Autosport 4-2019 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT NR. 4 - 2019

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Hvad bringer 2020?

Autosport kikker nærmer på, hvilken retning bilsporten tager i de forskellige discipliner i den kommende sæson

Har du ikke for endnu sikringe r hos Try g? Ring

70 33 2

5 25

Bruger du dine fordele hos Tryg? Hvis du har forsikringer i Tryg via aftalen med DASU, så har du adgang til flere fordele, der er tilpasset til motorsportsentusiaster. Du får fx: • Op til 30 % rabat på dine forsikringer • Stilstandsforsikring til din gokart • Særlig børneforsikring, der dækker ved ”farlig sport” Læs mere på tryg.dk/partner/dasu

LEDER

Vores medlemmer er de vigtigste Får du DASU’s nyhedsbreve via e-mail? Ellers gå ind på dasu.dk og abonnér. I det sidste nyhedsbrev før sommerferien kunne man læse, at DASU og de tre permanente asfaltbaner har indgået et samarbejde for at lægge en fælles strategi omkring asfaltbanesporten i Danmark. Målet er at skabe en retning for, hvordan promotorer og løbsarrangører bedst samarbejder og udnytter banekapaciteten og dermed skaber de bedste rammer for de danske klubber, motorsportstalenter og sporten generelt. Det betyder, at DASU og ejerne af FDM Jyllandsringen, Padborg Park og Ring Djursland arbejder sammen for en fælles og bedre fremtid for dansk bilsport. DASU’s rolle i samarbejdet er klar. Vi regulerer sporten i Danmark, og det ansvar er vi naturligvis klar til at løfte. Baseret på erfaringer fra sidste år med GT3 har FIA igangsat Motorsports Games, der er et årligt event. I 2019 afholdes dette på Vallelunga ved Rom i Italien. Kort fortalt konkurreres der i seks kategorier; GT3, TCR, F4, Drifting, Digital Cup og Karting Slalom Cup. Her repræsenterer udvalgte kører deres nation, og det bliver i vores øjne et godt udstillingsvindue under FIA for kørere og teams. Vi håber, at konkurrencen kan vække nationalitetsfølelsen og fællesskabet, og at alle de danske fans vil følge deltagerne tæt. DASU udpeger deltagerne, men tilmeldingsgebyr og øvrige udgifter dækkes af deltagerne selv, dog undtaget Digital Cup og Karting Slalom Cup. Udvælgelsen sker på baggrund af retningslinjerne udstukket af FIA, herunder resultater i nationale mesterskaber, erfaring fra internationale løb, team-sammensætning og resurser samt hvordan deltageren repræsenterer nationen.

Nu til det lidt mere alvorlige. Vi har i år haft alt for meget uro i nogle af vores sportsudvalg. Enten i form af intern uenighed eller uenighed med bestyrelsen, hvorfor alt for meget tid bliver brugt på at finde ud af, hvorfor ting ikke kan lade sig gøre, frem for at fremme og udvikle sporten for vores medlemmer. Og lad mig være helt klar. Det er vores medlemmer, der er de vigtigste i DASU. Medlemmerne er den eneste grund til, at bestyrelsen og sportsudvalgene findes. DASU vil udvikling af vores sportsgrene. Internt samarbejde skal prioriteres. Nu. Der er ganske vist lang tid til DASU’s repræsentantskabsmøde i november, men vi er allerede i gang med forberedelserne. Særligt omkring valg af sportsudvalgsmedlemmer. Jeg er klar over, at det ikke altid er nemt at få afstemt forventninger og samarbejdsformer, og at opgaven ikke altid er lige klar og tydelig. Vi har ikke været gode nok til at forberede vores kommende frivillige til, hvad arbejdet i et sportsudvalg egentligt indebærer. Både i form af tid, men også de konkrete arbejdsopgaver. Vi har derfor opdateret vores håndbog for udvalgsmedlemmer, herunder en beskrivelse af hvordan udvalgene og sekretariatet arbejder sammen. Vi har opdateret de generelle kommissorier for 2020. De specifikke kommissorier vil vi aftale med udvalgene på det første udvalgsmøde efter repræsentantskabet. Du kan læse om sportsudvalgenes tanker for næste år her i dette nummer af Autosport. Jeg vil opfordre dig til at give din klub dit input og kommentarer vedrørende tankerne for næste år, derigennem har du muligheden for at påvirke det endelige resultat. Det er vigtigt, at vores udvalgsmedlemmer forstår DASU’s værdier og ønsker at arbejde for at styrke disse. Vores værdier er tillid, samarbejde og åbenhed, og målet er at fremme og samle sporten. Er du fristet til at stille op, så vil der i god tid før repræsentantskabet være mulighed for at blive opdateret på håndbogen og kommissorier. Efterårssæsonen er gået i gang, held og lykke til alle medlemmer og frivillige. Jeg håber, at vi ses ude til løbene. Henrik Møller-Nielsen Formand

PÅ FORSIDEN:

Kenneth Kolbe/Margit Hansen fanget midt under Kalundborg og Omegns Motorklubs rallysprint i grusgraven i Gammelrand (foto: Jokum Tord Larsen).

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2019 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2019 er 25. oktober 2019 (#5) og 13. december 2019 (#6).

Annoncesalg DASU Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk

Ansvarshavende redaktør Bo Skovfoged Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk.

Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@vejen-net.dk

Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Skribenter og fotografer

Michael Eisenberg (historisk), michael@intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk Morten Nørgaard (dragracing) dobbeltmorten@gmail.com Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

NR. 4 - AUTOSPORT

INDHOLD I FARTEN Stort og småt omkring bilsporten

DASU 30 Unionens fremtidige uddannelsesstrategi

KARTING 11 Uddannelsesprojekt klar til næste skoleår

DASU 31-40 Hvad er de sportslige planer for 2020?

KARTING 12-13 Man kan godt køre stærkt uden sit eget udstyr

HISTORISK 42-43 Den gamle hverdagsbil kan få et nyt og bedre liv

E-SPORT 14-16 Status efter den første vintersæson

ASFALTBANE 44 Hendes første oplevelse var god

ASFALTBANE 18-20 Hvem overlever den interne Haas-duel?

DASU 50 Hvad sker der de næste to måneder?

OFFROAD 22-23 En regional udgave af folkerace

Når barnet lider under farmands ambitioner

FOTO: JOKUM TORD LARSEN

KARTING

6-8

AUTOSPORT - NR. 4

DRIFTING

Alle kender feltets ældste kører

FOTO: MORTEN ALSTRUP

24-25

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP

26-28

RALLY

Godt rally på tv går gennem engagerede fotografer

MRC

Samarbejde på tværs af unioner

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP

46-48 NR. 4 - AUTOSPORT

M O R TEN A LS T RUP .

JOKUM TORD LARSEN .

Gokartfædre Vi kender dem godt. De forældre, der har store forventninger til deres børn. Eller som lægger et stort pres på dem. Og helt glemmer deres barns basale lyst til sporten. Autosport har kikket på fænomenet og kommer med nogle råd til, hvordan du som forælder styrker dit barns glæde ved sporten. Og din egen glæde.

et skal være sjovt at dyrke sport. Men det er ikke alle, der oplever det sådan. Navnlig ikke de yngste indenfor sporten. Fordi en forælder står på sidelinjen og med råb, tegn og fagter sætter sit præg på junior. ”Der findes ambitiøse forældre i alle idrætter,” siger Helle Carlsen, der er konsulent i Danmarks Idrætsforbund indenfor området bredde og motion. ”Hvis forældrene sætter deres egne ambitioner på børnenes vegne over barnets velbefindende, sker det modsatte: at barnet mister motivationen. Heldigvis er langt størstedelen af idrætsforældre optaget af, at deres barn trives og har det sjovt med deres idræt.” Men tro nu ikke, at det bare er noget, som sker onsdag aften på en fodboldbane. Det sker også i motorsporten. Og måske endda i et højere omfang end i andre idrætter. ”Motorsport er specielt, fordi det er en sport, der kun kan lade sig gøre, hvis familien er med og bakker op om barnet,” siger Nikolaj Korsgaard. Han er selvstændig sportspsykolog og har arbejdet med kartingkørere og motorsport i snart 15 år – de sidste ti år tilknyttet DASU’s talentudviklingsprogram. ”I fodbold, svømning og badminton kan barnet selv sætte sig på sin cykel og køre til sin

AUTOSPORT - NR. 4

sport og have ketcher eller fodboldstøvler på bagagebæreren. I motorsport kan barnet ikke selv komme til banen, men skal transporteres. Og det skal udstyret også. Der skal bruges tid og penge, så forældrene er mere til stede og er tættere på end i andre sportsgrene.” KIK PÅ DIT BARN

Både Helle Carlsen og Nikolaj Korsgaard understreger vigtigheden af, at barnet skal være i centrum i den sport, han eller hun driver. ”Som forælder skal du tage udgangspunkt i, hvad der er godt for dit barn og ikke dig selv. Det er lysten, der skal drive værket, så barnet synes, at det er fedt at køre kart,” siger Helle Carlsen. ”Der er børn, som har et åbenlyst talent indenfor sporten, og dem, som ikke har. I begge tilfælde gælder det, at hvis børnene bliver udsat for et unødvendigt pres fra forældrene eller omgivelserne, opnår de ikke succes. Uanset om det er på vej mod en karriere i sporten eller et meningsfuldt idrætsliv.” ”Det kan gøres simpelt: Kik på dit barn og se, om det

smiler dagligt. Det er en vigtig indikator. Trives dit barn udenfor gokartbanen? Eller er der mislyde, for så skal man tænke sig om som forælder.” De unges kartingliv foregår ikke kun med speederen i bund på et stykke asfalt. Det foregår også andre steder. Og her er børnenes involvering måske endda endnu vigtigere. ”Mange motorsportsforældre har et højt energiniveau, er ambitiøse og vant til at arbejde

med mål for øje,” siger Nikolaj Korsgaard. ”De fleste børn synes jo, at det er fedt at suse afsted i karten, men det er vigtigt, at forældrene også involverer dem i alt det, der foregår før og efter et løb.” ”Som forælder kan man løse de fleste udfordringer for sit barn, men lad den unge selv udvikle sig og gøre sig nogle erfaringer. Det kan være rengøringen af karten efter et løb. Eller den sponsor, der

skal have en tak på mail eller et besøg. Der er vigtigt, at forældrene også sluser dem ind i dette arbejde. Det giver en god udvikling af den unge kører. Vi har i DASU mange eksempler på gode robuste kørere, som kan klare en salgstale, selv om de ikke er særligt gamle.” Motorsporten giver også nogle værdier, man som forælder bør prioritere. ”Man kommer tættere på sit barn, fordi man som forælder har flere roller,” siger Helle Carlsen. ”Der er jo nogle forældreværdier, som bliver overført. Der er mulighed for at skrue noget sammen. Det kan man tage som et plus. Noget man kan snakke om udenfor banen. Teknik og klargøring af karten.” MENINGSFULD HVERDAG

Men hverdagen skal også rumme andet, hvis det unge kartingbarn skal havde det godt med sin sport. ”Fodboldspilleren Preben Elkjær er et godt eksempel. Han har sagt, at børn skal have lov til at kravle, springe og svømme,” siger Helle Carlsen. ”Det bringer sjældent noget

NR. 4 - AUTOSPORT

”K ik på dit b arn og se , om de t smil e r dag l ig t . ” D e t e r e t a f de simpl e rå d, H a nne C a rl se n giv e r f oræl dre ne t il e n k art ingpige e l l e r - dre ng .

godt se, at det havde været bedre at have kørt venstre om. Det er noget, jeg tror, alle vil kunne anvende til at udvikle sig selv. Som forælder skal man holde igen med egne holdninger og domme og i stedet være nysgerrig på, hvad barnet har oplevet.” Dialog foregår ikke i parc fermé-området. Vent til kart, barn og forælder er tilbage i skrueteltet i ryttergården. Så blodtryk og adrenalin er faldet. Ligesom stemmelejet. Og så kan der foretages en seriøs evaluering. FEJL SKAL ACCEPTERES

godt med sig, hvis man presser børnene til at specialisere sig. Tværtimod kan det føre til udbrændthed i en tidlig alder.” ”Det er netop vigtigt at huske andre aspekter end motorsporten,” fortsætter Nikolaj Korsgaard. ”Der skal i familien også være plads til søskende, der ikke dyrker motorsport. Men også til, at mor og far får varetaget egne behov og deres venskaber. Selv om det er venligt ment, at mor og far tilsidesætter sig selv, kan det blive et ret stort pres for kartingkøreren. Min søster har fået ny ketcher, men der er brugt 40.000 kroner på min sæson. Så skal jeg bare yde. Sådan en tankegang kan godt påvirke den unge kartingkører negativt.” Helle Carlsen og Nikolaj Korsgaard peger begge på, at deltagelse i andre sportsgrene kan være med til at styrke den unge kørers tilgang til karting. ”Der kommer en dag, hvor der skal vælges mellem karting og håndbold. Og det skal være børnene selv, der gør det. Ikke forældrene. Ellers bliver

AUTOSPORT - NR. 4

børnene bare forældrenes marionetdukker,” understreger Helle Carlsen og fortsætter: ”Børn er superloyale. Er far glad, så er jeg også glad, tænker barnet og retter ind efter faderen.” Men det kan også gå den anden vej, understreger Nikolaj Korsgaard: ”Bliver det for meget, gør teenageren oprør. Den gamle blander sig i alt. Hvordan jeg spiser. Jeg skal stemme dørklokker for at finde sponsorer. Nu dropper jeg karting. Så kan han lære det er en anden uheldig konsekvens.” DEN GODE DIALOG

Men hvad gør man så ude på banen? Et heat er ikke gået efter planen. Den unge kører har begået nogle fejl og er sluttet seks pladser længere tilbage end placeringen på startopstillingen. Allerede i parc fermé-området går bølgerne højt. Den unge kører har ikke fået pulsen ned endnu, og forælderen kommer med sin klare dom. I et hårdt og direkte sprog, måske endda suppleret med et skarpt kropssprog.

”Det får køreren til at føle sig endnu mindre. Drengen eller pigen ved godt, hvad der er gået galt, men når de bliver punket med det, føles det mere tungt,” siger Nikolaj Korsgaard. ”Som forælder er det vigtigt, at man snakker med barnet om, hvordan han eller hun har det i situationen. Den gode dialog er rigtig vigtig. Det skal ikke bare være et forhold, hvor den ene stikker ordrer ud og den anden adlyder,” siger Helle Carlsen. ”Som forælder skal man overveje, om man kan stille lidt flere spørgsmål i stedet for selv at afsige dom over sit barn,” fortsætter Nikolaj Korsgaard. ”Der er eksempelvis sket noget i første sving. Der laver du den og den fejl, og du skulle have gjort sådan og sådan, siger forælderen. Hvad får køreren ud af det? Intet. Spørger man i stedet Hvordan var din oplevelse af tingene, der skete i første sving? vil barnet spontant gå i gang med at analysere det selv og bruge det positivt. Jeg overvejede det sådan og sådan, men valgte at køre højre om. Jeg kan

Forberedelserne til et løb er også vigtige for at skabe et godt forælder-barn-forhold på banen. ”Far og søn har ikke meget erfaring med regnvejr. Det stresser jer helt vildt siger mor og kikker på vejrudsigten, der lover regn,” siger Nikolaj Korsgaard. ”Lad os lægge en plan for, hvad vi skal gøre, er det bedste svar. Lad os lige ringe til Magnus’ far og høre, hvad de gør i regnvejr. Så er man mere optaget af at få en god oplevelse og skabe udvikling fremfor at sige Du skal være bedre end Magnus og Bastian, som slog dig sidste gang.” At gå fra en negativ til en positiv tilgang er også vigtig. ”Resultaterne bliver også afgjort af, hvilken kører der har det godt. Hvem kan ikke blive stresset?” spørger Nikolaj Korsgaard. ”Hvis man accepterer, at fejl og uheld kan ske, kommer man videre i familien. Når jeg laver en fejl, mister jeg ikke fokus, for jeg skal ikke tænke på, hvad far siger bagefter. Jeg skal holde fokus på mit næste sving. Det betyder meget for resultaterne hos en ung kører. Og en afslappet kører er en god kører.”

Som f oræl de r sk al man u ndgå e t h å rdt og dire k t e sprog. V e rb al t , me n også k ropsl ig t . ”D e t f å r k øre re n t il a t f øl e sig e ndnu mindre . D re ng e n e l l e r pige n v e d g odt , h v ad de r e r g å e t ga l t , me n nå r de b l iv e r pu nk e t me d de t , f øl e s de t me re t u ngt , ” sig e r Nik ol aj K orsga a rd.

Alle billederne på disse sider er modeloptagelser. FDM Sjællandsringen stillede velvilligt sin asfalt til rådighed, mens Louise Engelhardt og hendes far Lasse agerede fotomodeller med hendes Cadett Junior-kart. Under planlægningen af artiklen kontaktede Autosport kartafdelingen i Automobil Sports Klubben Hedeland, der pegede på Louise og hendes far, da man i klubben oplever dem som et velfungerende familieteam. Under optagelserne led ingen psykisk overlast. Til gengæld havde kører, forælder og fotograf en sjov eftermiddag med masser af grin.

FOTO: IAN RACING

DASU

FOTO: ALLAN LYKKE HJERRESEN

E-SPORT

I FARTEN Vinterens vindere fik deres præmier Mange af dem havde ikke mødt hinanden i virkeligheden, men gennem vinteren havde de været hårde konkurrenter i Danish eSport Racing

Championship. Kort før sommerferien var en række af de bedste deltagere i den virtuelle løbsserie samlet på en fysisk bane for at modtage deres

FOTO: BRECHT DECANCQ

DASU

Nu tre klassikere på Christensens og Thiims CV’er FOTO: GRUPPE C GMBH

præmier. På FDM Jyllandsringen var der præmier til de bedste, mens 12 af deltagerne fik lejlighed til at prøve en af banens Volkswagen Scirocco-racere, ligesom Dream Concept-teamet gav highspeed-ture i deres Audi RS3 LMS. Alstrup

AUTOSPORT - NR.4

Michael Christensen og Nicki Thiim fik deres i forvejen ret lange CV’er udvidet med hver sin sejr i et 24-timersløb på en af verdens klassiske baner. I GPX Racings Porsche lykkedes det den danske verdensmester at vinde 24-timersløbet på Spa-Francorchamps generelt sammen med Kevin Estre og Richard Leitz, mens Nicki Thiim sammen med Salih Yoluc, Ahmad Al Harthy og Charlie Eastwood kørte TF Sports Aston Martin Vantage til sejr i ProAm-klassen. Begge har nu vundet 24timersløb på tre forskellige baner. For Michael Christensen var den belgiske sejr hans første generalsejr efter klassesejre på Daytona og Le Mans, mens Nicki Thiim tidligere har taget en klassesejr på Le Mans, to klassesejre på Nürburgring, hvor han i 2013 tog den generelle sejr. Alstrup

DASU i FIA Motorsport Games 2019 DASU bliver repræsenteret i FIA Motorsport Games 2019 – en ny, OL-inspireret turnering på tværs af flere motorsportsdiscipliner. Sidste år tog FIA forskud på Motorsport Games med FIA GT Nations Cup, hvor Team Denmark i form af Formula Racing tog en tredjeplads med Johnny Laursen og Nicklas Nielsen bag rattet i Ferrari 488 GT3. Det gentages nu med dansk deltagelse den 31. oktober til 3. november på Vallelunga-banen i Italien, hvor der dystes i de enkelte kategorier og om at blive samlet vindernation. ”FIA Motorsport Games 2019 er et spændende initiativ til at samle en lang række forskellige discipliner på samme sted, og det bliver i vores øjne et godt udstillingsvindue under FIA for kørere og teams, der gerne vil frem. Samtidig håber vi, det vækker nationalitetsfølelsen og fællesskabet, og at alle de danske fans vil følge deltagerne tæt,” siger Bo Baltzer Nielsen, sportschef i DASU. Arrangementet afvikles i kategorierne GT Cup (GT3), Touring Car Cup (TCR), F4 Cup, Drifting Cup, Digital Cup (GT Sport/PlayStation 4) og Karting Slalom Cup. Det danske hold bliver udvalgt bl.a. på baggrund af indkomne ansøgninger. Ved Autosports deadline var ikke alle pladser fordelt, men to deltagere fra DASU’s skoleprojektet inviteres til at deltage i Karting Slalom Cup, mens Ian Andersen, der også kører karting, deltager i Digital Cup på baggrund af sin sejr i GT Sportcuppen på PS4-platformen. Skovfoged

Skoleprojektet er kommet godt fra start

fter et halvt års forberedelse blev projektet Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet for alvor skudt i gang i første halvår af 2019. Og skoleprojektet, der er målrettet eleverne i folkeskolens ældste klassetrin, har opnået stor succes. ”Vi havde i første halvår budgetteret med mellem 15 og 20 skoleklasser, men vi endte med at gennemføre forløb med 26 klasser og 607 elever, jævnt fordelt på begge køn,” fortæller projektleder Mikkel Bøyesen. Han kan også melde om stor interesse for det kommende skoleår. ”Til 2019/20 har vi budgetteret med 40 skoleklasser, men jeg tror, at vi ender på 50 skoleklasser. Det er også vigtigt for os, at alle de kartingklubber under DASU, som har vist interesse for at deltage, kan være med. Og ja, vi har allerede tilmeldinger for skoleåret 2020/21, fordi skolerne nu ved, at de skal være tidligt ude.” Ideen med Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet er at

let, men jeg vil gerne have fysik- og kemilærerne med på banerne. De skal hjælpe med til, at der også bliver arbejdet med opgaverne, for eleverne vil jo i bund og grund helst køre gokart.”

kombinere undervisning i f.eks. matematik og naturfaglige fag med praktiske øvelser omkring kartingsporten (se Autosport #5 / 2018). ”Det synes eleverne er spændende, fordi der er en sammenhæng,” siger Mikkel Bøyesen. ”Når de sidder med en matematikbog eller fysikbog, kan det være svært at relatere indholdet til virkeligheden, men her er der en god sammenhæng med de ting, de skal gøre omkring gokarten. Det har vi fået en rigtig fin respons for.” ”Det er ikke normalt, at fysiklæreren tager på ekskursion og bevæger sig udenfor fysikloka-

ERHVERVSSKOLERNE SKAL MED

Det økonomiske fundament for projektet er skabt af Villum Fonden, men derudover har projektet også mange andre vigtige samarbejdspartnere. ”Dino Kart har i det første år stået for logistikken omkring karterne og har stået for service og rådgivning, og vi har også fået et godt samarbejde med AutoBranchen Danmark. Branche- organisationen har åbnet mange døre for os som f.eks. Ejner Hessel, som stiller en leasingbil til rådighed for os. De deltager også i flere af eventene og fortæller om uddannelser og tilbyder praktikpladser på autoværkstederne. Det samarbejde

forventer vi os rigtig meget af,” siger Mikkel Bøyesen. ”Det er også vigtigt for os, at vi får erhvervsskolerne og de tekniske skoler med. Vi har allerede lavet aftaler med syv tekniske skoler. Folkeskoleeleverne får f.eks. til opgave at skille en firtakts-gokartmotor ad, og der har vi en elev fra erhvervsskolerne med som vejleder, så der bliver en ung-til-ung-dialog mellem dem.” De ti DASU-klubber, som aktuelt deltager i Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet er Als Gokart Klub, Bornholms Motor Sport, Djursland Motor Klub Auto, Korsør Gokart Klub, Motorsport Nordjylland, Rødby Go-Kart Klub, Sydsjællands Automobil Klub, Søndersø Karting Klub, Thy Motor Sport og Viborg Motor Klub. Herudover samarbejdes der med Albertslund Motorcenter og Odense Gokart Hal. NR. 4 - AUTOSPORT

M O R TEN A LS T RUP .

MORTEN ALSTRUP.

Med fremme i lånt grej

P å Rødb y K art ing Ring o ve r r a s k e d e A ng e l o Jorda v e d u de n f o r ud g å e n d e t ræning a t h oppe i k art e n o g p l a c e r e sig i de n f orre st e de l af fe l t e t .

Talent er en ting. Træning noget andet. Det måtte Angelo Jorda sande, da han stillede op i en afdeling af Rotax Max Challenge på Rødby Karting Ring.

u om dage går tiden med at være mekaniker for forskellige kartingkørere, men i foråret fik Angelo Jorda muligheden for atter selv at hoppe ned i karten, og det resulterede i noget af en

AUTOSPORT - NR. 4

aha-oplevelse. For sig selv og sine konkurrenter. ”I år skruer jeg dels for Cadett Junior-køreren Mathias Clausen, dels for Conrad Christensen, og så lånte jeg noget grej af Conrads far,” fortæller

Angelo Jorda. ”Jeg skulle selv samle det, og havde jeg haft en laptimer, havde jeg også sat den på.” ”Her midt på andendagen har jeg nu kørt 70 omgange. Jeg kan ligge som etter efter

de første tre omgange, men så kniber det med formen. Det er sjovt at skrue og så bagefter sætte sig ned i karten og køre fra dem, som ikke tror, at det er muligt.” Men selv om det er småt med

V e d R o t ax M ax C hallenge p å Rødby K a r t i n g Ring m åt t e A ngelo Jorda have h j æl p f ra en af s ine konkur r e n ter til at k o mm e or d ent ligt p å p lad s i den lån te k a rt .

Nu er Angelo Jorda nemlig mekaniker for en række forskellige kørere. I denne sæson har han valgt at skrue ned for antallet, men opgaverne medfører alligevel en del rejseaktivitet. ”Efter løbet på den nye bane i Rødby skulle jeg den efterfølgende tirsdag til Vojens for at teste med en kører, og derefter rejste vi til Göteborg for at deltage i en afdeling af det svenske mesterskab,” fortæller han. ”Jeg har skruet for Aske Nygaard Bramming, da han kørte karting, men da han skiftede til formelbiler, spurgte han mig, om jeg ville skrue for ham der også. Men efter min mening er der for lidt kørsel, og så vil jeg hellere være med i karting.” ”Jeg har tidligere skruet for fem forskellige i en og samme sæson, men det endte med at blive alt for uoverskueligt. Når man arbejder med fem forskellige kørere, har de også fem forskellige kørestile, og så bliver det svært at fokusere for mig som mekaniker. Derfor har jeg nu valgt kun at koncentrere mig om to kørere i år.” Løbet i Rotax Max Challenge på Rødby Karting Ring var det første i denne sæson for Angelo Jorda. ”Jeg har kørt med mellemrum, når jeg har kunnet låne noget grej af andre, for jeg har ikke noget selv længere,” siger

“

HAR VALGT AT SKÆRE NED

DET ER SJOVT AT SKRUE OG SÅ BAGEFTER SÆTTE SIG NED I KARTEN OG KØRE FRA DEM, SOM IKKE TROR, AT DET ER MULIGT.

han. ”Men der er stort set ikke den klasse, jeg ikke har prøvet at arbejde med. Sidste år vandt vi det meste med Conrad Christensen i Rotax Senior, men

Conrad fik desværre ikke lov til at komme med til VM.” Den anden kører, Angelo Jorda skruer for, er den unge Mathias Clausen. ”Vi har fundet rigtig godt ud

“

løbsdeltagelsen, er karting den sport, han lever af i dag. ”Jeg kørte indendørs fra jeg var syv til jeg blev ti, men det var ikke så sjovt i længden. Så begyndte jeg at komme på Københavns Gokart Bane, hvor jeg kørte i en af deres klubkarter. Jeg kørte der næsten hver dag,” husker han. ”Jeg har tilbragt hele min barndom ude på Københavns Gokart Bane. Vi havde ikke råd til at hyre en mekaniker, og min mor sagde til mig, at jeg selv måtte tjene pengene til det. Så når jeg var færdig med at køre i karten, stod jeg selv for at skille den ad og gøre den klar igen. Det har været lærerigt, for det er det, jeg lever af i dag.”

af det sammen,” siger Angelo Jorda. ”Jeg ligger og træner med Mathias indendørs, og vi har det sjovt, selv om der også er meget alvor i det, vi gør.”

An g e l o J or d as fingr e er kons tan t sorte a f a t s k rue. M en d et er ikke på sin egen k a rt . De t er i s t ed et and r es . NR. 4 - AUTOSPORT

E M MA M A LLING S T EENS EN . J O K U M T OR D LA RS EN, EMMA MALLIN G STEEN SEN . @ DAS UES P OR T @ E S P OR T R A C ING

E-sporten har fået vokseværk Med 150 deltagende kørere er Danish eSport Racing Championship blevet DASU’s største løbsserie – og det endda bare i første sæson.

et er svært ikke at blive imponeret over, hvor hurtigt det er gået. Hvor hurtigt Danish eSport Racing Championship er gået fra at være en idé til at være den største løbsserie i DASU-regi. Målet er en stor international løbsserie, hvor unge såvel som

AUTOSPORT - NR. 4

gamle, drenge såvel som piger, får mulighed for at teste talentet. Uden at brænde de første 100.000 kroner af vel at mærke. Måske strammer økonomien for meget til at køre traditionelt race. Måske er formålet træning. Eller også ønsker man simpelthen bare at dyrke en ny

sportsgren. For i DERC kommer alle ud at køre. Spørgsmålet er så, om klubberne kan følge med strømmen af interesserede og formår at gribe bolden. Autosport tager pulsen på e-sport anno 2019 og tager et kig ind i krystalkuglen og ser, hvor det hele kan føre

hen. Det er hele 11 år siden, at e-sporten for første gang så dagens lys i DASU. Men det blev ikke til mere end det, før det døde hen igen og gik i glemmebogen. Nu er der dog kommet andre dæk på maskineriet, for det blomstrer op på ny og det er

“

Det er jo både en aktivitet for deres medlemmer og en træningsmulighed for kørerne. Og så er der er ingen miljøkrav i e-sport.” MANGE KLUBTILTAG

Der må siges at være hold i det med tidens modenhed.

Klubberne sætter det da også stort op, når de arbejder for at rekruttere e-sportsmedlemmer. Mange forskellige og ambitiøse tiltag er dukket op på tegnebrættet og senere ført ud i livet. Eksempelvis har Vojens Karting Klub købt fire flotte simulatorer, som man håber skal lokke

“

gået stærkere end nogen turde håbe på. Bo Skovfoged – til daglig kommunikationsansvarlig i DASU, men også med i unionens ad-hoc-udvalg for e-sport – siger: ”Tiden er moden til det nu, og klubberne er meget interesserede i at komme med.

ALLE INITIATIVER, DER KOMMER PÅ BANEN, ER MED TIL AT SKYDE PROJEKTET ORDENTLIGT I GANG

folk til fra nær og fjern. ”Simulatorerne står ude ved gokartbanen, og håbet er at få folk til at komme ud og bruge dem og mødes med dem, som kører gokart derude i forvejen og på den måde få skabt en form for motorsportsmiljø,” drømmer Robert Schlünssen NR. 4 - AUTOSPORT

for nye medlemmers skyld, træning eller talentudvikling.” Hvor langt værket kan drives må tiden vise, men indtil videre ser fremtiden mere end optimistisk ud for e-sportens indtræden på motorsportssåvel som gamingscenen. MANGE DYRKER GAMING

Thor Qualman n hils e r a l l e init iat iv e r inde nf or e - sport velkommen . ”Lige me ge t om de t e r f or nye me dl e mme rs skyld, træ n in g eller t a l e nt u dv ik l ing, g iv e r de t me ning . ”

fra Vojens Karting Klub om. Han fortæller også, at klubben har indgået et samarbejde med kommunen om at arrangere dage, hvor man kan tilmelde sig og komme ud på banen for at prøve simulatorerne, så budskabet bliver udbredt mest muligt. Morten Willaume Andreasen fra Børnenes Gokart Klub – der kører på en indendørs hjemmebane i Brøndby – indrømmer, at det har været svært at få det hele op at stå, men håber på, at det kommer løbende: ”Vi har forsøgt os med forskellige tiltag, men uden at det er blevet så stort, som vi gerne ville.” Han fortæller videre om de udfordringer, BGK har mødt på sin vej: ”Der er mange udfordringer i form af spil og konsoller, som ikke taler sammen, og de fleste af vores medlemmer er børn, og for dem er nogle af spillene som iRacing simpelthen for komplekse.” Også helt lavpraktiske ting som for eksempel sene tidspunkter til træningsaftener har vist sig at være en begrænsende faktor for klubben. Selvfølgelig er det altid en udfordring at starte noget helt nyt, og det oplever klubberne på hver deres måde. Folk skal lige få øjnene op for mulighederne, før det kan gå hen og blive en succes i de enkelte klubber. INTERNATIONAL LØBSSERIE

Ambitionerne for projektet er i hvert fald klar. E-sportsprojektets hjerne og motor, Thor

AUTOSPORT - NR. 4

Qualmann (se Autosport #3 / 2016), der er direktør for Esport Racing ApS, sigter efter stjernerne: ”Målet er en international løbsserie, hvor alle – professionelle som amatører – kan få mulighed for at være med,” siger han. Han håber også, at e-sport-racing kan være med til at give drenge og piger en mulighed for at prøve talentet af og måske køre sig til en test i en rigtig racerbil. Desuden håber Thor Qualmann, at man kan skaffe flotte præmiesummer og på den måde gøre

e-sporten til en mulig karrierevej for håbefulde unge. I øvrigt også tiltag, som fanger bredden i sporten. ”Det er rigtig fedt, at eksempelvis Vojens Karting Klub får kommunen med, for der sidder rigtig mange unge drenge og piger derhjemme med en racerkører i maven, som ikke har mulighed for at komme ud og køre rigtigt race,” siger Thor Qualmann og kommer med en pointe: ”Alle initiativer, der kommer på banen, er med til at skyde projektet ordentligt i gang. Lige meget om det er

Bo Skovfoged tilføjer: ”Undersøgelser viser, at det er en stor procentdel af unge drenge og piger, der på et eller andet plan dyrker gaming. Faktisk er det helt op mod 80-90 procent.” Der er altså et helt enormt potentiale, både set med e-sportsbriller, men også fra motorklubbernes synspunkt, for det gælder jo om at få medlemmer i deres fold. Det gælder om, at klubben får sat sig op på hesten – eller rettere ned i simulatoren – og komme afsted og fange de fremtidige medlemmer. For de er derude, det vidner den store interesse for Danish eSport Racing Championship tydeligt om. På trods af, at projektet trods alt stadig er i sin spæde start, står potentialet lysende klart. Med 150 deltagende kørere er det lynhurtigt blevet DASU’s største løbsserie – og det er bare i første sæson. Der er ingen tvivl om, at projektet er kommet godt fra start. Nu skal løbet køres til mål og projektet skal godt over målstregen. Men der er ikke noget som tyder på, at maskineriet ikke kan stå distancen, og med god støtte fra klubberne ser det ud til at e-sport racing er kommet for at blive.

”D e f l e st e a f v ore s me dl e m m e r e r bø r n , og f or de m e r nog l e af spil l e n e s o m iRac ing simpe l t h e n f or k om p l e k s e , ” sige r M ort e n Wil l a u me A nd r e a s e n fr a Børne ne s Gok art K l u b .

”V i h av de e t f int samarb e j de , og j e g l ært e me g e t af ha m , ” sige r K e v in M a g nu sse n om sin dav ære nde t e amk am m e r a t f ra M c L are n- t ide n, Je nson Bu t t on. ”M e n h a n v ar ikk e d e t opt imal e sa mme nl igning sgru ndl a g f or mig . ”

P E T E R NY GA A RD .

Autosports Peter Nygaard analyserer sammenstødene mellem Kevin Magnussen og Romain Grosjean i Formel 1, og han tror ikke længere på, at både danskeren og franskmanden kører for Haas i 2020. ”

eg respekterer ham som kører. Og på alle andre områder arbejder vi godt sammen. Men de her episoder skal undgås.” Kevin Magnussen taler om sin teamkammerat Romain Grosjean. De har kørt for Haas i nu snart tre år, og de har aldrig været hinandens bedste venner. Det er Formel 1-teamkammerater sjældent, for det er køreren i den anden side af garagen, der er din hårdeste

AUTOSPORT - NR. 4

konkurrent. Han er den eneste, der kører med omtrent samme materiel, og derfor den eneste, du med rimelighed kan sammenlignes med. Det betyder, at teamkammeraten reelt er din bedste fjende: Du skal arbejde sammen med ham for at udvikle bilen og bringe teamet frem ad. Og du skal slå ham for at sikre din egen fremtid. En kører, der konstant er langsommere end sin teamkammerat ryger før

eller siden ud af Formel 1. Som regel før. Kevin Magnussen og Romain Grosjean havde i deres første to år en rimelig balance mellem sig – de formåede at behandle hinanden fornuftigt både som samarbejdspartner, målestok og ærkefjende. Men i år er det gået galt. I skrivende stund har de ramt hinanden tre gange. I Spanien snuppede Magnussen med en fræk overhaling syvende-

GRA ND P R I X P HO T O .

pladsen fra sin teamkammerat, der blundede i timen, da feltet blev sluppet fri efter en safety car-periode. Reelt byttede de bare plads, så i første omgang kostede det ikke teamet point. Men efterfølgende blev Grosjean så frustreret, at han faldt tilbage til tiendepladsen. I England ramlede de sammen allerede på første omgang, og begge biler udgik i et løb, hvor data-indsamling og derfor masser af omgange stod øverst på agendaen. Og i Tyskland drejede Grosjean ind i Magnussen, da han ville overhale danskeren. Denne gang kunne begge biler fortsætte i mål til en håndfuld heldige VM-point.

Haas-misbrug!

@K EV INM A G NUS S EN

@KEVIN MAGN USSEN

Det er de episoder, Magnussen taler om. Teamchef Günther Steiner har efter hver af de tre episoder indkaldt sine kørere til ballade-møde. ”Men de virker som om, jeg ikke kan trænge igennem til dem”, siger Haas-chefen. Og tilføjer, at han bliver gammel før tid og snart behøver en psykolog. FRYGTER GROSJEAN FOR KARRIEREN?

Det er svært at se et mønster i Haas-sammenstødene, og der er aldrig en af kørerne, der bærer hele skylden. Magnussen er kendt for sin kompromisløse kørestil, og han kører hårdt (men fair) mod alle de 19 andre

@KEV I NM A GNU SSE N

kørere i feltet. De ved alle sammen – og Grosjean bedre end en fleste – at danskeren ikke giver sig en centimeter mere end påkrævet. At han kæmper hårdt for hver eneste meter og hver eneste placering. Grosjean kører som udgangspunkt ikke helt så hårdt som Magnussen, men det virker til gengæld som om, han skruer op for aggressiviteten, når han kommer i nærheden af danskeren. I karrierens efterår og med kontraktudløb efter sæsonen ved franskmanden, at han skal sætte Magnussen på plads, hvis han skal have en fremtid i Formel 1. Kun på den måde kan hans frustrerende afslutning på det

spanske Grand Prix forklares. Det må også være frustrationer og en indædt modvilje mod at tabe til Magnussen, der fik ham til at køre så hårdt mod danskeren på Silverstone. Det efterlader Magnussen i en svær situation, og derfor retter han sig efter den ordre Steiner udstedte efter Spaniens Grand Prix: ”Der tilladt at køre race – men det er ikke tilladt at ramme hinanden.” Da Grosjean indhentede ham i Tysklands kaotiske regnvejrsløb, gjorde danskeren det derfor ikke nemt for teamkammeraten at komme forbi. På inderbanen tog han en defensiv linje, der gjorde det endnu sværere for Grosjean at lave en

i forvejen vanskelig overhaling på yderbanen. Med andre ord: Han kørte race. Grosjeans reaktion? Han drejede ind i Magnussen. Det var kun hjulene, der ramte hinanden, men det kunne lige så godt være endt med, at begge biler var udgået. Det havde så været et farvel til den måske sidste chance Haas havde for at score point med den problematiske VF19-model i denne sæson. Efter det britiske Grand Prix var Steiner rasende. Efter det tyske Grand Prix var han nærmest resigneret. Men samtidig også mere målrettet end nogensinde. NR. 4 - AUTOSPORT

D e t v ar sj æl de nt , a t Nic o l a s Ki e s a v a r f ora n Jos V e rst appe n i s i n t i d ho s M ina rdi.

”Der skal ske ændringer,” sagde han. Derfor tror ingen længere på, at både Kevin Magnussen og Romain Grosjean kører for Haas i 2020.

INGEN DECIDEREDE FORTILFÆLDE

Magnussens og Grosjeans Haas-misbrug er første gang, en dansk Formel 1-kører har så alvorlige problemer med en

DE DANSKE F1-KØRERES KVALIFIKATIONS-DUELLER Tom Belsø

1973 – Iso/Williams-Ford Tom Belsø – Howden Ganley: 0 – 1 1974 - Iso/Williams-Ford Tom Belsø – Arturo Merzario: 0 – 3 Tom Belsø – Richard Robarts: 1 – 0 Jac Nellemann

1976 – RAM/Brabham-Ford: Jac Nellemann – Loris Kessel: 0 – 1 Jan Magnussen

1995 – McLaren-Mercedes: Jan Magnussen – Mark Blundell: 0 – 1 1997 – Stewart-Ford: Jan Magnussen – Rubens Barrichello: 2 – 15 1998 – Stewart-Ford: Jan Magnussen – Rubens Barrichello: 0 – 7 Nicolas Kiesa

2003 – Minardi-Cosworth: Nicolas Kiesa – Jos Verstappen: 0 – 5 Kevin Magnussen

2014 – McLaren-Mercedes: Kevin Magnussen – Jenson Button: 9 – 10 2015 – McLaren-Honda: Kevin Magnussen – Jenson Button: 0 – 1 2016 – Renault: Kevin Magnussen – Jolyon Palmer: 12 – 9 2017 – Haas-Ferrari Kevin Magnussen – Romain Grosjean: 8 – 12 2018 – Haas-Ferrari Kevin Magnussen – Romain Grosjean: 10 – 11 2019 – Haas-Ferrari Kevin Magnussen – Romain Grosjean: 7 – 5

AUTOSPORT - NR. 4

teamkammerat. Selvom de af åbenlyse grunde var team- og ikke bonkammerater med de kørere, de delte garager med, kom Tem Belsø, Jac Nellemann, Jan Magnussen og Nicolas Kiesa aldrig i deciderede infights. Danmarks første Formel 1-omgange kom under træningen til Sveriges Grand i 1973, hvor Tom Belsø med kort varsel fik chancen i Iso-Williams teamet. Her kørte den erfarne Howden Ganley den anden bil, og han kvalificerede sig på ellevtepladsen. Selvom Belsø gjorde det fornuftigt, mente teamchef Frank Williams, at danskeren var for uerfaren til at stille op i løbet (hvor Ganley overtog hans bil). I 1974 fik Belsø en fast aftale med Williams om en delebil. Danskeren skulle køre halvdelen af sæsonens løb og hollænderen Gijs van Lennep den anden halvdel. Italieneren Arturo Merzario var den faste kører i teamet, og altid markant hurtigere end sine skiftende teamkammerater. Det var tydeligt, at der ikke var resurser til at indsætte to biler på samme niveau, og både Belsø og van Lennep forlod Williams efter hver to løb. ”Williams var faktisk et OK team, men budgettet var bare aldrig stort nok,” siger Howden Ganley i dag om Belsøs team anno 1974. Jac Nellemanns enlige Formel 1-forsøg kom i det svenske GrandPrix 1976 hos RAM Racing. Her var Loris Kessel så fast, som man nu kunne blive i et team, der levede af at udleje sine biler. Schweizeren døde i 2010, men hans familie driver i

dag Kessel Racing, der i indsætter Michelle Gatting i blandt andet Le Mans. Jan Magnussen havde i sin halvanden sæson hos Stewart-Ford i 1997-98 Rubens Barrichello som teamkammerat. Her var der tale om et harmonisk forhold, og efterhånden som Stewart-familien satte Magnussen under mere og mere pres, blev Barrichello faktisk en støtte for danskeren. ”Til sidst følte jeg, at Rubens var min eneste ven i teamet,” siger Jan Magnussen. Da Nicolas Kiesa i 2003 kørte sæsonens sidste fem løb for Minardi, sad Jos Verstappen i teamets anden bil. Hollænderen – far til Max – var langt mere erfaren end den danske F1-debutant og havde samtidig medbragt de fleste at teamets sponsorer. Det var derfor kun naturligt, at der var mest fokus på hollænderens bil, og Verstappen var da også altid hurtigere end sin danske teamkammerat. ”Vi var et lille team, og vi havde ikke særligt mange penge,” siger Jos Verstappen, der aldrig følte sig presset af Kiesa. ”Jeg husker selvfølgelig, at han kørte for teamet, men ikke ret meget andet. Hvis han havde udfordret mig, havde jeg nok husket ham bedre.” Kevin Magnussen havde i sin første Formel 1-sæson i 2014 hos McLaren den erfarne eksverdensmester Jenson Button som teamkammerat. ”Vi havde et fint samarbejde, og jeg lærte meget af ham,” fortæller danskeren i dag. ”Men på en måde var han ikke en god teamkammerat: Jenson blev aldrig anerkendt som en af de ultimativt hurtigste kørere – og derfor var han ikke det optimale sammenligningsgrundlag for mig. Men han blev simpelt hen vurderet forkert: Jenson er rigtig, rigtig hurtig!” I sin enlige Renault-sæson havde Kevin Magnussen samme problem. Hans teamkammerat Jolyon Palmer blev aldrig nogen succes i Formel 1, og selvom danskerens som regel var hurtigste Renault-kører, skete det i manges øjne på et billigt grundlag. ”Jeg vil meget hellere have en lynhurtig teamkammerat, som jeg kan sammenligne mig med. Så bliver der lagt mærke til det, når jeg er hurtigere. På den måde er Romain Grosjean en god teamkammerat”.

HVAD ER DU VÆRD OM 15 ÅR?

Hvis du tillader, at dit job slider din krop, og du samtidig ikke får fulgt med i udviklingen med en eftereller videreuddannelse, falder din værdi på arbejdsmarkedet. Sådan behøver det heldigvis ikke at være. Med Dansk Metal i ryggen har du en jobmæssig følgesvend, der hjælper dig og din arbejdsplads med at holde din værdi oppe. Vi vejleder til et sundt arbejdsmiljø og hjælper dig med at tage de karrieremæssige beslutninger, der sikrer din fremtid. Se, hvad vi kan på danskmetal.dk/karriereplan

VIL DU GRATIS TIL MOTORLØB? danskmetal.dk/ dasu

Det ternede flag

DASUs podcast om F1 og motorsport

Foto: Haas F1 Team

Det ternede flag er DASUs podcast om dansk og international motorsport for fans, der vil vide mere om den fascinerende sport. Det ternede flag er henvendt til alle, der interesserer sig for bilsport. Til alle, der gerne vil høre om forskellige sportsgrene, analyser af løb, få indsigt i teknikken og ekspertkommentarer til de seneste rygter i motorsportens store verden. I studiet er DASUs sportschef Bo Baltzer Nielsen, vært Bo Skovfoged og gæster, der tager lytterne med gennem de mange spændende facetter ved motorsporten. Lige fra Formel 1 og Kevin Magnussen til vores spirende talenter, teknik, træning og meget mere. Hør Det ternede flag i iTunes, Soundcloud eller hvor du hører podcasts og del vores passion!

Det ternede flag

DASUs podcast om F1 og motorsport

Å G E K ES ELER K IRK ET ERP.

ÅGE KESELER KIRKETERP.

Folkerace med et tysk twist

ed 100 finske jokamiehenluokka, 130 svenske folkracebanor, 65 norske bilcrossbaner og syv danske folkeracebaner har det altid været lidt af en offroad-gåde, hvorfor der ikke er føget nogle frø med folkeracebacillen over hegnet til Nordtyskland – og efterfølgende spiret frem? I flere perioder i midten af halvtredserne og tresserne var stockcar yderst populært blandt den danske ungdom med benzin i blodet. Kombinationen af minimal personlig beskyttelse og en formålsparagraf om at fremme trafiksikkerheden bevirkede, at DAU-licensindehavere risikerede karantæne efter deltagelse i de spektakulære motorløb! I Danmark visnede stockcar-interessen, men i Nordtyskland er sportsgrenen stadig

AUTOSPORT - NR. 4

meget populær. Og i mellemtiden er der kommet styr på sikkerhed og heatafvikling. Lidt uventet gik organiserings-vinden derfor nu den anden vej, idet nogle sønderjyske bil-freaks i 1978 havde været til stockcar-motorløb syd for grænsen. Dette bevirkede starten på Carbusters Autospeedway Club. Klubbens nuværende formand, Leif Jensen, kikker tilbage: ”Frem til 2002 afviklede vi arrangementer på midlertidige baner, men besøgte også Fangelbanen, Korskrobanen og Skovbybanen. Lejemulighederne hos landmændene var dog ofte begrænset til august og september, hvorfor vi længe puslede med at få en permanent motorbane i det sønderjyske. Herved vil der være bedre muligheder for et klubliv og

etablering af permanente faciliteter omkring motorbanen.” FRA LOSSEPLADS TIL HOBBYPLADS

Først i nullerne øjnede sønderjyderne muligheden for leje af et kommunalt areal, som tidligere havde været anvendt som losseplads: ”Internt i klubben blev vi samtidig i forhandlingsperioden udfordret af turbulens omkring formandshvervet. Efter kun et halvt år som bestyrelsesmedlem blev jeg således udpeget som formand i efteråret 2002, og i al beskedenhed har jeg stadigvæk opgaven 17 år senere. Det gjaldt jo om at knytte hænderne i flok, for vi havde jo fået en uvurderlig chance for at få styrket motorklubben.” I efteråret 2002 klippede borgmesteren i den daværende

Skærbæk Kommune, Peter A. Petersen, indvielsessnoren over på den 480 meter lange rundbane - sammen med Leif Jensen. ”Vi er den eneste permanente jordbane til biler i grænseområdet fra Hamborg til Ribe. I en filosofisk stille stund kan man derfor undre sig lidt over, at nordtyskerne kan samle over 120 deltagere til Norddeutsche Stockcarmeisterschaft. Her arrangerer vi traditionelt en afdeling i juni.” I 2015 blev Carbusters Autospeedway Club tilknyttet Motor Sport Sønderjylland. Dette har bevirket et boost på reglements-området, som gjort det nemmere at skifte frem og tilbage mellem autospeedway og folkerace.

Folkerace vs. Autospeedway O

le Hansen bor på Tåsinge og hyggede sig gennem nogle år med at sparke dæk på svogerens Forder. Senere fik han selv fingre i en Ford Capri 3,0 og herved fik svogrene en ekstra undskyldning til køreture med mandehørmning. En af turene gik i 2009 til biludstilling i Fredericia, hvor Ole Hansen blev indfanget af motorsportsstemningen

ved standen hos Carbusters: ”Jeg byggede en Ford Sierra i autospeedway-trim, hvilket i store træk svarer til det, som nu benævnes Folkerace Standard. Blot er lamineret rudeglas ikke tilladt, og forruden skal desuden dækkes af et trådgitter. Det samme gælder for vinduet i kørersiden. Herudover foretages der aldrig auktion efter arrangementet, hvilket giver en lidt mere afslappet konkur-

rencestemning, samt mulighed for at finjustere nogle detaljer på raceren fra løb til løb.” I 2015 fik Ole Hansen blod på tanden til at køre folkerace: ”En autospeedway-bil opfylder de tekniske krav til folkerace. Den modsatte vej rundt er situationen, at der skal isvejses ekstra rør i sikkerhedsburet, påsætning af trådgitter samt ændring af ruderne til splintfri glas. Opdateringerne kan

klares mellem to kvalifikationsheats – for nu at sætte det lidt i tidsmæssigt perspektiv! Jeg benytter derfor enhver lejlighed til at gøre lidt reklame for autospeedway, når jeg er ude til folkeracearrangementerne.” Ford Sierraen er siden hen blevet efterfulgt af fem Ford Escorter, og derfor har Ole Hansen scoret kælenavnet FordOlsen.

tusiast: ”Jeg har ikke selv en brændende interesse for en fritidsaktivitet, men jeg støtter Leif helt og fuldt i hans imponerende engagement omkring Carbusters-projektet. Han har en speciel glød i øjnene, både

når han trisser ud i og kommer tilbage fra værkstedet!” Med klassisk sønderjysk underdrivelse afslutter Leif Jensen: “Jeg har vist fundet en stabil sønderjysk kæreste!”

Dørene svejset til

å en stille villavej i Skærbæk stod der en sodavandsdåse (endda med pantmærke) på en kølerhjelm. Forbipasserende blev yderst forvirrede og glemte næsten helt at studere resten af garagepladsen foran parcelhuset. Ud fra dobbeltgaragen triller formand for Carbusters Autospeedway Club, der en del af Motor Sport Sønderjylland, Leif Jensen nemlig sin stockcarracer: ”I hård stockcar er det meste tilladt, hvad angår nærkontakt mellem konkurrenterne. Det er dog forbudt at køre ind i førerdøren eller modsat kørselsretningen på banen. Samtidig har vi også et specielt stockcar-spor i den sydlige del af bane-arealet, hvor vi kan give publikum lidt ekstra action på opleveren!” ”På opleveren betyder tit en

kolbøtte eller en saltomortale, og derfor er alle døre svejset fast. Højre fordør og bagagerumsklappen er efterfølgende udhulet, så køreren altid kan komme ind (!) og desuden hurtigt komme ud, når raceren ligger i en akavet stilling. Jeg bygger selv mine racere her på matriklen, hvorfor vores to biler på nummerplader må kikke langt efter at komme i tørvejr. Jeg kunne godt bruge en vinkelsliber med indbygget støjsuger, for det er nok ikke helt efter reglementet med et autoværksted i et villakvarter. Men man kommer langt med at bytte løgne med naboerne hen over en kop grænseøl samt rødvinsdiplomati...” Kæresten Inge kikker nu forbi og fjerner pantdåsen, for bilen nedenunder er på vej til en tysk autospeedway-en-

NR. 4 - AUTOSPORT

M O R TEN A LS T RUP .

MORTEN ALSTRUP.

Kaptajn Egon og Turbofærgen V

i har vist alle vores faste forestillinger om den typiske aktive udøver indenfor DASU’s forskellige discipliner. Den gråsprængte bilorienteringskører og den ranglede kartingkører. Men indenfor hver disciplin er der udøvere, som ikke lever op til fordommene. Også indenfor drifting. Egon Christensen er således en af dem. ”Jeg er vel den ældste kører i feltet. Man er kendt. De ved alle sammen, hvem jeg er,” ler vestjyden, som med sine 55 år godt

AUTOSPORT - NR. 4

kunne være far til mange af sine konkurrenter. Og faktisk er det til én af dem. ”Min datter er også begyndt at køre drifting i rookie-klassen, og vores nabodreng er også med.” ”For 10-15 år siden kørte jeg stockcar i noget, der hed Bulldogs i Esbjerg, men så lukkede aktiviteterne der. For fem år siden fik jeg så en passagertur ved siden af Christian Bruun. Han vandt, og jeg blev bare helt bidt af det og skulle selv have en bil.” Mulighederne er forholdsvis

begrænsede, når det gælder valg af driftbil. Behovet for baghjulstræk reducerer udvalget til nogle helt specielle japanske og amerikanske biler samt de meget udbredte BMW’er. Men også i sit modelvalg er Egon Christensen forskellig fra mængden. Han kører nemlig i en BMW 525 E39. FRA LUKSUSBIL TIL RACERBIL

”Det var lige, hvad vi kunne finde dengang, hvor jeg begyndte,” forklarer han. ”Det var en,

jeg købte hos en privatmand på Strandvejen i Vejle. Der var mange udlændinge, som ville købe den til eksport, men han ville ikke sælge den til dem, fordi der var noget galt med en støddæmper. Hvis du vil køre hjem i den, så kan du ikke få den, sagde han. Nej, men jeg har en autotransporter. Så kan du komme. Så fik jeg den endda 500 kroner billigere, da jeg fortalte, hvad jeg skulle bruge den til, og fordi den blev i Danmark. Jeg har siden sendt billeder til ham af den, hvor jeg

”N år man kører me d 130 k m/t og pl u dse l ig hiver h ån dan ker e t , så k il de r de t l idt i ma v e n, ” siger Egon Chris t e nse n.

De r gik ikke lang t id efter debuten , in den Egon C hr is t ens en fik et kælen avn af kollegern e. Og det har hængt v ed , s el v om h an h ar f ået styr på B M W ’ ens und er v ogn .

har kørt løb.” “Er det virkelig den? skrev han tilbage. Han kunne jo ikke kende den.” Der er ellers flere kendetegn, der er bevaret ved den gamle luksusbil såsom soltaget og gearstangen i ædeltræ. ”Jeg kørte et par år med en 2,5 liters motor i den, hvor den trak 380 heste, men nu har jeg så puttet en V8-motor med 521 heste i den. Den går godt nu,” siger Egon Christensen, som selv har forsynet motoren med en

turbo, hvor luftfilteret stikker ud gennem motorhjelmen. ”De andre startede med at kalde mig for Kaptajn Egon og bilen for Turbofærgen, simpelthen fordi den gyngede fra side til side til at starte med. Da kørte jeg stadig med den originale undervogn. Det er hjemmebygget det hele. Den er forsynet med fortøjet fra en E46-model, et andet mellemstykke til gearkassen, et specielt svinghjul, racerkobling og en anden undervogn. Det er lidt dyrt. Det gamle lokum står

mig nok i 150.000 kroner...” GIVER ET KICK

Snart skal Egon Christensen i gang med at bygge igen. Godkendelsen af sikkerhedsburet udløber nemlig i år. ”Det bliver ikke endnu en 5-serie-bil. Jeg køber en model, som det er nemmere at finde specialdele til. Enten en E46’er eller en E90’er. Så prøver vi igen, men vi har også en hel vinter til at bygge den i.” Der er ingen tvivl om, at Egon Christensen hygger sig med

drifting, der giver et afbræk fra hverdagen som mekaniker og lastbilchauffør. Han er fast deltager i alle hjemlige driftingløb. ”Det er sjovt og det er hyggeligt,” siger han. ”Og så giver det hver gang et lille kick, når man kommer ud. Når man kører med 130 km/t og pludselig hiver håndankeret, så kilder det lidt i maven.” ”Det sjove er at have nogle publikummer med. Nogle er ved at skide i bukserne, andre er bare helt vilde.” NR. 4 - AUTOSPORT

otorsportsildsjælen Peter Mortensen har taget hele tech-rejsen siden 1983. Ikke fra baghjulstræk og karburatorer til firhjulstræk og indsprøjtning. Men fra analoge VHS-bånd over superkompakte digitale onboard-kameraer til programmer streamet på nettet. ”Video-rejsen startede på en græsskrænt i Ålestrup. Med et lejet kamera og min egen bån-

AUTOSPORT - NR. 4

doptager fik jeg fotograf-debut ved en lille manøvreprøve hos den lokale VW-forhandler. De første deltagere kørte uden den store dramatik, men så smed en kører sin Toyota Starlet direkte om på låget. Herefter blev jeg kontaktet af flere, som forhørte sig om køb af en kopi med optagelsen. Herved blev jeg sporet ind på, at der var interesse for at få motorsport på videobånd.”

Peter Mortensen & co. har produceret mere end 1000 TV-programmer, som er sendt på Eurosport, Motors TV, DR, TV2, TV2 Zulu, TV3 Sport, TV2 Regionerne, Kanal 6, TV Danmark med flere – og er udgivet på DVD, Blu-ray samt internet-streaming. Videoproduktion er en spændende og kreativ – men hård – branche at bide skeer

med: ”TV-kanalerne betaler ikke en eneste krone eller euro for de motorsports-udsendelser, som bliver vist i fjernsynet. Gratis-konceptet er dog ikke det samme som publicerings-garanti,” konstaterer Peter Mortensen. ”I lighed med masser af andet PR-arbejde bygger TV-mulighederne på årelangt respektfuldt ping-pong-samarbejde, hvor vi tilstræber at

overlevere et interessant og professionelt video-produkt. Seertal er alfa og omega i TV-kommunikation, og i al beskedenhed ligger vi i den gode ende af seer-statistikken.” GENNEMREDIGEREDE INDSLAG

Konceptet for Race Media har altid været gennemredigerede video-indslag frem for live-tv. ”TV-udsendelser i real time fordrer en OB-vogn (Outside

Brodcast, red), som ikke er helt gratis – hverken at købe eller at leje. Som et lille video-produktionsfirma er vi derfor ikke konkurrencedygtige nok på prisen, såfremt vi skulle tage dette spring.” ”Vi har styret video-redigeringen ud fra et motto om Hellere noget daggammelt, som er strammet op til godt TV frem for noget nyt, som er gabende langt og kedeligt. Der bliver samtidig puttet lidt humor ind i speakningen,

men hovedsigtet er selvfølgelig at præsentere motorsporten på en sober måde. Vi prøver på at ramme et så bredt publikum som muligt. I al beskedenhed har vi god feedback fra vores primære samarbejdspartnere TV3 Sport og TV2-Regionerne. De er desuden pænt motiveret for genudsendelser – normalt 4-5 gange – så vores programmer bliver sendt gennemsnitligt mindst éen gang om dagen – året rundt.” En uovertruffen næstkom-

manderende i Race Media er Henning Smed, som har været med på næsten hele video-rejsen. Ligesom chefen har den tidligere økonomiløbskører den samme godmodige og underspillede jyske humor, som har bestået sine prøvelser på utallige produktions-rejser i Danmark og i Europa: ”I lighed med andre inkarnerede fotografer sigter Peter altid efter at få det næste unikke skud i video-kassen. Han har da også fortalt mig Forhåbentlig får jeg aldrig stjålet mit video-kamera, når råbåndet stadig sidder i. Så vil jeg virkelig græde snot i flere dage…” EN SVENSK MØDDING

”Som fotograf skal man blive overfaldet af vandsprøjt fra rallybilerne. Ellers står man for langt væk fra de spektakulære snapshots. En af de mere specielle oplevelser sammen med Peter var en reportagetur til South Swedish Rally. I nattens mulm og mørke rendte vi rundt som siamesiske tvillinger, Peter med et strømkrævende videoapparat og mig sammenbundet med ledninger og et tungt bil-batteri. Vi rundede bagsiden af en gård og trampede gennem en meget stor vandpyt. Vi nåede frem i tide til første rallybil, men fandt samtidig ud af, at vi lugtede fælt af ajlen fra den svenske mødding. Men heldigvis kørte vi i Peters bil!”

Rally set med videoøjne Det kræver sin mand – eller sine mænd – at levere velredigerede TV-produktioner til nettet og de danske TV-kanaler. ÅGE KESELER KIRKETERP. JOKUM TORD LARSEN , ÅGE KESEL E R K I RK E T E RP . @RACEN ETTV.DK

NR. 4 - AUTOSPORT

Nå r e t ra l l y gå r i ga ng , sidde r P e t e r M ort e nse n f oran s i n s k æ r m og re dig e re r de f ørst e k l ip, som sk al l æg g e s op på ne t t e t o g se nde s t il T V - st at ione rne . V e d Ra l l y K j e l l e ru p v ar Nie l s E r i k Jørg e nse n og A rne P a g h de f ørst e t il at k ik k e me d. Se n e r e p å dag e n danne de de r sig e n k ødrand a f k ik k e l yst ne u de n fo r g l a s ru de rne i ral l yc e nt ru m.

BRÆNDER FOR OPGAVEN

Ved en af de ikoniske video-optagelser stod Peter Mortensen oven på en stor kampesten: ”Et videokamera har stor spændvidde i zoomningen. Peter blev derfor ved med at filme en rallybil, som havde direkte kurs mod ham. Rallybilen blev godt nok større og større i søgeren, men bremsede i allersidste øjeblik. Peter opdagede nu, at rallybilen lænede sig kraftigt op ad kampestenen. I ren befippelse trillede han herefter bag over og forstuvede hånden under forsøget på redning af kameraet, hvilket mislykkedes! Derimod var råbåndet heldigvis intakt, og denne video-sekvens var i lang tid det foretrukne pauseklip på DR Sporten…” NY PLATFORM

Peter Mortensen er som sagt

ikke begunstiget af millionærrige grandonkler. Videoproduktionen foregår derfor med baggrund i brugerbetaling: ”TV-stationernes gratisprincip er ikke et isoleret dansk fænomen, men er – ud fra mine informationer – grundreglen europawide. Man skal helt op på Formel 1- eller WRCniveau, før pengestrømmen vender den modsatte vej. Nogle motorsports-arrangører undrer sig nogle gange over, at vi er fraværende fra deres arrangement, men man kan altså ikke betale benzin med råbånd.” Race Media gik ved starten af 2016-sæsonen ind i streaming-alderen: ”Med over 1000 nye og nostalgiske video-programmer fra dansk motorsport var det naturligvis nærliggende med etableringen af en stream-

ing-platform på internettet. Men samtidig skal tingene gøres ordentligt, og platformen bygger man ikke bare op på en eftermiddag med et gratis layout-program fra 123hjemmeside.dk,” siger Peter Mortensen. Et streaming-website kræver to ting: En velfungerende database med alle video-titlerne samt en bredskuldret data-pipeline, så alle brugere kan streame videoerne sideløbende – uden hakkeri i modtagelsen: ”I bund og grund er internettet et megastort elektronisk netværk, hvor data bliver sammenkædet mellem afsender og modtager. Overføringshastigheden er styret af antal brugere samt indlagte flaskehalse. Vi har været heldige med vores distributør, som har leveret et professionelt produkt. Man kan ellers hurtigt brænde kilo efter kilo af penge af for at få tingene til at fungere. Under opstarten undersøgte vi også, hvorvidt streamingen også kunne etableres via en app til mobiltelefoner. Med en pris på 300.000 kroner blev ideen dog hurtigt sendt direkte til glemmebogen!”

D e t k ræv e r sin mand … e l l e r mænd … a t produ c e re e n h al v e l l e r h e l t ime s T V f ra e n D M - af de l ing i ral l y. V e d Ral l y K j e l l e ru p v ar P e t e r M ort e nse n se k u nde re t af de t re f ot og raf e r ( f . v . ) M ic h ae l K rag e ma nn, T h omas T h ie l og H e nning Sme d, me ns ( f ora n) onb oardt e k nik e r C h rist ia n K ra g e ma nn, re port e r A l l an C h rist ia nse n og onb oardt e k nik e r K a rst e n A ndre ase n l e v e re de a nde t indh ol d.

AUTOSPORT - NR. 4

Desværre er Race Media blevet ramt af nogle kunders hæmningsløse deling af brugernavn og password. ”Streaming-abonnenter har med rund hånd givet deres adgangskoder videre til venner og andre således, at de gratis har kunnet logget sig ind på websitet. Af hensyn til alle parter bliver vi nødt til at stramme op på dette område, hvorefter man maximalt kan anvende sit abonnement på tre IP-adresser. Vi har således oplevet, at det samme video-program er downloadet 20 gange på et enkelt brugernavn. I bund og grund snyder motorsportsfolket sig selv og skyder sig selv i fødderne. Med et større volumen i antal solgte abonnementer ville der blive bedre muligheder for produktion af flere og længere video-programmer, samt fra tid til anden dække de motorløb, som ikke har finanser til brugerbetaling.” Streamingsitet racenettv.dk betyder, at Peter Mortensen nu meget sjældent selv spottes bag videokameraet: ”Allerede under arrangementerne starter jeg med uploadningen af små-interviews og andre appetitvækkere. Herved prøver vi lidt på at leve op til internettets mantra: Tingene skal være tilgængelige, næsten før de er foregået!” Første halvår af 2019 har været en turbulent periode for Race Media, som er blevet omdannet til et ApS: ”I nogle svage øjeblikke har jeg selvfølgelig overvejet at rende skrigende bort. Men jeg har haft så mange gode oplevelser med motorsport i utallige afskygninger, at jeg endnu ikke er parat til at slukke for engagementet. Det har lige i øjeblikket bevirket nogle tæsk på det personlige plan, men forude venter jo mange gode stunder sammen med andre ildsjæle, der brænder for, at oplevelserne bliver foreviget og spredt ud til andre. Jeg håber derfor at holde fuldt ladetryk på helbredet mange år endnu, og fortsætte tech-rejsen videre på video-fronten.”

Kevin Rossel: 24 87 22 11 Mail: info@kart-shop.dk • Web: www.kart-shop.dk • Aksel Nielsensvej 6 • 7140 Stouby NR. 4 - AUTOSPORT

M O RT E N A L ST RU P .

JOK U M T ORD L A RSE N.

FLERE kurser til FLERE medlemmer S

tår det til Kim Skovholm, vil flere medlemmer af en DASU-klub i den kommende vinter komme på kursus. Fordi der i 2019/20 skal udbydes flere kurser til flere medlemmer. Og det skal være nemmere for dem at deltage i dem. Siden foråret har den tidligere Road Racing-kører været ansat som kursusansvarlig i DASU. ”Mens ansvaret tidligere har været fordelt mellem forskellige personer, som også har haft andre opgaver, arbejder jeg ene og alene med uddannelse i DASU, og det ser jeg som en klar fordel,” siger Kim Skovholm. Han har en universitetsuddannelse indenfor dels human fysiologi, dels psykologi, og har arbejdet med uddannelse indenfor bl.a. DGI. Han havde første arbejdsdag, da sidste vinters kurser var afviklet, og han har brugt noget af den første tid til at danne sig et overblik. ”Sådan noget som kursusmateriale har ligget ude hos instruktørerne, men vi skal have det samlet centralt. Ikke for at tage opgaverne fra de nuværende instruktører, men for at vi også kan

AUTOSPORT - NR. 4

levere det til andre undervisere,” siger han. ”Vi skal undgå, at kurser bliver aflyst. Der skal mindst være én primær underviser og to suppleanter, som i samarbejde skal stå for hvert kursus. Så kan det altid afvikles. Og det skal kunne afvikles året rundt.” ”Vi skal også benytte os af de klublokaler, der findes rundt omkring i landet. Kurserne kan på den måde holdes tættere på de frivillige, og vi kan spare udgifter til leje af lokaler.” ALLE KURSISTER MED

Igennem de seneste år er flere og flere uddannelser i DASU-regi blevet oprettet som e-learning-kurser, og den udvikling ønsker Kim Skovholm at fortsætte. ”Men det er ikke ensbetydende med, at e-learning skal erstatte ethvert traditionelt kursus,” understreger han. ”E-learning kan give den frivillige nogle basale kundskaber, inden man går i gang med et traditionelt, fysisk kursus. På den måde opnår man også, at kursisterne er på omgangshøjde, når de mødes i klublokalet.” ”Det er også vigtigt, at vi frem-

adrettet får sikret en rød tråd i kvaliteten af de uddannelser og kurser, vi tilbyder i DASU. Vores undervisere har jo ikke en pædagogisk uddannelse. De har en erfaring fra sporten. Men det er vigtigt, at vi får skabt nogle kurser og undervisningsformer, hvor vi får alle kursister med. Typisk har deltagerne vidt forskellig baggrund. Nogle har måske 30 års erfaring fra sporten, andre er forholdsvis nye. Uanset hvad, skal ingen kursist dø af kedsomhed eller opleve det hele flyve hen over hovedet på en.” I dag udgøres størstedelen af underviserne på de forskellige officialkurser af ældre medlemmer. Her vil Kim Skovholm også arbejde for, at der kommer nyt blod til. ”Hvis du som ung vil påtage dig en undervisningsrolle, har du et drive for sporten, og det drive skal vi i DASU favne og nære. Her er der et frø, som kan skabe DASU’s fremtid,” siger han. ”Vi skal bruge deres drive, men også trække på erfaringen fra de gamle, så det fremadrettet kommer til at ske i et samspil mellem de unge nye og de gamle garvede.”

ET GODT KLUBLIV

Et særligt fokusområde for Kim Skovholm er kartingsporten. ”Jeg oplever, at vi har et medlemsmæssigt gab i sporten,” siger han. ”De unge starter i sporten, men forsvinder så og vender først tilbage, når de har fået et økonomisk råderum til at være aktive igen selv. Vi har stribevis af 20-30-årige, som bare forsvinder fra sporten.” ”Vi skal prøve at skabe en klubstruktur, som svarer til den, man har i f.eks. tennis- og sejlsportsklubber. Når de ikke har råd til at fortsætte, forsvinder de dygtige aktive, men dem skal vi have til at blive i klubben. De har jo en erfaring, der gør, at de nærmest med det samme kan fungere som klubtrænere og ATK-trænere og hjælpe den næste generation. Det er også herfra, at vi skal finde de kommende løbsledere.” Træning efter det Aldersrelaterede TræningsKoncept ligger hans hjerte nært. ”Jeg håber, at vi får deciderede ATK-klubber, hvor folk også mødes i klubben om andre ting end bare at køre på banen. Den fysisk træning af de unge varetages af en tidligere kører. Der bliver vejledt i kost og forberedelse, og så skal der skabes et større tilhørsforhold til klubben. En lørdag i klubben kan starte med træning på banen, og så spiser man bagefter sammen i klubhuset, inden man slutter af med en god racerfilm.”

Hvor kører vi hen i 2020? M O R TEN A LS T R UP .

MORTEN ALSTRUP.

i er fortsat i fuld gang med indeværende sæson. Indenfor enkelte discipliner er årets mestre allerede fundet, men ellers er felterne på vej ind på opløbsstrækningen med de sidste mesterskabsafdelinger ventende forude, inden det ternede flag kan svinges for sidste gang i år.

Men det er allerede tid til at kikke fremad. Fremad mod 2020-sæsonen. Og måske endda videre end det. Hvad kommer 2020 til at byde på? Det spørgsmål har Autosport stillet DASU’s politiske ledelse. Hvilke planer og indsatsområder har bestyrelsen for det kommende

kalenderår? Hvilke dele af reglementet bliver ændret i netop den sport, hvor jeg er aktiv? På de kommende sider kan du læse om de planer, som de seks sportsudvalg, historisk udvalg og DASU’s bestyrelse har for den kommende sæson.

NR. 4 - AUTOSPORT

Medlemmet i centrum T U R E H A NS EN.

JOKUM TORD LARSEN .

ASU’s bestyrelse vil fortsætte med implementeringen af unionens strategiplan med fokus på forenkling, digitalisering og klubudvikling, samt tydeligere kommunikation om det, DASU som specialforbund ønsker med sporten. Forenklingen skal ske gennem enklere regelsæt og procedurer med mindre kontrol og mere selvstyre til klubberne. ”Vi ønsker fortsat at skabe et langt større rum for klubberne til at afprøve nye ideer og afviklingsformer, så vi kan få en større bredde i sporten. Reglerne skal alene skabe en ramme om sporten ved at sørge for en fair og sikker afvikling,” siger Harry Laursen, der er medlem af bestyrelsen. ”Bestyrelsen vil samtidig blive skarpere på sportsudvalgenes kommissorier, således at vi i fællesskab kan nå de mål, vi har sat os om flere aktive, tilskuere og frivillige til klubbernes arrangementer. Vi vil sikre os, at sportsudvalgene arbejder ud fra en fælles værdibaseret tilgang til deres respektive områder.”

FOKUS PÅ MILJØ OG MEDIER

DASU vil udarbejde en

AUTOSPORT - NR. 4

miljøpolitik, der stiller mod akkreditering hos DIF og FIA, samt stille krav om korrekt miljømæssig adfærd til arrangementerne (opsamling og bortskaffelse af eksempelvis brændstof, olie og bremseklodser). Dette skal ske for at sikre, at vi fortsat kan dyrke motorsport i en tid med et stigende fokus på miljø. ”Vi har haft stor succes med at ændre indholdet i Autosport, men løsningen med at lægge nyheder og resultater ud på dasu.dk har ikke virket. Derfor vil vi flytte nyhederne over på en ny hjemmeside, som henvender sig til alle motorsportsinteresserede. Her vil vi også arbejde på at få endnu flere resultater fra DASU-løb,” forklarer bestyrelsesmedlem Karsten Lemche. ”dasu.dk vil fremover have mere fokus på alt det, man har brug for at vide for at dyrke sporten eller hjælpe til som frivillig. Et af målene er et nyt mit.dasu.dk med digital licens.” DASU’s bestyrelse har valgt at omstrukturere sekretariatet, så der bliver en tydeligere arbejdsfordeling mellem daglig drift og udviklingsopgaver. Herved skal det høje serviceniveau fastholdes samtidigt

med, at der bliver bedre tid til at hjælpe klubberne med at udvikle sig og gøre det nemmere for dem både at tiltrække og fastholde medlemmer.

BESTYRELSEN

MEDLEMMER: Henrik Møller-Nielsen, formand Hans Bruun, næstformand Brigitte Klintskov Jerkel Uffe Madsen Harry Laursen Hans Jørgensen Karsten Lemche

KLUBUDVIKLING

”Allerede i efteråret vil vi i forbindelse med udrulning af systemet Medlemmet i Centrum tage på klubbesøg i en række udvalgte klubber for at komme tættere på klubberne og bedre forstå deres hverdag, og samtidigt kunne informere dem bedre om de tiltag, vi påtænker at implementere i den kommende tid,” siger Hans Jørgensen fra bestyrelsen. Medlemmet i Centrum er et klubudviklingssystem, der ved hjælp af spørgsmål får sat tal og ord på medlemmernes oplevelse og tilfredshed med klubben med det formål at fastholde og rekruttere flere medlemmer. Systemet vil bl.a. kunne hjælpe med at • identificere, hvor den enkelte klub kan styrke medlemsrekruttering og -fastholdelse; • prioritere indsatsområder som trænerkvalitet, faciliteter, træningsmiljøer, events og tilbud; • tage temperaturen på klubbens aktuelle tilstand og de

• •

•

• •

forhold, der optager medlemmerne; give mulighed for at rekruttere flere frivillige; udveksle erfaringer med andre klubber om gode cases samt udvikling af handlingsplaner på baggrund af dette; sætte konkrete mål og igangsætte handlinger, som udvikler klubben og skaber resultater; måle sig mod andre lignende foreninger i en benchmark; udvikle strategier og planer med udgangspunkt i fakta frem for følelser.

Plads til alle på banerne

p til 2019-sæsonen foretog banesportsudvalget en omlægning af den fælles reglementsstruktur for at gøre det nemmere for klubber og aktive at finde rundt i paragrafferne. I stedet for ét stort reglement 5 på 56 sider i 2018 er den nuværende sæson blevet styret af et reduceret reglement 5 på 33 sider suppleret af en række cirkulærer målrettet konkrete emner som eksempelvis baner, licenser og protestbehandlinger. ”Denne struktur fortsætter vi med ind i 2020-sæsonen, hvor vi ikke har konkrete planer om de store forandringer,” siger formand for banesportsudvalget, Nicolaj Fuhrmann. ”Hvis vi kikker på offroadsportens forskellige discipliner, ønsker vi, at deltagerne i folkerace får stabilitet omkring de nuværende regler, så her har

vi ikke planer om nogle store ændringer. Det bliver også i småtingsafdelingen indenfor crosskart, og hvis vi foretager ændringer her, bliver det indenfor det tekniske område, at vi retter. Der planlægges ikke væsentlige ændringer indenfor crosskart, kun lidt præciseringer i eksisterende reglementer. Dog skal der fremadrettet, i samarbejde med de øvrige NEZ-lande, arbejdes på at sænke lydniveauet i alle klasser.” Helt så klar i klar i mælet er udvalgsformanden dog ikke, når det gælder rallycross. ”Vi er i udvalget i dialog med de aktive rallycrosskørere omkring en ændring af afviklingsformatet for de indledende heatrunder,” siger Nicolaj Fuhrmann. ”Her bestemmes startopstillingen til første heatrunde i dag af lodtrækning,

M O RT E N A L ST RU P . M ORT E N A L ST RU P .

mens det er resultatet af foregående heatrunde, som bestemmer startopstillingen for de tre efterfølgende heatrunder. Det kan godt have en lidt selvforstærkende virkning, hvor heatresultaterne bliver meget ens, så derfor har vi et forslag på bordet, hvor vi vender rundt på deltagerne, sådan som man har set det indenfor asfaltbanesporten.” FREMTIDENS ASFALTSTRUKTUR

Før sommerferien indledte DASU en tæt dialog med landets tre permanente asfaltbaner omkring en fælles strategi for sporten. Der er i den forbindelse blevet nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra dels FDM Jyllandsringen, Padborg Park og Ring Djursland, dels DASU’s bestyrelse og banesportsudvalg. Målet er at skabe en retning

for, hvordan promotorer og løbsarrangører bedst samarbejder og udnytter banekapaciteten og dermed skaber de bedste rammer for de danske klubber, motorsportstalenter og sporten generelt. ”Arbejdsgruppen er først gået i gang med arbejdet efter sommerferien, men vi skal blandt andet se på strukturen og de klasser, der køres på banerne,” siger Nicolaj Fuhrmann. ”Groft sagt vil vi gerne skabe en form for motorsportstrappe eller -pyramide, så det kan hjælpe alle med et overblik over, hvor man kan starte i sporten, og hvor man kan ende i asfaltbanesporten herhjemme.” ”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi for tiden har mange klasser i asfaltbanesporten. Flere af dem har desværre forholdsvis små felter og har derfor svært ved at få køretid hos løbsarrangørerne. Vi kikker derfor på løsningsmodellerer, hvor klasserne kan afvikles sammen, men hvor de stadig bevarer størstedelen af deres reglementer.” BANESPORTSUDVALGET

DISCIPLINER: Asfaltbane, offroad MEDLEMMER: Nicolaj Fuhrmann, formand Michael Skaarup Nielsen, offroad Jens-Kim Larsen, offroad Carsten Sjælland, offroad Jonas Waldgren, asfalt Steffen Møller, asfalt Ronnie Søgård Andersen, asfalt

NR. 4 - AUTOSPORT

VEJSPORTSUDVALGET

M O R T EN A LS T R UP .

DISCIPLINER: Bilorientering, økonomiløb, pålidelighedsløb

ÅGE KESELER KIRKETERP.

Deltagerne skal måske skifte klasse V

ejsportsudvalget dækker de sportslige aktiviteter, der foregår på offentlig vej midt mellem alle de øvrige trafikanter. Vi taler om dels bilorienteringsløb, dels pålidelighedsløb, og indenfor begge områder arbejder vejsportsudvalget med en række reglementsjusteringer, som man forventer at indføre for 2020-sæsonen. ”Indenfor bilorientering har vi planer om ændringer af den måde, deltagerne rykker op og ned mellem de fem klasser, M, A, B, C og D,” fortæller Ole Skov, der er formand for udvalget. ”I dag er det sådan, at det er personen med den højeste licens – uanset om vedkommende er kører eller observatør – der bestemmer, i hvilken klasse man starter ved et givet løb. Har køreren en højere licens end observatøren, kan et sådant hold have svært ved at

AUTOSPORT - NR. 4

klare sig. Derfor ønsker vi, at det fremadrettet kun er observatørens licens, der bestemmer klassen i løbene.” ”I vort forslag skal op- og nedrykningen ske på baggrund af en koefficientberegning. Observatørerne i løbene tællende til DM og de to landsdelsmesterskaber bliver tildelt en placeringskoefficient – som intet har med mesterskabspointene at gøre – og ved årets afslutning beregnes et gennemsnit. Observatørerne med de to højeste gennemsnit i en klasse rykker op – f.eks. fra B til A – og tilsvarende rykker dem med to laveste en klasse ned.” TO REGLEMENTER SAMSKRIVES

Grundprincipperne i bilorientering stammer fra tiden før verden blev elektronisk, hvorfor der konstant skal tages stilling til de moderne hjælpemidler. ”Vi har i et år afprøvet en

webapplikation til kontrol af rute og tid, og vi arbejder med reglementspunkter for brug af dette udstyr,” siger Ole Skov. ”Gennem nogle år har vi tilladt, at deltagerne bruger GPS under løbene. På baggrund af ønsker fra nogle deltagerne overvejer vi, at det ikke i M-klassen er tilladt at bruge det. Problemet her er dog at kontrollere brugen.” Det nuværende reglement 4 skal også opdateres. Udover de ovenfor beskrevne ændringer er der primært tale om reglementspunkter, der ikke er tidssvarende. ”Men reglement 4.3 og 4.4 skal derimod gøres til et fælles reglement. Vi har to forskellige reglementer for dels pålidelighedsløb og dels historisk regularity rally som FDM DASU Classic, og de ligner hinanden meget. De sammenskrives, og hvor der er behov for forskel-

MEDLEMMER: Ole Skov, formand Bernd Thrysøe Michael Andersen Ulrik Hejl Jørgen Skjøt

ligheder mellem de to discipliner, bliver begge beskrevet,” forklarer Ole Skov. Vejsportsudvalget har også indstillet til DASU’s bestyrelse, at netop FDM DASU Classic-serien får official DM-status. ”Vi har i udvalget ligeledes set på ændringer af klasseinddelingen i FDM DASU Classic. Vi har nogle forskellige tanker omkring inddeling på baggrund af bilernes årgang eller løbenes sværhedsgrad.” Når disse linjer læses, har vejsportsudvalget fremsendt et detaljeret oplæg med de forskellige ændringsforslag til klubber og aktive. På denne måde kan disse være forberedte til det informationsmøde, som udvalget afholder 3. oktober. Herefter vil vejsportsudvalget træffe beslutning om de endelige reglementsændringer.

idnight R M . h un t 5 1 12. okt. 2019

GIVE DÆKCENTER LØBET

Lørdag d. 12. oktober 2019 7. afd. af DHMC Classic Tour 2019 Det bliver mørkt og beskidt! - og godt med grus og skov...

Tør I...? - Så ses vi...! Tillægsregler, info og tilmelding på www.dhmc.dk

Streetracing-serien skal videreudvikles 2

019-sæsonen bød på en udvidet satsning omkring streetracing i DASU-regi. Hidtil havde det kun været klubber under unionen, som afviklede mesterskabstællende løb, men det er i denne sæson blevet udvidet, så der i årets mesterskabsserie også afvikles løb af klubber, der ikke er medlem af Dansk Automobil Sports Union. Således tæller den aktuelle løbskalender også løb arrangeret af dels Legal Streetrace Holeby, dels Striben Randers. ”Jeg forventer, at vi grundlæggende fortsætter med denne form for DM-serie i streetracing til næste år,” siger Lene Jensen, der er medlem af dragracingudvalget. ”Men vi skal have justeret på nogle ting. Der gælder således

nogle forskellige reglementsændringer, vi skal have effektueret, men derudover har vi også en udfordring med registrering af deltagerne til streetracing. Udfordringen er en naturlig konsekvens af det faktum, at der til de forskellige arrangementer dels er deltagere, som er medlem af en DASU-klub, dels er deltagere, som ikke er. Derfor har vi behov for at få etableret en form for fælles database, hvor vi har alle deltagere registreret på tværs af klubtilhørsforhold.” LANDSDÆKKENDE TEKNISK KONTROLLANTKORPS

Samarbejdet med klubber, der ikke er tilknyttet DASU, har ikke blot betydet, at der er blevet kørt på nye områder, hvor man ikke tidligere har kørt.

”Vi vil gerne have knyttet disse klubber tættere til DASU,” siger Lene Jensen. ”En af de klubber, vi i år i udvalget har arbejdet sammen med, har givet udtryk for, at man gerne vil ind under DASU’s vinger og blive en andel af vores organiserede motorsport og kunne udnytte fordelene af vores fællesskab, såsom vores forsikringer.” Mens streetracingmesterskabet afvikles flere steder i landet, er der aktuelt kun et sted, hvor der i Danmark kan afvikles dragracingløb. Det er på landingsbanen på Thisted Lufthavn, hvor Dragracing Club Danmark i år har haft de fire DM-løb på programmet. ”Rent sportsligt har vi fra udvalgets side ingen planer om ændringer af reglementet for dragracing,” siger Lene Jensen.

M O RT E N A L ST RU P . M ORT E N A L ST RU P .

”Traditionelt har vi fulgt de amerikanske regler, som igen følges i Sverige og de andre nabolande, hvor vores aktive kører, så kommer der nogle internationale ændringer, vil de også komme med i det danske reglement.” ”Derimod vil vi gøre en indsats på uddannelsesområdet. Vi arbejder på at få skabt et landsdækkende team af tekniske kontrollanter. Lige nu er der ikke så mange, der kan godkende de hurtigere dragracere her i Danmark, så vi skal have uddannet nogle flere officials, der kan varetage opgaven. Det vil jo være en fordel for alle – både aktive og kontrollanter – at godkendelserne kan ske mere lokalt, så man ikke skal rejse på kryds og tværs i landet for at få gjort det.” DRAGRACINGUDVALGET

DISCIPLINER: Dragracing, streetracing MEDLEMMER: Ulrik Eriksen, formand Lene Jensen Benny F. Jakobsen Svend Larsen

AUTOSPORT - NR. 4

Bredde og top skal mødes K

artingudvalget har mange tiltag på tegnebrættet til 2020-sæsonen. ”Der skal sættes en tyk streg under, at Dansk Super Kart er for alle og skal betragtes som Danmarks bedste kartserie, hvor både bredde- og topkørere mødes,” siger Kim D. Jensen fra kartingudvalget. ”Vi vil iværksætte en række tiltag, der skal tiltrække flere deltagere herunder breddekørere, da det skal være muligt at komme på podiet, selv om man ikke har masser af erfaring og været med i sporten i årevis.” Lanceringen af en ny licens – en rookie-licens – og indførelse af A- og B-klasser i de internationale klasser er nogle af de tiltag, som overvejes. ”Rookie-licensen skal udstedes til alle, der skal have deres første kartinglicens, og det skal være muligt for disse nye kørere at deltage i DSK-serien og blive præmieret som bedste rookie,”

forklarer Kim D. Jensen. ”Derudover forventer vi at indføre en A- og en B-klasse i alle CIK-klasser, hvor alle de nye deltagere kæmper indbyrdes i B-klassen og kører om deres eget mesterskab. Der vil også blive indført en gentleman-klasse i OK i lighed med hvad, der blev indført i år i KZ-klassen. Det vil vi gøre, så der bliver langt mere at køre om i alle klasser.”

NY DÆKAFTALE

Kartingudvalget er for tiden også i gang med at kikke på den fremtidige dækaftale. ”Her hælder vi mere til at vælge den hårdere type dæk for at imødekomme bredden noget mere, men hvad det ender ud med, må de indkomne tilbud og efterfølgende forhandlingerne vise,” siger udvalgsformand Peter Hansen. ”Hvad angår de konkrete reglementer, bliver der ikke tale om de store æn-

FRE D E RI K K OK H O L M .

KARTINGUDVALGET

M ORT E N A L ST RU P .

dringer, blot rettelser af småfejl og uklarheder.” Klasserne for de mindste vil kartingudvalget også sætte fokus på. ”De er i de sidste par år blevet for små, og der skal arbejdes hårdt på at tilføre flere i disse kategorier, da det er her, grundlaget for alle andre klasser starter, og den lave tilslutning ses i såvel Rotax- som i DSKklasserne. Derfor er det enormt vigtigt at se på, hvad vi kan gøre her,” siger Kim D. Jensen. DANSK-TYSK DIALOG

Arrangørerne af Deutsche Kart Meisterschaft var på besøg ved DSK-afdelingen på Rødby Karting Ring. Man var meget tilfredse med forholdene på det nye anlæg og ytrede interesse for at afvikle en afdeling af DKM-serien, når Rødby Karting Ring har fået sin CIK-godkendelse. ”En realistisk plan for at få det til at ske er 2021,” siger Kim D. Jensen. ”Der skal nedsættes en styregruppe allerede her i efteråret, der skal sikre, at alt

DISCIPLINER: Karting MEDLEMMER: Peter Hansen, formand Flemming Adrian Mogens Andersen Kim D. Jensen Per Simonsen

omkring et sådant løb sker efter planen, og at det bliver et projekt for hele kartingdanmark, som vi håber, at alle vil støtte op omkring.” Kartingudvalget vil også gerne have en større dialog med klubber og medlemmer, og i den forbindelse vil man nedsætte en række arbejdsgrupper, der skal komme med oplæg og ideer til udvalget. Der har tidligere været nedsat en visionsgruppe, der har givet indspark til mulige indsatsområder, og denne gruppes arbejde er endnu ikke færdigt. NR. 4 - AUTOSPORT

Samling og oprydning er fokus

M O RT E N A L ST RU P .

M ORT E N A L ST RU P .

RC-sporten i Danmark har i mange år været meget fragmenteret. Det er ikke kun i DASU-regi, der arrangeres løb. Det gøres der også i Dansk RC Modelbil Union og i Dansk Model Sports Union. Og det har påvirket sporten. Faldende deltagerantal og færre frivillige. Ved sidste repræsentantskabsmøde var der således ikke tilstrækkeligt med kandidater til et fuldt MRC-udvalg, der p.t. blot står af to medlemmer. ”Derfor tænker vi i DASUs MRC-udvalg, at tiden er kommet til at kigge fremad og glemme gamle stridigheder unionerne imellem,” siger Christian Munk Poulsen fra MRC-udvalget. ”Vi har meldt ud til DASU’s bestyrelse, at vi skal have skabt et samlet fællesskab for MRC-verdenen i Danmark. Hvis vi skal lykkes med det, skal vi også have DRCMU og DMSU med – ligesom

Dansk Drift skal have buddet. Som det er nu, sidder der folk i hver union og laver stort set det samme arbejde. Og for at det ikke skal være løgn, sidder nogle af de samme folk og laver løb i flere unioner…” PRÆSENTERER FORSLAG

En knast i et tættere samarbejde mellem de tre unioner er bl.a. forskellighederne i brugerbetalingen. I DASU-regi skal der eksempelvis betales for dels medlemskab, dels løbstilmelding, mens der anvendes andre modeller i de andre unioner. ”Tallene og rammerne er ikke på plads endnu, men arbejdet er meget konstruktivt, og alle er enige om, at der ligger nogle spændende muligheder for både DASU som organisation, men bestemt også for MRC-sporten,” siger Christian Munk Poulsen. ”Når de sidste tal og rammer er på plads, indkalder vi til et uformelt

møde mellem de tre unioner og præsenterer vores forslag.” Desuagtet arbejdet med at opnå et tættere samarbejde unionerne imellem, vil DASU’s MRC-udvalg også ændre sin arbejdsstruktur. I stedet for at alle opgaver i dag skal løses af udvalgets medlemmer, skal specifikke opgaver uddelegeres. ”Vi har allerede fra den kommende vintersæson taget hul på en ny struktur, hvor opgaver flyttes ud i ad-hoc-udvalg,” forklarer Christian Munk Poulsen. ”Man kan eksempelvis før sæsonstart få opgaven med udformning af løbskalenderen eller gennemgang af reglementet. MRC-udvalget vil sætte opgaven og rammerne. Og når det er afleveret, er ad-hoc-udvalget færdig med sit arbejde.” SAMLING I FÆRRE KLASSER

Ligesom andre bilsportsdiscipliner er MRC-sporten også præget af mange klasser, hvor

flere har for få deltagere. ”Vi kigger på de klasser, som ikke kan samle ti deltagere over en mesterskabsserie, og hvor der derfor ikke efter reglementet kan kåres en dansk mester,” siger udvalgsformand Steen Jeffers. ”Giver det mening at holde liv i disse klasser, eller var det bedre at samle dem i en klasse under nogle fælles regler, som gør, at denne klasse bliver større? To store klasser må være bedre end tre små.” ”Skulle der så opstå en fremgang i en klasse, så skal den selvfølgelig have chance som mesterskabsklasse igen. Sidste år introducerede vi som demo GTE8-klassen (se Autosport #3 / 2019, red.), fordi vi troede, klassen kunne samle folk. Det viste sig at være et rigtig valg, for klassen vokser støt. Om GTN8 eksempelvis skal ind og afløse de to meget små nitro-klasser, kunne være et eksempel på at samle nogle folk med interesse for brændstofmotorer i én klasse i stedet for to meget små klasser. Spørgsmålene er mange, og vi har ikke alle svarene, men en ting er helt sikkert: Gør vi som vi plejer, får vi det samme resultat.”

MRC-UDVALGET

DISCIPLINER: MRC MEDLEMMER: Steen Jeffers, formand Christian Munk Poulsen

AUTOSPORT - NR. 4

Stabilt koncept for bredden

M O RT E N A L ST RU P .

JOK U M T ORD L A RSE N.

rallyudvalget arbejder man med udformningen af det fremtidige koncept for Dansk Super Rally. ”Det er vigtigt for os, at vi fastholder bredden i dansk rallysport,” siger udvalgsformand Hans Erik Madsen. ”Vi har en arbejdsgruppe med deltagelse af både aktive løbsledere og kørere, og vores slutmål er et koncept, der gerne skulle køre de næste 3-5 år. Simpelthen for at skabe stabilitet i sporten.” ”Jeg tror ikke, at der bliver ændret vanvittigt meget. Men der skal være mulighed for, at klubberne selv kan vælge at bygge noget på i form af show, shakedown eller rallytest inden selve løbet. Det bliver så bare delarrangementer i et større arrangement, hvor selve DMløbet er et af dem.” KLASSEJUSTERINGER

Hvilke biler, der kører i hvilke klasser til disse løb, vil der dog blive ændret på. ”I dag består vores klasse 6 for de firhjulstrukne biler af køretøjer, der typisk har en international homologering med baggrund i f.eks. N4-, R5og Super 2000-reglementerne,” forklarer Hans Erik Madsen. ”Her vil vi gøre det muligt, at vi efter en forhåndsgodkendelse også tilføjer de firhjulstrukne prototyper, der dukker op. Det giver større mening og værdi for alle, at en sådan bil kæmper på lige fod mod tilsvarende biler, fremfor at placere den i klasse 10, bare fordi den ikke har den internationale homologering.” ”Vi kommer også til at ændre på Klassisk Rally Bil. Om det sker i 2020 eller først senere, ved vi ikke, men det er helt sikkert den vej, det går. I dag er

KRB kun én klasse, men på sigt bliver den opdelt i underklasser baseret på bilernes motorstørrelse. På baggrund af de højere vægtgrænser i gruppe E og gruppe DK kan det blive svært for de gamle rallybiler som f.eks. en Peugeot 106 at følge med der. Derfor skal det være attraktivt i stedet at kunne deltage i KRB med sådan en bil.” Reglementerne bliver der kikket på. Men ikke indholdsmæssigt. Misforståelser og huller vil rallyudvalget gerne have fjernet. SIKKERHED

For nogle år siden introducerede man et tracking-system i de DM-tællende rallyer (se Autosport #2/2018), og brugen af dette sikkerhedssystem skal udvides. ”Der findes en rødflagsfunktion, som vi ikke gør brug af

i dag, fordi prøvechefen ikke har samme informationer, som man har i afviklingen i rallycentrum,” siger Hans Erik Madsen. ”Det skal prøvechefen have, så han eller hun hurtigt kan træffe beslutningen om at stoppe en prøve og advare de deltagere, som er blevet sendt afsted.” Hillclimb sorterer også under rallyudvalget. ”Her vil vi gerne gøre en indsats for at højne sikkerheden,” siger udvalgsmedlem Kristian Grue. ”Vi skal trække på vores erfaringer fra rallysprints og rallyer, så der til hvert hillclimb er udarbejdet en sikkerhedsplan, ligesom hvert løb gerne skal have en sikkerhedschef.” Han har også fokus på sikkerheden i klubrally. ”På sigt ser jeg også gerne, at der kommer sikkerhedsplaner og en sikkerhedschef, når man afvikler de såkaldte B-prøver indenfor klubrallysporten. Her er farten markant højere end på en klassisk klubrallyprøve på en parkeringsplads eller et industriområde, så derfor er sikkerheden også vigtig.” RALLYUDVALGET

DISCIPLINER: Rally, rallysprint, klubrally, 4x4, hillclimb MEDLEMMER: Hans Erik Nielsen, formand Allan Dumstrei Alan Brøndum Kristian Grue Kenneth Svendsen

NR. 4 - AUTOSPORT

HISTORISK UDVALG

Stabilitet i den historiske bilsport

T O RST E N P A L RU M . M O RT E N A L ST RU P .

istorisk udvalg har i 2018 og 2019 foretaget mange ændringer af dels reglementer, dels mesterskabsregler i samarbejde med banesportsog rallyudvalgene. Der er blevet implementeret nye reglementer og taget initiativer i forhold til regulering af Youngtimer og historisk teknik. ”Sportsudvalg, klasserepræsentanter og kørere har samstemmende udtalt, at det nok er på tide at justere detaljer på det, vi har, og i øvrigt undlade at foretage større ændringer. Deltagerne skal have tid og ro er meldingen,” siger Søren Duun, der er formand for historisk udvalg. ”Disse meldinger er vi lydhøre overfor, så vi koncentrerer os om at følge op på allerede igangsatte initiativer og ønsker, der er viderebragt fra kørerne af klasserepræsentanter og klubber.” Youngtimer-klassen har

AUTOSPORT - NR. 4

fået erstattet sine hidtidige rullefeltsmålinger med datalogger-baserede målinger. Det fremkaldte i 2019 ønske om en præcisering af målemetode og bemanding af kontrollen. Historisk udvalg har tilforordnet Tom Jørgensen for at styrke sit kendskab til dataloggernes funktion og begrænsning, og man er i gang med at skrive regler for målingen. Disse forventes at træde i kraft i 2020.

KONTROL GODT MODTAGET

I de seneste år har historisk udvalg udviklet værktøj og metoder til måling af boring og slaglængde på banebilerne, uden at det er nødvendigt at foretage adskillelse af motorerne. ”Kontrollen er blevet godt modtaget af kørerne og fortsætter i 2020,” forklarer Søren Duun. ”På opfordring fra hillclimb-gruppen under Historisk Motor Sport iværksættes i 2020 også kontrol af motorer

i de historiske hillclimb-klasser og vægt/effekt-klasser. Og når vi nu er i gang, vil vi også tage dette tema op i forhold til historisk rally, omend vi ikke er blevet opfordret til det.” Udvalget er tilbageholdende med fremtidige reglementsændringer indenfor rallysporten. Her vil man fastholde den nationale dækregel, som fraviger kravet om FIA-godkendte og E-mærkede dæk, således at kun minimumskravet til mønster gældende. Herved ønsker historisk udvalg, at deltagerne får et større udvalg at vælge mellem end det, FIA-godkendte dæk kan give. FORSLAG FRA DE AKTIVE

Historisk udvalg har bedt klasserepræsentanter og klubber om at indsende ønsker til ændringer i 2020. ”Der er kommet en del forslag til større og mindre ændringer, som vi vil behandle

DISCIPLINER: Historisk motorsport indenfor rally, hillclimb og baneløb MEDLEMMER: Søren Duun, formand Henrik Carlsen Peer Houg Lars Jensen på kommende møder, og disse forslag vil danne grundlag for vort arbejde med reglementer for 2020,” siger Søren Duun. ”Der er forslag om ændret divisionsopdeling i de historiske asfaltbaneklasser og en ændring omkring mesterskabsreglerne. Der er forslag om andre forudsætninger for at få tildelt points i Danish Masters samt forslag til ændring af forudsætningerne for at blive placeret i slutstillingen.” I 65-klassen er der ønsker om at kunne deltage med racersportsvogne, mens der er indkommet otte forslag til ændringer i reglementet for Youngtimer-klassen. Nogle er småjusteringer, men der er også et forslag om at det – på nærmere vilkår – er muligt at deltage uden coast-down-test med tildelte værdier.

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

Indendørs gokart F1 race & Le Mans Undervisning Arrangementer Cafe Mødelokaler

Odense Gokart Hal Since 1993

Go kart - or go home

Indendørs gokart

Odensegokart.dk

M O R TEN A LS T RUP .

MORTEN ALSTRUP.

Hverdagsbilen blev til racerbil D

a British Leyland i 1980 sendte Austin Metro på markedet, var den tiltænkt som afløseren for den populære Mini, men selv om der med tiden blev produceret mere end en million eksemplarer, opnåede den aldrig samme kultstatus som Minien. Specielt ikke her i landet. Aktuelt befinder der sig således blot ti eksemplarer – enten i den oprindelige Austineller den senere MG-udgave – på nummerplader herhjemme. Et af disse eksemplarer ejer Martin Vestergaard, og han har haft bilen længe.

”Metroen var min bil nummer 2. Jeg var vel 20 eller 21 år gammel, da jeg overtog min lillebrors projekt, og min far stod for at svejse i den og gøre den klar,” fortæller nu 37-årige Martin Vestergaard. ”Jeg kørte i bilen til daglig, og jeg nåede vel at tilbagelægge 160.000 kilometer over fem år. Jeg købte så en Rover 400, som blev min nye hverdagsbil, men jeg beholdt stadig Metroen. Den var for god til at smide ud, men det var samtidig en model, som der dengang ikke var nogen særlig interesse for, så der var ingen idé i at forsøge

at sælge den.” HURTIGERE END KLUBRALLY

I stedet endte den med at blive Martin Vestergaards sportsrekvisit, og det har den nu været i godt ti år. ”Jeg kørte et klubrally, men det der med at køre hen til en kegle, vende rundt om den og så køre tilbage igen, var ikke lige mig,” siger han. ”Jeg ville godt køre noget race med en højere hastighed.” ”Min lillebror havde tænkt sig at køre baneløb med en Mini i 65-klassen, og jeg overvejede det også, men jeg synes, at det

” S i ds t e gang, jeg fik m ålt d en på rullef elt, h avde den 106 h estekræ f te r, ” f ort æl l e r M art in V e st e rg a a rd o m s i n blå M et r o-r acer .

AUTOSPORT - NR. 4

godt kan gå lidt hårdt for sig, og så er det også noget dyrere end at køre hillclimb.” Netop hillclimb er det, han har kastet sig over, og den disciplin passer ham godt. Det er økonomisk overkommeligt. Arrangementerne strækker sig typisk kun over en enkelt dag, hvilket han som travl familiefar sætter pris på. Ligesom han også sætter pris på hyggen og samværet med sine konkurrenter. Og nyder at have farmand med som mekaniker til løbene. LØBENDE FORBEDRINGER

”Jeg har løbende forbedret motoren flere gange, og det er alt sammen sket ved at bygge den op af originale dele,” siger Martin Vestergaard. ”Sidste gang, jeg fik målt den på rullefelt, havde den 106 hestekræfter, og det er noget mere end standardudgaven. Det er nok muligt at finde 10-15 hestekræfter mere, hvis jeg vel at mærke vil ofre penge på det. Men lige nu kan jeg godt følge med de andre i klassen, hvis jeg altså tager mig sammen.” Martin Vestergaard stiller op i klasse 6B, hvilket vil sige modificerede biler med historisk vognbog med motorstørrelse fra 1.000 til 1.300 cm3. Det er biler som Fiat 128 Rallye, Lancia A112 Abarth, Morris Cooper S og Toyota Starlet, han konkurrerer med. Og i modsætning til historisk baneløb har historisk hillclimb en klar fordel, når man er MG Metro-ejer. ”Sådan noget som en forlygte er svær at finde, men mange af de mekaniske dele er de samme som fra en Mini, så de volder ikke problemer,” siger han. ”Men ser man f.eks., at der er en køler til en Metro til salg, gælder det bare om at købe den, selv om man ikke står og mangler den lige nu og her.”

M e d sin modif ic e re de M G M e t ro va r Ma r t i n V e st e rga a rd b l a ndt de l t ag e rne i H ist o r i s k Mo t o r Sport s h ist orisk e h il l c l imb i Ga mme l S k Ă¸ r p i n g .

NR. 4 - AUTOSPORT

M O RT EN A LS T RUP . J O K UM T ORD LA RS EN.

”Jeg er official” VED DEN SENESTE UDGAVE AF COPENHAGEN HISTORIC GRAND PRIX KUNNE DET 22-ÅRIGE MEDLEM AF HISTORISK MOTOR SPORT, KEWALIN PAUSBÆK, FOR FØRSTE GANG TAGE SIN OF533-LICENS I BRUG SOM FLAGOFFICIAL.

Hv o r dan bl e v du o ffi ci al ? ”M in f a r og min st ore søst e r, a l t så min papsøst e r , e r be g g e of f ic ia l s. D e e r b e gg e me d i de n t e k nisk e k ont r o l , o g d e e r b e gg e sv ingc h e f e r. Je g syne s, a t de t l ød rigt ig s j o vt , s å j e g v il l e og så ge rne v ære me d. ”

Hv ad be står di ne o pgav e r i ? ”Som f l a g of f ic ial sk al j e g f l ag e . V i sk a l sæt t e fl a g e n e ud . D e t g u l e Pas på e l l e r de t b l å Der kommer en, som overhaler. D e t e r sj ov t . ”

Hv ad e r de t be dste v e d at v ær e o ffi ci al ? ”Fol k e r b are g l a de . A l l e e r b a re søde v e d h ina n d e n . D e a ndre of f ic ial s, t e a ms og k øre rne k e nde r b a r e h ina nde n. ”

Hv i l k e ne gati v e o pl e v e l se r har du haft so m o ffi ci al ? ”I k k e e ndnu . C ope nh a g e n H ist oric Grand P rix 2 0 1 9 va r m i t de b u t - a rra ng e me nt , me n j e g h å b e r a t v ære me d t i l HMS ’ næst e l øb i Sv e rige . ”

Fø l e r du, at de ak ti v e v ær dsætte r di t ar be jde so m o ffi ci al ? ”D e t syne s j e g . K øre rne e r b a re g l a de og parat e , n å r vi k omme r. Je g e r j o ny i sport e n, me n på Be l l a h ø j s n a k k e d e j e g me d E rik H øye r, me n også de a ndre t e ams. O g p r i n s Joa c h im sag de og så h e j , og så f ik j e g også l ige t a g e t e t f ot o af h a m. ”

Hv o r dan k unne de t bl i v e ne m m e r e fo r di g at udfø r e di t ar be jde ? ”H v is ma n int e re sse re r sig f or de t , så e r de t ne m t . J e g ha r ik k e b oe t i D anmark så l æng e , k u n ot t e å r. Je g ha r ha ft sk ol e og e n e l e v pl ads, j e g sk u l l e pa sse . Je g e r l i g e bl e ve t f ærdig som sa l g sassist e nt og f ik 12 i min f ag p r ø ve , s å j e g h a r ik k e h af t så me g e t t id, me n f re mov e r v il j e g g e r n e m e d t il f l e re ra c e rl øb . ”

AUTOSPORT - NR. 4

• Levering af SR1 og SR2 arbejdsleder • Levering af kørestrømssagkyndig personale • Levering af håndmand til div. opgaver • Udfærdigelse af jernbanesikkerhedsplaner, sporspærringer og kørestrømsafbrydelser • Levering af maskiner og maskinfører til jernbanen

Glasmagervej 38C • 4684 Holmegaard • Tlf. 2165 3478

Å G E K ES ELER K IRK ET ERP .

ÅGE KESELER KIRKETERP.

Samarbejde mellem klubber skabte win-win-situation Siden etableringen af en folkeracebane i en gammel grusgrav har Nysumbanen udviklet sig til et meget alsidigt aktivitetscenter. Dette er ikke kun sket gennem organisk vækst og knopskydning, men også gennem samarbejde med en klub udenfor DASU-familien.

ennem 10 år boede MRC-klubben Black Hill RC til leje på en gård lidt vest for Hobro. Lejemålet blev opsagt i foråret 2018 af gårdens ejer, og dermed måtte MRC-entusiasterne rykke teltpælene op og kikke sig om efter nye lokaliteter. Klubbens formand Per Vestervig Eriksen husker tilbage: ”Vi fik et tip om, at flytning til et areal på Nysumbanen hos Motorsport Nordjylland var en realistisk løsningsmulighed. Efter en uges tid var vi i fuld gang med fornuftige forhandlinger. Specielt

racernes fremdriftsmiddel på batterier frem for brændstof var et positivt argument, fordi det ikke påvirkede støjen – og dermed miljøtilladelsen – for baneområdet.” Motorsport Nordjyllands formand Finn Knudsen supplerer: ”Det var nærliggende at tilbyde MRC-folket den lille areal-lomme, som ligger klos op ad tunnelen ved publikums-indgangen. Gennem årene har vi døjet med manglende dræning, hvorfor området aldrig helt er blevet indlemmet i pitten.”

Flytningen – ca. 20 kilometer mod nordøst – betød et navneskifte til Black Track RC, og samtidig blev himmerlændingene motiveret til at opgradere bane-faciliteterne. Primus motor var desuden næstformand og baneformand Nichlas Lindgaard Christensen: ”Vores gamle klubhus kunne ikke omplaceres, men måtte skilles ad i småstykker. Samtidig hviskede Finn Knudsen os i ørerne, at der var mulighed for at få fingre i to skolepavilloner. Med flot assistance fra NH Løft blev pavillonerne flyttet til Nysumbanen.” TI MÅNEDERS ARBEJDE

En anden ting, som heller ikke kom med ved flytningen, var køretæppet fra Black Hill-banen. ”Det måtte vi samtidig skrotte,” siger Nichlas Lindgaard Christensen. ”Efter bortskrab-

AUTOSPORT - NR. 4

ning af et tykt lerlag samt en gennemgribende dræning – med 150 kubikmeter singels-drænsten – blev et nyt køretæppe lagt ud. Banen er naturligvis dimensioneret til afvikling af DM-stævner, og i al beskedenhed er vi værter for Dansk RC Modelbil Unions 2019-finale i 1:10 Offroad 31. august og 1. september. Her ser vi frem til at præsentere DM-feltet for banens to drabelige dead walls samt fem jump-sektioner.” Kaj Storgaard har været med på hele strækningen af den foreløbig 32 år lange rejse med Nysumbanen: ”Jeg er saftsuseme imponeret over den arbejdsflid og -iver, som vores nye motorsportsvenner har præsteret! Projektet blev skudt i gang på Grundlovsdag 2018, og små ti måneder senere var Black Track – i en fornem finish – realiseret. De to pavilloner krævede en gennemgribende renovering og blev stillet sammen i et L, hvilket åbnede muligheden for etableringen af en stor terrasse med ekstra kvadratmeter skrueplads. En ikke uvæsentlig detalje var det afsluttende malerarbejde, så MRC-pitten ligner noget til en million.” KLUBSAMLENDE TRADITION

Sideløbende gik de nye logerende i gang med at opbygge et kørertårn. ”Vi ønskede at bygge et tårn, som havde den samme yderbeklædning som klubhusets træstavs-lameller,” siger Per Vestervig Eriksen. ”Vi valgte derfor at bygge det udelukkende i træ frem for at supplere med skibscontainere. Dette gav os samtidig mulighed for at lave et sekskantbuet tårn således, at alle kørere har god oversigt til bane-arealet. Næstformand Nichlas fik ideen til tårnkonstruktionen, som er meget unikt.

Pe r V e s t e r v i g Er i ks en og Ni chlas Li n dg a a rd C hr i s t ens en har oplevet e t g o dt s am ar b ejd e m ed M ot orsport N o rdj yl l a nd .

Den findes ikke andre steder i Danmark, og vi har heller ikke set det i udlandet.” Per Vestervig Eriksen fik for 16 år siden ødelagt sit højre knæ og er ved fysisk transport over længere strækninger afhængig af en elscooter: ”Den primære adgangsvej til kørertårnet er en 25 meter lang metalbro/sliske, hvor man lige kan suse over fra klubhuset til kørerpladserne.” Black Track RC holder en populær og klubsamlende tradition i hævd: ”Vi holder åbent i klubben til træninger tirsdag aften samt lørdag for- og eftermiddag. De fleste gange serveres der et lille traktement for deltagerne. Klubsnakken går lystigt hen over f.eks. de lune frikadeller, og er et værdsat afbræk i skrueriet og setup-justeringerne på banen. Nogle gange tror besøgende på Facebook derfor, at vi er en madforening frem for udøvere af motorsport.” Motorsport Nordjyllands Finn Knudsen sammenfatter de hektiske 10 måneder: ”MRC’erne har fået stillet lidt midler til rådighed – finansielt og materielt. Dette er udnyttet i bedste klubånd samt med en ildhu og iver, som vi kun kan have stor respekt for. Black Track er et rigtig flot anlæg, hvor der er kælet for detaljerne. Midt i opbygnings-travlheden har Anne Boje fra MRC samtidig fundet tidsmæssigt overskud til at overtage medlemsregistreringen i MNJ. Apropos dette har

etableringen af MRC-banen også bevirket pænt stigende kører-tilslutning.” En supplerende slutreplik fra Kaj Storgaard: ”MRC-folket er flinke mennesker, helt nede på jorden og lever rigtig godt op til Nysum-pionerånden!”

Et køre rt å rn e r e n a f d e ny e b y g ni ng e r, d e r e r d u kke t op p å Ny su mb a ne n e ft e r sa ma rb e j d e t me l l e m Bl a ck T ra ck R C og Mot orsport Nord j y l l a nd .

NR. 4 - AUTOSPORT

“

DET ER IKKE SVÆRT AT VÆRE NY PIGE I KLASSEN.

“

Giv rum til hinandens interesser R ikke Vestervig Eriksen støtter sin mand Per mere end 100 procent i udlevelsen af udfordringerne på de danske og udenlandske MRC-baner: ”Man skal tage ja-kasketten på, når det gælder fritidsinteresserne i et ægteskab. Jeg har selv en stor interesse for MRC-sporten og er derfor jævnligt med Per ude til løb. Men samtidig nyder jeg at pleje mine egne hobbies, slægtsforskning og haven i fred og ro, når han strejfer rundt på egen hånd.” MRC-bacillen fik grobund hos Per Vestervig Eriksen tilbage i 1983, og fem år senere var han som næstformand med til at stifte Auning RCC. Næsten samtidig kom Rikke ind i billedet: ”Jeg blev jo hurtigt klar over, at Per var en ægte ildsjæl, som brændte for MRC-sporten. Jeg

AUTOSPORT - NR. 4

vidste derfor godt, hvad jeg gik ind til i samlivet med ham. Måske netop derfor faldt det nemt for mig umiddelbart at acceptere, at jeg havde en stor konkurrent i MRC-sporten omkring at fastholde hans opmærksomhed! Fra 1993 til 2007 holdt han en længere pause. Entusiasmen blev sat på vågeblus, mens vi uddannede os og stiftede familie.” Ekstra tændvæske var ikke nødvendigt, da ægtemanden blev opfordret til at lægge tid, kræfter og erfaring i opbygningen af Black Hill RC – og blev valgt som formand fra allerførste sæson: ”Ildsjæl kan man kun være, hvis der til stadighed kommer brænde på motivations-bålet. I lyset af op- og nedture gælder det om at spotte de rette tidspunkter og indgangsvinkler for som suppor-

ter at støtte op om ildsjælen, og samtidig have for øje at undgå overtænding. Dette er ikke nemt og kræver grundlæggende, at man kender hinanden godt – endog yderst godt!” Gennem fire sæsoner har Per Vestervig Eriksen deltaget i løbsserien European Offroad Series, hvor den samlede placering hvert år har ramt top fem: ”MRC-sporten har givet os mange fælles oplevelser med ture rundt til konkurrencer i udlandet. Robin Hood Raceway i England, ADAC Sim Racing Expo ved Nürburgring, Warszawa Expo og mange andre. Jeg har også været med rundt til de fleste baner i Danmark.” ”Inden for de seneste år er jeg selv blevet aktiv MRC-udøver, og man bliver virkelig grebet af udfordringerne. Heldigvis er

racerne og de opladelige batterier blevet væsentligt nemmere at servicere under konkurrencerne. Klubmiljøet er fantastisk. MRCkørerne er meget hjælpsomme, hvilket giver et godt sammenhold. Det er ikke svært at være ny pige i klassen.” Rikke Vestervig Eriksen afslutter: ”Under opbygningen af Black Track var vi flere gange ved overskride grænsen for overtænding. Opgaverne stod i kø og tiden spurtede af sted, men Motorsport Nordjylland præsterede fantastisk støtte. I de 10 måneder konstaterede venner og familie hurtigt, at de måtte kikke forbi Nysum for at få kontakt med os. Risikoen var så, at de fik en skovl, hammer eller en pensel stukket i en hjælpende hånd. Summa summarum: Ingen ildsjæl uden opbakning!”

Service og reparationer af alle bilmærker Tlf. 86 65 10 64 Hjulmagervej 5 • 8800 Viborg www.steffenauerauto.dk

Kom HELTlyden tæt på Vi leverede til Rallyshow i Fårvang motorsporten Skal vi også levere lyden til dit motorløb?

Bliv frivillig

NK UDLEJNING 22 10 51 64 - nkudlejning.dk

Læs mere på dasu.dk ALT I PROFESSIONEL UDENDØRS LYD

22. SEPTEMBER FOTO: MORTEN ALSTRUP

Pålidelighedsløb - Korsør - SMKG - SMKG 75 års jubilæumsløb - NEZ- og FDM-løb Dragracing - Thisted Lufthavn - DCD - Thisted Open 4 - DM-løb

26. SEPTEMBER

Klubrallykursus - Billund - GMK - Torsdagsrally

28. SEPTEMBER

Offroad - Nysumbanen - MNJ - Finaleløb - DM-løb Karting - Nysumbanen - MNJ - KCN-løb Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - KM-løb Hill climb - Hammel - HMS - Frijsenborg Hill Climb KM-løb Rallysprint - Nykøbing F - NFMS - YM-løb 4x4 - Sorø - DOFS - Extreme Track Attack East

28.-29. SEPTEMBER

Asfalt - Ring Knutstorp - HMS - Historisk Finale - Historisk

29. SEPTEMBER

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - SM-løb

Oktober

31. august- 1. september

Asfalt - Ring Djursland - SMOK - Historisk Weekend - Historisk

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet DASU-klubbernes kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

August

7.-8. SEPTEMBER

MRC-offroad - Greve RC-Center - GRCC - DM-løb Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - Efterårsløbet Karting - Fyns Karting Center - SKK - JC-løb

30.-31. AUGUST

Offroad - Søholmbanen - KAC - DM-løb

8. SEPTEMBER

31. AUGUST

MRC-el - Glostrup - GRCR - DM-løb Rallysprint - Ringkøbing - ROMK - YM-løb Klubrallykursus - Sakskøbing - NFMS

Karting - Københavns Gokart Bane - LUG - LUG-racet - Åbent løb Rally - Sorø - SAS - Suzuki Rally Sorø - DM-løb

9. SEPTEMBER

31. AUGUST-1. SEPTEMBER

5. OKTOBER

Offroad - Lundsgårdsbanen - BMS - BM-løb Orienteringsløb - Slangerup - VAS - Vikingerunden - DMog SM-løb

5.-6. OKTOBER

Offroad - Nysumbanen - MNJ - Åbent løb Asfalt - FDM Jyllandsringen - AAS - Yokohama DM-Finale - Moderne

6. OKTOBER

Klubrally light - Kalundborg - KOMO - VSM-løb Klubrally - Ikast - IMK - JFM- og SN-løb Karting-indendørs - GoKarting - BGK - KM-løb

7. OKTOBER

Orienteringsløb - Hammel - BOAS - Car-Team-løbet MjT-løb

10. OKTOBER

Klubrallykursus - Vejen - VMK - Torsdagsrally

12. OKTOBER

Offroad - Lundsgårdsbanen - BMS - Præmieløb - BM-løb Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - KM-løb Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Åbent løb Rally - Christiansfeld - KDAK/F - Anderup El Rally - DMløb Pålidelighedsløb - Give - DHMC - 15th Midnight Run / Give Dækcenter-løbet

Karting - Vojens Karting Center - VKK - DRMC-løb

Orienteringsløb - Ikast - IMK - Sunds Auto-løbet - MjTløb

September

12. SEPTEMBER

1. SEPTEMBER

13.-14. SEPTEMBER

Offroad - Nørlundbanen - IMK - DM-løb

Asfalt - Padborg Park - MSS - Flexlease.nu Super GT Finale - Moderne/historisk Karting - Københavns Gokart Bane - LUG - Åbent løb

14. SEPTEMBER

19. OKTOBER

Klubrallykursus - Hedensted - HAMK - Torsdagsrally

Klubrally - Randers - RAS - Hinge Auto-løbet - Lukket løb Klubrally - Stevns - SM - Stevnsprøver - SM-løb Karting-indendørs - GoKarting - BGK - KM-løb

Drifting - Odense - MSS - ERA Drifting Offroad - Lundsgårdsbanen - BMS - BM-løb Orienteringsløb - Østjylland - AAS - Circle K-løbet - DMog JFM-løb Streetrace - Kalundborg - DRDK - DM-løb Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - Åbent løb

6.-8. SEPTEMBER

Asfalt - FDM Jyllandsringen - AAS - GP Danmark - Moderne/historisk Offroad - Nisseringen - NMKA - Folkeracelandskamp

7. SEPTEMBER

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Åbent løb Hill climb - Svendborg - HMS - Det Fynske Bakkeløb KM-løb Rallysprint - Kolding - VOM - YM-løb Orienteringsløb - Ejstrupholm - KOM - Ejstrupholmløbet - JFM- og MjT-løb

15. SEPTEMBER

Klubrally - Frederiksværk - VAS - SM-løb

15.-16. SEPTEMBER

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Åbent løb FOTO: MORTEN ALSTRUP

16. SEPTEMBER

Orienteringsløb - Silkeborg - BOAS - Silkeborg-løbet KM-løb

FOTO: MORTEN ALSTRUP

Offroad - Skærbæk - MSS - Autospeedway Orienteringsløb - Stensved - SAK - Jubilæumsløbet - ØSog OCS-løb Hill climb - Nim - HAMK - HAMK Hill Climb 2019

12.-13. OKTOBER

19. SEPTEMBER

Klubrallykursus - Skive - KOM - Torsdagsrally

20.-21. SEPTEMBER

Offroad - Korskrobanen - EMSA - Finaleløb - DM-løb

21. september

Rally - Roskilde - ASKH - Rally Roskilde DM-løb

AUTOSPORT - NR. 4

21. SEPTEMBER

Klubrally - Lime - RAS - SN-løb

21.-22. SEPTEMBER

Asfalt - Ring Djursland - SMOK - DTC-weekend - Moderne Asfalt - Hockenheim - MSS - Moderne Karting - Thy Karting Center - TMS - DSK-finalen - DSK-løb

5.-6. oktober

Karting - Korsør Gokartbane - KKK - Åbent løb

Yokohama BluEarth AE-50 og ES32 er godkendt til brug i Klubrally klasse 1, 3 og 5 www.yokohama.dk

- for en bĂŚredygtig verden Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

CRW Winter

Track KG-3

325,-

335,-

Gokart Regndragt

499,-

Gamma KB-4

675,-

6 Punkts

Roll Cage fra

4985,-

4695,-

Sluknings anlæg 2210,-

Alle Priser er Incl Moms Husk vi servicere AIR-PRO RJ-5i Brandslukkere

4995,-

AIR PRO RF-5W

4295,-

CLUB X-1 850,-

Godkendt Sæde fra

1795,-

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Godkendt Startpakke AFFF Skum fra

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk