Vintage Nyt
VINTAGE NYT
372
April 2000 37. ÅRGANG
Vintage Nyt Husk .
Dansk Vintage Motor Club
Husk . Husk
Internet: www.dvmc.dk
Næste møde
BESTYRELSEN Formand Hans Jørgen Enemark Mejerivænget 19 8310 Tranbjerg J. email: dvmc@get2net.dk
tlf.:8629 3697
Generalforsamling i DVMC tirsdag den 11. April kl. 19.30 i klublokalet Århusvej 243, Skovby, 8464 Galten
Næstformand Søren Markdal Silkeborgvej 14 tlf.:8695 7081 8641 Sorring email:markdal@image.dk Kasserer Vibeke Karlsson Vester Kringelvej 4 8250 Egå
tlf.:8622 0854
Løbskoordinator Poul Verner Bertelsen Sindballevej 9, Lindved 7100 Vejle
tlf.:7585 1460
DVMC KALENDER år 2000
Redaktør Torben Munck Stidalen 23, Resenbro tlf.:8685 3044 8600 Silkeborg email:dvmc.redaktion@get2net.dk Jørgen Kjær Elgårdsvej 11 8370 Hadsten
tlf.:8698 3177
Poul Erik Petersen Svanevænget 32, Hatting 8700 Horsens
tlf.:7565 3109
Suppleant/Bibliotekar Torben Andreasen Vittenvej 59, Vitten 8382 Hinnerup
tlf.:8691 0021
11 13 20 27 3
4 8+9 5 27
Klublokale Silkeborgvej 243, Skovby, 8464 Galten - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -VINTAGENYT-REDAKTION/ANNONCER Manuskripter, annoncer sendes til: Stidalen 23, Resenbro. 8600 Silkeborg. email:dvmc.redaktion@get2net.dk Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året ca. den 10. I måneden, august undtaget. --------------------------------RUNA FORSIKRING Hans Jørgen Enemark tlf.:8629 3697 --------------------------------LAYOUT:
H.J.Enemark Torben Munck Søren Markdal
TRYK: Mac-Inhouse
April Generalforsamling 2000 kl 1930 i klublokalet Århusvej 243, Skovby Maj Dk løb i Salling, Steen Poulsen tlf. 9757 6331 Mejlgårdløb for førkrigskøretøjer. Jørgen Kjær tlf. 8698 3177 & Hans Prip tlf. 8638 6231 StorÅ Løb v/Torben Munck tlf. 8685 3044 Juni Stumpemarked ved Jysk Automobilmuseum i Gjern. Åge Louring tlf. 8687 5050 ØHG løb Juli Grill aften kl. 19.00 på Ristrup Hovedgård. Indbydelse fra DVK . Bornholms Motor Veteraner byder til Rally Bornholm Barndommens gade- 50-60´er løb. Aug Pinenhusløb, 10-års Jubilæumsløb v/Kresten Kusk tlf.: 9772 2538 Lillebæltsløb. Poul Verner Bertelsen tlf. 7585 1460 Veteran/Vintage træf på Rindsholm Kro ved Viborg. Sept Lastbiltræf ved Jysk Automobilmuseum.J.Kjær tlf. 8698 3177 eller Åge Louring tlf. 8687 5050 Okt Løvfaldstur Følle - Dakar
Øvrige arrangementer i Danmark år 2000 30 6 6 19 27 27-28 1-3 3-4 8-9 28 29
April Maj Juni Juli -
5
Aug
12 11
Nov
tlf.:8694 7222
OPLAG: 1450 ISSN0908-9721 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -FORSIDE/BAGSIDE: F.N. Type 1250, årgang 1923 Foto: Holstebro Museum
-
Swap meet / Stumpemarked City 2 Tåstrup Stumpemarked i Års. Tlf. 9831 9402 Esbjerg Veteranløb, Vestjysk Veteran Motor Klub. tlf. 7527 9405 / 75127776 Jysk-Fynsk Auto Jumble v/Jysk Automobilmuseeum, Gjern Oldtimerløb i Gråsten Udendørs marked i Herning. Skagenløb Dansk Veteran Motorcykel Klub Frederikshavn Classic Car Show tlf. 9843 2377 Bornholm Rundt 2000 Ringkøbingløbet 2000: Concours d’ Origine på plænen foran hotel Fjordgården, Ringkøbing. kl. 14.30 Ringkøbingløbet 2000: Start foran Rådhuset, Ringkøbing. kl. 09.00 Tilm. Jørn Grosbøl Andersen, tlf. 9732 0012 eller Sekretariatet, Holstebrovej 76, 6950 Ringkøbing Mølleløbet i Kibæk, kun for motorcykler fra før 1975. Tilm.: Sv.Aa. Hansen tlf. 9719 1689 Veterantræf i Handest kl. 13.00. Poul´s Mini tlf. 8645 2224 Stumpemarked i Herning hallerne. Sven Åge Mortensen Tlf 9715 1603
Udenlandske arrangementer år 2000 16-18 Juni Grænsetræf Norge. Norsk Ford A klub tlf. 7558 3040 Forbehold for trykfejl og ændringer.
Vintage Nyt
REDAKTØRENS HJØRNE Det syder og bobler i automobilverdenen, det er snart Belgien var et af de lande hvor bilindustrien blomstrede i begyndelsen af 1900-tallet, omkring 60 forskellige bilmærker så dagens lys her, og blandt de mest kendte var Minerva, der i 30´erne var på markedet med store 8-cyl. luksusvogne, fabrikationen blev indstillet i 1939. Et andet af Belgiens store, hedengangne bilmærker er FN, som blev fremstillet på våbenfabriken i Liége.
ikke til at finde ud af hvem der ejer hvem. De store kappes om at blive endnu større, FIAT‘s selvstædighed hænger i en tynd tråd - det hæderkronede italienske mærke er på vej til at blive opslugt og indlemmet i GM-koncernen, og hvad så med Alfa Romeo, Lancia, Maserati, for slet ikke at tale om Ferrari, der netop besatte en flot førsteplads i årets første Formel-1 løb.
M
ærket var kendt for diftssikre og pålidelige biler og byggede fra 1930 til 1935 en stor 8-cyl. vogn, i stil med amerikanske modeller, med typebetegnelse 832. Andre modeller havde relationer til det belgiske kongehus, indtil produktionen stoppede i 1935. Efter første verdenskrig kom model 1250, som blev produceret indtil 1923, hvor den blev afløst af den berømte „1300“ med lidt større motor. Holstebro Museum er den glade ejer af en 1250 fra 1923, som vi fortæller historien om i dette nummer.
R
over har de sidste år været inde i en turbulent periode efter BMW´s overtagelse af den gamle engelske virksomhed, og nu er den tilbage på en opsplitning, hvor Ford Motor Compagni køber Land Rover og resten overtages af en investerings-virksomhed, uden indsigt i bilproduktion. Dette er blot et par eksempler på, hvordan de store „æder“ de små, og sådan har mønstret altid været. Ser vi tilbage i tiden er det samme sket, blot i mindre målestok indenfor landegrænserne, men det bredte sig med lynets hast i alle verdensdele.Utallige, både kendte og ukendte mærker fik en pinefuld død, kun et fåtal overlevede og kan i dag deltage i kampen om verdensmarkedet.
Tak til museet, der venligst har udlånt fotos og kildemateriale. Torben Munck
.
De 2 tusindkunstnere, Vagn og Børge Sørensen, Haderup, har færdigrestaureret den flotte FN 1250
3
Vintage Nyt
Museeumsstykke FN 1923, Belgien Fabrique National (d´Armes de Guerre) I Belgien er en række mindeværdige biler blevet produceret. Blomstringstiden var før 1914 og mellem 1920 og depressionen i 30´erne. Det blev til omkring 60 forskellige bilmærker og heriblandt FN. Fra den store våbenfabrik i Herstal, Liège, er også udgået motorcykler og biler. Fotos og kildemateriale: Holstebro Museeum Af Torben Munck
Holstebro Museum´s veteranbil er en gave fra arkitekt Hans Dissing, som i 1986 skænkede museet sin store samling af bliklegetøj. Bilen blev i 1923 købt af Melhandler U.TH.Hansen, „Isted Mølle“, Istedgade 84, København, og er indregistreret første gang den 15 september 1923. Hans Dissings erindringer Det var i 1953 og den gamle FN fra 1923 var lige den bil, som arkitekt Hans Dissing længe havde haft lyst til at fa fingre i. Bilen blev købt som ny i 1923 af melhandler Th. Hansen i Istedgade. Han fik den klodset op under krigen, og i 1953
flere år var han på jagt efter de originale FN hjul, de såkaldte artillerihjul med træeger. En dag fik jeg at vide, at der stod nogle hjul ude hos en ophugger pa Amager. Vedkommende sagde godt nok, at det var AGA-hjul, det vil sige tyske hjul, som var fremstillet efter tegninger, som tyskerne havde stjålet i Belgien. Men da jeg kom til pladsen og så hjulene, opdagede jeg med det samme, at det var skam de rigtige. Det var FN-hjulene. Jeg fik fem stk. p1us en bil for det viste sig nemlig, at huggeren også havde en FN’er stående i mange dele. Den havde tilhørt en ingeniør, som ville lave den om til en sportsvogn. Det nåede hen imidlertid ikke og enken
ville han af med. Det var nødvendigt at sæelge den for at kunne fa lov til at købe en ny bil. Sådan var det efter krigen og jeg købte den på en maskinauktion, fortæller Hans Dissing. FN´en havde da kørt cirka 200.000 kilometer og Hans Dissing har siden kørt 60.000 kilometer i den. Nu står bilen over for at blive i perfekt stand. Eller rettere, alle dele er der, nogle er blevet forniklet, møtrikker drejet og Dissing er parat til at samle puslespillet. I mange år her den ikke været brugt, men stået tørt og godt i garagen og ventet pa den store restaurering. Da Hans Dissing købte bilen havde den Ford-fælge på, og i
havde solgt den til huggeren. Så jeg fik bilen med. Huggeren fortalte øvrigt, at han da også havde givet nogle hjul til en svoger i Kalvehave. Jeg tog til Kalvehave og svogeren fortalte, at det var skam rigtigt nok. Han havde fået nogle hjul, og dem havde hen brugt til en lille vogn, som han kørte mælkejunger med. Men de hjul var nu ikke til at redde! Nu står den gamle FN fra 1923 og stråler i den fineste vogngrønne lakering i sommersolen, som den møder for første gang i måneder. Alle brikkerne til det smukke køretøj er klar, de venter bare på at mester skal samle puslespillet, skrue det det hele sammen og - så ud på landevejen.
4
Vintage Nyt Tusindkunstnere Der er mange detaljer de 2 har været i gang med for at få bilen funktionsdygtig igen. For eksempel skulle der en ny kondansator til, de moderne udgaver passede ikke og det var umuligt at skaffe en original. Derfor har de 2 tusindkunstnere nu lavet det sådan, at man nu kan bruge en nutidig kondansator i stedet. En værktøjskasse, der sidder på siden af bilen er blevet repareret og ændret, og selvom man kan finde flere originale stykker værktøj fra fabrikken, har de 2 herrer også lavet nye stykker grej, så alt kan fikses. Vagn og Børge Sørensen nåede at møde Hans Dissing, for han var ligesom dem, medlem af Morgan-klubben og derfor var han på besøg og fik en snak med dem for et par år siden.. Museumsstykket I dag står klenodiet i museets café, indtil den kan få sin blivende plads i den nye legetøjsafdeling. Det bliver helt perfekt at have bilen sammen med blikbilerne fra samme periode, for det jo med dem , som med dukkerne og det andet legetøj, at det hele tiden er kopier af de voksnes verden. Det vil man også kunne se med den her, siger Torben Skov. Det er planen, at man vil bruge bilen i reklameøjemed og Torben Skov forestiller sig, at man engang imellem kan køre en tur i forskellige sammehænge for at gøre reklame for museet.
Tekniske data: Type: FN 1250 (1923) 4-hjulet motorvogn. Fabriksnummer:Stel 873, Motor 1250 N873 Cylindertal: 4 i række, hængende ventiler Cylinderdiameter: 62 mm. Slaglængde: ll0 mm. Brændstof: Benzin. Effekt: lo hk. Karosseritype: Phaeton Størstebredde: 1600 mm. Egenvægt: 875 kg Malsimallast: 350 kg. Største vægt med fuld last: 1175 kg. Kørehastighed: 60 km.
Køreprøven Den gamle bil kræver en nænsom behandling og museets forvalter Ole Melthin, har fået undervisning hos Vagn og Børge Sørensen, der ville være sikre på, at chauffeuren havde de rette forudsætninger for at køre „deres“ fine bil. Vagn Sørensen fortæller, at den godt kan køre 60 km/t og han tro den kan komme op på de 70 km, men han har ikke turdet presse den. Køreprøven blev bestået, og lørdag den 27.maj er FN´en tilmeldt DVMC´s forårsløb, Storå-løbet, der køres i Nordvestjylland med start i Holstebro. Ekvipagen, med chauffeur og 3 passagerer i tidstypisk påklædning ,vil uden tvivl skabe stor opmærksomhed i rækken af de øvrige gamle køretøjer, på turen i det forhåbentlig solbeskinnede jyske landskab mellem Holstebro og Skive.
Museets „ legetøj“ I eftersommeren 1999 rullede den grønne FN fra 1923 ind på pladsen foran Holstebro Museem. Museemsdirektør Torben Skov strålede om kap med solen, som en lille dreng, der får et flunkende nyt stykke legetøj, da Vagn og Børge Sørensen fra Haderup aflevede værket. Bilen har tilhørt Arkitekt Hans Dissing, der døde i oktober 1998, som selv havde udført et stort restaureringsarbejde, men der var stadig meget at gøre og man var den gang overhovedet ikke sikker på, om bilen ville kunne køre igen. Hans Dissing havde i 1986 overdraget en stor legetøjssamling til museet, og nu efter hans død arvede man resten af samlingen, en bogsamling, og den sjældne veteranbil. Bilen og resten af legetøjssamlingen, blev hentet på Falster da Hans Dissings enke, Vif, skulle flytte fra huset, og efter ankomsten til Vestjylland stod FN‘en i en lade, indtil Torben Skov fik lokket Vagn og Børge Sørensen til at kigge på den. Brødrene B&V er ikke sådan at overtale, men det lykkedes tilsidst, og de to har nok brugt en månedstid på at færdiggøre køretøjet, som i dag fremtræder i usædvanlig smuk og original stand.
5
Vintage Nyt
LØBS-INFORMATION LØRDAG D. 27. MAJ DANSK VINTAGE MOTOR CLUB Kl. 09.00
Vi mødes på METALSKOLEN, Nybo Bakke, Holstebro, her udleveres rallyplade, ruteskitse og kørevejledning.
Kl. 09.15
Stort udvidet morgenbord (brunch). Rundvisning på skolen. Den gamle Smedie er åben.
Kl. 11.00
Løbet startes. Der er pause i området ved Flyndersø.
Kl. 15.30
Afslutning med eftermiddagskaffe i Haderup.
Løbsledelse: Finn Danielsen, Vagner Risom, Torben Munck
6
Vintage Nyt
Henry Ford´s Mesterværk, T-Ford´en, kåret til Århundredets Bil på verdensplan
Den internationale konkurence Car of the Century, COTC, sluttede kort før jul med kåringen af århundredets Bil pa verdensplan. Ford T blev en sikker vinder med 742 point. Den engelske Mini (i alle versioner) fik 617 point, Citroen DS 567 point, VW Type 1(Folkevogn/Boblen) 521 point og Porsche 911 (303 point). Juryen, der bestod af 126 motorjournalister fra 32 lande, valgte Ford T for dens teknik, design og betydning for automobilindustrien på daværende tidspunkt. Den første Ford T blev introduceret i oktober 1908, og produktionen stoppede 15 millioner eksemplarer senere - 26. maj 1927.
Ford T var den første bil, som blev produceret på samleband. Herved blev den pludselig hvermands eje. Hvor bilen tidligere var forbeholdt velhavere, kunne en arbejder pa Fords fabrik købe en bil for tre maneders løn. Samlebandets betydning illustreres endvidere af, at Ford i 1914 byggede 300.000 biler med 13.000 ansatte resten af verdens bilproducenter producerede tilsammen 280.000 biler med 66.000 ansatte. En af de ansatte hos Ford på daværende tidspunkt var den danske modelsnedker Charles Sørensen, som rejste til USA i 1901. Han blev hurtigt en af Henry Fords vigtigste designere og rådgivere, og han var med til at designe Ford TModellen, kaldet The Tin Lizzy. I afstemningen om COTC var offentligheden ogsa inviteret bl at deltage via Internettet, og deres stemmer indgik i vurderingen sammen med eksperternes. Den internationale jury stemte ogsa om et ,,Gallery of Fame“ til ære for dem, der opbyggede automobilindustrien gennem de seneste 100 ar. Henry Ford blev hyldet som århundredets bilproducent, Ferdinand Porsche fik titlen århundredets bilingeniør, og Giorgetto Giugiaro blev kåret til den vigtigste bildesigner.
7
Vintage Nyt
Fiat 500 og mig Tekst/foto: Erik Christiansen
Mit første møde med en Fiat 500 skete i 1938, da jeg 5 år gammel, så en 500 Topolino, som min onkel netop havde indkøbt som fabriksny. I årene efter 2. verdenskrig, syntes jeg at denne Fiat 500 var virkelig sød, og jeg nød meget at få en køretur i denne, særlig fordi vi ikke selv havde nogen personbil. Min onkel var udlært maskinarbejder, hvilket bevirkede at Fiat’en blev smurt overalt, hvor der var brug for den mindste smørelse. Dette resulterede så tit i, at de medkørende kom hjem med en olie-plet på deres tøj. Til gengæld har jeg aldrig set rust på nogle af hans biler, selv ikke på en senere tilkommende Fiat 600. Da min far, nogle år efter krigens ophør, fik mulighed for at købe en personbil på indkøbstilladelse, skulle det da også være en Fiat, og det blev det, nemlig den netop introducerede nye model af Fiat 1100 med hele 4 døre. Da jeg i sommeren 1999 blev præsenteret for en meget pæn Fiat 500 Nuova, som forlod samlebåndet hos fabrikken i 1965, var jeg fortabt. Da den yderligere var rød og så meget pæn og original ud, kunne jeg ikke nære mig, - den måtte jeg have! . Så nu står den pænt
opstaldet inderst i garagen, hvor der stadig er plads til den daglige brugsbil. Det er jo en dejlig ting med Fiat 500, den fylder ikke ret meget. Allerede her efter kun 3/4 år med vores lille Fiat, kan vi se tilbage på nogle fornøjelige ture med denne. Vi har i 1999 deltaget i flere veteranløb og sluttede til sidst af med at deltage i DVMC s „Løvfaldstur“ som var en meget fin tur. Så her i vinterens kulde, er vi allerede begyndt at glæde os til, at få „pakket“ Fiat’en ud af vinterhiet, og komme ud at rulle på de forårs beskinnede veje.
Fiats første efterkrigsbaby nedstammer fra den originale 500, der blev lanceret i 1936.For at være præcis blev den kaldt 500A. A´et stod for den aeromotor designafdeling der tegnede den, men publikum døbte den med det samme Topolino - den lille mus
8
SPECIFIKATIONER MODEL: Fiat 500 (1957 - 77) PRODUKTIONSANTAL: over 4 millioner KAROSSERITYPE: Todørs firesædet sedan, cabriolet eller stationscar KONSTRUKTION: selvbærende karosseri MOTOR: 479 ellcr 499,5 cc, tocylindret, luftkølet. EFFEKT: 17,5 hk ved 4400 om/min (499,5 cc) TRANSMISSION: fiiretrins manuel, usynkroniseret AFFJEDRING: For: uafhængig, tværliggende bladfjeder,tværsvingarme. Bag: uafhængig pendulaksel, skruefjedre. BREMSER: hydrauliske tromlebremser TOPHASTIGHED: 95 km/t ACCELERATION: 0-64 km/t 32 sek. BENZINFORBRUG: 19 km/1
Vintage Nyt
Gammel legetøj Tekst & foto: Jørgen Kjær
Gammelt dansk legetøj er ikke bare Tekno og Lego. Det kunne man forvisse sig om på årets legetøjsmarked på Sabro Kro. Markedet, der trak 121500 mennesker afholdtes af Foreningen af danske Legetøjssamlere. -Vi er nu omkring 400 medlemmer, fortæller formanden for foreningen Poul Haase fra Galten. -Foreningen og dermed interessen for gammelt legetøj, herunder biler er støt stigende. Det er priserne også. For eksempel kunne man på markedet købe en af BP‘legetøjs traktorer for 775.00 kr. Men så var den også som ny. Men BP-legetøjet fra den danske fabrik i Fredericia, der blev omtalt i en tidligere udgave af Vintage-Nyt må betragtes som et af de firmaer, der vil blive eftertragtet frem-
over. På markedet så man kun få stykker med det kendte navnetræk „BP“ støbt i bunden. En tankbil med Shellmærkater kunne fås for 750 kr og en mælkebil i god stand for 375 kr. Et par sjældne Birk biler stod til et sted godt over de 500 kr. Teknobilerne er altid interessante og kunne fås lige fra et par kroner i
9
rodekassen til firecifrede beløb for de mere sjældne. Det er dog ligesom om at markedet for blikbilerne er mættet. De kan stadig fås for et sted mellem 500 og 1000 kr for de gængse. Og vel at mærke i god stand. Sammenlignet med priserne på udenlandsk bliklegetøj fra den periode må det betragtes som usandsynlig billigt. Legos lastbiler med tryklåsen til at holde ladet er også godt på vej i pris. Der var kun et par stykker at finde på markedet, og det er ved at være sjældent at støde på dem. Gode eksemplarer løber let op i nærheden af firecifrede priser. -De fleste herhjemme samler på Tekno og Vilmer, men de rigtige samlere/kendere går efter de mere sjældne danske mærker som Birk, Wittrock, Micro, Blue Sun, Tobi Toys, Joker og bakelitbilerne, og det har også smittet af på priserne, der er ved at være ret gode. Det er også ved at tynde ud i de sjældne modeller, fortæller Poul Haase, der selv er ivrig samler og tidligere indehaver af et legetøjsmuseum. -Museet er pakket i papkasser og står og venter på den rigtige lejlighed og det rigtige sted, så det kan blive udstillet igen. -Samlerne af det mere sjældne legetøj som BP og lignende hører vi dog ikke så meget til i foreningen. Af andre gamle danske mærker kan nævnes Lion Car, der blev støbt hos
Vintage Nyt Tekno og lignede disse, ligesom Kirk fra Horsens. Vilmer fra Kalundborg lavede scootere under navnet Stjernelegetøj. Wittrock var forøvrigt den første danske fjernstyrede modelbil. Det var før radiostyringen kom frem, og styringen foregik med et kabel fra et håndtag til den optrækkelige bil. -Jeg havde et rimeligt godt salg, fortæller Jakob Remien fra Sjælland. Han er en af de trofaste på legetøjsmarkederne. -Jeg fandt også en del til min egen samling, fortæller han, denne samling består af Skulle læseren have interesse for gamle danske modelbiler er mulighederne dog stadig utallige. Der var mange gamle danske mærker, og de kan findes endnu. Og man behøver ikke at vogte sig for efterligninger. Og dog: BP‘s Nimbusmodel er lavet i ny udgave. Man kan se forskel hvis man er vågen. Nogle af de gamle danske blystøbte modelbiler er også set i „genoptryk“, men det er mere undtagelsen end det er reglen. Men skynd dig lidt, for om føje år står der nok Made in China eller Made in Taiwan på bunden af det meste. mange mærker som Tekno, BP, Dinky og Corgi. Jeg har ikke de store problemer med at finde legetøj til min samling og min stand på markederne. Det er ikke i annoncer og på loppemarkeder jeg finder det. Gamle kontakter og auktioner er meget bedre kilder. -Der er interesse for alt muligt. Både dyrt og billigt, og der er samlere, der går efter bestemte legetøjsfabrikker, bilmærker og modeller eksempelvis militærkøretøjer, fortæller Jakob Remien. På markedet kan man møde storsamleren, der ved hvad han ( han, for det er faktisk mest mænd man ser med næsen nede i legetøjskasserne med modelbiler) leder efter, men også mange der bare er kommet for at hygge sig, og se hvad der rører sig på området.
Som noget nyt kunne man se flere stande med nye modelbiler. Det er nok en uundgåelig udvikling, udsprunget af den store interesse, og dermed høje pris på gammelt legetøj. Men på en måde en lidt trist udvikling. Det er ikke legetøj, der er lavet til usikre og ivrige barnehænder, men nye modelbiler, der er lavet med samlere for øje. Samlere der bare må have det hele, og det kan ikke synes helt i tråd med ideen for en klub som Foreningen af Danske Legetøjssamlere. -Men tendensen er nok ikke nem at komme udenom, fortæller en af sælgerne af gammelt legetøj. - Jeg har været på markeder i Tyskland og her er tendensen endnu mere udtalt. Man kunne se „genoptrykte“ modeller af for eksempel det gamle hæderkronede legetøjsmærke Schuco.
10
Vintage Nyt
Ford-Hansen Tekst: Knud Hansen Redigering: Søren Markdal Her fortsætter Ford Hansen´s beretning om de første klubår. Redaktionen For at få klubben til at vokse yderligere, enedes bestyrelsen om at starte en underafdeling af D.V.M.C. Den skulle hedde Midtjysk Ford-A Club og blev en realitet i 1965. Den gav os i hvert fald mindst to medlemmer: Torben Aagaard, som var med i mange år, først med en 1930 Ford 2-dørs sedan og senere med en 1930 Ford pickup. Han gjorde et stort arbejde som bl.a. kasserer i klubben. Wagner E. Hansen kom også i klubben på det grundlag og blev en enorm drivkraft i klubben. Både som bestyrelsesmedlem, reservedelsbestyrer og senere som mangeårig redaktør af Vintage Nyt og klubbens kopi- og biblioteksservice. En vision hos Tore om at „underlægge sig samtlige Ford A-klubber - i hvert fald i Jylland“ strandede efter et besøg
hos Ford A-folkene i Aalborg i efteråret 1965. De kunne ikke se „fidusen“, som anneksklub i D.V.M.C. „Så laver vi en Nordjysk afdeling“.
Som sagt, så gjort. Torsdag d. 27. januar 1966 var der stiftende generalforsamling på Skydepavillonen ved
Aalborgtårnet. Tore, - Albrekt, Aagaard, Axel Sørensen og søn samt Ford-Hansen drog nordpå. Der kom kun fire mennesker fra Aalborg og en fra Nibe, trods omfattende presseomtale i Aalborgaviserne. Der var dog en hård kerne bestående af Villy og Frank Studstrup, Ford T 1926 sedan, Børge Frederiksen, Thorvald Jokumsen, Morris 4-dørs sedan 1934, Helge Jacobsen, Nibe, Chevrolet brandbil 1928?. Børge Frederiksen blev opfordret til at lede Aalborg-afdelingen. Vi kørte i de følgende måneder til møde i Aalborg, men efter et års tid kom Aalborg-folket nu mere til møderne på Årslev Kro. Senere blev de så fornuftige selv at danne en forening. (Hurra for det!) På et af møderne i Aalborg kom Tore under vejrs med, at den forhenværende stadsingeniør Hamre havde en Adler 1913 brandbil stående. Han kontaktede Hamre. Denne ville oprette et museum a la Teknisk Museum i København, og havde foruden Adleren to damptromler plus en masse andre ting med tilknytning til Aalborg stående. Hvordan det gik til, ved jeg ikke, men Tore fik snakket Adler-brandbilen
Her er et eksempel på en af de restaurerede biler i klubben. Jørgen Bech Jensens Austin 7 fra 1931 som i øvrigt vandt klubbens efterårsrally hvorfra dette billede er taget
11
Vintage Nyt fra Hamre, og vi hentede den til Aarhus. Det var en frostklar dag i vinteren 1966. Det var meget koldt at sidde ved rattet i åben vogn efter en af RedningsRingens kranvogne fra Aalborg til Aarhus - især da Adleren er på fast gummi, og manden i kranvognen nogle steder kørte over 60 km/t. Men hjem kom vi, selv om jeg undervejs drak det meste af en hel Aalborg for at holde varmen. Adleren solgte Tore i øvrigt i 1968 til et af vore medlemmer Chr. Østergård, Aarhus. Han solgte den videre til Louring i Gjern, hvor den nu kan ses i toprestaureret stand på Automobilmuseet.
Byfesten Klubben havde jævnligt afholdt diverse udflugter, løb m.v., men i sommeren 1966 kom der invitation til Byfest i Brovst i Vendsyssel. Tore, næstformand Erik Valentin og Ford-Hansen kørte til Brovst for at aftale nærmere. Formanden for handelsstandsforeningen ville gerne have os til at køre optog gennem byen efter pigegarden og med medlemmer af handelsstandsforeningen som passagerer i den efterfølgende bilkortege. De ville give middag til føreren og passagerer i bilerne plus benzin-penge. Flot, syntes vi. Det var vi ikke forvænte med. Da Tore fortalte, at vi i klubben havde en Mack-lastbil, ville de gerne havde den med i optoget. Vel ankomne til Aarhus proklamerede Tore, at „nu skulle Mack’en males“, så den var pæn til Brovst-Turen. Hvordan gør man nu det, når klubkassen er næsten tom, og maling koster penge? Joh, Tore, som på daværende tidspunkt var ansat i Magasin du Nord i Aarhus, gik over til deres dekorationsafdeling og fik 10 l. grå plastikmaling og en bred pensel foræret til det gode formål. Derefter tog vi ud til Mack’en, som nu henstod på en gård i Viby. Her hvor klubben sammen med Tore, brdr. Hvilsted og FordHansen havde lejet garageplads. Mack´en blev fejet med en stiv kost, og Tore pillede afvisere, forlygter og vindspejlet, som Oliefabrikken havde monteret til beskyttelse af chaufføren mod regn og sne, af. „Uoriginalt skidt!“ Hvorefter bilen blev malet med den brede pensel. Hvor blev den flot! Brovst-Turen blev annonceret på klubmødet, men der var ikke rigtig nogen tilslutning. Der er jo alt for langt! Det endte med, at formanden og
Aagaard måtte køre rundt til hvert enkelt medlem og „presse dem“ til at tage med. Det lykkedes at samle op mod 15 køretøjer. De skulle mødes på Stadion i Aarhus søndag morgen (datoen glemt!) kl. 8. Herfra skulle starten gå. (Le Mans start). Så gjaldt det om at komme først til Aalborg tårnet, hvor der var frokostpause. Derfra i kortege til Brovst, hvor vi skulle være kl. 14.00.
Mack´en For at være i god tid og velforberedte ville vi køre Mack´en til Aalborg lørdag. Wagner skulle køre, da han var den eneste med „stort kørekort“. Vi skulle møde, kl. 12, så vi kunne være hjemme igen i god tid og være udhvilede til søndag. Tore og jeg havde i forvejen fyldt Mack´en op med brændstof (Traktolin), olie og vand. Den var kørt ud af garagen og klar, da Wagner ankom. Jeg skulle følge bagefter i Wagners Ford A, så vi kunne komme tilbage til Aarhus. „Ak og Ve!“ Da vi skulle starte Mack’en, nægtede den pure. Hvad nu? Karburator skilt ad og renset - sta-
dig ingen liv. Magneten! Ingen tænding! Klokken var blevet 16. Wagner kørte hjem, men lovede at komme senere. Jeg afmonterede magneten. Tore ringede „land og rige“ rundt efter en anden magnet eller en, der kunne reparere en sådan. Wagner kom igen kl. 1819 med hele den hovedrystende familie. Kørte hjem og så fjernsyn. Brdr. Hvilsted kom og så medfølende til. Vi enedes om at droppe Mack’ ens delta-
12
gelse i Brovst-Turen. „Hvis den ikke skal med alligevel, - så skiller jeg magneten ad nu!“, sagde jeg, bredte en forholdsvis ren sæk ud på gulvet og gik i gang. Jeg havde aldrig før prøvet at have med tændingsmagneter at gøre. Sikke en masse duppeditter! De blev gjort rene for mange års snavs. Der var tilsyneladende ikke knækket noget. „Vi samler den sku’ igen“. Klokken var nu blevet ca. 22. Kl. 23.40 trak jeg i håndsvinget - sådan ligesom „for sjov“. Tøf - tøf. Mack´ens motor kørte, som den skulle. Jeg ringede efter Wagner. „Vi kører nu“. Han var gået i seng, men kom dog i løbet af en halv times tid. Imens havde jeg fået lys i baglygterne - forlygterne var jo som før nævnt pillet af (uoriginalt skidt!). Vi enedes om, at jeg kørte forrest i Wagners bil, og han skulle så følge tæt efter - så gik det nok! Det gjorde det også til ensomme nattevandreres store forundring. På Ringgadebroen i Aarhus passerede vi et vejarbejde, - her stoppede vi og huggede en flagermuslygte - den placerede vi foran på Mack’en og tordnede ud i natten mod Randers med en fart af 25 km/t. Klokken var nu 01 søndag morgen.
Røg og damp Turen til Randers gik nogenlunde uden uheld, når man ser bort fra, at Mack´en af og til udsendte enorme dampskyer. Den stod lidt for lavt i tænding, og for at justere denne måtte man løfte motorhjelmen en smule og regulere på magneten udefra. Wagner turde ikke stoppe „bæstet“ helt, men gik ned
Vintage Nyt
i fart, og jeg begyndte at løbe baglæns, ind foran Mack´en, løftede motorhjelmen og justerede på tændingen - stadig med vognen i fart. Vi blev enige om, at hvis jeg faldt skulle jeg bare blive liggende, indtil Mack´en var passeret henover mig, der var frihøjde nok.
Wagner kørte os tilbage til Aarhus. Her ankom vi betids nok til at blive vasket og møde på Stadion til starten kl. 8. Da starten var gået, kørte Brdr. Hvilsted, Tore og Wagner expres mod Hobro for at genoptage turen til Brovst. Vi andre fulgte efter i et mere adstadigt tempo i „de gamle“ . Da jeg kom til Hobro i 1/2-tons Pick-up’ en, holdt Mack’ en på en servicestation, hvor de var ved at banke trækiler ind til den løse fælgring. Jeg fortsatte mod Aalborgtårnet. Da vi havde spist frokost her og
Det hostende uhyre På vej mod Hobro opdagede jeg, som stadig kørte bagefter i Wagners Ford, at det højre baghjul begyndte at „slå gnister“. Vi fik stoppet og konstaterede, at det inderste af baghjulene var punkteret. Fælgringen havde arbejdet sig løs og slæbte henad vejen. Vi fandt nogle stykker træ i vejkanten, som vi bankede ind mellem tvillinghjulene til at holde fælgringen på plads, fyldte vand på køleren for „Gud ved hvilken gang“ og fortsatte til Hobro. Hertil ankom vi kl. 5.30 søndag morgen. Tore sagde: Vi parkerer foran politistationen, så fortsætter vi, når vi har været i Aarhus og starte de andre“. Det gjorde vi. En meget søvnig betjent stirrede forvirret på „det hostende uhyre“, vi satte nedenfor hans vindue. „Pas lige på den her“, råbte formanden til betjenten. Denne nikkede - stadig noget forvirret. Vi fandt en bager, købte rundstykker og basser og satte os på en trappesten i Markedsgade (nr. 24) i solskin og spiste. Klokken var nu 6.15.
skulle fortsætte til Brovst „kom Aagaard til at vippe en dame af cyklen“ ned i en vejudgravning med sin Ford. Nå, hun kom vist ikke alvorligt til skade, men Aagaard var sur og ophidset - hans højre skærm havde fået en ridse i malingen. Vel igennem NørreSundby øjnede man en „Elefant, der vandrede afsted i horisonten“. Det var Mack´en, der var kommet foran os. Alt vel ombord. Vi andre fortsatte og ankom til Brovst i rette tid. Handelsstandsforeningen udsatte optoget igennem byen en halv time - stadig ingen Mack! Vi kunne ikke længere vente på den. Optoget gik gennem byen som planlagt. Mange tilskuere. Pludselig kom Mack´en tordnende imod os. Wagner foretog et „herresving“ - vi andre holdt tilbage og Mack´en var på plads i optoget bag pigegarden, der var noget nervøse over at have „et prustende uhyre“ så tæt bag sig. Ved middagen på Brovst hotel undskyldte formanden forsinkelsen der var sprunget en kølerslange.
Hjemturen Om aftenen, da de andre var kørt hjemover, kørte Tore, Wagner, Aagaard og jeg til Aalborg i Aagaards vogn. Vi skulle „ud og vifte lidt med ørerne“. Tilbage i Brovst kl. ca. 3. mandag mor-
13
gen gik Tore og Wagner til sengs på hotellet. Aagaard lagde sig på bagsædet af Ford ‘ en, og jeg kravlede op på høloftet i den lade, hvor min egen vogn og Mack´en holdt. Næste dag opad formiddagen vågnede jeg ved at Mack’ en startede. Vi skulle hjem. Turen tilbage gik egentlig godt, indtil vi kom til Rold Skov. Det begyndte at regne. Vi andre kunne sagtens, men Wagner og Tore „tog vand ind“. Mack’ ens vindspejl var som bekendt pillet af (uoriginalt skidt). Vi gjorde holdt ved Rold Kro, dels for at få en ostemad og dels for at Mack-folket kunne tørre lidt. Mack’en stod udenfor og tøffede nok så lystigt, pyh, for en stank - den kørte på ren petroleum. Da vi skulle videre, „huggede“ Wagner dørmåtten. Den kombineret med 4 askebægre, som Tore lånte (et til hver balle) gjorde det lidt mere tørt at sidde i regn under åben himmel. Hen under aften -mandag - nåede vi frem til „Midtvejs Cafeteriet“ udenfor Randers. Det var ved at blive mørkt, så vi besluttede, at Mack’en skulle overnatte der. Vi kørte hjem, og tirsdag eftermiddag atter tilbage efter Mack’en. Tore havde med vanlig sans for „publicity“ aftalt med en fotograf (Børge Wenge fra Aarhuus Stiftstidende), at han skulle møde os ved Vandtårnet på Randersvej for at tage billeder af hjemkomsten til avisen.
Fotografen Der var ingen fotograf, og efter at have ventet et kvarters tid besluttede vi at køre videre mod garagen på Ormslevvej. „Er du frisk?“, spurgte Tore Wagner, „Ska’ vi ta’ turen gennem byen?“ Wagner må have „været frisk“ for vi gungrede ned ad Randersvej med raslende kæder, mig på ladet og Aagaard bagefter i Ford’en, - ind ad Nørregade Guldsmedgade - Torvene - Søndergade - Banegården og videre mellem sporvogne ud ad Fr. Alle, efterladende en blå petroleumståge. På viadukten til Viby stod pressefotografen og ventede. Da han så os, løb han baglæns med fotografiapparatet på maven og gjorde tegn til Wagner, om at sætte farten ned. Det gjorde han, - og Mack’en gik i stå med et ordentligt suk. Billedet blev taget, fotografen kørte igen, men Mack’en nægtede at køre videre. Efter mange startforsøg hentede jeg en grå Ferguson traktor, som jeg vidste stod på en servicestation tæt ved. Med den
Vintage Nyt bugserede vi Mack’en de sidste 800 m til garagen. En noget „forlænget weekend“ var til ende, og vi lovede hinanden, at der skulle gå lang tid, før vi igen gjorde „noget så tosset“. Det næste større arrangement klubben lavede, gik til Ebeltoft. Bestyrelsen havde kontaktet Ebeltoft Turistfor-
De andre kiggede. „Hva’ mener du?“ „Der på forsiden! Vi laver en rundkreds med navnet udenom stregtegningen!“ Et klubemblem var efter nogen diskussion født. De første nummererede eksemplarer, 40 stk., blev udbudt til salg i okt.-november 1967. Pris 35 kr.
Uglerally Sommeren 1967 havde klubben arrangeret „Uglerally“ til Hammel. Vores „afdelingsleder i København“ Ole Sommer var kommet et par dage før, og han mente, vi skulle have Mack’en med til Hammel. „Når den kan køre til Brovst, kan den vel også køre til Hammel“, sagde han og begyndte at skifte ledningerne fra magneten til tændrørene.
ening, som var med på ideen. De udsatte beredvilligt en „vandrepræmie“ i moseeg til det bedst restaurerede køretøj. Tore mente, at vi også skulle invitere D.V.K.’s medlemmer. Efter nogle „krumspring“ fik vi en komplet medlems-fortegnelse over D.V.K. og udsendte i første omgang et åbent brevkort: „Reserver 16. okt.“. En måned senere fulgte en indbydelse: „Derfor skulle De reservere 16. oktober“ til Pyramideløbet. Frøken Aarhus skulle starte løbet og Valentin skulle have hende med på turen. Løbet begyndte hos Pyramide-Is (Sol Is) i Aarhus og gik gennem det smukke Mols-landskab til Ebeltoft, hvor der var manøvreprøver etc. og præmieuddeling på Hotel Skansen. Første præmie blev vundet af Søren Ågård Gam, der punkterede undervejs, andenpræmie af FordHansen og tredie præmie af Michael Remark fra København. Vi fik nu aldrig præmierne, - der var ingen penge til indgraveringen. K. E. Guldager i Ford A vandt, så vidt jeg husker, „vandrepræmien’. Dette arrangement blev starten på de mange Ebeltoftløb, vi senere har afviklet. Dette efterår (1966) var der tale om, at vi skulle have et klubemblem. Mange udkast fremkom i den kommende vinter. Bl.a. Albrekt, Wagner og formanden tegnede og lavede forskellige udkast. I sommeren 1967 sad Tore, Erik Hvilsted og jeg og diskuterede forskellige muligheder. Hvilsted sad og kiggede i et album over forskellige Mercedes-modeller - på forsiden var en stregtegning af en bil fra først i 30’erne. „Der er den, s’gu!“ sagde jeg.
rede, og jeg fik kørt Mack’en tilbage til Aarhus - det var den sidste tur den kørte ved egen kraft.
Generalforsamling Bestyrelsesarbejdet i klubben var begyndt at knirke. Formanden, som i årene forud uimodsagt havde kritiseret nogle medlemmers gøren og laden, blev af nogle af den øvrige bestyrelse foreholdt sin „uforskammede opførsel“ overfor medlemmerne. Han ønskede imidlertid ikke at ændre denne. „Klubben består efterhånden kun af en flok uoplyste, åndsforladte døgenigte“, sagde han. Medlemstallet faldt drastisk. Økonomien var trods Valentins „stramme styring“ ikke god. I foråret 1968 på klubbens generalforsamling 9/4 på Årslev Kro, hvor Albrekt, Valentin og Wagner ikke ønskede genvalg, foreslog jeg - „for at der skulle ske noget“ - Torben Aagaard som formand. Der blev skriftlig afstemning. 11 stemmer for Tore og 9 for Aagaard. Tore var noget fornærmet over resultatet. En advarsel.
Aftenen før vi skulle af sted til Hammel, kom vi ikke i seng - han arbejdede ihærdigt, og det lykkedes ham/os at få „bæstet“ til at køre helt fornuftigt. Uglerallyet gik godt - det var lørdag d. 29/7. Søndag gik „med tømmermænd“ efter „en nat i Randers“, og søndag aften tog Ole tilbage til København. Mack’en stod i Hammel! Den nægtede at starte. Mandag kørte Tore og jeg sammen med en kranvogn fra RedningsRingen til Hammel og trak Mack’en i gang. Kranvognen returne-
14
D.V.M.C. deltog i indvielsen af Veteranjernbanen Mariager-Handest. Her udsattes „Torpedospidsen“ som vandrepokal. Den overgik senere som „trøstpræmie“ i Mejlgårdløbet og var vel nok „Verdens største Gammelbilpokal“. Sidst på sommeren 1968 var antallet af betalende medlemmer nede omkring 25. Der måtte gøres noget drastisk, hvis D.V.M.C. skulle overleve som klub!
Vintage Nyt steds humoristiske sans fornægtede sig ikke! Indkaldelsen til generalforsamlingen bestod af et brevkort forestillende en cowboy på vej ud af en saloon med „hovedet“ først.
En dag, hvor jeg besøgte Albrekt, sad vi og diskuterede situationen. „Vi trænger til en anden formand - han jager medlemmerne bort med sin opførsel’. Jeg foreslog, at vi indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling. Det kunne vi, hvis et flertal af klubbens medlemmer ønskede det. Albrekt samtykkede. Vi kørte ud til Erik Valentin, „Vi laver en paladsrevolution - du skal være ny formand!“ Han måbede, men efter en længere tids snak indvilgede han. Nu begyndte et „Tys-tys arbejde“. En aften sidst i august mødtes
„de sammenspiste“ på Valentins kontor. Vi ville kræve en ekstraordinær generalforsamling indkaldt - eneste punkt på dagsordenen: Valg af ny formand! Vi forfattede indkaldelsen og skrev den under. De manglende underskrifter skaffede jeg den næste dag (kørte bl.a. til Aalborg for at få Frank Studstrups). Vi kom op på „17 sikre“. De øvrige, Tore, Brdr. Hvilsted, Olaf Brandt og „POP-Jensen“ undlod vi at informere. Wagner blev udset til at afsende indkaldelsen til Tore. Sikke en ballade der blev, men Tores og Hvil-
Knud Hansen som vi kender ham i dag med sin Ford Anglia.
15
Den 8/10-1968 blev der valgt følgende til en ny bestyrelse i D.V.M.C.: Erik Valentin, formand, Torben Aagaard, kasserer, Jørgen Mogensen, sekretær, desuden K. E. Guldager og Per Rosenkranz Nielsen. Som revisor valgtes Christian Østergård, som revisorsuppleant Wagner E. Hansen, som suppleant til bestyrelsen Hartvig Albrekt. Christian Østergård stillede forslag om, at Bertie Tore, klubbens stifter, skulle ekskluderes. Dette vedtoges ved skriftlig afstemning. Tore forlod rasende mødet sammen med Hvilsted, Brandt og POP-Jensen. Desuden meddelte han også, at Ole Sommer i København forlod klubben. Der sad vi så tilbage - lettede - det var det. Nu skulle vi så til at begynde så at sige forfra, men det er en anden historie, som andre kan berette. Hvordan det gik Tore kan læses andetsteds i bladet - men Ford-Hansen og han kom efter et års tid atter på „talefod“ og havde nogle „festlige år“ sammen til hans desværre alt for tidlige død i 1983. 1/2 Tons-Knud
Vintage Nyt
16
Vintage Nyt
Set, Sket & Sker! Sidste møde afholdtes i klublokalet i Skovby hvor 35 medlemmer var mødt til en interessant aften. P.E. Hansen fortalte om lastbiler og busser fra første halvdel af det sidste århundrede. P.E har i årenes løb fulgt med i lastbiler og bussers udvikling og opbygget en ekspertise på området. Specielt de danskbyggede har hans interesse. Der har kørt mange forskellige lastbiler og busser på vore veje i bilismens spæde barndom og op til efterkrigstiden, hvor udviklingen for alvor tager fart til det mere strømlinede, og som P.E udtrykker det „uniformerede“, som vi ser i dag - dvs. vognmands- og busforretninger hvor man har 10 - 20 - 50 eller mere af den samme slags køretøjer. Tak til P.E. Hansen for en spændende aften - vi håber, at du vil komme en anden gang og øse ud af din viden om emnet. Efter foredraget var der smørrebrød og kaffe, hvor snakken gik, inden vi tog hjemad. Runa forsikring. Bestyrelsesmedlem Poul Erik Petersen har lovet at hjælpe med arbejdet som klubbens forsikringskonsulent med Runa forsikringer. For, at du som medlem altid kan komme i kontakt med os uanset ferie eller fridage, har vi altid kørt med en „back up“ konsulent. Poul Erik vil gerne overtage dette efter Søren og på sigt vil Poul Erik stå for hovedindtegningen af forsikringerne. Forsikringsordningen går virkelig godt med et stadigt stigende antal forsikringer. Efter sidste generalforsamling i forsikringsklubben er Sjællands Motor Veteraner og VMC Genbrug blevet medlemmer. Ordningen med Falck abonnement kører også videre i år for køretøjer, der er forsikret i Runa. Påtænker du at skifte til Runa, kan du tegne Falck abonnement for køretøjet, hvis vi modtager begæring om forsikring i Runa til optagelse næstkommende skæringsdato. Pris og betingelser - se annoncen på indersiden af bagsiden.
Ved næste klub møde den tirsdag den 11. april kl. 19.30 afholdes den årlige generalforsamling. Mødet er pga. påsken rykket en uge frem, da det ellers vil gå ud over påskeferien. På valg denne aften til bestyrelsen er Hans Jørgen Enemark, Vibeke Karlsson og Poul Verner Bertelsen. Desuden suppleanten Torben Andreassen. Poul Verner Bertelsen modtager ikke genvalg til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen sidste år blev der valgt et aktivitetsudvalg bestående af 4 personer. Vi skal på generalforsamlingen have valg/nyvalg til aktivitetsudvalget samt fastsat udvalgets fremtidige struktur og reference til bestyrelsen. Regnskabet er med i bladet denne gang og udviser et rimeligt overdkud for klubåret 99/2000. Kom og vær med denne aften og giv din mening til kende. Vi har i bestyrelsen brug for medlemmernes mening og ikke mindst opbakning til vore daglige gøremål, så vi kan udvikle klubben i den retning, som medlemmerne ønsker det. Klubben er efterfølgende vært ved kaffe + brød - (+ måske en
„Invitation til ”Damsbrotræf”
lille en).
Vel mødt til generalforsamling 11. apr. kl. 19.30
Søndag den 14. Maj Kl. 10.30 på Damsbrovej 3, 8382 Hinnerup.
Hans Jørgen Enemark
Torben Junge, der netop er nyt medlem i vores klub, åbner denne søndag ”leddet” til sin gård, Damsbrogård, til et hyggeligt familietræf - i/på gamle køretøjer. Der er masser af plads både ude og inde, og der gemmer sig mange ting og sager i gårdens længer. Torben byder på en kop formiddagskaffe og glæder sig til at vise rundt i ”Staldene”. Der arrangeres Bagagerumsmarked, så hvis du har for meget på hylderne, har du chance for at få ryddet op. Tag familien og madkurven med til en god Veteran-søndag I tilfælde af regnvejr er der plads i gildestuen.
GOD FORNØJELSE 17
Vintage Nyt
18
Vintage Nyt
19
Vintage Nyt
I Marco Polos fodspor ! Af Jørgen Kjær.
I årene 1916-20 udfoldedes der store bestræbelser for at skabe en sikker og hurtig forbindelse mellem Nordafrika og fransk Vestafrika. Gennem årtusinder havde kameler været den eneste transportform gennem ørkenen. Der var ingen veje og jernbaner var urealistiske på det tidspunkt. Der havde været flere forsøg på bilkørsel, men disse ekspeditioner havde ikke været særligt vellykkede. Sahara var ikke velegnet til bilkørsel. Men i 1921 kommer en løsning pa problemet. Citroënfabrikkerne begyndte i dette år under medvirken af ingeniør Adolphe Kegresse at bygge vogne, der skulle være i stand til at overvinde alle terrainvanskeligheder. Det var biler, der pa larvefødder og med en motor på 10 HK kunne klare 40-45 km i timen. De skulle aldrig kunne køre fast, og kunne klare alskens forhindringer. I vinteren 1921 22 prøvekøres otte af disse biler i Saharas ørken. De var udstyret med alskens fornødenheder, og var hver udstyret til tre mand.
Det viste sig at køretøjerne kunne klare ørkenens sand og øvrige strabadser og Andre Citroëns begejstring var stor, da den første bulletin kom fra Timbuktu den 10 januar 1923. Senere blev det til flere ekspeditioner „gennem det mørke fastland“ og i 1925 nar de helt til Cape Town i Sydafrika. En rejse gennem glødende ørkener, tætte jungler og feberhede sumpe. En imponerende bedrift når man tænker på den tids vejnet. Disse vellykkede ekspeditioner gav mod på flere og i 193132 følger man i Marco Polos fodspor. En rejse pa 30.000 km fra Beirut i Syrien til Peking i Kina. Bilerne skal passere jordens højeste bjergkæede, og der var jo heller ikke den gang etableret motorveje pa strækningen. Man må følge de små bjergveje og stier og over de forskellige pas. Flere steder må man selv rydde vejen for at komme frem. Sommetider kun 1 kilometer om dagen. Andre steder er de nødt til at skille bilerne ad og bære dem i små portioner pa 30 kilo over bjergpassene. Et sted transporteres de to bæltebiler 100 meter frem på 120 bæreres rygge pa en dag. Nogle steder må de sprænge sig vej med dynamit . De gennemgar utallige genvordigheder. Et sted kommer de direkte gennem en slagmark, hvor et slag mellem muhamedanske ryttere og kinesere netop er i gang. De kommer i ufrivilligt fangenskab, da de bliver mistænkt for at væere en
del af et politisk spil. Den 12. februar 1932 nar de Peking. 315 dage efter starten. Turen var planlagt til gå hjem gennem Burma, Indien og Persien, men ekspeditionens leder Haardt, dør af influenza. Den 29 april sejler resterne af ekspeditionens deltagere ind i Marseilles havn. Disse spændende ekspeditioner er levende og medrivende fortalt i to bøger, der er oversat til Dansk. „Pa larvefødder gennem Afrika“ af G.M.Haardt og L.Audouin-Dubreuil beretter om de første ekspeditioner gennem Afrika.
„Det gule Krydstogt“ af Georges le Fevre fortæller om turen i Marco Polos fodspor. Bøgerne udkom i Danmark pa Chr. Erichsens forlag i henholdsvis 1936 og 1937. Det er et par yderst spændende bøger, som det stadig er muligt at finde hvor antikvariske bøger normalt opdrives. Det er så spændende ekspeditioner, at det kan undre at der ikke er lavet filmatiseringer af disse i nyere tid. 1
20
Vintage Nyt
21
Vintage Nyt
Nyhedsbrev fra MhS nr. 1 Ole Lindberg
26. februar 2000 www.dsnbbs.dk/~mhs
Miljøregler for veteranejere Miljøregler for veteranejereAlle vil vi have et ordentligt miljø for os selv og vores efterkommere. Det gælder også for os, der kører veteranbil eller -motorcykel, veteranknallert, veteranlastbil eller andre gamle motorkøretøjer. Deltagerne på Motorhistorisk Samråds årsmøde den 20. november 1999 har udtalt følgende: Vi er enige om, at vores hobby skal ske med så lille miljøpåvirkning som muligt. Vi skal derfor være miljøbevidste i al vores virksomhed, uanset om vi er til træf eller andre arrangementer, når vi opbevarer vores „reservedels“ - biler og lignende, eller når vi renoverer de gam-le køretøjer. Vi opfordrer alle veteranejere til at efterleve følgende regler, som vil være med til at forbedre vores miljø: Gyldne regler for veteranejere 1. Vis respekt for miljøet i alt, hvad du gør. 2. Hold dit køretøj i god stand med korrekt stillet tænding og korrekt justeret karburator. 3. Undgå tomgangskørsel og støjende adfærd. 4. Undgå at dit køretøj spilder olie - tæt om nødvendigt med moderne materialer. Efterlad aldrig en pøl olie, der hvor dit køretøj har holdt - fjern olien med en klud eller papir ! 5. Gammel motorolie, benzin og andre miljøfarlige væsker skal afleveres hos kommunens genbrugsstation, hvor man kan aflevere olie- og kemikalieaffald. 6. Gamle blybatterier, udtjente dele og skrotdele skal også afleveres på genbrugsstationen. 7. Ved renovering af din motor bør du overveje at isætte hårde ventilsæder, så du kan køre på „grøn“ benzin. 8. Vælg materialer og reservedele med hensyntagen til miljøet.
Redigeret af Søren Markdal 9. Urestaurerede køretøjer og „skrot“ -dele skal opbevares miljømæssigt forsvarligt. 10. Brug, hvor det kan lade sig gøre, kun bilplejeprodukter m.m., som nedbrydes biologisk. Årsmødet den 20. november 1999. De tidstypiske nummerplader 0Ved årsskiftet var der godt 1.500 veteran-køretøjer, der havde fået de nye tidstypiske (eller historiske) nummerplader. Der er lidt flere biler end motorcykler, der har fået nummerpladerne. Når man ser på den geografiske spredning, så er der flest af de nye plader i Københavns-området, i Sønderjylland og i Thy. Der er derimod ikke ret mange på Fyn og på Lolland-Falster. Der er fortsat mange, der spænder de bolte, der skal holde nummerpladen, direkte på den emaljerede overflade med det resultat, at emaljen springer af. Den korrekte fremgangsmåde er at bruge fiberskiver som mellemlæg på begge sider af nummerpladen. Vi har fået at vide, at det kan være nødvendigt at styrke nummerpladen, hvis den er til en motorcykel, på grund af de store vibrationer. Det kan gøres ved at lægge en aluminiumsplade ind i nummerpladen (på bagsiden). De to plader limes sammen med f.eks. araldit. Man kan kun få tidstypiske nummerplader til motorkøretøjer, som er indregistreret første gang før den 1. april 1958. Man henvender sig på Motorkontoret og får en særlig blanket, der hedder „Ansøgning om historisk korrekte nummerplader“. Hvis man kan dokumentere køretøjets første indregistreringsnummer, så skal denne dokumentation vedlægges ansøgningen, når den afleveres til Motorkontoret. Svend Draaby er udpeget til at være Samrådets administrator af ordningen
22
med tildeling af tidstypiske nummerplader. Han får din ansøgning - efter at du har afleveret den til Motorkontoret og skal oplyse kendingsbogstavet, nummerintervallet for årgangen af dit køretøj, og typen på nummerpladen (der er 5 typer). Bagefter skal Centralregisteret for Motorkøretøjer tildele nummeret. Hvis du har tvivlsspørgsmål om ordningen, kan du kontakte: Svend Draaby, Jydeholmen 48, 1. th., 2720 Vanløse. Tlf. 38 71 39 02 (aften). Åbningen af Øresundsbroen i juli måned 2000 Åbningen af Øresundsbroen i juli måned 2000På trods af flere henvendelser til Øresundsbro Konsortiet må vi desværre konstatere, at man ikke ønsker, at vi deltager i festlighederne ved åbningen af Øresundsbroen. Det er nu slået fast i et brev af 16. februar 2000 fra Øresundsbro Konsortiet. Vi har også forespurgt Røde Kors om muligheden for at deltage i det særlige arrangement, som denne organisation står for før den officielle åbning af broen. Røde Kors er heller ikke interesseret i vores deltagelse. Det er selvfølgelig med både stor undren og beklagelse vi konstaterer, at denne historiske begivenhed ikke skal have et motorhistorisk indslag som ved åbningen af Storebæltsbroen den 14. juni 1998, hvor der deltog 1.400 veterankøretøjer i det største veteranoptog i Danmark nogensinde. Sydsvenska Dagbladet, der har fået fat i det foreløbige program for festdagen, fortæller, at festlighederne ved den officielle åbning af Øresundsbroen begynder hhv. på Hovedbanegården i København og Centralen i Malmø,
Vintage Nyt hvor de to landes statsministre og en række andre ministre vil modtage de kongelige gæster. Herefter kører dronning Margrethe i tog til nedgangen af den 3,5 km. lange tunnel, hvor hun klipper den første snor, mens den svenske konge, Carl Gustav, klipper en snor ved broen syd for Malmø. De kongelige mødes herefter på Peberholm, hvor ceremonien kulminerer med, at de to tog bliver sammenkoblet og kører til det svenske brofæste (Lernacken). Hér vil der være underholdning, og bagefter kører de kongelige i bil op på broen til landegrænsen, hvor de klipper endnu en snor. Så er der underholdning igen, hvorefter gæsterne kører til havnen i Kastrup til spisning. Veteranejere må se i øjnene, at vi kun vil komme til at se Øresundsbroen som betalende brugere. Bestyrelsen i Samrådet vil ikke gøre mere i denne sag - det er derfor overladt til klubbernes eget initiativ, hvis der er klubber, som ønsker at lave et arrangement over Øresundsbroen i dagene efter den officielle åbning. CCCC-løb igen i 2000 CCCC-løb igen i 2000Samrådet har fået bekræftet af formanden fra Historisk Motorsport Danmark, at der arbejdes på at holde et historisk motorløb igen søndag den 13. august 2000. Copenhagen Classic Car Cup blev sidst afviklet i den indre by ved Christiansborg, men på grund af vejarbejde kan løbet ikke holdes dette sted. Det endelige sted er endnu ikke fundet, men der arbejdes p.t. med 2 muligheder i det storkøbenhavnske område. West Kent Run 11. - 13. august 2000 West Kent Run 11. - 13. august 2000Den store engelske veteranmotorcykelklub The Vintage Motor Cycle Club (VMCC) indbyder til et internationalt hyggeløb, hvor man som mål bl.a. har at få 150 deltagere fra andre europæiske lande med ikke-engelske motor-cykler. Der er mulighed for at komme allerede fra den 8. august og blive til den 15. august 2000. Det foregår i Hadlow village, som ligger nær ved Tonbridge i Kent. Betingelsen er, at man deltager i ét af de to løb på hhv. 60 eller 100 miles om lørdagen, og at man udstiller sin MC om søndagen. Der lukkes for tilmelding mandag den
5. juni 2000. Tilmeldingsblanket kan fås ved henvendelse til Samrådets sekretær, Ole Lindberg, Sømarksvej 8, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 40 53 (aften). FIVA-nyt FIVA-nytHvad er FIVA for en størrelse ? FIVA er forkortelsen for Fédération Internationale Des Véhicules Anciens, som oversat til dansk betyder noget i retning af international organisation for gamle køretøjer. FIVA er altså en international organisation, som skal forsøge at varetage sine medlemmers interesser B bl.a. over for myndigheder. Medlemmerne af FIVA er ikke de enkelte klubber for klassiske køretøjer men derimod de nationale organisationer i de enkelte lande, der har dette lands køretøjsklubber, som sine medlemmer. Motorhistorisk Samråd (MhS) blev for nogle år siden udpeget til at være den danske organisation for de klassiske køretøjer, der er medlem af FIVA. Vi er i Danmark så heldige, at vi for øjeblikket har en bestyrelsespost i FIVA, idet Claude Teisen-Simony (tidl. medlem af bestyrelsen i MhS, medlem af DVK og Historisk Motorsport Danmark) er vicepræsident i organisationen. MhS´s bestyrelse har udpeget: Svend Aage Tholstrup Rimmersvej 18, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf./fax 86 89 87 77 e-mail: sat@egd.dk til at varetage MhS interesser i FIVA og til at håndtere kommunikationen mellem MhS og FIVA. FIVA er organiseret i kommissioner, som hver især har sit ansvarsområde inden for organisationen. Der er for øjeblikket ca. 30 lande repræsenteret i FIVA - spredt over det meste af verden. Mange lande i Europa er naturligvis repræsenteret - men også lande i Afrika, Sydamerika, Australien, Asien (Indien og Japan) er medlemmer af FIVA. Mere end en halv million entusiaster er repræsenteret af FIVA. I erkendelse af, at bl.a. EU´s miljøforkæmpere har meget stor indflydelse på mulighederne for at kunne „lege“ med gamle køretøjer uden for museernes rammer, har FIVA sin egen lobbyist i Bruxelles til så tidligt som muligt at opsnappe de idéer, der bliver undfanget i EU-sammenhænge, for derved at få mulighed for at påvirke dem i en for-
23
nuftig retning. Over det meste af verden arrangeres der en række løb for klassiske køretøjer - løb, som er godkendt af FIVA - og som arrangeres i henhold til regler fastlagt af FIVA. Det mest berømte af disse tilbagevendende løb, er nok Mille Miglia, som gennemføres hvert år i Italien. Men også i Danmark er der de seneste år arrangeret et FIVA-godkendt løb - nemlig „International Historic Rally Denmark“ - som gennemføres i Midtjylland. En af forudsætningerne for at deltage i et FIVA-løb er, at man har et FIVA-pas til sit køretøj. Oplysninger om udstedelse af FIVApas kan indhentes hos klubbens næstformand Søren Markdal. FIVA World Rally 2000 holdes i Tyskland FIVA World Rally 2000 holdes i TysklandÅrhundredets første Worldrally vil blive holdt i Tyskland i perioden fra den 28. Maj til den 4. Juni. Allgemeine Schnauferl-Club, der kan fejre sit 100 års jubilæum i 2000, vil være vært for op til 200 klassiske køretøjer ved dette arrangement. Deltagerne vil med udgangspunkt i fem forskellige steder i Tyskland, køre af sted for at mødes nær Frankfurt, hvor der vil være arrangeret forskellige ture i de tre dage, arrangementet varer. Lørdag sluttes af med en galla-middag i Wiesbaden. FIVA World-rally 2001 vil finde sted i Portugal fra den 16. Maj til den 25. Maj 2001. I 2002 vil Tyrkiet være vært for ralliet. End-of-life direktivet, spørgsmål og svar End-of-life direktivet, spørgsmål og svarFormålet med End-of-Life direktivet er, at det skal forhindre den omsiggribende uskik med skødesløs henstilling af tusindvis af udslidte køretøjer i naturen. EU´s medlemsstater vil derfor blive stillet over for krav om at etablere systemer, hvorved den sidste ejer af et køretøj ikke kan afregistrere det, med mindre han/hun har et certifikat fra en autoriseret ophugger, hvori det dokumenteres, at køretøjet er blevet skrottet. Med andre ord: ejeren skal betale ejerafgift og forsikring for køretøjet, indtil dokumentation for ophugningen kan forevises. Og jo dermed også stille til syn i henhold til gæl-
Vintage Nyt dende nationale bestemmelser herom. Spørgsmål. Vil direktivet få indflydelse på vore muligheder for at „lege“ med klassiske køretøjer, som er i god stand ? Svar. Ikke for øjeblikket, men hvis man har behov for en længere restaureringsperiode (mere end 12 eller 18 måneder), vil man handle i strid med direktivet, som det ser ud lige nu. Spørgsmål. Hvilken indflydelse vil direktivet få for kommende klassikere ? Svar. Der vil næppe blive kommende klassiske køretøjer, idet det vil blive ekstremt dyrt at holde dem indregistrerede i perioden, indtil de bliver klassikere. I FIVA defineres klassiske køretøjer som køretøjer, der er mindst 20 år gamle. Denne grænse vil over det næste 10-år blive udvidet til en 25-årig grænse. Afhængig af hvilket land man befinder sig i med sit køretøj, vil man skulle betale afgift og forsikring indtil køretøjet er 15, 25 eller måske helt op til 35 år gamle, hvilket nok vil friste de fleste til lang tid forinden at få køretøjer skrottet i stedet for at opbevare dem på forsvarlig vis for eftertiden. Dette vil naturligvis i særlig grad gå ud over dagligdags køretøjer, medens de kostbare køretøjer jo ofte allerede fra den første dag er et samlerobjekt. Men disse almindelige køretøjer fra deres respektive perioder B såsom VW, Morris Mascot, Citroën og lignende B tilsvarende køretøjer fra nutiden og fremtiden vil ikke få en chance for at blive bevaret for eftertiden. Og det må siges at være en stor skam. Spørgsmål. Hvad vil der ske med det berømte køretøj, man finder i en lade? Svar. I henhold til direktivet, som det ser ud lige nu, så skal det skrottes selv om det skulle være en Mercedes SSK. Naturligvis vil entusiaster ikke lade det ske. Men hvad med ham, der ikke kan se forskel på en Ferrari og en Ford T? Denne lovlydige person vil få skrottet køretøjet i en fart, for ikke at risikere at begå en strafbar handling. Ovenstående er, hvad jeg har valgt at uddrage fra det første nummer af
FIVActual - men som nævnt er man velkommen til at henvende sig for at få en kopi af bladet. Senere vil der blive lejlighed til at se det på Samrådets hjemmeside. Svend Aage Tholstrup FIVA´s løbskalender 2000 Alle FIVA´s internationale arrangementer er beskrevet i løbskalenderen for 2000. Der er tale om et meget omfattende materiale på 43 sider, som det ikke er muligt at gennemgå hér i Nyhedsbrevet. Vi har derfor lagt hele løbskalenderen på Samrådets hjemmeside www.motorhistorisk.dk I skal dog være klar over, at FIVA´s arrangement fra den 29. juni til den 1. juli 2000, som kaldes „The Great Denmark to Sweden Bridge Opening 2000“ ikke bliver til noget, idet veterankøretøjer som nævnt ovenfor ikke kommer til at deltage i åbningen af Øresundsbroen. Periodisk syn af motorcykler Periodisk syn af motorcykler har været på dagsordenen igen i december 1999. EU-Kommissionens Sektion for transport arbejder stadig på at indføre periodisk syn af motorcykler, og begrundelsen for dette skridt er sikkerheden, kontrol af CO-udslip og kontrol af støjen. Det er nu meningen, at der skal udarbejdes en rapport om følgerne og de økonomiske konsekvenser af indførelsen af periodisk syn af motorcykler. I dag har 8 af de 15 EU-lande ikke periodisk syn af motorcykler, og systemerne i de lande, som har det, er meget forskellige. Når rapporten foreligger, skal EU-landenes regeringer udtale sig, og herefter vil EU-Kommissionen tage stilling til, om der også skal indføres syn for motorcykler. Den danske motorcykelorganisation Danske Motorcyklisters Råd (DMC) vil tage kontakt til den danske trafikminister for at forklare, hvorfor det vil være en dårlig idé. Det er bl.a. fordi det kun er omkring 1 % af uheldene med motorcykler, der skyldes fejl ved køretøjet. Samrådet vil også holde øje med udviklingen. EU-Direktivforslaget for udrangerede motorkøretøjer - sidste nyt Jeg har i Nyhedsbrev nr. 1/99, nr. 2/99 og nr. 4/99 omtalt problemerne for
24
veteranmotor-køretøjer i dette direktivforslag (kaldet „End of Life-direktivet“), som fastsætter regler for bortskaffelsen af udrangerede køretøjer og deres komponenter m.m. Siden har de forskellige landes veterankøretøjsorganisationer forsøgt at forklare landenes EU-Parlamentsmedlemmer, hvad vores problemer består i. Samrådet har haft kontakt til de danske parlamentsmedlemmer, hvor vi har mødt stor forståelse for vores synspunkter. Nu har forslaget været til 2. behandling i EU-Parlamentet, og indsatsen har båret frugt ! Jeg har fået følgende pressemeddelelse om dette fra FIVA (oversat af Sv.Aa.Tholstrup): „EU-Parlamentet tilslutter sig ændringerne i End of Life-direktivforslaget EU-Parlamentet har afsluttet den 2. høring om End of Life-direktivforslaget på plenarmøde holdt i Bruxelles den 3. februar 2000, hvor mere end 500 parlamentsmedlemmer deltog. Blandt de mange ændringsforslag, der var fremlagt, blev seks af dem, der vedrører historiske køretøjer, vedtaget. Fire af disse imødekommer FIVA´s betragtninger om bevaring af historiske køretøjer. Historiske køretøjer og køretøjer med samlerværdi skal herefter ikke være omfattet af definitionen på affald, som det er fastlagt i direktiv nr. 74/442/EU. De falder derfor ikke inden for rammerne af dette direktiv. De køretøjer, der er omfattet af denne undtagelse, er alle historiske køretøjer og alle køretøjer med en samlerværdi, hvis de opbevares på en ordentlig og miljømæssig forsvarlig måde - enten i køreklar stand eller splittet ad i stumper. Midlertidig afregistrering af et køretøj uden samtidig udarbejdelse af skrotningsattest - skal være tilladt. EU-Kommissionen pålægges desuden at indføre passende kontrolsystemer til at sikre, at reservedele fra End of Life-køretøjer kun genbruges, hvis de ikke kan udgøre en sikkerhedsmæssig eller miljømæssig risiko. Afstemningsresultatet afspejler de tiltag, som FIVA og FIVA´s europæiske medlemmer satte i gang igennem hele 1999. Der er blevet gjort en stor indsats af alle organisationerne for at påvirke deres lands parlamentsmedlemmer om,
Vintage Nyt at historiske køretøjer ikke skulle være omfattet af direktivet, således at den motorhistoriske arv kan fortsætte med at eksistere. Det skal nævnes, at Samrådets henvendelser til de 16 danske medlemmer af EU-Parlamentet resulterede i meget positive tilkendegivelser og formentlig medførte, at alle 16 stemte for ændringsforslagene. Et lille skridt er nu taget. Men det er vigtigt, at vi alle fortsat gør en indsats på lokalt plan for at overbevise vores politikere om, at der er grund til at bevare de gamle køretøjer for eftertiden, og at disse politikere kan se idéen i og rimeligheden af at fremføre vores synspunkter i EU.“ Aller sidste EU-nyt !! Samrådet har netop fra FIVA fået at vide, at EU-Kommisærerne tilsyneladende ikke vil acceptere EUParlamentets ændringsforslag i End of Life-direktivforslaget, som blev vedtaget med overvældende majoritet på plenarmødet den 3. februar 2000. Det virker uforståeligt, at der 2 gange er indført ændringsforslag om (bl.a.) veterankøretøjer, som kommissærerne fortsat forsøger at få fjernet. Samrådet vil med det samme skrive til miljøminister Svend Auken og vores egen EU-Kommissær Poul Nielson for, at de kan forsøge at påvirke de andre kommissærer. Import af køretøjer Jeg har i de forløbne år ofte skrevet om problemerne med at få importerede veterankøretøjer vurderet hos Told & Skats vurderingsmyndigheder. Samrådets bestyrelse får med mellemrum henvendelser om åbenlyst urimelige vurderinger, og spørgsmålet blev igen drøftet på årsmødet i november 1999. Det er imidlertid ikke kun veteranejere, der oplever dette, men også brugtbilsimportørerne har det som en del af deres hverdag. Senest har der i dagspressen været omtalt, hvordan 2 importerede Mini´er blev vurderet vidt forskelligt. Den ene, som var fra juni 1989 og havde kørt 72.000 km, blev registreringsafgiften fastsat til 8.775 kr., mens den anden, der var fra august 1990 og havde kørt 83.000 km, blev sat til 28.725 kr. i registreringsafgift (denne bil var ifølge dens stelnummer blevet produceret
omtrent samtidig med den første, men den havde åbenbart stået et stykke tid, før den blev solgt). Der er ingen, der forstår disse forskelle, og vurderingsmyndighederne vil ikke give nogen forklaring. Told- & Skattestyrelsen er klar over, at der er noget galt, og styrelsen har meddelt til de lokale vurderingsmyndigheder, at de skal udlevere de såkaldte „niveaulister“, der bruges, hvis man beder om det. Det er selvfølgelig et lille skridt på vejen, men det fremgår også af dagspressen, at brugtbilimportørerne ikke er tilfredse med det, og at de gennem deres nystartede brancheorganisati-on „Forenede Danske Brugtbil Importører“ (FDBI) vil forsøge at ændre på tilstanden. En talsmand for organisationen udtaler: „At få en bil vurderet er som at spille kort.“ Samrådet vil opmærksomt følge denne udvikling, og vi vil desuden selv kontakte Told- og Skattestyrelsen, idet vi med vores statistik i hånden kan dokumentere, at beregningen af veterankøretøjers værdigrundlag tager udgangspunkt i en forkert bedømmelser af disse køretøjers brugsværdi. Vi forventer, at statistikken er trykt omkring begyndelsen af april måned, og vi vil derefter henvende os til Told & Skat. I øvrigt kan vi ikke lade være med at undre os over, at vurderingsmyndighederne tror, at de ikke er omfattet af de samme regler i forvaltningsloven om begrundelse af afgørelser, som alle andre offentlige myndigheder er. Selv om vurderingen er baseret på et skøn, så skal myndigheden kunne redegøre for, hvilke hensyn eller omstændigheder der er lagt vægt på ved afgørelsen! Det skal også nævnes, at hvis man har en klagesag om vurdering af et køretøj under behandling, efter at man har ansøgt om at få tidstypiske nummerplader, så er det muligt at få afhentningsfristen for nummerpladerne forlænget. Betingelsen er, at man skriftligt ansøger om udsættelse hos: Rigspolitichefen Dataafdelingen Landlystvej 34, 2650 Hvidovre. Efterlysning af stjålne veterankøretøjer Samrådet har tidligere tilbudt at lave
25
notitser på vores hjemmeside om stjålne veterankøretøjer. Dette tilbud står stadig ved magt. En sådan „anmeldelse“ skal foretages af køretøjets ejer, som skal være medlem af en af de tilsluttede klubber, og det skal ske ved at sende en diskette (eller en e-mail) i HTML-format til: Niels Grove Bigumvej 16 2770 Kastrup. Eller til Niels Groves e-mailsadresse, som er: sjgn.grove@email.dk Diverse Der er kommet en engelsk bog, der udelukkende beskæftiger sig med sidevogne og deres producenter fra A - Z og sidevognenes udvikling i det 20. århundrede. Bogen hedder: „The Sidecar A History“ (ISBN 0 9534961 0 4) Bogen koster 31 £ (med forsendelse til Europa) og kan kun bestilles hos forfatteren: M.G. Brazendale, 1 Stainton Road, Etterby, Carlisle CA 3 9 QT England.
Vintage Nyt
VINTAGE
BØRSEN
.
KØB
.
SALG
.
BYTTE
Vintage børsen
For Sale: MG TB TICKFORD 1939 Drop-Head Coupe. An extremely rare car 100 % complete and 95% restored. Rebuilt body frame and panels, engine, transmission, brakes, instruments, 19“ wheels, new wiring harness, leather, chrome. AUD$ 60.000. Freight to London AUD$2500. Harry Pyle, West Australia. pyleharrydeidre@bigpond.com PH 61 89 3302330, fax 6189 3302370 Sælges: På grund af huskøb og familieforøgelse sælges: Morris Six årg. 1953 95% res. skal synes 2001, originale papier, reserve-delsmoter m.m. medfølger. Morris 1000 årg. 1968 dagligbil, pæn og regulær, skal synes. Pris efter forhandling. Ivan Christensen 86725019 Søges: Bremsecylindre til Opel Olympia Rekord P1 årg. 1961 Søren Markdal, tlf. 8695 7081 Sælges: Bil 1938 B.S.A.Scout 2-sædet roadster, sjælden bil. Racing Green med sort kalesche, restaureret i 1995 og har ikke kørt siden. Bilen kan ses hos Poul Hansens Tømmerhandel A/S, Ndr. Strandvej 129, Risskov. Ring til: John Skov Larsen , Vorre, Løgten, tlf.:8699 0175
Sælges: Veteran MC: New-map 1930, lille fransk MC: Konplet rest.og på danske plader kr. 16.ooo,VOLVO 121 årgang 1969 2-dørs med papirer kan afhentes gratis grundet sygdom Ove Andersen Tlf. 8647 9123
Sælges: 1972 Ford Granada Coupe kr.4.800,1967 BSA B40, pæn og uden mangler. Ældre knallerter kan indgå. Kr. 17.000,Købes: Hvem kan hjælpe mig med en hovedbremsecylinder til Austin A40 Sommerset Jens Nørbech, Randers Tlf.: 8642 9709 Sælges: Bilreservedele sælges : motorpakningssæt: Morris cowley 12/4- 30/34 - skoda 12oo 4 cyl. 51/65- vauxhall 4 vx 9o 61/6716oo ohc. 66/72 - 6 cyl. 1939 4 cyl. 52/56 - hillman 1592/ 1725 - triumph herald 12ooford cortina / anglia 1300/1500 ccm - corsair opel c forlygter - baglygteglas nye - kalesjestativ med dårlig dug, måske renault floride. Kom og tøm 2 container, der er mange gode dele, ikke nyere end 65 Tlf. 7513 2852 fax 7513 3052
Sælges: CZ motorcykler: 250 cc.2-cyl. årg 1975, er kørende skal synes. 175 cc.1-cyl. årg. 1970. (motor defekt). Laurits Stokholm Tlf.4879 5131. email: lauritss@post.tele.dk Sælges: Bevaringsværdig, original, grøn BMW 1802 fra 1972 på sorte plader. Kørt 150.000 km, ejet af samme familie, uden rust, ingen vinterkørsel de første 20 år. Service overholdt - bevis haves. Pris kr. 25.000,Jan Lærke, tlf.: 9732 2603 Købes: Vandpumper h & v til Ford V8 85 HK. Bent Thomsen tlf. 86541811
Sælges: Knallert B.F.C. 1954 pladestel urest. 18oo kr. - mange Velo dele 1oo kr. pr. del Tlf. 7513 2852 fax 7513 3052
Sælges: Volvo 121 årgang 1968. 2 dørs sedan. Påbegyndt restaurering / skal færdigrestaureres. Masser af reservedele til samme. Sælges evt. samlet. Tlf 7577 2561 SÆLGES: Opel Olympia årg. 1955, pæn og iorden,indreg. på sorte plader kr. 38.500,Bent Kristensen, Tlf.: 8689 1202
Sælges: ( Foto vedlagt) 1961 MB 180 b, W 120, sorte nr.plader, fuldt køreklar. Bremser repr. I ´99, skal synes i år. Meget billigt til salg p.g.a. mit helbred.22 H.P.Rasmussen, Herning, Tlf.: 9722 0525
Vintage Nyt
Post adr. blad 5129
Vintage Nyt
F.N. type 1250, 책rgang 1923