5 minute read

Sammen kan vi lykkes med alt

Af Jon Albjerg Ravnholt Den perfekte storm har ramt Bornholm: Folkemøde, festivaler og fødevareboom har blæst den sidste rest af støvet væk fra den gamle ferieø og skabt en ny type destination.

– Vi har som ø har grebet en mulighed og er løbet med den. Pernille Kofod Lydolph har, sammen med resten af teamet i Destination Bornholm, løbet stærkt. Men ikke i et vildt sololøb mod målet: Destination Bornholm har haft hele øen med sig i arbejdet med at udvikle Bornholm til den moderne turistdestination, den er i dag. Øen er simpelthen blevet cool, og ikke kun fordi toneangivende internationale og nationale medier siger det. En stor gruppe bornholmske aktører arbejder sammen om at stive deres øs image af, og udnytte nogle af alle de muligheder, der ligger her. – Bornholm står et helt andet sted i dag, end vi gjorde for 10-15 år siden. Det skyldes først og fremmest samarbejdet mellem virksomheder, foreninger, kommune og privatpersoner, forklarer Pernille Kofod Lydolph. – Folkemødet har haft stor betydning: Før havde mange en opfattelse af, at Bornholm var en ø, der havde stået stille, men Folkemødet har været med til at vise en anden side af øen, og mange har genopdaget den. Det har været en drivkraft i redefineringen af Bornholm. Vi har vist omverden og os selv, at vi kan løfte en opgave som Folkemødet, hvor mange tusinde mennesker kommer til øen koncentreret på nogle få dage. Det er en stor logistisk opgave. Vi har løftet den opgave som ø, hvilket har skabt stolthed og lyst til mere. Tilbagevenderne

Ni ud af ti gæster vender tilbage til Bornholm. Rigtig mange bornholmere kommer også hjem på besøg, for at skabe noget på deres ø, efter at have været væk i en årrække. Det gælder bl.a. Sol over Gudhjem, som er skabt af Gudhjem-brødrene Mads og Mikkel Marschall, der har været primus motor for udviklingen af Bornholm som fødevareø. Der står også en gruppe hjemvendte bornholmere bag musikfestivalen Wonderfestiwall, Bornholms Madfestival, Bornholms Kulturuge, Bornholms Kunstrunde og Bornholm Craft Weeks. Disse events har vist at samarbejde mellem aktører, er afgørende for at drive udviklingen. – Man kan lykkes med meget på Bornholm, hvis man vil samarbejdet, og det synes jeg, at øens udvikling har vist, at vi alle kan og vil, konkluderer Pernille Kofod Lydolph. – Destinationsudvikling handler om både at forretningsudvikle og markedsføre. De to opgaver hænger uløseligt sammen. Uden de mange visionære mennesker, der gerne vil Bornholm, har vi intet. Det kommer nedefra og op. Barren er sat højt

Når udviklingen af Bornholm er så tæt knyttet til fødevareboomet, skyldes det dels begivenheder som ovenstående, dels de mange nicheproducenter – og dels timing. – Bornholm arbejdede for en stærk og lokalt forankret fødevareudvikling lang tid før mange af de andre regioner, og vi har leveret en særlig kvalitet. Det har været med til at tegne en klar profil for Bornholm og sætte barren højt for, hvad man kan forvente her. Samtidig er der en bredde i kvalitetsudbuddet, som er væsentlig. Øen spænder bredt og kan levere mange kvalitetsoplevelser. Hvad der uden tvivl også har været godt for Bornholm, er de billigere færgebilletter, der har gjort det lettere at beslutte sig for lige at tage en forlænget weekend på øen. Det har i nogen grad ændret billedet af de gæster, der kommer til Bornholm, fordi gæsterne nu kommer hele året: Hvor gæsterne tidligere som oftest var børnefamilier og større rejseselskaber, er der nu stadig flere par og små vennegrupper, som tager på forkælelsestur til øen. – Det er mere drengeturen og tøseturen, vi ser nu – og de kommer også uden for sæsonen. For Bornholm kan også noget forår, efterår og vinter, hvor roen sænker sig over klipperne, og havet viser tænder. Det har længe været en prioritet for Destination Bornholm at udvide sæsonen, og nu ser det ud til at lykkes. Ikke med horder af turister overalt og havnefest i hver en by året igennem, men med det særlige andet, Bornholm kan tilbyde. – Det at være en ø skaber sin egen magi. Når man er på øen, er der en nærhed og autenticitet, som kan mærkes i både stort og småt. Der er intet kunstigt ved Bornholm. Der er en ægthed, som udspringer af bornholmerne selv. Selv Krølle Bølle handler jo om de underjordiske, påpeger Pernille Kofod Lydolph. For selvom mange griner ad den lille trold, der har præget merchandise i alle afskygninger og lagt navn til snart sagt hvad som helst, er også den en del af den historie, der har skabt Bornholm.

EN

The importance of cooperation

Bornholm focuses on cooperation between companies, associations, municipalities, and residents. That is the reason why nine out of ten guests return. And why more people from Bornholm return to create something on their island after they have been away for several years.

Gin med hjerte og nerve

MASTER DISTILLER, HENRIK NERST HAR DE SENESTE TRE ÅR UDVIKLET DESTILLERIET MED ØJE FOR PERFEKTION OG ÆSTETIK HELT NED I MINDSTE DETALJE.

I juni, juli og august har WILD Distillery åbent for nysgerrige ginelskere, hvor du kan smage og opleve en innovativ serie af gin, der gemmer på smagsoplevelser som rækker ud over, hvad vi tror en gin kan præstere. Det er håndplukkede urter og vilde enebær fra Ravndedalen på nordsiden af Bornholm, som danner foundament i de eksklusive serier af gin. Med en baggrund som sommelier og restauratør har Master Distiller Henrik Nerst skabt den aromatiske serie "WILD Botanicals" og "ENE". "ENE" serien byder blandt andet på innovative smagsnuancer som Espresso, Mynte og Tomat. Destilleringsprocessen på den store, komplekse kobberapparat er en ekvilibristisk kunst, somalis opleves.

BESTIL EN TID PÅ WILD DISTILLERY’S HJEMMESIDE, FOR AT SIKRE DIG EN PLADS. Wild Distillery Bornholm, Brovangen 7, 3720 Aakirkeby - www.wilddistillery.com / t. 70 70 77 42

This article is from: