2 minute read

Madspild

Bornholm er dygtig til at bære – men spilder vi maden?

Af Mikkel Bach-Jensen

Der er godt og grundigt fokus på bæredygtighed i alle lag af fødevare-værdikæden i disse år. Med god grund, for det er et emne, som vi alle skal forholde os til, hvis vi skal sikre madvarer til en hel verden. Bæredygtighed er også en meget tydelig efterspørgsel hos os forbrugere, og for rigtig mange gør det heldigvis en forskel, at det vi køber, spiser eller smider ud, ikke belaster vores klode.

Et af de områder, hvor du rent faktisk kan gøre en forskel, er på andelen af madspild - det er nemlig ikke småting, vi smider ud derhjemme. Faktisk ca. 47kg. mad pr. person om året, og vores husholdninger er den største andel med ca. 36% af det samlede madspild i Danmark. I vores egne køkkener handler det jo egentlig mest om at tænke sig lidt om og planlægge. Og så måske en gang imellem lade sig inspirere lidt af, hvordan tidligere generationer forholdt sig til sæsoner og råvarer. For selvom fx fermentering er nyt og spændende og en madtrend, er det stadig de færreste af os, som - ligesom mormor gjorde det – sylter rødbeder, henkoger pærer eller laver spegesilden selv. Kig forbi på gaarden i Melsted, hvor selvforsyning og 100% udnyttelse af råvarer er en helt naturliglig del af formidlingen – både fra mormors tid og før, men også helt nutidigt og for moderne forbrugere.

Producenter og spisesteder viser vejen

- Smag må ikke gå til spilde”, understreger Janne Lundberg fra Svaneke Chokoladeri. ”Derfor samarbejder vi med en række af vores kolleger i fødevarebranchen, for der er ofte noget fra deres produktion, som vi kan bruge. Janne fortæller begejstret om kirsebær fra øl-produktionen hos Penyllan i Tejn og om kaffebønner fra snapsproducenten FALK Bornholm. Begge restprodukter bliver til lækre chokoladestykker og på den måde, er der ikke noget spild. - Men derudover er der et konstant fokus på, at vi selv bruger alle vores rester i nye produkter, og at vi sørger for at producere op til ordre. Altså ikke lave mere, end vi skal bruge. Skulle det ske, at der alligevel er en færdig rest, sørger de gode folk hos Svaneke Chokoladeri for at dele ud. De færreste takker nej til god chokolade, er deres erfaring. På restauranten Tre Tjenere – også i Svaneke– er Loftur og co. meget optagede af at lave så lidt affald som muligt. Faktisk er det lykkedes at gå fra 6 store skraldeposer til 1 lille pose om ugen. Det bemærkelsesværdige resultat er primært opnået ved effektiv planlægning og systematiseret indkøb. Tag ned forbi Tre Tjenere og bliv klogere. Bliv mæt og glad, for maden (og vinen) er fantastisk god og inspireret af både Island og Bornholm. Svaret på spørgsmålet om madspild? Der er masser af inspiration at hente på Bornholm, men det er også et område, som vi hele tiden skal blive bedre til. Så vi skal i hvert fald ikke spilde tiden… EN

Bornholm reducing food waste

Food waste is a problem in Denmark. The individual consumer throws out 47 kg of food a year. Fortunately, several Bornholm producers and restaurants are reducing food waste by focusing on recycling and better planning concerning the purchase of supplies.

This article is from: