Autosport 6-2016 by Dansk Automobil Sports Union

N r. 6 - 2 0 1 6

DA NS K A U TO M O BIL S PO R TS U NIO N

Danske verdensmestre

Marco SĂ¸rensen og Nicki Thiim vandt GTE Pro-titlen for det danskejede Young Driver-team

Bliv forsikret hos GF DASU

* Tilvalgsdækningen “farlig sport” tegnes som tillæg til ulykkesforsikirngen.

og støt ungdomsarbejdet

En ulykkesforsikring hos GF DASU dækker dig under motorløb*, og samtidig går overskuddet til unionens ungdomsarbejde. Vil du også have et godt tilbud på en ulykkesforsikring? Eller et tilbud på alle dine andre forsikringer? Så ring til os på 70 20 05 47. GF DASU · Valdemarshaab 1, 1. tv. · 4600 Køge · www.gf-dasu.dk

LEDER

Et bedre og større DASU I sidste måned afholdt vi i DASU det årlige repræsentantskabsmøde. Forud var gået en række dialogmøder mellem bestyrelsen og medlemsklubberne, hvor klubberne fremsatte deres ønsker og behov – ønsker og behov, som siden blev udmøntet i de forslag og emner, der blev behandlet på repræsentantskabsmødet. Derfor blev det et møde med en meget positiv stemning, hvor der var enighed om tingene. Men vi skal videre i DASU. Sammen med FIA er Danmarks Idrætsforbund det anden organisation, vi i DASU arbejder tæt sammen med. DIF er unionens bindeled til den øvrige organiserede idræt herhjemme, og vi arbejder tæt sammen med DIF omkring udviklingen af vores egen organisation. For tiden arbejder vi konkret med udviklingen af tre strategispor, der når disse linjer læses netop har været behandlet i DIF-regi. Strategisporene er tre områder, vi har valgt at sætte fokus på for at skabe et bedre og større DASU. Det ene spor omhandler en modernisering af DASU og følger i tråd med de tanker og ideer, jeg har omtalt i en af mine tidligere ledere. Vi skal have saneret i vores alt for mange regler og procedurer, så de administrative opgaver bliver mindre, og så det bliver lettere at tilgå sporten, hvad enten man er aktiv udøver eller frivillig official, der arrangerer løbet. Det andet strategiske spor, vi har udpeget i bestyrelsen, er at sikre fastholdelsen af flere medlemmer i sporten. Hvert år kan vi se, at vores

medlemsklubber får en tilgang på 10-12 % nye medlemmer, men når året er omme, oplever vi, at vores samlede medlemstal i DASU kun stiger marginalt. Der er altså mange aktive og frivillige, som hvert år forsvinder fra vores sport, og her skal vi fremadrettet gøre en indsats for at få dem til at blive. Fra bestyrelsens side mener vi, at vi kan sikre en større fastholdelse af medlemmerne gennem en udvikling af vores kernetilbud ved eksempelvis at styrke kvaliteten af vores uddannelsespakke og ved at overføre nogle af de modeller og koncepter, som har givet positive resultater i én disciplin, til andre discipliner. Det tredje og sidste spor, som vi strategisk vil arbejde med, er at rekruttere flere medlemmer indenfor aldersgruppen 20-40 år, for netop her ser vi et kæmpe potentiale for nye medlemmer af vores klubber. Trackdays og streetrace kunne være discipliner, som i fremtiden kunne fylde mere i DASU-regi, ligesom der også ligger et potentiale i at få medlemssammensætningen til at nærme sig den generelle befolkningssammensætning. Såvel ikke-etniske danskere som kvinder fylder forholdsvis lidt i vores klubber, ligesom der også ligger et stort potentiale i at få gjort forældrene til vores yngste medlemmer aktive som frivillige. Og her kan både mor og far være med. Indtil nu har vi i bestyrelsen arbejdet meget i overskriftsform med disse tre strategispor, men nu skal vi i gang med at konkretisere dem i form af en række tiltag og projekter – tiltag og projekter, som vi bl.a. vil præsentere ved de kommende dialogmøder, hvor vi sammen med klubberne også vil diskutere den praktiske gennemførelse af dem.

Bent Mikkelsen, Formand for DASU

På forsiden:

Marco Sørensen og Nicki Thiim sikrede sig på Bahrain International Circuit ikke bare løbssejren men også mesterskabstitlen i FIA World Endurance GT Cup i deres Aston Martin. Foto: Drew Gibson.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer.

Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg: DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk.

Skribenter og fotografer Mikael Breiding (dragracing), mbmotor@mail.dk Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@vejen-net.dk

Kristian Jørgensen (offroad), kristianpj@mail.dk

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk.

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Tryk PE Offset A/S. www.peoffset.dk.

Keld Dohm (asfaltbane), dohmconsult@outlook.dk

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Michael Eisenberg (historisk), michael@intercom.dk

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-torsdag, kl. 10-14, fredag kl. 10-12. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk. Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Bent Mikkelsen.

nr. 6 - autosport

Foto: Morten Alstrup

rally

INDHOLD I farten Stort og småt omkring bilsporten

Højdepunkterne i årets DM-sæson 8-14

6-7

Pålidelighedsløb 16-17 Til start på den anden side af kloden Asfaltbane 20-22 Her er Kevin Magnussens nye team

Følg DASU på facebook.com/ danskautomobilsportsunion/

ØKONOMILØB 24-25 Økonomiløb med elbiler rummer mange udfordringer

instagram.com/dasu_dk/

Perspektiv 25 Hvad er signalementet på den nye formand? Insta

DASU 30 Skal vi have direkte eller indirekte valg? Historisk pålidelighedsløb Mester har ydet 35 års indsats for sporten

DASU 40-49 Mød seks kvinder, der elsker bilsporten DASU 50 Her kan du opleve bilsporten i den nærmeste fremtid autosport - nr. 6

Youtube.com

34-35

Asfaltbane 36-38 En gruppe frivillige skal sikre fair race

twitter.com/dasu_dk

#dkmotorsport Gør som mange andre bilsportsglade. Del din passion for bilsporten. Brug hashtagget #dkmotorsport, når du lægger dine bilsportsfotos på Instagram. Så kan andre finde det, og så kan dit foto måske også ende med at blive vist på disse sider.

26-29 Hvad kræver denne nye bilsportsdisciplin?

D rifting

Foto: Morten Alstrup

18-19

Døtrene fik ham tilbage i bilsporten

K arting Foto: Morten Alstrup

Erik Høyer fik glæde af ny ulykkesforsikring fra DASU

32-33

DASU Foto: Anni Hansen

Abonner på vores nyhedsbrev og få nyheder hver uge:

nr. 6 - autosport

Værdige danske rallymestre

K u n e n s l em gang influenz a f orhin drede Esben Hegelun d/ K a r s te n Is aksen i at g ør e r ent bord i 4WD- divisionen.

Autosports Allan Christiansen har fulgt kampen om årets Danmarksmesterskaber i rally. Stået i regn og sol på hastighedsprøverne og fået forklaringerne på servicepladserne. Her er hans tilbageblik på og vurdering af 2016-sæsonen. T e k s t o g f ot o: A llan C hristian sen

et lykkedes i år at afholde DM i rally over seks afdelinger, hvoraf tre var rigtige rallyer og tre var minirallyer. Det var svært at få klubberne til at afholde rigtige DM-rallyer i traditionel forstand, så tre minirallyer blev ophøjet til DM-status, men

uanset hvad, var kvaliteten prøvemæssigt i løbene dog høj, så sportsligt er titelvinderne i de respektive divisioner fuldgyldige og værdige danske mestre. Ser man på felterne, har de været hurtige og flotte, såvel kører- som bilmæssigt, så det

E n s æson ud en d en m ind s te f ejl på deres Renault Clio R3T udløste tr e m est er skab er for C ar sten Jensen /Michael Fasterholdt.

autosport - nr. 6

ser godt ud for dansk rallysport, både i bredden og toppen. I DIF-mesterskabet for firhjulstrækkerne kunne Esben Hegelund/Karsten Isaksen i Skoda Fabia R5 køre en sikker DMtitel hjem, selvom de måtte trække sig fra sidste løb grundet sygdom hos køreren. Her var de ellers på vej mod sjette DM-sejr på stribe, for de har været helt suveræne og har kørt så flot. Ib Kragh/Freddy Pedersen i Citroën DS3 R5 fandt farten, men for sent i sæsonen, men nok til at de nåede at køre sølvet hjem. I denne klasse kørte Michael Sørensen/Claus Amtrup i Skoda Fabia Super 2000 med i minirallyafdelingerne, og her viste de virkeligt niveau. Synd at dette mandskab ikke kørte hele DMsæsonen, for det havde pyntet. I DIF-mesterskabet for tunede biler over 1600 cm3 regerede Kenneth Madsen/Mette Felthaus i Suzuki Swift Maxi 2000. Alligevel løb Carsten Jensen/Michael

Fasterholdt i Renault Clio R3T med mesterskabet, og det grundet stabil, hurtigt og højt niveau i alle løb. Deres nye bil krævede kun olieskift i løbet af sæsonen, og så kørte de yderligere mesterskaber hjem i dels minirally-regi, dels i Yokohama-mesterskabet, så dette mandskab har kørt mange løb i 2016. Kenneth Madsen var dog klassens hurtige dreng, men

en fejl i ledningsnettet har drillet igennem sæsonen, og når man udgår i tre af seks løb, kan man ikke vinde et DM. Det bedste udstillingsvindue

Lillebror Jacob Madsen var bare en klasse over alle de andre i DIF-mesterskabet i divisionen op til 1600 cm3. Dansk rallysports wonderboy Jacob Madsen var helt suveræn i sin Opel Adam R2, hvor han sammen med kølige Line Lykke Jensen kørte DM’et hjem før tid. Dette mandskab har bare været et niveau over de andre i divisionen. De har kørt mange løb, haft det bedste materiel og været det bedste mandskab. Et hold, som i 2017 vil ud over landets grænser og prøve deres niveau af efter den hæsblæsende sæson, de har vist over for det danske rallypublikum. 1600 cm3-divisionen har præsenteret rallysporten på flotteste vis i 2016. Her er der talenter og rutinerede ræve samlet i hurtige biler, hvor både talenterne og de andre kan finde økonomien til at holde gaspedalen i bund igennem hele sæsonen. Rasmus Sørensen/Heidi Knudsen i Citroën C2R2 Max blev lige så suveræne toere. Her kunne det have været spændende, hvis Rasmus kunne finde samme økonomi som Jacob, men generelt set er denne division danske rallysports bedste udstillingsvindue! I DIF-mesterskabet for gruppe E kom, så og sejrede brødrene Simon og Sune Vallentin i Opels spritnye Corsa OPC, og det selvom de ikke kørte den første

Hans Erik Madsen/Erik Bo M a ds e n o ve r l e ve de de n n e s i tuati o n o g s i k r e de s i g de n hi s to r i s k e ti te l .

afdeling. Ydermere lejede de en Opel Adam R2 til den sidste afdeling, så deres DM blev vundet på kun fire afdelinger. Her er der også krummer, saft og kraft i talentet. En gryderet

Blandt KRB-mandskaberne kørte Rolf Hillers/Casper N. Andersen DASU-mesterskabet hjem i deres BMW 325i E30. Mandskabet har igennem årene hævet deres niveau markant, mens den historiske titel gik til Hans Erik Madsen/Erik Bo Madsen i den 35

år gamle Opel Ascona 2000. Den sidste DASU-titel i 4WD gik til Torben Sørensen/Henrik Petersen, der kørte et flot mesterskab hjem med deres røde Subaru Impreza. Dette hold har andet materiel i sigte til 2017 sæsonen. DM-sæsonens vindere har altså været værdige i hver deres gruppe. Nuvel, der har været overraskelser undervejs, men som skrevet i indledningen – alle mestre og dem som kørte de andre podiepladser hjem – har været sportsligt værdige. De tre rigtige DM-afdelinger

havde højt niveau, og især løbet på Lolland-Falster – Sydhavsrallyet – høstede mange positive anerkendelser fra deltagerne, og såvel løbet i Roskilde som det i Ans havde DM-kvalitet. Det er godt for dansk rallysport, for disse løb pynter i DM-serien. En DM-sæson med seks ægte DM-afdelinger står ikke til afholdelse pt. i dansk rallysport. En gryderet som i 2016-sæsonen er, hvad dansk rallysport kan opnå i øjeblikket, og det er skam ikke så ringe endda.

D e tr e ho l d M i c ha e l T e d M c B r i de /B r i tt M i k k e l s e n , S i m o n o g S u ne V a l l e nt i n o g Ja n Ja c o bs e n /A s g e r Kvi s t bak k e de o p o m O p e l s n y e A s tr a O P C- i ni t i a t i v o g bl e v al l e be l ø n n e t m e d D M - m e da l j e r i g r up p e E . nr. 6 - autosport

I FARTEN Dit sidste Autosport?

DASU

En af dansk motorsports virkelige ildsjæle, Kurt Heesch Christensen, er død efter sygdom, der kun kortvarigt tog ham væk fra det, han satte meget højt, motorsport. Kurt var sine venners ven, havde en kæmpe bekendtskabskreds og et stort varmt hjerte for alle omkring sig. Kurt var depotchef på Padborg Park, var med fra banens start og var den, som mest af alle skaffede officials til banen, da denne skulle i gang. Der var vel omkring 50 mennesker, som blev lokket med til det første officialkursus i Sønderborg, og mange af disse er blevet ved med at komme i Motor Sport Sønderjylland lige siden. Og

de vil alle savne ham på samme måde som kørerne, der alle har haft gavn af Kurt Christensens evne til at få det hele til at glide. Kurt Heesch Christensen var tidligere kendt som løbsleder i rally og orkestrerede for Motor Sport Sønderjylland de navnkundige Rally Nordborg, der af deltagerne blev rost som noget af det bedste, der blev kørt på de danske veje i de år. Kurt var måske ikke altid lige god ven med regler og bestemmelser, men deltagerne var ligeglade – det var sådan, de ville have et rally. Så der vil også være mange rallykørere, der i disse dage sender en venlig tanke til Kurt og hans efterladte. Holger Møller-Nielsen

Foto: Ib Trebbien.

Kurt Heesch Christensen 1967-2016

DASU

Du sidder med årets sidste udgave af Autosport i hænderne. Hvis det ikke skal være det sidste, du skal modtage, så skal du sørge for betale næste års kontingent til din stamklub. Medmindre du har separat abonnement på Autosport, er det nemlig dit medlemskab af en DASU-tilknyttet klub, som sørger for, at du også får bladet i din postkasse til næste år. Hvis du derfor også vil modtage næste nummer af Autosport, skal du sørge for få indbetalt næste års kontingent til din klub. Når klubben har registreret din indbetaling, registrerer klubben dig i DASU’s system, og så kommer dit navn og din adresse med på listen, der modtager næste nummer af bladet. Alstrup

En julegaveidé

B anesport

I sidste nummer af Autosport præsenterede vi en række julegaveideer til motorsportsfans. En uge efter, at bladet var nået frem til postkasserne, fik bladets redaktion selv post i en form af en ny julegaveidé. Det er Autosports Formel 1-journalist Peter Nygaard, som har begået et 300 siders værk om de danskere, som mod alle odds har gjort alt for at leve drømmen ud om at være med i bilsportens topklasse. Det er historierne om Tom Belsø, Jac Nellemann, Jan Magnussen, Nicolas Kiesa og Kevin Magnussen, der her bliver fortalt i en sveskenpå-disken-historie, hvor du eksempelvis slipper for at læse om Tom Belsøs mange år i Volvo på Roskilde Ring, men kommer direkte frem til årene, hvor han pludselig kom i spil til Formel 1-cirkusset. Alle de implicerede danskere er blevet interviewet foruden en række andre nøglepersoner, og sammen med en lang stribe fotos – hvor kun et fåtal er i sort/hvid – fortælles historien levende i fem kapitler om de fem danskere, der har haft chancen for at være med i det fornemme selskab. Og det gøres så levende, at man tror på en happy-ending på næste side, selv om man godt kender historien. Bogen kommer naturligvis ved afslutningen af Kevin Magnussens anden fulde Formel 1-sæson, og selv om den nu tidligere Renault-kører fylder mest på forsiden, er det ikke en hyldestbog til ham. Det er i stedet en bog, hvor nye Formel 1-fans kan få et indblik i den kamp, som hans fire forgængere i klassen har haft. Vejledende udsalgspris er 299,95 kr.

Alstrup

autosport - nr. 6

Fem danskere i Rotax’ verdensfinale

K arting

e nye licensregler udløste Rotax Grand Finalsdebuter på Sarnobanen for Marius Kristensen (billedet), som sluttede på en flot femteplads i Rotax Micro, mens Rasmus Vendelbo blev nummer 25 i Rotax Mini. Bedste dansker blev Christian Sørensen, som i Rotax DD2 sluttede på andenpladsen, mens de to andre danskere i finalerne blev Jan Andreasen (syver i DD2 Master) og Mathias Lund (nummer 22 i Rotax Junior). Kiilerich

Uheldigt VM

K arting

autosport - nr. 6

FOTO: rotax

M i karting endte med dansk skuffelse, da Christian Lundgaard i OK-finalen blev skubbet af banen efter at have indtaget andenpladsen for øjnene af teamejer og Formel 1-kører Daniel Ricciardo. ”Jeg fik dog vist ham mit talent ud fra det, vi havde at køre med,” siger den tidligere Europamester. I OK Junior-klassen røg Noah Watt ud efter uheld i de indledende heat, mens en 24. plads i den ene præfinale ikke var nok til, at Magnus Kriklywi kunne nå finalen. Alstrup

I FARTEN

De nye udvalg

Lars Stærkær blev med hhv. 1.407 og 1.206 stemmer valgt for en toårig periode, mens Mogens Andersen og Flemming Adrian med hhv. 1.032 og 858 stemmer blev valgt for en etårig periode. Peter Hansen blev genvalgt som formand. Rallyudvalget Alan Brøndum og Torben Petersen blev valgt ind som nye medlemmer ved siden af Søren Duun (genvalgt), Allan Dumstrei og Hans Erik Madsen. Sidstnævnte blev valgt som formand. Vejsportsudvalget Formand Ole Skov blev sammen med Verner Hald og Michael Andersen genvalgt. Bernd Thrysøe og Ulrik Hejl var ikke på valg. Dragracingudvalget Steen Andersen,

DASU

ed det årlige repræsentantskabsmøde blev der valgt medlemmer til de forskellige udvalg, og i såvel kartingsom banesportsudvalget var der kampvalg. De nye udvalg ser ud som følger. Banesportsudvalget Her vandt Helle Nielsen med 590 stemmer mod Jonas Waldgren Larsens 159 den ledige asfaltpost, hvor hun skal arbejde sammen med Per Leth og Kristian Pape Jørgensen. Offroad-delen består af Lars Lindgaard (genvalg), Hans Erik Sørensen og Michael Skaarup Nielsen, ligesom Nicolaj Fuhrmann blev genvalgt som fælles formand. Kartingudvalget Seks personer kæmpede om fire poster. Kenn Korsager og

Ulrik Eriksen og Lene Jensen blev genvalgt til udvalget, som også består af Stig Neergaard og Søren Madsen. Sidstnævnte blev genvalgt som formand. MRC-udvalget Søren Jeppesen blev som eneste kandidat genvalgt til udvalget, hvor der er en ledig plads. Nicolai Nielsen, Søren Andersen og Steen Jeffers er nu i gang med deres anden valgperiode. Sidstnævnte blev genvalgt som formand. Bestyrelsen Uffe Madsen og Henning Holst Jensen blev genvalgt. Øvrige medlemmer er Karsten Lemche, Hans Jørgensen, Hans Bruun, Harry Laursen og formand Bent Mikkelsen. Sidstnævnte meddelte, at han ikke genopstiller, når hans valgperiode udløber om et år. Læs i øvrigt artiklen på side 30, hvor den nuværende valgmetode er sat til debat. Alstrup

Niels Brøchner 1946-2016

BMW 2002ti, og et besøg ved Copenhagen Historic Grand Prix gav ham ideen til det, der må betegnes som hans livsværk – Classic Race Aarhus. Takket være sit store århusianske netværk, hvor han i en 13årig periode sad i byrådet, og sin evne til at begejstre og engagere folk omkring sig fik han i 2010 skabt et løb på en gadebane, hvis lige kun findes ganske få andre steder i Europa. Et løb, som i 2016 satte ny rekord med 40.000 tilskuere, hvoraf mange aldrig ville have oplevet et racerløb, hvis det ikke havde været for hans initiativ. Alstrup

DASU

2003 blev udnævnt til honorær tjekkisk konsul for Jylland og Fyn. Niels Brøchner kastede sig også ud i mediebranchen, hvor han stod i spidsen for den lokale tv-station Århus Kanalen, der havde et fast motorsportsprogram på sendefladen. For motorsporten var et af livets krydderier for ham. Interessen gik i arv til sønnen Allan, som han bakkede op i Formel Ford 2000-klassen, og deres team tog senere skridtet til Formel Renault-klassen, hvor man bl.a. støttede op om unge kørere som Jesper Wulff Laursen og Steffen Møller. Og så kom han selv bag rattet igen. Men nu i en historisk

FOTO: CLASSIC RACE AARHUS.

démanden og hovedarkitekten bag Danmarks største bilsportsevent er gået bort efter længere tids sygdom, et halvt år efter sin 70 års fødselsdag. For Niels Brøchner var biler den helt store drivkraft i livet. Dagen efter, at han havde modtaget sit svendebrev som automekaniker i barndomsbyen Vejle, startede han som selvstændig, og det blev ikke den eneste virksomhed, som den østjyske iværksætter stod bag. Gennem en lang årrække drev han en Skoda-forhandling i Århus, som i flere år var Danmarks største af sin slags. Herigennem skabte han kontakter med mærkets hjemland, der bl.a. førte til, at han i

Svogerslev Transporten Ove Sørensen

40 83 43 18 46 38 43 18 www.svogerslevtransporten.dk nr. 5 - autosport

I FARTEN

DASU

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

ed repræsentantskabsmødet blev en række hædersbevisninger uddelt. Modtagerne var stående fra venstre C. C. Hansen (ASKH), der modtog prisen som årets klub på basis af sin klubs medlemsfremgang, Hans Jørgen Andersen (AAS), som blev hædret med DASU’s hæderstegn i bronze for sine 43 år som kasserer i sin klub, Henriette Juel Bruhn (VAS), der modtog Schønwandts Mindepokal for at gøre en forskel i klubrally ved at afvikle løb og stå bag Metal Rally, Nicolai Nielsen (FOM), som blev kåret som årets dommer for i de seneste år som næsten ene mand at have båret dommer- og løbslederfunktionerne ved MRC-løbene, mens Christian Damgaard Jensen (DRDK) modtog Gøsta Bøies mindepokal for sit engagement i streetrace over hele landet. Siddende fra venstre ses FSAS’ formand Jonas Kristensen, som modtog DASU’s hæderstegn i bronze på vegne af sine to medlemmer Karina og Robert Jensen for deres aktive indsats i klubben, mens Karsten Ersted (MNJ) modtog samme hæder for sin indsats som official på de danske offroadbaner. Gert Nielsen breddeprisen blev ikke uddelt. Alstrup autosport - nr. 6

Hædersbevisninger

FOTO: nick gibsun.

Guld til dansk trio

A sfaltbane

N E T R A IF 2 timer og 50 minutter

DASU

å kort tid tog det at afvikle årets repræsentantskabsmøde, hvor Bent Mikkelsens formandsberetning blev godkendt uden bemærkninger, mens der kun var en enkelt kommentar til det budget, som Uffe Madsen fremlagde. En række ændringer af dels vedtægter, dels det fælles reglement 1 blev vedtaget. Reglerne for valg af suppleanter til udvalg blev præciseret, mens det tidligere koordinerings- og

ennem sidste halvdel af FIA World Endurance Championship har Marco Sørensen og Nicki Thiim dannet par i den grønne Aston Martin DBR9, som ejes af Jan Struve, og ved sæsonfinalen i Bahrain kunne de score sæsonens anden sejr i pro-klassen. Dermed tog makkerparret sejren i FIA’s World Endurance Cup for GT Pro-kørere, hvor Michael Christensen blev otter, mens den danskejede Aston Martin med startnummer 95 tog team-titlen. Også David Heinemeier-Hansson tog en klassesejr i Bahrain, og han sluttede sammenlagt på en andenpladsen blandt GT Am-kørere. Resultaterne betyder, at alle fem WEC-sæsoner har udløst danske top 3-resultater, efter sølv og guld til Tom Kristensen i LMP1 i 2012 og 2013, guld i GT Am for David Heinemeier-Hansson og Roland Poulsen i 2014 og bronze i GT Pro-klassen for Michael Christensen sidste år. Alstrup

disciplinærudvalg blev erstattet af et rent disciplinærudvalg, der samler alle disciplinærsager og sager med mulig skærpet straf. Ligeledes afløses det hidtidige teknik- og miljøudvalg af dels et teknik- og sikkerhedsudvalg, dels et miljøudvalg. Endelig blev vedtægternes bestemmelser omkring unionens tegningsret justeret. Et forslag skabte dog lidt debat. Efter ønske fra flere klubber fremsatte bestyrelsen et forslag

om, at prøvemedlemmer også kunne få udstedt officiallicenser. Karin Niebuhr fra MSS fandt, at dette var en udvanding af medlemskaber og ønskede forslaget sat til afstemning. Det blev vedtaget med 3.606 ja-stemmer mod 3.384 nej-stemmer. Greve RC Center, Hillerød R/C Racing og Næstved Model Racing Club blev genoptaget som klubber. Alstrup

O ffroad

Foto: Matt Bristow

Ny indstigningsklasse

017-sæsonen byder på en ny indstigningsklasse, hvor man kan begynde, når man er fyldt 14 år. Klassen har fået navnet 0-1200 cm3 og vil forhåbentligt lokke mange nye unge til, da man kan starte i så tidlig en alder. Reglementet skal gøre det muligt at komme billigt i gang, da man udover sikkerhedsmæssige ændringer faktisk ikke må ændre noget på bilen. Bilerne må maksimalt have 108 hk og skal følge den originale

COC-attest. Tuning er ikke tilladt, og bilen skal mindst veje 9 kg pr. hk. Medvirkende til at holde omkostningerne nede er et krav om at anvende Yokohama A048-dæk købt ved Rømer Motorsport med en begrænsning på otte dæk pr. sæson. Klassen vil følge det resterende rallycrossfelt rundt på banerne, men vil køre heat alene under hensyn til deltagernes alder og bilernes begrænsede effekt. Pape

Mange danskere på South Garda-banen

Kiilerich

autosport - nr. 6

Foto: Kiilerich

K arting

en international Rok-finale i Italien talte 11 danskere, og selv om ingen kom på podiet i finalen, var der flere flotte placeringer. Emil Tanggård måtte som ene dansker i Mini Rok udgå af finalen, mens Magnus Madsen gjorde fremskridt fra en 46. plads i tidtagningen til en flot syvendeplads i finalen i Rok Junior. Anders Gajczyk lå hele tiden mellem de ti bedste i Senior Rok og endte også sådan i finalen, og her nåede Rene Lohmann også i Senior Rok OMP Trophy. Toke Christensen kæmpede i Shifter Rok mod bl.a. en vis Rubens Barrichello, men mens brasilianeren blev otter, endte danskeren finalen som nummer 24. I Super Rok var der flest danske deltagere. Her blev Sebastian Hove bedste dansker som nummer 14, men Casper T. Hansen kom dog på podiet for sin pole position.

nr. 6 - autosport

Inge og Tr o e l s N i e l s e n p å s ta r tr a m p e n forud f or de t k i n e s i s k e l ø b fo r e l bi l e r .

Motorsport på kaotiske landeveje Troels og Inge Nielsen skiftede deres historiske pålidelighedsbil og de europæiske biveje ud med en elektrisk personbil i verdens fjerdestørste land.

idtjyderne Troels og Inge Nielsen blev i oktober angrebet af heftige trykskader på deres albuer. Undervejs i flyveren til den midtkinesiske provins Hunan kneb de sig utallige gange i armene for at være sikre på, at det, de i fem dage skal prøve kræfter med, var virkeligt: 1st Dongting Lake International E-Mobil Rally.

autosport - nr. 6

Det rutinerede konkurrence-par deltager normalt i oldtimer-pålidelighedsrally i ind- og udland med deres Opel Kadett C Coupé GT/E fra 1977. ”Vi kører mange oldtimerarrangementer i Tyskland,” oplyser Troels Nielsen. ”Samtidig har vi flere gange været officials i Nordeuropäische E-Mobil Rallye, men i år headhuntede

løbslederen os til selv at deltage i motorløbet. Dette foregik i en Renault Zoe, hvor vi var dygtige eller heldige nok til at vinde den udenlandske klasse. Alle klassevinderne fik tilbuddet om en gratis start med fri elbil i Kina.” Vel ankommet til Kina var det planen, at alle udenlandske deltagere først skulle bestå en teoriprøve, før de fik udstedt et

T e k st : Åge K e se l e r K i r ke t e r p . F ot o : Ral f Sc h m i d t , B e t t i n a B u c k. @t e a m ol d t i m e

midlertidig kinesisk kørekort. Troels fortsætter: ”Teoriprøven blev imidlertid sløjfet, da arrangørerne ikke havde fået fingre i en engelsksproget undervisnings-video. Med et splinternyt kørekort i baglommen fik vi nu udleveret vores konkurrencebil, en JAC iEV5, som er Kinas første fempersoners elbil.”

Makkerparret f ra DHMC blev udf ordret i deres første start på den anden side af jordkloden.

“

I Hanun-provinsen er befolkningstætheden 2½ gange højere end i Danmark, og er arealmæssigt fem gange større end Dannevang. De organisatoriske omgivelser var fuldt på højde med et WRC-rally. Arrangementet blev skudt i gang med en flot åbningsceremoni, hvor der var storslået optræden samt taler af bl.a. præsidenten for det kinesiske motorsportsforbund og den kinesiske sportsminister. Danskerne så med kriller i maven frem til at køre i den kaotiske kinesiske hverdagstrafik. Der køres nemlig over alt, hvor der er plads (minus fortovet!), også imod færdselsretningen, såfremt dette er nemmest. Trafikken afvikles efter skibsprincippet mindre viger for større, og brug frem for alt tudehornet! Om trafikkulturen i Kina konstaterer Troels Nielsen: ”Kineserne er eksperter i at køre tæt på den forankørende og dem til begge sider. Vi var derfor forbavset over, at forholdsvis få biler kørte rundt med buler og skrammer. En dansk trafikforsker ville hurtigt begå harakiri i dette trafik-scenarie.” For kortlæser Inge var løbet også en stor oplevelse: ”Førstedagens etape var på 129 km, og for hver 100 meter stod der en politibetjent i hver side af vejen. I alle vejkryds sørgede 10-15 betjente for, at tværgående trafik standses, og vi fik derfor en tun-

En halv jordomrejse og så udgå med et fladt dæk – det havde været yderst trælst.

nel gennem krydset. Kineserne blev efterhånden lidt mere trygge ved vores kørefærdigheder, og skruede derfor kraftigt ned for antallet af servicerende betjente på de efterfølgende dagsetaper.” Forsigtigt udlæg

Troels Nielsen havde ikke fået mulighed for at smugtræne i JAC iEV5’eren. ”Bilfabrikken oplyste rækkevidden til 200 km pr. opladning,” siger han. ”Jeg valgte derfor at kompensere for eventuel kinesisk over-optimisme ved at køre så glidende som muligt uden opbremsninger. Det vigtigste var jo at nå frem til etapemålstregerne.” Danskerne scorede et mellemstort problem inden konkurrencestart, idet venstre baghjul var ramt af en sivepunktering. Der fandtes ikke en instruktionsbog på engelsk, men Troels Nielsen konstaterede hurtigt, at reservehjulet var vægtmæssigt sparet væk: ”En CO2-patron var

“

Anderledes trafikkultur

eneste hjælp til punkteringen. Det tog således officials en halv dag at få sat et nyt dæk på fælgen. Heldigvis spottede vi fejlen inden start. En halv jordomrejse og så udgå med et fladt dæk – det havde været yderst trælst.” Inge havde skarppudset brillerne for at spotte løbsledelsens rutekontroller: ”Rutechefen havde øjensynligt aldrig selv deltaget i E-Mobil Rally. Flere af kontrollerne stod således i højre vejside på motorvejene. For at undgå kinesernes kængurukørsel og zigzag-trafik fik vi derfor ofte fire-fem rækkers biler/lastvogne mellem os og skiltene på f.eks. tresporede motorveje. Tre manglende kontroller på førstedagen blev belønnet med 13 strafsekunder.” På andendagen missede danskerne endnu tre kontroller, men fik så knækket koden til cowboytricket: ”Løbsledelsen havde langfingrede souvenir-jægere mistænkt for potentielt tyveri af

skiltene. En officialbil holdt derfor skarpt øje med, at rutekontrollerne forblev på deres plads. De sidste to løbsdage kørte vi derfor straffrit gennem ruten.” Dragedans og vimpelalleer

Løbsruten bestod også af kørsel på de små og mindre kinesiske veje. Inge husker tilbage: ”Flere landsbyer havde lavet vimpelalleer og velkomstkomiteer med forskellig underholdning som dragedans. Vi kørte langsomt forbi og nød deres glæde, fordi vi gav os tid.” ”På forhånd var vi ydmyge over for de mangfoldige oplevelser,” slutter Troels Nielsen. ”Europæerne havde hjemmefra læst på lektien omkring kinesiske skikke. Dette blev vi rost meget for i festtalen af den kinesiske sportsminister, hvor de unge deltagere derimod fik en løftet pegefinger! På forhånd havde vi også besluttet, at vi ikke ville udfordre arrangørerne omkring at tabe ansigt. Der var ellers god basis herfor, idet tidtagningen var noget upræcis. Der var åbenbart klumper i radiobølgerne fra Frankfurt…..” En af årsagerne kan være, at løbsledelsen brugte tidtagning i GPS-tid, som i øjeblikket er 15 sekunder forskudt i forhold til Greenwich Mean Time. Slutresultatet for Troels og Inge Nielsen blev en 29. plads blandt de 65 startende mandskaber. nr. 6 - autosport

T e k s t o g f ot o: Niels Kiilerich. @ e m m aweinreichrac ing

#emmawein reich

En mand med N

år man snakker med Jørgen Weinreich, er man ikke i tvivl om, at det er en mand med fart på, og sådan har

fart på

det altid været. Altid på farten og med nye ideer. Det hele startede med motocross i 1973. Her var Jørgen med

i godt 15 år, men motocross er en hård sport og især hård ved kroppen. ”Jeg mærker det stadig, den dag i dag,” fortæller han, ”så det blev et skifte til den lidt mere fredelige bilsport.” Han var dog først forbi rallysporten, først med den lille Fiat Cinquecento, hvor han vandt 13 ud af 13 løb. Det gav mere rallymod på tanden, og han købte en Gruppe A Opel Kadett af Henrik Lundgaard. Men det blev asfaltbanesporten, der kom til at betyde mest for Jørgen Weinreich. Han har stort set deltaget i det hele og var en af de første i DTC-klassen, hvor han har kørt i mange forskellige biler, Toyota, Citroën, Seat, Honda og Nissan.

Han startede også FDM Motorsport og stod i spidsen for det i syv år, men da det var slut med selv at køre, kastede Jørgen Weinreich sig ud i at leje biler ud. Først Renault Clio, og senere da Legend-klassen opstod, havde han en overgang seks biler i spil. Familien interesseret

Næste step på stigen var forpagtning af kartudlejningen på Løvelbanen, hvor han også stod for at arrangere events i bedste Zulu Djævleræs-stil, som vi kender det fra Nysumbanen. Der har altid været grobund for nye tiltag. ”Mine kone Beth og jeg fik to piger, Emma og Tilde, og vi

Jø r g e n We i n r e i c h g i ve r g e r n e hus tr ue n B e th e n hj æl p e n de hån d i c afe te r i e t p å k ar ti n g ba n e n .

autosport - nr. 6

Familien Wein reich klar på l a n g s i de n . E m m a, Jø r g e n , B e th o g T i l de ve d fam i l i e n s to k ar te r .

troede faktisk, at det ville blive stille og roligt uden motorsport, men pludselig en dag kunne de godt tænke sig at prøve en kart,” fortæller Jørgen Weinreich. Så var det sket. Interessen var vakt, og de deltager begge i Rotax-systemet. Emma har gjort det rigtig godt i år i Rotax Juniorklassen og rykker til Senior til næste sæson, mens Tilde gør det lidt mere roligt i Micro-klassen, men rykker til Mini i næste sæson. Men Jørgen Weinreich har svært ved at holde sig i ro.

drømmer om lys på banen, så der kan arrangeres et 24-timersløb på anlægget. ”Selvom jeg har været med i mange ting, er jeg fascineret af kartsporten. Der er altid noget nyt at lære omkring opsætning og alt muligt. Man bliver aldrig

udlært,” slutter Jørgen Weinreich. Kartsporten fylder meget i hverdagen, men Jørgen glemmer ikke banesporten og går stadig til hånde ved Kevin Verner, når tiden tillader det. Og når man så skal have et arbejde i

vintermånederne, ja, så er det selvfølgelig også ved en motorsportsmand, nemlig i Lars Vendelbos VVS-firma. Der kommer helt sikkert til at ske mange ting til næste år, hvor Jørgen Weinreich i øvrigt fylder 60 år.

I gang i Ikast

”Da jeg erfarede, at udlejningen og cafeteriet var ledigt på Midtjysk Karting Bane, lagde Beth og jeg billet ind på det,” siger han. Parret har nu rigtig fået gang i cafeteriet og arbejder hårdt på at få gang i udlejningen. ”Cafeteriet er en sag for sig. Tirsdagens træning er forbeholdt de yngste kørere, og efter træningen arrangerer vi fællesspisning i cafeteriet. Vi har haft op mod 60 til spisning, hvor alle hygger sig gevaldigt.” Til de åbne løb på Midtjysk Karting Bane er Beths morgenbuffet meget berømt, hvor der er alt, hvad hjertet begærer. Jørgen Weinreich arbejder dog videre med flere tiltag. Han

Jørgen Weinreich kikker på e t m i n de fr a de g l a de D T C - da g e , hvo r Ja n M ag n us s e n fo r s ø g te a t skyde genvej gennem han s bi l . D ø r e n fr a T o y o ta e n hæn g e r ude n fo r c a fe te r i e t. nr. 6 - autosport

Kevin og amerikanerne Fra næste år skal Kevin Magnussen køre for det nyeste team i Formel 1. T e k s t : P et er Nyg aard. F o t o : G r and Prix Phot o.

@haa sf1team

@kevin m a gnu sse n

#kevin magn ussen

fter måneders usikkerhed blev Kevin Magnussens Formel 1-fremtid sikret op til Brasiliens Grand Prix i Sao Paulo. Han underskrev en flerårig aftale med det amerikanske Haas-team, der gælder for 2017-18 med en option fra teamets side på 2019-sæsonen. Haas debuterede i Formel 1 i 2016, og arbejder tæt sammen med Ferrari, der leverer teamets motor og gearkasse. Inden han skrev under på Haas-aftalen, havde Magnussen afslået et halvhjertet, etårigt kontraktudkast fra sit nuværende team, Renault, for 2017. I Formel 1-paddocken er det ingen hemmelighed, at det franske team vil have enten Valtteri Bottas, Carlos Sainz jr. eller Sergio Perez som teamkammerat til Nico Hülkenberg fra 2018, og den usikre Renault-fremtid var en medvirkende årsag til, at danskeren valgte Haas. ”Jeg synes ikke, at Renault viste særligt meget commitment med en etårig aftale,” sagde Kevin Magnussen i Brasilien til Autosport. Han var allerede sidste år i kontakt med Haas med henblik på teamets debutsæson i 2016, men det nye, amerikanske team valgte at satse på franskmanden Romain Grosjean. ”De sagde dengang, at de gerne vil have mig som kører – men de ville hellere have Grosjean, for han havde mere erfaring,” siger danskeren. ”Som et helt nyt team var det uhyre vigtigt at få detaljeret feedback omkring bilen og vores måde at arbejde på. I den sammenhæng

@H A A SF 1TE A M

#h aa sf1t e a m @K e v i nm a gnu sse n

var Romains erfaring afgørende,” forklarer teamchef Günther Steiner. ”Det var til at forstå, og jeg satte stor pris på deres åbenhed,” siger Kevin Magnussen. ”Vi holdt kontakten, og ved Malaysias Grand Prix i år vendte de tilbage, og vi begyndte at tale seriøst om 2017.” Haas fik en nærmest sensationel Formel 1-debut, da Grosjean blev henholdsvis nummer seks og fem i årets to første løb. Den flotte start skyldtes til dels, at teamet havde bedre tid til 2016-forberedelserne end de etablerede hold, der skulle afvikle 2015sæsonen samtidig med, at de designede og byggede 2016-bilerne. Haas rykkede da også tilbage i feltet i løbet af sæsonen, men de sluttede ikke desto mindre på ottendepladsen i konstruktør-VM foran etablerede teams som Renault og Sauber. Mens Romain Grosjean havde en flot sæson for Haas, haltede det for andenkører Esteban Gutierrez. Han scorede ikke et eneste point, og i løbet af eftersommeren begyndte teamejer Gene Haas sammen med Steiner at se sig om efter alternativer. Den indledende kontakt med Kevin Magnussen i Malaysia blev fulgt op af mere konkrete forhandlinger

under Mexicos Grand Prix, og 12 dage efter var kontrakten underskrevet ”Vi står overfor nye udfordringer i vores anden sæson i Formel 1, og vi føler, at kombinationen af Kevin og Romain vil kunne hjælpe med at udvikle vores nye bil, så vi kan fortsætte vores fremgang,” siger Gene Haas. Kevin Magnussen, der nu bliver den første Formel 1-kører der har prøvet de nye F1-turbomotorer fra alle fire leverandører – Mercedes, Honda, Renault og Ferrari – tilføjer: ”Det er en fantastisk mulighed for mig, og jeg er lykkelig for at blive en del af Haas-teamet.” Kevin Magnussen er Renault-kører indtil 31. december, og hans første omgange i Haas’ nye 2017-racer kommer ved vintertesten på Circuit de Catalunya sidst i februar.

I Sochi lagde Kevin Magn ussen pr e s p å R o m a i n G r o s j e a n o g k o m ti l s i ds t fo r bi fr a n s k m an de n . Til næ ste år bliver de teamkamm e r ate r .

autosport - nr. 6

“

Jeg synes ikke, at Renault viste særligt meget commitment med en etårig aftale.

nr. 6 - autosport

“

G ün the r S te i n e r , R o m ai n G r o s j e a n o g G e ne H aas ha r haft e t s uc c e s ful dt s a m a r be j de i 2016- s æs o n e n .

Gene Haas og hans racer-team

en 64-årige amerikaner Gene Haas, der har tjent en formue på anslået mellem halvanden og to milliarder kroner på værktøjsmaskiner, var i en årrække sponsor for NASCAR-superteamet Hendricks Motorsport. Han dannede i 2002 sit eget NASCAR-team, der lige siden har kørt med Chevrolet-biler. I 2009 købte den tredobbelte NASCAR-mester Tony Stewart sig ind i teamet, der siden officielt har heddet Stewart-Haas Racing. Teamet har i år indsat fire biler i NASCAR Sprint Cup-mesterskabet til Tony Stewart, Kevin Harwick, Kurt Busch og Danica Patrick. Stewart-Haas vandt serien i 2011 og 2014 med henholdsvis Stewart og Harwick. I 2014 grundlagde Gene Haas sit Formel 1-team, der oprindeligt planlagde at deltage i VM 2015, men senere blev debuten udskudt til 2016. Haas F1 Team har administrativt hovedkvarter

sammen med NASCAR-afdelingen i Kannapolis, North Carolina, men Gene Haas købte inden Formel 1-debuten en betydelig del af det konkursramte Marussia-team inklusiv hovedkvarteret i Banbury ved Oxford i England. Haas’ Formel 1-biler, der bygges af italienske Dallara, indsættes og serviceres i Banbury. Motor og gearkasse kommer fra Ferrari, der også stiller vindtunnel, man-power og know-how til rådighed for det amerikanske team. En del af aftalen med Ferrari indebar, at italienernes 2015-testkører Esteban Gutierrez skulle køre for Haas i 2016. Her er fem af nøglepersonerne for Haas F1 Team i 2017: Gene Haas Teamejer og multimillionær. Også medejer af NASCAR-teamet Stewart-Haas og eneejer af Wind Shear, en af verdens mest avancerede vindtunneller. Grundlægger af den

K e vi n M a gnussen har at t er fået grund til at smile og se lyst på f r e m ti d e n eft er en fr us t r er ende 2016- sæ son.

autosport - nr. 6

G ün the r S te i n e r , G e n e H a as o g Jo e C us te r va r i fl e r e år fø r te am e t s de but i A us tr a l i e n fa s te be s ø g e n de i F o r m e l 1- p a ddo c k e n .

velgørende organisation Gene Haas Foundation. Günther Steiner Teamchef for Haas F1 Team. Har 30 års erfaring i international motorsport. Startede i 1986 som mekaniker i Mazdas fabriksteam i rally-VM. Blev i 2002 administrerende direktør for Jaguars Formel 1-team og i 2005 teknisk direktør for Red Bull. Blev i 2014 hyret af Haas til at opbygge det nye F1-team. Romain Grosjean Førstekører for Haas F1 Team. Debuterede i racing i 2003 og vandt Euroserien i Formel 3 i 2007. Overtog kortvarigt Nelson Piquet jr.´s sæde hos Renaults F1-team i 2009 efter crashgate-affæren. International og asiatisk GP2-mester i 2011. Fast F1-kører for Lotus siden 2012, hvor han blev udelukket fra et enkelt løb efter at have forårsaget en massecrash i Belgien. Skiftede til Haas i 2016. Bedste resultat i Formel 1: Andenplads i USA´s Grand Prix 2013.

Kevin Magnussen Andenkører for Haas F1 Team fra 2017. Søn af Jan Magnussen, og begyndte at køre privat gokart som treårig. Dansk Formel Ford-mester 2008. Nummer to i det britiske Formel 3-mesterskab 2011 (efter Felipe Nasr). Vinder af Renault World-serien 2013. Debuterede i Formel 1 for McLaren i 2014 (nummer 11 i VM). Reservekører i 2015. Gjorde comeback i 2016 for Renault. Skrev 2017-kontrakt med Haas i november. Bedste resultat i F1: Andenplads i Australiens Grand Prix 2014. Joe Custer Vicepræsident for Stewart-Haas og driftsleder for Haas F1. Mangeårig medarbejder hos Gene Haas. En af de ledende medarbejdere i NASCAR-teamet, der blev flyttet over til Haas F1 Team i opbygningsfasen. Jos Custers 18-årige søn Cole deltager i NASCAR´s truck-serie for JR Motorsports med støtte fra Haas.

Økonomiløb i fremtiden T e k s t : Å g e Kes eler Kirk et erp.

Foto: Newspress, Ren ault.

ilfabrikkerne arbejder næsten i døgndrift for at være klar til den kommende – store – efterspørgsel på CO2-neutral transport. På nuværende tidspunkt er der ca. 7.500 elbiler, som kører rundt i Danmark. Samlet for Norden har man allerede rundet 100.000 eksemplarer. Også i elbils-alderen vil der

være stor fokus på økonomisk kørsel, og dette bør motorsporten tage op som en spændende opgave/udfordring. Samtidig vil spørgsmålet Hvor langt kører den på en opladning? blive et endnu større diskussionsemne mellem bilfreaks. Et almindeligt 12 volts bilbatteri har en ladekapacitet på 50100 Ah (amperetimer), men det

dækker kun en tiendedel af den nødvendige kapacitet til mellemklasse-elbil. Et 22 mWh bilbatteri kan give en aktionsradius på ca. 160 km. (se boksen om en tommelfingerregel). Bilfabrikkernes gældende udregningsmetode for aktionsradius anvender NEDC (New European Driving Cycle), som – om muligt – er mere misvisende end ECE-normen.

NEDC er senest blevet revideret i 1997, hvorfor bl.a. elbiler har mulighed for at præstere en urealistisk høj rækkevidde. Man skal som ledetråd trække 25 procent fra NEDC-værdien for at få et resultat, som også kan præsteres i praksis ude på landevejene. Fejlkilder

På nuværende tidspunkt afvikles

En tommelfingerregel Det kræver typisk 120-150 kW at køre 1 km. Man ganger derfor elbilens batterikapacitet (i megawatt-timer (mWh)) med faktoren 7,5 hvorefter man finder aktionsradiusen (i km.).

Batterikapacitet i mWh

x 7,5 =

Aktionsradius i km

Et 22 mWh bilbatteri kan give en fem-personers familliebil en aktionsradius på ca. 160 km og oppebærer en ladekapacitet på ca 500 Ah.

autosport - nr. 5

E n l i l le g env ej t il at for s t å el- bilern es udf ordringer i den virkelige tra fi k ka n f i n d e s p å Renault s hjem meside. På siden med Ren ault Z oe er der e n i n te r e s s ant sim ulat or , hv or man kan skrue på de tre vigtige parametre , h a s ti g h e d , ud et em p er at ur og hjulstørrelse. Her afsløres mere eller mi n dr e , a t NE D C -nor m en er ud for m et ud f ra en teori om, at biler kører med en g e n n e m s nit sfar t p å 50 km /t . For elbiler bliver aktion sræ kkevidden sål e de s h a l v e r e t, nå r m an kør er p å m otorvej (110 km/t) i forhold til bykørsel!

Fuldtankning ikke ideelt

I elbils-økonomiløb vil en strøm-fuldtankning på målstregen ikke give et nøjagtigt billede af forbrugt strøm under selve løbet. En af de store fejlkilder er, hvornår opladeren opfatter el-

bilen som fuldtanket. Herudover bruges der ekstra strøm, som forsvinder i varme samt genopbygning af batteriets ydeevne. Den allerstørste akilleshæl er dog opladetiden, som nemt kan strække sig over 3-6 timer. Forhåbentlig får man i fremtiden mulighed for at kikke i motorstyringens data og statistik på elforbruget på Bluetooth-basis. En app til snifning af kørsels-økonomi vil gøre det sjovt for menigmand at køre med et æg på speederen i hverdagen samt træne til økonomiløb. Meget tyder heldigvis på, at økonomiløb for hybridbiler ikke bliver aktuelt. Flere af de europæiske bilfabrikker varsler således interessante rene elbiler i mellemklassen med en fornuftig rækkevidde, der kan matche de eksisterende brændstofdrevne biler på markedet (km-opgivelser er i NEDC-mål): Renault Zoe (400 km), Volkswagen e-Golf (600 km) og Opel Ampera-e (500 km). Derimod ligger kombinationen af elbiler som trækkraft for campingvogne nok lidt længere ude i fremtiden. Dette bliver formentlig først en realitet, når man skifter litium-ion-batterier ud med andre typer – f.eks. metal-luft, metal-svovl, litium-svovl.

D e n a lle r st ør st e akilleshæl v ed økon omiløb med elbil er opladetiden.

Fot o: on lin ejobmat ch.co.u k .

hovedparten af motorsportsarrangementer for elbiler efter regularity rally-skabelonen. Der bliver således ikke konkurreret på selve parameteren omkring bedste el-økonomi, og dette ligger måske lidt ude i fremtiden, hvilket vil blive begrundet nedenfor. Et økonomiløb er som oftest bygget op over en forholdsvis kort rute på 300-600 km. Den største fejlkilde i beregningen af strømforbrug pr. km er derfor, hvorvidt løbsledelsen med fornuftig nøjagtighed – fra bil til bil – kan aflæse den forbrugte strøm på løbsstrækningen. For brændstof-biler er beregningsopgaven lidt nemmere. Man fuldtanker bilen inden start, og herefter fuldtankes der igen på målstregen. Brændstofbruget kan nu aflæses direkte på benzineller diesel-standeren. Det ideelle for en elbil ville være at kunne aflæse batteriets kapacitet ved start- og målstregen. Dette er desværre ikke praktisk muligt.

DASU’s næste formand

”

m et år skal der vælges en ny formand, da DASU’s nuværende formand Bent Mikkelsen ikke genopstiller. Men hvordan bør han eller hun se ud inden i for at kunne løfte opgaven i et samfund, hvor alt ændres med lynets hast? Her er mine tanker: • Det må principielt lige så gerne være en forkvinde som en formand, men motorsport er en traditionel mandeverden, og en kvinde vil blive mødt med en mur af modstand. Så det bliver nok en mand. • Han må gerne være tidligere motorsportsudøver, også på højt plan, men det er ingen tvingende nødvendighed, jfr. vor tidligere formand Carl Chr. Hansen, der løste opgaven fint. • Han må nødvendigvis have en vis mængde uddannelse og være god til dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. • Han må være god til at skelne sagen fra manden (en, der sparker til bolden, ikke på skinnebenet). • Må være rummelig, men med kant og selvtillid og en anelse teflon omkring sjælen. Vi har en tendens til at svine hinanden til, og det må han ikke lade sig gå på af. • Må være god til at se ideer og perspektiver, behøver ikke være detaljernes mand (men skal have sådanne detaljeryttere i sin nærhed). • Skal absolut have et godt netværk, ikke kun i sportsverdenen, men også kunne begå sig i det politiske system og erhvervslivet, også gerne i samfundets top. • Må absolut være på en mission for andre og ikke

kun dyrke sit eget ego. Meget vigtigt. Så kan det ikke gå helt galt. Dette var mit sidste Perspektiv. Jeg har i to år kunnet fortælle lige, hvad jeg havde på hjerte. Jeg har skrevet om Wheeler Dealers, Mike og Edd, der kan reparere biler, så de virker. Hvorfor går så mange racer- og rallybiler i stykker med bagatelfejl? Jeg har skrevet om, at vi mangler en topkører i dansk rally. Jacob Madsen kan blive ham. Om Kevin Magnussens fremtid i Formel 1. Den er vist på plads for en tid, som Peter Nygaard skriver andetsteds i bladet. Om interessebaseret forhandling, så vi undgår alle de tåbelige vinder-taber-situationer, der martrer dansk motorsport. Stadig aktuelt. Næste formand løfter den. Og at vi absolut skal have flere medlemmer i DASU-klubberne, og om at trænge hinanden af banen i svingene. Stadig et problem i Formel 1. Om at træne sin psykiske styrke, hvis man vil nå til tops i motorsport. Om hvordan fremtidens motorsport bør have tre ben: Ultimativ hastighed (bane og rally), bæredygtig motorsport (økonomirally) og bilens kulturhistorie (historisk motorsport), så vi er godt rustet til fremtiden. Og ovenfor skrev jeg om kravene til vor næste formand. Tak for denne gang. Det har været spændende at få lov at mene noget. Jeg håber, noget af det vakte genklang. Michael Eisenberg Danmarksmester i rally 1974 og 1985 Arrangør af Oresund Rally, tekstforfatter og fotograf nr. 6 - autosport

Tek s t og f ot o: Morten Alstrup.

@Un iqueRac e

@DDS d k

Bilsport på tværs

500 hes t ekr æft er og 680 Nm slippes løs, når Martin Hjermi ts l e v dr i fte r s i n N i s s an S k y l i n e g e n n e m s vi n g e n e .

Hjulvinkler, moment og motorkøling er nogle af succeskriterierne, hvis man drifter. Og så skal man kunne lægge de gamle reflekser på hylden.

rifting er en af de nyeste discipliner, der er kommet under DASU’s vinger. Endnu har disciplinen ikke eget udvalg som eksempelvis kartingog rallysporten, men flere gange årligt bliver der herhjemme afviklet arrangementer på permanente og midlertidige anlæg,

autosport - nr. 5

hvor det gælder om at køre bredt og gerne gøre det med en stor røgfane efter bilen. Drifting er på mange måder anderledes end andre bilsportsdiscipliner. Det er ikke fakta som omgange, tiendedele eller mistede rutekontroller, der er afgørende for resultatet. Det er

stilen og præcisionen på banen, som udløser pointene og afgør, hvem der går videre i konkurrencen og til sidst vinder finalen. Men drifting har også lighedspunkter med eksempelvis baneog dragracingsporten. For det er ikke helt ligegyldigt, hvilket køretøj, man bruger, og hvordan

det er modificeret. Autosport har sat Martin Hjermitslev og Christian Jæger stævne. Sammen udgør de Unique Racing, der drifter i ind- og udland med et par Nissan Skyline-modeller. ”Jeg har vel syv sæsoner i driftingsporten bag mig,” siger Martin Hjermitslev. ”Jeg har altid interesseret mig for at køre race, og før jeg startede med drifting, kørte jeg streetrace – lovlig streetrace, altså. Og så har jeg også kørt lidt gokart og gør det stadig.” Det var Martin Hjermitslev, som var den første af de to venner, som kastede sig ud i

M a r ti n H j e r m i ts l e v ba g r a t t e t a f s i n N i s s an S k y l i n e , de r so m ma nge r al l y bi l e r e r uds ty r e t me d e n h å nd br e m s e , de r r a g e r hø j e re o p e nd g e ar s tan g e n .

driftingsporten med en Nissan Skyline. Japanske sportsvogne opfylder nemlig sammen med amerikanske ditto og BMW’er det væsentlige kriterium, at de er baghjulstrukne og derfor kan drifte. Men gradvist er Skylinerne blevet ændret radikalt under de orange og grå karrosserier. ”Jeg har monteret såvel motor som gearkasse fra en Dodge Viper i min bil,” forklarer Martin Hjermitslev. ”Motoren yder 500 hestekræfter og har et moment på 680 Nm, og netop i driftingsporten er det vigtigt at have masser af moment, når vi skal

have bilen rundt i svingene, mens hjulene spinner rundt. Jeg har bibeholdt Viper-gearkassen, fordi den passer til motoren. Den har seks gear, men når jeg drifter, bruger jeg typisk tredje eller fjerde gear. Så snurrer baghjulene måske med 200 km/t, mens bilen bevæger sig afsted med 120-130 km/t.” Overvejede Ferrari

Heller ikke Christian Jæger har længere den originale motor i sin Nissan Skyline. ”Stumperne til en Skyline er så dyre, så jeg kikkede mig omkring

efter noget andet. Jeg fik tilbudt en Ferrari V12-motor for 48.000 kroner, som jeg overvejede – men det var indtil jeg så priserne på reservedele,” siger han. ”Jeg valgte en seks liters V12-motor fra en Mercedes 600 SEC fra 1992 – den motor, som også ligger i en Pagani. Den har 600 hestekræfter og 730 Nm.” Når man kikker på motorrummene i de to Nissaner, virker et skohorn til at have været et lige så vigtigt værktøj ved monteringen som skruetrækker og topnøglesæt. Der er ikke meget ekstra plads tilbage.

”Plenumkammeret på min motor har vi selv bygget, og så var jeg nødt til at bygge den om med turbo, fordi der ikke var plads til en ordentlig sugemanifold. Turboen giver så fuld tryk ved 1200 omdrejninger,” siger Christian Jæger. Torpedopladsen – den faste væg ind til kabinen – må ikke flyttes eller ændres, og det godt udfyldte motorrum betyder også, at man her leder forgæves efter køleren. ”Den er flyttet ud i bagagerummet, dels af pladshensyn, dels for at skabe en bedre vægtfordeling,” forklarer Martin Hjermitslev. Køleren er samtidig vokset i areal, har fået et par store elektriske blæsere, ligesom bagklappen er blevet forsynet med et stort luftindtag. ”Der er jo ikke så meget fartvind bagude, som kan køle, og skulle man teoretisk set have nogle dæk, der kunne holde, er det stadig ikke muligt at drifte i en halv time, for så bliver den for varm. Man skal huske på, at motoren under drift hele tiden ligger på et højt omdrejningstal.” Det samlede kølesystem rummer 20 liter væske, mens det typiske er 6-7 liter på en original Nissan Skyline. Gigantisk styreudslag

De to driftingbilers undervogn er også modificeret. ”Nogle kører med et tovejsspær, men vi kører med den nr. 5 - autosport

D e t e r kun t illad t at anv end e DOT- eller E- mæ rkede dæ k i driftin g. Til hø j r e e t u br u g t d æ k v ed s id en af t o, der har udtjen t deres væ rnepligt.

D e t d y r e , sp ecialfr em st illed e instrumentbræ t er erstattet af en tablet, s o m m e d d e n r e tte soft war e sikr er p er f ekt overblik over omdrejn in ger, tempera tur e r o g a n d e t vi talt und er kør slen.

billige løsning, det man kalder et Migatronic-spær,” siger Martin Hjermitslev. ”Det er forfærdeligt til hverdagskørsel, men perfekt til drifting.” Den største forandring er dog sket omkring forakslen. ”Til at starte med kørte vi med de originale forhjulsophæng, og her drejer en Skyline 45 grader på det inderste forhjul og 35 grader på det yderste hjul, og det duede

ikke. De uens vinkler betød, at det ene forhjul faktisk bremsede og rev gummiet af,” forklarer Martin Hjermitslev. ”Der er i stedet kommet både nye bærearme og nye spindler på, og det betyder, at forhjulene nu kan dreje 70 grader, og at vinklen hele tiden forbliver ens på begge hjul,” tilføjer Christian Jæger. ”Tandstangen er den originale, men punktet, hvor styrestangen

B a g a g e r um m e t p å C hr i s ti a n Jæg e r s N i s s a n S k y l i n e e r fy l dt o p m e d e n gi ga nt i sk k ø l e r , e n e k s p an s i o n s tan k ( bl å) , de r s i k r e r k o n s tan t o l i e tr y k , e n e k st r a b e nzi np um p e ( bl an k ) s am t ( tv. ) e n p l a s ti c be ho l de r ti l de n m e ta n o l , de r s i k r e r me r e k ø l i n g o g e n m e r e j ævn fo r br æn di n g . B e n z i n tan k e n e r de n o r i g i n a l e .

mødes på spindlen, er rykket tættere på centrum.” Styretøjsgeometrien er også ændret på et andet punkt. Den negative cambervinkel er så godt som elimineret, for det er vigtigt at begge dæk på samme aksel har ens kontaktflade med underlaget. Og så er vi fremme ved bilernes bagvinger, som umiddelbart virker malplacerede, når man tænker på, at det i drifting handler om at skride gennem svingene. ”Når man sætter i gang og kører mod første sving, vil man gerne have så meget bid og varme i dækkene som muligt,” siger Christian Jæger, mens Martin Hjermitslev tilføjer: ”Vi skal have kræfterne i vejen, og bilen skal lige akkurat kunne slæbe sig rundt. Det handler også om stabilitet. Endepladerne på bagvingen gør bilen mere stabil, fordi de skaber luftmodstand og er med til at tvinge bilen tilbage i en lige linje, og det giver et mere kontrolleret drift. I nogle lande er det eksempelvis forbudt at anvende stationcars, fordi de har en fordel fremfor andre karrosseriformer.”

Fø r s t d e n ene v ej. S å d en anden vej. Forhjulsophæ n get på Skylin en er æn dr e t, s å de r e r 70 g r ade r s uds l ag . H ve r ve j .

autosport - nr. 6

Stort dækforbrug

Og så til den ædle kunst at drifte. ”Det gælder om at få motoren op i omdrejninger og holde moment på den, og så skal man køre så stærkt i et drift som muligt, for så klarer man sig bedst,” siger Martin Hjermitslev, der har scoret to tredjepladser og en andenplads i Dansk Drifting Serie. ”Vi skal bruge dæk, der er godkendt til gadebrug, så det er dæk, der enten er DOT- eller E-mærkede. Vi prøver at vælge et dæk med en så blød compound og så få riller som muligt, og så bruger vi dem ellers så meget, som vi kan. Når de når et punkt, hvor det er som at køre på sæbe, kan vi ikke bruge dem mere.” ”Når vi kører på Padborg Park, kan vi typisk klare tre gennemkørsler på et sæt nye bagdæk, men der er stor forskel på dæksliddet alt efter underlaget. Drifter vi f.eks. på sf-sten, bliver dækkene meget hurtigt raspet af,” tilføjer Christian Jæger. Som også indrømmer, at det som garvet bilist kræver en mentalitetsændring at køre drifting, selv om han har kørt Super Motard.

C h r i s ti a n Jæger og M ar t in Hjermitslev har begge skippet den origin ale S k y l i n e - m o to r o g s i k r e t s i g m as s e r a f m o m e n t m e d de l s e n M e r c e de s - , de l s e n D o d g e - m ot or . M en d et har kræ vet meget tilpasn in g af motorrummet.

”Til at starte med havde jeg det virkelig svært med at droppe den gamle refleks, der sagde, at Nu skal du rette bilen op, når den begyndte at skride. Men senere er det blevet mere naturligt. Jeg var på et tidspunkt ude at køre udlejningsgokart, hvor bane- chefen kaldte mig ind og spurgte Sig mig

engang. Plejer du at køre drifting? Jeg måtte jo så svare ja.” Christian Jæger og Martin Hjermitslev kører også internationalt. Sidstnævnte sikrede sig et wild card til det Gymkhana Grid-arrangement, som den verdenskendte rally- og rallycrossskører Ken Block arran-

gerede i Grækenland, og hvor bl.a. Petter Solberg og Andreas Bakkerud var med blandt de 52 deltagere. ”Det var noget anderledes end et traditionelt drifting-arrangement,” siger Martin Hjermitslev. ”Vi skulle kæmpe to og to mod hinanden om at komme først

igennem to spejlvendte baner, og selv om det ikke var drifting, kunne jeg bruge min erfaring med at have kontrol over min bil. Jeg kvalificerede mig som nummer fem, og så endte jeg i finalerunden som nummer ni, mens Bakkerud blev nummer 10.”

C h r i s ti a n Jæg er og M ar t in Hje rmitslev med hver sin Nissan Skylin e. Me n un de r y dr e t g e m m e r de r s i g m an g e fo r a n dr i n g e r . D e t tr e s t jer ned e log o, som kan an es mellem køleribberne på Christian Jæg e r s fr o n tk l ap fo r tæl l e r l i dt a f hi s to r i e n . nr. 6 - autosport

Indirekte eller direkte valg i DASU? Følger afstemningsprincipperne og –metoderne med tiden i DASU? Autosport tager pulsen blandt en række DASUmedlemmer. T e k st og fo t o : M or t e n A l s t r u p .

ovember bød på andre valg end det amerikanske. I bilsportskredse blev der ved årets repræsentantskabsmøde afholdt valg af medlemmer til dels DASU’s bestyrelse, dels sportsudvalgene. I flere årtier har medlemsklubberne foretaget valgene. Klubberne har en stemme for hvert af sine medlemmer – uanset licens eller ej – når det gælder valget af bestyrelseskandidater, mens det f.eks. er antal medlemmer med en rallylicens, der er lig med stemmer, når rallyudvalget skal besættes. Men behøver det egentlig at være sådan? Det spørgsmål stillede klubrallykøreren Kim Mathiesen redaktionen efter at have læst formand Bent Mikkelsens to seneste ledere. ”DASU er du og jeg, og DASU er en demokratisk organisation, skriver vores formand i sin sidste leder, og lige på det punkt, er vi ikke helt enige,” siger Kim Mathiesen. ”Se blot på måden, der stemmes på til diverse udvalg.” ”Hvis jeg ikke vil stemme på den samme person som min klubbestyrelse, er min stemme så gået tabt eller hvad? Og den

autosport - nr. 6

gamle historie om, at så kan jeg bare melde mig ind i en anden klub, ja, dummere bemærkning skal man lede længe efter.” Kim Mathiesen ser et oplagt alternativ. ”For at komme alle korridoraftaler og klappen-på-skuldre-aftaler til livs skal det bare laves, så man stemmer via sit medlemsnummer. En digital stemmeportal, hvor de opstillede kan ses, og når du så har stemt, kan du ikke komme ind på portalen mere. Det er demokrati, og det skal vi ikke frygte.” Frygt for lavt engagement

En af dem, der finder det uhensigtsmæssigt med et skifte fra indirekte til direkte valg, er formanden for Historisk Motor Sport, Mogens Høj. ”Vi har erfaring med, at hvis vi lægger noget ud til officials eller kørere, får vi alt for få svar tilbage, og jeg tror, at det vil være nøjagtig det samme, hvis man lægger valgene ud til de enkelte medlemmer,” siger han. ”For de fleste er valg til udvalg noget, som ligger alt for langt væk, og som man egentlig ikke har brug for at tage stilling til.”

”Klubbernes bestyrelser vil sikkert også føle, at der bliver taget noget fra dem, og jeg tror faktisk, at det vil genere nogen af dem, som sidder i bestyrelserne, for de har mange gange en mening om, hvem det er, der skal vælges ind, dem man samarbejder bedst med.” Kim Mathiesen afviser klubskifte som en konsekvens af uenighed med sin bestyrelse, men det ser generalsekretær Ture Hansen dog som en åbenlys følge ved uenighed. ”Det naturlige ville være at finde en klub, hvor man er enig med klubledelsen, eller også stiller man op til sin klubs bestyrelse og prøver at få indflydelse den vej igennem,” siger han, men mener også, at et skifte til direkte valg vil føre til en helt anden type organisation. ”Så er det medlemmerne, der er medlem af DASU, og ikke klubberne, der er medlem af DASU, og den vej tror jeg ikke, vi skal,” lyder det fra Ture Hansen. ”Klubberne er det bærende element i DASU, og det er gennem deres aktiviteter, at selve sporten udøves.” Mulig konfliktsituation

Bent Mikkelsen bakker general-

sekretæren op og peger på en mulig konfliktsituation ved at gå i retning af direkte valg. ”Konflikten opstår, hvis du kan melde dig direkte ind i DASU uden at være medlem af en klub, for så fjerner man grundlaget for at være medlem af en klub og bakke op om den. Begynder vi at tage enkeltpersoner ind som medlemmer, er der en stor risiko for, at vi tager nogen fra klubberne, så de får færre medlemmer. Det tror jeg, at man skal være meget forsigtigt med,” siger DASU’s formand. Han er dog ikke afvisende for en revision af afstemningsreglerne. ”Klubberne kunne også stemme efter antal licenser, når det gælder valg til bestyrelsen,” siger han. ”Så er det dem, der har en licens og er aktive i motorsporten, som bestemmer stemmetallene. Men vi kunne også lade afstemningerne ske på basis af både antal aktivlicenser og så de officiallicenser, som mange frivillige har. Så er det dem, der er aktivt engageret i sporten, som bestemmer valgene. Det var en tanke, man kunne dyrke.”

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

Bedre dækning af DASU’s medlemmer

Når uheldet er ude, råder DASU over en række forsikringer, som kan hjælpe både klubber, officials og aktive. Den mangedobbelte Danmarksmester Erik Høyer er et af de første DASU-medlemmer, som har fået gavn af unionens nye ulykkesforsikring. som den havde været. Men det T e k s t : H olg er Møller -Niel sen , Morten Alstrup. F o t o : An ni Ha ns en.

ennem sine godt 50 år i dansk og international bilsport har Erik Høyer prøvet lidt af hvert. Det er både blevet til 15 officielle Danmarksmesterskaber og EM-succeser, men tidligere på året var han udsat for sit største uheld. ”Jeg har da prøvet at gå på taget i 1967, men da jeg ramte betonen på Jyllandsringen i år, var det den største afkørsel, jeg nogensinde har haft,” fortæller den snart 78-årige racerkører. ”Jeg skulle prøve min bil for

autosport - nr. 6

første gang i år. Alt fungerede perfekt, men der var en, som havde smidt olie, som jeg i første omgang kørte udenom. Et par omgange senere stod bilen bare fast, og jeg tænkte Nu sætter jeg tiden. Jeg glemte alt om olien, tænkte kun på at sætte en tid og havde alt for meget fart på. Jeg gav den fuld gas, og så smuttede bilen. Jeg kan ikke huske smældet, for jeg blev slået bevidstløs. Jeg havde nok gået 150 km/t.” Den 40 år gamle Ford Escort RS2000 var ikke længere så flot,

var ikke det eneste, som havde taget skade. ”Jeg kunne høre folk råbe Se at komme ud. Jeg sad og tyggede lidt, og det var så mine to fortænder, jeg tyggede på,” fortæller Erik Høyer. ”Jeg havde ikke ramt noget, men de røg ud, fordi jeg sad så fast med hjelm og HANS, at jeg bed tænderne sammen og min kæbe skød overbiddet af.” En konsultation hos stævnelægen bekræftede skaden, men en time senere var Erik Høyer tilbage igen. ”Min mekaniker spurgte til min hånd, for den lignede en stor rødspætte fra Vesterhavet. Det var så håndrodsknoglen, der var brækket.”

Mere end mén-dækning

Da dagen på FDM Jyllandsringen var omme, steg Erik Høyer på sin motorcykel og kørte hjem for at opsøge tandlægen og få gips på hånden. ”Jeg er glad for, at jeg havde HANS på. Den har jeg ellers været modstander af, men efter at jeg stod af, er jeg glad for, at jeg havde den på.” Det var ikke det eneste, Erik Høyer har været glad for. Han fandt nemlig også ud af, at han var dækket af DASU’s nye ulykkesforsikring. Men inden denne kommer i spil, er der et kompliceret stykke papirarbejde, der skal igangsættes. Løbsledelsen skal indgive en skadesanmeldelse. Denne ender i første omgang hos DASU’s sekretariat og sendes først videre til forsikringsselskabet, når der er krav om udbetaling til den, der har været ude for et uheld – den såkaldte skadelidte. Og efter den gamle forsikring

“

skete det næsten aldrig. Af de over 50 anmeldelser, der kom ind til DASU’s sekretariat om året, var der kun en eller to, der skulle videre. Forsikringen var nemlig indtil sidste år en forsikring, der kun dækkede ved mén (defineret som de ulemper i den personlige livsførelse, som en skade har medført jf. forsikringsordbogen), og det var heldigvis sjældent, at en sådan situation blev resultatet af et uheld. Men anmeldelserne viste, at der var mange tilfælde, hvor der var følger fra et uheld, som ikke gav mén, men mange ulemper. Rigtig mange ulemper for den enkelte. Først og fremmest tilfælde af piskesmæld og – som i Erik Høyers tilfælde – tandskader. Det besluttede DASU’s forsikringsgruppe at gøre noget ved. Behandlingsdækning

En forhandling med forsikringsselskabet blev indledt, og

“

Jeg sad og tyggede lidt, og det var så mine to fortænder, jeg tyggede på.

det lykkedes at få en udvidet dækning for tandskader og nok så vigtigt dækning til de såkaldte behandlingsudgifter. Disse er mange – fra fysioterapi, kiropraktor og akupunktur over begrænset privat hjælp i hjemmet til anskaffelse eller tilpasning af høreapparat. Selv om behandlingen er begrænset til 15 behandlinger alt i alt, er det en værdifuld ændring af vores fælles ulykkesforsikring, som rigtig mange får gavn af i fremtiden. Og allerede har fået gavn af. Konkret fik Erik Høyer dækket tandskader – det kunne lige så godt have været udgifter til behandling, hvis det havde været behovet. ”Det var lækkert, at DASU havde en forsikring,” siger Erik Høyer. ”Den dækker ikke bilen, det må jeg selv klare, og den skal være klar igen, for jeg skal ud at køre, men det er rart at få et tilskud til tandlægeregningen.”

S o m a l ti d var E r i k H ø y e r tag e t ti l l ø be t p å s i n S uz uk i . O g de n k ø r t e h a n o gså hj e m p å, s e l v o m han ha vde s l åe t s i g .

”Jeg fik ikke fuld dækning. Det kostede 16.000 kroner, og der blev udbetalt 10.000, for som de sagde, var mine tænder jo

ikke helt nye. Men det er dejligt at vide, at når man kommer til skade ved DASU-arrangementer, så er der en forsikring.” nr. 6 - autosport

S a mm en m ed Jens P ed er sen vandt Troels Lund førstepladsen i FDM D A S U C l a s s i c tu r n e r ingens t our ing klas se i denne 35 år gamle Porsche 911 SC.

Positiv organisator med smil på læben

T e k st : Å ge K e se l e r K i r ke t e r p . F o t o : Åge K e se l e r K i r ke t e r p o g M i c h a el E i s e n b e r g .

@S l a ge l se A u to s p o r t @FDMD A SU C L A SSI C

Troels Lund er blevet mester i en bil, der har 35 år på bagen. Det er det samme antal år, han har ydet en indsats for sporten på det organisatoriske område.

e samlede vindere af touring-klassen i FDM DASU Classic blev Jens Pedersen og Troels Lund i Porsche 911 SC fra 1981. Lidt tankevækkende har co-driveren i næsten hele bilens 35-årige levetid gjort en bemærkelsesværdig indsats for dansk motorsport - og på rallyfronten i særdeleshed. Troels Lund var ivrig tilskuer på Roskilde Ring i motorbanens sidste leveår. ”Jeg hang også lidt ud med nogle kammerater, som kørte manøvreprøver (klubrally, red.), men kom aldrig selv i gang. Starten af et ægteskab med min trofaste Jean allerede som 19årig satte benzinen i blodet på et årelangt vågeblus.” I 1982 fandt Troels’ naboer i Gørlev på at køre rally. ”Jeg kørte service for Peter og Søren Ørndrup, der deltog i en VW Golf GTI. Det udviklede sig med rivende hast de kommende år i rallyteamet, hvor jeg fungerede som en slags teamchef og havde

autosport - nr. 6

ansvaret for sponsorer og PR. Det var spændende fire år sammen med Ørndrupperne.” I 1983 blev Troels Lund medlem i Kalundborg og Omegns Motorklub, hvor han frem til 1994 var involveret i små og store arrangementer inden for rally. Specielt manøvreprøver har altid haft en stor stjerne i Lund-entusiasmen: ”Jeg fik min løbsleder-licens til manøvreprøver i 1987, hvor jeg stod i spidsen for en afdeling af det sjællandske mesterskab. Jeg fokuserede på at lave udfordrende og spændende prøver, som ikke var decideret spande-race. Jeg kom hermed lidt på kant med den gode tone i rallysporten, men jeg overskred aldrig reglements-kravene, og frem for alt var deltagerne glade for at køre løbene.” Mangeårig instruktør

Også i de højere snirkler i unionen fik man øje på ildsjælen

fra Gørlev, som derfor blev opfordret til at være instruktør på DASU’s rallykurser, hvilket varede gennem 12 år. For Troels Lund render ikke lige af pladsen, når han har mulighed for at gøre en plus-forskel. Troels Lund er rundet af tidsånden i halvtredserne og tresserne, hvor personer - med evnerne hertil - nemt kunne have mange organisations-bolde i luften på samme tid. Gennem 48 år har hustruen Jean Lund været vidne til en helhjertet organisations-indsats: ”Hun har bestemt ikke været tilfreds med mit hyppige fravær fra hjemmet og har naturligvis rejst en pegefinger, når jeg strammede den vel rigeligt,” siger han. ”Jeg har dog verdens mest tålmodige kone, som har givet mig den nødvendige frihed til at passe mine løbsleder- og kluborganisator-tjanser. Samt ikke at forglemme alle motorløbene, som jeg har deltaget i og i fremtiden

T r o e l s L un d fan g e de i n t e r e sse n f o r bi l s p o r te n s o m un g k n æ gt l a ngs he g n e t p å R o s k i l de R i n g. O g d e n i n te r e s s e ha r hæn g t ve d .

har planer om at køre!” En skelsættende opfordring indløb i 1994. ”Søren Sidelæns Jensen fra Slagelse Auto Sport fik mig overtalt til et klubskifte. SAS var på dette tidspunkt langt nede i en bølgedal - både hvad angik antal medlemmer samt aktivitetsniveauet i klubben. Jeg tog

Hemmeligheden bag Troels Lunds lederskab i motorsporten er, at han for længst har afskaffet den negative del af sin aftenbøn. ”Jeg ser ingen hindringer - kun udfordringer, og jeg gør mig altid umage med at være positiv og samarbejdende,” siger han. ”Vi kan alt, når blot vi er sammen om det. Herved blev der skabt en

“

Sjovt og spændende

Også historiske hastighe ds r a l l y e r ha r haft T r o e l s L un ds interesse bag rattet af de n hvi de V o l k s w a g e n G o l f G T I

god klubånd, hvor mange gerne ville være med i arbejdet. Min egen person blev dog altid sat i baggrunden, idet jeg ikke gik efter hæder og ære. Dette kunne mine klubkammerater instinktivt mærke, hvorfor Janteloven effektivt blev sat ud af funktion.” Troels Lunds grundlæggende drivkraft har gennem årene været den samme. ”Jeg har altid arbejdet hen imod, at det skulle være sjovt og spændende i motorsporten,” siger han. ”Jeg har altid haft tillid til SAS’ medlemmer og vist min glæde for det arbejde, som de har udført i klubben. Men det har aldrig været med en fast indre dagsorden, at jeg ville gøre sådan og sådan. Min tilgang til organisationsarbejdet har tilsyneladende været medfødt. Jeg brænder for sagen, og så gør jeg det. Uden nogen videre dikkedarer!” I SAS er Janteloven også blevet holdt stramt i skak af, at der er vandtætte penge-skodder mellem organisatorernes og klubbens økonomi. ”Jeg har aldrig haft med

Jeg ser ingen hindringer - kun udfordringer

selve penge-flowet i arrangementerne at gøre, hvilket jeg trygt har overladt til klubbens kasserer, Tina Nielsen,” siger han. ”Hun har effektivt arbejdet for, at der aldrig har været rod i klubbens økonomi og pengesager. Tidligt lærte jeg, at der kan opstå mange slibrige spørgsmål og irriterende tvivl, såfremt der blev sjusket med regnskabsføringen.” Selv for gørslevboere har døgnet kun 24 timer, hvorfor rallylicensen ikke blev særligt slidt før 2003. ”I regi af Historisk Udvalg samt nogle trofaste sponsorer som Dunlop, Goodyear og Midland Oil tog jeg initiativ til en historisk rally-serie,” fortæller Troels Lund. ”Samtidig besluttede jeg, at nu var det tid til selv at køre fulde turnerings-sæsoner.

“

udfordringen op og havde hurtigt strategien klar: klubrally-løb - og masser af dem. Jeg fik bilforhandlerne med som sponsorer til Bilbyen Slagelse Cup. De positive reaktioner kom prompte, idet løbene blev kendt for at være sjove og spændende.” SAS blev samtidig en populær motorklub at være licensindehaver i, hvorfor medlemstallet steg til det dobbelte i forhold til bølgedalen, og blev sidst i halvfemserne og i nullerne tredoblet. Ret så fortjent blev Troels Lund i 1995 hædret med rallysportens fornemste skulderklap – Anne-Lise Schønwandts Mindepokal. Samtidig arbejdede SAS’ bestyrelse ud fra devisen: ”Hvis du deltager i vores motorløb, så skal du selvfølgelig ikke være official. Vi er gået i gang med denne proces for at skabe rallykørere, så kør!” Strategien gav naturligt udfordringer for SAS med at skaffe officials, for over halvdelen af motorklubbens medlemmer var aktive licensindehavere. Men med hjælp fra andre klubber har det altid været muligt at skaffe dygtige og dedikerede officials. I 1996 bevirkede kontakter til historiske racerkredse, at Troels Lund blev medlem af DASU’s historiske udvalg, hvilket varede frem til 2006 med de sidste fire år som formand.

De to første år vandt jeg 1,3 liters-klassen i min veltjente Morris Mini Cooper S med min søn Michael i co-driversædet.” I 2006 fik Troels Lund indkøbt en lidt mere konkurrencedygtig VW Golf GTI, som de næste seks år gav mange gode og spændende oplevelser med deltagelse i danske og udenlandske rallyer. En erfaren og travl mand er altid god at gæste, for man får sjældent nej til en hjælpende hånd. Troels Lund har i flere omgange været rally-løbsleder på Bornholm, men lidt på eget initiativ påtog han sig sekretariatet ved Copenhagen Historic Grand Prix gennem fire år. Herved er arrangementets administrative del blevet bragt op på et højere niveau.

. . . o g den r ød e M or r is M ini Cooper.

nr. 6 - autosport

Aks e l C hr is t ensen følg er s lagets gang f ra pitten på Rin g Djursland. H a n e r en af d e i alt 20 DA S U - medlemmer, som i 2016 var med til a t s i kr e , at r eg lem ent er ne b l ev overholdt på de dan ske asf alt- og o f f r o a d b aner .

Lovens lange arm Retfærdig race kræver ikke blot klare spilleregler. Det kræver også en række dommere, hvis eneste opgave er at sikre, at spillereglerne overholdes. Her kan du møde tre af de DASU-medlemmer, som gør en indsats på de danske asfalt- og offroad-baner. T e k s t o g f ot o: Mort en A lstrup.

o racerbiler kæmper om det samme stykke asfalt. De rammer hinanden. Den ene racerbil vinder en placering, den anden får en skade og mister fart. Kørerne i de to racerbiler har hver deres oplevelse af episoden og mener – selvfølgelig – at modparten er den skyldige.

autosport - nr. 6

Hvad der herefter sker, kan være meget forskelligt. Nogle gange kommer der indenfor et kort øjeblik en kendelse, hvor et flag og en eventuel undertavle meddeler den idømte straf til den ene kører. Andre gange sker der ikke noget, før løbet er blevet kørt til ende, og den ene af de to

kørere godt ophidset tager turen til dommertårnet for at protestere. Uanset situationen er det dommerne på banen, som skal sikre, at retfærdigheden sker fyldest. Nogle af dem følger hvert eneste løb med egne øjne, andre får ikke tid til at se meget af det, der rent

faktisk sker banen. Men alligevel skal de dele sol og vind lige. Autosport satte tidligere på året Jens Munkholm og Aksel Christensen stævne på Ring Djursland, hvor de skulle sørge for, at bl.a. femte afdeling af OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo blev afviklet på retfærdig vis. ”Jeg er sportslig afviklingsdommer, og jeg står sammen med løbslederen og den official, som har kontakt til alle officials ude på banen,” fortæller Jens Munkholm. ”Jeg kikker efter det, der sker ude på banen og lytter til de forskellige indmeldinger fra flagposterne. Jeg lytter meget til, hvad svingofficials siger, for de er vores forlængede øjne, for vi har fra

Jens Mun kholm (th.) i rollen s o m s p o r ts l i g afvi k l i n g s do m m e r p å R i n g D j ur s l an d. H e r ar be j de r han tæt s am m e n me d løbsleder Bent Tilsted Rasmus s e n , n år de r s k al tr æffe s he r - o g - n u- a fg ø r e l s e r , m e n s l ø be n e k ø r e s .

dommertårnet ingen muligheder for at overskue hele banen.” Den sportslige afviklingsdommer arbejder meget tæt sammen med løbslederen, som han faktisk tilbringer det meste af løbsdagen sammen med. ”Løbslederen har en stor indflydelse, for han kender sine flagofficials. Han ved, at når der kommer en melding fra den og den official, så kan han stole på meldingen ud fra sit kendskab til den pågældende official,” siger Jens Munkholm, der også indrømmer, at han ikke altid er enig med en løbsleder i vurderingen af en situationen. ”Selvfølgelig sker det. Det kan ikke være anderledes. Jeg har det sådan, at hvis vi er uenige, så kikker vi på det bagefter. Det har jeg lært af at være løbsleder. Jeg har oplevet meldinger om påkørsler, som så ikke er foregået i virkeligheden.”

Ordningen med den sportslige afviklingsdommer blev indført for nogle år siden, og den har haft til formål at sikre, at forseelser begået under løbet også bliver straffet under løbet, så slutresultatet ved det ternede flag er gældende. ”Hvis du som dommer selv har set episoden og ikke er det mindste i tvivl, så dømmer du med det samme,” slår Jens Munkholm fast. Men han mener ikke at have dømt kørere for noget, de ikke har gjort. ”Det har jeg ikke, men jeg har helt sikkert dømt nogle straffe for forseelser, hvor straffen ikke har været hård nok…” TV- og videooptagelser har længe hjulpet dommerkollegiet i løsningen af deres opgaver. ”Man bliver meget forvænt over at have dem, og det er dejligt at kunne kontakte OB-vognen (transmissionsbilen ved live-tv, red.) og bede om at få en situation frem på skærmen,” siger Jens Munkholm. ”Lige så godt, TV er til at hjælpe os med billeder, lige så stressende kan det være, når man forventer, at vi kan træffe en afgørelse, som TV kan bringe,” tilføjer Aksel Christensen. For ved løbet på Ring Djursland har han opgaven med at være dommersekretær. ”Jeg skal tage mig af alt papirarbejdet. Min kollega er jo optaget sammen med løbslederen, mens der køres, og jeg foretager afhøringer og afsiger kendelser. Jeg tager mig groft sagt af alle de løbende forretninger, hvor tingene ikke er i orden. Alt, hvad

der gives flag på, skal der ikke laves strafmeddelelser på, og de episoder skal jeg ikke behandle. Men det skal jeg med de andre.” Det er dommersekretæren, den ophidsede og forurettede racerkører, vi nævnte i indledningen, beklager sin nød til efter at have udfyldt en protestblanket. Og blodtrykket kan godt være højt. ”Fra jeg startede til nu, er tonen blevet noget mere bramfri, men det er den vel også ude i samfundet, og vi afspejler vel også det øvrige samfund,” siger Aksel Christensen, der aldrig er blevet overfuset. ”Der kan være en kører, som går tæt på og irriterer mig, men så bruger jeg lidt af erfaringen fra min tid i fængselsvæsenet. For bliver tonen for grov, får de at vide, at audiensen er forbi, og at de skal vende tilbage senere.”

“ “

Selvsyn er bedst

Jeg tager ikke noget med fra det ene løb til det næste

A t vær e ho s do m m e r e n e r i k k e n ø dve n di g vi s e n n e g a ti v o p l e ve l s e . H e r f å r L e g e n d C a r - k ø r e r e n B j ar n e R as m us s e n e n a udi e n s fo r at få afk l a r e t e t r e g l e m e n ts p un k t, i n de n r ac e t g år l ø s . nr. 6 - autosport

Un d er og eft er en løb s weekend er der trods brug a f P C m eg et p ap ir ar b ejd e , Aksel Christensen som d o mm er s ekr et ær s kal.

Kø ved dommerkontoret

Som dommersekretær skal Aksel Christensen foretage afhøringer af de implicerede parter, men også om nødvendigt foretage undersøgelser ved at besigtige skader på racerbilerne. Han skal eksempelvis også sikre, at den anvendte vægt er certificeret, hvis han får en indberetning om, at en racerbil ikke overholder minimumskravet i reglementet. Alt sammen kan det give travlhed. ”Jeg kan huske, at jeg engang havde ni mand stående i kø og vente på at komme til. Så får man sved på panden,” siger han. ”Ved Motorsportsfestivalen på Ørnedalsbanen nåede man op på langt over 30 strafmeddelelser, og det er ikke nok med, at de skal skrives. Der skal også foretages undersøgelser og afhøringer.”

Den sportslige afviklingsdommer kan nøjes med at ankomme til det første førermøde og kan drage hjem, når den sidste resultatliste er kontrasigneret. Derimod er arbejdsbyrden noget større for dommersekretæren. ”Man skal være til stede fra licenskontrollen og den tekniske kontrol åbner, og ved Motorsportsfestivalen fandt de sted allerede om onsdagen,” fortæller Aksel Christensen. ”Og ved de store løb bruger jeg typisk hele mandagen til at få gjort hele papirarbejdet færdigt.” Denne augustdag på Ring Djursland er Jens Munkholm og Aksel Christensen alene i aktion. Weekenden efter på Padborg Park er der tre mand med DASU-logo på skjorterne i gang. Udover en sportslig afviklingsdommer og en dommersekretær er der også en

H u m o r e n fejler ikke nog et hos dommerstanden , selv om de af og til ka n v æ r e u n d er t id sp r es .

autosport - nr. 5

fair race-dommer, da der køres løb for de historiske klasser. Fair race

”Til 2016-sæsonen ønskede Banesportsudvalget at reducere dommerbesætningen til to pr. asfaltløb, og det kan gå ved løb, hvor der f.eks. også er motorcykler på programmet, for så er der pauser ind imellem, men til de fleste løb er der behov for tre dommere,” siger John Ullerup. Han er formand for Banesportens Dommerforening, der er banesportsdommernes talerør overfor bl.a. Banesportsudvalget. ”Historisk Udvalg har indført fair race i sit reglement, og der blev til 2016 udpeget en permanent fair race-dommer til disse løb. Der skal selvfølgelig køres fair i alle klasser, men hvor man måske godt kan acceptere, at der gnubbes skærme i de moderne klasser, så ønsker man det ikke i de historiske. Er der to historiske kørere, som har været i kontakt, tager fair race-dommeren en snak med dem, for man er ude efter dem, som bruger blikket.” John Ullerup har været dommer i mere end 20 år. Og han har oplevet lidt af hvert. ”Jeg kan sagtens tage, at en kører i dommerlokalet er ophidset. Bare han ikke råber og skriger udenfor,” siger han. ”Der kan godt være dage, hvor der er mange, som er ophidsede, men så møder man dem til næste løb, hvor de er faldet ned, og hvor de måske undskylder. Jeg tager ikke noget med fra det ene løb til det næste. Hvad der er sket i tidligere løb, kan jeg ikke bruge til noget.”

Rekrutteringsproblem

Men John Ullerup indrømmer blankt, at der er en udfordring for dommergrundlaget i banesporten. ”Jeg synes, at vi har et problem med rekrutteringsgrundlaget. Gennemsnitsalderen ligger nok snart på 60. Vi fik to nye i 2015 og har haft et føl med i 2016. Jeg er selv 65 år, og jeg håber, at Banesportsudvalget siger det til mig den dag, de mener, at jeg er for gammel.” Medvirkende til rekrutteringsproblemet er de krav, som i dag stilles til potentielle dommere. ”Jeg sad i Banesportsudvalget i firserne, og ofte blev et BUmedlem sendt ud som dommer, fordi der ikke var så mange dommere,” husker Aksel Christensen. ”I efteråret 1984 havde jeg min første dommeropgave til folkerace på Korskrobanen. Året efter kørte vi EM i Sport 2000 på Ring Djursland. Der var jeg alene-dommer. Det var lidt af en opgave…” ”For at blive banedommer i dag skal man indstilles af en klub og have en løbslederlicens,” forklarer John Ullerup. ”Man skal have flaglicens og også en teknisk-kontrol-assistent-licens, fordi man skal vide, hvad der sker de forskellige steder.” ”Måske skulle der findes en genvej til at blive dommer? Har man eksempelvis været aktiv kører i mange år, behøver man eksempelvis ikke en flaglicens, fordi man kender flagene fra løbene.”

DECEMBERUDSALG Store nedsættelser på op til

på Sparco og Bell hjelme, samt Sparco Sprint køredragter

F Spa .eks. Førp rco P r ri Dece s kr. 2.550o,- J mbe 1.6 rpris

F.eks. t Sparco Sprin,950

Førpris kr. 2.

95,-

Decemberpr

1.895,-

Kurser & Racingudstyr

Tilbudene gælder hele december.

Aut. Sparco forhandler Allingskovgårdsvej 2, Grauballe • 8600 Silkeborg • Telefon 20 21 99 96 • Mail: info@seagaard.com Alle tilbud er så længe lager haves og incl. moms, excl. fragt

Derudover har vi naturligvis alt i SPARCO udstyr. Se mere på: www.racingudstyr.dk

• PERSONLIG TRÆNING

• VO2 MAX TEST

• TRÆNINGSPROGRAMMER

• SPORTSMASSAGE

• SKADESBEHANDLINGER

• KOSTVEJLEDNING

• MASSØRUDDANNELSE

• FIRMALØSNINGER

• COACHING

WWW.PULSKONCEPT.DK

MAIL: DW@PULSKONCEPT.DK

TLF.: 31 24 24 10

Foto: Michael Eisenberg.

“

Jeg vil ikke leve op til den-pæne-pige-facaden Line Lykke Jensen

oto: Morten Alstrup.

Kvinder i en mandesport

“

autosport - nr. 6

E m i li e R a th .

Foto: Åge Keseler Kirketerp.

Jeg har spidse albuer.

gentleman

“

vil gerne være en

Foto: Allan Christiansen.

De fleste mænd

“

og hjælpe en kvinde - blot ikke på banen, når der køres rac e. Brigitte Klintskov Jerkel.

Foto: Åge Keseler Kirketerp.

“

Foto: Morten Alstrup.

Svesken kommer på disken med det samme, og så er tingene afdiskuteret.

Bilsport har alle dage været en mandsdomineret sport. Men det er ikke kun personer med dybe stemmer og hang til overskæg, som er fascineret af de udfordringer og oplevelser, som den firhjulede sport giver. På de næste sider kan du møde seks kvinder, som elsker bilsporten.

Bente Andersen.

nr. 6 - autosport

“

Hvis jeg må drømme, så vil jeg gerne deltage i WRC-2

R ally

T e k s t o g f ot o: Mich ael Eis en berg.

ine Lykke Jensen er opvokset i en rallytosset familie, og for nylig blev hun ‒ som codriver for den yderst talentfulde kører Jacob Madsen ‒ Danmarksmester i rally efter at have vundet klassesejre i alle seks DM-løb. Men som barn og ung var hun slet ikke til rally. ”Jeg var hestepige til fingerspidserne og dyrkede det intensivt, mens mor og far kørte rally. Selv kørte jeg ikke rally før 2011,” fortæller den nykårede Danmarksmester. ”Jeg læste til ingeniør og havde ikke tid til heste mere, men stadigvæk et stort behov for at få brugt min energi, så far tilskyndede mig til at være med i motorsport. Mor kørte med Jan Ørnhøj Jørgensen, men en dag kunne hun ikke, og så kom jeg med i hans historiske VW Golf.” Line afviser ikke, at hun er lidt af en mønsterbryder. Noget af det, der driver hende, er at bevise, at mange typiske fordomme om kvinder og mænd ikke altid holder stik. ”Jeg kan lide at overraske, vil

autosport - nr. 6

@jacobmads e nra l l y i ng

ikke leve op til den-pæne-pigefacaden og tog den gymnasiale htx-uddannelse, hvor alle var drenge. Jeg er ikke typisk piget i min tankegang, men jeg elsker dog at bage,” griner Line Lykke Jensen. Gode rammer

Hun arbejder til hverdag som demand planner i kosmetikkoncernen Estée Lauder, og hun kan godt se sig selv som leder i et supply chain-system. ”Jeg har en god aftale med jobbet om, at jeg dyrker motorsport på højere plan, så jeg forsømmer hverken arbejde eller rally,” siger hun. Privat bor hun sammen med rallykøreren Rasmus Sørensen, som hun har været direkte konkurrent med i år, så rally er også et samtaleemne i privatlivet. Alt i alt stortrives hun med at være kvinde i en mandesport. ”Jeg elsker det, for man siger tingene, som de er, og som person er jeg meget direkte og lægger ikke fingrene mellem. Det kan man med en masse gutter. I en kvindeverden pakker man tin-

gene lidt pænere ind. Janteloven er lidt mere gældende der,” siger Line Lykke Jensen, der ikke er det mindste i tvivl, når hun skal forklare det fantastiske ved rally. ”Jeg får helt klart et kick af at køre rally. At læse noter er en stor udfordring. Men alt det, der sker mellem løbene, er også sjovt. Der trækker jeg både på mine personlige og erhvervserfaringer i planlægningen.” Internationale mål

Line Lykke Jensen har nogle klare ambitioner inden for rally. “Hvis jeg må drømme, så vil jeg gerne deltage i WRC-2, altså køre i en firehjulstrukket R5-bil i underserien til WRC i rally sammen med Jacob,” siger hun. Line Lykke Jensen og Jacob Madsen gælder som noget nær det perfekte par i rally. Men hvad gør Jacob så helt speciel som rallykører? ”Jacob har en uovertruffen måde at styre bilen på, jeg har aldrig følt mig usikker eller bange, heller ikke i farlige situationer. Han læser vejens forløb

Navn: Line Lykke Jensen. Alder: 31 år. Klub: Dansk Rally Club. Klasse: R2, tunede tohjulstrukne biler under 1.600 cm3.

på en helt speciel måde. Og så har han meget overskud og bliver aldrig stresset, når vi kører,” siger Line Lykke Jensen, der også ser et stort potentiale hos sin chauffør. ”Får han chancen, går han hele vejen. Han kunne sagtens finde sig til rette i et WRC-team.” Det kunne Line givetvis også selv. Men sponsorer hænger ikke på træerne i disse år. For tiden forsøger Line Lykke Jensen sammen med Jacob Madsen og Opel Danmark at få næste trin i karrierestigen på plads. Let bliver det dog ikke, selv om én ting er sikker: Talentet og evnerne er der.

Første danske kvinde i Formel 1 J ”

eg har altid interesseret mig for biler, og da jeg var 14-15 opdagede jeg Formel 1. Og så tog det ikke ret længe, før jeg bestemte mig for at blive Formel 1-mekaniker.” Efter ti års arbejde er drømmen ved at gå i opfyldelse for nu 24-årige Emilie Rath fra Ballerup. Hun bor nu i England, hvor hun arbejder for Manor-teamet med at samle og servicere diverse komponenter i hovedkvarteret i Banbury. Næste trin er at komme med på racerteamet – den del af Manor-organisationen, der rejser med rundt til løbene. ”Hvis det går som planlagt, kommer jeg med til vintertestene i Spanien i slutningen af februar. Så handler det bare om at gøre det så godt som overhovedet muligt. Om at gøre sig uundværlig,” fortæller Emilie. ”Så skulle jeg gerne være klar til 2017-sæsonen. Og jeg tror det lykkes. Jeg har spidse albuer,”

fortsætter hun med et smil. Hjælp fra veteran

Emilie Raths vej til Formel 1 startede med en almindelig uddannelse som automekaniker. Herfra gik hun på Erhvervsakademiet i Århus, hvor uddannelsen som autoteknolog har en klar motorsportsprofil. ”De havde blandt andet deres eget Formel Ford-team, hvor man kunne prøve at arbejde i rigtig racing,” siger hun. ”Samtidig med jeg læste, begyndte jeg at arbejde for Jan Magnussens DTC-team. Det gjorde mig kun endnu mere sikker på, at jeg ville være racermekaniker, og jeg havde hele tiden Formel 1-drømmen i baghovedet. Jeg kom tidligt i kontakt med Ole Schack, der nu har arbejdet for Red Bull-teamet i mere end ti år. Han gjorde jo det, som jeg gerne vil - rejste fra Danmark til England for at blive Formel

1-mekaniker. Ole har givet mig en masse gode råd.” På Erhvervsakademiet undervises der på engelsk, og Emilie afsluttende praktikophold blev tilbragt hos Ardens Formel 4-team i England. ”Efter en måned fik jeg tilbudt at blive andenmekaniker på deres GP3-hold, hvor løbene jo bliver afviklet sammen med Formel 1. Hvordan man går fra at være praktikant til omrejsende GP3-mekaniker på en måned? Jamen – det handler jo om at arbejde hårdt. Være villig til at knokle i weekenderne. Og hele tiden gøre lidt ekstra. Så skal de nok få øje på dig,” siger Emilie Rath. En masse mandehørm

Den danske pige er i alle tilfælde nem at få øje på i pitten – så mange kvindelige mekanikere er der trods alt ikke i international motorsport. Det er et atypisk

karrierevalg, men Emile Rath tror på, at hendes køn er en fordel. “Motorsport er jo meget afhængig af god PR, og det skaber altid ekstra omtale for et team, når man har en pige med. Og jeg tror også, det skaber en bedre stemning og dynamik blandt mekanikerne. Og der er faktisk flere og flere piger, der arbejder som mekanikere og teknikere i Formel 1. Vi har en anden pige hos Manor, der arbejder med elektronikken. Og jeg har da også set en kvindelig mekaniker på Kevin Magnussens Renault i år,” siger hun. ”Og selvfølgelig er der en masse mandehørm, men der har jeg vænnet mig til – jeg startede jo med at arbejde på et autoværksted, da jeg var 15. Jeg er blevet god til at give igen, hvis der er nogen, der bliver lidt for kække…” A sfaltbane

Navn: Emilie Kristine Anne Rath Alder: 24 år. Klub: Ingen. Klasse: Formel 1.

T e ks t : Pet er Nyg aard. F o t o: A RDEN INTERNA TION AL MOTORSPORT @ A rdenInt er nat i on al @ A rdenMot ors p o rt #ardenm ot ors p ort

nr. 6 - autosport

Hestene måtte vige for hestekræfterne

T e k s t o g f ot o: Å g e Kes eler KIRKETERP.

olkerace mønstrer det største antal piger med motorsports-licens bag eget rat. Bornholmeren Bente Andersen er en af dem, som fik smag for racet på løst underlag. ”Jeg var ude at kikke på folkerace sammen med min mand Lars, da denne gren af motorsporten kom til Bornholm,” husker hun. ”Jeg fik herefter selv mulighed for at prøve kræfter med en folkeracer ved et åbent husarrangement hos Bornholms Motor Sport. Herefter blev vi enige om, at dette skulle prøves i fuld skala.” Ægtefællen Lars Andersen fik samtidig samme bacille i blodet: ”Jeg gik i gang med at bygge to folkeracere, for på Bornholm findes der ikke så mange tilgængelige og køreklare folkeracere. Vi fik god hjælp og fine staldfiduser fra Torben Kofod Larsen, og man får raceren meget mere ind under huden, såfremt man selv har bygget den op fra scratch.” Skiftet til folkerace har

autosport - nr. 6

O ffroad

bevirket omfordeling af hestekræfterne hjemme på gården i Klemensker. Bente Andersen fortsætter: ”Jeg har været bidt af og haft heste gennem flere år, men de er nu blevet solgt til fordel for motorsporten, hvilket jeg ikke på noget tidspunkt har fortrudt. Vi er kun enkelte piger med folkerace-licens på Bornholm, men ellers kører vi på lige vilkår med knajterne om Bornholmsmesterskabet.” Også i folkerace er kørerne ikke altid helt enige om, hvem der har førsteretten til en given grusplet under et heat på motorbanen. Bente Andersen konstaterer: ”Det med at være kvinde i en mandesport har jeg det helt fint med. Tingene pakkes aldrig så meget ind, og man er sjældent i tvivl om, hvad mændene mener. Svesken kommer på disken med det samme, og så er tingene afdiskuteret. Det er lige mig!” Fuld DM-sæson

Bente Andersen har kørt folkerace siden 2012, og prøvede første gang i 2014 at dyste

udenøs på Nisseringen ved Næstved. ”Jeg dystede i den dansk-svenske landskamp, og her blev jeg nummer syv i Ladies Cup. Samtidig gav det mig blod på tanden til at prøve kræfter med andre motorbaner. 2016 har jeg derfor kørt med i DM-serien, hvor jeg fik følgeskab af Torben Kofod Larsen i klasse 1.” Hopningen over Østersøen til Sjælland betyder ofte to rejsedage mere end konkurrenterne, også fordi hovedparten af motorbanerne i DM-serien ligger i Jylland. ”Hver motorbane har helt sin egen charme og temperament. Sammen med de mekaniske udfordringer gennem en krævende DM-sæson har det givet mig nogle oplevelser, som jeg ikke ville være for uden.” ”Bente er også blevet flink til at hjælpe med at skrue hjemme på værkstedet,” tilføjer Lars Andersen. ”Så hygger os samtidig med at bytte løgnehistorier fra motorløbene, alt imens vi får olie og snavs på fingrene.” Slutresultatet i DM for Ladies Cup 2016 blev en fornuftig

Navn: Bente Andersen. Alder: 45 år. Klub: Bornholms Motor Sport. Klasse: Folkerace.

fjerdeplads sammenlagt for Bente Andersen: ”Jeg vil gerne fortsætte i DM-serien 2017, men det afhænger jo også meget af, hvorvidt Bornholms Motor Sport kommer i gang med etableringen af folkeracebanen i Åkirkeby Plantage til foråret. Mange af vores støtter og supportere er klar til at give en hånd med i det store arbejde med etableringen.” I den dansk-svenske landskamp i folkerace - anno 2016 - scorede Bente Andersen i det skrappe selskab en flot treer i C-finalen.

HASLEVVEJENS AUTO

Thorsvej 5 4100 Ringsted Telefon 57 61 13 59

v/Teil Hansen

Nykøbingvej 26 • 4200 Slagelse Tlf. 58 26 72 18 • teil@hansen.mail.dk

Køb & Salg samt transporter af biler

Ellegårdvej 11 • 6400 Sønderborg Tlf. 20 22 76 70 • 21374660 • hwww.byensbilpleje.com

Brigitte blev lokket ind i motorsporten af sin søn

iger i asfaltbanesporten er absolut ikke en dusinvare og kan således nemt tælles på en savværksejers fingre. Brigitte Klintskov Jerkel har gennem mange år trofast fulgt sine to sønner – storebror Kenneth og lillebror Anders rundt på karting-banerne. ”Motorsport har på denne måde været en stor del af min fritid sammen med mine sønner gennem mange år,” siger hun. ”Nogle gange har jeg selv kørt gokart og har slået Anders – men ikke Kenneth. Min allerstørste drøm har dog altid været at blive chauffør i rally – og den drøm har jeg stadig! Så da Kenneth opfordrede mig til at køre motorløb på asfaltbane i Yokohama 1600 Challenge, var jeg ikke længe om at sige ja, specielt da det ikke var lå så langt fra min egen fremtidsdrøm. Jeg kan godt lide at køre stærkt, og det må også gerne gå vildt for sig. Det er nok en side af mig, der kommer bag på

T e k s t o g f ot o: Å g e Kes eler Kirketerp.

@Y o koh am a1600C hallen ge

@Y ok oham a1600C ha

autosport - nr. 6

mange, og som man måske ikke lige forbinder med en kvindelig politiker…” Brigitte Klintskov Jerkel er valgt ind for Det Konservative Folkeparti i Greve Byråd og regionsrådet i Region Sjælland, og herudover pludselig blevet kaldt ind som suppleant for Brian Mikkelsen i Folketinget. Suppleret med fuldtidsjob får hun derfor til fulde udfordret sin simultankapacitet i hverdagen. Kenneth Jerkel supplerer: ”En af mine klassekammerater på Køge Handelsskole hviskede mig i øret for nogle år siden, at Yokohama 1600 Challenge var et godt og billigt springbræt til asfaltbanesporten. Jeg pønsede derimod på at give ham kvalificeret modstand i Formel Ford, men blev diskvalificeret af min kropshøjde på 198 cm, som er lidt svært at presse ned i siddebrønden! Jeg startede op i klassen ved sæsonfinalen i 2013, og min mor fulgte med ud til as-

faltbanerne for at heppe og kikke på. Hun var imidlertid frisk på at prøve kræfter med at køre selv til 2016-sæsonen, og det blev noget af en debut.” Sand ilddåb

Jerkel Racing havde investeret i en løbsklar Peugeot 207’er, men Brigitte Klintskov Jerkel havde ikke nået at teste raceren inden DM-premieren på FDM Jyllandsringen: ”Vejret skiftede hele tiden mellem regn, sne, slud, hagl og sol. Det var en krævende ilddåb for mig. Alt var nyt for mig – så det var bare at hoppe ud i det. Løbsweekenden sluttede med en tredjeplads blandt rookierne, og det var jeg godt tilfreds med. Det var en stor udfordring at få ideallinjerne ind under huden samt at bremse i allersidste øjeblik inden svingene.” Yokohama 1600 Challengeklassen har fået øjnene op for at få flere racerpiger med i startfeltet, og her er østsjællænderen

en god rollemodel: ”Jeg er blevet taget godt imod i klassen samt i motorsporten generelt. Jeg har fået en masse gode råd og hjælp med bilen, og har samtidig mødt mange søde og imødekommende mennesker. Jeg tænker ikke så meget over at være kvinde i en mandsdomineret verden. Det hænger nok sammen med, at jeg også er politiker og vant til at omgås en overvægt af mænd, hvilket jeg har det godt med og føler naturligt. De fleste mænd vil gerne være en gentleman og hjælpe en kvinde – blot ikke på banen, når der køres race, hvilket er helt fair – og jeg tager gerne imod deres hjælp, da jeg ikke ved alt omkring biler og motorsport.” For Jerkel Racing blev 2016 et succesår. Kenneth Jerkel blev dansk mester i den serienære to-liters-klasse i Danish Endurance Championship. Mor Brigitte blev nummer fire sammenlagt i både Rookie- og Old Boys-turneringen, men var tæt på treeren i begge mesterskaber. Nå, ja, så var klassekammeraten en gut, som hed Magnussen til efternavn. Fornavnet var Kevin. A sfaltbane

Navn: Brigitte Klintskov Jerkel. Alder: 47 år. Klub: Danish Racing Club. Klasse: Yokohama 1600 Challenge.

T e k s t og f ot o: A llan C h ristian sen .

Fascinationen for sporten bliver større og større

”

eg er bare blevet mere og mere fascineret af rallysporten, for jo mere man engagerer sig, jo mere lærer man om sporten. Det er jo én stor familie, og det gælder både som udøver eller planlægger af løb, og man bliver høj og glad i låget, når man mødes med ligesindede motorsportstosser.” Ordene kommer fra Anja Søndergaard Pedersen. ”Selvom sporten er præget af mænd og rå testosteron, kommer der flere og flere piger i sporten, drengepiger velsagtens, men vi accepteres og indsluses i fællesskabet, sådan helt naturligt, og det er dejligt. Hvorfor der kommer flere og flere piger ind i codriver-sædet, ved jeg ikke, men interessen for at sidde ved siden af må jo ligge mere til piger end drenge. Der er i hvert fald en tydelig tendens.” Den 24-årige nordjyde er codriver i klubrally. Til rally er hun ofte tilskuer sammen med sin

autosport - nr. 6

bror og far, og i Hjørring Automobilsports Klub er hun mere og mere med i planlægningsarbejdet. Her er der mange udøvere, som spænder traileren med rallybilen efter servicevognen og drager til løb i andre klubber, og dem har hun lært meget af. Det er også dem, som for alvor har smittet hende med rallybacillen, selvom hun er født med benzin i blodet. Farmand er fast rallytilskuer og brormand Martin kører selv klubrally og sprint i sin Peugeot 106. Aktivt bestyrelsesmedlem

”I HAK har jeg fået mere og mere ansvar, sidder i bestyrelsen og er med til planlægning af både åbne og lukkede klubrallyer,” siger Anja Søndergaard Pedersen. ”Det var i 2011, jeg sådan rigtig kom i gang som codriver for min bror. Herefter har det taget fart, og lysten og engagementet er vokset år for år.” Hun er udlært i T. Hansen – så

kører det jo ligesom lidt af sig selv – så på mange måder er hun en drengepige, men med en piges overblik og ro. Det passer godt ind i beskrivelsen af en codriver, hvor hun i 2016 har navigeret Louis Sørensen i hans Citroën C2. Kemien imellem dem passer godt, selvom de aldersmæssigt kunne være far og datter. Andre 2016-højdepunkter for hende har været en DM-titel i klubrally sammen med Preben Sørensen og en tur som codriver i et sprint ved siden af Brian Madsen i dennes Peugeot 306 Maxi. ”Det blev jeg helt høj af,” siger hun. ”Til næste år vil jeg fortsat gerne have et sæde i klubrallyregi i Speed Nord-turneringen og udfordre mig selv, og så kunne jeg godt tænke at prøve mig selv af i et minirally. Og ja, så skal jeg også hjælpe i HAK med at lave løb.” Det kan nogle gange være svært at ville det hele, men når

R ally

Navn: Anja Søndergaard Pedersen. Alder: 24 år. Klub: Hjørring Automobilsports Klub. Klasse: Klubrally

lysten, viljen og engagementet er der, og dåbsattesten stadig er af nyere dato, vil vi sikkert se Anja Søndergaard Pedersen med flere kasketter på i 2017, med nordjysk humor og dialekt i bagagen.

Børnefjernsyn startede det hele

et var hendes overtalelsesevner overfor forældrene, der har betydet, at Carina Christensen har tilbragt snart to tredjedele af sit liv i kartingsporten. ”Min far og jeg havde set Formel 1 en søndag morgen, og derefter kom der et program, som hed Flimmersport. Det var et program om børn, der dyrkede sport, og den dag, var der nogen, som kørte motocross eller karting. Der var et kartingløb, hvor der var to piger, som vandt, og så sagde jeg til min far Det vil jeg også prøve.” Selv om farmand Martin selv er motorsportsinteresseret, var han ikke så lydhør. ”14 dage senere, hvor der ikke var sket noget, spurgte jeg igen,” husker Carina Christensen. Familien endte med at tage en tur fra Randers til Albertslund, så hun T e k st og f ot o: Mort en Alstrup.

kunne få en prøvetur i en kart fra den dengang nye Cadetti-klasse. ”Det var meget spændende, og jeg ville gerne prøve noget mere, så vi måtte hjem og kikke på nettet. Vi fandt så frem til en klub i Mou og købte en Formel Junior-kart, som vi satte en Cadetti-motor på. Den kørte jeg med i tre sæsoner i Mou, inden jeg begyndte at køre i klubben på Djursland.” Siden da har Carina Christensen kørt Formel Junior, Pop I, National A og KZ2. ”Og så har jeg også kørt et enkelt løb i Rotax DD2, hvor jeg til en NM-weekend i Ikast blev nummer tre,” husker hun med glæde. Jobinspiration

Gokartsporten har også medvirket til starten på hendes erhvervskarriere. ”Jeg er udlært mekaniker, og

det var gokarten, som gav mig interessen,” siger hun. ”Da jeg var udlært, kunne jeg ikke finde et mekanikerjob, så i dag arbejder jeg med at klargøre biler.” Læretiden gav hende også en motorsportsoplevelse ud over det sædvanlige, da hun i 2013 blev kåret som årets mekanikerlærling. ”Det var en overraskelse. Jeg blev sendt til den anden del af værkstedet for at hente nogle dele, og der stod alle mine andre kolleger, min familie, journalister og en rallybil,” siger Carina Christensen, hvis præmie bestod i en weekends hårdt arbejde. ”Jeg var i Italien for at arbejde for et hold i Rally Sanremo, som gik hen og blev Europamestre. Det var noget af en oplevelse.” Carina Christensens indstilling til sporten har på en og samme tid været afslappet, men bestemt.

”Det har altid skullet være sjovt, og vi har stort hele tiden kørt som et familieteam med min far som mekaniker, men når jeg har haft en kæreste, har han fået at vide, at gokarten har førsteprioritet,” siger pigen med det lange hår og ørenringe formet som møtrikker. ”Ja, jeg er nok blevet lidt miljøskadet…” Men hun har det fint med at være kvinde i en mandesport. ”Der har været en episode, hvor jeg er blevet kaldt en dum kælling, men ellers er der et godt sammenhold, og man kan faktisk godt mærke, at man har været savnet, hvis man har været væk fra nogle løb,” siger Carina Christensen. ”Og så har det været fedt at opleve reaktionen, når man har kørt stærkt, kommer ind fra banen, tager hjelmen af, og det lange hår falder ned. Så er der mange, der taber kæben.” K arting

Navn: Carina Christensen. Alder: 24 år. Klub: Djurslands Motor Klub Autosport. Klasse: KZ2.

nr. 6 - autosport

Foto: Morten Alstrup

28. december 2016 Orienteringsløb

Randers - RAS - Nytårsløbet / DJF-løb

Oplev bilsporten

Du kan ikke blot opleve bilsporten med Autosport i hånden. Eller et fjernsyn kørende. Du kan også opleve bilsporten helt tæt på. Enten som tilskuer eller som deltager. Her har vi samlet alle de arrangementer, som medlemsklubberne har tilmeldt Dansk Automobil Sports Unions officielle kalender for de kommende tre måneder. Du kan finde nærmere informationer på dasu.dk eller på klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline. Foto: Åge Keseler Kirketerp

December 13. december 2016

Bilsport - Marselisborghallen Aarhus - DASU – DASU Race Academy-vintertræning

15. december 2016

Bilsport - Idrættens Hus Brøndby - DASU – DASU Race Academy-vintertræning

Januar 2017

Foto: Power Racing

11. februar 2017 Pålidelighedsløb

Vejen - DHMC - Winter Tour / Luffes 40 år jubilæumsløb

14.-15. januar 2017 Karting

Power Racing Herlev - ASKH - DM i El gokart

3.-5. februar 2017

Bilsport - MCH Messecenter Herning - Copenhagen Event Company - Motorshow

5. februar 2017

16. marts 2017

Orienteringsløb - Kjellerup - KOM – DJF-løb

18. marts 2017

Karting - Brøndby - BGK - Klubløb 1

Pålidelighedsløb - Sydjylland - DHMC - Vinter Classic

Vejsport - Fjelsted Skov Kro - Vejsportsudvalget OF423/424-kursus

19. februar 2017

19. marts 2017

14. januar 2017

Rally - Rallyudvalget – OF324-kursus

Marts

25. marts 2017

21 januar 2017

4. marts 2017

14.-15. januar 2017

Karting - Brøndby - BGK - Le Mans Indoor

26. januar 2017

Pålidelighedsløb – Sommers Automobile Museum Nærum – HMS/DRC – Start på Rallye Monte-Carlo Historique

Februar 2. februar 2017

Bilsport - MCH Messecenter Herning - Copenhagen Event Company - Dansk Motorsport Award

autosport - nr. 6

MRC - Viborg - VRCR - DM i indendørs

Klubrallykursus - Randers - RAS Klubrallykursus - Roskilde - ASKH Orienteringsløb - Bjerringbro - BOAS - Marts løbet DJF-løb

5. marts 2017

Karting - Brøndby - BGK - Klubløb Klubrally - Kjellerup - KOM - Speed Nord-løb

12. marts 2017

MRC - Brøndby - BRCMRC - DM i indendørs Klubrallykursus - Holbæk - HAMO

Sønderbæk - Klubrally - RAS - Sønderbæk Auto JFM- og Speed Nord-løb Karting - Ikast- MKK - Vintercup 2017 Orienteringsløb - Vejle - AAS - Cirkle K-løbet DM- og JFM-løb

April 1. april 2017

Grindsted - Karting - GGK - Begrænset løb Roskilde - Karting - ASKH - Begrænset løb Roskilde - Rally - ASKH - Rallytest

2. april 2017

MRC - Tølløse - MMRC - DM i indendørs Brøndby - Karting - BGK - Klubløb

Kør vinteren sikkert i møde med YOKOHAMA

VINTERDÆK

Japanske kvalitetsdæk siden 1917

facebook.com/YokohamaDanmark

V903 www.yokohama.dk

V905

WY01

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

Juletilbud

KS3 Gokart Dragt fra

Neopren Regn Handske

Godkendt bilkøredragt

1995,-

2016 Model Sprint

Mekaniker sikkerheds sko

790,-

Godkendt

1295,325,-

Gokart fra Støvle

Alle priser incl moms

4995,-

Godkendt sæde 1495,fra

Se GoKart Udstyr på www.lindebjergracing.dk

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Leverandør til Motorsporten siden 1967

589,-

Hjelm og HANS

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk