Aida af Giuseppe Verdi

Aida

Musik af Giuseppe Verdi Premiere: 15. oktober 2021 i Odense Koncerthus Turné: 15. oktober - 4. december 2021 Musikhuset Aarhus: 1. - 4. december 2021

Symfoniorkestre: Odense Symfoniorkester Sønderjyllands Symfoniorkester Copenhagen Phil Aalborg Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester

Aida

Kærlighedens højforræderi

Ingen anden opera er så meget synonym med italiensk opera, som Giuseppe Verdis episke fortælling om den etiopiske prinsesse Aida og hendes kærlighed til sin egyptiske fangevogter Radamès. Siden urpremieren i 1871 i det dengang nye Khedivial Operahus i Kairo er publikum i generationer verden over blevet bevæget af de umulige elskendes tragiske skæbne i Aida og har ladet sig overvælde af storheden i Verdis mesterlige partitur. Alt sammen til trods for, at det intime og gribende kammerspil af og til i forskellige opsætninger forsvinder mellem elefanter, pyramider og den legendariske Triumfmarch. Det er første gang, at Aida sættes op på Den Jyske Opera.

FAKTA

Opera i 4 akter

Musik: Giuseppe Verdi

Libretto: Antonio Ghislanzoni

Førsteopførelse: 24. december 1871 på Khedivial Opera, Kairo

Synges på italiensk med danske overtekster

HANDLING

Varighed: ca. 2 timer og 30 minutter I krigen mellem Egypten og Etiopien holdes Aida fanget som slave hos den egyptiske prinsesse Amneris. Ingen ved, at Aida i virkeligheden er datter af den etiopiske konge, Amonasro. Aida er blevet forelsket i sin fangevogter, feltherren Radamès, som gengælder hendes kærlighed – til stor fortrydelse for Amneris, der vil have Radamès for sig selv. Radamès udnævnes til hærfører i et stort slag og nu er Aida i problemer: En sejr for Radamès kunne betyde ægteskab og befrielse for hende, men også nederlag for hendes far og hjemland. Da Radamès vender sejrrig tilbage, er han uvidende om, at han har taget Aidas far som gidsel. Amonasro tvinger Aida til at lokke Radamès til at afsløre militære hemmeligheder, og Radamès dømmes til døden for højforræderi. Prinsesse Amneris tilbyder dog Radamès at undgå dødsstraf, hvis han afsværger sin kærlighed til Aida og i stedet gifter sig med hende. Han nægter og dømmes til at blive begravet levende. Aida sniger sig uset ind til ham, og sammen går de i døden.

BIOGRAFI: GIUSEPPE VERDI (1813-1901)

Af Leif V.S. Balthzersen

Det 19. århundredes operahistorie er utænkelig uden Verdi. Dels dækker han årstalsmæssigt en meget stor del af århundredet, og dels er hans mesterværker særdeles stor kunst, der også har fået en fast og naturlig plads i operahusenes spilleplaner verden over.

Berømmelsen kom først med Nabucco i 1842, som i dag mest overlever pga. det berømte fangekor. I begyndelsen af 1850’erne fulgte kort efter hinanden de tre favoritter Rigoletto (1851), Trubaduren (1853) og La traviata (1853), samt senere Maskeballet (1859), Skæbnens magt (1862) og Don Carlos (1867).

Til åbningen af Suezkanalen og åbningen af det nye Khedivial Operahus i Kairo i 1869 var Verdi blevet bedt om at skrive en hymne, hvilket han imidlertid afviste. Man spillede Rigoletto i stedet. Den egyptiske regent gav dog efterfølgende ikke op og ville fortsat gerne have en opera fra Verdis hånd i ”egyptisk stil”. Efter nogle år, noget tovtrækkeri og et enormt økonomisk incitament sagde Verdi ja og skrev Aida (1871).

Herefter gik der en del år, hvor den nationalt bevidste Verdi bl.a. engagerede sig endnu mere i politik, før hans komponistkollega Arrigo Boïto fik ham overtalt til de to Shakespeare-operaer Otello (1887) og Falstaff (1893).

”DET ER ALTID ÆGTHEDEN I VERDIS PORTRÆTTER, DER ER SLÅENDE. PERSONTEGNINGEN ER ENKEL OG DOG SÅ RIG.”

Uanset om operaerne foregår i samtidens Paris som i La traviata, ved fortidens spanske hof i Don Carlos eller i oldtidens Egypten som i Aida, er det altid ægtheden i Verdis portrætter, der er slående. Persontegningen er enkel og dog så rig. Verdi svælger i det hele taget sjældent – der er tale om musikalsk soberhed. Dette har givetvis, sammen med de store musikalske kvaliteter, været med til at gøre hans musik og hans værker så langtidsholdbare, ja uopslidelige.

Verdis Aida som metafor for en samtid

Af Wolfgang Schreiber, frit oversat, i uddrag

Uden tvivl: I Aida banker Verdis hjerte for ofrene Aida og Radamès, men også for Amneris, den egyptiske kongedatter, der til slut bliver offer. Komponistens sympati gælder både deres sårbarhed, deres håbløse position indenfor et samfundsmæssigt og ideologisk tyranni, deres stræben efter idealer og deres indre integritet. Det viser sig, når Radamès i 4. akt overfor Amneris bedyrer sine tankers og sin æres renhed og roligt tilstår sit politiske forræderi. Når Aida i det store opgør med Amneris åbent bekender, at guderne altid har været fjendtlige mod hende. Og når Amneris ender i magtens maskineri og opnår en afgørende indsigt, der får hende til, med sin forbandelse af præsterne, at afsværge systemet.

”DET FØRTE HAM TIL MED SIKKER HÅND AT GRIBE HISTORIEN OM AIDA OG GØRE DEN TIL FYRTÅRN FOR SÅVEL ANKLAGEN MOD DE MÆGTIGE, SOM FOR FORSVARET FOR SELVE IDEEN OM DET MENNESKELIGE.”

Overfor ofrene står Guderne, præsterne, templerne – hele den egyptiske lokalkolorit. Verdi havde gjort indgående historiske, arkæologiske og religionshistoriske studier, og derfor vidste han for eksempel, at det egyptiske præsteskab i virkeligheden var en del af embedsstanden, og der derfor ikke var en direkte parallel til de kirkelige forhold i det 19. århundredes Italien.

Alligevel fungerer de historiske steder, de skildrede personer og deres handlinger i operaen ikke som museumsgenstande, men som levende allegorier – dette var noget, som Verdi ikke blot accepterede, men faktisk tog for givet. De historiske steder, persongalleriet og allegorierne står for noget, som i enhver samtid – også i dag – bliver virkelighed gennem musikken. Og gennem det til enhver tid samtidige teaters æstetiske tegnsprog bliver de fortidige handlingselementer gjort samtidige, og vi læser dem som bærere af en samtidig betydning.

Ofrene kvæles i jalousiens, misundelsens, magtens og krigens kraftfelt samt den ”umulige” kærlighed, der alligevel fortvivlet søges efter. Heri er der, som man kunne forvente, paralleller til Wagners Nibelungens Ring. Både i Aida og i Nibelungens Ring er der frygtelige kampe, både inden i personerne og mellem dem og de herskende magter, og i begge værker sker der også gennem musikkens Orfeus-kraft en drømmeagtig idealisering af de i virkeligheden (af handlingen) ødelagte subjekter og personer.

Wagner bruger de skildrede guder, helte og mennesker som bærere af ideer. Han var betaget af ønsket om en abstraktion, som kunne skildre denne verdens strukturelle love og spore dem kosmologisk helt tilbage til deres rødder. For Verdi derimod, var det handlende, lidende, jublende og syngende menneske den eneste og sidste instans. De stadigt mere brutale samfundskræfter bag de enkelte hændelser kunne ikke skjules for hans realistiske blik og for hans menneskelighed. Det førte ham til med sikker hånd at gribe historien om Aida – med både Triumfmarch og Liebestod som to nødvendige sider af én og samme tragedie – og gøre den til fyrtårn for såvel anklagen mod de mægtige, som for forsvaret for selve idéen om det menneskelige.

HOLDET BAG

INSTRUKTØR

ROLAND SCHWAB

Tyske Roland Schwab voksede op i München og er uddannet ved Hochschule für Musik und Theater i Hamborg. Allerede under sine studier nåede han at arbejde i adskillige anerkendte operahuse som Deutsche Oper Berlin og Staatsoper Hamburg. Efter han færdiggjorde sine studier i Hamborg med udmærkelse har han iscenesat et utal af operaer over hele Tyskland og en enkelt gang i Bergen. Hans arbejde tæller operaklassikere som Così fan tutte, Figaros bryllup, Lucia di Lammermoor, Turandot og Tosca, men Roland Schwab har også arbejdet meget med barokoperaer som Vivaldis Farnace og Orlando Furioso. I de senere år har han instrueret værker som Don Giovanni, Otello, Lohengrin og Mefistofele. Aida er Roland Schwabs første engagement ved Den Jyske Opera.

DIRIGENT

JAKOB HULTBERG

Svenske Jakob Hultberg har studeret til dirigent i Gøteborg og København. Han har dirigeret inden for en lang række genrer og har været engageret ved bl.a. Det Kongelige Teater, DR Symfoniorkestret og Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester. Aida er hans første engagement ved Den Jyske Opera.

SCENOGRAF

ALFRED PETER

Alfred Peter er født i Bischofsheim nær Frankfurt og uddannet i Wien. Han har lavet scenografi og kostumer til både opera, dans og teater og har desuden arbejdet i hele den tysktalende verden. Han har ved tidligere lejlighed arbejdet sammen med instruktør Roland Schwab på adskillige produktioner. Aida er Alfred Peters første engagement ved Den Jyske Opera.

KOSTUMEDESIGNER

CHRISTL WEIN-ENGEL

Christl Wein-Engel har studeret mode- og kostumedesign samt scenografi i Tyskland og Indonesien. Hun har vundet flere priser for sit arbejde på både teater, film og tv-produktioner, bl.a. prisen for Bedste dekoration ved Bayerische Theatertage (2007). Hun har arbejdet med opera på teatre over hele Tyskland og har med Aida sit første engagement på Den Jyske Opera.

LYSDESIGNER

IB ASP

Ib Asp er fastansat på Den Jyske Opera, hvor han har designet lys til bl.a. Rigoletto (2020), Bortførelsen fra seraillet (2020) og Eugen Onegin (2019). Han har desuden lavet lysdesign til forestillinger på Det Kongelige Teater, Operaen i Midten og Aarhus Sommeropera. Tidligere belysningsmester i Musikhuset Aarhus og lysmester på Teatret Svalegangen.

MEDVIRKENDE

Aida: Stefania Dovhan Sopran

Nationalitet: Ukranisk / amerikansk Uddannelse: Leopold Mozart Center, Ausburg Udvalg af tidligere roller: Mimi La bohème, Fiordiligi Così fan tutte, Violetta La traviata

Aida: Ivi Karnezi Sopran

Nationalitet: Græsk / norsk Uddannelse: Norges musikkhøgskole, Oslo / Hochschule für Musik Hanns Eisler, Berlin Udvalg af tidligere roller: Mimi La bohème, Hanna Den glade enke, Élisabetta Don Carlos

Radamès: Iurie Ciobanu Tenor

Nationalitet: Rumænsk Uddannelse: Academia de Muzică Gheorghe Dima, Rumænien Udvalg af tidligere roller: Hertugen af Mantova Rigoletto, Alfredo La traviata, Rodolfo La bohème

Radamès: Thomas Paul Tenor

Nationalitet: Østrigsk Uddannelse: Universität für Musik und darstellende Kunst, Wien Udvalg af tidligere roller: Lenski Eugen Onegin, Hertugen af Mantova Rigoletto, Rodolfo La bohème

Ramfis: Alexander Anisimov Bas

Nationalitet: Russisk Uddannelse: Tashkent Musikkonservatorium, Uzbekistan Udvalg af tidligere roller: Sparafucile Rigoletto, En gammel fange Lady Macbeth (La Scala), Lodovico Otello (Metropolitan Opera)

Ramfis: Sorin Coliban Bas

Nationalitet: Rumænsk Uddannelse: Musikkonservatoriet i Bukarest, Rumænien Udvalg af tidligere roller: Grev Monterone Rigoletto, Storinkvisatoren Don Carlos, Don Basilio Barberen i Sevilla

Amonasro: Michael Bachtadze Baryton

Nationalitet: Georgisk Uddannelse: Musikkonservatoriet i Tbilisi, Georgien Udvalg af tidligere roller: Escamillo Carmen, Iago Otello, Ford Falstaff

Amneris: Nora Sourouzian Sopran

Nationalitet: Canadisk Uddannelse: McGill University, Quebec Udvalg af tidligere roller: Ježibaba Rusalka, Carmen Carmen, Eboli Don Carlos

Amneris: Dorothea Spilger Mezzosopran

Nationalitet: Tysk Uddannelse: Hochschule für Musik und Theater, München Udvalg af tidligere roller: Maddalena Rigoletto, Lisa Passageren, Amalie Mala vita

Kongen af Egypten: Jens Bové Bas

Nationalitet: Dansk Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Udvalg af tidligere roller: Sarastro Tryllefløjten, Kaspar Jægerbruden, Gremin Eugen Onegin Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Et bud: Marcus Birgersson Tenor

Nationalitet: Svensk Uddannelse: Operaakademiet, København / Musikhögskolan, Malmö Udvalg af tidligere roller: Gonzalve L’heure espagnole, Tebaldo I Capuleti e i Montecchi, Cassio Otello Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Et bud: Joan Ribalta Tenor

Nationalitet: Catalansk Uddannelse: École Normale de Musique, Paris Udvalg af tidligere roller: Tamino Tryllefløjten, Tonio Regimentets datter, Arnold Wilhelm Tell Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

Ypperstepræstinde: Lina Valantiejute Sopran

Nationalitet: Litauisk Uddannelse: Musikakademiet i Vilnius / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Marguerite Faust, Violetta La traviata, Donna Anna Don Giovanni Fast medlem af Den Jyske Operas Kor

”Min søster lokkede mig på et tidspunkt til Opera i Parken i Aarhus, hvor jeg blev overrasket over, hvor folkeligt opera er. Hun begyndte efterfølgende at studere sæsonbogen og ønskede sig billetter i julegave, så derfor er vi her i aften.” Birgitte, 54, ernæringsassistent på et plejehjem

”Jeg havde egentlig altid tænkt, at operasangere var sådan nogle ”skrigeskinker”, men jeg fik revideret mit syn på det efter at have været til Opera i Parken, hvor jeg hørte brudstykker fra aftenens forestilling. Så i aften er min første gang i operaen.” Vibeke, 59, lægesekretær