automo-

Foto: Arkiv

K artin g

Allan Kronow

anesportsudvalget har fået anden sammensætning. Efter at Kristian Pape Jørgensen og Helle Vinkel Nielsen har valgt at trække sig, er suppleant Jonas Waldgren Larsen indtrådt i udvalget, mens bestyrelsen har udpeget Tommy Dam Kieffer som medlem. Alstrup nr. 3 - autosport

Foto: Lars Rønbog

I FARTEN Formel 1-ambitioner

I K artin g

forrige nummer af Autosport kunne vi berette, at Copenhagen Historic Grand Prix havde fået afslag på en forlængelse af gadebanen omkring Bellahøj. Men efterfølgende er der sket en kovending i det politiske system i hovedstaden, så arrangørerne har fået tilladelse til at tage en del af Frederikssundsvejtunnelen med ind i baneforløbet. Det bliver dog først i 2018, at der skal køres på den længere bane. ”Det giver ikke mening at presse det igennem i de kommende måneder,” siger Jens Peter Lange, der er direktør for Copenhagen Historic Grand Prix ApS. Men til den tid håber man også på, at der kan ske en sportslig opgradering. I støbeskeen er et mesterskabstællende løb i den europæiske serie for historiske Formel 1-biler, der bl.a. afvikler løb på Silverstone og Nürburgring. Alstrup

I FARTEN Nostalgitrip At dømme ud fra forsiden og dens officielle Forme1 1-logo, kan man godt tro, at der er tale om en bog med samme indhold som Peter Nygaards Formel 1 mod alle odds, men der er tale om en tredobbelt personskildring af racerkørerne Tom Belsø, Thorkild Thyrring og Jac Nellemann. Det er den tredje i dette format fra Carsten Frimodts hånd, og den hidtil bedste af slagsen, selv om formatet udfordrer læserne, når man skifter mellem personerne undervejs.

Bag bogen ligger timevis af interviews og research, men den færdige tekst mangler nerve. Den ender med at blive en nærmest kronologisk opremsning af løb og resultater i stedet for levende fortællinger fra de tre hovedpersoners egne munde. Bogen er således nærmest blottet for citater. Synd, når hovedpersonerne er i live, har talt med forfatteren og tillige bistået ham med meget af det imponerende billedmateriale, som er den godt 340 sider tykke bogs store styrke. Vejledende udsalgspris 398,00 kr.

Kongeskrift Hvorfor endnu en Tom K-bog? Spørgsmålet slog redaktøren, da den nye bog om Danmarks mest succesfulde racerkører gennem tiderne landede på skrivebordet. For mens han var aktiv, kom der ofte en ny bog hvert år til jul, ligesom gigaværket The Book udkom i 2015. Men denne her bog er ikke bare et opkog af tidligere udgivelser. Selvfølgelig kommer vi omkring Le Mans-sejrene, tiden i Japan og det voldsomme DTM-crash på Hockenheim, men her får vi en langt mere personlig fortælling, der veksler mellem Dan

Philipsens gennemgående tekst og afsnittene, hvor Tom Kristensen selv beretter. Med egne ord fortæller han ærligt om bl.a. sit vinderinstinkt, konkurrencegen og fokus på detaljen, men han kommer også ind på døden, tillid til medmennesker og beslutningen om karrierestoppet. Den 304 sider lange bog kommer ikke rundt om alt i karrieren, men det er en bog, der giver offentligheden et indblik i mennesket Tom Kristensen. Vejledende udsalgspris 300,00 kr.

Jubilæumsbog I år har Nysumbanen kunnet fejre sit 30 års jubilæum, og i den forbindelse har klubben bag – Motorsport Nordjylland – dels holdt jubilæumsarrangement, dels sendt en jubilæumsbog på gaden, som er blevet udformet af Svend Jensen og Dorte Møller. Den virker lidt som en overdimensioneret pixibog, der i stort og småt bringer uddrag fra banens historie. Det er hverken en løb-for-løb- eller en sæson-for-sæsonfortælling, for det levner de blot 52 sider ikke plads til, men forfatterparret kommer

rundt om mange aspekter, som har spillet en rolle for banen og ved løbene. Således er der en længere beskrivelse af de traktorer og andre kørende maskiner, der gennem tiden har været anvendt til at vedligeholde banen… Det beskedne antal sider til trods er der utallige illustrationer og avisudklip, men nogen egentlig rød tråd har den letlæste bog dog ikke. Vejledende udsalgspris 100,00 kr.

Kvindekamp Læsere af dette blad kender Christina Nielsen som Danmarks første kvinde på Le Mans, og at være kvinde i bilsporten er noget af det centrale i denne bog, som hun har skrevet sammen med Christian Frost. Det er ikke en traditionel biografi, men en bog, hvor Ferrari-køreren fortæller om sit liv i motorsporten med fokus på 19 forskellige emner, der udgør bogens kapitler. Om fans, om sit team og så videre, men mange af kapitlerne har en kvindevinkel. Ikke at Christina Nielsen trækker kvindekortet og

autosport - nr. 3

beklager sig, men hun fortæller meget om de forskellige forventninger, der er til personer i samme branche, men af forskelligt køn. Og her trækker hun gode paralleller til verden udenfor sporten, som vi alle kan nikke genkendende til. Den 250 sider lange bog er letlæst, men man kunne nogle gange godt tænke sig, at der var blevet dykket dybere ned i nogle af emnerne, som nærmest er afsluttet, inden de er begyndt. Vejledende udsalgspris 199,95 kr.

Præmien var hårdt arbejde

K as p e r K vi s t s ø r g e de for , a t b l .a . de n n e B e n tl e y C o n ti n e n t a l v a r k ø r e n de un de r 24- ti m e rs l ø b e t p å N ür bur g r i n g .

T e kst: Mort en A lstrup. Foto : N anna W in c entz Ludvig, Gruppe C GmbH .

Ved Dansk Motorsport Award i Herning var Kasper Kvist på scenen for at modtage hyldesten for at blive kåret som årets mekanikerlærling. Senere fulgte præmien.

inder man en tur til udlandet som en præmie, er der som regel tale om en daseferie. Men det var snarere en ase-ferie, som Kasper Kvist blev udsat for i den sidste

weekend af maj. Han blev i starten af året kåret som årets mekanikerlærling i et samarbejde mellem Dansk Metal og DASU, og så sørgede partneren Yokohama for den rejse, som den 23-årige østjyde skulle ud på. ”Jeg skulle til 24-timers løbet på Nürburgring, hvor jeg skulle arbejde som dækmand for Yokohama Motorsport og specielt hjælpe med tre af de Bentleyer, som var med i løbet,” fortæller Kasper Kvist. Og han kom til at arbejde for sin præmie, som han delte sammen med kammeraten Calle Helbo, der ligesom Kasper Kvist selv går på en elitelinje hos Aarhus Tech, hvor de uddanner sig. Og motorsporten kendte han godt, for herhjemme hjælper han netop Calle Helbo, når denne kører race i sin Legend-racer. ”På Nürburgring hjalp vi Bentley-folkene efter hvert stint. De brugte dæk fra raceren fik vi, og så skulle vi vaske fælgene rene og gøre dem klar til skifte. Vi skulle også notere, hvad der havde været på bilerne, og hvad der skulle på dem igen. Det er var tydeligt at mærke, at det var en vigtig rolle. Det handler meget om, at det bliver gjort rigtigt,” forklarer Kasper Kvist, der var dækdreng for et døgn.

”Ja, det kan man roligt sige, for det var faktisk mere end 24 timer,” ler han. ”Løbet startede lørdag klokken 15.30, men vi var allerede mødt ind klokken 8.00 om morgenen, og vi var først færdige søndag eftermiddag klokken 17.00. Jeg tror, at jeg var heldig, hvis jeg fik halvanden times søvn…”

F r i s k g um m i p å fæl g e n e o g s å e l l e r s r e t u r t i l p i t t e n, hvo r B e n tl e y - te a m e n e k un n e m o n te r e d e m v e d n æs te p i ts to p .

Præ mierejsen bø d p å va s k o g r e n g ø r i n g a f fæ lge i en ue n de l i g he d nr. 3 - autosport

Senior Kurt Thiim, 58 år 1979 Nordisk mester i Formel Super Vee 1984 Tysk mester i Formel 3 1986 Mester i Deutsche Tourenwagen Meisterschaft

I første del af halvfemserne var farmand Kurt en af de store stjerner i DTM-serien. Et kvart århundrede senere er hans søn Nicki en af store profiler

T e kst : M orten A lstrup. Foto: Ib T rebbien, Nic k Dungan , Daiml er. @nic kit h iim @nic kit h iim @nic kit h iim

autosport - nr. 3

Junior Nicki Thiim, 28 år 2008 Vinder af

Seat Leon Supercopa 2013 Vinder af Porsche Supercup 2016 Verdensmester i FIA GTE Pro

i international GT-racing. Her fortæller den ældre og unge Thiim-generation om deres oplevelser i motorsporten.

nr. 3 - autosport

”As to n M ar t inen er en god , u n i ve r s e l b il, ” s iger Kur t T hiim o m e n a f d e b iler , hans s øn h a r kø r t.

Kun 203 danskere bærer efternavnet Thiim, men i bilsporten er det et varemærke, som garanterer fart og resultater. Det har farmand Kurt og sønnike Nicki sørget for. Men hvordan har de to generationer haft det med sporten? Det vil Autosport finde ud af med denne familiære krydsild. Autosport: ”Hvordan kom Nicki ind i bilsporten?” Kurt Thiim: ”Jeg ville ikke have, at han skulle køre, for jeg havde selv været så meget igennem, og det ønskede jeg ikke, at han skulle opleve. Men nogle af vennerne havde købt en gokart, da Nicki var fem år. Da jeg kom hjem fra udlandet, var der en ven, som sagde, at vi skulle ud til gokartbanen i Asserballe på Als. Jeg så en kart, som kørte rundt og rundt, og da jeg så ham tage hjelmen af, grinede de alle sammen. Det var så Nicki.” Nicki Thiim: ”Min far sagde altid Spil nu fodbold, men det kan du ikke sige til en knægt, som er vild med fart. Det kan godt være, at det var nogle andre, som satte mig ned i karten.” ”Jeg sætter stor pris på min fars indstilling. Han sagde dengang, at selv om han nok havde midlerne til det, så fik jeg ikke, hvad jeg pegede på. Her er en gammel gokart. Hvis du ikke kan køre hurtig i den, så kan vi lige så godt stoppe var meldingen. Der var ingen undskyldninger. Han kom også selv fra ingenting, og det var fedt, at han lærte mig det.” Kurt Thiim: ”Jeg kunne se, at han hurtigt kunne finde ud af det, og så var det sjovt. Men jo længere, han kom op, des mindre sjovt blev det, for så var det forbundet med en masse bøvl. Det havde jeg prøvet selv og brugt meget tid på, men nu var det jo min søn, så jeg gjorde lidt mere. Vi kørte det, vi kunne, men ikke mere.” Autosport: ”Men var der ikke noget med en far, som pressede sin søn ind i sporten?” Nicki Thiim: ”Nej, overhovedet ikke. Det ville han ikke. Det var mig, der ville det. Enten satte jeg et VHS-bånd på videoen og så DTM eller også kørte jeg gokart.” Autosport: ”Men din far har vel lært dig noget om sporten?” Nicki Thiim: ”Han holdt sig meget i baggrunden. Meget af det, jeg har lært, har han ikke været bevidst om. Jeg har observeret ham, og mange siger, at jeg er en tro kopi af

autosport - nr. 3

ham, men når man er lille, tror man meget på sin far. Som ung sagde jeg altid, at han ikke skulle komme til mine løb. Jeg skulle ikke kendes som søn af Kurt Thiim. Jeg ville gerne selv stå på egne ben.” ”Han har lært mig meget, men jeg har nok lært det meste på den praktiske måde. Det er mere om det sure liv udenfor banen, han har lært mig. Fortælle mig, at der er mange sure timer, blod, sved og tårer, inden man kommer til toppen.” Kurt Thiim: ”Nicki spurgte i starten ind til bump, rebump og støddæmpere, men så kom han til nogle teams med gode ingeniører, og han mente ikke, at det var hans problem. Det kom vi lidt op at toppes om. Din viden er lige så vigtig som deres, sagde jeg til ham. Han spørger somme tider om noget, men det er lige så meget for at høre tingene fra en anden.” Autosport: ”Men hvad har været det vigtigste, du har lært Nicki?” Kurt Thiim: ”Det meste hos Nicki er medfødt. At have en vilje og være top fit, og det går Nicki meget op i. Han er meget inde i den elektroniske verden, men bare han har den rigtige indstilling og vil være hurtigst, må han gøre, hvad han vil. Så må han have langt hår ned til knæene. Så er det scheiss egal.” Autosport: ”I har begge opnået flotte internationale resultater. Nicki, hvad er dit bedste minde fra din fars karriere?” Nicki Thiim: ”Tiden, hvor han peakede i DTM, var jeg ikke gammel nok til at kunne opleve, men jeg er utrolig stolt over det, han har opnået. Jeg er stolt over folk, som har arbejdet sig op. De historier, jeg har hørt, hvor han kørte Europa rundt i en gammel bil for at køre race og tage den ene dage efter den anden. Det var fedt. Dengang var det lidt anderledes. Han holdt begge ben på jorden. Det har vist mig meget om min far, og han er stadig et af de mest populære mennesker i tysk motorsport, selv om det er mange år siden han har kørt.”

Autosport: ”Hvad er så dit bedste minde fra Nickis karriere?” Kurt Thiim: ”Der er mange. Jeg har aldrig gået og rost ham, men jeg tog hatten af for ham i den weekend, hvor han kørte Porsche i Carrera Cuppen og Audi i GT Masters-serien i samme weekend. Han vandt begge løb i Porschen og sprang til Audi R8 i ADAC GT, hvor han blev treer. Det var stærkt gjort, at han kunne gøre det. Det skulle man være mand for at klare.” Autosport: ”Men hvis du kikker tilbage, hvilke af de biler, som Nicki har kørt i de seneste par år, ville du helst selv have kørt?” Kurt Thiim: ”Aston Martinen er meget tiltalende. Den måde, den er bygget på. Porschen kender jeg, og DTM-bilen har han også testet, og det er noget, som fungerer. Skriv Aston Martin. Det er en god, universel bil.” Autosport: ”Og hvad med de biler, din far i sin tid kørte?” Nicki Thiim: ”Puha … så skal vi kikke på nogen af dem, der var med til Classic Race Aarhus. Det er Mercedes Evo II’eren og C-klassebilen. Det er for mig rigtige racerbiler. Det er min barndom, og jeg bliver simpelthen nødt til at prøve sådan en bil en dag.” Autosport: ”Men hvad er det af dine fars resultater, som du er mest stolt af?” Nicki Thiim: ”Det er helt sikkert hans DTM-tid. Men måske nok også det, der skaffede ham et

” D e t e r 100 p r o c e n t m i n s ti l ” s i g e r N i c k i T hi i m o m D T M - s e r i e n o g de bi l e r , han s far k ø r te .

Mercedes-sæde, hvor han kom ind og vandt løb i en privat BMW og fik Mercedes-sædet. Det var også fedt, at han blev toer i 1992, når man tænker på, at der var så meget politik dengang. Efterfølgende har det også været en kæmpe øjenåbner for mig, at han havde det forhold til sine ingeniører, som han havde. Det synes jeg er fedt, for når de mødes i dag, er det lige før, at tårerne triller.” Autosport: ”Hvilket af din søns resultater er du så mest stolt af, Kurt?” Kurt Thiim: ”Det er selvfølgelig hans titler. Dem kan du ikke tage væk, for de står i bøgerne. 24 timers Nürburgring og Super Cup. Gode klasser og gode kørere. Kan man vinde det, kan man finde ud af køre bil.” Autosport: ”Men kunne du selv tænke dig at have kørt race i den tid, hvor Nicki nu kører?” Kurt Thiim: ”Ja. En gang racer altid racer. Men man når en tid, hvor man må tilstå, at det er slut, men det rykker i en at kunne gøre det.” Autosport: ”Nicki. Kunne du have tænkt dig en tur i tidsmaskinen og rejse tilbage til dengang, din far kørte race?” Nicki Thiim: ”Det er 100 procent min stil. Go hard or go home. Der blev ikke sparet på noget dengang. Det er derfor, at DTM fra 90erne er så populært. Der har ikke været noget bedre siden dengang.” Autosport: ”Men stilles der i dag andre krav til en racerkører end dengang, hvor din far kørte?” Nicki Thiim: ”Det synes jeg ikke rigtig, men jeg savner den menneskelighed, som var i DTM. Dengang fremstod det menneskelige meget mere. Kørerne havde karakterer. Det var alt fra en sydamerikansk Johnny Cecotto til en stille dansker fra Over Jerstal. Det savner man i dag i motorsporten.” Kurt Thiim: ”Det er en helt anden måde, det foregår på i dag. Der er alt for meget politik og marketing i dag, men det er den eneste måde, at man kan finde budgettet på. Meget bliver styret af marketing, at den og den kører passer ind i teamet. Det var der ikke så meget af dengang.”

Kenneths Autolak ApS Kristensmindevej 4 4250 Fuglebjerg Tlf. 55 45 63 97 www.kennethsautolak.dk

3 – 2 – 1 – Kør! T e kst o g f oto: A llan Christiansen.

et kom som en overraskelse for dem selv – folkene bag Torsdagsrally – at det er blevet så stor en succes, men tallene lyver ikke, og det visuelle billede heller ikke. Foreløbig er der kørt syv ud af de planlagte tolv arrangementer. Og det med stor succes, for i de tre timer, der køres, er der konstant kø ved startstregen. Men hvordan opstod ideen, og hvordan styres det hele? ”Det hele startede til et MSSVmøde (regional turnering, red.) blandt de fynske, syd- og sønderjyske klubber. Klubrallysporten

autosport - nr. 3

@torsdagsrally

@torsda gsrall y

var gået i stå, men hvordan skulle man få fat på de unge? Noget helt nyt måtte prøves,” siger Kristian Lambæk Hansen fra Vejen og Omegns Motorklub, der sammen med Motor Sport Sønderjylland, Kolding Automobil Club, Grindsted Motor Klub og KDAK Sport Fyn udgør de fire klubber bag Torsdagsrally-konceptet. ”Derved opstod Torsdagsrally, og der blev lynhurtigt nedsat en arbejdsgruppe, og så gik det stærkt. Mange stærke kræfter fra de implicerede klubber bød ind med hver deres kompetencer. Nogle var stærke med en PC som

Villy Pedersen. Andre var stærke rent socialt og i marken. Vi fandt en kasserer, Nanna Harboe Augustinus sørgede for grafikken og med erfarne Arne Pagh gik det hele meget stærkt. Men alt var under i kontrol, og der var ikke langt fra tanke til handling.” Lige til at gå til

Torsdagsrally er organiseret lovligt race, og det er lige til at gå til. Man behøver intet forudgående kendskab til sporten overhovedet, og heller ikke at være medlem af en klub eller at have en licens. Det er en simpel

udgave af egentligt klubrally, og torsdagsrally-teamet giver deltagerne den nødvendige viden til at kunne deltage i rigtig klubrally bagefter, hvis man har lyst. Ellers kan man bare nøjes med at køre torsdagsrally. Det er uforpligtende, uformelt og uden tidsramme. Det rammer spot on til mange unge, som lever impulsivt og i nuet, og der stilles ingen forventninger til deltagerne. Hverken før, under eller efter arrangementerne. ”Torsdagsrally skulle være ensartet fra det ene til det næste arrangement,” forklarer Kristian

Fem DASU-klubber satte sig sammen. Deres klubrallyaktiviteter var ikke, hvad lederne godt kunne have drømt om, og det var også svært at rekruttere nye til sporten. Resultatet blev det nye koncept Torsdagsrally med tolv hverdagsaftner spredt hen over SOMMERHALVÅRET, hvor nye kunne være med ud fra tanken Kom som du er og kom med det du har.

Der blev lynhurtigt nedsat en arbejdsgruppe, og så gik det stærkt.

“

din bedste ven med ud på en rallyprøve som co-driver. Det er virkelig en succes af rang. Mentorer hjælper

I trafikken er du måske nok så habil en bilist, som har kørt uden skader i årevis – måske altid – men motorsport er alligevel noget helt, helt andet.

“

Lambæk Hansen. ”Der skulle være genkendelighed og det skulle være uformelt. Tre timer fra 18.00 til 21.00 på en ganske almindelig hverdagsaften. 3 – 2 – 1 – kør!” Torsdagsrally giver motorsportsinteresserede mulighed for at lege med deres bil uden hverken forventninger eller forpligtigelser. Der er nogle krav, men de er simple. Du skal have kørekort og møde op med en indregistreret bil. Du skal også køre med hjelm, men har du ikke en, kan du låne af arrangørerne. Du må sågar tage

Til Torsdagsrally får man kyndig vejledning i rallykørslens kunst af en mentor. ”Der er mentorer, som hjælper dem, som ønske lidt hjælp,” siger Kristian Lambæk Hansen. ”Men generelt er der en afslappet atmosfære. Vi tager det, som det kommer, uformelt, det kan de unge altså forstå!”

Den første start i et torsdagsrally er gratis. De efterfølgende løb koster blot 50 kroner pr. deltagende bil. Bagefter kan man melde sig ind i en klub og få sin licens, så man kan deltage i alle klubrallyer på løbskalenderen – og få mere hastighed og spænding ind under selen. Foreløbig er syv løb afviklet, men de fem klubber har stadig fem arrangementer mere på kalenderen fra slut-juli til slut-september i Ribe, Haderslev, Odense, Esbjerg og Vejle.

nr. 3 - autosport

Begejstrede deltagere Autosport var til stede, da den femte af årets tolv planlagte Torsdagsrallyer blev afviklet i starten af juni. Løbet fandt sted på en af de store parkeringspladser i Padborgs transitområde, som normalt huser lastbiler og lange sættevogne, hvor chaufførerne holder pause, inden varerne skal fragtes videre. Denne aften var arealet helliget personbiler, som ikke var parkeret, men blev kørt stærkt mellem keglerne af blandt andet disse fem glade deltagere.

Carl Henning Olsen ”Det er fedt at kunne give gas – helt lovligt – og så er det så meget federe at opleve sporten bag rattet på prøven end bare at kigge på,” siger den 31-årige indehaver af en Peugeot 107. ”Jeg blev opmærksom på Torsdagsrally på Facebook, og jeg kørte også i Kolding.”

Michael Svennild

René Enemark ”Det er min Peugeot 106 GTI, og selv om vi er startet i en moden alder, er det bare hammer sjovt,” siger den 42-årige chauffør, der blev sekunderet af den 14 år yngre Søren Lehmann. ”Det skulle jeg da have startet med i en noget yngre alder…”

Connie Vallentin ”Jeg havde hørt om det gennem min bror og via Facebook,” fortæller den 18-årige pige, som i Padborg for tredje gang var med i et torsdagsrally efter at have deltaget i såvel VOM’s som KAC’s løb. ”Det er skide skægt, og adrenalinen pumper for vildt, når starteren hæver flaget. Vildt lækkert…”

autosport - nr. 3

”Jeg er total solgt. Det er så fedt, jeg er Opel-freak og elsker dette,” siger den 34-årige fynbo (i midten), der havde Rune Knudsen (th.) med som kortlæser, mens han fik en Opel-snak med Niels Jørgen Jørgensen. ”Det er dejligt nemt bare at møde op og så kunne køre to minutter efter. Jeg har fart og biler i blodet, men dette her skulle jeg bare have prøvet noget før. Jeg har rodet med biler i mange år og kørt lidt street race, men dette her er bare sjovt.”

Jesper Falch ”Det er en anden måde at brænde benzin af på. Dette er bare så sjovt og lærerigt, og man bliver total høj af det…,” siger den 20-årige koldingenser, der kørte med den jævnaldrende Kenneth Sørensen, som også er i lære som mekaniker.

DANSK TURBO TEKNIK – 30 år med biler er din garanti for en ordentlig handel.

www.d-t-t.dk

• DTT Fordelspakke med op til 36 mdr. mekanisk Garanti gennem Lloyds

Dansk Turbo Teknik A/S Englandsvej 399 DK-2770 Kastrup Tlf. 32 50 80 02 salg@d-t-t.dk

• Vi dækker hele landet – 5 min fra Kastrup lufthavn – service når du er på farten.

Følg os på facebook

• DTT Levering af special- og luksusbiler til konkurrencedygtige priser. • DTT Din seriøse leasingpartner - Professionel vejledning i Flex og Delleasing. • DTT Indkøbsservice sørger for at du altid får biler af høj kvalitet fra autoriserede forhandlere.

Blæksprutten T e kst : M ort en A lstrup. Foto: J okum T ord Larsen.

Debutant. Klubformand. Mester. Løbsarrangør. Dommer. Udvalgsformand. Aktiv. Der er snart ikke den betegnelse, man ikke har kunnet sætte på Søren Boy Holst, for igennem sine mere end 25 år i MRC-sporten, har han prøvet det meste.

autosport - nr. 3

den organiserede del af dansk bilsport har vi en tendens til at sætte folk i kasser. Der er dem, som skruer på deres biler og kører race med dem i løbene. Og så er dem, som arrangerer løbene og tager sig af alt det organisatoriske. Sjældent er der det store overlap mellem de to kasser, men en, som har haft ben i begge lejre, er Søren Boy Holst. Der er stort set ikke den post indenfor MRC-sporten, han ikke har bestridt. ”Det var i klubben, at mit organisatoriske arbejde startede,”

siger det 41-årige medlem af Brøndby Racing Club. ”Jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg vil have lavet noget om, så siger jeg det, og derfor stillede jeg op til bestyrelsen. Og jeg blev formand og har været med til at arrangere løb og løse nogle af de mange opgaver.” ”Jeg blev på et tidspunkt medlem af MRC-udvalget og blev sågar også formand. Jeg har været løbsleder og dommer samtidig med, at jeg også har været aktiv kører.”

At have forskellige kasketter på giver knubs. Og dem har Søren Boy Holst også fået. ”Det er svært at være på begge sider af skrivebordet, for man får af og til nogen på snuden,” siger han. ”Men jeg har den holdning, at hvis ikke nogen gør noget, så sker der heller ikke noget.” ”Hvis først man blander sig, vil nogle være enige, og andre vil være uenige. Sidder man i udvalget og finder ud af, at et bestemt dæk fungerer bedst, og at det derfor skal bruges i en klasse,

kan man blive skudt i skoene, at man gør det for personlig vinding. Men vi har altså en sport og en organisation, hvor der er kort vej til beslutningerne. Hvis man sætter sig ned, læser reglerne og skriver til udvalget, sker der noget. Står man i hjørnet og hyggebrokker sig, sker der ikke noget.” Start på parkeringspladsen Som så mange andre aktive indenfor MRC-sporten var det parkeringspladsen udenfor

barndoms-hjemmet, at det hele startede. ”Den 24. januar 1990 købte jeg min første bil,” husker Søren Boy Holst. ”En af mine forældres venner var i trediverne og sagde, at det kunne være sjovt at købe en bil. Og jeg havde stået med snuden op ad vinduerne hos Rødovre Hobby, så jeg var let at få med. Vi købte en bil og byggede den om aftenen hos ham. Vi havde en kasse, hvori vi hver især smed 20 kroner om måneden til stumper. Det blev til, at vi begge

var mekanikere og kørere, men jeg kørte mere og mere race.” Den unge Holst viste sig at være ferm med fjernbetjeningen, og der gik ikke lang tid, inden de første pokaler var i hus. 1996 blev hans bedste sæson. ”Det år kørte jeg i 1:10 forhjulstrækkerklassen, hvor jeg vandt Tamiya-VM i Japan og Tamiya-EM i Schweiz. Det var en kæmpe oplevelse,” husker han. ”Pokalerne derfra står stadig fremme i stuen, men det gør resten stort set ikke. Da jeg nåede 500, stoppede jeg nr. 3 - autosport

S ø r e n B oy H olst har b eg y ndte s o m a kt iv i sp or t en for 27 år siden . O g h a n elsker st ad ig at skrue på de s må biler .

med at tælle.” En anden pokal, som ikke er gemt væk, er den, han vandt ved klubbens race på den nu nedlagte cykelbane i Ordrup. ”Den betyder meget. Det var nogle kæmpe pokaler, vi udleverede, så dem kan man godt huske, og i vores klub har vi været kendt for, at vi altid havde de største pokaler.” 170 i timen Søren Boy Holst har nemlig også været aktiv omkring at arrangere MRC-løb i utraditionelle rammer. Da et af de første MRC-løb på den 368 meter lange cykelbane i det nordlige København blev afholdt, sad han en af dagene på siddetribunen og ærgrede sig. For han kunne ikke være med hele weekenden. ”Jeg kunne ikke være med, fordi min søster skulle holde en fest. Men den dag på tribunen sagde jeg, at fremadrettet skulle jeg være med til race, selv om der var fest i min familie. Det ved min familie nu. Det skulle lige være min egen begravelse, hvis jeg ikke skulle

komme til et race,” siger Søren Boy Holst, som hurtigt kom ind i organisationsgruppen bag løbene på Copenhagen Thunderdrome, som man for en weekend kaldte Ordrup Cykelbane. ”Jeg stod for promoveringen af det, og jeg deltog selv i løbene, hvor jeg endte som den hurtigste.” ”Det var én gang om året. Der var ingen mulighed for at træne. Et helt år gik folk og snakkede om dette her fantastiske race. Købte stumper hjem og gjorde karrosser klar. For så at finde ud af, om det virkede. Lørdag aften havde vi vores speed-runs, hvor vi kørte tre omgange ad gangen. Man måtte pakke alle de batterier i, som var muligt, så nogle skiftede fra 6- til 24-cellers batterier. Nogle gange måtte man skubbe bilen i gang, fordi den havde en høj gearing. Farten steg fra et sted omkring 80 km/t og så sluttede jeg af med 125,8 lm/t i gennemsnitsfart, og kørte cirka 170 km/t på langsiden. Søndag kørte vi finaler, og på en ovalbane var det svært med ni andre, så man

havde faktisk ligesom i NASCAR en spotter, der fortalte, om man skulle køre op eller ned i banen. Det var den fedeste weekend i hele året.” Mange ideer Ordrup Cykelbane lukkede i 2000, men et forsøg på cykelbanen i Odense faldt ikke heldigt ud grundet denne banes – for MRC-racerne – meget hårde samlinger. Men ville den indendørs træbane i Ballerup Arena ikke være en oplagt mulighed til en reprise? ”Det ligger i baghovedet, og jeg kunne godt tænke mig at lave et arrangement,” siger Søren Boy Holst. ”Lige pludselig er der noget tid i overskud.” Det er det, der er kendetegnende for ham. Han har mange ideer til, hvordan man kan skabe nye tiltag og få flere ind i sporten. Han fandt således igennem en årrække på at fylde indkøbscenteret City2 ved Høje Taastrup med de små racere. Men han brænder for at udbredde sporten til endnu flere. ”City2-racene var gode arrangementer til det formål, for vi mødte mennesker, som ellers ikke ville komme på banerne,” fortæller han. ”Vi bør i DASU-regi være mere lempelige og se igennem fingrene med visse ting, så vi kan få nogle nye folk ind i introduktionsklasserne.” Søren Boy Holst ser den tekniske

G e n n e m år e n e ha r de tte p a r hæn de r s ty r e t m a n g e n e n M R C - bi l ti l s e j r o g p o k a l .

udvikling indenfor sporten som en klar fordel. ”I gamle dage skulle man efter et heat have motoren ud, dreje af kommutatoren, sætte nye kul i og samle igen. Og så skulle man have et nyt sæt batterier til hvert heat, fordi de hurtigt blev slidt,” forklarer han. ”I dag kan man køre en hel sæson på et sæt batterier – måske to – og de er hurtigt opladede, og det er meget billigere.” Men den tekniske udvikling er ikke helt blev fulgt af udviklingen i den sportslige afvikling og promoveringen af sporten. ”Det skal være nemmere at komme ind at køre. Og så skal vi have sænket hastigheden,” lyder det fra Søren Boy Holst, når man beder ham om at pege på indsatsområder. I vores langsomste klasse går det så stærkt, at mange ikke tror, at man kan være med, fordi det ikke lykkes for dem første gang. Vi skal heller ikke have pokalryttere i stock-klassen. De bedste skal rykke op, for det er vigtigere, at vi har et tilbud til nybegynderne, end at de får endnu en pokal med hjem.” ”At have et DM-race på kalenderen er godt for promoveringen blandt de faste kørere, men det kan virke afskrækkende for andre. De nye tror ikke, at de kan være med. Vi skal sælge det på noget, hvor vi siger, at du er velkommen uanset hvor god du er.” Og Søren Boy Holst har ingen planer om at stoppe. For han indrømmer gerne, at han er lidt af et legebarn. ”Det er jeg vel,” siger han.

RALLYCROSS NORDISK MESTERSKAB

N ORT ORDJ SP

D LAN YL

MOT OR

ÅRETS MOTORSPORTS OPLEVELSE

L B OR G

PÅ NYSUM BANEN

LØRDAG D. 19. AUGUST 2017 Køb billetter på: www.mnj.dk Beredskabscenter Region Nordjylland

SKYUM POKALER

WWW.SKYUM-POKALER.DK

FTLS

Ambulance & Brand Service

En oldtimer genopbygger man da selv!

T e kst : Å ge K e s e l e r K irk e t e rp. Foto: Å ge K e s e l e r K irk e t e rp, Finn K riste ns e ns arki v. @fdmdasuc lassic

kke meget tydede på, at Finn Kristensen fra Silkeborg skulle dyrke en livslang kærlighed til rally i forskellige afskygninger. Tilbage i 1973 totalsmadrede midtjyden således sin Ford Cortina Mk I ved sin allerførste start i et manøvre- og specialprøveløb: ”Tidsånden var heldigvis lidt anderledes tilbage i halvfjerdserne. Det var lidt mere nærliggende at knytte næverne og så komme tilbage på hestekræfterne. I dag ville en debutant med en smadret bil formentlig være rendt skrigende bort, idet stædighed ikke altid er blandt spidskompetencerne hos nutidens ungdom.” I 1966 startede Finn Kristensen som mekanikerlærling hos Ford i Hammel. På dette tidspunkt var lærlingelønnen som mekaniker næsten af symbolsk størrelse: ”Min timeløn som førsteårs-lærling var på 1,25 kroner, og den steg til omkring 6 kroner på det fjerde og sidste år. Til sammenligning fik en mekanikersvend omkring 25 kroner i timen,” husker han. Til gengæld havde den lave lærlingeløn to væsentlige sideeffekter: ”For det første havde man som lærling ikke råd til de store udskejelser i fritiden, selv om vi selvfølgelig fik bygget en bil til os selv, og også solgte nogle til kammeraterne – for at tjene en ekstra skilling. Som mekanikersvend blev økonomien jo noget bedre, og så havde man samtidig en billig bil fra læretiden, som man kunne bruge til motorsport.” ”Det andet er, at nu om dage er lærlingelønnen noget højere – svarende til omkring en halv svendeløn. Men ofte sætter lærlingene sig hårdt økonomisk med at købe en dyr bil med mange hestekræfter og sænket undervogn, som de må afdrage på i flere år. Det er derfor svært at motivere dem under og efter lærlingetiden til motorsport, for bilen bliver jo næsten totalskadet, blot den ser en græstue eller en kantsten. Altså i deres optik! Dette er nok hovedårsagen til, at fødekæden til rally er tørret noget ind i forhold til tidligere.” Ville have fart på Finn Kristensen startede som chauffør i bilorientering i 1970: ”Det er jo kortlæserens erfaring og overblik, som sætter tempoet. Jeg ville dog godt prøve motorsport

D a F i n n K r i s te n s e n i s i d st e ha l vde l a f tr e s s e r n e bl e v u d l æ r t s o m m e k an i k e r , va r de t o gså F o r d- m o de l l e r , ha n s k r u e d e p å .

autosport - nr. 3

I d e n n e sæson har A A S ’ er en slået pja l te r n e sam m en m ed P oul Erik K r i s to f f er sen i FDM DA SU C la ss i c - s e r i e n.

“

Flerbils-kæresteri Heldigvis er flerbils-kæresteri nærmest en kronisk lidelse i oldtimer-kredse, idet Finn Kristensen

gik og puslede med en gammel drøm: ”Som rallykører får man den specielle oplevelse af at kende sin bil til mindste skrue og møtrik. Man får lige som ind på rygraden, hvor de svage og stærke sider gemmer sig i bilens konstruktion. Jeg pønsede derfor på at gentage nogle af oplevelserne fra de utallige rally-skrueaftener hjemme på værkstedet.” I 2014 erfarede Finn Kristensen, at der var noget interessant til salg på Sjælland: ”Jeg måtte jo over at se dyret – en Ford Escort Mexico Mk I – og den så fornuftig ud i både motor og karosseri. I 17 måneder hyggede jeg mig herefter med at få den adskilt i atomer og få den totalrenoveret.” Fords rally-fabrikskørere havde i 1970 domineret et langdistancerally mellem London og Mexico City i forbindelse med VM i fodbold. Bilfabrikken lancerede Mexico-modellen som en tidlig forløber til den senere yderst populære GTI-epoke. Mexicoen var en modificeret udgave af racerversionen RS1600, hvor motoren kom fra en Ford Cortina GT, hvilket gav friske køreegenskaber til hverdagsbrug. ”Renoveringen foregik uden forhindringer. Det er ikke noget problem at få reservedele hjem til en Ford Escort Mk I. I Danmark findes der mange brugbare stumper og endog også pladedele, og England er et eldorado på

Det er lidt sjovere end at sparke dæk ved et tirsdagstræf ved Kalø Slotsruin.

dette område. Internettets indtog har heldigvis udkonkurreret den indgroede engelske manjana-mentalitet (jeg når det nok i morgen, red.). I løbet af en uge lå det bestilte fra England i postkassen.” Finn Kristensen blev drillet lidt med, om der ikke også skulle indlægges fjernvarme (sikkerhedsbur) i den genopbyggede bil: ”Med 140 rallyer og 120 M/S-prøveløb har jeg fået min lyst styret i hastighedsrally. Men man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer. Måske falder jeg over en oldtimer i fuldt rallytrim…” Fra sommeren 2016 overtog

“

med lidt mere fart over feltet, men her gik det jo desværre lidt for tjept i debuten!” Efter et par år med smugtræning samt en re-premiere i 1975 tog Finn Kristensen dog kraftigt revanche frem til 1987, hvor midtjyden kørte 120 manøvre- og specialprøveløb. Her blev det til 60 klassesejre samt to jyske mesterskaber og seks guldmedaljer i den øst- og midtjyske Speedman-turnering. Stædigheden blev virkelig belønnet… ”Jeg kørte manøvreprøver i både Ford Cortina Mk I og Mk II. Sidstnævnte bil havde omkring seks år på speedometret. Midt i 1976 fik jeg blod på tanden til at køre DM-rally og satsede derfor på lidt nyere materiel, en Ford Escort Sport 1300 Mk I. Rallybilen startede med 75 hk under motorhjelmen, som senere blev øget til 100 hk.” Finn Kristensen scorede DMbronze i sine to første fulde sæsoner, 1977 og 1978: ”Ford Escorten var en meget letkørt rallybil, og derfor yderst velegnet til rally på dette tidspunkt.” I 1979 stod rally-menuen på Ford Escort Mk II, og dette fortsatte frem til 1990: ”Jeg stoppede med at køre rally i 2001 – de sidste 11 år foregik i Peugeot, som havde overtaget førertrøjen omkring rally-support. I alt nåede jeg at stille til start ved 140 rallyer i Danmark samt i fem andre lande.” Gennem et kvart århundrede har Finn Kristensen næsten dagligt rodet med Ford-biler, og den urustne ældre bilkærlighed blev derfor vakt til live igen: ”Normalt er investeringen i en oldtimer opfyldelsen af ungdomsdrømmen, som der ikke var økonomiske muligheder for i de yngre dage. Dette var ikke helt tilfældet i 2010, hvor jeg faldt pladask for en velholdt Ford Cortina Mk I i GT-versionen, som herefter blev købt hjem til Silkeborg.” Midtjyden var heller ikke svær at overtale til et comeback i motorsporten: ”Jeg blev opfordret til at køre pålidelighedsrally i Ford Cortina GT’eren, og det har budt på mange gode oplevelser og konkurrenceture rundt i Danmark. Det er lidt sjovere end at sparke dæk ved et tirsdagstræf ved Kalø Slotsruin, selv om dette selvfølgelig også har sin charme.”

Ford Escort Mexicoen tjansen som konkurrencebil i FDM DASU Classic-turneringen. Samme år blev Finn Kristensen turneringsvinder i den skrappeste klasse, Expert, sammen med co-driveren Jan Østergaard fra Horsens Automobil- og Motor Klub, efter at parret i 2015 vandt titlen i Sport-klassen. ”I år har jeg fået en af mine tidligere rally-andenkørere med i højresædet, Poul-Erik Kristoffersen, fra Randers Auto Sport,” afslutter Finn Kristensen. ”Vi er i fuld gang med at finde konkurrence-melodien blandt de rutinerede konkurrenter i Expert.”

I sine yn gre dage kørte Fin n K r i s te n s e n også Ford Escort Mk I. Her e r ha n s k udt un der Kjellerup og Omegns M o to r k l ubs Kvickly Rally i 1976. nr. 3 - autosport

U lige børn Mange medlemmer af de forskellige DASU-klubber dyrker sporten med historiske biler, men det er kun en lille, samlet skare, som har valgt at gøre det med gamle formelbiler. Men de gør det med stor glæde, selv om kampen på mange måder er ulige. T ekst og f oto: M orten Alstrup.

autosport - nr. 3

leger bedst D

en ene kører i en racerbil fra 1990, der har 170 hestekræfter. Den anden råder over under det halve i sit eksemplar, som tillige er 20 år ældre. Alligevel morer de sig kosteligt. Mød nogle af den snes danskere, som er aktive i klassen for historiske formelbiler. ”Det er som regel mig, der lukker og slukker, men der er da et par af Formel Ford 1600’erne, som jeg godt kan tage,” siger John Øhlers, der med sin svenskbyggede RPB-racer fra Formel Vee har den effektmæssigt svageste bil i feltet. At bruge sine sidespejle er derfor en vigtig rutine, når han er på racerbanen. ”Men det er faktisk også sjovt på grund af hastighedsforskellen,” fortsætter han. ”Man skal hele tiden tage sig meget i agt og holde øje med, hvor alle de andre er, men de skal også holde øje

med mig, så vi ikke generer hinanden. Jeg kunne aldrig finde på bare at ligge og spærre, hvis der er nogle af de hurtige biler, som ligger i infight. Vi kæmper jo alle sammen om point. Man skal hele tiden se i spejlene og være opmærksom på, at de nærmer sig. Fordi lige pludselig er de der.” Feltet i den historiske formelbilsklasse er det vel nok mest uhomogene på de danske baner. Det er inddelt i fire divisioner, som grundlæggende dækker henholdsvis Formel Vee, Formel Ford 1600 og 2000 samt Formel 3-racere. Og alle deltagerne har deres helt egen og oftest nostalgiske grund for valget af lige netop deres racerbil. ”Da jeg var knægt, var der Marlboro-reklamer på bilerne i Formel 1, og det har gjorde et stort indtryk på i mig,” forklarer Ulrik Steen Hansen, som kører i en Reynard 86SF i Formel Ford

2000-divisionen malet i netop cigaretmærkets farver, som Carlos Sainz sr. i sin tid kørte med. ”Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at en Ayrton Senna eller en anden gammel stjerne har kørt i nogle biler som disse her.” ”Jeg har boet i England i mine unge dage, hvor jeg har set Jim Clark og Graham Hill køre på Brands Hatch, og jeg synes bare, at det er en totalt fed periode,” siger Ole Holst Pedersen. ”Da jeg så lige pludselig havde tid og penge til at gøre det, så gjorde jeg det.” Afbræk fra hverdagen For Ole Holst Pedersen giver deltagelsen i de historiske løb i sin Crosslé 16F fra 1970 ham et værdifuldt afbræk fra hverdagen. ”Jeg har fået tonsvis af dejlige weekender, hvor

nr. 3 - autosport

kørere i fire forskellige formelbiler

John Øhlers, 65 år RPB 1970 Formel Vee

man bare sidder i solen og har et godt kammeratskab. Det er simpelthen råhygge, hvor man bare stempler helt ud,” siger han. ”Når du kører ind ad lågen, siger du bare farvel verden, og så er trælse mails og hverdagens problemer bare væk. Så tænker du kun på, om der er olie på motoren og om der er olietryk.” ”Historisk motorsport er også helt anderledes,” tilføjer John Øhlers. ”Hvis en anden deltager kører i stykker, farer man hen Hvad er der sket? Det er galt med transponderen. Jamen, så kan du låne en af mig. Det er næsten mere vigtigt at få de andre ud at køre fremfor at gøre sin egen bil klar.” Den nyeste bil i feltet er en 27 år gammel Reynard 903 med Toms-Toyota-motor. Det er Peter Krogh, som kører race i den gamle Formel 3-racer, efter at han tidligere har kørt historisk standardvognsrace i en Mercedes 500 SL. ”Jeg ejer bilen sammen med Carsten Andersen, og i forhold til det, vi lavede før, er der meget fart for pengene. Det går stærkt,” siger Peter Krogh, som til nogle løb lejede en FF2000-racer, inden Formel 3-raceren blev købt. Selv om mange af klassens faste kørere advarede imod det. ”Vi lærer stadig, og det er en kæmpe udfordring, for den snurrer nemt rundt, men jeg bliver mere og mere modig. I forhold til standardbiler skal man bremse meget senere i dem her, så når man synes, at man er rigtig modig og lige tæller til tre, før man bremser, skal man alligevel give gas for at komme hen til svinget. I starten var det virkelig grotesk pinligt, men det er blevet bedre. Men det er grænseoverskridende med hastighederne.” ”Ja, man skal nærmest re-kalibreres mentalt med bremsezoner og bremseafstand,” tilføjer Ulrik Steen Hansen. For der bliver kørt stærkt i den historiske formelklasse. De bedste præsterer

autosport - nr. 3

Ole Holst Pedersen, 64 år Crosslé 16F 1970 Formel Ford 1600

omgangstider omkring 1.10 på FDM Jyllandsringen – blot et sekund langsommere end banerekorden i den langt mere omkostningskrævende DTC-klasse. Lave omkostninger ”Det er billigt at køre i klassen. De dæk, jeg bruger på min Formel Vee, og dem, man bruger i Formel Ford 1600-klassen, holder flere sæsoner, og når bilen er lavet rigtigt, ja, så skruer man næsten aldrig på den,” siger John Øhlers. ”Den bliver bare holdt ved lige.” ”Når den er lavet rigtigt en gang for alle, skal den bare have service, og du skal ikke ligge og skifte gearinger på en Formel Vee. Der er to forskellige gearinger, vi må køre med, og den

Ulrik Steen Hansen, 47 år Reynard 86SF Formel Ford 2000

Peter Krogh, 51 år Reynard 903 Formel 3

gearing, som jeg kører med, passer til alt det, jeg kalder for pygmæbanerne her i Norden. Vi må også kun køre med en type dæk ligesom 1600’erne, så det er noget billigere.” Men nogen gange bliver deltagerne tvunget til at skulle holde en længere pause. Det gjorde Ole Holst Pedersen gennem 2016-sæsonen, da hans partner Charlotte Bonde snurrede med deres Crosslé, så den blev påkørt og ødelagt. ”Det var en blanding af stumper og tid – ikke så meget pengene,” forklarer Ole Holst Pedersen. ”Chassiset var bukket. Så skal man spørge en. Kan du ikke lige? Og så skal man også lige. Hvad med målene? Så skulle man ringe til nogen. Er det det mål? Jamen, så er det det, vi må gøre. Det kan godt tage tid, men det er det hele værd.”

K l aus G y l vi g s V a n D i e m e n R F 80 e r e t ty p i s k e k se mp e l p å e n a f de bi l e r , de r k an a n ve n de s i de n h i st o r i sk e fo r m e l bi l s k l as s e . S åve l he r hj e m m e s o m ve d u d e nl an ds k e l ø b.

Ellegårdvej 11 • 6400 Sønderborg Tlf. 20 22 76 70 • 21374660 • hwww.byensbilpleje.com

SÆSONSTART

SØGÅRD HAR STÆRKE FORÅRSTILBUD PÅ HJELME. M/U INTERCOM. NU OGSÅ ARAI HJELME. let Komp stning udru kører IA incl. F

,5 9 8 . 5

Racerskole / banelicens 2017 21./22. august FDM Jyllands Ringen Husk det er den sidste racerskole i 2017

Se mere på: www.racerskoler.dk

Spa rco m. i Rallyhj nter comelm kr. 4 .

Sp – RF 7arco Sky WC hjelmarbon

kr.

K-6 Arai Cjelm kart h ,kr.

3.895

995 ,-

6.595 ,-

Kurser & Racingudstyr Racingu Aut. Sparco forhandler

Allingskovgårdsvej 2, Grauballe • 8600 Silkeborg • Telefon 20 21 99 96 • Mail: info@seagaard.com Alle tilbud er så længe lager haves og incl. moms, excl. fragt

Derudover har vi naturligvis alt i SPARCO udstyr. Se mere på: www.racingudstyr.dk

D e t e r i kke p å en i d y l li s k s kovvej, der races på, men de ri m od en l i ge s t r ækni ng ved et af Dan marks største k ra f t væ r ker .

“

T e kst: Mort en A lstrup. Foto : J okum T ord Larsen.

“

Skal jeg være ærlig, så var det lidt tilfældigheder

Be nt Ha rt v i g se n fra Borg e ri ni t i a t i v e t og L e ne Je nse n fra d ra g ra ci ng . d k u nd e r e t a f de ma ng e st a rt e r v e d å re t s D M- pre mi e re i st re e t ra ce v e d K a l u nd b org . Be nt Ha rt v i g s e n s h ov e d a nsv a rsområ d e v a r a l t omkri ng d e n 201 me t e r l i g e a cce l e ra t i onsst rækni ng , h vo r d e t t i l g e ng æl d v a r L e ne Je nse n, d e r som l øb sl e d e r re g e re d e .

To verdener mødes – o

et var to vidt forskellige verdener, der sidste år fik knyttet kontakt til hinanden, da Borgerinitiativet under Foreningen Kalundborg kom i dialog med DASU-klubben dragracing.dk. Men sammen fik de skabt synergi og glæde for begge parter. For lokalområdet i den vestsjællandske by og for drag racing-sporten i Danmark.

autosport - nr. 3

”Foreningen Kalundborg har til formål at skabe noget mere liv og flere aktiviteter i området,” fortæller Bent Hartvigsen fra Borgerinitiativet, der er en undergruppe i foreningen. ”Vi kom i kontakt med en gruppe indehavere af amerikanerbiler, som søgte et nyt sted til deres træf. Vi fik så nys om, at der var interesse for at lave noget street race.”

Denne form for motorsport og brug af biler var nærmest ukendt territorium for Bent Hartvigsen. ”Jeg kendte ikke så meget til det, og jeg må indrømme, at jeg ikke selv kører i så fancy en bil, at jeg kan være med,” siger han. ”Skal jeg være ærlig, så var det lidt tilfældigheder, men det er også sådan, at nogle ting opstår.”’ ”Det var via Mopar Meet i

Mørkøv, at vi snakkede med nogle fra miljøet og mødte Søren Madsen (formand for dragracing.dk og DASU’s drag racing-udvalg, red.). Der har været noget street race i København, og så tænkte vi, at det kunne vi godt arrangere herude.” Velvillighed i kommunen ”Det startede ved, at borgerinitiativet henvendte sig til os og

Et street ra ce - l øb som d e t , d e r b l e v a fv i kl e t i K a l u nd b org , t i l t ra k og så b i l e r a f d e n me re h i s t o r is k e a r t .

og synergi opstår spurgte, om vi ville arrangere race,” fortæller Søren Madsen. ”Vi lavede et amerikanerbilstræf, og så kørte vi det første løb i juli sidste år. Vi skulle lave selve arrangementet – altså det sportslige – og de stod for at opsætte hegn og styre publikum.” ”Når jeg normalt arrangerede løb, stod jeg selv for alt med hegn, mad og tilmelding. Her står vi i

dragracing.dk kun for afvikling, og det er blevet et godt samarbejde.” Borgerinitiativet sørgede for den lokale forankring og meget af det praktiske arbejde i forbindelse med løbet. ”Vi har faktisk mulighederne i området, fordi der er et suverænt sted mellem DONG og Statoil ved Asnæs, som er perfekt at køre på det, og det er et rigtig godt sted,

hvor der også er plads til publikum,” siger Bent Hartvigsen. ”DONG og Statoil var med på den, og så var det også et sted, der er ganske hyggeligt, fordi det ligger et sted, hvor der også er træer, og så er der en lang lige strækning. Der er ingen beboelse, så det er et suverænt sted at være. Vi har også mødt stor velvillighed i kommunen, og politiet har været meget

hjælpsomme.” ”Vi har lavet en beredskabsplan ud fra vores erfaringer, og vi har lavet ansøgninger, men det er Borgerinitiativet, som selv har stået for promoveringen af løbet lokalt,” understreger Søren Madsen. Fra et til tre løb I 2016 blev der kun kørt et enkelt street race ved Asnæsværket og nr. 3 - autosport

Der var også plads til at varme dæ kken e godt op in den start.

raffinaderiet, men premieren gik så godt, at der var et ønske om, at juletræet, de hurtige biler og alt det andet skulle vende tilbage i år. Tre datoer blev fundet og sat på kalenderen, og da det første løb blev kørt i maj, var det med Lene Jensen fra dragracing.dk som løbsleder. ”Jeg var ikke med sidste år, men da jeg kom, var jeg vildt overrasket over den positive lokale opbakning,” siger hun. ”Borgerinitiativet lavede al afspærring og sørgede for hegn. Vi skulle kun sørge for løbet. Man havde arrangeret med den lokale Kvickly, som kom og lavede mad, og de sørgede for forplejning til officials. Vi skulle kun komme med racepakken. Det var meget imponerende.” Det uorganiserede street race-miljø forbindes ofte med anarki, mens drag racing i DASU styres efter paragrafferne i reglement 8. ”Folk kunne rigtig godt lide den måde, vi afviklede det på, og at det var professionelt og meget godt organiseret. Det var de reaktioner, som vi fik,” siger Lene Jensen. ”Vi får også lidt andre folk ind til sådan et street race end til de store, mere professionelle løb. Jeg fornemmede, at der faktisk kom en del fra lokalområdet og en del fra oplandet.” Udover deltagerne i løbet skulle der også tænkes på tilskuerne, og her er der sket en opgradering i forhold til år 1. ”Første gang havde vi en noget mindre tribune, og vi fandt ud af, at publikum havde svært ved at

autosport - nr. 3

se banen, da det hele jo foregår på gadeplan,” siger Bent Hartvigsen. ”Så i år lavede vi en større, hvor der kunne stå 1.200-1.400 mennesker på. Det var med hjælp fra et stilladsfirma, som leverede stilladserne, og så var der frivillige til at stille op. Det tog en hel aften at køre materiel frem til området.” Muligt andre steder Bent Hartvigsen har ikke fortrudt, at han tog kontakten til den organiserede del af sporten, og at Borgerinitiativet kastede sig ud i at arrangere street race. ”Det er bare at springe ud i det. Det kom vi i hvert fald til at gøre,” siger han og har nogle gode råd, hvis man i andre områder gerne vil arrangere street race. ”Man skal finde stedet. Man har brug for 4-500 meter, som er rimeligt lige, og så skal man sørge for at få kommune og DASU med ind over fra starten, så man har en god planlægningsface. Men det er fysisk tungt med betonklodser, der skal

” K om’ b a r’ d o’ . ” O ffi ci a l s fra d ra g ra ci ng . d k st od for d e n sport sl i g e a fv i kl i ng a f D M- pre mi e re n.

opstilles som sikkerhedsafspærring i startområdet, og så skal man have ret mange frivillige. Vi skal køre tre løb i år. Der var 25-30 i gang i maj, men vi skal helst op på 50 for ikke at tære for kraftigt på folk.” Lene Jensen mener også, at Kalundborg-modellen kan udbre-

des til andre steder i landet. ”Det kræver, at der er en kommune eller en lokalforening, som vil hjælpe med det praktiske,” siger hun. ”Det kunne være en god mulighed for f.eks. udkantskommuner, som gerne vil have noget mere aktivitet i lokalområdet.”

N o r s ke Sond r e Ev jens For d Fiesta er et eksempel på e n bi l fr a d en ny e R X2-klasse, som f år premiere på N y s u mb anen.

T e kst: Å g e K eseler K irk eterp. Foto: Micke Fransson .

@rally x nordic

Norden rykker i rallycross S

peedway-disciplinen på løst underlag – RallyX – stormer frem i Norge og Sverige, som altid har været toneangivende på globalt, europæisk og nordisk plan inden for denne banesports-disciplin. Samtidig har promotor-firmaet IMG samt svenske STCC været frontrunnerne i strømliningen af RallyX-arrangementerne og dermed kunnet skære gennem eventuel vanetænkning i rallycross-verdenen. Nyeste tiltag er RallyX Nordic, som i 2017 afvikles som et skandinavisk mesterskab over seks afdelinger. I 2018 bliver det derimod et nordisk mesterskab, når finnerne bliver en del af løbskalenderen. STCC-organisationen (Swedish Touring Car Championship) har således taget RallyX Nordic under sine vinger, idet svenskerne har spottet nogle stordrift-fordele. Nysumbanen i Danmark arrangerer fjerde afdeling af RallyX Nordic 2017, og forhandlingerne herom er foretaget af det rutinerede MNJ-makkerpar, Kaj

Storgaard og Finn Knudsen. Kaj Storgaard konstaterer: ”Nysum har et godt ry i nordisk rallycross, hvorfor man gerne gæster Himmerland, selv om Danmark for øjeblikket ikke har kørere i hverken SuperCar (4WD) eller RX Lites (RX2). Der forventes ca. 10 RX2-racere til start i Danmark, selv om der har været nogle logistiske forhindringer omkring en lille smuttur til Canada!” Dansk debut

RX2-raceren får hermed debut på dansk kridt, grus og asfalt. Silhuet-raceren jonglerer med 310 hestekræfter i motorrummet, som overføres til det vekslende underlag med firehjulstræk. Finn Knudsen supplerer: ”Vi var oppe som tilskuere ved RallyX Nordic-premieren 2017 på den norske Grenland-rallycrossbane (lidt uden for Skien) sidst i april. Her gik RX2’erne virkelig til stålet, og de præsterede omgangstider, som kun var fem procent langsommere end i SuperCar.” RX2’eren blev lanceret af Avitas

@rally x nordic

Motorsport (i Tyrkiet!) tilbage i oktober 2012. I første omgang tydede meget på, at den hurtigt ville forsvinde fra rallycross-scenen igen, da startfelterne ikke var imponerende. Men med stædig ihærdighed fra det toneangivende svenske team Olsberg MSE tegner RX2’eren nu til at blive et fuldgyldigt pitstop i rallycross, som lukker noget af det økonomiske gab mellem f.eks. Super 1600 og SuperCar. Kaj Storgaard opridser historikken: ”Raceren er nu så etableret i World RallyX-familien hos IMG, at den bliver sendt af sted til Canada for at promovere WRX-konceptet. Nogle RX2’ere befinder sig derfor i nogle containere på Atlanterhavet, når vi blænder op for RallyX Nordic på Nysumbanen den 19. august (der bliver ikke kørt om søndagen). Derfor tæller afdelingen ikke med til det nordiske mesterskab, men mange kørere har slået i fronthjelmen og vil alligevel komme til start.”

Live i svensk tv

MNJ har stor erfaring omkring samarbejde med TV-mediet, idet rallycross-stadionet har været involveret i syv udgaver af Zulu Djævlerace, og i år har arbejdet sammen med Kanal 5. Finn

Knudsen konkluderer omkring TV-dækningen: ”STCC har etableret en flot samarbejdsaftale med SVT1-kanalen således, at der sendes næsten tre timers direkte TV (15.00-17.45) fra semifinalerne og finalerne. Forhåbentlig bliver der ikke brug for nødopkald på mobiltelefon i Sydhimmerland denne eftermiddag, for al kraften bliver formentlig suget ud af mobil-nettet, idet live-sendingen også kan ses på svtplay.se. I løbsledelsen får vi derfor en udfordrende opgave med at få tingene til at glide kvikt og smertefrit!” RallyX Nordic køres sammen med 2017-finalen i NEZ-mesterskabet for rallycross, hvorfor pitten på Nysum bliver fyldt til sidste græstue. Kaj Storgaard har taget ja-hatten på: ”Vi ser dette store arrangement som et fornuftigt løft til dansk rallycross. Forhåbentlig motiverer det også nogle danske teams til at tage springet til RX2, for ellers får vi måske lidt svært ved at fastholde en RallyX Nordic-afdeling i Danmark.” Publikum får desuden mulighed for et gensyn med den norsk/svenske knægt Oliver Solberg, som har taget springet direkte fra crosskart til SuperCar i RallyX Nordic, hvor gutten i skrivende stund ligger i front. Som søn af den tredobbelte verdensmester Petter Solberg er der basis for overlevering af nogle cowboy-tricks til Oliver, som også er i fuld gang med at snuse til rally! nr. 3 - autosport

T e kst og f oto: Åg e K eseler Kirketerp.

D e r ligger ikke noget b estemt bag farvevalget, men K e n net h B r ian S ør ens ens biler kan altid kendes på d e n sor t e far v e og gr ønne stribe.

Kenneth fightede tilbage med drømmejob

ødebiler i folkerace kan bruges til mange ting, men dog ikke til at bringe en ny DASU-medlemskandidat til verden. Men midtjyden Kenneth Brian Sørensen spotter dagligt efter denne biltype, når han kører rundt som chauffør for reservedelsfir-

autosport - nr. 3

maet Autoparts. ”Fødebilen ligger i den grå økonomiske zone, hvor den er for frisk i karosseriet eller god i motoren til egentlig at blive skrottet, men samtidig kan den ikke gå gennem næste syn. Den kan så enten være basis for en folkeracer eller levere

gode reservedele,” siger han. En kammerat smittede Kenneth Brian Sørensen med folkerace-bacillen tilbage i 2003, og han startede i klasse 1 med en Opel Ascona. Allerede året efter skiftede midtjyden til klasse 2 med en Peugeot 205 GTI: ”Jeg blev samtidig lokket til

at køre med i DM-serien, og dette mesterskab er herefter virkelig gået mig i blodet. Jeg kørte således alle mesterskabsafdelinger i perioden 2004-2014. Jeg har to gange DMbronze i klasse 2 og et DM-sølv i klasse 1 på samvittigheden.” Gennem fire år blev faderen, Brian H. Sørensen, også lokket med nogle af DM-turene, for senior blev også ramt af FR-bacillen. Maja Jacobsen skulle også prøve sin mands fritids-sport, men manglede åbenbart lidt benzin i blodet: ”Jeg prøvede en folkeracer ved et Åbent Hus-arrangement, hvilket fik sønnike Mike til kærligt og spontant at udbryde Mor. Du kører alt for langsomt,” fortæller hun. ”Jeg har derfor valgt at hygge om Kenneth, Mike og hans lillesøster Melanie under motorløbene. Jeg er dog

K e n n e th B r ian Sør ensen har stort set v æ r e t a t find e i folker ace-feltet siden 2 0 0 3 . H u st r uen M ajas akt iv e rolle bag e t r a c e r r at s t op p ed e, d a s ønnen Mike s a g d e s i n ufor b ehold ne m ening.

“ Diskusprolaps førte til pause I 2015 fik Kenneth Brian Sørensen en wake up-oplevelse. ”En drilsk diskusprolaps satte en brat stopper for mit daværende arbejde samt også motorsporten,” forklarer han. ”Jeg scorede efterfølgende et drømmejob, som bringer mig rundt i bilernes By, Silkeborg, og hvor jeg derfor stadig kommer i nærheden af mange potentielle fødebiler. Ude på landet kikker jeg selvfølgelig også efter, hvor der nu står en bil uden plader og blomstrer.” Maja Jacobsen er imponeret over jernviljen hos sin mand: ”Hurtigt konstaterede han, at det var svært at undvære de mange spændende oplevelser i folkerace. Heldigvis kan en diskusprolaps helbredes med en intensiv træning, hvor det først og fremmest gælder om at få motion og styrke ryggens muskler. I

hverdagen skal man desuden undgå uhensigtsmæssig overbelastning ved løft.” ”Lægen lovede mig, at jeg på et tidspunkt fik mulighed for at genoptage motorsporten,” supplerer Kenneth Brian Sørensen. ”Det har været en god psykisk gulerod på de dårlige dage, hvor man mest af alt hellere ville have lidt ondt sig selv. Genoptræningen har også bevirket, at jeg smed nogle kilo.” Efter et års genoptræning var midtjyden klar til 2016-sæsonen, som dog viste behov for yderligere pleje af ryggen, som mere eller mindre krævede et ekstra års motorsports-ro, selv om det blev til enkelte løb gennem året. Folkerace-koordinator Under motorsportspausen har Kenneth Brian Sørensen taget tørnen som koordinator for folkerace til DASU’s banesportsudvalg. ”I princippet er jeg blot budbringer,” siger han. ”Alle folkerace-kørere har mulighed for at sende mig forslag til forbedringer og justeringer af

reglementet. Det er teknisk og fysisk umuligt at foretage en egentlig afstemning omkring forslagene. Den endelige version af forslagsmailen til banesportsudvalget er derfor en kvalificeret vurdering ud fra samtaler med de banedrivende offroad-klubber.” Blandt de nuværende problemområder i folkerace nævner Kenneth Brian Sørensen tre. ”I den obligatoriske auktionsrunde efter løbene bliver der solgt meget få racere. Auktionen er jo en del af folkeraces DNA og har altid fået aggressionerne frem i den kører, som får sin bil bortauktioneret, men i øjeblikket er det ekstra slemt,” siger han. ”For det andet kan jeg mærke på kørerne, at de øffer noget over startgebyret til løbene, som efter fleres mening er ved at nå den magiske smertegrænse.” ”For det tredje er der en vigende opbakning til at køre folkerace, idet startfelterne viser en nedadgående kurve. De ansvarlige bør nok grave alvorligt ned i denne problematik.” Folkeracerne fra Kenneth

“

efterhånden ved at kende mange i og omkring folkerace-teamene. Medvirkende hertil er, at jeg giver en hånd med ved licenskontrollen på Nysumbanen.”

Auktionen har altid fået aggressionerne frem, men i øjeblikket er det ekstra slemt.

Brian Sørensen er sorte med en grøn stribe: ”Farvevalget er lidt tilfældigt. Desværre har jeg ikke selv et værksted til at skrue i racerne, men jeg har nogle gode kammerater, som jeg kan låne og leje mig ind hos. Heldigvis har Maja forståelse for, at der skal bruges en pæn portion timer på skruningen, såfremt konkurrencemateriellet skal være i top.” Om næste generations ambitioner i offroad-sporten fortæller Maja Jacobsen: ”Melanie har snakket lidt om at køre crosskart, men vi har ikke råd til at flytte hende op gennem klasserne. Så det bliver nok folkerace, når alderen er til det. Mike har derimod kun folkerace i hovedet, og han glæder sig helt vildt til om tre år, hvor han får mulighed for at erhverve sig sin første folkerace-licens.” Motorsportspausen har åbenbart givet Kenneth Brian Sørensen ekstra speed. På nuværende tidspunkt ligger han på en delt førsteplads i DM for klasse 2 – efter bortsmidning af den dårligste placering. nr. 3 - autosport

Hvad sker der bag skærmen?

Ikke så lidt skulle jeg hilse at sige. I hvert tilfælde hvis skærmen er den TV-skærm, som du ser live-motorsport fra danske racerløb på.

V-produktion er en kompliceret affære, der både kræver en omfattende stab og en endnu større mængde teknisk isenkram. De direkte transmissioner fra DTC-serien og i det konkrete tilfælde Classic Race Aarhus

autosport - nr. 3

produceres af et selskab, der hedder Minitech. Chefen her hedder Jakob Poulsen, og det er også ham, der koordinerer og styrer slagets gang fra en beskeden container, der er klemt inde mellem to OB-vogne i rækken af kørende materiel på

en stille villavej tæt på banen og Mindeparken i Aarhus. Jakob Poulsen råder over en stab på omkring 25 mand til produktionen, og de har 14 kameraer, som sender signal til OB-vognen (OB står for outside broadcast, red.).

O B - vo g n e n e r c e n tr a l i t v - p r o d u k ti o n e n . H e r fr a k l i p p e s me l l e m k a me r ae r n e o g de r l æg g e s gr a f i k p å , i nd e n uds e n de l s e n s e n de s vi d e r e .

Kameraerne er første led i fødekæden. 11 af kameraerne er fordelt rundt om den 2.595 meter lange bane, nogle langs banekanten, andre højt hævet i tårne eller lifte. Endelig er der to fastmonterede og ubemandede kameraer, et

Foto o g tekst: Ib T rebbien.

P å e n s ti l l e vi l l ave j har i k k e ba r e é n , m e n he l e to O B - vo g n e tag e t o p st i l l i ng.

K a bl e r , k a bl e r , k a bl e r . P r o duk ti o n s s e l s k abe t k an g o dt br ug e e n da g e l l e r t o me d a t r ul l e k abl e r ud, i n de n o p tag e l s e r n e k a n s ta r te .

nede i asfalten og et anden monteret på et autoværn. Det sidste er et håndholdt kamera i området, hvor bilerne holder klar til start. Ud over disse kamerahold har TV2 selv medbragt fire kameraer, heriblandt håndholdte kameraer der følger reporterne Stine Jørgensen og Jacob Hammerholt, og oven over dem alle svæver helikopteren fra TV2 News, så næsten alle vinkler er dækket ind. To forskellige udsendelser Den store OB-vogn er produk-

tionens hjerne og hjerte. En skov af antenner på OB-vognens tag samler sammen med kilometervis af kabler signalerne fra kameraerne rundt om banen. OB-vognens indre ligner en teknik-nørds drøm. Her er monitorog computerskærme overalt og en gruppe koncentrerede specialister, anført af en producer. De skal ikke bare vælge hvilke billeder, der skal sendes videre. De skal også sørge for grafik til skærmen, holde styr på omgangstider og løbende producere slow

I n o g e t, de r m e s t af al t l i g n e r e n to i l e tvo g n , k o m m e n te r e r J e n s Wi nt h e r J r . o g U l r i k J ö n s s o n l ø be n e ti l T V 2 S p o r te n s s e e r e .

nr. 3 - autosport

T V 2 S po r t en har et eget kam e ra, som f ølger Jacob Hammerholt rundt i p addo c k e n , m e n s de r l a ve s i n te r vi e w s .

motion-billeder og et sammendrag, der skal vises umiddelbart efter, at et heat er overstået. For der produceres faktisk to forskellige udsendelser. I OB-vognen redigerer man et såkaldt host signal, der sendes til videre bearbejdning

dels hos TV2, dels til banens storskærme, hvor det er Minitech, der står for den endelige produktion. Derfor har man også to forskellige hold kommentatorer, der med vekslende held forsøger at overdøve motorernes brølen med en under-

holdende vekslen mellem faktuelle oplysninger og anekdoter. Toiletvogn eller speakerboks? Hos TV2 er den faste stab i kommentatorboksen Jens Winther

jr. og Ulrik Jönsson, der i Aarhus speaker fra en trailer, der til forveksling ligner en toiletvogn. Men så vidt vides lykkes det duoen at afvise alle trængende, der i løbet af weekenden flåede døren op… Banes egne kommentatorer, Bo Caspersen, Morten Alstrup og Claus Ebberfeld, er lidt bedre stillet. De sidder med udsigt til startområdet og vagt udenfor døren. Fælles for alle kommentatorerne er dog, at de primært følger begivenhederne på forholdsvis små monitorer. Og så har vi hørt fra en sædvanligvis pålidelig kilde, at kommentatorernes brændstof undervejs består af rigelige mængder cola, squash, vand og Matador Mix ad libitum. Det forklarer måske også, hvorfor der som oftest er to kommentatorer: en til at tale og en til at tygge. Og alt dette munder ud i en totaloplevelse af løbene, som kun kan overgås, hvis du selv overværer løbene direkte ved banen – med udsigt til en storskærm.

F l e r e s te de r l an g s ban e n e r d e r l a v e t hul l e r i he g n e t, s å tv- k a me r a e r ne k a n k o m m e he l t tæt p å be g i v e nh e d e r ne .

autosport - nr. 3

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

r her

race Lej din

Fabriksvej 24 • 8544 Mørke www.graabaekracecars.com Tlf. 28 44 54 20 Find os på facebook

Aquila Racing Cars Aquila Synergy Cup har i denne sæson afviklet to succesfulde løb. Først på Padborg Park og senest i Karlskoga i Sverige, hvor der blev kørt løb på Gelleråsen. Kørerne i Aquila Synergy Cup tæller overvejende danske, men også kørere fra Sverige og Tyskland. Aquila Synergy er en talentklasse i dansk motorsport og må i den grad betegnes som et springbræt for talentfulde kørere. Klassen har således produceret ikke mindre end 4 DTC kørere og 2 kørere til Formel 4 klassen. Udover at fungere som rugekasse for dygtige kørere med talent, er klassen en yderst spændende klasse, hvor alle kørere har mulighed for at konkurrerere på lige fod uden den helt store investering. Hos Aquila Synergy Cup er det kørerens egenskaber og talent, der afgør resultatet - ikke hvem der kommer med det største budget. Udover løb i Sverige deltager kørerne ligeledes i et meget stort løb i Litauen, hvor der forventes mere end 100.000 tilskuere samt stor mediedækning I denne sæson fortætter man med fokus på talentudvikling. Kørerne får desuden mulighed for at prøve kræfter med udenlandske racerbaner. Men også bilerne er der selvfølgelig fokus på for at optimere forholdene for alle kørerne. Derfor er samtlige Aquila Synergy biler blevet opdateret i form af spjældhuse og de er dermed blevet endnu hurtigere. Vi arrangerer jævnligt testdage så man kan prøve denne unikke og sjove bil. kontakt venligst Dan Suenson.

www.aquilaracingcars.com • E-mail: dan@aquilaracingcars.com • Phone: +45 4052 1130

Nissens opsang Ved Dansk Motorsport Award i Herning afleverede Kris Nissen et kærligt svirp til den danske bilsport. Autosport satte ham stævne for at uddybe sine synspunkter. Tekst og foto : Å ge K e s e l e r K irk e t e rp.

iels-Kristian ’Kris’ Nissen har gennem mange år været en del af tysk motorsport. Samtidig har sønderjyden sine meningers mod, samt stædigheden og overblikket til at forfølge dem. Dette bevirkede i 2003, at han blev headhuntet som chef for VW’s motorsports-aktiviteter. I ni år – frem til 2012 – var han bl.a. med til en succesfuld satsning i Dakar-rallyet, hvilket blev fulgt op med introduktion af VW Poloen i World Rally Championship. Volkswagen har altid været toneangivende i rally-sammenhæng, men aldrig på VM-topplan. Fætteren Audi havde ti VM-titler i 1983 og 1984 på CV’et, men nu tog VW revanche med fire verdensmesterskaber til Sébastien Ogier (VW Polo R WRC) i streg (2013-2016). ”I 2012 følte jeg et stort behov for et pitstop,” siger den 56-årige dansker.” WRC-satsningen var på dette tidspunkt på vej mod fuldt ladetryk, hvorfor jeg overlod styringen til andre gode folk i VW-koncernen.” Kris Nissen har naturligt en stor og vidtforgrenet kontaktflade i tysk motorsport. Sønderjyden har derfor også gennem årene været medvirkende til at åbne vigtige team-døre for danske racing-talenter. Selv om bopælen er i Schweiz, har Kris Nissen alligevel fingeren godt på pulsen i dansk asfaltbanesport. Derfor var han ikke bleg for at aflevere en optaktstale – med kærligt svirp – til Dansk Motorsports Award 2017 i Herning. Tro på det ”Jeg snakker lidt ud af maven - og lidt ud af hjertet. For lidt over 40 år blev jeg inficeret af en uhelbredelig sygdom, som på dette tidspunkt var udbredt i Danmark, men måske knap så kendt. Sygdommen er i dag – i hele Verden og også i Danmark – meget stor – og heldigvis – for den hedder benzin i blodet. Jeg har derfor glædet mig til DMA 2017, hvor vi for en enkelt aftens skyld kan blande benzinen med alkohol,” siger han. ”Det er nok en usund blanding, hvorfor jeg håber, at alle de unge mennesker – alle dem der allerede har vundet noget og dem der fremover vil score sejrspokaler – vil holde sig lidt tilbage med alkoholen og så forstå, at motorsporten er en virkelig sport – en meget alvorlig sag. Og så håber jeg, at vi ældre mennesker, som er begyndt at få lidt mave – og tyndt hår – at vi også kan forstå, at vi frem over skal passe på motorsporten. Den er nemlig blevet lidt for dyr, og på mange områder kører man det samme – igen, igen, igen og igen! Det har nok været en af årsagerne til, at vi har færre tilskuere ude på motorbanerne, og at vi har færre bag fjernsynsskærmene.” ”Til alle jer unge vil jeg sige: Bliv ved med at tro på det, kæmp for det, gør en god indsats! Til os

autosport - nr. 3

andre: Vi skal bag kulisserne sørge for, at reglementerne bliver udviklet på en måde, så omkostningerne kommer ned! Og for organisatorerne af løbene, og dem der transmitterer i fjernsynet: I skal sørge for, at der bliver mere underholdning – for motorsporten hører til underholdningen!” På dette tidspunkt vidste nok kun Kris Nissen ham selv, at han var åben for et nyt comeback i dansk motorsport. Hans forrige danske satsning lå helt tilbage i 1999 med en VW Beetle i den dengang nystartede løbsserie, Danish TouringCar Championship (DTC). Sønderjyden blev opfordret af Casper Elgaard fra Massive Motorsport til en vurdering af en ung dansk kørers evner for at gøre fyldest i Dansk Thundersport Championship. Enden på det hele blev derimod, at Kris Nissen selv fik den endelige gejst til at køre med i DTC anno 2017. God dansk idé En lun sommeraften – midt forberedelses-hurlumhejet ved Classic Race Aarhus – uddyber Kris Nissen sine synspunkter fra Dansk Motorsport Award. ”Det er virkelig stort, at dansk motorsport er kommet tættere på publikum med de to bybaner,” siger han. ”Vi skal derfor have i baghovedet, hvordan vi får publikum lokket med ud på de permanente asfaltbaner. Såfremt dette er fysisk muligt, bør banelayouterne justeres, så der bliver bedre muligheder for overhalinger.” I forbindelse med sit comeback har Kris Nissen også oplevet et unikt dansk tiltag. ”Jeg har spottet en unik dansk banesports-opfindelse i de såkaldte sprintheats, strafbane. Dette er en fornem løsning til at give kørerne et rap over nallerne ved de mellemalvorlige forseelser på banen, og specielt når straffen kan blive effektueret i selve løbet – frem for en kalkuleret tidsstraf på resultatlisten. Der er noget godt i, at placeringerne over målstregen afspejler motorløbets slutfacit,” fremfører han. ”Strafbanen er et godt kompromis mellem den løftede dommer-pegefinger og en stop-and-go-straf. DASU burde promovere dette tiltag på FIA-niveau, idet det ikke anvendes i andre lande.” ”På europæisk plan er banesporten blevet dyrere for de professionelle racingteams og kørerne. Det har bl.a. baggrund i, at nogle de toneangivende banesports-nationer er lidt nede i en bølgedal. Italien og Frankrig mærker en vis tilbagegang, og også England inde i en lille krise i øjeblikket, hvorimod Tyskland efter min mening holder fuldt ladetryk, selv om flimmeret omkring ECU-normtesten (diesel-skandalen, red.) selvfølgelig også kan mærkes her.” Kris Nissen kørte i 2001 og 2002 med i den tyske V8 Star-løbsserie. Han er derfor ikke uvant omkring en silhuet-racer med masser af hestekræfter under motorhjelmen: ”DTC-raceren

er et godt koncept, idet den identiske opbygning uden glasfiber-silhuetten holder udgifterne nede. Den giver køreren nogle udfordringer, fordi den er uden traction control og ABS-bremsesystem, og samtidig har den forholdsvis mange hestekræfter. Der er kun fire gear til rådighed, og med et forholdsvis kort første gear. Dette bevirker, at man stort set kører alle sving med andet-gearet, men det er selvfølgelig ens for alle.” Gode startklasser Kris Nissen konstaterer, at han mangler at få fjernet lidt motorsports-rust: ”Det er en god oplevelse, at DTC-klassen er yderst jævnbyrdig, og hvor de unge kan give de etablerede kørere kamp helt frem til målstregen. Det er meget bedre frem for at en lille håndfuld kæmper om sejren – den næste håndfuld på en god dag scorer en podieplacering – og resten aldrig kommer i top ti, simpelt hen fordi der er for stor forskel på konkurrencemateriellets ydeevne.” Single seateren på europæisk plan er inde i en fase, hvor Formel 4 bliver etableret i de respektive nationer: ”I Danmark er antallet af F4-chauffører heldigvis på vej op, og det skal helst op omkring 15. F4-klassen er en god mulighed til at sammenligne potentialet for de enkelte kørere. Når jeg ser tilbage min egen motorsports-karriere, så har årene i daværende Formel Ford været godt givet ud.” Danske Aquila Cars har introduceret Synergyraceren som et mellemstop fra karting til F4. ”Jeg har set raceren hos Dan Suenson i Gram, men har endnu til gode at se den in action. Det er en fornuftig og billig løsning til at afgøre, hvorvidt den unge kører har potentiale til asfaltbane-sporten. Jeg har dog pointeret over for Dan, at man i version 2.0 burde skifte fra en brugt motor og gearkasse til fabriksnyt materiel. I et samarbejde med en bilimportør kan det sikres, at disse to vigtige komponenter er nye og ensartede, for der kan godt være forskelle fra år til år. Enhver bilfabrik med respekt for sig selv har op til 3-4 leverandører således, at man ikke bliver afhængig af nedbrud på en enkelt fabrikslinje.” Som et sidste indspark på Strandvejen i Aarhus konstaterer Kris Nissen, at man i Danmark kan lære noget af den tyske DTM-organisation: ”I Tyskland er man gode til at skabe mer-tilstrømning af tilskuerne. Simpelt hen ved at arrangere f.eks. koncerter og boksekampe i ryttergården/pitten. I billetprisen er så indbefattet fri mulighed til at kikke motorløb, når man nu alligevel er kommet hjemmefra ud til motorbanen.” Kris Nissen brænder stadigvæk for asfaltbanesporten og er derfor næsten dagligt i telefonisk kontakt med Massive Motorsports chef Casper Elgaard.

K r i s N i s s e n ha vde s i n da tte r me d so m gr i d g i r l , da s ĂŚs o n e n i M a s c o t D a ni sh T h u nd e r s p o r t C ham p i o n s hi p bl e v sk u d t i ga ng p ĂĽ FD M J y l l a nd sr i nge n.

Genvejen til

Formel 1

T e kst : P eter Nyg aard . Foto: Grand P rix P hoto, Renault F1.

5-årige Christian Lundgaard er blevet optaget i Renaults Formel 1 juniorprogram og er dermed kørt ind på en direkte genvej til motorsportens kongeklasse. Andre unge danskere med F1-ambitioner som Noah Watt, Nicklas Nielsen og Frederik Vesti bør hurtigst muligt lægge sig i Lundgaards slipstrøm. De unge kørere, der får succes i

autosport - nr. 3

D a nske C h ri st i a n L u nd g a a rd ( nu mme r to f r a ve n s t r e ) e r i kke e ne om a t v ære me d i R e na u l t s jun io r p r o g r a m .

Formel 1 i dag, er alle uddannet i et etableret teams juniorprogram (se boks). Alle Formel 1-teams har i dag juniorprogrammer, der skal finde og oplære fremtidens stjerner. Juniorprogrammerne er skruet forskelligt sammen, men ingen af dem fungerer som en gavebod. I de første år yder F1-teamet typisk rådgivning med hensyn

til karriere, fysisk træning, kost og så videre, men der er sjældent tale om økonomisk støtte. I hvert fald ikke direkte, men når en ung kører kan kalde sig F1-junior, er det nemmere at få sponsorer i tale, så også økonomisk har det betydning, at være med i et juniorprogram. Fra teamets side handler det om at sikre sig fremtidige

stjerner – og helst til lærlingeløn. Det er ingen tilfældighed, at juniorprogrammerne dukkede op, da lønningerne til de største Formel 1-stjerner begyndte at eksplodere. I stedet for at bruge hundredvis af millioner på at hyre en etableret stjerne, var det billigere at uddanne dem selv. Juniorkører-kontrakterne løber derfor typisk over en længere

K e vi n Magnus s en kom i nd I Formel 1 vi a Mc L a rens juni or p r ogr am .

årrække, der betyder en relativt beskeden løn for de kørere, der når helt frem til Formel 1. I forhold til deres resultater var både Lewis Hamilton og Sebastian Vettel, der blev juniorkørere for henholdsvis McLaren og Red Bull allerede som 11-årige dårligt lønnede i deres første Formel 1-sæsoner, hvor de stadig kørte på lærlingeløn. Mange kørere involveret

Red Bull juniorprogram startede for alvor for omkring ti år siden, hvor rigtig mange Formel 3-kørere havde Den Røde Tyr på deres hjelm og bil. Og dét er faren ved et juniorprogram. De etablerede Formel 1-teams kaster så store net ud, at de fanger rigtig mange unge kørere. Men det er som regel kun en eller to der kommer hele vejen frem til Formel 1, og listen over Formel 1-juniorer, der aldrig fik chancen i kongeklassen, er uendelig lang. Et lille land som Danmark kan byde ind med Marco Sørensen (Renault juniorkører 2009, Lotus juniorkører 2013-15) og Max Klinkby-Silver (Caterham juniorkører 2011-12). Men samtidig har juniorprogrammerne også skabt Danmarks to mest succesfulde Formel 1-kørere. Jan Magnussen blev i 1994 testkører for McLaren, og selvom han kun fik et enkelt løb for teamet som stand-in for en sygdomsramt Mika Häkkinen, kom han videre til en fast kontrakt med Stewart-Ford. Kevin Magnussen blev allerede i 2009 juniorkører for McLaren, som han debuterede i Formel 1-VM

med i 2014. Hos Red Bull, der i mange år har haft det mest omfattende juniorprogram, overtog man ligefrem Minardi for at have et Formel 1-team til at afprøve de nye talenter. Vitantonio Liuzzi, Scott Speed, Sebastien Bourdais, Jaime Alguersuari, Sebastien Buemi og Jean-Eric Vergne fik alle chancen hos Toro Rosso, men blev kun parenteser i Formel 1-historien på grund af Red Bulls nådesløse jagt på fremtidens superstars. Men indenfor samme ramme skabte energidrik-giganten også Grand Prix-vindere som Sebastian Vettel, Daniel Ricciardo og Max Verstappen, der alle startede hos Toro Rosso, inden de blev rykket op på førsteholdet Red Bull.

plads til ham,” siger Alessandrro Bravi til Autosport. ”Christian er et af de mest spændende talenter fra karting. Ligesom de andre medlemmer af vores juniorprogram er han udvalgt på grund af sine fremragende resultater,” forklarer Renaults Formel 1-chef Cyril Abiteboul.

”Det er et afgørende sæson for mig, for efter karting er det min første sæson i formel-racing. Renault vil forberede mig fysisk og mentalt på kommende udfordringer, og det er fantastisk at have støtte fra et team af denne kaliber,” tilføjer Christian Lundgaard.

Er én blandt seks

I dag er Christian Lundgaard én blandt seks Renault-juniorer, og der skal ske små mirakler, hvis mere end én af de seks får en stor Formel 1-karriere. Den hårde kamp blandt kørerne i de forskellige juniorprogrammer betyder, at det er vigtigt at have en stærk, personlig manager. Lundgaard har Alessandro Bravi som personlig manager. Italieneren har fået placeret unge Lundgaard hos Renault og er allerede med i Formel 1-paddocken som manager for McLarens Stoffel Vandoorne. ”Renault havde egentlig valgt kørere til deres juniorprogram, men jeg arrangeret et møde mellem Christian og teamledelsen. De blev så begejstrede over hans modenhed, resultater og målrettethed, at de også fandt en

Ma rco Søre nsne n h a r i t o omg a ng e v ære t i nd e i u d v i kl i ng sprog ra mme r for F orme l 1- t e a ms. I 2009 b l e v h a n ( i mi d t e n t i l h øj re ) præse nt e re t a f F l a v i o Bri a t ore i forb i nd e l se me d d e t d a v ære nd e R e na u l t - t e a m. nr. 3 - autosport

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

Foto: Benny Skou

19.-20. august 2017

Karting - Fyns Karting Center - SKK - Åbent løb MRC - Hillerød - HRCR Dragracing - Flughafen Husum, D - DCD - DM-løb Karting - Korsør Kart Bane - KKK - DRMC-løb

20. august 2017

1. juli 2017

Karting - Korsør Kart Bane - KKK - 50 års jubilæumsløb

Juli

August

1.-2. juli 2017

5.-6. august 2017

Karting - Thy Karting Center - TMS - DRMC-løb MRC - Odense - ORCM - DM-løb

8. juli 2017

Streetracing - Asnæsværket - DRDK - DM-løb

9.-16. juli 2017

Karting - Klippans Gokartbana - ASKH - Træningslejr

22. juli 2017

Rallysprint - Svebølle - KOMO - NCC Rallysprint

Asfaltbaneløb - Bellahøj Park - ASKH - Copenhagen Historic Grand Prix - Historisk DM-løb Karting - Barmosen Gokartbane - SAK - SM-løb Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Rotax Nordic DRMC-løb Offroad - Skærbæk - MSS - Autospeedway

6. august 2017

MRC - Regnbuebanen - GRC - DM-løb

10. august 2017

27. juli 2017

Klubrallykursus - Ribe - VOM - Torsdagsrally

Klubrallykursus - Haderslev - MSS - Torsdagsrally Orientering - Køge - KOA - Køge Å-løbet 2017 - O-Sport Cup-løb

27.-29. juni 2017

11. august 2017

Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS - Motorsportsfestivalen - DM-løb

Rallysprint - Fårvang - KOM - Fårvang Rallyshow

12. august 2017

Hill Climb / Klubrallykursus - Vejle - HMS - Munkebjerg Sprint Rallysprint - Randers - RAS - YM Vest-løb Streetracing, Dragracing - Skive Lufthavn - DCD DM-løb Offroad - Løvelbanen - VMKA - FR Cup Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - DM-løb

13. august 2017

Hill Climb - Vejle - HMS - Munkebjerg Hillclimb

21. august 2017

Orientering - Bjerringbro - BOAS - August-løbet - DJF-løb

24. august 2017

Klubrallykursus - Odense - KDAK/F - Torsdagsrally

25. august 2017

Klubrallykursus - Silkeborg - HMS

26. august 2017

Minirally - Give - GMK - Sydjysk Rally Hill Climb - Silkeborg - HMS - Dansand Classic Sprint Karting - Løvelbanen - VMKA - Karting - Kart Cup Nord-løb Klubrally light - Slagelse/Sorø - SAS - VSM-løb Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - Begrænset løb

26.-27. august 2017

Karting - Sønderborg Racing Center - AGK - Jyde Cup-løb Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS - DM-løb og FR Cup Rally - Vestjylland - DOFS - Broken Axle Trophy - 4x4

27. august 2017

Orientering - Nordsjælland - VAS - O-Sport Cup-løb Klubrally - Mors - MMS - JFM- og SpeedNord-løb MRC - Tølløse - MMRC - DM-løb

Foto: Steen Jeffers

Foto: Allan Christiansen

12.-13. august 2017

Karting - GoKarting, Brøndby - BGK - Lukket løb Rallysprint - Valby - BMC - YM Øst-løb Klubrallykursus - Nørre Alslev - NFMS

17. august 2017

Karting - Barmosen Gokartbane - SAK - Lukket løb

18.-20. august 2017

Asfaltbaneløb - FDM Jyllandsringen - AAS - GP Danmark - DM-løb

5.-6. august 2017

Klubrally - Struer/Holstebro - LOMS - Jysk-Fynsk fejde - JFM- og SpeedNord-løb

autosport - nr. 3

19. august 2017

Klubrally light - Holbæk - HAMO - Gislingeløbet - VSMløb Offroad - Nysumbanen - MNJ - NEZ-løb Orientering - Vejle - AAS - Circle K Løbet - DM- og JFMløb

27. august 2017

MRC - Tølløse - MMRC - DM-løb

www.yokohama.dk

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

Gokart Dragt fra

Godkendt Startpakke 2017

5495,-

SKY RJ-7i carbon Hjelm m / intercom

Godkendt

6995,-

1295,-

Club X1 Gokart Hjelm

Gokart Støvle ra f

589,-

Hjelm og HANS 6 Punkt sele

1495,-

Godkendt AFFF Brandslukning fra

Godkendt sæde 1495,-

890,-

fra

Se GoKart Udstyr på www.lindebjergracing.dk

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Alle priser incl moms

4995,-

850,-

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk