Autosport 6-2018 by Dansk Automobil Sports Union

Nr. 6 - 20 1 8

Tredobbelt triumf Tre kørere scorede tre sportsvognstitler på tre kontinenter

U TOMOBI L SP ORTS U NI ON

Har du ikke for endnu sikringe r hos Try g? Ring

70 33 2

5 25

Bruger du dine fordele hos Tryg? Hvis du har forsikringer i Tryg via aftalen med DASU, så har du adgang til flere fordele, der er tilpasset motorsportsentusiaster. Du får fx: • Op til 30 % rabat på dine forsikringer • Stilstandsforsikring til din gokart • Særlig børneforsikring, der dækker ved ”farlig sport” Læs mere på tryg.dk/partner/dasu

LEDER

Vi skal hjælpe hinanden Den 17. november afholdt DASU repræsentantskabsmøde, og jeg vil gerne takke klubberne for deres opbakning og engagement på mødet. Jeg har også en særlig tak til de kandidater, der havde valgt at stille op til udvalgsposter, for at have lavet nogle gode præsentationer og virkelig have forholdt sig til vores strategispor og hvordan de hver især gerne vil hjælpe med at udvikle DASU. Vi må dog erkende, at der er enkelte sportsgrene, hvor det har været svært at finde kandidater. Efter repræsentantskabsmødet mangler vi to medlemmer i MRC-udvalget. De pladser forsøger vi stadig at besætte. En afledt effekt heraf er, at vi i det kommende år vil se på strukturen omkring de sportsgrene, hvor det er svært at finde kandidater. Ikke for at afvikle sporten, men for at styrke den! På repræsentantskabsmødet vedtog klubberne også hovedparten af de forslag, der udgør en væsentlig forenkling af reglement 1. Forslag, der er i tråd med strategispor 1, at det skal være nemmere at være medlem og frivillig. Nogle forslag var lige til at vedtage, andre krævede mere dialog. Alt i alt et godt resultat, jeg håber at alle vores medlemmer får glæde af. På baggrund af dialogen vil bestyrelsen i den kommende periode gennemgå vores stemmeprocedure, bl.a. omkring valg til sportsudvalg, og hvordan vi behandler ændringsforslag under repræsentantskabsmødet. Måske skal vores stemmeoptællingsprocedure og -system moderniseres? En af de ændringer klubberne vedtog er at alle sportsudvalg nu skal have de sportslige og tekniske reglementer klar den 15. november. Vi havde aftalt med sportsudvalgene, at vi allerede i år ville nå den tidlige deadline, og vi kom næsten i mål. Virkelig godt gået af udvalgene og alle dem, der har bidraget. Der blev efterspurgt en klar tidsplan for processen op til reglementsudgivelsen (dialogmøder, høring osv.), den vil vi fremlægge til

klubberne primo 2019. En af de ting, jeg har diskuteret, når jeg har været ude ved forskellige arrangementer, er kalendersammenfald. Det giver anledning til at revurdere, om de kalenderregler, vi har i DASU, er optimale. Det vil vi i alle tilfælde diskutere med klubberne på næste års dialogmøder. Der skal lyde en stor ros til Henriette Juel Bruhn fra Viking Auto Sport, der gav os alle en peptalk som en god afslutning på repræsentantskabsmødet. Med fokus på, at vi skal tale pænt til hinanden, være positive og hjælpe. Og ikke at falde i fælden at påpege fejl og mangler, som i sidste ende kun ødelægger det for alle dem, der har glæden ved at arrangere og dyrke motorsport. Du kan læse Henriettes peptalk her i Autosport. Så synes jeg også, vi har grund til at blive rigtig glade, når nogle af vores bedste kørere bruger deres fritid på at hjælpe andre med sporten. I denne udgave af Autosport kan du læse om Kasper H. Jensen, 2018 DTC-mesteren, der underviser i gokart på ungdomsskolen. Et forbillede, som unge mennesker kan spejle sig i. I nogle tilfælde bliver de unge grebet af vores sport, i andre tilfælde bliver de hjulpet til at blive bedre. Det er god stil at dele ud af sine erfaringer og sikkert noget, de fleste af os kan blive bedre til, uanset om vi er aktive eller frivillige. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe os med at fastholde mange af de medlemmer, vi hvert år mister. Du finder du også en debatartikel om, hvorvidt vores unge er for unge? Hvornår kan man starte med at køre henholdsvis karting og baneløb. Det er en diskussion, der meget let ender op i, hvornår det er rigtigt at flytte fra karting til banesport. For mig er det isolerede aldersspørgsmål simpelt. Alderen betyder ikke meget, så længe vi er sikre på, at sikkerheden er i orden og materiel- og afviklingsform er tilpasset alderen. Med hensyn til hvornår de unge skal skifte fra karting til banesport – hvis de skal – er det vigtigt, at både kartingog banesportsudvalget får taget stilling til rangstigerne i de to sportsgrene. Når rangstigerne er på plads, kan vi sammenkoble de to rangstiger og sikre, at det giver mening for os i DASU. Jeg vil slutte af med en tak til alle DASUs samarbejdspartnere for et rigtig godt 2018. Og jeg vil ønske alle DASUs medlemmer en travl december, en glædelig jul og et godt nytår. Henrik Møller-Nielsen Formand

På forsiden:

Nicklas Nielsen jubler efter at have vundet Finali Mondiali for Ferrari-kørere på Monza. Foto: Roberto Viva.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2019 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2019 er 22. februar 2019 (#1), 26. april 2019 (#2), 28. juni 2019 (#3), 30. august 2019 (#4), 25. oktober 2019 (#5) og 13. december 2019 (#6). Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 31 13 65 65, dasu@dasu.dk. Skribenter og fotografer Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk. Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

nr. 6 - autosport

10-17

A s f alt b ane

I farten Stort og småt omkring bilsporten

Foto: Åge Keseler Kirketerp

INDHOLD Karting 18-20 Tre mødre med vigtige roller Karting / Asfaltbane Er vores kartingog racerkørere for unge?

30-32

Asfaltbane 33 Derfor var Magnussens sæsonhalvdele forskellige Karting 37 Den dobbelte DTC-mester har også et fritidsjob Karting 38 Hun er kørerens stemme i dommerrummet Dragracing 44-46 Han kan ikke nøjes med at skrue i sin egen racer Vejsport 48-49 Mød en af sportens fynske ildsjæle DASU 50 Det kan du opleve i de næste måneder

autosport - nr. 6

Foto: Jørgen Turking

R all y

6-8

Rejse i en tidsmaskine

34-36

Henrik og Cathrine gør racerbanen klar

m r c / k artin g

22-23 Foto: Morten Alstrup

Fra en disciplin til en anden

A s f alt b ane

Foto: Ă&#x2026;ge Keseler Kirketerp

Motorsport gennem generationer

26-28 dasu

Foto: Jokum Tord Larsen

40-42

Oplev resultatet af Ib Trebbiens mange traveture

nr. 6 - autosport

M o r ten Alstrup .

Jørgen Turking.

@official ra ll y l e ge nd

@ra ll y l e ge ndo ffi c i a l

@ra ll y l e ge nd

Rally i en tidsmaskine Nej, det er ikke en 1999-udgave af Autosport, du sidder og læser i, selv om det godt nok er den Peugeot 206 WRC, som Gilles Panizzi for 19 år deltog i en række VM-afdelinger med. Det er Brian Madsen/Anja Posorski, som sammen med fire andre danske rallyhold tog en tur i tidsmaskinen og deltog i den 16. udgave af Rally Legend i San Marino.

ikker man på tillægsreglerne, svarer flere af nøgledataene til dem for løbene i årets AutoPlus Dansk Super Rally. 74 prøvekilometer og godt 125 kilometer transportetape. Men dér hører ligheden også op for Rally Legend. Der var ikke tale om et kompakt arrangement, som blev afviklet over en enkelt dag, men derimod et løb, der

autosport - nr. 6

strakte sig over tre dage. Alligevel var der fem danske rallyhold, som i midten af oktober rykkede en uge ud af kalenderen, begav sig til Italien og vendte tilbage til en periode, hvor den første generation af firhjulstrukne WRC-maskiner og de tohjulstrukne kitcars var det hotteste af det hotte. ”Hvorfor gider man det? Det

er nogle fantastisk krævende prøver, og så er det bare specielt med så mange fede historiske biler. Vi holder og savler over hinandens biler, inden vi starter på prøverne. Det er bare helt specielt.” Ordene kommer fra Brian Madsen. Sammen med Anja Posorski deltog han i den hvide Peugeot 206 WRC, du kan se på

disse sider – en bil, som Peugeots fabriksteam indsatte i en række VM-løb i 1999 med dels Gilles Panizzi, dels Marcus Grönholm som chauffører, inden bilen endte hos private teams. ”Jeg mødte Luca Pedersoli. Han deltog i en ti år gammel Citroën C4 WRC, men havde tidligere ejet min 206 WRC’er, og han ville gerne købe den.” Stor begejstring

Næsten 150 rallybiler var til start, og da de med en enkelt undtagelse var mindst 10 år gamle – og nogle endda 40 eller 50 år gamle – var der tale om køretøjer, der enten kunne betegnes som historiske eller nyklassiske. Fem af dem havde danske besætninger. Udover Brian Madsen/Anja Posorski var det Kim Madsen/

Line Lykke Jensen i en Peugeot 306 Maxi, Kristian Poulsen/ Niels Jørgen Iversen og Roland Poulsen/Ole R. Frederiksen i hver deres Toyota Corolla WRC samt veteranerne Ole Poulsen/Henning Friborg i en Toyota Celica GT-Four. At der blandt deltagerne er nærmest en lige så stor begejstring over de gamle rallybiler fra fortiden som hos tilskuerne, kan Kristian Poulsen skrive under på. ”Det er et godt arrangement, specielt hvis man er vild med gamle rallybiler. Det er helt fantastisk,” siger den tidligere Le Mans- og WTCC-kører, som rent faktisk har været aktiv bag rattet af nogle af de deltagende biltyper, dengang de var nye. ”De er sjove at køre i, og man skal arbejde mere med de gamle biler.

Jeg kørte i vores Skoda Fabia R5 ugen før, og den kører næsten af sig selv. Her skal du arbejde med bilen. Jo mere, du presser bilen, des hurtigere går det.” Det var ikke kun bilerne, som var medvirkende til at gøre Rally Legend til en rejse tilbage i tiden. Det gjorde afviklingsformatet også. Servicefolk udfordret

”Det er meget intenst, når man er i gang, og det servicemandskab, man har med, gør jo en stor forskel,” siger Kim Madsen. ”Der er service mellem hver prøve, ligesom der var i gamle dage. Der er ingen fast serviceplads, som man kører til hver gang, sådan som vi kender det hjemmefra. Tværtimod skal vi efter mål på en prøve finde vores servicefolk

og vores servicevogn, som holder parkeret på en eller anden parkeringsplads, i en vejside eller et sted på gaden, hvor man så får lavet service, skiftet hjul og tanket. For dem er det en enorm oplevelse at være med.” ”Det var som i gamle dage,” tilføjer servicemand Kenneth Brahtz, ”for vi fulgte bilerne rundt og skulle nå uden om prøven, inden de kom ud fra den igen. Vi kørte nærmest mere race end dem nogle gange. Det er sjovt, når man har prøvet det for mange år siden herhjemme, og så komme derned og prøve at køre det igen.” ”Men det kræver også noget planlægning. Inden løbet startede, var vi rundt for at kikke servicepladser ud Vi kan holde her. Men det var ikke sikkert, at

man på dagen kunne holde der, fordi der var andre, som havde fået samme idé. Det var sjovt, men det kræver også, at man kan huske, hvor man skal holde henne. Det eneste negative var, at du ikke fik set noget rally selv, for det var der ikke tid til. Men du får set alle de fede biler, fordi der er mulighed for det.” Nattekørsel

Ikke kun servicefolkene blev udfordret af afviklingsformatet. Det gjorde kørerne også. ”Løbet er ikke særligt langt, men det er vanvittigt svært,” siger Brian Madsen. ”Det er ekstremt anstrengende at køre på de små bjergveje, specielt når du så skal køre dem i mørke. Det er virkelig rally som i gamle dage. Det er hårdt. Fredag aften starnr. 6 - autosport

K rist ia n P ou l se n/Nie l s Jørge n I v e rse n sl u t t e de som nu mme r f ire i WRC - k l a ssif ik at ione n b ag b l a ndt a nde t de t o t idl ige re f a b rik sk øre re C ra ig Bre e n og M ik k o H irv one n.

“

tede vi klokken 20 og skulle køre to prøver to gange, inden vi kom i mål om natten klokken halv tre. Det hele er så presset, og det er absolut ikke noget for sådan en som mig, når man kun får sovet 10-12 timer på tre dage.” Sammen med de glade, nostalgielskende tilskuere gjorde hastighedsprøverne dog det hele værd. ”Man kører op og ned ad bjergene, og der er en masse hårnålesving,” fortæller Kim Madsen. ”Jeg ved ikke, hvor mange tusinde tilskuere, der er, men der er en så enormt god stemning. Tilskuerne er med til at løfte det hele op til en oplevelse.” ”Prøverne er ikke så lange, men

en prøve på otte kilometer i Rally Legend føles som en på 30 herhjemme. Der er i hvert fald lige så mange noter til den.” Kamp mod fabrikskørere

Deltagerlisten ved Rally Legend talte ikke blot en række legendariske rallybiler, men også de tre tidligere WRC-fabrikskørere Kris Meeke, Mikko Hirvonen og Craig Breen. ”Men de fleste af dem, der deltog, var på min fars alder. Der er noget for alle,” siger Kristian Poulsen med henvisning til 64-årige Ole Poulsen, som kørte i sin Toyota Corolla GT-Four med 65-årige Henning Friborg. Men familien var også repræsenteret i den anden ende af skalaen.

O l e Po u l s e n/H enning Fr ib er g var med deres T o yo t a C o r olla GT -Four fr a 1995 det dan ske hold med den æ ldste bil.

autosport - nr. 6

“

Prøverne er ikke så lange, men en prøve på otte kilometer føles som en på 30 herhjemme. Der er i hvert fald lige så mange noter til den.

R ol and P ou l se n v ar me d sine 33 å r de n yng st e c h au f f ør i R a l l y L e g e nd, h v or h a n b l e v gu ide t a f Ol e R . F re de rik se n.

”Jeg er 33 år, og jeg tror endda, at jeg var den yngste,” siger Roland Poulsen. ”Der er to grupper, som deltager i løbet. Der er dem, som bare kører for sjovt, og så er der dem, der kører konkurrence. Os, der kører konkurrence, giver gas, og der er det et løb, man lærer rigtig meget af. Jeg har kørt to løb i udlandet og prøvet at høre efter dem, der har mere erfaring end mig, og både

Kristian og min co-driver Ole R. Frederiksen har hjulpet mig, og nu er jeg tættere på de andre, end jeg nogensinde har været resten af året.” ”Og ja, løbet er helt specielt. Det er atmosfæren. Det er de gamle biler. De gamle VM-kørere, tilskuerne og så de veje, man kører på. Det kan man næsten ikke beskrive.”

K im M a dse n/L ine L yk k e Je nse n b l e v i de re s P e u ge ot 306 M axi næst b e dst e h ol d b l andt K it c ar- b il e rne .

classicvwparts.dk Tlf. 76 83 80 99

Kenneths Autolak ApS Kristensmindevej 4 4250 Fuglebjerg Tlf. 55 45 63 97 www.kennethsautolak.dk

Nick Martens Rugaard Lystrupvej 19 â&#x20AC;˘ 3550 Slangerup DĂ¸gn telefon: (+45) 20 23 31 77 www.nicksauto.dk

DASU

12 forslag 9 vedtaget 2 forkastet 1 trukket tilbage

DASU’s repræsentantskab skulle ved det årlige møde på Hotel Comwell i Middelfart tage stilling til hele 12 forskellige forslag. Mange af dem gik igennem enstemmigt eller med stort flertal uden den store diskussion, men der var flere forslag, som motiverede mange klubrepræsentanter til at indtage talerstolen for at komme med deres mening. Det gjaldt således de to forslag til ændring af reglement 1, som Brøndby Motor Club havde stillet. Klubben ønskede således, at klubber, der ikke indenfor en treårig

periode havde arrangeret løb, ikke kunne udstede aktivlicenser. ”Det gælder om at samle de aktive kørere i de aktive klubber,” sagde Henrik Malle, men synspunktet vakte ikke gehør i forsamlingen, som fandt mange praktiske udfordringer forbundet med forslaget, som ingen andre klubber således stemte for. Det andet forslag fra Brøndby Motor Club gik på at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 5 samt at indføre et krav om, at ingen klub måtte være repræsenteret af mere end én klub i et givet

udløste diskussion. Det gjaldt eksempelvis forslaget om, at alle sportslige og nationale tekniske reglementer skal offentliggøres senest 15. november før det år, de får gyldighed. Med 5.514 stemmer for, 1.606 imod og 85 blanke stemmer blev dette vedtaget. Stor diskussion var der også om et forslag, som på papiret lignede en formssag. Her var der tale om en tilpasning ud fra FIA’s regler, så nationale licenser ikke længere kunne udstedes til borgere i EU, men derimod alle danske statsborgere. Klubber med ikke-danske statsborgere fremførte, at de herved ville miste medlemmer, ligesom Peter Thornemann, LUG, fremførte, at man ville udelukke nye danskere, som ikke havde statsborgerskab, da de netop ikke ville kunne få accept fra de lande, de var flygtet fra. Bestyrelsen valgte derfor at trække forslaget, men vil behandle det på de kommende dialogmøder. Alstrup

DASU

DASU Da man på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i maj sagde ja til, at DASU’s regnskabsåret ikke længere skulle gå fra 1. oktober til 30. september, men følge kalenderåret fra 2019 og frem, betød det også, at unionen i overgangsfasen ville have et helt specielt regnskabsår, som omfatter 15 måneder fra 1. oktober 2017 til 31. december 2018. Da regnskabsåret i overgangsfasen ville omfatte hele to 4. kvartaler, som traditionelt er et kvartal med meget få indtægter fra licenser og løbsafgifter, ville dette medføre et underskud. Men dette underskud har nu vist sig at blive mindre end ventet. autosport - nr. 6

”Vi forventer at have et underskud på 746.000 kroner mod forventet 1.453.000 ved at gå fra 12 til 15 måneder i regnskabsåret 2017/18,” siger Uffe Madsen fra DASU’s bestyrelse. ”Når det gælder 2019-budgettet, arbejder vi ikke med hverken kontingent- eller licensstigninger ud over den regulering af prisen for en seniorlicens i karting, som er en konsekvens af vores tidligere licensreform. Derimod sker der en stigning på 10 procent af løbsafgifterne – det er mange år siden, de sidst er blevet reguleret – så vi arbejder med et overskud på 50.000 kroner i vores budget.” Alstrup

Foto: Morten Alstrup

Foto: Installator.dk

Underskud mindre end ventet

udvalg eller bestyrelsen. ”Bestyrelsen har haft for meget tid og blander sig i sportsudvalgene,” lød begrundelsen fra Henrik Malle, som også ville undgå nepotisme og kammerateri med forslaget. Mange fandt det positivt med en aktiv bestyrelse og så store praktiske problemer i forslaget. ”Vi har et seriøst problem indenfor dragracing, hvor vi kun har to klubber,” sagde Lisbet Jørgensen fra Dragracing Club Denmark. Anders Petersen, Frederikshavn Sæby Auto Sport, påpegede ligesom Peter Thornemann, LUG, at det nuværende stemmesystem betød, at klubber med få medlemmer ikke havde særlig stor indflydelse. Alligevel var det kun Brøndby Motor Club selv, der stemte for sit eget forslag. De øvrige 10 forslag var alle stillet af bestyrelsen. Mange af dem vedrørte forsimplinger, hvor punkter, som tidligere fremgik af reglement 1, fremover vil være at finde i administrative cirkulærer. Men der var også forslag, som

Glade og overraskede prismodtagere Der var både glæde og tårer, da en række vandrepokaler og hædersbevisninger blev uddelt i forbindelse med DASU’s repræsentantskabsmøde. Det var således en tydelig rørt Lisbet Jørgensen fra Dragracing Club Danmark, der blev kaldt frem for at modtage Gøsta Bøies Mindepokal. ”Hun blev indstillet af sin egen klub, men en anden klub pegede også på hende med ordene Da vi havde nogle udfordringer, kom Lisbet lige over og underviste os en lørdag,” sagde Dragracingudvalgets formand Ulrik Eriksen bl.a. i sin motivation. ”Lisbet står om nogen for udvikling, samarbejde og for at løfte vores sport til et højere niveau.” Niels Erik Jørgensen (t.v.) mod-

tog for anden gang Gert Nielsen Prisen, der hylder arbejdet for bredden i sporten. Medlemmet af KDAK Sport Fyn blev fremhævet for sin indsats for at udvikle dansk rallysport, lige fra promotionsarrangementer i Metal Rally over TorsdagsRally og Mini Rally Syd-turneringen til sin nuværende projektlederopgave i AutoPlus Dansk Super Rally. Formand Peter Laubjerg modtog på vegne af Korsør Karting Klub prisen som årets klub. Klubben modtog prisen for sit meget aktive klubliv, hvor gammel og ung mødes til den ugentlige træning, og hvor man tager stort hensyn til de sociale aspekter. Alstrup

A s f alt b ane

31 år

FOTO: MORTEN ALSTRUP FOTO: HENRIETTE PETERSEN

At vinde et mesterskab to gange i samme bil er altid en flot præstation, men gør man det med 31 års mellemrum, bliver det noget unikt. Det er netop det, Johannes Graversen er lykkedes med. I 1987 blev han Special Saloon Car-mester med sin hjemmebyggede Fiat X 1/9, og i 2018 gentog han bedriften i samme bil. Hvis man dertil lægger, at bilen har en 1,4 liters turbomotor med hjemmedrejet krumtap og Kugelfischer-indsprøjtning, og at han i 2018 har kørt mod bl.a. fabriksbyggede Porsche GT3-biler, er det intet mindre end imponerende. Johannes Graversen begyndte at køre Special Saloon Car i 1974 og startede bygningen af sin Fiat X1/9 i 1978. Første gang den blev brugt i Special Saloon Car var i 1980. Her små 40 år senere er det blevet til et utal af pokaler, to generelle mesterskaber med 31 års mellemrum og ikke mindst Høltzer-pokalen i 2009. Bilen har stort set ikke forandret sig siden starten, og det har Johannes Graversens entusiasme for og glæde ved motorsport heller ikke. Og som en lille krølle på halen kan det nævnes, at Johannes Graversen med en alder på 74 år og 17 dage blev den ældste Danmarksmester indenfor banesporten. Dohm

Ole Ingemann 1937-2018

Ved DASU’s Repræsentantskabsmøde blev ansøgninger om optagelse fra to klubber behandlet. For optagelsen af Djurslands Motor Klub Bilsport, der ansøgte i 2014, var der 520 stemmer, mens der var 6.640 stemmer imod og 45 blanke. Motorsport For Alle havde ansøgt om optagelse i 2017, men trods 2.483 ja-stemmer, var 4.541 nej-stemmer og 81 blanke heller ikke tilstrækkeligt for denne klubs optagelse. Alstrup

Kort tid efter sin 81-års fødselsdag gik Ole Ingemann bort. Gennem det meste af hans liv fyldte motorer og motorsport meget, hvor han dels bestred stillinger som direktør for den danske Alfa Romeo-importør, dels var aktiv i mange danske bilsportsprojekter. Ole Ingemann tog også del i det organisatoriske arbejde. I en tiårig periode, hvor disciplinen i den grad

DASU

To klubber afvist

H istoris k

På den første novemberfredag havde Historisk Motor Sport inviteret alle aktive kørere og officials fra de historiske discipliner til Vissenbjerg Storkro til præmiefest. Her blev der uddelt medaljer til de forskellige Danmarksmestre, pokaler til de tre bedste i alle klasser, uanset om det var indenfor banesporten eller hillclimb-sporten, samt til en række officials og frivillige. Lars Laursen (t.v.) modtog en laurbærkrans som bedste kører

Foto: Morten Alstrup

Årets bedste historiske kørere hædret

voksede i Danmark, var han medlem af DASU’s historiske udvalg – heraf fem år som formand – hvor han bl.a. stod i spidsen for oversættelse af Appendix K, udformning af historiske vognbøger og lanceringen af FDM DASU Classic. I Autosport #5 / 2017 kan du læse Michael Eisenbergs portræt af Ole Ingemann. Alstrup

på tværs af hillclimb-sportens historiske klasser, mens Nikolaj Mortensen på tilsvarende vis blev laurbærkranset som bedste banekører på tværs af de historiske klasser. Der var også reserveret kranse til Michael Hansen (bedste hillclimb-kører i vægt/ effekt-klasserne) og Mick Søgaard (bedste Youngtimer-kører på tværs af divisioner), men disse kunne ikke være til stede. Alstrup

nr. 6 - autosport

Foto: Poul V. Petersen

Kartin g

I FARTEN E-SPORT

En PVP-motor i halv størrelse Det officielle DM i simracing er kommet godt fra start i DASU. Danish E-sport Racing Championship, DERC, tog hul på en ny æra i DASU, da starten gik til første afdeling af DM-serien. Det skete i pc-spillet iRacing, og serien, der afvikles med Audi R8 LMS-racere og to sprintløb pr. afdeling, havde til første afdeling knap 90 deltagere. Ved redaktionens lukning var 145 deltagere tilmeldt serien, som dermed har lukket for tilmeldinger.

DASU

Ved DASU’s repræsentantskabsmøde blev bestyrelse og forskellige udvalg besat. Bestyrelsen Karsten Lemche og Hans Jørgensen blev genvalgt for en treårig periode. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er formand Henrik Møller-Nielsen, næstformand Hans Bruun samt Brigitte Klintskov Jerkel, Harry Laursen og Uffe Madsen. Vejsportsudvalget Ole Skov, Michael Andersen og Jørgen Skjøt blev genvalgt for to år til udvalget, som også består af Bernd Thrysøe og Ulrik Hejl. Ole Skov fortsætter som formand. Rallyudvalget Med 834 stemmer blev Alan Brøndum genvalgt, mens Kristian Grue og Niels Jørn Larsen med henholdsvis 796 og 742 stemmer blev nyvalgt. Kenneth Svendsen blev med 571 stemmer suppleant for udvalget, hvor Allan Dumstrei og Hans Erik Madsen ikke var på valg. Sidstnævnte blev genvalgt som formand. Banesportsudvalget Nicolaj Fuhrmann blev genvalgt som formand, mens Carsten Sjælland blev nyvalgt

autosport - nr. 6

Racerkørere fra den virkelige verden som Lasse Sørensen, Daniel Lundgaard, Nicolai Sylvest, Andreas Jochimsen, Steffen Møller og Kasper H. Jensen er oppe mod garvede og lynhurtige simracere som Dali Jankovic, Thomas Hjeresen, Alexander Lauritzen og mange flere. Løbene i DERC kan følges live på YouTube. Se mere på esport-racing.dk. Skovfoged

til offroaddelen af udvalget, som også består af Jens-Kim Larsen og Michael Skaarup Nielsen. Der var kampvalg til asfaltdelen, hvor Lars Vendelbo med 375 stemmer blev nyvalgt, mens Tommy Dam Kieffer med 318 stemmer blev suppleant. Mikkel Mikkelsen og Jonas Waldgren var ikke på valg. Kartingudvalget Kim D. Jensen (1.448 stemmer) og Per Simonsen (1.092 stemmer) fik de to ledige pladser, mens Tom Nielsen med 356 stemmer blev suppleant. Peter Hansen, Flemming Adrian og Mogens Andersen

Når man siger Poul V. Petersen og PVP-karts og ditto-motor, har man altid tænkt på karting med 250 cm3-motorer. Men ved årets sidste afdeling af EM i SuperKart-klassen på Le Mans spærrede mange øjnene op, da han præsenterede en 125 cm3-motor. ”Siden 1971 har jeg kun haft med 250 cm3-karting at gøre, så det er helt nyt for mig,” fortæller den tidligere verdensmester. ”I Australien kører man meget langbane-karting, og det var en kører dernedefra, som foreslog, at jeg skulle lave en 125 cm3-motor, for der kører man både med 125 cm3- og 250 cm3-motorer i de samme felter.” Groft sagt delte Poul V. Petersen

Hvem blev stemt ind?

en af sine velkendte tocylindrede motorer på midten og bibeholdt derved sine velafprøvede og succesfulde konstruktionsprincipper i den nye encylindrede motor, som dog ikke er opbygget efter CIK-regler. ”Alle CIK-motorer skal have en reed-ventil, men denne her har drejeventil-indsugning, sådan som jeg har det fra mine 250 cm3-motorer. Jeg ved, at det fungerer, som det skal, og så kan jeg få det halve ud af det ved at lave det efter samme koncept,” siger Poul V. Petersen. Han forventer at kunne have de første motorer klar til salg i marts. Til henholdsvis de australske og britiske markeder. Alstrup

var ikke på valg. Efter kampvalg blev Peter Hansen med 1.200 stemmer formand, mens Kim D. Jensen fik 149 stemmer. MRC-udvalget Her var der ingen kandidater til de to tomme pladser, hvorfor udvalget indtil videre består af Christian Munk Pedersen, Søren Jeppesen og formand Steen Jeffers. Dragracingudvalget Nyopstillede Benny F. Jacobsen fik sammen med Lene Jensen og Ulrik Eriksen, som begge genopstillede, de tre ledige pladser. Bo Johansen og Garth Haworth var ikke på valg til udvalget, hvor Ulrik Eriksen blev genvalgt som formand.

Dit sidste Autosport?

NR . 5 - 201 8

DANSK AUT OMOBIL SP ORT S UNION

2018 NR. 3 -

DAN SK

AUT OMO

RTS BIL SPO

UNIO N

DA NS

K AU TOM

OB IL

SPO RTS

Vejen m od

UN ION

DASU

Det eksemplar, du lige nu læser i, er det sjette og sidste for kalenderåret 2018. Men skal du være sikker på, at du også modtager alle seks udgaver af Autosport 2019, skal du sørge for at betale næste års kontingent til din stamklub. For medmindre du har et separat abonnement på Autosport, er det nemlig dit medlemskab af en DASU-tilknyttet klub, som sikrer, at du får bladet i din postkasse til næste år. Udover at kunne modtage det første 2019-nummer af Autosport, er der også andre fordele ved at få indbetalt næste kontingent til din klub. Når klubben har registreret din indbetaling, registrerer klubben dig i DASU’s system. Det betyder ikke kun, at du får Autosport, men vejen også er banet for, at du hurtigere kan få fornyet din licens. Alstrup

AUTOSPORT A T UTOSPORT R O P S O T AU NR. 4 - 2 0 1 8

toppen

Ra succes smus Sørens og poka ens ve j Belagt ler har været mod m Og man ed grus og lang. as ge fors kellige falt. biler.

Hvad bringer 2019?

r Fiat 128 Passionhæfoger om en

Autosport kikker nærmere på de sportslige planer for den kommende sæson - og giver dig en guide til, hvordan du kommer i form til sæsonstart

re To italiene model fra deres bil undseelig hjemland

E-SPORT

FOTO: PETER HARTVIG

Danske e-sports-sejre I den sidste weekend af oktober fandt Endurance eRacing World Championship sted i Strib, og her var der dansk succes i flere af klasserne under løbet, der blev afviklet som en virtuel udgave af 24-timers løbet på Le Mans. DTC-kører Lasse Sørensen og Formel Renault 2.0-kører Christian Lundgaard var således med på det vindende hold i LMP1-klassen i en

virtuel BMW M8 GTE, mens de fire kartingkørere fra ASK Hedeland, Nicolai Bergdahl, Rasmus Bornhøft, Alexander Hartvig og Mikkel Kristensen, var på det hold fra Fritidsklubeen Viadukten, som vandt GT3-klassen. De kørte i en gul Jan Magnussen-Corvette, og netop sidstnævnte mandskab løb undervejs ind i tekniske problemer. ”Vi havde ikke de store erfaringer

med 24-timers løb, men vores computere og rat begyndte at overophede, så vi det meste af natten havde udfald,” fortæller teamleder Karsten Jerichau. ”Rattet begyndte at ændre på bremsebalancen, og den knap på rattet, man kan ændre på skærmbilledet, begyndte selv at gøre det.” ”Heldigvis havde nogle af de andre erfaringer med problemet,

så de hjalp med, at vi fik monteret køleblæsere på vores rat og computere. Vi var på et tidspunkt seks omgange efter, men drengene kørte hurtigt og konstant, og vi generobrede føringen og holdt den til mål.” Alstrup

nr. 6 - autosport

D ra g ra c in g FOTO: MORTEN NØRGAARD

Danske dragmestre hyldet I forbindelse med Dragracing Club Danmarks generalforsamling på Blommenslyst Kro blev der traditionen tro holdt Danish Dragracing Award, hvor der blev uddelt

præmier til de glade DM-vindere og deres nærmeste konkurrenter i dels dragracing, dels streetracing. Årets streetracingmestre blev Martin Madsen (klasse 1), Bent

Olsen (klasse 2), Jack Krygel (klasse 3) og Bruce Nørgaard (klasse 4). Indenfor dragracing blev mesterskaberne vundet af Jan Randrup (Modified Street), Ulrik

Eriksen (Pro ET) og René Holst Laustsen (Extreme Street). Nørgaard

Dansk sportsvognssucces i udlandet A s f alt b ane

autosport - nr. 6

FOTO: BENNY LEUY

Flere danske kørere kunne afslutte deres sæson med titler i udenlandske sportsvognsserier. I USA kunne Jan Magnussen således sammen med sin spanske makker Antonio Garcia sikre sig GTLM-titlen i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, og det var dermed fjerde gang, at Corvette-køreren scorede sig et amerikansk mesterskab efter titler i 2008, 2013 og 2017. Efter løbssejre på de to kinesiske baner Shanghai International Circuit og Ningbo International Speedpark vandt Dennis Lind (foto) sammen med Martin Kodric i FFF Racings Lamborghini GT3-titlen i Blancpain GT Series Asia. Nicklas Nielsen (forsiden) vandt på Monza verdensfinalen i Ferrari Challenge, efter at han tidligere på året med 10 sejre i 14 løb havde taget sejren i Ferrari Challenge Europe. Alstrup

FOTO: PETER HARTVIG

Foto: Morten Alstrup

H istoris k

Talentpris til Daniel Träger Daniel Träger (billedet) sikrede sig den samlede sejr i Christian Bakkerud Talentpris 2018, hvor de næste pladser gik til Robert Dieringer og Julie Friis. Årets Colding Fairplaypris 2018 blev uddelt til Villads Lindenskov. Baltzer Foto: De danske kørere

DASU

Tak til officials Foto: Morten Alstrup

Ni nye modtagere af DASU-hæderstegn Ved DASU’s repræsentantskabsmøde på Hotel Comwell i Middelfart blev en række frivillige hædret med DASU’s hæderstegn. Fire medlemmer af Frederikshavn Sæby Auto Sport modtog et hæderstegn i bronze. Det var (i

bageste række fra venstre) Daniel Zefier for sin indsats som offroadspeaker, Jesper Christensen for sit arbejde med at klargøre Ørnedalsbanen, Anja Laulund for bl.a. at være trænings- og løbsleder samme sted og have udviklet klubbens

autosport - nr. 6

ungdomsafdeling, og Carsten Christensen for sit arbejde som flagofficial og teknisk kontrollant. Jan Sølbæk Jepsen (i forreste række fra venstre) fra Motor Sport Sønderjylland fik et hæderstegn i bronze for 15 års arbejde som official på Padborg Park, mens HansJørn Søgård Andersen (Motor Sport Sønderjylland / Kjellerup og Omegns Motorklub) og Lene Andersen (Næstved Motor Klub Autosport) hver modtog et hæderstegn i sølv. Hans-Jørn Søgård Andersen fik sit for sit arbejde med racerskoler, som landstræner i banesport og løbsleder samt indsatsen i DASU’s bestyrelse, A&O- og Disciplinærudvalgene. Lene Andersen blev

hædret for sit mangeårige arbejde som løbsleder indenfor folkerace og rallycross. Thy Motor Sports Ole Skov (stående nummer to fra højre) blev tildelt hæderstegnet i guld. Siden 70’erne har han været aktiv i bilorientering som både deltager og løbslægger, ligesom han i 10 år har gjort et stort arbejde som formand for Vejsportsudvalget. Palle Bergstrand (yderst til højre) fra Viking Auto Sport modtog hæderstegnet i bronze for altid at stille op som official, uanset om det drejer sig om et Metal Rally eller et DM-løb i en anden landsdel. Alstrup

Facebook-projekt Fair, Fun and Female er et projekt oprettet af DASU med en projektgruppe bestående af de to kvindelige racerkørere Line Sønderskov og Majbritt Linnemann, sportssekretær Carina Møller, Brigitte Jerkel fra DASUs bestyrelse og en moder fra Børnenes Gokart Klub. ”Formålet med projektet er at få flere kvinder ind i dansk motorsport både som kørere, men også som frivillige og officials til at hjælpe i klubber med løbsafvikling,” fortæller Line Sønderskov.

”Der er oprettet en Facebook-gruppe for interesserede kørere, mødre, teammedhjælpere og officials, som hedder Fair, Fun and Female. Her vil der for fremtiden blive et forum, hvor kommende arrangementer vil blive delt, men her skal vi også skabe et netværk for kvinder i motorsport for at forbedre sammenholdet og kendskabet til hinanden.”

DASU

Foto: Fair, Fun & Female

De danske kørere indenfor dels Youngtimer, dels de historiske klasser valgte at sende et digitalt julekort rundt til alle de officials, som i 2018 gjorde det muligt for dem at køre race.

Alstrup

Henriettes peptalk DASU

Det største bifald under DASU’s repræsentantskabsmøde kom ikke i forbindelse med godkendelsen af hverken formandens beretning eller årets budget. Det kom under punktet eventuelt, hvor Henriette Juel Bruhn kom med sin peptalk til dansk bilsport, og hvor alle tilstedeværende efterfølgende var enige om, at dette budskab skulle ud til alle DASU’s medlemmer. Autosport bringer derfor hendes indlæg her:

men. Selvfølgelig kan der det, for ved I hvad? Ingen af os er fejlfri. Vi er bare mennesker, og vi begår alle sammen fejl. Men måske vi kunne lære at acceptere dette og måske bære lidt over. Og husk i hvert fald én ting. Der er ingen, der vågner på en løbsdag og tænker: - Hey, i dag skal jeg lave et lorteløb; - Eller i dag skal jeg bare være en røv overfor andre mennesker; - Eller i dag skal jeg ødelægge et løb for nogen. Der bliver ofret så uendelig meget i denne her sport. Penge. Tid. Blod. Sved. Tårer. Og ikke mindst uendelig mange mandetimer. Det gælder os alle. Kørere og teams ofrer mange timer. Løbsledere ofrer mange timer og nætter. Officials ofrer mange timer og fryser meget. Men jeg er sikker på, at 98 procent yder deres allerbedste. Måske er det ikke godt nok for dig, men de gør deres bedste. Og som oftest er der en grund til, at der bliver gjort, som der bliver. Det er næppe for at genere nogen. Der er sikkert altid noget, der kunne have været bedre – set for en udenforstående – men overvej, at det måske var det bedste, der i den givne situation med de givne betingelser kunne opnås. Jeg laver for eksempel ikke løb med halvanden times frokostpause for at genere nogen. Det gør jeg, fordi det nu engang er det, der skal

til for at få det til at fungere under de givne betingelser. Det, jeg håber med mit indlæg er, at vi alle sammen indimellem reflekterer lidt. Reflekterer lidt over, at vi alle er forskellige, men vi gør vores bedste. Og ja, vi laver alle sammen fejl, og forhåbentlig er det også det, vi lærer og udvikler os af – altså med mindre man bliver halshugget eller får nok af det hele. Giv gerne konstruktiv kritik, men overvej hvorledes den serveres. Du har lavet en fejl er som indledningsreplik måske ikke så konstruktivt. Nogle spankulerer triumferende rundt med et smil som katten, der har slugt en mus, når de har taget nogle andre i en fejl. Men er triumfen ikke netop, hvis vi arbejder sammen og ikke føler os bedre af, at andre laver fejl? Omvendt skal vi være gode til at tage imod den konstruktive kritik. Kig indad og overvej om det kan bruges. Vi kan altid lære noget og blive bedre. I bund og grund er mit håb og inderlige ønske, at vi sammen kan arbejde i fælles flok og trække vores dejlige sport i den rigtige retning. Vi kan arbejde på at acceptere menneskers forskelligheder, og måske kan vi ovenikøbet få gavn af hinanden og arbejde på at forbedre vores fantastiske sport og sammen nyde den. Så kom nu. Vi kan godt. I bund og grund holder vi hver især af den samme sport – uanset funktion og baggrund. Så kig indad. Overvej, hvad man selv kan bidrage med og gøre bedre. Og vigtigst af alt, tal ordentligt. Det koster ikke noget. Henriette Bruun Juhl

Foto: Morten Alstrup

eg hedder Henriette, og jeg kommer fra Viking Auto Sport. Jeg beskæftiger mig med forskellige funktioner indenfor rally. Jeg er aktiv kører – så meget, som tiden tillader. Jeg er ikke noget talent, så god bliver jeg aldrig. Men jeg nyder det. Jeg er løbsleder og laver lidt småløb. Jeg holder lidt kurser, og jeg har en stor plads i mit hjerte for officials og for at hjælpe nye i sporten. Og jeg elsker motorsport – i særdeleshed rally, som jeg nu engang beskæftiger mig med. Jeg elsker - den følelse og glæde, jeg får, når jeg kører med min lille rallybil; - den følelse, man får, når man står i vejkanten og ser, hører og mærker en fed rallybil tordne forbi; - at se klubrallykørerne mestre deres biler til perfektion og udføre bilballet; - smilet, glæden og adrenalinet hos kørerne, når en prøve er gennemført perfekt; - overraskelsen og overvældelsen over, hvor fedt det er at køre rally og ikke mindst smilene hos de nye, første gang de kører; - sammenholdet og venskabet i motorklubben. Alt det fylder mig med glæde, lykke og god energi – og det gør, at det er det hele værd. Eller gør det? For der er lidt malurt i bægeret. Jeg synes ind imellem, at negativitet og dårlig tone stikker sit grimme fjæs lidt for langt frem. Det er som om, at der er gået sport i, at den ret vi har til at ytre os, evaluere andres præstationer og bringe sin mening til kende – den skal til fulde udnyttes – og bevares, det skal den da også, men måske vi skulle

overveje det gode danske ordsprog Alting med måde? Ind imellem iagttager jeg eller oplever, at der bliver peget mange fingre eller kritiseret i meget voldsomme vendinger. Jeg har observeret mange holdninger, påstande og opfattelser – og måske også lidt forudindtagethed. Lidt eksempler: - DASU er på forhånd en modstander; - Hvis noget går en imod, så skrider man … måske kunne man arbejde på at ændre og forbedre? Man kan også selv prøve at byde ind med en indsats; - Nogle synes, deltagerne er nedladende overfor officials; - Nogle synes, officials er nogle ubegavede kegler, der ikke kan tåle magt; - Nogle synes, fotografer er irriterende; - Nogle synes, løbslederne laver dårlige løb eller laver mange fejl; - Nogle synes, deltagerne opfører sig som hystader og skaber sig. Og ja, selvfølgelig kan vi finde eksempler for alle udsagnene, så i nogen grad kan man, hvis man er djævlens advokat, argumentere for udsagnene. Men hey! Alt, det er sgu da ikke motorsporten, som vi elsker den? Og sandheden er, at uden hinanden er vi ingenting. Uden hinanden kan vi ingenting. Sladren, kritikken og negativiteten må ikke få overtaget. Det må ikke fylde så meget. Jeg siger disse ting, fordi jeg er bekymret for, at vi er ved at grave grøfter. Grøfter mellem hinanden og de forskellige funktioner. Der kan være et lille gran af sandhed i de negative udsagn, jeg nævnte før, for der kan sikkert findes eksempler for dem alle sam-

nr. 6 - autosport

GokartmĂ¸dre M o rten Alstrup .

autosport - nr. 6

Jokum Tord Larsen.

ad os præsentere tre kvinder, som er med til at gøre sporten mulig for deres børn. Fra venstre Karen Drejer, hvis sønner Mads og Christian har kørt Cadett Junior i bl.a. Dansk Super Kart. I midten Fadime Gyldendahl Falch, hvor datteren Kirstine har været aktiv i SM i DASU Senior og deltog i Rok-finalen i South Garda, hvor det blev til en 18. plads, mens sønnen Andreas i år har deltaget som den yngste nogensinde i KZ2-klassen, hvor han tog en tredjeplads i Dansk Super Kart. Og til højre Lone Højgaard Petersen, som bakker op om sin søn Mikkels deltagelse i OK Junior i Belgien, Tyskland, Italien og Danmark. Alle er de gokartmødre. Men hvordan er reaktionen, når de hører ordet gokartmor? ”Jeg tænker personligt, at det ikke kan lade sig gøre, uden at mor er der. En gokartmotor starter ikke

sig selv. Der skal også sørges for mad, og måske skal der lige en pose ned omkring fødderne, når det er regnvejr, inden knægtene tager gokartskoene på,” siger Karen Drejer. ”Jeg har måske ikke det store overblik over det køretekniske, men så koncentrerer jeg mig om det andet.” Netop det med at starte en gokartmotor, har givet vores gokartmødre forskellige oplevelser. ”En OK Junior-kart kan man starte oppe på pitvognen ved at dreje baghjulet rundt. Det syntes jeg ville være cool, men jeg fik klar besked fra min søn Mikkel Det gør en mor ikke,” siger Lone Højgaard Petersen. ”Nu har vi jo to sønner, der kører kart, og derfor kan et par ekstra hænder være nyttige, så jeg går naturligvis i gang med noget, hvis det er påkrævet. Alle kan starte en motor,” siger Karen Drejer. ”Jeg kan godt gøre det, men jeg vil hellere sørge for andre ting i vores lille team, selv om jeg synes, at det er

hyggeligt til en træningsdag, hvor jeg skruer for en af mine sønner. Men jeg skruer normalt ikke til løb.” Mere end mad og drikke Karen, Fadime og Lone mødes på danske kartingbaner. Når mulighederne byder sig. For deres børn kører i hver deres klasse og deltager i forskellige løbsserier. ”Vi snakker altid sammen, når vi mødes – hygger og bakker hinanden op og hjælper med at holde nerverne nede,” siger Fadime Gyldendahl Falch. ”Det er som én stor familie. Vi kan sagtens sidde og snakke om aftenen. Vi ses ikke privat, men vi hygger os i hinandens selskab.” ”Jeg er blevet venner med en række andre mødre på Facebook, og så begynder man at hilse og snakke, når man er ude til løbene,” supplerer Lone Højgaard Petersen. Alle tre kartingmødre sørger hver især for opbakningen omkring deres børns deltagelse i sporten. ”Andreas og Kirstine gør altid

selv deres karter klar. De pakker dem før et løb og pakker dem ud igen efter et løb. Jeg har mit arbejde, og min mand David er selvstændig, så vi har ikke så meget tid til det i hverdagen,” siger Fadime Gyldendahl Falch, der som sine andre mødrekolleger sørger for, at alt er planlagt og tilrettelagt på forhånd, og at de tre familieteams ikke går ned på mad og drikke under en løbsweekend. ”Karting er en familieting. Jeg sørger for at betale tilmelding og bestille dæk, og så deles vi om at hygge om det og nyde tiden med vores unger og har campingvognen med. Det er en del af vores liv at gøre disse ting.” ”Det handler om, at vores børn gerne vil det, og så længe, vi har gode timer og oplevelser med det, bliver vi ved. Så har man fået tusindvis af gode oplevelser,” tilføjer Karen Drejer. ”De bedste øjeblikke er, når vi bare sidder alle fire i campingvogn rundt om morgenmaden med kvalitetshygge. Hvis de var nogle

Karen Drejer, Fadime Gyldendahl Falch og Lone Højgaard Petersen spiller en aktiv rolle på de danske – og internationale – kartingbaner, når deres unger kører race. Mød tre gokartmødre, der enten kan starte en kart, finde en reservedel eller trøste en ung kører.

nr. 6 - autosport

I modsæ tn in g til an dre mødre f år Kare n D re j e r l ov t il at varme en af søn n ern es kart op. ”N u h a r v i t o sønne r, og så er et ekstra par h æ n der vigtige,” sig e r h u n.

møgunger, kunne det være lige meget. Da de begyndte i karting, lærte vi dem, at de skulle give hånd. Også til køreren, som slog dem, når der skulle uddeles pokaler. Det er en god opdragelse. Det er ikke alle, som kommer til at køre Formel 1, men man kan godt give sine børn nogle gode manerer med videre i livet.” Mental coaching Opgaven som kartingmor begrænser sig ikke til rugbrødsmadder og agurkestave. Der er mange andre opgaver, der skal løses. ”Når vi kommer til en udenlandsk bane, skal jeg finde ud af, hvor vi finder alle ting,” fortæller Lone Højgaard Petersen, som naturligvis har booket det meste hjemmefra. ”Hvor holder lastbilen med Penta-benzinen? Og lastbilen med Vega-dækkene? Og sekretariatet? Det er de tre ting, jeg skal vide.” ”Og hvis min mand mangler en reservedel til karten, bliver jeg sendt i byen. Nogle gange må han

skrue delen af, så jeg kan tage den med, for mit engelske er ikke så godt. Men jeg er som regel kommet tilbage med den rigtige del…” At være madmor og stik-i-renddreng … øh, pige, er én ting. Noget andet er at være mental coach. ”Nogle gange går der far-og-sønting i det mellem min mand og Mikkel, og så må jeg lige ind og skabe lidt mor-ro,” siger Lone Højgaard Petersen, der i udgangspunktet vælger at være neutral. ”Mikkel siger ikke så meget, mens min mand måske brummer. Jeg prøver så at få skabt nogle rammer, så der er ro omkring Mikkel. Men nogle gange er det måske Mikkel selv, som er sur, og så sætter vi os ind i kassevognen og får en snak.” Far-og-søn-oplevelserne kan Karen Drejer godt nikke genkendende til: ”Nogle gange bliver min mand lige så frustreret som vores sønner. Så kommer de over til mig, og så skælder jeg ud eller trøster.” Skælder ud?

F a di m e Gy l d end ahl F al ch er of te at f in de ved h egn et lan gs ban ern e. Sønne n A n dre a s og d at t er en Ki r s t i ne deltager n emlig i to f orskellige klasser.

”Ja, hvis de laver noget lort, skal de også have det at vide,” understreger Karen Drejer. ”Så får de at vide Du er for gammel til at gøre det. Når deres far har sagt tre gange, at de ikke vinder et gokartløb i første sving, og de stadig ikke forstår det, er det måske mig, der går ind. På den måde supplerer vi hinanden mange gange.” Andre sportsgrene Men man kan ikke nævne ordet kartingmødre uden at nævne det forhadte ord curlingforældre. ”Det er jo det, vi er, når vi er på banerne,” indrømmer Lone Højgaard Petersen. ”Og jeg gør det uden at tænke over det. Mikkel giver mig ofte hjelmen efter et løb. Jeg kunne sige Tag den selv. Men der går ikke noget af mig at bære den.” ”Men herhjemme er det mig, der bestemmer. Han har sin træning at passe og har som Team Danmark-talent også nogle forpligtelser. Skal du til boksning i dag? Så løber han ud til træning, og vi

henter ham.” ”Dengang jeg selv var barn, red jeg, og der var et godt sammenhold, men det er måske lidt mere familiært på gokartbanen,” siger Fadime Gyldendahl Falch. ”Man snakker med alle. Ungerne, ja, de er konkurrenter på banen, men de kan også godt hygge sig bagefter. De ses i fritiden og er gode venner. Det er ret fedt.” ”Jeg bilder mig ind, at man som fodboldmor vil have haft det nemmere,” siger Karen Drejer. ”På en fodboldbane skal man som fodboldmor bare holde varmen, for dér er der ikke mange mødre, som er med på samme måde, som vi er på kartingbanerne.” ”Det handler ikke om, hvilken sportsgren man er i, men hvordan man er som menneske. Det handler om, at vores børn gerne vil det, og så længe vi har gode timer og oplevelser med det, bliver vi ved. Så har man fået tusindvis af gode oplevelser.”

” N og l e g a ng e g å r d e r fa r- og - søn- t i ng i d e t me l l e m mi n ma nd og M ik k e l , o g s å må j e g l i g e i nd og ska b e l i d t mor- ro, ” si g e r L one Høj g a a rd P e t e rse n .

søndag den 30. juni - torsdag den 4. juli 2019 TronsøSkolen i Grindsted arrangerer igen i år et spændende og lærerigt gokartophold for dig der gerne vil udvikle dit talent.

Opholdet inkluderer • • • • •

Køreteknik Fysisk og mental træning Teknisk indsigt Kost og logi Undervisning ved Tommy Schröter og Dennis Hedegaard.

Du skal medbringe egen gokart, værktøj og reservedele.

Du skal være min. 12 år for at deltage. Pris for hele opholdet er kr. 1.500,-

Lidt om underviserne

Dennis Hedegaard er lærer og coach på gokartlinjen. på topplan bag sig. Han er uddannet automekaniker og har arbejdet i autobranchen i 15 år. Tommy Schröter coach. Tommy er DIFog har mere end 25 års erfaring som kører af både gokarts og racerbiler. Tilmelding senest den 3. juni 2019.

TronsøSkolen - Tronsø Parkvej 40 - 7200 Grindsted - 75 32 07 22 - www.tronsøskolen.dk - mail@tronsoeskolen.dk

M o r ten Alstr up .

Morten Alstrup.

M a d s K ong e p å b ag d ækket af sin nuvæ ren de sportsrekvisit – T o n y - kar t en – m ed sin t id l igere sportsrekvisit – s i t g a m le kar r os ser i p å et X ray- chassis.

“

autosport - nr. 6

“

I gokart er form alfa og omega. Sidste vinter var jeg i fitnesscentret, hvor jeg tabte mig 20 kilo.

Mads Konge skiftede spor(t) Det var med en racer i 1:10-størrelse, at han første gang stiftede bekendtskab med bilsporten. Men nu er det race i 1:1-størrelse, som fylder Mads Konges fritid.

Mange fællesnævnere

et er ikke usædvanligt, at en bilsportskører skifter disciplin. De fleste kender sikkert en kartingkører, som siden har forsøgt sig i eksempelvis en formelracer, men det er til gengæld mere usædvanligt, at gruppen af aktive kartingkørere bliver beriget med en person, som kommer fra MRC-sporten. En af dem, som har taget springet, er Mads Konge. ”Jeg var ude at prøve at køre udlejningsgokart sammen med min arbejdsplads Cimber Manufacturing, hvor jeg netop er blevet udlært som klejnsmed,” fortæller han. ”Jeg syntes, at det

var vældig sjovt, og jeg spurgte så min svoger, om ikke vi skulle hjælpe hinanden med at køre gokart.” ”Vi købte en gokart, men han gad så ikke ret længe, men jeg er blevet ved. Det har været megasjovt. Jeg har altid været den type, der elsker lidt fart og spænding.” Svogeren var faktisk også med, dengang Mads Konge første gang stiftede bekendtskab med motorsport på fire hjul. ”Jeg var vel 13-14 år, da vi første gang begyndte at køre MRC. Jeg kørte buggy om sommeren i Viborg, og så onroad om vinteren, og det gjorde vi i to sæsoner,” fortæller han. ”Så stoppede min svoger, men jeg fortsatte med at køre og var også med til at starte en klub ved Handbjerg mellem Struer og Vinderup.” Gode bekendtskaber

Han ville dog mere med sin sport og valgte – rent sportsligt – at rykke teltpælene op, så han i stedet for at pendle fra hjemmet i Hurup til Handbjerg, i stedet blev kørt til Aalborg,

indtil kørekortet var i hus. ”Jeg tog til Aalborg to gange om ugen, og ja, det var rimelig langt, men jeg fik nogle gode venner deroppe, og jeg blev også bedre og bedre,” siger han. ”Jeg var blevet 19 år, havde kørt i godt fem år, og vi var to gutter – Peter Sørensen og jeg – som kørte sammen ud til løbene.” ”Jeg kørte med Schumachergrej, mens Peter kørte med noget andet, men da vi kom til Aalborg, skiftede vi begge til Xray, for så kunne vi hjælpe hinanden. Der var mange dele, vi kunne deles om, for i stedet for at købe et eksemplar hver, kunne vi nøjes med at kunne dele.” Men så kom den førnævnte firmatur til den lokale udlejningsbane, som fik Mads Konge til at skifte disciplin. Han købte en Tony-kart og en Rotax-motor for at stille op i Rotax Seniorklassen. ”Jeg kørte mit første kartingløb i år,” fortæller medlemmet af Thy Motor Sport. ”MRC og karting er to vidt forskellige ting. I MRC-sporten skal man have en god koncentration, men formen har også en betydning, for du skal holde hovedet koldt og koncentrere dig i lang tid.” ”Men i gokart er form alfa og omega. Har du en god form, kan du være med, hvor det er sjovt. Det fandt jeg rimeligt hurtigt ud af, at man skulle have. Sidste vinter var jeg i fitnesscentret, hvor jeg tabte mig 20 kilo.”

Men selv om fysikken krævede en update inden sæsonstarten i Kart Cup Nord-serien med løb i Løvel, Hanstholm og Ikast, føler Mads Konge stadig, at han har kunnet tage flere ting med fra MRC-sporten til karting. ”Mange basisting omkring setup er de samme. Camber og caster. Og det med at følge ideallinjen rundt på banen er jo grundlæggende også det samme,” siger han og peger på farten i sporten. ”I MRC-sporten går det – når man tager skalaforholdet i betragtning – også stærkt, så du skal holde hovedet koldt, men det skal du også i karting. Vi er helt oppe på 110 km/t, og du skal bremse ned til 30-40 km/t. Det skal gøres på kortest mulig tid, men samtidig skal du stadigvæk komme godt ud af svingene. Der er mange ting, man skal lære, som er anderledes.” Begge sportsgrene har dog en fællesnævner. ”Fællesskabet er det samme – det er bare nogle andre mennesker,” siger Mads Konge, der godt kan savne enkelte aspekter fra sin tid som MRC-kører. ”Mange fra mit gamle MRC-miljø var kede af, at jeg stoppede, for vi var et team på otte kørere, og vi sad altid sammen, når vi var ude til løb. Fællesskabet er nok det, jeg savner mest fra MRC-sporten.” ”Men sådan som det ser ud nu, har jeg ikke tænkt mig at vende tilbage. Gokart er bare megafedt, men det kan da være en dag, hvor jeg bliver grå og gammel, at jeg så får lyst igen…”

nr. 6 - autosport

Historien om et fornuftigt generationsskifte

Åg e Keseler Ki rk eterp.

ennem de sidste 30-40 år har midtdjurlandske Ryomgaard og den lokale bilforhandler, Svend Pilgaard, været omdrejningspunktet for motorsport. Rally, rallycross, karting og asfaltbanesport – dog ikke samtidig. Fatter Svend fik aldrig selv kørt motorløb, men sønner og sønnesønner med benzin i blodet har medført utallige muligheder for sponsorater i hård valuta og/eller naturalier i form

autosport - nr. 6

ÅGE KESELER KIRKETER P, MALENE M A ND R U P , M OR T E N A L ST R U P .

af værkstedsfaciliteter og reservedelsstumper. På hjemmeadressen ligger samtidig en Statoil-tank, som mutter, Edith, styrede med sikker hånd frem til 1995. Dette har været et lokalt klubhus for motorsporten, hvor der er blevet byttet utallige historier gennem tiden. Sønnesønnen, Casper Pilgaard, har interesseret sig for motorsport i længere tid, end han næsten selv kan huske: ”Min far, Jørgen

@pilga a rdmotorspo rt

Pilgaard, dyrkede rally på topplan gennem utallige år. Jeg er således blevet fortalt, at jeg som lille purk flere gange havde svært ved at falde i søvn, når far var ude at køre motorløb. Derfor forblev jeg vågen, indtil rallyteamet kom hjem. Jeg skulle så lige have en kort tur i rallybilen, før jeg var klar til at falde i søvn!” Jørgen Pilgaard konstaterer omkring sin debut i motorsport: ”Jeg fik tidligt interesse for at

@_ c a sp e r _ pil g a a r d

skrue i knallerter, motorcykler og biler, men dåbsattesten var ikke gammel nok til en rally-debut. Jeg blev derfor hvirvlet ind i motocross-miljøet, ind til jeg i 1983 fik kørekort, og derefter startede op i manøvreprøver med en VW Golf. Samme år blev jeg dansk mester i 50 cm3 speedway!” 160 rallyer I 1986 fik Ryomgaard-knægten sin debut i rally, og kørte alle

Den fælles motorsports-interesse har virkelig tyknet familie-blodet hos medlemmerne af Pilgaard-klanen, hvor den yngre generation har valgt andre discipliner end den ældre.

T re ge ne rat ione r af P il ga a rd- k l ane n sa ml e t i v ærk st e de t . P å b ag h j u l e t e r de t f arf a r Sv e nd, b ag b ag v inge n sønne rne Jørge n og H e nrik , me ns sønne sønne rne Simon og C aspe r h ar t ag e t opst il l ing l a ng s b il e n.

M e d e n søl v me da l j e i F orme l 4 i å r sik re de C aspe r P il g a a r d s i g fo r a nde n ga ng på t re sæsone r e n me dal j e i f orme l sport e n.

DM-rallyer (minus et enkelt) frem til og med 2003. Dette resulterede i mange DM-medaljer af forskellig karat. DM-satsningen foregik primært i Peugeot, og sluttede af med en enkelt 4WD-sæson i Subaru Impreza WRX Sti i 2008. Både Casper – og hans lillebror Simon – fremviste stor interesse for motorsport, og det fik naturligt nogle tanker i sving omkring generationsskiftet hos far Jørgen: ”Rallysporten – med 160 styk løb

på motorsports-CV’et (!) – har givet mig utallige spændende og unikke oplevelser i både ind- og udland. Derfor så jeg jo helst, at mine sønner blev sporet ind på denne gren af den firhjulede motorsport. Et af vores højdepunkter var oplevelsen som rallyteamet med flest starter på det danske rally-juniorlandshold i 1989-93, hvilket bl.a. bød på de snoede bjerg-prøver i Rallye Monte-Carlo samt fire af de højst rangerende EM-rallies. Tre

EM-sølvmedaljer på pokalhylden er et godt tilbagebliks-minde…” Samtidig kan djurslændingen se tilbage på en bemærkelsesværdig udvikling siden sin egen debut udi rallysporten: ”Gennem de sidste 20-30 år er fritids-paletten nærmest eksploderet, og herudover har rally også fået ekstra konkurrence internt i DASU (folkerace og crosskart). Af naturlige årsager (kørekortskravet, red.) kan rallysporten heller ikke

matche strømpilen, hvor mange sportsgrene markant har sænket debutalderen.” Rally på topplan er ikke altid det bedste dating-argument: ”Lidt hovedregning afslørede, at rallydebuten for Casper først blev en bonusgave på min 50 års fødselsdag. Derfor blev beslutningen, at knægten som 7-årig debuterede i karting i Cadett Mini. Ikke uventet har jeg på kartingbanerne mødt mange rally-fædre i samme nr. 6 - autosport

S i mo n P i l gaar d er akt iv i kar tin gsporten , hvor han deltager i Rotax Sen ior- k l a sse n i u dv al g t e l øb i sin K osmic - k a rt me d st ore b ror C a spe r som me k anik e r .

situation som mig!” Storebror i banesport Storebror, Henrik Pilgaard, havde gennem utallige år skruet for Jørgen, og blev nu også mekaniker for nevøerne Casper og Simon: ”Med to ambitiøse knægte skal de tekniske problemer løses inden næste heat! Jeg har selv kørt bilorientering og M/S-prøver, inden jeg blev indfanget af rallycross-bacillen på

Ring Djursland. Dette bevirkede 11 år i banesporten på løst underlag i perioden 1982-92.” Casper Pilgaard har været godt tilfreds med årene i karting: ”Jeg scorede mange fine resultater. Men åbenbart har der været beriget djurslandsk spagnum i min havregrød. Jeg er således rykket tidligt op i den næste karting-klasse, fordi jeg hele tiden har døjet med overvægt – i kraft af min højde.”

De t bl e v t il hele 160 r ally er for Jørgen Pilgaard i h an s aktive karriere, de r s t a r t ed e i en V olks wagen Golf , men sluttede i en Subaru Impreza.

autosport - nr. 6

I slutningen af 2015 var tiden nu inde for valget mellem rally og Formel Ford: ”Far har aldrig presset mig til at køre rally. Han ved – om nogen – at man skal være mere end topmotiveret, før det er rigtigt sjovt og spændende. Han har således flere gange prøvet at leve på en sten og bl.a. overnattet i servicevognen frem for at bruge unødvendige penge på hotel. Desuden har single seatere og GT-racere altid tiltrukket mig.” Rookie-sæsonen i Formel Ford blev krydret med DM-bronze. Pilgaard Motorsport var derfor godt motiverede til at prøve kræfter med den nylancerede Formel 4-racer i 2017: ”Jeg fik ikke Formel 4’eren helt ind under huden. Samtidig vinkede jeg farvel til nogle matchpoints i racing incidents, hvorfor slutresultatet blev en femmer.” Ved første halvår af 2018 fortsatte problemerne: ”På Padborg Park nægtede raceren at gå i gear på startstregen, og på Ring Djursland satte gearkassen sig fast og jeg katapulterede ud i sikkerhedssandet. Det vigtige vendepunkt kom heldigvis på norske Rudskogen, hvor jeg scorede årets første heatsejr. Dette blev resten af sæsonen fulgt af syv andenpladser og tre heatsejre, hvorved DM-sølvet var en realitet.” DM-sølvet betød samtidig en testdag i Formel Renault 2.0 ved sæsonfinalen i Barcelona: ”Masser af hestekræfter i en slanket racer med downforce gav mig en lærerig testdag. Min højde gjorde, at der ikke var meget plads til rådighed i cockpittet, men det gik alligevel! Forhåbentlig stopper min vækst, for det kostede en ny kørerdragt i

år. Den forrige var efterhånden kun komfortabel i oprejst tilstand…” Måske race med tag over hovedet? Lillebror Simon hygger sig med karting: ”Mit motorsports-talent rækker ikke til, at Pilgaard Motorsport skal satse på et duo-team i Formel 4. Jeg er dog begyndt at skrue for Casper på formel-raceren, og samtidig hjælper jeg til ved bygningen af vores nye racer-værksted i Ryomgård. Det forrige værksted bukkede under i byfornyelse.” Alt tyder derfor på, at Pilgaard Motorsport også vil husere på asfaltbanerne i 2019. Casper Pilgaard har snuset lidt til DTC: ”Ude fra synes raceren meget stor, men inde i kabinen er der ikke ruttet meget med pladsen. DTC-raceren har fået gode bremser og meget bedre greb med de større hjul. Jeg blev derfor meget positivt overrasket over racing-egenskaberne.” GT-race spøger stadigvæk i baghovedet hos den granvoksne djurslænding: ”Det kunne være spændende at køre baneløb med tag over hovedet, enten i Danmark eller udlandet. Hvis springet ikke bliver realiseret til 2019, vil jeg naturligvis fortsætte i Formel 4.” I et 2018-interview med TV2 Østjylland var slutbemærkningen: ”Jeg når aldrig helt til Formel 1, men jeg elsker bane-race. Jeg vil derfor gerne være tilknyttet motorsporten resten af mit liv!” Både Henrik og Jørgen Pilgaard er fuldtids involveret i Svend Pilgaard Automobiler A/S i Ryomgård, hvorfor der er god basis for tredje generations kærlighed til motorsport og mekanik.

GÅR DU OP I... - PERFORMANCE - KVALITET - KOMFORT - PASFORM - CUSTOM DESIGN

SÅ VÆLG EN CUSTOM KØREDRAGT FRA HRX OG FÅ DET HELE!

“Det er den bedste dragt jeg nogensinde har haft!” - Martin Andersen

“Kombinationen af pasform, åndbarhed og det stærke tryk af logoer, gør det til en virkelig lækker køredragt!” - Jacob Mathiassen

KONTAKT OS BESPOKE MOTORSPORT APS SALES@HRXNORDIC.COM WWW.HRXNORDIC.COM

Hvor sætter vi aldersgrænsen? Gennem de seneste to årtier har man kunnet køre såvel karting som banesport i en stadigt lavere alder. Har vi de rigtige aldersgrænser for nogle af de yngste i sporten? Autosport kigger på problematikken og tager diskussionen. M o r ten Alstrup .

r vores racerkørere for unge? Starter de for tidligt i karting? Skifter de for tidligt til formelbiler? Det var nogle af de spørgsmål, som kom frem, efter at Fernando Alonso blev interviewet til det britiske månedsmagasin, Motorsport,

Hennin g Smed, Morten Alstrup.

forud for sin debut i 24-timers løbet på Le Mans. ”Jeg kørte nogle 24-timers løb i kart for at forberede mig,” sagde han dengang. ”Alle de børn og unge, som jeg følger og hjælper, vil – selv om de er 14-15 år gamle – skifte til biler, og jeg stopper

dem. Det højeste niveau i karting er hundrede gange højere end et Formel 4- eller Formel 3-mesterskab.” Hans ekskollega Filipe Massa, der i dag er CIK-FIA-præsident, har også opfordret til, at man tager skiftet fra karting til

banesport på det rette tidspunkt. ”Max Verstappens debut påvirkede mange fædres opfattelse, da han startede i Formel 1 som 17-årig,” lyder det fra brasilianeren. ”Men jeg synes, at det handler om at skifte på det rette tidspunkt og give sig den tid, der

12 13 14 30

autosport - nr. 6

15 16 17 er nødvendig til at forberede sig.” Herhjemme er kravene til minimumsaldrene i såvel kartsom banesporten blevet reduceret gennem flere årtier. ”I midten af halvfemserne var jeg selv en af de første, der – vist nok i 1997 – fik lov til at køre Formel Ford som 15-årig,” fortæller Alex Stubberup Frederichsen. I dag er han teamchef, men for nogle år siden var han også medlem af Banesportsudvalget. ”Da jeg kom ind i udvalget, kiggede vi på aldersgrænserne, fordi der internationalt skete meget på den front. Vi spurgte os selv i udvalget: Giver det mening, at man skal være 18 år for at køre racerbil i Danmark, når man kan køre Formel 1 som 16-årig? Vi prøvede at ensrette reglerne, satte bl.a. alle 18-års grænserne ned til 16 år.” Også indenfor kartingsporten er aldersgrænserne blevet lavere. Kartingdommer og ditto instruktør Allan Spicker har således hæftet sig ved, at man fra det fyldte 14. år i 2018 har kunnet

deltage i den hurtigste kartingklasse, KZ. ”I KZ kører man med en 125 cm3-motor, der yder 45 hk, og karten skal med kører veje mindst 175 kilo,” siger han. ”Men en gennemsnitlig dansk 14-årig vejer blot 47 kilo, og selv om man lægger nogle kilo til for den personlige udrustning, er det mellem 115 og 120 kilo, denne kører skal tumle. På banen under løbene, men så sandelig også, hvis han eller hun spinner og staller, for der er ingen selvstarter her, og køreren skal selv forsøge at bakse karten væk.” Internationale hensyn

Allan Spickers bekymring gælder ikke kun de aktuelle aldersgrænser internt i kartingsporten, men også i overgangen til banesporten. ”Jeg deler Alonsos og Massas bekymring for, at kartkørere skifter til formelsporten i en for ung alder,” siger han. ”Nogen vil påpege, at det ved et skifte bliver nemmere at tiltrække sponsorer – hvilket jeg på ingen måde

kan tale imod. Jeg vil dog tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt der opnås overskud, hvis forhold som træningstid og løbsmuligheder tages med i regnestykket.” Formand for DASU’s Banesportsudvalg, Nicolaj Fuhrmann, synes ikke, at de nuværende aldersgrænser for et muligt skifte fra karting- til banesporten er for lave. ”Man kan selvfølgelig argumentere for og imod, men kigger man ud i Europa, har vi mange talenter i formelbiler. Det er næppe en tilfældighed, og jeg synes, at det giver mening,” siger han. ”Så længe der er talenter, som leverer gode resultater weekend efter weekend i udlandet, er der ikke belæg for det. Det er udvalgets holdning.” Som man kan se af tabellen på side 32, ligger de nedre aldersgrænser for banesporten i spektret 14-16 år. ”Da vi reviderede aldersgrænserne, kiggede vi meget på FIA, som på daværende tidspunkt havde besluttet, at aldersgrænsen skulle være 15 år

for juniorkørere,” fortæller Alex Stubberup Frederichsen. ”Vi mente, at Danmark kunne få en fremtrædende rolle i bilsporten, hvis vi lå under det, og så endte vi på 14 for de laveste klasser.” Mere modne

Peter Utoft, der har en fortid som salgschef hos Dino Kart, og som nu er promotor for Formel 4-klassen, har i udgangspunktet været fortaler for den nuværende minimumsalder, men har i dag et mere nuanceret syn på sagen. ”Vi havde håbet på at kunne tiltrække unge kørere fra udlandet, men det er ikke sket,” siger han og indrømmer: ”Jeg synes efterhånden, at kørerne er for unge til at komme over i bil. De er jo brændt ud, næsten inden de når at blive 20. Der har de jo kørt fem sæsoner i bil, og de har aldrig nået at tjene deres egen penge.” Peter Utoft erkender dog, at der er sket meget, siden han selv var aktiv bag rattet af en formelvogn i slutningen af halvfjerdserne. ”Børn og unge mennesker er jo også meget nr. 6 - autosport

længere fremme i skoene i dag, end vi var dengang. Det skal vi så heller ikke glemme,” slår han fast. ”Og jeg synes faktisk ikke, at de med deres kørsel på banen viser, at de er alt for unge.” ”Jeg synes, at det er alt for tidligt, at de unge mennesker kan skifte fra karting til banesport, og jeg synes, at Fernando Alonso har ret i meget af det, han har sagt,” lyder det fra Peter Hansen, formand for kartingudvalget. ”Jeg mener, at man skal lege i mange år, for det er en alvorlig sport med en formelbil. De skal lige ud af kravlegården og nå at tænke sig en lille smule.” Men indenfor kartingsporten er aldersgrænserne også blevet lavere. ”Vi har sænket alderen herhjemme i KZ for at holde deltagerne i KZ, inden de kommer over og kører i en formelbil. Der er for det første mere køretid i en KZ, hvor du kan køre og køre. Det kan du ikke i en formelbil i Danmark. Og så er det billigere,” siger Peter Hansen, som sammen med det øvrige kartingudvalg også har foretaget en nedjustering mere. ”Vi bliver også presset fra speedway og motocross, hvor man er helt nede på en minimumsalder på tre år, og nu sænker vi til næste år også alderen en

Minimumsalder

Karting Asfaltbane

Fyldt 5 år

Miniput

Fyldt 7 år

Cadett Mini

Fylder 10 år i kalenderåret

Cadett Junior

Fylder 12 år i kalenderåret

OK Junior

Fylder 14 år i kalenderåret

Aquila Synergy Cup

Fyldt 14 år KZ2

Formel 4 Formel 5 1600 Challenge DEC gruppe N

Fylder 15 år i kalenderåret Fyldt 16 år

DS3 Cup Super Seven Racing Øvrige klasser

lille smule i den mindste klasse. Jeg kan med de små purke godt se, at det ikke er alle, der er lige modne til at dreje på et rat, men det går jo ikke ret stærkt.”

sige, at vi har oplevet større ansvarsbevidsthed hos forældrene, end vi havde turdet håbe på, da vi ændrede reglerne. Da vi sænkede grænserne, sagde mange Det er livsfarligt. Det kommer til at koste liv. Det viste sig, at forældrene var uhyre velovervejede for valg af klasser for deres børn.” Men hånden på hjertet. Stjæler banesporten med sin aldersgrænser ikke deltagerne fra kartingsporten? ”Når man som 13-14-årig er færdig med at køre i juniorklasserne og skal til at køre seniorgokart, så skal man vælge, om man vil have en gokart- eller en bilkarriere. Det er det, vi oplever

Frie kræfters valg

I asfaltbanesporten er Aquila Synergy Cup klassen, hvor de yngste kan deltage. Aldersgrænsen er den samme som i kartingsportens OK-klasse. Man kan være med fra det år, hvor man fylder 14 år. ”Der er nogen, som har spurgt til, om Synergy skulle ned på 13 år, men det synes jeg er for lavt,” siger Alex Stubberup Frederichsen. ”Jeg vil samtidig også

ude i verden, og det synes jeg også, vi skal her i Danmark,” siger Alex Stubberup Frederichsen. ”Det vil være forkert at sætte aldersgrænsen op for at holde deltagerne i karting,” lyder det fra banesportsudvalgsformand Nicolaj Fuhrmann. ”Banesporten har et tilbud. Hvor får man mest for pengene? Det er jo de frie kræfters valg.” De afsluttende replikker i denne debatartikel går til Tommy Jespersen, tidligere kartingog formelkører, nu frivillig i Midtjysk Karting Klub og far til 15-årige kartkører Magnus Dannesboe. ”Jeg må indrømme, at jeg var bekymret, da Verstappen rykkede ind i Formel 1 og tænkte på alle de unge knægte, som ville forsøge at følge efter. Men de får en rigtig god skoling, og jeg har den største respekt for sådan en som Malthe Jakobsen, som i en alder af kun 14 år kører rundt i Formel 4,” siger Tommy Jespersen. ”Jeg føler, at de er klar oven i hovedet til det.” ”Måske skyldes diskussionen nogle af gamle rotter, der siger Hallo, karting er vores andegård. Hvorfor vil I over i det der skidt? Du har så mange gode år, og vi skal have ram på de dersens italienere. Det er min vurdering.”

Racerskoler 2019 Racerskole / banelicens 2019

25./26. marts Padborg Park 28./29. marts FDM Jyllandsringen 15./16. august FDM Jyllandsringen

Se mere på: www.racerskoler.dk

Aut. Sparco forhandler Allingskovgårdsvej 2, Grauballe • 8600 Silkeborg • Telefon 20 21 99 96 • Mail: info@seagaard.com

Derudover har vi naturligvis alt i SPARCO udstyr. Se mere på: www.racingudstyr.dk

autosport - nr. 6

Derfor var hans to sæsonhalvdele vidt forskellige Tag ikke fejl: 2018 har været en succes for både Kevin Magnussen og Haasteamet. Danskeren har efter en turbulent start på sin Formel 1-karriere nu for alvor etableret sig i feltet, og Haas har med femtepladsen i konstruktør-VM lagt langt større og mere erfarne teams som Sauber, McLaren og Williams bag sig. I runde tal fordoblede Haas sin pointhøst fra 2017 til 2018!

en det er samtidig tydeligt, at både Magnussen og Haas scorede deres bedste resultater i første halvdel af sæsonen. For Magnussens vedkommende understreges forskellen på de to sæson-halvdele af kvalifikations-duellen med Romain Grosjean. I ni af de 12 løb inden sommerferien kvalificerede danskerens sig bedre end franskmanden. Efter sommerferien var teamkammeraten hurtigst i otte af ni kvalifikationer. ”Det er ikke noget, jeg går så meget op i – det er vist mest noget, I journalister fokuserer på,” siger Magnussen om kvalifikationsduellen. ”Jeg har en rigtig god teamkammerat, der jo netop er kendt for sine hurtige kvalifikationsomgange. Og jeg går ikke op i det resultat – jeg ser på helheden fremfor statistikkerne. Om det lige vipper til den ene eller den an-

den side, er ikke så vigtigt. Jeg har kunnet matche Grosjean gennem en hel sæson, og det synes jeg er godkendt.” Magnussens klare overtag i første sæsonhalvdel hænger også sammen med, at den tidlige version af Haas´ VF-18 model ikke passede til Grosjeans aggressive kørestil med ultrasene nedbremsninger. ”Det var jo en hurtig bil, men den passede ikke til Romain, og så blev han presset af hele situationen. Det fik omvendt mig til at se megagod ud. Romain havde det svært i en bil, jeg godt kunne køre hurtigt i,” forklarer danskeren. I Canadas Grand Prix i juni introducerede Haas sæsonens største upgrade, og den nye udgave af VF-18 kom Grosjeans kørestil i møde.

P eter N ygaard.

Grand Prix Photo .

”Den ændrede tingene for Romain, så han igen kom op på niveau,” bekræfter Magnussen. ”Upgraden betød, at bilen i det hele taget blev bedre, men jeg kunne i modsætning til Romain bare også køre stærkt med den gamle. Nu fik han så en bil, han meget bedre kunne lide. Personligt synes jeg egentlig ikke, at der var den store forskel – jeg har i hvert fald svært ved at forstå, at det gjorde så stor en forskel for Romain.” Intet mønster Magnussens pointhøst i de to sæsonhalvdele viser også en markant forskel. Mens hans i forårets 12 løb scorede 45 point, blev det kun til 11 point i de ni løb efter sommerferien. Eksperter har antydet, at sådan går det altid med Magnussen – et stærkt forår afløses af et betydeligt svagere efterår. Et overfladisk blik på resultaterne synes at bekræfte teorien. I både 2014 (hos McLaren) og 2016 (hos Renault) dykkede hans resultater i anden sæson-halvdel. Men begge gange var der en god forklaring: De to teams satte i eftersommeren i begge sæsoner spørgsmålstegn ved hele Magnussens Formel 1-fremtid, og det er ikke overraskende, at en ung kører reagerer negativt på udsigten til at få sin livsdrøm smadret. ”Det er rigtigt, at presset fra McLaren og Renault ikke

@K e vinM a gnusse n

forbedrede mine resultater,” erkender Magnussen. Men teorien om de to sæsonhalvdele blev smadret i 2017, hvor Magnussen for første gang i sin Formel 1-karriere oplevede en vis jobsikkerhed. Med en toårig Haas-aftale i baglommen leverede han i Japan og Mexico 2017 to af sine bedste løb nogensinde. ”Det kan godt være, at nogle mener, de kan se et mønster, men der er ingen logisk grund til, at min anden halvdel af sæsonen skal være dårligere end den første. Jeg tror ikke, der er nogen trend – det er lidt lige som vinden blæser,” siger Magnussen selv om teorien. Stolt teamchef Forskellen i Magnussens pointhøst i første og anden halvdel af 2018-sæsonen hænger også sammen med, at Haas stadig er Formel 1-feltets mindste team. Alle andre teams har simpelthen større resurser til at udvikle deres biler gennem sæsonen, og forskellen bliver markant i løbet af eftersommeren og efteråret, når der rettes mere og mere fokus mod bilen til den kommende sæson. ”Det virker som om flere af de andre teams – Renault, Sauber og Force India – sidst på sæsonen kom tættere på os. Og måske endda foran os,” indrømmer Magnussen. ”Det er nok allermest et udtryk for, at det er svært for os at gå videre til bilen for næste sæson og samtidig forbedre den bil, vi kører med i år. Det virker som om, at når vi skifter fokus til næste års model, efterlader vi i en vis grad den nuværende bil.” Teamchef Günther Steiner er på linje med sin kører: ”Vores udviklingsprogram er gået godt. Men måske har nogle af de andre teams udviklet endnu bedre? Det kan jeg ikke vide, men jeg er tilfreds med vores eget program,” siger han. Og understreger så, at 2018 uanset udsvinget i resultater har været en succes for Haas: ”På en måde har vi overgået vores egne forventninger, for vi havde aldrig troet, at vi kunne slås med et fabriksteam som Renault. Men det har vi gjort – i vores kun tredje sæson. Det kan vi være stolte af!”

@K e vinM a gnusse n

@K e vinMa g nuss e n

nr. 6 - autosport

S k o vl , k o s t og s kilt har H enr ik Kirkegaard f un det f rem lageret i skurvo g ne n, m e n s C a tr ine Kock er i gang med at f lytte kassen med f lag, så den står k l a r , n å r d er es klub kolleger lørdag 8.45 møder in d på FDM Jyllan dsrin ge ns f l a g po s t 4.

Henrik Kirkegaard har et helt specielt forhold til det, der af mange betegnes som Danmarks nationalstadion: FDM Jyllands-Ringen.

are rolig. Ildsjælen Henrik Kirkegaard har hverken fået fine ejerfornemmelser eller scoret den store gevinst i Eurojackpot. FDM Jyllandsringen vil derfor også i fremtiden og dagligdagen være køreteknisk anlæg i regi af Forenede Danske

autosport - nr. 6

Motorejere. Bag artiklens overskrift gemmer sig derimod en uopslidelig gejst og ildhu som banechef for løbene på Danmarks næstældste nuværende asfaltbane. Henrik Kirkegaard er den første, der møder ind før en løbsweekend.

Nogle døgn senere lukker og slukker østjyden som sidste mand. ”Jeg fik allerede som 12-årig mulighed for at snuse til bil-mekanik. Jeg scorede et job som fejedreng og arbejdsknægt hos vores nabo, Renault-forhandleren

i Galten (mellem Århus og Silkeborg). Det udviklede sig senere til, at jeg blev mekanikerlærling samme sted.” Franske Renault har altid været langt fremme på dækdupperne, hvad angår motorsport på bane. I midten af halvfjerdserne stod importørerne i Norge, Sverige og Danmark bag den skandinaviske Renault 5 Cup. ”Det var et par sjove sæsoner i en ukompliceret racer, som vi fragtede rundt på ladet af VW

Å GE KES ELER KIRKETER P.

Linda Rytt er.

”Det er min motorbane…”

Transporter, hvor bagklappen blev lagt ned for at få racerens bagende indenbords. Her fik jeg baneløbsstemningen helt ind under huden,” fortæller han. En god kammerat lokkede

Henrik Kirkegaard stoppede i Renault 5 Cuppen, men kørte herefter i 1979-80 nogle enkelte svenske løb i Renault 5 GT Turbo – dog uden større held: ”Samtidig i 1979 lokkede min gode kammerat, Jens Erik Skovborg,

mig til at blive flagofficial på FDM Jyllandsringen, og jeg stod herefter i sving 1 gennem 15 år!” Helt fra motorbanens start i 1966 har Aarhus Automobil Sport været ansvarlig for den sportslige løbsafvikling i Resenbro. I 1995 stoppede en af AAS’ ildsjæle, Erik ’Æggehandler’ Christiansen, som banechef på motorbanen efter ca. 25 års virke: ”Jeg greb muligheden for ekstra udfordringer samt et større ansvar, og i al beskedenhed har

jeg ikke fortrudt beslutningen. Som banechef får man masser af gode oplevelser, men man skal samtidig være psykisk forberedt på at præstere optimalt i øv- og meget-øv-situationer!” Til daglig bliver både pitområdet samt de to baneafsnit flittigt anvendt af de lokale kørelærere og FDM til instruktion og rutinering af nye trafikanter: ”Forberedelserne til løbsweekenden starter allerede onsdag aften og fortsætter torsdag aften,

idet selve banearealet først bliver ledigt om fredagen. FDM skal jo også tjene penge gennem sin primære drift af det køretekniske anlæg! I parentes bemærket har AAS – lige siden bilist-organisationens overtagelse af motorbanen i 1974 – haft et uovertruffet samarbejde med FDM omkring løbsweekenderne.” Praktiske gris-opgaver

Mange køreskole-effekter skal køres i depot, så de ikke udgør en nr. 6 - autosport

Banechefens plukliste Udover 2.300 meter asfalt skal der mere til, førend FDM Jyllandsringen kan bruges som racerbane. Her er listen over det materiel, som skal fordeles rundt på motorbanen – og siden samles ind igen:

Lan gs udkørsle n f ra pit t e n t il racerban en skal der placeres kegler, så rac e rk øre rne er ad v aret om, at de ikke skal køre ud på ban en s g l a t f øre a re a l .

sikkerhedsmæssig risiko under løbene. Samtidig skal motorbanen klædes på med flagpostmateriel, bremsepunkts-pullerter og diverse kegler: ”I slutfasen får jeg hjælp til praktiske gris-opgaverne af min trofaste banechef-assistent gennem mere end ti år, Cathrine Kock. Hun har også en – desværre – nødvendig opgave lørdag og søndag morgen med opcheckning omkring materiellet på inderkredsen. I AAS prøver vi på at være fornuftige og høflige værter for deltagerne, hvorfor det selvfølgelig er muligt at gå en tur på motorbanen i de lyse sommeraftener. Her bliver der til tider flyttet rundt på eller fjernet materielgenstande, og nogle ildslukkere er også blevet udløst(!). Det giver dog ikke anledning til unødvendig surhed i løbsledelsen, for det er livet absolut for kort til…” Aarhus Automobil Sport har over 50 års erfaring med afvikling af asfaltbaneløb og trækker derfor på en stor skare af frivillige baneofficials ved arrangementerne på FDM Jyllandsringen. Lidt i ubemærkethed gav østjyderne samtidig et uvurderligt organisatorisk nap med, da den sønderjyske motorbane, Padborg Park, så dagens lys i 2003. ”Frem til 2010 var jeg banechef i Padborg. Endvidere har jeg været involveret i DTC-afdelingerne på både Rudskogen i Norge og svenske Sturup Raceway. Herudover er AAS også sportslig garant for afviklingen af Classic Race Aarhus.”

autosport - nr. 6

I 2003 blev FDM Jyllandsringen udvidet fra en banelængde på 1.475 til 2.300 meter. Den nye banesløjfe kan ikke overskues fra den oprindelige bane-inderkreds: ”Per Damgaard Jensen og Bente Fallentin har ansvaret for den nye banesløjfe. De opdaterer også løbende de svingmapper, som officials får udleveret, ligesom de også sørger for udlevering af godt 50 radioer med ørebøffer og indsamling af dem igen – og der mangler aldrig nogen. Dette har bevirket en win-win situation for banechef-opgaven, idet vi kan supplere hinanden, når der er virkelig stress på.”

- 40 ildslukkere. - 20 brandtæpper. - 40 spande á 10 liter med oliesug. - 18 flagkasser med hver 7 flag, kniv, skruetrækker, koben og presenning. - 12 skovle. - 30 koste. - 15 SC-skilte. - Nummerskilte til startområdet. - Diverse skilte. - 150 kegler. - 4 bremsepunkts-pullerter.

viklingen: ”Apropos rundsav blev der førhen kørt ret så kamikazeagtigt efter startlampernes slukning. Nu om dage kommer deltagerne mere fornuftigt gennem de to første sving – uden buler og molesterede racere. Senere hen i heatene er vi måske lidt for tilbøjelige til anvendelse af safety car. Deltagerne tager ingen skade af at vise respekt for gule flagzoner…” Løbsweekenden afsluttes søndag aften med et chefofficial-møde, og herefter går banechef-parret i gang med

genetablering af motorbanen til et køreteknisk anlæg. ”Mandag går gerne med ting, som vi har overset eller glemt om søndagen. Alt materiel låses ned, og samtidig får vi afleveret de lånte køretøjer, Safety Car og banechef-bil. Sidst på mandagen kan jeg sige FDM tak for denne løbsweekend og på gensyn…” Banecheferne på FDM Jyllandsringen render ikke lige af pladsen, og Henrik Kirkegaard er godt på vej til sit 25 års-jubilæum i 2021!

Chef for mange officials

Som banechef har Henrik Kirkegaard også ansvaret for banens flagofficials. Med baggrund i sine mange år i sving 1 prioriterer østjyden højt, at flagposterne har fornuftige arbejdsvilkår: ”Grundlæggende skal sving-folkene hele tiden være skarpe på rundsavs-problematikken: Hvilken savtand laver den første ridse? En overgang prøvede vi på at lave en turnus-ordning, så hver flagofficial prøvede flere sving hen over samme løbsweekend. Initiativet er dog blevet skrinlagt, og om ikke andet er flagposterne blevet lidt mere tilfredse med deres eget sving. På FDM Jyllandsringen er vi privilegeret af rutinerede flag-officials, som seriøst giver opfølgnings-input og er villige til at tage et ekstra nap med.” Banechefen konstaterer omkring nogle strømpile i heataf-

Samme n me d b l . a. b a ne c h e f k ol l e g a i A a rh u s A u t omob il Sport , P e r D a m g a a r d Je nse n, de r e r t ømre r, h a r C a t h rine K oc h og H e nrik K irk e g a a rd v ær e t m e d t i l a t indre t t e e n sk u rv ogn t il mat e ria l e rne .

Hvad laver DTC-mesteren efter klokken 3?

“

Kasper kan godt blive gal, og det har ungerne respekt for

e fleste kender ham fra TV2 Sportens transmissioner fra Mascot DTC-serien, hvor han i år for anden gang tog titlen. Andre fra ryttergården på de danske kartingbaner, hvor han skruer på unge talenters karter. Men Kasper H. Jensen har faktisk også et fritidsjob. Et ægte fritidsjob. Han underviser nemlig i gokart på Ungdomsskolen Favrskov. ”Jeg var nok herude første gang som 10årig sammen med min far, der dengang var ungdomsskolelærer. Så begyndte jeg selv at undervise, da jeg blev 18 år, og nu er jeg så blevet 27 år.” Når man kikker på Kasper H. Jensens generalieblad, er der vist ingen tvivl om, at det var på de 420 meter kommunal asfalt, der ligger godt gemt for enden af en grusvej udenfor Hinnerup, at hans interesse for sporten blev tændt. Og han har set den blive tændt hos andre. ”Ungdomsskolen råder også over nogle motardmotorcykler, og der er én derfra, der er gået videre til rigtig Road Racing, mens Mads Hoe – som i dag kører Formel 5 – har kørt her. Men det, der foregår her, er mest på hyggeplan,” forklarer Kasper H. Jensen, som dog godt ved, at ungdomsskoleeleverne også har et konkurrencegen. ”Inden vi starter dagen, kører jeg to omgange i hver kart og tager omgangstid på mit armbåndsur. Hvis tiden for en gokart ligger indenfor tre tiendedele af de andre, godkender jeg den og lader børnene køre på den. Ellers må jeg i gang med at finde fejlen.”

“

M e n s de r es klas s ekam m er at e r ræ ser run dt på asf alten , f år tre af un gdomssk ol e ns e l e v e r g o de f i f a f Kas p er H . Jens en.

En eftermiddag/aften om ugen har den østjyske kommunes unge adgang til asfaltbanen og dens karter. En anden dag sker kørslen med motardmotorcykler, mens kommunen også to dage ugentlig tilbyder kørsel på en kommunal motocrossbane. ”Vi har alt i alt 104 tilmeldt hen over sommerhalvåret, men det er ikke alle, der kommer på én gang. Nogle gange er der 10, andre gange er der 30 til stede,” fortæller Kasper H. Jensen. ”Vi kører hele sommerhalvåret med undtagelse af juli, hvor vi holder pause. Vi kører typisk fra det tidspunkt, hvor vi går til sommertid, og så helt frem til, at det bliver vintertid igen – eller når vi ikke kan se mere.” Faget motorlære – som mange af Autosports læsere sikkert vil kunne nikke genkendende til fra deres ungdom – indgår dog ikke i undervisningen. ”Hvis der er nogen af eleverne, som gerne vil skrue, må de godt det, men der går sjældent noget i stykker på de nye Dino-karts,” siger Kasper H. Jensen. ”Men så behøver jeg og min barndomskammerat Mads, som hjælper mig, heller ikke at skrue, og det er godt, for vi nyder at se børnene hygge sig.” Men det er race under ansvar. ”Kasper kan godt blive gal, og det har ungerne respekt for,” siger Jesper Skjødt, som i sine unge dage tilbagelagde mange omgange på banen, og som nu lader sin yngste søn Magnus gøre det samme. ”Hvis jeg har forklaret dem, hvad gult flag be-

M o rt e n Alst r up . M o rt e n Alst r up . @K a sper HJ e ns e n 6 @U n gF a v r s kov

tyder, og jeg så alligevel er ved at få kørt anklerne af, så er jeg oppe i det røde felt,” indrømmer DTC-mesteren. ”Nogle gange har jeg sendt en elev hjem. Vi bruger gule og røde kort. Ligesom i fodbold. Gult kort er en advarsel, og de kan fortsætte, men er det rødt, så skal de hjem. Der skal være noget konsekvens.”

”H v is de r e r noge n af e l e v e rne , s o m g e r n e vi l sk ru e , må de g odt de t , me n de r g å r s j æ l d e n t noge t i st yk k e r på de nye D ino- k a r t s , ” s i g e r K aspe r H . Je nse n, me ns h a n sk i ft e r d æ k .

nr. 6 - autosport

”Jeg er official”

M o rt e n Alst r up . M o rt e n Alst r up . @Am a lie R a cing

I år har hun siddet bag rattet af en Ginetta G40 i Swedish GT5 Challenge, men når der har været løb i Dansk Super Kart, har Amalie Wichmand sammen med to andre officials været omgivet af computerskærme. De er videodommere, og det 20-årige LUG-medlem er til stede som kørernes repræsentant.

H v o r d a n b lev d u o f f icia l? ” M i n f a r b lev for m and for LUG, og så begyn dte jeg lige så s t i l l e o g r oligt at hjælp e t il, men jeg ville gern e h ave en f o rm e l s t at us . Jeg t og m in f ørste of f icial- licen s, en mere, o g n u h ar jeg en OF613-licen s.”

H v a d kr æve r d et ? ” A t m a n har s at s ig ind i r eglemen tet, så man ved, hvad der er l o vl i g t og ikke. Og s å s kal man have et øje f or, hvorn år det er et r a c e i n cid ent , og hv or når d et sker med vilje. Der var en åbning dér. Den var jeg også gået efter. Jeg vurderer det ud f ra et kørerpers pe k t i v .”

H v a d b e s t å r d ine o p ga ver i? ” V i s i dd er og d is kut er er , kommer med vores syn spun kter, og så blive r v i t i l s i dst enige om , hv ilken straf vi skal give. Eller måske in gen .”

H v a d e r d et b e d s t e ved at væ re offic ial? ” A t h j æ lp e t il. At s e alle d e kørere, som har det supersjovt t i l e t l øb . Hv is v i ikke v ar her som of f icial, var løbet ikke bl e ve t t il noget . Ogs å at give n oget tilbage – i al den tid, j e g h a r kør t gokar t , har jeg h af t glæ de af of f icials, så n u g i ve r j e g lid t t ilb age.”

H v i l k e nega t ive o p le ve l ser h ar du h aft som offic ial?

” N o g l e gange kan m an godt blive mødt af sure f oræ ldre. Det kan vi ikke forstå , s iger d e, n år deres barn har f ået en straf . M e n s å kan v i v is e d em v ideoer. N ogle gan ge, hvor jeg har væ ret i do mm er t år net p å Køb enh avn s Gokart Ban e, h vor der ikke er vi de o o v er v ågning, har d er væ ret n ogen , som ikke h ar opf ørt sig s å pæ n t eft er en s t r af.”

F ø l e r d u, a t d e a kt ive v æ rdsæ t t er dit a r be j de s o m o f f icia l? ” M a n g e gør . Når d e ikke gør det, tror jeg bare, de er uvide n de og ikke t ænker ov er , h vor meget der ligger bagved. De t va r jeg egent lig ogs å selv lidt til at starte med. At m a n i kke t ænker ov er , hv or man ge men n esker, der f aktisk e r ba g v ed . M en d e er glad e f or, at det hele kører, in dtil de s yn e s , at m an er lid t ur et færdig.”

autosport - nr. 6

Hv o r dan k unne de t bl i v e ne m m e r e fo r di g at udfø r e di t ar be jde ? ”H v is k øre rne v idst e , h v orda n v ore s v ide oa rb e j de f ore gå r, f or de t ror st adig , a t d e k a n sige Det har jeg ikke gjort! O g så h v is f ol k snak k e r me d é n me d e t smil på l æb e n i s t e d e t f or a t v ære su re . Je g h ar j o se l v k ørt og v e d g odt , at de t ik k e e r sj ov t a t f å e n s t r a f e l l e r b l iv e k ørt a f b a ne n. K om og t a l t il os a l l e sa mme n me d e t posit iv t mind se t , så bl i ve r d e t h e l e me g e t ne mme re . ”

Vandringsm Han har travet og travet. Fra starten på en rallyprøve ELLER FRA UDGANGEN AF RYTTERGÅRDEN til det sted, han har udset sig for at skabe det perfekte skud. Mød Ib Trebbien og se de fotos, han har udvalgt fra seks årtier med sporten.

an har efterhånden tilbagelagt i tusindvis af kilometer til fods i fotografiets og motorsportens tjeneste. ”Et år havde jeg en skridttæller på til Classic Race Aarhus, og da weekenden var omme, var jeg nået op på 30 kilometer,” husker Ib Trebbien Her på opslaget kan du se ham trave. Igen. Men det gør han gerne for at få det rigtige foto. ”Billedet er fra Rally Sønderjylland, og selv om jeg kendte nogle af prøverne i forvejen, kørte jeg to dage forinden ruten igennem. Er der gode fotosteder midt på prøven? Hvordan kan jeg komme derind? Jeg skulle ikke lave nogle reportagefotos, så jeg kunne fokusere på et grusstykke på en prøve og trave derind. Og bagefter ud,” forklarer han. Arbejdsmetoden er ikke ny for ham. ”Da jeg tog rundt og dækkede rally-VM, gjorde vi det samme. Vi fik fat i rutebogen, og vi var 3-4 fotografer, som sammen kørte det hele igennem. Nogle gange var VM-rallyerne så lange, at hvis vi ikke nåede det, udvekslede vi noter.” Men selv om mange tænker på Ib Trebbien som rallyfotograf, har han også fotograferet international banesport, hvor han har dækket flere Formel 1og gruppe C-løb. Og her har han gjort de samme forberedelser. ”Hvis der var tid til det, kørte vi fotografer ofte banen rundt,” husker han. ”I Montreal kom Harald Huysman (senere manager for Michael Christensen, red.) og spurgte, om han måtte køre med, for han kendte ikke banen. Der er godt nok mange brønddæksler, sagde jeg til ham. Det går nok, sagde Harald. Men i løbet blev der suget ét op, som røg igennem ruden på en bil, der bagefter udbrændte.”

autosport - nr. 6

”Jeg var i Japan for at dække to gruppe C-løb, og det var i den periode, at det første Formel 1-løb skulle køres på Suzuka-banen. Jeg skulle sammen med en tysk journalist lave en foromtale til et italiensk blad, og vi fik den helt store rundvisning. Hvad synes I? Er det en god bane?, lød det fra arrangørerne. Den dér chikane er godt nok snæver. Jeg tror, I får problemer? lød mit svar, men det mente de ikke. Det var så siden der, at Senna og Prost havde deres kontrovers.” Kort kørerkarriere

Interessen for sporten fik Ib Trebbien i sin tidlige ungdom. Med inspiration i en artikel i Det Bedste forsøgte han at bygge sin egen kopi af Juan Manuel Fangios racer i balsatræ. Den blev aldrig til noget, men da sportens første femdobbelte verdensmesters 80 års-fødselsdag blev fejret i Stuttgart, var Ib Trebbien der. ”Da jeg så, at Jack Brabham stod i kø for at få hans autograf, kunne jeg også,” siger han om den eneste autograf, han har bedt om. Ib Trebbien begyndte faktisk som aktiv i sporten, før han blev professionel fotograf i den. Han købte nemlig en veltjent Lotus 11-racersportsvogn for at køre løb med den på Roskilde Ring. ”Den havde taget flest Danmarksmesterskaber med Frede Andersen, havde været ejet af Karsten Ree og kørt af Jørn Qviste, inden jeg overtog den,” fortæller han. ”Den var billigt til salg. En kammerat havde fået en gokart, men jeg havde fået en rigtig racerbil. Men så lukkede de klassen. Det var lidt af en bet. Jeg var anmeldt på Jyllands-Ringen, men kom ikke til start, fordi Steffen Nielsen, der havde hjulpet mig, havde problemer med sin

karburator og skulle låne min. Næste gang, jeg skulle køre, var i den weekend på Ring Djursland, hvor Jens Christian Legarth blev dræbt. Sportsvognsklassen kørte træning sammen med Formel 3, så jeg har kørt sammen med både Derek Bell og Jean-Pierre Jabouille…” Tilbage til arbejdet med kameraet. I mange år var Ib Trebbien fast inventar ved 24-timers løbet på Le Mans. Længe før der var dansk deltagelse endsige danskere på podiet. Og hans debut var lidt af en tilfældighed. ”Jeg skulle egentlig skyde noget til Politikens Turen går til Frankrig, men det blev aflyst i sidste øjeblik,” husker han. ”Jeg var på vej hjem fra Spanien, hvor jeg havde fotograferet for Tjæreborg og Spies, men på vej gennem Frankrig fandt jeg ud af, at det var Le Mans-weekend. Jeg havde min introduktionsskrivelse med fra det franske turistbureau til bogen. Den viste jeg frem og fik en fuld akkreditering.” Tabloid som magasin

Han leverede typisk rejsefotos til Fogtdals Magasiner. Koncernen omfattede også Bilen, Motor & Sport, og man fandt ud af, at Ib Trebbien havde haft en racerlicens. ”Jeg leverede både til det generelle bilstof og til motorsportssiderne bag i bladet, men jeg ville gerne lave noget mere med motorsporten.” En række år senere var han så redaktør af et dansk bilsportsblad, AUTOmobil. ”AUTOmobil startede på en sen afgang på Rødby-Puttgarden-færgen, hvor jeg løb ind i Jac Nellemann,” husker han. ”Vi var stort set de eneste på færgen. Vi kunne ikke få noget at spise, men blev så enige om,

at der manglede et blad med fokus på motorsport. Kom hen til mig på onsdag. Så finder vi ud af detaljerne, sagde Jac.” Et blad blev etableret i tabloidformat, trykt hos Den Blå Avis’ trykkeri og med en nyuddannet Erik Morsing som redaktionssekretær. Det varede i godt to år, men elementerne fra bladet tog Ib Trebbien med, da han – efter flere opfordringer fra DASU’s daværende præsident Gert Nielsen – blev bedt

manden

M o rt e n Alstrup, I b T r e bbi e n . Jo k um T o rd L a rs e n , I b T r e bbi e n .

Man ge n æ vn er det f in ske VM- ral l y, nå r man t a l e r om h op. M e n f or mig er Faf e- h oppet i Port u g a l de t u l t imat iv e , som h e r, h v or Colin McRae er luf tbåren i 2000.

Jeg h usk e r F rank Wil l ia ms ( j a , de n F rank Wil l ia ms) som e n h u rt ig F 3kører, de r of t e ov e rsat se de og u dgik . Bil l e de t e r f ra R ing D j u rsl a nd i 1966, de t f ørst e å r, h v or j e g h av de e t t e l e ob j e k t iv , e t Sol igor 180 mm.

I 1987 h avde Jaguar kun to bil e r me d i V M - a f de l ing e n på F u j i ban en , så John N ielsen stille de op i e n P orsc h e 962 f or e t j a pansk team. Billedet er en digital nyf ort ol k ning t il min R e ma k e s- se rie .

Jeg h ar a l t id v ære t f a sc ine re t a f u dh ol de nh e dse l e me nt e t i sport e n, som h er h vor pol ak k e n K rzyst of H ol ow c zyc k æmpe r v ide re i e n ral l yb il u de n ruder i e t st øv f yl dt t e rræn. R a l l y C ype rn 2000.

Formula Of f road havde det h e l e , u ndt a g e t t iming e n. D e gæst e de Dan mark på Le Man s- weekende n f l e re å r i t ræk . D anmark 2009.

Må sk e de t v a r h e r, A l onso f ik inspirat ion? D a A yrt on Se nnas M c L a re n udg ik me d t e k nisk e prob l e me r, sa t t e h a n sig på e t st e ng ærde og nød ve j re t u nde r M e xic o G P i 1992. Bil l e de t e r e n dig it a l nyf ort ol k ning.

nr. 6 - autosport

Saf a ri R a l l ye t e r e n af mine ab sol u t t e f avorit t e r. H e r k rydse r R ic h a rd Bu rns e n ken ya nsk j e rnb ane ov e rsk æring i 2000.

D e re k Be l l k om h e n t il mig e f t e r e t l øb og sag de : ”Je g så , du st od i e t af sv inge ne , og v il ge rne f ork l are , h v orf or j e g v al g t e de n l inj e , j e g g j orde på de t st e d. ” D a f øl t e j e g, a t j e g v ar inde i v arme n. O g D e re k h a v de e t af de me st f ot oge ne a nsigt e r i sport e n, som h e r på Sil v e rst one i 1984.

”Je g v ar f orsigt ig v e d v and g e n n e m k ørsl e rne , ” sa g de T oni G ar d e m e i s t e r t il sin t e a mc h e f . H a n e r f a n g e t i R al l y A rg e nt ina i 2000.

Søn da g k l ok k e n 05. 37 på L e M a ns. E t mot iv j e g (og mang e k ol l e ge r) h a r v e ndt t il b a g e t il ige n og ige n. H e r e r e n v e rsion f ra 2006.

om at komme med et bud på en relancering af DASU’s medlemsblad i en periode, hvor omkostningerne til bladudgivelse var et varmt emne. ”Selv om vi udgav bladet i tabloidformat, tilstræbte jeg også at give det et magasinformat. Jeg brugte således en helside på et foto fra Anderstorp, hvor John Nielsen vandt en afdeling af BPR-sportsvognsserien, forløberen for FIA GT-mesterskabet. Der kunne have stået mange linjer tekst på den side, lød det fra en af kritikerne dengang.” Talentjagt

Ib Trebbien har ikke bare vandret mellem hastighedsprøverne. Han har også været ankermand bag et af de mest toneangivende talentudviklings-

autosport - nr. 6

programmer i dansk rallysport. Fiat Cinquecento Cuppen i midten af 90’erne. ”Fiats daværende pressechef spurgte Hvordan kan vi gribe det an?” husker Ib Trebbien. ”I skal have fat have i en mand, som kan bygge sådan et team op. Efter en time spurgte han Kan den mand være dig? Den måtte jeg tygge lidt på.” Det var så Ib Trebbien, som fik søsat den første mærkeklasse i dansk rallysport med fokus på nye talenter. Hvor flere adskilte sig fra mængden. ”Benny Pedersen var nok den, som overraskede og imponerede mest under talentjagten. Henning Søgaard var også med på det første hold, og så havde vi vores vel nok mest berømte hold, Mona Heilmann

og Anja Posorski. De blev vores drømmehold. To slagfærdige tøser, der virkelig gav tv-tid. De skulle egentlig kun have kørt i et enkelt år, men de fik et år mere på grund af PR-værdien.” Men tilbage til det, som egentlig var idégrundlaget for denne artikel. Ib Trebbiens mange år og oplevelser med kameraet i hånden. Hvad er det perfekte billede for ham? ”Det handler om, hvorvidt det er til et kunstgalleri, en avisartikel eller til et magasin,” siger han. ”Billedet fungerer bedst, hvis det er skudt til det, der bliver brugt til. De billeder, jeg har fundet frem, passer bedre til en magasinartikel end en nyhedshistorie. Motivet skal være i orden. Teknikken skal være i orden. Og så skal det være

velkomponeret.” Men det var en udfordring for ham at finde de ti fotos, du kan se på disse sider. ”Det var lidt en svær opgave, for mange af tingene ligger som dias og negativer, og der er faktisk flere af billederne, som aldrig har været publiceret før,” fortæller Ib Trebbien, der i 1999 tog skridtet fra analog til digital fotografering. ”Rallye Monte-Carlo var mit sidste analoge løb. Mit første digitale kamera til 100.000 kroner tog jeg i brug i sneen i Sverige og derefter i sandet i Afrika. Det startede med, at redaktionerne spurgte Er digitalt godt nok? Senere Digitalt eller analogt? Og til sidst Nu er det vel digitalt? Det var indenfor samme år, jeg oplevede det.”

Blegvadbrovej 8 • 8990 Fårup T: 31 15 11 97 morten@detkoldebord.dk • www.detkoldebord.dk

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

• Personbiler • Varevogne • Industrilakering • Skabslåger mv.

Tlf. 51 33 85 35 Bygaden 34 • 4370 Store Merløse www.mkautolakering.dk

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

”Det er ikke noget ved a M o r ten Nør g a a r d.

ené Holst Laustsen lever og ånder for dragracing. Når man kalder ham René, lyder det forkert, for alle i dragracingsporten i Danmark kender ham som Kylle. Han startede med at hjælpe i et andet team som mekaniker, men havde så mange idéer i hovedet, at han hurtigt skaffede sig sin egen bil. Før sin nuværende racer havde han kørt nogle år i en sort Chevrolet Corvette C4 fra 1992, men man nåede et punkt, hvor den delte bagaksel og vægten blev et problem for bedre tider. Valget stod derfor mellem at skulle

autosport - nr. 6

Morten N ørgaard.

@H L D ra gra c ing

bygge Corvetten fuldstændig om eller lede efter en helt anden bil. Valget blev at overtage Peter Lunds gule Pontiac Firebird 2001. Bilen var oprindeligt bygget i USA til en klasse, hvor man kræver, at paneler, tag og bagskærme er originale. Bilen var komplet på nær en motor. ”Lattergasmotoren fra Corvetten passede efter lidt modifikationer i bilen, og første sæson blev kørt med den. Planen var dog fra start at lave en egen kompressormotor, som kørte på metanol,” siger René Holst Laustsen. ”Vinteren 2014 og

foråret 2015 gik med at bygge motoren op, og René Jespersen, som fik mig ind i sporten, var en god sparringspartner, og der har været mange telefonsamtaler og møder, inden alle de rigtige dele blev fundet.” For at få den bedst mulige holdbarhed blev der valgt en jernblok og topstykker i støbejern. Grunden til det var, at René Holst Laustsen mente, at man bedre kunne spænde to stykker jern sammen end et stykke jern og et stykke aluminium. Trykket fra kompressoren skulle ikke have mulighed for at slippe

ud. En anden ting, som er lidt utraditionelt, er lambdasonden i udstødningen! ”Det er meget vigtigt, at lambdasonden bliver taget ud ved varmkørsel af motoren, da den ikke kan holde til al den uforbrændte metanol, som kommer ved tomgangskørsel,” forklarer René Holst Laustsen. ”Tre minutters tomgang og et par dap på speederen giver et forbrug på cirka 35 liter, og det er ikke alt, der bliver brændt af. Det overskydende ryger ud gennem udstødningen og kvæler lambdasonden. Normalt holder

U d ov e r kæl e na v ne t K y l l e ke nd e r d e fl e st e i d ra g ra c in g - ve r de n e n R e né Hol st L a u st se n, nå r h a n st å r og fi nj u st e re r e n m o t o r e l l e r e n d e t a l j e på ra ce rb i l e n.

Når René Holst Laustsen møder op til et dragracing-arrangement, er det ikke kun sin egen gule Pontiac Firebird fra Pro Street-klassen, han skruer på. Han giver også en hånd med, når konkurrenterne løber ind i et teknisk problem. ”Vi kommer for at køre race, og racerløb skal vindes på banen,” lyder forklaringen.

at stå i pitten og vinde” de til 3-4 ture.” Fire års udvikling af bilen

Gennem de sidste fire år har René Holst Laustsen sammen med sit team udviklet bilen, så den både er blevet hurtigere og lettere. Første hele sæson med kompressormotoren var i 2016. Tiderne var ikke helt som forventet, men HL Dragracing fik lært at køre stabile tider, og motoren blev presset til det yderste og måske lidt over det. Teamet brugte al den viden til at køre stabilt på både rigtige dragracebaner med klister og gummi og på Thisted

Flyveplads, hvor man desværre ikke må præparere banen. ”Da grænsen for motorens formåen var nået, og bilen kørte stabile 5,0-tider på 201 meter, begyndte diskussionen om, hvordan vi så kunne nå under de magiske 5,0 sekunder,” fortæller René Holst Laustsen. ”Konklusionen blev, at der skulle vægtreduceres.” Kylle og kompagni tog en helt stabil og letkørt racerbil ind i garagen og skar den i stykker. Væk med paneler, tag, køler og andet unødvendigt jern, og bilen blev næsten 100 kilo lettere.

At René Holst Laustsen virkelig er noget af et motorøre, kan man se på nogle af de data, som kan læses efter en tur med bilen. Reaktionstiden, som er utrolig vigtig, ligger som regel mellem 0,03 til 0,10 sekund. Der går altså under en tiendedel sekund, fra der bliver grønt, til bilen bevæger sig. Smallblock-motoren har et ideelt skiftepunkt ved 7.500 o/m. Uden at kigge på omdrejningstælleren præsterer chaufføren skiftet mellem 7.489 og 7.508 o/m. Og det er set over en hel sæson. Så hvis man tror, at dragracing bare gælder om at

sætte sig i bilen og køre lige ud, så er der altså lige en række andre ting at tage højde for, inden man bliver god til det. Under fem sekunder

Første tur på Mosten til Springrace 2018 resulterede i den længe ventede 4,99-tid, og teamet var ovenud lykkelige for belønningen for det hårde arbejde gennem vinteren. HL Dragracing er ikke bange for at dele ud af både medgang og modgang, så hele pit-området klappede og lykønskede, da René Holst Laustsen kom retur. nr. 6 - autosport

” V i ska l l i g e . ” I d é ri g d omme n fe j l e r i nt e t h os R e né Hol st L a u st se n, d e r i kke g å r a f v e j e n for a t se nd e e n b e ske d mi d t om na t t e n t i l e t a f t e a mme d l e mme rne , nå r h a n få r e n i d é .

Det s t ar tede med en Ch evrolet Corvette C4 f ra 1992 – e n d ra g ra ce r, som st a d i g e r b l ev et i teamet, f or n u er det h ustruen Stin e, som køre r i d e n.

Endnu vildere blev det på Malmö Raceway, da han først kørte 4,89 og derefter 4,86 på de 201 meter. Han blev lykønsket af sit eget team og flere andre. ”Men det er ikke mig, det er hele teamet, der har opnået det her,” lød det bagefter fra ham. Det gode samarbejde i Team HL Dragracing har resulteret i to Danmarksmesterskaber i den hurtige klasse herhjemme, Extreme Street. Der har også været et par sejre i Pro Street i Sverige, hvor bilen faktisk har været lidt

for langsom, men med sine gode reaktionstider har han kunnet vinde alligevel. ”Det var egentligt ikke planen, at vi skulle deltage i DM i år, men da der ikke var ret mange, som stillede op, spurgte jeg mit team, om ikke det var en god idé at støtte op om løbene i Thisted,” fortæller han. ”Vi havde jo opsætningen til den vanskelige bane i Thisted og skulle alligevel afsted med min kones Corvette. Og jeg havde på forhånd også lovet Dennis Steen at ville hjælpe

D e t e r i k ke al t i d , at René Holst Laustsen er med i golf vogn en , n år den forl a d e r p i t t e n m e d F i r eb i r d en p å s læb. For så er h an stadig i gan g med at h jæl pe e n k o n k u rre n t .

autosport - nr. 6

ham med at finde en opsætning på sin bil, så den kunne fungere både på en præpareret bane og en ikke-præpareret bane som den i Thisted.” Stor hjælpsomhed

Og hermed er vi tilbage ved artiklens overskrift, nemlig René Holst Laustsens hjælpsomhed overfor konkurrenterne. Til DHB i 2017 blev han midt under aftensmaden irriteret over, at naboteamets benzingenerator gik ujævnt, hvorefter han fløj op og skruede på generatoren, indtil den kørte jævnt. ”Jeg kan ikke klare at høre på det,” var det logiske svar til det undrende team. At naboteamet så vandt over HL Dragracing på racerbanen, kan forklares på mange måder. Det væsentlige var vel, at man havde ca. 1000 hk mere at gøre godt med. En anden situation opstod på Malmö Raceway, hvor naboteamet havde problemer med lattergassystemet. Også her kom han op af stolen og forklarede dem, hvad de gjorde forkert. Og et nyt venskab blev skabt. Stefan Pedersen, som du kunne læse om i sidste nummer af Autosport, fik problemer ved et løb i Thisted, hvor René Holst Laustsen egentligt selv skulle køre, ligesom han skulle hjælpe Dennis Steen. Så mens resten af

teamet begyndte at trække den gule Firebird op mod startområdet, skruede han selv først på Dennis Steens TransAm og bagefter på Stefan Pedersens Camaro, hvorefter han skyndte sig til startstedet og vandt den runde, han skulle køre. ”Jeg har ingen problemer med at rumme det, for jeg stoler 100 procent på mit team, så når de siger Bilen er klar, sætter jeg mig ind spænder selen og giver fuld gas.” Men hvorfor er det så, at han hjælper dem, kan skal køre i mod? ”Det er ikke noget ved at stå i pitten og vinde,” lyder svaret. ”Vi kommer for at køre race, og racerløb skal vindes på banen. Derfor er jeg altid klar til at give en hjælpende hånd, hvis nogen har brug for det.” Denne vinter gælder det så en ny motor til sin egen bil. I modsætning til smallblock-Chevrolet-motoren, som kan betegnes som en meget tunet gademotor, er det nu en fuldblodsracermotor, en aluminiumsmotor uden kølekanaler på 8,6 liter. ”Uden kølekanaler bliver blokken mere stabil, for aluminium giver sig, og den er væsentligt lettere end den tidligere støbejernsmotor,” forklarer han. ”Alt på motoren er lavet til dragrace, og et forsigtigt effektgæt er i omegnen af 3.000 hk mod de 1.100-1.300 hk, vi fik ud af smallblocken.”

DANMARKS BILMAGASIN nr 1 PRØV 3 NUMRE FOR 99,SPAR 11085

BILMAGASINET.DK/TILBUD BIL MAGASINET, BONNIER PUBLICATIONS INTERNATIONAL AS, KUNDESERVICE, POSTBOKS 413, 0900 KØBENHAVN C, TLF. 39 10 30 01.

“

Jeg skiftede til MotorKlubben Centrum i 1978, fordi det var nemmere at komme i bestyrelsen der.

Åge K e s e l e r Ki rk e t e rp . Åge K e s e l e r Ki rk e t e rp . @motork lubb e n c e nt rum

Hans Oluf holder damp på kedlen i Centrum S om nav igat ør f or Ben n y Kochs i den n es BMW 1602 f ra 1 973 e r H a ns Ol u f Nie l se n se l v a k t iv i F D M D A SU C l a ssic .

autosport - nr. 6

I 2 0 1 1 mod t og H ans Oluf Niel sen DA S U ’s hæd er s t egn i s ølv af da vær e n de for m and B ent M ikk e l s e n . Kur t Niels en m od t og ved s a mm e l ejlighed ogs å et hæderstegn i sølv.

Hist, hvor vejen slår en bugt, kører oldtimerne forbi en slugt! Fyn har altid budt på masser af snoede veje, som giver udfordringer inden for bilorientering, økonomiløb, pålidelighedsrally og rally. Vejnettet giver dog fynboerne lidt tidsmæssige udfordringer i hverdagen. Således kommer man hurtigst fra Middelfart til Fåborg ved at køre en 10 kilometer længere omvej omkring Odense.

ans Oluf Nielsen er en myreflittig midtfynsk organisator, som blev ramt af bilsports-bacillen i 1975: ”Sammen med min gode ven Niels Kristoffersen sad jeg og fik en kop kaffe hos Bent og Ragnhild Thyme i Ryslinge. De var bidt af bilorientering – med base i Østfyns Motor Sport – og opfordrede derfor os til også at springe ud i det. Det første bilorienteringsløb glemmer man aldrig. Vi sluttede på en ottendeplads blandt 34 hold, selv om vi sad fast på en markvej. Vi fangede dog metodikken i bilorientering og sluttede på bronze i det fynske mesterskab.” Hovedparten af rutelæggere i bilorientering er kortlæsere. Men som chauffør fattede Hans Oluf Nielsen alligevel interesse for at sammenstykke kortudsnit til en rutebog: ”Vi fik mulighed for at hjælpe Bent Thyme med et løb allerede i rookie-året. Her fik jeg virkelig blod på tanden med hensyn til det psykologiske spil mellem rutelægger og deltager omkring

fejlkørsler. Etaperne opbygges – i stil med en rebus – af vejstykker, som sammenlagt giver ruten fra start til mål. I rutebogen er indbygget flere eller færre muligheder for at køre den forkerte rute, såfremt kortlæseren er uopmærksom eller bliver stresset. Jeg har desuden altid tilstræbt at undgå pseudo-finter, hvor sværhedsgraden er i rutebogen frem for i terrænet.” Med halvanden kortlæser i bil-kabinen var Hans Oluf og Niels næsten urørlige i det fynske mesterskab. Det blev til guld i begynderklassen, fynske mestre to år i junior samt seks fynske guldtitler ud af syv mulige i senior (den skrappeste klasse) frem til 1985. På landsplan scorede det fynske makkerpar DM-sølv i junior (1978) og DM-bronze i senior (1981). I tresserne og halvfjerdserne havde bilorientering kronede dage på Fyn, hvor klubberne var organiseret under Fyns Motor-Orienterings Union (FMOU): ”Jeg startede i ØMS, men skiftede til Motorklubben Centrum i 1978,

fordi det var nemmere at komme i bestyrelsen der! Det var lidt andre tider og ambitioner den gang. Nu om dage skal man være virkelig glad ude i klubberne, såfremt bestyrelses-kabalen bare går op…” Hans Oluf Nielsen har foreløbig været formand for MKC i to perioder, 1981-85 og fra 1992 frem til i dag: ”Tidsånden løb desværre fra bilorientering, hvilket har besværliggjort rekrutteringen af nye kørere uhyre meget. Den indbyggede konkurrencekonflikt mellem rutelægger og mandskab fænger ikke rigtig nutildags. MKC var efterfølgende meget involveret i økonomiløb, hvor vi var værter for mange arrangementer på landsplan og i nordisk regi. Med vores snoede og kuperede vej-eldorado var de fynske brændstofsparer-løb også meget populære hos deltagerne.” Midtfynboen brænder helhjertet for at holde tandhjulene i gang på MKC: ”Først i nullerne arbejdede vi med muligheden omkring en karting-bane lidt uden Ringe. Primus motor var motorsportsentusiasten og tidligere DASU-bestyrelsesmedlem Stig Holm-Madsen, men blev bl.a. skrinlagt grundet mangel på investorer.” I 2007 blev pålidelighedsrally for oldtimere genintroduceret i Danmark: ”Med en landsdækkende løbsserie – med fælles regler i alle afdelinger har MKC igen budt velkommen til udfordringerne på de fynske veje. Jeg nyder virkelig at komponere ruterne for de gamle automobiler, og samtidig har jeg

I godt 30 å r h ar H a ns Ol u f Nie l se n st å e t i spidse n f or M ot ork l u b b e n C e nt ru m.

fået mulighed for selv at blive kortlæser. Sammen med Finn Stegmann og efterfølgende Benny Koch har det været et spændende tiår. Specielt nyder jeg det gode kammeratskab – samt hyggesludringen både før, under og efter arrangementerne.” I 2011 havde MKC’s bestyrelse i al hemmelighed indstillet Hans Oluf Nielsen til modtagelse af DASU’s hæderstegn i sølv, som tildeles ildsjæle, der gennem en længere årrække har ydet en stor og banebrydende indsats som leder på lands- eller klubplan: ”Det var en dejlig overraskelse for mig, og skulderklappet gav naturligvis lidt ekstra gejst. Vi har et godt samarbejde i vores bestyrelse.” Nyeste tiltag i MKC er afvikling af rallysprints i enten Ringe eller Odense SV, og Hans Oluf Nielsen har derfor været på kursus som rally-løbsleder. Mon ikke midtfynboen står bag roret, når Motorklubben Centrum fejrer sit 60 års jubilæum i 2019?

Foto: Morten Alstrup

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

28. december 2018

Orienteringsløb - Tappernøje - SAK - Juleræset - OSC-løb

December

16. januar 2019

16. februar 2019

19. december 2018

20. januar 2019

24. februar 2019

Februar

Marts

6. februar 2019

2. marts 2019

E-sport - Virtuel (Spa-Francorchamps) - ASKH - DERC-løb

28. december 2018

Orienteringsløb - Randers - RAS - Nytårsløbet - DJF-løb

Januar 12.-13. januar 2019

Orienteringsløb - Fjelsted Skov Kro - Vejsportsudvalget OF-/FU-423- og OF-/FU-424-kursus

E-sport - Virtuel (Road Atlanta) - ASKH - DERC-løb Karting – Power Racing Herlev – ASKH – DM-løb

E-sport - Virtuel (Road America) - ASKH - DERC-løb

10. februar 2019

MRC-indendørs - Brøndby - BRC - DASU Vinter Cup

Pålidelighedsløb – Vejen - DHMC – Winter Classic Klubrallykursus – Randers - RAS

Bilorientering – Hinge - BOAS – Hinge Auto-løbet JFM-løb

3. marts 2019

Klubrally – Kjellerup – KOM – Egnscentret-løbet

Foto: Morten Alstrup

April 13.-14. april 2019

MRC-indendørs - Brøndby - BRC - DM-weekend - DM-løb

Foto: DASU

19. januar 2019

Bilsport - Docken, København - Copenhagen Event Company - Dansk Motorsport Award

autosport - nr. 6

27. februar 2019

E-sport - Virtuel (Interlagos) - ASKH DERC-løb

Yokohama Danmark as

Hammerholmen 12 - 2650 Hvidovre - Tlf.: 36 45 00 46

www.yokohama.dk

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk

K3 Rib Protector

Track KG-3

895,-

335,-

Gamma KB-4

675,NYHED

Planet Race Taske

Godkendt

Brandhæmmende bildragt

R506

795,-

2395,-

:30 Ildsluknings anlæg AFFF - 16 2:00 fra 1 RollCage 2595,- verdage 00 l e h - 20: /9. A :00 ra 1 12 en f dageSKY RJ-7i tukk ors i bu EC T ider og D 7795,NOV Nye

ngst

åbni

Husk vi servicere Brandslukkere

Leverandør til Motorsporten siden 1967

CLUB X-1 850,-

AIR PRO RF-5W

4295,-

Godkendt Sæde fra

1695,-

Alle Priser er Incl Moms