15 minute read

Inkognito Royal af Karsten Fundal

Inkognito Royal

Musik af Karsten FundalLibretto og idé af Philipp Kochheim

Urpremiere: 18. august 2021 Øvrige spilledage: 19., 21. og 22. august 2021 Spillested: Musikhuset Aarhus

Fjerde opera i Den Danske Serie

Den Jyske Operas Kor

Aarhus Symfoniorkester

Scene fra et bordel i Hamborg

En Opera om et mysterium - Af Philipp Kochheim

Da jeg første gang blev opmærksom på de mærkelige omstændigheder omkring Kong Frederik d. 8.s død i Hamborg, var jeg fremfor alt forbløffet over hvor få danskere, der kendte til historien, når jeg talte med dem om emnet. Mens der på dødsdagen 100 år efter udkom en udførlig beretning i den tyske avis Der Spiegel og endda eksisterer flere noveller om emnet, syntes det at være obskurt i Kong Frederik d. 8.s hjemland.

Jeg tog derfor hen til politiarkivet i Hamborg, hvor jeg stødte på mere end tusind siders materiale. Alt er bevaret: Lige fra politibetjentens originale, håndskrevne rapport om fundet af kongens lig, over indholdet i hans lommer, til et telegram til politiet i Hamborg fra det danske hof om at behandle sagen diskret. Alt var blevet nøjagtigt efterforsket og dokumenteret: hvad kongen havde foretaget sig på den sidste dag i sit liv (han havde været i zoo logisk have), hvad han havde spist og hvordan han havde det. Alt – indtil netop det øjeblik, hvor han forlod hotellet. Dokumentationen begynder først igen med fundet af liget.

Scene fra en klub i Hamborg

Og tiden derimellem? Intet. Skulle politiet i Hamborg have glemt at efterforske disse afgørende minutter? Det er svært at forestille sig. Var der måske noget at dække over? Hvilket også kunne forklare telegrammet fra hoffet om at holde sagen diskret?

Jeg ved ikke, hvad der faktisk skete den 14. maj 1912 i Hamborg, og det spiller heller ikke nogen rolle for vores opera. Det interesserer os langt mere, hvordan vores fælles historie bliver til, hvem der træffer afgørelser om, hvad der skal gælde som sandheden, hvad der får en plads i historiebøgerne – og hvad der ikke gør.

Efter flere år med en amerikansk præsident, der mener frit at kunne bestemme over sandhed og løgn – og bytte rundt på dem efter forgodtbefindende – har vi fundet et fascinerende emne, der med sine spørgsmål om den historiske overlevering og ”fake news” fortræffeligt lader sig iscenesætte. En opera skal hverken være en historiebog eller et leksikon – den skal frem for alt underholde, bevæge og forføre til eftertanke. Derfor er det mindre vigtigt, om figurer som Aida eller Rigoletto virkelig har levet. Lad os ganske enkelt antage, at der fandtes en dansk konge, som…

INKOGNITO ROYAL: Den glemte konge vender tilbage

Hamborg den 14. maj 1912. Kong Frederik d. 8. af Danmarkforlader sit hotel inkognito og bliver 45 minutter senerefundet døende på gaden. I mellemtiden sidder kongefamilienpå hotellet og er ved at være nervøse, fordi kongen erforsvundet…

Der går mange historier om Frederik d. 8.s mystiske død.Rygterne spredtes dengang om et hjerteanfald i armene påen prostitueret. Noget vrøvl? Selvfølgelig er det det. Menhvad nu hvis det ikke er? I et forsøg på at kombinere teateretsmange genrer – musik, dans, sang, skuespil – invitererDen Jyske Opera dig til at få et indblik i ét af dansk historiesglemte kapitler til verdenspremieren på den anerkendte komponistKarsten Fundals nyskrevne opera, Inkognito Royal.

FAKTA

En kongelig skandale i 2 akter

Musik Karsten Fundal

Libretto Philipp Kochheim

Dansk oversættelse Leif V.S. Balthzersen

Førsteopførelse 18. august 2021 i Musikhuset Aarhus

Synges på dansk, tysk, fransk og engelsk med danske overtekster

Varighed ca. 3 timer

BIOGRAFI: KARSTEN FUNDAL (F. 1966)

Den danske komponist Karsten Fundal er kendt for i sit arbejde at afsøge nye områder og musikalsk terræn. Han arbejder inden for mange forskellige stilarter, genrer og instrumentkombinationer.

Fundal er født i København og begyndte som 17-årig at studere hos komponisterne Hans Abrahamsen, Ib Nørholm og Per Nørgård. Et møde i 1986 med den amerikanske komponist Morton Feldman fik indflydelse på hans udvikling som komponist. I årene 1987-88 studerede han i Holland hos komponisten Louis Andriessen.

Karsten Fundal vandt i 2008 Robert Prisen for Årets score i forbindelse med Peter Schønau Fogs filmatisering af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor. Siden da har han komponeret musikken til flere filmsucceser eksempelvis Flammen og Citronen (2008) og The Act of Killing (2012). Sidstnævnte film af Joshua Oppenheimer var i 2014 nomineret til en Oscar i kategorien Bedste dokumentar.

Fundal har komponeret adskillige orkesterværker og kammermusikalske værker til symfoniorkestre og ensembler i Danmark. Hans musik spilles ikke kun i symfoniske sale, men også på dansegulve og festivaler. Fundal havde sammen med bandet Efterklang premiere på værket LEAVES, the colour of falling på Copenhagen Opera Festival i 2015. For dette værk modtog de Carl Prisen i 2016 og en Reumertnominering.

Karsten Fundals arbejde strækker sig derfor over et bredt spekter af nykomponeret orkestermusik; med alt fra filmmusik over orkesterarrangementer til eksperimenterende koncertsamarbejder. Hans samarbejde med sample- og komponistduoen Den Sorte Skole omkring orkesterværket Symphony No. II for Sampler and Chamber Orchestra blev indstillet til Nordisk Råds musikpris 2020.

HANDLING

Første akt Scene 1 – 14. MAJ 1912, 23:00 En gal læge og hans uhyggelige assistent skal netop til at undersøge liget af en ukendt person. En hoteldirektør løber ind og afslører, at den ukendte mand er Kongen af Danmark, som få timer forinden er forsvundet. De begynder at strides om, hvem der har ejerskab over liget. To politimænd ankommer og forsøger forgæves at løse situationen.

Scene 2 En djævelsk konferencier træder foran scenetæppet og synger balladen om den stakkels Kong Frederik d. 8.

Scene 3 – 15. MAJ 1912, 04:00 På hotellet venter Hofmarskallen og hans stab med stigende nervøsitet på den forsvundne konge; urene tikker. Dronningen er utrøstelig. Endelig vender hotellets direktør tilbage og overbringer de sørgelige nyheder fra havnens lighus, Hafenkrankenhaus.

Scene 4 – 15. MAJ 1912, 09:00 Nogle journalister er ved at forberede udsendelsen af nyheden til hele verden. Konferencieren afslører deres beskidte hemmeligheder for publikum.

Scene 5 – 14. MAJ 1912, 19:15 Kongen og Dronningen har et skænderi. Frederik længes efter kærlighed, men Lovisa er kold; hun begræder sin skæbne som Kong Frederiks hustru.

Scene 6 – 15. MAJ 1912, 11:00 Flere og flere rygter opstår omkring dødsårsagen. Har Kongen besøgt et bordel? De to højtråbende politimænd åbner pressekonferencen.

Scene 7 – 14. MAJ 1912, 19:00 På et lurvet bordel venter nogle prostituerede på kunder. Otto, en gammel mand synger viser omkring sine lyster. Madame Rosa forsøger at højne disciplinen på stedet og underviser i seksuelle teknikker. Pludselig ankommer en kunde, som de aldrig har set før. Kongen er der inkognito under navnet Grev Kronborg. Alle pigerne gør sig til, men Frederik vælger den yngste og mest sky, Fanny.

Scene 8 Konferencieren synger sangen om The Royal Worms. Han udtrykker den første tvivl om, hvorvidt Kong Frederik er et godt emne til en operette.

Scene 9 Alle medvirkende træder ind på scenen og efterspørger mere tid og flere arier. Kong Frederik inspicerer de medvirkende i sin operette og ønsker sig et andet sted hen.

Familiefoto fra ca. 1890. Fra venstre ses: Prinsesse Louise, Prins Christian (senere Kong Chr. X af Danmark), Dronning Lovisa, Prinsesse Ingeborg, Prinsesse Thyra, Prins Carl (senere Kong Haakon VII af Norge), Prins Harald og Kronprins Frederik (senere Kong VIII af Danmark).

Anden akt Scene 1 – 15. MAJ 1912, 18:00 De to politimænd, nu stærkt berusede, ersure over at være blevet gjort til grin. Etslagsmål opstår.

Scene 2 I en surrealistisk scene synger Dronningenen berømt arie, mens konferencieren optrædersom en form for cirkusdirektør i fuldgalop.

Scene 3 – 14. MAJ 1912, 19:45 Fanny og Frederik d. 8. har trukket sig tilbagepå Fannys værelse. Kongen ønskerdog blot at tale med hende. De genkender hinandens ensomhed. Kongen får et hjerteanfald.Madame Rosa beslutter sig for atgemme liget af vejen af frygt for politiet.

Scene 4 og 5 – 15. MAJ 1912, 19:00 En gruppe journalister tvinges af politiet til at tie stille og ikke fortælle sandheden. Imens bliver Madame Rosa, der foregiver at kende ”sandheden”, interviewet. Fake news opstår.

Scene 6 og scene 7 De medvirkende starter den første scene igen i håbet om at forbedre forestillingen, men snart ender de i et skænderi omkring de underliggende temaer etc. Dronningen ankommer og afslører, at den mand, alle troede var Kong Frederik d. 8. ikke er hendes mand, men en tysk baryton. Alle på scenen er lamslåede – de har i den grad snart brug for en finale.

Operette – en afdød genre? Af Philipp Kochheim

En af musikteatrets herlige genrer er næsten ubemærket gået bort: opera buffa, den komiske opera. Man kan med fuld ret hævde, at genren i det 18. og også længe i det 19. århundrede blev anset for at være på niveau med den tragiske opera. Vi kan tænke på Rossini, Mozart og Donizetti – og en filosof som Rousseau fandt den sågar overlegen i forhold til den franske Tragédie en musique. Og dog dukker den komiske opera kun sjældent op blandt uropførelserne i dag.

I al hemmelighed har den komiske opera gennem blandingsformer som opera semiseria først reddet sig over i operette-genren for til sidst at overgive sig til musicalen. Og på grund af deres dybdepsykologiske dimensioner eller samfundshistoriske strømninger vover man næsten ikke i dag at opføre værker som Così fan tutte eller Figaros bryllup som rene komedier. Vi ved alt for meget om værkerne og har analyseret dem alt for grundigt til, at vi stadig kan tillade os det.

Spørg dig selv: Hvad er den seneste vigtige og succesfulde komiske opera, du kender? Eksperter vil måske nævne Nino Rotas Den florentinske stråhat fra 1955, men at sammenligne den med en repertoire-sællert som Barberen i Sevilla, er der næppe nogen, der vil. De fleste vil nok lande ved Puccinis Gianni Schicchi. Og den er fra 1918!

Da jeg for nylig rejste rundt til en række aktuelle uropførelser, mødte jeg græske tragedieheltinder, skudte amerikanske præsidenter og oprørske flygtninge. Men at jeg blot én eneste gang lo, kan jeg ikke påstå. Efter to verdenskrige og flere atombomber synes følgende regel entydigt at gælde: Jo vanskeligere forlæg, jo mere komplekst emne, jo mere gådefulde personer, desto større er chancen for, at operaen bliver opført og taget alvorligt i kulturspalterne. Sjov, satire og humor skal man helst søge i teateret eller biografen! Men skal det nødvendigvis være sådan? Kan man ikke også i latteren nå til erkendelse? Eller skærpe sit blik på verden, når man med et glimt i øjet distanceres fra den?

Af den grund gør Den Jyske Opera et forsøg på at give denne skønne genre – den komiske opera – en forhåbentlig virkningsfuld adrenalinindsprøjtning. Lad os sammen se, om man kan gå i operaen og også i dag – med et nyt værk – blive underholdt på sofistikeret vis.

Schwiegerstrasse der var kendt for at huse Hamborgs bordeller.

Politirapport 15. maj 1912: Politibetjent Konietzke skriver i sin rapport, at han 14. maj 1912 har fundet en ukendt, døende mand på Gänsemarkt. Konietzke skriver, at han har bragt personen til lighuset, Hafenkrankenhaus, hvor han døde.

Gänsemarkt.

Hotel Hamburger Hof ligger for enden af Alsteren ved Jungfernstieg. Få minutters gang til venstre for hotellet ligger Gänsemarkt; her er det, kongen er faldet om på hjørnet af Büschstrasse og bragt ind i gadedøren til huset i Jungfernstieg Nr. 51.

I bedemandens protokol er kongen anført som nr. 13024

INSTRUKTØR

PHILIPP KOCHHEIM

Født og opvokset i Hamborg, nu bosat i hjertet af Aarhus. Har studeret kunsthistorie, teatervidenskab, økonomi og litteratur på universitetet i München. Philipp Kochheim er som instruktør kendt for at blande nyt og gammelt og finde glemte eller oversete værker frem blandt operaer, skuespil og musicals. I sæson 2018-19 instruktør på Den Jyske Operas forestillinger Passageren og María de Buenos Aires og i sæson 2019-20 Michael Kohlhaas og Bortførelsen fra seraillet. Librettist og instruktør på ekkokammeroperaen I går og i morgen

(2020). I sæson 2021-22 instruerer han Inkognito Royal og Greven af Luxembourg. Operachef ved Staatstheater Braunschweig (2013-17). Har modtaget Dr. Otto-Kasten- Preis, en af de vigtigste tyske teaterpriser, for Così fan tutte (2003), Götz-Friedrich- Preis for Wagners Tannhäuser (2004), Rolf Mares Preis Hamburg for den ukendte Lauter Verrückte af Simon Mayr (2013) og Osterreichischer Musiktheaterpreis (2019) for sin opsætning af musicalen Ragtime. Operachef på Den Jyske Opera siden maj 2017.

DIRIGENT

CHRISTOPHER LICHTENSTEIN

Christopher Lichtenstein er født i Bayern i Tyskland i 1986 oguddannet ved Hochschule für Musik i Würzburg. Han fik sindebut som dirigent i 2014 med Elskovsdrikken på StaatstheaterBraunschweig, hvor han efterfølgende var fast tilknyttet som 1.kapelmester. På Den Jyske Opera har Christopher Lichtensteindirigeret Passageren (2018) og Rigoletto (2020). Sidenseptember 2020 musikchef ved Den Jyske Opera.

SCENOGRAF

EMILY BATES

Britiske Emily Bates er uddannet på Royal Welsh Collegeof Music & Drama, og på Den Jyske Opera har hun tidligereskabt scenografien til Bortførelsen fra seraillet. Hun har ogsåarbejdet i kostumeafdelingen hos bl.a. BBC Scotland ogdesignet en installation for London Symphony Orchestra.

KOSTUMEDESIGNER

MATHILDE GREBOT

Franske Mathilde Grebot er uddannet ved kunsthåndværkerskolenLa Martiniere Diderot i Lyon. Hun har tidligere arbejdetsammen med Philipp Kochheim på musicals og operaer somThe Sound of Music, My Fair Lady, Ragtime, Jægerbruden,Romeo og Julie, I due Foscari og på Den Jyske Opera MichaelKohlhaas (2019) samt Bortførelsen fra seraillet (2020).

LYSDESIGNER

ANDERS POLL

Anders Poll har bl.a. designet lys til ballet og opera, herunderLulu på Det Kgl. Teater og Siciliansk vesper på RoyalOpera House, Covent Garden. Teknisk chef på Den JyskeOpera siden 2017 og lysdesigner på flere forestillinger, f.eks.Michael Kohlhaas (2019) og I går og i morgen (2020).

MEDVIRKENDE

Kong Frederik VIII: Andreas Daum

Basbaryton

Nationalitet: Tysk Uddannelse: Hochschule für Musik Carl Maria von Weber, Dresden Udvalg af tidligere roller: Mephisto Faust, Sarastro Tryllefløjten, Biterolf Tannhäuser

Dronning Lovisa: Susanne Elmark

Sopran

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København Udvalg af tidligere roller: Nattens Dronning Tryllefløjten, Marie Die Soldaten, Zerbinetta Ariadne på Naxos

Konferencier: Randy Diamond

Balletdanser / musicalperformer

Nationalitet: Amerikansk Uddannelse: Harkness House, New York og John Cranko Schule, Stuttgart Udvalg af tidligere roller: Dr. Jekyll / Mr. Hyde Jekyll & Hyde, Frank’n’Furter The Rocky Horror Show, Che Evita

Lægen: Trond Halstein Moe

Baryton

Nationalitet: Norsk Uddannelse: Norges Musikkhøgskole, Oslo Udvalg af tidligere roller: Scarpia Tosca, Nabucco Nabucco, Den flyvende hollænder Den flyvende hollænder

Fanny: Laura Scherwitzl

Sopran

Nationalitet: Østrigsk Uddannelse: Universität für Musik und darstellende Kunst, Wien Udvalg af tidligere roller: Marzelline Fidelio, Norina Don Pasquale, Eliza My Fair Lady

Madame Rosa: Johanne Bock

Mezzosopran/alt

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Gaea Daphne, Fyrstinden Søster Angelica, Mrs. Quickly Falstaff

Assisterende læge / 1. journalist: Martin Lechleitner

Tenor

Nationalitet: Østrigsk Uddannelse: Üniversität für Musik und darstellende Kunst, Wien Udvalg af tidligere roller: Pedrillo Bortførelsen fra seraillet, Tamino Tryllefløjten, Don Basilio Figaros bryllup

Hoteldirektør: Daniel Szeili

Tenor

Nationalitet: Tysk Uddannelse: Ludwig-Maximilian Universität, München Udvalg af tidligere roller: MacDuff Macbeth, Idomeneo Idomeneo, Lenski Eugen Onegin

Loulou: Linnea Sjösvärd

Sopran

Nationalitet: Svensk Uddannelse: Högskolan för scen och musik, Göteborg Udvalg af tidligere roller: Nattens Dronning Tryllefløjten, Gilda Rigoletto, Blonde Bortførelsen fra seraillet

Sissy / Hofdame: Ksenia Antonova

Sopran

Nationalitet: Russisk Uddannelse: Accademia Nazionale di Santa Cecilia, Rom Udvalg af tidligere roller: Wellgunde Rhinguldet, Micaëla Carmen, Fiordiligi Così fan tutte

Froufrou: Morten Grove Frandsen

Kontratenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København Udvalg af tidligere roller: Francisco The Exterminating Angel, Sønnen Silent Zone, sanger LEAVES (Fundal / Efterklang)

Vagtmester Schmock: Thomas Christian Sigh

Baryton

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København Udvalg af tidligere roller: Colline La bohème, Sepa Kleopatra, Osmin Bortførelsen fra seraillet Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Konstabel Konietzke: Jens Jagd

Tenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Solistklasse fra Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg Udvalg af tidligere roller: Advokaten Michael Kohlhaas, Gastone La traviata, Triquet Eugen Onegin Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Livlæge: Jens Bové

Bas

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Udvalg af tidligere roller: Sarastro Tryllefløjten, Kaspar Jægerbruden, Gremin Eugen Onegin Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Hofmarskal / Vicevært: Andreas Winther

Basbaryton

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Musikhochschule Lübeck / Syddansk Musikkonservatorium Udvalg af tidligere roller: Le Dancaïro Carmen, Marquis d’Obigny La traviata, Zaretskij Eugen Onegin Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Regissør: Erik Viinberg

Skuespilller

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Autodidakt Udvalg af tidligere roller: Gl. Karl Forræder, Jason Jason og Medea, Djarnis De skrigende halse

Otto, gammel kunde: Stefan Ostertag

Skuespiller

Nationalitet: Tysk Uddannelse: Universität der Künste Berlin Udvalg af tidligere roller: Faust / Mephisto Faust I, Doc West Side Story, El Duende María de Buenos Aires

Journalist: Erik Bekker Hansen

Tenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Udvalg af tidligere roller: Arturo Lucia di Lammermoor, Yamadori Madama Butterfly, Gastone La traviata Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Journalist: Carsten Gottholt Hansen

Tenor

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Un Messo Trubaduren, Giuseppe La traviata, Forsanger Eugen Onegin Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Journalist: Morten Wang

Baryton

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Yakusidé Madama Butterfly, Alcindoro La bohème, Le Dancaïro Carmen Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

This article is from: