4 minute read
Nexø ranker ryggen
Af Jon Albjerg Ravnholt
Det er den gode gentrificering. Det er i hvert fald svært at finde nogen i Nexø, der er utilfredse med de kreative erhverv og alle de små fødevareproducenter, der har indtaget byen. Med en strandpark på vej nord for den gamle industrihavn og store planer for selve havnen, bakker regionskommunen op om Nexøs forandring. Glasdesigneren Pernille Bülow kom til Nexø for 20 år siden, da hun fik brug mere plads til produktionen og fik øje på den lagerbygning yderst på molen, der havde stået tom, siden fiskeriet stoppede. – Da jeg kom herud, tænkte jeg: sikke en strandpromenade! Det er ikke helt sket endnu, men der er kommet liv på havnen, og Pernille Bülow har selv bidraget til det med det julemarked, der åbnede sidste år med inspiration fra julemarkedet i Lübeck og blev et stort tilløbsstykke. Klondyke-stemning
Fra sit kontor kan Pernille Bülow se tværs over havnen til Matter - House of craft, som keramikeren Sarah Oakman og glasdesigneren Maj-Britt Zelmer Olsen åbnede i foråret 2021. De har åbnet huset for arrangementer og inviteret andre kunstnere ind og udstille i det tidligere benmelspakhus. – Der er stadig en Klondyke-stemning over Nexø, siger Sarah Oakman. – Man kan mærke, at udviklingen kommer nedefra og bliver båret frem af lokale. Det er fedt at være med i. Før Matter flyttede på havnen, mellemlandede de i en gamle blomsterforretning i Brogade. Nu er Paulie Melnyk flyttet ind med Holmer, en kaffebar og butik for lokalt kunsthåndværk, design og fødevarer på Nexøs gamle handelsstrøg. – Der er meget fokus på havnen, og det er et fedt sted,
For fem år siden lød det som vildt spin, når nogen talte om Nexøs genfødsel som startup-hub. I dag er Bornholms næststørste by et mylder af kunsthåndværkere og fødevareiværksættere.
men man kan godt bruge mere af byen, siger han. Længere oppe i byen er Møbelfabrikken blevet samlingspunkt for startups, etablerede virksomheder med brug for ekstra plads og kontorfællesskaber. Her begyndte Malene Rossil at brygge den fermenterede læskedrik kombucha kommercielt i 2017, og for nylig har hun med egne ord været med til at “bryde sukkermuren ned,” da Bornholm Kombucha blev en del af sortimentet i 7-Eleven. Hun er vokset op i Nexø og er en af dem, der hilser udviklingen i byen velkommen: – Det er selvfølgelig gentrificering, men udviklingen sker med respekt for Nexøs dna. Nexø har ranket ryggen. Nyt liv i død industri
Endnu en tidligere industrivirksomhed, der er blevet omdannet til startup-hub, er Konservesfabrikken. Snapsefabrikanten Line Falk fra FALK Bornholm var den første, der rykkede ind sidste år, men siden er flere kreative virksomheder og fødevareproducenter flyttet ind. – Der er et fællesskab her. Nexø har noget råt og stærkt. Der er en lokalpatriotisme og en arbejderkultur her. FALK Bornholm er en af øens fire snapseproducenter, men på flere af restauranterne laver de også deres egen kryddersnaps. Det samme gjorde Breno Pedersen, da han havde restaurant i Snogebæk, men da han lå med sin sejlbåd i Nexø Havn, fik han kig på baren H8. Nu har han overtaget en af Nexøs mest populære caféer og kommer til sommer til at udleje vandcykler i havnebassinet. Der er plads til alle her
Siden Troels Madsen åbnede Restaurant Molen i 2014, har han oplevet, at stadig flere tør binde an med at åbne spisesteder og butikker i Nexø, og det er med til at trække flere gæster til byen. Han betegner selv Restaurant Molens profil som “lystbetonet,” men den tager sig alligevel en del mere fancy ud end havnens senest tilkomne, Søndre Slævasted. Busser åbnede Bornholms måske mindste café i sit
gamle fiskerskur sidste sommer, og indretningen gør stedet til lidt af et museum over et svundet erhverv, indrømmer han selv. – Som gammel fisker er det lidt sørgeligt med den forandring, Nexø har været igennem. Men nu går turisterne rundt herude. Før var her aldrig et øje. Det oplevede Lasse Holmgaard også, da han i 2017 gik her. Derfor åbnede han R60, opkaldt efter farens fiskekutter, og det blev snart et kultsted for bornholmerne. Senere kom en ven til og lavede thaimad, og efterhånden fandt flere mennesker ned på havnen. – Jeg er ikke first mover, men jeg kunne se, at her var et kæmpe potentiale. Jeg håber, at havnen bliver ved med at udvikle sig. Der er plads til alle, der vil lave noget her.
EN
Nexø makes it happen
Five years ago, you couldn't have imagined that Nexø would be rebirthed as a startup hub. Bornholm's second-largest city has a throng of artisans and food entrepreneurs. Nexø is reemerging as the place to be for innovators and entrepreneurs.
Read the article in English here: bornholm.info/nexoe-startup-hub
Plankestien ved Møllerenden i Allinge, foto Semko