Afhængig af havet

På godt og ondt definerer Østersøen livet for bornholmerne: Som barriere mod omverdenen, som arbejdsplads eller legeplads. Efter industrifiskeriet lukkede, er nye måder at anvende det hav, der ligger lige derude, dukket frem – og nogle af de gamle har stædigt overlevet.

Af Jon Albjerg Ravnholt

Afviklingen af fiskeriet i Østersøen er et ø traume, som ingen, der boede på øen i slutningen af 80’erne, var uberørte af. Men havet er ikke til at komme udenom for bornholmerne, og der er masser af måder at bruge det på. Én, der er blevet opslugt af havet, er Magnus Heide Andreasen og den begejstring, deler han ud af i det gamle isværk på Tejn Havn. I sommeren 2021 åbnede han ivandet sammen med sin marinebiologkollega Miller Birk, hvor de laver aktiviteter for børn – og forsker. – Vi inviterer børn til at opdage så meget som muligt på egen hånd, og vi står til rådighed med vandkikkerter, fiskenet, waders, våddragt og snorkel og kan understøtte deres undersøgelser med vores faglighed. Men vi vil også gerne selv blive klogere på det, og derfor satser vi på at tiltrække flere forskere og studerende. To af dem er allerede i gang: Miljøplanlæggerne Clara Mühlhausen og Morten Ask Ledertoug har siden efteråret 2019 sammen med ivandet undersøgt, om man kan dyrke blåmuslinger rundt om Bornholm. – Eutrofiering er et af de største miljøproblemer i

Østersøen: Når der er for mange næringsstoffer i et vandområde, kommer der flere alger, og det har en negativ effekt på økosystemet. Blåmuslinger filtrerer vandet og optager algerne, og når vi høster dem, tager vi derfor næringsstoffer op af havet. På den måde er de også en smart fødevare, for vi skal ikke tilføje noget nyt i produktionen, forklarer Clara Mühlhausen Nye blå fødevarer

Blåmuslinger har ikke tidligere været taget alvorligt som en ressource for Bornholm, men de to miljøplanlæggere har oplevet stor velvilje blandt bornholmerne, fordi projektet både peger tilbage mod fiskeriet og på den iværksætterånd, de oplever hos bornholmerne. – Vi kan alle godt lide, når nogen får nye idéer, og vi vil gerne prøve at tænke anderledes. Den gastronomiske scene har betydet meget for viljen til at se på at producere nye blå fødevarer. Med de nye fiskekvoter bliver der endnu færre fisk til Bornholm og dermed færre blå fødevarer, men der er stadig mulighed for at fiske fx brislinger. Traditionelt har der været meget fokus på sild og torsk, men hvis vi kan udvide horisonten, er der stadig mulighed for bornholmske blå fødevarer.

Det har Ole Hertz allerede arbejdet med i en længere årrække. Lige nu er han med i et DTU-projekt, der skal vurdere mængden af gaffeltang i de danske farvande. For tang kan bruges i dyrefoder, hvor det pga. sit naturlige antibiotikaindhold kan erstatte penicillin i smågrisenes foder, og måske nedsætte metanudledning hos køerne. Men også mennesker kan nyde godt af havets salat, forklarer antropologen: – Tangen indeholder alle de sunde stoffer, som man ellers får ved at spise fisk. På Bornholm bliver blære- og savtang brugt i melblandinger fra Bornholms Valsemølle og i øl fra Svaneke Bryghus, mens de store mængder tang, der skyller op på strandene, skal bruges til kompost i Plantagen. Har du mod på det, kan du også selv høste tang. – Det er let at høste blære- og savtang på Bornholm. Tørrer du det i en ovn i 30 minutter ved 200 grader, bliver det lysegrønt og kan spises som snack eller blendes og bruges i mel eller som krydderi. Til søs

Mens industrifiskeriet er ovre i Østersøen, er der stadig gang i lystfiskeriet. Hvis du bare er nænsom, og kan få nogen til at fortælle dig, hvor du skal tage hen og fiske, så er der gode chancer for fangst. Det har Bjarke Borup selv oplevet: – Da jeg begyndte at fiske ørred, fiskede jeg i to år uden at fange noget. Men en dag mødte jeg en gammel bornholmer, som sagde, at jeg skulle gå ud lige dér mellem de to sten, så ville der være fisk. Netop der fangede jeg min første ørred! Det er den slags guide, jeg gerne vil være for andre. I firmaet Bornholm Fishing Guide guider han besøgende lystfiskere, til de gode fiskesteder i vandkanten. Det gør han året rundt, mens Per Sjøstrøm fra Verona Sportsfiskeri, sommeren over, tager børn og familier med ud på båden for at fange deres første fisk. Vil man bare ud på havet uden at fiske, sejler flere både langs klippekysten.

Siden 2018 har Baltic Yacht med Torben Kofoed ved roret, forkælet gæsterne med tapas af bornholmske specialiteter og historier om den ø, han er vokset op på. Skal det være mere traditionelt, har den tidligere skolelærer Leif Rubæk i 33 år sejlet med Hammerhavnens Bådfart, der sejler ud til Den Våde Ovn og forbi Hammershus og videre til Vang. På den anden side af øen, har M/S Thor siden 1913 sejlet mellem Gudhjem og Helligdomsklipperne. – Stiger du af ved Helligdomsklipperne, kan du bruge gåturen tilbage til Gudhjem på at samle appetit, inden du går ind på én af de gode restauranter i byen, forklarer Søren Danig. Smagen af det gamle Bornholm

Selvom der ikke længere fanges sild i Østersøen, holder røgerierne stadig fast i den bornholmske tradition med røget fisk. Fra Hasle Røgeri op forbi røgerierne i Allinge til Ruths Kryddersild på Christiansø, videre til røgerierne i Gudhjem og ned til Svaneke, Nexø og Snogebæk, serverer de sild efter hemmelige familieopskrifter, der går i arv fra generation til generation. Meget ændrer sig i disse år på den bornholmske madscene og i havet, der omgiver øen – men så meget desto mere kan man også trænge til, at nogen holder fast i de klassiske dyder og bevarer noget af det gamle Bornholm.

EN

Depending on the sea

The fishing settlement in the Baltic Sea made it near impossible to be an industrial fisher. That is an island trauma that everyone who lived on the island in the 80s was touched by. But the sea is not to be overlooked, there are plenty of ways to use it. Read the article in English here: bornholm.info/bornholm-sea