4 minute read

De syltede grønsager

De syltede grøntsager

Ingen jul uden rødkål til anden, rødbeder til sylten og leverpostejen samt syltede agurker til flæskestegen. Det grønne element i julemaden er typisk syltede grøntsager, hvilket stammer tilbage fra en tid, hvor husmødrene konserverede råvarerne, så de bedre kunne holde sig gennem vintermånederne. At sylte er et madhåndværk og en måde at konservere råvarer på ved at tilsætte sukker eller eddike.

I Danmark har vi en lang tradition for at spise syltede grøntsager som tilbehør til vores mad. Og selvom vi i dag kan få grøntsager uden for den egentlige sæson, så kan vi stadig godt lide at sysle med grøntsager og eddike i køkkenet. Ganske enkelt fordi det smager rigtig godt og så er det hyggeligt. Der er noget helt særligt ved at servere og sætte tænderne i en hjemmesyltet rødbede.

De syltede grøntsager spiller rigtig godt sammen med vores klassiske danske mad, men de syltede grøntsager kan så meget mere. Kombination af det søde og syrlige er med til at give et pift til mange ferske retter. Og den klassiske agurkesalat giver et perfekt modspil til de lidt federe retter.

Rødbeder, græskar og agurker er meget oplagte og populære at sylte. Men er det faktisk kun fantasien, der sætter grænsen, for

Opskrift til 10 personer 1 kanelstang 10 peberkorn al frugt og grønt med en fast konsistens kan syltes. Når du skal i gang, skal du bruge nogle lækre og friske råvarer – og derudover egnede glas, der er skoldede samt en syrlig syltelage baseret på eddike og sukker, salt og andre krydderier efter smag og årstid.

Eddike har i mange år været brugt som konserveringsmiddel, hvilket hænger sammen med, at bakterier og mikroorganismer ikke kan leve i eddikens sure miljø. Holdbarheden på de syltede produkter forlænges derved markant. Dette var især væsentligt i tiden før køleskabet. I dag har vi netop på grund af køleskab, fryser og ikke mindst diverse e-numre, mange muligheder for at gemme maden i længere tid. I dag er det imidlertid blevet sådan at mange forbrugere ønsker at spise deres mad uden for mange kunstige tilsætningsstoffer, og netop derfor har mange af datidens metoder til konservering fået en renæssance.

Men hvilken eddike skal man så bruge, for der findes jo et utal af forskellige eddiker med anderledes farver og smagsnuancer. Nogle eddiker, eksempelvis lagereddiken, kan bruges til det meste, mens andre har en særlig smag, der indsnævrer deres anvendelsesområde. En lys æblecidereddike er som regel ret neutral i smagen og kan derfor anvendes til det meste, så sammen med lagereddiken vil den nok være det bedste valg til syltningen.

Syltede rødbeder Fremgangsmåde: Skrub rødbederne grundigt rene for jord og kom rødbederne i De hjemmelsyltede rødbeder smager bare af så meget mere en gryde med vand. end dem, der købes i supermarkedet. De smager af mormors Kog op og lad rødbederne simre i 30 minutter. køkken og gode minder. Det kræver ganske få ingredienser – Hæld vandet fra og lad bederne køle lidt af. Gnid skindet af og så kan de holde sig rigtig længe i køleskabet. bederne og skær dem i skiver og kom dem i rent og skoldet

Ingredienser: Kom alle ingredienserne til lagen i en gryde og kog op. Når 1 kg rødbede sukkeret er opløst hældes lagen over rødbederne i glasset og 8 dl lagereddike luk herefter glasset til med det samme. 400 g sukker Lad dem gerne trække mindst en dag. henkogningsglas.

Sylte lagen:

1 spsk sennepsfrø 4 laurbærblade 6 kardemommekapsler 2 nelliker 2 spsk salt Hjemmelavede syltesager kan også bruges til en værtsgave.

Rødkål

Hjemmelavet rødkål er et must juleaften, hvor den frembringer nogle fantastiske minder om traditionerne omkring julehøjtiden. Måske er du så heldig at have en helt særlig opskrift, der er gået i arv og derfor er ganske særlig. Det er godt at lave rødkålen i god tid – den bliver faktisk bare bedre af at stå og sunde sig. Opskrift til 10 personer

Ingredienser:

1 kg rødkål 100 g smør 1 dl lagereddike 2 tsk. salt 2 dl konc. ribssaft 3 spsk. sukker 1 spsk. fedt fra ande- eller flæskesteg 1 spsk. ribsgele 4-5 stk. kryddernelliker

Fremgangsmåde:

Snit kålen i fine strimler. Smelt smørret i en gryde og lad kålen stege over middel varme, mens der hele tiden røres rundt, indtil kålen er faldet helt sammen. Tilsæt eddike, ribssaft, salt, krydderier og læg låg på. lad kålen simre i to timer. Rør jævnligt kålen og tilsæt mere saft eller lidt vand hvis den koger tør. Smag til med ribsgele, lidt stegefedt og evt. lidt mere sukker og salt. Kålen bliver bedst af at trække i et par dage.

Syltede agurker

Hjemmesyltede agurker er virkelig lækkert og nemt at give sig i kast med. Alt efter hvor sprøde, man ønsker agurkerne, så kan de være klar til servering på kort tid. Syren og sødmen i de syltede agurker er en smagssag. Agurkesmagen udvikler sig jo længere den trækker – og det giver desuden også blødere agurker. Opskrift til 10 personer

Ingredienser:

2 agurker 2½ dl lagereddike 2½ dl vand 1½ dl rørsukker 6 hele peberkorn 2 laurbærblade 1 tsk. hele korianderfrø 1 tsk. dildfrø 1 tsk. salt

Fremgangsmåde:

Rør sukker og salt ud i en skål med kogende vand. Når sukkeret er opløst og vandet kølet lidt af, tilsættes eddike, peberkorn, laurbærblade, korianderfrø og dildfrø. Skær agurkerne i helt tynde skiver. Kom skiverne i et rene skoldede glas og hæld eddikelagen over. Lad dem trække i mindst 30 minutter – og gerne natten over.

This article is from: