Folkerace - sådan kommer du i gang!

Page 1

Motorsport for alle

Folkerace S책dan kommer du i gang!


Hvad er folkerace? Folkerace er i den grad ’folkets race’ - det er en af de allerbilligste former for motorsport, man kan dyrke. Og både biler og afvikling åbner op for nogle af de bredeste felter af deltagere. Sporten er opstået i Finland og har siden bredt sig til de øvrige nordiske lande. I Danmark er folkerace et DASU-anerkendt mesterskab, og løbsweekenderne afvikles på godkendte baner med uddannede officials, dommere og redningspersonale. Dermed er sikkerhed og forsikringsforhold i orden. DASU-mesterskabet inden for folkerace afvikles over syv løbsweekender, mens flere klubber også arrangerer åbne løb og klubløb. Folkerace i Danmark giver dig masser af motorsport og kammeratskab!

Hvem kan køre folkerace? Du kan køre folkerace fra du fylder 14 år. Du skal være medlem af en klub under DASU, du skal bestå en licensprøve og du må ikke være frakendt kørekort. Folkerace afvikles i flere mesterskaber, hvor fx ungdomskørere kører for sig selv, ligesom der også er en særskilt løbsserie for kvinder.

Hvad koster det? Som med alle andre motorsportsgrene, er folkerace en materielsport. For at være med, skal du have en bil og personlig udrustning. Folkerace adskiller sig dog fra andet motorsport, da du er forpligtet til at sælge din bil, hvis en anden vil købe den efter en løbsweekend. Dermed bruger deltagerne ikke formuer på bilerne, da der jo er en overhængende fare for at man mister den. Det er dog kun i forbindelse med løb, at bilerne er til salg. På den måde er fokus lagt på køreren, ligesom udgifterne i sporten holdes i en stram snor.

2


Bilerne Bilerne er typisk ældre, men funktionsdygtige biler, der er ombygget efter et relativt simpelt teknisk reglement. Bilerne skal forsynes med bl.a. sikkerhedsbur, hovedafbryder, sikkerhedsnet i førersiden og godkendte sikkerhedsseler og sæder. Ud over at bygge selv eller at byde på biler efter løbene, er der også køreklare folkeracebiler til salg på flere foraer mv. Der køres i to forskellige klasser: Klasse 1 og klasse 2. Klasse 1:

Fra det år, man fylder 14 år. Bilerne i klasse 1 kan køre med en motor, som bilen oprindeligt er leveret med. Disse biler kan købes på auktion ved løbene for 6.000,-.

Klasse 2:

Fra 18 år. I klasse 2 er motor og cylinderantal frit. Bilerne i klasse 2 koster 9.000,-.

Personlig udrustning Alle kørerne skal køre med godkendt sikkerhedsudstyr. Det tæller blandt andet en flammehæmmende køredragt, køresko, nakkekrave og kørehandsker samt hjelm. Herunder ser du et anslået budget ved opstart. Alle priser er fra-priser. Hertil kommer løbende udgifter til benzin, dæk, reservedele, transport, forplejning etc. Bil 6.000,Personlig udrustning 4.000,Klubmedlemsskab (årligt, ca.) 5-900,-

Hvad gør jeg nu? For at komme i gang skal du henvende dig til en relevant klub - dem kan du finde på bagsiden. Hos klubberne kan du tage det obligatoriske folkeracekursus og få din grundlicens. Når du har gennemført tre træninger, er du klar til at kunne køre folkerace. Grundlicensen er gratis.

Folkerace - sådan kommer du i gang!


Her finder du klubberne 1

Bornholms Motor Sport/Almegårdsbanen

5

bornholmsmotorsport.dk Lille Almegårdsvej, 3700 Rønne Telefon: 4031 2544 2

viborgmotorklub.dk Haurisvej 10, 8830 Tjele Telefon: 8669 9085

Motorsport Nordjylland/Nysumbanen

6

Næstved Motor klub Auto/Nisseringen

7

Esbjerg Motor Sport Auto/Korskrobanen emsa.dk Tinghedevej 6, 6700 Esbjerg Telefon: 2711 0619

nisseringen.dk Gambakkevej 14, Nr.Tvede, 4684 Holmegård Telefon 5554 0298 4

Ikast Motor Klub/Nørlundbanen imk.dk Brandevej 19b, 7430 Ikast Telefon: 9714 0464

mnj.dk Nysumgaardsvej 8, 9610 Nørager Telefon: 9856 9310 3

Viborg Motor Klub Auto/Løvelbanen

Frederikshavn Sæby Auto Sport/ Ørnedalsbanen

8

Kolding Automobil Club/Søholmbanen kac-motorsport.dk Montagevej 9, 6000 Kolding Telefon: 7550 5259

fsas.dk Vandløsvej, 9300 Sæby Telefon: 5152 2463

Læs mere her! Skan koden og læs på dasu.dk

4

2 5

6

7

8

3

1

Fotos: Rasmus Vendelbo

facebook.com/dasubanesport


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.