SIDE 10 / DAVID BOWIE – 30 ÅR PÅ DET HVIDE LÆRRED
DAVID BOWIE 30 ÅR PÅ DET HVIDE LÆRRED – DEL 2 David Bowie er en af rockhistoriens helt centrale skikkelser – og af mange betragtet som en af de største personligheder i det 20. og 21. århundrede. Konstant udfordrende og afsøgende, helt frem til svanesangen, albummet ’Blackstar’, som blev udgivet på Bowies 69 års fødselsdag – bare to dage før hans alt for tidlige død den 10. januar 2016. Men Bowie var ikke bare musiker. Han arbejdede i mange kunstneriske krydsfelter og dyrkede sine passioner til det sidste. Litteratur, billed- og scenekunst, film m.m. Hans
The Hunger
allersidste arbejde blev musicalen ’Lazarus’, der opføres i danske gevandter på Det Kongelige Teater i perioden 21. januar-6. marts 2022. I denne anden del af kavalkaden ’David Bowie – 30 år på det hvide lærred’ udvider vi vores fokus på tusindkunstneren og skuespilleren Bowie, hvis arbejde foran kameraet for alvor tog fart i 1980’erne og satte streg under hans bestandige fordring om at sætte sig selv på prøve – hvad enten der var tale om bærende karakterer eller signifikante biroller.
I samarbejde med Jan Poulsen, kulturjournalist, foredragsholder og forfatter til biografien ’David Bowie – Starman 1947-2016’ forlænger vi det kronologiske snit (som i del 1 begyndte med ’Lazarus’-forlægget ’Manden, som kom ned på jorden’, ’Just af Gigolo’ og ’Christiane F.’) og præsenterer ’The Hunger’, ’Merry Christmas Mr. Lawrence’, ’Absolute Beginners’, ’Labyrinten til troldkongens slot’, ’Basquiat’ og ’The Prestige’, hvoraf flere ledsages af introduktioner af netop Jan Poulsen, som deler ud af sin viden om Bowies mange meritter. MT