11 minute read
Greven af Luxembourg af Franz Lehár
Greven af Luxembourg
Musik af Franz Lehár En pastiche af Philipp Kochheim på dansk Premiere: 11. marts 2022 i Musikhuset Aarhus Musikhuset Aarhus: 11., 12., 17., 18. og 19. marts 2022 Turné: 11. marts - 30. april 2022
Greven af Luxembourg er Den Jyske Operas 75 års jubilæumsforestilling. Her forener vi alle kræfter i huset både foran og bag scenen.
Symfoniorkestre: Aarhus Symfoniorkester Copenhagen Phil Sønderjyllands Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester
Greven af Luxembourg af Franz Lehár
Proformaægteskab og ægte kærlighed
Mens komponisten Puccini fremhæver bohemelivets tragiske sider i Paris ved begyndelsen af det forrige århundrede, fortryller Franz Lehár os i sin vittige, ironiske og udødelige operette Greven af Luxembourg. Handlingen er det rene nonsens: En kvinde gifter sig med en mand, som hun ikke må se og forelsker sig bagefter i ham uvidende om, at de allerede er gift. Kedeligt kan man bestemt ikke kalde det. Med afsæt i Lehárs musik fejrer Den Jyske Opera sin 75 års fødselsdag med en særlig produktion, der forener alle kræfter i huset. Vigtigst af alt vil Den Jyske Operas Kor indtage scenen næsten egenhændigt.
FAKTA
Operette i 3 akter
Musik: Franz Lehár
Libretto: Alfred Willner, Robert Bodanzky og Leo Stein, bearbejdet af Philipp Kochheim
Førsteopførelse: 12. november 1909, Theater an der Wien i Østrig
Synges på dansk med dansk dialog og danske overtekster
Varighed: ca. 2 timer og 30 minutter
HANDLING
Den berømte operasangerinde Angèle kan ikke gifte sig med Fyrst Basil Basilowitsch på grund af sin manglende titel. For at løse dette problem arrangerer Basilowitsch, at den fattige Grev René bliver gift med en kvinde (altså Angèle), hvis ansigt han ikke må se – og samtidig accepterer skilsmisse efter 3 måneder. Som belønning får Grev René en halv million francs. Under vielsen er brudeparret adskilt af et maleri og vielsesringene udveksles uden, at de ser hinanden. Måneder efter møder Angèle og Grev René tilfældigt hinanden og tiltrækkes med det samme. Fyrst Basilowitsch opdager deres gensidige interesse og bliver nervøs; især da hans tidligere forlovede Kokozow er på vej. Men det er for sent: Kokozow ankommer, hævder sin ret til ægteskab og Fyrst Basilowitsch må overgive sig. Angèle og Grev René bekender deres kærlighed – og kan forblive gift…
BIOGRAFI: FRANZ LEHÁR (1870-1948)
Af Leif V.S. Balthzersen
Franz Lehár fik sit nationale og internationale gennembrud med operetten Den glade enke. Og den var mere end et gennembrud – den var ganske enkelt en sensationel succes. Intet underholdningsorkester, intet regimentsorkester, ingen restaurantmusikere med respekt for sig selv kunne lade være med at have dens udødelige melodier på repertoiret, og Lehár dirigerede selv mange af teateropførelserne rundt omkring i Europa.
Franz Lehár blev født som søn af en militærmusiker i 1870 i Komárno i det, der dengang var det store østrig-ungarske kejserrige. Efter sin uddannelse ved konservatoriet i Prag virkede han nogle år som orkestermusiker og siden som kapelmester i flere forskellige militærmusikkapeller. Hans to første, i dag ukendte, operetter tjente han så godt på, at han kunne flytte til Wien. Her blev han boende størstedelen af sit liv som en velhavende kunstner, for Lehár var også en god forretningsmand. Lehár døde i 1948 efter to verdenskrige, der havde reduceret Østrig geografisk, men de formåede ikke at reducere Lehárs position som den betydeligste operettekomponist. Hans rolle i forhold til Det Tredje Rige er dog omdiskuteret.
Den glade enke blev uropført i 1905 i Wien. Allerede året efter blev den spillet herhjemme, og det er mange af Lehárs andre værker også blevet. Blandt hans senere operette-pletskud er Greven af Luxembourg (1909), Zigeunerblod (1910), Paganini (1925), Zarewitsch (1927) og ikke mindst Smilets land (1929), hvis flotte hit ”Dein ist mein ganzes Herz” de fleste kan nynne med på, uanset om de kender Lehár eller ej. Det gælder også hans elskede Guld og sølvvals. Lehárs sidste værk var Giuditta (1934). Uropførelsen fandt sted på selveste Wiener Staatsoper og blev transmitteret live af 120 radiostationer, hvilket vidner om Lehárs exceptionelle popularitet.
Sanselig lykke
Af Volker Klotz, frit oversat, i uddrag
GUILLERMO MORDILLO
En operette er ikke bare en farce med musik – snarere en modpol til farcen. Denne påstand kan måske i første omgang virke overraskende, da der er mange berøringsflader og fællestræk mellem de to genrer; de gennemløber det samme historiske spænd: Omtrent fra Labiches tidligste succes-farce En italiensk stråhat (1852) frem til Arnold og Bachs Weekend i Paradis (1928); fra Offenbachs første helaftensoperette Orfeus i underverdenen (1858) frem til Künnekes Glückliche Reise (1932). Desuden bygger adskillige og endda særligt vellykkede operette-libretti på farcer. For eksempel bygger Strauss’ Flagermusen på Le réveillon af Meilhac og Halévy, Heubergers Operaballet på De røde dominoer af Delacour og Hennequin og ikke mindst Lehárs Den glade enke på L’attaché d’ambassade af Meilhac.
På den anden side er det den forvirrende operettestemning, som får lokket mangen farcehelt på afveje. De to genrer har åbenlyst tematiske kernepunkter tilfælles. De udspringer af bevidste eller halvbevidste længsler og bekymringer hos tidens middelklasse: konflikter om erotisk og økonomisk formåen sat på spidsen i sidespringeriet.
Alligevel: Det som operetten skaber, på samme tid og ud af det samme erfaringsstof som farcen, strider både som værk og i sin publikumsimpuls mod farcens sceniske verdensbillede. Også i operetten er de dramatiske forløb strengt reguleret, men det, der kommer ud af handlingen er ikke nogen tvangsmekanisme, men tværtimod en køn redelighed for de involverede. Også operetten kaster sine personer ind i uberegnelige begivenheder, men de kommer ikke forvirrede ud på den anden side – snarere i løftet stemning. De påtvinges også i operetten opslidende forgæves spilfægterier, men de udmattes ikke – de får blot endnu dristigere livslyst og håb.
I hele sit væsen strider operetten mod farcen. Den affinder sig ikke med det sam-fundsmæssigt givne og den nøjes ikke med nøgtern uinteresserethed, der blot karikerende bekræfter den fremtidsløse middelstands ydre og indre status quo. Operetten slår sig i tøjret. Dels satirisk, dels ironisk, dels anarkistisk. Satirisk, angrebslystent går det for sig, når den undergraver skråsikre, opblæste magthavere – både personer og institutioner – og offentlighedens krav: Fra den farligt selvfølgelige militarisme (general Boum i Offenbachs Storhertuginden af Gérolstein) til den bedagede retsplejes tomgangs-ceremoni (forlovelsesretssagen i Sullivans Trial by Jury). Fra livsfarlig uduelighed hos afdankede herskere (Bourbon-kongen i Leo Falls Madame Pompadour) til sammensmeltningen af skrupelløs forretningsførelse krydret med Wagner-dyrkelse i det wilhelminske storborgerskab (ægteskabs- og finansslagsmålene i Oskar Straus’ Die lustigen Nibelungen).
Operetten går ironisk og selvironisk til værks, når den prisgiver både de værdier den ivrigt selv forfægter samtidig med den i sin dramaturgi scenisk sætter sine værdier i omløb til latteren.
Men frem for alt går operetten berusende anarkistisk til værks, når den lader begejstrede og groteske turbulenser – som ellers kun hører hjemme i drømme – udløse i uophørlige sang- og danseløjer. Når den genopliver skøre og kærlige energier netop hos de, der som enkeltindivider eller som klasse mener, forlængst at have lagt dristigheden bag sig. Når den lader stivnet borgerlig hverdags-gråt-i-gråt-bogholderi møde utæmmelige farver, klange og rytmer. Det er det, denne genre er ude på. Den kyniske, ædruelige farce modsiges med et ustyrligt: Nu går det løs!
Holdet bag
INSTRUKTØR
Philipp Kochheim
Født og opvokset i Hamborg, nu bosat i hjertet af Aarhus. Har studeret kunsthistorie, teatervidenskab, økonomi og litteratur på universitetet i München. Philipp Kochheim er som instruktør kendt for at blande nyt og gammelt og finde glemte eller oversete værker frem blandt operaer, skuespil og musicals. I sæson 2018–19 instruktør på Den Jyske Operas forestillinger Passageren og María de Buenos Aires og i sæson 2019–20 Michael Kohlhaas og Bortførelsen fra seraillet. Librettist og instruktør på ekkokammeroperaen I går og i morgen (2020). I sæson 2021–22 instruerer han Inkognito Royal og Greven af Luxembourg. Operachef ved Staatstheater Braunschweig (2013–17). Har modtaget Dr. Otto-KastenPreis, en af de vigtigste tyske teaterpriser, for Così fan tutte (2003), Götz-FriedrichPreis for Wagners Tannhäuser (2004), Rolf Mares Preis Hamburg for den ukendte Lauter Verrückte af Simon Mayr (2013) og Osterreichischer Musiktheaterpreis (2019) for sin opsætning af musicalen Ragtime. Operachef på Den Jyske Opera siden maj 2017.
DIRIGENT
Christopher Lichtenstein
Christopher Lichtenstein er født i Bayern i Tyskland i 1986 og uddannet ved Hochschule für Musik i Würzburg. Han fik sin debut som dirigent i 2014 med Elskovsdrikken på Staatstheater Braunschweig, hvor han efterfølgende var fast tilknyttet som 1. kapelmester. På Den Jyske Opera har Christopher Lichtenstein dirigeret Passageren (2018) og Rigoletto (2020). Musikchef ved Den Jyske Opera siden september 2020.
SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGNER
Barbara Bloch
Tyske Barbara Bloch er uddannet scenograf og kostumedesigner ved Universität Mozarteum Salzburg i Tyskland. Hun er nu tilknyttet Theater Lüneburg som scenograf og kreativ direktør. På Den Jyske Opera har hun tidligere skabt scenografi og kostumer til María de Buenos Aires (2019).
LYSDESIGNER
Anders Poll
Anders Poll har bl.a. designet lys til ballet og opera, herunder Lulu på Det Kgl. Teater, La bohème på Den Norske Opera og Siciliansk vesper på Royal Opera House, Covent Garden. Teknisk chef på Den Jyske Opera siden 2017 og lysdesigner på bl.a. Kleopatra (2019), Michael Kohlhaas (2019) og I går og i morgen (2020).
MEDVIRKENDE
Annette Dahl: Sopran
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Berta Barberen i Sevilla, Den gamle dame Passageren, solist i ekkokammeroperaen I går og I morgen
Hanne Hohwü Houmøller: Sopran
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Giovanna Rigoletto, Papagena Tryllefløjten, Tumbe Snehvides spejl
Birgitte Mosegaard Pedersen: Sopran
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Butterfly Madama Butterfly, Musetta La bohéme, Marcellina Figaros bryllup
Birgitte Skarby Riddell: Sopran
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Mirjam Det forjættede land, Halmhatten Halmhatten og Filttøflen og solist i ekkokammeroperaen I går og i morgen
Pernille Stolting-Madsen: Sopran
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet Udvalg af tidligere roller: Frasquita Carmen, Dværg Snehvides spejl
Lina Valantiejute: Sopran
Nationalitet: Litauisk Uddannelse: Musikakademiet i Vilnius / Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Marguerite Faust, Violetta La traviata, Donna Anna Don Giovanni
Bolette Bruno Hansen: Mezzosopran/alt
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Filipjevna Eugen Onegin, Kabanicha Katja Kabanova, Marcellina Figaros bryllup
Estrid Molt Ipsen: Mezzosopran
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Hannah Passageren, Flora La traviata, solist i ekkokammeroperaen I går og i morgen
Sine Algren Møller: Mezzosopran/alt
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Filipjevna Eugen Onegin, Annina La traviata, Tanne Hug en hæl og klip en tå
Eline Denice Risager: Mezzosopran
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Trille Hug en hæl og klip en tå, Feklusa Katja Kabanova, Barbarina Figaros bryllup
Marcus Birgersson: Tenor
Nationalitet: Svensk Uddannelse: Operaakademiet, København / Musikhögskolan, Malmö Udvalg af tidligere roller: Gonzalve L’heure espagnole, Tebaldo I Capuleti e i Montecchi, Cassio Otello
Erik Bekker Hansen: Tenor
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Udvalg af tidligere roller: Arturo Lucia di Lammermoor, Yamadori Madama Butterfly, Gastone La traviata
Carsten Gottholt Hansen: Tenor
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Un Messo Trubaduren, Giuseppe La traviata, Forsanger Eugen Onegin
Jens Jagd: Tenor
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Solistklasse fra Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg Udvalg af tidligere roller: Advokaten Michael Kohlhaas, Gastone La traviata, Triquet Eugen Onegin
Joan Ribalta: Tenor
Nationalitet: Catalansk Uddannelse: École Normale de Musique, Paris Udvalg af tidligere roller: Tamino Tryllefløjten, Tonio Regimentets datter, Arnold Wilhelm Tell
Jens Bové: Bas
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Udvalg af tidligere roller: Sarastro Tryllefløjten, Kaspar Jægerbruden, Gremin Eugen Onegin
Lars Fentz Krogh: Baryton
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Tung Den magiske brilliant, Vægteren Maskerade, Antonio Figaros bryllup
Jani Kyllönen: Basbaryton
Nationalitet: Finsk Uddannelse: Sibelius-academy, Helsinki / Hochschule für Musik, Hannover Udvalg af tidligere roller: Figaro Figaros brylllup, Papageno Tryllefløjten, Leporello Don Giovanni
Thomas Christian Sigh: Baryton
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København Udvalg af tidligere roller: Colline La bohème, Sepa Kleopatra, Osmin Bortførelsen fra seraillet
Morten Wang: Baryton
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Udvalg af tidligere roller: Yakusidé Madama Butterfly, Alcindoro La bohème, Le Dancaïro Carmen
Andreas Winther: Basbaryton
Nationalitet: Dansk Uddannelse: Musikhochschule Lübeck / Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg Udvalg af tidligere roller: Le Dancaïro Carmen, Marquis d’Obigny La traviata, Zaretskij Eugen Onegin
