Autosport 4-2017 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT Nr. 4 - 2 0 1 7

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Drømmen gik i opfyldelse

I 35 år har Michael Lund drømt om at køre rally i en Audi Quattro. Nu sker det.

Nu får mange DASU medlemmer udbetalt bonus Får du bonus?

Hvilken bonus?

Du kan få bonus, hvis du er forsikringstager hos Tryg, fx gennem aftalen med DASU. Så er du nemlig medlem af TryghedsGruppen, som har besluttet, at der i år skal udbetales bonus til medlemmer med bopæl i Danmark. Du får direkte besked med posten, hvis du får bonus.

Det er TryghedsGruppen, der udbetaler bonus. Bonussen svarer til 8% af det, du i alt betalte for dine forsikringer hos Tryg for år 2016. Du får bonussen direkte ind på din NemKonto den 12. september 2017.

Læs mere på tryghedsgruppen.dk/bonus

Hvem er TryghedsGruppen? TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg og står bag TrygFonden. Det er et demokratisk ledet selskab med et medlemsvalgt repræsentantskab i spidsen. Du kan som kunde hos Tryg selv stille op som repræsentant eller stemme på en kandidat, når der er valg i din region.

LEDER

Elite og bredde hører sammen Mange ser det som et enten-eller-spørgsmål, når forholdet omkring elite og bredde diskuteres i sportsorganisationer som DASU. Men jeg ser det ikke som et valg mellem elite og bredde i vores organisation. Jeg ser det som et både-og, for i DASU skal vi have plads til begge dele. Og vi skal pleje begge dele, for de er hver på deres område medvirkende til at udvikle vores union og sikre medlemstilgang. Når vi kikker på eliten, har vi skabt nogle fantastiske resultater i DASUregi. Vi har en dansker i sportens absolut største klasse. Vi har danskere, som sidste år vandt World Cuppen for GTE Pro-kørere. Og sådan kunne jeg blive ved. Disse medlemmer er sammen med den indsats, vi gør i DASU, noget, vi høster stor ros for hos Team Danmark, som vi har et tæt og godt samarbejde med. Det er resultater, der viser, at man i et lille forbund og i et lille land godt kan være med internationalt, når bare man har viljen og er klar til at gøre en indsats. Men vi kan ikke undvære bredden. Hvis ikke vi har en bredde, hvorfra vi kan rekruttere eliten, har vi ikke en elite. Og vi kan ikke fortsætte med at have en elite. Men eliten i sig selv er også vigtig, for den er med til at skabe en interesse, som kan genere en bredde. Tom, Kevin, Marco og Nicki har sørget for skabe interesse for vores sport og vi skal i DASU og i klubberne gør alt hvad, vi kan, for at gøre det så let at dyrke sporten. Klubberne gør også selv et fremragende arbejde for at rekruttere nye medlemmer, og aktuelt er der to arrangementer, jeg gerne vil fremhæve. Fordi klubberne bag dem har gjort det

godt, og fordi deres initiativer kan være inspiration for andre klubber. Torsdagsrally – som blev omtalt i forrige nummer af Autosport – er et godt eksempel. Her er en række klubber gået sammen om en aktivitet, hvor den almindelige bilist kan komme til at prøve sporten på en billig og uforpligtende måde. Det giver aktivitet i sporten og tilgang til den, og jeg føler mig overbevist om, at nogle af dem, der har deltaget i årets Torsdagsrallyer, senere får en R-licens. Et andet godt eksempel er det netop afviklede Munkebjerg Hill Climb. Deltagerlisten var overtegnet inden selve løbet, for det er et løb, som fanger mange bilejeres interesse. Her kan de bruge deres klassiske biler til andet og mere end det ugentlige sparke-dæk-træf i lokalområdet og få nogle oplevelser, som ingen andre kan tilbyde. Torsdagsrally og Munkebjerg Hill Climb er blot to eksempler, men de skaber på hvert deres område den vekselvirkning, hvor man får den passive interesse for bilsporten forvandlet til en aktiv interesse. Kartsporten er naturligvis den primære fødekæde, når vi taler om talentudvikling, og her har vi en række dygtige klubber, som med stor ildhu laver arrangementer for de unge piger og drenge, som kan få deres lyst styret. I dette nummer af Autosport præsenterer vi de syv talenter fra den nye bruttotrup af såkaldte Niveau 3-indplacerede, som DASU’s eliteudvalg udtog inden denne sæson. De syv kørere er på hver deres måde kommet ind i sporten, men i flere tilfælde er det sket på baggrund af tiltag og initiativer, som DASU-klubber har taget. I vores union har vi nemlig en stor vifte af tilbud, som både rammer elite og bredde, og den vekselvirkning synes jeg, at vores klubber skal sætte endnu mere fokus på. Og bestyrelse og udvalg skal gøre det nemmere for nye medlemmer at starte i sporten. I DASU har vi vist, at det ikke er elite eller bredde, men bredde og elite. Bent Mikkelsen Formand

På forsiden:

Michael Lund for fuld fart i sin historiske Audi Quattro. Foto: Michael Eisenberg.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2017 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2017 er: 27. oktober (#5), 15. december (#6). Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk. Skribenter og fotografer Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk.

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Bent Mikkelsen.

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Tryk PE Offset A/S. www.peoffset.dk.

nr. 4 - autosport

INDHOLD Asfaltbane 6-8 Halvårsstatus for K-Mag

Orienteringsløb 24-25 1.400 løb på 56 år

I farten Stort og småt omkring bilsporten

9-12

DASU 38-40 Aktiv deltager har meldt sig klar

Historisk 14-16 Michael Lund fik sin drøm opfyldt

Offroad 46-49 Ørnedalsbanens afløser skal findes

Asfalt 18-19 Danskertrio i udlandet

Din fysiske form bestemmer alt

R all y Foto: Jokum Tord Larsen

autosport - nr. 4

42-44

O f f road

Foto: Åge Keseler Kirketerp

Interessen går i arv

nr. 4 - autosport

20-22

Foto: Åge Keseler Kirketerp

A s f alt b ane

Alder ingen hindring

Syv navne, du skal lægge mærke til

K artin g

Foto: Michael Melis

28-37

K-MAG:

“En god fornemmelse i Kevin Magnussen fortæller i et interview om sin første, halve sæson hos Haas.

T e kst : P eter Nyg aard . Foto: Grand P rix P hoto. @ km20rac in g @ kev inma g nussen

or første gang i sin Formel 1-karriere kører Kevin Magnussen ind i anden sæson-halvdel med en form for jobsikkerhed. I eftersommeren 2014 blev det mere og mere klart, at enten han eller Jenson Button skulle ud af McLaren-teamet for at skabe plads til Fernando Alonso. Og sidste år tøvede Renault-ledelsen i månedsvis indtil de kom op med et uacceptabelt forslag om en etårig aftale for 2017. I år virker det som om den kommende sæson allerede er på plads hos Haas. Selvom silly season først lige er kommet i gang, har teamejer Gene Haas fortalt, at både Magnussen og hans nuværende teamkammerat Romain Grosjean

fortsætter i 2018. ”Jeg har en meget bedre fornemmelse i maven end de andre år, hvor jeg kun havde en option,” siger Magnussen. ”Nu har jeg en kontrakt, der også inkluderer næste år. Alt kan jo ske i Formel 1, men jeg føler mig sikker på at køre for Haas i 2018.” Objektivt vurderet er der da heller ingen tvivl om, at K-Mag fortjener at fortsætte hos Haas. Det tog ham kun få løb at bringe sig på niveau med teamkammerat Romain Grosjean, der kørte for teamet i 2016. Franskmanden har dobbelt så meget Formel 1-erfaring som danskeren, og han anses for at være en af de hurtigste i feltet over en enkelt omgang. ”Men det er hvad jeg forventede,” siger Magnussen om den tætte, interne Haas-duel med Grosjean. ”Jeg har hele tiden været overbevist om, at jeg kunne være med på det niveau.” Intern duel vigtig Selvom de ofte kæmper hårdt om at være hurtigste Haas-kører, er Magnussen glad for at have Gros-

Kevin Magn ussen i tæ t duel me d T oro Rossos C arl os Sa inz j r. u nde r å re t s østrigske Gran d Prix på Red Bu l l Ring .

autosport - nr. 4

maven” jean som teamkammerat. ”Han har jo det, jeg behøver fra en teamkammerat: Rå fart og erfaring - det er begge dele noget jeg kan lære af. Og måle mig op imod. Det er jo kun i kamp med sin teamkammerat, at man virkelig kan vise, hvad man kan. Derfor er det vigtigt at have en anerkendt teamkammerat, som alle ved er rigtig hurtig. Det er fedt, at vi kan presse hinanden.” ”Den interne duel er vigtig for den enkelte kører, så det kikker jeg selvfølgelig på. Men det primære er, at begge kørere kan score point. Det er vigtigt, at teamet scorer så mange point som muligt,” fortsætter Magnussen. På trods af den positive stemning i Haas-teamet og Magnussens generelt gode resultater, har der været problemer i første halvdel af sæsonen. Kvalifikationen, hvor begge kørere ofte er blevet fanget i uheldige situationer og dårlig timing, og Haas-racerens bremser, er

områder, der skal forbedres i anden halvdel af sæsonen. Gule flag og trafik under kvalifikationen har ved flere lejligheder sendt både Magnussen og Grosjean ned i den bageste del af startopstillingen. Årsagen har været en kombination af teamets manglende erfaring og sort uheld, og teamet gik midt på sommeren over til at bruge spottere, der fra pitten holdt øje med konkurrenternes placering ude på banen. ”Både Romain og jeg har nu en person – en spotter - der udelukkende skal holde øje med trafikken. Jeg håber det hjælper, og det er dejligt at se, at der bliver taget hånd om problemerne. Det er to fyre, der allerede var i teamet, der har fået denne her nye rolle under kvalifika-

”D e t e r j o k u n i k a mp me d sin t e a mk amme ra t , a t man v irk e l ig k a n vi s e , hva d ma n k a n. D e rf or e r de t v ig t ig t a t h av e e n ane rk e ndt t e a mk amme ra t , s o m a l l e v e d e r rig t ig h u rt ig, ” sig e r K e v in M a g nu sse n, de r e r g l a d f or Roma i n G r o s j e a n .

tionen. Ham der hjælper mig, er en af vores ingeniører – altså en af de kloge fyre,” siger Kevin Magnussen med et smil. Bremseproblemer Bremserne har været et problem for Haas-teamet omtrent lige siden debuten i 2016. Her følte specielt Grosjean sig hæmmet af de italienske Brembo-bremser, og hans ofte højlydte klagen er fortsat i denne sæson. Det er ikke, fordi

bilen bremser decideret dårligt med Brembo-bremserne – det handler mere om, at de ikke føles ens fra omgang til omgang og fra sving til sving. ”Jeg oplever de samme problemer, men det har været det samme siden den første test af bilen,” forklarer Kevin Magnussen. ”Vi vil selvfølgelig rigtig gerne løse problemet, og det bliver der også arbejdet rigtig hårdt på. Men det er ikke nemt.”

nr. 4 - autosport

I Ba ku s g a d e r l e v e re d e d a n s k e r e n e n d ob b e l t ov e rh a l i ng , d e r g a v g e n l yd i F orme l 1- v e rd e ne n.

Formel 1 - 2017

– første halvleg for K-Mag Australiens Grand Prix Startplacering: 17 Slutplacering: Udgået Kinas Grand Prix Startplacering: 12 Slutplacering: 8 Bahrains Grand Prix Startplacering: 20 Slutplacering: Udgået Ruslands Grand Prix Startplacering: 13 Slutplacering: 13 Spaniens Grand Prix Startplacering: 11 Slutplacering: 14 Monacos Grand Prix Startplacering: 11 Slutplacering: 10 Canadas Grand Prix Startplacering: 18 Slutplacering: 12 Aserbajdsjans Grand Prix Startplacering: 12 Slutplacering: 7 Østrigs Grand Prix Startplacering: 15 Slutplacering: Udgået Storbrittaniens Grand Prix Startplacering: 16 Slutplacering: 12 Ungarns Grand Prix Startplacering: 15 Slutplacering: 13

autosport - nr. 4

Men selvom de to kørere oplever samme problemer med bremserne, er det Grosjean der har fået ry som et brokkehoved, mens Magnussen synes at have en mere positiv tilgang. ”Jeg ved jo, at der ikke er så meget at gøre ved det. Der er heller ingen grund til at brokke sig over, at vejret er dårligt – det er der heller ikke så meget at gøre ved. Man må arbejde med det, man har,” siger han. Ved det britiske Grand Prix på Silverstone prøvede Haas for fjerde gang bremser fra franske Carbone Industrie. Grosjean var tilfreds med dem, men Magnussen foretrak på grund af sit begrænsede kendskab til de franske bremser at fortsætte med Brembo. Det er ikke en holdbar løsning, at teamets to biler kører med forskellige bremse-leverandører, for Haas er stadig Formel 1-feltets mindste team, der kan bruge deres begrænsede resurser mere konstruktivt. Det virker da også som om Kevin Magnussen med sin mindre aggressive stil kan tilpasse sig både Brembo- og Carbone Industrie-løsningen. ”Der snakkes vildt meget om de bremser, men i virkeligheden er det kun én der har problemer med

dem,” siger han med tydelig adresse til teamkammeraten. Oversidder I fire af sæsonens sidste ni Grand Prixer skal Kevin Magnussen overlade sin bil til Ferraris reservekører Antonio Giovinazzi i den første fredags-træning (FP1). Det koster danskeren kostbar bane-tid (i Ungarn smadrede italieneren tillige bilen i FP1!), men som med bremserne fokuserer han på at få det bedste ud af en svær situation, han i alle tilfælde kun har begrænset indflydelse på. ”Det er noget, der står i min kontrakt. Jeg troede ærligt talt, at min teamkammerat Romain Grosjean havde de samme betingelser i sin aftale, så jeg skrev bare under. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men det er heller ikke det store problem. Jeg må jo bare give noget mere gas, når jeg kommer bag rattet,” siger Magnussen. ”Det er, hvad det er. Det er ikke første gang, jeg har prøvet det. Man kommer lidt bagud, man så må man bare få det indhentet i den anden træning.” Heldigvis er Haas VF17 en mere forudsigelig bil end den Renault RS16, Magnussen måtte overlade

til Esteban Ocon i flere FP1-træninger i 2016. ”Derfor er det ikke så meget i forhold til set-up arbejdet, at det koster at miste FP1. Men man kommer mere bagud på kører-siden end sidste år, for 2017-bilerne er sværere at køre. Sidste år var det ret nemt at finde grænsen, men det er sværere i år,” forklarer Magnussen. ”På den måde havde det været rart med mere tid i bilen.” Haas-teamet har i år etableret sig solidt i det brede midterfelt, hvor kampen er uhyre hård, og styrkeforholdet ændrer sig fra bane til bane. I Østrig var Haas best-ofthe-rest lige bag de tre storhold Mercedes, Ferrari og Red Bull. Men der har også været løb, hvor man lå i den tunge ende af midterfeltet – efter Force India, Williams, Renault og Toro Rosso. ”Midterfeltet ændrer sig hele tiden, og det er fedt. Det giver en positiv følelse indeni inden det næste løb – og for resten af sæsonen.” Bre mse rne h a r v ære t e n a f udford ri ng e rne v e d å re t s H a a s - r a c e r . ” Ma n må a rb e j d e me d de t , m a n h a r , ” e r K e v i n Ma g nu sse n i nd s t il l in g t il prob l e me t .

DASU

I FARTEN K-Mag går til filmen

Foto: Disney

evin Magnussen kan andet end at køre Haas’ grå og røde racer på alverdens racerbaner. Ved Ungarns Grand Prix sagde han også sin ærlige mening om sin afløser hos Renault – Nico Hülkenberg – men den danske Formel 1-kører bruger også sin stemme til andet end det. Han har været i studiet for at lægge sin stemme til den nye film Biler 3, der i disse dage rammer de danske biografsale, og hvor der bliver et gensyn med Lynet McQueen, Bumle og Sally. K-Mags seneste Hülkenberg-citat er ikke med i filmen, men her vil du også kunne høre Tom Kristensen og Nicolas Kiesa lægge stemmer til figurerne Tom Kilerem og Hamilton, mens der også er andre stemmer fra TV3+’ Formel 1-transmissioner, ligesom Nikolaj Møller-Madsen, Mikkel Mac og Jacob Mathiassen også har fået lov til at bruge stemmebåndet i stedet for højrefoden. Alstrup

R all y

Ny gammel rallyklasse R

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

undt omkring i landet står der mange firhjulstrukne rallybiler fra specielt Mitsubishi og Subaru, hvis internationale FIA-homologering er udløbet, så ejerne ikke længere kan anvende dem i løb. Det vil DASU’s rallyudvalg gerne ændre på, så derfor vil man fra næste år indføre en ny klasse, National 4WD. Planen er, at bilerne skal overholde deres FIA-homologering fra enten gruppe A eller N, men det skal være tilladt at benytte eftermarkeds- eller motorsportsdele, som ikke nødvendigvis er homologerede eller originale, såsom brem-

ser, gearkasse, undervogn og turbo, hvor sidstnævnte skal overholde gældende restrektormål. ”Denne klasse bliver lavet for at gøre det billigere at holde ældre 4WD-biler kørende samt ud fra en forventning om, at der kommer flere biler ud at køre,” fortæller Alan Brøndum fra Rallyudvalget. Et komplet reglement er endnu ikke på plads. ”Vi vil meget gerne have input og idéer til reglementet fra dem, som påtænker at bygge eller købe en bil til denne klasse.” Alstrup

K artin g FOTO: MORTEN ALSTRUP

Tæt på NEZ-medalje E

n række danske kartkørere havde i midten af juli taget turen til svenske Kristianstad for at deltage i NEZ-mesterskabet i karting. Tættest på en medalje kom Carl-Anton Gerner Larsen. I OK-klassen var han tier i tidtagningen og havde samme placering efter de indledende heats, men i finalen så det længe ud til, at han skulle slutte blandt de fem første

og dermed komme i top 3 samlet, men uheldigvis for ham satte motoren sig, og han måtte udgå. I OK-finalen sluttede Lasse Karlshøj som nummer 12 lige foran Mikkel Meyer Hansen, mens Daniel Jensen her blev 16’er. Frederik Kikkenborg var eneste danske OK Junior-deltager og sluttede som otter i såvel præfinale som finale.

I Cadett Junior viste Emil Tanggård og Mickey Magnussen det danske flag ved at slutte løbet som nummer to og tre efter at have været med i front hele ugen i det svenske. Thornemann

nr. 4 - autosport

D ri f tin g

I FARTEN

FOTO: MORTEN ALSTRUP

International konkurrence

rifting farer ind i den etablerede motorsport. Det startede oprindeligt på de japansk serpentinerveje og disciplinen har

siden bredt sig som en steppebrand. Herhjemme er der også blevet kørt sidelæns i organiseret regi, hvor Motorsport Sønderjylland primært på Padborg Park har afviklet løb til Dansk Drifting Serie, men internationalt har sporten nu også fået sit blå stempel. FIA annoncerede således ved sin konference i Geneve tidligere på året, at det var tid for den

autosport - nr. 4

skal deltage i begge samlinger i enten øst eller vest for at få det fulde udbytte. Instruktørerne hentes fra DASU’s egne rækker samt tilkaldte eksperter udefra. I 2018 er det planen at optage de mest lovende unge rallykørere på næste niveau, På Vej. Her skal der tilbydes mere individuel rådgivning, og, hvis ekstern økonomisk støtte kan fremskaffes, sponsorer. Indplacerede her kan enten være særligt oplagte talenter fra Rally Academy eller aktive, der allerede har markeret sig gennem international løbsdeltagelse. Topelite er en betegnelse, der er reserveret aktive, som deltager på højeste, internationale niveau. Det nye rallykoncept er resultatet af et samarbejde mellem unionens Rallyudvalg, Udviklingsudvalg og Eliteudvalg. Projektansvarlig er Torben Petersen fra Rallyudvalget, og instruktørerne hentes fra kredsen af unge rallykørere samt eksterne. Dato, indhold og instruktørgruppens sammensætning for de første samlinger vil blive offentliggjort på dasu.dk. Baltzer

Klemensker skal være stedet

ornholms Motor Sport har i årevis kæmpet for at finde et passende areal, hvor det er muligt for klubben at anlægge en permanent folkeracebane på øen. I maj fremlagde Bornholms Regionskommune fire forslag til en placering, og klubben har i starten af august peget på adressen Bolbyvej 12 i Klemensker som den mest ideelle placering for anlægget. Der er flere grunde til, at netop den placering er klubbens favorit. Det vil være relativt billige at etablere en bane, ligesom banen vil kunne drives uden væsentlige ændringer i landskabet, mens det også er her, at det mindste antal naboer vil kunne opleve gener. Endelig findes der på adressen – som er i privat eje – eksisterende bygninger, hvor der eventuelt kan indrettes klublokaler og toiletter. Alstrup

Ny DASU-klub

MRC

ASU har i en årrække haft et velfungerende talentudviklingskoncept for unge i karting og asfaltbane, ligesom der har været gennemført en række programmer for rally og offroad. Nu gøres der et nyt forsøg rettet mod nye i rallysporten, primært fra klubrallyscenen. Siden skal der, i lighed med karting/asfaltbane, opbygges en pyramide med det formål at hjælpe en dansk rallykører/codriver med at nå toppen indenfor rallysporten. Første skridt er igangsættelse af DASU Rally Academy, inspireret af DASU Race Academy, der i en årrække har været et tilbud til de yngste i kartsporten. Planen er at udbyde to samlinger i øst og to samlinger i vest under fællesbetegnelsen Rally Academy hen over vintersæsonen. Målgruppen er unge klubrallykørere under 25 år (kørere og co-drivere). Disse tilbydes at deltage i et grundforløb, hvor der undervises i forskellige af rallysportens discipliner, fysisk og mental træning, ernæringslære, køreteknik m.v. De to samlinger skal ses som et sammenhængende forløb, således at man som aktiv

O f f road

Foto: Morten Alstrup

rall y

Rally Academy D

første internationale konkurrence i forbundets regi. Den finder sted omkring månedsskiftet mellem september og oktober, og det sker meget passende i sportens hjemland, Japan. Ved Odaibo vil den første FIA Intercontinental Drifting Cup finde sted. Alstrup

ndnu en klub har tilsluttet sig DASU-fællesskabet. Det er Søllerød Model Racing Club, der primært har arbejdet med MRC-race i 1:8-størrelse i buggy- og truggy-klaserne, som har søgt om optagelse. Denne er godkendt af DASU’s bestyrelse, men ligesom altid skal nye klubber endeligt optages på det årlige repræsentantskabsmøde i november. Alstrup

DASU

Vil du sætte retningen?

ovember er måske ikke den måned, hvor der er flest løb på kalenderen, men det er den måned, hvor retningen for sporten i den kommende sæson fastlægges. Her finder årets Repræsentantskabsmøde sted, og her skal DASU’s klubber vælge medlemmerne af dels unionens bestyrelse, dels de forskellige udvalg. Har du en mening om tingene og har du lyst til at være med til at sætte retningen? Enten i sporten generelt eller i lige præcis den sport, du brænder for? Ja, så er det nu, at du skal gøre dig nogle overvejelser.

Vil du tage aktivt del i den sportslige udvikling, har du frem til den 30. oktober til at melde dit kandidatur som fremtidig frivillig organisationsmand eller -kvinde. Vil du kandidere til en post i et sportsudvalg, skal du have mindst en klub som stiller – typisk den du er medlem af – men vil du kandidere til en plads i DASU’s bestyrelse, skal du have fem klubber som stillere. Læs mere på dasu.dk/om-dasu/reglementer. Alstrup

nr. 4 - autosport

A s f alt b ane Foto: Grand Prix Photo

I FARTEN Stor medieomtale af Formel 1-projekt

a Kevin Magnussen i foråret 2014 debuterede i Formel 1, kom det i medierne hurtigt frem, at en række erhvervsfolk i det midtjyske arbejdede på en idé om et dansk løb. Men projektet blev hurtigt skrinlagt. Juli bød på et nyt dansk Formel 1-projekt, der denne gang var mere gennemarbejdet, og som har det indre København og Christianshavn som

autosport - nr. 4

base med passage af såvel Knippelsbro som Langebro. Projektet fik stor medieomtale. Debatten har siden raset – specielt indenfor det politiske spektrum på byens rådhus – om projektet, som Helge Sander har været initiativtager til. ”Overordnet kan jeg sige, at vi med Christiansborg som centrum har en rute, som er godkendt af Formel 1,” siger den tidligere videnskabsminister. ”Projektet med Formel 1 i København har DASU’s fulde opbakning, såfremt det kan lade sig gøre,” siger generalsekretær Ture Hansen. Alstrup

nr. 4 - autosport

M i c hae l L un d R al l y te am be s tår af ham s e l v ( fø r s te k ø r e r o g te a m c he f) , A r l y L ar s e n ( an de n k ø r e r ) , T r o e l s L un d ( te am r ådg i ve r ) , Jan N i e l s e n ( vær k s te ds i n de have r ) , R e n é Je s p e r s e n ( c ha uffø r o g m e k an i k e r ) , Jo hn n y L a r s e n ( p l a de s m e d) , P e te r C hr i s to ffe r s e n ( r e s e r ve de l e o g w e b) , K e n n e th Jø r g e n s e n ( e l e k tr o n i k ) .

Michael Lund og hans team har bygget en historisk Audi Quattro gruppe 4 årgang 1982 i Europaklasse.

autosport - nr. 4

Hannu Mikkola, Stig Blomqvist og Walther Röhrl dominerede de europæiske rallypister. Men den nye gamle Audi, der bliver vist frem, er et rent dansk projekt skabt af den historiske rallykører Michael Lund fra Dianalund og hans team bestående af co-driver, mekanikere og venner. “Jeg stod i lære som mekaniker hos VW i Slagelse i 1984 og fulgte

Audi Quattro i VM i rally i tv på Eurosport. Den måtte jeg eje. Den kostede det samme som en Porsche 911 dengang, men drømmen var intakt gennem årene, og jeg var stædig,” fortæller Michael Lund. Han fandt sin bil ved Kalundborg mange år senere – i 2008 – hvor den lige var importeret som en blå-lilla, udslidt gadebil fra Schweiz.

“

et er juni, og der er bilpræsentation for cirka 50 indbudte gæster hos Audi på Amager. Nu hives tæppet af. Et sus går gennem forsamlingen. Så gennemført flot og ægte. Så autentisk. Man føler sig suget tilbage til starten af 1980’erne, hvor Audi Quattro-biler ført af kørere som

T e kst o g fotos: M i c h a el Eis e nb e r g .

Opbygningen måtte vente “Jeg købte den lige på stedet og tog en totalskadet bil med samtidig,” husker han. I de år kørte han Opel, og efter et spektakulært uheld i 2009 i en Opel Ascona vandt han sammen med Arly Larsen DASU’s historiske rally cup i 2012 i en Opel Manta B 200. Og så kunne Michael Lund Rallyteam gå i gang med at forvan-

Vi kører ikke bare for sjov. Konkurrencegenet og pulsen er der.

“

33 år gammel drøm gik i opfyldelse

nr. 4 - autosport

E f t e r at h av e v u nde t h is t o r i s k ral l y c u p i 2012 gik M icha e l L un d o g h ans t e a m i ga ng me d e t s æ t t e d e n sc h w e izisk e g a de - Qu at t r o i s t a n d t i l h ist orisk ra l l y. H e r e r d e n s t r i p p e t h e l t ne d.

reservedele, så man må vende det oppe hovedet og tænke sig alvorligt om. Vi er nødt til at tage et løb ad gangen og teste for at se, hvordan det udvikler sig.”

dle den udtjente Audi gadebil til en historisk rallybil. I dag, fire og et halvt år og 2.000 arbejdstimer senere, står den ufatteligt flot, indplaceret som gruppe 4 med matching numbers på alle nummererede dele. Forbilledet er den Audi Quattro, som den engelske tuner David Sutton indsatte i rally i 1982, og den er en meget

nøjagtig kopi, også i lakeringen, af den bil, Hannu Mikkola kørte i Manx Rally 1982. Hvorfor så en engelsk bil, når der var så mange tyske Audier, man kunne have som forbillede? Måske fordi Michaels mor Jean er fra England… Michael Lunds Quattro er bygget helt inden for det historiske regle-

ment, og den historiske motorsports grundlov er, at man ikke kun kører for at vinde, men også for at ære bilens historie. Dog siger Michael Lund: “Vi kører ikke bare for sjov. Konkurrencegenet og pulsen er der. Bilen er bygget til at blive brugt, og det bliver den. Det er en bil til konkurrence. Men det er svært at skaffe

Jørgen Nielsen første dansker I starten af 1980’erne gjorde Danmarks dengang bedste rallykører Jørgen Nielsen så meget væsen af sig i tyske rallyer, at Audis fabrikstuner Konrad Schmidt indbød ham til kvit og frit at køre en Quattro i Metz Rallye 1984. Jørgen tog denne artikels forfatter og fotograf med som codriver, og i løbet lå de længe nummer 3 efter Harald Demuth/Willy Lux i en Quattro A2 og Walter Rörhl/Christian Geistdörfer i en Quattro Sport S1. Men da turboen bogstavelig talt gik midt over, endte de som nummer 5. Siden da har Jens Nielsen omkring 1990 kørt rallysprint i en lånt Quattro. Og nu er en tredje dansk rallykører klar til at prøve kræfter med en Audi Quattro.

autosport - nr. 4

Fuld sæson i støbeskeen Hans plan er derfor at deltage i udvalgte rallysprint i år, og i 2018 vil han så køre en fuld sæson i historisk rally cup, gerne sammen med Arly Larsen, hvis ikke denne har andre forpligtelser. Arly har gennem flere år været codriver for Jesper Bisted. Michaels far er den historiske rallykører og løbsleder samt tidligere formand for historisk udvalg, Troels Lund. “Far og jeg har en fælles passion for biler, og det er også hans drøm, at det her måtte lykkes en dag,” siger Michel Lund, og farmand tilføjer beskedent: “Jeg tror, at Michaels Audi Quattro kan løfte interessen for dansk rally en lille smule.” Kendere mener, at Michael Lunds Audi Quattro er i en klasse, der vil gøre bilen interessant for alle rallyinteresserede i Europa. Men nu skal den først til test i et lokalt rallysprint her i efteråret. Og så er Michael Lund Rallyteam klar til næste skridt.

N i c k l a s Niels en er i gang m ed sin an den sæ son i den tyske ADAC Forme l 4 - s e ri e , hv or han s id s t e år tog rookie- titlen .

Tre danske F4-musketerer T e kst : Å g e K eseler K irk eterp. Foto: Grupp e C GmbH, P etri Asp erk, ADAC.

ormel 4 blev introduceret i 2014, og fra 2015 var homologeringen af chassiset på plads, så racervogns-fabrikkerne kunne byde ind på løbsserierne. Foreløbig er chassis-mulighederne Tatuus, Mygale, Dome og Crawford, som i princippet kan mixes med seks forskellige firecylindrede motorer. Effekt-kravene er maksimum 180 hk og 160 hk på hjulene. Tre danske teenagere kører fuld sæson i udenlandske F4-serier, og har allerede sat deres uforglemmelige dækaftryk på 2017-sæsonen. Frederik Vesti satser fuldhjertet på 2017-sæsonen, hvor han både

autosport - nr. 4

kører med i Renault F4-serien i Danmark samt ADAC Formel 4 i Tyskland: ”I Danmark har vi vores eget team, men i Tyskland har vi allieret os med hollandske Van Amersfoort Racing. Dette har været en positiv oplevelse. Jeg er netop kommet hjem fra en fem ugers træningsperiode hos hollænderne, som ud over løbene på Oschersleben og Nürburgring har budt på testdage og mange simulator-dage.” Frederik Vestis force er race craften i løbene, men Give-knægten har lidt problemer i kvalifikationen: ”Jeg har god flair for at finde de baneomgange, hvor jeg ikke bliver

generet af konkurrenter. Jeg har dog endnu ikke knækket koden til at suge de afgørende brøkdele af sekunder ud af de friske dæk. På Nürburgring sluttede top tyve således inden for syv tiendedele sekunder. Dette svarer til, at halvanden meter kortere på den hurtigste omgang koster en startplacering.” Rookie-sæsonen i ADAC Formel 4 har budt på to flotte frontresultater for Frederik Vesti: ”Jeg scorede min første sejr på Oschersleben, og desuden blev jeg nummer to på Lausitzring. Jeg deltager dog ikke i rookiemesterskabet, idet jeg jo

har smugtrænet sidste år hjemme i Danmark!” I DM-serien er Frederik Vesti blevet handicappet af et datosammenfald: ”Jeg måtte skippe Ring Djursland i juni, da der samme løbsweekend blev kørt på Red Bull Ring i ADAC Formel 4. Det er jo risikoen, når man gaber over to løbsserier i samme sæson.” Krævende omstilling Christian Lundgaard har en management-kontrakt med Thrusted Mangegement indtil 2023 samt kontrakt med Renault Formel 1 indtil 2022 (se sidste nummer

C h ri s t i a n Lund gaar d har v undet i s å ve l den nor d eur op æis ke N E Z - s e r i e s am t i d et s p ans ke F o rm e l 4 -m es t er s kab .

af Autosport). Hen over denne periode er det meningen, at Hedensted-knægten skal forberedes til Formel 1. Som første udfordring har Christian Lundgaard i regi af det hollandske team MP Motorsport deltaget i NEZ 2017 for Formel 4. Russiske SMP Motorsport er promotor for løbsserien, som strækker sig over syv løb i Rusland, Letland, Finland samt Holland: ”Det har været en krævende omstilling fra karting til single seater,” siger den tidligere junioreuropamester. ”I al beskedenhed er jeg dog vokset med udfordringerne og scorede i den nys afviklede NEZ-afdeling to sejre ud af tre mulige på banen i Moskva. Jeg kørte lidt safe i det tredje løb for at få vigtige matchpoint med hjem på kontoen. Jeg ligger nu fornuftig i front for NEZ-serien, som har tiltrukket mange russiske og finske deltagere i et startfelt på 22, som også indbefatter spanske og hollandske kørere.” Personkredsen bag NEZ F4 er også promotorer for det spanske F4-mesterskab, hvor Christian Lundgaard var på gæstevisit og gjorde rent bord med en hattricksejr: ”Det ligger nok ikke helt i kortene, at jeg kører de resterende løb i det spanske. Derimod skal jeg formentlig skifte racer-platform til Formel Renault 2.0, men de nøjagtige detaljer er ikke besluttet endnu.” Far Henrik konstaterer om Christian Lundgaards præstationer i NEZ F4: ”Han træner meget i Enstone hos Renault Formel 1-teamet (fysisk og simulator). Christian er et naturtalent i single

seateren, og fremviser selvtillid ude på motorbanen. Det bliver udmøntet i fightervilje og vindermentalitet. Han er fokuseret og sjældent nervøs, hvorfor han ikke overtænker tingene.” ”Jeg arbejder målrettet efter at få lidt mere struktur på hverdagen samt selvdiscplin,” afslutter Christian Lundgaard. Rookie-mester i første sæson Nicklas Nielsen tog i 2016 springet direkte fra karting på topplan til ADAC Formel 4 i Tyskland, bl.a. fordi Renault F4 først blev en dansk realitet i 2017. I samarbejde med det østrigske team Neuhauser Racing scorede danskeren rookie-titlen i 2016. Denne præstation var medvirkende for teamskiftet til US Racing, som til trods for navnet ejes af tyskerne Gerhard Ungar og eks-Formel 1-køreren Ralf Schumacher. Med en etter og en toer i sæsonens to første løb beviste Nicklas Nielsen, at han var fuldt forberedt til 2017-sæsonen i ADAC Formel 4: ”Jeg har dog noget lære omkring race 3, hvor startrækkefølgen i top ti bliver vendt rundt i forhold til slutplaceringerne i race 2. Jeg startede dog sæsonen som toer sammenlagt.” Nicklas Nielsen har i tre af de efterfølgende fire løbsweekender

været ramt af racing incidents. En frontvinge blev ødelagt under overhaling på Lausitzring, en defekt kobling drillede på Oschersleben og som det mest dramatiske scorede østjyden en dramatisk lufttur på Nürburgring: ”I race 1 blev jeg i et sving påkørt bagfra. Konkurrenten kom med alt for stor fart og vipper min bil rundt, så den slog to kolbøtter oppe i luften. Jeg slog mit ben, men bilen var totalskadet, så jeg kom ikke ud at køre mere den weekend!” Nicklas Nielsen ser konstruktivt frem ad i stedet for at klynke: ”Der skal kæmpes psykisk for at komme tilbage på rette spor. Målet for de resterende afdelinger er at hive så mange podieplaceringer hjem som

muligt. På Red Bull Ring i Østrig fik jeg en problemfri løbsweekend og beviste her, at jeg er hurtig og meget konstant, idet jeg scorede to toere og en tredjeplads.” På plussiden noteres også: ”Jeg har ingen problemer med dårligt vejr og svære race-betingelser. Jeg er god i taktikken og læser spillet fornuftigt…” På spørgsmålet om svage sider forklarer Nicklas Nielsen: ”Jeg er nok en gang i mellem for flink og burde være lidt mere barsk over for konkurrenterne. Men på samme tid er det en god egenskab at have respekt over for andres ideallinjer og undgå kollisioner.”

Frederik Vesti kører dobbelt program i såvel den dan ske som den t ysk e serie, hvor han har taget en se j r på Osch ersleben . nr. 4 - autosport

F a r m a nd A nd er s Lucas Jensen er selv tidligere a kti v i cr osskar t -s p or t en, og her givet in teressen f o r s por t en v id er e t il sine søn n er N icklas og O li ve r .

T e kst o g f oto: Å g e K eseler Kirketerp.

Første Extremeracer i danske næver Familien Lucas Jensen var med blandt de første pionerer, da udviklingen af crosskart-sporten i sin tid tog fart i Danmark. Det er man nu også, hvor den nye Extremeklasse gør sit indtog.

autosport - nr.4

1986 blev crosskart introduceret på motorsports-paletten i Sverige, og allerede i 1987 blev den nye hidsige offroad-racer introduceret i Danmark. Initiativtageren var John Nielsen, som bl.a. sammen med den tidligere rallykører Flemming Laubjerg udviklede den danskbyggede

JA Kart. Samtidig blev der brugt utallige kræfter og timer på at få gjort crosskart til en levedygtig del af dansk banesport på løst underlag. Begge ildsjæle havde hjembase i det vestsjællandske, og efterhånden blev der i Sorø etableret et kraftcenter af crosskart-kørere. I 1994 blev Anders Lucas Jensen fanget ind i crosskart-fællesskabet: ”Dansk crosskart var stadig væk inde i en pioner-fase, hvorfor nogle af DM-afdelingerne blev kørt i Sverige og Tyskland. Dette var dog ikke noget problem for os, idet vi som sjællændere alligevel skulle udenøs, når der ikke blev kørt på Nisse-Ringen. Samtidig var det en spændende udfordring at måle sin konkurrence-speed i forhold til de svenske og tyske kørere. Desværre er offroad-udviklingen i Tyskland gået i en uheldig retning, idet bug-

gy-crosserne har overtaget konkurrence-scenen fra crosskart.” Specielt Flemming Laubjerg gjorde meget for at udbygge crosskart-interessen i Tyskland og fik bl.a. nogle svenskere med til Tyskland i DM-afdelingerne. Næste generation på vej På hjemmefronten steg arbejdspresset i biludlejningsfirmaet Move It og samtidig blev sønnen Nicklas født i 2001. Anders Lucas Jensen satte derfor motorsporten på vågeblus. Hjemme i baghaven fik Nicklas allerede som treårig sin første ATV mellem næverne og fattede efterhånden interesse for at afprøve sine fart-oplevelser mod nogle konkurrenter. Anders Lucas Jensen oplevede nu at være mekaniker på

en quad crosser: ”På dette tidspunkt var minimums-alderen i fætter-disciplinen nede på seks år, hvorfor vi så i stedet startede op med ujævnt underlag og jumps. Vi kørte med på topplan i fem år, men stoppede efter at Nicklas scorede en brækket skulder ved et løb i Tyskland.” I 2013 genopstod Lucas Racing i crosskart, idet far Anders kørte crosskart 650 cm3 og Nicklas debuterede i crosskart 85 cm3. Igen gav Flemming Laubjerg en hjælpende hånd til at få opbygget familiens karter. Anders Lucas Jensen husker tilbage: ”Jeg fandt en brugt 500 cm3-motor hjemme i laden, som blev proppet i raceren. Jeg havde nogle gode dyster i DM-serien, hvor jeg sluttede med DM-sølv.” Nicklas var i første omgang lidt skeptisk over nr. 4 - autosport

N i c klas Lucas Jens en har i år taget springet til Crosskart Extreme.

for crosskart, da farten – set fra sidelinjen – ikke var særlig imponerende: ”Jeg skiftede dog hurtigt mening, efter jeg selv fik lejlighed til at sidde i raceren og flyve hen over det vekslende underlag på Nisse-Ringen med rumpetten i lav højde. Motivationen blev selvfølgelig heller ikke mindre af, at jeg også fulgte godt med i DM-fighten 2013, hvor slutresultatet blev en samlet toer.” Lucas Motorsport deltog i foråret 2017 ved en afdeling af svenske mesterskab i crosskart, som blev afviklet på Tomelilla. Deltagelsen havde til formål at give knægtene en føling med konkurrence-niveauet for de svenske kørere samt smugkikke på Crosskart Extreme-raceren i den blå/gule løbsserie. Svensk succes ”Det er tredje sæson for Crosskart Extreme i Sverige og fra den spæde start i 2015 med fem kørere er startfeltet nu allerede oppe på 30,” konstaterer Nicklas Lucas Jensen. ”I teamet besluttede vi derfor, at vi ville gå foran i de

danske pioner-udfordringer i Crosskart Extreme. Beslutningen blev også hjulpet lidt på vej af, at jeg scorede en andenplads i det skrappe svenske startfelt for crosskart 250 cm3. Den nye racer kom herefter til Sorø i så god tid, at jeg kunne præsentere den på Nysum-banen lige inden sommerpausen.” Teamchefen supplerer: ”Vi forfølger helhjertet ideen om, at synliggørelsen af Crosskart Extreme ved de danske crosskart-arrangementer vil få andre kørere til at tage udfordringen op. Ved Motorsportsfestivalen 2017 i Sæby fik Lucas mulighed for at køre mod nordmanden Finn Erik Løberg samt Camilla Andersen. Trioen fik bevist, at der sagtens kan køres hurtigt og kontrolleret race, selv om underlaget er smattet og glat samt fuld af vandpytter.” ”Jeg deltog også med 250’eren på Ørnedalsbanen,” forklarer Nicklas. ”Kombinationen af en stiv bagaksel og et næsten kvadratisk hjulsæt bevirkede, at karten nemt snurrede rundt ved hjulkontakt kun i den ene side til vandpytterne.

Nogle af mine norske konkurrenter dansede elegant hen over det smattede underlag. Vi har dog senere spottet, at de nok smug-øver sig om vinteren på de frosne elve og søer. Måske skulle vi derfor leje os ind i en ishocheyhal…..” Nicklas Lucas Jensen er godt tilfreds med de foreløbige oplevelser i Crosskart Extreme: ”Racerens noget mere aflange konstruktion tilsikrer en god retningsstabilitet på tricky underlag, og samtidig er den letkørt i svingene. Jeg er desuden glad for, at jeg – i forhold til 250’eren – nu også har bremser på forhjulene.” Omkring fremtidsmulighederne for Crosskart Extreme i Danmark spår Anders Lucas Jensen: ”Vi kan konstatere en fornuftig interesse hos flere kørere, så forhåbentlig får vi mulighed for at køre med i DM-serien. Ellers vender vi blikket mod Sverige og deltager i det svenske mesterskab. Klassen er også blevet yderst populær i Finland, hvorfor vi i fremtiden har en håb om, at den bliver en del af RallyX Nordic. Her kommer der jo en finsk mesterskabs-afdeling i 2018.” Crosskart-sporten startede ud som 250 cm3 og 500 cm3 (senere erstattet af 650 cm3), men som noget unikt har crosskart-ildsjælene også haft held til at supplere med tre klasser til de yngste kørere 125 cm3, 85 cm3 samt crosskart mini (plæneklipper-motor). I crosskart mini kan de danske talenter starte allerede i det år, hvor de bliver 6 år. Lillebror Oliver fik derfor sin rookie-debut som femårig i 2014: ”I Danmark kører vi rigtig race, hvorimod Norge og Sverige stadig sværger til opvisningsløb, hvor man starter på en lang række. Det er trods alt sjovere at fighte om placeringerne, og udenfor rundbanen er konkurrenterne nogle af mine bedste venner, hvor vi bl.a. dyster i computerspil!” I 2017 er Oliver Lucas Jensen skiftet til crosskart 85 cm3: ”Jeg har fundet et fornuftigt tempo i raceren og kan derfor allerede være pænt med i DM-fighten. Jeg var også med i Tomelilla, men i forhold til svenskerne har jeg pænt at lære endnu!” O l i ve r L uc a s Je n s e n s tar te de s å ti dl i gt so m m ul i g t i c r o s s k ar t- s p o r te n o g e r n u r yk k e t f r a m i n i ti l 85 c m 3 .

autosport - nr. 4

O g s å e r k a ffe n k l a r . G i t t e k r æ se r o m s i n m an d fø r , un de r o g e f t e r l ø b e ne i Y o k o ha m a 1600 C ha l l e n ge .

simpelt hen ikke forsikret syd for grænsen, hvorfor vi måtte springe over denne gang.” Historisk race

Tekst og foto: Åge Keseler Kirketerp.

Sporten er gået i blodet

ordsjællænderen Michael Scharstein har dyrket motorsport siden 1975. Vejen frem til den mest flittige deltager i Yokohama 1600 Challenge er gået over både karting og speedway. En rygskade fik hillerødaneren tilbage i karten, og i 2006 tog han licens til asfaltbaneløb: ”Efterhånden var løbsweekenderne – med lidt olie på fingrene – gået mig og min familie i blodet. Lidt i bekvemmelighedens navn var jeg derfor på udkik efter en gren af banesporten, hvor man på et fornuftigt årsbudget kunne køre motorløb med tag over hovedet,” siger Michael Scharstein. I første omgang faldt valget på OK Saxo Cuppen, hvor han som rookie først skulle lære de enkelte asfaltbaners særheder at

kende. Samtidig var der lidt flere udfordringer i opsætningen af undervognen i forhold til karting: ”Jeg forbedrede mig pænt gennem rookie-sæsonen, hvor jeg sluttede på en samlet tier. Det var samtidig sidste sæson for OK Saxo Cuppen, hvorfor jeg fortsatte året efter i Yokohama 1600 Challenge med Saxo-raceren. Lidt tankevækkende var jeg lidt mere konkurrencedygtig i den serienære 1,6 liters klasse, og scorede min allerførste podieplacering på Sturup Raceway allerede ved min anden løbsweekend i 2007.” Fødselsdag på Padborg Park

For fru Gitte har motorløbene budt på mange spændende ture rundt i Danmark samt enkelte

svipture til udlandet: ”Jeg mødte jo først Michael efter, at han var i fuld gang med at køre motorløb, hvorfor race altid har været en stor del af den ægteskabelige pakke,” fortæller hun. ”I Michaels speedway-tid var jeg også lidt med i organisationen bag Slangerup Speedway, men her går det mest ud på at planlægge bespisningen i teamet sammen med madmor Ina Stott Jørgensen.” I 2009 fik pigerne en speciel catering-opgave på Padborg Park, for Michael Scharstein rundede 50 år under selve løbsweekenden i det sønderjyske: ”Man svigter jo ikke en god mulighed for at komme ud at køre motorløb. Vi holdt derfor en fødselsdagsfest midt i hele hurlumhejet, inden jeg skulle ud at køre næste heat. Så måtte gæsterne jo bare komme til Sønderjylland,” siger han. Som sagt har Michael Scharstein været yderst trofast mod Yokohama 1600 Challenge. Siden 2007 har nordsjællænderen kun svigtet et enkelt motorløb, og dette skete nødtvungent ved årets DM-afdeling på Lausitzring i Tyskland: ”Min transportvogn til raceren var

Ikke usædvanligt er det gået noget op og ned for Michael Scharstein gennem de snart 11 sæsoner i Yokohama 1600 Challenge: ”I 2009 scorede jeg min første og eneste DM-medalje i det samlede mesterskab. Efter lanceringen af old boys-mesterskabet går jeg helhjertet efter denne titel, hvor det foreløbig er blevet til to old boys-titler samt to andenpladser.” Frem til og med 2011 skete deltagelsen i Citroën Saxo VTS’eren, men herefter er nordsjællænderen blevet Peugeot 207-fan: ”Jeg fik hurtigt knækket koden til at komme i første DM-heats top otte. Grundet flipningen af de otte forreste til startgridden i heat 2 får man to gode chancer for at komme på podiet. Samtidig får Yokohama 1600 Challenge hele tiden tilført ungt konkurrenceblod, hvorfor man ikke kan hvile sig på tidligere placeringer. Det allermest fascinerende ved baneløb er, at det optimale undervogns-setup ændrer sig fra løbsweekend til løbsweekend på den samme motorbane. Man skal hele tiden lægge hovedet i blød for at finde de afgørende tiendedele sekunder i kvalifikationen. Hertil får jeg god hjælp af mine kompetente og trofaste mekanikere, Finn Hansen og Thomas Sørensen.” Michael Scharstein har netop indhentet sit startnummer (58), hvad angår alderen. Hillerødaneren har derfor smugtrænet lidt, hvad angår kommende udfordringer i banesporten: ”Jeg har deltaget i historisk race med en lejet Lotus Cortina både ved Classic Race Aarhus og Copenhagen Historic Grand Prix. Så det bliver nok næste skifte udi motorsporten, men foreløbig satser jeg på at genvinde old boys-titlen i Yokohama 1600 Challenge. Samtidig vil jeg gerne rose Kørerforeningen for hele tiden at have fingeren på pulsen til gavn for os kørere. Det er desuden vigtigt med den velafbalancerede for- og efteromtale, som Jens Jensen kvalificeret sammenbrygger.” Men det er ikke kun Yokohama 1600 Challenge, Michael Scharstein har været trofast overfor gennem tiden. I marts kunne han således fejre 40 års jubilæum som pladesmed hos Citroën i Hillerød. nr. 3 - autosport

I å r e r I b M øller Jensen t ilb age ved kortbordet, ef ter at han har f ået ov e r ta l t P o ul E r i k P e de r s e n ti l at g e n o p ta g e s a m a r be j de .

Kortlæser med ja-hatten på

“

Et af årene var vi oppe på at køre 58 løb i samme sæson!

ordvestsjællænderen Ib Møller Jensen er ukåret dansk mester i licens-benyttelse. Optællingen er for længst stoppet omkring antallet af bilorienteringsløb – samt diverse fætre udi pålidelighedsløb, økonomiløb

autosport - nr. 4

og rallyer, hvor han har deltaget enten som kortlæser, co-driver eller chauffør: ”Et forsigtigt kvalificeret gæt er nok 1.400 arrangementer siden 1961, hvor jeg startede med at køre bilorientering sammen med min storebror Ole i en lille Morris

“

T e kst o g f oto: Å g e K eseler Kirketerp.

Mini Van med paptag og trægulv. På det tidspunkt var jeg 15 år, og den naturlige arbejdsfordeling bevirkede, at jeg stod for kortlæser-jobbet.” Ib Møller Jensen fremviste dog gode talenter for at omsætte

informationerne i rutebogens kortudsnit til kontrolleret vejfinding i terrænet. I år 2000 skiftede han til ratvrider-tjansen, men i 2017 har han genoptaget det gamle makkerskab med Poul Erik Pedersen. Linealen, brillerne og luppen er derfor fundet frem igen og grundigt pudset op, så Ib Møller Jensen atter er blevet rute-dirigent. ”Bilorientering oplevede sin glansperiode i tresserne og halvfjerdserne. Efter nogle trange

kår frem til 1955 blev Færdselsloven ændret således, at det blev tilladt at køre på offentlige veje i forbindelse med bilorienteringsløb. Uanset alder blev der konkurreret på lige vilkår i denne gren af motorsporten, hvilket åbnede for et stort hvervnings-potentiale blandt de 2-3 generationer, som nu fik råd til at køre bil. I en lang årrække blev bilorienterings-resultater således læst op i Pressens Radioavis søndag middag,” konstaterer Ib Møller Jensen. ”Samtidig blev rallysporten etableret som en slags overbygning på bilorientering. Det var dog ikke tilladt at afspærre offentlige veje til rallybrug. Hastighedsprøverne lå derfor meget spredt, og på transport-etaperne var der indbygget vejfinding og hemmelige tidskontroller. Gode kortlæsere var derfor i høj kurs blandt de skrappeste rally-chauffører.” Rallyvinder Familie-makkerskabet sluttede i 1963, da storebror skulle ind i Kongens klæder. Efter kørsel med forskellige kammerater opstod det næste faste makkerskab ved en tilfældighed i 1965: ”Både jeg og Kaj Simonsen havde makkerløs meldt os til et løb i Borup. Vi slog pjalterne sammen i dette arrangement, og vandt den næstskrappeste klasse, junior. I senior scorede vi senere et par medaljer i det sjællandske mesterskab, og et af årene var vi oppe på at køre 58 løb i samme sæson!” Sidst i tresserne blev det også til rally sammen med Kaj Simonsen, som herefter kvittede bilorientering: ”Samarbejdet ophørte, men jeg kørte også en del rally sammen med Jørgen Bindner, hvor vi bl.a. vandt SAK’s Gjønge Rally generelt i 1969. Min passion var dog kortlæsning i bilorientering, hvorfor Poul Erik Pedersen blev min faste makker de næste 10 år, og så rullede det!” 1.400 svarer til et motorløb hver anden weekend – hele året rundt – gennem de 56 år. Sagt på en anden måde: Ib har kørt motorløb – eller til og fra – i to hele år af de vågne timer i sit voksne liv: ”Jeg er godt gift med tålmodige Bente! I gamle dage var den eneste undskyldning for udeblivelse fra motorløb, eget bryllup eller egen begravelse! Dog har jeg slækket lidt på det – på mine ældre dage……” Positiv indgangsvinkel De ti år sammen med Poul Erik Pedersen bød på mange spændende bilorienterings-oplevelser: ”Poul Erik var en eminent chauffør, som virkelig boltrede sig på en fedtet markvej. I al beskedenhed blev vi vane-vindere af det sjællandske mesterskab i halvfjerdserne og scorede DM-guld i 1975 – som de

sidste sjællændere frem til dato.” Bilorientering er potentielt en konflikt-sport, hvor rutelæggeren og mandskaberne ikke altid er enige. Ib Møller Jensen er kendt for sin positive indgangsvinkel til motorsporten ud fra princippet hellere glæde sig over et tredjedel fuldt glas end et to tredjedel tomt ditto. Han har naturligt nogle konstruktive holdninger til tingenes tilstand, men har gennem alle årene formået at aflevere dem med ja-hatten på. I 1981 valgte Poul Erik Pedersen at stoppe i motorsporten, og herefter tog det 18 år at slide Tage Hansen op som chauffør: ”Et år brækkede Tage sin fod lige inden en NM-afdeling i Finland. Det blev fikset med en elektrisk kobling, selv om konkurrenterne grinede lidt over vores kænguru-hoppende kørestil!” Lidt nostalgisk kikker Ib Møller Jensen tilbage på, at han måske savner lidt af natteroderiet: ”I gamle havde alle de skrappe bilorienteringsbiler påmonteret både to tåge- og to langtlys-projektører. Dette gav en speciel oplevelse og stemning i vejfindingen. En enkelt gang startede og sluttede vi i dagslys, selv om det var midsommer. Sønderborg Amts Motor Sport havde simpelt hen rykket starten hen til midt på lørdag aften, hvor vi ellers normalt startede sidst på eftermiddagen.” Genoptog samarbejdet Efterhånden fik Ib Møller Jensen svært ved at fintyde de til tider grumsede kortudsnit i rutebogen. Det betød halvandet års løbspause, men nordvestsjællænderen blev herefter chauffør for den skrappe kortlæser, Leif Larsen: ”Jeg blandede mig normalt ikke i vejfindingen, men kom selvfølgelig med konstruktiv hjælp, når jeg blev spurgt direkte. Herudover rejste jeg selvfølgelig nogle alarmklokker på de snedige steder, som jeg kunne huske fra tidligere løb. Leif havde således tidligere hoppet i den samme thyske orienterings-fælde tre gange i streg, men sammen med mig fik han den kørt rigtigt!” I foråret 2012 mistede dansk bilorientering – alt for tidligt – Leif Larsen: ”Jeg fik heldigvis overtalt Jens Peter Jensen til overtage kortlæser-tjansen. Han har været en rutineret ræv inden for bilorientering og rally og samarbejdet varede til slutningen af 2016.” Poul Erik Pedersen har gennem årene kørt enkelte løb sammen med Ib Møller Jensen, som i fremtiden både lægger hjerne og bil til løjerne: ”Poul Erik bliver chauffør for mig igen, men i fremtiden dropper vi nok at komme til Jylland, hvor vi dog har kørt utallige – små og store – spændende motorløb.”

G e n n e m de t s e n e s te ti år ha r I b M ø l l e r Je n s e n o g s å vær e t k o r tl æs e r fo r bl . a. L e i f L a r s e n o g Je n s P e te r Je n s e n i O p e l T i g r a , V o l k s w a g e n P o l o o g S uz uk i S X 4. nr. 4 - autosport

FOTO: ANETTE TAARNGAARD HANSEN

oto: Morten Alstrup.

ri gtige ord, men nu har

“

svært at finde de

“

med det. Malthe Jakobsen.

autosport - nr. 4

Den nye generation FOTO: SPORT IN PHOTO

SidstE år kunne det være

jeg ikke længere problemer

FOTO: SPORT IN PHOTO

DASU og Team Danmark har siden 2000 samarbejdet om en fælles politik omkring talentudvikling af unge kart- og banekørere. Siden 2005 har arbejdet fulgt et pyramideformet koncept bygget over tre niveauer, hvor det nederste niveau er for helt unge kart-talenter. På de følgende sider kan du møde de syv nye kartkørere, som er udvalgt til at indgå i dette arbejde.

“

forventede ingenting.

FOTO: MICHAEL MELIS.

Jeg KOM TIL ITALIEN og

“

Så endte jeg med at blive femmer i tidtagningen ud af alle. Bastian Buus.

“

FOTO: SPORT IN PHOTO

Man skal køre med albuerne, når man kører i udlandet. C a rl- A n ton G er n er L a rs en.

“

FOTO: VICTORMAJGAARD.COM

“

De fleste af mine lektier laver jeg på iPaden i flyet eller i bilen på vejen til løbene, for ude til race er der ikke så meget tid til LEKTIER. Victor Majgaard.

nr. 6 - autosport

Nu snakker han engelsk T e kst : M ort e n A lstrup . Foto: M I CH A E L M E L I S @malth e _ jakobs e n _

K artin g

ennem sin gokartkarriere har Malthe Jakobsen vundet mange løb og mesterskaber og er derfor blevet vant til at stå øverst på podiet for at modtage pokaler og medaljer. Men det kom alligevel lidt som en overraskelse, da han ved den sidste samling i DASU Race Academy 2016 blev kaldt frem for at modtage Christian Bakkerud-talentprisen. ”Jeg vidste ikke, at det var mig, som ville vinde, men da de to første navne var råbt op, tænkte jeg, at det nok var mig. Men inden jeg kom til samlingen, tænkte jeg ikke, at det ville blive mig,” siger den 13-årige thybo. Han blev den fjerde unge kartingkører, der har modtaget prisen, som er indstiftet af Christian Bakkeruds forældre til minde om deres afdøde søn, som havde en lang kartingkarriere bag sig, inden han skiftede til formelvogne og prototyper. ”Jeg havde hørt om Christian

autosport - nr. 4

Bakkerud og hans resultater, inden jeg fik prisen, og det var lidt specielt at få sådan en pris.” Malthe Jakobsen er vokset op med sporten. Hans far, Lasse, startede i 1989 med at køre folkerace, skiftede senere til formelbiler, hvor han i 1998 nåede en halv sæson i tysk Formel 3, inden den lovende karriere måtte sættes på standby. I 2006 gjorde han et succesrigt comeback, da han vandt Danish Endurance Championship, men året efter var så næste generation, som skulle prøve sporten. ”Min far og mor betyder meget for mig, og min far ved, hvad sporten drejer sig om,” siger Malthe Jakobsen. ”Jeg begyndte at køre gokart, da jeg var næsten fire, hvor min far tog mig med ud på gokartbanen ved Tved (Thy Karting Center, red.). Da jeg blev otte, fik jeg en licens og kørte Rotax Micro. Jeg syntes, at det var vildt sjovt, og jeg begyndte virkelig at interessere mig for

gokart, da jeg vandt både det danske og nordiske mesterskab i Rotax Micro i 2013.” International træner

På det tidspunkt havde han nemlig også andre interesser. ”Jeg spillede fodbold, men da jeg begyndte at køre gokart, var jeg nødt til at prioritere, hvad jeg helst ville,” siger han. ”Jeg spiller rigtig meget håndbold, og det gør jeg stadig om vinteren.” Siden fulgte der også en titel i Rotax Mini og i 2016 rykkede familieteamet til KF Junior. ”Det var den første sæson, hvor jeg kørte Dansk Super Kart. KF Junior kørte noget hurtigere, og der er også nogle hårdere felter. Til at starte med lå jeg midt i feltet og sidst på sæsonen vandt jeg min første heatsejr. Jeg udviklede mig meget og blev bedre og bedre igennem sæsonen.” Det var også sidste år, at der skete en ændring i hans bagland.

Navn: Malthe Jakobsen. Alder: 13 år. Klub: Thy Motor Sport Karting. Klasse: OK Junior.

”Da vi kørte Rotax, var det min far, der lærte mig at køre gokart, men sidste år fik jeg Benjamin Bailly som var min første træner,” fortæller Malthe Jakobsen om den 27-årige belgiske tidligere topkører. ”Han har selv kørt en masse racerbiler og gokart, og han er både min træner og min mekaniker. Han er rigtig dygtig til at hjælpe og til at forklare. Vi snakker sammen på engelsk. Sidst år kunne det være svært at finde de rigtige ord, men nu har jeg ikke længere problemer med det.”

Startede fire år for sent

istorien om mange gokarttalenter er oftest historien om en kører, der nærmest blev placeret i en gokart, før han eller hun fik pillet støttehjulene af sin første cykel. Men sådan er det ikke med Carl-Anton Gerner Larsen. ”Jeg var først 12 år, da jeg startede med at køre gokart,” siger den nu 15-årige OKkører. ”Jeg har prøvet at køre motocross, men en ven og jeg opdagede så, at der i Herlev var noget indendørs gokart. Da vinteren var ovre, begyndte vi at køre udendørs. Min ven og jeg udviklede os meget hurtigt af nogen, som startede fire år for sent.” Men det har vist sig, at opdagelsen af den firhjulede sport var den helt rigtige for ham. På flere måder. ”Jeg har altid godt kunnet lide fart, og jeg er blevet taget imod med åbne hænder. Jeg elsker teamworket mellem mekanikere og kørerne, for alt skal spille godt sammen. I gokarten jagter man tiendedele, og ved EM blev jeg

nummer 24 i tidtagningen og var faktisk en tiendedel fra at blive tier. Det er ikke som i fodbold,” siger Carl-Anton Gerner Larsen. ”Jeg kan godt lidt det at tage handskerne på og gøre mig klar og sige Nu er det nu. Jeg synes, jeg får en indre ro. Når man holder og venter, er der mange nerver på, og mange tanker flyver igennem hovedet, men når du starter, tænker du bare på at køre. Du falder helt væk fra alt andet. Det er rigtig fedt.” Hans anden kartsæson – 2015 – bød på de første internationale starter, og dem er der siden kommet flere og flere af. ”Jeg kørte sidste år i KF Junior, hvor jeg blev nummer to til DM, og jeg var rigtig glad for at slå nogle af dem, der kørte, for de havde været med i mange år,” fortæller Carl-Anton Gerner Larsen. Kæmpechok

Denne sæson har budt på endnu et klasseskifte. ”Aldersgrænsen blev rykket

ned, så jeg skulle køre OK. Det var et kæmpechok, for der kørte dem, som var tredive og havde masser af erfaring. Jeg har fundet et rigtig godt flow, selv om det er en hård vej, men jeg er kommet på banen igen.” Sæsonen har bestået af dels et nationalt program, hvor han kører for AF Competition, dels et internationalt program, hvor han stiller op for Ward Racing. ”Det er toppen af poppen, og jeg er rigtig glad for at kunne køre med dem. Jeg er stolt af at være med, for de kæmper for guldet i alle klasser.” ”Det har været en meget hård start herhjemme. Vi har faktisk ligget helt nede i bunden, for vi har haft svært ved at køre på de danske baner, hvor der ikke er så meget greb, men når vi kører på de svenske baner, er der meget greb, og jeg lå helt i toppen. Til EM var der rimelig god speed, og det skal man vænne sig til. Jeg blev 24’er i tidtagningen, men kom desværre ikke i finalen, fordi jeg udgik af to løb. Man skal køre med albuerne, når man kører i

udlandet. Det er svært.” Carl-Anton Gerner Larsen har en drøm om at se sig selv som bilkører. Men ikke endnu. ”Vi har planlagt to år mere. Når jeg nu er startet i så sen en alder, kan jeg ikke bare rykke op uden rutine,” siger skoleeleven fra niende klasse. ”Jeg skal senere i år deltage i en afdeling af det tyske mesterskab, som køres i Italien, og vi skal også at køre sidste afdeling af det engelske mesterskab, for det foregår på den bane, hvor VM også køres i år.”

K artin g

Navn: Carl-Anton Gerner Larsen. Alder: 15 år. Klub: Automobil Sports Klubben Hedeland. Klasse: OK.

T e kst : M ort e n A lstrup . Foto: Sport I n P h oto . @c a ge rne r

nr. 4 - autosport

T e kst : M ort en A lstrup. F O T O : VICT ORM A JGA A RD.COM.

Travlt efterår venter

K artin g

Navn: Victor Majgaard. Alder: 13 år. Klub: Landsforeningen Ungdomklubbernes Gokartklub. Klasse: OK Junior.

ictor Majgaard blev – sammen med de seks andre kørere, du kan læse om på disse temasider – før sæsonstart udvalgt til den nye bruttotrup af niveau 3-indplacerede. Men han endte med at være en af de kørere, hvor det først lige op til trykstart på bladet var muligt at færdiggøre artiklen om ham.

autosport - nr. 4

Fordi der lige nu sker så meget i den 13-åriges karriere, at det er spørgsmålet om, hvorvidt tryksværten på Autosport når at blive tørt, før blækket på den kontrakt, som han og hans far netop har underskrevet. En kontrakt om at køre for CRG Holland for den resterende del af sæsonen. Og hele 2018. ”Jeg tror, at det bliver spændende. Michel, der har teamet, er en virkelig rolig og rar fyr. Ham har jeg mødt mange gange,” siger Victor Majgaard, der skal køre internationalt i et langt større omfang end hidtil. September, oktober og november kommer med den nye CRG-aftale til at byde på ni løb. Den foreløbige 2018-kalender siger 25 internationale løb. Men hvad siger skolen? ”DASU og Team Danmark har skrevet til min skole, og jeg skal selvfølgelig lave mine lektier,” fortæller Victor Majgaard. ”I skolen gennemfører vi en na-

tional test, og hvis jeg er under niveauet for den, siger min far, at jeg ikke kører gokart. Men jeg har ikke været under den endnu.” ”De fleste af mine lektier laver jeg på iPaden i flyet eller i bilen på vejen til løbene, for ude til race er der ikke så meget tid til lektier.” Han ville det

Farmand er Anders Majgaard. Selv tidligere kart- og banekører, der ved, hvad det kræver. Gennem hele livet har han færdes i kartingmiljøet. Sammen med sin søn har de hygget sig i en varevogn, når de sammen har været ude til løb. Men Anders Majgaard har også stillet krav til sin søn, selv om Victor fik sin første gokart som otteårig i julegave. ”Han skulle plage mig vildt, hvis han virkelig ville det, for jeg vidste, hvad det kræver,” siger Anders Majgaard. Og Victor Majgaard ville det. Hans indsats overbeviste også

Johnny Laursen fra Formula Racing, hvis søn Conrad var aktiv på de samme baner. ”Johnny, mekaniker Pavia Sørensen og motortuner Ole Haugaard har været værdifulde for Victors karriere, og uden dem, var vi ikke kommet i den situation, at vi kunne lave en aftale med CRG Holland, så vi skylder dem stor tak,” siger Anders Majgaard. 2017-sæsonen har hidtil budt på få danske starter. ”Jeg har kun kørt et DSK-løb i år - i Barmosen – og så DM-løbet i Grindsted på grund af det internationale program,” fortæller Victor Majgaard. I år har han indtil nu kørt i WSK-løb i Italien samt udvalgte løb i det tyske mesterskab. Men for nogle år siden kørte han også gadeløb i USA. ”Det var i Las Vegas i USA, og det var bare megafedt,” husker han. ”Bare oplevelsen af, at køre et byløb midt i Las Vegas, selv om det var på en parkeringsplads.”

T e kst : M ort e n A lstrup . Foto: M artin Honor é. @buus_ bastian

Klubkarten gav starten

n række DASU-klubber tilbyder potentielle medlemmer at leje eller låne en kart, inden de kaster sig ud i at investere i eget udstyr. Det var på denne måde, at Bastian Buus kom ind i kartingsporten. ”Det hele startede faktisk med, at jeg var sammen med min mor og hendes arbejde ude på banen i Vojens, hvor de var ude for at køre udlejningsgokart,” fortæller han. ”Så skulle de også prøve det på min fars arbejde, hvor jeg også var med, og så blev jeg bidt af det og spurgte, om ikke vi kunne prøve det med en rigtig gokart.” ”Så lejede vi en gokart i en måned af klubben, og derefter købte vi en brugt kart. Vi kom lige så stille i gang, og så kom vi ind hos RS Competition.” Det var i 2014, at kontakten til Robert Schlünssens team – der har base på banen i Vojens – blev

autosport - nr. 4

skabt. Og her har Bastian Buus kørt lige siden. ”Det er fedt at arbejde sammen med Robert. Han er virkelig flink, og han er dygtig til det, han laver, og så har han et godt team bag sig, og det hele fungerer.” Selv om det var et par firmaarrangementer, som tændte interessen, var bilsporten ikke et ukendt område hos familien Buus. ”Min far har altid været bidt af motorsport, og han har kørt Spider Cup. Han kørte stadig, da jeg begyndte at køre gokart, men nu har gokarten taget over, og han er stoppet” fortæller Bastian Buus. ”Når vi er ude at træne, hjælper han mig med at skrue, men til DSK-løbene og de udenlandske løb har vi en mekaniker med.” Flere hædersbevisninger

Bastian Buus viste hurtigt, at

han havde talentet for at køre race i den lille kart. Han fulgte en ottendeplads i DM-serien i Cadett Junior i 2014 op med en sølvmedalje året efter og blev kåret som vinder af Christian Bakkerud Talentprisen for 2015. Og invitereret til Dansk Motorsport Award i MCH Messecenter Herning. ”Min far og jeg troede, at jeg skulle præsenteres, fordi jeg havde vundet Bakkerud-prisen, men så blev jeg kaldt op og fik talentprisen for årets kartingtalent. Jeg fattede det ikke, før min far havde forklaret det bagefter,” siger Bastian Buus. Efter denne sæson rykkede han op i KF Junior-klassen, hvor han sluttede i top 10 i såvel DMsom NEZ-sammenhæng. ”I år kører jeg OK Junior i den danske serie og så lidt forskelligt i udlandet. Vi har kørt en afdeling af WSK-serien, en afdeling af tysk mesterskab og en afdeling af EM,” siger Bastian Buus,

K artin g

Navn: Bastian Buus. Alder: 14 år. Klub: Vojens Karting Klub. Klasse: OK Junior.

som sammen med sin familie arbejder på at finde budgettet til at komme til start ved årets VM i England. ”Til WSK kom jeg ned til Italien og forventede ingenting og havde intet pres på mig, for jeg havde aldrig været til sådan et løb før. Så endte jeg med at blive femmer i tidtagningen ud af alle. Til EM døjede vi meget med setup, og vi havde nogle straffe, som gjorde, at jeg ikke kom i finalen, men i sidste heat gjorde jeg det godt. Alle fra hele verden deltager i EM, så jeg kæmpede mod de samme, som kører VM.”

”Min mor meldte mig til”

år børn skal i gang med fritidsaktiviteter, træffer de ikke altid selv valget. Det er ofte forældrene, der vælger mellem dans, fodbold eller badminton. Det er sjældent, at karting dukker op på emnelisten. Men sådan forholdt det sig ikke hos familien Skjellerup. ”Det var min mor, som meldte mig til karting i BGK,” fortæller 14-årige Oliver Skjellerup. ”Jeg var til en polterabend, hvor der indgik gokart, og så så jeg et opslag på disken, hvor BGK fortalte om et tilbud med en uges træning. Jeg syntes, at det var spændende og meldte ham til,” forklarer mor Charlotte. ”Så ja, det var mit initiativ, men vi er alle i familien med i dette og rejser rundt, og det er da også mig, der har været mest engageret. Jeg startede også med selv at skrue på gokarterne, men det er jeg holdt op med, efter at vi er kommet op på et højere niveau.” ”De fleste folk synes, at min mor er et klogt hoved ude på

T ekst: M ort en Alstrup. Foto: P h ilippe Kalmès.

gokartbanen. Hun er faktisk den, der først har opdaget nogle ting, som hvis der har været er en bremse, som sad fast,” siger Oliver Skjellerup. Interessen blev skabt og den viste sig at være varig. Der fulgte en kart som gave til 12-års fødselsdagen og senere en testtur i Noah Watts kart. ”Da jeg var gammel nok, prøvede jeg Noah Watts gokart, og jeg syntes, at det var megafedt, og da jeg var færdig med min sæson i Cadett Junior, besluttede vi os, at jeg skulle op i OK Junior,” siger Oliver Skjellerup. ”Det var megafedt. Den var hurtigere, og man kunne skrue på karburatorer og flere andre ting.” Dansk repræsentant

I 2017 har han haft et internationalt program, som er lidt anderledes end de fleste andre danske kartkøreres, der har kørt udenfor landets grænser. Han har været med i CIK-FIA Karting Academy Trophy.

”Der deltager kørere fra 51 lande, hvor hvert land har en kører,” fortæller han. ”Vi var fem, der blev udvalgt, og vi skulle testes mod hinanden. Vi skulle løbe, lave bib-test og planken, og så var der en test i engelsk, hvor vi skulle svare på spørgsmål, hvis nu vi skulle interviewes.” ”En uge efter testen i Danmark skulle jeg køre et WSK-løb i Italien, og her fik jeg en mail om, at jeg var blevet udvalgt. Det var jeg megaglad for, og det hjalp mig også i Italien, for i den tidtagning, jeg skulle køre, blev jeg tier ud af 63.” CIK-FIA Karting Academy er en løbsserie, hvor det er deltagernes talent, der er i fokus. Der køres tre afdelinger i Belgien, Frankrig og Le Mans, og ingen skal have fordele. ”Det er helt ens karter, vi deltager med. Karten bliver udleveret og man skal aflevere den tilbage igen, så man kan ikke lave noget om,” siger Oliver Skjellerup, der til disse – og sine

andre internationale løb – ikke har mor Charlotte og far Mikkel med som hjælpere. Men derimod kartmekanikerne Ivan Holmstrøm og Ronni Nielsen. ”Jeg kan bedst lide, at min far og mor ikke er med, for så er der ikke så meget pres,” siger han. ”Det er lidt trist, at når jeg kommer på podiet, men så glæder jeg mig sammen med dem bagefter.” ”Det var dem, der foreslog, at de skulle blive hjemme, fordi de mente, at jeg havde det bedst, når jeg kørte alene.”

K artin g

Navn: Oliver Skjellerup. Alder: 14 år. Klub: Børnenes Gokart Klub. Klasse: OK Junior.

@oliver_sk jell erup_ 331

nr. 4 - autosport

Startede fire år for sent

a farmand Knud Kikkenborg i sin tid var kraftigt involveret i Slangerups speedway-team, var det meget naturligt, at sønnen Frederik også prøvede kræfter med de tohjulede racermaskiner. Efter nogle års pause ville han gerne genoptage sporten. ”Min far syntes, at det var for farligt, så jeg spurgte, om jeg ikke måtte køre gokart i stedet,” fortæller Frederik Kikkenborg. ”Vi købte en brugt gokart af en og jeg kørte så tre måneder i Kvistgård på et køreteknisk anlæg, inden jeg kom ind og kørte på banen i København.” Det blev til mange træningsrunder på den gamle VM-bane. ”I mit andet løb skulle jeg køre SM i København, og vi havde trænet meget derinde, så jeg skulle starte toer. Men jeg havde ikke så meget løbserfaring, så det gik lidt ned ad bakke, og karburatoren druknede også, så jeg endte sidst.”

Kartingdebuten fandt sted i 2014 i Cadett Mini og efter et halvt år i Cadett Junior blev til de første starter i KF Junior. Nu står den så på OK Junior, hvor en stor del af 2017-sæsonen er blevet tilbragt i udlandet. ”Jeg har kørt i Italien, Spanien, Frankrig, Finland og Sverige til EM-serien, og så har jeg også kørt WSK-serien, som kun bliver kørt i Italien,” fortæller Frederik Kikkenborg, der kører for italienske Energy Corses fabriksteam. ”Nu hvor jeg kører for dem, er det blevet bedre.” ”I mine tider til EM har jeg ligget i top 10, men jeg er altid blevet kørt af i et heat, så jeg har skullet starte langt nede. Samlet er jeg blevet 18’er i EM. I mine finaler er jeg blevet 24’er, 16’er og 18’er. I en af finalerne røg jeg af efter at have været 12’er. Jeg var startet som 23’er, så jeg kunne godt have nået flere pladser frem.”

Glæder sig til VM

Kampen om Europamesterskabet er et overstået kapitel, men i slutningen af september venter verdensmesterskabet på PF International i England. ”Det er første gang, jeg skal til VM, og jeg glæder mig vildt meget,” siger Frederik Kikkenborg. ”Jeg tror, at jeg kan komme rigtig højt op, hvis det går, som jeg håber. Men man skal også have heldet med sig. I EM synes jeg altid, at der har været et eller andet, som ikke lige er gået, som jeg havde håbet på.” En af grundene til, at han glæder sig, er det gode samarbejde, han har med sit nye team. ”De kender jo alt til karten, og jeg kan bedre lidt deres kart, for den ligger bedre til mig. Der er også en god stemning i teltet,” siger han. ”Jeg har lært rigtig meget ved at køre hos dem. De kommer fra Italien, så vi taler engelsk sammen. Hvis der er nogle ord,

jeg ikke kan, så har jeg altid en med, som kan hjælpe mig. Vi kommer til banerne om tirsdagen og skal køre fra onsdag til søndag. Fra onsdag til fredag er det bare træningsdage, og der er jeg som regel alene, indtil min far kommer fredag. Så kan jeg også spørge ham til råds.”

K artin g

Navn: Frederik Kikkenborg. Alder: 13 år. Klub: Landsforeningen Ungdomklubbernes Gokartklub. Klasse: OK Junior.

T e kst : M ort e n A lstrup . Foto: Ni e ls K iil e ri c h. @fr e d e rik _ kikk e nbor g

autosport - nr. 4

T e kst : M ort e n A lstrup . Foto: Ni e ls K iil e ri ch. @m h p fansid e

”Karten var alt for vild”

et er ikke altid, at forældre giver deres børn det, de peger på. Det gjorde Mikkel Højgaard Petersens forældre heller ikke, da han første gang luftede sin interesse for at køre gokart. ”Da jeg var seks år, havde jeg set noget om, at børn også kunne køre gokart, og jeg spurgte mine forældre, om jeg ikke måtte prøve det,” fortæller han. ”Min far havde selv på et tidspunkt kørt noget 100 kubik, og min mor og far vidste godt, at det var dyrt, men de fortalte mig, at jeg ikke var gammel nok. Når du bliver otte, kan vi se på det, sagde de.” ”De troede, at jeg ville glemme det, men samme dag, som jeg fyldte otte, spurgte jeg igen.” Bordet fangede og familien tog en tur ud til den lokale kartingbane. ”Vi kørte ud til Barmosen en dag, hvor der var en forhandler,

som havde en kart med, som man kunne prøve, og så købte vi en gammel kart, som jeg kørte rundt i,” fortæller Mikkel Højgaard Petersen. ”Jeg startede med at køre i Cadett Junior, men rykkede så ned i Cadett Mini.” Efter at have tilbragt 2012 i Cadett Mini fulgte så tre sæsoner i Cadett Junior, og i 2016 endte han som samlet vinder af klassen ved Dansk Super Kart. Han blev en meget suveræn mester, for han sluttede med 415 point, mens toeren stod noteret for 308. Dobbelt op på udstyr Det var derfor tid til at rykke op i OK Junior. ”Det var vildt,” siger han. ”Det føltes som om, at karten var ti gange større og ti gange vildere. Jeg tænkte bare, at jeg skulle tilbage til , for karten var alt for vild. Men så fik jeg kørt nogle træninger og fik

vænnet mig til det.” 2017 har også budt på starter i Italien, hvor sæsonen blev indledt ved det legendariske Trofeo Andrea Margutti. ”Jeg blev syver i tidtagningen, men i heatene fik jeg så tæsk, fordi jeg ikke var så rutineret. Men jeg fik noget ud af det,” siger Mikkel Højgaard Petersen, der i løbet af sæsonen også har fået mere udstyr. ”Jeg har fået to karter. I første afdeling af italiensk mesterskab blev det regnvejr, og så rullede alle de andre deres regnvejrskarter ud. Jeg havde kun en, som vi ikke kunne nå at ændre på, så vi blev nødt til at investere i en til.” Resultaterne er nu også begyndt at komme i OK Junior. ”Jeg fik en tredjeplads ved Dansk Super Kart i Vojens, og i nogle af de italienske løb er jeg blevet firer og femmer,” siger skoleeleven, der lige er begyndt i syvende klasse.

K artin g

NAVN: Mikkel Højgaard Petersen. Alder: 13 år. Klub: Sydsjællands Automobil Klub. Klasse: OK Junior.

”Det er mit håb, at jeg næste år primært skal køre i udlandet. Vi kikker på Italien og Tyskland alt efter, hvad der lige bliver råd til.” nr. 4 - autosport

T e kst og f oto: M orten A lstrup.

H e n ri k Møller -Ni els en b ag r attet af sin h istoriske V o l k s w a gen G olf G TI M k I, s om h an f lere gan ge h a r de l t a get m ed i Rally e M onte- Carlo H istorique. F ø rs t s o m ob s er v at ør . Sener e som ch auf f ør.

autosport - nr. 4

”Jeg hader at sidde ved siden af” Henrik Møller-Nielsen er aktiv i flere af sportens discipliner og har været det i mange år. Han har meldt sig som kandidat til at blive DASU’s næste formand. Autosport har mødt ham for at finde ud af, hvad han har på hjerte.

“

I bund og grund er der jo ingen, som går ind for at lave et stykke dårligt arbejde.

ed sidste års repræsentantskabsmøde offentliggjorde Bent Mikkelsen, at han i november vil stoppe som formand for DASU, når hans tredje treårige periode på posten udløber. En ny person skal findes til at stå i spidsen for den organiserede bilsport, og i starten af året meddelte Henrik Møller-Nielsen sit kandidatur til posten. ”Der var nogle flinke mennesker, som spurgte mig, om ikke jeg havde lyst,” forklarer han. ”Jeg tænkte lidt over det og kom frem til, at det havde jeg. Og det er der selvfølgelig flere grunde til. Jeg synes, at motorløb er meget interessant, og så er der også noget fagligt interessant i det, altså hvordan man styrer en forening, og så mener jeg godt, at vi kan blive bedre i DASU.” ”Jeg synes, at man i en periode har glemt, at DASU er til for medlemmerne og klubberne, og at klubberne spiller en vigtig rolle i, om vi har motorløb eller ej. For hvis vi ikke har klubberne, tror jeg ikke, at vi har den forankring af medlemmerne, som vi har brug for til at kunne lave løb. Jeg tror godt, at nogle sportsgrene kunne eksistere uden klubberne, men vi ville ikke få de løbsledelser, der skal bruges, og vi vil ikke få det sammenhold, der skal bruges i klubberne for at få det til at fungere over længere tid.” Henrik Møller-Nielsen er ikke en herre, der pludselig har opdaget bilsporten ved en åbenbaring. Han er nærmest født ind i den. Farfar Aage var bilorienteringskører og medstifter af Aarhus Automobil Sport, og far Holger har ligeledes været aktiv på såvel det organisatoriske som det udøvende plan. Og det er han også selv. Magt til klubberne ”Jeg har været bestyrelsesmedlem

i AAS og havde på et tidspunkt også en løbslederlicens indenfor rally, men nu hjælper jeg bare, når der er nogle, som spørger, om jeg vil hjælpe,” fortæller Henrik Møller-Nielsen. For han er meget aktiv. Garagen – eller skulle vi måske snarere sige laden på den gård, hvor han bor – tæller fire forskellige konkurrencekøretøjer, som bliver brugt til bilorientering, historisk pålidelighedsløb, klubrally og minirally. ”Det er sjovest at køre med mine børn, whatever vi så kører,” fortæller han. ”Det er sjovt, når Malene kører klubrally, og hvor jeg sidder ved siden af, og det er sjovt, når jeg kører Cortinaen sammen med Martin. Og det er sjovt, når jeg kører med en af dem til Rallye Monte-Carlo Historique.” Men han har også en tilståelse. ”Jeg hader at sidde ved siden af, og med Malene har det taget tid at vænne sig til det, og jeg har råbt brems hele tiden.” Men nu hvor Henrik Møller-Nielsen har vist sin interesse for også at overtage rattet i DASU, vil han så ved et valg forandre organisationen? ”Nu ved jeg ikke ret meget om DASU, og det kan jo både være en fordel og en ulempe. Når jeg kikker udefra, er der ingen tvivl om, at sekretariatet virker godt, men der popper jo desværre stadigvæk nogle uheldige sager op en gang imellem, og det kan vi blive bedre til. Der er sikkert et område omkring uddannelse, hvor vi har haft et slack, som skal samles op igen,” siger formandskandidaten. ”Jeg tror også, at vi skal have lidt af magten tilbage igen til klubberne. Tilbage fra centeret, tilbage fra udvalgene og bestyrelsen, og vi skal være mere skarpe i opdelingen af, hvem der gør hvad, og hvem nr. 4 - autosport

“

H en rik Møller- N ielsen r å d er ov er en større samling af ko n ku r renceb iler . ” M en lig e nu er der ingen af d e m , d e r er kør eklar e, ” lød b eskeden, da Autos po r t be søg t e ham . Den r ød e Mazda 323 bruges ti l o r i e n ter ingsløb og klub r ally. Det samme gøre d e n bl å Peug eot 106. Den sor te Ford Cortina M k I I e r det for et r ukne kør et øj til de hjemlige h i s to r i s ke p å lid elig hed sløb , mens den hvide V o l ks w a g en G olf M k I er b lev et an ven dt til dels R a l ly e M ont e-C ar lo H is t or iq ue , dels min irallyer.

der bestemmer hvad. Bestyrelsen tegner retningen, vi vil gå i, og så er det udvalgene, der bestemmer det sportslige og skal køre den del.” Samme proces Gennem sit civile liv har Henrik Møller-Nielsen i mange år arbejdet indenfor IBM med klar fokus på cifrene på bundlinjen. Er der virkelig noget, der kan overføres herfra til en frivillig organisation, hvor der måske er fem målsætninger? ”Det tror jeg sagtens, der er. Udgangspunktet er måske ikke den samme, men den proces, der ligger i at forbedre sig, er den samme. Om det er en virksomhed, du driver, hvor du har en virksomhed som kunde, eller det er en organisation som DASU, hvor du har en klub eller et medlem som kunde, ja, det er de samme processer, der ligger bagved,” siger han. ”Det er klart, at motivationen blandt de mennesker, der er ansat et sted, eller gør et stykke frivilligt arbejde er forskelligt, men jeg tror ikke, at processen er særlig forskellig. I bund og grund er der jo ingen, som går ind for at lave et stykke dårligt arbejde. I motorsport arbejder folk frivilligt, fordi de gerne vil, så jeg tror på, at det kan forbedre organisationen.” Han er ikke det mindste i tvivl

autosport - nr. 4

om den retning, hvori han vil arbejde, hvis han bliver valgt som formand. ”Retningen er, at det skal være nemmere at køre motorløb, og at det bliver nemmere at lave dem, for jeg tror på, at det er antallet af rigtig gode motorløb, man kører, som driver, hvor mange medlemmer vi har,” siger Henrik Møller-Nielsen. ”Alt andet lige må målet være at få nogle flere medlemmer og få noget mere motorløb. Mere og bedre motorløb. Ikke at jeg siger, at det vi har i dag, er dårligt, men vi skal passe på, at vi ender i, at succeskriteriet er at få 35 løb i stedet for 25, for det kan godt være, at 20 er et bedre tal, hvis det er bedre løb.” Kontinuitet en udfordring Men hvilke tre udfordringer ser han for DASU som organisation. ”En af dem er kontinuitet,” siger han. ”Lad os tage klubrally som eksempel. Det tager formodentlig 3-4 år at bygge en klubrally-afdeling i en enkelt klub, hvor der er en ordentlig masse på måske 20 hold, men hvis ikke du har nogen løb i en halv sæson, er holdene stort set væk, og så starter du forfra, og så tager det 3-4 år igen. Den der kontinuitet med hele tiden at skabe den næste leder, løbsleder, leder af klubben, whatever, det tror jeg er

den primære udfordring.” ”En anden udfordring er hele tiden at sikre sig, at det man laver, har kvalitet fremfor kvantitet. Det er bedre at lave et godt løb, som måske er kort, end at lave fem lange, som ikke rigtigt kan bruges, og hvor der ikke er styr på tingene. Det drejer sig om kvalitetstænkning.” Den tredje udfordring, som han ser, er den teknologiske udvikling. ”Der er jo ingen tvivl om, at vi indenfor ikke så mange år står i en situation, hvor alle biler er elektriske eller noget helt andet, og der skal vi selvfølgelig have fundet en eller anden måde, hvor vi kan følge med,” siger Henrik Møller-Nielsen. ”Hvordan finder vi den danske version af det, der kommer til at ske i udlandet på det område? Jeg tror ikke, vi kommer til at gå forrest. Vi er ikke i et land, hvor der er bilproduktion og der kommer heller ikke til at være det i nogen skala. Heller ikke med elektriske biler.” At vi i sporten også tager andre aspekter af den teknologiske udvikling til os, ligger ham meget på hjertet. ”Jeg har digitalisering på min emneliste, og let’s face it, de unge er på snapchat og jeg skal komme efter dig, og vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer det, hvordan

vi kommer med og hvordan vi udnytter det. Der er et kæmpepublikum der og tingene kan jo brede sig lynhurtigt, hvis man rammer det rigtigt. Derfor skal vi alliere os med nogle yngre mennesker, der kan forstå den slags,” siger den 51-årige Henrik Møller-Nielsen, der også har papirer og godkendelsesprocedurer på sin emneliste. ”Hvis man skal have nogle papirer til sin bil, er det for besværligt og langsommeligt. Jeg synes selv, at jeg er forholdsvis begavet, men det tog mig to år at få en HTP (historical technical paper, red.) på min Golf, og der skal vi finde ud af at hjælpe folk bedre. Det er simpelthen håbløst.” Da Autosport gik i trykken i midten af august, var Henrik Møller-Nielsen eneste kandidat, der har meldt sig til posten som formand i DASU. Men der kan stadig nå at komme en – eller flere – kandidater til. Frem til den 30. oktober kl. 23.59 er det nemlig muligt at blive indstillet som formandskandidat, hvis man er medlem af en DASU-klub og har fem DASU-klubber som stillere. Valget af den nye formand foretages af repræsentanterne fra DASU’s klubber, når de den 18. november mødes til det årlige repræsentantskabsmøde.

Aaaavvvv! T ekst: Morten Alstrup. Foto: Jokum Tord Larsen.

en række år har Jacob Madsen og Line Lykke Jensen været makkere i rallysporten, hvor de har vist sig som en af de hurtigste danske konstellationer. Ved sæsonstarten var et dobbeltprogram planlagt med fuld deltagelse i den tyske ADAC Opel Rallye Cup og udvalgte løb i det danske mesterskab. Men det danske program stoppede brat på den første hastighedsprøve ved ADAC Cimbern Rallye, da holdet mødte et træ, der ikke stod i noterne. ”Vi røg begge på sygehuset som traumeofre. Vi vidste godt, at det stod lidt værre til med Jacob, som havde et brud på rygsøjlen, men efter at vi blev scannet, kunne lægerne konstatere, at jeg var rimelig ok,” fortæller Line Lykke Jensen. ”Jeg havde nogle indre blødninger, fordi der var noget muskelvæv, som var blevet revet løs, og så havde jeg

autosport - nr. 4

givet mig selv en på hovedet, da vi roterede 360 grader om os selv.” Den efterfølgende nat blev tilbragt på et tysk sygehus. ”Dagen efter havde jeg det, som var jeg blevet godt og grundigt tævet eller som om, man havde influenza. Jeg fornemmede, at kroppen arbejdede på højtryk for at få styr på tingene. Jeg følte mig som en gammel kone. Normalt springer jeg bare ud af sengen, men her var det bare noget andet. Kroppen var simpelthen fuldstændig træt.” Helt sammenkrøbet Line Lykke Jensen tog kontakt til Dennis Wounlund, der driver klinikken PulsKoncept, og som er

Team Danmark-godkendt træner i såvel DASU- som DMU-regi, hvor han bl.a. arbejder med fysisk træning af forskellige talenter. ”Hun skal bare checkes igennem, var min første tanke, da Line ringede til mig,” siger Dennis Wounlund. ”Så gik maskineriet bare i gang og jeg dannede mig en genoptræningsplan i hovedet. Hvor er skaden? Hvor slemt står det til? Hvad er der sket? Hvilke muskler er ramt? Så havde jeg en hurtig idé om, hvad vi skulle rette op på, og hvor der skulle træning til.”

Første dag efter påske ankom Line Lykke Jensen til klinikken. ”Jeg kom nærmest sammenkrøbet med skuldrene oppe om ørerne. Dennis kunne se, at det ikke var godt. Han mærkede efter og kunne konstatere, at den øvre del af ryggen og lænden var hårdt ramt,” siger Line Lykke Jensen. Her blev hun i første omgang masseret, men det følte Dennis Wounlund ikke var tilstrækkeligt. Han ville også tage akupunkturnåle i brug. ”Jeg var ved at gøre i bukserne, for jeg er ikke god til nåle, men nu

Det kan gøre ondt at køre galt i en rallybil ved høj fart. Men det kan gøre endnu mere ondt, hvis man ikke er i god form. Mød Line Lykke Jensen, der sammen med sin førstekører Jacob Madsen mødte et træ VED ADAC CIMBERN Rallye. Det ødelagde rallybilen, men krævede også intens genoptræning bagefter.

nr. 4 - autosport

havde jeg fået taget en hel del blodprøver på hospitalet i Tyskland, og jeg ville gerne have noget, som hjalp. I min verden er akupunktur ellers noget hokuspokus.” ”Jeg føler, at det var den korteste vej til at få Lines krop til at komme i balance. Jeg har gennem mange år brugt akupunktur og også refleksakupunktur, og jeg har god erfaring med det,” forklarer Dennis Wounlund. 15-20 nåle ”Det viser sig, at jeg finder en masse muskler, som er låste eller overspændte, og så skal hun vente et par dage. Når kroppen har fået lov til at slappe lidt af efter de største muskelspændinger er fjernet, får man rigtigt et billede af skadens omfang. Så løsner man det op og finder ud af, hvor hendes svageste led har været, og så fokuserer man på at få det trænet op.” Situationens alvor gjorde, at Line Lykke Jensen lod Dennis Wounlund prikke løs. Men på et tidspunkt sagde hun stop. ”Jeg havde omkring 15-20 nåle i nakke og skulder og bad til sidst Dennis stoppe, for det var for meget,” fortæller Line Lykke Jensen. ”Jeg kunne mærke, at huden blev varmet op og de begyndte at arbejde. Så tog han nålene ud og begyndte at massere mig med noget varmecreme. Det lugtede af Hubba Bubba-tyggegummi og var lidt lige som tigerbalsam, for det brændte.” ”Det er traumecreme,” forklarer Dennis Wounlund. ”Og ja, det hedder det rent faktisk.” ”Det skaber en ekstrem blodgennemstrømning, der hjælper til at få affaldsstofferne ud af muskulaturen og hjælper til at løsne op i senerne.” Første tur på briksen hos Dennis Wounlund var naturligvis ikke tilstrækkelig til, at Line Lykke Jensen var klar til at læse noter i en rallybil igen. Men det havde helt klart en virkning. ”Jeg tog direkte hjem og sov,” fortæller hun. ”Jeg vågnede om natten, for der var cremen begyndt at arbejde. Klokken 3 om natten måtte jeg vaske det af, fordi jeg kunne ikke sove. Jeg var selvfølgelig øm. Men det var meget bedre end før min første behandling.” God form hjælper Siden fulgte flere behandlinger – fire i alt – inden Line Lykke Jensen efter halvanden måneds pause var klar til at læse noter igen i en rallybil.

T ra u me c r em e, nåle og s p ecial tape va r n o g l e af d e v ær kt øjer , Lin e Lykke J e n s e n blev ud s at for .

autosport - nr. 4

Træ n in g med væ gte in dgik i de t g e nopt ræning sprog ram, som D e nnis W ou nl u nd f a st l ag de .

”Ved de næste behandlinger fulgte jeg op på skaderne. Hvad har vi tilbage?” siger Dennis Wounlund. ”Vi har arbejdet med udstrækning, akupunktur, massage og funktionel analyse.” ”Jeg har ikke nogen skavanker mere,” svarer hun på spørgsmålet til sin aktuelle fysiske tilstand. Men svaret kom ikke lige så prompte, som var det en rallynote. ”Jeg havde ikke forestillet mig, at det tog så lang tid at komme tilbage. Inden uheldet fik jeg foretaget en løbetest hos Dennis, som lagde et program, jeg skulle følge, så vi kunne se, hvor meget jeg kunne forbedre mig. Men ja, indrømmet, jeg er ikke tilbage, hvor jeg gerne ville have været, hvis vi

ikke havde kørt galt. Det er først nu, at jeg kan mærke, at der er fremgang i min styrke.” Før mødet med det nordtyske træ havde Line Lykke Jensen et ugentlig fysisk træningsprogram, der bestod af tre styrkepas og 2-3 løbeture på mellem 8 og 10 kilometer. ”Jeg er tilbage på det samme program, for der er ikke ændret på noget der. Jeg skal bare forsøge at presse mig selv noget mere,” siger hun. Netop den gode fysiske kondition, som Line Lykke Jensen var i før uheldet, er efter Dennis Wounlunds opfattelse stærkt medvirkende til, at hun slap så forholdsvis heldigt fra uheldet.

”Jo bedre form du er i inden et uheld, des mindre bliver du ramt, og jo hurtigere er du klar igen,” slår han fast. ”Hvis der ikke er balance i kroppens muskulatur, er du markant mere udsat for skader. Selvfølgelig kan man i visse sportsgrene have behov for at have markant større fokus på visse muskelgrupper, men generelt set skal det største fokus være på balancedelen, når man træner. Det kan være ligegyldigt, hvor stærk du er i den ene del af kroppen. Helheden skal passe. Hvis du sætter et telt op, nytter det ikke noget, at kun bardunerne på den ene side er stramme, men ikke på den anden.”

Superstædig vendelbo i Helt frem til deadline tydede meget på, at Autosport fik mulighed for at fremvise den planlagte placering for Ørnedalsbanens afløser. I stedet bringer vi et øjebliksbillede i den spændende proces nord for Limfjorden.

urt Nielsen fra Asaa har været en yderst kvalificeret ildsjæl for den to- og firehjulede motorsport, men har nogle gange indhøstet erfaringerne på den hårde måde. Østvendelboen har aldrig selv kørt motocross, men

autosport - nr. 4

blev alligevel hvirvlet ind i organisationsarbejdet omkring Lunderbjerg Motocross Club. Det skete som sideeffekt af sønnen Rasmus’ start på motorbanen med det ujævne underlag lidt udenfor Dronninglund. ”Motorbanen i Lunderbjerg kørte på en dispensation for støj i perioden 1992-1996,

fordi klubben arbejdede målrettet med at flytte aktiviteterne til en egnet placering lidt nord for Hals. Arealet var fundet, men daværende Hals Kommune havde glemt at båndlægge matriklen inden nyheden slap ud til naboerne. De fik herefter en pengestærk person til at opkøbe området for næsen af Lunderbjerg Motocross Club, og efterfølgende manglede den politiske vilje til ekspropriering.” Herefter fulgte 5-6 års tovtrækkeri med Dronninglund Kommune omkring genåbning af motorbanens arealer i Lunderbjerg: ”Klubbens medlemmer holdt gejsten oppe, selv om de nødtvungent trænede i naboklubberne. Samtidig blev jeg pænt stædig og svor på, at det sydøstlige Vendsyssel igen skulle have glæde af en moto-

kamp for ny bane crossbane. En sådan beslutning fordrer masser af tålmodighed og stædighed!” Byggede folkeracer Et par nye lokaliteter blev bragt i forslag, men blev forkastet af forskellige årsager. Samtidig satte Lunderbjerg Motocross Club lidt hårdt mod hårdt mod det politiske system ved at køre på motorbanen uden miljøtilladelse: ”Efterhånden blev vi og kommunen enige om, at den mest fornuftige løsning var genåbning af arealerne i Lunderbjerg. Klubben fik en miljøgodkendelse i januar 2001, men først i slutningen af oktober samme år blev det fastslået, at de indgivne protester til klagenævnene ikke skulle vinde hævd. Hen over sommeren blev der flyttet 15.000 kubikmeter jord, så klubben kunne leve op til de

opstrammede miljøkrav. Herved blev motorbanen generelt sænket med flere meter.” Rasmus Nielsen fik kun minimal glæde af genåbningen, da en periode som mekanikerlærling vinkede forude: ”Den gamle hviskede mig i øret, at motocross ikke var det smarteste at dyrke i lærlingetiden. Med en brækket arm er det svært at komme rundt i bilernes kringelkroge. Vi blev derfor enige om, at jeg skiftede til folkerace på Ørnedalsbanen.” Far og søn byggede nu hver deres folkeracer, og

T e kst o g foto: Åge K e s e l e r Kirk e t e rp.

nr. 4 - autosport

K u r t Ni e lsens s øn Rasm us er selv aktiv på den nordjyske bane.

Kurt Nielsen scorede et kolbøttemærke allerede i sin allerførste start på Ørnen: ”Jeg blev ikke en pivskid af oplevelsen, men konstaterede nøgternt, at jeg nok gjorde bedre fyldest som organisator i FSAS. Oprindelig var jeg suppleant til bestyrelsen, men lige pludselig var jeg i efteråret 2005 konstitueret som formand.” Kurt Nielsen byggede videre på sine erfaringer fra motocross og konstaterede hurtigt to vigtige hængepartier for Ørnedalsbanen – manglende miljøgodkendelse og knas med lejeaftalen: ”Der kom styr på miljøgodkendelsen, og en flerårig lejekontrakt bevirkede, at den årlige lejestigning kom noget tættere på den danske inflationsrate.” Østvendelboen stortrives med de menneskelige udfordringer i Frederikshavn Sæby Auto Sport: ”Jeg kan godt lide at lægge puslespillet til bestyrelsens samarbejde samt få motorbanens mange organisatoriske funktioner til at glide smertefrit. F.eks. har det været en stor succes at udpensle ansvarsområderne i Motorsportsfestivalen. Det er en af årsagerne, at vi kan holde gejsten oppe efter 21 år med dette ikoniske motorløb nord for Limfjorden.” I samme forbindelse konstaterer Kurt Nielsen: ”Jeg har gennem flere år inviteret DASU’s bestyrelse til Motorsportsfestivalen, men har ikke fået positiv respons herpå. Godt nok er uge 30 midt i ferie-perioden, men med lidt datoplanlægning skulle det være muligt at komme forbi. Dette fyrtårn inden for offroad-banesporten fortjener denne opmærksomhed fra DASU. Nogle gange får vi oplevelsen af, at der fokuseres lidt for meget på asfaltbanernes ve og vel.” Som et stort lokalt skulderklap blev Kurt Nielsen udnævnt til årets leder 2015 i Frederikshavn Kommune, som ved kommunalreformen

autosport - nr. 4

i 2007 blev sammensmeltet med de tidligere kommuner i Skagen og Sæby. I 2015 havde Kurt Nielsen egentlig valgt at geare ned efter 10 år som FSAS’ formand, men fik blod på tanden igen med udsigt til Ørnedalsbanen nedlukning: ”Vi fik fem år til at redde offroad-banesporten i Vendsyssel. Ud fra mine erfaringer fra Lunderbjerg vidste jeg samtidig, at fem år er meget kort tid i det politiske system. Vi nedsatte derfor et tremandsudvalg udenfor FSAS’ bestyrelse, som derfor stadig kunne bruge kræfterne på den daglige drift af motorklubben.” ”Frederikshavn Kommune har været en konstruktiv medspiller for FSAS i processen med flytningen af motorbanen til et nyt område. FSAS skulle dog enten have købt eller lejet banearealet, før sagsbehandlingen gik i gang.” Klog af skade FSAS købte et egnet område i nærheden af Sæbys losseplads, men blev desværre overrumplet af nimby-syndromet (not in my back yard). Projektets detaljer slap ud i offentligheden, fordi sagsområdet ikke var blevet låst i kommunens intranet. Protesterne nåede herefter et omfang, som gjorde projektet til en død sild. En anden lokalitet blev bortvalgt, fordi motorbanen og pit-området kom til at ligge på hver sin side af en befærdet kommunevej. FSAS fik herefter opsnuset, at en nedlagt grusgrav var til salg: ”Få minutter før kontrakt-underskrivelsen kom der kontraordre fra topledelsen. Firmaets grønne genetablerings-strategi var ikke foreneligt med motorsport!” Arbejdsgruppen (Kurt Nielsen, Torkild

Kristensen og Søren Nielsen) besluttede nu, at miljø-screening af det østlige Vendsyssel var vejen frem. Ud fra bruttotruppen blev fem lovende lokaliteter udpeget, og FSAS er nu i forhandlinger med en positiv stemt lodsejer. ”Vi holder informationerne omkring placeringen meget tæt ind til kroppen – belært af de tidligere erfaringer. For den nuværende Ørnedalsbanen er banearealet på omkring 1 hektar (10.000 m2), men i den eventuelle fremtid får vi mangedoblet udfoldelsesmulighederne. Det er planen at parallelkøre de oprindelige tre motorløbs-aktiviteter i FMS, rallycross/crosskart/folkerace, motocross og speedway. Herudover er traktortræk og drifting med i ambitionerne. Fælles faciliteter vil være cafeteria/klubhus, toiletter samt publikumsparkering, men ellers får hver klub sit eget område at bygge deres ønske-motorbane på. FSAS sigter naturligt også mod en rallycross-bane efter international standard.” Kurt Nielsen ser et lys for enden af nybane-tunnelen: ”Man skal hele tiden tænke positivt i denne proces. Som noget glædeligt fornemmer FSAS en stigende opbakning fra Sæby til projektet. Samtidig har vi en god dialog med Frederikshavn Kommune. Næsten ugentligt kommunikerer jeg med borgmester Birgit S. Hansen.” Til slut kommer der en lille ros til FSAS’ medlemmer: ”Vi er imponerede over medlemmernes tålmodighed med baneprojektet, selv om de naturligvis tit spørger til udviklingen. Vi håber desuden, at de vil krybe konstruktivt i arbejdstøjet, når der skal ryddes op i Ørnedalen samt ved opbygningen det nye sted.”

Ørnen flyver væk T e kst: Åg e K eseler K irk eterp. I llustrationer: Å g e K eseler Kirketerp, Morten Alstrups arkiv.

januar 2016 følte Frederikshavn-Sæby Auto Sport næsten, at man blev punkteret på alle fem hjul (reservehjulet røg også med). Lige siden 10. juni 1956 havde vendelboerne kørt motorløb på lejede arealer i ådalen lidt uden for Sæby. Ørnedalsbanen må formentlig vige for etablering af andre anvendelsesmuligheder, hvorfor lejekontrakten blev opsagt med udløb den 31. december 2020. Stamfaderen for FSAS var Østvendsyssel Motor Sport (ØMS), som blev stiftet tilbage i 1937 og senere skiftede navn til Frederikshavn Motor Sport. FMS kom ikke med i førstebølgen af motorbaner, som blev etableret lige efter anden verdenskrig, men i 1950 gjorde man et lille scoop med en motorcykel-rundbane på Sæby Stadion, som blev etableret i tæt samarbejde med Sæby Kommune. Arrangementet blev en stor succes med tilskuerpladserne fyldt til allersidste ståplads. Desværre druknede en gentagelse af succesen i skrappe krav omkring dobbelthegn mellem slaggerne og publikum. I første omgang byggede vendelboerne en 400 meter lang speedway-bane midt i Ørnedalen, og frem til 1962 havde motorcyklerne monopol på at køre motorløb på

slaggerne. I efteråret 1962 fik bilerne dog deres debut ved FMS’ 25 års jubilæumsløb, og her deltog både datidens svar på Formel Ford, midget-raceren samt standardbiler fra Saab og DOMI. Lige siden er der blevet afviklet firehjulet motorsport på Ørnedalsbanen. Introduktionen af automobilerne rejste samtidig behovet for, at FMS fik en skråstreg A-tilknytning til DAU, hvilket blev realiseret i 1964. FMSA kom hurtigt i gang med afvikling af bilorienteringsløb og lidt senere også rally. Således indgik Ørnedalsbanen også som en hastighedsprøve i det berømte Rallye Baltic gennem flere år. Med to parallelle langsider på ca. 150 meter gav speedwaybanen ikke de store udfordringer for bilracerne, som efterhånden også fik større og kraftige motorer. Trekantbane FMSA’erne gik derfor i gang med at klemme den størst mulige rundbane ned i Ørnedalen. Dette blev til en stor trekant med afrundede hjørner – med en længde på 728 meter, som blev indviet den 10. september 1967. Der var ikke så store problemer med at kalde kørerne frem til start, da pitområdet blev etableret midt inde i

trekanten. Som en lille sidehistorie så nogle heste-ildsjæle muligheden for at køre hestevædeløb på den udvidede motorbane. Projektet blev dog skrinlagt, fordi det ikke var muligt at få totalisator-bevilling! Hver meter af bane-etableringen kostede – i runde tal – 50 kroner, hvilket var en realitet ud fra en stor medlemsopbakning med frivillig arbejdskraft. Udvidelsen var dog - sammen med et par løb med underskud - tæt på at ødelægge klubbens økonomi, og en overgang blev der således ikke kørt billøb på Ørnedalsbanen. Det kom derfor som en økonomisk appelsin i turbanen, at Aksel Christensen og Aage Gøgsig fik mulighed for at introducere folkerace på Ørnen i efteråret 1982. 30 svenske gæstekørere gjorde god reklame for nyskabelsen. Allerede en måned senere blev publikumsløb med et dansk startfelt med 46 nybyggede folkeracere stablet på hjulene. I 1983 blev der således afviklet hele syv løbsweekender med folkerace. I 1987 havde FMSA igen været på spiontogt i Sverige, hvilket betød debut for crosskart i Danmark. Året efter – 1988 – var østvendelboerne vært for et EM-løb i autocross, og dette blev fulgt op med yderligere sportslig succes i 1989 og 1990. Basisudgifterne var dog for store til, at klubben kunne etablere fornuftig økonomi i EM-arrangementerne. Først i 1989 var tiden modnet for en deling af motorklubben i speedway, motocross og firhjulet motorsport. Dette betød samtidig en fasttømring af tilhørsforholdet til nabobyen i syd med navneændringen Frederikshavn-Sæby Auto Sport (FSAS). Speedway forsvandt Speedway-rundbanen forsvandt efter 1995, hvor speedway-folket lukkede deres motorklub. Dette gav bedre plads for motocross, som kører ind, ud, op og ned i

S åda n ha r Ø r n e da l s bane n u d v i k l e t si g g e n n e m de m e r e e n d 50 å r , h v o r b a ne n har vær e t a k ti v s o m bi l b a ne .

Ørnedalen. FSAS har bl.a. forbedret banelegemet med en delvis asfaltbelægning for at opgradere til rallycross. Et stort hit for FSAS har været Motorsportsfestivalen, som i 1996 så dagens lys efter idé fra ildsjælen Preben Jensen, som desværre gik bort alt for tidligt. I 2012 satte tre-/ firedages-arrangementet ny rekord med 324 deltagere. Også i 2012 bød Motorsportsfestivalen på et gæstebesøg af Legend Car-racerne, som i princippet også er gearet til offroad-underlag. Et tricky regnvejr bevirkede dog, at ingen af deltagerne kom over målstregen. Manglende vinduesviskere samt følsomt tændingsanlæg over for smattet fugt drillede. Så gik det noget bedre for Crosskart Extreme i 2017, som fløj hen over underlaget i det fugtige vejr. FSAS har fået lovning på, at lukningen af Ørnedalsbanen kan udsættes med et passende tidsrum, såfremt en eventuel bane-afløser mangler de sidste måneder omkring høringsfrister m.v. Det er dog også den eneste mulighed for, at Ørnen kan fejre 75 års jubilæum i sommeren 2021.

Den 28. august 1982 sørgede klubben for Danmarksp r em ier e for f olkeracesporten , hvor en ræ kke svensk e kør er e d elt og.

I s tar te n a f tr e s s e r n e k o m bi l e r n e fo r fø r s te g a n g i n d p å Ø r n e da l s ban e n s s l a g g e r , hvo r de t var de m i n ds te s tan dar dvo g n e , de r bl e v k ø r t l ø b m e d.

nr. 4 - autosport

Oplev bilsporten Foto: Ib Trebbien

Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

24. september 2017

Klubrally - Randers - RAS - SpeedNord-løb

25. september 2017

Orientering - Djursland - DMKA - Djursland-løbet - DJFløb

30. september 2017

2.-3. september 2017

Hill Climb - Fyn - HMS - Fyn Hill Climb Offroad - Søholmbanen - KAC - FR Cup

Asfaltbaneløb - Padborg Park - MSS - SuperDæk Night Race - DM-løb Historisk

September 2. september 2017

Streetracing - Asnæsværket - DRDK - DM-løb Pålidelighedsløb - Østjylland - AAS - Au2parts Eurodeal-løbet - FDM DASU Classic Klubrally light - Randers - RAS - Hinge Auto Løbet

2.-3. september 2017

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - DSK-løb Offroad - Skærbæk - MSS - Autospeedway Offroad - Nisseringen - NMKA - Folkeracelandskamp Asfaltbaneløb - Padborg Park - MSS - SuperDæk Night Race - DM-løb Historisk Brændstof - Ålestokbanen - NMRC - MRC

3. september 2017

Klubrally - Stevns - SM - Stevnsprøver - SM-løb Klubrallykursus - Kolding - MG

7. september 2017

Klubrallykursus - Esbjerg - VOM - Torsdagsrally

8.-9. september 2017

Rally - SAS - Rally Vestsjælland - DM rally / Minirally

9. september 2017

Karting - Barmosen Gokartbane - SAK - Begrænset løb Streetracing - Rømø - MSS - Rømø Motor Festival Orientering - Thisted - TMS - Toyota-løbet - DM- og JFM-løb

9.-10. september 2017

Karting - Skærbæk Gokart Center - MSS - DRMC-løb Asfaltbaneløb - Ring Djursland - SMOK - Historisk DM-løb Offroad - Bjæverskov - SOS - MRC

10. september 2017

Klubrally - Fåborg - KDAK/F - JFM-løb Karting - GoKarting, Brøndby - BGK - Lukket løb El - Odense - ORCM - MRC Offroad - Korskrobanen - EMSA - FR Cup

16. september 2017

Foto: Anni Hansen

Klubrally - Kalundborg - KOMO - SM- og VSM-løb Karting - Løvelbanen - VMKA - Lukket løb Offroad - Nørlundbanen - IMK - DM-løb og FR Cup Pålidelighedsløb - Sydøstfyn - MKC - Fyn Rundt 2017 FDM DASU Classic Hill Climb - Hammel - HMS - Frijsenborg Hill Climb Rallysprint - Fredericia - RAS - YM Vest-løb

16.-17. september 2017

Karting - Fyns Karting Center - SKK - Jyde Cup-løb Asfaltbaneløb - Ring Djursland - SMOK - DM-løb

21. september 2017

30. september 1. oktober 2017

Asfaltbaneløb - Ring Knutstorp HMS - DM-Finale - Historisk

autosport - nr. 4

Klubrallykursus - Vejle - GMK - Torsdagsrally Karting - Barmosen Gokartbane - SAK - Lukket løb 23. september 2017 Orientering - Præstø - SAK - Meny-løbet - DM- og SM-løb Minirally - Roskilde - ASKH - FTZ Rally Roskilde Offroad - Nysumbanen - MNJ - DM-løb

23.-24. september 2017

Karting - Korsør Kart Bane - KKK - SM-løb Streetracing, Dragracing - Skive Lufthavn - DCD - DM-løb

30. september-1. oktober 2017

Karting - Københavns Gokart Bane - LUG Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK Rally - Sjælland - DOFS - Sealand Challenge - 4x4 Asfaltbaneløb - FDM Jyllandsringen - AAS - Yokohama DM-Finalen - DM-løb Asfaltbaneløb - Ring Knutstorp - HMS - DM-Finale Historisk Offroad - Skærbæk - MSS - Autospeedway

Oktober 1. oktober 2017

Orientering - Bjerringbro - BOAS - Oktober-løbet

7. oktober 2017

Minirally - Ikast - IMK - Rally Midtjylland Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - KM-løb Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - KM-løb Offroad - Nysumbanen - MNJ Pålidelighedsløb - Danmark - SMKG - FDM DASU Classic

7.-8. oktober 2017

Asfaltbaneløb - Padborg Park - MSS - FTZ Supertourisme Finale - DM-løb

8. oktober 2017

Karting - GoKarting, Brøndby - BGK - Lukket løb Rallysprint - Nykøbing Falster - NFMS - YM Øst-løb

9. oktober 2017

Orientering - Hedensted - AAS - Hedensted-løbet - DJFløb

14. oktober 2017

Karting - Barmosen Gokartbane - SAK - Lukket løb Karting - Københavns Gokart Bane - LUG - DSKrevanchen - Åbent løb Klubrally - Struer - SOMS - Bjerrum Efterårsrally

15. oktober 2017

Klubrallykursus - Sakskøbing - NFMS

21. oktober 2017

Rallysprint - Fredericia - RAS - YM Finale Orientering - Mørkøv - HAMO - Rundt om Bennebo O-Sport Cup-løb Orientering - Rødkærsbro - KOM - De blywér æn swåt awten - JFM- og DJF-løb

www.yokohama.dk

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

Gokart Dragt fra

Godkendt Startpakke 2017

5495,-

SKY RJ-7i carbon Hjelm m / intercom

Godkendt

6995,-

1295,-

Club X1 Gokart Hjelm

Gokart Støvle ra f

589,-

Hjelm og HANS 6 Punkt sele

1495,-

Godkendt AFFF Brandslukning fra

Godkendt sæde 1495,-

890,-

fra

Se GoKart Udstyr på www.lindebjergracing.dk

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Alle priser incl moms

4995,-

850,-

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk