38
Styrk demokratiet
Artikel
Borgersamling om klimavenlig transport Fra januar til marts 2021 blev den første aarhusianske borgersamling gennemført. I løbet af fire møder på i alt 17 timer studerede og diskuterede 24 repræsentativt udvalgte aarhusianere, hvordan Aarhus får en grønnere trafik. Det konkrete resultat var ni anbefalinger, der blev overleveret til Aarhus Kommunes bæredygtighedsudvalg. Samtidig viser borgersamlingen en mulig ny vej for legitim demokratisk deltagelse og indflydelse. Af Paul Natorp, medstifter af Sager der Samler, og Asmund Bertelsen, demokratiudvikler, Aarhus Bibliotekerne
I vinteren 2020 modtog 10.000 aarhusianere et brev i deres e-boks med en invitation til at deltage i en borgersamling om klimavenlig transport. I invitationen stod der: ”Vi har brug for din hjælp til at forestille os: Hvordan kan vi indrette byen bedst muligt, så vi halverer CO2-udledningen fra vores private transport?” Forud for udsendelsen af invitationen havde et partnerskab mellem civilsamfundsaktører, medier og kommunale institutioner i samarbejde planlagt den første aarhusianske borgersamling. Inspiration fra udlandet Udgangspunktet var viden og erfaringer fra de borgersamlinger, der gennem en årrække er blevet afholdt med gode resultater i bl.a. Canada, Irland, Polen, Belgien og Frankrig. I dansk sammenhæng er borger samlinger stadig kun afprøvet få gange. Københavns Kommune gennemførte en borgersamling i 2019, og Albertslund Kommune gennem førte en borgersamling i 2020.
En borgersamling går ud på, at en gruppe af tilfældigt, men repræsentativt, udvalgte borgere tilegner sig viden og gennem drøftelser når frem til fælles anbefalinger til en demokratisk beslutning. Borgersamlingens forløb Ud af de 10.000 aarhusianere, der havde modtaget en personlig invitation til at deltage i borger samlingen, meldte 380 tilbage, at de uden betaling og i deres fritid gerne ville deltage i borgersamlingens fire møder på i alt 17 timer. For at gøre borgersamlingen praktisk mulig at gennemføre var det besluttet, at den skulle bestå af en gruppe på 24 borgere – og for at leve op til princippet om repræsentativitet var det afgørende, at borgergruppen afspejlede befolkningen i Aarhus Kommune. Derfor blev der blandt 380 tilmeldte borgere foretaget en lodtrækning, hvor der blev korrigeret for alder, køn, højest opnåede uddannelse, bopæl og adgang til bil. Som et eksempel kan det nævnes, at Aarhus er en ung kommune, når det handler om befolkningens
gennemsnitsalder. Hele 30 pct. af borgerne i Aarhus er mellem 16–29 år. Alligevel var det kun 18 pct. af tilmeldingerne, der kom fra unge. Ved at lave målrettet lodtrækning endte borgergruppen med at bestå af 29 pct. unge fremfor 18 pct. Med borgergruppen på plads kunne borgersamlingens møder gå i gang. På de første møder var der fokus på idéer til handlingsmuligheder, senere skulle der prioriteres, og til slut blev der formuleret konkrete anbefalinger til Bæredygtighedsudvalget. Borgersamlingen blev afsluttet med et stort borgermøde på Dokk1 den 19. juni, hvor borgersamlingens anbefalinger blev præsenteret og sat til debat blandt politikere, fagpersoner og borgere. Evaluering OECD har i rapporten Innovative Citizen Participation and New Democratic Institutions fra 2020 beskrevet en række grunde til, at borgersamlinger fra et demokratisk perspektiv er en god idé: De fører
