Autosport 5-2018 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT Nr. 5 - 2 0 1 8

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Vejen mod toppen

Rasmus Sørensens vej mod succes og pokaler har været lang. Belagt med grus og asfalt. Og mange forskellige biler.

Bestil d in rejsefor sikring på

44 20 2

0 90

Ferie forude? Uanset om du vil fange årets sidste sol eller sætte hak ved endnu en storby, så dækker Trygs årsrejseforsikring. På alle rejser. Året rundt. Og med DASUs aftale med Tryg kan du få ekstra lave priser på dine forsikringer Med Trygs årsrejseforsikring kan du fx få: • Mulighed for betaling på privathospital • Erstatning for ødelagte rejsedøgn, hvis du bliver syg • Dansk alarmcentral døgnet rundt • Erstatning ved forsinket bagage Læs mere på tryg.dk/partner/dasu.

LEDER

Motorsport året rundt Efteråret er over os, og de fleste af vores motorsportsaktiviteter for i år lakker mod enden, og så alligevel ikke for alle. Nu starter indendørssæsonen for alvor for MRC. Ligesom vi i DASU den 7. november 2018 skyder Danmarks første officielle eSport Racing-liga – Danish eSport Racing Championship (DERC) – i gang. eSport er en del af spor 2 i vores strategiaftale med DIF, der omhandler rekruttering af nye medlemmer. I begyn- delsen af oktober blev der afholdt et testløb med 50 deltagere. En god start, som jeg håber, kan udvikle sig til fordel for klubberne i DASU. Når jeg er ude til arrangementer, møder jeg dygtige løbsledere, der sammen med deres team og klub har brugt mange timer, dage og uger på at forberede sig. Forberede sig for at give vores klubmedlemmer en fantastisk oplevelse med de bedst mulige løb. Netop ved at planlægge og afvikle dem dygtigt og kompetent. Hvad jeg også møder, er en gruppe frivillige, mange slet ikke lægger mærke til, med mindre man har gjort sig særligt fortjent dertil, nemlig vores dommere. Frivillige, der stiller op weekend efter weekend for at sikre, at vores sport bliver afviklet så fair som overhovedet muligt. Stor tak til dem. Men jeg kan også i den forbindelse konstatere, at der stadig er lang vej, før vi er i mål med at tale ordentligt til hinanden. Jeg fornemmer, at der er en god opbakning omkring dette, og at der er sket fremskridt. I dette nummer af Autosport finder du blandt andet en række artikler om udvikling og nytænkning. En af de grene af vores sport, jeg selv dyrker og holder umådeligt meget af, er bilorienteringsløb. En disciplin, hvor gennemsnitsalderen er støt stigende og fremtidsudsigterne svære. Her har vejsportsudvalget taget handsken op, og som vi kunne læse i forrige nummer af Autosport arbejder man med mange små tiltag for

at gøre sporten mere attraktiv. Midt i september havde vejsportsinstruktørerne således arrangeret GPS-bilorientering på Falster. Jeg synes, at det var noget stressende at prøve, når man nu har kørt bilorienteringsløb på næsten samme måde i 27 år. Rigtig godt at man kunne se sit resultat i samme øjeblik, man var i mål, selv om jeg fik lavet tilpas mange fejl. Sjovt at prøve en anden form for løb. Måske bliver det lettere at lave hverdagsaftens- løb. Der er helt sikkert brug for nytænkning, hvis sporten skal overleve på længere sigt. En del af klubudvikling er også at give sig i kast med andre grene af sporten. Nogle gange, som det var tilfældet i Hjørring Automobilsports Klub, en løbsform, der ligger relativt tæt på klubbens kernesport, klubrally. Klubben fik afprøvet hillclimb, som igen gav flere løbsmuligheder for vores hillclimb-kørere, men også gav klubbens medlemmer mulighed for at prøve løbsformen af. Jeg synes også, vi har grund til at blive rigtig glade, når nogle af vores bedste kørere bruger deres fritid på at hjælpe andre med sporten. Christian Lundgaard tog efter Formula Renault Eurocup- løbene på Hungaroring i Ungarn til Sverige for at hjælpe vores talenter forud for VM i karting. Det er god stil at dele ud af sine erfaringer og sikkert noget de fleste af os kan blive bedre til, uanset løbsform. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe med at fastholde mange af de medlemmer vi hvert år mister. Det glæder mig også, at DASU nu igangsætter et stort skoleprojekt, hvor skoleelever landet over får mulighed for at få motorsport på skoleskemaet. Motorsport er en forening af mange fag og den store datagenerering i sporten danner udgangspunkt for læring inden for matematik, fysik, historie, samfundsfag og idræt. Projektet er blevet muliggjort gennem en stor fondsbevilling fra Villum Fonden, der giver os mulighed for at vise, hvad motorsporten kan bidrage med til samfundet og forhåbentlig kan projektet få flere til at vise interesse for erhvervsuddannelserne og sporten. Den 17. november afholder DASU repræsentantskabsmøde. Her fremlægger Bestyrelsen sit forslag til en væsentlig forenkling af reglement 1. Et forslag, vi har diskuteret med klubberne på efterårets dialogmøde. Et forslag i tråd med strategispor 1, nemlig at det skal være nemmere at være medlem og frivillig. Husk at man kan dyrke motorsport hele året rundt. Henrik Møller-Nielsen Formand

På forsiden:

Rasmus Sørensen og Heidi Knudsen i deres Peugeot 208 R2 under sommerens Djurs Rally. Foto: Jokum Tord Larsen.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2018 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2018 er 14. december (#6). Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2019 er 22. februar 2019 (#1), 26. april 2019 (#2), 28. juni 2019 (#3), 30. august 2019 (#4), 25. oktober 2019 (#5) og 13. december 2019 (#6). Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk. Skribenter og fotografer Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

nr. 5 - autosport

Foto: Morten Nørgaard

D ra g ra c in g

6-8

Fra gaden til dragstrippen

INDHOLD

I farten Stort og småt omkring bilsporten

10-13

Bilorientering 42-43 Vejsportsudvalget prøvede noget nyt

Karting 16-17 Tekniknørdens sportslige åndehul

Rally 46-48 Efter flere års ørkenvandring nåede Rasmus Sørensen toppen

Offroad 22-24 Alle kører race - på nær mor MRC 25 Ikke bare én, men fem baner på vej Asfaltbane 30-31 Baggrunden for underskriften

44-45

Når to generationer samles om noget fælles 4

autosport - nr. 5

R all y

DASU 38-40 Sikkerhed er hans mærkesag

DASU 50 Det kan du opleve i de næste måneder

Foto: Morten Alstrup

Dragracing 36-37 Kan den første permanente dragstrip blive en realitet?

ASFALTBANE 49 Der er stadig håb for Formel 1 i hovedstanden

18-20

A s f alt b ane

DASU

Motorsport på skoleskemaet

Foto: Morten Alstrup

32-34 Gammel DASU-klub prøvede noget nyt Foto: Morten Alstrup

H istoris k

Foto: Ib Trebbien

26-28

2018 har budt på andet end kærlige kram til Frederik Nymark nr. 5 - autosport

Too fast to race

M orten Nørg aard.

Morten N ørgaard.

en gule Camaro ejes af Stefan Pedersen, der har været vild med dragracing, siden han fik kørekort. Flere forskellige amerikanerbiler har haft hans navn på registreringsattesten, men interessen blev til at starte med kun dyrket fra tilskuerpladserne på banerne. ”I 2013 byttede jeg mig til den gule Chevrolet Camaro,” fortæller han. ”Bilen var indregistreret og godkendt til gaden, men samtidig var der betalt afgift af ombygningen til dragracing.” Med andre ord en perfekt bil, hvis man både vil køre til iskiosken og på dragracebanerne. Det har aldrig været meningen, at Stefan Pedersen skulle have en bil, som kun kunne bruges til dragrace. Det er først og fremmest en gadebil, og vi kører da også en længere tur gennem Aalborgs gader for at skyde billederne til denne artikel. Det er

autosport - nr. 5

ikke specielt komfortabelt at skulle kravle over rør og sætte sig i sædet, som er uden justeringsmuligheder, men en gadebil – det kan man ikke komme uden om, at det er, for der er jo nummerplader på! I de fem år Stefan Pedersen har kørt med bilen, er den blevet hurtigere og hurtigere for hvert år. Faktisk er den nu blevet så hurtig, at det kræver en vognbog og et godkendt bur for at køre alt, hvad den kan. På norske Gardermoen kørte han i år under 10 sekunder for en kvart mile, godt 402,33 meter. Så det var ret heldigt at han inden turen til Norge havde fået monteret fuldt bur i stedet for den bøjle, han hidtil havde kørt med...

Stigende sikkerhedskrav ”Indtil denne sæson har jeg kørt med en bøjle i bilen, men efter at have kørt for hurtigt og fået et par advarsler fra løbsledere, har jeg monteret et bur,” forklarer Stefan Pedersen. Hvad betyder det her med advarsler så? ”Det finurlige ved dragracing er, at man selv i verdens hurtigste sport faktisk kan køre for stærkt. Klasserne er inddelt efter de tider, man kører, og ikke den bil, man

kører i. Min gule Camaro kørte i Norge 9,91 sekunder og 217 km/t, og skulle derfor køre i klassen Super Gas, hvor breakout er 9,90 sekunder. Alle typer biler – fra dragsters til gadebiler – er tilladt,

Chevrolet Camaro fra 1969. Introduceret to år tidligere som et modtræk til Fords utroligt populære Mustang. Bygget efter samme recept, en let, billig og motorstærk ungdomsbil, som blev solgt under devisen Win on Sunday, Sell on Monday. De store bilfabrikker deltog i stor stil på dragracing-banerne i USA. En stor V8-motor og en let bil var perfekt til dragracing.

teret rør, som følger den øverste del af forruden, og der går rør langs A-stolpen og ned til gulvet.” forklarer han og banker på rørene, hvis opbygning mange andre bilsportkørere vil nikke genkendende til. Men de kender ikke til – og bruger ikke – en anden sikkerhedsanordning, som er forbeholdt dragracing. Bremseskærmen. og det samme gælder motorvalget. Det gælder bare om at komme så tæt på 9,90 som muligt uden at underskride tiden. Så derfor kan man faktisk godt være too fast to race i dragrace.”

Det betyder dog ikke, at man ikke kan køre mere, hvis man kommer under breakout. For der findes også klasser, hvor breakout er lavere, men hvor sikkerhedskravene derfor også er højere. Jo hurtigere

dragracer, des større sikkerhedskrav. Derfor har Stefan Pedersen også løbende foretaget ændringer på den gule Chevrolet Camaro. ”Jeg har bygget videre på den eksisterende bøjle, og der er mon-

Lattergas Den kræves på alle biler med sluthastighed over 240 km/t for en kvart mile og 200 km/t for en ottendedel mile. Det er altså hastigheden, som afgør, om den skal nr. 5 - autosport

S t efan P ed er s en bag rattet af sin in dregistrerede Chevrole t C a maro, d er lev er t o liv . P å Limf jordsbroen oplever de an dre traf ika nt e r de n am er ikans ke b il s om en klassiker med f arver. Men n år den k omme r p å d r agr acing-b anern e, er situation en en an den .

I f em år har Stef an Pedersen ejet den gul e C h e v rol e t Camaro, og den er blevet stadigt hurtiger e .

være monteret. ”Jeg kører ikke stærkt nok endnu til, at jeg skal have bremseskærm på, men det nærmer sig nok,” siger Stefan Pedersen optimistisk. Men tilbage til den gule Chevrolet Camaro fra 1969. Motoren er en small block på 406 kubiktommer, som omregnet til metriske mål giver 6,6 liter. V8’eren har alutoppe og ydelsen er tæt ved de 500 hestekræfter. Og så er der 225 flere af slagsen via lattergasanlægget, der er monteret. ”Motorblokken er en Dart-blok, som er mere moderne og stærkere end en gammel blok fra 1969,” forklarer Stefan Pedersen, mens han guider bilen gennem den

aalborgensiske trafik. ”Gearkassen er en automatgearkasse, der er forstærket og har manuelt ventilhus, så den skifter hårdere og mere kontant. Bagtøjet er et 10-boltet newstyle med spær.” Beroligende lYd Da det er en gadebil, er der monteret udstødningssystem, og den dejlige beroligende lyd bliver leveret gennem to tre-tommers-udstødningsrør med crossover. Og med DY 61 121 på den reflekterende nummerplade ved vi, at såvel lys, blink og horn virker på den gadelovlige dragracer, som tilbagelagde de 402 meter på 9,91 sekunder.

H o l de r man for r ød t ly s ud e i traf ikken , f in der man ud af , at dette ikke e r e n h vi l k e n som hels t C am ar o.

autosport - nr. 5

”På en 201 meter præpareret bane har jeg kørt på 6,32 sekunder med 175 km/t over stregen,” fortæller Stefan Pedersen, der er medlem af Dragracing Club Danmark. ”På helt almindelig asfalt til et lovligt streetrace-arrangement, har den kørt 6,79 sekunder med 173 km/t over stregen.” Forskellen på de små fem tiendedele ligger altså i det underlag, man kører på. En præpareret bane er en bane, hvor man i flere dage har trukket gamle slicks hen over og sprøjtet en speciel limblanding på. Det giver et utroligt godt greb i dækkene, og man kan starte med meget højere startomdrejninger, uden at det hele går op i hjulspin.

Men hvad er det fascinerende ved dragrace i den gule Camaro? ”Jeg holdt i opliningen til Spring Race på Mosten. Jeg svedte og var nok ude og inde af bilen ti gange, inden jeg med sommerfugle i maven holdt i burn out-boksen. Nu skulle jeg for alt i verden ikke gøre mig selv til grin ved at gå i stå, eller kun lave en fesen burn out uden røg”. Det hele gik lige efter bogen og bagefter kom adrenalinrusen skyllende gennem kroppen. Hvor mange racerkørere kan ikke nikke genkendende til den følelse?

E t mot orru m i e n ame rik ane r me d V 8- mot or k e nde r mang e . M e n d e r e r l i d t me re h e r.

Danish Hot Rod Equipment

rering Dansk veteranbil og vintage restau

v/ Carsten Hedegaard • Grønningen 5 • 6740 Bramming • Tlf: 4026 4244 • info@danishhotrod.dk

Blegvadbrovej 8 • 8990 Fårup T: 31 15 11 97 morten@detkoldebord.dk • www.detkoldebord.dk

• Levering af SR1 og SR2 arbejdsleder • Levering af kørestrømssagkyndig personale • Levering af håndmand til div. opgaver • Udfærdigelse af jernbanesikkerhedsplaner, sporspærringer og kørestrømsafbrydelser • Levering af maskiner og maskinfører til jernbanen

Glasmagervej 38C • 4684 Holmegaard • Tlf. 2165 3478

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

Dansk Europa Cup-sejr H istoris k

I FARTEN

Foto: Van der Gragt

Normalt er det bag rattet af Ecurie Ecosse/ Nielsen Racings LMP3-racer i European Le Mans Series, at Christian Stubbe Olsen kører race, men i den første septemberweekend sad han bag rattet af en 35 år gammel Martini MK39, hvor han på Zandvoort vandt FIA Historic Formula 3 European Cup for perioden 1979-1984.

Trods en pole position var optakten ikke den bedste, da hans motor gik i stykker, men heldigvis lod hans far Tom ham overtage Alfa Romeoen fra sit eksemplar, så han kunne starte de to løb. Midtvejs i det første løb lykkedes det ham at passere den førende Thomas Warken og tage

DASU

Kartin g

Frivillige og børn til VM

Foto: Thomas Dalsø Larsen

I slutningen af september fandt VM i karting sted i Kristianstad, og der var også danskere på lægterne. De fire sjællandske kartingklubber Korsør Kart Klub, Sydsjællands Automobil Klub, ASK Hedeland og LUG var nemlig gået sammen om en fælles bustur til løbet, så klubbernes frivillige kunne få en tak for arbejdsindsatsen og de yng-

autosport - nr. 5

sejren, og i det andet løb blev man vidne til et nærmest lignende forløb, hvor tyskeren førte fra start, inden han blev passeret af Christian Stubbe Olsen. Da Thomas Warken senere blev udelukket, formåede det 22-årige ASKH-medlem at vinde de to løb sammenlagt med over et halvt minuts forspring til Tom Bradshaw. Alstrup

ste medlemmer én på opleveren. ”Det var en kæmpe oplevelse at se, hvordan man afviklede sådan et VM. Det var noget andet, end når vi afvikler løb i Korsør,” fortæller Thomas Dalsø Larsen fra klubben. ”Alt var kæmpe stort og dyrt. Kæmpe store telte, biler fyldt med nye karter, som var hyldevarer – et plan, vi almindelige lønmodtagere ikke kan være med på.”

Kandidater til bestyrelse og udvalg Lørdag den 17. november finder årets repræsentantskabsmøde sted, hvor repræsentanter fra DASU’s klubber skal vælge de frivillige, som i de kommende år skal bestride poster i bestyrelsen og de forskellige sportsudvalg. Siden slutningen af september har man på dasu.dk kunnet se listen af kandidater, ligesom en lang række kandidater har benyttet sig af muligheden for at præsentere sig selv og fortælle om sine mærkesager. Frem til tirsdag den 30. oktober 2018 klokken 23.59 kan man indstille kandidater og tilkendegive, at man ønsker at opstille til bestyrelse eller sportsudvalg. Det sker på e-mail til ana@dasu.dk. Alstrup

”Bortset fra motorkontrol ved hvert heat var regler ikke noget, man gik ret meget op i. Selvfølgelig blev der givet straf, men afkortning af banen og den slags ting gik man ikke op i.” Klubmedlemmerne så ikke kun race i verdensklasse. Ved middagstid blev grillen tændt, og så blev der ellers grillet og spist pølser ind imellem røverhistorierne. Palrum

A s f alt b ane

I FARTEN

Foto: Formula Racing

Første titel i bil på Grand Prix-banen i Barcelona og det endda på et tidspunkt, hvor der fortsat mangler at blive afviklet en sidste afdeling. Alstrup

Foto: Bornholms Motor Sport

O f f road

Et skridt tættere på Bornholms Motor Sport er kommet et skridt tættere på realisering af sin drøm om en permanent folkeracebane. Et flertal i Bornholms kommunalbestyrelse godkendte i midten af oktober planerne om banen i Torpe Bakker (se Autosport #1 / 2018), men der er stadig et aber dabei. Den klage, som Danmarks Naturfredningsforening indgav i maj omkring en manglende VVM-

redegørelse, er nemlig ikke færdigbehandlet. Formentlig bliver klagen først behandlet i 2019, og hvis Danmarks Naturfredningsforening får medhold, vil det medføre op til trekvart års arbejde med udformningen af en VVM-redegørelse. Alstrup

MRC

Mens det er blevet til utallige titler bag rattet af en kart, var der tale om den første biltitel, da Nicklas Nielsen i midten af september kunne sikre sig den samlede sejr i Pro-klassen i den internationale Ferrari Challenge-serie. Det skete

Dobbelt dansk NM-succes Årets nordiske mesterskab i asfaltklasserne i MRC fandt sted i svenske Lidköping, og her blevet det til dobbelt dansk triumf i 1:10 IC. Martin Christensen blev nemlig den nye nordiske mester foran Claus Ryeskov. I 1:5 Touring Car sluttede Casper Morgen som femmer, mens Jon Pedersen med en syvendeplads blev bedste dansker i 1:8. Alstrup

DET STORE TAL

190

køreture rundede Slagelse Auto Sport ved det første Torsdagsrally, som blev afviklet på Sjælland. De 190 køreture blev tilbagelagt af 59 personer – kørere og navigatører – i godt det halve antal biler.

nr. 5 - autosport

Foto: Lars Hoffmann

O f f road

I FARTEN

Rallycrosspremiere i Esbjerg Korskrobanen har dannet rammen om mange motorsportsbegivenheder, men i den sidste septemberweekend kunne man for første gang afvikle både rallycross- og crosskartløb på den ombyggede bane. Og for den arrangerende klub – Esbjerg Motor Sport Auto – var det tillige en fjer i hatten, at løbet var DM-finale for begge kategorier. Banen var en ny oplevelse for de

fleste, så der blev under fredagens træning kørt mange runder for at lære banen at kende, og måske også for lige at prøve dets hop en ekstra gang. Crosskart Mini kørte dog på et kortere baneforløb, så de helt unge chauffører fik ikke prøvet hoppet. Startfeltet i Crosskart Extreme var klassens foreløbig største, hvor den tidligere rallycrosskører Lars Nielsen havde skiftet sin Peugeot ud med

autosport - nr. 5

udvikle programmet, og det bliver løbende forbedret. Hvis brugerne har et ønske til noget, ville det blive udviklet og komme med i næste opdatering. Eksempelvis fortalte vi om vores rallysprint, hvor det kun er tre af de fire heats, som tæller med. Det kunne systemet ikke nu, men ville kunne i fremtiden, ligesom det også havde en smart funktion, hvor man får en advarsel, hvis en tid virker mistænkelig, når en deltager f.eks. kører en omgang for lidt på en rundbane.” Vinterpausen vil nu blive anvendt til at teste programmet, inden der bliver købt en licens til det nye program. Alstrup

Gigantværk

Der er motorsportsbøger, og så er der Peter Nygaards nye bog om Formel 1-sportens historie. Når man får stillet intet mindre end 736 sider til rådighed til at skrive og fortælle om bilsportens topklasse, ville nogle forfattere og layoutere føle sig fristet til at proppe den med alenlange tekster og en endeløs stribe billeder, hvor motiverne til sidst virker som gentagelser. Men sådan er det ikke med dette nye værk. Der er både sparet på teksten og billederne, og det er det, der gør den så fantastisk. Men man skal derfor ikke tro, at det bare er endnu en coffee table book, for med sin vægt på næsten syv kilo er det en bog med tyngde. Også i overført betydning. Peter Nygaards fingre har danset over computertasterne og fortæller i et levende sprog

A s f alt b ane

Gennem de seneste mange år har folkene bag rallysportens tidtagning, Rallyresult.dk, oplevet udfordringer. ”Det nuværende program er ikke lavet i standardsoftware og blev i sin tid udviklet af folk, som ikke længere er med i sporten,” fortæller Timmy Larsen fra Rallyresult.dk, som sammen med rallyudvalgets formand, Hans Erik Madsen, var på studietur til Belgien for at se det system, som franske Vola Racing har udviklet. ”De lokale tidtagere var meget hjælpsomme og havde afsat tid til, at vi kunne få en introduktion i, hvordan Vola Racings software virkede,” siger Timmy Larsen. ”En af tidtagerne havde været med til at

”EMSA vil meget gerne takke alle deltagere og officials for deres store opbakning til vores første store rallycross- og crosskart-løb. Vi er rigtig glade for al den ros, vi har fået, både personligt og på de sociale medier,” siger Søren Julle Pedersen. Hoffmann

Foto: Niels Frederik Rickers

Foto: Timmy Larsen

R all y

Ny teknik til Rallyresult.dk

en Extreme, mens løbsspeaker Daniel Zefier lejede en bil for at prøve det. Og man må sige, at Korskrobanen var som skabt til de hurtige maskiner med store bløde sving. Ulrik Linnemann og Dennis Rømer gav opvisning med deres supercars, men sidstnævnte var uheldig og rullede rundt. Køreren slap med en øm skulder og fod, mens bilen blev totalskadet.

den 70-årige historie om det, der er blevet til en af de få verdensomspændende sportsgrene. Og så har han stået på hovedet i sit righoldige arkiv, hvor han har fundet det bedste af det bedste. Dels fra egne skud, dels fra arkiver, han har overtaget. Og det er ikke kun en stribe foto af de mest oplagte motiver, der er udvalgt. Der er billeder, som flere gange får selv erfarne Formel 1-fans til at tænke Nåh, ja, den bil var også med. Men det er ikke kun forfatteren, som fortjener ros. Det gør bogens art director og layouter, som har haft modet og evnerne til at skabe en bog, som bliver svær at overgå herhjemme. Formel 1 er udgivet af Lindhardt og Ringhof og koster 599,95 kroner. Alstrup

Kartin g

FOTO: ALLAN SPICKER

Gamle mænd (m/k) i gamle gokarts

Race i klassiske gokarts har inden for de seneste få år oplevet en nærmest eksplosiv vækst, såvel nationalt som internationalt. På den internationale scene er Italien toneangivende, hvor England, men også Danmark følger godt med. Som afslutning på den italienske løbsserie KFA Nations Cup er der nyligt afviklet et stort løb på den ikoniske bane South Garda Kart-

ing ved Lonato, hvor seks af de 40 kørere var danskere. Sportsligt klarede de danske kørere sig ret så hæderligt, ikke mindst taget i betragtning, at der i feltet var adskillige eks-Europamestre samt ditto verdensmestre. Ydermere sås flere eksfabrikskørere. Bedst klarede Allan Hansen sig på en samlet 12. plads, hvor en ellers stærkt

kørende, men i finalen uheldig Jonas Willadsen lå til en topplacering. De danske deltagere var (f.v.) Mogens Inthanai, Allan Hansen, Paw M. Madsen, Michael Junker, Tina B. Jørgensen og Jonas Willadsen. Spicker

Foto: Bjarne Andersen

Bilorienterin g

Hæder til Henrik Jørgensen & co. En gang om året uddeler Aarhus Automobil Sport sin såkaldte SOS-pokal – hvor forkortelsen står for Sjovere O-løb Søges – og årets modtager blev Viking Auto Sports Henrik Jørgensen, som i forbindelse med det afsluttende DM-løb – Sydsjællands Automobil Klubs Operation Nordfalster – modtog pokalen på vegne af løbsledelsen bag Vikingerunden 2017. ”Det fine terræn – et militært øvelsesområde – hvor næsten hele løbet blev kørt, var spændende og godt udnyttet uden at blive overkørt, var nogen af kommentarerne fra deltagerne,”

fortalte AAS’ Hans Ole Nielsen i motiveringen. Henrik Jørgensen delte hurtigt rosen videre. ”De andre i løbsledelsen var Poul-Erik Nielsen og Steen Olsen og så en masse dejlige hjælpere på dagen,” siger han. ”Det var i øvrigt en fornøjelse at lave løbet, og vi mødte meget stor velvilje hos Forsvarets folk på stedet. Ærgerligt at området er så dyrt at leje, at det kun er NEZ-løb, der kan få det til at hænge sammen. Tak til dem der stemte på vores løb.” Alstrup

Foto: Skattestyrelsen

DASU

Er du sponsor? Kan du svare ja til ovenstående spørgsmål, vil det være en god idé at læse den nye pjece igennem, som Skattestyrelsen har udgivet. I den seks sider lange pjece beskriver man reglerne for, hvordan sponsorudgifter skal opgøres og fradrages skatte- og momsmæssigt. Pjecen kan findes på såvel skat.dk som dasu.dk. Alstrup nr. 5 - autosport

FIA 6-punkt fra 1.198,-

Glasfibersæde Fra 1.996,RALLY

RACE

Elektronisk ildslukker anlæg ”komplet ” Fra 3.467,-

Vi forhandler alt fra AP-Racing

ROAD & TRACK KIT ti l VW Golf VI/ GTI, Skoda Octavia RS, S eat Leon Cubra, Suzuki Swi ft

Fra 9.296,-

Stort lager af service og Rep KIT Kunde speci fikke løsninger B remse KIT på lager Racer bremse væske Stort udvalg af koblinger

Komplette undervogne Over 500 undervogne op lager ti l al le formål: B ane, Ral ly, RX, Dri ft, Drag og Street. Kunde tilpassede løsninger.

Fra 7.576,-

Undervognsbøsninger - SuperPro er kendt for deres lange holdbarhed selv ved ekstreme belastninger.

BMW E46 325 Fra 5.800 ,Al le priser er ekskl. moms

Datalogger Fra 4.090,-

Display Fra 2.972,-

Motorstyring EFI Technology EURO-2 5996,4cyl ful l seq Dual VVT Min: 5,4kg 2x ECU maps Fra 1.095,EURO-4 13.176,P addlesh i ft E-gas Traction Logger 200hz EURO-5 24.996,4x direkte indsprøjtning 4x port indsprøjtning Ethernet + 3x CANBUS

Officiel importør Stort lager af ARP bolte. Udover div. motorbolte har vi også støttebolte og universelbolte.

184 mm 3 kg svinghjul

Vi kan levere koblinger til stort set alle bilmodeller. - Sports kobling - Extreme kobl ing - Racer kobling

Leasingtilbud: Udbetaling fra 10.000,Leasingydelse pr. måned fra 1.147,Leasingperiode 36-48 måneder Fra 1.147,pr. måned

66.800,-

Fra 636,-

”Jeg er lidt af en tek M orten A lstrup.

et er 15 år siden, at Mads R. Thomsen første gang satte sig i en kart. Og han har stort set siddet der lige siden. Altså i løbsweekenderne. Og hele tiden i Rotax Max Challenge, hvor han gennem årene har fået stribevis af oplevelser på kartingbanerne. Herhjemme. Men også i udlandet. Han har således flere gange deltaget i Rotax Max Challenge Grand Finals i konkurrence med kørere fra hele verden. ”Første gang, jeg var afsted, var i 2008, hvor jeg kørte junior-finalen i Italien,” husker køreren, som efter nogle års pause vendte tilbage på den internationale scene og blev nærmest fast deltager i verdensafslutningen. ”I 2014 kørte jeg i Valencia, og i 2015 og 2017 i Portugal, og i al beskedenhed er jeg to gange sluttet i top 3.” Men hvad med 2016? ”Jaah, det år kørte jeg ikke så meget kart, men jeg var stadig i udlandet. Jeg er ved at uddanne mig til maskiningeniør og fik muligheden for at komme et halvt år i praktik på Filippinerne. Det kunne jeg ikke sige nej til.” Efter en succesfuld 2018-sæson er Mads R. Thomsen klar til endnu et udlandseventyr. Denne gang årets verdensfinale, som finder sted i Brasilien. ”Det er megafedt at få muligheden for at komme til Brasilien, men når alt kommer til alt, får du ikke lejlighed til at opleve landet. Du opholder dig bare på en

autosport - nr. 5

Morten Alstrup.

gokartbane i en uge, og så tager du hjem igen. Men sådan en oplevelse tager vi nu også med,” siger han med sin smittende latter. Få ændringer Mads R. Thomsen har i en række år kørt i Rotax Max DD2-klassen, hvor han har været en af de toneangivende kørere – hvilket hans mange Grand Final-deltagelser understreger – men han har ikke altid været med i toppen. Men det har han været i år. ”Jeg har fundet en god kombination, hvor tingene fungerer på min kart og omkring mig, så jeg føler sig komfortabel. I år har været et ekstremt godt år for mig, mens mange af mine konkurrenter har været frustrerede. Men jeg har hele tiden haft en ro, fordi jeg ikke har skullet finde noget og derfor er blevet desperat,” forklarer han. ”Jeg har haft to løb i år, jeg ikke har vundet. I Grindsted var det svært, for her var Lasse Andreassen godt kørende i klassen, og der blev jeg frustreret.” Men hvor manglen på resultater og den deraf følgende frustration

får mange andre til at kaste sig over karten og foretage gennemgribende ændringer, forholder det sig anderledes med Mads R. Thomsen. ”Jeg forsøger altid at lave så lidt om på karten i modsætning til dem, som måske skruer i øst og i vest,” siger han. ”Jeg ved altid godt, hvordan min kart skal virke, så det er aldrig nogle voldsomme ændringer, jeg vælger at foretage, hvis det ikke helt kører efter planen. Men ja, nogle gange må man

bare erkende, at man ikke er helt så skarp som de andre i feltet.” Og hvad så med det mentale? ”Før var jeg ofte nervøs før et løb, men det er jeg ikke længere,” siger Mads R. Nielsen. ”Når jeg sidder klar på gridden, inden vi skal køre ud, gennemgår jeg typisk 3-4 scenarier for, hvad der kan ske. Den ro, der er, kan jeg godt lide, og det hjælper mig. Men på den anden side, hvis der ikke er noget kildren i maven, vil man ikke vinde…”

niknørd” Egen konstruktion Og så tilbage til overskriften på historien. For når den ikke står på race på de danske kartingbaner – og i slutningen af november Conde-banen i Brasilien – står den på teknik og nørderi i hverdagen og på Aarhus Universitet, hvor han snart nærmer sig den afsluttende omgang af sit ingeniørstudium. ”Til mit bachelorprojekt arbejdede jeg med 3D-print i metal, og jeg skal arbejde med dynamik til min kandidatafhandling. Nærmere bestemt drejer det sig om nonlineær interaktion mellem dæk og underlag, og ja, den er god nok,” siger han og griner højt. ”Det er lige så nørdet, som det nu end måtte lyde…” Nørdet eller ej, så er noget af den viden, han har tillært sig under studiet, blevet ført videre til den røde BirelArt-kart. Selv om han kører i en klasse, hvor der er begrænsninger på, hvad man må pille ved. ”Jeg har min egen 3D-printer derhjemme, hvor jeg har fremstillet en ny og bedre overløbsbeholder til kølesystemet på min kart,” siger

Mads R. Thomsen, som i år også har kunnet klistre tre store 1-taller på sin kart. ”Det er bestemt ikke for at være arrogant, men når man endelig får chancen for at køre med det laveste nummer, er det bare at gribe den!”

N ørderiet derhjemme er f oreløbig resulteret i den n e 3D- prin tede overløbsbeholder til kølesystemet på Mads R. Han sen s kart.

”D e t e r b e st e mt ik k e f or at v ære arroga nt , me n nå r ma n e nde l ig f å r c h anc e n f or a t k øre me d de t l a v e st e nu mme r, e r de t b are a t g rib e de n!” sige r M ads R. H a nse n.

nr. 5 - autosport

Motorsport på skoleskemaet Et nyt ambitiøst DASU-projekt er blevet søsat med det formål at højne interessen for dels motorsport, dels teknik hos landets skoleelever. En række pilotprojekter bliver i denne tid gennemført som forberedelse til det endelige projekt. M orten A lstrup.

nsdag formiddag er normalt ikke det tidspunkt, hvor der er den største aktivitet på en kartingbane. Specielt ikke udenfor ferieperioderne. Og da slet ikke på en kartingbane, hvor hovedaktiviteten er udlejningsvirksomhed. Men på denne september-onsdag er gæsterne hverken en gruppe ungersvende, der skal more sig under en polterabend, eller en håndfuld forretningsfolk, som for en dag har smidt slipset for at lære nye sider af sig selv. Det er i stedet 10. klasse fra EUD10 Auning, som har indtaget Auning Kart Park. De er forsøgskaniner. I et nyt DASUprojekt med titlen Hestekræfter – Motorsport på skoleskemaet. ”Folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2013, gav folkeskolerne nye opgaver i forbindelse med de målsætninger, der blev vedtaget,” fortæller Mikkel Bøyesen. Han er selv uddannet folkeskolelærer, men har siden reformen gennemført projekter for flere specialforbund under Danmarks Idrætsforbund.

autosport - nr. 5

Morten Alstrup.

Og nu står han så i spidsen for det nye DASU-projekt. ”Det har for mange skoler været en udfordring at finde og planlægge aktiviteter, som passer ind under rammerne af folkeskolereformen, der bl.a. har budt på en længere skoledag og et krav om, at der kommer andre typer af aktiviteter ind i undervisningen end den normale tavleundervisning,” siger han. ”Her mener vi, at motorsporten kan byde ind med noget, der dels kan give eleverne noget, dels måske også kan få flere unge til at komme i klubberne og på kartingbanerne, men også få dem til at få større interesse i teknik og måske tage en teknisk uddannelse.” Flerårigt projekt Projektet er et flerårigt projekt, der er planlagt til at kulminere i 2020/21, er blevet skudt i gang med bl.a. en række pilotprojekter. Det er sådan et projekt, som de 17 elever fra EUD10 Auning er en del af. ”Filosofien bag det hele er, at

det er sjovere at løse f.eks. en række matematikopgaver, når de er baseret på egne målinger eller målinger af klassekammeraten, end hvis man bliver præsenteret overfor en matematikopgave, hvor der skal regnes på nogle gamle resultater fra et Melodi Grand Prix i firserne,” forklarer Mikkel Bøyesen. ”Derfor handler forløbet ikke bare om, at eleverne kommer ud at køre gokart, men at gokartkørslen danner base for en masse emner i

undervisningen.” Det er emner som eksempelvis matematik, fysik, kemi, samarbejde og fysisk træning, der skal indarbejdes i projektet, og her benytter Mikkel Bøyesen sig af de 17 elever til at vurdere egnetheden af de forskellige elementer og opgaver, han har planlagt til projektet. ”Vi skal ene og alene bruge pilotprojektet til at finde ud af, hvad vi

Det er ik k e k u n f or sj ov , at e l e v e r midt i sk ol e t ime rne sk a l rac e ru ndt b a g rat t e t af k art s p å d e dan ske b ane r. D e t e r e n de l a f D A SU - proj e k t e t Hestekræfter – Motorsport på skoleskemaet , som ska l sk ab e int e re sse f or de l s mot orsport , de l s t e k nik i u nde rv isninge n.

Men s den en e halvdel af klasse n ra c e r ru ndt , e r de n ande n h a l v de l t rav l t opt ag e t med at f oretage en stribe målin g e r t il b ru g i de t se ne re u nde rv isningsf orl øb .

skal bruge fremadrettet i det endelige projekt, når det senere i dette skoleår skal rulles ud,” siger han. ”Her på banen i Auning har vi delt eleverne i to grupper. Den ene gruppe har vi sendt ud at køre i karterne, mens den anden gruppe får forskellige opgaver, som starter med dataopsamling. De skal f.eks. måle kammeraternes hastighed på banen, men også tage målinger

af lydniveauet med en dB-måler og CO2-indholdet i motorens udstødningsgas. Bagefter bytter de to grupper plads, og når de er færdige med at køre, går de så i gang med at behandle de forskellige data, de har samlet op. Det kan eksempelvis være statistikopgaver ud fra omgangstiderne eller registreringerne fra de pulsure, som eleverne bliver udstyret med.”

For Mikkel Bøyesen er det vigtigt, at han får udviklet emnerne og materialerne til projektforløbet, så de fænger eleverne. Men det er ikke det eneste, han ser som vigtigt for, at den enkelte skoleklasse får succes med Hestekræfter – Motorsport på skoleskemaet. ”Det er også vigtigt at få engageret lærerne, så de kan deltage sammen med eleverne,” slår han fast.

Grundlaget på plads Mikkel Bøyesen har planlagt et firugers modulforløb, der skal tilbydes skoler med elever fra 7. til 10. klassetrin. Første uge bruges på introduktion og en gennemgang af motorsportens historie, hvorefter man i de følgende uger har sit første besøg på kartbanen med kørsel, teori, dataindsamling og praktiske øvelser, som anvendes nr. 5 - autosport

P r o j e k t e t hand ler ikke alene om tekn ik. Også om f ysisk f ormåen . Hele da g e n h a r e l e v e rne h a f t e t pu l su r på a rme n, og da t a e ne h e rf ra indg å r og så i u nd e r vi s n i n g e n .

til at løse opgaver i et tværfagligt forløb indenfor matematik, fysik/ kemi, erhvervskendskab og fysisk træning. I den fjerde og sidste uge vender man tilbage til kartbanen. Dels for at køre igen, dels for at eleverne kan foretage fremlæggelsen af deres arbejde. Det er målet, at et sted mellem 20 og 25 skoleklasser har været igennem det fire uger lange forløb,

inden der for sidste gang ringes ud i skoleåret 2018/19. Og fundamentet er på plads. ”Vi har søgt midler til projektet hos Villum Fonden, der bidrager med et større millionbeløb, mens Dino har givet tilsagn om at levere karts og servicere dem i det første år af projektet. Planen er, at der skal være otte karts vest for Storebælt og otte karts øst for Store-

M å l i n g a f ly d , C O 2 og d B er nogle de opgaver, der skal gøre f ysik- og k e m i u n de r v is ningen m er e r elevan t f or elevern e i Hestekræfter – Motorsport på skoleskemaet.

autosport - nr. 5

bælt,” siger Mikkel Bøyesen. Men andre bakker også op. Eksempelvis Dansk Metal, men også AutoBranchen Danmark, der er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakerier. ”Det er vigtigt, at der bliver gjort mere for at få de unge ind på erhvervsuddannelserne. Allerede i dag står mange virksomheder og

mangler arbejdskraft, og i årene fremover bliver det kun værre, hvis ikke der bliver gjort noget. Derfor er jeg meget glad for det nye projekt sammen med DASU og Dansk Metal, som jeg tror vil bidrage til at skærpe interessen for vores uddannelser”, siger Gitte Seeberg, adm. direktør for AutoBranchen Danmark.

O mga ng st ide rne og a ndre da t a f ra k ørsl e n på k art b a ne n b ru g e s t i l a t l ø s e e n ræk k e ma t e ma t ik opg a v e r me d u dre g ning a f b l . a. ge nne msnit .

classicvwparts.dk Tlf. 76 83 80 99

Service og reparationer af alle bilmærker Tlf. 86 65 10 64 Hjulmagervej 5 • 8800 Viborg www.steffenauerauto.dk

Nick Martens Rugaard Lystrupvej 19 • 3550 Slangerup Døgn telefon: (+45) 20 23 31 77 www.nicksauto.dk

Populus tempo-familie spirer folkerace-frø Å g e K eseler K irk eterp .

Else Hartmann Cilleborg, Åge K e s e l e r K irk e t e rp, K J Foto .

en kryptiske indledning på artiklen dækker over, at der ved Åbent Hus-arrangementerne på St. Bededags-lørdagen bliver spredt utallige gode inspirationsfrø i folkerace. Hovedparten af disse frø bliver imidlertid først fremspiret året efter som folkeracekørere. Fordi der ofte er udfordringer omkring bil-indkøb og eventuelt mekaniker-setup. Den østjyske familie Cilleborg Madsen har gennem flere år frivilligt påtaget sig tjansen at samle op på den drypvise folkeraceinteresse. Dette sker gennem websitet folkeraceinfo.dk, som ligger øverst

autosport - nr. 5

på søgeresultaterne, hvis man googler på folkerace. Far og chefmekaniker, Jesper Madsen, husker tilbage: ”De oprindelige initiativtagere havde ikke længere interesse i folkerace. Sammen med min ældste datter, Kristine, overtog vi derfor hjemmesiden for 4-5 år siden, og det er primært blevet hendes lille bidrag til at gøre en forskel for dansk motorsport. Som en sideeffekt formidler vi dog billigt folkeraceudstyr.” ”Websitet er ikke overbroderet med informationer,” konstaterer Kristine Cilleborg Madsen.

”Derimod lægger vi stor vægt på, at interesserede enten kan maile eller ringe til os – med daglig telefontid. Dette har bevirket mange gode mobilsamtaler og mailkorrespondancer.” I ejendomsmægler-sprog bor Cilleborg Madsen-familien i et nedlagt landbrug med værksted, som har folkeracebeliggenhed fem-plus-plus. Som nærmeste nabo til Edderup Autoophug er der næsten stenkast-levering af nyttige stumper til racerne. Alle kører – på nær én Far Jesper fik tidligt øje for folke-

race: ”Jeg var tilskuer i Nysumbanens barndom – som mellemstor knægt, da Konge-brødrene Karl Åge og Søren huserede på motorbanen. Jeg kom aldrig selv i gang med at køre motorløb, selv om vi har haft løbende tilknytning til folkeracemiljøet. Saab-specialisterne Anders Salomonsen og Torben Dejligbjerg lokkede dog Kristine og mig til at starte op med en Saab-delebil i 2011.” ”En af fordelene ved den svenske raket er, at der sjældent falder auktionsbud på den!” fortsætter Kristine. ”Jeg havde dog lidt svært ved at tumle den, hvorfor jeg året

Den flerårige populus tempo-plante gror seks steder i Jylland samt på en enkelt lokalitet på Sjælland. Inden for en overskuelig tidshorisont får den forhåbentlig også fodfæste på Bornholm.

efter fik min egen Golf II’er. Så kunne jeg fokusere lidt mere på at køre de rigtige ideallinjer. Samtidig begyndte jeg også at snuse lidt til DM-serien i U16-klassen.” Siden hen har offroad-banesporten bidt sig heftigere og heftigere fast i Cilleborg Madsen’erne. Mor Tina har imidlertid puttet kræfterne i pitjobbene, herunder naturligvis bespisningen: ”Jeg har aldrig selv kørt, men har tænkt på, at det må være virkelig sjovt!” Til denne bemærkning nikker ægtemanden kraftigt: ”Jeg skruer efterhånden på tre folkeracebiler samt min egen Alfa Romeo 145ts

i rallycross. De to yngre søskende Lærke og Simon er blevet motiveret af Kristines flotte fremgang og entusiasme for folkerace og har derfor også fået blod på tanden til baneløb på løst underlag. Lærke fik sin debut i 2016, mens Simon har været rookie i 2018-sæsonen. De har selvfølgelig også været med på mange DM-ture og indsnuset konkurrence-atmosfæren, inden de aldersmæssigt fik mulighed for at få folkeracelicens.” Stordriftsfordele Kristine har prøvet at køre i fire klasser: ”Man får ikke opsnuset

alle cowboy-trickene på en enkelt sæson eller tre. Der dukker hele tiden nye facetter af folkerace op i næsten hver eneste løbsweekend. I U16 kom jeg for sent i gang, hvad angik DM-serien. Det blev til en enkelt sæson i U18, hvor jeg scorede en firer i DM-slutstillingen. Jeg kørte tre år i Ladies Cup, hvor slutresultatet blev bronze, guld og sølv. 2018 blev en meget lærerig sæson som eneste pige i DM-tabellen (syver) for folkeraceklassen, hvor jeg i år har haft nogle lærerige og hårde fights med knæjterne.” Det er nærmest fuldtids-meka-

niker-udfordringer for far Jesper: ”Trioen er flinke til at hjælpe til på værkstedet, når jeg skruer på de tre biler. Rent transportmæssigt har vi fået god hjælp af Smed-familien og Anders Salomonsen, som har haft plads til den tredje folkeracer på trailerne. Under løbene får jeg også hjælpende skruehænder fra klubkammeraterne fra Motorsport Nordjylland, når det brænder lidt på. Jeg har dog opnået stordriftsfordele ved, at alle tre nu kører i Opel...” Lillesøster Lærke har også vist en pænt stigende formkurve i folkerace og lærte meget af sin

nr. 5 - autosport

Aktiv me dl e m 1 a f f a mil ie n C il l e b org M adse n: 46- å rige Je spe r, har h af t f or t rav l t me d at sk ru e t il a t k øre D M - l øb e ne . Så de t e r bleve t t il nogl e ra l l yc rossl øb .

Akti v me dl e m 2 a f f a mil ie n Cille b org M adse n: snart 14- å rig e Simon, D M - f ire r i f olk e ra c e - u ng dom.

A kt iv m ed lem 3 af f amilien Cilleborg Madsen : 16- årige Lærk e , DM -t r eer i folkerace- un gdom.

første fulde DM-sæson sidste år: ”Det har også været en fed sæson i 2018, hvor jeg fightede nogle tætte dyster med vendelboerne Simon Ditlev Pedersen og Mikkel Brix Kristensen. Intet var afgjort før DM-finalen i ungdomsklassen, hvor jeg sammenlagt snuppede bronzemedaljen.” Diplomatisk indgangsvinkel Rookien Simon har fightet helhjertet med Lærke om podieplaceringerne i ungdomsklassen i år: ”I mit debutløb fik jeg lært meget omkring de fysiske loves indvirken på en folkeracer, idet

autosport - nr. 5

jeg foretog et ret vildt styrt. Efterfølgende har det været sjovt at konkurrere mod og med sin storesøster om placeringerne. Hun trak det længste strå i DM-finalen på hjemmebane, bl.a. fordi jeg scorede et medlemskab af tagforeningen i andet kvalifikationsheat. Jeg er dog godt tilfreds med den samlede fjerdeplads.” En afsluttende bemærkning fra chefmekaniker Jesper: ”Vi puster ud efter en hektisk 2018-sæson, men planerne for næste år er naturligvis fortsættelse af ungernes deltagelse i DM for folkerace. I år har der desværre

A k t iv me dl e m 4 af f a mil ie n C il l e b org M adse n: 22- å rige K rist ine , D M - syv e r i f ol k e ra c e - D M .

været en masse fnidder i folkerace, men forhåbentlig har alle med et bankende folkeracehjerte – kørere, klubber og banesportsudvalg – lært af dette skæbneår i dansk folkerace. I vores team har vi naturligt haft nogle holdninger til

sagernes gang, men har samtidig valgt en diplomatisk indgangsvinkel. Vi sætter en stor ære i at kunne snakke og kommunikere med alle inden for offroad-banesporten.”

R e n é H ov gaar d m ed s ønnen Frederik på et af de man ge h op, s o m g e n nem d en s enes t e t id er blevet bygget til Vejle Min i R a c e s ny e b anes at s ning.

Et område Fem baner Vejle Mini Race har udbygget sit samarbejde med indehaverne af byens køretekniske anlæg – et samarbejde, der med tiden skal resultere i en PALET af udbud indenfor MRC-sporten.

M orten A lstrup.

Morten Alstrup.

ikkerhed betyder meget. Ikke bare i bilsporten, men også på landets køretekniske anlæg. Og det var faktisk derfor, at Vejle Mini Race pludselig ikke længere kunne anvende sin hidtidige udendørsbane. For den lå lige dér, hvor en bil i 1:1 ville havne, hvis det gik helt galt for køreskoleeleven på glatførebanen. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så i stedet for kunne være på et område med én bane nord for Vejle Køretekniske Anlæg, er man nu rykket til et areal syd for anlægget. Hvor der ikke bare er plads til – men også planer om – hele fem MRC-baner. ”Jeg holdt møde med bestyrelsen bag det køretekniske anlæg, og de var meget positive overfor vores planer,” fortæller René Hovgaard fra klubben. ”Vi arbejder på at få fem baner op at køre. Det er der ingen før, der har gjort.” Og filosofien bag er egentlig såre enkel.

@vejl eminirac e

”I klubben vil vi gerne bygge noget, så der kan komme mange mennesker, og der bliver masser af aktivitet. Hvis man bare har én bane til én disciplin, kommer der ikke så mange mennesker og aktive, som hvis man har fire-fem baner, for så får vi mange flere til at være i området.” Første bane er snart klar

Det er på et større areal syd for det køretekniske anlægs murstensbygninger – og dermed i ly for eventuelle løbske biler – at man nu skal til at boltre sig. Og arbejdet med den første bane – en offroad-bane – skrider godt frem. ”Offroadbanen ligner måske en onroadbane, men det er en offroadbane. Det er en bane, hvor vi har udlagt filttæpper, som vi har købt brugt fra et messecenter, men vi har ikke gjort noget for at plane underlaget ud. Det er ujævnt, og så kommer der flere hop på,” siger René Hovgaard.

De øvrige baner er et 140 kvadratmeter stort areal, som skal anvendes til MRC-drift, en såkaldt crawler-baner med vippebroer og andre udfordringer for deltagerne samt hele to asfaltbaner. ”Et asfaltfirma har givet os en god pris og kommunen har også givet os tilsagn,” siger klubformanden. Men hvorfor to asfaltbaner? ”Vi vil naturligvis have en asfaltbane til MRC-biler i de traditionelle størrelsesforhold, som man kører konkurrence med, men derudover vil vi på et 140 kvadratmeter stort areal anlægge en 1:18 bane. Den skal anlægges, for så kan man her køre med biler, som bare koster 595 kroner, og det er noget, alle kan overkomme.” Få flere aktive

At trække deltagere til MRCsporten ligger René Hovgaard meget på sinde. ”Vi ligger på et godt sted, for

alle byens 17- eller 18-årige kommer forbi, når de skal på køreteknisk anlæg i forbindelse med at tage kørekort. Det har allerede udløst fire nye medlemmer, hvoraf tre af dem slet ikke havde noget forudgående kendskab til sporten,” siger han og peger på en 420 kvadratmeter stor hal, som klubben også kan benytte. ”Vi startede med at få adgang til hallen, hvor vi har savet og skruet forhindringer sammen til offroadbanen, og så har vi fået lov til at indrette en førstesal, som bliver isoleret. Her kan deltagerne sidde og skrue på deres biler under løbene, men vi kan også bruge den, når der ikke er løb,” lyder det fra René Hovgaard. ”Når der ikke er løb på programmet, giver det os mulighed for at holde skrueaftner, eller vi kan samles og se Formel 1 på en storskærm.” ”Det vil helt klart være faciliteter, som gør, at vi måske også kan vi få kommunens ungdomsklubber i gang.” nr. 5 - autosport

Et læreår som

Da han og teamet tilbage i 2012 startede i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, var Frederik Nymark eneste kører. Her seks år senere står han nu i spidsen som teamejer for Nymark Racing med fire Supertourisme-biler i aktion på en løbsweekend. Det har budt på helt nye udfordringer for den unge racerkører.

ymark Racing har været gennem en enorm udvikling de senere år fra et lille familieteam, hvor Frederik Nymark var eneste kører, mens hans forældre tog sig af det praktiske, til et professionelt team med 23-årige Frederik Nymark som ejer

autosport - nr. 5

og førstekører, og et setup med fire biler og omkring 35-40 personer, der er aktivt involverede på et eller andet niveau. Hovedpersonen selv indrømmer, at det har været en stor omvæltning. Nok større end han havde forudset.

”Der har godt nok været meget at se til og mange ting, som jeg ikke helt har tænkt over før, og alle mulige ekstra ting, som et stort team skal have. Så der har helt sikkert være meget, jeg skulle finde ud af.” Teamet har nu en hierarkisk

opbygning med Frederik Nymark som ejeren. Under ham finder vi teamchefen Michael Outzen, der er den reelle leder, når teamet er på banen. Han organiserer også det hele op til en løbsweekend. Chefmekanikerne Stig Skovbo Sørensen og Jesper Bayer Nielsen

teamejer

er ansvarlige for alt det tekniske og en gruppe på 15-18 mekanikere, der er tilknyttet de enkelte biler. Det er også ham, som mekanikerne kommer til, hvis der er problemer. I køkkenregionerne finder vi Tina Højgaard Dybdal, som står for al madlavning og har fingeren på pulsen med hensyn til VIP-gæsterne. Hun uddelegerer også de enkelte opgaver på disse områder til sit hold på omkring 20 mennesker, som til Night Race på Padborg Park servicerede tæt på 400 VIP-gæster. Uddelegering Uddelegering er blevet et nøgleord i teamet, men sådan var det ikke fra

sæsonstarten. ”Det har været en udviklingsfase, hvor jeg har skullet lære at give ansvar fra mig. Jeg er jo stadig ung og har meget det der med, at Det kan jeg sagtens klare selv,” indrømmer Frederik Nymark. ”Jeg mente, at nu hvor jeg havde kørt så meget og ligget i toppen hele tiden, så kunne jeg sagtens klare det hele selv. Det kan man bare ikke. Jeg måtte erkende, at jeg pludselig ikke var i den samme form og havde det samme overskud.” ”Det er også derfor, at min sæson i år har været så svær for mig. Jeg har påtaget mig alt for mange opgaver selv i stedet for at indse, at jeg har så mange mennesker

omkring mig, jeg kan uddelegere til. Det har jeg så fået gjort nu. For eksempel er jeg slet ikke med inde over bilerne længere. Det kører bare af sig selv, og det fungerer rigtig godt.” Den lange sommerferie i OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo blev også anvendt til at tænke over tingene og indføre en ny struktur i teamet. ”Jeg er for eksempel ikke så meget med i opstillingen som tidligere, hvor jeg altid var den første, der ankom til banen,” siger Frederik Nymark. ”Fremadrettet bliver det meget bedre. Vi finder hele tiden ud af, hvor der skal sættes ind.”

I b T r e bbie n .

I b T r e bbi e n .

@T e amNy markRacing

Forskellige roller 2018-sæsonen har i den grad været et læreår for Frederik Nymark, der som teenager havde tre succesfulde sæsoner i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen bag sig, inden han i 2015 skiftede til OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo. ”Jeg har erfaring som racerkører, men 2018 har været mit læreår som teamejer. Nu har vi fået det hele bygget op, så fundamentet er der, og så burde det fungere derfra, så jeg får mere ro og tid til mig selv,” siger han og indrømmer. ”Udviklingen har jo ikke påvirket mig særligt positivt som kører. Jeg har kun haft en enkelt pole position i år, og det er jeg slet ikke tilfreds nr. 5 - autosport

M e d f i r e b iler i felt et og et s tørre an tal m e k a n i k er e kan p it lane god t lign e en m yr e t u e .

med. Men det skal da nok komme tilbage.” ”Jeg var uheldig i Norge, hvor jeg ellers havde genfundet farten. Der var kommet ro på, inden vi skulle afsted, og så kunne jeg mærke, at jeg var der igen. Men lige så snart jeg har for meget uro omkring mig, for meget at se til og ikke føler mig klar, forsvinder lysten lidt til det, og så kan man ikke performe på samme måde.” Frederik Nymark peger også på, at konkurrencen i klassen er blevet hårdere med et tættere felt. ”Tag nu vores kører Kristian Thorsen. Han kørte 49,8 sek. (på Ring Djursland, red.). Det hurtigste han overhovedet har kørt. Men alligevel rakte det kun til en tiendeplads, hvor det sidste år ville have givet en femteplads. Så feltet er sindssygt hårdt i år. Der ingenting, der skiller. Det er også noget nyt,” siger teamejeren. En stor udfordring ”Når jeg samtidig ikke er så skarp, som jeg plejer at være, er det svært at nå de samme resultater, som tidligere.” ”Men jeg synes også, at det er sjovt at se mine kørere gøre det godt. Selvfølgelig er det sjovest at køre selv og vinde, men jeg synes samtidig, det er fedt at have så mange biler i teamet. Vores kørere er vidt forskellige. Det er spændende at følge deres udvikling med at blive bedre og hurtigere. At se hvordan teamet arbejder sammen.

autosport - nr. 5

I løbsweeken dern e, h vor Fr e de rik N ymark selv sidder bag ratt e t af e n af de f ire biler, h ar den tidl ige re k øre r Michael Outzen opgaven so m dag l ig leder. Her er h an i sn ak me d K rist ian Thorsen .

Det er jo også en slags sejr, når teamet gør det godt.” Hvad føler han selv har været de største udfordring i den første sæson som teamejer? ”Det har været at skulle samle sig selv op hele tiden, starte teamet op og organisere så mange ting inden sæsonstarten,” fortæller Frederik Nymark. ”Jeg plejer at lade op og fokusere på min kørsel den sidste uge op til et løb. Da vi kom til sæsonens første løb, var jeg i dårlig form og lysten til at køre var der ikke.” ”Vi har også haft mange skader i år. Det budget nærmer sig nok en million kroner. Det er voldsomt, selv om teamet har en god økonomi med gode sponsorer, som har bakket os op. Jeg glæder mig rigtig meget til næste sæson, hvor jeg skal bevise, at jeg både kan være en dygtig racerkører og teamejer på samme tid. Det er mit helt klare mit mål.”

Lasse Poulsen var en af de f ire f a st e kørere i N ymark Racin gs 2018- se t u p i OK Mobil 1 Dan ish Supertou risme Turbo.

D E YH

N Nu

r ø t por

2 .9 9 5 ,-

2 .7 9 9 ,-

Carbon hjelme f r a 6 .9 9 9 ,-

4 .4 4 9 ,-

9 2 9 ,-

Alle hjelme fås med intercom

K ø l i n g s s æ t 2 .6 9 5 ,-

S æ t p r i s 1 .4 9 5 ,-

5 4 9 ,Alle priser er inkl. moms

TILBUD -15%

H j e l m l å s K U N 1 0 0 ,-

9 9 9 ,2 .6 4 4 ,-

2 .3 1 2 ,- 1 5 % n u 4 .2 4 5 ,V æ g t k u n 6 ,8 k g

8 7 0 ,-

w w w. A R P d k . c o m N i ko l a s @ A R P d k . c o m +45 41314300

P eter Nyg aard .

Grand Pri x Photo.

@K e vinM a gnusse n

@K e vinM a gnuss e n

V e d de t rus s is ke Gr and P r ix i Sochi gav Kevin Magn ussen man ge autograf e r. D e n v ig t ig st e sat t e h a n dog inde n l øb e t på e n t oå rig k ont ra k t me d H aa s.

evin Magnussen fortsætter i Haas-teamet. Efter to heftige one-year-stands hos McLaren og Renault fandt han sidste år endelig ro og stabilitet hos Haas. I amerikanernes sikre havn er danskeren bare blevet bedre og bedre, og i år kæmper han om den uofficielle titel som B-verdensmester – syvendepladsen i VM-stillingen og dermed positionen som den bedste kører udenfor de tre tophold Mercedes, Ferrari og Red Bull. På den baggrund lå det lige til højrefoden at forlænge samarbejdet med Haas for endnu to sæsoner. ”Jeg er rigtig glad for at fortsætte med Haas,” siger Kevin Magnussen til Autosport. ”Det føltes naturligt at forlænge aftalen. Haas er et sindssygt godt sted at være, og vi har i år haft en rigtig god bil. Det er et team, der vokser voldsomt, og jeg glæder mig til at blive endnu bedre

autosport - nr. 5

og score endnu flere gode resultater.” I sin første Haas-sæson i 2016 sluttede danskeren på 14.-pladsen med 19 point, lige efter sin teamkammerat Romain Grosjean (der scorede 28). Med fire løb tilbage af 2018-sæsonen ligger danskeren på ottendepladsen med 53 point. ”Jeg har haft to gode år her, lært en masse og udviklet mig som racerkører – jeg føler, jeg har fundet min plads. Jeg ser frem til yderligere to år med Haas. Og måske endnu flere,” siger han. Dermed løfter Magnussen sløret for, at hans nye Haas-kontrakt indeholder en option for 2021. Og netop det år sker der store forandringer i Formel 1: Det tekniske reglement for både chassis og motor ryster posen og kan ændre det nuværende styrkeforhold mellem de ti teams. Og samtidig skal første trin af det planlagte budget-loft, der vil gøre feltet mere jævnbyrdigt, træde i kraft. Til den tid vil det lille,

effektive Haas-team stå i en endnu stærkere position end i dag, hvor man ofte er best-of-therest. Aftalen har været på plads længe ”Jeg kan godt lide toårs-kontrakter, for det giver god tid til at tænke over fremtiden. Der er ikke noget stress. I løbet af den første sæson kan man stille og roligt overveje, hvad der skal ske halvandet år fremme i tiden,” fortsætter Magnussen. Magnussens nye kontrakt blev offentliggjort i forbindelse med det russiske Grand Prix i Sochi i slutningen af september. ”Der har egentlig aldrig været tvivl om, at jeg skulle fortsætte, og det er et stykke tid siden, vi blev enige om, at det var den vej, vi ville gå. Men Formel 1-kontrakter er omfattende og indviklede, og vi er et lille team, der ikke har en

Derfor skrev Kevin under hos Haas ”Jeg er glad for toårs-kontrakter,” siger den danske Formel 1-stjerne, der har karrieren på plads frem til starten af det næste racerårti.

juridisk afdeling til at tage sig af papirarbejdet, mens vi andre er til race. Men så længe begge parter vidste, hvad vi ville, var der ikke noget tidspres,” fortæller Kevin Magnussen. I Rusland blev det også offentliggjort, at Romain Grosjean fortsætter som hans teamkammerat. ”Romain er en god og rigtig hurtig kører, og jeg føler, jeg har lært meget af ham. Og han har også lært noget af mig! Tilsammen er vi et stærkt team, og jeg er glad for, at vi fortsætter sammen. Kontinuitet er vigtigt – specielt for et team som vores,” siger Kevin Magnussen. Teamchef Günther Steiner tilføjer: ”Vi er stadig et nyt team, og vi har brug for erfarne kørere til at udvikle både vores bil og vores organisation. Romain og Kevin er to gode og erfarne kørere, og vi har forbedret vores resultater markant i år. Så det var oplagt at fortsætte

”Romain og Ke v in e r t o g ode og e rf arne k øre re , og de t v a r opl ag t a t f ort sæt t e me d de m b e gg e ,” siger Gün th er St e ine r.

med dem begge. De presser hele tiden hinanden til nye højder, og deres fælles feedback gør også teamet stærkere. Det er ingen tilfældighed, at vi i år – første gang vi har samme kørere to år i træk - har vores hidtil bedste sæson. Og vi satser på at blive endnu bedre i 2019.” Tror på podiet Den markante fremgang, der har præget Haasteamet i 2018, har skruet op for ambitionerne for den kommende sæson, der starter den 17. marts 2019 i Melbourne i Australien. ”Jeg håber meget, at vi kan fortsætte den gode udvikling fra denne sæson,” siger Kevin Magnus-

sen og spørger: ”Og hvorfor skulle vi ikke det?” ”Det er jo ikke fordi, vi bare har været heldige i år. Resultaterne er ægte. De har været fortjente. Og det er jo heller ikke fordi, det har været en perfekt sæson i år. Der har været en række punkter, hvor vi sagtens kunne have gjort det bedre. Jeg tror, vi kan få endnu mere ud af det i 2019 – der er potentiale for mere, og derfor glæder jeg mig rigtig meget til de næste to år. Vi skal fortsætte med at udvikle os som team og blive endnu mere stabile. Og hvis alting i et løb pludselig passer sammen, tror jeg på, vi kan komme på podiet.”

nr. 5 - autosport

”Det er ikke sidste gang, vi gør det” Hjørring Automobilsports Klub valgte med kort varsel at kaste sig ud i en løbsform, man ikke havde nogen erfaring med. Det gav masser af udfordringer. Men også en oplevelse, som får klubmedlemmerne til at gøre det igen. M ort en A lstrup.

ormalt består sæsonprogrammet i Hjørring Automobilsports Klub af et åbent klubrally, et par lukkede klubrallyer og så den månedlige klubaften. Sådan så det også ud, da 2018 blev skudt i gang. Men hen over sommeren skete der pludselig ting og sager. ”Jeg har kørt klubrally og minirally for flere år siden, men så begyndte jeg for to år siden at køre historisk hillclimb med en gammel Escort,” fortæller Brian Rasmussen. ”Men når man bor i Hjørring,

autosport - nr. 5

Morten Alstrup.

er det lidt langt at køre til et løb, hvor der jo heller ikke er så mange kilometers race, og der var også flere i klubben, som havde snakket om det og gerne ville se, hvad hillclimb er.” ”For to måneder siden sagde vores nye formand Brian Andersen så til mig Du kan bare få de lodsejertilladelser, hvis du siger, at vi kan køre derude. Så skal vi nok lave løbet.” ”Vi er altid frisk på noget nyt, så jeg lovede Brian, at hvis han fik tilladelserne fra lodsejerne hjem, skulle jeg nok søge de sidste

tilladelser ved politiet og DASU. Og så gik vi i gang,” fortæller Brian Andersen. Som sagt så gjort. Første stop, som Brian Rasmussen gjorde, var på gårdspladsen hos Cliff Grønkjær Krogsgaard, der er indehaver af en firlænget gård klods op ad det senere startsted. ”Jeg kendte ikke Cliff. Du har sådan et godt sted, og der er en god vej herovre, som vi gerne vil bruge som startsted til hillclimb,” fortalte jeg. ”Og Cliff var med på ideen med det samme.”

”Så kørte jeg videre ud og besøgte alle lodsejerne hele vejen op mod toppen af bakken. De gav kaffe, de gav sodavand, og de syntes alle, at det var en vidunderlig idé.” Med en håndfuld lodsejertilladelser i hus lå bolden så hos Brian Rasmussen. ”Der var ikke de store udfordringer i det, for politiet har vi et rigtig godt forhold til,” siger Brian Andersen, som også skulle have søgt løbet hos DASU. Og at det hele var gået hurtigt, blev bl.a.

Cl a u s G e l e f f h a v de t a g e t t u re n f ra Nordsj æl l a nd t il Nordj yl l a nd f or at de l t ag e i de t f ørst e h il l c l imb me d H j ørring A u t omob il sport s K l u b som a rra ng ør.

understreget af, at arrangementet endnu ikke var kommet på den officielle kalender en måned inden dets afholdelse. Men man havde dog fået tid til at trykke løbesedler, som de bl.a. kunne sættes i forruderne på mange deltagernes biler ved Munkebjerg Hillclimb. Men hvor mange ville egentlig deltage i et løb, som lå i den ene ende af landet, og som ingen havde haft med i overvejelserne, da 2018-sæsonen skulle planlægges? ”Vores handicap var jo, at der weekenden efter var et mester-

skabstællende løb i Frijsenborg, og både jeg og en kører som Steen Laursen har gjort meget for at lokke dem til, men mange turde ikke deltage med deres gamle biler. Gik den i stykker hos os, kunne det jo være deres mesterskab, som røg, og det kan vi også godt forstå,” siger Brian Rasmussen. ”Da vi ikke turde satse på, at der var tilstrækkeligt med hillclimb-kørere, var vi nødt til at lægge nogle flere arrangementer ind i løbet,” fortsætter Brian Andersen. ”For at vi kunne få vores klubral-

lyfolk med, arrangerede vi også et klubrally light sammen med. Det var der lidt udfordringer i, og for at det så ikke skal være løgn, lavede vi også et kursus oveni det hele, for at få de helt nye med på banen. Det var tre arrangementer, som blev afviklet på samme dag…” Men det kneb lidt med tilmeldingerne. Et par dage inden arrangementet kunne kalenderdelen af dasu.dk blot fremvise 12 deltagere, hvilket fik Autosports redaktør til at sende en høflig forespørgsel om, hvorvidt det

var umagen værd at tage turen til området nord for Hjørring. ”HMS (som arrangerer de fleste hillclimbs i Danmark, red.) har sit eget tilmeldingssystem, som hillclimb-kørerne traditionelt bruger. Yokohama-mesterskabskørerne bruger knagen.dk, men vi er nogen, som godt ved, at det er på dasu. dk, at man tilmelder sig de fleste løb,” siger Brian Rasmussen. ”Så for at gøre det nemt, sagde jeg til dem Send jeres oplysninger til os, så melder vi jer til. Det gjorde vi så hen ad vejen.” nr. 5 - autosport

M e n e n minib us s ør ged e m an f or, at publikum blev f ragtet f ra starts t e de t t i l et god t , s ikker t og i kke min dst tørt tilskuersted midt på ba k k e n .

E t døg n inde n l øb e t sk u l l e sk yde s i ga ng st od C l if f G rønk j ær K rogs ga a rds g å rdspl ads u nde r v and. M e n h a n f ik pu mpe t de n f ri, så de n va r b ru g e l ig.

Slutfacit blev derfor en deltagerliste på 38 biler, hvilket skulle vise sig at være perfekt, da de alle kunne være på Cliff Grønkjær Krogsgaards gårdsplads. Åh, ja, gårdsplads. Efter 70 millimeter regn to dage før stod den under vand. ”Vejret dagene op til var de største udfordringer, for vi ville så gerne have alle bilerne samlet på gårdspladsen for at sikre det sociale. Men vi havde en utrolig flink lodsejer, som fik drænet gårdspladsen, så alle bilerne kunne komme ind. Men det var vores største udfordring,” fortæller Randi Rasmussen. Netop det at have alle deltagerne samlet ét sted, var noget man ikke tidligere havde oplevet i Hjørring Automobilsports Klub. ”Vi er jo vant til at arrangere klubrally, hvor vi har kørerne fordelt rundt på de forskellige prøver, og hvor vi havde en rute. Vi har aldrig haft et arrangement, hvor vi har haft dem samlet her på et sted.” Men trods regnen og de interimistiske forhold blev de initia-

ligger så langt væk fra de nærmest klubrallyprøver, man laver herhjemme på 1,5-1,7 kilometer. Her var vi oppe på 2,7 kilometer.” “Prøven sluttede i 74 meters højde - lige ved siden af områdets næsthøjeste punkt, Hellehøj. Det højeste punkt er over 80, men her går vejen bare lige op, og det er jo ikke sjovt.”

tivrige nordjyder kun mødt af store smil og strittende tommelfingre hos såvel tilskuere som publikum. ”Hjørring-folkene skal bare have topkarakter. Bare det, at de gider at tage initiativet og får løbet op at stå. Der var bare en god stemning, og det er helt suverænt,” lød det fra Claus Geleff, som havde taget turen fra nordsjællandske Humlebæk til nordjyske Hjørring for at fræse fem gange op ad bakken med det meget passende navn, Stejlbjergvej. ”Det skal blot tages som konstruktiv kritik, men ruten på bakken kunne godt have været lidt sværere og haft lidt flere udfordringer. Lidt flere sving og lidt flere stykker, hvor det går opad.” ”Hvis vi skal lave en gentagelse, kan det godt være, at det bliver et andet sted, men vi har i hvert fald lært os, at man nok skal lave ruten lidt mere spændende, med chikaner på en lidt anden måde, men der var ingen af os, der har prøvet at køre denne her prøve i fuld fart før,” siger Brian Rasmussen. ”Prøven

F ø r e r mø d et t og Rand i og B r ia n Rasmussen sig af . Og da det var overs t å e t , t o g B r ian kør ed r agt en på og deltog.

autosport - nr. 5

Glad debutant Mens Claus Geleff i sin røde og gule Fiat Abarth fra tresserne er en hyppig deltager i hjemlige historiske hillclimbs, var Kenneth Thomsen debutant. ”Jeg har kørt gokart i ti år og derefter ti år i klubrally, og så lokkede Brian Rasmussen mig til at deltage her. Ja, det var faktisk også ham, som for ti år siden lokkede mig at køre klubrally,” siger køreren i sin Opel Kadett GT/E i den klassiske gule og hvide bemaling. Den gik dog flere gange i begrænseren. ”Det går jo noget stærkere end det gør til klubrally, men jeg kan

godt lide det, men jeg tænker, at jeg har haft en lidt for lav gearing i. Bilen er lavet til klubrally, så jeg tænkte, at det måtte gå som det kunne gå. Men jeg tror, at jeg skal have lavet et ekstra bagtøj, så jeg har et til klubrally og et til hillclimb. For jeg tror, at jeg skal prøve det igen.” Det med at ville prøve igen var Kenneth Thomsen ikke ene om. ”Vi har haft glade deltagere, glade lodsejere og glade tilskuere, hvor vi med en shuttlebus transporterede dem ud til et sted midt på bakken, hvor de kunne kikke på,” siger Brian Rasmussen. ”Jeg tror ikke, at det er sidste gang, vi har gjort det,” lyder det fra Randi Rasmussen, da dagen er omme. ”Det tror jeg bestemt ikke. Det kan godt være, at vi først på dagen, hvor i formiddags havde rigeligt at se til, ville have sagt noget andet.”

K e nne t h T h omse n pl e j e r at b ru ge sin O pe l K ade t t G T /E t il k l u b ral l y . Me n d e t e r ik k e sidst e ga ng , a t h an st il l e r op t il e t h il l c l imb .

autosport - nr. 5

HAVES: Trackbite SØGES: Dragtrack I et land med et beskedent areal og en forholdsvis stor befolkningstæthed er egnede arealer til permanente motorsportsarealer pr. definition en mangelvare. I nogen discipliner er baner blevet lukket for at blive erstattet af andre. Men alle har været permanente. Og de fleste discipliner har haft asfalt eller jord under hjulene. Men sådan har det aldrig været i dragracingsporten.

et er snart 40 år siden, at den første dragracing-klub blev en del af den store DASU-familie. Men stadig er det endnu ikke lykkes at skabe nogle permanente faciliter for sportens rammer i Danmark. De civile og militære flyvepladser i eksempelvis Vandel, Lindtorp, Sindal og Thisted har gennem årene sørget for midlertidigt underlag til danske accelerationskonkurrencer. Den permanente bane med det rette underlag har man dog altid savnet. Men Dragracing Club Denmark håber på, at en sådan kan være på vej. ”Vi har ansøgt Thisted Kommune om at anlægge en bane parallelt med landingsbanen på Thisted Flyveplads,” fortæller formand Holger Dueholm. ”Vi har indsendt en projektbeskrivelse med tegninger om, hvordan vi kunne tænke os, at det hele kunne udformes. Planen er, at vores henvendelse bliver be-

Morten Alstrup.

handlet i kommunens Miljø- og Teknikudvalg den 15. november.” Men hvorfor en bane parallelt med landingsbanen, hvor klubben har afviklet sine aktiviteter i år? ”Det skal være en rigtig bane til dragracing,” slår Holger Dueholm fast. ”Og det skal være muligt for os at præparere den med trackbite, så den er optimal til dragracing. For det er landingsbanen ikke.” Mere sikkert

Trackbite er groft sagt det klister, som Holger Dueholm har i håndsprøjten til venstre. Men hvad er trackbite? ”Det er et godt spørgsmål. Det er jo hemmeligt. Leverandøren vil ikke fortælle mig det, for så blander jeg det jo bare selv i stedet for, at de sælger det til klubben fra USA for 11.500 kroner for en 200 liters tønde…” Men handler brugen af trackbite ikke bare om, at man

Hvis der er trackbite på asfalten, kan man køre med fuldt skrald på. Det er jo det, vi higer efter.”

“

M ort en Alstrup.

kommer endnu hurtigere fra juletræets grønne lys til fotocellerne ved mål? Ikke, hvis man spørger Gerner Petersen. ”Hvis banen ikke er præpareret, starter du typisk med hjulspin, og det gør det farligere for den type af bil, jeg kører i, hvis man ikke passer på,” lyder det fra fynboen, som kører i en sort Chevrolet Camaro ’69 i Extreme Street-klassen – en klasse, hvor man af sikkerhedsgrunde ikke må komme under 5,5 og 8,5 sekunder på henholdsvis 201 og 402 meter. ”Vi kører jo med specielle slicks, hvor gummiet i dækkene gør, at hvis der er trackbite på asfalten, bliver det bare klistret sammen, og så kan man køre med fuldt skrald på. Det er jo det, vi higer efter.” Gerner Petersen har erfaring i dragrace på baner, som enten er eller ikke er præparerede. Og udover at føle mere stabilitet i sin Extreme Street-racer, ser han også et synligt resultat, når målet er nået. ”Hvis jeg kører på en ikkepræpareret bane, er der for meget hjulspin, men på en præpareret bane som den i Malmö kan jeg køre for fuldt skrald, sådan som det jo egentlig er meningen, at man gerne vil,” siger han. ”På en 402 meters bane er forskellen vel godt et sekund mellem de to typer underlag.” Asfalt eller beton?

Trackbitens egenskaber gør selvsagt, at den er umulig at kom-

binere på et underlag, som både skal anvendes til motorsport og flyvning. Men det er ikke kun derfor, at Dragracing Club Denmark arbejder hårdt på at sikre midlerne til at skabe Danmarks første permanente bane. ”Som udgangspunkt vil vi gerne have et stykke asfalt, der 16 meter bredt og 650 meter langt. 200 meter, hvor bilerne accelerer, og 450 meter, hvor de bremser,” siger Holger Dueholm. ”Men vi vil gerne bygge en bane, hvor vi har betonautoværn i begge sider hele vejen ned ad banen. Kommer nogen på afveje, bliver de holdt på banen. Det værste, der kan ske i dragracing, er jo, at en kører kommer ud i græsset og ruller. Så lang tid, at man skøjter langs autoværnet, sker der sjældent meget.” Og når nu Gerner Petersen har slicks på sin ET-racer, som er specielt modtagelige for trackbiten, er der så specielle krav til underlaget, der køres på? ”Asfalten skal helst være så lukket i overfladen som muligt, men hvis vi får accept til at arbejde videre med projektet, overvejer vi, om vi skal lave banen i beton,” siger Holger Dueholm. ”Asfalt er jo porøst. Trackbiten trækker ned i asfalten og ad åre opløser den simpelthen asfalten, men der er ikke nær så store problemer med beton. Det er specielt i startområdet og de første 30-40 meter på banen, hvor der slides meget på overfladen.”

nr. 5 - autosport

“

Op g av en som n yt medlem i DASU’s Teknik- og S i k k e r he ds udva l g har b l.a. ført Kristian Grue ud på landets asf alt ban e r .

autosport - nr. 5

“

Jeg har sagt ja til denne her opgave, fordi sikkerhed ligger i mit DNA.”

Han brænder for sikkerhed M orten A lstrup.

Hennin g Smed Madsen, Jokum Tord L ars e n , M ort e n A lstrup .

Har man i de seneste mange år været tilskuer til et større rallyarrangement, har man sikkert oplevet Kristian Grue bag rattet af en af de nul-biler, som gennemkører hastighedsprøverne og sikkerhedschecker dem, inden konkurrencen starter. Og netop sikkerhedsaspektet ligger HAM MEGET PÅ sinde i sin nye rolle i Teknik- og Sikkerhedsudvalget.

dover sine seks sportsudvalg har Dansk Automobil Sports Union også en række specialudvalg, der er udpeget af bestyrelsen med nogle konkrete og oftest tværfaglige opgaver. Et af disse udvalg er Teknik- og Sikkerhedsudvalget, som er et teknisk og sikkerhedsmæssigt kompetencecenter for alle DASU’s sportsgrene, og udvalget rådgiver i tekniske spørgsmål overfor såvel sportsudvalg som udøvere, ligesom man står for oversættelse og fortolkning af inter-

nationale tekniske reglementer. Teknik- og Sikkerhedsudvalget tæller syv medlemmer, og et af de nyeste medlemmer er Kristian Grue, som oprindeligt blev indstillet af Rallyudvalget. ”Det var et skulderklap om, at Det, du laver, er godt nok,” fortæller han. ”Jeg sagde ja til opfordringen, for nu kunne jeg gøre indflydelse dér, hvor mit hjerte brænder, nemlig sikkerhed i dansk rally. Men TSU er et tværgående udvalg, så jeg har brugt en del af sæsonen på at udvide min horisont, fordi der er andre discipliner end rally,

jeg har skullet sætte mig ind i.” Netop rallysporten har han altid brændt for, siden han efter skoletid havde et fritidsjob hos en autolakerer i Brørup. ”Der kom så en hr. Bent Andersen ind med en rally-BMW, som skulle males udenfor arbejdstid, fordi mester var sponsor for ham. Jeg fik lov til at slibe på rallybilen, og det gav blod på tanden. Min fatter, lillebror og jeg kørte rundt i landet for at følge Bent Andersen. Der var vi ude at se alle DMløbene,” husker Kristian Grue. Tilskuerinteressen blev i første

omgang ikke vekslet med en drøm om selv at blive rallykører, selv om han gik mekanikervejen. Han stod fortsat ude på prøverne og kikkede på, indtil han blev official og kimen til arbejdet på sikkerhedsområdet blev lagt. Det begyndte i det små som official på en rallyprøve og senere som prøvechef, men ellers har Kristian Grue i mange år siddet bag rattet af en af de tre såkaldte nul-biler, som kører igennem hastighedsprøverne og checker sikkerheden, inden rallybilerne bliver sluppet løs. nr. 5 - autosport

Ige nne m u t a l l ig e å r h ar K rist ia n G ru e s priv a t b il – m e d e n e k st ra a nt e nne og e t rot e re nde b l ink – væ re t e t f a st e l e me nt på mang e dansk e h ast igh e dsprø v e r, inde n ra l l yk øre rne b l iv e r sl u ppe t l øs.

Møder konflikter ”Man ser intet motorløb selv, og man møder ofte kun sure mennesker,” siger han. ”Man flytter nogle mennesker, som tænker Her står jeg godt, men som ikke gør det. Jeg flytter ikke dig for at være bussemand, men jeg flytter dig, så du ikke skal køres ned. Alle de mennesker, som får en fartbøde, synes jo også, at politimanden er en idiot.” ”Vi har hver vores syn på tingene. En fotograf tænker på lys og vinkler. En videofotograf tænker på, hvor længe man kan følge en bil. En løbsleder tænker på en tidsplan, som skal klappe. Deltageren tænker på sekunder, og jeg tænker på publikums sikkerhed som noget af det første. Det giver nogle gange nogle konflikter, når f.eks. fotografen har fundet den gode placering. I min verden kan vi ikke undvære hverken presse eller tilskuere. De er begge vigtige for vores sport, men det giver nogle udfordringer de mest farlige steder, for det er der, at der er flest folk.” At det kan få alvorlige konsekvenser, hvis det går galt i motorsporten, kan ikke bare Kristian Grue, men også hans bror Thomas

skrive under på. Under et minirally ved Gråsten i september 2012 forulykkede brødreparret og måtte med helikopter flyves til Odense Universitetshospital. ”Jeg husker det meste. Jeg havde måske to minutters blackout, fra vi ramte træet, til jeg vågnede op,” fortæller Kristian Grue. ”Jeg var vågen ved frigørelsen og havde smerter i ryggen. Jeg husker synet af Thomas arm, der var brækket og hans højre ben, som var knust. De billeder vil jeg aldrig glemme, men det gav mig styrken til at leve videre.” Givende og udfordrende opgaver Ulykken kostede broderen bl.a. et ben, som måtte amputeres, men Kristian Grue selv mistede fire tæer, brækkede en ankel, knuste begge knæ og endte med at få en kunstig ryghvirvel. Alligevel strejfede det ham aldrig at stoppe med sporten. ”Noget af det første, jeg tænkte var, Hvad kan jeg nu indenfor sporten? Jeg var instinktivt klar over, at en kørerkarriere var slut. Vi var selvbetalte, og bilen blev ikke

til bil igen. At Thomas og jeg har kunnet komme til at gå igen, har været en gulerod. Det var ikke for sjov, at jeg, inden jeg blev løftet ind i helikopteren, fik en official til at hente min pung, for jeg skulle altså have mit kørekort med. Det skulle jeg ikke undvære tirsdag, hvor jeg skulle på arbejde igen som chauffør. Jeg havde nok på det tidspunkt regnet ud, at mandag ville blive en sygedag…” Allerede inden rallyulykken havde Kristian Grue fungeret som enten sikkerhedschef eller nul-kører ved DM-rallyer, og han savner ikke det at sidde inde i en rallybil. Han havde dog et par ture i et højresæde, men det var blot for at mærke, om han var bange. Hvad han ikke var. ”Mit nuværende arbejde udenfor rallybilerne er lige så interessant og givende, lærerigt og udfordrende. Jeg har ikke behov for at supplere det med det køremæssige. Man kan ikke sige, at jeg har været en erfaren kører, for det har karrieren været for kort til, men jeg vil stadig sige, at jeg har masser af erfaring,” siger Kristian Grue. Udpegelsen til TSU-medlem har ført ham ud til andre discipliner, hvor han nu er ved at arbejde sig ind under huden på disse sportsgrene. ”Jeg har været ude til asfaltbaneløb og kartløb, og så har jeg haft officielt ærinde til et Yokohama-rallysprint. Det at se andre sportsgrene er en øjenåbner for, hvad og hvordan man kan omgå reglerne,” siger han. ”En stor del af sporten er jo, at der kan snydes. Hvis ikke det var tilfældet, havde vi ikke vores tykke reglementer. Folks fantasi er bredspektret. Jeg fik en

K rist ia n G ru e e r e n nysge rrig mand. H e r e r de t C a de t t Ju nior- k øre re n M a rk u s T of t h øj M adse ns sik k e rh e dsk rav , h a n inspire re r u nde r e t k art ingl øb .

autosport - nr. 5

virkelig positiv oplevelse, da en mekaniker fra et af de anerkendte teams i kartingsporten sagde til teknisk kontrol, Det, I gør, er spild af tid. I skal checke dér, dér og dér, for det er der, vi kan snyde. Det fortæller også lidt om, at der bliver snydt, og vi selvfølgelig skal kontrollere.” Bedre kommunikation Som navnet antyder, omfatter Teknik- og Sikkerhedsudvalgets arbejde to hovedområder, og Kristian Grue lægger ikke skjul på, at sikkerhed er hans førsteprioritet. ”Tekniske ting holder jeg mig lidt fra, for det er min klare opfattelse, at vi i udvalget har nogle medlemmer, som har bedre styr på teknikken end jeg, selv om jeg er uddannet mekaniker,” siger han. Beder man ham om at pege på sine tre mærkesager i sit udvalgsarbejde, nævner han ikke overraskende publikumssikkerhed og deltagersikkerhed som de to første. ”Det tredje er at skabe bedre kommunikationen internt i vores organisation,” siger Kristian Krue. ”Om det er ved et klubrally eller et DM-rally, så kan man forbedre tingene, hvis man bruger hinanden mere. DASU er vores moderskib, og nogle gange føler jeg, at der kommer for få tråde ud fra moderskibet, ligesom man i klubberne og løbslederne ikke bruger de muligheder, som findes i vores organisation. Det er det, jeg taler for ved møder. Jeg slår et slag for kommunikation mellem deltagere, løbsledere og DASU.” Og så tilbage til hans hjertebarn, sikkerheden. ”Det er derfor, at jeg har sagt ja til denne her opgave, fordi sikkerhed ligger i mit DNA,” siger Kristian Grue. ”Jeg synes generelt ikke, at jeg oplever deltagere, som slækker på sikkerheden. Det er måske en ud af tyve, som gør det, f.eks. når en deltager begår en tanketorsk og vælger at køre med arbejdshandsker til et sprint. At møde de andre sportsgrene har været en øjenåbner at se den anden måde, man har sammenhold på andre steder. Man hjælper hinanden på tværs i motorsporten – det gør man ikke i fodbold eller håndbold – men det er også det, der gør, at motorsport er en så behagelig sportsgren, fordi man ikke råber og skriger ad hinanden.” Og Kristian Grues sikkerhedsarbejde begrænser sig ikke kun til indsatsen i DASU-regi. ”Jeg er med i Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsudvalg, hvor jeg har handicaprådets plads. Det er den samme historie igen. Det er mit menneskesyn. Det er vigtigt, at de svage bliver hørt. Der bruger jeg min anden fritid.”

Å g e K eseler K irk eterp.

Henrik Jørgens en, Åge Kes e l e r K irk e t e rp.

Kan GPS bruges i bilorientering? Ved Sydsjællands Automobil Klubs DM-finale – Operation Nordfalster – blev der afviklet et testløb, hvor hovedværktøjet for stifinderne var deres mobiltelefoner.

bilorientering har udøverne altid været på forkant med den tekniske udvikling. Det har specielt været tilfældet omkring fabrikationen af rutebøger samt computerprogrammer til resultatberegning og korttegning. Et grundlæggende DNA i bilorientering har altid været de fysiske rutekontroller, som ude

autosport - nr. 5

på løbsruten giver mandskaberne kvittering på, at de stadigvæk er på rette vej. Efter en intens fight med udsætning af rutekontroller i en frosthård forårsjord funderede rutelægger-ildsjælen Henrik Jørgensen fra Viking Auto Sport i nogle ledige minutter på, om GPS-teknikken kunne anvendes i

sporten. ”Det burde være muligt at anvende GPS til kontrollen af, hvorvidt deltagerne har kørt rigtigt – eller forkert,” siger han. ”Der er imidlertid mange forskellige GPS-modeller og -fabrikater på markedet, og hvordan får man dem til at spille sammen? Den gordiske knude blev først hugget midt over, da jeg sammen med Poul-Erik

Nielsen udtænkte muligheden for en app til smartphones og tablets, som udnytter mobiltelefonens indbyggede GPS-antenne, som efterhånden er standardudstyr.” I stedet for rutekontrollerne skulle deltagerne trykke på appen, når de regnede med at være i det korrekte slutpunkt. GPS-konceptet blev testet af DM-startfeltet, som

H vad er G PS ? Global Positioning System (GPS) er baseret på tidssignaler udsendt fra omkring 30 satellitter. For at bestemme sin position skal der være direkte sigt fra GPS-modtageren til mindst fire satellitter på samme tid. På åbent land vil man derfor altid få nøjagtige resultater, men positionsberegningen bliver derimod udfordret tæt på huse samt i skove. I nogle GPS-modtagere kan man løbende se, fra hvilke satellitter positionen bliver beregnet. Ved kørsel i byer vil man derfor opleve, at beregningsmodulet er pænt på overarbejde med at finde de optimale satellitter, når signalerne hele tiden bliver slået fra og til. Med 24 GPS-satellitter til rådighed vil en GPS-modtager – med fri horisont – kunne se omkring ti GPS-satellitter på samme tid (sorte/grå). GPS-tidssignalerne bliver ustabile ved langvarig passage af atmosfæren. Derfor tilstræbes der anvendelse af GPS-satellitterne, som befinder sig over 15 grader horisontalt. I den viste GPS-figur er der syv gode satellitter (sorte).

Tra ck i n g i b i l o r i e n t e rin g ? Grundideen i bilorientering er, at deltagerne skal gennemkøre de vejstykker, som rutelæggeren har sammenføjet ruten over. Derfor kunne det være nærliggende at anvende GPS-tracking til kontrol af, hvorvidt mandskaberne har kørt rigtigt. Matchningen kunne således ske ved at lægge mandskabets tracking-spor oven på rutelæggerens master-track. Der er dog to store fejlkilder i dette. For det første cirkler satellitterne hele tiden rundt om jorden, hvorfor trackninger af den samme rute – på to forskellige dage – ikke er identiske. Endnu mere problematisk er det, at botanikture også bliver tracket. Et mandskab kan derfor redde en fejlkørsel ved bagefter at køre den rette vej. Den indvundne tracking-tidsgevinst vil drukne i manuel fortolkningstid samt diskussioner mellem rutelægger og mandskabet.

senere samme dag deltog i DM-finalen 2018, Operation Nordfalster hos Sydsjællands Automobil Klub. Et frisk pust ”Vi havde lavet både en let og en svær rute, således at vi fik feedback fra klasserne ud fra deres erfaringsgrundlag udi bilorientering. Umiddelbart er det ikke muligt at anvende alle discipliner i det nuværende reglement. Men GPS-bilorientering åbner samtidig for anvendelse af nogle vejmuligheder, hvor de normale rutekontroller bliver fjernet af pilfingrede ungersvende,” fortæller Henrik Jørgensen. Som kortlæser for chauffør Lars Palle prøvede Poul Bo Madsen kræfter med den svære rute:

”Det er et friskt pust til bilorientering. Man har helt de samme udfordringer med at overføre kortudsnittene i rutebogen til terrænet. Men GPS’en bevirker samtidig, at man som kortlæser skal tage beslutningen om korrekt vejvalg på andre tidspunkter end på en normal rute. Det giver en lidt anderledes rytme i vejfindingen, for man skal jo holde i selve punktet i terrænet for at få korrekt notering. Med rutekontroller kan man tage beslutningen på et vilkårligt tidspunkt eller sted inden næste tidskontrol, og ofte uden at man skal køre tilbage til udgangspunktet. I prøveløbet var vi lidt slemme til at beslutte os for hurtigt og trykke på appen. Dette gav enkelte stressfejlplaceringer af GPS-punkterne.”

Bilor ie n te r in g m e d GP S Mandskabet starter i vej-T’et øst for jernbanen (grøn prik). Rutelæggerens finte er nu, at deltagerne stopper ved enden af kirkegårdsdiget (rød prik) og aktiverer positionen i appen. Derimod skal mandskabet køre videre over vejkrydset og hen til hjørnet af haveafgrænsningen til højre (blå prik).

Henrik Jørgensen supplerer: ”I appen havde vi desuden vist et baggrundskort, så deltagerne fik en ide om, hvorvidt GPS’en havde fanget det korrekte punkt. Nogle mandskaber fik ekstra fejlpositioneringer ved ikke at være omhyggelige.” For stort spring Anders Hedelund Nielsen var kortlæser og app-operatør på den lette rute sammen med Hans-Jørgen Nielsen. ”Sædvanen tro havde Henrik og Poul-Erik sammenstrikket en afvekslende tur rundt på det nordlige Falster. Dog synes jeg, at der er et for stort spring – på nuværende tidspunkt – fra GPS-bilorientering til den opbygning af ruten, hvor vi skal finde rundt på nogle vej-eldo-

radoer,” siger han. ”Jeg havde også lidt forventet en rute mixet med almindelige rutekontroller, men det er jo en mulighed fremadrettet.” Generelt var deltagerne positivt stemt over for GPS-initiativet, som derfor kan blive en ny disciplin inden for bilorientering. Henrik Jørgensen runder af: ”Jeg har et stille håb om, at man med GPS-bilorientering kan motivere rutelæggerne til at lave flere hverdagsaften-løb. Man slipper således for at bruge fridagstid på skilteudsætning og -indhentning. Herudover kan klubberne have ruter liggende klargjort, som kan tilbydes nye interesserede til nem og hurtig afprøvning.”

nr. 5 - autosport

Datteren gav faderens comeback et kærligt skub M orten A lstrup.

Morten Alstrup.

et er typisk forældrene, som tager initiativet til, at det første par fodboldstøvler eller den første badmintonketsjer bliver købt til junior, men nogle gang er det afkommet, som er med til, at den ældre generation kommer i gang med sporten igen. Det gælder eksempelvis det far-og-datter-par, som ved Rally Midtjylland havde deres rallydebut i DM-regi. ”Det er mit første DM-rally,” siger 26-årige Mathilde Ladefoged, mens hendes 55-årige far Michael tilføjer: ”Jeg tror, at det var tilbage

autosport - nr. 5

i 2009, at jeg kørte lidt minirally, men ellers er dette her første gang.” Selv var Michael Ladefoged aktiv tilbage i firserne, hvor han dog sad i co-driver-sædet, men drømmen om at vende tilbage til sporten, lå hele tiden og ulmede under overfladen. ”Jeg gik og tænkte, at jeg skulle købe en klubrallybil og så selv køre, og så var Mathilde jo hurtig i replikken. Jeg kunne godt tænke mig at køre med, sagde hun, og så gik der ikke så mange dage, inden der var købt en bil,” fortæller Michael Ladefoged. ”Ja, jeg har altid interesseret mig for det, og jeg var vel 22 år, da vi kørte det første klubrally sammen,” supplerer datteren. ”Det var sjovt!”

Lang optakt At rallydebuten først fandt sted ved årets femte DM-afdeling, var i øvrigt ikke planen. ”Først på året fik jeg revet akillessenen over, så der blev ikke til nogen løb der,” siger Michael Ladefoged, som op til denne sæson udskiftede den Opel Corsa A, som datteren fik ham motiveret til at købe, med en Ford Fiesta ST180. ”Den er kørt fra værkstedet og så lige til syn, og så har vi lige kørt sprintet i Fårvang, inden vi stillede op i vores første DM-start. Men det tog sin tid at få bilen gjort klar, selv om det er et år siden, at den blev købt i Polen.” ”Jeg er ikke selv uddannet mekaniker. Jeg har bare interesse i det og har gået med meget af det

selv, men jeg har fået utrolig megen hjælp af Hans Erik Madsen. Mange af de ting, jeg har lavet, har været et skridt frem og to tilbage. Nogle gange har det taget en uge at lave en lille ting, som så viste sig skulle have været anderledes. Den store hurdle er turboladeren, som sidder meget, meget dumt placeret, når der skal restriktor i. Der er så nogle kontrollanter, som gerne vil kontrollere den hver gang, og det tager altså to timer at skille bilen ad. Nu godkendte de den så i dag, og så bliver der sat plomberingstråde i. Det havde jeg ellers fået at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Men ellers har jeg gået og hygget mig med det alt sammen, og Mathilde har hjulpet mig, når hun har været hjemme.” ”Min hjælp har nu mest været med underholdning og småting, for

“ God med et kort Et område, hvor hun ikke mangler evner, er at læse og forstå et kort. ”Mathilde har en egenskab, som ikke ret mange kvinder har, og det er, at hun kan finde vej,” siger hendes far. ”Når hun lige har scannet et kort, så sidder det altså fast. Det kan vel tælles på to fingre, de gange, hun har mistet noterne, også under klubrally. Jeg tror kun, at vi har måttet holde stille én gang for lige at samle den op igen. Ellers har den bare lige siddet i skabet.”

”Mathilde havde heller ikke haft kørekort ret længe, før hun kom og spurgte, om hun kunne låne sin Ford S-Max til Aarhus. Skal jeg ikke lige stille GPS’en? spurgte jeg. Jamen, jeg har da været der før, far, svarede hun.” Men selv om Mathilde Ladefoged da også har prøvet fart- og konkurrencesuset ved at køre gokart for sjov, er der ingen planer om, at hun skal overtage sin fars plads i den sorte Ford Fiesta. ”Det tænker jeg ikke bliver aktuelt. Jeg har det meget bedre ved siden af,” siger hun, men farmand indskyder: ”Jeg tror også, at jeg har det bedst med rattet. Ikke fordi jeg ikke tror fuldt ud på hende, for da Mathilde og jeg kørte alene til Italien for et par år siden, var det første gang, at jeg kunne sove i en bil som passagerer, mens Mathilde kørte i underkanten af 200 på motorvejen. Men der var jo en Audi RS6’er, hun skulle følge med…” Til gengæld var der nervøsitet forud for DM-debuten i det midtjyske.

“

jeg har altså ikke teknisk snilde,” siger datteren, der til daglig er sygeplejerske. ”Men jeg vil da gerne lære det, for jeg tænker da, at det er en fordel at vide, hvad der er lavet ved bilen, og hvad man skal holde øje med, hvis der sker noget ude på prøverne. Med tiden regner jeg da med, at jeg skal sættes mere ind i det.”

Mathilde kunne godt tænke sig at køre med, og så gik der ikke så mange dage, inden der var købt en bil.

D e r sk u l l e ik k e mang e ant ydninge r t il f ra da t t e re n M a t h il de , inde n Mi c ha e l L a de f oge d f or nogl e å r side n g ik u d og a nsk af f e de sig e n k l u b ra l l y bi l .

”Det var ligesom at skulle til eksamen,” indrømmer Mathilde Ladefoged blankt. ”Der var lidt kriller i maven. På en eller anden måde havde vi et ønske om Bare det snart er overstået, og det var så fuldstændig modsat

bagefter, hvor vi godt kunne tage en tur mere,” siger Michael Ladefoged. ”Det er jo skide sjovt. Det er fantastisk, at man kan have noget sammen som far og datter.” nr. 5 - autosport

M orten A lstrup.

autosport - nr. 5

Jokum Tord Larsen.

@Rasmus Sore nse n M otorsport

@r _ motorsport

Når pokalskabet bliver for lille og man skal i Ikea efter et større Efter ti år i dansk rallysport har Rasmus Sørensen haft sin bedste sæson i sporten. skiftet til en R2-bil og aftalen med at få Heidi Knudsen til at snakke løs i højresædet satte hans KARRIERE PÅ KURS mod toppen.

også kører for en del af husholdningsbudgettet, selv om jeg har god sponsoropbakning, skal man også være meget taktisk med hensyn til, hvilken type bil man vælger.” Citroën C2 R2’eren blev til denne sæson udskiftet med en Peugeot 208 R2, og bag rattet af den – og med Heidi Knudsen i højresædet – kunne de i årets næstsidste DM-afdeling kalde sig danske R2-mestre og stadig have en mulighed for at vinde Dansk Super Rally generelt.

DM-debut med, var således én, hans far Jens Åge Sørensen havde kørt med. Og som han fik lov til at køre med, hvis blot han holdt den ved lige. Men kort efter DM-debuten blev han tilbudt muligheden for at overtage netop en Citroën C2 R2, da modellen var det nyeste nye. ”Men desværre rullede den forrige chauffør i den, og så blev det ikke til noget,” siger Rasmus Sørensen, som i bagklogskabens lys gerne ville have haft muligheden.

Springet til R2-klassen har gjort, at koden blev knækket. Vi fandt ud af, at det var vejen frem.

“

Bedste sæson ”Det er absolut min bedste sæson. Jeg har ikke fortrudt at have Peter Egholm med i mine første år, men kemien mellem Heidi og jeg har bare været fantastisk. Da vi blev enige om at køre sammen, kom der lys i lygterne igen, for vi kæmpede virkelig om noget sammen. Hun har været stærkt medvirkende til, at det har været sjovt at køre.” Som mange andre i sporten er Rasmus Sørensen arveligt belastet. Den Opel Kadett GSi, han fik sin

“

rofæhøsten har i de seneste år været meget givtig for Rasmus Sørensen. Rigtig mange pokaler er det blevet til. ”Jeg er kommet den rigtige vej op mod toppen af stigen, og i takt med at man gør det, vinder man mere, og jo længere frem i feltet, man kommer, desto større bliver pokalerne,” fortæller han. ”Det er fantastisk at kikke tilbage på de seneste års resultater og mærke den succes, der har været. Også at nyde det, for det har bestemt ikke været nogen nem vej. Men når det har været så stor en passion, vil man gøre alt for det.” Det er snart ti år siden, det nu 31-årige medlem af Dansk Rally Club startede i sit første DM-rally, og der blev kørt mange hastighedsprøver og startet i et stort antal forskellige biler, inden han nåede den situation, hvor det hele gik op i en højere enhed, og han blev et fast medlem af gruppen af kørere, som kæmpede med om pokalerne. Og fik en med hjem. Hver gang. ”Forandringen skete, da jeg købte min forrige bil – en Citroën C2 R2 – af Michael Broberg,” fortæller Rasmus Sørensen. ”Springet til R2-klassen har gjort, at koden blev knækket. Vi fandt ud af, at det var vejen frem. C2’eren var aldrende, fordi det var en af de første R2’er, men når man som jeg

”Jeg kunne godt have tænkt mig at have kørt sådan én allerede dengang, for det havde været den rigtige vej.” ”En R2-bil giver den stabilitet, du har brug for som ung kører og som ungt talent. Du får et nemt feedback fra bilen. Det er nemt at finde ud af, hvad du skal gøre. Og har du brug for noget, går du ind på nettet, køber det og så har du stumperne to dage efter. Det er blevet holdbart og brugbart, og hvis du lærer, hvordan man skal

køre og betjene sådan en bil, har du et godt værktøj.” Fedeste rallybil Og man må sige, Rasmus Sørensen ved, hvad han taler om. Uden at vi her på redaktionen har en komplet statistik til rådighed, fortæller billedkavalkaden på næste side, at han har prøvet lidt af hvert. Og mere end de fleste i de seneste ti år af dansk rally. ”Kaj Petersen og hans datter Betina havde set mig i Kadetten og blev enige om, at jeg godt kunne køre bil. Du skal prøve noget andet, sagde Kaj, og så fik jeg lov til at prøve hans Golf til et rallysprint i Kongensbro. Hvis den brænder, skal du bare løbe, for du skal ikke komme til skade, sagde han. Men det gik nu fint, og så fik jeg lov til at køre det næste DM-rally i Juelsminde, og senere byttede Kaj bilen med en nyere, som jeg fortsatte i. Der er ingen tvivl om, at Golf IV’eren er den fedeste rallybil, jeg har kørt til dato.” ”Da Kaj kom ind i billedet, fik jeg virkelig en håndsrækning, hvor en person troede på, at man kunne komme langt, og Kaj ville gerne, at jeg skulle videre i noget med firhjulstræk, men det var svært,” fortæller Rasmus Sørensen, som havde nogle enkelte starter i en af Suzuki Motorsport Danmarks biler. nr. 5 - autosport

O pe l K a de t t GS i: ”M in far s b il med origin ale Opelde l e . De n er nok d en b il, jeg har f ølt mig mest h j e mm e i.”

V ol k sw ag e n G ol f I I I : ”E n rigt ig rac e rb il . M it f ørst e rigt ig e møde me d e n se k v e nt ie l g e ark asse . G ode k øre e g e nsk a b e r. ”

Inden Kjeld Seidler i nogle løb proppede ham ned i sin Peugeot 307CC. ”Jeg lånte bilen af ham og skulle blandt andet lave motoren.”

S u z u k i S wift S up er 1600: ”En lille vildbasse, som va r u t r o l ig let kør t af s in s t ør relse. Den var f aktisk ri g t i g h u r t ig.”

Pe u g e o t 307C C : ”Ut r olig s t or bil, men den h avde en f a n t a s t i s k b alance. En har m on isk køremaskin e.”

P e u g e o t 106 M axi: ”M in ab s ol utte yn dlin gsbil. H a vde j e g kunnet b ehold e d en og køre n oget an det ve d s i de n af, hav d e jeg gjor t det.”

autosport - nr. 5

Snusfornuft Men en snusfornuft og en filosofi hjemmefra om ikke at køre for lånte penge greb Rasmus Sørensen enhver chance for at starte i et rally. CV’et tæller således også en start i en orange Suzuki Swift, som sluttede efter mødet med en gylletank – ”Ja, det var godt nok en uheldig parkering,” siger han i dag – men de færreste ved, at han var en central del af et gruppe DK-projekt med en Opel Corsa. ”Min far havde jo kørt rally sammen med Per Johansen, og vi blev sammen med Jørgen Nielsen involveret i hans baneaktiviteter. Sammen stod vi for at holde DK Motorsports banebiler kørende, og så var det planen, at teamet skulle stille til start i rallysporten med en Opel Corsa med mig bag rattet. Desværre døde Per, og så blev det ikke til mere.” Mange gange har Rasmus Sørensen derfor været tilskuer til et DM-rally, men han har også rykket, når muligheden har budt sig. Det gjorde han således, da chancen for at erhverve en Peugeot 106 Maxi bød sig. ”Det blev til en rimelig hurtig handel,” husker han. ”Vi kæmpede med bilen, for der er udfordringer, når det er en 15 år gammel bil. Jeg endte med at sætte den til salg og forhandlede med en franskmand i 11 måneder, inden han sagde ja. Og så købte jeg Michael Brobergs C2 R2.”

Respekt i feltet ”Den havde jeg to gode sæsoner med, men jeg valgte at se mig om efter noget nyere. Jeg kikkede på dels en Opel Adam, dels en Peugeot 208. Men det blev 208 R2’eren, hvor Heidi og jeg fik mulighed for at tage det næste skridt uden at gå til ekstremer. R2 er en god klasse, for der er stor konkurrence, og du kan deltage med den i både ind- og udenlandske rallyer,” siger Rasmus Sørensen. ”Man har stort set de samme muligheder med en R2-bil i dag som man havde på Kit car-bilerne, så det gør, at man kommer rigtig langt.” Mange unge rallykørere ser sig selv som den kommende verdensstjerne og drømmer om en start i en R5- eller 4WD-bil, inden de måske er klar til det. Rasmus Sørensen har ikke været der, selv om han – for nogle år siden – deltog i Lausitz Rally i Hans-Ole Funchs Mitsubishi Lancer Evo VII. ”Det er stadig en stor, stor drøm for mig at starte i en R5-bil,” siger han. ”Jeg havde fået et tilbud på at leje en R5-bil til årets sidste DMløb, Rally Sønderjylland, for så kunne Heidi og jeg måske have udnyttet vores chance for at vinde Dansk Super Rally generelt. Vi fandt ikke budgettet til det, men bagefter hørte jeg, at Ib Kragh (den mesterskabsførende, red.) udtalte, at hvis jeg kom i en R5-bil, ville han have kørt for at få de DM-point, han skulle bruge, i stedet for at gå efter sejren.” ”Det synes jeg viser, at der er respekt om det, jeg har lavet i de seneste år.”

C it roë n C 2 R2: ”Nyt ænk ning me d st re j f af nog e t f ornu f t ig t . D e t e r e n nymode ns k it c a r. ”

Peter N y gaard.

Grand P ri x P hoto ,

@D anish F1G P

K e vin M agnus s en – her mellem Lars S e i e r C hr is t ens en og Helge San der – u n der en p r æs ent at ion a f det dan ske F o r mel 1-p r ojekt i juni giver udtryk f o r den følels e, s om d e fleste dan ske ra c e r fans har haft s id en slutn in gen a f s e p t em b er : ”Jeg er v ildt skuf f et!”

Drømmen slukket? Et dansk Formel 1 Grand Prix er stadig en mulighed, vurderer Autosports Formel 1-journalist.

eskeden kom som et lyn fra en klar himmel: Fredag den 21. september meddelte Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen, at han trak sin støtte til et dansk Formel 1 Grand Prix i Københavns gader tilbage. Socialdemokratiet havde ellers bakket op om planerne, og med Frank Jensen og co. i spidsen var der et lille flertal i Borgerrepræsentationen for at gå videre med projektet. Men så kom meldingen: ”Jeg indstiller nu, at det stopper. Det vil sige, at jeg overfor mine kollegaer i det lille flertal, jeg har, har tilkendegivet, at det er min indstilling. Det har de taget til efterretning,” lød det fra borgmesterkontoret. Få dage forinden havde kommunen ellers afsat et tocifret millionbeløb til støtte af mega-events i hovedstaden, og der er som be-

kendt ikke mange begivenheder, der er mere mega end et Formel 1-løb. ”Vi havde jo kort forinden afleveret den endelige ansøgning til kommunen og afventede behandlingen i Borgerrepræsentationen midt i oktober. Kommunens folk var allerede vendt tilbage med en række uddybende spørgsmål, som vi var klar til at svare på. Og så kom meldingen fra Frank Jensen…” siger initiativtager Helge Sander. Sur bagmand Lars Seier Christensen, der sammen med Helge Sander har brugt utallige timer og rigtig mange penge på at skabe et dansk Formel 1 Grand Prix, tilføjer: ”Jeg er ret sur over det her. Ikke over, at det er besluttet ikke at gennemføre Formel 1 i København – det vidste vi godt ville være en vanskelig ting at få igennem. Men jeg er sur over timingen. For den

beslutning, der er truffet her, er rent politisk og ikke baseret på en reel vurdering af det store arbejde, vi har udført for at belyse fordele og ulemper ved projektet.” Regeringen, der gennem hele forløbet har bakket op om projektet, kunne kun tage overborgmesterens udmelding til efterretning. ”Formel 1 er en af verdens største sportsbegivenheder, og det ville være spændende, men også en stor udfordring at afvikle i hjertet af København,” udtalte finansminister Kristian Jensen fra Venstre. Opgiver ikke Selvom det nu synes umuligt at gennemføre et løb i København allerede i 2020, vil Formel 1-organisationen stadig gerne til Danmark. Og Helge Sander er også indstillet på at arbejde videre: ”Vi kan ikke bare kaste det hele fra os. For mit eget vedkommende

har jeg brugt fire år på projektet, og i den sidste fase op til vi afleverede den endelige ansøgning, er der også brugt millioner af kroner. Der er skabt så mange gode relationer – til Formel 1-organisationen, til FIA, til arkitekt Hermann Tilke og hans folk og så videre – at jeg vil undersøge alle muligheder,” siger han. Den folkelige opbakning ser ud til at være til stede. Efter Frank Jensens udmelding tog det kun få dage at indsamle omkring 20.000 underskrifter til støtte for et dansk Formel 1 Grand Prix. Så der står projektet Danish F1 Grand Prix i dag: Det er ikke opgivet – men det er udskudt. Kevin Magnussen får de sidste ord. Han taler på vegne af hele motorsports-Danmark, når han om det aflyste 2020-Grand Prix siger: ”Jeg er vildt skuffet! Der er så mange, der havde glædet sig det løb!” nr. 5 - autosport

Foto: Morten Alstrup

27. oktober

Rally - Aabenraa - KDAK-F - Rally Sønderjylland - DM-løb

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

Oktober 27. oktober 2018

Pålidelighedsløb - Randers - RAS - LMO Erhvervsrevision-løbet - FDM-løb

27.-28. oktober 2018

Karting - Vojens Karting Center - VKK Karting - Rødby Karting Ring - RGKK - SM-løb

28. oktober 2018

Klubrally light - Svinninge - HAMO - Odsherred Bilcenter-løbet Klubrallykursus - Sakskøbing - NFMS

31. oktober 2018

Klubrallykursus - Roskilde - ASKH

10. november 2018

Orienteringsløb - Thorsø - BOAS TorpAndersen-løbet 2018 - DJF-løb Klubrally - Nordsjælland - VAS - Yokohama klubrallyfinale

17. november 2018

DASU - Middelfart - DASU - Repræsentantskabsmøde

25. november 2018

MRC-indendørs - Sted følger - DASU - DASU Vinter Cup 1

24.-25. NOVEMBER 2018

November 2. NOVEMBER 2018

Historisk - Vissenbjerg Storkro - HMS - Historisk præmiefest 2018

3. november 2018

Karting / offroad - Odense Gokart Hal - DASU Trænerkurser i karting og offroad.

December 16. december 2018

MRC-indendørs - Sted følger - DASU - DASU Vinter Cup 2

Orienteringsløb - Svebølle - HAMO Vestsjællandsløbet - SM-løb Klubrally - Hobro - MNJ - Herregårdsløbet Dragracing - Blommenslyst Kro - DCD - Danish Dragracing Award 2018

28. december 2018

4. november 2018

2019

Karting - GoKarting - BGK - GP 9 - Lukket løb Orienteringsløb - Allingåbro - RAS - CB Auto-løbet DJF-løb

Orienteringsløb - Randers - RAS - Nytårsløbet - DJF-løb Orienteringsløb - Vordingborg - SAK - Juleræset OSC-løb

10. februar 2019

MRC-indendørs - Sted følger - DASU - DASU Vinter Cup 3

Foto: Morten Alstrup

13.-14. april 2019

MRC-indendørs - Sted følger - DASU - DM-weekend DM-løb

Foto: Morten Alstrup

2. december 2018

Karting - GoKarting - BGK - GP10 - Lukket løb

MRC-offroad - Skovly Ridecenter - SOS - The West Coast Open

autosport - nr. 5

10. november 2018

Pålidelighedsløb - Bothel (D) - DHMC/ VFM - 14th Midnight Run

Yokohama Danmark A/S Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf: 36 45 00 46

www.yokohama.dk

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk

K3 Rib Protector

Track KG-3

895,-

335,-

Gamma KB-4

675,NYHED

Planet Race Taske

Godkendt

Brandhæmmende bildragt

R506

795,-

2395,-

Ildsluknings anlæg AFFF

RollCage

2595,-:00 - 16:30 fra 12 rdage 20:00 e hve 00 9. Al e 12: SKY RJ-7i fra 1/ rsdag kken ber To i butu ecem 7795,stider ber og D bning AIR Novem PRO RF-5W

Husk vi servicere Brandslukkere

Leverandør til Motorsporten siden 1967

CLUB X-1 850,-

Nye å

4295,-

Godkendt Sæde fra

1695,-

Alle Priser er Incl Moms