Hestekræfter - motorsport på skoleskemaet - lærervejledning by Dansk Automobil Sports Union

LĂŚrervejledning

Udgiver

Dansk Automobil Sport Union Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby

Redaktion og styregruppe Mikkel Bøyesen Ture Hansen Bo Skovfoged

Forfatter

Mikkel Bøyesen

Layout og Tryk Formegon Aps

Foto

Mikkel Bøyesen Morten Alstrup m.fl.

Pris

Se pris samt bestilling på dasu.dk

â&#x20AC;? Coming together is a beginning, staying together is progress, and working together is successâ&#x20AC;? - Henry Ford

Indhold Introduktion 6 Racing-team 7 FN’s Globale Verdensmål

Motorsport og historie

Bilens udviklingshistorie Bilismens 7 gennembrud Dansk motorsport i historisk perspektiv Hall of fame

10 12 16 17

Motorsport og samfundsfag

Organiseret bilisme og motorsport 3 dilemmaer Reklame, sponsorafhængighed og etik Danmark – Fagforeningernes land

20 21 26 27

Motorsport og uddannelse

Uddannelse i autobranchen 29 Videregående uddannelsesmuligheder 30 Forbilleder 3 1

Motorsport og matematik

Statistik 33 Algebra – Fart, bremselængde og luftmodstand 39 Udfordringen 44

Fysik/kemi i motorsport

Datalogging 46 Forbrændingsmotorer 48 Lyd 52 Emission (Udledning) 56

Motorsport og idræt

De 5 grundtræningsområder Træning af grundlæggende kondition Anatomi og biomekanik Træning af grundlæggende styrke ATK – Aldersrelateret trænings koncept

60 61 64 70 74

Banekørsel og sikkerhed

Banebesøg 78 Event 1 og event 2 79 Afleveringsopgaven på event 2 80 Gokart og sikkerhed på bane 81 Flagsignaler 84

Lærernoter 86 Undervisningsoversigt 89 Matrix med færdigheds- og vidensmål 90 Historie 9 1 Samfundsfag 95 Motorsport og uddannelse 97 Matematik 98 Fysik/ kemi 104 Idræt 108 Fysisk træning – et undervisningsforløb 108 Bevægelsesaktiviteter i den boglige undervisning 120 Brainbreaks og leg 120

Øvrige tværfaglige muligheder

127

Litteraturliste 128 Bilag 129 Akkreditering 179

Introduktion: I skal nu deltage i projekt på ”Hestekræfter – motorsport på skemaet”. ”Hestekræfter – motorsport på skemaet” er et tværfagligt undervisningsforløb målrettet folkeskolens udskolingsklasser fra 7.-10. klasse. Det er et 4-ugers undervisningsforløb, der foruden kørsel i gokart, også vil indeholde opgaver inden for fagene historie, samfundsfag, matematik, fysik/kemi, idræt og erhvervskundskab. Opgaverne i dette kompendie skal løses i klassen, medmindre det angives under opgaven. Hvert emne eller afsnit starter med en række læringsmål. Projektets overordnede læringsmål er beskrevet her:

OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL: • Eleven har viden bilens og motorsportens historiske udvikling og indflydelse på vores samfund. • Eleven har kendskab til FNs 17 verdensmål. • Eleven har kendskab til den teknologiske udvikling inden for sikkerhed i og omkring biler og motorsport. • Eleven kan bruge statistik og matematik til at undersøge sammenhænge i omverdenen. • Eleven kan forklare hvorledes en forbrændingsmotor fungerer, og dennes indflydelse på CO2-udledning. • Eleven har viden om motorsport som en fysisk krævende sport og kan indgå i arbejdet med fysiske træningsprogrammer. • Eleven har kendskab til uddannelsesmuligheder i sammenhæng med biler og motorsport.

God fornøjelse

Mikkel Bøyesen Projektleder DASU (Dansk Automobil Sports Union)

Racing-teams Da vi gerne skulle have en duft og atmosfære af ræs og Formel 1 igennem forløbet, skal klassen deles op i teams af 4 elever (5 hvis det ikke kan gå op med 4). Der skal om muligt være både drenge og piger i alle teams. Det er i disse teams I både skal løse opgaver og køre ræs. Det er jeres samlede resultater i både ræs og opgaveløsning, der afgør om I er klassens bedste team.

OPGAVE:

Find på et navn til jeres team, og lav derefter et slogan og kampråb til teamet.

FNs globale verdensmål Sport og politik har altid hængt sammen. Det ønsker vi at sætte fokus på i projektet. I skal derfor i klassen lære lidt om FN og FNs globale verdensmål. Denne viden skal I bruge til at tage stilling til, hvilket mål eller budskab netop jeres team vil køre for. FN (Forenede Nationer) er en verdensorganisation bestående af 193 stater. Organisationen blev oprettet den 24. oktober 1945 for at hindre, at der nogensinde blev krig igen. FN agerer derfor som mægler i konfliktsituationer og sender fredsbevarende styrker ud til konfliktområder. I dag spænder organisationens arbejde ud over fredspolitik, også over international udviklingspolitik, menneskerettigheder og miljøsamarbejde. Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York 17 konkrete verdensmål og 169 delmål, som forpligter alle FNs medlemslande til at arbejde for en bedre, sikrere, renere og mere rimelig verden. De 17 verdensmål vil gælde for alle lande, men tager højde for landenes forskellige udgangspunkt.

LÆRINGSMÅL: • Eleven har viden om FN som verdensorganisation. • Eleven kan se sammen-hænge mellem sport og politik og argumentere for disse • Eleven har kendskab til FNs 17 verdensmål • Eleven kan arbejde med korte præsentationer og posters.

I kan læse mere på: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

OPGAVER

1. L æs om de 17 verdensmål i klassen. I kan eventuelt lave en kort præsentation af hver jeres verdensmål for klassen samt sætte målet op på væggen eller opslagstavlen. 2. I skal i jeres team finde frem til netop det verdensmål, I som team vil køre for på banen. I vil på banen skulle fremlægge, hvilket mål I kører for, så sørg for at have jeres argumentation klar. 3. Udarbejd en team-planche i A3 med jeres teamnavn, egne navne, verdensmål og slogan.

Motorsport og historie

Foto: Copenhagen Historic Gran prix 2018

Bilens udviklingshistorie Det danske vejlandskab

Så længe der har eksisteret liv på landjorden, har der været veje, stier eller dyreveksler. Ruter som er skabt af en trafik af liv gennem landskabet. Ser vi på menneskeskabte køretøjer har vejenes tilstand stor betydning for, hvilke vilkår der er for transport. Hestevognenes vægt og hastighed var begrænset af trækkraften fra hestene og af det underlag, man kørte på. De første veje var naturligt skabte veje, som blev dannet af at vogne trak spor gennem landskabet. Brolagte veje, dvs. veje med stenbelægning, havde en langt større bæreevne, hvilket betød at man kunne køre hurtigere og med større vægt. Brolagte veje var dog dyre at anlægge og havde den ulempe, at de blev meget glatte i regn og sne. Mange af de anlagte veje fra 1700-tallet og frem var derfor grusveje, som var veje med grus og sten. Vejene fra 1700-tallet var bygget efter Chaussé-metoden, som var en fransk teknik med inspiration fra de gamle romerske veje. Fra midt i 1800-tallet gik man over til at bygge veje efter makadam-metoden, som gav både stærkere og billigere veje.Metoden var opfundet af skotten McAdam og bestod af tre lag skærver (grove småsten), som hver især blev tromlet inden næste lag blev tilføjet. Øverst lagde man et lag mindre skærver eller grus.

Chaussé-metoden. Vejdirektoratet.dk

Makadam-metoden. Vejdirektoratet.dk

Disse veje blev vedligeholdt af vejmænd, som knuste skærver til at fylde i de huller der opstod på grund af trafik, vind og vejr. Med bilens ankomst i slutningen af 1800-tallet ændredes kravene til vejene sig radikalt. Bilernes fart og hjul hvirvlede støvet op fra grusvejene og ødelagde vejbelægningen. I 1920 begyndte man at asfaltere vejene, så de kunne modstå sliddet fra bilismens indtog. Bilernes slitage på grusvejene var et internationalt problem, og man arbejdede allerede fra 1914 med forskellige metoder der skulle forhindre vejenes ødelæggelse. Udlægning af asfalt eller sprøjtning med tjære var gode løsninger. Asfalt var dog dyrt, og tjærebehandling af vejene skulle gøres hvert år, hvis det skulle holde. Fra slutningen af 1920’erne begyndte man at belægge vejene med asfalt, og i dag er langt de fleste veje asfalterede.

LÆRINGSMÅL: • Eleven har viden om Danmarks teknologiske udvikling inden for veje, biler og bilsport. • Eleven kender til historiske udfordringer, der har haft betydning for motorsportens historie i Danmark. • Eleven kender til store præstationer og personligheder i dansk motorsport.

HISTORISK FAKTABOKS

1521 Christian III indskærper, at de eksisterende veje skulle vedlige-holdes, så han selv og hæren kunne komme hurtigt rundt i landet. 1584 Frederik II anlægger de første planlagte veje i Danmark. 1761 Frederik V befaler, at der skal anlægges et samlet hovedvejnet i Danmark. Det er dog først færdigt i 1867. 1841 Staten ansætter lønnede entreprenører til at bygge veje. 1949 Vejdirektoratet oprettes til at samle planlægningen og styringen af de danske veje.

OPGAVE 1:

Vurder om I, i jeres nærområde, kan finde forskellige typer af veje.

Bilismens 7 gennembrud Bilismens gennembrud 1 – Den tekniske vision

Bilismens første gennembrud var af teknisk karakter. Det blev muligt at konstruere et selv kørende køretøj. Bilens historie går umiddelbart længere tilbage end de fleste tror. Allerede tilbage i 1769 byggede franskmanden Joseph Cugnot verdens første motordrevne køretøj, en trehjulet dampdrevet kanonvogn der kunne køre 3,2 km/t. Det er dog først i 1870, det begynder at tage fart, da østrigeren Julius Hock bygger den første forbrændingsmotor som kører på benzin. Den opfindelse bliver fulgt op af den tyske ingeniør Nikolaus Otto, som opfinder firetaktsmotoren. Det er stadig Nikolaus Ottos firetaktsmotor, der danner grundlag for nutidens bilmotorer. I 1886 bygger tyskeren Karl Benz verdens første benzindrevne bil. Hans bilfabrik fusionerede siden med Daimler AG og tog navnet Mercedes.

Hammelvognen fra 1888 er Danmarks allerførste bil – og verdens ældste bil, der stadig kan køre. Hammelvognen blev bygget i 1888 af Hans Urban Johansen på Albert F. Hammels maskinfabrik på Nørrebro i København. Kilde: Danmarks Tekniske Museum - Helsingør Foto: Nicolai Perjesi

Danmark var tidligt på færde i udvikling af motoriserede køretøjer, og den første danskbyggede bil ”Hammelvognen” så allerede dagens lys omkring 1888. Det varede dog længe, inden bilerne fik nogen reel betydning.

Bilismens gennembrud 2 – Drømmenes køretøjer

I 1909 var der kun godt 700 biler i Danmark, og de kørte kun i sommerhalvåret, når det var godt vejr, så bilerne havde kun ringe trafikal betydning. Ofte var bilen ejet af en rigmand og blev kørt af en chauffør, som samtidig var mekaniker, idet lapninger og mindre reparationer hørte til dagens orden.

Bilismens gennembrud 3 – Byens tjenestebiler

Kort før Første Verdenskrig var en egentlig masseproduktion af biler så småt begyndt at tage form. Bilerne havde en fornuftig holdbarhed og fik den udformning, vi kender i dag med fire hjul, motor, rat, speeder og bremse. Her opstod også de første bilmærker som f.eks. Ford. Bilernes dæk havde dog tendens til at punktere, da de var meget lig en oppustet badebold.

HISTORISK FAKTABOKS 1769 1870 1876 1886 1902 1908 1931 1938 1978 2008

Første dampdrevne køretøj opfindes af franskmanden Joseph Cugnot. Østrigeren Julius Hock opfinder forbrændingsmotoren. Den tyske ingeniør Nikolaus Otto opfinder firetaktsmotoren. Karl Benz bygger verden første benzindrevne bil og grundlægger Mercedes. Tromlebremsen opfindes af franskmanden Louis Renault. Henry Ford (USA) bygger den første Ford T. Det bliver til 15 mio. i alt. Daimler-Benz (Mercedes) opfinder den uafhængige affjedring. Opfindes kølersystemet og siden air-condition af Nash Motor Car Company. Mercedes monterer de første ABS-bremser. Den første Tesla sælges i USA.

I byerne var der brolægning i gaderne, og risikoen for punkteringer derfor meget mindre. Bilkørsel var derfor en mulighed, og det store gennembrud kom i København i 1912, hvor flere og flere brugsvogne sås i gadebilledet. Det var især taxaer, små varevogne og busser.

Bilismens gennembrud 4 – Fritidens biler

Efter Første Verdenskrig kom der nye regler for afgift på motorkørsel. I 1921 blev det vedtaget at indtægterne fra afgifterne skulle gå til vejbyggeri og vedligeholdelse. En stor del af vejene havde derfor i starten af 1920’erne fået vejbelægning, og endelig begyndte der for alvor at komme billige samlebåndsbiler i forretningerne. Økonomien var god i Danmark i starten af 1920’erne, og flere anskaffede sig de nye køretøjer. Bilen var ikke bare hurtigere end hestevognen. Der skulle heller ikke først spændes heste foran.

Ford T, som blev produceret fra 19081927, blev verdens mest solgte bil i første halvdel af 1900-tallet. Foto: Lothar Spurzen

Bilismens gennembrud 5 – Hverdagens personbil

I bilismens første mange år bestod køretøjernes hjul af et ydre dæk af tykt gummi, som indeholdt en kuglerund slange der skulle pustes op til 7-8 atm1. tryk. I 1923 opfandt Firestone det såkaldte ballondæk, som indeholdt en slange der blot skulle have et tryk på 2-3 atm. Dækket var mere smidigt og fik langt færre punkteringer end tidligere. Det nye dæk gav færre vibrationer i bilen, hvilket gjorde, at man kunne køre hurtigere. Tilmed gav dækket mindre slitage på vejene. Bilerne kunne bygges lavere og tungere og med en større motor. De blev mere komfortable, og man gik over til at bygge lukkede vogne med fast tag. I 1927 var 85% af de producerede biler med fast tag. De lukkede vogne gjorde, at bilen nu var nemmere at bruge i dagligdagen. Bilen var dog stadigvæk forbeholdt de mere velhavende i samfundet.

Bilismens gennembrud 6 – Lastbiler og busser

De dårlige dæk og vejenes tilstand havde været den store hindring for brugen af lastbiler og busser uden for byerne. Der var simpelthen for stor risiko for punktering, eller for at de dårlige veje brød sammen under den høje vægt. Dækkenes konstruktion blev dog fortsat forbedret, og i 1930’erne begyndte man at montere ballondæk på lastbiler, busser og traktorer, hvilket gjorde det muligt at køre på vejene uden at ødelægge dem. Illustration: fra Jørgen Burchardt: ‘Gods på vej Udskiftningen af de mindre varevogne og busser til de – vejtransportens danmarkshistorie’, Forlaget Kulturbøger nye større og stærkere gik dog langsomt, og det var reelt først efter Anden Verdenskrig, at der begyndte at ske noget. Bremserne var blevet bedre og var gearet til den øgede vægt. Fra 1950’erne begyndte man at bygge veje, der kunne holde til den store vægt. Samtidig gav lastbilerne mulighed for at flytte industrierne væk fra trafikknudepunkter og boligområder og ud til anlagte industriområder omkring byerne. Man kunne nu let fragte varer til og fra fabrikkerne. Der skete samtidig et fald i antallet af arbejdspladser på landet, og det blev derfor naturligt for landboerne at køre til arbejde i byen. Stort set alle industrier udviklede sig på grund af vejtransporten og lastbilerne. 1. atm, måleenhed for atmosfærisk tryk.vedtagelse af love, planer osv.

Bilismens gennembrud 7 – Pendling og massebilisme Personbilerne var vægtmæssigt ikke et problem for vejene. Derimod blev den stigende mængde biler en udfordring. I den første efterkrigstid var der knaphed på udenlandsk valuta, og der blev der indført strenge begrænsninger af bilimporten. Kun ganske få biler kom til Danmark i denne periode. Efter Anden Verdenskrig skete der dog en velstandsstigning, der gjorde det muligt for almindelige mennesker at anskaffe sig et motorkøretøj. Fra 1952 kunne man igen købe biler, dog til en overpris - den såkaldte dollarpræmie. I 1957 kunne man købe biler frit i Danmark, og med velstandsfremgangen i 1960’erne opstod en egentlig massebilisme. Fra at være forbeholdt få eksklusive kunder i dens første år, er bilen i dag blevet allemandseje.

OPGAVE 2 – BILENS 7 GENNEMBRUD a. Undersøg hvad en dollarpræmie var i 1952. b. Undersøg hvor mange nye personbiler der blev registreret i Danmark i 2017. Scan QR-koden for at få adgang til ’Danmark i tal 2018’ - download som PDF. c. Hvor langt kørte en bil i gennemsnit på literen i 2017? (kan læses på QR-skanningen). d. Undersøg om der siden Hammelvognen har været andre danskproducerede biler. e. Se på bilens udvikling. Hvad kan du sige om den? Tænk på hvad biler kan i dag, og hvordan de ser ud. Hvad er ens, og hvad er anderledes, og hvorfor tror du, det forholder sig sådan? f. Hvilken betydning har den teknologiske udvikling haft for mennesket? g. Den teknologiske udvikling viser, at mennesket forstår at udnytte og anvende ressourcer i og fra naturen. Hvilke udfordringer er der ved denne udnyttelse?

OPGAVE 3 NATIONALT TRAFIKARBEJDE Siden opfindelsen af bilen er den blevet vores foretrukne transportmiddel. Vi tilbagelægger hvert år flere og flere kilometer på de danske landeveje. På bilag HI-03 kan I se en tabel fra Trafikstyrelsen over det nationale trafikarbejde i perioden 2000-2016. a. Hvad fortæller tallene os noget om? b. Hvad kan I sige om udviklingen i antallet af personbiler? c. Hvad kan I sige om udviklingen i antallet af varebiler? d. Hvad kan I sige om udviklingen i antallet af lastbiler? e. Tegn en kurve over udviklingen i det samlede antal varebiler og lastbiler. f. Kan I forklare, hvorfor kurven udvikler sig som den gør?

OPGAVE 4 FREMTIDENS TRANSPORT Flyvende biler, rumskibe, lufttomme transportrør til lyntog osv. I science fiction-film er der mange bud på fremtidens transportmidler. Hvad er dog muligt? I skal, på baggrund af jeres viden om bilens udviklingshistorie, give jeres bud på fremtidens transport. Udarbejd i teamet en lille præsentation der beskriver: • Fremtidens transport i nærmeste fremtid om 20-30 år. • Fremtidens transport om 100 år.

Dansk motorsport i historisk perspektiv Et gammelt mundheld siger, at det første motorløb blev kørt, første gang to motoriserede køretøjer mødte hinanden! Hvornår det skete i Danmark, er svært at sætte dato på, men det skete dog med en vis forsinkelse i forhold til det store udland. Da verdens første motorløb fandt sted i Frankrig i 1894 mellem Paris og Rouen, kunne antallet af biler i Danmark tælles på en hånd. Bilen var forbeholdt en lille, velbeslået overklasse og dermed et meget sjældent syn for øvrigheden. I 1901 grundlagdes Dansk Automobil Klub, som havde til formål at fremme bilismen i Danmark. I 1905 arrangerede klubben nordisk automobil-uge og afviklede i den sammenhæng det første egentlige motorløb. Løbet startede i Aalborg og sluttede i København fire dage senere. Det havde deltagelse af 13 biler og 2 motorcykler. Ugen afsluttedes med et løb på 27 omgange på Ordrup Cykelbane, og løbet blev dermed Danmarks første baneløb. Siden da har bilsporten gennemgået en større udvikling med mange løb og flere forskellige klasser. Flere motorsportsforbund og klubber har gennem tiden set dagens lys. I 1948 grundlagdes Dansk Automobil Sport Union (DASU) som et samlende forbund for motorsporten. Det var dog ikke uden sværdslag og udfordringer at motorsporten udviklede sig frem mod 1948. En lov i 1932 der forbød væddeløb på offentlig vej, var et alvorligt tilbageslag. Herefter gik man over til at afholde løbene på lukkede områder eller baner. Da Anden Verdenskrig brød ud i 1940, betød det, at størstedelen af Danmarks 117.000 biler blev klodset op. Rationering på benzin og strenge regler for hvor man måtte færdes i bil, lagde stort set dansk motorsport død helt frem til 1946. Første reelle motorløb i Danmark efter krigen var Ringvejsløbet i 1946 på den næsten færdige ringvej mellem Glostrup og Herlev. Med oprettelsen af DASU i 1948 fik dansk motorsport igen gang i hjulene, og mange motorløb blev genoptaget og nye kom til. Det førte også til at man oprettede faste baner rundt om i landet. Således grundlagdes bl.a. Roskilde Ring i 1955 og Jyllandsringen i 1966.

OPGAVE 5 • Undersøg hvem der vandt det første løb på Roskilde Ring i 1955.

Hall of Fame Motorsport dækker over mange forskellige genrer og klasser. De fleste kender Formel 1, som er motorsportens ypperste klasse. Men derudover findes der et væld et af serier. Alle klasser og serier har selvfølgelig deres profiler, som gør eller har gjort det ekstra godt. De udgør et på en ”Hall of Fame”. (Bilag: Hall of Fame) Her ser I et lille udpluk af vores Hall of Fame: Tom Kristensen 1967-

Efter et tysk mesterskab i Formel 3 fortsatte han karrieren i Japan, hvor han efter et japansk mesterskab i Formel 3 med succes deltog i det lokale Formel 3000-mesterskab (datidens Formel 2). I 1997 fik han et opkald om at deltage i 24-timers løbet på Le Mans – et løb han vandt i første forsøg, og som han senere vandt otte gange. Hvilket stadig er rekord for løbet.

Kevin Magnussen 1992-

Aktuelt Danmarks bedste individuelle atlet på den mandlige side, men samtidig også køreren med de bedste resultater i Formel 1. Blev nr. 2 i sit første F1-løb i Australien. Har kørt Formel 1 siden 2014 for McLaren, Renault og Haas. På vejen til formel 1 har han haft succes i Formel Ford, Formel Renault 2.0, Formel 3 og Formel Renault 3.5.

Christina Nielsen 1992-

Michael Schumacher 1969-

Fra race og sejre i klasser som Formel König, Formel Ford og Formel 3 arbejdede han sig frem til sin første start i Formel 1 i 1991, hvor han tre år senere kunne vinde verdensmesterskabet for første gang for Benetton. Han gentog titlen i 1995, og et skifte til Ferrari førte til yderligere fem VM-titler fra 2000 til 2004, hvilket sammen med 91 Grand Prix-sejre gjorde ham til sportens mest vindende.

Ayrton Senna da Silva 1960-1994

Han var eksemplet på talentet, som tog den snorlige vej gennem karting til formelklasserne. Efter at han i 1982 havde sikret sig EM-titlen i Formel Ford 2000 på Jyllandsringen, gik der blot halvandet år, inden han kørte sit første Formel 1-løb. Året efter vandt han sit første F1-løb, og siden blev det til yderligere 40 løbssejre og tre verdensmesterskaber, inden han 1. maj 1994 blev dræbt i en ulykke på Imola-banen i Italien.

OPGAVE 6 1. ”Hall of Fame” – memory-løb. 2. Lav teamets top 10 ud fra kopiarket. Jeres top 10 skal indeholde både mænd og kvinder.

Motorsport og samfund

LÆRINGSMÅL: Eleven kan diskutere rollen som forbruger. Eleven kan redegøre for, hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse. Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger. Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb. Eleven kan tolke enkel statistik. Eleven har viden om typer af statistiske fremstillinger.

Som tidligere nævnt mener man, at det første motorløb fandt sted, da to biler første gang mødte hinanden. Det er nok ikke helt sandt. Motorsporten har dog eksisteret omtrent lige så længe, som vi har haft motoriserede køretøjer. Men hvad har det egentlig med samfundet at gøre? - Er motorsport ikke bare larm og svineri? - Kan det bruges til andet end at se på? - Hvad har motorsport at gøre med almindelige mennesker? Der kunne sikkert stilles mange gode spørgsmål til, hvorfor vi skal bruge tid på motorsport, og hvorfor motorsporten med deres larm og forurening overhovedet vælger at være med til at lave undervisningsmaterialer og dermed skabe opmærksomhed om sig selv. Det vil vi se lidt nærmere på i arbejdet med forskellige dilemmaer omkring transport og motorsport.

Organiseret bilisme og motorsport

Den internationale motorsportsorganisation FIA (Fédération Internationale de l’Automobile) blev grundlagt den 20. juni 1904 og har i dag 237 nationale medlemsorganisationer i 142 lande. FIA er i dag en organisation, som ikke blot arbejder med motorsport i en bred forståelse, men også arbejder for sikkerhed og bæredygtighed i transport som helhed.

WHAT IS THE FIA? ”Through the expertise gained in that arena, the FIA has since grown into a global organization that not only promotes motor sport, but also safe, sustainable and accessible mobility for all road users across the world. As such, the federation works across three key interlinked areas of activity – Sport, Campaigns and Mobility. In the realm of Mobility, the FIA aims to ensure that safe, affordable and clean systems of transport are available to all. The promotion of safe and sustainable forms of mobility has in turn led the FIA to commit to global sustainability initiatives and also to found its own major response to road safety concerns, FIA Action for Road Safety. This worldwide campaign, in support of the UN’s Decade of Action for Road Safety, aims to reduce fatalities on the roads by five million before 2020. As the governing body of motor sport, the FIA ensures that fair, capably regulated and above all safe events are conducted in all corners of the globe. Ultimately, the FIA’s goal is simple – to keep you moving, safely and dynamically.” www.fia.com/organisation

OPGAVE 1 FIA

Prøv om I kan udlede de vigtigste områder, som FIA arbejder med ud fra den engelske tekst.

Bil- og motorsportsorganisationer i Danmark I Danmark findes flere forskellige organisationer der arbejder med bilisme eller motorsport. Overordnet er det Transport-, Bygnings- og boligministeriet, og herunder Færdselsstyrelsen der har ansvaret for en lang række myndighedsopgaver inden for områderne jernbane, luftfart, vejtransport, bilteknik, færdselsområdet, postområdet samt kollektiv trafik. Derudover findes der flere interesseorganisationer, som arbejder for bilismen og motorsport en i Danmark. De største og vigtigste af disse er: FDM (Forenede Danske Motorejere) er en forening stiftet i 1909 med hjemsted i Lyngby nord for København. Foreningen er oprindeligt udsprunget af bladet Motor (stiftet 1906), der den dag i dag er foreningens medlemsblad og med 434.000 læsere er Danmarks største bilblad. Ud over teknisk og juridisk rådgivning til medlemmerne varetager FDM også bilisternes interesse overfor politikerne. Dansk Automobil Sports Union (DASU) er hovedorganisation for al organiseret bilsport i Danmark. Omkring 8.000 medlemmer er fordelt på ca. 100 klubber rundt omkring i landet. Blandt DASU’s aktiviteter er banesport, karting, rally, bilorientering, MRC og dragracing. Dansk Automobil Sports Union er tilsluttet Danmarks Idrætsforbund (DIF), den internationale motorsportsorganisation, FIA, det internationale kartingforbund, CIK og det europæiske forbund for radiostyrede biler, EFRA. DASU blev i sin nuværende form stiftet i 1948. Autobranchen Danmark AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. De har ca. 1.200 medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. Lobbyarbejde2 Fælles for de mange foreninger og organisationer inden for bilisme og motorsport er, at de via lobbyarbejde forsøger at påvirke myndighederne inden for deres interessefelt.

2. L obbyisme: Påvirkning af f.eks. embedsmænd eller politikere til at tage bestemte hensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af love, planer osv.

OPGAVE 2 LOBBYISME 1. Undersøg og kom med jeres bud på hvilke områder de tre organisationer kunne have interesse i at udøve lobbyisme for hos Trafikstyrelsen eller hos Transport-, Bygnings- og boligministeriet. 2. Gennem hvilke medier tror I, der forsøges at påvirke?

3 dilemmaer Som skrevet tidligere i teksten, er der en udpræget opfattelse af bilisme og motorsport som larmende, svinende og en belastning for miljøet. Men er bilisme og motorsport kun en synder, eller kan problematikken ses fra flere sider? Her opstår flere dilemmaer, som I i jeres teams skal forsøge at debattere og komme med flere synsvinkler på, inden I giver jeres konklusion på dilemmaet.

Dilemma 1 ”Sikkerhed i transport og motorsport” Hvilken udvikling har motorsporten og privatbilismen gennemgået, og er der en sammenhæng?

Dilemma 2 ”Infrastruktur og transport i Danmark” Det danske landskab er i stadig udvikling, hvor behovet for at kunne transportere sig i stadig højere grad er med til at skabe forandringerne.

Dilemma 3 ”Motorsport - udvikling og ansvar” Motorsporten har siden begyndelsen været en del af bilens udvikling. Motorsportens ypperste mandskaber skal skabe resultater med stadigt bedre biler. Det har også betydning for, hvordan vores hverdagsbiler udvikler sig.

OPGAVE 3 a. b.

Vælg i jeres team et af ovenstående dilemmaer og diskutér de gode og de dårlige sider. I skal kunne argumentere for jeres synsvinkler. Dilemmaerne er yderligere beskrevet på de kommende sider. Lav i teamet en kort fremlæggelse 5-10 minutter, hvor I fremlægger jeres dilemma og overvejelser for klassen

Dilemma 1 ”Sikkerhed i transport og motorsport”

Dræbte i trafikken

Antal

Transport har altid været forbundet med en vis risiko. Vi kan komme til skade ved alle former for transport: gang, løb, bus, cykel, bil, fly osv. Antallet af tilskadekomne og døde i trafikken har været og er stadig et opmærksomhedspunkt for politikerne og trafikforskere. Der stilles stadig stigende krav til bilernes sikkerhed, hvilket har ført til udviklingen af sikker hedsseler, airbag, ABS, ESP, kollisionszoner, køresensorer osv.

1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1970

På Danmarks Statistik kan man se udviklingen i færdselsuheld i Danmark igennem de seneste mange år.

1975

1980

1986

1990

1996

På nedenstående tabel kan du se udviklingen mellem 1980 og 2016 Enhed

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2016

antal

12334

11502

9155

8373

7469

6919

4408

3439

Dræbte

690

772

634

582

498

331

255

211

Alvorligt tilskadekomne

8477

8672

6396

5624

4259

3072

2063

1796

Personskade i alt

Motorsport har ligeledes en kedelig statistik for dødsulykker. Der er dog et stigende fokus på kørernes sikkerhed, hvilket også afspejler sig i statistikken.

Dødsulykker i motorsport på verdensplan 120

Dødsulykker i motorsport Dødsulykker i Formel 1

80 60 40 20

-19

09 -1 9 19 19 20 -1 9 29 19 30 -1 9 19 3 9 40 -1 9 49 19 50 -1 9 19 59 60 -1 9 69 19 70 -1 9 79 19 80 -1 9 19 90 89 20 -1 9 9 9 00 -20 09 19 40 -1 9 49

Motorsportens ypperste klasse Formel 1 havde været forskånet for dødsulykker, siden Ayrton Sennas tragiske ulykke 1. maj 1994 på Imolabanen i Italien, da sporten igen den 5. oktober 2014 ved det Japanske Grand Prix kostede Jules Bianchi livet. Jules Bianchi blev erklæret død 17. juli 2015 efter 9 måneder i koma.

Foto: Henry Mineur

100

Kilde:www.motorsportmemorial.org

OPGAVE a. Diskutér om motorsporten og transportens organisationer har et ansvar i forhold til trafiksikkerhed. b. Undersøg hvornår de forskellige sikkerhedstiltag som skivebremser, sikkerhedsseler, ABS mm. er opfundet. (Bilag SA-01) c. Undersøg om der er en sammenlignelig udvikling i antallet af omkomne i motorsporten og i antallet af dræbte i trafikken i Danmark. (se tabeller og grafer på siden) d. Fremtidens biler bliver intelligente og kan måske igen føre til færre trafikuheld, men skal vi overlade al sikkerhed til maskiner og computere? Argumenter for dine/jeres påstande.

Dilemma 2 ”Infrastruktur og transport i Danmark”

Transportveje og infrastruktur3 er vigtig for et samfunds mulighed for at udvikle sig. Helt frem til 1800-tallet var Danmarks vigtigste transportvej til vands, altså ved hjælp af skib. Denne transportform har været en af Danmarks dyder helt tilbage til vikingetiden. Man kendte også til vej- og broanlæg i vikingetiden, men denne transportform er foregået langsomt. Romerne var de første i Europa til systematisk at bygge et egentligt sammenhængende vejnet. Efter Romerrigets fald og gennem hele middelalderen blev der stort set intet gjort for at udbygge og videreudvikle vejene i Europa.

Frants Henningsen; På landevej 1881.

Landevejene som forbandt byerne i Danmark var oftest kun hjulspor, som opstod i forbindelse med den trafik der var. I løbet af 1500-tallet blev der anlagt særlige kongeveje, som kun kongen og personer med hans tilladelse måtte bruge. Landevejene og kongevejene var i 1700-tallet i meget dårlig stand. Derfor begyndte man i 1763 at anlægge chausseer4. Det betød, at man nu kunne bevæge sig ca. 100 km. på en dagsrejse med diligence.

Fra midten af 1800-tallet startede det danske jernbanebyggeri, som snart overtog al transport over længere distancer. I 1867 kunne man således køre fra København til Korsør, ca. 113 km., på 2 timer og 20 minutter. I 1920 havde man i Danmark godt 4600 km. jernbane. Herefter begyndte man dog at nedlægge de mindst benyttede linjer, da bilen begyndte at vinde frem. Selv om den første danskbyggede bil ”Hammelvognen” så dagens lys i 1888, var der i 1914 kun godt 4000 biler i Danmark. Det var først i mellemkrigstiden mellem Første og Anden Verdenskrig, bilerne begyndte at køre i større omfang. I 1960’erne, hvor bilen blev så billig, at den blev allemandseje, tog udviklingen for alvor fart. Bilernes udbredelse har gjort det nødvendigt at investere i vejanlæg. Det betød, at man i 1930’erne begyndte at anlægge asfaltveje og bygge vejbroer. På QR-koden kan I se en lille film om denne periode:

3. I nfrastruktur: de fysiske anlæg som befordrer transport og kommunikation i et samfund, dvs. veje, jernbaner, rørledninger, elektriske kabler og telefonforbindelser. 4. Chausse: vej belagt med sten og grus og med grøfter langs siden.

Moderne veje er anlagt, så de mere naturligt følger terrænet. Stigninger og fald tilpasses og gøres harmoniske, så de også fremmer trafiksikkerheden og muliggør en smidig trafikafvikling. Elektronikken har også gjort sit indtog på vejene, hvor digitale tavler hele tiden informerer og tilpasser trafik og hastighed for bilisterne. Vejnettet har igennem de sidste 100 år gennemgået en massiv udbygning, og Danmark har i dag ca. 75.000 km. offentlig vej (2018). Foto: Henrik Sendelback - Trafik på Storebæltsbroen

Over 31% flere biler på motorvejene

Indekseret udvikling i kørte kilometer på motorvejsnettet 2010-2017 2010=indeks 100 140

131,5

130 120 110

100,0

Bilen er i den grad blevet danskernes foretrukne transportmiddel, og vi ser da også en støt stigning i trafikken. I 2017 steg trafikken på vejene med 2,7% i fjerde kvartal. Siden finans krisen har vi fået over 30% flere biler på motorvejene alene.

100 90 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Mio. km. kørt på danske veje 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Dilemma: En fortsat udbygning af vores infrastruktur, som skal sikre fremtidens transportbehov, kan betyde: • Indvinding af naturområder til anlæggelse af veje. • Ekspropriering5 af jord eller fast ejendom, så nogle mennesker må flytte, for at der kan anlægges veje. • Et større vejnet betyder igen plads til flere biler, hvilket så vil betyde en øget udledning af CO2.

5. Ekspropriering: at tvinge nogen til at afstå jord eller fast ejendom til staten mod erstatning.

OPGAVE a. Nævn nogle situationer fra den hverdag, hvor transport og veje har haft en betydning for, hvordan din hverdag og dit liv hænger sammen. b. Forestil dig, at vi ikke havde udviklet vejnet og motorer. Hvilke udfordringer vil vi da møde? c. Hvordan forestiller du/I jer, at vores vejnet og infrastruktur kunne se ud om henholdsvis 50 og 100 år? Argumenter for dine/jeres påstande. d. Overvej hvilken betydning intelligente selvkørende biler kan have for fremtidens infrastruktur. e. Hvordan hænger infrastrukturen sammen med FN’s Verdensmål? (brug evt. bilag SA01 + SA02)

Dilemma 3 ”Motorsport - udvikling og ansvar” I teksten på side 9 kunne vi læse, at FIA (Fédération Internationale de l’Automobile): ”… not only promotes motorsport, but also safe, sustainable and accessible mobility for all road users across the world.” FIA arbejder altså med: • Trafiksikkerhed • Bæredygtig transport • Nem transport … for alle brugere af vejtransport i verden. Den 10. marts 2017 lancerede FIA deres ”3500 Lives”-kampagne. Kampagnen sætter fokus på, at der hver dag verden over dør 3500 mennesker i trafikken. Kampagnen har udmøntet sig i et manifest på 10 punkter. I kan læse mere om de 10 punkter på: https://www.fia.com/3500lives#form eller på bilag SA-02 Ved hjælp af QR-koden kan I se en lille film, som FIA har fået lavet om sikker skolevej. OBS – den er ikke for sarte sjæle! FIA og motorsporten bruger generelt mange midler til at udvikle og optimere bilernes ydeevne og ikke mindst deres sikkerhed. Alene i Formel 1 er det en milliardindustri, hvor de store teams som Mercedes, Ferrari, Renault, McLaren osv. bruger store summer penge på at udvikle motorerne og bilerne i kampen om at komme først. Foto: Mercedes AMG Patronas

Læs bilag SA-01, samt evt. artiklen på følgende link: https://www.businessdanmark.dk/commercial-academy/inbusiness/inbusiness-artikelarkiv/ f1-teknologi-i-dagligdagen/ Men har motorsportens organisationer et ansvar i forhold til bilernes sikkerhed, bæredygtighed, trafiksikkerhed og den generelle udvikling af vores transport?

OPGAVE a. b. c. d.

Diskutér de gode og de dårlige sider ved at motorsporten bør blande sig i jeres dilemma. I skal kunne argumentere for jeres synsvinkler. Se på motorsportens udvikling. Hvad kan vi sige om den? Hvordan tror du, udviklingen bliver de næste 100 år, og hvilke forbedringer/opfindelser tror du finder vej fra motor sporten og ud i personbilerne? Vurder de 10 punkter i FIAs manifest og vælg mindst 3 som I vil fremhæve. Overvej på baggrund af FIAs lille film om sikker skolevej, om jeres skolevej er sikker. Argumenter for jeres synspunkter. Hvordan kunne den evt. gøres sikrere?

Reklame, sponsorafhængighed og etik Sportens verden er fyldt med reklamer og sponsorer, som alle vil være en del af det brand, en given sportsklub, atlet eller sportsgren har. Samtidig er sportens verden på det professionelle plan afhængig af de penge, som sponsorerne kommer med. Sporten og atleterne bliver derfor omvandrende reklamesøjler for de sponsorer, der skyder penge i deres projekt. Når man er repræsentant for eller deltager i en organiseret sportsgren, er man samtidig en del af det offentlige rum. Dermed er man også en repræsentant for de sponsorer, der har doneret penge til den idræt man er en del af. Danske motorsportskørere som Kevin Magnussen er afhængige af sponsorstøtten for at kunne udøve deres sportsgren.

Hvem må egentlig fylde det offentlige rum?

351

566

887

Vi ser reklamer mange steder i vores dagligdag. I blade, aviser, internettet, busser, butiksvinduer, på tøj, bygninger, biler osv. Politisk er der meget forskellige holdninger til, hvilke reklamer der må pryde det offentlige rum. Imens nogle partier går ind for en meget stærk regulering, hælder andre til, at det bør være op til markedskræfterne og menneskets egen fornuft at sige til eller fra over for reklamer.

OPGAVE 4

1797

1301

a. Diskutér i jeres team, hvilke typer af reklamer I synes det er OK at reklamere for i sport. b. Er der typer af produkter, I ville forbyde reklamer for? Begrund jeres svar. c. Skal politikerne blande sig i, hvilke produkter der må reklameres for og hvordan de må reklameres? Begrund jeres svar. d. Hvilke sponsorer ville I forsøge at få til jeres gokart og team, hvis I samtidig skal have øje for jeres valg af FN’s Verdensmål? Begrund jeres valg. e. Design jeres egen gokart med sponsorer og argumentér for placeringen af reklamerne. Brug bilag SA-03 Emne:

Tegner:

Komplet kart

www.dino.dk

Dato:

13-08-2018

Materiale:

Målforhold: Papirstørrelse:

Efterbehandling:

Vare nr.:

0-1388

Danmark – fagforeningernes land I Danmark har vi en stærk tradition for at være medlem af en fagforening. En fagforening er til for at skabe de bedste vilkår for den ansatte medarbejder. Den ansattes interesse er ofte forbundet med løn, uddannelse og arbejdsforhold på arbejdspladsen. Der findes fag foreninger til alle typer job og brancher.

Selv i sportens verden opstår der organiserede grupper eller forbund, som arbejder for medlemmernes rettigheder og vilkår. De danske fodboldspillere på landsholdet er eksempelvis repræsenteret af spillerforeningen. I motorsport findes der ingen fagforening for kørerne, da de oftest er deres egen arbejds giver og selv må sørge for sponsordækning af løn og udgifter forbundet med sporten. Nogle fagforeninger som f.eks. Dansk Metal vælger dog jævnligt at agere sponsor for motorsport eller andre sportsgrene.

OK - Overenskomstforhandlinger

Der findes grundlæggende to former for løn- og arbejdsforholdsforhandling. Den ene form er decentrale lønforhandlinger, hvor forhandlingerne foregår på arbejdspladsen. Denne form kaldes for minimalløn, idet overenskomsten alene omhandler en minimal lønsats. Den anden form er en central overenskomstforhandling, også kaldet en normallønsforhandling. Her forhandles løn- og arbejdsforhold centralt og gælder for hele overenskomstperioden. I Danmark har vi en stærk tradition for, at lønnen og arbejdsforholdene forhandles imellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, hvilket mange steder betyder en forhandling imellem arbejdsgiverforeningen og arbejdstagerforeningen. Det kaldes for ”Den Danske Model”. På nedenstående links kan I læse og høre mere om ”Den Danske Model” og arbejdsmarkedet. www.detdanskearbejdsmarked.dk https://bm.dk/arbejdsomraader/arbejdsvilkaar/den-danske-model/

A-kasser

A-kassen er en privat forening af lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, der er dannet med det formål at sikre foreningens medlemmer økonomisk bistand i tilfælde af arbejdsledighed. De statsanerkendte a-kasser administrerer arbejdsløshedsforsikringen, og betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge er ens i alle a-kasser. Staten yder refusion eller forskud til udbetaling af ydelserne. Medlemmerne og/eller deres faglige organisationer betaler administrationsudgifterne. A-kasserne er snævert forbundet med fagforeninger og andre faglige organisationer, men optagelse i en a-kasse kan ikke betinges af medlemskab af en faglig organisation. Der findes 23 statsanerkendte a-kasser med i alt ca. 2,1 mio. medlemmer. (Indeholder a-kasser indenfor LO, FTF og eksempelvis også Dana, Krifa m.fl.). I kan læse mere om a-kasser på https://danskeakasser.dk

OPGAVE 5 a. b. c. d. e.

Undersøg om dine forældre er medlem af en fagforening, og i så fald hvilken? Diskutér hvorfor nogle fagforeninger vælger at være sponsorer for specielle sportsgrene. Vælg en fagforening og forbered et kort oplæg for klassen om hvem de er, og hvad de arbejder for. Undersøg hvilken service A-kasserne stiller til rådighed for medlemmerne. Lav en kort videopræsentation, hvor I forklarer den danske model.

Motorsport og uddannelse

Uddannelser i autobranchen Uddannelsesvejen og uddannelsesmulighederne i autobranchen er mange. Tidligere var det ofte en læreplads, hvor man efter folkeskolen gik i mesterlære hos mekaniker, pladesmed, autolakerer eller lignende. I dag går uddannelsesvejen oftest gennem en af statens erhvervsskoleuddannelser. EUD (basis erhvervsuddannelse) eller EUX (EUD forlænget med et halvt år). På EUX får man foruden en faglært uddannelse også studierelevante fag på gymnasialt niveau. Oftest startes en EUD med et grundforløb på en erhvervsskole. Kommer man direkte fra folkeskolen, starter man på Grundforløb 1. Der findes 4 uddannelsesretninger: • Omsorg, sundhed og pædagogik • Kontor, handel og forretningsservice • Fødevarer, jordbrug og oplevelser • Teknologi, byggeri og transport. Er der gået nogle år fra folkeskolen blev afsluttet, kan man starte på Grundforløb 2, som er direkte rettet mod det fag man skal i gang med. Det er også muligt at starte i en virksomhed. Så kaldes det Ny Mesterlære. Autobranchen beskæftiger dog også mange med den merkantile uddannelse (handel og kontor), som varetager administration og regnskaber. De erhvervsfaglige uddannelser er ofte en kombination af skoleophold og praktik. Eksempelvis ser uddannelsesforløbet for personvognsmekaniker således ud: Vejledende struktur for EUD-forløb, 4 år og 6 mdr. Grundforløb GF 1+2

Hovedforløb for trin 2, personvognsmekaniker 2 år Skole 5 uger

Praktik

Skole 5 uger

Praktik

Skole 5 uger

Praktik

Skole 5 uger

Praktik

Skole 5 uger

Praktik

Skole 5 uger

Praktik

Skole 5 uger

Praktik

GF 2 Skole 20 uger

Praktik

GF 1 Skole 20 uger

Hovedforløb for trin 1, personvognsmontør 1 år og 6 måneder*

*Der er muligt at stoppe og arbejde med uddannelsen som personvognsmontør allerede efter trin 1

Vejledende struktur for EUX, 5 år Grundforløb GF 1+2

Skole 5 uger

EKSEMPLER PÅ ERHVERVSUDDANNELSER • Personvognsmekaniker og Lastvognsmekaniker. • Karosseriopretter og karosseribygger. • Smed. • Industritekniker.

• Autolakerer. • Cykelmekaniker. • Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. • Flytekniker.

Praktik

Skole 5 uger

Praktik

Skole 5 uger

Praktik

Skole 5 uger

Praktik

GF 1 Skole 20 uger

Praktik

GF 1 Skole 20 uger

Hovedforløb 4 år

Videregående uddannelsesmuligheder Det er ikke kun de gymnasiale uddannelser der giver mulighed for at læse videre. En faglært uddannelse kan også danne baggrund for at læse videre, eksempelvis: Autoteknolog https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsakademiuddannelser/tekniskeogteknologiskeuddannelser/ autoteknolog Biløkonom https://www.eaaa.dk/videregaaende-uddannelser/ erhvervsakademiuddannelse/markedsfoeringsoekonom/uddannelsen/speciale-biloekonomi/uddannelsen/ Maskinmester https://www.ug.dk/uddannelser/professionsbacheloruddannelser/tekniskeogteknologiskeudd/maritimeuddannelser/maskinmester

ML-prisen

Danmark har brug for dygtige at håndværkere, og de dygtigste håndværkerlærlinge anerkendes for deres talent. Dansk Industri har derfor en række priser, som uddeles til de dygtigste ny-uddannede svende. ML-prisen er en landsdækkende præmieringsordning for svende, der med særligt godt resultat har gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg.

Opgave 1 a. Undersøg, ved hjælp af www.ug.dk, hvad det vil sige at tage en ”Ny Mesterlære”-uddannelse. b. Undersøg uddannelsesvejen på www.ug.dk for en eller flere af uddannelserne i boksen på forrige side, og lav en kort beskrivelse eller præsentation af uddannelsen. c. Undersøg hvilken uddannelsesvej dine forældre har taget. Brug www.ug.dk sammen med dine forældre på deres uddannelse. d. Undersøg lærlingenes rettigheder på https://www.danskmetal.dk/MetalUngdom/Sider/Lille-hjaelper.aspx. Hvad overraskede dig mest?

OPGAVE 2

• Undersøg hvem der vandt ML-prisen i 2014.

Forbilleder Emilie Rath – hydrauliktekniker Sahara Force India F1 Team Født: 1993 Bopæl: England Uddannelse: Automekaniker og autoteknolog (Aarhus Tech) Emilie Raths vej til Formel 1 begyndte med en almindelig uddannelse som automekaniker. Herfra gik hun på Erhvervsakademiet i Aarhus, hvor uddannelsen som autoteknolog havde en klar motorsportsprofil. Sideløbende med studierne arbejdede hun for Jan Magnussens team i den danske DTC-serie. Målet var en karriere i Formel 1, og via en kontakt til Ole Schack, mekaniker hos Red Bull siden 2005, blev hun anbefalet at tage til England og arbejde sig op gennem de mindre klasser. Januar 2018 blev hun ansat som mekaniker hos Formel 1 teamet Sahara Force India blot 25 år gammel. I december 2018 skiftede hun til verdensmestrene hos Mercedes. Man kan følge Emilie Rath og hendes liv i Formel1 på hendes BLOG: www.dirtyfingernails.dk Ole Schack – Red Bull F1 Team: Født: 17. juni 1978 Bopæl: Northampton, England Uddannelse: Automekaniker (1999) Karriere: 1999: Racing For Denmark/Formel 2000 - eneste fuldtidsansatte 2000: Racing for Denmark/Formel Renault - eneste fuldtidsansatte 2001: Racing for Denmark/Formel Renault - chefmekaniker 2002-2003: Team Den Blå Avis/Formel 3000 - mekaniker 2004: Jaguar/Formel 1 - test-team, senere race-team 2005: Red Bull/Formel 1 - mekaniker for David Coulthard, Sebastian Vettel Mikkel Espensen – Dinokart: Bopæl: Auning, Norddjurs, Jylland Uddannelse: Industritekniker (2009) Karriere: 2004: Fejedreng på Nørgaard Teknik A/S 2005: Startede i lære som industritekniker hos Nørgaard Teknik A/S 2009: Industritekniker hos Nørgaard Teknik A/S 2009: 1.8.09-18.12.09, værnepligtig i søværnet 2010: maskingast i søværnet i 1. eskadre 2012: Startede på Aarhus maskinmesterskole AAMS. Sprang fra 31. januar 2013 2013: Industritekniker hos Nørgaard Teknik A/S 2015: Ansat som teknisk support hos DINO kart 2016: Ansat som sælger hos DINO kart

OPGAVE 3 • Diskuter hvad der specielt ved de tre personer, og hvorfor de er forbilleder.

Motorsport og matematik

Statistik Statistik handler om at analysere og behandle data. Data er de tal, vi får ved at lave en observation. Det kunne f.eks. være en observation over elevernes højde i klassen. Data fra observationen kan så behandles på forskellige måder, så vi lettere kan udlede svar på de spørgsmål, vi har i en given undersøgelse. I denne korte introduktion til statistik vil vi komme omkring forskellige begreber ind i statistikken, som I kan bruge i arbejdet med jeres data fra kørslen. For at kunne arbejde med den indsamlede data skal vi have styr på en række matematiske begreber inden for statistik. Vi vil arbejde med de forskellige begreber ud fra et tænkt eksempel. Eksempel: I en klasse med 20 elever kører alle opvarmning i 10 minutter. Måleudstyret på banen registrerer, hvor mange omgange hver enkelt elev når at køre. Klassens antal omgange fordeler sig således: 12, 14, 18, 19, 17, 22, 16, 15, 11, 17, 18, 16, 18, 21, 17, 16, 14, 20, 17, 17

LÆRINGSMÅL:

• Eleven har viden om statistiske deskriptorer, diagrammer og digitale værktøjer, der behandler store datamængder. • Eleven kan undersøge sammenhænge i omverdenen med datasæt. • Eleven har viden om metoder til undersøgelser af sammenhænge mellem datasæt, herunder digitale værktøjer.

Begreber og deskriptorer i statistik Observationer (data) Observationer er de oplysninger og data der indsamles i forbindelse med en undersøgelse. Det samlede antal data kaldes et observationssæt. Eksempel: Tallene fra forrige side 12, 14, 18, 19, 17, 22, 16, 15, 11, 17, 18, 16, 18, 21, 17, 16, 14, 20, 17, 17 Hyppighed

Hyppighed er det antal gange hver enkelt observation forekommer. Eksempel: Hyppigheden af tallet 14 er 2, da det forekommer 2 gange.

Hyppighedstabel

En hyppighedstabel er en tabel, hvor hyppigheden for de ordnede observationer er udregnet. Eksempel:

Frekvens

Obsrvation

hyppighed

22 1

Summeret hyppighed

Frekvensen er hyppigheden omregnet i procent. Eksempel: Frekvensen af tallet 14 er 2 / 20 * 100 = 10 %

Summeret frekvens Ved summeret frekvens lægges frekvensen for de enkelte observationer sammen i takt med, at man kommer til dem i tabellen. Eksempel: Obsrvation

hyppighed

Frekvens (%)

15 25

Summeret frekvens (%)

10 20 25 40 65 80 85

90 95 100

Typetal Typetal er den observation der forekommer flest gange. Eksempel: Typetallet fra forrige side er 17, da det forekommer flest gange Median

Medianen er det midterste tal i et ordnet observationssæt. Eksempel: Det ordnede observationssæt ser således ud 11, 12, 14, 14, 15, 16, 16, 16, 17, 17, 17, 17, 17, 18, 18, 18, 19, 20, 21, 22. Det midterste tal i det ordnede observationssæt er 17. Medianen = 17

Middeltal (gennemsnit)

Middeltallet beregnes ved at lægge alle observationerne sammen og dividere med antallet af observationer. Eksempel: Middeltallet fra forrige side er 325 / 20 = 16,25 ≈ 16 omgange

Mindsteværdi

Mindsteværdien er det laveste tal i gruppen af observationer. Eksempel: Mindsteværdien fra forrige side er 11

Størsteværdi

Størsteværdien er det højeste tal i gruppen af observationer. Eksempel: Størsteværdien fra forrige side er 22

Variationsbredde Variationsbredden er forskellen imellem størsteværdien og mindsteværdien. Dvs. størsteværdi – mindsteværdi = variationsbredde Eksempel: Variationsbredden fra forrige side er: 22 – 11 = 11 omgange

OPGAVE 1 KEVIN MAGNUSSEN I F1 Kevin Magnussen blev testkører for McLaren i 2012. Han fik debut som F1-kører ved 2014-sæsonens første løb i Australien. Han sluttede løbet på andenpladsen og blev dermed den første rookie til at slutte på en andenplads siden Jacques Villeneuve i 1996. Kevin Magnussens karriere i formel 1 har siden da budt på både op- og nedture. På bilag MA-01 kan du se, hvilke placeringer han har haft i sine fem første år i F1. a. Undersøg om det er korrekt, at Kevin scorede 55 point i sin første sæson (2014) Kevin Magnussens anden sæson var lidt af en nedtur. Han måtte allerede efter første løb afgive sit sæde til Fernando Alonso. I 2016-sæsonen kørte han for Renault, inden han i 2017 fik sit nuværende sæde hos Haas F1 team. b. c. d. e. f. g. h.

Beregn Kevins pointhøst i sæsonerne 2016, 2017 og 2018. Kan I ud fra tabellen vurdere, om der er løb Kevin Magnussen er dygtigere til at score point i? Lav et søjlediagram der viser Kevins placeringer i sæsonen 2018. Sæt placeringer ud af x-aksen og antal op af y-aksen. Find typetal, variationsbredde og gennemsnitsplacering. Opstil et diagram der viser Kevins Magnussens point i alle løbene i de 5 første sæsoner i F1. Opstil et diagram der kun viser den samlede pointhøst i de 5 første sæsoner. Hvilket af de to diagrammer fra opgave f og g, kan I bedst lide? Begrund jeres svar.

Point tildelt efter placering 1st: 2nd: 3rd: 4th: 5th: 6th: 7th: 8th: 9th: 10th:

25 points 18 points 15 points 12 points 10 points 8 points 6 points 4 points 2 points 1 point

Fra tidernes morgen har man arbejdet med statistik i forbindelse med sport. Hvem sprang højest, løb hurtigst, scorede flest point eller mål i en kamp. Vi bruger statistikken til at holde styr på, hvem der er bedst eller fører i den samlede stilling. Vi hylder vores helte via statistikken og giver dem pladser i historien. I skal ligeledes arbejde med bevægelse og statistik og med fordel gentage denne opgave efter et stykke tid, for at se om jeres statistik har ændret sig.

OPGAVE 2 BEVÆGELSE OG STATISTIK a. Opstil en tabel (observationssæt) med teamets navne og fitness-brikkerne fra materialetasken. Overvej hvilken enhed I skriver i tabellen.

Pia

Mads

Naya

Ibrahim

Push Up’s

Stk.

Sit Up’s

Stk..

Stk.

Planke

Sek.

...

b. Fordel fitness-brikkerne fra tasken rundt i klassen, på gangen eller udenfor og udfør efter bedste evne øvelserne beskrevet på brikkerne. Noter jeres resultater i tabellen. c. Vælg 3 af øvelserne ud og lav et diagram, der viser teamets resultater. d. Bestem største- og mindsteværdi i de udvalgte øvelser. e. Bestem variationsbredden. f. Bestem gennemsnittet. Pia; 12; 23% Ibrahim; 25; 47%

Mads; 10; 19% Naya; 6; 11%

g. Beregn frekvensen for hver enkelt elev i teamet i forhold til det samlede antal gentagelser for mindst én af øvelserne, og opstil et cirkeldiagram med den procentvise fordeling. h. Planlæg en kort stafet i teamet. Her kan I bruge en eller flere af idrætsrekvisitterne fra tasken. Udvælg mindst tre statistiske deskriptorer, der skal undersøges i jeres stafet. i. Lad et andet team gennemføre jeres stafet og beregne de udvalgte deskriptorer for jeres stafet.

EKSTRAOPGAVE Overvej hvordan I kunne lave undersøgelser af: • Hvorledes folk prioriterer værdien af FN’s Verdensmål? Hvem vil i spørge? Hvordan vil I vise det? Hvad kan informationen bruges til? • Hvordan teamets blodtryk fordeler sig? Hvornår skal der måles? Er der forskellige typer af puls/blodtryk? Hvad siger resultaterne om vores sundhed?

I skal under og efter jeres besøg på banen arbejde med og beregne den data, I genererer. I skal aflæse jeres data fra kørslen umiddelbart efter en kører har afsluttet sin tur.

OPGAVE 3 OMGANGSTIDER

Disse beregninger skal laves for hver enkelt kører i teamet. I må gerne hjælpe hinanden. a. b. c. d. e.

Noter hvor mange omgange du nåede at køre. Opstil en tabel, der viser dine omgangstider (observationssættet). Lav et diagram der viser dine omgangstider. Beregn din gennemsnitlige omgangstid (medianen). Find størsteværdi, mindsteværdi og variationsbredde for din kørsel.

Det er som et team I kører. I skal derfor sammenligne og beregne jeres fælles observationer.

Omgangstider i sekunder 45 40

OPGAVE 4 TEAMET I TAL

Disse beregninger skal laves med teamets resultater. a. b. c.

Emma

Oskar

Opstil et diagram der viser teamets gennemsnitlige omgangstider. Find størsteværdi, mindsteværdi og variationsbredde for jeres kørsel. Beregn teamets gennemsnitlige omgangstid (medianen).

Freja

Ali

10 5 0 Emma

Oskar

Freja

Ali

OPGAVE 5 GOKARTBANEN Banen og dens udformning har stor betydning for, hvorledes der skal køres, og hvordan man sætter karten op til ræs. I skal derfor nu finde oplysninger på den bane, I besøger. Søg evt. viden på nettet eller spørg relevante personer. Sammen med oplysningerne på banen skal I nu bruge data fra jeres besøg på banen. a. b. c.

Undersøg eller find banens samlede længde. Beregn ud fra jeres antal omgange hvor mange kilometer I har kørt hver især og som team. Bestem antallet af sving og undersøg hvor mange grader hver enkelt sving har. Opstil jeres resultat i en tabel.

STRATEGI OG TAKTIK

Dette er en løbende opgave, hvor teamet i fællesskab videndeler og lægger taktik. ➣ Overvej hvor på banen det vil være sværest at køre. – følg op efter I har kørt. ➣ Hvilke fif eller overvejelser har I i forhold til kørslen?

Algebra – fart, bremselængde og luftmodstand LÆRINGSMÅL:

• Eleven kan opstille og løse simple ligninger. • Eleven har viden om ligningsløsning med og uden digitale værktøjer. • Eleven kan udføre omskrivninger og beregninger med variable. • Eleven har viden om omskrivninger og beregninger med variable.

OPGAVE 1 – TID OG FART

Fart regnes altid i et tidsperspektiv. Når vi beskæftiger os med køretøjer, bruger vi oftest betegnelsen kilometer i timen (km/t). I vejrudsigten er det betegnelsen meter i sekundet der angives som fartenhed. Skal vi kunne beregne et køretøjs hastighed eller bremselængden, må vi være i stand til at kunne regne imellem disse enheder. a. Hvordan ville I omregne fra km/t til m/s? Opstil en formel eller beregning der viser hvordan. b. Vis ved beregning hvor mange meter i sekundet en bil der kører 40 km/t bevæger sig. c. Hvis samme bil sætter hastigheden op til 60 km/t., hvor mange meter i sekundet bevæger den sig nu? d. En 100-meterløber tilbagelægger de 100 meter på 10 sekunder. Hvor hurtigt løb han i km/t? e. Under en vejrudsigt forudsagdes vindstød på op til 15 meter i sekundet. Hvor mange km/t blæste det?

OPGAVE 2 - GENNEMSNITSFART

I har nu kørt tider på banen ved event 1. I skal bruge disse tider til at beregne jeres fart. a. Brug jeres gennemsnitlige omgangstid til at beregne jeres gennemsnitshastighed i km/t. b. Beregn teamets samlede gennemsnitshastighed.

Formel til beregning af gennemsnitsfart i km/t. F = gennemsnitsfart i km/t. m = banelængde i meter s = gennemsnitlig omgangstid i sekunder F = 3,6 * m / s

OPGAVE 3 - LØB OG MOTORLØB Som en del af opvarmningen på event 1 skulle I løbe en omgang på banen og efterfølgende tage jeres puls. Beregn omgangstiderne ved jeres løb i km/t. Opstil en tabel som den her til højre. Tilføj jeres løbetid i km/t., jeres gennemsnitshastighed i km/t., samt hvor mange gange hurtigere (jeres faktor) i kørte i gokarten end ved løbet.

Navn:

Puls

Løb i km/t Kørsel i km/t Faktor

887

a) b) c)

351

566

OPGAVE 4 - ACCELERATION

En gruppe elever undersøger, hvor hurtigt gokarten kan accelerere. En gokart med måle udstyr starter ved langsiden og køreren giver den fuld gas. 1797 accelerationsforsøget med en start på langsiden måles følgende 1301 Ved data: Tid (sekunder)

0,5

1,5

2,5

3,5

4,5

Hastighed (m/s)

3,25

5,82

7,5

8,79

9,83

10,66

11,35

11,94

12,46

I skal nu forsøge at løse følgende problemer: a. Bestem hastigheden i km/t for hver af mellemtiderne. b. Indtegn punkterne i et koordinatsystem. c. Indtegn ved hjælp af punkterne en kurve. Punkterne/kurven fra 2 sekunder og frem ligger på en tilnærmelsesvis ret linje. Det betyder, vi kan opstille en ligning for linjen. d. Bestem funktionens ligning ved hjælp af formlen til højre. e. Såfremt ligningen er gældende, hvor mange m/s kører gokarten efter 10 sekunder, 15 sekunder, 20 sekunder? f. Giv et bud på hvordan I ville beregne, hvor langt gokarten bevæger sig på 4,5 sekunder. Emne:

Tegner:

Komplet kart

Formlen for en lineær funktion

www.dino.dk

Y = ax + b a er hældningskoefficienten b er skæring med Y-aksen. Beregning af hældningskoefficienten a=

(y2-y1) (x2-x1)

Dato:

13-08

Materiale:

Målforhold: Papirs

Efterbehandling:

Vare nr.:

0-1388

Bremselængder og standselængder En bils bremselængde kan være rar at vide, så man undgår ulykker. Bremselængden er afhængig af bilens hastighed, vægt og det underlag der køres på. Der stilles krav til, at bilernes bremser og hjul er dimensioneret (tilpasset) efter bilens størrelse og vægt. Det betyder, at almindelige bilers nedbremsningsevne er nogenlunde ens uanset størrelsen. Bilernes kontakt med underlaget (friktionen) har betydning for bremselængden. Jo mere friktion, desto bedre bremseevne.

bremselængde, den strækning, et køretøj tilbagelægger, fra bremserne er aktiveret, til det holder stille. Bremselængden er bl.a. afhængig af køretøjets vægt og hastighed, friktionen i bremserne samt friktionen mellem vej og dæk. For almindelige personbiler er kravet en effekt, der kan give bilen en deceleration på mindst 5,8 m/s2. http://denstoredanske.dk

Formler for bilers bremselængde Tørt vejr: B = 0,004 * F2 Regnvejr: B = 0,008 * F2 Snevejr: B = 0,02 * F2 B er bremselængden i meter F er farten i km/t

OPGAVE 1

Beregn ved hjælp af formlerne bremselængden for en bil der kører 60 km/t i a. Tørt vejr b. Regnvejr c. Snevejr d. Lav samme beregninger som i opgave a, b og c, ved 80 km/t. e. Lav samme beregninger som i opgave a, b og c, ved 110 km/t. f. Hvad overrasker jer mest? Diskutér jeres resultater i teamet.

OPGAVE 2

Tegn en graf der viser sammenhængen mellem fart og bremselængde ved 60, 80 og 110 km/t ved: a. Tørt vejr b. Regnvejr c. Snevejr

OPGAVE 3

Påstand: Når man fordobler farten, bliver bremselængden fire gange så lang a. Undersøg om påstanden passer og begrund dit svar. b. Undersøg om det samme gør sig gældende i al slags vejr. Dækkets slidbane og evne til at gribe fat i underlaget har stor betydning for friktionen. Yokohama-dækkets mønster er beregnet til at kunne gribe fat selv i vådt vejr.

Standselængden er bremselængden + den reaktionstid der går, fra man opfatter der skal bremses til køretøjet holder stille. Langt de fleste mennesker har en reaktionstid på 0,5-2 sekunder. I kan lege/træne med jeres reaktionstid i bevægelseslegen ”Grib depechen”.

OPGAVE 4

Beregn ved hjælp af formlerne standselængden for en bil der kører 60 km/t i a. Tørt vejr b. Regnvejr Formler for bilers standselængde c. Snevejr d. Lav samme beregninger som i opgave a, b og Tørt vejr: S = 0,004 * F2 + 0,3*F c. ved 80 km/t. Regnvejr: S = 0,008 * F2 + 0,3*F e. Lav samme beregninger som i opgave a, b og Snevejr: S = 0,02 * F2 + 0,3*F ved 110 km/t. f. Sammenlign resultaterne med resultaterne fra S er bremselængden i meter opgave 1. Hvad overrasker jer mest? Begrund F er farten i km/t jeres svar.

I kan også beregne standselængden med jeres egen reaktionstid eller ved en angivet reaktionstid. I det tilfælde skal I benytte jer af en formel med angivet reaktionstid.

OPGAVE 5

km/t

Vælg en reaktionstid mellem 0,5-2,0 sekunder. a. Beregn jeres standselængde hvis I kører 50 km/t. b. Opstil et søjlediagram for forskellige hastig heder i tørt vejr. c. Sammenlign jeres diagram med diagrammet fra sikker trafik og begrund jeres resultat.

Standselængde ved uventede forhindringer

40 50 60 80 85 95 90 100 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Meter Rådet for Reakrionstid: 1,5 sekund Bremselængde Sikker Trafik

Formler for bilers standselængde S = 0,004 * F2 + t*x S er Standseselængden i meter F er farten i km/t t er reaktionstiden (angivet i sekunder) x er hastigheden (angives i meter/sekund)

Luftmodstand

Vi har alle prøvet at cykle hurtigt og følt vind trykke os i ansigtet og på resten af kroppen. Jo hurtigere vi kører, desto større er trykket.

Formel for luftmodstand

Påstand: Der er sådan, at når man fordobler hastigheden, firedobler man vindmodstanden.

FL = 1/2ρv2ACw FL = Den kraft luften påvirker genstanden med p = luftens densitet 1,3 kg/m3 ved jordoverfladen v = genstandens fart A = genstandens tværsnitsareal i m2 Cw = koefficient der afhænger af genstandens form*

Vindmodstanden påvirker derved et køretøjs acceleration, brændstofforbrug og tophastighed.

*Biler har ofte en cw-værdi på omkring 0,3. En gokart har en Cw-værdi på ca. 0,35

I denne opgave skal vi arbejde med luftmodstanden og dens påvirkning af vores kørsel.

c. Udarbejd en tabel der viser luftmodstandens 1797 påvirkning af jeres gokart med et interval på 10 km/t.

351

b. Beregn ved hjælp af formlen for luftmodstand den kraftpåvirkning som gokarten var udsat for ved jeres gennemsnitshastighed.

566

a. Bestem ved hjælp af tegningen en gokarts tværsnitsareal A. Tværsnitsarealet er det areal, køretøjet dækker set lige forfra.

887

OPGAVE 1

1301

d. Indtegn tallene fra tabellen i et koordinatsystem og tegn en sammenhængende graf. e. Undersøg om påstanden i den gule boks er korrekt og begrund jeres svar. f. Herunder ser I to andre biler og deres tværsnitsareal og Cw-værdi. Opstil en tabel over luftmodstanden som i opgave 4c med de to modeller og lav en graf over tallene.

Lister Storm LMP (1993)

Porsche Carrera GT3

Tværsnitsareal: 1,585 m2

(1999) 2017

Cw-værdi: 0,35

Tværsnitsareal: 1,9 m2 Cw-værdi: 0,33 Emne:

Tegner:

Komplet kart

HISTORISKE FAKTA

www.dino.dk

I mellemkrigstiden blev der forsket i at udvikle optimale karosseriformer. Det var dog først med energikrisen i 1973, at bilindustrien fik særlig interesse for luftmodstandens betydning for benzinforbruget. Siden da er lav luftmodstand blevet en betydningsfuld faktor i bilsalget.

Kilde: http://denstoredanske.dk

Dato:

13-08-2

Materiale:

Målforhold: Papirstør

Efterbehandling:

Vare nr.:

0-1388

Udfordringen Få styr på rattet

Rattet i en gokart er udstanset af en 5 mm. tyk aluminiumsplade, som polstres med skumgummi og syntetisk læder. Aluminium er grundstof nr. 13 i det periodiske system og har en massefylde på 2,70 g/cm3. På figur 1 ses en model af en udstansning. Alle målene på figuren er i millimeter. I kan finde flere informationer på figur 2. Rattet kan deles op i flere geometriske figurer. Den røde er et cirkelafsnit, den gule er et rektangel og den blå en del af en ligesidet trekant, hvor den krumme kant følger en del af en cirkel.

LÆRINGSMÅL:

• Eleven kan bestemme mål i figurer ved hjælp af formler og digitale værktøjer. • Eleven kan fremstille præcise tegninger ud fra givne betingelser. • Eleven har viden om metoder til at fremstille præcise tegninger. Herunder med digitale værktøjer.

Figur 1

I skal nu forsøge at løse følgende problemer: a. Bestem arealet af hver af de tre geometriske figurer. b. Bestem arealet af hele det udstansede stykke aluminium. c. Beregn den samlede vægt. d. Konstruer en tegning af rattet i målestoks forholdet 1:2. I kan vælge at gøre det i et tegneprogram som f.eks. Geogebra.

d=260

D=280

120”

Figur 2

Kilde: https://materialeplatform-filer.emu.dk

Bredde 5 cm.

Y = 60° radius 13 cm. 4,35 cm 22,2° radius 14 cm.

Arealet af et cirkelafsnit kan beregnes med formlen: A = 1/2*r2*(π⋅v/180−sin(v)) Radius 5 cm.

Hvor v er vinklen imellem de to radier i grader. v er i denne opgave 22,2°

Fysik/kemi i motorsport Overalt bliver vores omverden påvirket af de fysiske love og af synlig og ikke synlig kemi. Planternes fotosyntese, månens påvirkning af tidevandet, statisk elektricitet og så videre. Så snart vi snakker bevægelse, og ikke mindst mekanisk bevægelse, har vi med målbar fysik og kemi at gøre. I motorsport kan man inddrage fysik/kemi i mange sammenhænge. Vi har dog valgt at koncentrere os om primært tre områder: • Forbrændingsmotoren • Lyd • Emission (CO2-udslip) I forløbet vil I skulle arbejde med forskellige former for forsøg, dataopsamling og teori. Denne del indeholder derfor også indledningsvis et afsnit om brug af datalogger, hvor I kan læse, hvordan udstyret bruges teknisk. Den viden I indsamler, skal i sidste ende munde ud i en kort præsentation om et af emnerne på event nr. 2.

Datalogging Der findes mange forskellige typer af udstyr, som man kan bruge til måling af vores om verden. Dette udstyr kan vi bruge til at undersøge fysikkens love og nogle af de påstande og forundringer der opstår herom. I dette forløb har vi valgt at arbejde med Labquest2 fra Vernier, som der kan tilsluttes mange forskellige former for måleudstyr til. Du kan downloade en LabQuest-app til din mobiltelefon, tablet eller Chromebook, som gør det muligt at gemme og se dine data efterfølgende. I kan også gemme direkte på usb-stik. Ligeledes bør I installere Verniers gratis program ”Graphical Analysis 4” på jeres computer eller Chromebook. Tilslutningen af måleudstyr til LabQuest dataloggeren følger samme mønster for alle sensorer. 1. Tænd Labquest2 eller dataopsamler (mobil/pc…) og start programmet Graphical Analysis 4. 2. Tilslut sensor med kabel eller bluetooth til LabQuest2 eller anden dataopsamler. 3. Vælg sensordataopsamling. 4. Find din sensor på listen (dens ID-nummer er vist på sensoren). 5. Tryk TILSLUT og derefter UDFØRT for at gå til side med dataopsamling. 6. Start målingen med OPSAML. Stop måling med STOP. 7. Gem resultatet under filer eller under downloads på din telefon, tablet, Chromebook eller pc. 8. Eksporter evt. resultatet med usb-stik. I kan læse meget mere på http://www2.vernier.com/manuals/labquest2_user_manual.pdf

LÆRINGSMÅL:

• Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag. • Eleven har viden om ind-samling og validering af data. • Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger. • Eleven kan arbejde med datalogging ved hjælp af digitalt udstyr.

Fartmåling og G-påvirkning med Go Direct Acceleration Sensor Denne lille sensor har mange funktioner og kan måle fart, G-påvirkning, rotationer osv. Den kan med fordel placeres i en lomme og via bluetooth have kontakt til enten mobiltelefon eller LabQuest2. I skal i denne sammenhæng undersøge jeres fart og G-påvirkning. Det er dog vigtigt, at man inden brug af sensoren har indstillet den korrekt. I kan se en lille træningsvideo på følgende link.

Lydmåling med Sound Level Sensor eller Sound Level Meter Måling af lyd foregår med mindst 1 meters afstand. Holder man sensoren helt op til lydgiveren, bliver det alt for højt og kan ikke sammenlignes med andre målinger. Målingerne gemmes på dit udstyr, telefon eller usb-stik, så du kan aflæse dine data eller lave udskrift af grafer.

I arbejdet med en dummy (hoved i polystyren), hvor der er integreret en Sound Level Sensor, skal I bære dummyen rundt til de forskellige kilder og følge opgavebeskrivelsen der er givet på event 1. Vær forsig tige i montagen af de forskellige dele, da de slides let.

CO2-måling med CO2 Gas Sensor

For at målingerne skal blive så korrekte som muligt, skal sensoren virke i det målte miljø i et stykke tid f.eks. 1-2 minutter. Ofte skal kilden isoleres i f.eks. en plastikpose for at undgå fejlkilder eller udtynding.

Vernier Graphical Analysis 4

Dette digitale analyseprogram kan downloades gratis fra internettet. Med programmet kan I overføre jeres data via wifi eller bluetooth til jeres mobil, laptop, tablet, smartboard osv. Programmet giver mulighed for at vise og analysere opsamlet data som grafisk billede og har en stor brugervenlighed.

OPGAVE 1

a. Installer Vernier Graphical Analysis på dit digitale værktøj eller telefon. b. Åbn programmet og undersøg de forskellige muligheder. Programmet foreslår nu 3 valgmuligheder: Sensoropsamling, datadeling og manuel indtastning. c. Vælg manuel indtastning og indtast tilfældige værdier for x og y i datasæt-vinduet. d. Undersøg ved hjælp af grafikværktøjstasten forskellige oplysninger om datasættet. Hvilke muligheder havde I?

Forbrændingsmotorer Langt de fleste biler kører i dag med en 4-takts forbrændingsmotor. Bevægelsen der opstår i motoren sker, når en brændbar væske (eller gas) sprøjtes ind i forbrændingskammeret (motorcylinderen). I cylinderen fordamper væsken straks til en gas og blandes med atmosfærisk luft. Et stempel trykker (komprimerer) den eksplosionsfarlige blanding af luft og brændstof sammen til mellem 1/8-del og 1/20-del, hvorefter en gnist antænder den komprimerede blanding. Eksplosionen får luft- og gasblandingen til at udvide sig med en enorm kraft. Denne kraft trykker stemplet tilbage til udgangspositionen.

1. Startposition

2. Indsugning

3. Compression

4. Antændelse

5. Ekspansion

6. Udstødning

LÆRINGSMÅL:

• Eleven kan forklare grund-princippet i en 4-taktsmotor. • Eleven har viden om forbrændingsmotorer og brændstof. • Eleven kan udføre omskrivninger og beregninger af molekyler. • Eleven har viden om omskrivninger og beregninger af molekyler. • Eleven kan arbejde med datalogging ved hjælp af digitalt udstyr.

De 4 takter

Den ventilstyrede 4-taktsmotor arbejder på følgende måde: A. Indsugningstakt Udstødningsventilen er lukket med trykket fra dens ventilfjeder, mens indsugningsventilen åbnes af en knast-mekanisme. Stemplets nedad-bevægelse skaber et undertryk, der suger den brændbare ladning ind i cylinderen gennem indsugningssystemet. B. Kompressionstakt Med lukkede ventiler bliver ladningen komprimeret (sammentrykket) af stemplets opadbevægelse. C. Forbrændingstakt Mens ventilerne stadig er lukkede, antænder en gnist fra tændrøret den komprimerede ladning lige før stemplet når øvre dødpunkt (topstillingen). Ved dieselmotorer selvantænder ladningen ved Krumtap-aksel det høje tryk og den høje varme, der udvikles ved kompressionen. Selvtændingen kan kun ske med dieselbrændstof, fordi det har denne egenskab. Ladningen forbrænder, og det opstående tryk driver stemplet nedad. De udvidede gasser yder derved arbejdet, som stemplet via krumtappen omsætter til mekanisk energi. D. Udstødningstakt Lige inden stemplet når sit nedre dødpunkt åbnes udstødningsventilen. På grund af overtrykket i cylinderen og stemplets påfølgende opad-bevægelse stødes røggassen nu ud af cylinderen. Via udstødningskanalen og udstødningsrøret slippes den forbrændte ladning ud i atmosfæren. Når udstødningsventilen lukkes, åbner indsugningsventilen igen, og processen starter forfra med en ny indsugningstakt. Motoren har drejet to omgange for at udføre de fire takter.

Benzinkanon

OPGAVE 1

a. Iagttag når din lærer viser hvordan dampe af rensebenzin (Heptan C7H16) eksploderer i et lukket rum. Hvor langt når korkproppen? (Metalrøret fra tænderen skal være mindst 8 mm., dvs. helt igennem gummiproppen).

Drivmidlet i en forbrændingsmotor

Drivmidlet i et køretøj kan være flere forskellige slags. Kravene til brændstoffet er mange forskellige. De skal være lette, kunne være i en beholder der ikke vejer og fylder for meget, kunne findes i naturen i store mængder og dermed billige at anskaffe. Endelig skal de være lette at håndtere så alle kan anvende dem uden et stort besvær. I nyere tid er der komme to yderligere krav til liste. For det første skal en motor skal kunne fungere med et brændstof uden at forurene lokalt med generende udstødning i form af NOx-gasser (giftige), sod (dårligt forbrændte partikler) og endelig svovlforbindelser. For det andet skal affaldsstofferne indeholde mindst muligt CO2 og helst helt uden CO2. Forbrænding resulterer i affaldsstoffer. Det gælder forbrændingsmotoren, opvarmning i form af olie- og gasfyr eller et bålsted. Du kan undgå affaldsstoffer ved at bruge el, men her kan forureningen vær dannet at andet sted hvor energien er omsat på et kraftværk, og affaldsstofferne udledt der. Forbrænding i kroppen giver også affaldsstoffer og det kan sammenlignes med brugen af brændsler. Kemisk set kan det beskrives med reaktionsligninger. Størrelsesordenen kan fornemmes med en række tabeloplysninger om de forskellige brændstoffer.

I kroppen: Sukker + ilt => kuldioxid og vand C6H12O6 + 6O2 => 6CO2 + 6H2O

1,006

4,003

6,941

9,012

10,81

12,01

14,01

15,99

19,00

20,18

22,99

24,31

26,98

28,98

30,97

32,06

35,45

39,95

N P

O S

Ne Ar

(Udsnit af Det Periodiske System)

Vægten kan med tal fra det perio diske system beskrive reaktionen. C vejer 12, O vejer 16, og H vejer 1. Det kan stilles op som følgende ligning og vægten af molekylerne beregnes:

Sukker + ilt => kuldioxid og vand C6H12O6 + 6O2 => 6CO2 + 6H2O 6·12 + 12·1 + 6·16 + 6·2·16 = 6·(12 + 2·16) + 6·(2·1 + 16) 72 + 12 + 96 + 192 = 6· 44 + 6·18 180 + 192 = 264 + 108 372 = 372

Praktisk betyder det, at hvis du spiser 180 gram sukker og indånder 192 gram ilt, laver du affaldsstoffer i form af 264 gram CO2 og 108 gram vand. Det gælder når alt sukker bliver forbrændt i kroppen.

Benzin- og dieselmotorer Bevægelse i en benzin- og dieselmotor skyldes forbrænding af fossile brændstoffer. Brændstoffet sprøjtes som beskrevet tidligere, ind i et lille rum (cylinderen), hvor en gnist antænder den eksplosionsfarlige gas og blandingen af atmosfærisk luft og de brændbare væsker/gasser omdannes til luftarter og vanddamp. CxHy og O2 bliver til CO2 og H2O CxHy er en blanding af kulstofkæder af forskellig længde. I benzin er kæderne fortrinsvis 7 og 8 kulstofatomer lange, men indeholder også andre molekyler opbygget af C- og H-atomer. Eksempelvis forbrændes Heptan: C7H16 + 11O2 => 7CO2 + 8H2O Den kemiske reaktion frigør en masse energi. Denne kemiske energi omsætter motoren til bevægelsesenergi og varmeenergi. Alt efter hvor effektiv motoren er, bliver der tabt mere eller mindre energi i form af varme. I benzinbiler går en stor del af energien tabt i form af varme.

H H H H H H H H C C C C C C C H H H H H H H H

OPGAVE 2

a. Beregn molekylevægten af et heptan-molekyle. b. Undersøg ved hjælp atomvægten i det periodiske system på forgående side, hvor mange gram CO2 der udledes ved forbrænding af 100 g. benzin (Heptan).

Brændværdien af hvert gram benzin er 42,7 kJ. Det er en upræcis størrelse fordi benzin kan indeholde meget forskellige blandinger af råolie destillater. Tilsvarende usikkerhed gælder for de øvrige blandinger. Hver liter benzin til biler giver ca. 31 MJ. I kroppen kan 1 kg sukker give 17 MJ i forbrændingsenergi. Her går også en stor del tabt og frigøres som varme, men vi har også brug for en del af varmen til at opretholde en kropstemperatur på 37°. Brændstof

Indhold

Energi

Motoreffektivitet

Massefylde

Benzin

C7H16, C8H18m.m

30,8MJ/liter

42,7kj/g

30%

0,73

Diesel

C6til H12-kæder

38,4MJ/ liter

41,9kj/g

45%

0,86

Naturgas/biogas

CH4

39,4MJ/ m3

48,6kj/g

Flaskegas

C4H10 ogC3H8

100,5MJ/ m3

46,0kj/g

Hydrogen

10,8MJ/ m3

120,1kj/g

*) Tallene er meget grove gennemsnit. (Taget fra Wikipedia)

Hvilket brændstof? Bilmotorer kan laves til alle de fem forskellige brændsler (og også andre brændsler fx træ!). Tilsyneladende er der mest energi i hydrogen, men det er en upraktisk luftart. Enten vil den fylde utrolig meget ellers skal den køles ned for at blive til væske og opbevares under tryk. Der eksisterer nogle få tankstationer i Danmark der sælger hydrogen til biler. Forbrændingen af hydrogen er meget ren. Autogas (eller flaskegas/LPG-gas) er forholdsvis almindeligt i brug i andre europæiske lande. Den giver en renere forbrænding end benzin og diesel men kræver en tryktank til opbevaring. Desuden er autogas tungere end luft og kræver god ventilation / meget tæt og sikker konstruktion. Metan (eller naturgas/biogas) giver en ren forbrænding, men det kræver også en tryktank. Autogas indeholder meget mere energi per m3 end metan. Forskellen er 2½ mere energi i autogas sammenlignet med metan. Diesel er meget anvendt - også til racerbiler. Men diesel er forurenende med dels udvikling af sodpartikler og dels dannelse af nitrøse gasser (NOx). I bytrafik giver det vanskeligheder man forsøger at mindske eller helt undgå. Diesel fylder meget mindre end benzin og det betyder også noget i biler. Der er store forskelle på de forskellige motorers effektivitet og det er et punkt hvor firmaerne konkurrerer heftigt. Benzin er meget anvendt, men mindre effektivt. Benzinmotorer forurener mindre end dieselmotorer, men det er stadig et fossilt brændstof der udleder masser af CO2. Benzin er dyrere på tankstationen, men det kan ikke forklares med at det er dyrere at producere. Prisforskellen i Danmark afhænger af efterspørgsel på verdensmarkedet og af beskatning.

OPGAVE 3 a. b.

Beregn med de meget grove tal fra tabellen hvor meget mere effektiv en dieselbil er sammenlignet med en benzinbil (i teorien). Diskuter i teamet, hvilken type brændstof I mener der burde være den mest brugte.

OPGAVE 4 (”NØRD”-OPGAVE)

a. Undersøg hvordan en gasturbine virker. b. Undersøg hvordan en Wankel-motor virker.

FAKTA

1860 Den første forbrændingsmotor som fik praktisk betydning var drevet af belysningsgas, blev opfundet af den franske fabrikant Jean Lenoir (1822-1900). Den havde en meget ringe virkningsgrad. 1866 Tyskeren Nikolaus Otto (1832-91) og Eugen Langen (1833-95) fremstiller 1866 en gasmotor med tre gange så stor virkningsgrad og 1877 opfandt de firetakts motoren. 1897 Den første anvendelige forbrændingsmotor til flydende brændstof (petroleum/ diesel) fremstilles af tyskeren Gottlieb Daimler (1834-1900). 1908 Bygges den første gasturbinemotor. 1953 Opfindes Wankel-motoren.

Lyd Lyden af en vrælende motor, der skriger under racerens acceleration. Hvinende dæk og de hule drøn der opstår, når gassen slippes før et sving. Det er nogle af de associationer der forbindes med motorløb. En lydmur som skaber glæde og fryd hos motorsportsentusiaster og irritation og vrede hos mange andre. Larmen er en af motorsportens store udfordringer, som skaber problemer for udøverne og deres muligheder for at træne deres sport.

LÆRINGSMÅL:

• Eleven kan udføre simple målinger med lyd. • Eleven har viden om lydbølger og lydmålinger. • Eleven kan udføre omskrivninger og beregninger med lyd. • Eleven har viden om omskrivninger og beregninger med lyd. Lyd opstår, når en genstand sættes i svingninger. Slår du med en trommestik på en tromme, sættes trommeskindet i bevægelse. Luftmolekyler fortættes og efterfølgende fortyndes. Denne fortætning af molekylerne bevæger sig gennem luftrummet med en fart på ca. 340 m/s eller 0,34 m på 1/1000 sekund. Her er vist de fire første tusindedele af bevægelsen. Inden den anden tusindedel er færdig, er næste lydbølge på vej.

FAKTA

En gokart larmer mellem 80-100 dB afhængig af banen og dækkenes tilstand.

Formel for frekvens Luftmolekylefortætningerne er her angivet som mørke felter. Tallene nedenunder en fortætning er distancen, en lydbølge er nået i centimeter på 1/1000 sekund. Man kan altså beregne, hvor langt lydbølgerne er nået i cm på 1/1000 sek.

Frekvens = fart / bølgelængde v = c /λ λ = bølgelængde c = fart v = frekvens Resultatet skrives i Hertz (Hz), som er svingninger pr. sekund

OPGAVE 1 a. b. c. d.

Hvor mange centimeter er der mellem to fortætninger? Beregn hvor langt første fortætning er nået efter 4/1000 sekund Udfyld fortætningerne for 5/1000 sekund og skriv distancen på. Beregn frekvensen for lydens bevægelse.

Måling af lydstyrke

Lydstyrken måles i decibel (forkortet til dB). Skalaen er lidt tricky, fordi hver fordobling svarer til ca. 3 dB. Mere præcist svarer spring på 10 dB til et 10 gange kraftigere lydniveau.

10 dB → 20 dB er 10 gange kraftigere lyd 10 dB → 30 dB er 100 gange kraftigere lyd 10 dB → 60 dB er 100.000 gange kraftigere lyd 40 dB → 50 dB er 10 gange kraftigere lyd 40 dB → 20 dB er 100 gange svagere lyd

OPGAVE 2

a. Beregn: 30 dB → 60 dB b. Beregn: 70 dB → 20 dB

Måling af din hørelse

Øret modtager lyden som en serie trykbølger i luften. Er der ingen luftmolekyler, kan lyden ikke transporteres direkte fra lydkilde til øre. Trykbølgerne har forskellig bølgelængde. Høje toner er korte bølger og dybe toner er lange bølger. Øret opfatter de forskellige bølger der måles med enheden Hertz (Hz) der er et mål for antal bølger per sekund. Børns hørelse kan opfatte dybe toner på 16 Hz og høje toner på 16.000 Hz eller lidt mere.

Audiogram fra en høretest

Uden for jordens atmosfære er der næsten ingen molekyler, så lydsiden i en rumfilm burde være absolut stille. Kedeligt!

Frekvens i Hz

Høretab målt i debibel

125

250

500

1000 1500 2000 3000 4000 6000 8000

-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80

Du har sikkert fået målt din hørelse, hvor de enkelte toner sendes med en styrke på 20 dB. Høretesten måler f.eks. tonerne 250 Hz, 500 Hz, 1000 Hz, 2000 Hz, 3000 Hz, 4000 Hz, 6000 Hz og 8000 Hz. Er der en tone, du kan høre, sænkes lydstyrken 5 dB ad gangen, indtil du netop kan høre den. Er der en tone, du ikke kan høre, hæves lydstyrken til 25 dB, 30 dB eller måske højere.

Eksempel på en test af en normal hørelse

Høreskader

Frekvens i Hz

Høretab målt i debibel

125

250

500

1000 1500 2000 3000 4000 6000 8000

-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80

Eksempel på en test af en svær høreskade

Øret er et meget følsomt organ. I øret er nogle små hår, der påvirkes af de trykforskelle vi påvirkes af. En lyd der er meget høj, kan skade disse hår. Skaden kan være vedvarende og derfor nedsætte hørelsen permanent. Men der er ikke en bestemt grænse, hvor alle lyde kan være skadelige. Dog omtales lyde på over 130 dB som meget skadelige under alle omstændigheder. Meget afhænger af vores modtagelighed for lyd. Vi kan høre musik med et rimelig højt lydniveau uden det fører til skader. Men en forkert lyd i forhold til musikken opleves som støj, og den kan være skadelig.

Her er høreskaden et alvorligt handikap, da det er svært at skelne mellem baggrundslyde og samtale. Det er et problem, når flere snakker samtidig.

dB-skala

Der findes flere forskellige slags måleudstyr, som kan bruges til at måle lydstyrken (dB) fra forskellige lydkilder omkring os.

OPGAVE 3 – MÅLINGER MED SOUND LEVEL SENSOR (MÅLT PÅ EVENT 1) a. Lav en måling af almindelig samtale. dB b. Lav en måling af et hviskeniveau. dB c. Lav en måling tæt på køreren i en gokart. dB d. Lav en måling fra en tilskuerposition. dB e. Lav en måling inde i klubhuset af kørsel udenfor og undersøg om lydniveauet indenfor er lavere eller på niveau med støjen udefra? dB

Måling og beregning af lydniveau dB (A)-skalaen Over hele verden bruger myndighederne dB(A)- eller decibel(A)-skalaen til lydmålinger. For at få en fornemmelse af skalaen, kan vi se på tabellen.

dB(A) 100 90

dB-skalaen er en logaritmisk eller relativ skala. Det betyder, at når man fordobler lydtrykket (eller energien i lyden), øges indekset med ca. 3. Et lydniveau på 100 dB(A) indeholder således dobbelt så meget energi som et lydniveau på 97 dB(A). Energien i lydbølger (og dermed lydintensiteten) falder med kvadratet af afstanden til lydkilden. Hvis man med andre ord bevæger sig 200 meter væk fra vindmøllen, vil lydniveauet generelt være 1/4 af lydniveauet 100 meter væk.

80 70 60 50 40 30

0 100 200 300 400 500m @ 1998 www. WINDPOER.org

OPGAVE 4 – DB-MÅLINGER MED DUMMY (MÅLT PÅ EVENT 1) a. Måling med dummy ved banen uden høreværn: b. Måling med dummy ved banen med høreværn: c. Måling med dummy ved banen med hjelm: d. Hvilken dæmpning er opnået? Husk på dB skalaens særlige indretning. e. Måling med dummy af musik i høretelefoner På event 1 anvendte I Labquest2 datalogger fra Vernier til at udføre forskellige målinger. Disse målinger kan I placere på en dB-skala.

OPGAVE 5 – DB-SKALAEN

a. Indtegn jeres målinger på skalaen på bilag FY-01 b. Hvilke målinger overraskede jer mest?

dB dB dB dB

Emission (udledning) Ved omsætning af energi sker der næsten altid en eller anden form for udledning. Omsætter vi sukkerstoffer i kroppen til energi, vil affaldsstoffet eller udledningen være i form af vand H2O og kuldioxid CO2. C6H12O6 + 6O2 → 6H2O + 6CO2 Respirationsmodellen

Ligeledes sker ved omsætningen fra kemisk energi i en motor en udledning af affaldsstoffer. Disse kaldes også emissionsgasser og kan bestå af mange forskellige typer af affaldsstoffer. De hyppigst forekommende er: • VOC (flygtige organiske forbindelser), også kendt som kulbrinter, som foruden at påvirke vores ozonlag også kan forårsage øjen- og åndedrætsbesvær. • Carbonmonooxid (CO) er et andet alvorligt biprodukt fra den moderne forbrændings motor. CO vil gerne omdanne sig til CO2 og stjæler derfor ilt O2 fra omgivelserne. CO er en meget giftig gasart. • Nitrogenoxider (NOx) som bidrager til smog, nedbrydelse af ozonlaget og syreregn, og som kan virke irriterende på luftvejene. NOx er en sammenskrivning af itrogenmonooxid (NO), kvælstofdioxid (NO2) og di-nitrogen-tetra-oxid N2O4. • Kuldioxid (CO2) som er en af de drivhusgasser, som har stor indflydelse på den globale opvarmning. • Partikler i form af rester fra brændstoffet der ikke er helt forbrændt. Det er især diesel-brændstof der er skyld i denne partikelforurening. CO2 er som bekendt en gasart sammensat af carbon C (kul) og oxygen O (ilt). Denne drivhusgas er en naturligt forekommende gas i vores atmosfære og en vigtig del jordens store kredsløbssystem.

OPGAVE 1 – ATMOSFÆRISK LUFT

a. Find information om indholdet af stoffer i normal atmosfærisk luft. Udfyld skemaet nedenfor. b. Hvor stor en procentdel udgør CO2 af den atmosfæriske luft omkring os?

Stof ved havoverfladen

Note (kemisk betegnelse)

Nitrogen (kvælstof) Oxygen (ilt) Ar, ædelgas, atom nr. 18

Argon Neon Krypton Helium Hydrogen Carbondioxid Xenon

LÆRINGSMÅL:

• Eleven kan udføre simple CO2-målinger. • Eleven har viden om carbons og nitrogens kredsløb. • Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer. • Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen.

CO2-målinger

CO2 måles med enheden ppm - parts per million. Men hvor meget er meget og hvor lidt er lidt? I atmosfærisk luft er 400 ppm CO2. Dette tal er steget fra 350 gennem de sidste 150 år først og fremmest på grund af industrialisering og en stor udvidelse af privat og offentligt forbrug. Vi kan måle indholdet af CO2 i forskellige typer af luft ved hjælp af måleudstyr. På event 1 skal I bruge en Vernier Labquest 2 til at udføre forskellige målinger. Når I bruger udstyret, skal I være opmærksomme på, at sensoren skal være lidt tid i ’ren’ atmosfærisk luft, før det er blevet en stabil måling.

OPGAVE 2 – CO2-MÅLINGER

Undersøg indholdet af CO2 udendørs. Er det regnvejr, kan I gå udenfor og fylde en klar plastpose med luft. Indenfor kan I lægge CO2-sensoren i posen og lukke sammen om håndtaget. Hold på sensor og bevæg den frem og tilbage, så luften passerer ind omkring sensorelementet. Det tager tid at få en stabil måling. Koncentrationen af CO2 i luften (uden indåndingsluft eller anden forbrænding) er ppm.

b. Undersøg indholdet af CO2 indendørs. Fylde en klar plastpose med luft. Læg CO2-sensoren i posen og luk sammen om hånd taget. Hold på sensor og bevæg den frem og tilbage, så luften passerer ind omkring sensorelementet. Koncentrationen af CO2 i luften (uden indåndingsluft eller anden forbrænding) er ppm. c.

Undersøg indholdet af CO2 i udåndingsluft. Tag en tom klar plastpose (min. 8 liter) - en helt tom pose. Pust posen op med en ud ånding og læg sensoren ned i posen. Hold på sensor og ryst den lidt, så der kommer poseluft ind omkring føleren. Koncentrationen af CO2 i udåndingsluft er ppm.

Prøv om I kan få et højere tal, hvis en forsøgsperson fylder posen med udåndingsluft, og igen indånder den samme luft, for lige efter igen at fylde posen.

Undersøg indholdet af CO2 i udstødningsgassen fra en kart. Fyld en stor tom klar plastpose med udstødningsgas. Prøv at få mest koncentreret ud- stødningsgas uden at røre udstødningsrøret. Hold på sensor og ryst den lidt, så der kommer poseluft ind omkring føleren. Koncentrationen af CO2 i udstødningsluften er ppm.

ppm.

Der er meget store forskelle i jeres målinger af forskellige kilder. Sammenligninger af resultater viser noget om, hvor meget CO2 der er sammenlignet med atmosfærisk luft. e. Hvilke målinger overrasker jer mest? f. Kom med forslag til andre målinger.

Opgave 3 – CO2-måling på planter (forsøg)

Rekvisitter: • CO2-måleudstyr (LabQuest2 eller lignende) • 2 planter (f.eks. basilikum eller persille) • 2 gennemsigtige plastposer (min. 11 liter)

Nogle målinger kan tage noget tid at gennemføre. Start dagen med at fylde en plastpose udendørs med frisk luft. Kom en potteplante i plastposen og sæt den lyst. (Ikke direkte i sol da den kan blive ’brændt’ af.). Lad den stå i mindst tre timer. En anden potteplante kommes i en tilsvarende friskluftpose og sættes i mørke. Også denne måles efter tre timer. a. CO2-indholdet i posen med planten der har stået ca. 3 timer i lys b. CO2-indholdet i posen med planten der har stået ca. 3 timer i mørke c. Kan jeres målinger fortælle noget om fotosyntese og forbrænding i naturen?

ppm. ppm.

OPGAVE 4 – CO2-MÅLING PÅ SODAVAND (FORSØG)

Rekvisitter: • CO2-måleudstyr (LabQuest2 eller lignende) • 1 sodavand • 1 gennemsigtig plastpose (min. 8 liter)

Sæt en nyåbnet sodavandsflaske eller dåse i en plastpose og mål indholdet af CO2 efter 5 minutter og igen efter en time. Hvad viser resultaterne? a. CO2-indholdet i afdampningen fra en sodavand efter 5 minutter b. CO2-indholdet i afdampningen fra en sodavand efter 60 minutter

Carbons kredsløb Carbon eller kulstof (C) indgår i mange sammenhænge på vores planet. Det findes i luften, i bindinger i planter, mineraler, fossile brændstoffer og meget mere. Kulstof indgår således i et stort kredsløb, hvor det skifter plads i biosfæren (planter og liv), geosfæren (mineraler og sten), atmos færen (luft), hydrosfæren (vand) og pedosfæren (øverste jordlag).

OPGAVE 5 – CARBONS KREDSLØB a. Lav en kort fremlæggelse, film eller model, der illustrerer carbons kredsløb.

ppm. ppm.

Carbon 6

12,011

Motorsport og idræt Motorsport forudsætter ligesom alle andre fysiske sportsgrene, at udøveren har en god fysisk form og en god kondition. Har man prøvet at køre gokart en halv time, er man ikke i tvivl om at mave, ryg, skuldre og arme har været på hårdt arbejde med at kontrollere karten. I motorsport arbejdes der, foruden den tekniske træning på banen, derfor med træning inden for de fem grundtræningsområder og med principperne for ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept). Dette materiale vil med udgaangspunkt i de fem grundtræningsområder og afsæt i ATK sætte særlig fokus på den grundlæggende styrke- og konditionstræning.

De 5 Grundtræningsområder Kondition Vor evne til at optage, transportere og forbruge ilt. Ved træning øges blodmængden, hjertets størrelse og antallet af de små blodårer, der fører ilt og næringsstoffer ud til muskelcellerne. Inde i muskelcellen øges evnen til at bruge ilten. God kondition giver bedre hjerte- og lungefunktion, større arbejdsevne samt et mindre slid på hjertet. En god konditionstræning øger kroppens evne til at arbejde i længere tid uden at blive træt. Koordination Evnen til at udføre ønskede og hensigtsmæssige bevægelser. Sammensatte bevægelser, hvor motorik, styrke, bevægelighed og perception sættes sammen til en ønsket bevægelse, f.eks. øje-hånd koordination og mere avancerede bevægelsesforløb. Muskeludholdenhed Musklernes evne til at arbejde under forskellige former for intensitet. Ved høj intensitet opstår der hurtigt mælkesyre i musklerne, fordi ilten ikke kan ”nå frem til tiden”. Der spaltes energi lokalt, og affaldsproduktet mælkesyre standser musklens aktivitet ved for stor koncentration, og intensiteten må nedsættes. Træningsformen inden for muskeludholdenhed kan opdeles i 3 grupper: Distancetræning: Puls 50-60% af max. Tid: fra 5-10 min. op til timer. Intervaltræning: Skift mellem arbejde og hvile. Puls 70-90% af max. Tid: fra 30 sek. op til 5-10 min. Ryktræning:

Intervaltræning, korte intervaller. Puls: 95-100%. Tid: 5-15 sekunder.

Muskelstyrke Evnen til at udvikle stor spænding i musklerne Ved træning øges muskelmassen og antallet af proteintråde, der virker ved sammentrækning. Regelmæssig træning giver øget kapillærtal, dvs. flere små blodkar som forsyner muskler og knogler med ”energi og helingsmateriale”. Veltrænede personer heler ofte hurtigere end utrænede personer. De har som regel også tættere og stærkere knoglestruktur, hvilket kan have vital betydning i resten af voksenlivet. Ved langvarig eller daglig træning fortykkes brusken i leddene ved, at der dannes flere bruskceller. Dette er en vigtig beskyttelse mod slid eller direkte nedslidning senere i livet. Bevægelighed Evnen til at komme i yderstillinger i leddene. Opvarmning og bevægelighedstræning er vigtig for alle. Selv børn i 6-7 årsalderen kan ofte have forkortede/stive hasemuskler. Ved træning strækkes muskler/bindevæv, sener og ledbånd. Langsomme og rolige bevægelser er nødvendige, så beskyttelsesrefleksen (den myotatiske refleks) undertrykkes. Yderstillingerne bør kun holdes i ca. 20-30 sekunder.

Træning af grundlæggende kondition Som med den grundlæggende styrketræning bør den grundlæggende kondition trænes varieret. Dette kan gøres ved at benytte forskellige træningsformer som løb, cykling, svømning, rulleskøjter m.fl. Det afgørende for træningen er, at den forbedrer den aerobe11 kapacitet og effekt. Man kan dog også med fordel kombinere den aerobe træning med træning af den anaerobe12 kapacitet og effekt.

Anaerob

Aerob

Iltforhold

Uden tilførsel af ilt

Proces

Spaltning af kreatinphosphat6

Glykolyse7

Respiration8 af glukose9

Respiration af fedt

Slutprodukt

Kreatin10

Mælkesyre

CO2 og H2O

Med tilførsel af ilt

Anaerob træning er, hvor kroppen bruger energi der er bundet i kroppen. Denne forbrænding sker uden brug af ilt. Aerob træning er, hvor kroppen ved hjælp af ilt forbrænder sukker og fedt, der er oplagret i kroppen.

Kondition er et udtryk for kroppens tilpasning til at udføre hårdt arbejde. En god kondition gør det mindre anstrengende at udføre et stykke arbejde. Dertil har god kondition også en positiv forebyggende effekt på hjerte- og karsygdomme. Kondital En persons kondition er oftest udtrykt ved udmålingen af et kondital. Konditallet kan måles på flere forskellige måder og giver derfor ofte en smule variation i tallet alt efter hvilken test der tages og hvilken aktivitet der udføres i testen. Eksempler på konditest og brugbare link ➣ Den Nye Steptest http://www.steptest.dk ➣ Coopers test http://loeberute.dk/Calculators/Cooper.aspx ➣ YoYo-test (Bip-test) http://www.motion-online.dk/bip-test/ ➣ Lars Bo Andersen Testen https://skoleidraet.dk/styrpaasundheden/inspiration-og-materialer/konditest/ Konditallet er et udtryk for, hvor meget ilt, O2, kroppen kan optage pr. minut. Det maksimale iltoptag sætter en grænse for det aerobe arbejde og er derfor en vigtig faktor i udholdenhedsidrætter. Konditallet benævnes ofte som VO2MAX.

VO2MAX V = Volumen O2 = Ilt Max = maximum

OPGAVE 1

a. Test jeres kondital i teamet. I kan evt. gøre det som en del af idrætsundervisningen. b. Vurder om konditallet i jeres test er retvisende for jeres umiddelbare kondition og argumenter for jeres svar.

6. Kreatinfosfat, det fosforylerede derivat af kreatin; findes i muskelvæv, hvor det udgør en lille, men let mobiliserbar energireserve under de første sekunder af en kraftig muskelkontraktion. 7. Glykolyse, den ikke-iltforbrugende nedbrydning af glukose til mælkesyre (laktat) under frigivelse af energi, som bindes i energitransportmolekylet ATP. 8. Respiration, ånding: Den del af alle organismers stofskifte. Ved almindelig respiration optager organismerne ilt, O2, og udskiller kuldioxid, CO2, og vand. 9. Glukose, kulhydrat (monosaccharid) med grundformlen C6H12O6. Glukose er vandopløseligt og er det monosaccharid, der findes i blodet (blodsukker). 10. Kreatin, C4H9N3O2, organisk stof, som findes i muskler, hvor det danner den energirige forbindelse kreatinfosfat, som indgår i musklernes energiomsætning. 11. Aerob, forbrænding af sukkerstoffer og fedt ved hjælp af ilt. 12. Anaerob, forbrænding af sukkerstoffer og fedt uden brug af ilt.

Puls Puls er et udtryk for, hvor mange gange hjertet slår på et minut. Ved fysisk arbejde stiger antallet af hjerteslag/- pulsen og øger derved den ilt-mængde der sendes rundt i kroppen. Når vi snakker om puls, dukker ord som blodtryk, hvilepuls og maxpuls op. Der findes flere metoder til at undersøge sin puls. Den nemmeste er at mærke og tælle pulsslaget i 15 sekunder ved halsen og derefter gange tallet med 4. En anden måde er at bruge en pulsmåler. Pulsmåleren måler både det systoliske og det diastoliske (det lave) blodtryk samt det aktuelle blodtryk. Maxpuls:

Maxpulsen varierer lidt efter ens fysiske form, men man kan be regne den ved følgende formel: 208 – 0,7 * alder.

Hvilepulsen ligger typisk mellem 60 og 80 pulsslag pr. minut. Det Hvilepuls: er dog ikke unormalt at have en hvilepuls mellem 40 og 100 pulsslag pr. minut. En lav hvilepuls er ofte lig med en god fysisk form. Blodtrykket er trykket inde i kroppens pulsårer. Pulsårerne er de blodårer, Blodtryk: der transporterer blodet væk fra hjertet. De bringer blodet fra venstre hjertehalvdel og ud i kroppen eller fra højre hjertehalvdel og ud i lungerne. Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo højere blodtrykket er, desto mere skal hjertet arbejde. Man skelner mellem det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk. (hjerteforeningen.dk) Det systoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen, og Systolisk blodet pumpes ud i kroppen. På dette tidspunkt er trykket i pulsårerne blodtryk: højest. Det er det højeste af de to værdier, som måles. (hjerteforeningen. dk) Diastolisk blod Det diastoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet slapper af, udvider sig og suger ind. Det er det laveste af de to værdier, som måles. (hjerteforblodtryk: eningen.dk)

OPGAVE 2

a. Beregn din puls b. Undersøg din puls ved hjælp af pulsmåler c. Vurder om jeres blodtryk ligger inden for normalområdet. Argumenter for jeres svar.

Tid, interval og intensitet I arbejdet med træning af den grundlæggende kondition skal man tage stilling til fire elementer, når man planlægger sit træningspas:

Arbejdsintensiteten Hvor hårdt arbejder man?

Intervaltiden Hvor lang er hvert interval?

Pausen Hvor lang pause er der mellem hvert interval?

Træningsmængden Hvor stor er den totale træningstid

Arbejdsintensiteten kan måles på flere forskellige måder, afhængig af om man vil lave aerob eller anaerob træning. Under aerob træning er det oplagt at bruge pulsen, så man beregner arbejdsintensiteten som en procent af ens maksimale puls. Under Anaerob træning beregner man arbejdsintensiteten som en procent af den maksimale arbejdsintensitet. Den maksimale arbejdsintensitet kan man måle som den maksimale løbe- eller svømmehastighed eller det maksimale watt-antal udviklet på en cykel. Længden af hvert interval er i kombination med arbejdsintensiteten afgørende for, om det primært er kroppens aerobe eller anaerobe egenskaber der trænes. På grund af udviklingen af træthed vil man ikke kunne opretholde en meget høj arbejdsintensitet i ret lang tid. Til gengæld vil der være et stort krav til kroppens anaerobe energisystemer, der derfor bedst trænes ved højintenst kortvarigt arbejde. Nedsættes arbejds-intensiteten vil man typisk kunne arbejde i lidt længere perioder. Dette vil stille store krav til de aerobe energisystemer Ved at indlægge pauser mellem arbejdsintervallerne får kroppen tid til at komme sig efter hvert interval, og den kan dermed arbejde lidt længere. Når man arbejder med høj intensitet (anaerob), og der er udviklet stor træthed, bør man gøre pausen tilpas lang, så trætheden ikke tages med i næste interval. Omvendt, hvis man ikke har udviklet stor træthed (men blot er blevet forpustet), kan man med stor fordel gøre pausen relativt kort, så pulsen ikke falder mere end 20-30 slag i pausen. Dette stiller store krav til kroppens aerobe egenskaber. Den samlede træningsmængde afgøres af antallet af intervaller og længden af hvert interval. Jo større træningsmængde, jo større bliver træningsudbyttet. Den samlede træningsmængde skal tilpasses, så hele træningspasset kan gennemføres med den ønskede intensitet. Træningsmængden og intensiteten kan have indflydelse på trætheden de efterfølgende dage.

Generelt kan man opstille følgende råd for træning af aerob og anaerob kapacitet og effekt i forhold til arbejdsintensitet, intervaltid og intervalpause. Træningsfokus

Arbejdsintesitet

Intervaltid

Intervalpause

Aerob kapacitet

75 -85 % af maks.

3 – 10 minutter

< 2 minutter

Aerob effekt

80 -95 % af maks.

1 – 4 minutter

Anaerob kapacitet

90 -98 % af maks.

30 – 90 sekunder

3 – 6 minutter

Anaerob effekt

95 -100 % af maks.

10 – 45 sekunder

> 4 minutter

Anatomi og biomekanik Træning af kroppens muskler har altid været en naturlig og nødvendig del af vores fysiske udvikling fra barn og langt ind i voksenlivet. En flot trænet krop med tydelige muskelmarkeringer har altid været forbundet med sundhed, styrke og det menneskelige ideal. Vi er afhængige af, at vores krop som redskab kan løse en masse større og mindre opgaver for os i vores hverdag. Både ting vi tager for givet som at bevæge fingrene hen over computerens tastatur, løfte gaflen op til munden eller gå fra et sted til et andet. Men vi forventer også, at vi kan være i stand til at presse vores krop og muskler til at yde en ekstra kraft, hvis vi f.eks. skal løfte tunge ting eller gå langt. Kan vi ikke selv klare disse ting, bliver vi afhængige af andre eller af hjælpemidler, hvilket kan føre til ændringer i vores identitet og selvforståelse. Ved simpel styrketræning kan vi styrke vores muskler og træne dem til at klare forskellige udfordringer i vores hverdag. Der har dog længe været delte meninger om, hvordan vi træner, og især hvilken betydning styrketræning har for børn. For at kunne afdække hvilken betydning styrketræningen har på mennesker og især børn, må vi først have en forståelse af, hvad muskler er.

Muskler

Musklerne gør os i stand til at bevæge os, spise, trække vejret osv. Musklerne er dog også med til at fortælle vores hjerne, hvordan kroppens position er. Der findes tre forskellige former for muskler

Skeletal muskel

Cardiac muskel

Smooth muskel

Tværstribede muskler, som fæster på vores skelet og er med til at bevæge kroppen eller holde den oprejst. Hjertemuskler, som sidder i hjertet og hjælper med at pumpe blodet rundt Glatte muskler, som er placeret i indre organer, blodårer, spiserør, tarme, bronkier, blærer osv. De muskler vi typisk vil træne, er det vi kalder for den tværstribede muskulatur, dvs. de muskler der hæfter til forskellige dele af vores skelet og gør os i stand til at bevæge os. Musklen hæfter ofte på en knogle, passerer et led og hæfter på en anden knogle. F.eks. lårben – knæ – underben.

Musklens opbygning En muskel er opbygget af grupper af lange muskelfibre, samlet i bundter, som kaldes muskelfascikler. En typisk muskelfiber er 2-3 cm. lang og 0.05 mm. i diameter. Muskelfiberen er opbygget af muskelfibriller, som igen består af muskelfilamenter. Muskelfilamenterne udgøres hovedsageligt af proteinerne aktin og myosin. Musklen består desuden af et net af fine blodkar, der forsyner musklen med ilt (brændstof). En muskel der trænes, udvikler flere blodkar og bliver dermed bedre til at levere brændstof. Muskler kan trække, ikke skubbe. Derfor er de placeret i par med modsatrettede virkninger. F.eks. biceps og triceps. Utrænet

trænet

Kroppens muskler på Latin

Muskelfibre Selve musklerne består af yderligere to typer muskelfibre. Type I Langsomme muskelfibre som transporterer ilt (oxygen) i musklen. Langdistanceløbere har ofte flere af denne type end af type II muskelfibrene. Type II Hurtige muskelfibre som dog igen kan klassificeres i tre undergrupper. Sprintere, vægtløftere eller idrætsudøvere der har brug for en hurtig reaktion vil ofte have flere af denne type muskelfiber. IIa: transporterer, ligesom type I, ilt i musklen. Den minder meget om type I, men er hurtigere. IIx: er den hurtigste muskeltype hos mennesker. Denne type bruger ikke ilt, men forbrænder sukker i musklerne. IIb: forbrænder også sukker ligesom type IIx. Denne type ses ofte hos små dyr, som f.eks. gnavere. Giver kødet en blegere farve.

Kinæstetisk sans

I muskler, sener og ledkapsler findes sanseceller som er med til at registrere musklernes spænding og lemmernes stilling i forhold til hinanden. De udgør tilsammen det vi kalder den kinæstetiske sans. Den kinæstetiske sans er altså en form for rapporteringssignal som kroppen bruger om sig selv. Lærer vi at udnytte denne sans, bliver vi også bedre til at forfine enkelte bevægelser og tage hensyn til kroppens faresignaler ved yderpositioner eller muskelbelastninger.

Forstrækning og fibersprængning

Forstrækning: En muskelforstrækning er en moderat beskadigelse af musklen, som typisk skyldes en pludselig eller kraftig bevægelse. Beskadigelsen medfører en mindre blødning inde i musklen, som medfører ømhed og nogle gange hævelse. Fibersprængning: Ved en lidt større muskelskade brister flere muskelfibre. Det giver svære smerter og hævelse og kan føre til misfarvning af huden. Både ved forstrækninger og fibersprængninger er den typiske behandling aflastning og hvile. Der kan umiddelbart ved skadens opståen behandles med is.

Styrketræning og misforståelse

Der har i samfundet i mange år været en misforståelse med hensyn til børn og styrketræning. Der har tidligere været bred enighed om, at styrketræning kunne medføre skader på epifyseområdet (den bruskzone, hvorfra knoglernes længdevækst udgår). I dag er man dog enige om, at styrketræning kan være et godt supplement til den mangfoldighed af aktiviteter, børn og unge kan deltage i. Endvidere kan styrketræningen være effektiv i forhold til at opbygge muskelstyrke og muskeludholdenhed. I passende mængde kan styrketræningen være med til at øge knogledensiteten og forbedre motoriske færdigheder. Det anbefales dog, at man med børn fra 6-7-årsalderen primært arbejder med muskeludholdenhed fremfor volumen (størrelse). Det vil sige at man planlægger at arbejde med 1 sæt af 10-15 gentagelser og en session på 10-12 forskellige øvelser. Efter puberteten kan der arbejdes mere intenst med styrke og volumen.

Muskeltræning

Muskeltræning Muskeltræning er en fælles betegnelse for muskelstyrke og muskeludholdenhed. Muskeltræningen kan foregå dynamisk (under beMuskelstyrke Muskeludholdenhed vægelse) eller statisk (i holdestilDynamik ling). Vi bruger begge former for muskelarbejde i vores hverdag. Det Maximal Eksplosiv Statisk Statisk Dynamik dynamiske arbejde hver gang vi styrke styrke udfører en kontrolleret eller ukontrolleret (f.eks. refleks) bevægelse. Det statiske muskelarbejde i vores grundstilling når vi f.eks. står eller sidder, og hvor maveog rygmuskler holder vores ryg i en rank position.

Der tales om tre typer af muskelarbejde: koncentrisk, excentrisk og statisk muskelarbejde. Koncentrisk: Når musklen arbejder under sammentrækning (kontraksion), som f.eks. triceps ved armstrækninger. Excentrisk:

Når musklen arbejder under udstrækning (ekstension), som f.eks. biceps, når vi kontrolleret sænker kroppen ned fra bommen i kropshævninger.

Statisk/ isometrisk:

Når vi holder musklen i en belastet arbejdsstilling, som f.eks. når vi liggende på ryggen hæver benene ti cm. over jorden og holder dem i positionen i et tidsrum.

I styrketræning arbejder man med to former for træning: Muskeludholdenhed: Få sæt (2-3) med lav belastning og mange gentagelser (10-15) (2-3 gange pr. uge) fordelt på 5-8 øvelser i kroppens primære hovedmuskelgrupper (mave, ryg, arme og ben). Styrke og volumen: Mange sæt (4-6) med stor vægtbelastning og få gentagelser (6-8) (2-3 gange pr. uge) fordelt på 5-8 øvelser i kroppens primære hovedmuskelgrupper (mave, ryg, arme og ben), samt mere specifikke muskelgrupper f.eks. (bryst, skuldre osv.) Forenklet sagt kan man sige: ”jo flere gentagelser man kan tage, desto større udholdenhed udvikler man.”

Ved muskeltræning, hvor man søger at øge muskelstyrken, kan man med fordel benytte sig af maskiner, idet maskinerne er bygget til korrekt brug af musklerne. Maskinerne træner også ofte særlige muskelgrupper isoleret. Træning med frie vægte eller hvor vi bruger kroppens egen vægt er dog langt mere funktionel og vil ofte træne flere muskler eller muskelgrupper i en mere hverdagsagtig situation.

Pyramidetræning Belastning af maxpres: 1 gentagelse = 100% 2 gentagelser =95% 3 gentagelser =90% 5 gentagelse= 80% 7 gentagelser =70% 10 gentagelser =50%

1 2 3 4 5

Pyramide /hård)

En effektiv træningsform til forøgelse af muskelstyrken er pyramidetræning. I pyramidetræning starter man med et antal gentagelser med en passende belastning, og øger derefter langsomt belastningen mens man reducerer antallet af gentagelser.

10 7 5

3 5 7 10

5 7 10

Pyramide uden top

Dobbelt pyramide

Der kan også arbejdes med plyometrisk træning, det vil sige træning hvor der arbejdes med forspænding og eksplosionsstyrke. Det kunne f.eks. være nedspring fra forhøjning efterfulgt af opspring over forhindring eller op på ny forhøjning. Forudsætningen for et godt udbytte af træningen er en korrekt løfteteknik og den rigtige kropsholdning under udførslen af øvelserne.

Ved styrketræning hvor der benyttes ydre belastning, dvs. vægte eller maskiner fremfor egen kropsvægt, anvender man et begreb der hedder RM. RM står for repetitionsmaksimum. 1 RM er den vægt man akkurat kan løfte én gang, og 5 RM er den vægt der akkurat kan løftes 5 gange.

Repetitionsmaksimum - RM Beregning af RM kan ske ved at lægge relative meget vægt på maskinerne og udføre øvelsen det maksimale antal gage.Her skal der helst kun kunne udføres 4-6 gentagelser. Herefter konsulteres nedenstående skema og 1RM beregnes ud fra følgende beregning.

Vægt * 100/ % =1RM(den maksimale vægt) Eksempel: Ved styrketræning af biceps kan en udøver tage 6 gentagelser ved en belastning på 10 kg. Tallene sættes ind I formten. 10* 100 / 85 =11,76 Dvs. 1RM er ca. 12 kg. 2RM

3RM

4RM

5RM 6RM

8RM

10RM 12RM 15RM

100% 97%

1RM

94%

91%

88%

80%

75%

85%

70%

60%

Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling

Maksimal muskelbelastning

Ved træning af børn bør vægtbelastningen ligge på 60-75% af 1RM. Generelle regler for muskeltræning 1. Husk altid at varme op – (kredsløbsøvelser, bevægelighedstræning, specifikke muskeløvelser). 2. Sørg for gode arbejdsstillinger, specielt i forhold til ryg og knæ. 3. Undgå overstrækning af leddene. 4. Start med lav belastning. 5. Træn de store muskelgrupper og husk begge sider af et led, så der opnås harmonisk styrkefold. 6. Afpas din restitution i forhold til din træningsmængde. Pause og hvile er vigtigt for kroppen.

Muligheder og begrænsninger Det er ikke en forudsætning, at man skal have adgang til et styrketræningscenter med højteknologiske maskiner. Ofte kan man med simple redskaber træne kroppen lige så godt. Eksempelvis kan man ved hjælp af cykelslanger træne de fleste muskelgrupper med varieret belastning. Eller ved gymnastiske cirkeltræningsøvelser (rygbøjninger, knæløftninger, armstrækninger, mavebøjninger, sprællemænd, knæstrækninger mm.) komme godt rundt om kroppen.

Muskeltræningens indflydelse på sundhed og indlæring

Ved træning øges muskelmassen og antallet af proteintråde, der virker ved sammentrækning. Regelmæssig træning giver øget kapillærtal, det vil sige flere små blodkar som forsyner muskler og knogler med ”energi og helingsmateriale”. Veltrænede personer heler ofte hurtigere end utrænede personer. De har som regel også tættere og stærkere knoglestruktur, hvilket kan have vital betydning i resten af voksenlivet. Jævnlig belastning af skelettet er med til at nedsætte risikoen for at få knogleskørhed senere i livet. Undersøgelser af juniorvægtløftere viser, at de har højere knogletæthed end deres jævnaldrene. Ligeledes er muskeltræning med til at øge produktiviteten af et såkaldt IL-6 gen, som findes i musklerne. Disse gener er direkte med til at forebygge flere livsstilssygdomme som f.eks. hjerte- og karsygdomme, diabetes 2, brystog tarmkræft, demens og depressioner. Musklerne er dermed ikke kun forbrændere af det sukker og den energi vi indtager, men også producent af sundhedsfremmende stoffer.

Indlæring

Forskning viser, at fysisk aktivitet gør os bedre til at håndtere psykisk stress og angst, og at vi også lærer bedre. Børn der regelmæssigt deltager i idrætsaktiviteter eller regelmæssig motion har bedre koncentrationsevne og hukommelse. I en svensk undersøgelse fandt man, at børn der fik ekstra idræt, havde bedre skolepræstationer i svensk og matematik. For nylig viste man, at intens fysisk aktivitet hos voksne øgede evnen til at lære nye ord. Samlet er der altså noget der tyder på, at man indlærer bedre, når man er fysisk aktiv. Det er endvidere påvist, at styrketræning frigør hormoner, der er med til at øge hjernens parathed til at lære.

FAKTA Alder, køn og legemshøjde har indflydelse på vores muskelstyrke. Jo højere en person er, desto større er muskelstyrken. Mænd har som udgangspunkt 35% mere muskelstyrke i forhold til kvinder på samme højde. Muskelstyrken øges gradvist indtil 35-årsalderen hos mænd, imens den topper ved 25-årsalderen hos kvinder.

Træning af grundlæggende styrke For at skabe en balanceret over- og underkropsstyrke bør man træne de store muskelgrupper i benene (lægsmusklerne, for- og baglårsmuskler og baldemuskulaturen), armene (over- og underarmsmuskulaturen) og overkroppen (mave-, ryg-, brystog skuldermuskulatur). For at udvikle en alsidig og generel styrke kan man med fordel lave funktionelle styrkeøvelser, der involverer flere muskler på samme tid, træne med egen (eller makkers) kropsvægt og med relativt mange gentagelser. Uanset om man laver maskinøvelser, frivægtsøvelser eller egenvægtsøvelser (evt. makkerøvelser) afhænger udbyttet af træningen af belastningen i hver gentagelse man laver, antallet af gentagelser, antallet af runder (eller sæt) og pausen mellem hvert sæt. Når man planlægger sin styrketræning, skal man derfor tage stilling til følgende fire parametre:

Belastning af hver gentagelse

Antal gentagelser i hvert sæt

Antal sæt

Pauser mellem hvert sæt

Belastningen af hver gentagelse er relateret til, hvor mange kg man løfter, hver gang man laver en gentagelse. I maskin- og med frivægtsøvelser er det nemt at indstille belastningen meget præcist, mens det med egenvægtsøvelser og makkerøvelser kan være svært at styre belastningen nøjagtigt. Jo større belastning, desto mere trænes muskler og nervesystemet ved hver gentagelse. Antallet af gentagelser afhænger af belastningen i den givne øvelse. Jo større belastning, desto færre gentagelser vil man maksimalt kunne tage. Øvelsen udføres et antal gange uden pause mellem hver gentagelse. Antallet af sæt eller runder angiver, hvor mange gange man laver et bestemt antal gentagelser af en øvelse. Eksempelvis kan man lave 3 sæt á 6 gentagelser af bænkpres. Ved at lave 3 sæt á 6 gentagelser i stedet for 18 gentagelser uden pauser, sikrer man restitution mellem hvert sæt, så øvelsen kan gennemføres med større belastning. Pausen mellem hvert sæt skal tilpasses, så man opnår den ønskede restitution mellem hvert sæt. Jo længere pause, desto mindre af den udviklede træthed fra det gennemførte sæt vil påvirke det efterfølgende sæt.

Generelt kan man opstille følgende råd for styrketræning afhængigt af hvilket træningsfokus man har.

Træningsfokus Muskeludholdenhed Maksimal muskelstyrke Rate of Force Development

Belastning i RM*

Antal gentagelser

Antal sæt

Pauser

> 12 RM

> 10

3–6

1–2

6 – 12 RM

4–8

3–5

1 – 2 min

1 – 8 RM

3 – 10

2–4

> 4 min

*) RM står for repetitionsmaksimum og angiver det den vægt, der maksimalt kan løftes et givent antal gange. 1 RM er den vægt, der akkurat kan løftes 1 gang, og 5 RM er den vægt, der akkurat kan løftes 5 gange. (Sundhedsstyrelsen)

Det er vigtigt, at man bygger styrketræning for børn i den pubertære alder langsomt op. Man bør derfor starte med egenvægts- og makkerøvelser for at udvikle en grundlæggende muskeludholdenhed. Derefter kan man udvide med træning af maksimal muskelstyrke og rate of force development. Man bør prioritere at lære sikker og korrekt teknik i de forskellige øvelser, inden man øger belastningen for at nedsætte risikoen for skader. For motorkørere er det relevant at have en generelt stor helkropsstyrke uden at have en stor (og tung) muskelmasse, og man bør derfor undgå ”klassisk” bodybuildertræning, men i stedet søge en funktionel og alsidig styrke. Når man fra starten af puberteten har opbygget den grundlæggende styrke, kan man i sen-puberteten og post-puberteten begynde at gennemføre en mere specifik styrketræning rettet mod de muskelgrupper, der især er belastet i den specifikke sport. I motorsport er der en særlig belastning på nakke-, skulder-, over- og underarmsmuskler. Ligeledes stiller sporten store krav til kropsstammens muskler – maveog rygmusklerne.

HVAD ER EFFEKTEN AF STYRKETRÆNING? 1. Forbedring af det neuro-muskulære samspil, idet nervebanerne bliver stimuleret, så flere muskelfibre bliver aktiveret, og muskelindsatsen koordineres bedre. 2. De enkelte muskelfibre bliver tykkere, hvilket medfører større muskler og derved større muskelstyrke. 3. Sener og knogler styrkes. 4. Risikoen for skader minimeres, idet ovenstående ændringer opnås. 5. Kroppens evne til at restituere (komme sig) efter hårdt arbejde bliver bedre.

13 Rate of Force Development = Kraftudviklingshastigheden (RFD) er et mål for eksplosiv styrke, eller simpelthen hvor hurtigt en atlet kan udvikle kraft - dermed “hastigheden” af “kraftudvikling”. Dette defineres som den hastighed, hvormed de kontraktile elementer i musklen kan udvikle kraft.

CORE-træning (kernemuskulaturen)

Mange utrænede kørere oplever efter en tur på gokartbanen ømhed og træthed i maveog rygmuskler. Mave- og rygmuskulaturen udgør kernen i vores bevægelsesapparat (kroppen). Det er den muskulatur, der skal kunne stabilisere den kraft og styrke der udvikles i vores arme og ben samt kunne arbejde statisk dagen igennem når vi går, står og sidder. Hvilke muskler udgør ”Coren”? Coren er en løs betegnelse for de muskler, der omkredser rygsøjlen og er hovedansvarlige for at bøje, strække og dreje ryggen. Reelt er der altså tale om de muskler, der befinder sig imellem brystet og hofterne, inklusiv hoftemuskler og balder. De muskler der udgør coren er:

Trapezius Deltoid Pectoralis major

Seratus arterior Biceps External abdominal Oblique Rectus abdominus Tendonius inscription

FRONT • Den lige mavemuskel (rectus abdominus) – bøjer hvirvelsøjlen og trækker bækkenet fremad. • De indre skrå bugmuskler (obliquus internus abdominis) – bøjer og roterer kroppen. • De ydre skrå bugmuskler (obliquus externus abdominis) – bøjer og roterer kroppen. • Den tværgående bugmuskel (Transversus abdominus) – stabiliserer nederste del af maven og ryggen og holder indvoldene på plads.

Igiunal ligament

Rhomboid

Erector spinae Teres major

Lattimus dorsi

Quatialus Lomborum

BAG • Rygstrækkeren (erector spinae) - Løfter og strækker hvirvelsøjlen • Den firkantede lændemuskel (quardratus lomborum) - Stabiliserer bækkenet og brystkassen og kan være med til at løfte/tilte overkroppen eller løfte bækkenet. • Den lille sædemuskel (gluteus medius) Trækker låret til side i hofteleddet. Opretholder stående stilling.

Gluteus medius Gluteus maximus

En stærk core-muskulatur bidrager til stærkere løft i styrketræning eller træning med kroppen som vægt. Den skaber også et godt fundament for god stabilitet i kroppen. Denne stabilitet er vigtig for at kunne præstere optimalt i sport og styrketræning. Uden en stærk core-muskulatur har du en øget risiko for at få ledproblemer, da musklerne så ikke kan stabilisere kraftige bevægelser. Core-muskulaturen skal også kunne aktiveres pr. refleks, hvis vi falder i et hul, træder forkert eller oplever et skub i f.eks. en håndboldkamp eller fodboldkamp.

Aktivering af CORE-muskulaturen Hvis der er svaghed eller ubalance i corens stabiliserende muskler, vil rygsøjlen og andre led ikke være optimalt beskyttede mod skader ved tungt arbejde, udholdenhedsarbejde og skæve bevægelser. Der bør derfor være fokus på aktivering af og arbejde med core-muskulaturen. Core-træningen kan foregå på tre niveauer. Niveau 1 og 2 handler primært om at få basal kontakt med core-muskulaturen. Niveau 3 handler om at kunne aktivere bugpressen under tunge løft eller høj belastning. Core-træningen skal foregå med både dynamiske (bevægelige) og statiske (fastlåste) øvelser. Den primære træning bør foregå med dynamiske bevægelser f.eks. diverse maveog rygøvelser.

Niveau 3

CORE-træningens niveauer

Sæt skjoldet! 3 Aktiver bugpressen. Aktiv vejrtækning Somen del af øvelsen. Hold vejret under maximal belastning.

Niveau 2

Spænd navlen ind, pres siderne ud. Hold under Spænding under Submaximal belastning. Normal/kontrolleret vejrtækning.

Niveau 1

OPGAVE CORE-TESTEN

• Lav en test af jeres core-muskulatur. Bilag ID-01 • Lav CORE-test A.

Spænd navlen ind, pres siderne ud hold under let belastning. Hav en lille Spænding I maven. Lad ikke maven falde ud. Normal vejrtækning.

Aktivering af core-muskulaturen 1. Tag en dyb indånding. 2. Sæt hænderne i siden og pres indad. 3. Brug din core-muskulatur til at presse udad. Navlen skal trækkes en smule ind mod rygsøjlen, mens siderne støder dine hænder væk.

CORE-TEST A

Lig på ryggen med benene bøjet 90 grader og armene ned langs siden. Lænden skal have et naturligt svaj, når du ligger på gulvet, dvs. løftet 1-3 cm. Få en makker til at knæle hen over dig og placere sin ene underarm på dit bryst og den anden på dine ben. 1) Prøv nu at trække navlen ind til rygsøjlen og hold denne position, mens din makker bruger alle sine kræfter på at skubbe dit bryst og dine ben fra hinanden. Testen slutter, når du ikke længere kan holde dine ben eller dit lændesvaj øges. 2) Gentag testen. Men i stedet for at trække navlen ind, skal du nu aktivere coremusku laturen. Hold hænderne i siden og pres dem udad under aktiv vejrtrækning. Navlen bør trækkes en smule indad, og siderne stødes udad. Hold vejret og din position under testen.

ATK – Aldersrelateret Trænings Koncept Begrebet ”Aldersrelateret Trænings Koncept” (ATK) er udviklet af Team Danmark for at kunne gennemføre målrettet og forsvarlig træning af børn og unge. Aldersrelateret træning tager højde for børn og unges fysiologiske og psykiske udvikling, således at den gennem førte træning på forskellige tidspunkter giver det størst mulige udbytte. I Danmark deler man typisk børn og unge op på baggrund af deres kronologiske alder, det vil sige hvor mange år de har levet. Dette gælder både indenfor eliteidræt, breddeidræt, fritidsklubber og folkeskolen. I idrætssammenhænge er en kronologisk aldersopdeling let at administrere, men vil ofte betyde, at der kan være stor fysiologisk forskel på de forskellige udøvere. Både mellem kønnene og indenfor samme køn kan der være stor både fysisk og psykisk forskel på to 13-årige. ATK tager højde for denne forskel ved at inddele børn og unge på baggrund af deres fysiologiske og psykologiske udvikling. Således tages udgangspunkt i, hvor udøverne er i forhold til indtrædelsen af puberteten.

Der opdeles i tre aldre:

• Præpubertære alder • Pubertære alder • Postpubertære alder

Da der er stor forskel på, hvornår børn går i puberteten, kan der ikke sættes en fast kronologisk alder på indtrædelsen. Dette betyder, at visse typer af træning medfører et større og mere hensigtsmæssigt udbytte end andre. Ved at udnytte træningspotentialet i de tre aldre med forskellige træningsformer, øges muligheden for positiv sportslig udvikling, der skaber motivation og glæde under træningen.

Børn og unges fysiologiske udvikling

Der er store individuelle forskelle på, hvordan mennesker udvikler sig fysiologisk fra fødslen til det voksne individ. Den vigtigste faktor for hvordan man udvikles, er ens genetiske forudsætninger, det vil sige forældrenes kropsbygning og udvikling i puberteten. Der er ingen videnskabelige beviser for, at fysisk træning i sig selv kan ændre en udøvers fysiologiske udvikling. Når energiindtag er i overensstemmelse med energiforbrug, er der ingen risiko for at nedsætte eller bremse en udøvers højdetilvækst eller biologiske modning. I spædbarnsalderen og den tidlige barndom vokser børn meget hvert år, hvilket aftager gradvist under barndommen frem mod pubertetsvækstspurten, hvor den største højdetilvækst (målt som centimeter højdetilvækst pr. år) finder sted. Den alder hvor højdetilvæksten indtræder, kaldes på engelsk ”age of peak height velocity” (PHV-alderen) og er typisk en god indikator for, hvor langt den unges modning er. Drenges og pigers vækstmønster og fysiologisk udvikling er ens op til indtrædelsen af puberteten i 9-14-årsalderen. Pigernes vækstspurt starter tidligere end drengenes, og de når PHV-alderen to år før, hvilket betyder, at piger i en overgang er højere end drenge. Nogle piger når deres PHV-alder allerede i 9-10-årsalderen. Under puberteten vokser drenge typisk nogle centimeter mere om året end piger, hvilket kombineret med en længere vækstperiode før pubertet hos drengene betyder, at de har en større højde i voksenalderen end pigerne. Efter PHV-alderen falder højdetilvæksten og når nul i gennemsnit omkring 16 års-alderen for pigerne og 18 års-alderen for drengene. Muskeltilvæksten er ens hos drenge og piger frem mod indtrædelsen af puberteten, hvor pigernes muskeltilvækst flader ud og drenges stiger markant. Dette sker som følge af en stigning i produktionen af det mandlige kønshormon testosteron hos drengene, der stimulerer muskeltilvækst.

I motorsport er der mange hurtige sving, accelerationer og decelerationer der stiller store krav til udøverens udholdenhed, muskelstyrke og den motoriske kontrol og koordination. En god fysisk form og udholdenhed kan udskyde det tidspunkt, hvor træthed går ud over ens kørestil og den motoriske kontrol og koordination. Træningsøvelserne til events, bevægelse i undervisningen og undervisningsforløbet til idræt vil derfor have fire fokusområder: • Motorisk kontrol • Muskelstyrke • Reaktionsevne • Konditionstræning Motorisk kontrol Motorisk kontrol dækker over evnen til bevidst at styre ens bevægelser i form af grovmotoriske (typisk store) færdigheder, der involverer mange muskler, led, kropssegmenter med relativt høje bevægelseshastigheder samt finmotoriske (typisk mindre og præcise) færdigheder med få involverede muskler og led. De grovmotoriske færdigheder inkluderer bl.a. at kunne gå, løbe, kaste, skubbe, slå, sparke, rulle, trille og styre balancen. De finmotoriske færdigheder inkluderer bl.a. hverdagsopgaver som at styre en blyant, bestik og tandbørste. At kunne koordinere grov- og finmotoriske bevægelser samtidigt gør en i stand til at lave præcise større og mindre bevægelser med varierende hastighed, som det især ses i sports lige sammenhænge. Muskelstyrke Muskelstyrke dækker over flere begreber, som kan relateres til den kraft der udvikles, når man via nervesystemet (hjernen og nervebanerne) aktiverer sine muskler. Når vi f.eks. beslutter os for at løfte en kasse, sender hjernen signaler til musklerne om at udvikle en kraft, der er stor nok til at kassen løftes. Hvis kassen er let, er det ikke nødvendigt at udnytte alle muskelfibrene i musklerne, og der sendes derfor ikke så mange signaler fra hjernen. Er kassen tung kan antallet af signaler fra hjernen øges, så en større del af musklerne udnyttes.

Utrænede kan som udgangspunkt ikke sende signaler nok til at udnytte musklerne 100%. Gennem styrketræning kan man dels øge antallet af signaler fra hjernen (og hvor tit signalerne bliver sendt) og dels øge musklernes størrelse, så de hver især kan udvikle en større kraft, når de bliver aktiveret. I forhold til styrketræning er der to udbredte myter: 1) styrketræning er skadeligt for børn. 2) styrketræning øger ikke børns muskelstyrke betydeligt. Der er intet videnskabeligt belæg for, at styrketræning er mere farligt for børn end andre former for træning, når det blot gennemføres korrekt og med en forsvarlig progression. Det betyder, at styrketræning for børn og unge i starten skal gennemføres med fokus på korrekt gennemførte bevægelser og med lav belastning. Når man gennem træning har tillært sig bevægelserne, kan man på samme måde som hos voksne langsomt øge belastningen. Reaktionsevne Træning af udøvere i den pubertære alder bør lægge vægt på etablering af grundlæggende styrke og kondition samt på at lære udøverne at træne struktureret og målrettet. Evnen til at reagere hurtigt på omgivelserne er koblet til koordinationen af hænder og fødder. Konditionstræning En god kondition er en vigtig forudsætning for at kunne bevare koncentrationen under løbene. God kondition betyder, at kroppen er bedre til at transportere ilt rundt til muskler og hjerne og samtidig holde pulsen nede i belastningsperioder.

Den præpubertære alder

Træning af udøvere i den præpubertære alder bør lægge vægt på stor variation, involvere hele kroppen og træne og udvikle mange forskellige bevægelser og færdigheder. Det giver bedst udbytte af træningen og sikrer bedre motivation. Motorsport involverer brugen af både hænder og fødder, hurtige reaktioner i forhold til omgivelserne og en veludviklet fornemmelse af egen krops sammenspil med et redskab. Det stiller krav til hvilken form for træningsøvelser, der arbejdes med. Der bør lægges vægt på øvelser der både involverer hænder og fødder, og som om muligt også inkluderer brugen af redskaber.

Den pubertære alder

Træning af udøvere i den pubertære alder bør lægge vægt på etablering af grundlæggende styrke og kondition samt at lære udøverne at træne struktureret og målrettet.

Den postpubertære alder

I den postpubertære alder bør man fokusere på træning mod de sportslige krav, som den vognklasse man kører i stiller. Her skelnes mellem om det er korte løb eller lange løb. De to løbstyper stiller forskellige krav til kondition, styrke og udholdenhed. I gokart arbejdes der udelukkende med korte løb. En løbsdag kan dog godt betyde flere løb af f.eks. 10 minutters varighed, hvilket kan betyde en samlet køretid på op til 2 timer.

BanekĂ¸rsel og sikkerhed

Banebesøg Når I besøger racerbanen, skal I sikre jer, at I har følgende ting i orden, så I kan løse opgaverne og køre løbet på banen.

Forsikring, ansvarsfraskrivelse og fuldmagt

At køre motorløb kan være farligt, og skader forekommer indimellem. Hvis der køres på klub- eller foreningsbane under DASU, vil man være dækket af DASUs forsikring ved kørslen. Køres der på kommercielle udlejningsbaner gælder deres regler for ansvarsfraskrivelse og forsikring. Når der underskrives en ansvars-fraskrivelse, betyder det at udlejningsstedet fraskriver sig ansvaret, og at man selv eller ens forældre påtager sig ansvaret for eventuelle skader. I dette projekt er I dækket af DASUs forsikring.

Praktisk information til event 1 og event 2

Motorsport er en sport med meget udstyr og høje kvalitetskrav. Det kommercielle udlejningssted eller DASU sørger for, at I har sikkert udstyr på under selve kørslen. Da besøget på racerbanen er andet end kørsel, er der dog visse praktiske ting I skal have i orden, så I kan få en god oplevelse og løse opgaverne. I skal derfor medbringe: • Løst tøj du kan bevæge dig i (gerne joggingtøj) • Sportssko • Madpakke • Drikkedunk • Penalhus • Team-computer (skolens eller egen). Hvert team skal bruge 1 computer. • Team-poster • Undervisningskompendiet

LÆRINGSMÅL: • Eleven har viden om sikkerhed og ansvar i forbindelse med færdsel på og omkring banen. • Eleven har kendskab til, hvilke sikkerheds-procedurer og regler der er omkring motorsport.

Event 1 og event 2 Besøgene på banen er selvfølgelig blandt højdepunkterne i projekt ”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”. De fleste synes, det er sjovt at køre ræs og vil hellere bruge tid i gokarten end ved at lave faglige opgaver. Ræs, samarbejde og faglighed hænger dog sammen i dette projekt, hvilket event 1 og event 2 gerne skal afspejle. Disse elementer er derfor koblet sammen og tilført et konkurrencepræg, så man i teamet kæmper mod de andre teams på både faglighed og køreegenskaber.

Event 1

Det første besøg på banen indeholder, foruden kørsel, også et arbejde med dele af de fagområder, der skal arbejdes med gennem hele forløbet. Besøget er bygget op, så det forløber således: 1) Velkomst og introduktion til dagen. 2) Faglige konkurrencer og kørsel i gokart. Resultater i de faglige konkurrencer har lige så stor vægt som kørsel på banen. Teampræsentation af planche, verdensmål og slogan Samarbejdsopgave Faglige Fysisk test opgaver Carbons kredsløb Fysik/matematik: undersøgelse og datalogging Kørsel

1. kørsel (træning) 2. kørsel (træning med dataopsamling) 3. Teamrace med pitstops (teamdyst)

3) Evaluering af dagen ved hjælp af digitalt spørgeskema.

Event 2

Andet besøg på banen er kulminationen på hele forløbet. Det skal gerne vise, at I har arbejdet med de forskellige fag. Besøget er bygget op, så det forløber således: 1) Velkomst og introduktion til dagen. 2) Faglige konkurrencer og kørsel i gokart. Resultater i de faglige konkurrencer har lige så stor vægt som kørsel på banen. Faglige fremlæggelse

Teampræsentation af planche, verdensmål og fag Samarbejdsopgave Fysisk test

Kørsel

1. kørsel (træning) 2. kørsel (kvalifikation + klassens samlede gns.-tid) 3. kørsel (klassedyst på baggrund af kvalifikationen)

Front -runners

Oplæg v. frontrunners /ung til ung dialog (EUD/EUX) Præmieoverrækkelse

3) Evaluering af dagen vha. digitalt spørgeskema.

AFLEVERINGSOPGAVEN PÅ EVENT 2 Op til event 2 skal I i teamet have forberedt en planche eller produkt, der viser lidt af det I har arbejdet med i det 4-ugers undervisningsforløb, I har været igennem. Planchen/produktet skal være illustrativt, men samtidig vise noget af den faglighed der er arbejdet med. Plancherne/produkterne vurderes af et dommerpanel, som giver point til det faglige indhold i følgende kategorier: • Historie • Samfundsfag • Matematik • Fysik/kemi • Idræt • Kunstnerisk udtryk Alle kategorierne gives fra 0-25 point. Pointene lægges sammen med teamets gennemsnitstid for kørslen, hvorefter vi kan finde klassens bedste team. Klassens samlede gennemsnitlige pointscore bliver også regnet ud, og denne indgår i udnævnelsen af Danmarks hurtigste klasse, som opgøres i juni. Planchen/produktet skal indeholde: • Teamnavn (teamets navn) • Teamnavne (elevernes navne) • Klasse • Skole • Kommune Planchen/produktet kan indeholde: • Historie • Samfundsfag • Matematik • Fysik/kemi • Idræt • Links/QR-koder til videoklip • Billeder • Illustrationer/modeller/grafer • Lyd og lugt • Osv. I kan eventuelt bruge bilag EV-02 i idéfasen.

Gokart og sikkerhed på bane Inden for motorsporten findes der af gode grunde mange sikkerhedsregler som skal overholdes, så materielle og ikke mindst personskader undgås. Alle baner og udlejningssteder har deres egne sikkerhedsregler og procedurer, som gennemgås for kørere og gæster. De væsentligste sikkerhedsregler er beskrevet i Dansk Automobil Sports Unions reglement for karting (gokart):

Ideallinje ved overhaling i kurver

Ved hastighedskonkurrencer gælder som grundlæggende princip, at den kører som ligger forrest må vælge sin ideallinje - og derved udnytte hele banebredden. To lige hurtige karts, som ved en kurves begyndelse har nøjagtig samme position, skal begge respektere den andens ideallinje gennem hele kurven.

PERSONLIG UDRUSTNING Alle kørere skal såvel under træning som konkurrence være iført følgende udrustning • Styrthjelm af godkendt full face-type. • Køredragt i ét stykke. Køredragten skal være CIK-godkendt. • Handsker der dækker hånden fuldstændigt, og som er uden perforeringer og huller. • Støvler der dækker og beskytter fødder og ankler. • Splintfri øjenbeskyttelse (visir eller turbovisir). Visir eller turbovisir skal uafhængigt af vejret give et maksimalt udsyn samt give øjnene fuld beskyttelse. • Flagrende genstande af enhver art må ikke forekomme.

FÆRDSEL I DEPOT

Det er forbudt at færdes i depotområder. Hvis kørsel i depot med kart er tilladt, skal denne foregå med lavest mulig hastighed, og den kørende har vigepligt for al gående trafik i depotet.

REGLER FOR KØRSEL PÅ BANEN Ved kørsel på bane gælder følgende: 1. Køreren har ubetinget pligt til at efterkomme de givne flagsignaler og anvisninger fra banens officials samt følge reglementet. Usportslig opførsel kan straffes. 2. Langsomt kørende skal vige for hurtigere kørende i tilfælde af blåt flag eller under træning. 3. Den kører som ligger forrest må vælge sig ideallinjen. De efterfølgende kørere skal tage hensyn til dette. Den forreste kører må kun foretage ét retningsskift mellem to sving (spærrende kørsel er ikke tilladt). 4. To lige hurtige karts, som ved en kurves begyndelse har nøjagtig samme position, skal begge respektere den andens linje gennem hele kurven. 5. En kører der har en konkurrent på siden af sig må ikke køre ind i dennes bane. 6. En kører som kommer i den situation, at han skal overhales (f.eks. hvis han er en omgang bagud eller har maskinhavari) må aldrig optræde usportsligt ved at prøve at forhindre dette. Endvidere skal han udvise størst muligt hensyn til de bagfra kommende ved at give tilstrækkelig plads, så de kan slippe forbi. 7. En kører som har til hensigt at nedsætte hastigheden, skal markere dette med en oprakt arm (gælder ikke ved nedbremsning til sving). 8. En kører der udgår på banen og ikke kan genstarte, skal omgående flytte sig og sin kart væk fra banen, således at hverken køreren eller karten er til gene for de øvrige kørere, og så der ikke er risiko for påkørsel. Forsøg på genstart af karten må ikke foregå, før feltet har passeret. Kan karten ikke genstartes, skal køreren vende den parkerede kart, så nummerpladerne kan ses fra dommertårnet. Køreren skal herefter søge i sikkerhed ved nærmeste flagpost, indtil heatet er afsluttet og herefter vende tilbage til karten. 9. Når en kører har fået signal til at køre i depot, skal han fortsætte i banens retning og køre i depot ved første lejlighed. Kørsel til og fra banen må kun ske ad de specielle til- og frakørselsbaner. 10. Når en kører agter at forlade banen, skal dette markeres med en oprakt arm til den side, frakørslen vil ske. 11. Kørsel til og fra banen skal foregå i langsomt tempo. 12. Upassende, usportslig og ureglementeret opførsel på banen og dertil hørende områder (herunder depot, værksted, parkeringsplads m.v.) må ikke finde sted. 13. Kørsel mod færdselsretningen er som udgangspunkt forbudt. Hvis en kører ved et uheld kommer til at holde stille, skal køreren blive siddende i karten med en arm i vejret, og vente på at der er fri bane. Herefter må køreren vende karten med mindst mulig kørsel mod kørselsretningen og uden på nogen måde at være til gene for andre kørere. Overtrædelse af dette medfører udelukkelse med sort flag.

Ideallinje ved overhaling i kurver Ved hastighedskonkurrencer gælder som grundlæggende princip, at den kører som ligger forrest må vælge sin ideallinje - og derved udnytte hele banebredden. To lige hurtige karts, som ved en kurves begyndelse har nøjagtig samme position, skal begge respektere den andens ideallinje gennem hele kurven.

For at opnå den bedste ideallinje under kørslen handler det om at ramme svingene perfekt, så farten kan være så høj som mulig. Hvert sving har derfor et optimalt punkt kaldet apex, som køreren forsøger at ramme.

Flagsignaler Følgende flagsignaler anvendes: Nationalflag

Heat startes med startflag eller lyssignal (rødt lys og/eller rødt/grønt). Ved alle åbne løb samt mesterskabsløb skal anvendes lyssignal. Hvis startflag anvendes, anses startordre for angivet, når flaget påbegynder en nedadgående bevægelse. Hvis lyssignal anvendes, anses startordre for angivet, når det røde lyssignal slukker eller skifter fra rødt til grønt.

Grønt flag med gult kryds

Omstart. Sammen med nummertavle er det en advarsel for tyvstart. Vises stillestående.

Gul zone-flag/blink

Fare. Delvis eller fuldstændig blokering af banen. Nedsæt hastigheden og vær eventuelt klar til at standse. Overhaling eller positionsskift må ikke foretages, indtil næste flagpost er passeret eller grønt flag vises.

Grønt flag

Klar bane/løbet er givet frit/der må køres.

Blåt flag

Vises til kører der er ved at blive indhentet med én omgang eller er mindst én omgang bagud. Flaget betyder: hurtigere kørere er ved at overhale. Hold linjen og vær klar til, ved første givne mulighed, at give plads for overhaling.

Blåt flag med rødt kryds og nummertavle

Køreren med det pågældende nummer skal køre i depot. Vises stillestående. Kan anvendes ved alle arrangementer. Det skal i så fald være anført i tillægsreglerne under særlige bestemmelser eller slutinstruktion offentliggjort på førermødet.

Sort flag med orange diskos og nummertavle

Køreren med det pågældende nummer har mekanisk fejl og skal straks køre i depot. Når reparationen er udført, må køreren starte igen. Hvis flaget gives på sidste omgang, skal køreren ikke køre i depot. Vises stillestående.

Sort/hvidt flag (en sort og en hvid trekant) med nummertavle

Advarsel til køreren med det pågældende nummer for usportslig kørsel. Vises stillestående. Kendelsen kan gives som:

• Advarsel uden tidsstraf. • Advarsel med tidsstraf. Denne angives ved en særlig tavle.

Kendelsen er en faktadom. Hvis flaget gives efter et løb / en træning, skal dette meddeles køreren senest 30 minutter efter slutflaget og skal gives enten til køreren personligt eller meddeles på banens resultattavle.

Sort flag med nummertavle

Bortdømt fra træning, tidtagning, heatet og/eller resten af arrangementet. Vises stillestående. Flaget må kun anvendes af løbslederen eller løbslederassistenten samt under træning af banelederen. Køreren med det pågældende nummer skal køre i depot, første gang han kommer til depotindkørslen. Køreren skal umiddelbart efter kendelsen henvende sig til løbsledelsen, som giver tilladelse til genstart eller ej.

Hvidt flag

Rednings- eller langsomt køretøj på banen. Hastigheden skal nedsættes, og positionsskift må ikke finde sted.

Rødt flag

Fuldt stop for alle deltagende karts (flaget må ikke passeres). Der skal vises gult flag hele banen rundt, før rødt flag gives.

Gult flag med sort kryds

Viser at der er en omgang tilbage. Anvendes kun i heat der køres på tid. Vises stillestående.

Sort/hvidt ternet flag

Konkurrence/træning slut. Kør i depot.

Gult flag med røde striber

Benyttes ved pludseligt opstået glat føre, som f.eks. når en kart har tabt kølevand eller lignende. Vises stillestående.

Gult skilt med sort tekst: ”Lav Fart” eller ”SLOW”

Skilt på ca. 30 x 70 cm med let læselig skrift, der skal anvendes sammen med alle gule flag/gule blink ved delvis eller fuldstændig blokering af banen et eller flere steder på banen samtidig, og hvor man ønsker at neutralisere løbet i et antal omgange, indtil banen er ryddet. Vises stillestående.

SLOW

LĂŚrernoter

Formål Formålet med undervisningsforløbet er at skabe opmærksomhed omkring kompetencer og kvaliteter, som motorsport kan være med til at understøtte. I et tæt samarbejde mellem motorsportsklubber, EUD og folkeskole ledes eleverne igennem et bredt, tværfagligt forløb. Eleverne præsenteres for og skal arbejde med områder inden for: • EUD-uddannelsen ”mekaniker, pladesmed, mm.” • Teknisk/mekanisk forståelse (motorlære) • Matematik/fysik/kemi • Fysisk træning • Historie/samfundsfag

Bygget op med færdigheds-, videns og læringsmål

Undervisningen bygges op i et 4-ugers forløb med bådpraktiske og teoretiske øvelser.

Intro

Uge 1 - Historie - Samfundsfag - Fysisk træning

Motorsportens Historie

Uge 1-2

Uge 2-4

Uge 4

Event 1 Besøg og kørsel på den lokale bane.

Historie/ Samfundsfag

Matematik Fysik/Kemi

Event 1 Besøg og kørsel på den lokale bane.

Erhvervskendskab

Teamsamarbejde Teori og forsøg Banekørsel Tidtagning EUD

Fysisk Træning

- Fremlæggelser - Banekørsel m.m. tidtagning - EUD/Frontrunners - DM-kvalifikation

Uge 1 Intro + opstart Eleverne introduceres til forløbet og får udleveret elevhæftet. Den indledende undervisning indeholder historisk introduktionsforløb til motorsporten ud fra både et historisk og et samfundsmæssigt perspektiv. - Historisk udvikling - Bilens betydning for samfundsudviklingen - Biler og sikkerhed. Biler og brændstof - Arbejde med dilemmaer (udledning, infrastruktur og transport) - Arbejde med FN’s Verdensmål Fysisk fitness er en vigtig del af motorsporten, der som sportsgren er fysisk hård. Derfor præsenteres eleverne også for et 4-ugers træningsforløb, som vil indgå som bevægelse i undervisningen, eller i lidt større skala som sideløbende forløb i idrætsundervisningen eller i samarbejde med det lokale fitnesscenter. Uge 1-2 Event 1 Klassen har deres første besøg på den lokale gokartbane. Her vil eleverne skulle udsættes for forskellige opgaver i relation til motorsport: - Teambuilding/samarbejdsøvelser - Fysisk træning - Teori (mht. kørsel af kart og regler for banen) - Eleverne deles i teams. Et team skal i fællesskab søge at opnå de bedste resultater inden for kørsel og faglige opgaver. - Datalogging til brug i den efterfølgende undervisning på skolen. Uge 2-4 Skoleprojekt med tværfaglig undervisning Eleverne arbejder tværfagligt i fem fag. - Matematik: forskellige opgaver og beregninger vedr. motorsport. I særdeleshed de tal de har fra deres besøg på banen. (algebra, funktioner, statistik). (8-10 lektioner) - Fysik/kemi: (energi og forbrænding, udledning). (6-8 lektioner) - Idræt: Fysisk træning som indholdsområde, evt. i samarbejde med lokalt fitnesscenter. (6-8 lektioner) - UU-vejledning/erhvervskundskab: (timeløst fag) i f.eks. dansktimerne og i samarbejde med EUD-uddannelsen. Her stiftes bekendtskab med mekaniker-, smede- og karrosseri-uddannelserne.

Arbejdet på skolen skal munde ud i en lille opgave/fremlæggelse, som præsenteres for lærere, EUD-folk og gokartansatte på event 2.

Uge 4 Event 2 Klassen har deres andet besøg på banen og skal fremlægge deres små tværfaglige projekter. Sideløbende køres igen i de samme teams med tidtagning. Resultaterne af kørslen sammenlignes med tiderne fra event 1. Grupperne får samlet feedback for deres projekter. Afslutningsvis udfylder elever og lærere en digital evaluering. Evaluering kan og må bruges af DASU i det videre arbejde med og omkring projektet.

Undervisningsoversigt Er emnet godt, er mulighederne ubegrænsede. Det har selvfølgelig været en af de store udfordringer vi har siddet med i udviklingen af dette undervisningsforløb og tilhørende materiale. Skal forløbet have en sammenhængskraft og forhåbentlig give mening og læring hos eleverne, forudsætter det at man, så vidt det er muligt, arbejder med på tværs af fagene og følger den 4-ugers plan materialet lægger op til. Opgaverne til historie og samfundsfag hænger tæt sammen, hvorfor dele af disse forløb er integrerede. Vores bud på en undervisningsplan kan læses af nedenstående undervisningsoversigt.

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Historie

Bilens- og motorsportens historie

Dilemma 1 ”Sikkerhed i transport og motorsport”

Dilemma 2 ”Infrastruktur og transport i Danmark”

Dilemma 3 ”Motorsport udvikling og ansvar”

Samfundsfag

Arbejde med FNs 17 Verdensmål

Matematik

Gennemgang af statistik vha. Materialet.

Arbejde med opsamlet data

Fysik/Kemi

Forbrændingsmotorer

Lyd

CO2-udledning carbons kredsløb

Forberedelse til Event 2

Idræt

Fysisk Træning Modul 1

Fysisk Træning Modul 2

Fysisk Træning Modul 3

Fysisk Træning Modul 4

Dansk/UUvejledning

Teamdannelse

Uddannelser i autobranchen.

Forbilleder

Arbejde med www.UG.dk

EVENT 2 - Fremlæggelse

Uge 1

EVENT 1 - Dataopsamling

Fag/Uge

Det er selvfølgelig muligt at integrere endnu flere fag under temaet ”Hestekræfter – motorsport på skemaet”. Det kunne være: Hjemkundskab • ”Kost og Ernæring – Eliteidrætsudøverens personlige brændstof” Biologi • ”Kost og Ernæring – Eliteidrætsudøverens personlige brændstof” • Anatomi og skader (herunder hørelsens påvirkning af støj) Dansk • Faglig skrivning, artikler, kronik, Team BLOG mm. • Har man en 7. klasse, kunne man overveje at arbejde med opgaverne hørende til samfundsfag i disse lektioner.

Matrix med færdigheds- og vidensmål Tekster og opgaver i undervisningsforløbet understøtter færdigheds- og vidensmålene for de enkelte fag. Overordnet dækker undervisningsforløbet nedenstående mål. Der er dog under hver enkelt undervisningsforløb eller opgave også udpeget nogle delmål eller synlige mål for læring. Fag

Færdighedsmål

Vidensmål

Historie

➢E leven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

➢ Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Samfundsfag

➢E leven kan diskutere rollen som forbruger. ➢ Eleven kan redegøre for, hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse. ➢ Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger. ➢ Eleven kan tolke enkel statistik.

➢ Eleven har viden om typer af statistiske fremstillinger.

Matematik

➢E leven kan planlægge og gennemføre problemløsnings-processer. ➢ Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstilling af en matematisk model. ➢ Eleven kan gennemføre modellerings-processer, herunder med inddragelse af digital simulering. ➢ Eleven kan vurdere matematiske modeller. ➢ Eleven kan vælge relevante deskriptorer og diagrammer til sammenligning af datasæt. ➢ Eleven kan undersøge sammenhænge i omverdenen med datasæt. ➢ Eleven kan kritisk vurdere statistiske undersøgelser og præsentationer af data.

➢ Eleven har viden om strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen. ➢ Eleven har viden om elementer i model-leringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering. ➢ Eleven har viden om kriterier til vurdering af matematiske modeller. ➢ Eleven har viden om statistiske deskriptorer, diagrammer og digitale værktøjer, der kan behandle store datamængder. ➢ Eleven har viden om metoder til undersøgelse af sammenhænge mellem datasæt, herunder med digitale værktøjer. ➢ Eleven har viden om stikprøveundersøgelser og virkemidler i præsentation af data.

Fysik/Kemi

➢E leven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag. ➢ Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde. ➢ Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen. ➢E leven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger. ➢ Eleven kan undersøge lyd.

➢ Eleven har viden om indsamling og validering af data. ➢ Eleven har viden om carbons og nitrogens kredsløb. ➢ Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget. ➢ Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer. ➢ Eleven har viden om lydbølger. ➢ Eleven har viden om udbredelse af lyd.

Idræt

➢E leven kan analysere normer og værdier i idrætskultur. ➢ Eleven kan analysere aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. ➢ Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende fagord og begreber. ➢ Eleven kan vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel. ➢E leven kan udføre øvelser med udgangspunkt i træningsprincipper. ➢ Eleven kan udføre egne og andres træningsprogrammer.

➢ Eleven har viden om normer og værdier i idrætskultur. ➢ Eleven har viden om aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. ➢ Eleven har viden om fagord og begreber. ➢ Eleven har viden om idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel. ➢ Eleven har viden om træningsprincipper. ➢ Eleven har viden om kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv. ➢ Eleven har viden om opvarmningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder. ➢ Eleven har viden om kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv.

Uddannelse og job (timeløst fag)

➢E leven kan redegøre for mulige sammenhænge mellem uddannelse og job. ➢ Eleven kan vurdere information om uddannelse og job. ➢ Eleven kan vurdere muligheder i uddannelser, job og former for iværksætteri.

➢ Eleven har viden om uddannelsesveje og senere jobmuligheder lokalt, nationalt og internationalt. ➢ Eleven har viden om kildekritisk informationssøgning om uddannelse og job. ➢ Eleven har viden om indhold og krav i uddannelser og job og forudsætninger for iværksætteri.

Historie Fagene historie og samfundsfag hænger i dette undervisningsforløb tæt sammen. Det historiemæssige indlæg i kompendiet er således en base for baggrundsforståelsen for bilens- og motorsportens historie. Under kapitlet ”Motorsport og samfundsfag” er opstillet et dilemma: Infrastruktur og transport i Danmark, som giver et kort historisk rids over udviklingen i Danmarks infrastruktur og transportforbrug. Dette kan sagtens bearbejdes endnu mere. Historisk har man oplevet særligt to store anlægsperioder, hvor infrastrukturen er blevet udbygget og forbedret markant: 1. Romerrigets store anlægsarbejder af veje, som førte til mere end 400.000 km. vej, hvoraf over 80.000 km. havde vejbelægning. Romerne benyttede sig også af at bue vejen, så den var konkav og derved ledte vandet væk fra vejbanen, noget vi også gør den dag i dag

2. Hitlers Tyskland, hvor der i mellemkrigstiden blev udbygget voldsomt med bl.a. motorveje, så varer, materiel og tropper hurigt kunne flyttes rundt.

Med udgangspunkt i ovenstående historiske nedslag kan der arbejdes med andre interessante dilemmaer: • Skal vi opleve perioder med ufred for at udvikle vores teknologi og infrastruktur? Her kan det sammenholdes med verdensmål nr. 9 (Industri, innovation og infrastruktur) og nr. 16 (Fred, retfærdighed og stærke institutioner). https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-bliver-moderne-1900-1950-udviklingen-af-infrastruktur-ogtransportmidler/

• Kan vi påvise en sammenhæng imellem nationale/internationale kriser og udfordringer og udviklingen inden for transport? Søfartsnationer, udvikling af flyvemaskinen, rumkapløb, missiler, satellitter osv.

Facitliste OPGAVE 1 BILENS UDVIKLINGSHISTORIE • Individuel besvarelse

OPGAVE 2 BILISMENS 7 GENNEMBRUD

a) Dollarpræmien var en ekstra afgift den danske stat pålagde bilpriserne i perioden 1952-1957. b) 221.493 nye biler blev indregistreret med Volkswagen med den største andel på 13,3%. c) 23,7 km/l kørte en ny personbil i gennemsnit. d) Dansk producerede biler: Kewet 1991-98 Elbil. DKW 1928-1966 Benzinbil af Jørgen Skafte Rasmussen. Blev siden en del af Audi. VW Safari 1978 Glasfiberkarrosseri til VW boble af ingeniør Bent Due. Sekura mini 1982 Danskbygget karroseri med Austin clubman 1400cc-motor. OsCar 1984 Lækker sportsvogn der mindede om AC Cobra. Logicar 1985 Designet af B&O. Trods store forventninger døde projektet. Ellert 1985 Elbil med topfart på 60 km/t. Fik rimelig succes. Bygges i dag i Tyskland under navnet City-El. Joker 1972 Bygget af Ole Sommer med en 1,986cc Volvo-motor på 90 hk. Jensen One 1992 Luksusbil som dog aldrig kom i produktion. Connector 1998 Hybridbil med solceller, batteri og diesel. Det blev kun til prototypen. Aquila SR1 2007 Lukket baneracer. 4-liters V8-motor på 320 hk. Roadrazer 2007 2-personers gadebil med 1,3-liters motorcykelmotor. Zenvo ST1 2008 7-liters V8-motor. Topfart over 400 km/t. I dag russisk ejet, men produceres i Præstø. Lynx 2009 Ombygget Opel Speedster elbil. Yder 950 hk og har en vægt på 850 kg. 0-100 under på under 3 sekunder Agile SCX/SC122 2017 Dansk produceret sportsvogn i enten åben eller lukket model. e) Individuel besvarelse. Fra høj åben bil til lav lukket bil. f) Individuel besvarelse. g) Individuel besvarelse.

OPGAVE 3 NATIONALT TRAFIKARBEJDE a) Det fortæller noget om, hvor mange km. der er blevet kørt på de danske veje. Samlet set er antallet af det danske trafikarbejde steget med 20% fra år 2000 til 2016. b) Udviklingen i antallet af personbiler er steget med godt 26% c) Udviklingen i antallet af varebiler er steget med 13,7% d) Udviklingen i antallet af lastbiler er faldet med 2,1% e) Kurve over det nationale trafikarbejde hos vare- og lastbiler fra 2000-2016. f) Kurven for lastbiler ligger rimelig stabilt igennem hele forløbet, hvorimod kurven for varebiler stiger markant frem mod 2007 og derefter oplever et fald helt frem til 2014, hvor det igen vender. Udviklingen skal ses i relation til finanskrisen i 2008.

Mio. kom. nationalt trafikarbejde 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Varebiler

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Lastbiler

OPGAVE 4 FREMTIDENS TRANSPORT

• Individuel fremlæggelse, hvor eleverne kommer med bud på transporten om 20-30 år og om 100 år.

OPGAVE 5 DANSK MOTORSPORT I HISTORISK PERSPEKTIV

• Den ubestridte sejrherre ved løbene på Roskilde Ring var Julius Voigt Nielsen, der i løbet af banens fem første sæsoner nåede op på 28 førstepladser. Den første kørte han hjem i det allerførste løb, der blev kørt ved banens åbningsløb 5. juni 1955.

OPGAVE 6 HALL OF FAME • Memory-løb • Individuel besvarelse

Bevægelse i undervisningen ”Hall of Fame”-memoryløb Type: spil/leg Antal elever: 6+ Aldersgruppe: 7 kl+ Rekvisitter: terninger og Hall-of-Fame-kort i print Rammer: inde/ude i 8-10 minutter. Læringsmål: At kende til forskellige motorsportshistoriske personligheder. Spillet foregår ved at alle de 37 personer fra motorsportens Hall of Fame printes i 5-6 eksemplarer og lægges i en nummereret plastiklomme svarende til deres nummer på listen. Plastlommerne fordeles nu ud i det valgte område (hal, skolegård,…) i tilfældig orden. De forskellige teams står ved basen. Her slår en person fra teamet med en terning (f.eks. en treer), hvorefter hele teamet skal ud og finde Hall of Fame-kortet med det respektive nummer svarende til terningens slag. Kortet tages med til teamets bunke. Herefter slår teamet igen med terningen og lægger nu det nye antal viste øjne til det foregående slag (f.eks. 3+4=7). Kortet med det summerede resultat hentes nu ind. Spillet fortsætter til summen har passeret 37. Man kan nu bede teamet om: • Rangér jeres Hall of Fame-kort i den rækkefølge, I synes de skal ligge. • Udvælg de tre vigtigste personer fra jeres samling og fortæl evt. et andet team om begrundelsen for jeres valg. Bil historiens Paris-Dakar (O-løb) Type: Bevægelsesaktivitet Antal elever: 1+ Aldersgruppe: 7 kl+ Rekvisitter: Bilismens 7 gennembrud på O-løbskort Rammer: inde/ude i 30-40 minutter. Læringsmål: At kende til forskellige motorsportshistoriske personligheder. Bevægelsesaktiviteten foregår ved at læreren har lagt 7 poster (Bilag HI-02) ud i nærområdet. Eleverne skal nu ved hjælp af et geografisk kort finde de 7 poster, læse teksten og løse de tilhørende opgaver.

Samfundsfag I den indledende del af det overordnede undervisningsforløb introduceres eleverne for FN’s 17 Verdensmål. Eleverne skal i den forbindelse tage et valg om, hvilket verdensmål de som gruppe vil køre for. Her vil det være oplagt, i forlængelse af eller sideløbende med, at arbejde mere dybdegående med verdensmålene. Find yderligere inspiration på https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene eller på www.verdenstimen.dk Samfundsfagsdelen er inddelt i fire underemner: 1. Organiseret bilisme En introduktion til forskellige bil- og motorsports-organisationer, som på hver deres måde søger at skabe opmærksomhed og indflydelse på, hvorledes biltrafik og motorsport udvikler sig og gives plads i samfundet. 2. 3 dilemmaer: ”Sikkerhed i transport og motorsport”, ”Infrastruktur og transport i Danmark” og ”Motorsport – udvikling og ansvar”. Her er det tanken, at klassen, fordelt i deres teams, arbejder med de tre dilemmaer, således at hvert team mindst har arbejdet med ét dilemma. 3. Reklame, sponsorafhængighed og etik Emnet arbejder med problematikken imellem at elitesport er så omkostningstungt, at atleter og klubber i højere og højere grad er afhængige af sponsorkroner, samt hvilken betydning det har for både udøver, sport og tilskuer. 4. Danmark - fagforeningernes land Et lidt uafhængigt emne eller tema, som fint kan bearbejdes i forbindelse med kapitlet ”Motorsport og uddannelse”, men som også kan ses som en forlængelse af 3 forløb ” Reklame, sponsorafhængighed og etik”. I forlængelse af arbejdet med henholdsvis FN’s 17 verdensmål og de tre dilemmaer kunne klassen introduceres til begreberne CSR (Corporate Social Responsibility), SSR (Scientific Social Responsibility), PSR (Political Social Responsibility) og USR (Unified Social Responsibility). Begreberne er blandt andet omtalt og beskrevet i Claus Strue Frederiksen og Vincent F. Hendricks bog ’Kæmp for Kloden’. Idéen er, at eleverne skal indgå i en dialog om, hvorledes CSR, SSR og PSR har en fællesmængde USR, som peger henimod de 17 verdensmål og i den forbindelse diskutere, hvilken rolle virksomheder, forskningsinstitutioner og politikere skal spille for at være med til at skabe en mere bæredygtig verden, vi alle tager ansvar for. Eleverne kunne for eksempel komme med deres bud på, hvordan organisationer som FIA og DASU kan bidrage i forhold til de 17 verdensmål.

Reel ansvarlighed

PSR

Princippet om at forbedre dårligdomme Rent drikkevand

Ligestilling

CSR

USR FN’s 17 Verdensmål Retssikkerhed

SSR

Infrastruktur

Sundhed

Demokratiske institutioner

Kilde: Frederiksen&Hendricks”Kæmp for kloden”

Facitliste OPGAVE 1 FIA

• Individuel besvarelse

OPGAVE 2 LOBBYISME a) Individuel besvarelse b) Individuel besvarelse

OPGAVE 3 3 DILEMMAER

Opgaverne i de tre dilemmaer løses i teams og kan have meget forskellige besvarelser, som fremlægges i klassen. Dilemma 1 ”Sikkerhed i transport og motorsport” a. Individuel besvarelse. b. Her kan eleverne foruden bilag SA4 finde flere oplysninger ved søgning på nettet. Dog kan det siges at følgende kom til hverdagsbilen: - 1950’erne: skivebremsen - 1960’erne: benzinindsprøjtning - 1980’erne: aktiv affjedring - 1990’erne: ABS-bremser - 2000’erne: direkte indsprøjtning - 2014: ERS - energiopsamling fra bremser og udstødningsvarme. c. De to kurver for antal døde i henholdsvis motorsport og dræbte i trafikken følges rimeligvis ad. Sikkerhedsselen blev lovpligtig på forsæderne i 1976 og i 1990 på bagsæderne, hvilket har været med til at reducere antallet af ulykker. Siden har flere sikkerhedstiltag i både motorsport og normale biler været med til at reducere det yderligere. Vi kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at der en direkte sammenhæng imellem faldet af dræbte i motorsport og i trafikken. d. Individuel besvarelse. Dilemma 2 ”Infrastruktur og transport i Danmark” a. Individuel besvarelse b. Individuel besvarelse c. Individuel besvarelse d. Individuel besvarelse e. Verdensmål nr. 9 har fokus på investeringer i infrastruktur med henblik på vækst og udvikling. Her tænkes på både veje, energi og kommunikationsinfrastrukturen. Ligeledes har FIA i deres manifest ”3500 Lives” i punkt 2 og 8 særligt fokus på infrastruktur og sikrere veje. Dilemma 3 ”Motorsport - udvikling og ansvar” a. Individuel besvarelse b. Individuel besvarelse. Dog kan vi sige, at motorsporten har haft stor indflydelse på bilernes køreegenskaber og sikkerhed. Dødeligheden i motorsport er faldet markant siden 1970’erne. Det samme gælder antallet af trafikdræbte. c. Individuel besvarelse d. Individuel besvarelse

Opgave 4 Reklame, sponsorafhængighed og etik a. Individuel besvarelse b. Individuel besvarelse c. Individuel besvarelse d. Individuel besvarelse e. Individuel besvarelse Opgave 5 Danmark - fagforeningernes land a. Individuel besvarelse b. Individuel besvarelse c. Individuel besvarelse d. Individuel besvarelse e. Individuel besvarelse

Motorsport og uddannelse Det timeløse fag ”Job og Uddannelse” har til tider svære kår i folkeskolen. Faget løses mange steder af UU-vejlederne eller i forbindelse med skolepraktikken eller som et emne om erhverv i faget geografi. I dette undervisningsmateriale har faget dog et vigtigt ben, da en del af formålet med forløbet er at skabe opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne. Faget vil således også være repræsenteret på event 1 og 2. Opgaverne forbundet med emnet kan med god mening tages ind i samfundsfagsundervisningen eller som en del af dansktimerne. I kan evt. også invitere UU-vejlederen til at være en del af undervisningen og dermed inddrage denne i forløbet. Forløbet er bygget op med en kort introduktion til EUD og EUX som uddannelsesmuligheder. Herefter vises tre eksempler på efteruddannelsesmuligheder. Afslutningsvis vises tre eksempler på personer, der har taget en erhvervsuddannelse og har skabt sig en karrierevej.

Facitliste OPGAVE 1 a) Mesterlæreuddannelsen er en mere praktisk vej til en erhvervsuddannelse. Her starter man det første år med praktisk arbejde hos en mester i en virksomhed. Der kan godt være kortere grundforløb på en erhvervsskole, men lærlingen skal ikke igennem et grundforløb. Uddannelsen giver samme kompetencer som en erhvervsuddannelse på en erhvervsskole. b) Individuel besvarelse c) Individuel besvarelse d) Individuel besvarelse

OPGAVE 2

• Emilie Rath vandt ML-prisen i 2014.

OPGAVE 3

• Individuel besvarelse

Matematik Matematikken i dette undervisningsmateriale er primært centraliseret om to matematikfaglige områder, statistik og algebra. Gennem praktiske opgaver på og omkring gokartbanen udleder eleverne forskellige data, som de efterfølgende behandler matematisk i deres normale undervisning hjemme på skolen. Af selvsamme årsag vil løsningerne på flere af opgaverne være individuelle, og det er derfor op til den enkelte lærer at vurdere, om eleverne har løst den givne opgave korrekt. Opgaverne er af forskellig sværhedsgrad, og det vil være op til den enkelte lærer at vurdere, hvorvidt opgaverne passer til elevernes niveau. Nedenstående er blot et forslag til fordelingen af opgaverne, men denne kan variere fra klasse til klasse.

Uge

Teori/Gennemgang

Opgaver

Note

Introduktion til forløbet med en kort gennemgang af, hvad de kommende uger vil byde på. • Repetition eller introduktion til emnet statistik. • Gennemgå begreber og deskriptorer i statistik.

Statistik • Opgave 1 – Kevin Magnussen i F1 • Opgave 2 - Bevægelse og statistik (denne opgave kan med fordel fordeles ud over ugerne, så der foregår bevægelse i undervisningen igennem hele forløbet)

Der kan selvfølgelig arbejdes med andre opgaver eller suppleres med andre træningsopgaver.

Bearbejdning af data fra event 1. •Å ben snak om hvilken form for matematik, der kan arbejdes med. •R epetition af sidste uges arbejde. •H vilke data fik vi med?

•O pgave 3 - Omgangstider • Opgave 4 - teamet i tal • Opgave 5 - gokartbanen

Snak om algebra (formler og ligninger) i sammenhæng med statistik.

Algebra Fart: • Opgave • Opgave • Opgave • Opgave

1 - Tid og fart 2 - Gennemsnitsfart 3 - løb og motorløb 4 - acceleration

Bremselængder & Standselængder: • Opgave 1 - 5 Luftmodstand: • Opgave 1 4

Fortsættelse af algebra og statistik samt afslutning på forløbet. • Læringsmålene - er vi blevet klogere? • Planlægning af event 2. Hvad tager I med på jeres planche.

• Afslutning på opgaverne. • Evt. arbejde med udfordringen ”Styr på rattet”. • Planlægning og integration af matematik på den fælles planche.

Facitliste OPGAVE 1 I F1

KEVIN MAGNUSSEN

a. Kevin scorede 55 point i sæson 2014. (18+2+1+2+6+6+2+1+1+10+4+2). b. Pointhøst 2014: 55 point. 2015: 0 point. 2016: 7 point. 2017: 19 point. 2018: 56 point.

K-Mags antal placeringer 2018 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 ret dsq

c. Kevin har den bedste statistik i forhold til banen I Rusland. Her har han scoret point i 3 ud af 4 løb. d. Søjlediagram over Kevin Magnussens antal placeringer i 2018.

e. Typetal: 13 plads Variationsbredde: 5-18 (13) eller 5- dsq (15) Gennemsnit: 182/21 = 9 (afrundet)

f. Diagram over Kevin Magnussens pointhøst 2014-2018.

18 16

12 10 8 6 4 2 0

g. Pointhøst for Kevin Magnussen 2014-2018.

K-Mags pointhøst fordelt på løb 2014-2018

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 2014

2015

2016

2017

2018

h. Individuel besvarelse K-Mags pointhøst fordelt på løb 2014-2018

K-Mags pointhøst 2014-2018 60

20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0

50 40 30 20 10

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 2014

OPGAVE 2

2015

2016

2017

2018

2014

2015

2016

2017

2018

BEVÆGELSE OG STATISTIK

Opgave 2 a) - 2 i) har alle individuelle løsninger og kan i stor stil differentieres efter matematiske kompetencer og fysisk formåen. Opgave 2 i) kan evt. udføres af elever fra et lavere klassetrin og derefter beregnes af teamet selv. Af hensyn til den statistiske variation kan øvelserne gentages flere gange i de kommende uger for at påvise individuelle ændringer hos den enkelte elev. Ekstraopgaven er oplagte opgaver at overveje i forhold til den samlede aflevering/præsentation til event 2. Se side 77 + bilag EV-02

OPGAVE 3

OMGANGSTIDER

OPGAVE 4

TEAMET I TAL

OPGAVE 5

GOKARTBANEN

a. Individuel besvarelse baseret på deres kørsel i event 1. b. Korrekt opstillet tabel med individuel besvarelse baseret på deres kørsel i event 1. c. Korrekt opstillet diagram med individuel besvarelse baseret på deres kørsel i event 1. d. Individuel besvarelse baseret på deres kørsel i event 1. e. Individuel besvarelse baseret på deres kørsel i event 1.

a. Individuel besvarelse baseret på deres kørsel i event 1. Diagram lavet på baggrund af teamets tal fra opgave 1 d). b. Teamets største- og mindsteværdi. Individuel besvarelse baseret på deres kørsel i event 1. c. Teamets median. Individuel besvarelse baseret på deres kørsel i event 1.

a. Læreren bør have indsamlet data om banen til egen facitliste. b. Individuel besvarelse baseret på deres kørsel i event 1. Beregnes på baggrund af teamets besvarelser i opgave 1 a). c. Svingenes gradtal er en individuel vurdering baseret på den enkelte banes sving. Antallet af sving og deres vinkel vil være en god diskussion i klassen.

100

Algebra – fart, bremselængde og luftmodstand Fart

OPGAVE 1

TID OG FART

OPGAVE 2

GENNEMSNITSFART

OPGAVE 3

LØB OG MOTORLØB

OPGAVE 4 TION

ACCELERA-

a. b. c. d. e.

Individuel besvarelse. 1000/(60*60) → 1000/3600 → 1/3,6 eller x/3,6 40/3,6 = 11,1 m/s (afrundet) 60/3,6 = 16,7 m/s (afrundet) x/3,6 = 10 → x = 10*3,6 → 36 km/t Blæst på 15 m/s svarer til: x/3,6 = 15 → x = 15*3,6 → x = 54 km/t.

a. Individuel besvarelse baseret på kørslen i event 1 b. Individuel besvarelse baseret på kørslen i event 1

a. Individuel besvarelse baseret på data fra event 1 b. Korrekt opstillet tabel c. Individuel besvarelse baseret på data fra event 1

a. Bestemmelse af hastighed. b. Hastighederne i et koordinatsystem. c. Indtegnet i opg. 4 b) d. Beregning af linjens ligning: y = ax+b a=(11,94-8,79)/(4-2) → a=3,15/2 → a=1,575 11,94 = 1,575*4 + b → 5,64 = b f(x) = 1,575x + 5,64 e. 10 sekunder = 21,39 km/t 15 sekunder = 29,27 km/t. 20 sekunder = 37,14 km/t. f. En løsning kunne være at tage summen af farten i meter i sekundet, divideret med 2 for hver ½ sekund. Det vil give en tilbagelagt afstand på ca. 40,8 meter.

Tid (sekunder)

0,5

1,5

Hastighed m/s

3,25

5,82

7,5

0,0

11,7

21,0

27,0

Hastighed km/t.

3,5

4,5

8,79 9,83 10,66

2,5

11,35

11,95

12,46

31,6

40,9

43,0

44,9

35,4

38,4

Hastighed km/t. 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0

0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5

Tid (sekunder)

0,5

1,5

Hastighed m/s

3,25

5,82

7,5

8,79 9,83 10,66

0,0

1,6

2,9

3,8

4,4

meter

101

2,5

4,9

5,3

3,5

4,5

11,35

11,94

12,46

5,7

6,0

6,2

Bremselængder og standselængder OPGAVE 1 a. b. c. d. e. f.

B = 0,004 * 60 → B = 14,4 meter B = 0,008 * 602 → B = 28,8 meter B = 0,02 * 602 → B = 72 meter v. 80 km/t. ad 1 a. 25,6 meter v. 110 km/t. ad 1 a. 48,4 meter Individuel besvarelse.

ad 1 b. 51,2 meter ad 1 b. 96,8 meter

ad 1 c. 128 meter ad 1 c. 242 meter

OPGAVE 2 Opg. a

Opg. b

Bremselængde i meter i tørt vejr

Opg. c Bremselængde målt i meter i regnvejr

Bremselængde målt i meter i snevejr

120

100

250

200

300

150

100

110

OPGAVE 3

a. Eftersom farten kvadreres, vil en fordobling af farten betyde en firedobling af bremselængden. b. Det gælder i al slags vejr.

OPGAVE 4 a. b. c. d. e. f.

S = 0,004 * 602 + 0,3 * 60 → B = 32,4 meter S = 0,008 * 602 + 0,3 * 60 → B = 49,6 meter S = 0,02 * 602 + 0,3 * 60 → B = 81,4 meter v. 80 km/t. ad 1 a. 46,8 meter ad 1 b. 75,2 meter v. 110 km/t. ad 1 a. 90 meter ad 1 b. 152 meter individuel besvarelse

OPGAVE 5

a. Resultatet afhængigt af den valgte reaktionstid. b. Korrekt opstillet søjlediagram. c. Individuel besvarelse.

102

ad 1 c. 129,8 meter ad 1 c. 275 meter

Luftmodstand

km/t.

Kraft i kg.

15,02

60,06

135,1

240,2

375,4

540,5

OPGAVE 1 a. b. c.

Tværsnitsarealet er ca.: 130*35+40*50 = 6.550 cm2 eller 0,66 m2 Individuel besvarelse Tabel over kraftpåvirkningen på en kart

Kraftpåvirkning af gokart i kg.

Kg. 600 500 400 300

d. Graf over kraftpåvirkningen

200 100

e. Individuel besvarelse. Påstanden stemmer dog.

60 Km-t.

f. Beregninger af Lister Storm LMP og Porche Carrera GT3 Lister Storm LMP

Porsche Carrera GT3

km/t.

Kraft i F

36,06

144,2

342,5

576,9

901,5

1298

1767

2308

6000

100

2921 3606

110

120

4363 5192

Lister Storm LMP

km/t.

100

110

120

Kraft i F

40,76

163

366,8

652,1

1019

1467

1997

2608

3301

4076

4931

5869

Porsche Carrera GT3

7000 6000

5000

4000

4000 3000 3000 2000

2000

1000 0

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120

Udfordringen - Få styr på rattet

a. Bestemmelse af arealet på de tre geometriske figurer Den blå del af den ligesidede trekant: Højden af trekanten kan f.eks. findes vha. sinusrelationen Arealet af den blå del af figuren: 7,5*13-(52*π*0,5) Arealet af den gule del af figuren: 5*8,4 Arealet af røde del af figuren (cirkelafsnittet): ½*132*(π*22,2/180-sin(22,2)) b. Arealet af hele det udstansede aluminiumsstykke 39,3+3*42+3*0,813+(142*π-132*π)

= ca. 13 cm. = 39,3 cm2 = 42,0 cm2 = 0,813 cm2 = ca. 252,6 cm2 50

r= 50

c. Den samlede vægt af udstansningen: 252,6*0,5*2,7 = ca. 341 gram d. Elevtegning – individuel løsning 120”

103

d=260

D=260

Fysik/kemi Fysik/kemi-delen indledes med et værktøjsfagligt afsnit om brug af dataloggingudstyr (Labquest2). Dette kan med fordel gennemgås eller gives for som lektie inden event 1. Der forefindes en løst beskrevet instruktionsmanual både i elevdelen og som bilag på hjemmesiden. Søger man på nettet kan der findes mange instruktionsvideoer, der viser hvorledes udstyret kan benyttes og sættes op. Selve undervisningsmaterialet til fysik/kemi er delt op i tre faglige afsnit: • Forbrændingsmotorer • Lyd • Emission (udledning) De enkelte afsnit indeholder en række opgaver, der kan arbejdes med, og som sikkert kan omfatte mere end 2 normale lektioner. Det lader vi være op til faglæreren at bedømme og tilrette.

Datalogging

Skolernes samling af fysikudstyr kan være meget forskellig, og fagudvalgene kan have valgt et produkt frem for et andet. Det er selvfølgelig mest hensigtsmæssigt, at eleverne lærer at benytte sig af det udstyr som skolen råder over. Det kan derfor godt være en idé at benytte eget udstyr til introduktionen af datalogging, såfremt der findes de relevante sensorer. I dette materiale og ved event 1 vil eleverne dog skulle benytte Verniers LabQuest2 udstyr samt programmet ”Graphical Analyser 4” fra Vernier, som kan downloades gratis på telefoner, Ipads, bærbare computere mm. Programmerne er relativt intuitive, og mange ting giver helt sig selv i arbejdet med dem. Har man udfordringer med målinger eller forsøg findes der et hav af små videoer på nettet, som man kan lade sig inspirere af. På selve event 1 vil eleverne skulle arbejde med specifikke forsøg på og omkring banen, hvor de skal inddrage måleudstyret. Disse data de opsamler, skal de tage med hjem til det videre arbejde på skolen. Det kan derfor være en fordel at eleverne på forhånd har downloadet Graphical Analyser 4 på deres digitale værktøj samt evt. leget lidt med dele af programmet.

104

Forbrænding Emnet ligger først i forløbet for at give eleverne en forforståelse for mekanikken, fysikken og kemien der foregår i en motor.

FACIT PÅ OPGAVER OG FORSØG 1 a.

Benzinkanon

Udstyret følger med det fremsendte undervisningsmateriale og indeholder en brugsvejledning. Forsøget skal gerne give eleverne et billede af virkemidlet i en forbrændingsmotor.

2 a.

Vægten af et heptanmolekyle

C7H16 = 12*7+1*16 = 100 g./mol

2 b.

Udledt g. CO2 ved forbrænding af 100 g. benzin

C7H16 + 11*O2 = 7CO2 + 8H2O →100 + 352 = 308 + 144 Dvs. C7H16 som vejer 58 g./mol udleder 7CO2, der i alt vejer 154 g./mol 100 g. benzin udleder 308 g. CO2

3 a.

Sammenligning af effektiviteten på benzin- og dieselbiler.

Beregner man brændværdien af de to typer brændstof; benzin 30,8 MJ og diesel 38,4 MJ, fås følgende regnestykke: (38,4-30,8)/30,8*100 = 24,7 % mere effektiv i forhold til benzin målt pr. liter.

3 b.

Hvilken type brændstof bør bruges?

Individuel besvarelse

4 a.

Gasturbinemotor

Helt grundlæggende virker en gasturbine således, at luft ledes ind i et tragtformet rør, hvor luften presses sammen. Temperaturen på den sammenpressede luft stiger, og der tilsættes brændstof (kemisk energi), som antændes, hvorefter luften udvider sig. Denne udvidelse får nogle store hjul/propeller til at dreje rundt. Luft og kemisk energi er nu omsat til mekanisk energi. Systemet bruges meget på elkraftværker og i flymotorer.

4 b) Wankelmotor

En Wankelmotor er en varmekraftmaskine med intern forbrænding, i hvilken stemplet, i forhold til Ottomotoren, er erstattet af en trekantet rotor. Konstrueret 1953 af tyskeren Felix Wankel (1902-1988). Den første bil med Wankelmotor var NSU Spider fra 1964. Motortypen bruges i dag kun i ganske få biler og motorcykler. Wankelsystemet er kendetegnet ved ikke at være videre slidstærkt, da det er en svær teknologisk udfordring at tætne mellem rotor og motorhus. Fordelene omfatter en høj ydelse i forhold til vægten samt en næsten vibrationsfri gang. Bl.a. bilproducenten Mazda anvender motortypen i nogle af sine mest sportslige biler, blandt andet i bilerne med typenavnene RX8 og RX7.

105

Lyd Emnet ligger umiddelbart efter event 1. Dette er gjort bevidst, så elevernes erindring af opgaver og målinger fra event 1 fremstår så tydeligt som muligt. Eleverne starter forløbet med lidt indledende viden om lyd og lydens egenskaber, inden de skal arbejde med deres opsamlede data fra event 1.

FACIT PÅ OPGAVER OG FORSØG OPGAVE 1 a. b. c. d.

Afstanden mellem to lydfortætninger er 56 cm. Afstanden lyden har tilbagelagt efter 4/1000 sekunder er 136 cm. (eleverne kan også tegne det ind) Fortætningerne skal tegnes ind ved: 36, 92 og 148 cm. Frekvensen for lydens bevægelse er: 607 Hz (svingningerne pr. sekund)

OPGAVE 2

a. 30 dB → 60 dB er 1000 gange kraftigere lyd. b. 70 dB → 20 dB er 100.000 gange svagere lyd. Efter opgave 2 læser eleverne lidt om målinger af hørelsen og høreskader. Her kan man med fordel lave aftale med skolens sundhedsplejeske om at lave høretest på eleverne.

OPGAVE 3 a. b. c. d. e.

Individuelt Individuelt Individuelt Individuelt Individuelt

OPGAVE 4 a. b. c. d. e.

Individuelt Individuelt Individuelt Individuelt Individuelt

resultat resultat resultat resultat resultat resultat resultat resultat resultat resultat

OPGAVE 5

a. Elevresultater indtegnet på bilag FY-01 b. Individuel besvarelse

106

Emission (Udledning) Emnet afslutter forløbet om fysik/kemi og motorsport. Det ligger fint i tråd med et af de store emner, som eleverne skal arbejde med i faget, og som ofte indgår i folkeskolens afsluttende prøver.

OPGAVE 1 ATMOSFÆRISK LUFT

a. Tabel over atmosfærisk luft. b. Procentdelen af CO2 udgør 0,037 - 0,04 % Stof ved havoverfladen

Note (kemisk betegnelse)

Nitrogen (kvælstof)

78,1

N2, grundstof

Oxygen (ilt)

20,9

O2, grundstof

Argon

0,9

Ar, ædelgas, grundstof

Neon

0,0018

Ne, ædelgas, grundstof

Krypton

0,0001

kr, ædelgas, grundstof

Helium

0,0005

He, ædelgas, grundstof

Hydrogen

0,00005

H2, grundstof

Carbondioxid

0,037

CO2, molekyle, drivhusgas

Xenon

0,000009

Xe, ædelgas, grundstof

OPGAVE 2 CO2-MÅLINGER

a. Individuel besvarelse (400-500 ppm) b. Individuel besvarelse (500-2000 ppm) c. Individuel besvarelse (8000 ppm → opefter) d. Individuel besvarelse (5000 ppm → opefter) e. Individuel besvarelse f. Individuel besvarelse Nogle intervaller for typiske målinger er angivet. Resultaterne afhænger af trafiktæthed i området, elevernes omhu og evne til at fylde poserne med den relevante luft, uden at anden luft kommer med.

OPGAVE 3 CO2-MÅLINGER PÅ PLANTER

a. 120 ppm - 200 ppm b. 2500 ppm → opefter c. Individuel besvarelse Resultaterne hænger sammen med flere faktorer: lysindfald, tid, mængde af plantemateriale, posestørrelse, elevernes omhu mm.

OPGAVE 4 CO2-MÅLINGER PÅ SODAVAND

a. CO2 efter 5 min.: b. CO2 efter 60 min.: Resultaterne afhænger meget af, hvilken sodavand der anvendes

OPGAVE 5 CARBONS KREDSLØB a. Individuel løsning

107

Idræt En god kondition og en fysisk trænet krop er en forudsætning for at kunne klare sig på højt niveau i motorsport. Formålet med dette undervisningsforløb er at give et bud på et fysisk træningsprogram tilpasset folkeskolens kompetence-, færdigheds- og vidensmål for 6.-7. og 8.-9. klasse. Materialet tager udgangspunkt i de fysiske krav, der stilles til og i motorsport, men inddrager også teori og øvelser, som kan bruges på tværs af mange sportsgrene. Undervisningsforløbet lever fint op til det pensum, der er inden for områderne: Fysisk Træning, Normer og værdier, Idrætten i samfundet og Sundhed og trivsel. Fysisk træning – Et undervisningsforløb Undervisningsforløbet er beregnet til at vare 4 uger, men kan sagtens udbygges til et længere forløb. Under forløbet vil eleverne få testet deres kondital, og de skal arbejde med forskellige muskel- og styrketræningstest. Ved enkelte af disse test kan det være en fordel at have adgang til et styrketrænings-rum eller -center. Det er dog ikke en forudsætning. Det fysiske træningsforløb har her i materialet temaet ”Forandring”, med fokus på den fysiske og psykiske forandring vi kan opnå i arbejdet med vores krop. De overordnede kompetencemål som undervisningsforløbet søger at bidrage til er: • Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv (Idrætskultur og relationer) • Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv (Krop, træning og trivsel) OBS. Eleverne kan med fordel have læst teksterne om ”De 5 grundtræningsområder” s. 58 og ”Træning af grundlæggende kondition” s. 59-61 op til første modul.

Undervisningsforløb

Undervisningsforløbene er beskrevet med en generel forløbsplan og beskrivelser for de enkelte moduler.

Forløbsplan Forløbsplanen er bygget op med et tema, færdigheds- og vidensmål samt tegn på læring for forløbet generelt. Der er afslutningsvis et forslag til en evalueringsform, som dog ikke er obligatorisk.

108

Modulplan Beskrivelserne af de enkelte moduler er bygget op således at der indledningsvis er beskrevet: ➢ mål for modulet. ➢ tegn på læring for modulet. ➢ Rekvisitter til modulet. ➢ En kort beskrivelse af modulets forløb. Herefter følger en skematisk opstilling af modulet. I den vandrette akse er beskrevet den praktiske opdeling af modulet. Den lodrette akse beskriver hvilket fokus og indhold der er lagt for den enkelte del af modulet. Modul 1

Opvarmning

Ny teknik

Funktionel teknik Hovedindhold

Aerob/styrke/ anaerob træning

Restitutions aktiviteter Bevægelighed

Tid

10-15 min

5-15 min.

20-40 min.

10-30 min.

5-10 min.

Læringsmål Indhold Fokus Mentalt fokus Indhold Tegn på læring Evaluering Se mere:

Begrebsforklaring Ny teknik:

Underviseren instruerer i ny teknik f.eks. studsaflevering, lay-up osv.

Funktionel teknik: Den nye teknik bliver sat i spil i f.eks. leg eller boldspil. Aerob/Styrke/ Anaerob træning: I undervisningsforløb med ingen eller ganske lidt aktivitet er det hensigtsmæssigt at indlægge en aktivitet, der får pulsen op hos eleverne Læringsmål:

Læringsmål for de enkelte dele af modulet.

Indhold Fokus:

Det af underviseren ønskede fokus på den enkelte del. F.eks. grundstilling ved afslutning osv.

Mentalt Foku:

Den/de mentale indstilling(er) der søges hos eleverne. F.eks. koncentration, glæde, at have det sjovt osv.

Indhold:

Det praktiske indhold, som underviseren har planlagt for den enkelte del af modulet

Tegn på læring:

Tegn på læring for de enkelte dele af modulet.

109

Periodeplan Periode: 4 uger

Tema: Forandring

Kompetencemål Færdighedsmål Vidensområde

Normer og Værdier • Eleven kan analysere normer og værdier i idrætskultur. • Eleven har viden om normer og værdier i idrætskultur. Idrætten i samfundet • Eleven kan analysere aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. • Eleven har viden om aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. Ordkendskab • Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende fagord og begreber. • Eleven har viden om fagord og begreber. Sundhed og trivsel • Eleven kan vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel. • Eleven har viden om idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel. Fysisk Træning • Eleven kan udføre øvelser med udgangspunkt i træningsprincipper. • Eleven har viden om træningsprincipper. • Eleven kan udføre egne og andres træningsprogrammer. • Eleven har viden om kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv. • Eleven har viden om opvarmningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder.

Læringsmål/ Kompetencemål

Ved hvert modul er opstillet en række synlige læringsmål, som bør oplyses til eleverne. Overordnet er summen af disse mål: • Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i etsamfundsmæssigt perspektiv (Idrætskultur og relationer). • Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv (Krop, træning og trivsel).

Aktiviteter

Fysisk Træning og Konditionstest

Tegn på læring

• • • •

Evaluering

Løbende dialog, samt afsluttende lille video-opgave, som skal fremlægges på event 2 (Bilag ID-03)

Teori

• • • • •

At eleven kan vise og forklare fysiske træningsøvelser og deres effekt. At eleven kan bruge og vurdere simple test. At eleven har en basal viden om anatomi, fysiologi og bevægelseslære. At eleven kan sammensætte et simpelt fysisk træningsprogram.

De 5 grundtræningsområder s. 58 Træning af grundlæggende kondition s. 59-61 Anatomi og biomekanik s. 62-67 Træning af grundlæggende styrke s. 68-71 ATK – Alders Relateret Træningskoncept s. 72-74

110

Mål for modul 1 ”Kondition” • At eleven kan bruge og vurdere simple test. • At eleven forstår begrebet kondital • At eleven kan udføre simple og komplekse cirkeltræningsøvelser. Tegn på læring • At eleven udfører og bruger konditest i dialog om kondital og kondition.

Introduktion Kort introduktion til det fireugers træningsforløb, om målsætningen med det. Vis bilag ID-05 med færdigheds-, videns- og kompetenceområder. Gennemgå de fem grundtrænings-områder s. 37. Herefter introduktion til dagens program. Snak om kondital og Lars Bo Andersens løbetest. Opvarmning Løb med middel puls og med fokus på større muskelgrupper. Jævn opvarmning af led.

Rekvisitter Løbetest: Papir og blyant til hver elev. 4 kegler, fløjte, stopur eller lydanlæg med mulighed for tilslutning af tablet eller smartphone.

Træning Lars Bo Andersens løbetest https://skoleidraet.dk/styrpaasundheden/inspiration-og-materialer/konditest/ , cirkeltræning.

Cirkeltræning: Fitnessbrikker (fra tasken) Evt. små yoga-måtter

Spil/Leg

*En sjov feature kunne være at anskaffe en stak gamle, rengjorte bildæk fra et værksted og bruge dem som led i cirkeltræningen.

Udstrækning Udstrækning af de store muskelgrupper Evaluering Vurdering af test, samt snak om kondital, anatomi og fysiologi

Modul 1

Opvarmning

Ny teknik

Funktionel teknik Hovedindhold

Aerob/styrke/ anaerob træning

Restitutionsaktiviteter Bevægelighed

Tid

10-15 min

5-15 min.

20-40 min.

10-30 min.

5-10 min.

Læringsmål

Eleverne kender til udmålingen af konditallet VO2MAX

Eleven kender til metoder for måling af kondital.

Eleven kender til udstræknings-metoder af de store muskel-grupper.

Indhold Fokus

Opvarmning af kredsløbet.

Kondital og konditionstræning.

Høj intensitet.

Lav intensitet.

Mentalt fokus

Koncentration.

Aktiv deltagelse.

Afslapning.

Indhold

Let løb, led-opvarmning.

Teoretisk gennemgang af konditionstræning og kondital s. 61

Andersen-test (s. 112) Eleverne noterer deres resultater på papir. Cirkeltræning 8-12 poster 1 min./30 pause.

Forskellige former for udstrækningsøvelser. Gerne 2 og 2.

Tegn på læring

Eleverne kender udmålingen af konditallet VO2MAX

Eleven bruger testmetode til beregning af kondital.

Eleverne arbejder selvstændigt med udstrækningen af de større muskelgrupper.

Evaluering/ Teori

•V urdering af Andersen-testen: + og -, hvilke faktorer kan være med til at give forkert kondital, engagement osv. • Kort gennemgang af teksten om anatomi og biomekanik (s. 64-69) – teksten kan gives for som lektie til næste gang.

111

Uddybning af modul 1 Introduktion Gennemgå kort de 5 grundtræningsområder s. 58 og kom derefter ind på forløbets fokus på kondition og muskelstyrke. Informer eleverne om målsætning (færdigheds- og vidensmål) og lektiemængde. • Eleven har viden om kroppens anatomi og fysiologi i et trænings- perspektiv. • At eleven kan vise og forklare fysiske træningsøvelser og deres effekt. • At eleven kan bruge og vurdere simple test. Opvarmning Da eleverne så rigeligt vil få pulsen op i ”Andersen-testen”, har opvarmningen blot til hensigt at klar- og blødgøre musklerne inden. Dette kan både gøres ved traditionel opvarmning eller ved en leg. Ny Teknik Introducer og forklar ”Andersen-testen” og hav evt. et skema med konditalsværdier med. Lav en kort teoretisk gennemgang af konditionstræning og kondital s. 61-63. Hav særlig opmærksomhed på VO2MAX.

ANDERSEN-TESTEN er udviklet af professor Lars Bo Andersen og er bl.a. blevet brugt til at teste alle børn i Svendborg-projektet. Testen er videnskabeligt dokumenteret, og den er samtidig meget nem at udføre. • Banen skal være 20 m lang og markeres med en streg i hver ende. • Stil kegler for hver 5. meter på banen. Dette gør måling af distance nemmere. • Man løber frem og tilbage mellem stregerne. Ved hver vending skal man sætte foden på stregen og røre gulvet med hånden. • Man løber i 15 sekunder og holder pause i 15 sekunder. • Testen varer i alt 10 minutter. • Klassen deles op i 2 hold. Det ene hold løber, og det andet hold tæller, hvor mange baner de løber. Bagefter byttes der. • Husk at eleverne skal varme grundigt op før testen, 5-10 minutter efterfulgt af nogle minutters pause. https://skoleidraet.dk/styrpaasundheden/inspiration-og-materialer/ konditest/ Funktionel teknik/ Gennemfør ”Andersen-testen” med eleverne. Ved skiftet til nye løbere Hovedområde kan evt. indlægges en lille drikkepause. Eleverne noterer deres resultater på papir. Efter løbetesten arbejdes der med cirkeltræning resten af tiden. 1 minuts aktivitet og 30 sekunders pause ved hver post. Brug evt. fitness-brikker. Udstrækning

Sørg for en god udstrækning af de store muskelgrupper.

Evaluering/Teori

Drøft brugen af konditionstest.

112

Mål for modul 2 ”Anatomi & biomekanik” Introduktion Kort opfølgning på lektien ”Anatomi og biomekanik” s. 62-67. Introduktion til træningskort.

•A t eleverne kan arbejde selvstændigt og i gruppe med træningskort til styrketræning. • At eleverne vil indgå i debat om forskellige spørgsmål og dilemmaer. • At eleverne kan aflæse træningskortene og udføre øvelserne korrekt. Tegn på læring • Eleven arbejder med fysiske træningsøvelser. • Eleven udfører fysiske træningsøvelser korrekt. • Eleven indgår i debat om forskellige spørgsmål og dilemmaer vedr. fysisk træning, anatomi og biomekanik Rekvisitter Cykelslanger, bildæk, medicinbold, basketbolde, stepbænke, bænke, ribber, bomme, stålplint/træplint, måtter, træningskort (bilag ID-02)

Opvarmning Kort opvarmning af kredsløbet vha. løb eller leg med høj intensitet. Træning Cirkeltræning med debatoplæg. Spil/Leg Træningskort. Udstrækning Udstrækning af de store muskelgrupper. Evaluering Kort snak om debatoplæggene.

*Har man adgang til fitnesscenter eller maskiner, kan der selvfølgelig arbejdes med disse. Modul 1

Opvarmning

Ny teknik

Funktionel teknik Hovedindhold

Aerob/styrke/ anaerob træning

Restitutionsaktiviteter Bevægelighed

Tid

10-15 min

5-15 min.

20-40 min.

10-30 min.

5-10 min.

Læringsmål

Kendskab til kredsløbstrænings betydning.

At eleverne kan arbejde i gruppe med træningskort til styrketræning. At eleverne vil indgå i debat om forskellige spørgsmål og dilemmaer.

Eleven kender til udstræknings-metoder af de store muskel-grupper.

Indhold Fokus

Opvarmning af kredsløbet

Træningskort. Koncentrisk-, excentrisk-, statisk-muskelarbejde. Antagonister.

Kvalitet i øvelserne. Faglig debat i grupperne.

Lav intensitet.

Mentalt fokus

Koncentration

Afslapning

Indhold

Overhalingssløb Arme, skuldre, led.

Gennemgang af træningskort/ Øvelser.

Arbejde med træningskort til styrketræning.

Forskellige former for udstrækningsøvelser. Gerne 2 og 2.

Tegn på læring

Eleven er aktivt deltagende i opvarmningen.

Eleverne arbejder med øvelserne og debatterer dilemmaer.

Eleverne arbejder selvstændigt med udstrækningen af de større muskelgrupper.

Evaluering/ Teori

• Fælles drøftelse af kortene. Kan de bruges? • Snak om debatoplæg/gruppediskussionerne på træningskortene. Dette kan evt. gøres til en lille afleveringsopgave (bilag ID-02) TEORI – læs evt. som lektie, om træning af grundlæggende styrke s. 70-71

113

Uddybning af modultiltag til modul 2 Introduktion Forståelsen af hvorledes musklerne er opbygget og arbejder, er fundamental viden i forhold til styrketræning. Gennemgangen af anatomi og biomekanik er derfor vigtig og kan evt. suppleres med små praktiske bevægelsesanalyser, som eleverne løser i små grupper. Opvarmnin Eleverne deles op i mindre grupper på 6-10 elever (2 racing-teams). Der Overhalingsløb: placeres skiftevis en elev fra hvert team på en lang række. Rækken lunter nu fremad som en lang slange. Bagerste person i slangen spurter op forrest og sænker straks hastigheden til en lunten, hvorefter den person der nu er bagerst spurter frem. Således skiftevis lunter og spurter de enkelte elever. Eleverne kan evt. supplere deres lunten med armsving, hælspark, knæløft, osv. ID-02 Styrketræningskort

ennemgang af træningskortene G (bilag ID-02). Vis evt. ved eksempel hvorledes eleverne kan bruge kortene, og hvad de skal være opmærksomme på og undgå. Gruppediskussionen på kortene kan danne grundlag for vigtige drøftelser, men er ikke obligatoriske.

Frontløft med cykelslanger Stil dig med passende afstand til ribben. Hold ryggen ret og løft/træk med strakte arme cykelslangerne op i vandret position. Tag så mange gentagelser du kan! Øvelsen træner: Armmusklerne (biceps+triceps) statisk. Skuldrene (deltamusklen + subscapularis) og brystmuskulaturen (pectoralis major) Vær opmærksom på: At der skal være en skarp 90 graders vinkel mellem armene og overkroppen i slutpositionen.

MÅ FRIT KOPIERES

Ny teknik

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvilken indflydelse har den fysisk trænede krop på vores syn på kropsidealet?

Undgå: • At strække skuldrene fremad fra skulderbladet – de skal holdes lavt og tilbage. • At bevæge eller krumme ryggen.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

Pullover på bænk/skråbænk Lig på ryggen på bænk/skråbænk. Sænk vægten ned bag hovedet, samtidig med at brystmusklen spændes og skydes frem/løftes Gentag øvelsen 3 sæt af 10 gange m. tilpasset vægt!

Øvelsen træner: Brystmuskulaturen (pectoralis major, serratus anterior), Skuldre/ryg (latissimus dorsi, teres major) og arme (triceps).

Funktionel teknik/ Eleverne arbejder med styrketræningskortene. Afsæt eksempelvis 2-3 Hovedområde min. til hver øvelse, evt. efterfulgt af 3-5 minutters gruppediskussion/ pause. Som alternativ til gruppediskussionen, kan eleverne evt. drøfte bevægelsesanalyser af de enkelte øvelser. Vær opmærksom på: • At brystet holdes højt. • At overarmene ligger parallelt med ørene i bunden af øvelsen. Undgå: • At svaje ekstremt i ryggen. • At bøje albuerne når vægten sænkes.

Til enkelte af øvelserne skal der bruges cykelslanger, bildæk eller håndvægte. De fleste cykelhandlere giver gerne brugte, kasserede cykelslanger bort, hvis man spørger pænt. Simple håndvægte kan nemt laves med ½-liters flasker, hvilket også giver mulighed for at justere belastningen. MÅ FRIT KOPIERES

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Prøv at komme med en kort bevægelsesanalyse af øvelsen.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

162

Udstrækning Sørg for en god udstrækning af de store muskelgrupper. God udstrækning er ofte noget, vi springer over, på trods af at det er med til at modvirke muskeltræthed og give smidighed. Evaluering/Teori Tag en god diskussion om brugen af styrketræningskortene. Virkede de? Var eleverne opmærksomme på de ting, de skulle? Kom der nogle gode drøftelser? Der kan evt. arbejdes med en lille skriftlig afleveringsopgave (bilag ID-03) Den kommende lektie omhandler ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept), som de fleste idrætsforbund har udviklet til deres specialidrætter. Teksten til ATK findes på side 71-73.

114

Mål for modul 3 ”muskel- og styrke-træning” •A t eleven får kendskab til teoretiske modeller for fysisk træning. • At eleven har kendskab til ATK-begrebet. • At eleven har viden om corens betydning for vores bevægeapparat. Tegn på læring • At eleven arbejder med core-testen. • At eleven kan forklare og bruge forskellige teoretiske modeller til fysisk træning. • At eleven kan forklare corens betydning for bevægeapparatet.

Introduktion Kort opfølgning på lektien ”Grundlæggende styrketræning” s. 47-50. Introduktion til teoretiske modeller (bilag ID-06) samt dagens program. Opvarmning Kort opvarmning af kredsløbet vha. løb eller leg med høj intensitet. Jævn opvarmning af led. Træning Cirkeltræning, core-øvelser og test.

Rekvisitter Fysisk træning - teoretiske modeller (lamineret)*. Rullemåtter eller fitnessmåtter. Bilag ID-01 ”Test af CORE” 1 sæt pr. elev. (evt. digitalt).

Spil/Leg Styrkelege Udstrækning Udstrækning af de store muskelgrupper Evaluering Kort snak om teoriplanchen (bilag ID-06) & core-træning.

*Lav evt. et lamineret ark pr. team (4-5 elever)

Modul 1

Opvarmning

Ny teknik

Funktionel teknik Hovedindhold

Aerob/styrke/ anaerob træning

Restitutionsaktiviteter Bevægelighed

Tid

10-15 min

5-15 min.

20-40 min.

10-30 min.

5-10 min.

Læringsmål

Kendskab til kredsløbstrænings betydning.

Kendskab til core-aktivering og de 3 niveauer. Se s. 73.

Eleven kan samarbejde i fysiske test.

Indhold Fokus

Opvarmning af kredsløb og led.

Teori og teknik.

Test

Leg/spil

Lav intensitet. Mave og ryg.

Mentalt fokus

Glæde, høj intensitet.

koncentration

Koncentration, seriøst arbejde med test.

Sjov, glæde.

Udstrækning/afslapning.

Indhold

10-20-30 Løb, arme, skuldre, led. Nascar-survival-run.

Aktivering af core-muskulaturen. Core-test A s. 72.

Core-Test (bilag ID-01) i teams.

Kravle/krabbe-stikbold evt. med forhindringer.

Forskellige former for udstrækningsøvelser. Gerne 2 og 2.

Tegn på læring

Eleven er aktivt deltagende i opvarmningen.

Eleverne kan mærke og vise core-aktiveringen samt udføre test A.

Eleven samarbejder i fysiske test.

Evaluering/ Teori

• Kort snak om teoriplanchen & core-træning • Oplæg til modul 4 og teamopgaven (bilag ID-04). Eleverne kan med god grund forberede en del hjemme. TEORI – læs evt. som lektie, om ATK s. 74-76

115

Eleven kender til udstrækningsmetoder af de store muskel-grupper.

Eleverne arbejder selvstændigt med udstrækningen af de større muskelgrupper.

Uddybning af modultiltag til modul 3 Introduktion Gennemgå teksten om ATK-træning og se om I i klassen kan finde frem til 3-5 nøglebudskaber. Nævn kort at I i dette modul vil arbejde mere intenst med kroppens core-muskulatur. Kom evt. ind på statisk/dynamisk arbejde og superkompensationsprincippet og introducer siden med de teoretiske modeller. Opvarmning Kredsløb: 10, 20, 30 Led: Diverse sving- og led-øvelser. Styrke: Nascar Survival Run Intensiv intervaltræning 10-20-30-løb er intensiv intervaltræning, hvor du løber: 30 sekunder lavt tempo 20 sekunder moderat tempo 10 sekunder spurt Du løber altså 10-20-30-løb omvendt: Som 30-20-10. Ny Teknik Gennemgang af core-muskulaturen. Brug evt. et billede af et menneske med anatomisk overblik. Lad elever arbejde to og to med core-aktivering og core-test A. Gennemgå core-træningens 3 niveauer. Funktionel teknik/ Eleverne arbejder med den generelle core-test. Testen kunne evt. være Hovedområde rykket frem på et af de tidligere moduler, så man kunne måle en reel forskel på udviklingen. Anaerob/Aerob Hvis der er tid til en lille leg/spil, kan krabbe-/kravle-stikbold inddrages i træning 8-10 minutter. Udstrækning Sørg for en god udstrækning af de store muskelgrupper. God udstrækning er ofte noget, vi springer over, på trods af at det er med til at modvirke muskeltræthed og give smidighed. Evaluering/Teori Snak om mave-/ryg-øvelser. Hvilke øvelser kender eleverne? Drøft evt. flot, sund, usund maveog ryg-muskulatur. Krop og identitet – den flade, markerede mave! Den kommende lektie ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept), som de fleste idrætsforbund har udviklet til deres specialidrætter. Teksten til ATK findes på side 72-74. Oplæg til teamopgaven i modul 4 (bilag ID-03). Forklar kort hvad der forventes af grupperne, så de har mulighed for at forberede sig til næste modul. Teamopgaven kan evt. karaktergives eller indgå i standpunkts karakteren.

116

Nascar Survival Run Type: Stafet/fysisk træning Antal elever: 8+ Aldersgruppe: 2 kl.+ Rekvisitter: Rammer: inde/ude i 5-8 minutter. Læringsmål: At kunne arbejde med statisk/dynamisk Eleverne går sammen i grupper af 4-5 elever (teams). Hele klassen/holdet lægger sig nu i en rundkreds, så hvert team ligger ved siden af hinanden. Alle i kredsen lægger sig i planke, hvorefter den første fra hvert team løber hele vejen rundt om kredsen og indtager pladsen efter eget team (dvs. gul løber på figuren lægger sig hvor rød løber lå). Der bør skiftes imellem typen af dynamisk/statisk opgave, de liggende i kredsen udfører. Der kan f.eks. arbejdes med rygbøjninger, armstrækkere, mavebøjninger, skålen, supermand osv. (se evt. bilag ID-01). Idrætslæreren kan ligge i midten af kredsen og lave den øvelse, kredsen udfører. Kravle/krabbe-stikbold Type: spil/leg Antal elever: 6+ Aldersgruppe: 2 kl.+ Rekvisitter: 1-5 skumbolde Rammer: inde/ude i 5-8 minutter. Læringsmål: At kunne arbejde med statisk/dynamisk i leg/spil Spillet foregår som normal stikbold, dog med den regel at man skal kravle eller krabbe sig rundt (læreren vælger). Denne udfordring gør spillet lidt sværere og tvinger eleverne til at arbejde statisk med deres core-muskulatur (spænding i kropsstammen). Den eneste regel er, at eleverne skal have mindst 3 lemmer i gulvet samtidig (krabbe/kravle). Der må gerne undviges ved at rulle rundt. Bliver man ramt, tager man 5 armstrækkere, mavebøjninger, rygstrækkere, osv. Man har helle, når man laver fysiske øvelser. • Der kan spilles med flere skumbolde, så intensiteten stiger. • Der kan evt. spilles som teamspil, så de enkelte i et team må arbejde sammen. En befrier kan så ske ved at en teammakker og den døde skal løse en fysisk øvelse sammen. Det kræver samarbejde og overblik.

117

Mål for modul 4 ”Team-opgaven” Introduktion Kort opfølgning på teksten om ATK. Hvad var de vigtigste pointer? Introduktion til dagens program samt gennemgang af teamopgaven (bilag ID-04).

Mål for modul 4 ”Team-opgaven” • Eleven har viden om træningsprincipper. • Eleven kan udføre egne og andres træningsprogrammer. • Eleven har viden om opvarmningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder.

Opvarmning Kort opvarmning af kredsløbet vha. løb eller leg med høj intensitet. Jævn opvarmning af led.

Tegn på læring • Eleven indgår i et teamsamarbejde omkring trænings-opgaven. • Eleven kan argumentere for inddragelsen af valgte øvelser. • Eleven bruger fagord i beskrivelsen af praksis.

Træning/Opgave Arbejde med teamopgaven. Underviser er vejleder.

Rekvisitter Elevvalgte i forhold til de udvalgte træningsøvelser. (se bilag ID-04)

Spil/Leg Udstrækning Evt. elevstyret. Evaluering Kort snak om hele forløbet. Aftale om aflevering af teamopgave.

Modul 1

Opvarmning

Ny teknik

Funktionel teknik Hovedindhold

Aerob/styrke/ anaerob træning

Restitutionsaktiviteter Bevægelighed

Tid

10-15 min

5-15 min.

20-40 min.

10-30 min.

5-10 min.

Eleven bruger fagord og samarbejder i teamet.

Eleven kender til udstræknings-metoder af de store muskel-grupper.

Læringsmål Indhold Fokus

Opvarmning af kredsløb og led.

Eleverne arbejder med Stafet med fokus fysisk træningsprogram på core-muskui teamopgaven. laturen.

Lav intensitet. Mave og ryg.

Mentalt fokus

Glæde, høj intensitet.

Koncentration og inten- Glæde, høj intensitet. sitet.

Udstrækning/afslapning.

Indhold

Løb, arme, skuldre, led.

Fysiske trænings-programmer. Video-logging.

Forskellige former for udstrækningsøvelser. Gerne 2 og 2.

Eleverne bruger fagord og bevægelser med kvalitet i teamarbejdet.

Tegn på læring

Evaluering/ Teori

CORE-race (teamstafet).

Eleverne arbejder selvstændigt med udstrækningen af de større muskelgrupper.

• Afsluttende snak om forløbet •S nak om aflevering af teamopgave (Husk deadline for udvælgelse af bedste videoindslag er inden Event2)

118

Uddybning af modultiltag til modul 4 Introduktion Kort opfølgning på teksten om ATK. Hvad var de vigtigste pointer? Introduktion til dagens program samt gennemgang af teamopgaven (bilag ID-04). Husk eleverne på at de skal være effektive, og at den samlede video kun må vare 3 minutter. Opvarmning Kredsløb: Led: Styrke:

Sten, saks, papir løbe-stopdans. Se under afsnittet ”Bevægelse i den øvrige undervisning” s. 86. Diverse sving- og led-øvelser. Er en del af hovedforløbet, så det indgår ikke i opvarmningen.

Ny Teknik

Der introduceres ikke ny teknik.

Funktionel teknik/ Hovedområde Eleverne arbejder med deres teamopgave. (lærervejledning af de grupper/teams der har behov) Lad eleverne være kreative i deres videoproces. Lad dem inddrage de redskaber, de mener giver mening. De kan også inddrage fitness elastikkerne fra DASU-tasken. Anaerob/- Aerob træning

CORE-race (se bevægelsesaktiviteter i den boglige undervisning).

Udstrækning Sørg for en god udstrækning af de store muskelgrupper. Eleverne står selv for udstrækningen. Den kan evt. udføres sammen med evalueringen. Evaluering/Teori

Snak om det samlede forløb. • Har lektiebyrden givet mening? (spændende, hård, for meget…) • Har I lært noget nyt? • Snak om afleveringstidspunkt for video (lektie).

Forslag til modul 5 og 6 Der kan selvfølgelig arbejdes videre med fysisk træning i flere moduler end 4. Her kunne man arbejde med: • Svinetræning (bilag ID-06). • Core-test (opfølgning). • Beregning af RM (repetitionsmaksimum) i fitness-center.

119

Bevægelsesaktiviteter i den boglige undervisning Bevægelsesaktiviteterne i nærværende kapitel er primært tænkt som inspiration til at bryde den traditionelle boglige undervisning og få gang i blodgennemstrømningen til hjernen eller smilet til læben. Der findes mange bøger, hjemmesider og nyhedsbreve, hvor der kan findes god inspiration. Vi har her udvalgt nogle få, som fint understøtter indholdet og fokus for dette undervisningsmateriale.

Fitness-elastikker

Brugen af fitness-elastikker i den faglige undervisning kan, foruden at være et afbræk for eleverne, også være med til at forebygge typiske skrivebordskader, som en stor del af den voksne befolkning lider under. Der findes store mængder af inspirationsvideoer på bl.a. YouTube, som er lige til at bruge. Her er samlet nogle få eksempler: https://www.youtube.com/watch?v=QqO8F9CAOY0 https://www.youtube.com/watch?v=cwgeH2Kr7U0 https://www.youtube.com/watch?v=JIGX786yXOw https://iform.dk/traening/styrketraening/perfekt-traening-til-ferien

Brainbreaks og leg Reaktionsevne - Fem svin - Grib depechen - Stjæl eller fang - Gassen af ballonen

Samarbejde - Butterfly - Blindeboksen - Ind på rækken - Pastatårnet - Håndjern

Fysisk træning - Troldehoved - Selfie-foto-o-løb - Sten, saks, papir – løbestopdans - CORE-race

Fem svin

Type: Reaktionsleg/Brainbreak Antal elever: 2 Aldersgruppe: 2 kl.+ Rekvisitter: Rammer: Læringsmål: At kunne bluffe, aflæse og reagere Eleverne går sammen to og to og står over for hinanden. Den ene elev holder nu sin hånd over den andens hånd med en afstand på ca. 10 cm og med håndfladen vendt nedad. Den anden elev har nu sin hånd under kammeratens, men har vendt håndfladen opad. Eleven med den nederste hånd er angriberen og skal forsøge at slå den andens hånd på håndryggen, inden han/hun når at flytte den. Der spilles bedst ud af 10 forsøg. I motorsport er det ofte de små marginaler og reaktionstiden, der er forskellen på succes eller fiasko. I denne leg trænes elevernes reaktionstid.

120

Grib depechen Type: Reaktionsleg/Brainbreak Antal elever: 2 Aldersgruppe: 2 kl.+ Rekvisitter: A4-papir foldet på langs med clips i bunden. Rammer: Læringsmål: At træne reaktionsevnen Eleverne går sammen to og to og står over for hinanden. Den ene elev holder nu sin hånd over den andens hånd med et foldet A4-papir mellem to fingre i lodret position. Den anden står klar til at gribe papiret med hånden lige under A4-papiret. Elev nr. 2 må først lukke sin hånd/gribe, når elev nr. 1 har sluppet. Del evt. det lodrette papir ind i 6 dele, så nederste 1/6 er hurtig, de næste 2/6 er rask, og de øverste 3/6 er sløv. Der kan evt. monteres en eller flere papirclips i bunden af det foldede A4-papir, så det falder hurtigere og mere stabilt.

Stjæl eller fang ”pokalen” Type: Antal elever: Aldersgruppe: Rekvisitter: Rammer: Læringsmål:

Reaktionsleg/Brainbreak 2 2 kl.+ 3 kegler bane på 2*12+ meter i f.eks. skolegården At kunne bluffe, aflæse og reagere

Eleverne går sammen to og to og står over for hinanden på en aflang bane (2* 12-14 m.). Mellem dem står en kegle (pokalen). Det gælder nu om enten at stjæle guldkrukken eller at fange tyven. Begge elever kan forsøge at gå efter at stjæle krukken. Når en elev har taget krukken, gælder det om at bringe den i sikkerhed bag en aftalt linje (helle/kegle). Det gælder nu for den anden elev at fange tyven, inden denne når i sikkerhed. Lykkes det at få keglen i sikkerhed får tyven 3 point. Bliver han fanget får fangeren 1 point. Der spilles til 10 point.

Gassen af ballonen Type: Antal elever: Aldersgruppe: Rekvisitter: Rammer: Læringsmål:

Reaktionsleg/Brainbreak 4+ 2 kl.+ 1 ballon Område på ca. 6*6 meter At træne reaktionsevnen

Eleverne/teamet står samlet i en kreds om ballonmanden med en afstand på ca. 1 m. Ballonmanden puster nu en ballon op og slipper den uden at have bundet knude. Ballonen flyver nu vilkårligt rundt og skal fanges af teamet inden den rammer en forhindring (væg, loft mm.) eller jorden. Det team der først har grebet tre gange har vundet.

121

Butterfly Type: Antal elever: Aldersgruppe: Rekvisitter: Rammer: Læringsmål:

Samarbejde 4+ 4 kl.+ 25 kegler, liste med tegneopgaver, papir og blyant Område på mindst 5*5 meter (speciel) At træne kommunikation, rumforståelse og samarbejde

Elever Gruppe B

En klassisk tegneleg, hvor eleverne både er tegnere og observatører. Eleverne/teamet deler sig i grupper af 4-5 elever. Grupperne deler sig derefter i to hold af 2-3 elever (hold A og B). Hold A tager stilling ved tegneblokken (keglerne), og hold B tager stilling i en ophøjet position med papir og blyant (legetårn, bakketop, klasselokale el. lign.), hvorfra de kan overskue tegneblokken. Hold A får en opgave (f.eks. sommerfugl) af læreren uden for keglearealet. De skal nu lægge en plan og tegne opgaven i løb rundt i kegleområdet. Keglerne kan bruges som pejlemærker, men det er tilladt at løbe rundt i hele feltet. Lad evt. hold A få papir og blyant til planlægningen af ruten. Hold B følger med i gruppe A’s løb og tegner med på deres papir. Når gruppe A har løbet færdig, skal gruppe B ud fra deres tegning gætte på motivet. Følgende regler gælder: • Tegningerne starter først, når gruppe A løber ind på arealet. • Der må ikke tales sammen indbyrdes grupperne imellem. Gruppe A må dog gerne snakke sammen, og gruppe B må snakke sammen. Non-verbale tegn Gruppe A: • Én arm i vejret = vi starter tegningen nu. • To hænder i vejret = vi slutter tegningen nu. • Vifter med begge arme i vejret, imens der løbes tilbage = viskelæder. Gruppe B: • To hænder mødes i O over hovedet = OK – vi er med, fortsæt. • Vifter med begge arme i vejret = vi er ikke med. • Én arm i vejret = Start tegning forfra. Idéer til tegninger: Sommerfugl, hus, raket, pil, svamp, blomst, kat, hat osv.

122

Lærer

Elever Gruppe A

Blindeboksen Type: Antal elever: Aldersgruppe: Rekvisitter: Rammer: Læringsmål:

Samarbejde 2+ 0 kl.+ 4 kegler, blindebriller 1 pr. 2 elever + ærteposer Område på f.eks. 6*6 meter At træne kommunikation og samarbejde

Version 1 – ”Silent Box”. Teamet får blindebriller på, hvorefter der placeres en række rekvisitter f.eks. ærteposer i boksen (afgrænset felt). På et start signal går eleverne/teamet i gang med at finde rekvisitterne. Regler: • Der må gerne lægges en fælles strategi, inden brillerne tages på. • Det er ikke tilladt at kommunikere verbalt, og alle skal have bind for øjnene. • Når den første tager bindet fra øjnene, stoppes tiden og hele teamet stopper deres søgen. • Der tælles op, hvor mange der har en rekvisit i hånden. Point: • Hvis et teammedlem har én rekvisit i hånden gives +5 point til teamet. • Hvis et teammedlem har flere rekvisitter, gives der ingen point. • Hvis alle teammedlemmer har netop én rekvisit +20 point til teamet. • Hurtigste tid (uanset antal rekvisitter) + 10 point. • Næst hurtigste tid (uanset antal rekvisitter) + 5 point. Version 2 – ”Blind Treasurehunt”. Eleverne går sammen to og to, hvorefter den ene elev tager blindebriller på. Nu gælder det om for den seende makker at guide den blinde rundt i det afmærkede felt i jagten efter guld (ærteposer). Jagten på guldet sker på tid og i kamp mod andre teams. Samarbejdslegen kan foregå ude og inde med og uden forhindringer, såvel som rekvisitterne kan placeres i flere planer. * Har man adgang til reservedele til biler f.eks. tandhjul, klodser, hjulbolte, oliefilter osv. kan man evt. give eleverne ekstra point for at gætte den korrekte genstand.

Håndjern

Type: Brainbreak/Samarbejde Antal elever: 2+ Aldersgruppe: 4 kl.+ Rekvisitter: 1 sæt håndjern pr. elev (nylonsnor) Rammer: Læringsmål: At træne kommunikation og samarbejde Eleverne sættes sammen med håndjern to og to og skal nu forsøge at komme fri af hinanden uden at tage håndjernene af (eller ødelægge dem). Eleverne må frit prøve at klatre rundt på hinanden i opgaven om at finde en løsning.

123

Ind på rækken Type: Samarbejde Antal elever: 4+ Aldersgruppe: 0 kl.+ Rekvisitter: Rammer: Alle steder kan bruges. Læringsmål: At træne kommunikation og samarbejde. En klassisk samarbejdsleg hvor eleverne skal stille sig på en række ud fra et givent kriterium. Det kan f.eks. være højde, skostørrelse, fødselsdato, alfabetisk efter fornavn osv. Regler: • Det er ikke tilladt at kommunikere verbalt under opgaven. • Når holdet mener, de er færdige med opgaven, rækkes hånden op. Opgaven kan med fordel løses, mens eleverne løber eller udfører fysisk træning (planken, sprællemand, armstrækninger, mm.). Max to elever må skifte plads samtidig. *Der kan f.eks. udføres en lille teamdyst, hvor de forskellige teams løber eller laver fysisk træning, og samtidig gives en udfordring.

Pastatårnet

Type: Antal elever: Aldersgruppe: Rekvisitter: Rammer: Læringsmål:

Samarbejde 4+ 0 kl.+ Spaghetti el. lange makaroni, skumfiduser, tommestok. Alle steder kan bruges. At træne kommunikation og samarbejde.

En klassisk samarbejdsleg hvor teamet ved hjælp af spaghettier og skumfiduser skal bygge det højest mulige tårn. Tårnet skal kunne stå af sig selv i mindst 1 minut efter afslutning. Variation: • Byggematerialet kan lægge forskellige steder i området, så eleverne skal finde/hente det og bringe det til byggepladsen. • Der må kun hentes ét byggemateriale pr. person ad gangen, så team-medlemmerne er nødt til at løbe for at hente materialerne. • Der skal bygges på tid. • Materialerne skal optjenes ved løsning af andre opgaver. • Osv.

Troldehoved

Type: Styrkeleg/trækkekamp. Gl. vikingeleg Antal elever: 5+ Aldersgruppe: 0 kl.+ Rekvisitter: Rammer: Alle steder Læringsmål: - Der laves en cirkel på jorden (troldehovedet). Det kan tegnes med kridt, mærkes op med sjippetov eller lignende. Herefter stiller eleverne sig i en kreds omkring troldehovedet og tager armfatning rundt om håndleddet. Nu gælder det om at trække/skubbe de andre ind i troldehovedet og samtidig selv undgå at komme derind. Havner man i troldehovedet eller mister armfatningen til sin sidemand, er man død.

124

Selfie-Foto-O-løb Type: Fysisk træning Antal elever: 4+ Aldersgruppe: 4 kl.+ Rekvisitter: Billedkort fra skolens område med opgaver. Rammer: Alle steder kan bruges. Læringsmål: Der laves 10+ fotokort over steder på eller omkring skolen. På hvert kort skrives på bagsiden en fysisk opgave (10 armstrækkere, 10 mavebøjninger, 5 englehop, osv.). Kortene lamineres eller puttes i en plastlomme og placeres under en kegle med nr. 1-10. Hvert team løber nu hen og vælger et kort, løber ud til stedet afbilledet på kortet. Her udfører teamet den beskrevne opgave og tager en gruppe-selfie af dette. Herefter løbes retur til basen, hvor teamet viser deres selfie, inden de ser på et nyt kort. Der kan som variation lægges bogstaver ved hver opgave, som til sidst skal give et ord eller sætning.

Cirklen

Type: Samarbejde/fysisk træning Antal elever: 8+ Aldersgruppe: 7 kl.+ Rekvisitter: 1 stol pr. elev Rammer: Alle steder kan bruges. Læringsmål: Stolene sættes i en cirkel. Herefter sætter alle eleverne sig skævt på stolen og lægger sig ned på hinandens knæ med overkroppen. Når alle ligger klar fjernes stolene og eleverne støtter hinanden i en siddende/liggende cirkel Variation: Siddende på hinandens knæ. Håndstand/armstrækning hvor fødderne lægges på skuldrene af den næste person. – Kan der tages armstrækninger og hvor mange?

Sten, saks, papir løbe-stopdans

Type: Stafet Antal elever: 6+ Aldersgruppe: 2 kl.+ Rekvisitter: musik Rammer: inde/ude 5 minutter. Læringsmål: Eleverne løber rundt imellem hinanden på kryds og tværs, mens musikken spiller. Løbestilen defineres af læreren (forlæns, sidelæns, gadedrenge, osv.). Når musikken stopper, laver man sten, saks, papir med den nærmeste klassekammerat. Taberen laver 2 mavebøjninger, armstrækninger eller sprællemænd. Ved uafgjort tager begge personer 1 mavebøjning, armstrækning eller sprællemand. Når musikken starter igen, løber man videre (gentagelse).

125

CORE-race Type: Stafet Antal elever: 2+ Aldersgruppe: 2 kl.+ Rekvisitter: kegler Rammer: inde 5-8 minutter. Læringsmål: At kunne arbejde med dynami ske øvelser i leg/spil. Denne stafet er baseret på kravle- og krybebe Numsehop: Sidde på numsen med løftede ben. vægelser, som stiller krav til deltagerens coreEt spjæt med benene løfter numsen og sender muskulatur. kroppen fremad. Elevernes deles op i teams, og hvert team skal nu bevæge sig mellem to kegler på en anvist måde. Der kan bruges mange forskellige bevægelser: kålorm, numsehop, catcrawl, krabbegang, osv.

Catcrawl: Der kravles med lavt tyngde punkt. Sørg for god spænding i core. Ryg og numse skal blive i niveau.

Krabbegang: Skyd hoften op, så numsen ikke rammer underlaget.

Kålormen: Skiftevis udstrukket og samlet. Arme og ben bevæger sig på skift.

Se evt. mere inspiration på bilag ID-07 ”Svinetræning”

126

Øvrige tværfaglige muligheder Biologi - Puls-test vha. pulsur under kørsel. - Mælkesyretest.

Dansk

- Faglig læsning. - Reportage-skrivning.

Hjemkundskab

- Kost og ernæring. Se på kendte sportspersoners ernæringsprogrammer.

127

Litteraturliste Bøger Baltzer, Carlsen mfl. Alstrup, Morten Andersen og Klarlund Hedskov & Gade Nielsen & Wolf Mikkelsen, Nielsen m.fl. Bøyesen, Kølle m.fl. Ahlmann, Lise Parker, Steve Pryce, Willeberg mfl. Andersen & Jacobsen Bisgaard, Magrethe Pihl Parker, Steve Manocchia, pat Burchardt, Jørgen

ATK Motorsport Dansk bilsport i 50 år Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling Tjek på Idræt Idræt – Teori og træning Testning Kropsuddannelsesmappen Bevægelse og udvikling Menneskekroppen Aldersrelateret Træning Danmark i tal 2001 Danmark i tal 2018 Menneskekroppen Anatomi og styrketræning Gods på vej

Hjemmesider/links

DASU 2014 DASU 1998 Sundhedsstyrelsen 2011 Gyldendal 2015 Systime 2008 DIF 1988 IBOMO 2012 Hans Reitzels Forlag 2008 Politiken 2007 Team Danmark 2005 Danmarks Statistik 2001 Danmarks Statistik 2018 Politiken 2007 Exlibris Media 2012 Forlaget Kulturbøger 2016

http://www.vejdirektoratet.dk https://www.dst.dk www.dasu.dk https://aktivtraening.dk/traening/maal-din-maks-og-hvilepuls http://www.walk-up.dk/viden/sygdom-og-symptomer/5-motion-for-hjernen http://www.motorsportmemorial.org/ https://en.wikipedia.org/wiki/Driver_deaths_in_motorsport https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Formula_One_fatalities https://historienet.dk/teknik/maskiner/bilens-historie http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/Funder-Laasby/OmProjektet/Documents/Vejhistorie_del-01.pdf http://www.vejhistorie.dk/wp-content/uploads/2016/04/VEJHISTORIE-nr.-18.pdf http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Danmark_i_tal/Transport_og_kommunikation http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Teknik/Vejbygning/veje https://skoleidraet.dk/skolernesmotionsdag/inspiration-til-motionsdagen/tidligere-aars-temamaterialer-og-id%C3%A9kataloger/

128

Bilag Bilagsmaterialet kan downloades fra DASUs hjemmeside på https://www.dasu.dk/om-dasu/hestekraefter-motorsport-paa-skoleskemaet/#/undervisningsmateriale Historie HI-01 HI-02 HI-03

Hall of Fame (7 s.) Bilismens 7 gennembrud (4 s.) Nationalt trafikarbejde 2000-2016 (2 s.)

Samfundsfag SA-01 Verdensmålskort (6 s.) SA-02 FIA Manifest ’3500 liv’ (1 s.) SA-03 Reklame og logo (1 s.) SA-04 F1-teknologi i dagligdagen, Artikel fra www.businessdanmark.dk (2 s.) Matematik MA-01 K-MAGs Placering 2014-2018 (1 s.) Fysik FY-01 FY-02

dB-skala (1 s.) Lydmålervejledning (2 s.)

Idræt ID-01 ID-02 ID-03 T ID-04 ID-05 ID-06

Test af CORE (4 s.) Bevægelsesopgaver (9 s.) eamopgave (1 s.) Tema og kompetenceområder (1 s.) Teoretiske modeller i fysisk træning (1 s.) Svinetræning (3 s.)

Diverse EV-01 EV-02

Deltagerliste til events (1 s.) Brainstorm til teamopgave på event 2 (1 s.)

129

HI-01 Hall of Fame

HI-01 Hall of Fame DE STØRSTE DANSKE MANDLIGE KØRERE/AKTIVE, listet i alfabetisk rækkefølge Tom Belsø 1942 -

1 Erik Høyer 1939 -

2 Tom Kristensen 1967 -

3 Henrik Lundgaard 1969 -

4 Jan Magnussen 1973 -

5 Kevin Magnussen 1992 -

En sand slider, der havde drømmen om at køre Formel 1, men i det første tiår af sin karriere måtte nøjes med at køre standardvogne på Roskilde Ring. Her var han yderst talentfuld, og talentet tog han videre til først Formel Ford, så Formel Atlantic og siden Formel 2, inden det lykkedes ham at blive den første dansker i Formel 1. Brugte siden sin erfaring fra bilsporten til at blive en succesfuld müsli-producent. En Europamesterskabstitel i sin klasse i EM-serien for standardvogne i 1986 var internationalt set højdepunktet, men det var i Danmark, at han huserede. Fra en start i en beskeden Mini over forskellige Ford Escort-modeller blev det i perioden fra 1966 til 1982 til intet mindre end 15 Danmarksmesterskaber på asfaltbane. En rekord, som stadig står i den disciplin. Efter et tysk mesterskab i Formel 3 fortsatte han karrieren i Japan, hvor han efter et japansk mesterskab i Formel 3 med succes deltog i det lokale Formel 3000-mesterskab (datidens Formel 2). I 1997 fik han et opkald om at deltage i 24-timers løbet på Le Mans – et løb, som han vandt i første forsøg, og som han senere vandt otte gange. Ikke bare dansk rekord, men også rekord for løbet. Allerede i sit første DM-rally blev der lagt mærke til ham, da han i en bil uden reklamer blandede sig i toppen. I 1993 kom det første Danmarksmesterskab i hus – samtidig med, at han blev juniormester – en præstation, han gentog året efter. I 1997 blev han første – og hidtil eneste – dansker, der scorede VM-point efter en sjetteplads i Rallye Monte-Carlo. Efter sejre i fem EM-løb blev han Europamester i 2000 og året efter vandt han FIA’s Teams Cup i rally (privatkørernes VM). Intet mindre end tre verdensmesterskaber i karting gjorde ham til en hot property i motorsporten. I sin første bilsportssæson vandt han i 1992 Formel Ford Festivalen – det uofficielle VM – og to år efter blev han britisk mester i Formel 3. I 1995 blev han blot den anden dansker til start i Formel 1, hvor han i 1998 scorede Danmarks første VM-point. Siden har han scoret utallige sejre og titler i sportsvognsracing for bl.a. Corvette Racing. Aktuelt Danmarks bedste individuelle atlet på den mandlige side, men samtidig også køreren med de bedste resultater i Formel 1. Krydsede målstregen som treer i sit første F1-løb i Australien, men blev forfremmet til andenpladsen. Har kørt Formel 1 siden 2014 for McLaren, Renault og Haas, og på vejen dertil har han haft succes i Formel Ford, Formel Renault 2.0, Formel 3 og Formel Renault 3.5.

130

HI-01 Hall of Fame

Gert Munkholm 1992 -

7 Robert Nellemann

8 Jens Nielsen

9 John Nielsen 1956 -

10 Kris Nissen 1960 -

11 Poul V. Petersen

Gennem hele sin karriere var han kun aktiv i karting, men han var til gengæld en af verdens bedste. Efter individuel EM-sølv i 1982 og EM-bronze i 1984 var han i 1985 med til at sikre Danmark Europamesterskabet for hold i 1985. I 1988 vandt han både Europamesterskabet og det nordiske mesterskab, og året efter blev han verdensmester, ligesom han tog EM-bronze. I de efterfølgende år var han stadig med i top 10 i EM- og VM-sammenhæng. Den vel nok mest alsidige bilsportskører gennem tiderne, der var stærk i årtierne efter anden verdenskrig. Kørte både motorcykel og bil, og han endte med at vinde 15 Danmarksmesterskaber på bane, hvor han bl.a. kørte i Formel 3 og specialvognsklassen. Kombinerede dette med internationale rallyer, hvor han i 1959 vandt den første internationale sejr med førstepladsen i Tour d’Europe. To tiendepladser (1950 og 1958) gør ham til næstbedste dansker i Rallye Monte Carlo. Han startede som så mange i sin generation på motorcykler, men fortsatte bag rattet af en bil, da det blev muligt. Han kørte både baneløb på Roskilde Ring og Jydsk Væddeløbsbane, men det var i de internationale rallyer, han slog sit navn fast. Da han i en alder af 73 år i 1992 deltog i sit sidste Rallye Monte-Carlo, var det 28. gang det skete. Tre år tidligere blev han blot den tredje kører, som havde haft 25 starter i klassikeren. En af Danmarks første professionelle racerkørere. Efter et dansk mesterskab i Formel Ford i 1975 satsede han siden internationalt. Vandt fra 1979 til 1981 tre Europamesterskaber i Formel 3, inden han efter et tysk mesterskab i Formel 3 blev første dansker, som vandt et løb i Formel 3000 (datidens Formel 2). Blev i 1990 første danske Le Mans-vinder og har siden stået bag udviklingen af supersportsvogne som bl.a. Bugatti Veyron. Fra kartingsporten fortsatte han karrieren i formelklasserne, hvor han efter et tysk mesterskab i Formel 3 i 1986 var meget tæt på at få sin Formel 1-debut for Zakspeed. Han fortsatte karrieren i sportsvogne, hvor han var udsat for en voldsom ulykke i Japan, der efterlod ham slemt forbrændt. 11 måneder senere var han tilbage i en racervogn, hvor han igen vandt. Koncentrerede sig om kartingsporten, hvor han endte med udelukkende havde fokus på 250 cm3-klassen. Vandt sin første DM-titel i 1979, men tog samme år Europamesterskabet i klassen. I 1985 generobrede han EM-titlen samtidig med, at han blev verdensmester – en VM-titel han også vandt i 1988. Han vandt alle sine mesterskaber i karts og med motorer, han selv havde bygget.

131

HI-01 Hall of Fame

Harald og Jan Søndergaard

13 Kurt Thiim

14 Julius Voigt Nielsen

De to brødre begyndte først at være aktive sammen, da deres far Mads døde i 1990. I den sæson havde Mads sammen med Jan for tiende gang vundet Danmarksmesterskabet i bilorientering og – som de første danskere – vundet den nordiske titel. Herefter begyndte Harald og Jan at køre sammen og det er siden blev til stribevis af norske og danske titler – så mange, at Jan Søndergaard er den aktive med flest DM-titler på sit CV. En ottendeplads ved VM i karting i 1977 viste, at her var et talent ud over det sædvanlige. Året efter blev han treer i DM for Formel Ford, hvorefter han begyndte sin internationale karriere, som udløste to tyske mesterskaber – først i Formel 3 og siden i DTM-serien. Her er han eneste dansker, som har vundet titlen, og han var i en lang årrække fabrikskører for Merecedes i DTM-serien – og fik også sin eneste Le Mans-start for det mærke. Han var i halvtredserne et af de største talenter i dansk bilsport. Kørte både rally og baneløb, men det var på Roskilde Ring, at han scorede sine største triumfer, hvor han mange gange gav de internationale gæster stærk konkurrence. Et forsøg på en international karriere stoppede brat ved et træningsuheld på den britiske Brands Hatch-bane.

132

HI-01 Hall of Fame

DE STØRSTE DANSKE KVINDELIGE KØRERE/AKTIVE, listet i alfabetisk rækkefølge Mona Heilmann

16 Solveig Hjere

17 Mette Kruuse

18 Christina Nielsen 1992-

19 Sola Nygaard (nu Ringgaard)

20 Else Vester Kristensen (nu Yde)

I en talentkonkurrence blandt 350 ansøger blev hun i 1995 udvalgt som en af tre chauffører, som fik stillet en rallybil stillet kvit og frit til rådighed i Trofeo Fiat Cinquecento, der lanceres som den første mærkeklasse i dansk rallysport. Hun kørte bl.a. løb i udlandet i klassen, inden hun indstillede karrieren.

I en kort årrække gav hun mændene kamp og slog flere af dem, da hun var med i en af halvfjerdsernes hårde mærkeklasser, Renault 5 Cup. Bilerne var ens, så det var op til chaufføren, hvor hun ofte placerede sig i den bedste del af feltet. Og da der i en sæsonerne blev afviklet en decideret Ladies Cup, vandt hun den uden de store problemer. Hun startede med bl.a. at køre Formel Vee i slutningen af tresserne – datidens introklasse til formelsporten – men det var i standardvognsklasserne, at hun gjorde sig bemærket. Blandt som en af de første kvinder, der bød mændene op til kamp bag rattet af bl.a. Volvo 544 og Ford Escort.

Den første danske kvinde, som har skabt sig en international karriere i bilsporten. Efter en start i karting og formelbilsklasserne kom hun til sportsvogne. Her lykkedes det hende at vinde GTD-klassen i IMSA Sportscar Challenge bag rattet af en Ferrari i 2016 og i 2017. I 2016 blev hun den første kvindelige deltager i 24-timers løbet på Le Mans. I 90’erne var hun racerpigen, som slog alle drengene. I 1996 blev hun på Ring Djursland den første kvinde, som vandt et løb for formelbiler på dansk grund. Og året efter blev hun efter sydafrikanske Desiree Wilson og tyske Ellen Lohr blot den tredje kvindelige formelmester, da hun tog det hollandske Formel Ford 1600-mesterskab.

Hun bliver den første kvindelige Danmarksmester i bilsport, da hun vandt den store gruppe 1-klasse i rally sammen med Oluf Vester Kristensen, BMW2002 TI, i 1969. Parret vandt tre DM-titler, hvorefter hun senere med efternavnet Yde – vandt yderligere tre DM-titler med Morten Spiro.

133

HI-01 Hall of Fame

DE STØRSTE UDENLANDSKE KVINDELIGE KØRERE/AKTIVE, listet i alfabetisk rækkefølge Maria Teresa de Filippis

22 Ellen Lohr

23 Lella Lombardi

24 Michele Mouton

25 Susanna Raganelli

26 Desiré Wilson

Fra en beskeden start i familiens Fiat 500 fortsatte karrieren bag rattet af sportsvogne, hvor hun eksempelvis bag rattet af en Maserati 200S tog andenpladsen i sportsvognsløbet, som blev kørt i forbindelse med Napolis Grand Prix 1956. To år senere sad hun som den første kvinde i en Formel 1-racer, og efter at have misset muligheden i Monaco, startede hun som den første kvinde i det belgiske Grand Prix, hvor hun blev nummer 10. Tyskeren blev i 1987 den første kvinde, som vandt et formelmesterskab i sit hjemland og den anden i verden, som vandt et. Hun fortsatte karrieren i først tysk Formel 3 og siden i DTM-serien, hvor hun blev den første – og til dato eneste – kvinde, som vandt et løb. Siden har hun været aktiv i Dakar Rally bl.a. bag rattet af en lastbil.

Italienerinden er den hidtil mest succesfulde kvindelige Formel 1-kører, da hun i 1975 blev nummer seks i det spanske Grand Prix og score et halvt VM-point (grundet ulykke blev løbet stoppet før tid, og der blev kun uddelt halve point). Efter sine 12 Formel 1-starter fortsatte hun i sportsvognsracing, hvor hun i 1979 vandt 6-timers løbene på de to italienske baner Enna-Pergusa og Vallelunga. Hun er uden tvivl den bedste kvinde bag et rat i bilsporten. Hun har deltaget i både 24-timers løbet på Le Mans og i VM-serien i rally, og det er i sidstnævnte disciplin, at hun har opnået sine resultater. Af de 50 VM-løb, hun startede, vandt hun fire (som til dag eneste kvinde), og hun blev i 1982 nummer to i verdensmesterskabet i rally. Hædret med den franske æreslegion og i dag forkvinde for FIA Women in Motorsport. I september 1966 skrev den italienske kvinde sig ind i bilsportens historie, da hun på Amager – på Københavns Gokart Bane – vandt det første VM, som blev afviklet på dansk grund. Hun vandt foran de to svenskere Leif Engström og en ung Ronnie Peterson, som senere nåede til Formel 1. Samme år var hun med til at sikre Italien Europamesterskabet for hold. Ubestridt den kvinde, som på banerne har opnået de største resultater. Blev sydafrikansk Formel Ford-mester i 1975 – første kvindelige vinder af et formelmesterskab på verdensplan – og senere fulgte sejre i Formel Ford 2000. Godt nok lykkedes det hende ikke at kvalificere sig til et VM-løb i Formel 1, men i 1980 blev hun den første kvindelige vinder af et Formel 1-løb, da hun vandt en afdeling af det britiske mesterskab. Samme år var hun med til at vinde VM-løbet for sportsvogne på Monza.

134

HI-01 Hall of Fame

DE STØRSTE UDENLANDSKE MANDLIGE KØRERE, listet i alfabetisk rækkefølge Juan Manuel Fangio

28 Graham Hill

29 Jacky Ickx

30 Stirling Moss

31 Ronnie Peterson

32 Walter Röhrl

Efter at have vundet flere løb i sit hjemland Argentina blev han opdaget af den europæiske motorsport, som fik ham til Europa, så han i perioden fra 1950 til 1958 (med enkelte undtagelser) deltog i VM i Formel 1. Her vandt han fem titler – heraf fire i træk – og med sejre i 24 af de 53 VM-løb, han startede, sikrede han sig en plads på alle tiders Hall of Fame. Og de fem verdensmesterskaber blev vundet for fire forskellige mærker, Alfa Romeo, Ferrari, Maserati og Mercedes. Som den eneste i bilsportens historie har han præsteret at vinde The Triple Crown of Motorsport – Indianapolis 500 (1966), 24-timers løbet på Le Mans (1972) og Monacos Grand Prix (1963-65, 1968-69). Dette gør ham til en af sportens helt store allroundere, hvor han i øvrigt sluttede sin Formel 1-karriere med at være konstruktør.

En af sportens store allroundere. Han vandt hele otte Formel 1-løb og to gange tog han VM-sølv i topklassen, men han er mest kendt for sin indsats i sportsvogne. Han scorede fra 1969 til 1982 seks sejre i 24-timers løbet i Le Mans – en rekord, som ingen troede ville blive slået, indtil Tom Kristensen beviste det modsatte. Og så har han også vundet Dakar Rallyet. Den bedste kører, som aldrig vandt VM. Den titel blev hægtet på ham under sin aktive karriere, hvor han bl.a. kørte for fabrikshold som Maserati, Mercedes og Vanderwell. Fire sølvmedaljer og tre bronzemedaljer blev det til for køreren, der med sin stil og attitude i sidste halvdel af halvtredserne og starten af tresserne blev ind synonym med Mr. Motor Racing. Han blev kendt som SuperSwede, ikke bare i sit hjemland og Norden (hvor han blev beviset på, at en lille nation også kunne gøre sig gældende internationalt), men i hele verden. To gange sluttede han som toer i VM i Formel 1 efter en karriere, hvor han vandt 10 af sine 123 starter i Formel 1. Sjældent sad han i feltets bedste bil, men kunne ofte med sin brede kørestil køre udenom de udfordringer, racerbilen gav. Lige fra starten af VM-serien i rally var han med i de krævende løb. Og da karrieren sluttede 14 år senere i 1987 stod han noteret for 75 starter og intet mindre end 14 løbssejre. Med status af at være fabrikskører for Opel, Fiat, Lancia og Audi beviste han sit værd med at vinde to verdensmesterskaber – og blive den første kører, som gjorde det.

135

HI-01 Hall of Fame

Michael Schumacher 1969-

Fra race og sejre i klasser som Formel König, Formel Ford og Formel 3 arbejdede han sig frem til sin første start i Formel 1 i 1991, hvor han tre år senere kunne vinde verdensmesterskabet for første gang for Benetton. Han gentog titlen i 1995, og et skifte til Ferrari førte til yderligere fem VM-titlen fra 2000 til 2004, hvilket sammen med 91 Grand Prix-sejre gjorde ham til sportens mest vindende. By Mark McArdle - Flickr: Michael Schumacher, CC BY-SA 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=14140330

Ayrton Senna da Silva 1960-1994

Han var eksemplet på talentet, som tog den snorlige vej gennem karting til formelklasserne. Og efter at han i 1982 havde sikret sig EM-titlen i Formel Ford 2000 på FDM Jyllandsringen, gik der blot halvandet år, inden han kørte sit første Formel 1-løb. Året efter vandt han sit første F1-løb, og siden blev det til yderligere 40 løbssejre og tre verdensmesterskaber, inden han 1. maj 1994 blev dræbt i en ulykke på Imola-banen i Italien. By Instituto Ayrton Senna - Commons: Ayrton Senna 9.jpg, CC BY 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=21410057

Jackie Stewart

36 Gilles Villeneuve

Tre verdensmesterskaber på fem år gør ham til en af sportens store. I 1973-sæsonen, hvor han var på vej mod sin tredje titel, slog han dengang Fangios rekord med 25-løbssejre og endte på 27, som i mange år var en rekord. Udover sine præstationer på racerbanen gjorde han også en aktiv indsats for at højne sikkerheden i sporten, da han gennem karrieren havde oplevet flere nære venner miste livet.

Der er kun titler fra den tidlige del af karrieren på hans CV, og hans seks sejre i Formel 1-Grand Prixer fylder heller ikke meget, men han er en af sportens mest karismatiske og flamboyante kørere. Med en enkelt undtagelse blev alle VM-løb kørt bag rattet af en Ferrari og canadieren opnåede hurtigt kultstatus for sin brede kørestil, længe inden han døde ved en ulykke på den belgiske Zolder-bane i 1982.

136

HI-02 Bilismens 7 gennembrud

HI-02 Bilismens 7 gennembrud POST 1 Bilismens gennembrud 1 – Den tekniske vision Bilismens første gennembrud var af teknisk karakter. Det blev muligt at konstruere et selvkørende køretøj. Bilens historie går umiddelbart længere tilbage end de fleste tror. Allerede tilbage i 1769 byggede franskmanden Joseph Cugnot verdens første motordrevne køretøj, en trehjulet dampdrevet kanonvogn der kunne køre 3,2 km/t.

MÅ FRIT KOPIERES

Det er dog først i 1870, det begynder at tage fart, da østrigeren Julius Hock bygger den første forbrændingsmotor som kører på benzin. Den opfindelse bliver fulgt op af den tyske ingeniør Nikolaus Otto, som opfinder firetaktsmotoren. Det er stadig Nikolaus Ottos firetaktsmotor, der danner grundlag for nutidens bilmotorer. I 1886 bygger tyskeren Karl Benz verdens første benzindrevne bil. Hans bilfabrik fusionerede siden med Daimler AG og tog navnet Mercedes.

OPGAVE • Find et billede af en bil fra perioden 1870-1905. • Hvad er særligt kendetegnende for bilerne i denne periode?

Kilde: Vejhistorie no18/2010

POST 2

MÅ FRIT KOPIERES

Bilismens gennembrud 2 – Drømmenes køretøjer Det var med stor fascination, at den danske befolkning oplevede de første biler. De fleste havde i forvejen hørt rygtet om deres eksistens, disse larmende maskiner, som kunne køre uden brug af heste. I 1909 var der kun godt 700 biler i Danmark, og de kørte kun i sommerhalvåret når det var godt vejr. Bilerne havde derfor kun ringe trafikal betydning. Ofte var bilen ejet af en rigmand og blev kørt af en chauffør, som samtidig var mekaniker, idet lapninger og mindre reperationer hørte til dagens orden. Der var i denne periode flere motorcykler end biler. 1909 var der således 3.467 motorcykler mod knap 700 biler. Først helt fremme omkring 1919 var der flere biler end motorcykler

Kilde: Vejhistorie no18/2010

Foto: Yesterdays Antique Motorcycles

137

Foto: Lothar Spurzem

OPGAVE • Find et billede af en Ford T fra perioden 1905-1914. • Hvad er særligt kendetegnende for bilerne fra denne periode?

HI-02 Bilismens 7 gennembrud

POST 3 Bilismens gennembrud 3 – Byens tjenestebiler Kort før Første Verdenskrig var en egentlig masseproduktion af biler så småt begyndt at tage form. Bilerne havde en fornuftig holdbarhed og fik den udformning vi kender i dag med fire hjul, motor, rat, speeder og bremse. Her opstod også de første serieproducerede bilmærker som f.eks. Ford T.

MÅ FRIT KOPIERES

Bilernes dæk havde dog tendens til at punktere, da de var meget lig en oppustet badebold. I byerne var der brolægning i gaderne og risikoen for punkteringer var derfor mindre. Bilkørsel i byerne var derfor en mulig, og det store gennembrud i Danmark kom i 1912, hvor flere og flere brugsvogne sås i gade billedet. Det var især taxaer og små varebiler.

Foto: Uberprutser

OPGAVE • Find et billede af en bil fra perioden 1870-1905. • Hvad er særligt kendetegnende for bilerne i denne periode?

Kilde: Vejhistorie no18/2010

MÅ FRIT KOPIERES

POST 4 Bilismens gennembrud 4 – Fritidens biler Efter Første Verdenskrig kom der nye regler for afgift på motorkørsel. I 1921 blev det vedtaget at indtægterne fra afgifterne skulle automatisk gå til vejbyggeri og vedligeholdelse. En stor del af vejene havde derfor i starten af 1920’erne fået vejbelægning, og endelig begyndte der for alvor at komme billige samlebåndsbiler i forretningerne. Økonomien var god i Danmark i starten af 1920’erne, og flere anskaffede sig de nye køretøjer. Bilen var ikke bare hurtigere end hestevognen. Der skulle heller ikke først spændes heste foran. Det var dog stadig begrænset hvor langt man kørte i bil, idet de fleste veje var grusveje, hvilket medførte en del punkteringer og støvskyer når bilerne kom susene. Der blev forsket i vejbelægninger allerede fra 1914, hvor sprøjtning med tjære var en billigere løsning end udlægning af det nye produkt asfalt. Første Verdenskrig (1914-1918) satte dog en stopper for udviklingen. Det var først i 1921, da der blev indført vejafgifter, at udbygningen af vejnettet tog fart. Kilde: Vejhistorie no18/2010

138

Ford T, som blev produceret fra 1908-1927, blev verdens mest solgte bil i første halvdel af 1900-tallet.

OPGAVE • Undersøg hvor længe Ford T blev produceret. • Undersøg i hvilken periode den næste model Ford A var i produktion.

HI-02 Bilismens 7 gennembrud

POST 5 Bilismens gennembrud 5 – Hverdagens Personbil I bilismens første mange år bestod køretøjernes hjul af et ydre dæk af tykt gummi, som indeholdt en kuglerund slange der skulle pustes op til 7-8 atm. Tryk*.

MÅ FRIT KOPIERES

I 1923 opfandt Firestone det såkaldte ballondæk, som indeholdt en slange der blot skulle have et tryk på 2-3 atm. Dækket var mere smidigt og fik langt færre punkteringer end tidligere. Det nye dæk gav færre vibrationer i bilen, hvilket gjorde at man kunne køre hurtigere. Tilmed gav dækket mindre slitage på vejene. Bilerne kunne bygges lavere og tungere, og med en større motor. De blev mere komfortable og man gik over til at bygge lukkede vogne med fast tag. I 1927 var 85% af de producerede biler med fast tag. De lukkede vogne gjorde at bilen nu var nemmere at bruge i dagligdagen. Bilen var dog stadigvæk forbeholdt for de mere velhavende i samfundet. * atm, måleenhed for atmosfærisk tryk.

OPGAVE • Undersøg hvilken måleenhed man bruger i dæk i dag. • Undersøg hvilken betydning et korrekt dæktryk har for bilen.

Kilde: Vejhistorie no18/2010

MÅ FRIT KOPIERES

POST 6 Bilismens gennembrud 6 – Lastbiler og busser De dårlige dæk og vejenes tilstand havde været den store hindring for brugen af lastbiler og busser uden for byerne. Der var simpelthen for stor risiko for punktering, eller for at de dårlige veje brød sammen under den tunge vægt. Dækkenes konstruktion blev dog fortsat bedre, og i 1930’erne begyndte man at montere ballondæk på lastbiler, busser og traktorer. Det gjorde det muligt at køre på vejene uden at ødelægge dem. Udskiftningen af de mindre varevogne og busser til de nye større og stærkere gik dog langsomt. Det var reelt først efter Anden Verdenskrig, at der begyndte at ske noget. Bremserne var blevet bedre og var gearet til den øgede vægt. Fra 1950’erne begyndte man at bygge veje der kunne holde til den store vægt. Samtidig gav lastbilerne mulighed for at flytte industrien væk fra trafikknudepunkter og boligområder. Man begyndte at anlægge industriområder omkring de store byer. Kilde: Vejhistorie no18/2010

139

Odense gamle skibsværft i 1950’erne. Kilde: Arkiv.dk

OPGAVE • Kender I til industriområder i eller nær jeres kommune/by? • Hvilke former for industri kan I finde i området?

HI-02 Bilismens 7 gennembrud

POST 7 Bilismens gennembrud 7 – Pendling og massebilisme Personbilerne var vægtmæssigt ikke et problem for vejene. Derimod blev den stigende mængde biler en udfordring. I den første efterkrigstid var der knaphed på udenlandsk valuta, og der blev der indført strenge begrænsninger til bilimporten. Kun ganske får biler kom til Danmark i denne periode. Efter Anden Verdenskrig skete der dog en velstandsstigning, der gjorde det muligt for almindelige mennesker at anskaffe sig et motorkøretøj.

MÅ FRIT KOPIERES

Siden 1952 havde man igen kunne købe biler, dog til en overpris den såkaldte dollarpræmie. I 1957 kunne man igen købe biler frit i Danmark og med velstandsfremgangen i 1960’erne opstod en egentlig massebilisme. Massebilismen gjorde det samtidig muligt, at etablere helt nye byer. Disse såkaldte ”sovebyer” var tømt for beboerne i dagtimerne, hvor de var kørt til arbejdspladserne i andre byer. Kilde: Vejhistorie no18/2010

140

Morris Isis 1957

OPGAVE • Undersøg hvad en dollarpræmier er. • Kender I til såkaldte ”sovebyer” i jeres om råde?

HI-02 Bilismens 7 gennembrud

INTRODUKTION & FACITLISTE Bevægelsesaktiviteten foregår ved at læreren har lagt 7 poster ud i nærområdet eller på skolen. Eleverne skal nu ved hjælp af et geografisk kort finde de 7 poster, læse teksten og løse de tilhørende opgaver. Der skal bruges mobiltelefon til opgaven. FACITLISTE POST 1 • (Billede efter eget valg) • Kendetegnende for bilerne i denne periode er bl.a. de store åbne vognhjul, den høje frihøjde og det åbne cockpit. POST 2 • (Billede af Ford T) • Kendetegnende for bilerne i denne periode er bl.a. de mange småreparationer, reelle gummihjul og lavere frihøjde.

MÅ FRIT KOPIERES

Post 3 • (billede af Hyrevogn fra perioden) POST 4 • Ford T blev produceret fra 1.10.1908 – 25.5.1927. Med 16,5 mio. solgte eksemplarer er den stadig på top ti over mest solgte bilmodel. • Ford A blev produceret fra 2.12.1927 – marts 1932, og solgte mere end 4,8 mio. eksemplarer.

POST 5 • I dag bruges måleenheden Bar = 1,013 eller Psi: 1 psi = 0.068046 atm; 1 atm = 14.695975 psi • Korrekt dæktryk har betydning for dækkets holdbarhed, bremseevne og benzinøkonomien. POST 6 • (Lokalt industriområde – undersøges af lærer) • Lokalt industriområde – undersøges af lærer) POST 7 • Dollarpræmien var en indkøbsafgift svarende til 50% af den afgiftspligtige værdi. • (Lokale sovebyer) eks. mange bolig kvarterer i udkanten af d e større byer.

141

5,545

142

248

41,324

2,860

41,446

2,920

44,366 44,184

Turist- og privatbus*

Motorkøretøjer i alt

Cykler/knallert 30

I alt inkl. cykler/knallert 30

595

347

599

107

Knallert 45

Busser

376

371

Motorcykler

Rutebusser*

780

1,438

710

Lastbiler

Sættevognstrækkere

1,452

4,655

890

2,232

Diesel

732

389

Lastbiler/sættevognstrækkere 2,148

Varebiler ( 2 - 3,5 ton)

Benzin

Diesel

1,121

6,665

6,462

Varebiler

Varebiler (under 2 ton)

547

536

Taxi

28,021

2,795

Benzin

30,816

31,223

Personbiler

Diesel

2001

2000

Transportmiddel

Mio. km

2,970

42,274

245

355

600

380

834

1,361

2,195

5,147

918

6,065

375

592

968

7,032

518

3,833

27,621

31,453

2003

44,654 45,244

3,020

41,634

248

348

596

379

801

1,399

2,201

4,889

898

5,787

382

654

1,036

6,823

530

3,266

27,744

31,010

2002

46,361

2,820

43,541

252

349

601

385

862

1,355

2,217

5,560

962

6,522

368

542

910

7,432

510

4,493

27,808

32,301

2004

235

347

582

440

1,085

1,334

2,419

7,472

917

8,390

539

414

953

9,342

533

7,177

25,862

33,038

2007

225

356

581

450

1,036

1,244

2,280

7,174

745

7,919

979

467

1,446

9,365

539

8,028

25,239

33,267

2008

2,970

49,324

2,880

2,950

45,863

217

366

583

436

934

1,108

2,043

6,824

663

7,486

973

414

1,388

8,874

505

8,750

24,590

33,340

2009

49,608 48,813

3,040

44,992 46,444 46,568

242

350

592

418

1,099

1,325

2,424

6,909

996

7,905

319

405

724

8,629

519

5,962

26,356

32,318

2006

46,966 47,962

3,010

43,956

247

347

594

397

985

1,341

2,326

6,149

986

7,135

335

469

804

7,939

510

5,146

26,950

32,096

2005

47,901

2,620

45,281

215

366

581

444

986

1,089

2,075

6,439

586

7,024

964

365

1,330

8,354

490

9,701

23,557

33,259

2010

182

383

566

448

1,012

1,027

2,038

5,713

395

6,108

1,148

318

1,466

7,575

448

13,008

21,885

34,893

2012

48,955

2,950

49,087

3,050

46,005 46,037

200

371

572

446

1,037

1,075

2,112

6,033

487

6,520

1,039

339

1,378

7,898

468

11,381

23,054

34,435

2011

161

417

579

453

1,046

972

2,018

5,229

267

5,496

1,361

305

1,666

7,162

420

15,128

21,694

36,822

2014

3,270

49,430 50,789

3,070

46,360 47,519

167

398

565

450

1,008

987

1,995

5,367

319

5,685

1,255

306

1,562

7,247

434

14,099

21,501

35,601

2013

51,977

3,090

48,887

159

447

606

457

1,056

966

2,022

5,184

229

5,414

1,462

310

1,772

7,186

400

16,028

22,124

38,152

2015

53,256

3,000

50,256

156

468

624

465

1,121

981

2,102

5,314

201

5,515

1,519

312

1,831

7,347

383

16,630

22,645

39,275

2016

HI-03 Nationalt trafikarbejde 2000-2016

Nationalt trafikarbejde fordelt på danske køretøjstyper, 2000 - 2016

143

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Noter: Omfatter kørsel med danske køretøjer i Danmark. Hovedparten af tallene er baseret på data indsamlet i forbindelse med det årlige syn af motorkøretøjer. Da synsdata også indeholder kørsel i udlandet er de beregnede trafikarbejdstal for national kørsel søgt korrigeret herfor.

Kilde: Vejdirektoratet, Trafikstatistikafdeling (og Trafikstyrelsen/synsdata)

Mia. km

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

HI-03 Nationalt trafikarbejde 2000-2016

Udvikling i nationalt trafikarbejde 2000 - 2016 inkl. cykel/knallert30

SA-03 FN’s 17 Verdensmål

kopiark (Klippes ud, foldes og lamineres) FN’S VERDENSMÅL Afskaffelsen af alle former for fattigdom er fortsat en af de største udfordringer for menneskeheden. Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret - fra 1,9 milliarder i 1990 til 836 millioner i 2015. Men alt for mange kæmper stadig med at få opfyldt deres mest basale menneskelige behov. https://www.verdensmaalene.dk/maal/1

FN’S VERDENSMÅL 795 millioner mennesker skønnes at være kronisk underernærede i 2014. Det er ofte en direkte konsekvens af miljøforringelse, tørke og tab af biodiversitet. Over 90 millioner børn under fem år er faretruende undervægtige, og hver fjerde indbygger i Afrika går stadigt sulten i seng. https://www.verdensmaalene.dk/maal/2

FN’S VERDENSMÅL På trods af de utrolige fremskridt dør der årligt mere end 6 millioner børn, før de fylder fem år. 16.000 børn dør hver dag på grund mæslinger og tuberkulose, som kunne være forhindret. Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller på grund af fødselsrelaterede komplikationer. https://www.verdensmaalene.dk/maal/3

144

SA-03 FN’s 17 Verdensmål

kopiark (Klippes ud, foldes og lamineres) FN’S VERDENSMÅL Opnåelse af uddannelse af høj kvalitet for alle, bekræfter troen på, at uddannelse er en af de mest kraftfulde og gennemprøvede motorer for en bæredygtig udvikling. Dette mål skal sikre, at alle piger og drenge fuldfører en gratis primær- og sekundær skolegang inden 2030. https://www.verdensmaalene.dk/maal/4

FN’S VERDENSMÅL En styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder, og større ligestilling er afgørende for at fremskynde en bæredygtig udvikling. Fjernelse af alle former for diskrimination mod kvinder og piger kan være til gavn på tværs af andre udviklingsområder. https://www.verdensmaalene.dk/maal/5

FN’S VERDENSMÅL Vandmangel påvirker mere end 40 procent af verdens befolkning. Det er et alarmerende tal, som forventes at øge med de stigende globale temperaturer forårsaget af klimaændringerne. 2,1 milliarder mennesker har fået forbedret adgang til vand og sanitet siden 1990. Svindende forsyninger af rent drikkevand et stort problem, som påvirker alle kontinenter. https://www.verdensmaalene.dk/maal/6

145

SA-03 FN’s 17 Verdensmål

kopiark (Klippes ud, foldes og lamineres) FN’S VERDENSMÅL Mellem 1990 og 2010 er adgangen til elektricitet steget med 1,7 milliarder personer, og da den globale befolkning fortsætter med at stige, vil efterspørgslen efter billig energi også blive større Universel adgang til elektricitet til en billig pris inden 2030 er lig med investeringer i rene energikilder som sol, vind og termisk. https://www.verdensmaalene.dk/maal/7

FN’S VERDENSMÅL I løbet af de sidste 25 år er antallet af arbejdstagere, som lever i ekstrem fattigdom, faldet drastisk. Dette er på trods af den langvarige effekt af den økonomiske krise i 2008/2009. I udviklingslandene udgør middelklassen nu mere end 34 procent af den samlede beskæftigelse - et tal, der er næsten tredoblet mellem 1991 og 2015. https://www.verdensmaalene.dk/maal/8

FN’S VERDENSMÅL Vedvarende investeringer i infrastruktur og innovation er afgørende kræfter for økonomisk vækst og udvikling. Over halvdelen af verdens befolkning bor i byer. Udviklingen af masse-transport og vedvarende energi, samt væksten af nye industrier og informations- og kommunikations teknologier bliver kun vigtigere i fremtiden. https://www.verdensmaalene.dk/maal/9

146

SA-03 FN’s 17 Verdensmål

kopiark (Klippes ud, foldes og lamineres) FN’S VERDENSMÅL Uligheden i indkomsten er stigende. De rigeste 10 procent tjener op til 40 procent af den samlede globale indkomst. De fattigste 10 procent tjener kun mellem 2 og 7 procent af den samlede globale indkomst. Ulighed er et globalt problem, som bl.a. fører til økonomisk migration https://www.verdensmaalene.dk/maal/10

FN’S VERDENSMÅL Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder mennesker – svarende til to tredjedele af jordens befolkning. Bæredygtig udvikling kan ikke opnås, hvis vi ikke ændrer den måde, vi bygger og styrer vores byrum. https://www.verdensmaalene.dk/maal/11

FN’S VERDENSMÅL Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger til dette mål. https://www.verdensmaalene.dk/maal/12

147

SA-03 FN’s 17 Verdensmål

kopiark (Klippes ud, foldes og lamineres) FN’S VERDENSMÅL Udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, og udledningen er i dag mere end 50 procent højere end niveauet i 1990. Endvidere forårsager den globale opvarmning langvarige ændringer i vores klimasystem, som truer med uoprettelige konsekvenser, hvis vi ikke handler nu. https://www.verdensmaalene.dk/maal/13

FN’S VERDENSMÅL Verdenshavene - deres temperatur, kemi, strøm og liv – driver de globale systemer, som gør Jorden beboelig for mennesker. Håndteringen af denne livsvigtige ressource er afgørende for menneskeheden som helhed, men også for afbødningen af klimaforandringernes konsekvenser. https://www.verdensmaalene.dk/maal/14

FN’S VERDENSMÅL Planteliv leverer 80 procent af vores kost, og vi er afhængige af landbruget, som en vigtig økonomisk ressource og som middel til udvikling. Skove dækker 30 procent af jordens overflade og er vitale levesteder for millioner af arter, og vigtige kilder til ren luft og vand, samt afgørende for bekæmpelse af klimaforandringer. https://www.verdensmaalene.dk/maal/15

148

SA-03 FN’s 17 Verdensmål

kopiark (Klippes ud, foldes og lamineres) FN’S VERDENSMÅL Fred, stabilitet, menneskerettigheder og effektiv regeringsførelse baseret på retsstatsprincipper er vigtige betingelser for en bæredygtig udvikling. Vi lever i en verden, der i stigende grad er opdelt. Nogle regioner nyder vedvarende fred, sikkerhed og velstand, mens andre er plaget af konflikter og vold. https://www.verdensmaalene.dk/maal/16

FN’S VERDENSMÅL Verden i dag er tættere forbundet end nogensinde før. Bedre adgang til teknologi og viden er en vigtig måde at dele ideer og fremme innovation. Koordineret politikker, der vil hjælpe udviklingslandene med afvikling af deres gæld, samt øget investeringer i de mindst udviklede lande, er afgørende for bæredygtig vækst og udvikling. https://www.verdensmaalene.dk/maal/17

149

SA-03 FN’s 17 Verdensmål

FIA’s manifest ”3500 liv” Hver dag dræbes 3.500 mennesker på vejene. Unge mennesker er særligt berørt, da vejulykker er den første dødsårsag på 15 til 29 årige. Dette er en alarmerende tendens, en pest, der skal stoppes, en menneskelig, økonomisk og social pris, der er blevet uacceptabel. FIA er på frontlinjen i at tackle denne udfordring, sammen med deres 245 medlemsorganisationer rundt omkring i verden. Alle har en rolle at spille i at skabe sikrere veje for alle. Kampagnen #3500LIVES beskriver 10 gyldne regler, der kan hjælpe med at redde dit liv og andres liv. https://www.fia.com/3500lives#3500lives-entityform-edit-form

Ambitiøse mål

Støtte FNs Verdensmål 3 (Good Health and wellbeing) om at halvere antallet af dødsfald i trafikken med 50% inden 2020.

Bedre infrastruktur

50% af alle trafikdrab sker på kun 10% af vejnettet

Sikrere køretøjer

Alle nye biler skal opfylde aftalte minimums på FN-sikkerhedsstandarder

Mere effektiv lovgivning

Kun 7% af verdens befolkning er dækket af en ordentlig lovgivning på om råder som: fart, drukkørsel, brug af hjelm, sikkerhedsseler og brug af børnesæder.

Stop fartkørsel

Hastighed er den største bidragsyder til vejkollisioner, der fører til død eller personskade.

Håndter drukkørsel

Vi opfordrer til indførelse og håndhævelse af effektiv lovgivning om drukkørsel. Alkoholindustrien bør fremme lovgivning, uafhængig forskning og offentlig bevidsthed på alkohols betydning på trafiksikkerheden.

Øget dataindsamling

Effektive tiltag kan kun opstilles og målrettes, hvis de understøttes af præcis data.

Global fond for sikrere veje

En FN-fond for vejsikkerhed skal oprettes for at tiltrække ny støtte til sikre veje.

Støtte fra den private sektor

Vi opfordrer til en stærkere anerkendelse af færdselssikkerheden som en vigtig udvikling og udfordring for folkesundheden.

Øge koordineret handling

Regelmæssigt engagement på alle politiske niveauer bør være en prioritet. https://www.fia.com/3500lives#3500lives-entityform-edit-form

150

887

351

566

SA-03 Reklame og logo

1797

1301

Design jeres egen gokart med sponsorer og argumentér for placeringen af reklamerne.

Bagkofanger Bag:

Emne:

Tegner:

Komplet kart

EJ Materiale: Efterbehandling:

www.dino.dk

Ratkåbe øverst:

Sidekåbe v:

Sidekåbe h:

Ratkåbe nederst:

Front kofanger h: DASU

Front kofanger h:

151

Front kofanger V:

Dato:

13-08-2018

Målforhold: Papirstørrelse:

Vare nr.:

0-1388

SA-04 F1-teknologi i dagligdagen

F1-teknologi i dagligdagen Formel 1 kaster mange teknologiske landvindinger af sig, og de udnyttes bl.a. i teknik til gadebiler, lufthavne og hospitaler https://www.businessdanmark.dk/commercial-academy/ inbusiness/inbusiness-artikelarkiv/f1-teknologi-i-dagligdagen/

Topfart: 350 km/t. Pladser til passagerer: 0. Brændstofforbrug: Cirka 3 km/l. Cw-værdi: Håbløs. Har Formel 1 overhovedet relevans for almindelige biler? Ja, masser. For selv om en Formel 1-racer måske er den mest ekstreme bil på planeten, udvikler sporten teknologi, der bruges i hverdagen. I 1950’erne blev skivebremserne udviklet i racing. De var både lettere og langt mere effektive end datidens tromlebremser, og da de først havde indtaget Formel 1, bredte skivebremser sig hurtigt til almindelige biler. Og udviklingen fortsætter – i dag er skiver-

et spørgsmål om komfort. Bilens computer justerede kontinuerligt affjedringens hårdhed og sørgede for, at frihøjden blev konstant. Dermed sikrede man, at fronten ikke dykkede under nedbremsning, eller bilen krængede i svingene – og så kunne bilens aerodynamik justeres langt mere effektivt. Også ABS-bremser har været indsat i Formel 1, men i midten af 1990’erne tog det internationale bilsportsforbund FIA en principbeslutning: Teknikken måtte ikke blive en afgørende faktor i løbene. Formel 1-VM skal først og fremmest handle om kørernes evner, og derfor forbød man for eksempel traktions-kontrol, aktiv affjedring og ABS-bremser.

Energi-effektivitet

ne i Formel 1 lavet af kulfiber, der er endnu lettere og mere effektive end stålskiver. En Formel 1-racer kan takket være kulfiber-skiverne bringes til stilstand fra 200 km/t på mindre end tre sekunder - eller 65 meter.

Sikkerhedsfremmede udstyr

Sikkerhedsfremmende udstyr som traktionkontrol - der forhindrer hjulspin/udskridning - og aktiv affjedring, der tillige øger komforten, blev også udviklet med henblik på motorsport. Da Lotus-teamet i midten af 1980’erne begyndte at eksperimentere med aktiv affjedring i Formel 1, var det dog ikke

Men Formel 1-biler er på flere områder stadig stadig rullende laboratorier for ny teknologi. Motorreglement for 2014 betyder, at Formel 1-motorerne nu er udstyret med avancerede energigenvindings-systemer, og i år kører man ca. tre kilometer på literen. Ikke umiddelbart noget at prale med, men alligevel imponerende: Det nye reglement har i ét hug reduceret Formel 1-bilernes brændstofforbrug med cirka 35 procent, uden at de kører langsommere. Og hvis man ser på, hvor mange hestekræfter man får ud af en liter brændstof, er Formel 1-motorerne supereffektive. Det nye motorreglement skal lokke nye bilfabrikker ind i sporten, for nu kan erfaringerne fra Formel 1 bruges direkte i udviklingen af motorer til gadebiler.

Semiautomatisk gearkasse

Den semiautomatiske gearkasse, hvor der skiftes gear via knapper på rattet, introduceres i disse år i flere og flere avancerede

152

SA-04 F1-teknologi i dagligdagen

så bilen nærmest suger sig til banen. Det er alt sammen noget, der øger vindmodstanden betydeligt, og en Formel 1-racers cW-værdi er derfor håbløs i forhold til moderne gadebiler.

gadebiler. Systemet blev opfundet i Formel 1 sidst i 1980’erne, hvor man satsede på at minimere den tid, det tager at skifte gear.

Erfaringerne bruges

Erfaringer fra Formel 1 kan også bruges udenfor bilerne. For at gøre ankomsten af svært kvæstede patienter til intensivafdelingen så effektiv som muligt, har Great Ormond Hospital i London arbejdet sammen med både Ferrari og McLaren. Læger og sygeplejersker kunne ved at studere rutinerne under et Formel 1-pitstop, hvor der skiftes fire hjul på ca. to sekunder, spare kostbar tid i de første, kritiske minutter på hospitalet. Det semiautomatiske trykknapsystem er langt hurtigere end den gammeldags manøvre med et koblingspedal, der skal trædes ned, en gearstang der skal flyttes og en kobling, der igen skal slippes. I dag tager et Formel 1-gearskift omkring 0,0004 sekunder - det er ca. 50 gange hurtigere, end man kan blinke med øjet.

De avancerede computerprogrammer McLaren har udviklet til lynhurtigt at kunne ændre på deres løbsstrategi, har også fundet anvendelse udenfor Formel 1: En af verdens travleste lufthavne, London Heathrow, vil fremover bruge McLaren-software til at styre de mange fly i om omkring lufthavnen.

Så hurtigt er det naturligvis ikke nødvendigt at skifte gear i selv den mest eksotiske gadesupersportsvogn, men den semiautomatiske gearkasse har andre fordele: Et hurtigt gearskift gør motoren mere effektiv, det sparer brændstof, og føreren har hele tiden begge hænder på rattet.

Kunststoffer og aerodynamik

Formel 1 har også vist vejen med brug af kunstoffer. I dag er hovedparten af en Formel 1-bil opbygget i kulfiber, der er både lettere og stærkere end stål. I Formel 1 bruges kulfiber primært for at spare vægt og dermed sænke omgangstiderne, og selvom materialet er for kostbart til masseproduktion af gadebiler, kan det stadig bruges til en række komponenter. Her handler det så ikke om at sænke omgangstiderne, men om at vægtbesparelsen reducerer brændstofforbruget.

Og lidt mere kuriøst: McLaren udviklede den cykel, Mike Cavendish brugte til at vinde den grønne point-trøje i Tour de France 2011. Og Williams-teamet har udviklet en serie aerodynamiske golfkøller.

Til gengæld kan Formel 1-bilernes aerodynamik, der er et af fokus-områderne i moderne racerbils-design, ikke genbruges i gadebiler. I Formel 1 bruger man vinden til at presse bilen ned i asfalten, så vejgrebet forbedres og svinghastighederne øges. Det sker ved hjælp af vinger og en bund, der er udformet,

153

MA-01

K-MAG placeringer 2014-2018 Team

2014

2015

2016

2017

2018

McLaren Mercedes

McLaren Honda

Renault Sport F1 Team

Haas F1 team

sted point

Australien 2

Australien DNS

Australien 12

Australien Ret

sted point

Malaysia 9

Malaysia

Bahrain 11

China 8

Bahrain 5

sted point

Bahrain Ret

China

China 17

Bahrain Ret

China 10

sted point

China 13

Bahrain

Russia 7

Russia 13

Azerbaijan 13

sted point

Espana 12

Espana

Espana 15

Espana 14

Espana 6

sted point

Monaco 10

Monaco

Monaco Ret

Monaco 10

Monaco 13

sted point

Canada 9

Canada

Canada 16

Canada 12

Canada 13

sted point

Austria 7

Austria

Azerbaijan 14

Azerbaijan 7

France 6

sted point

Great Britain 7

Great Britain

Austria 14

Austria Ret

Austria 5

sted point

Germany 9

Hungary

Great Britain 17

Great Britain 12

Great Britain 9

sted point

Hungary 12

Belarus

Hungary 15

Hungary 13

Germany 11

sted point

Belarus 12

Italy

Germany 16

Belarus 12

Hungary 7

sted point

Italy 10

Singapore

Belarus Ret

Italy 11

Belarus 8

sted point

Singapore 10

Japan

Italy 17

Singapore ret

Italy 16

sted point

Japan 14

Russia

Singapore 10

Malaysia 12

Singapore 18

sted point

Russia 5

USA

Malaysia 12

Japan 8

Russia 8

sted point

USA 8

Mexico

Japan 14

USA 16

Japan Ret

sted point

Brassilien 9

Brassilien

USA 12

Mexico 8

USA DSQ

sted point

Abu Dhabi 11

Abu Dhabi

Mexico 17

Brassilien Ret

Mexico 15

sted point

Brassilien 14

Abu Dhabi Ret

Brassilien 9

sted point

Abu Dhabi Ret

Samlet placering

11th

POINTS

16th

Abu Dhabi 10 14th

9th

0 DNS = Did not start

DSQ = Disqualified

154

Ret = Retired/Did not finish

FY-01 DB-skala

dB-skala Indtegn jeres målinger, målt på event 1 på skalaen og skriv en titel på hver måling. Målingerne skal være taget med en afstand på ca. 1 meter

Skala til måling af lydniveau 130 dB →

Jetmotor Smertegrænse

120 dB →

110 dB →

100 dB →

90 dB →

Grænse for længere påvirkning ved arbejde

80 dB →

70 dB →

60 dB →

50 dB → 40 dB → Grænse for måleudstyret 30 dB →

20 dB →

10 dB →

0 dB →

Laveste hørbare niveau

155

FY-02

Lydmåler SLM-BTA

Selvstændig anvendelse uden kabel Hurtig opstart

• Tænd lydmåleren med den røde knap. (Sensoren er batteri drevet og der er sat friske batterier i). Lydmåleren har to måleområder (omskifter er nederste knap i midten). 35 - 90 dB: Lyden i det daglige miljø 75 - 130 dB: Lyden når det er mere støjende omgivelser. • Til de fleste målinger er tiden på S (slow). • Hvid knap i midten sættes på RESET. • Sæt frekvens begrænser på A (svarende til menneskets hørelse). • Lydmåling foretages med en meters afstand. Lydmålerens mikrofon er retningsbestemt så du må pege direkte mod lydkilden. Hver gang I rykker på knapperne, skal de nye indstillingerne på lydmåleren noteres ved jeres notater. Det giver temmelig forskellige resultater alt efter indstillingen så det må skrives (og læses) i tilknytning til jeres resultater.

S eller F

S (Slow) og F (Fast) er hvor hurtig måleren reagerer. S bruges når mange hurtige skift i lyden/støjen gør det vanskeligt at få målinger som er dækkende for situationen. Med Slow bliver udsving i målingerne dæmpet og aflæsning lettere. F bruges når man ønsker at få indtryk af et meget skiftende lydbillede. Anvendes mest når datalogger (LabQuest2) er tilknyttet.

A eller C

A og C er filtre der manipulere lydbilledet. Det menneskelige øre opfatter og behandler forskellige toner med forskellig styrke. Man kan sige at øret er mere følsomt i de områder der betyder meget for vores daglige omgang med andre mennesker. • A Når lydmåleren har en A-indstilling behandles lydbilledet på samme måde som menneskets øre opfatter lyden - nogle frekvenser opfattes bedre end andre. Enheden er dB(A). • C Til måling af GoKart (eller maskinstøj) kan det være nødvendigt at skifte til C. Enheden er dB(C).

Max eller Reset

Lydmåleren kan indstilles til at låse den kraftigste måling på LCD-skærmen. • MAX viser kun den kraftigste lyd på LCD-skærmen. • RESET vil løbende vise de opsamlede målinger på skærmen.

156

FY-02

Lydmåler med dataopsamling. • Forbind lydmåler SLM-BTA med en LabQuest2 (Sound Level Meter Cable) • Start LabQuest2 (det tager lidt tid - Please wait) • Tryk i øverste venstre hjørne på viser-ikon. Tryk på Sensorer - > - Dataopsamling -> - Hastighed - > - Tast 10 - > - Udført. Interval skiftet til 0,1. Tryk i feltet for Varighed - > - Tast 10 for at vælge 10 sekunders måling. I kan også vælge 60 sekunder eller hvor lang tid en omgang på banen tager. • Afslut med OK Måling startes med grøn pil nederst til venstre. Måleresultater kan ses i tabelform under xy-ikonet. Måleresultater afbildes grafisk under kurve-ikon. Her kan du også se hvad maksimal støj har været og hvad der er et ca. gennemsnit i den tid I har målt støjen.

Opsætning med PC. (kabelforbindelse) • • • •

Forbind lydmåler SLM-BTA med en LabQuest2 Start LabQuest2 (det tager lidt tid - Please wait) Forbind LabQuest2 med et USB-kabel til en PC. Start programmet Vernier Graphical Analysis.

Programmet på PC overtager nu styringen Indstilling af måleudstyr. Klik nederste venstre hjørne. Tilstand Tidsbaseret Tidsenhed Sekunder Hastighed 10 målinger / sekund (Interval skifter automatisk) 0,1 s/måling Start opsamling Manuelt Stop opsamling efter 60 s varighed Afslut med Udført Start målinger øverst på grafen i feltet Opsaml . Gem resultater. Klik på filnavn i øverste venstre hjørne. Vælg om I vil gemme • hele filen ( .ambl) - kan genåbnes med LabQuest2. • tabellen ( .csv). Tekstfil der kan indsættes i et Excel-ark som en tabel. • grafbilledet ( .png). Kan sættes ind i dokumenter.

Du kan nemt ændre på akserne og du kan starte/afslutte optællingen via PC. Filen gemmes på PC med notationen xxxxxx.ambl. De kan atter hentes frem med Graphical Analysis. Udskrifter laves via PC.

157

ID-01 Test af CORE

Test af CORE-muskulaturen Inden arbejdet med styrketræning kan det være en god idé at teste musklernes styrke. Denne test giver dig en mulighed for at teste dine kernemuskler før forløbet og derefter sammenligne resultaterne senere. Testen er simpel og kræver blot et stopur og evt. en fitnessmåtte eller flad madras. 1. Planke - Test af abdominale (mave) muskler og hoftebøjere – Isometrisk udholdenhed Planke så overarmene og kroppen danner en vinklen på ca. 90 grader. Hele kroppen hviler på albuerne. Hold kroppen strakt, lige og stram. Hold positionen så længe du kan. Tid:

Test 1: Test 2:

2. Sidelæns planke (albuen) - Test af mave, ryg og hofteekstensorer – Isometrisk udholdenhed Sideplanke så overarmen og kroppen danner en vinklen på ca. 90 grader. Hele kroppen hviler på albuen. Hold kroppen strakt, lige og stram. Skift side, så du tester både højre og venstre Hold positionen så længe du kan. Tid:

Test 1: Test 2:

(Højre)

Tid:

Test 1: Test 2:

(Venstre)

3. Sidelæns planke fra hånden - Test af mave, ryg og hofteekstensorer – Isometrisk udholdenhed Sideplanke så overarmen og kroppen danner en vinklen på ca. 90 grader. Hele kroppen hviler på den strakte arm og hånden. Hold kroppen strakt, lige og stram. Skift side, så du tester både højre og venstre. Hold positionen så længe du kan. Tid:

Test 1: Test 2:

(Højre)

Tid:

Test 1: Test 2:

(Venstre)

Sideplanke-øvelsen kan påvise ubalance imellem siderne. Det er derfor en vigtig øvelse i forhold til en sund CORE-muskulatur.

158

ID-01 Test af CORE

4. Statisk mavebøjning - Test af abdominale (mave) muskler og hoftebøjere – Isometrisk udholdenhed Fra siddende position, er knæene bøjet ca. 90 grader. Fødderne er placeret på jorden og kan evt. fikseres af en kammerat eller under en ribbe. Hoftebøjeren er bøjet i en vinkel på 90 grader, så der opstår en vinkel mellem gulvet og ryggen på ca. 45 grader. Armene krydses foran brystet og positionen holdes så længe det er muligt. Tid:

Test 1: Test 2:

5. Mavebøjninger med lavt løft - Test af mavemuskler (abdominale muskler) – Dynamisk styrke. Mavebøjninger med bøjede knæ. Fødderne og lænden holdes i jorden. Kun den øvre del af overkroppen løftes fra jorden. Maven og navlen trækkes ind. Gentagelser:

Test 1: Test 2:

6. Mavebøjninger med ret ryg - Test af mavemuskler (abdominale muskler) – Dynamisk styrke. Mavebøjninger med ret ryg, hvor benene er fikseret af en kammerat eller under ribben. Hvis ryggen holdes ret, involveres hoftebøjeren (Psoas) i bevægelsen og øvelsen bliver mere skånsom for ryggen. Gentagelser:

Test 1: Test 2:

7. Side-mavebøjninger - Test af mavemuskler (abdominale muskler) – Dynamisk styrke. Mavebøjninger med albue til modsatte knæ. Den ene fod sættes i gulvet, og den anden fod placeres på låret. Gentagelser: (Højre)

Test 1: Test 2:

Gentagelser: (venstre)

Test 1: Test 2:

159

ID-01 Test af CORE

8. Ryg-test (Sorensen-testen) - Test af de lige rygmuskler (erector spinae) – Isometrisk udholdenhed. Lig på et bord eller plint, med overkroppen frit hængende. Underkroppen fikseres/holdes af en kammerat. Hold den ikke understøttede overkrop i vandret stilling så længe du kan. Der kan evt. byttes, så det er benene der skal holdes frit. Tid:

Test 1: Test 2:

9. Hoftebøjer - Test af hoftebøjeren (iliopsoas) – Isometrisk udholdenhed. Fra stående stilling løftes det ene ben i hoften så højt som muligt. Benet skal holdes strakt. Ryggen og det stående ben skal holdes rette (lige). Lav fleksibilitet i hasen kan være et problem, der ikke vil tillade det løftede ben i at blive løftet højere. I dette tilfælde kan knæet bøjes. Tid:

Test 1: Test 2:

10. Hængende hoftebøjer - Test af hoftebøjeren (iliopsoas) – Dynamisk styrke. Fra hængende position i ribben løftes begge ben i hoften så højt som muligt. Benene kan holdes strakt eller bøjet. Tag så mange gen tagelser som muligt. Gentagelser:

Test 1: Test 2:

Her kan en begrænsende faktor være træthed i hænder og arme. 11. Skålen - Test af mavemuskler (abdominale muskler) – Isometrisk udholdenhed. Der ligges på ryggen med armene strakt over hovedet. Der spændes nu op i mavemuskula- turen, så de strakte arme og ben løftes 10-15 cm. fra jorden, og kroppen nu danner en skål. Tid:

Test 1: Test 2:

160

ID-01 Test af CORE

12. Supermand - Test af ryg- og ballemuskler (erector spinae og gluteus) – Isometrisk udholdenhed. Der ligges på maven. Armene ligger strakt over hovedet. Løft både strakte arme og ben, så kroppen kun støtter mod underlaget på bugen. Hold positionen så længe du kan. Tid:

Test 1: Test 2:

13. Ben - up - Test af ryg- og ballemuskler (erector spinae og gluteus) – Isometrisk udholdenhed. Der ligges på maven. Armene ligger under panden. Løft de strakte ben, så kroppen støtter mod underlaget på bugen og overkroppen. Hold positionen så længe du kan. Tid:

Test 1: Test 2:

14. Torsp – up (rygbøjninger) - Test af ryg- og ballemuskler (erector spinae og gluteus) – Isometrisk udholdenhed. Der ligges på maven. Armene ligger under panden. Løft overkroppen, så kroppen støtter mod underlaget ved underkroppen og benene. Tag så mange gentagelser du kan. Gentagelser:

Test 1: Test 2:

15. Skulder-bro - Test af ryg- og ballemuskler (erector spinae og gluteus) – Isometrisk udholdenhed. Der ligges på ryggen. Bøj knæene ca. 90 grader og hold begge fødder på jorden. Der støttes nu på skulderbladene og hoften løftes op. Hold maven trukket ind under øvelsen. Tid:

Test 1: Test 2:

16. Hønsehunden - Test af ryg- og ballemuskler (erector spinae og gluteus) – Isometrisk udholdenhed. Der ligges på knæ. Modsat arm og ben stræk - kes op i luften, så de danner en lige linje med ryggen. Hold denne position 7-10 sekunder og skift side.

161

ID-02 Styrketræningskort

MÅ FRIT KOPIERES

Vær opmærksom på: At der skal være en skarp 90 graders vinkel mellem armene og overkroppen i slutpositionen.

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvilken indflydelse har den fysisk trænede krop på vores syn på kropsidealet?

Undgå: • At strække skuldrene fremad fra skulderbladet – de skal holdes lavt og tilbage. • At bevæge eller krumme ryggen.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

Øvelsen træner: Brystmuskulaturen (pectoralis major, serratus anterior), Skuldre/ryg (latissimus dorsi, teres major) og arme (triceps). Vær opmærksom på: • At brystet holdes højt. • At overarmene ligger parallelt med ørene i bunden af øvelsen.

MÅ FRIT KOPIERES

Undgå: • At svaje ekstremt i ryggen. • At bøje albuerne når vægten sænkes. GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Prøv at komme med en kort bevægelsesanalyse af øvelsen.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

162

ID-02 Styrketræningskort

Sidehævning

MÅ FRIT KOPIERES

Løft hænderne ud til siderne, til de er i vandret position. Håndfladerne skal vende ned mod gulvet, og armene let bøjede. Gentag øvelsen: 3 sæt af 10 gange m. tilpasset vægt!

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvilken betydning tror I fitness-bølgen har haft for holdsporten og klubidrætten?

Øvelsen træner: Armmusklerne (biceps +triceps) statisk. Skuldre/ryg (trapezius, deltoid, supraspinatus Vær opmærksom på: • At håndleddene holdes i samme stilling, når armene løftes. • Ar bevægelsen sker i skulderleddene. Undgå: • At strække skuldrene op. • At bøje eller overstrække albuerne, når armene løftes. • At stikke hovedet eller hagen frem, eller læne overkroppen bagud.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

Pullover på bænk/skråbænk Hold overkroppen rank. Tag et skridt fram, og bøj det forreste knæ til ca. 90o vinkel. Det bagerste underben sænkes, så det er vandret (parallelt med gulvet). Øvelsen træner: Lårmusklen for og bag (rectus femoris, adductor magnus). Ballemusklen (gluteus maximus)

MÅ FRIT KOPIERES

Vær opmærksom på: • At holde ryggen rank. • At benet ikke bevæges sidelæns, hverken når foden sættes ned, eller når du bevæger dig tilbage til udgangs positionen.

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvilken betydning har faste idrætsvaner for sundhed og trivsel?

Undgå: • At løfte hælen på den fod du træder frem med. • At dreje i hofterne og overkroppen.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

163

ID-02 Styrketræningskort

Håndklæde glid

MÅ FRIT KOPIERES

Start i samme udgangsposition som ved armstrækninger, og med hænderne placeret på håndklædet. Før derefter hænderne sammen, og ud igen. Overkrop og arme holdes strakte. Gentag øvelsen så mange gange som muligt!

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvilke muskler arbejder statisk under denne øvelse? Vurder øvelsens hårdhed (skala 1-10).

Øvelsen træner: Armmusklerne (biceps +triceps) statisk. Skuldre/ryg (trapezius, deltoid, supraspinatus Vær opmærksom på: • At håndleddene holdes i samme stilling, når armene løftes. • At bevægelsen sker i skulderleddene. Undgå: • At strække skuldrene op. • At bøje eller overstrække albuerne, når armene løftes. • At stikke hovedet eller hagen frem, eller læne overkroppen bagud.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

Håndvægtstræk på skråbænk Start med hænderne samlet i lodret position, og sænk derefter armene ud til siden, indtil hænderne er lige under brysthøjde. Gentag øvelsen: 3 sæt af 10 gange m. tilpasset vægt!

Øvelsen træner: Brystmusklerne (pectoralis major + pectoralis minor) Skulder (anterior deltoid) Vær opmærksom på: • At brystet løftes i takt med at vægtene sænkes. • At ryggen og skuldrene holdes i samme stilling.

MÅ FRIT KOPIERES

Undgå: • At løfte hovedet fra bænken • At trække skuldrene op mod ørene. • At bøje albuerne meget når vægtene sænkes, eller at strække dem ud, når vægtene hæves. GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvad er jeres holdning til at bruge alternative midler til at fremme præstationen (steroider, doping mm.)?

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

164

ID-02 Styrketræningskort

Planken sidelæns Lig på siden og balancer på ydersiden af foden. Støt på albuen og skub hele kroppen op mod loftet. Hold stillingen så længe du kan (mindst 20 sekunder) – skift side!

Øvelsen træner: Ryggen (trapezius, rhomboid, teres minor, subscapularis mm.) Ballemusklerne (gluteus medius, obturator internus + externus Vær opmærksom på: • At ryggen holdes i en naturlig rank stilling. • At albuen er lige under skulderleddet • At der et let svaj i lænden • At knæene er strakte • At anklerne er bøjet 90o

MÅ FRIT KOPIERES

Undgå: • At dreje i hofterne GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Er det skolens (samfundets) opgave og ansvar, at alle børn og unge er i god fysisk form?

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

Planken Lig på maven, og støt på albuerne. Kroppen skal være strakt og spændt. Sæt tæerne i gulvet og løft hele kroppen til vandret stilling Hold stillingen så længe du kan (mindst 20 sekunder) – skift side!

Øvelsen træner: Lige og skrå mavemuskler. Ryggen (erector spinae) De dybe nakkemuskler Vær opmærksom på: • At ryggen holdes i en naturlig rank stilling. • At knæene er låst og anklen er bøjet i en 90o vinkel.

MÅ FRIT KOPIERES

Undgå: • At krumme ryggen, sænke hofterne eller at trække skuldrene op til ørene

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvilken form for muskelarbejde udføres af maveog rygmusklerne?

Udvikling: • Sæt knæene i gulvet og løft underbenet.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

165

ID-02 Styrketræningskort

Ryghævning på skråbænk Støt lårene mod skråbænken, så overkroppen er fri af kanten. Benene skal være strakte og spændte. Få en kammerat til at holde dine ankler og støtte med knæet under dine fødder. Gentagelse: 3 sæt af 10 gentagelser

Øvelsen træner: Ballen (gluteus maximus) Ryggen (erector spinae) Vær opmærksom på: • At kroppen bevæger sig forover ved hofterne og ikke fra ryggen. • At underkroppen holdes i samme stilling hele tiden.

MÅ FRIT KOPIERES

Undgå: • At trække skuldrene op. • At bøje knæene

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Overvej hvordan de forskellige muskler arbejder under denne øvelse.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

Læg-øvelse (tåhævning) Placer fødderne, så du står på forfoden/ tæerne på stepbænken. Skuldre, hofter og ankler skal være i en lige lodret linje. Sænk og løft derefter hælene, så læggen belastes. Øvelsen træner: Lægmusklen (gastrocnemius, tibialis, soleus Vær opmærksom på: • At begge hæle sænkes samtidig

MÅ FRIT KOPIERES

Undgå: • At læne dig forover eller svaje med overkroppen. • At bøje knæene eller hofterne. • At bevæge ryggen. GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvilken problematik er der ved styrketræning med børn?

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

166

ID-02 Styrketræningskort

Hofteløft (skulderbro) Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet. Støt med armen på gulvet og løft hoften mod loftet. Der skal være et let svaj i lænden. Gentagelse: 3 sæt af 10 gentagelser

Øvelsen træner: Ballen (gluteus maximus) Baglåret (biceps femoris) Ryggen (erector spinae) Vær opmærksom på: • At ryggen skal være rank under hele øvelsen Undgå: • At løfte hofterne i ryk. • At vippe bækkenet op eller at løfte den ene hofte hurtigere en den anden

MÅ FRIT KOPIERES

Udvikling: • Løft det ene ben. • Placer begge ben på en plint eller pillates bold. GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvorledes påvirker udviklingsmulighederne i øvelsen sværhedsgraden/hårdhedsgraden?

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

Skulderløft Stå med fødderne på cykelslangen, med samme afstand som dine skuldre. Tag fat om slangen med håndfladerne ind mod kroppen. Hold ryggen ret og skyd brystet frem. Løft slangen op til brystet Øvelsen træner: Skuldre (trapezius, scapulae, deltoid) Overarm (biceps + triceps) Underarm (brachioradialis)

MÅ FRIT KOPIERES

Vær opmærksom på: • At armene trækkes op samtidig. • At kroppen holdes rank under hele bevægelsen.

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvilken betydning har fysisk træning (muskeltræning) for sundheden?

Undgå: • At krumme ryggen eller trække skuldrene for meget op. • At holde albuerne enten tæt ind til kroppen eller ind foran kroppen.

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

167

ID-02 Styrketræningskort

Stående krydstræk (m. cykelslange) Stil dig med passende afstand til ribben. Hold ryggen ret og løft/træk med strakte arme cykelslangerne ud i vandret posi tion. Tag så mange gentagelser du kan. Øvelsen træner: Skuldre (rhomboid, trapezius, spinatus og deltoid) Arme (triceps)

MÅ FRIT KOPIERES

Vær opmærksom på: • At armene holdes helt strakte og i samme højde under hele bevægelsen.

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.) Hvilken sammenhæng ser I imellem en fysisk trænet krop og identitet?

Undgå: • At Bøje albuerne • At trække skuldrene op til ørene • At ændre niveauet i armenes bevægelse

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

Billede/tegning:

Forklaring Øvelsen træner:

Vær opmærksom på: • At • At

MÅ FRIT KOPIERES

Undgå: • At • At

GRUPPEDISKUSSION: (5 min.)

”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”

168

ID-02 Styrketræningskort

Klasse:

Racingteam:

Navn: Styrketræningskort

Diskussionsoplæg

Frontløft med cykelslanger

Hvilken indflydelse har den fysisk trænede krop på vores syn på kropsidealet?

Stående krydstræk

Hvilken sammenhæng ser I imellem en fysisk trænet krop og identitet?

Skuldertræk

Hvilken betydning har fysisk træning for sundheden?

Tåhævning

Hvilken problematik er der ved styrketræning med børn?

Ryghævning på skråbænk

Overvej hvordan de forskellige muskler arbejder under denne øvelse.

Udfald

Hvilken betydning har faste idrætsvaner for sundhed og trivsel?

Hofteløft

Hvorledes påvirker udviklingsmulighed erne i øvelsen sværhedsgraden?

169

Svar:

side 1

ID-02 Styrketræningskort

Klasse:

Racingteam:

Navn: Styrketræningskort

Diskussionsoplæg

Planken

Hvilken form for muskelarbejde udføres af maveog rygmusklerne?

Planken sidelæns

Er det skolens (samfundets) ansvar at alle børn og unge er i god fysisk form?

Håndvægts-træk på skråbænk

Hvad er jeres holdning til at bruge alternative midler til at fremme præstationen (steroider, doping mm.)?

Pullover på skråbænk

Lav en kort bevægelses-analyse af øvelsen.

Håndklæde glid

Hvilke muskler arbejder statisk under denne øvelse? Vurder øvelsens hårdhed.

Side-hævning

Hvilken betydning tror I fitness-bølgen har haft for holdsporten og klubidrætten?

Egne noter:

170

Svar:

side 2

ID-03

Teamopgave til event 2 I skal som en del af jeres afleveringsplanche på Event 2 udarbejde en lille film, hvor I gennemgår forskellige elementer, teori og overvejelser fra de seneste 3 ugers idrætsundervisning. I skal være skarpe, for filmen må ikke vare mere end 3 minutter og skal kunne deles på Youtube, Skoletube eller anden platform. Filmen vurderes på: • Fagligt indhold (teori og praksis) • Korrekte bevægelser med kvalitet • At alle i teamet er en del af opgaven. • Kreativitet og det samlede udtryk Husk at teamnavn, klasse, skole og kommune skal oplyses i filmen I kan som optakt til arbejdet med fordel lave en lille brainstorm på indholdet, samt evt. udarbejde et simpelt storyboard.

Teori

Puls

Sundhed Påklædning

Lys & Lys

Teori eksemper

EVENT 2 Teamopgave Idræt Speak

Praksis eksemper

Drop ind tekster

Musik?

Andet... Praktiske øvelser

Undersøgelser Test Motorsport

Eksempel på storyboard: (I kan finde flere eksempler på nettet)

Tegning/ illustration

Note/speak:

Tegning/ illustration

Note/speak:

Tegning/ illustration

Note/speak:

171

Ordkendskab

Tema:

172

Idrætten i samfundet

Forandring

Sundhed & Trivsel

Normer & Værdier

Fysisk Træning

ID-02 Styrketræningskort

Tema og kompetenceområder

)

CORE-træningens niveauer

Spænd navlen ind, pres siderne ud hold under let belastning. Hav en lille Spænding I maven. Lad ikke maven falde ud. Normal vejrtækning.

Niveau 1

Spænd navlen ind, pres siderne ud. Hold under Spænding under Submaximal belastning. Normal/kontrolleret vejrtækning.

Niveau 2

Sæt skjoldet! 3 Aktiver bugpressen. Aktiv vejrtækning Somen del af øvelsen. Hold vejret under maximal belastning.

Niveau 3

Statisk

Dynamik

Statisk

Muskeludholdenhed

Træning

173

Formtab

Tid

Repetitionsmaksimum - RM

Restitution

Super kompensation

Superkompensationsprincippet

ID-05”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet

3RM 94%

2RM

100% 97%

1RM

91%

4RM

88%

85%

5RM 6RM

75%

70%

60%

10RM 12RM 15RM

5 Muskelgrupper Træn de store muskelgrupper og husk begge sider af et led,så der opnås harmonisk styrkefold.

Pyramide uden top

3 5 7 10

Pyramide /hård)

1 2 3 4 5

Dobbelt pyramide

5 7 10

10 7 5

Belastning af maxpres: 1 gentagelse = 100% 2 gentagelser =95% 3 gentagelser =90% 5 gentagelse= 80% 7 gentagelser =70% 10 gentagelser =50%

Pyramidetræning

6 Restitution Afpas din restitution I forhold til din træningsmængde.Pause og Hvile er vigtige for kroppen.

4 Belastning Start med lav belastning.

3 Korrekt ledstilling Undgå overstrækning af leddene.

1 Husk altid at varme op (kredsløvelser, bevægelighedstræning,specifikke muskeløvelser).

Generelle regler for muskeltræning

2 Gode arbejsstillinger Specielti forhold til ryg og knæ.

Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling

80%

8RM

Eksempel: Ved styrketræning af biceps kan en udøver tage 6 gentagelser ved en belastning på 10 kg. Tallene sættes ind I formten. 10* 100 / 85 =11,76 Dvs. 1RM er ca. 12 kg.

Vægt * 100/ % =1RM(den maksimale vægt)

Beregning af RM kan ske ved at lægge relative meget vægt på maskinerne og udføre øvelsen det maksimale antal gage.Her skal der helst kun kunne udføres 4-6 gentagelser. Herefter konsulteres nedenstående skema og 1RM beregnes ud fra følgende beregning.

Form

Maximal Eksplosiv styrke styrke

Dynamik

Muskelstyrke

Muskeltræning

ID-05

Fysisk træning (Teoretiske modeller)

ID-06 Svinetræning

Svine-skub Type: Fysisk træning (statisk arbejde) Antal elever: 2 Aldersgruppe: 2 kl+ Rekvisitter: Rammer: Inde eller ude Læringsmål: samarbejde og tillid Eleverne går sammen to og to. Den ene elev (A) ligger på alle fire, med knæene hævet 5-10 cm. over jorden, således at kun hænder og fødder er i kontakt med jorden. Den anden elev (B) skubber nu fra alle sider på elev A, som skal forsøge at holde sig stabil, og ikke miste balancen. Der arbejdes i ca. 45-60, hvorefter der skiftes. Ned og lig Type: Fysisk træning (kontraktion/ extension) Antal elever: 2 Aldersgruppe: 5 kl+ Rekvisitter: Rammer: Inde eller ude Læringsmål: samarbejde og tillid Eleverne går sammen to og to. Eleverne holder hinanden i hånden med et håndledsgreb. Elev A står med samlede ben og elev B står med bredstående ben. Elev A lægger sig nu stille ned med hjælp fra elev B. A må ikke flytte sine fødder. Elev B hjælper, og husker at det primære muskelarbejde skal ske i ben- og ballemuskler. Coren arbejder statisk. Når elev A forsigtigt er hjulpet ned og ligge, skal han/hun også hjælpes op igen. Gentag øvelsen 5-10 gange med hver hånd. Byt position. Skub skankerne Type: Fysisk træning (core statisk) Antal elever: 2 Aldersgruppe: 2 kl+ Rekvisitter: Rammer: Inde eller ude Læringsmål: samarbejde og tillid Eleverne går sammen to og to. Elev A ligger på ryggen med samlede ben ret op i vejret. Elev B skal nu skubbe benene fremad eller til siden, mod jorden. Elev A skal modstå presset/skubbet, og hurtigt få benene på plads i lodret stilling. Der arbejdes i ca. 45-60, hvorefter der skiftes.

174

ID-06 Svinetræning

Mobilitetsøvelse med pind Type: Mobilitet (skulderled) Antal elever: 1 Aldersgruppe: 3 kl+ Rekvisitter: En pind/stav på mindst 1 meter Rammer: Inde eller ude Læringsmål: samarbejde og tillid Eleven holder pinden/staven med to hænder og skal nu forsøge at gennemføre for skellige mobilitetsøvelser. Jo bredere man holder, des lettere er det. Albuerne skal holdes strakte. Kan man ikke det skal der holdes med større afstand mellem hænderne. Udføres øvelsen langsomt bliver resultatet bedst i yderstillingerne.

1. Over hovedet Pinden føres over hovedet og ned bag ryggen til lænden, uden der slippes med hænderne. Pinden føres tilbage igen.

2. Rundt om jorden Pinden føres i 8-taller hele vejen rundt om overkroppen. Skal gennemføres begge veje.

3. Ned til underlaget – op til skuldertræk Pinden holdes foran kroppen, og føres ned under begge ben og videre op på i hvile position på lænden. Slippes grebet på pinden startes der forfra. Fra hvilepositionen på lænden, føres pinden nu med strakte arrme op baglæns mod himlen, så der opstår et træk i skulderleddet. Hold trækket 20-30 sekunder og gentag øvelsen 3 gange.

175

ID-06 Svinetræning

Kravleøvelser Type: Antal elever: Aldersgruppe: Rekvisitter: Rammer: Læringsmål:

Mobilitet og styrke 1+ 0 kl+ evt. kegler til markering af bane Inde eller ude Kende til og arbejde med basale bevægelsesmønstre

Kravle-bevægelsen er en af de første bevægelser vi lærer at kende. Det er en bevægelse der kan udføres på mange forskellige måder, så den udfordrer både koordination, styrke, smidighed og balance. For at opnå det bedste resultat, er det vigtigt at udføre øvelserne LANGSOMT. Side Monkey Eleven er nede på alle fire, så kun hænder og fødder berører jorden (knæene må ikke berøre underlaget). Herefter springes/kravles der sidelæns, så arme og ben bevæger sig i par (overkrop/ underkrop). Cat Crawl Eleven er ned på alle fire, så kun hænder og fødder berører jorden (knæene må ikke berøre underlaget). Herefter kravles der med skinnebenene virkelig tæt til underlaget. Arme og ben bevæges diagonalt og så lydløst som muligt. Kålormen Der startes på alle fire, med hænder og fødder tæt ved hinanden. Derefter kravles der ud, så man ligger i udgangsposition til en armstrækning. Der tages en armstrækning, hvorefter fødderne flyttes med små skridt frem til hænderne. Øvelsen gentages, så bevægelsen kommer til at minde om en kålorm. Skorpionen Eleven står med begge hænder og det ene ben plantet på jorden. Det andet ben er strakt op i luften og gjort så langt som muligt. Der hoppes nu fremad på begge arme og det ene ben, imens det sidste ben forbliver strakt. Banan/æble (rulleøvelse) Eleven ligger på ryggen som en banan, med arme og ben strakt. Armen og ben må ikke røre jorden. Der rulles rundt uden arme og ben kommer i kontakt med jorden. Når man igen ligger på ryggen, krummer man sig sammen til en kugle (æble). Øvelsen gentages. Disko-krabben En variant af krabbegang, hvor man kravler som i normal krabbegang, men samtidig skiftevis slår med hænderne på modsatte fod. Kravle-øvelserne kan udfordres ved at kravle på bakker, trapper, over/ under forhindringer osv.

176

EV-01 Deltagerliste

Deltagerliste på “Hestekræfter – motorsport på skemaet” Dato for Event

Afviklingssted:

Deltagende Skole

Klasse:

Adresse:

Lærer:

Team 1: Nr. 1 2 3 4 Team 2: Nr. 5 6 7 8 Team 3: Nr. 9 10 11 12 Team 4: Nr. 13 14 15 16 Team 5: Nr. 17 18 19 20 Team 6: Nr. 21 22 23 24 Team 7: Nr. 25 26 27 28

Teamnavn: Navn: (Fulde navn)

FN’s Verdensmål nr.: Fødselsdato

Note: (særlig opmærksomhed, handikap mm.)

Teamnavn: Navn: (Fulde navn)

FN’s Verdensmål nr.: Fødselsdato

Note: (særlig opmærksomhed, handikap mm.)

Teamnavn: Navn: (Fulde navn)

FN’s Verdensmål nr.: Fødselsdato

Note: (særlig opmærksomhed, handikap mm.)

Fødselsdato

Note: (særlig opmærksomhed, handikap mm.)

Teamnavn: Navn: (Fulde navn)

FN’s Verdensmål nr.:

Teamnavn: Navn: (Fulde navn)

FN’s Verdensmål nr.: Fødselsdato

Note: (særlig opmærksomhed, handikap mm.)

Teamnavn: Navn: (Fulde navn)

FN’s Verdensmål nr.: Fødselsdato

Note: (særlig opmærksomhed, handikap mm.)

Teamnavn: Navn: (Fulde navn)

FN’s Verdensmål nr.: Fødselsdato

Note: (særlig opmærksomhed, handikap mm.)

Listen fungerer også som endagslicens til eventen. Elevens nr. Refererer til det puls-ur han/hun skal køre med på Eventen

177

EV-02 Brainstorm

Arbejdsark til afleveringsopgave på Event 2 (print evt. i A3) Team: Teamnavne: Klasse:

Skole:

Lav en brainstorm over det indhold I påtænker jeres planche/produkt skal indeholde.

Grafer Diagrammer Beregninger

Matematik

Fysik/kemi

Idræt Sanser Link til film Billeder Testmålinger

Links

Form

EVENT 2 Teamopgave Lys

Lyd

Historie

Hall of Fame Undersøgelser Interview

Billeder

Grafer Diagrammer Målinger

Andet...

Samfundsfag

Pointer Dilemmaer Fremtid

Noter/Idéer:

178

Andre fad Undersøgelser Beregninger

Akkreditering En særlig tak til vores samarbejdspartnere og leverandører i projektet. VILLUM FONDEN Tobaksvejen 10 2860 Søborg www.veluxfoundations.dk

Sparringspartner og primær økonomisk støtte på projektet.

DANSK METAL Molestien 7 2450 København SV www.danskmetal.dk

Samarbejdspartner på uddannelsesområdet omkring de mellemlange uddannelser og erhvervsskolerne.

Autobranchen Danmark Samarbejdspartner på erhvervsSkagensgade 1 området og med lokal kontakt til 2630 Høje Taastrup erhvervsliv. www.autobranchendanmark.dk FIA (Fédération Internationale de l’automobil) Place de la Concorde Paris, France www.fia.com

Sparringspartner og sekundær økonomisk støtte på projektet.

DANSK IDRÆTSFORBUND Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby www.dif.dk

Sparringspartner og sekundær økonomisk støtte på projektet.

DINO KART Nørgaardsvej 5 8963 Auning www.dino-kart.com

Samarbejdspartner og leverandør på gokarts, samt behjælpelig ved pilotprojekter i 2018.

JI Sport Maltvej 24 9700 Brønderslev www.jisport.com

Leverandør af diverse rekvisitter til undervisningstaskerne.

POWER RACING ACADEMY Lyskær 7 2730 Herlev www.power-racing.dk

Samarbejdspartner og behjælpelig på pilotprojekter i 2018.

179