Autosport 3-2018 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT Nr. 3 - 2 0 1 8

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Passion for Fiat 128 To italienere hĂŚger om en undseelig bilmodel fra deres hjemland

Ring

44 20 2

Vælg Tryg og få ekstra fordele

0 90

Som medlem af DASU får du ekstra fordele hos Tryg DASU har indgået en fordelagtig aftale med Tryg om forsikringer, der er tilpasset motorsportsentusiaster. Aftalen giver dig op til 30 % rabat på dine forsikringer, hvis du samler dem hos Tryg. Vi giver automatisk dækning ved farlig sport på vores børneulykkesforsikring og du kan få stilstandsforsikret din gokart. Tal med vores erfarne rådgivere og få en skræddersyet forsikringsløsning. Læs mere på tryg.dk/partner/dasu

LEDER

Kernen i DASU er klubberne Jeg vil gerne starte med at takke klubberne for den store støtte og gode diskussion, vi havde, da vi afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde i maj. Det var rigtig vigtigt for os at ændre vores regnskabsår, så det følger kalenderåret. Ændringen letter udarbejdelsen af regnskabet, og regnskabsperioden passer nu med vores samarbejdsparters. En af disse samarbejdsparter er DIF, som yder et ikke ubetydeligt tilskud til DASU hvert år. Et tilskud, som vi bruger til at støtte op omkring motorløb og udvikling. Jeg har skrevet om det før. Vi har indgået en aftale med tre strategispor (lettere at være medlem, tiltrække nye, fastholde eksisterende), som i løbet af nogle år kommer til at afgøre den støtte, vi får i fremtiden. Vi ser selvfølgelig helst, at støtten stiger, og bestyrelsen har derfor skrevet disse strategispor ind i sportsudvalgenes kommissorier, så vi alle arbejder for de samme mål, ligesom vi i fællesskab følger op på disse regelmæssigt. Men lad os være ærlige over for hinanden. Vi får kun succes med strategisporene, hvis vi alle arbejder tæt sammen, bestyrelsen, sportsudvalgene og klubberne. Kernen i DASU er klubberne, og kun hvis klubberne kan og vil, kommer der udvikling i dansk motorsport. En klub i dag er en anden størrelse end den var for 20 år siden, måske er klublivet blevet mere udfordret. Jeg er ikke i tvivl om, at det kræver en stor indsats i dag at drive

en klub og alle dens aktiviteter. Vi skal derfor alle støtte op omkring klubberne og gøre det så let som mulig at drive en klub, så vi frigør hænder til at drive udvikling på klubniveau. Et godt eksempel på udvikling er ATK-certificering i karting, og her har vi netop certificeret den første klub (læs mere om det på side 28-29). Jeg er sikker på, at certificeringen kommer til at hjælpe klubben både med at tiltrække nye medlemmer, men også med at fastholde medlemmerne, fordi klubben udvikler sig. Og jeg håber naturligvis, at flere klubber vil følge efter. Men når klubberne skal udvikle sig, må vores sportsudvalg også udvise en større villighed til at give klubberne muligheden for at prøve nye ting af. Her må vi nok erkende, at der er stor forskel på, hvordan udvalgene arbejder i dag. Vi skal tillade, at klubberne tester reglementerne i klubløb. Så er jeg sikker på, at der er større mulighed for, at vi udvikler unionen i den rigtige retning. Ture Hansen og jeg tager stadig på klubbesøg for at høre om klubbernes udfordringer og fortælle om, hvad vi arbejder med i DASU. Vi har sendt en række invitationer ud, som vi ikke har fået svar på. Jeg håber, at det er fordi, invitationerne er blevet fanget i et spamfilter og ikke fordi klubberne synes, at det er irrelevant. Hvis du som klubleder synes, at vi skal besøge din klub – og det går for langsomt med, at vi inviterer os selv – er I også velkommen til at invitere os. Vi kommer rigtig gerne. Det er sommer, og der er faktisk ikke lang tid til, at vi afholder vore ordinære repræsentantskabsmøde, og som altid har vi brug for kandidater. I år vil vi gerne have, at kandidaterne bruger lidt tid på at præsentere sig selv og hvad de gerne vil med DASU og deres specifikke sportsgren. Anderledes end vi normalt har gjort, hvilket selvfølgelig også kræver lidt mere af klubberne og kandidaterne. Mere om dette senere. Husk at vi alle brænder for dansk motorsport, men vi skal blive endnu bedre til at tale sammen, endda tale mere sammen. Det vil helt sikkert hjælpe med til at udvikle vores sport. Fortsat god sommer. Henrik Møller-Nielsen Formand

På forsiden:

Francesco Aversa i fuld fart i sin gule Fiat 128 Giannini under årets Classic Race Aarhus. Foto: Henning Smed.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2018 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2018 er 31. august (#4), 26. oktober (#5) og 14. december (#6).

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk.

Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk.

Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk

Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Skribenter og fotografer

Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

nr. 3 - autosport

Foto: Ib Trebbien

K lu b rall y

14-16

Klubrally på el?

INDHOLD Asfaltbane 6-8 Erfaren herre mangler succes i én klasse

Offroad 36-37 I gang med sin anden karriere

I farten Stort og småt omkring bilsporten

10-12

Asfaltbane 40-42 Hvor realistisk er et dansk F1-løb?

Bilorientering/rally 23 Familietrio med forskellige interesser

Asfaltbane 44-45 God start på andet år for den danske Haas-kører

Historisk 24-25 Ikke alle italienske biler er Ferrarier

Asfaltbane 46-47 Trods hårdt tab kæmper Casper T. Hansen videre

Karting Tilbage i sporten efter 22 års fravær

26-27

Asfaltbane 48-49 Når man er lige ved at få sin Le Mans-debut

Karting 28-29 Første klub ATK-certificeret

DASU 50 Det kan du opleve i de næste måneder

Offroad 34-35 Familieteam går imod strømmen

autosport - nr. 3

R all y

Foto: Jokum Tord Larsen

20-22 Sidder konstant i en rallybil

D rifting

Foto: Morten Alstrup

En eks-verdensmester med meninger

K arting

30-32 Foto: RD Photo

DRIFTING

38-39 Danskere pĂĽ Europa-turnĂŠ

nr. 3 - autosport

D e n sidst e af de mang e st a nda rdv ognst it l e r b l e v h e nt e t i Y ok oh ama Su pe r C u ppe n.

Å g e K eseler K irk eterp.

Åge Keseler Kirketerp, Gitte L und Jo h ans e n .

Kim lever motorsporten helt ud Kim Lund Johansen har effektivt afluret de danske asfaltbaners forskellige særheder, hvilket er dokumenteret med syv DM-titler i fire forskellige klasser hen over ELLEVEÅRS-PERIODEN 2006-2016. Derfor HAR DE DANSKE fans nok undret sig over, hvorfor midtjyden endnu ikke har knækket setup-koderne i MASCOT Danish Thundersport Championship. Få baggrundshistorien om Madbull Racing, når Autosport afdækker de faktiske realiteter i et privatteam i dansk asfaltbanesport anno 2018.

autosport - nr. 3

@ F DM DT C

@ M adbullracing

Ef ter en 2017- f inish , de r k u nne h av e f å e t mang e t il at læ gge sport e n på h yl de n, k æmpe de K im L u nd Joh anse n sig trods b ru d på rygg e n t il b a g e t il e n pl ads i D T C f eltet.

ftervirkningerne fra et alvorligt trafikuheld tilbage i 1989 var tæt på at have forhindret Kim Lund Johansen i at komme i gang med asfaltbanesporten på først to og senere fire hjul. ”Gennem et helt år lå jeg i gips, og en overgang var jeg lam i den ene arm. På dette tidspunkt var jeg lige blevet udlært VVSmontør, så jeg bed tænderne sammen for at genvinde min fulde førlighed, men det var virkelig en sej fight.” Uheldet skete på en motorcykel, og han bestemte sig efterfølgende for, at han ville tilbage i MCsadlen – men kun på ensrettede veje(!). Sammen med kammeraterne begyndte han derfor at køre Road Racing på bane: ”Heldigvis havde jeg ikke tabt MC-sutten, og det blev samtidig starten på 12 spændende motorsports-år på to hjul. Indsatsen kulminerede i 1999 med den ultimative sæson

med 26 løbsweekender rundt omkring i hele Europa.” Road Racing har aldrig haft oceaner af konkurrence-tid på de danske motorbaner. Det hektiske konkurrence-halvår indbefattede fuld DM-sæson, men der blev kun et enkelt besøg på henholdsvis FDM Jyllandsringen og Ring Djursland: ”En løbsweekend startede typisk onsdag aften, hvor natten blev brugt til køre frem til motorbanen. Vi var så hjemme i Danmark mandag nat/morgen. Vi var tre ungkarle, som havde givet hinanden håndslag på, at Road Racing-drømmen skulle leves helt ud dette år. Det var desuden kun muligt med en yderst forstående arbejdsgiver og sponsor, Intertech.” Mæt af Road Racing Motorløb vindes og tabes ofte i forberedelserne til racet. For Kim Lund Johansen bød de 12 år i

sadlen på intens fysisk træning, hvor den dovne sved hurtigt fordampede: ”Masser af boksetræning, styrketræning samt løb dannede grundformen til at være skarp i de afgørende situationer på motorbanen. Samtidig blev kosten nøje sammensat af de rigtige ingredienser - inklusive masser af grøntsager,” husker han. Midtjyden var i mellemtiden flyttet til Linå og senere Voel, og fra begge steder kan man næsten spytte over til FDM Jyllandsringen. Det var derfor nærliggende at skifte til firehjulet motorsport, da der opstod en konkurrence-mæthed i Road Racing efter den heftige 1999-sæson, som i øvrigt omfattede fuldt dansk, svensk og nordisk mesterskab samt seks EM-afdelinger. ”I 2001 hjemkøbte jeg en Toyota Corolla GT og startede i forgængeren til Yokohama 1600 Challenge. Jeg fik også nye

mekanikere, og teamet oplevede noget af et kulturchok i forhold til Road Racing. I den tohjulede motorsport blev setup-fiduserne ikke holdt så tæt ind til kroppen, men nu skulle vi lære det hele igen – helt fra bunden. Toyotaen gav mig mange racing-udfordringer, idet den både styrede og bremsede dårligt. Spurgte man så tre konkurrenter til råds, fik man fire forskellige svar. Raceren blev derfor solgt igen, fordi den aldrig var aspirant til den positive del af min aftenbøn.” Kim Lund Johansen skiftede herefter til en Peugeot 106 GTI, hvilket også betød knækning af koden til frontresultater – med DM-firer i 2002 samt DM-sølv i 2003. Titler på stribe ”Allerede i 2005 prøvede jeg første gang kræfter med DTC, hvor vi som privatteam scorede en nr. 3 - autosporT

Nu mang l e r K im L u nd Joh a nse n b l ot at f å k næk k e t k ode n i D T C - se rie n.

” H va d g ør v i lige?” K im Lund Johan sen i samråd med sit mekan ikert e a m e t und er et af år et s løb i MASCOT DTC- serien .

fornuftig tiendeplads sammenlagt,” siger midtjyden, der herefter scorede syv DM-titler frem til 2016: to titler i Advan Cup, en i Renault Clio Cup, to i Citroën D3 Cup og to i Yokohama Super Cup. ”Renault Clioen var virkelig en positiv oplevelse som racerkører. Den var bygget fuldt ud til race, men man skulle huske at få bagdækkene gjort varme. Det tiltalte mig også, at alt var plomberet på raceren, hvorved slutresultatet udelukkende blev afgjort af ratkuskens evner fremfor hans pengepung.” Lige siden Road Racing-dagene havde en olm tyr været racingteamets logo, som derfor i 2009

autosport - nr. 3

skiftede navn til Madbull Racing. ”I 2017 fik vi igen lyst til at prøve kræfter med MASCOT Danish Thundersport Championship,” siger Kim Lund Johansen, hvis forrige forsøg i 2008 endte med en smadret Seat Leon efter en rulletur på Sturup Raceway. ”Vi gik ydmygt til opgaven og valgte igen at opbygge ekspertisen internt i teamet frem for den dyrere løsning med tilgang af DTC-specialister. Herved var vi selvfølgelig også forberedt på, at det blev en fight op ad – en stejl – bakke. DTC-raceren er en pæn udfordring, hvad angår setup. Sæsonen blev dog heller ikke bedre af, at rammen ikke var helt i vater.” Madbull Racing havde til Yoko-

hama DM-finalen 2017 fået løftet nogle flige til setup-udfordringerne og lå derfor i midterfeltet og fightede om placeringerne: ”For enden af langsiden på FDM Jyllandsringen gik jeg på bremsen, og den røg bare helt i bund! Med omkring 200 km/t på speedometret tog jeg nogle hurtige beslutninger. Jeg forsøgte at motorbremse bare lidt og tænkte Jeg skal bare ikke frontalt ind. Jeg fik drejet raceren en smule og røg sidelæns i sikkerhedsbarrieren med over 30 g. Slutresultatet blev brud i ryggen, et brækket ribben, en kraftig hjernerystelse samt et hul i låret. Fejlen blev senere spottet til at være en knækket bremseslange i bag.” Kim Lund Johansen bed imidlertid tænderne sammen og svor: ”Det er sørme ikke på den måde, at jeg skal sige farvel til motorsporten. Derfor gik vi i gang med at finde de økonomiske midler til en ny DTC-racer. Men genoptræning og en irriterende karosseri-detalje gjorde, at vi ikke fik mulighed for at teste i foråret. Fabrikken havde således leveret en Ford Mustang-forende og en Chevrolet Camaro-bagende!” Ved DM-premieren 2018 på FDM Jyllandsringen kunne midtjyden nemt være blevet gråhåret på en enkelt løbsweekend: ”I to af heatene spandt DTC-raceren bare rundt for mig! Som racerkører får man derfor nemt tanken Så dårlig kan jeg da heller ikke være blevet til at køre motorløb? Som held i

uheld blev fejlen fundet ved det efterfølgende Classic Race Aarhus. I træningen begyndte raceren bare at ryste helt vildt, som om vi havde påfyldt højpotent kængurubenzin. Det viste sig, at bagtøjet efter en racing-skade hos forrige ejer var blevet svejset forkert sammen.” Kim Lund Johansen ser nu frem til, at han igen kan bide skeer med midterfeltet i MASCOT DTC-serien. Målsætningen for Madbull Racing er old boys-titlen som MASCOT Cup-mester. T rods pa rt ou t k ort e t t il d e d a n s k e a sf a l t b ane r e r de t og så bl e ve t t i d t i l f amil ie l iv e t me d e n dat t e r , e n s ø n o g e n b onu sdat t e r.

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

r her

race Lej din

Fabriksvej 24 • 8544 Mørke www.graabaekracecars.com Tlf. 28 44 54 20 Find os på facebook

Nick Martens Rugaard Lystrupvej 19 • 3550 Slangerup Døgn telefon: (+45) 20 23 31 77 www.nicksauto.dk

A sfalt b ane

I FARTEN

Da anden afdeling af OK Mobil1 Legend Car Cuppen blev kørt på Ring Djursland, oplevede den nye kører Ronni Pedersen de fleste køreres mareridt. For enden af banens trapper kunne han ikke stoppe sin racer, som ikke bare ramte autoværnet, men også røg over det og havnede på den del af banen,

som ligger bag autoværnet. Ronni Pedersen fik svære kvæstelser – som dog ikke vil medføre mén – men også kvæstelser, som medfører lang tids genoptræning. Men kammeraterne i OK Mobil1 Legend Car Cuppen ønsker at se ham på banen igen, så det, der startede som

et sammenskudsgilde til en buket blomster på sygehuset, endte som en indsamling på 8.450 kroner til nye stumper. Og så smed Lars Bohnensach Ebbesen lige en Legend-ramme oveni puljen, så Ronni Pedersen har noget at bygge, når han måtte føle sig klar. Alstrup

I sit fjerde forsøg lykkedes det Michael Christensen som den ottende dansker at vinde Le Mans, da han sammen med Kevin Estre og Laurens Vanthoor vandt GTE Pro-klassen. Sejren markerede et hattrick for køreren, som to gange tidligere er blevet kåret som årets bilsportskører, da han nu har vundet alle tre langdistanceklassikere efter sejre på Sebring og Daytona.

A sfalt b ane

Foto: Morten Alstrup.

Hattrick til Christensen

Foto: Lars Bohnensach Ebbesen

Kammeraterne bakker ham op

Alstrup

A sfalt b ane

240 sider om to løb Kan man skrive en 240 sider lang bog om to løb, der til sammen tog to timers at afvikle og gik over 224 kilometer? Spørger man Carsten Frimodt, er svaret ja, for det er det, han har gjort med sin seneste bog, der dækker de Formel 1-løb, som i 1961 og 1962 blev kørt på Roskilde Ring. Forfatteren har

allerede skrevet to tykke bøger om banens historie, og de to Formel 1-løb fylder således reelt 44 sider af bogen, mens resten anvendes til dels optakt, dels portrætter af de deltagende kørere. De fleste fans af denne periode kender sikkert disse historier, men får her adgang til en lang stribe historiske fotos, som ikke hidtil har været udgivet. Bogens vejledende udsalgspris er 298 kroner. Alstrup

Foto: Kristian Rasmussen

H istorisk

Årets Classic Race Aarhus faldt sammen med HKH Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag, og det fik flere af deltagerne – her Steffen Lykke Gregersen – til at dekorere deres biler med en lykønskning. Alstrup

autosport - nr. 3

DASU

Racerlykønskninger

Nyt regnskabsår På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i slutningen af maj blev det enstemmigt vedtaget, at DASU ændrer på sit regnskabsår, så det fra næste sæson følger kalenderåret. Hidtil er regnskabsåret gået fra oktober til september, men det har medført et stort arbejde med periodisering, da to af unionens tætte samarbejdspartnere – Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark – begge følger kalenderåret. Vedtagelsen betyder, at indeværende regnskabsår forlænges fra 12 til 15 måneder, hvorefter man til nytår går over til at følge kalenderåret. Alstrup

den såkaldte DRC-racer, som han byggede sammen med Leif Jørgensen, inden han kastede sig ud i et nyt projekt, der som de følgende bar navnet Corami. Der var tale om en Formel Ford 1600-racer og

godt et årti senere stod han også bag først en Formel Ford 2000-racer og så en hel klasse med åbne, to-sædede Corami-sportsvogne, hvor motorerne bl.a. kom fra Fiat Uno-modellerne. Alstrup

Foto: Jesper Lebak Larsen

En af dansk bilsports Georg Gearløs-typer, Otto Larsen, er død i en alder af 77 år. Otto Larsen stod i gennem 70’erne og 80’erne bag flere danske racerbilskonstruktioner, hvor den første var

A sfalt b ane

Otto Larsen 1940-2018

A sfalt b ane

Foto: Bo Skovfoged.

DASU-podcast DASU har lanceret en podcast, der med fotojournalist Jan Sommer, sportschef Bo Baltzer Nielsen og relevante eksperter tager lytterne med gennem de mange spændende facetter ved motorsporten. Først og fremmest når det gælder Formel 1, Kevin Magnussen og alle de andre verdensstjerner, men også med drys af up and coming-talenter, teknik, træning og meget, meget mere. Podcasten hedder Det ternede flag og kan downloades fra Soundcloud og iTunes.

Skovfoged

DET STORE TAL

2.600.000

Foto: Roland Magnusson.

Kroner er den omsætning, som Ørnedalsbanens aktive og publikum skaber gennem overnatninger og indkøb i banens lokalområde. Det viser en business case, som Sæby Erhvervsforening har lavet sammen med handelsstanden, turistforeningen og de lokale motorsportsklubber. Ifølge Kim Müller, formand for Sæby Erhvervsforening, er det et forsigtigt skøn baseret på interviews med en lang række af de involverede parter.

I Autosport #2 / 2018 kunne vi fortælle om nogle af fordelene ved det nye tracking-system, som anvendes til at følge bilerne i danske rallyer. Men ved Anderup El Rally dukkede en ny anvendelse op, som vi ikke havde beskrevet. ”Det var en dårlig oplevelse mandag morgen efter løbet at blive kontaktet af Fyns Politi, der kunne berette om talrige klager over deltagere i løbet, der angiveligt ikke kørte efter forholdene på transportstrækninger på de små sydfynske veje,” fortæller løbsleder Niels Erik Jørgensen ”Jeg besluttede mig for at analysere data fra vores tracking-system for at be- eller afkræfte klagerne, og desværre var klagerne fuldstændigt berettigede.” Rekorden var en maksimumfart på 114 km/t for en deltager på en transportetape mellem stop på en hastighedsprøve og start på den efterfølgende, men yderligere atten deltagere havde ifølge tracking-systemet haft hastigheder over 90 km/t. ”Deltagerne bag topresultaterne er til stor skade for rallysporten i Danmark, og det skal stoppe nu,” slår Niels Erik Jørgensen fast. Ved det efterfølgende Djurs Rally kikkede løbsledelsen løbende på de registrerede hastigheder i tracking-systemet, og de udløste fem-minutters straffe til en række kørere for overskridelse af hastighedsgrænserne. Alstrup

R all y

Hurtig de forkerte steder

Ans Vognmandsforretning Blåbærvej 6 • 8643 Ans By

Tlf. 86 87 00 39

nr. 3 - autosport

1945-2018 fra 2008 blev den lune nordjyde medlem af Vejsportsudvalget i DASU. Udvalgsformand Ole Skov ser tilbage: ”For Verner Hald var rimelighed og retfærdighed nøgleord. O-kørerne bør sende ham mange venlige tanker, idet han var tovholder i at få løbskalenderen bokset på plads. Utallige gange har Verner Hald forhandlet med klubberne omkring at få DM, JFM og SM fyldt ud til værdige mesterskabsserier. Opgaverne i udvalget blev loyalt effektueret, og som oftest krydret med nordjysk humor.” Gennem de sidste mange år var Verner Hald chauffør for sønnen Erik, og far/søn nød deres fælles fritidsinteresse.

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP

Da Verner Hald den 22. april afgik ved døden mistede dansk bilorientering en trofast og utrættelig organisator af både små og store bilstifinder-løb. I 1973 blev han medlem af KDAK Sport Nordjylland, som gennem alle årene har været funderet i Brønderslev. Som chauffør for Hans Østergaard fik han interesse for at sammenstrikke ruter i bilorientering og blev senere indlemmet blandt en yderst eksklusiv lille skare løbsledere, som ikke normalt sidder bag kortbordet ude på ruterne. Verner Hald havde altid øjne for, at først yde og senere nyde er en vigtig trangfølge i alt organisationsarbejde. Gennem næsten to menneskealdre var han en ihærdig formand for KDAK/N, og

Bilorientering

Verner Hald

Keseler Kirketerp

K arting

Foto: Morten Alstrup

Første udlænding er virkelig god og udfordrende,” siger den 25-årige kører fra Sandnes nær Stavanger. ”Jeg vil rigtig gerne køre en fuld sæson i Dansk Super Kart.” ”Dansk Super Kart er mit første internationale løb som senior, men jeg kørte et i Sverige i en af de mindre klasser.” Alstrup

Dansk Super Kart handler ikke kun om de danske kørere, men også om at tiltrække kørere fra udlandet for at skabe et højt konkurrenceniveau. Årets første udlænding i serien er norske Espen Vedø Dam. ”Der er meget få deltagere i Norge i KZ2-klassen, men konkurrencen i Dansk Super Kart

STÆRKE TILBUD PÅ SÆDER OG SELER Racerskole / banelicens 2018 16./17. august FDM Jyllands Ringen

Se mere på: www.racerskoler.dk

-20%

på all

e typ e som e r sæder og s r på l ager. eler,

Kurser & Racingudstyr Aut. Sparco forhandler Allingskovgårdsvej 2, Grauballe • 8600 Silkeborg • Telefon 20 21 99 96 • Mail: info@seagaard.com Alle tilbud er så længe lager haves og incl. moms, excl. fragt

Derudover har vi naturligvis alt i SPARCO udstyr. Se mere på: www.racingudstyr.dk

”Jeg er official”

M ort e n Alstrup . Jokum T ord L ars e n .

Nathasja Iversen er en af de første officials, deltagerne møder på Ring Djursland. Her sidder det 25-årige medlem af Skanderborg Motor Orienterings Klub nemlig i licenskontrollen. H v or d a n b le v d u o f f icial? ” J e g e r nær m es t fød t ind i en motorsportsf amilie. Da jeg va r l i l l e og ikke s å gam m el, måtte jeg ikke væ re of f icial, s å n a boens s øn, s om ogs å kom f ra en racergal f amilie, o g j e g b lev t il Team Skrald , hvor vi samlede af f ald op på t i l s k u er p lad s er ne. S ener e man glede der n ogen til at overr æ k k e p okaler , og s å b lev jeg spurgt, om jeg ville varetage l i c e n s kont r ollen p å Ring Djurslan d.”

H v a d kr æve r d et ? ” M a n skal ikke hav e en lice n sgrad, men det er rart at væ re m ed lem af en klub , for så er jeg f orsikret.”

H v a d b es t å r d ine o p ga v er i? ” O pg a v er ne er at checke, om kørern e har en licen s, som e r g yl dig, og at d et er d en rigtige licen s. Det skal væ re en B - l i c e ns , m en p å as falt b an e h ar vi somme tider oplevet, a t f o l k er kom m et m ed en gammel licen s eller en grun dl i c e n s , m en d en m å d e kun køre på til f olkerace.”

H v a d e r d et b e d s t e ved at væ re offic ial? ” N å r m an kom m er ud p å andre ban er, bliver man an erk e n dt af kør er ne og and r e of f icials. Der er et sammen h old, u de n der er et s am m enhold. Man h ar en f orbin delse, selv o m m an ikke har d en s am me f un ktion .”

H v i l k e nega t ive o p le ve l ser h ar du h aft s om o f f icia l? ” E n g a n g v ar jeg t il et gr id sh ow, h vor en af mekan ikern e s a g de Det er hende den sure kælling fra Ring Djursland. J e g s y n es , at d et v ar s jov t og tæ n kte De har nok ret. Og j o , s å h ar jeg engang s agt til Prin s Joach im, at h an h avde t i mi n ut t er t il at find e s ine papirer, f or ellers ville jeg gå h j e m. Han v ar d en s id s t e, vi man glede.”

F ø l e r d u, a t d e a kt ive v æ rdsæ t t er dit a r be j de s o m o f f icia l? ” De t o s id s t e år har d er v æ ret kørere, som kom med is til o s i l i cens kont r ollen v ed C l assic Race Aarh us. Det varmer o g s å , n år m an læs er p os it ive tilbagemeldin ger på Facebo o k . ”

H v o r d a n kunne d e t b live n emmere for dig a t u d f ø r e d it a r b ejd e? ” I f o l k er ace checker m an ik ke alle køreres licen ser. De r s t oler m an p å, at folk har købt en licen s, og tager s t i k pr øv er . Nu kom m unikerer vi direkte med tidtagn in gen på M e s s enger og s kal ikke ren de f rem og tilbage med pa pi r e r .”

nr. 3 - autosport

Er Hyun dai Ion ic Elect ric e t b u d på f remtiden s bil i rallys port e n? A u t osport prøver at un dersøge d e t .

“ autosport - nr.3

“

Der er ingen tvivl om, at meget, hvis ikke det hele, kører på el om 20 år.

El rykker Tekst Ib Trebbien

I b T r e bbie n , Volks wa ge n .

El-bilerne er langsomt – men sikkert – tilbage i den almindelige trafik og i bilsporten. Autosport har sat rallykøreren Kim Boisen stævne for at høre hans vurdering af el-bilernes muligheder i rallysporten.

”Har m an b at teriern e til det, vil det væ re f an tastisk at k øre l øb i e n e l - b il , f or man h ar int e t a nde t , h v or de r e r s åd an en r es pon s på speederen ,” siger Kim Boisen .

l-biler er ingen nyhed. Englænderen Thomas Parker præsenterede den første bil med genopladelige batterier tilbage i 1884, og det varede ikke længe, før el-bilen holdt sit indtog i motorsporten. Den første officielle hastighedsrekord blev sat med en elektrisk drevet bil. Det skete den 18. december 1898, da franskmanden Gaston de Chasseloup-Laubat nåede op på 92,78 km/t med en Jeantaud Duc. Rekorden stod dog kun til det følgende år, hvor den blev slået af belgieren Camille Jenatzy, der nåede 105.88 km/t ligeledes med en elektrisk bil.

Det var kronede dage for elbilerne. I USA var 38 % af bilparken elektrisk drevet i år 1900. Men fremkomsten af masseproducerede benzinbiler med større rækkevidde og til mere overkommelige priser vendte op og ned på markedet i årene omkring 1. verdenskrig, og dermed sluttede el-bilernes første storhedstid. Nu er el-bilerne langsomt, men sikkert på vej tilbage både i den almindelige trafik og i sporten. Vi har set helt eller delvist el-drevne racere i både Formel 1, Formel E og WEC. Men hvad med rallysporten?

Også anderledes mekanisk

For at få svar på det tog vi først en testtur i en Hyundai Ionic Electric og besøgte en klog mand, Kim Boisen, der ud over at være en hurtig og succesrig rallykører, har bygget biler til både rally og baneløb. En Hyundai Ionic er ikke bygget til race. Den er først og fremmest en kvik og komfortabel familiebil. I forhold til Hybrid-versionerne har en Electric lidt højere motoreffekt, og den accelererer hurtigere, men har lavere topfart. Rent faktisk rykker den næsten 1500 kg tunge familiebil til 100 km/t på under 10 sekunder og

mellemaccelerationerne er ikke mindre imponerende. Overraskende nok har Electric-versionen en lavere vægt end Plug-in Hybriden, men den mest markante forskel rent teknisk finder vi i det bagerste hjulophæng, hvor den rent elektriske version må nøjes med en torsionsaksel, hvor de andre varianter har multilink. Lyden mangler

Og det fører straks til det første spørgsmål. Er el-biler på nogen måde egnet til rallysport? ”Kan det virke og har man batterierne til det, så tror jeg, at det vil være fantastisk at køre i sådan

nr. 3 - autosport

De r s k a l ikke b r uges t il at s k i f t e g e a r i en el-d r ev et b il.

en bil, for man har intet andet, hvor der er sådan en respons på speederen. Den vil være sindssygt hurtig,” siger Kim Boisen. ”Nu kommer man med el-biler i rallycross (fra 2020 red.), og her passer el-motorer jo også perfekt med den løbsdistance, som man kører. Hvis man sad i den som kører, tror jeg det ville være fedt – men udenfor tror jeg, at man vil savne lyden. Der skal nok komme en vældig udvikling, som senere kan bruges på gadebiler. Nu kommer der sikkert nogle batterifabrikanter, der kan se nogle nye muligheder. De knækker jo koden på et eller andet tidspunkt og finder en lettere og mere effektiv måde at opbevare strømmen.” ”Vi har en Peugeot Ion i

Apropos V

olkswagen Motorsports I.D.R er mærkets første 100% elektriske racer. Den er bygget med det erklærede mål at slå rekorden for elektriske biler, da 2018 udgaven af det berømte Pikes Peak hillclimb blev kørt lige inden dette blads udgivelse, men den skal også bruges som forberedelse til en fremtidig rallycross-debut. Raceren ligner mere en Le Mans-racer end en rally- eller rallycross bil. Den deltager i Unlimited-kategorien, hvor der stort set ikke findes begrænsninger i reglementet, så designteamet har

autosport - nr. 3

firmaet. Det er bare sådan en lillebitte el-bil, men jeg tror ikke der er mange andre biler, der kan være med den fra 0 til 60 km/t. Der er respons med det samme i sådan en. Du skal ikke skifte gear. Du har bare to pedaler, som du skal betjene. Sådan en med firehjulstræk må kraft...... være sjov.” Transportetaper en udfordring

Vil el-bilen egne sig til klubrally her og nu? ”Det vil den sikkert. Den vil nok bare være lidt tung. De store problemer lige nu er jo stadig batteriernes vægt og rækkevidden,” siger manden, der i 2012 blev valgt som årets rallykører. ”Rally vil nok blive det sidste sted

haft frit spil. Raceren har to elektriske motorer, der tilsammen yder omkring 675 hk. Efter den første test på Pikes Pike erklærede køreren, Roman Dumas, der tidligere har vundet dette løb tre gange, begejstret: ”Accelerationen og svinghastighederne er meget imponerende samtidig med, at bilen er enkel at køre. Jeg behøver ikke at skifte gear og kan i stedet fokusere på at holde ideallinien.” I 2017 fuldførte en elektrisk bil det 9.000 km lange Dakar Rally. Bilen var designet og bygget til den specifikke opgave. Den havde en 340 hk/ 250 kW-motor og et 150 kWh-batteri. Batteriet bestod af flere moduler, der kunne lades separat for at reducere ladetiden.

el-motorer slår igennem på grund af de mange transportetaper.” ”Men vi har jo allerede set hybridbiler i både Formel 1 og på Le Mans, så måske skal vi også den vej med rallysporten. Og så kan udviklingen flyde videre fra motorsporten til gadebilerne, så det er perfekt, at udviklingen er startet.” VW har bygget en Pikes Peak-racer med to motorer og 675 hk. Den skal i aktion sidst i juni. ”Ja, men det er jo også over en kort distance, men der er ingen tvivl om, at den vil være lynhurtig – og måske lidt kedelig på grund af den manglende lyd.” Har bilbyggeren så nogen anelse om, hvordan man tuner en

el-motor? ”Nej. Overhovedet ikke,” siger Kim Boisen og griner: ”Man skuer vel bare op på potentiometeret? Nej, det har jeg ingen anelse om. Det er vel bare flere vindinger i motoren, så den bliver større, men så bliver den jo også tungere. Man kan se hvordan udviklingen går med CNC-maskiner, der også er drevet af el-motorer. De bliver mere og mere effektive for hvert år samtidig med, at de bruger mindre strøm. Den udvikling vil de selvfølgelig også kunne bruge i bilindustrien.” ”Der er ingen tvivl om, at meget, hvis ikke det hele, kører på el om 20 år,” forudser Kim Boisen.

@true cousins

M ort e n A lstrup .

Med 400 volt ned ad dragbanen

Glem alt om Shell V-Power, 102 oktan-benzin købt syd for grænsen eller nitrometan. Der er også andre energikilder, som dur i dragracing, og det har de to fætre Glenn E. Nielsen og Hans-Erik Thomsen bevist med deres True Cousins-projekt. S e l v o m d en er d r ev et af el, er det stadig n ødven digt med en kon ven tione l b u rnou t f or at f å v a rme i b a g dæk k e ne .

ilbage i slutfirserne blev Automobil Sports Klubbens daværende formand Finn Jørgensen citeret for at sige, at ”Folk kommer ikke for at se en gang Ellerter, uanset hvor hurtigt de kører.” Havde han dengang vidst, hvad vi ved i dag, ville han aldrig have sagt det. For race med el er langt mere spændende end det sneglekapløb mellem de langsomme trehjulere, han frygtede. Det er derimod det stik modsatte. Et danskbygget køretøj, der alene har el som fremdrift, har således sat flere rekorder i verdens hurtigste sport, dragracing. Og det går stærkt. Når Glenn E. Nielsen har fået kringlet sin lange krop ind i rørrammen på den sorte TC-X

dragracer og trykker højrepedalen i bund, går det stærkt. Allerede efter 1,1 sekund er de 100 km/t nået, og når distancen på en ottendedel amerikansk mile – 201 meter – er passeret, siger stopuret 4,89 sekunder, mens fartmåleren taler om 235 km/t. Det gjorde den i hvert fald sidste sommer på Malmö Raceway, hvor bilens seneste rekord blev sat. ”Det hele startede egentlig for mere end ti år siden, hvor jeg så noget video med en australsk kvinde, som på en 24 volts motorcykel satte verdensrekord,” fortæller Glenn E. Nielsen. ”Jeg mente, at det kunne gøres bedre og foreslog min fætter Hans-Henrik, at vi skulle bevise det.” Der blev bygget, svejset og

skruet til den store guldmedalje på forskellige konstruktioner på to hjul, hvor det var Hans-Henrik Thomsen, som sad over skrævs og vred gashåndtaget. Og stadig gør det på den elektriske dragbike Silver Bullit. Men der kom også en bil til, og den skulle naturligvis også være drevet af strøm. Ene og alene. Startede på en frisk

”Farten løb kort og godt fra den første bil,” siger Glenn E. Nielsen. ”Udfordringen blev, at jo hurtigere vi kørte, des større blev sikkerhedskravene, og hvis vi skulle bygge videre på det, vi havde, ville det blive for besværligt og for tungt. Så derfor valgte vi at starte på en frisk.” Man var dog forelsket i det

Eagle SS-karrosseri, man havde valgt. Et karrosseri, der i sin tid var blevet udviklet til de populære kitcars, hvor bunden fra en folkevognsboble udgjorde den mekaniske del af bilen. Men ikke på TC-X, som denne dragracer hedder. ”Det var danske All-In Race Cars, som byggede den certifikatsvejsede rørramme, mens vi selv støbte et nyt karrosseri ud fra en form lavet efter den gamle bil,” forklarer Benedicte Jensen, der sammen med Tobias Wiberg Larsen og Thomas Brødbæk udgør staben af faste hjælpere ude på racerbanerne. Og da vi netop er her, er det hende, som starter rundvisningen på den specielle racerbil. ”Vi har 960 battericeller, som nr. 3 - autosport

E n ov e r 50 å r g a mme l V o l vo A m a z o n h a r v ære t donorb il f or s p i n d l e r n e i T C - X - rac e re n.

det til baghjulene, svarer det til 1200 hestekræfter. Vi overfører godt 66 procent af energien, så vi har et væsentligt mindre effekttab end man f.eks. har ved en bil drevet af en benzinmotor, hvor det kun er godt 15 procent af energien, der når de trækkende hjul.” To gange fuld kraft

alle er placeret bag bagakselen. Til at starte med havde vi dem placeret forrest, men vægtfordelingen på 60/40 viste sig ikke at være optimal, så vi ændrede det op til 2016-sæsonen, så vi siden har kørt med en nærmest perfekt 48/52-vægtfordeling.” Motoren – eller rettere motorerne, for der er to af dem – sidder foran. Det er to elmotorer, der startede deres kørende tilværelse i hver sin gaffeltruck, hvor de ved 80 volt leverede det, der svarede til 10 hestekræfter. I TC-X står den på 400 volt og 800 hestekræfter. For hver elmotor vel at mærke. ”Ved hjælp af et kædetræk samler vi kraften fra de to elmotorer og fører dem videre til kardanen, hvor de bliver overført til bagtøjet og baghjulene,” siger

I k k e n o get m ed jer r y cans og tragt, n å r T C -X-r acer en s kal hav e n y en ergi. P å e n halv t im e er b at t er iern e f uldt o pl a de d e.

autosport - nr. 3

Benedicte Jensen. ”Og baghjulene er de traditionelle 31-14-15. En diameter på 31 tommer og en bredde på 15 monteret på 14 tommer fælge.” Anderledes bakgear

Gearkasse er der intet af, men TC-X-raceren har rent faktisk et bakgear. Eller noget, der svarer dertil. ”Når Glenn har lavet sin burnout og skal tilbage til startstedet, trykker han på en knap, og så kommer der strøm fra et separat, mindre 8 volts batteri, som får bilen til at køre baglæns.” På mange måder bringer TC-X-raceren minder om en funny car, selv om den ikke har noget flip-karrosseri. Forhjulene er smalle. Forhjulsspindlerne er fra en Volvo Amazon fra 1967(!).

Skivebremserne stammer fra henholdsvis Kawasaki og Ducati, men det er de to obligatoriske bremseskærme bag på bilen, der sørger for at stoppe den – sekundet efter, at racerbilen har accelereret med 2,6 g. Men valget af strøm som energikilde har også givet de to fætre nogle udfordringer. Det gælder blandt andet ledningsnettet. ”De gælder om at have så lille en modstand mellem enhederne som muligt,” forklarer Hans-Henrik Thomsen. ”Jo tykkere kabler, du har, desto mindre modstand er der, men det gælder også om at have så tynde kabler som muligt, så vi ikke slæber rundt med for meget vægt.” ”Vi har cirka 1200 kW effekt på batterierne, og når vi overfører

Forskellene mellem en konventionel dragster og en eldrevet dragster stopper dog ikke her. ”På en dragster med en traditionel forbrændingsmotor siger man, at motoren er det centrale for bilens præstation. Altså jo større eller bedre motor, des bedre præstation,” forklarer Hans-Henrik Thomsen. ”Men ved en eldrevet dragster er batteripakken det centrale. Det er den, der bestemmer, hvad du kan.” Men der er dog grænser for, hvad man kan gøre med batteripakken. ”Som vi kender batteriteknologien nu, er det nok tvivlsomt, om en elektrisk dragracer kan blive konkurrencedygtig med bilerne fra Top Fuel og de hurtigste klasser. Et batteri, som svarer til at kunne levere 11.000 hestekræfter, er altså meget tungt. Men der er helt sikkert muligheder i fremtiden, som vi ikke kender

F orre st i b il e n f inde r ma n b ag de t o g rønne c ont rol l e re b il e ns t o e l e k t risk e mot ore r, som t il sa mme n v e j e r 212 k il o.

TC-X R a c e re n h ar s ikker hed s b ur s om var det en f un n y car, og Glen n E. N ielse n m å de r f or s no s ig for at kom me på plads.

i dag, så det er svært at sige, hvor langt vi når med teknologien i fremtiden.” At køre dragracing med en eldrevet racer giver også andre udfordringer. ”Vi skal jo også lade batterierne op,” siger Hans-Henrik Thomsen. ”Normalt kan vi lade dem op på en halv time, hvis vi har adgang til to gange 230 volt, men skal vi

have strømmen via en generator, kan det godt tage den dobbelte tid.” ”Bilen kan køre to ture for fuld kraft. Vi kan godt køre flere ture, men den kører ikke så hurtigt på den tredje og fjerde tur. Men hvis vi bare kørte konstant med en fart på 100 km/t, ville bilen faktisk kunne tilbagelægge 150 km på en opladning…”

Chassis: krommolybdæn-rørramme. Højde: 95 cm. Motor: 2 stk. 11 tommers elmotorer på 72 volt. Batteri: 960 celler med effekt svarende til 1600 hk. Startvægt uden chauffør: Vægt af batterier: Vægt af elmotorer: Vægt af karrosseri:

850 kilo. 160 kilo. 212 kilo. 58 kilo.

Ba t t e rie rne me d de re s 9 6 0 c e l l e r e r f l yt t e t t il e n p l a c e ring b ag b ag a k sl e n f o r a t g i ve e n b e dre v æg t f orde l i n g .

nr. 3 - autosport

M orten A lstrup.

Jokum Tord Larsen, Daniel Hortugt , D itt e K amme rs gaard.

De piller sjældent ved rallybilen og får aldrig sorte fingre. De sidder bare lørdag efter lørdag på deres flade og læser kruseduller op fra en spiralblok. Og de har et ordforråd, der begrænser sig til venstre, HØJRE, top samt et begrænset udsnit af talrækken. Fordommene om co-drivere kan være mange, men der er ikke ret mange af dem, som passer. I hvert fald ikke på Ditte Kammersgaard.

APRIL

e n Rally Cimber Rallye 0 2 n Cimber Fr 21 i r ø F L 22 e Arbejd Sø 3 2 e d j e b r A Ma 24 e Arbejd Ti 5 2 e d erige j e Arb On ning Sv ige æ r t r 26 r Codrive træning Sve e To r27 rig Codrive træning Sve e Fr r 28 rig e e iv v r S d Co Lø ing r-træn 29 e iv r d o C Sø 30 Ma MAJ

nien Rumæ n 1 nie æ m Ru Ti 2 nien Rumæ nia Rally On 3 va il s Tran To ally 4 vania R il s n a Tr Fr 5 nien Rumæ Lø 6 e d j e Arb Sø 7 e d j e b r A Ma 8 e Arbejd Ti 9 Fri On ally 10 p El R Anderu El Rally To 11 p Anderu ankrig Fr Fr 12 i t Tes Lø ig Frankr 13 Test i Sø ig r k n Fra 14 Test i Ma ig r k n a r 5 F 1 Test i Ti ig r k Fran 16 Test i On 17 e Arbejd a-sprint To 18 am h o k Yo Fr 19 i r ø F L 20 Sø autosport - nr. 3

30 dage i en co-drivers liv

nden den 25-årige co-driver var nået igennem pinsen, havde hun i år været til start i intet mindre end ti forskellige rallyarrangementer i ind- og udland. ”Det er det samme antal, som jeg kørte hele sidste år tilsammen,” siger hun dagen efter, at hun havde deltaget i et Yokohama-sprint. Og så blev vi på redaktionen nysgerrige. ”På 30 dage har jeg bare haft syv arbejdsdage. Resten har jeg enten brugt på rally eller på at holde fri.” Autosport

fik lov til at tage et kik på hendes kalender, og som du kan se på modsatte side, fylder rally meget i hendes vågne liv. ”Jeg skal nå at opleve så meget som muligt, så derfor har jeg sagt ja til alle de tilbud, jeg har kunnet få,” siger Ditte Kammersgaard. Fire løb i tre forskellige rallybiler med lige så mange forskellige chauffører er det blevet til. Cimbern Rallye kørte hun med Kent Andersen i dennes Honda Civic, mens hun to gange har indtaget observatørsædet i Ib Kraghs Citroën DS3 R5. Og så er det også blevet til en start i det rumænske Transilvania Rally sammen med svenske Adam Westlund i en Hyundai i20 R1. ”Jeg kan godt savne at have en fast chauffør. Men jeg er også beæret over, at jeg har fået lov til at køre så meget, men selv om det er mange forskellige, jeg kører med, giver det hele tiden erfaring. Og det er erfaring,

uanset om det er en hurtig eller en langsom bil, jeg sidder i.” Måler rattet op Ditte Kammersgaard har i de seneste år været til mange udenlandske løb, men ikke altid som deltager. ”Jeg var ude til et løb som tilskuer og valgte så at deltage i præmiefesten for at lære folk og få nogle kontakter,” fortæller hun. ”Ham der Joakim Sjöberg skal du hilse på, var der en, som sagde, så jeg præsenterede mig på det bedste svensk, jeg havde lært mig fra løb i Sverige. Snakker du svensk? Ja, og så holdt jeg kontakten ved lige.” ”Der var så et løb i Rumænien, hvor Joakim Sjöberg ikke kunne

læse noter for en af sine normale førstekørere Adam Westlund, men Joakim havde tiltro til, hvad jeg kunne i mit arbejde. Det sagde jeg også ja-tak til. For at give Adam og mig det bedste udgangspunkt, rejste jeg til Sverige inden for at få noget træning i deres notesystem.” De tre dage i Store Bededagsferien blev brugt på intensiv træning. ”Første dag kørte Joakim og jeg rundt. Han har lavet et system med at tape rattet op med gradueringer, og det blev jeg lært op i. Man måler rattet op med diameter og finder ud af, hvor mærkerne skal være. Et standardrat har typisk en diameter på 40 centimer, og så tager vi udgangspunkt i et skema, hvor man sætter gradueringer på både rat og instrumentpanel. Hvis du er hurtig, tager det 20 minutter, men jeg brugte nok en halv time.” Andendagen blev brugt på at træne noter, og det var først på tredjedagen, at Ditte Kammersgaard mødte sin nye chauffør. ”Vi trænede notekørsel og gjorde så klar til at rejse til Rumænien, hvor vi forberedte os på prøverne på præcis samme måde som ved et løb herhjemme.” Testarbejde i Frankrig Men turen til Rumænien er ikke den eneste udlandstur, Ditte Kammersgaard har haft i den 30 dages periode, hvor Autosport fik lov til at dykke ned i hendes kalender. Dæktest i Frankrig står der skrevet. ”Meget mere må jeg egentlig ikke sige,” fortæller hun. ”Hverken hvilket team, jeg deltager i testarbejdet med, og hvilket dækmærke vi tester.” Men lidt detaljer kommer der da frem. ”Jeg skal primært være ballastvægt. Jeg læser ikke nogen noter, men jeg skal være

@ D itt eK amm ersg aardCodriver

@DitteKammersgaardC odriv e r

nr. 3 - autosport

I Rum ænien gjald t d et Tran silvan ia Rally med Adam Wes t lund i Hy und ai i20 R1.

I sl u t ning e n af april k ørt e D it t e K amme rsga a rd sa mme n me d K e nt A nde rse n i de nne H onda C iv ic .

Ved An derup El Rally stod det på f irh j u l st ræk i I b K rag h s C it roë n D S3 R5.

med for at gøre det realistisk. Så sidder jeg med en maskine, ja, faktisk noget, som kan sammenlignes med en laptimer i banesporten, og så laptimer jeg også omgangene.” ”Vi prøver en given type dæk. Det kan være et blødt dæk. Vi er så på en bane i Sydfrankrig, hvor vi kan opstille en prøve på to kilometer. Det er lidt som man kunne gøre herhjemme på et køreteknisk anlæg men med den forskel, at her er det hele grus. Så tester vi eksempelvis dækkets maksimale ydeevne på kort tid, ligesom vi også tester holdbarheden. Chaufføren giver den max gas, og vi registrerer, hvornår dækket virker, og hvornår man ikke længere kan bruge dækket, og hvor meget tid det så begynder at tabe pr. omgang.” Som en anden bogholder skriver Ditte Kammersgaard ikke blot alle tiderne ned, men også data som

luftfugtighed og temperaturen, så dækproducenten har noget input, når man senere skal give anbefalinger til kunderne omkring bruget af dækket. Igen er jobbet som sandsæk og levende datalogger noget, som er kommet i stand gennem udenlandske kontakter. ”Dette her har taget lang tid. Jeg mødte teamet første gang i 2016, og så har jeg bare holdt kontakten ved lige, indtil de ved et løb spurgte, om jeg ville med. Jeg troede bare, at jeg skulle være tilskuer, men jeg fik at vide Tag lige din hjelm og dit hybridsystem med, så du kan komme i bilen,” fortæller Ditte Kammersgaard. ”I testen var den faste co-driver halvsyg, så jeg hoppede ind i bilen, og jeg er efterfølgende blevet spurgt, om jeg ville komme tilbage.” ”Der er faktisk ikke mange

De t bl e v t il en før s t ep r æm ie med Adam Westlun d i Tran silvan ia Rally.

autosport - nr. 3

andenkørere, som synes, at det er sjovt, for ikke mange gider at sidde ved siden af sådan en dag. Men der er jeg måske lidt Rasmus Modsat. For uanset om du læser noter eller ej, får du fuldfartskilometer i kroppen. På den seneste test har jeg kørt 200 kilometer. Skulle jeg gøre det samme herhjemme, Skulle jeg køre to-og-et-halvt DM-løb. Dette her kan kun give mig fart i kroppen.” Men hvordan får Ditte Kammersgaard sin rallysport til at passe ind med en plads på det danske arbejdsmarked. ”Jeg er uddannet mekaniker og autoteknolog og arbejder hos Toyota-forhandleren Bil&Co, hvor jeg arbejder med Kaizen og kundetilfredshed. Jeg har i gennemsnit 26½ timer om ugen, og jeg kan tilpasse min tid,” forklarer hun. ”Du styrer det bare selv, siger min chef. Jeg

holder selv regnskab, og så længe jeg kan se, at jeg har tid til overs, kan jeg tage af sted i en uge til dæktest. Jeg bruger godt nok mange timer i lufthavne, men jeg er glad for, at jeg har muligheden. For skal det være, så er det nu. Det kunne være fedt at blive fast tester for nogle teams og dækproducenter.” ”Siden jeg lærte Joakim at kende, tilbød han efter lidt tid at hjælpe mig som mentor, da han – som han selv sagde det – kunne se, hvor meget jeg arbejder mod mit mål om at blive fuldtids co-driver. Hvis han ikke var blevet min mentor, tror jeg ikke, jeg havde fået tilbuddet om at køre med Adam. Jeg arbejder stadig sammen med Joakim, hvor han som min mentor hjælper mig med kontakter til nye mulige chauffører og selvfølgelig også med alt codriver-arbejdet i bilen.”

E t f ot o af e n de l af de n t e st b ane , som a nv e nde s, e r a l t , h v a d D it t e K amme rsga a rd h a r må t t e t v ise a f sit f ra nsk e t e st a rb e j de .

Tre brødre Tre medaljer M orten A lstrup.

Morten Alstrup.

i skal vist tilbage til 1993, førend vi sidst havde tre familiemedlemmer, som hver især opnåede en guldmedalje i samme sæson. Dengang var det banekøreren Ernst Schröter og kartingsønnerne Tommy og Michael, som hver vandt guld. Sidste år var det de tre brødre Kenneth, Tom og Frank Kjeldsen. Og også her skete det i forskellige discipliner. ”Tom siger, at hvis man ikke kan komme alvorligt til skade ved et motorløb, er det ikke rigtig motorløb,” lyder det fra Frank Kjeldsen. Han vandt nemlig sin guldmedalje sammen med Kenneth i C-klassen i bilorientering, mens Tom blev Danmarksmester i rally i klasse 3. ”Jeg har da kørt lidt bilorienteringsløb i en Escort,” indskyder han, ”men jeg skiftede snart til manøvre- og specialprøver i først en Datsun 100A og siden hen en Sunbeam 424.” Flere forskellige grene af motor-

sporten har de tre brødre prøvet. Selv om det ikke altid har været den samme på samme tid. ”Da jeg fik kørekort, var Tom begyndt at køre knallertspeedway, og jeg kørte så rundt med ham med knallerten i bagagerummet. Det var i en Volvo 444 fra 1955, og det var lidt svært at få den ind og ud,” husker Frank Kjeldsen. Omdrejningspunktet var den store kronjyske klub Randers Motor Sport, der oprindeligt dækkede sport på både to og fire hjul. ”I klubben arrangerede vi gennem mange år KLG-løbet, hvor vi maksimalt kunne lade 130 hold starte, for det var ikke muligt at afvikle løbet, hvis der var flere. Forskellen mellem bil- og motorcykelafdelingerne blev dog større, og på et tidspunkt blev vi til to separate klubber, hvor jeg i nogle år sad som formand for Randers Auto Sport,” forklarer Kenneth Kjeldsen. ”Men jeg blev i nogle år hos motorcyklerne, for det var stadig det, jeg

K e nne t h , T om og F ra nk K j e l dse n me d de re s gu l dme dal j e r f ra 2017- sæsone n. M e n se l v om de ik k e e r me dl e m a f sa mme k l u b o g h e l l e r ik k e dyrk e r sa mme gre n a f sport e n, h j æl pe r de me d t il a t a f v ik l e l øb , h v or e n b ror e l l e r t o de l t ag e r.

kørte,” indskyder Tom Kjeldsen. ”Det var ikke lige sådan at dele klubben, for den rådede både over en strandgrund, en motocrossbane og en speedwaybane, men vi fik det da delt til sidst,” siger Frank Kjeldsen. Da Tom Kjeldsen havde afsluttet sin karriere på to hjul, blev han atter klubkammerat med sine brødre, da han skiftede til Randers Auto Sport. Men her hvor de tre kronjyder står og vifter med hver deres guldmedalje, er der forskellige klublogoer på deres tøj. ”Jeg er stadig medlem i RAS, selv om jeg nu stiller op i BOAS-tøj,” understreger Kenneth Kjeldsen, da vi bringer hans blå T-shirt med den gule tekst Bjerringbro og Omegns Auto Sport på banen. ”Der var en periode, hvor der ikke skete så meget i RAS. Vi kunne ikke stille hold til hold-DM, og så var det nærliggende at søge over i en orienteringsklub, men RAS er siden kommet godt med igen.” ”Tendensen i dag er vel, at klubberne har én disciplin, som man

så går fuldt ind for,” tilføjer Frank Kjeldsen. ”Det startede egentlig med opsplitningen i den gamle Randers-klub, som blev til RMS og RAS. Vi kunne ikke blive enige, og vi spændte nok for vidt,” siger Kenneth Kjeldsen. ”I klubber med kun én disciplin går man nok også mere fagligt ind for det, man nu engang gør. Da vi startede i sporten, var bilorientering indgangsdisciplinen til bilsporten. I dag er den udgangsdisciplinen og er blevet fødekæden til bedemanden.” Men trods de forskellige klubtilhørsforhold og forkærligheden for hver deres disciplin, spiller de tre Kjeldsen-brødre også en vigtig rolle for, at de hver især kan dyrke deres sport. ”Jeg tager af og til en tidskontrol til et bilorienteringsløb, og nogle gange starter et bilorienteringsløb da også fra mit værksted,” siger Tom Kjeldsen. ”Og Frank og jeg sørger også for, at Tom kan komme ud at køre rally, for vi giver ofte et nap med, når der skal passes en prøve,” slutter Kenneth Kjeldsen. nr. 3 - autosport

T o m æ n d m ed en fælles p as sion – en passion f or Fiat 128. Vin cen zo S ant a ng e l o og F ra nc e sc o A v e rsa f ang e t u nde r C l assic Rac e A arh u s.

Ci vuole passione Når man siger, at motorsport og Italien hænger sammen, tænker de fleste på Ferrari. Men det mærke blev faktisk ikke nævnt med et eneste ord, da Autosport mødte to italienere med hang til biler fra deres fædreland. Det var i stedet deres passion, som gennemsyrede samtalerne. M orten A lstrup.

Hennin g Smed.

ød Vincenzo Santangelo og Francesco Aversa. Begge født i Italien i halvtredserne. Her nåede de aldrig at træffe hinanden. Det var først i det noget køligere Danmark, at det skete. Og det var ikke i motorsporten, men i forbindelse med deres aktiviteter indenfor en anden italiensk lyksalighed: god mad.

autosport - nr. 3

”Jeg har drevet restaurant i Odense siden 1979, og da jeg kommer fra øen Capri, bærer min restaurant dette navn,” siger Francesco Aversa uden at tage spor bestik af, at netop det navn blandt danskere med hang til biler mest er kendt for Fords sportscoupé fra halvfjerdserne. ”Jeg flyttede til Danmark i 1994,” lyder det fra Vincenzo

Santangelo. ”Jeg etablerede hurtigt derefter min grossistvirksomhed Eurosama, hvor jeg importerer specialiteter fra Italien og solgte dem til restauranter. Og det var herigennem, at jeg kom i kontakt med Francesco.” ”Vincenzo leverer vin, mel og alt mulig til mig,” forklarer Francesco Aversa. ”Jeg startede med at køre hillclimb på Munkebjerg

i 1997, og jeg fortalte ham, at hvis han brændte for motorsport, skulle han også gøre det.” ”Jeg sagde nej, for jeg havde jo prøvet det i Italien, så jeg vidste godt, hvad det betød,” svarer Vincenzo Santangelo. I støvlelandet havde han havde nemlig allerede prøvet kræfter med sporten og havde bl.a. i 1988 kørt en tredjeplads hjem blandt 100 startende i

et rally for 4WD-biler fra Palermo til Siracusa. ”Men så begyndte jeg alligevel.” ”I 2005 kørte jeg 1.03,5 på Munkebjerg i min Fiat 126 med en 100 hk Uno-motor.” Senere blev det dog noget vildere, for der er næppe den gæst til bakkeløbet ved Vejle Fjord, som indenfor det seneste tiår ikke har oplevet hans Fiat X1/9 Dallara – en bil, han i 2013 satte banerekord med i 55,7 sekunder. Dominerende model

Men tilbage til der, hvor ideen til denne artikel opstod. Nemlig deres bilvalg til 71-klassen ved Classic Race Aarhus: Fiat 128. Altså hverken Coupé- eller 3P-modellen, men den helt traditionelle 128-model, der ligesom samtidens NSU 1000 i profil lignede en bil, hvor man på afstand ikke kunne bedømme, om den kørte mod venstre eller højre. At spørge dem om dette bilvalg, skulle vise sig at være en halsløs gerning. ”I Italien har Fiat 128 været meget dominerende. Der er udgivet en kæmpestor bog med historien om 128. Den bil er lige så stor som Fiat Abarth,” siger Francesco Aversa. Og da Autosport et par dage efter interviewet med restauratøren besøger grossisten, ligger den tommetykke bog fremme. ”Fiat 128-modellen var meget populær, og Trivellato var en af dem, som tunede på dem,” forklarer Vincenzo Santangelo, mens han begynder at bladre i bogen og vise billeder. Heriblandt fra danske historiske løb. Lige indtil telefonen ringer med Francesco Aversa i røret. Og så diskuterer de to ellers detaljer i bogen. Og om bilerne. Forskellige udgaver

Og detaljer er faktisk vigtige. Om dem går de begge op i. For selv om resultatlisten og det ikke-trænede øje vil sige, at de blot kører race i hver sin Fiat 128, er det en sandhed med modifikationer. ”Min er en original Rally og kommer fra Sicilien, hvor den har været brugt til at køre race,” siger Vincenzo Santangelo og fortæller om det specielle ved Rally-modellen. ”På en rigtig Rally er motorhjelmen sort, og der er også ekstra forlygter på ved kofangeren, men dem har jeg skruet af, når vi kører banerace.” Men under den sorte motorhjelm er der også forskelle i forhold til det, der ligger under Francesco Aversas gule ditto. ”I en Rally ligger der en 1290 cm3-motor, og den har karbura-

Uguale ma diverso Der er gan s ke s må fo r s k e l l e m e l l e m F r a nc e s c o A v e r s a s g u l e F i a t 1 2 8 G i a nni ni og V i n c en z o S an t an g e l o s r ø d e F i a t 1 2 8 R a l l y . K i k p å s k ær m e ne o g b a g l y g t e r ne , o g du er go d t på v ej . M e n d e r l i g g e r o g s å e n s t o r fo r s k e l u nd e r m o t o r hj e l m e n. O g d e n mo t o rh j elm s kal fo r ø v r i g t v ær e s o r t , hv i s d e t e r e n æg t e F i a t 1 2 8 R a l l y . So m også h av d e t o eks tralyg t e r m o nt e r e t fr a fa b r i k k e n.

tor, mens Francesco kører med indsprøjtning.” ”Min bil er faktisk startet med en ganske almindelig 1150 cm3-motor,” bryder Francesco Aversa ind. ”Men jeg har bygget den op som en replika af de modeller, som den italienske tuner Giannini byggede til gruppe 2. Derfor har min bil brede skærme.” Uanset 128-udgave er begge indplaceret i 71-klassen fra 1001 til 1300 cm3. ”Det er en klasse,

hvor både Mini Cooper og Ford Escort GT er utroligt stærke,” siger Vincenzo Santangelo. Og de to italieneres bilvalg har også rejst spørgsmål blandt konkurrenterne. Et af dem fra Fiat Abarth-køreren Sten Laursen. “Men en 128 kan man faktisk køre med en hånd, og hvis jeg nu sætter Michael Outzen i den, skal I bare se,” siger Francesco Aversa med henvisning til en af sine stamgæster på restauranten, den tidligere DTC-kører og

Supertou- risme-mester. Der hersker vist ingen tvivl om, at d’herrer Santangelo og Aversa ikke blot har respekt for sportens rødder og gerne vil være med til at bevare dem, men også har en passion for dem. ”Vi er mange italienere i Danmark. Men vi er kun to, som brænder for motorsport. Det er Enzo og mig,” slår Francesco Aversa fast.

nr. 3 - autosport

E t g a mme l t v e nsk a b og sam a r be j d e e r b l e v e t g e nopl iv e t . Bj arne H a un s k r ue r a t t e r på M ik e M a t h ise ns k a r t .

“

“ M orten A lstrup.

Det kræver en helt anden kørestil end dengang, jeg sidst kørte.

Morten Alstrup.

Gammel kærlighed ruster som bekendt ikke. Specielt ikke, hvis det er kærligheden til karting. Også selv om man måske er mere end rusten, når man genoptager karrieren igen. Fordi der er gået 22 år og der er sket ændringer med motoreffekt og dækgreb siden sidste gokart-løb. Den erkendelse har Mike Mathiesen gjort.

verskriften er ikke nogen tilfældighed eller revet uden af en sammenhæng. Flere gange, da Autosport talte med Mike Mathiesen i en pause under en weekend i Dansk Super Kart udbrød han ”Det skulle jeg aldrig have gjort.” Ikke at han virker til at fortryde det, han har gjort. Snarere et udtryk for refleksion over de valg, han har gjort, når det gælder hans

autosport - nr. 3

sport på fire hjul. Og ikke mindst de konsekvenser, som hans valg har haft. Og har. I år er det 22 år siden, at han sidst kørte kart på konkurrenceplan. Nu er han tilbage. ”Jeg har et par tvillinger på fem og to drenge på ti og tolv. Vi har været ude at kikke, om det var noget for dem, men det var ikke praktisk muligt. Jeg besluttede mig for, at nu ville jeg igen køre

kart i de weekender, hvor jeg ikke havde mine børn,” siger Mike Mathiesen. ”Egentlig tænkte jeg på at forsøge mig med Classic, og jeg var da også ude at kikke. Jeg prøvede også en af de Haase-karter, som Michael Schröter er begyndt at importere. Og så fik jeg en tur i Rasmus Haugaards KZ2-kart. Det skulle jeg aldrig have gjort…”

Vækket til live Bacillen var atter vækket til live. Der skulle fart på. Og når Mike Mathiesen har sagt A, siger han også B. ”Jeg kikkede på brugt, men endte med at købe helt nyt udstyr, for det er det billigste i længden. Og ja, det blev Tony, for det kørte jeg også dengang for mange år siden.” Det var i barndoms- og ungdomsårene, at Mike Mathiesen havde sin første kartingkarriere. ”Jeg startede, da jeg var otteog-et-halvt år, og så fortsatte jeg til lidt efter, at jeg havde fået kørekort,” fortæller han. ”Jeg kørte både herhjemme og internationalt, og da det gik vildest for sig, var det noget med, at vi kom hjem søndag aften eller mandag morgen efter løbene. Når

”Det skulle jeg aldrig have gjort.”

jeg så var kommet hjem fra skole, var jeg med til at tømme lastbilen. Tirsdag aften var jeg på banen for at køre en motor til, og så skulle der igen pakkes, for torsdag aften var det afsted igen til det næste løb.” Men selv om karting blev lagt på hylden i de sidste teenagerår, trak den firhjulede sport stadig. ”En ven fra sporten havde en Saxo Cup-racer til salg, som jeg fik lov til at prøve. Det skulle jeg aldrig havde gjort,” siger Mike Mathiesen endnu engang. ”Jeg blev treer i min første sæson, og det blev til i alt to sæsoner i Saxo Cuppen, så to i Clio Cuppen og til sidst en sæson i Peugeot Spider Cuppen, hvor jeg sluttede som toer.” Konkurrencegenet var dog stadig intakt, og der gik ikke lang

tid, inden han havde fundet en ny udfordring. Det blev triatlon, hvor man i en og samme konkurrence først skal svømme, så cykle og til sidst løbe. Og igen, når han har sagt A, følger B som ren automatik. Og i triatlon er den ultimative prøvelse ironman, hvor distancerne består af 3.800 meter svømning, 180 km cykling og de magiske 42,195 kilometer fra et maratonløb. ”Jeg nåede at gennemføre en ironman på godt 11 timer,” siger Mike Mathiesen (og undlader i al beskedenhed at nævne, at verdensrekorden i disciplinen aktuelt er på godt syv timer og 40 minutter…). Tilbage til rødderne Og nu er konkurrencegenet altså blevet gentændt. Igen igen. Men

denne gang er det altså rødderne og dermed kartingsporten, Mike Mathiesen er vendt tilbage til. Om end det er en helt anden oplevelse at køre en KZ2-kart end at køre de karter fra Formel Junior- og Formel A-klasserne, han scorede nationale og internationale medaljer med i 90’erne. ”Det er noget helt andet at køre race i en gearkart,” fortæller han. ”Det kræver en helt anden kørestil end dengang, jeg sidst kørte. Der er tre gange så mange hestekræfter, som dengang, men dækkene er i dag meget hårdere. Det tager tid at lære det.” Mike Mathiesen fik sin gamle mester Jensen & Jensen fra tiden som tømrersvend med til at spytte i kassen, men den gamle sponsor var ikke den eneste relation fra første del af kartkarrieren, der

M ik e M at h ie se n i e n inte n s d y s t m e d M og e ns M ark v a rd I nt h a n a i ( 5 5 ) o g E s pe n V e dø D am ( 41) .

blev genoplivet. ”Jeg har også fået min gamle mekaniker Bjarne Haun med. Han skulle med. Ellers kunne det være lige meget,” siger Mike Mathiesen. ”Da jeg kørte sidst, tilbragte vi flere weekender sammen, end han dengang gjorde sammen med sin kone.” ”Det skulle jeg aldrig have gjort fik en helt anden betydning end ment fra starten. Da fredagen bød på trykket ribben og lørdagen ikke gav mere lindring, stod den på to brækkede ribben. Nu står den på heling, men er sikker på jeg kommer igen, inden året slutter.” nr. 3 - autosport

Første kartingklub ATK-certificeret B o B alt zer Nielsen.

Bo Sko vfoged.

Børnenes Gokart Klub blev i juni den første af DASU’s kartingklubber, som opnåede en såkaldt ATK-certificering – en certificering, der sikrer en korrekt træning af børn og unge. Yderligere tre kartingklubber er i gang med processen.

om den første kartingklub under DASU er Børnenes Gokart Klub blevet ATKcertificeret. Det skete officielt onsdag den 6. juni hvor DASU’s generalsekretær Ture Hansen og sportschef Bo Baltzer Nielsen overrakte diplomet til repræsentanter fra klubben. En ATK-certificering er en blåstempling fra DASU, der betyder, at den certificerede klub lever op til en række krav, og samtidig giver den adgang til en række særlige ydelser fra hovedorganisationen. ATK-certificering henvender sig til klubber med ungdomsmedlemmer (8-16 år), hvilket i særlig grad er unionens karting- og offroad-klubber. Med en ATK-certificering opnår en klub en skarp og veldokumenteret profil, der er et stærkt markedsføringsværktøj for klubben i bestræbelserne på at: - tiltrække nye medlemmer og

fastholde eksisterende medlemmer; - udføre et effektivt ungdomsog talentudviklingsarbejde efter principperne i DASU ATK; - sikre klubben til stadighed råder over uddannede trænere; - sikre kvaliteten af klubbens arbejde via efteruddannelse af ledere og instruktører; - opnå sportslige resultater; - have en social profil (et godt sted at være); - opnå en god og stabil økonomi. Som certificeret klub har man bl.a. adgang til rentefri lån fra DASU’s udviklingsmidler. Lånet, der maksimalt kan være på 50.000 kroner, ydes efter 50/50-princippet over en femårig tilbagebetalingsperiode (kun 80 % skal tilbagebetales, såfremt klubben efter fire år stadig opfylder betingelserne for at være certificeret), og øremærkes

klubbens investering i karts til udlejning til nye medlemmer. Af andre fordele kan nævnes gratis banecertifikat, gratis deltagelse i officialkurser for løbsleder og teknisk chef samt gratis deltagelse i årligt trænerseminar for maksimalt to personer. Kulmination på fire års arbejde

ATK-certificering er kulminationen på det arbejde, der blev igangsat i 2014 i samarbejde med Team Danmark. Forkortelsen dækker over Aldersrelateret Trænings Koncept, og kernen i ATK er en træningsmanual, der beskriver korrekt træning af børn og unge. Et vigtigt element her er uddannelse af kvalificerede trænere i klubberne, hvor ca. 45 personer rundt om i klubberne nu har gennemgået Karttræner 1-kurset. Et andet vigtigt element er, at certificerede klubber aktivt arbejder med et gå-til-kartingkoncept. ”Det er ingen overraskelse, at netop Børnenes Gokart Klub er den første klub, der opfylder kravene for at blive ATK-certificeret,” siger DASU’s sportschef Bo Baltzer Nielsen. ”Klubben er vokset med rekordagtig hast siden sin stiftelse, og på nuværen-

de tidspunkt er der flere end 200 medlemmer, alle børn og unge. Der eksisterer en unik ånd i klubben, der også adskiller sig ved at have hjemmebane i et indendørs gokart-center i Brøndby, og der sker en konstant udvikling.” ”På vegne af alle medlemmer og bestyrelsen er vi meget glade for og stolte over den anerkendelse fra DASU at være den første kartingklub i Danmark, som modtager ATK-certifikatet,” siger Khanh Phi Thai, formand for Børnenes Gokart Klub. ”Vi ser frem til at samarbejde med DASU for at udnytte potentialet i ATK-certificeringen til gavn for medlemmer og karting-sporten.” Ti krav skal opfyldes

For at kunne opnå certificering skal man opfylde en række krav opstillet af DASU og Team Danmark, da DASU ATK er udarbejdet i et samarbejde mellem DASU og Team Danmark med indspark af eksterne specialister. De forskellige krav fremgår af boksen til højre. ”Det kan måske umiddelbart virke en smule overvældende,” erkender DASU’s projektansvarlige Bo Baltzer Nielsen, ”men kigger man nærmere på det, tror jeg, at langt de fleste af DASU’s kartklubber allerede opfylder 70-80 % af kravene. Og DASU hjælper gerne med at få tingene på plads. Eksempelvis har vi fået Danmarks Idrætsforbunds jurist til at udfærdige en kort tekst til klubbens vedtægter.” Foruden Børnenes Gokart Klub arbejder DASU med yderligere tre kartingklubber om certificering, og håbet er, at der ved årets udgang således er fire fuldt certificerede klubber. Muligheden gælder som nævnt også offroad-klubber med ungdomsafdelinger, primært i crosskart. I den kommende kursussæson afholdes et nyt Karttræner 1-kursus. Ligeledes er det planen at afholde et årligt seminar for klubledere og trænere. For yderligere information omkring ATK-Certificering kontaktes Bo Baltzer Nielsen på bbn@dasu.dk.

V e d ov e rræk k e l se n a f d i p l o m e t f or A T K - c e rt if ic e ringe n i B ø r n e n e s G ok a rt K l u b de l t og ( f ra ve n s t r e i f orre st e ræk k e ) E mil T a n g g a a r d , W il l ia m W il l au me L i A n d r e a s e n , T a nj a I ne z Sa u gmann, A n d r e a s Sau gmann G ü l l ic h , A nt o n S a ug m a n n G ü l l ic h og M arc u s Sk j e l l e r up o g ( f ra v e nst re i b a g e st e ræ k k e ) T ur e H anse n, C h a rl ot t e Sk j e l l e r up , Kha n h P h i T h a i, Bo Bal t ze r Nie l s e n , Mo r t e n W il l a u me A ndre ase n og H e n r i k T a ng g a a rd.

autosport - nr. 3

Kravene til en ATK-certificering 1. Trænere

Klubben skal råde over mindst to trænere, der har bestået grundkurset Karttræner 1. Såfremt overbygningen til Karttræner 1 (Karttræner 2) udbydes, skal klubben have mindst en træner med den baggrund. DASU udbyder ca. en gang årligt trænerkurser. 2. Vedtægter

I klubbens vedtægter skal findes en paragraf, der påhviler klubben til stadighed at have uddannede trænere, samt en formuleret ungdomspolitik. Desuden forpligter klubben sig til at afsætte minimum to timers ugentlig banetid til organiseret ungdomstræning. 3. Adgang til bane

Klubben skal eje eller have adgang til bane mindst 10 timer ugentligt, samt afholde et passende antal træningsløb om året for klubbens ungdomsmedlemmer.

4. Gå-til-karting

Klubben ejer et antal karts til udlån, så nye medlemmer i en prøveperiode kan gåtil-karting uden selv at investere i udstyr, samt have klare regler for gå-til-karting. 5. Lokaler

Klubben har eget klubhus eller adgang til lejede lokaler. Der skal forefindes omklædningsrum, toiletfaciliteter og baderum. 6. Opbevaring

Klubben råder over opbevaringsplads til min. 20 karts. Dette kan være container, særlig bygning eller lignende. Klubben råder tillige over værkstedsfaciliteter for servicering og klargøring af udstyr. 7. Lederkurser

Klubbens bestyrelse har hver især gennemgået minimum tre af DASU’s lederkurser indenfor relevante områder, så bestyrelsens samlede kompetencer i

tilstrækkelig grad dækker behovet for effektiv klubledelse. 8. Official

Klubben har et tilstrækkeligt antal uddannede officials med OF-graderne 615, 624 og 613, så man kan afvikle daglig træning og klubløb som nævnt overfor. 9. Kommunikation

Klubben har egen hjemmeside, der løbende opdateres, indeholdende alle relevante oplysninger om træningstider, kontaktpersoner samt lukket område reserveret medlemmer. Klubben har plan for ekstern kommunikation med lokalområdet (pressemeddelelser, nyhedsbreve, kontakt til lokale medier m.m.). 10. Økonomi

Klubben har en sund økonomi, baseret på opdaterede regnskabstal, årsbudgetter m.m.

nr. 3 - autosport

D e t e r nødv e ndig t me d h j æl pe midl e r, n å r d e r sk al sk ru e s på de n h ist orisk e gok art .

autosport - nr. 3

”Det er ikke teknikken, som halter” Dræberblikket gennem sprækken i Arai-hjelmen er det samme. Det er stemmen også. Men når HJELMEN kommer af, ser man, at håret er blevet gråt. Og skal der skrues på den gamle PCR-kart, må brillerne findes frem. Men i bund og grund er Gert Munkholm den samme. Morten Alstrup.

M ort e n A lstrup .

ert Munkholm er et af dansk kartings største navne gennem tiderne. Otte Danmarksmesterskaber, et verdens- og et europamesterskab taler sit tydelige sprog om køreren, der sidste år igen fik en invitation til at rejse den halve jord rundt for at køre kart. Ligesom i gamle dage. ”Jeg blev inviteret til et arrangement nær Willowbank Raceway ved Brisbane i Australien med flybillet, ophold og det hele,” fortæller han. ”Arrangementet skulle bl.a. være en hyldest til Terry Fullerton, som i øvrigt også var til stede. Både Terry og jeg holdt taler og fortalte om vores liv med gokart.” ”Det var ikke første gang, at jeg deltog i race dernede, for jeg har været der nogle gange. Jeg kørte vist fire gange i Australien, og to af gangene var dengang, hvor jeg kørte Dino, og hvor det kun var med den nøgne kart (uden karrosseri, red.). Jeg satte banerekord begge gange med min Dino med Dino-motor, hvor jeg konkurrerede med bl.a. Mike Wilson og Alex Zanardi. Det gjorde et stort indtryk på folkene dernede, og jeg husker en optagelse, hvor speakeren gik amok over min kørsel. Senere kørte jeg

også i Australien med PCR. Det var dengang, hvor vi også kørte med karrosseri.” Gert Munkholm indstillede sin aktive karriere i 1996, da han havde vundet sit ottende Danmarksmesterskab. ”Jeg stoppede helt, men for godt ti år siden fik jeg så et tilbud om at køre en afdeling af Dansk Super Kart i Thy. Det vandt jeg, men ellers har jeg ikke været ude at køre, førend Paw Madsen ringede og fortalte, at han havde gjort en kart klar til mig til Grindsted-klubbens jubilæumsløb,” fortæller han. ”Så fik jeg blod på tanden. Jeg anskaffede mig bagefter min egen kart, som jeg købte meget billigt. Det koster ikke så meget, for motorerne består jo praktisk taget ikke af meget mere end to lejer, en krumptap og så et stempel. De kører jo stærkt, fordi de ikke er så tunge.” For lang finale

”Det er lidt ligesom med cirkusheste og savsmuld. Man bliver som en 20-årig igen, når man i starten bliver skubbet i gang. Der er stadig adrenalin i kroppen, og man skal atter tisse en tår mere lige inden starten, selv om man har været på toilettet ti minutter

før,” siger Gert Munkholm. ”Man glemmer det ikke, og man er lige så sulten.” Men han må også erkende, at han er 56 år og ikke længere 26 år. ”Jeg grinede ad min chef, da han pludselig sad med briller ved computeren, og så kom det for mig selv som en tyv om natten. Det startede med 1.0 og nu er det 2.0, jeg bruger,” siger han med henvisning til hjælpemidlet på næsetippen. Men selv om talentet stadig er intakt, har alderen også indhentet ham på banen. ”Det er ikke teknikken, som halter. Det er fysikken, for jeg er blevet halvfed. Det går meget godt, indtil vi når finalen, for den er for lang for mig. Når først du spænder styrthjelmen, kører du race, som om det gælder dit liv. Du har kun et mode. Du løber bare tør for luft. Det der drive, det er helt uforandret.” Skal være for alle

I de mange år, hvor Gert Munkholm ikke selv var aktiv i sporten, er der sket en forandring i sporten, som han begræder. ”Det historiske gokart, jeg kører, er som gokart burde være. Dengang kunne alle deltage, selv nr. 3 - autosport

O m de t er anekd ot er eller t ip s til kon kurren tern e, så er Gert Mun kh olm ik k e k e ndt f or a t h ol de sin mu nd.

om man var malermester eller købmand. I dag er det kun for millionærerne, hvis man vil køre EM eller VM. Det koster jo nogle gange 50.000 euro pr. gang og nogle bruger to millioner på en sæson,” siger han. ”Jeg havde selv gang i min søn, og det kunne lade sig gøre, men det er bare blevet værre og værre.” Gert Munkholm peger bl.a.

på, at lanceringen af Rotax-systemet udløste et CIK-modsvar, som skruede omkostningerne i vejret. Og så mener han også, at man i de mindste klasser indfører unødvendige tiltag. ”Man oplever forældre, som har

købt en gokart til deres otteårige, men hvor de så til en simpel træningsaften får at vide Du må ikke køre. Der sidder de forkerte dæk på. Vi skal ikke stoppe de stakkels nybegyndere, men gøre det nemt. Nu skal der også indføres regndæk i de mindste klasser. Børnene bliver da meget bedre ved at køre på slickdæk, for de er så smalle, og det kræver no-

get øvelse,” lyder hans argument. ”Det er bare en kedelig udvikling, vi er kommet ind i, men vi er nogle, som gerne vil vise, hvad rigtig gokart er. Folk er vilde med det. Også lyden, selv om det giver problemer, men det kan jo løses med en efterdæmper.”

30 å r e f t e r a t h an v andt E u ropa m e s t e r s k a be t i F ormu l a Su pe r 100 k øre r G e rt Mun k ho l m i de n v e l k e ndt e P C R- k a rt . O g i de n ve l k e n d t e gu l e f arv e .

autosport - nr. 3

RALLYCROSS PÅ NYSUMBANEN

Entré:

Spar 50.- kr. pr. person ved køb af billetter inden d. 8. juli

Køb billetter på www.mnj.dk

Hobro Ekspres-Trykkeri

LØRDAG D. 11. AUG. SØNDAG D. 12. AUG.

Å g e K eseler K irk eterp.

JOHN N Y LOIX , FRIEDA LOIX , TOB I A S D A A RBA K .

TouringCar sigter mod nye

nhver rallycross-kører med respekt for sig selv sigter efter at prøve oplevelsen af en højttydende baghjulstrækker på løst underlag. Og udforske racerens konkurrence-egenskaber med kontrolleret firehjulsdrift i svingene. Baghjulstræk er worldwide imidlertid en uddøende bilrace, hvilket gennem mange år har givet byggerne af baghjulstrukne rallycrossbiler ekstra udfordringer. Troels Daarbak har i nullerne selv kørt rallycross i en ufødt rallycrosser i form af en Volvo S40 Evo: ”Efterhånden havde de norske og svenske teams fået afstemt

autosport - nr. 3

holdbarheden i drivlinjen således, at de mange hestekræfter uden problemer blev ekspederet videre til et bagtøjs-differentiale monteret med spær. Jeg fik derfor syv sæsoner uden væsentlige tekniske udfordringer.” Sønnen Tobias fulgte helhjertet med omkring konkurrence-oplevelserne – lige fra det tidspunkt, hvor han kunne få snuden op over siden på barnevognen. Derfor var det nærliggende, at knægten debuterede i crosskart til 2010-sæsonen, hvor farmand hurtigt drog en konklusion: ”Jeg måtte konstatere, at man ikke både kan være meka-

niker i crosskart og samtidig køre rallycross på front-niveau i den tunede Supernational-klasse (over 2.000 cm3). Derfor blev mine egne race-ambitioner lukket ned. Tobias har gjort det godt i crosskart med syv DM-titler i streg, men nu skulle det i år prøves, hvorvidt han havde talentet og overblikket til at køre rallycross.” Farvel til EM Den tunede 2 liters-klasse for baghjulstrukne rallycross-racere (TouringCar) gennemlever i øjeblikket en turbulent periode. FIA lukker således TouringCar i europæisk regi

(ERX), efter at baghjulstrækkerne gennem utallige år har været med i ERX/EM-serien. Skribentens vurdering er, at RX-sportens internationale promotor (IMG) vægter andre publikums-aktiviteter i fremtiden, og derfor ikke tidsmæssigt har plads til TouringCar i tidsplanen. 2018 bliver derfor sidste år i ERX-regi, og hvor sidste TouringCar ERX-afdeling bliver kørt på svenske Höljes først i juli. RX-Team Daarbak har derfor umiddelbart satset vildt ved investeringen i Ford Fiesta RWD: ”Nu havde vi muligheden for at skifte til rallycross. Vi vurderede samtidig,

U dov e r a t t ræk k e på de t f ork e rt e h j u l pa r e r mot ore n også v e ndt 90 grade r fo r a t k u nne ma t c h e s me d de n nye k a rdana k se l .

T roe l s D aa rb æk indst il l e de sin e ge n k arrie re f or b e dre a t k u nne h j æl pe søn n e n T ob ias. O g h an e r f ort sa t a nk e rmande n på side l inj e n e f t e r sk if t e t f ra c rossk a r t t i l ra l l yc ross.

joker-spor at baghjulstræk er så indgroet i den skandinaviske rallycross-sjæl, at man ikke bare vinker farvel til en pæn portion – potente – RWDracingteams. Meget tyder da også på, at TouringCar bliver en officiel konkurrence-klasse i RallyX Nordic fra 2019.” I gadeversionen er Ford Fiestaen næsetung med et kompakt motorrum lige over forhjulene: ”Bagvægt, bagvægt og atter engang bagvægt er hovedproblemet i RWD-race. Derfor er motoren vendt på langs og rykket længere tilbage. Herudover er køler, benzintank, batteri, brandslukker og olietank flyttet

til bagagerummet. Chaufføren sidder i en position svarende til bagsædet. Motoren yder lidt over 300 hestekræfter, og den 6-trins sekventielle gearkasse hjælper desuden med til, at raceren accelerer fra 0-100 km/t på lige godt fire sekunder.” Problemfyldt debut ”Min EM-debut i Belgien kunne nemt være forsvundet i den forsommer-varme luft allerede inden den første konkurrence-meter,” konkluderer Tobias Daarbak. ”Motoren brændte totalt sammen under forberedelserne, men

T ob ia s D aa rb a k h ar k as t e t s i g ud i e t int e rna t ional t program i e n ba g hj ul st ru k k e t F ord F ie st a , se l v o m k l a s s e n k øre r sin sidst e E M - sæ s o n .

heldigvis fulgte der en reservemotor med i købet. Ellers blev jeg egentlig meget godt dus med rallycross-raceren. Det er jo en stor fordel, at man har kørt otte års konkurrence-race med baghjulstræk i crosskart! Det dryppede noget i forbindelse med semifinalen, men som eneste team valgte vi regnvejrsdæk, og det var nok hovedgrunden til, at jeg ikke nåede med i finalen, men blev firer i mit semifinale-heat.” I Norge viste Tobias Daarbak, at han er i fuld gang med at finde ekstra konkurrence-speed: ”I Belgien var jeg nummer 11 inden

semifinalen, men jeg avancerede til en sekser i Norge. I rallycross bliver der kørt tæt, og en konkurrent blev skubbet på tværs lige foran mig i semifinalen. I det uundgåelige sammenstød ødelagde jeg styretøjet og sluttede derfor allersidst.” Meget tyder desuden på, at der til RallyX Nordic på Nysumbanen i august bliver smugpremiere på TouringCar i den nye mesterskabsserie.

nr. 3 - autosport

Åg e K eseler K irk eterp .

Åge Keseler Kirketerp.

E f t e r r a l ly er i d iv er s e b ilt y p er f år K j e l d S e id ler i d ag s it ad r enalin kick ba g ra t t et af en cr os s kar t .

”

er blev lidt tomt hjemme på værkstedet” konstaterede Kjeld Seidler efter 30 entusiastiske og begivenhedsrige motorsportsår i dansk og internationalt rally. Sydsjællænderen er derfor – lidt utraditionelt – skiftet fra at have tag over hovedet til at køre single seater med bur. Og det er en oplevelse, han anbefaler kraftigt til andre, som har fået tid og lyst til at skrue igen. ”Jeg er altså ikke den første rallykører i crosskart,” slår han fast. ”Flemming Laubjerg tog samme beslutning, da han stoppede i rallysporten tilbage i firserne, og endog selv byggede crosskarter sammen med John Nielsen.” Som udlært Ford-mekaniker i Næstved blev Kjeld Seidler i 1983 hvirvlet ind i rallysporten som

autosport - nr. 3

mekaniker for Ole Pallesen. Senere trak også Erik Morsing, John Frederiksen samt ikke mindst Jan ’Motor’ Mortensen på ekspertisen omkring baghjulstrukne rallybiler. ”Jeg havde efterhånden fået lyst til selv at sidde bag rallyrattet. I 1995 kørte jeg derfor en masse manøvreprøver sammen med Tom Larsen i en Ford Escort Mk II i de weekender, hvor vi ikke skruede rallybil for Jan.” Sidenhen har Kjeld Seidler slidt tre Forder, fem Peugeoter samt en enkelt Mazda op i rally-sammenhæng og haft samarbejde med 18 forskellige co-drivere: ”Jeg er absolut ikke blevet skuffet efter skiftet til crosskart. Det er jo noget af en fartbombe, som virkelig reagerer på højrefoden. 100 km/t bliver rundet efter små tre sekunder.

Samtidig bliver man helt nostalgisk og drømmer sig lidt tilbage til de gyldne bagskubsdage i Ford-rallybilerne. Med den stive bagaksel er der permanent 100 % spær, så crosskarten kører hurtigst, når man anvender kontrolleret firehjulsdrift i svingene.” Mekanikere fulgte med Sydsjællænderen har fået stor hjælp af sine to tidligere rallyteam-mekanikere, brødrene Tim og Nicklas Daugbjerg: ”Vi står selvfølgelig i telt sammen. Både de og konkurrenterne i 650 cm3-klassen har været flinke til at øse ud af staldfiduserne.

Min største udfordring har derfor ikke været setup, men derimod at komme kvikt nok af sted, når de røde startlamper slukkes.” Kjeld Seidler er fuldt fortroligt med adrenalin-kicket, når motoren roterer for fulde omdrejninger og køreren er klar til at slippe hestekræfterne løs: ”I rallysporten konkurrerer man udelukkende mod stopuret. Overhalinger er yderst sjældne og foregår som regel kun grundet egne eller konkurrenternes tekniske defekter. For at undgå tyvstart får man derfor en lidt dårlig vane med at bruge et ekstra halvt sekund, inden man slipper

Comeback til firehjulsdrift

“

Det er jo noget af en fartbombe, som virkelig reagerer på højrefoden.

“

Ra l l ysport e n h ænge r st adig v e d. F or d e t e r d e n ga ml e k øre dra g t f ra t ide n i P e u ge ot S p o r t D e a l e r T e a m D K , de r b l iv e r a nv e ndt .

koblingen. Dette er en uhensigtsmæssig strategi på offroad-banerne, hvor man har fælles start. Så har man mere eller mindre vinket farvel til en placering eller to, inden motorløbet overhovedet er skudt i gang!” Ved træningen på Nisseringen er der blevet øvet utallige prøvestarter: ”Man får en helt speciel køreroplevelse, når man bogstaveligt talt får spændt en fartmaskine på ryggen og sidder med rumpetten få centimeter over jorden. I al beskedenhed har jeg også fået knækket en pæn portion af fartkoden, idet jeg midtvejs i 2018-sæsonen ligger på

en treer i DM-stillingen. Der ligger dog mange tiendedele sekunders forbedringer endnu og venter på mig, inden jeg får fundet den optimale svingteknik på både løst og hårdt underlag.” Arbejder med biler til hverdag Teknik og teknisk snilde er blevet en livslang levevej for Kjeld Seidler. ”Jeg blev udlært som mekaniker hos Ford i Næstved tilbage i 1983, og her blev jeg senere også værkfører. I 1994 blev jeg tilbudt muligheden for at blive teknisk chef samt medvirke ved starten

af Daewoo-importen i Danmark. Gennem tre år fik jeg varevogne og de mindre lastbiler som ansvarsområde hos Iveco North Europa, men i 2003 vendte jeg tilbage til personbilerne, hos K.W. Bruun Import A/S. Her står jeg i dagligdagen for teknisk support, garanti, uddannelse, oversættelse af publikationer, fabriksindkaldelser og homologeringer, hvad angår PSA-mærkerne Peugeot, Citroën og DS.” ”Jeg har dog ikke sluppet rallysporten helt. Jeg synes, at alle pensionerede rallykørere med en lang tilknytning til sporten har en

vigtig forpligtigelse for at hjælpe nye og ikke mindst unge kørere i gang. Det er positivt, at flere unge rallytalenter er på vej frem, og at nogle af dem satser i udlandet. Selv prøver jeg at hjælpe Jacob Madsen til at få en rally-karriere med internationalt tilsnit, men det kræver virkelig hårdt arbejde at sparke de rigtige sponsor-døre ind.” Kjeld Seidler har både været livsyder og -nyder udi motorsporten: ”Sidst og ikke mindst er jeg begyndt at brygge øl sammen med Ole Pallesen og Finn Mogensen. Vi får byttet mange løgnehistorier om motorsporten og specielt – selvfølgelig – rally. De fleste af anekdoterne bliver bedre og bedre, når de bliver vendt over en kop øl eller to!” nr. 3 - autosport

@ J M Racin g Danmark

@Dri ftMastersGP

Europa venter forude

Drifting er en af nichegrenene indenfor Dansk Automobil Sports Union, men som en af ganske få skal Kim Mathiesen i år deltage i en hel international sæson.

T e kst : M ort en A lstrup .

“

Foto: Morten Alstrup, JM Racin g D anmark

ndrømmet, vi er lidt privilegerede og stole over, at vi er blevet udtaget.” Ordene kommer fra Kim Mathiesen, og med vi mener han foruden sig selv også teamkammeraten Karsten Kristensen. Og det, som BMW-makkerparret er blevet udtaget til, er at deltage i Drift Masters European Championship. ”Vi er meget stolte over dette, for kun 50 kørere får lov til at deltage, og man kan ikke bare tilmelde sig serien,” siger Kim Mathiesen. ”Det skal være de bedste af de bedste, og deltagerne bliver udvalgt på basis af deres setup.”

autosport - nr. 3

”Vi kommer bare fra lille Danmark, og vi har ikke opnået de store ting, men vi er stolte over, at vi fik den invitation. Det var ikke et spørgsmål, om vi havde lyst eller ej. For det havde vi. Det var bare et spørgsmål om, at nu skulle vi bare i gang.” Kim Mathiesen blev introduceret til drifting af nogle kammerater i 2011, og året efter var han for første gang til start. ”Jeg startede i 2012 på Vandel til DHB med min fars Special Saloon-bil. Vi satte en hydraulisk håndbremse på, men kardanakslen blev krøllet,” husker han. ”Siden har vi bygget og

bygget. Nissens Kølerfabrik har lavet køleren efter specialmål, og vi har sat en Corvettemotor i, for på den måde får vi meget power og moment for pengene. Og så har vi sat en gearkasse fra en BMW 530-dieselmodel på. Og vi er snart klar med en helt ny bil.” Der er blevet til flere starter herhjemme, men ikke så mange, som man kunne have ønsket. ”I Danmark er sporten ikke så stor, så grundet de manglende events herhjemme, prøvede vi kræfter med udlandet sidste år,” fortæller Kim Mathiesen. ”Vi tog fat i arrangørerne

” B M W ’e n har fakt is k et af d e be ds t e k ar r os s er ier t il d r ift in g,” s i g e r K i m M at hies en.

bag Drift Master, som har base i Polen, og vi spurgte, om vi kunne komme til arrangementet i Riga i Estland. Vi fik lov til at deltage, og det var stort med paradekørsel i selve Riga.” Asfalteret fodboldstadion Nu gælder det så en hel sæson i Drift Masters European Championship for makkerparret, og de skal langt omkring. Estland, Polen og Ungarn er tre af de lande, man skal gæste, og så køres der også en afdeling på den tyske Formel 1-bane Hockenheim, mens finalen finder sted ved den såkaldte Jap Fest på den irske

K arst e n K rist e nse n h a r i m o d s æ t ning t il t e amk amme ra t e n va l g t e n Su pra - mot or t il sin BM W .

Mondello Park. ”Jeg fik lov til at deltage sidste år på Hockenheim, og det var fedt at drifte foran tilskuerne på den store Mercedes-tribune,” fortæller Kim Mathiesen. ”Vi skal køre to gange i Polen i år, og begge steder – i Plock og Torun – asfalterer man et fodboldstadion bare for en weekend. Det er vanvittige summer, arrangørerne bruger på det.” ”Hovedsponsoren kaster mange penge efter serien, og man har villet skabe en ordentlig europæisk serie for de nationale vindere og de bedste i Europa, og man må sige, at han

virkelig har fået sat den europæiske drift på verdenskortet. Vinderen fra forrige år fik således et sæde i Formula Drift i USA, som er det absolut største.” Præmiepenge er der også i årets Drift Masters European Championship. ”Vi ved godt, at vi ikke får fingre i ret mange af dem, men det er så meget større at være med til de løb, at man ikke kan forestille sig det herhjemme,” griner Kim Mathiesen.

nr. 3 - autosport

Miami viser vejen I midten af maj vedtog bystyret i Miami i den amerikanske delstat Florida, at man vil have et Formel 1 Grand Prix i byens gader allerede i 2019. ”Formel 1 er en verdensomspændende sport med cirka 1,8 milliarder seere årligt,” sagde borgmester Francis Duarez inden afstemningen. Borgmesteren er overbevist om, at Formel 1 vil forbedre

byens image, og han understreger, at Grand Prixet vil blive en rigtig god forretning. ”Formel 1-løbet har potentiale til at pumpe 2,8 milliarder dollars (cirka 17 milliarder kroner, red.) ind i den lokale økonomi,” fortsatte Duarez med henvisning til tal fra USA´s anden Grand Prix-arrangør, Austin i Texas, for årene 2012-15.

Drømmen rykker nærmere P e t er Nyg aard .

Grand Prix Photo, Miami Tower.

Et Formel 1 Grand Prix i Københavns gader er NU EN meget realistisk mulighed. Tidligere videnskabsminister Helge Sander og tidligere Saxo Bank-ejer Lars Seier Christensen er så langt fremme med planerne, at man i Formel 1-paddocken er begyndt at glæde sig til et kommende besøg i Danmarks hovedstad.

ed hver eneste Grand Prix-weekend bliver der spurgt om nyt fra København, der allerede inden løbet er kommet på den officielle kalen-

autosport - nr. 3

der, ligner et af de mest populære stop på Formel 1-touren De danske Formel 1-planer har nu igennem flere år nydt fuld opbakning fra regeringen. Den

konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen havde i januar besøg af Chase Carey, der er Formel 1-chef for ejerne af sportens kommercielle rettigheder, amerikanske Liberty Media. ”Vi havde et rigtig godt møde,” sagde Brian Mikkelsen efterfølgende. ”Jeg fortalte Chase, at den danske regering støtter op om projektet, og at vi på alle måder vil være behjælpelige med at få Formel 1 til København.” ”Vi har interesse fra mange steder i verden, men København er en unik by, og der er her en mulighed for at nå frem til noget, der vil være en win-win-situation for alle parter,” sagde Chase Carey efter en rundtur i København. ”Banen ser fantastisk ud,” tilføjede han. Den tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen har været med til at finde en egnet bane i Københavns centrum, og den tyske arkitekt Herman Tilke, der har

stået bag langt størstedelen af de nye Formel 1-baner i de seneste 20 år, er begejstret: ”Tilke har godkendt banen – med topkarakter,” fortæller Helge Sander. Banen vil blive atypisk og meget hurtig. Den eneste anden gadebane i Formel 1-kalenderen med tilsvarende hastigheder vil være Baku City Circuit i Azerbaijans hovedstad Baku, hvor bilerne på start/mål-langsiden nærmer sig 400 km/t. Samme hastigheder vil man efter alt at dømme nå i København. Helge Sander og Lars Seier Christensen besøgte i foråret Baku, og fik under Azerbaijans Grand Prix værdifuld indsigt i, hvad der kræves for at afvikle et gade-Grand Prix. ”Vi havde blandt andet et flere timer langt møde med chefen for Azerbaijans Grand Prix,” fortæller Helge Sander. ”Han var helt åben omkring de udfordringer, der er forbundet med at arrangere et

“

DET VIL VÆRE en god mulighed for at få opgraderet gadenettet i København.

“

T il b ag e i 2012 k ørte Ma r k W e bbe r de monst rat ionst u re f orb i e n ræk k e a f Kø be n ha vn s se v ærdig h e de r. E t rig t ig t rac e me d yde rl ig e re 19 b il e r e r ry k k e t n æ r m e r e .

Formel 1-løb midt i en storby, men vi blev på ingen måde afskrækkede.” En god forretning

Der er ingen tvivl om, at det i første omgang vil koste et trecifret millionbeløb at arrangere det Formel 1-løb i København. Men der er samtidig udsigt til, at byen og staten vil få betydelige indtægter. ”Jeg vil tro, det koster mellem 300 og 500 millioner kroner at opbygge en bane og betale den fee, Formel 1 kræver for at stille op,” siger Lars Seier Christensen. Den omtalte fee var under Bernie Ecclestone aldrig til diskussion. Men efter Liberty Media har overtaget de kommercielle rettigheder til Formel 1, blæser der nye vinde. Man søger målrettet en række nye Grand Prix-arrangører i det, man kalder destination cities – byer der kan løfte sportens image. Miami ser ud til at blive den første destination city, og her har man fået en speciel aftale med

Liberty Media omkring økonomien. København står også højt på listen over destination cities. ”Vi vil gennemføre det her projekt på jysk – så billigt som muligt og med hjælp fra så mange som muligt. Og med billetindtægter fra cirka 100.000 tilskuere tror jeg på, at vores samlede indtægter vil kunne blive højere end udgifterne. Jeg regner med, at der vil komme mange udenlandske gæster, hvor moms og skat af turistindtægterne vil let kunne blive højere end et eventuelt offentligt bidrag til budgettet. Og så vil det være en god mulighed for at få opgraderet gadenettet i København,” forsætter han. Erfaringer fra udlandet understreger, at Formel 1 tilfører masser af omsætning og indtægter til værtsbyerne. Sidste efterår besøgte Helge Sander Singapores Grand Prix på gadebanen i Marina Bay. Singapore har på mindre end ti år etableret sig som et at de klassiske løb i Formel 1. Sidste år forlængede man aftalen med Formel 1 for yderligere fire år, og

Ikke på Formel E-kalenderen Sideløbende med planerne om et Formel 1 Grand Prix i København har Jørn Grønkjær arbejdet på at hente en afdeling af Formel E-mesterskabet til hovedstaden. Man havde et konkret tilbud fra Formel E-organisationen om et løb allerede i 2018/19-sæsonen, men var alligevel ikke med, da FIA for nylig offentliggjorde kalenderen for den kommende sæson. ”Kulturborgmesteren meddelte os, at kommunen ikke kunne nå at sagsbehandle ansøgningen inden den frist, vi havde opstillet,” fortæller Jørn Grønkjær. ”Vi arbejder dog ufortrødent

videre med planerne om et værtskab for 2020 – ikke mindst på grund af Formel E-organisationens positive udmelding af det gennemførte feasibility study,” fortsætter Jørn Grønkjær. Det er dog næppe sandsynligt, at Københavns Kommune vil acceptere, at man både afvikler et Formel 1 Grand Prix og et Formel E-løb i byens gader – og samtidig lader Copenhagen Historic Grand Prix fortsætte i gaderne omkring Bellahøj. ”Vi anser det ikke for realistisk, at der inden for samme år køres både Formel E og Formel 1 i København,” siger DASU´s generalsekretær Ture Hansen.

nr. 3 - autosport

T idl ige re på å re t da nne d e B ø r s e n i K øb e nh a v n ra mme rne o m e t m ø d e me l l e m de t o dansk e in i t i a t i vt a g e r e H e l ge Sa nde r og L a rs S e i e r Chr i s t e nse n, F orme l 1’ s k om m e r c i e l l e c he f C h ase C are y, Je ns K l ars k o v fr a D a n s k E rh v e rv og Be t ina D . W a l l fr a d e n dansk e G ra nd P rix- org a n i s a t i o n .

ved den lejlighed fortalte regeringen, at cirka 450.000 udenlandske gæster til og med 2017 har besøgt Grand Prixet, der har sikret Singapore turistindtægter for omring 6,5 milliarder kroner. Formel 1-fest for hele byen

Danmarks Grand Prix skal være en fest for hele København. Der planlægges masser af begivenheder omkring løbet, og blandt andre Tivoli, Det Kongelige Teater og Royal Arena er blevet kontaktet med hensyn til at arrangere

Grand Prix-events. Samtidig arbejdes der med gratis fanzoner, hvor københavnerne gratis kan snuse til Formel 1-atmosfæren og opleve løbet på storskærme. Der vil også blive taget hensyn til hovedstadens grønne image. Langt størstedelen af tilskuerne skal ankomme med offentlige trafikmidler og kørerparaden bliver utraditionel: ”Hvorfor ikke lade Hamilton, Magnussen og co. køre rundt på Christiania-cykler?” spørger Lars Seier Christensen. Og med Formel 1-bilernes

hybridmotorer og markant reducerede brændstofforbrug, vil CO2-udslippet over hovedstaden sandsynligvis blive betydeligt mindre end i en weekend med normal trafik! Planerne for det danske Grand Prix skrider planmæssigt frem, og man arbejder på at få en plads i 2020-kalenderen. I maj blev de første konkrete ansøgninger

afleveret til Københavns Kommune. ”Embedsmændene ønskede fire faser, og for at fremme processen, havde vi slået de to første sammen, og materialet blev afleveret, inden jeg tog til Monacos Grand Prix. Allerede samme dag fik vi fra Rådhuset fremsendt en uddybende vejledning, og med den som grundlag laver vi nu præcist det, som Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker. Og så er vi snart klar med en kvalificeret hovedansøgning,” fortæller Helge Sander. Som Lars Seier Christensen sagde under sig besøg i Baku: ”Det er svært at bevare pessimismen!”

Sagt om Formel 1 i København: De t o h o ved m ænd b ag d et d a n ske Formel 1- projekt Helge San der og L a rs Se ie r C h ri s t e n sen i s am t ale m ed Herman Tilke, der står bag man ge af ban er ne på F o rm e l 1 -kalend er en.

J a n M a g n us s en har v ær et m ed til at udvæ lge de veje og gader, der ska l indg å i e n k o m mend e køb enhav ns k Gran d Prix- ban e.

autosport - nr. 3

Kevin Magnussen (Formel 1-kører): ”Det vil være fantastisk – nærmest utroligt – hvis jeg nu får et hjemmebaneløb i København. Et Formel 1 Grand Prix er det største efter OL!” Marcus Ericsson (Formel 1-kører): ”Det lyder vildt med et Formel 1 Grand Prix i København. Der vil helt sikkert komme mange svenske tilskuere.” Brian Mikkelsen (erhvervsminister): ”Det vil være en fantastisk mulighed for at vise København frem for resten af verden. Formel 1 er en af verdens største sportsbegivenheder.” Chase Carey (Formel 1-chef):

”Vi er begejstrede for udsigten til et løb i København. Vi satser på at køre i ikoniske byer, og dét er København. Løbet kan promovere både Formel 1, København og Danmark.” Ture Hansen (DASU’s generalsekretær): ”Formel 1 er den højeste kategori indenfor bilsporten, og DASU bakker fuldt op om bestræbelserne på at få et Formel 1 Grand Prix til København.” Herman Tilke (Formel 1-banearkitekt): ”København vil være et fantastisk sted at afvikle et Formel 1-løb. Byen er unik, og den planlagte bane vil med de ikoniske bygninger i baggrunden blive så flot.”

”Jeg har det meget sjovere, end jeg har haft det før.” Kevin Magnussen sprudler i sin anden Formel 1-sæson for Haas-teamet, hvor han flere gange har været best-of-the-rest.

autosport - nr. 3

“

G RA ND P RI X P H OT O .

Jeg har jo aldrig kørt to år i træk for samme team. Først nu går det op for mig, hvor vigtigt det er.

nyt at lære.” Anden sæson Det spiller også en rolle, at Magnussen nu i er gang med sin anden sæson hos Haas-teamet. ”Det er fedt at være med det samme team som sidste år – at kunne bygge et ordentlig forhold op. At finde sig til rette og bruge den erfaring, man har fået sammen,” forklarer han. ”Jeg har jo aldrig – heller ikke udenfor Formel 1 – kørt to år i træk for samme team. Det er først nu, det rigtig går op for mig, hvor vigtigt det er. Jeg har som sagt aldrig prøvet det før, så jeg har ikke vidst, hvad jeg gik glip af. Men nu kan jeg se, hvor stor betydning kontinuitet har.” ”Det giver en helt anden forberedelse. Når jeg kommer til løbene i år, har jeg noget at kikke på fra sidste år. Vores 2018-model er jo ikke voldsomt forskellig fra 2017´eren – den er bedre, men den bygger på samme systemer og principper som sidste år. Det er så nyttigt at kunne gå tilbage til 2017 og se på, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede. Det er en kæmpe hjælp.” Den toårige aftale med Haas har

“

evin Magnussen og Haasteamet har været en af det mest positive overraskelser i Formel 1-VM 2018. I store dele af foråret var Haas’ 2018-model den hurtigste bil udenfor de absolutte tophold Ferrari, Mercedes og Red Bull, og Magnussen var ofte best-ofthe-rest blandt kørerne. Hvis han selv skal forklare baggrunden for sine stærke resultater, siger han: ”Jeg føler, at jeg har fået en bedre forståelse for, hvad jeg har brug for som Formel 1-kører. I forhold til hvordan bilen skal opføre sig, hvordan jeg får information fra teamet, hvordan jeg gerne vil udnytte de systemer, der er tilgængelige i bilen via rattet. Jeg er blevet bedre til at bruge min erfaring. Og generelt har jeg fået en større ro omkring det at være Formel 1-kører.” Men selvom 2018 blev sæsonen, hvor Kevin Magnussen trådte i karakter som Formel 1-kører, er det ikke året, hvor han topper. ”Jeg er stadig relativt ny i Formel 1 – det er trods alt kun min fjerde sæson,” siger han. ”Jeg oplever stadigvæk en meget stejl indlæringskurve. I Formel 1 lærer man noget hvert eneste år. I hvert eneste løb! Man får mere og mere erfaring og bliver mere og mere selvsikker. Jeg tror, det vil fortsætte resten af min karriere. Det var noget, jeg snakkede meget med Jenson Button om, da vi var teamkammerater hos McLaren i min første sæson i 2014. Han kørte Formel 1 i rigtig mange år, og han sagde, at der hele tiden er noget

Peter N y gaard.

også givet Magnussen mulighed for at være med i design-fasen til VF-18. ”Det spiller helt klart også en rolle, at jeg har haft indflydelse på vores bil,” siger han. ”I mine andre Formel 1-teams har jeg bare hoppet ned i den bil, jeg fik stillet til rådighed. Og så skulle jeg tilpasse mig. Nu har jeg kunnet presse udviklingen af vores 2018-model i den retning, jeg synes er den rigtige. Derfor er det er nemmere at arbejde med vores nye bil – man kan justere den til min kørestil. Jeg foretrækker at bilen har en stabil bagende – en bagende, jeg kan stole på. Så bliver den bare lettere at køre.” Spansk højdepunkt Og så er der noget så simpelt – og svært – som selvtillid. ”Jeg har haft et par år uden en konkurrencedygtig bil – hvor der nærmest skulle mirakler eller held til for at score point. Det er en helt anden situation end i år, hvor jeg kan køre om pointene – det giver en helt anden mentalitet og indstilling. Jeg er et rigtig godt sted i min karriere, og jeg nyder virkelig

hvert eneste løb. Jeg har det meget sjovere, end jeg har haft det før,” siger han. Forårets højdepunkt kom i Spanien. Her var Kevin Magnussen i særklasse, i det der er døbt best-of-the-rest-klassen, der omfatter alle teams bortset fra de tre tophold. Det var et ensomt løb for danskeren, der var langt efter Mercedes, Ferrari og Red Bull, men milevidt foran konkurrenterne. ”Men det kunne ikke have været gjort bedre,” siger han om sjettepladsen på Circuit de Barcelona-Catalunya. ”Jeg har aldrig haft et lignende løb i Formel 1 – det var første gang, jeg kørte rundt helt alene. Det føltes præcis som om jeg førte løbet – ligesom i de gode gamle dage i Formel 3 eller Renault World-serien, hvor jeg bare førte fra start, lagde afstand til feltet og ikke kunne se de andre i spejlene. Så det var ikke kedeligt. Det var måske ikke særligt underholdende, men det var positivt. Det er sjovt at køre race og kæmpe om placeringer, men vi er her først og fremmest for at score point. Når vi slår resten af midterfeltet på den måde, føles det som at vinde løbet!” Monacos Grand Prix understregede, at Haas VF-18 ikke befinder sig synderligt godt i langsomme sving, men alligevel ser Magnussen positivt på resten af sæsonen: ”Målet er at holde et stabilt niveau gennem hele sæsonen, men der vil også komme dårlige løb. Det må vi bare tage i stiv arm,” siger han.

@K e vin M ag nussen

@KevinMagnuss en

@Kevin M a gnusse n

nr. 3 - autosport

S åv el K r æft ens B ekæ mpelses logo som hans m or s nav n p r yder sidekassern e på d en For m el 4-r acer , Casper T. Han sen kør er m ed i år et s mesterskab.

Å g e K eseler Kirketerp.

Åge Keseler Kirkete rp.

@C asp e r T . Hanse n M otorsport

Racing til minde om Charlotte 46

autosport - nr. 3

Moderens død VAR TÆT PÅ AT SÆTTE CASPER T. Hansens racerkarriere på standby. Men nu kører han videre. Blandt andet til ÆRE FOR OG MINDE om hende.

februar 2018 fik single seater-talentet Casper T. Hansen en barsk oplevelse, som altid har gjort uudsletteligt indtryk på de fleste. Her døde hans mor efter flere års fight mod kræften, og teenageren fra Roskilde tænker tilbage: ”Min motorsportskarriere har – som for utallige andre – været et familieprojekt. Min mor, Charlotte, var selvfølgelig med hele vejen fra min start i karting og støttede mig helhjertet op omkring mine konkurrence-ambitioner, som er en fremtid som professionel racerkører. Kræft er en snigende sygdom, og forløber ofte over flere år, hvilket også var tilfældet for min mor. Hun nåede desværre kun at opleve et par løbsweekender i Formel 5, inden kræften forhindrede hende i længerevarende ture uden for hjemmet.” Faderen, Michael C. Hansen, har i sine unge dage kørt utallige kartingløb. Junior fik derfor muligheden for at debutere allerede som otteårig, men Casper var ramt af en fobi: ”Det var megasjovt at styre rundt i karten, lige ind til der kom andre kørere på rundbanen! Af en eller anden grund var jeg pænt bange for andres hurlumhej og spektakel!” Karting-interessen blev derfor først en realitet seks år senere: ”På blå mandag – efter min konfirmation – prøvede jeg sammen med klassekammeraterne at køre i udlejningskarts. Så fik jeg heldigvis blod på tanden igen, og efter en supplerende prøvetur i min fars

gamle kart tog det ellers bare fart i karting derfra. Gennem de efterfølgende fire år kørte jeg mange løb både i ind- og udland, og scorede en pæn portion frontresultater.” I 2016 rookiede Casper T. Hansen ind i single seateren, Formel 5: ”I al beskedenhed fik jeg en god start i raceren. Jeg vandt de ni første Formel 5-løb i DM-serien og etablerede et pænt pointforspring, inden efterårets DM-slutspurt blev flaget i gang ved GP Danmark på FDM Jyllandsringen.” Sæsonen tog en dårlig drejning

I det første DM-heat ved Grand Prixet udfordrede roskildenseren de fysiske love: ”I svinget inden start/mål-langsiden blev farten for høj, hvorved jeg mistede greb i asfalten. Den passive sikkerhed i Formel 5’eren var dog overbevisende, idet jeg slap med en forstuvet fod og en hudafskrabning efter en heftig nærkontakt med sikkerhedsbarrieren. FSPracingteamet fik mirakuløst skruet den molesterede racer tilbage til konkurrencebrug, så jeg kunne køre med i løbsweekendens tredje DM-heat.” Casper T. Hansen har det ikke for godt med ordsproget om, at tredje gang er lykkens gang: ”I den genopbyggede racer bevirkede røgen fra en ødelagt kobling, at jeg frygtede for ildebrand. I de efterfølgende tre DM-afdelinger oplevede jeg et knækket gearskifte, en død benzinpumpe samt ud-

spring fra andet gear, hvorefter den mistede motorbremsning resulterede i en tur i sandfanget.” Slutresultatet blev DM-sølv i tæt fight med Aske Nygaard Bramming: ”Overordnet fik jeg vist speed-flaget i Formel 5, men blev svigtet af konkurrenceheldet, hvad angik DMtitlen. Dette skal dog ikke rokke ved Askes DM-guld, for han har selvfølgelig også haft sine udfordringer. Frem for alt gav 2017-sæsonen mig et vink med en totempæl om, at man skal huske at være ydmyg, når man ligger i front og tingene flasker sig til en placering øverst på sejrspodiet.” Løbsweekenderne gav et lille afbræk fra de barske realiteter på hjemmefronten: ”Min mors kræftsygdom var nået et stadie, hvor kemobehandling og andre tiltag ikke bar frugt længere. Far etablerede derfor en lille hospitalsstue derhjemme, så hun kunne blive hos os så længe som muligt inden hospice. Det var utrolig hårdt for mig at se, hvordan det blev værre for min mor – dag for dag.” Mulighed i Tyskland

Midt i sygdoms-slutfasen fik Casper T. Hansen & co. undersøgt mulighederne for en 2018-sæson i tysk ADAC Formel 4. Roskildenseren gennemgik således en simulatortest hos frontteamet, US Racing: ”Tyskerne var godt tilfredse med testen og tilbød mig et sæde i teamet sammen

med bl.a. Ralf Schumachers søn, David. Vores situation betød desværre, at en sponsorjagt på dette niveau ikke var en realistisk mulighed.” Allerede inden dødsfaldet havde Familien Hansen fra Roskilde tænkt på spotlight omkring Kræftens Bekæmpelse hos motorsporten: ”Efter en nødvendig sorg-periode bed vi tænderne sammen, min far, jeg og min storebror. Nu skulle det briste eller bære med en dansk Formel 4-sæson i Charlotte, som raceren senere blev navngivet. Vi var presset tidsmæssigt, men mødte stor velvilje hos tidligere og nye sponsorer. Kræftens Bekæmpelse-logoet på racerens sider sætter samtidig fokus på, at vi gennem 2018 vil deltage i eller arrangere events til økonomisk støtte for kræft sagen. Herudover doneres en vis procentdel af racingteamets sponsor-indtægter til det gode formål.” Casper T. Hansen har foreløbig gjort det godt i 2018-sæsonen, og dermed sat et første – lille – minde for sin mor: ”Jeg har hjemkørt ni top 4-placeringer ud af ni mulige. Fra i år har Formel 4/5 fået udfordringen i det midterste DM-heat med top otte-flipningen. Dette har bevirket publikumsvenligt race med en pæn portion overhalinger. Samtidig er det blevet sværere at score hattrick med tre heatsejre i samme løbsweekend.”

nr. 3 - autosport

U n de r å ret s 24-t im er s løb p å Le Man s måtte An ders Fjordbach som re se rv e nøj e s me d at k ik k e på de n D al l a ra- rac e r, h a n t o u ger for ind en hav d e gen n emf ørt sin obligatoriske Le Man s- test me d.

”Jeg havde drømmen indtil Mange danske racerkørere drømmer om at komme til start i 24-timers løbet på Le Mans. En af dem, der har været tæt på, er Anders Fjordbach. Så tæt på, at en teamkammerats uheld kunne have givet ham en debut i enten LMP1- eller LMP2-klassen i dette års udgave af løbet. M orten A lstrup.

Morten Alstrup, Gary Parravani.

nders Fjordbach er i gang med sin anden sæson som LMP2-kører. Efter nogle år i Hamborg og et kort ophold hjemme i barndomsbyen Aalborg

autosport - nr. 3

har han nu fast bopæl i Spanien. ”Jeg laver stort set ikke andet end at køre racerløb, og jeg har valgt at bo i Barcelona, fordi vores team – High Class Racing

– har hjemme her, og det er også der, at vi tester,” fortæller den 27-årige racerkører. Han er i dag indplaceret som Team Danmark-elitetalent, men det er

ikke just resultatet af et snorlige karriereforløb med udgangspunkt i en gokart. ”Første gang, jeg kørte med Jørgen Weinreich på Jyllandsringen i en frokostpause, var min drøm at køre en omgang i en DTC-racer. Den drøm har så ændret sig et par gange siden,” siger køreren, der startede med at køre race i Yokohama 1600 Challenge. Og som i midten af juni blev betalt for at være til stede under 24-timers løbet på Le Mans. Også selv om han ikke kom i bilen i løbsweekenden.

”Je g e r h e l t sik k e rt de n k ø r e r , d e r h a r k ørt f l e st k il ome t e r i e n D a l l a r a i L M P 2, ” sig e r A nde rs F j o r d ba c h, s o m sa mme n me d D e nnis A n d e r s e n i H i g h C l a ss Rac ing b l e v nu mm e r s e k s i E u rope a n L e M a ns Se rie s .

træningen startede” Anden gang på sidelinjen

”Det startede sidste år, hvor jeg skulle have kørt for SMP Racing. SMP er en russisk bank, som hyrer forskellige teams til at stå for deres racingindsats, og de lejede så High Class Racings Dallara til 24-timers løbet, og det skabte kontakten. Jeg var med på sidelinjen under hele sidste års løb og så, hvordan det foregik, og vi forventede faktisk, at vi i High Class Racing selv kunne komme til start i år.” Den drøm bristede imidlertid. ”Vi var sluttet som nummer

seks i European Le Mans Series og fik mundtlige indikationer om, at vi ikke skulle være bekymrede, og så var det nedslående, at vi var eneste LMP2-bil fra ELMS-serien, som ikke fik lov til at komme til start,” forklarer Anders Fjordbach, der sammen med makkeren Dennis Andersen valgte at fokusere på den nye ELMS-sæson. ”Men så blev jeg kontaktet af SMP. De havde lavet en aftale med bl.a. ART om at indsætte en Dallara i LMP2-klassen, men ingen af de kørere, man havde

valgt, havde nogen erfaring med Dallaraen. Og da jeg helt sikkert er den kører, der har kørt flest kilometer i en Dallara i LMP2, var det oplagt at lade mig guide dem lidt. De teams, der indsætter biler for SMP, vil gerne have så gode kørere som muligt, mens SMP – der jo betaler – gerne vil have så mange russere som muligt. Det er lidt kompliceret.” RESERVE FOR NI KØRERE

Anders Fjordbach blev SMP Racings reservekører ved 24-timers løbet på Le Mans. Ikke blot

på LMP2-raceren, men også de to LMP1-racere, der startede under samme paraply. Så hvis en af de ni faste kørere havde brækket et ben eller på anden måde var blevet ukampdygtig, kunne det have givet en chance til danskeren. ”Under testen ønskede jeg nok, at det godt måtte ske for en af dem. Det må jeg erkende. Men så snart førstedagen i selve løbsugen var overstået, ville det ikke gavne noget at have mig i bilen. Jeg havde nok stadig drømmen lige indtil starten på den første frie træning,” griner han. Men selv om det ikke blev til mere end de ti obligatoriske omgange under testdagen, som alle nye kørere skal gennemføre, var Anders Fjordbach dog hele tiden en fast del af teamet. ”Løbsugen gik med møder, møder og flere møder. Kort og godt briefinger på disse biler, så jeg kunne holde mig opdateret. Selv om jeg ikke havde fået besked på at være med til alle briefingerne, ville jeg have været til stede selv, for det kan give noget. En chance en anden dag og så en masse input. Når man sidder sammen med Jenson Button til briefingerne, kommer der også et godt tip eller to.” Resten af sæsonen koncentrerer Anders Fjordbach sig om de fire resterende løb i European Le Mans Series, hvor han håber at kunne gentage de to tredjepladser, han sidste år opnåede sammen med Dennis Andersen. nr. 3 - autosport

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline. Foto: Rasmus Vendelbo

25.-28. juli

16. august

Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS - Motorsportsfestivalen - DM-løb

Juni 28. juni

Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - Barmosecup

29.-30. juni

Offroad - Nørlundbanen - IMK - DM-løb

30. juni

30. juni-1. juli

Offroad - Skærbæk - MSS - Carbusters

Juli

17.-18. august 11. august

Klubrallykursus - Vejle - HMS Klubrally light - Gislinge - HAMO - Gislinge-løbet

11.-12. august

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - DM- og DSK-løb

12. august

Hill climb - Vejle - HMS - Munkebjerg Hillclimb Karting - GoKarting - BGK - GP 6 - Lukket løb

Foto: Niels Kiilerich

Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - Klassisk løb Karting - Roskilde Racing Center - ASKH Klubrally light - Hobro - MNJ - Nordjysk Autoophug-løbet Streetrace - Kalundborg - DRDK - Legal Streetrace 4400

6.-8. juli

MRC-udendørs onroad - Greve RC-Cebter - DM-løb

21. juli

Rallysprint - Gammelrand - KOMO Karting - Thy Karting Center - TMS - KCN-løb

28.-29. juli

Karting - Rødby Karting Ring - RGKK - Åbent løb

2. august

Klubrally - Kolding - KAC - Torsdagsrally

3.-5. august

Asfalt - Bellahøj Park - CHGP - Copenhagen Historic Grand Prix - Moderne/historisk

19. august

Karting - Korsør Gokartbane - KKK DRMC-løb

Offroad - Løvelbanen - VMKA - DM-løb

18. august

Pålidelighedsløb - Sydsjælland - SAK - Gjønge Classic FDM-løb Klubrally light - Stevns - SM

19. august

Orientering - Nordvestsjælland - Holbæk Amts Motorklub - SM-løb

24.-26. august

Asfalt - FDM Jyllandsringen - AAS - GP Danmark - Moderne/historisk

25. august

Orienteringsløb - Djursland - DMKA - DM-, JFM- og DJF-løb Klubrallykursus - Silkeborg - HMS

25.-26. august

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - SM-løb Karting - Fyns Karting Center - SKK - Jydecup Rallysprint - Slagelse - SAS - YM-løb MRC-udendørs offroad - Bjæverskov - SOS - DM-løb MRC-udendørs onroad - Glostrup - GRCR - DM-løb Offroad - Skærbæk - MSS - Carbusters

26. august

Klubrally - Hjørring - HAK - JFM-løb

FOTO: LARS HOFFMANN.

August

Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - Barmosecup Klubrally - Fredericia - GMK - Torsdagsrally

4. august

Klubrally - Randers - RAS - Jysk Fynsk Fejde - JFM-løb

4.-5. august

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Rotax Nordisk Mesterskab - Rotax Nordisk Mesterskab Dragracing - Thisted Lufthavn - DCD - Thisted Open

9. august

Orientering - Køge - KOA - OSC-løb

10. august

Rallysprint - Fårvang - KOM - Rallyshow

10.-12. august

Offroad - Nysumbanen - MNJ - RallyX Nordic - NEZ-løb

autosport - nr. 3

25. august

Hill climb - Silkeborg - HMS - Dansand Classic Sprint

www.yokohama.dk

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk

K3 Rib Protector

Track KG-3

335,-

895,-

Gamma KB-4

675,NYHED

Godkendt

Brandhæmmende bildragt

R506

Godkendt Startpakke fra

5295,Husk vi servicere Brandslukkere

2395,-

Alle Priser er Incl Moms

SKY RJ-7i

7795,-

AIR PRO RF-5W

CLUB X-1 850,-

4295,-

Godkendt Sæde fra

1695,-