Vintage Nyt 378

Page 1

Vintage Nyt

VINTAGE NYT

378

November 2000 37. ÅRGANG


Dansk Vintage Motor Club

Internet: www.dvmc.dk

Vintage Nyt . . Husk Husk

Husk

Klubmøde den 21. november kl 19.30 I klublokalet Århusvej 243, Skovby, 8464 Galten

BESTYRELSEN Formand Hans Jørgen Enemark Mejerivænget 19 8310 Tranbjerg J. email: dvmc@get2net.dk

tlf.:8629 3697

Næstformand Søren Markdal Silkeborgvej 14 tlf.:8695 7081 8641 Sorring email:markdal@get2net.dk Kasserer Vibeke Karlsson Vester Kringelvej 4 8250 Egå

tlf.:8622 0854

email: v.karlsson@wanadoo.dk

Redaktør Torben Munck Stidalen 23, Resenbro tlf.:8685 3044 8600 Silkeborg email:dvmc.redaktion@get2net.dk Bibliotekar Torben Andreasen Vittenvej 59, Vitten 8382 Hinnerup

tlf.:8691 0021

Jørgen Kjær Elgårdsvej 11 8370 Hadsten

tlf.:8698 3177

RUNA FORSIKRING / Nye medlemmer Poul Erik Petersen Svanevænget 32, Hatting tlf.:7565 3109 8700 Horsens email: jaguar420@get2net.dk Suppleant Vagner Risom Nedertoften 85, Tjørring 7400 Herning

Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året ca. den 10. I måneden, august undtaget. --------------------------------Torben Munck H.J.Enemark Søren Markdal

TRYK: Mac-Inhouse

tlf.:8694 7222

OPLAG: 1525 ISSN0908-9721 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -FORSIDE: BAGSIDE:

Husk . Husk: December møde Julemøde med andespil, godter og knas Tirsdag den 12. december kl. 19.30 Borgernes Hus i Veng Tag hele familien med til en hyggelig aften med masser af godter og knas. Efter banko er der fælles kaffebord

DVMC KALENDER år 2000/01 21 12

tlf.:9726 7094

Klublokale Silkeborgvej 243, Skovby, 8464 Galten - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -VINTAGENYT-REDAKTION/ANNONCER Manuskripter, annoncer sendes til: Stidalen 23, Resenbro. 8600 Silkeborg. email:dvmc.redaktion@get2net.dk

LAYOUT:

P.E. Hansen kommer og fortæller om køretøjer fra før 1950

Ford A Woody Foto: Torben Munck Ebeltoft tur Foto: Hans J Enemark

Nov Dec Jan

Klubmøde i klublokalet Århusvej 243, Skovby, 8464 Galten Klubmøde: DVMC´s tradiotinelle julemøde for hele familien med andespil, godter og knas i Borgernes hus i Veng Klubmøde Rindsholm Kro ved Viborg.

Øvrige arrangementer i Danmark år 2000 11

Nov

4

Dec

Stumpemarked i Herning hallerne. Sven Åge Mortensen Tlf 9715 1603 Julekomsammen Lemvig Gymnasium; Motorhistoriske møder Midt Vest Tilmelding tlf 9732 2342 mellem 8 - 16, senest den 27 november. Forbehold for trykfejl og ændringer.

Vi inviterer til Julesammenkomst med fællesspisning og hygge på Lemvig Gymnasium, Romvej 30, Lemvig.

Mandag den 4. december kl. 19.00 Vi planlægger et fælles Tag selv julebord, og vi står selv for underholdningen og det gode humør. Dette arrangement vil kun blive gennemført, hvis der er tilstrækkelig tilslutning. Derfor tilmelding absolut nødvendig.

Tilmelding tlf. 9732 2342 mellem kl 8 - 16, senest den 27 november. Med venlig hilsen Arrangørgruppen: Niels Jørgen Kanneworff Povl Povlsen Gorm Albrechtsen


Vintage Nyt

Redaktions-hjørnet T

idligere har vores klub haft mange tilføjelser, blandt andet hyggeklubben og klubben for almindelige biler. Dette er efterhånden trængt lidt i baggrunden og vi hører mere og mere ordene „lukket selskab“ „logeagtig“ - „umulig at trænge ind i“ osv. Dette er selvfølgelig meget beklageligt, idet der ikke på nogen måde har været ambitioner om at disse prædikater skulle blive gældende.

Torben Andreasen, i spidsen, gået i gang med at bearbejde til den kommende løbssæson. Såfremt nogen blandt læserne gerne vil deltage i dette planlægningsarbejde kan Torben kontaktes.

Jeg mener dog at vi kan gøre mere end blot det at arrangere! - vi „gamle“ kan gøre det til en vane at „puffe“ til de nye og de yngre medlemmer, således at de kommer med til vores møder, træf o.l. - Invitèr dem med, mind dem om datoerne for klubmøde, og fremfor alt - snak med dem, og ikke mindst lyt,- når de endelig kommer til møderne. Vær åbne for andres interesser. Det drejer sig jo ikke om hvor fint man er kørende, men om vores alle sammens motorinteresse.

M

en hvorfor kommer disse kommentarer så mere og mere? Muligheden kan være at klubben, fra at være startet med 20-25 medlemmer nu tæller over 1400 ! - og at det derfor kan være svært at bevare „det nære“. Et andet kan være at vi måske ikke er gode nok til at tage imod nye medlemmer, og deres interesse for lidt yngre køretøjer. På det forrige klubmøde, havde en lille initiativgruppe bestående at nyere og dertil yngre medlemmer derfor indkaldt til en snak om klubbens „pleje“ af medlemmer med efterkrigskøretøjer. 35 medlemmer mødte op og snakken gik - der blev hurtigt enighed om, at selv om der var indkaldt til et møde der appellerede til vore yngre medlemmer - „Tja“ - så var det stadig et møde hvor „de grå eminencer“ var i overtal.

Selvfølgelig

vender denne lidt løftede pegefinger også mod de af vore medlemmer der føler sig „ugleset“ og ikke velkomne. Det er nu en gang sådan, at sætter man sig i hjørne og mener at alle ignorer en, så får man svært ved at komme i kontakt med andre. Med det mener jeg; -“ Ret ryggen, og kom frem, alle I som føler, at efterkrigskøretøjer ikke er velkomne til løb/træf og andet i klubben. I må også selv tage initiativ til at jeres køretøjer bliver accepteret“. Min erfaring er, at hvis man taler tilstrækkeligt om sin favorit uanset om man taler om Chrysler, Rolls-Royce eller Opel Olympia, så finder man også nogen at dele interessen med.

Spørgsmålet var derfor; „Hvad kan vi da gøre for at få yngre medlemmer i tale“. Forslag om flere uforpligtende madpakketure, flere familieture blev nævnt på mødet, så det er initiativgruppen med bibliotekar,

Søren Markdal

På forsiden denne måned har vi valgt at løfte sløret for et meget spændende projekt, der efter flere års stilstand, er ved at nærme sig sin virkeliggørelse. I værkstedet på en gammel gård ved Silkeborg står en Ford A Woody under opbygning. Kjeld Carøe er manden der har expertisen til at udføre et så omfattende karosseriarbejde i træ, og som oprindelig udlært snedker, og inkarneret Ford A entusiast, så måtte han have sig en Woody. Et godmodigt drilleri fra en veteranven for nogle år siden, satte projektet igang. Vennen mente ikke at Kjeld kunne lave sådan en bil, - nu ser det stærkt ud til, han kommer til at æde sine ord igen. Vi følger arbejdet med Woody`en, og vender tilbage til foråret med en mere udførlig artikel og reportage om Kjeld Carøe, og hans kære Ford A`er. 3


Vintage Nyt

MORTEN´S VINTAGELIV Tekst & foto: Torben Munck

Morten Christensen og hans far, Preben Torp, har en fælles interesse i gamle biler, specielt er det Morris 1000 der står deres hjerter nær, og de har planer om, at gøre deres hobby til noget større, noget med renovering og reservedelssalg for øje. Udenfor Prebens værksted i Hasselager, syd for Århus, mødes vi en lørdag formiddag for at se, og høre lidt om hvad der gemmer sig bag Mortens invitation. Han vil fortælle om sit korte, men indholdsrige vintageliv med knallerter, Scootere, et par BSA motorcykler, en Volvo 444 og så det der fylder meget, - nemlig Morris 1000. Inde i værkstedet står 2 Morris´er, en grøn Traveller årg.1968 og en blå Saloon årg. 1970 , begge i rigtig god stand. De venter blot på at blive gået efter i de ædlere dele, så hele familien kan komme ud køre til næste sommer med vennerne i Morris Minor Klub-

ben, som de naturligvis er aktive medlemmer i. Det hele startede i 1994, da Morten købte en brugt Diesella model 316 fra 1954, som han efter en restaurering kørte på i 3 år og som nu står i hans kælder og venter på motorrenovering. I løbet af de sidste 6 år har han haft omkring 100 knallerter, bl.a. en relativ sjældenhed, en norsk DBS Saxonette med 3 aut.gear, der blev solgt til en glad Nordmand - Saxonetten var ikke til at støve op, selv i dens hjemland, så den handel gav Morten mulighed for nye investeringer.

MVKK, var turen til Paris i 1997 på knallert. Tour de Paris blev gennem-

Medlemskabet i Midtjysk Veteranknallert Klub har givet ham en masse gode oplevelser, og ikke mindst en uvurderlig viden, - spørgelysten var stor og det førte da også til en plads i bestyrelsen. Morten fortæller engageret og begejstret om arbejdet i klubben ført på en Radexi model 2 Luksus fra 1956, som kørte hele turen, næsten uden problemer.

og lægger ikke skjul på, at formanden Peter Fredsted, har hans udelte respekt; „Han er en fin fyr“, siger Morten; „Jeg har lært utrolig meget af Peter“. En af de rigtig gode oplevelser i

Fra knallert er der ikke langt til motorcykeler. 1997 kom en BSA B31 årg.1947 i hus, men ved nærmere eftersyn viste det sig, at den var monteret med sidevognsgearing, - det var ikke lige efter Mortens hoved, så han gik på jagt efter en nyere maskine. Valget faldt på en 500 cc. BSA A7 fra 1954, en flot sølvgrå maskine i tip-top stand der har givet ham mange dejlige ture sammen med sin kæreste Karen, som ikke skal have mange opfordringer til at tage plads på twiinsædet. En af de første længere ture var DVMC Storå-Løbet i 1998. Efter besøget i Hasselager kører vi til Beder, hvor Morten har sin lejlighed. I et stort kælderrum er der indrettet værksted og her står fine ting og sager, en række knallerter og en gammel Ariel W/NG 350cc, dansk militærmaskine fra 1942/43, rusten, men i absolut bevarings-stand. Sandsynligvis er den efterladenskab fra den engelske hær der var i Danmark efter Tyskernes kapitulation i 1945, så den har været med i krigen,; -“ men det er godt britisk kram“ , siger Morten og viser mig, hvor fin den afmonterede tank er.

4


Vintage Nyt

Ved siden af den fine blå Radexi (den fra Paristuren) står en lettere rusten 1954 Radexi model 1 Luksus. Den blev ved et tilfælde fundet i et hønsehus i Bjerringbro, hvor den havde stået i ca. 30 år , godt dækket af et gammelt gulvtæppe, - fuldstændig komplet, selv værktøjsposen er intakt. Et projekt som nok kommer til at vente et par år. En Velo Solex 3800 årg. 1970 slutter rækken af knallerter.Jeg købte den brugt i 1996 og har jeg kørt mange løb på den, ligesom jeg har brugt den til daglig, - en dejlig knallert, som nemt kører 45 km/t.,„og jeg har ikke pillet ved den“. Udover knallerter har der også været plads til biler i Mortens korte liv (han er 22 år), bl.a. en Volvo PV 444 fra ´54, som egentlig skulle restaureres, men da jeg fik en godt bud solgte jeg den. Og selvfølgelig har han sin egen Morris 1000, en Saloon fra 1966, der venter på at blive restaureret,* er opmagasineret et sted i omegnen.

Ingen tvivl, vi kommer til at høre mere til den motorglade far og søn fra Hasselager.

5


Vintage Nyt

Kulturhistorie og gamle minder. Tekst og foto Jørgen Kjær

VETERANLASTBILTRÆF 2000 ved JYSK AUTOMOBILMUSEUM

Lidt mærkehistorie!

Bilens seks-cylindrede rækkemotor blev større og kraftigere, og for første gang i 30 år byggede Vabis i Sødertalje igen en frembygget lastbil af Bullbog-typen, LB 76. Det var de stadig vigtigere eksportmarkeders længdebegrænsninger, der stillede krav om korte frembyggede førerhuse. I Sverige havde diskussionen netop taget fart, men det skulle vare til 1966, inden Sverige fik en egentlig længdebegrænsning for vogntog. Og så blev den på liberale 24 meter. I Sverige blev der imidlertid i starten af tresserne indført krav til styrken af førerhusene. Moderne stålførerhuse havde ingen problemer med at opfylde kravene, men ude i Europa hviskede onde tunger, at det protektionistiske Sverige på denne måde ville beskytte sin egen lastbilindustri. Overalt blev de svenske sikkerhedsførerhuse udnyttet i reklamen, og de kom til at bidrage til den voksende eksportsucces for Scania-Vabis. Lastbilchauffører, der efter alvorlige ulykker, kunne kravle helskindet ud af deres bulede, men hele førerhuse, kunne takke konstruktørerne for deres liv og helbred. To-kredsbremser og servostyring på 76-serien var andre sikkerhedsmæssige finesser på tunge lastbiler. Skærpede krav indenfor EU bidrog til udvikling af fjederbremsecylinderen, der var indført fra USA, og som forhindrede, at parkerede lastbiler begyndte at rulle, når lufttrykket i bremsesystemet faldt. Med 76-serien tog Scania.Vabis i 1964 for alvor skridtet ind i EU og begyndte at samle biler i Zwolle i Holland. I 1966 indledtes en succesrig eksport til Storbrittannien med højrestyrede udgaver. Øriget blev erobret, og den første engelske LB76 skulle efter sigende stadig

Scania Vabis LB 76 der blev produceret i perioden 1963 til 1968 var den første moderne frembyggede tunge trækker til international transport. Bogen om Scanias historie „Scania Kavalkade“ fortæller videre at den stigende lastbiltrafik i 1960`ernes Europa vakte for første gang kravet om restriktioner. I de fleste europæiske lande var vogntogslængden begrænset til 15.5 meter (sættevognstog) henholdsvis 18.0 meter for påhængstog, og jernbanerne blev begunstiget med en række foranstaltninger. Men udviklingen lod sig ikke standse. Lastbilerne blev flere og kraftigere.

Motoreffekten blev et konkurrencemiddel. Sikkerheden voksede. I 1963 præsenterede Scania Vabis 76 -serien, og dem vender vi tilbage til i historien om årets lastbiltræf i Gjern.

6


Vintage Nyt være kørende, ligesom man kan finde flot restaurerede eksemplarer i Danmark - men dem vender vi tilbage til.. Også i Sverige (og hele Skandinavien) blev LB76 eller „Sommer-Scaniaen“ som chaufførviddet snart døbte den, populær, selv om man måtte linde på frontklappen på varme sommerdage. Tidens chauffører mindes sikkert ti-trins gearkassens dobbelte gearstænger, der krævede en meget speciel teknik ved gearskift. Finesser som differentialspærre, trykluftbremser og synkroniseret gearkasse hørte til udstyret. LB76 blev ligesom den torpedobyggede L76-er produceret i både to- og tre-akslet udførelse. Totalvægtene var på 16,5 henholdsvis 21 og senere 22 tons. Kravene til større effekt beskæftigede hele tiden teknikerne. Motoreffekten blev snart øget til først 240 HK i 1964 og senere til 260 HK i 1967. Turboteknikken blev bedre og bedre. Det gav mulighed for større effekt med uændret slagvolumen, - en udvikling som de fleste konkurrenter i Europa fortsat betragtede med en vis skepsis. Lastbilen var forsynet med en 11 liters,

Ford T 1923 ved siden af Scania-Vabis LB-76 1963

Ford A 1930

Ford AA 1931

Vil bevare både biler og kulturen. Det er ikke bare de gamle lastbiler vi interesserer os for, fortæller arrangørerne, -det er et helt stykke kulturhistorie vi søger at bevare. Vi vil gerne inspirere til at historien om livet på landevejene fortælles videre. Tiderne skifter hurtigt og historien om lastbilerne og deres chauffører et overset kapitel. Lastbiltræffet i Gjern er det eneste af sin art i Danmark. I udlandet har man i flere år arrangeret lastbiltræf og veteranløb for de gamle biler. Mange kan måske synes at lastbilerne fra halvtresserne ikke er gamle og interessante nok, men lastbilerne fra før anden verdenskrig er næsten helt borte. Slidt op under krigen, og de første lastbiler der kom lige efter krigen er også næsten helt ude af billedet. Det var først da de tyske og engelske lastbiler af god kvalitet kom først i halvtresserne at der var basis for holdbarhed helt op til vore dage. Træffet er baseret på at alle kan komme med deres gamle lastbil. Enten den er toprestaureret eller lige taget ud af dag-

6-cylindret dieselmotor med direkte indsprøjtning. Fremtif den kom til at vise, at Scania-Vabis havde satset på det rigtige - i dag er turboteknikken en selvfølgelighed. LB76 var i produktion til og med februar 1968, og den indledte et boom for frembyggede lastbiler. Der blev produceret i et antal på 2.575 stykker og en del af disse har overlevet og er blevet indlemmet i veteranlastbilernes rækker

Der var både flot restaurerede lastbiler og helt originale lastbiler at se på medens der blev udvekslet gamle minder til lastbiltræffet i Gjern. Hvor gammel er du efterhånden blevet Søren? Lige knap 82 lyder svaret fra en ældre herre, som helt tydeligt er på hjemme bane. Det er nemlig ikke kun de udstillede køretøjer, der har en vis alder. En stor del af chaufførerne og gæsterne til årets lastbiltræf i Gjern har nemlig selv gjort tiden med, og der udveksles mange minder og historier fra tiden hvor de de gamle slidere sled de danske landeveje. Mange har ikke set hinanden siden tresserne hvor de slæbte brunkul fra lejerne i Søby til Århus, og husker hvordan der ikke var tiplad på alle bilerne og der måtte læsses af med skovl. -Og når vi skulle slæbe sække med kul lang ind i en baggård, husker en af de ældre chauffører. En anden husker tiden med generator ganske tydeligt, -Det var hårdt at skulle starte en lang dag med at tænde op i gasgeneratoren i en dybfrossen lastbil.

7

Den legendariske kædetrukne MACK fra 1918


Vintage Nyt lig brug, - de er lige velkomne. Og fordi vores mål er at stimulere interessen for at både så mange lastbiler som muligt bliver bevaret og hele den dagligdags historie fortælles har vi ingen konkurrencer om den flotteste lastbil eller den flotteste restaurering. Vi håber at så mange dukker op med deres bil at de inspireres til at bevare disse i original stand. Vi oplever også at mange finder sammen og får udvekslet ideer til restaurering og får tips til at finde reservedele.

Prebens gamle Bedford. Det ældste køretøj på træffet er en amerikansk Mack fra 1918. Den har kørt på Århus Oliefabrik og efter at den er blevet restaureret af Åge Louring fra Jysk Automobilmuseum i Gjern ejes den nu af en entrepenør fra Silkeborg. Ellers er der kun få lastbiler fra før anden verdenskrig. Erling Mariendal fra Galten viser sin flotte Ford T pick up og en par Ford A pick ups og en Ford AA lastbil, der har kørt i Thisted er også et finde på pladsen. Mange af lastbilerne ejes af privatpersoner, men mange vognmandsfirmaer har restaureret en gammel lastbil. Ofte den første bil firmaet startede med.

Scania-Vabis LB 76 fra 1963

omkring bilen. Den har haft sin aktive tilværelse i Sverige. Vi købte den i Frederikshavn af ham der importerede den. Senere købte vi en magen til i Sverige for at have nogle reservedele. Ellers har Scania i Silkeborg været utrolig hjælpsomme med at skaffe de reservedele, der var muligt at finde. Blandt andet dem der passede fra nyere modeller. Vi har selv haft to lignende i firmaet, men de blev udrangeret for 22 år siden. I firmaet har vi nu 25 lastbiler og heraf 18 Scania. Det er planen at den gamle Scania skal synes og så køre nogle af de lette ture når solen skinner, slutter vognmanden fra Silkeborg.

Bedford OLB fra 1953.

En af disse en utrolig flot og velholdt Bedford OLB fra 1953. Det var den første bil jeg kørte i som chauffør, fortæller Preben Larsen fra Århus. Han har nu 10 lastbiler i sit firma, og den gamle Bedford kommer frem ved festlige lejligheder. Den står helt originalt. Intet er ændret udover en lakering, fortæller Preben. Lygter og alt er som da han kørte gods i den gamle bil. Den har en egenvægt på 3150 kg og kunne laste 4550 kg.

Scania-Vabis LBS 76 fra 1965

Biler fra de to tidligere fjender. Scania er et hit.

Ellers genlyder pladser af dialekter lige fra Thy i nord, til Falster i syd medens de gamle biler beundres. Der er et par sjældne biler fra den tidligere østblok. En stor lastbil der har kørt med Bitumen og en mindre med navnet Barkas. Begge forsynet med IFA-motorer fra hver sin ende af skalaen for motorstørrelser. En Setra bus med plads til 21 personer og en 85 Hk Henschellmotor placeret i agterstavnen giver mange mindelser om tressernes busture, hvor den danske befolkning fik smag på at studere sydens bjerge gennem den tids moderne panoramaruder. Blandt træffets over 60 deltagende lastbiler ses også flere Mercedes lastbiler. Deriblandt flere 312 både i „CF-udgaven“ og „vognmandsudgaven“.

Selvom der ikke uddeles restaureringspræmier tiltrækker 2 ualmindeligt flot restaurerede Scania Vabis sig dog stor opmærksomhed. Den ene er en LB76 fra 1967 og tilhører Bomholt i Århus. Den anden er en LBS 76 fra 1965 og bærer firmanavnet Jens Konrad A/S. - Jens Konrad er min morfar, fortæller Jens Christian Bech fra Silkeborg. Han har netop hejset et flot Scania Vabis skilt op i den høje HIAB kran, der er monteret på lastbilen. Jeg har restaureret den sammen med min svoger over en periode på 51/2 år fortæller Jens kødranden af mennesker

8


Vintage Nyt

En glad og tilfreds arrangør, Åge Louring fra Jysk Automobilmuseum, Gjern

Barkas(Østtysk) med IFA motor

CF- udgaven kan blandt andet kendes på deres højde og firehjulstræk og så naturligvis farve og udrustning, hvis de ikke er bygget om. Det danske Civilforsvars brug af latbilerne har været en væsentlig kilde til at så mange gamle lastbiler er blevet bevaret. På træffet kunne man udover Mercedes se DeSoto og Dodge fra Civilforsvaret. Et par VW pick-ups og en VW Samba gav mange mindelser om en tid hvor utallige danske firmaer havde „et helt“ eller „et halvt rugbrød“ til at betjene deres kunder. De fleste af køretøjerne havde fundet til Gjern for egen motorkraft, men enkelte blev transporteret på trailer. Med over 60 lastbiler, busser og varevogne samt en fyldt plads med masser af god stemning tøver arrangørerne ikke med at betegne træffet som en succes og er allerede klar til træffet den første lørdag i september næste år.

Setra Bus fra. 1962

Retromobile 2001 Vi har igen (for 8.gang) lavet tur til denne store udstilling for gamle biler,motorcykler,både,legetøj og veteranlitteratur i Paris. Turen er igen i år lavet i samarbejde med Pan Busrejser i Viborg og har følgende foreløbelige program.: Afrejse fra Them den 13.februar klokken 18.00. Opsamling ved Årslev kro og ned langs motorvejen til grænsen. ankomst til Hotel Royal Fromentin ved middagstid om onsdagen. Indkvartering på dobbeltværrelser. Onsdag eftermiddag er der prøvekørsel af metrosystemet og onsdag aften er der sightseeingtur med bussen rundt i Paris. Torsdagen bruges for de fleste til Retromobile-udstillingen. Damerne går på shopping i Paris. Fredag og lørdag er til fri disposition, men vi hjælper gerne med eventuelle ønsker fra deltagerne. Der er hjemrejse lørdag aften klokken 21.00 med forventet ankomst til Midtjylland søndag sidst på eftermiddagen. På grund af de ustabile oliepriser, har vi endnu ikke fået en fast pris, men vi regner med at den kommer til at ligge på ca. 1600,- per person. I prisen er inkluderet: Busrejse i Cityliner sovebus, 3 hotel-

overnatninger i dobbeltværrelse med morgenmad, samt guided sightseeingtur onsdag aften. Man skal selv betale for morgenmad på ud- og hjemrejse, samt alle måltider i Paris iøvrigt. Entre til Retromobileudstillingen er ikke inkluderet.

Tilmelding hurtigst muligt til: Irma og Finn Lyster Smedebakken 26 8653 Them Danmark Telefon 86 84 72 49 E-mail: Irma@post11.tele.dk

9


Vintage Nyt

Nyrenoveret Karburator til Ford A Tekst & Foto: Knud Gaarn-Larsen VAMDRUP FORD A KLUB

Som ung karl på landet var jeg ved en landmand, som ikke kunne køre med andet end Volvo. Jeg husker, at en Fergusonforhandler en efterårsdag ringede for at høre, om han kunne få lov til at komme med en traktor og plov, så ville han for gårdmanden og nærmeste naboer demonstrere, hvordan en Ferguson kunne pløje. Gårdmanden grinede, for han skulle nu ikke til at skifte hverken traktor eller plov - og da under alle omstændigheder slet ikke traktormærke, ‘men de kunne da godt få lov til at plove lidt, for det, de plover, skal jeg da ikke selv plove’, som han sagde. Dagen kom, og vi - gårdmanden og hans folk - påså under stor foragt, hvordan Ferguson folkene kom og gjorde klar, og kort efter begyndte pløjningen. Da der var gået en tid, kom forhandleren forbi Gårdmanden puffede lidt til ham og sagde: ‘Skal du ikke lige prøve en runde?’, og før nogen rigtig vidste noget af det, sad gårdmanden på en nye Ferguson og var på vej med ploven. Jeg glemmer ganske enkelt ikke hans ansigtsudtryk, da han havde klaret de første par runder. Han var solgt! Det var tydeligt at se. Det er mange år siden, og jeg ved ikke, hvordan det siden er gået, men det skulle ikke undre mig, om han stadig kører rundt på en Ferguson. Næsten sådan en oplevelse har jeg også selv haft for nylig.

Kom og test en nyrenoveret karburator Det kom lidt bag på mig, da Poul en dag ringede i anden anledning, og ved samme lejlighed fortalte, at han var begyndt ar renovere gamle karburatorer, og han jo da faktisk havde lavet de første. Nu var han så lidt interesseret i at finde ud af, om de nu også virkede helt så godt, som han regnede med. Det ‘problem’ ville jeg da naturligvis gerne hjælpe ham med at løse, og før jeg rigtig vidste af det, så var jeg på vej mod Sunds for at få sat en nyrenoveret karburator i. Når jeg nu tænker tilbage, må jeg nok indrømme, at jeg havde det lidt som landmanden, som jeg engang arbejde for.

Renovering af karburator - et vinterprojekt Jeg snakker jævnligt med Poul Hedegaard Laursen - vi går til folkedans sammen. For en tid siden spurgte jeg, om det ikke kunne tænkes, at min karburator trængte til at blive justeret? ‘Jo, det kunne da godt være,’ mente Poul og slog det lidt hen. Jeg tænkte lidt mere over sagerne og havde bestemt mig for, at når nu ‘Henrys Lady’ skulle sættes i garage for vinteren hos Bedstemor, så kunne jeg passende skrue karburatoren af og tage med hjem, så havde jeg jo god tid til at gå og pusle lidt med den i vinterens løb og finde ud af, om de forskellige spjæld virkede, som de skulle, om den tog falsk luft ind og om dyserne var, som de skulle være.

10


Vintage Nyt Det kunne da godt være, at Poul gerne ville have mig til at teste hans produkt, MEN jeg skulle nu nok finde ud af selv at renovere sådan en tingest. Det tog ikke mange sekunder, før karburatoren var blevet skiftet, og jeg fik at vide, at jeg godt kunne gå ind og starte vognen. Til min store overraskelse sprang vognen i gang var fantastisk.

Jeg må ud og undersøge sagen, men kan ikke umiddelbart finde fejl ved tændingen. Det lykkes at starte vognen, men den går elendigt. Jeg kommer ud og ser på motoren, mens den stadig snurrer på en enkelt cylinder. En nærmere undersøgelse af karburatoren afslører, at den lille arm, der styrer spjældet i indsugningen, og som sidder fast på chokeren, er smuttet af og blafrer lidt frem og tilbage. Da den først er sat på plads igen, så kører vognen igen som en drøm.

Ny og bedre motorlyd

Bedre benzinøkonomi

Så kom vi ud på landevejen. Der kommer naturligt en del lyde fra motor og gearkasse, når man kører. Jeg kunne straks konstatere, at den ikke lød som den plejede. Motorlyden var blevet betydeligt ‘blødere’, meget mere behagelig at høre på. Det er svært at beskrive - sådan noget skal man opleve. Jeg kan ikke vurdere, om der er sket noget med accelerationen, men den er under ingen omstændigheder blevet ringere, men jeg tror heller ikke at den er blevet betydeligt bedre. Da vi har kørt et lille stykke, tager jeg farten af. Det betyder normalt, at der kommer nogle små knyst fra motoren, men ikke denne gang. Det var lidt underligt, så det måtte prøves lidt nøjere, så der bliver speedet op igen, og vognen får lov til at løbe uden gas og på lav tænding.

Vel hjemme igen efter denne lidt længere tur kan jeg bedre vurdere benzinforbruget, og det ligger nu på godt 8 km/l, hvor jeg tidligere har ligget omkring 6 - 7 km/l. Den sidste måling her er endnu ikke helt nøjagtig, da den kun er taget på en tur på omkring 100 km, men det er min sikre fornemmelse, at den er blevet mere økonomisk.

Det plejer under normale omstændigheder at medføre en del mindre eksplosioner i udstødningen, men det var der også pludselig lavet om på. Der er ikke antydning af mislyde.

Alt i alt Sammenfattende vil jeg sige, at jeg er utroligt godt tilfreds med min nyrenoverede karburator. Efter at have set det testudstyr som Poul har lavet, og efter at have fået lidt at vide om de genvordigheder, han har været igennem, så overvejer jeg ikke længere selv at gå i gang med en renovering af en karburator. Så skal man være mere fingersnild og have mere tid, end jeg har.

Næste projekt - „den gyldne karburator“

„Bytte, bytte købmand - ikke bytte om igen.“ Jeg er nu kommet så langt i mine overvejelser om at renovere karburator, at jeg og Poul under ingen omstændigheder skal bytte tilbage lige med det samme. Jeg får takket af hos Poul. Kører til nærmeste benzintank og får fyldt op, for det kunne da være spændende at finde ud af, om karburatoren også har indflydelse på forbruget af benzin. På vejen hjem snurrer bilen bare, som den ikke har gjort i meget lang tid, og jeg får en ide, om at det er nødvendigt at kontrollere, hvor stærkt bilen kan køre og finder pludselig mig selv i en Ford A med en fart af omkring 80 km/t. Det er meget længe siden, at jeg sidst har kørt så stærkt i Ford A, men den nye karburator lader til at synes, at det er ganske spændende at få lov at vise, hvad den kan. Hjemme i Frederiks tanker jeg igen - efter 23 km - det er ingen succes. Nogle dage efter har jeg en længere tur til Silkeborg, og den går, lige som den skal. Det er en fornøjelse at køre med den nye karburator. Jeg må indrømme, at jeg er solgt til nyerhvervelsen, og Poul skal rykke noget hårdt i den for at få den tilbage!

Et mindre uheld Lidt før jeg er hjemme, sker der dog et uheld. Tændingen er ikke helt, som den skal være, og der er måske en anelse med karburatoren. For at fjerne enhver tvivl justerer jeg lidt på tændingen og rykker i chokeren. Det har jeg set en anden mekaniker gøre, angiveligt for at rense karburatoren, men intet virker som det skal, og pludseligt dør bilen uden en lyd. Ikke den mindste smule tænding.

Min motor er slidt. Det overvejer jeg meget at få gjort noget ved, men min næste opgave bliver at få set tændingen efter, for efter ved selvsyn at have kunnet konstatere, hvilke mirakler en ny karburator kan gøre på en gammel motor, så er jeg blevet klar over, at et velfungerende tændingssystem vil være med til at sætte prikke over i’et. Og så har jeg for øvrigt en ide, om at deltage i ‘tomgangstævlingen’ (tomgangsdysten) ved næste Grænsetræf. Det ville fryde mig at vinde „Den Gyldne Karburator“.

11


Vintage Nyt

Biler med sjæl - 5. En boganmeldelse af Jørgen Kjær

F

orlaget Classic udsender nu den femte bog i serien, Biler med Sjæl - 5. I alt 6 forskellige bilmærker behandles grundigt i bogen. Denne gang er der lagt vægt på nogle af de store sportsvognsmærker og nogle af de biler der blev populære i deres samtid. Forst satte Volvo 444 Sverige på landkortet over de bilproducerende lande, siden kom Volvo 544 til. Selvom det nu er mere end 35 år siden den sidste 544 rullede af samlebåndet, ses de svenske biler i gadebilledet, og det borger for kvaliteten. Engang forbandt man Austin-navnet med gode velkørende familiebiler, og ikke mindst de skrappe muskelsvulmende AustinHealey sportsvogne. Den var prototypen på enhver ung mands drøm om en rigtig sportsvogn, og selv i dag er en Austin-Healey stadig drømmen for mange. Italienske sportsvogne er noget specielt, og her kommer Alfa Romeo Spider ind i billedet. Spider‘en så første gang dagens lys i 1955, - og produceres stadigvæk! To gange har bilen spillet hovedroller i store film: Fagre voksne Verden med Dustin Hofman og siden i Sjakalen.

N

avnet MG er et af de mest kendte bilmærker i verden. To af de mere ualmindelige, men absolut spændende modeller er grundigt gennemgået. Her handler det om den 6-cylindrede MGC og muskelbilen MGB GT V8.

undtagelse, og det var måske grunden til, at de blev så uendeligt populære i deres samtid. I passende afmålte afsnit fortæller Jens Jessen grundigt, men også levende om de ovennævnte biler. Der fortælles om bilernes baggrund og deres udbredelse i Danmark. Man kan faktisk let fristes til at sluge hele bogen i en bid. Jens Jessen fortæller også hvordan man får fat i ligesindede ved at nævne navn og adresser på mærkeklubber. Dog glemmer han i kapitlet om Chevrolet at fortælle at der er flere „veteranbilklubber“ i landet end lige den største.

F

å fabrikker har ført en så omtumlet tilværelse, som dem der var indeholdt i bilimperiet General Motors. Var både GM og Chevrolet blevet grundlagt i nyere tid, er det sikkert at stifteren var blevet anbragt bag tremmer for sine transaktioner, fortæller forfatteren af den nye bog. Ford har altid satset på produktionen af solide biler, uden dog at være på forkant med de sidste teknologiske landvindinger. Ford Taunus var da heller ingen

Jens Jessen er kendt som både forfatter og journalist og har de sidste 11 år næsten udelukkende skrevet om nye og gamle biler og motorcykler i forskellige blade blandt andet i Klassisk Bil og MC. Inden opstarten på journalistikken blev han udlært mekaniker og senere autofaglærer på teknisk skole. Det kommer læseren til gode når teknisk komplicerede ting skal forklares på en måde, så det kan forstås af alle.

D

en nye bog henvender sig til alle med interesse for gamle biler. Ikke kun „mærkefreaks“ kan have glæde af bogen. Så mon ikke et godt gæt vil være at der under mange danske juletræer vil være en Biler med sjæl-5. Det har både bogen og læseren i hvert tilfælde fortjent. Bogen koster 198.00 kr og kan blandt andet købes hos Køsters Motorboghandel i Randers.(8642 6613)

Illustration fra bogen: Gamle campingvogne vinder i stigende grad indpas, her er en MKP Petite fra 1964 spændt efter en Volvo 544 fra 1959

12


Vintage Nyt

Tordenfuglen fra den jyske hede Tekst og Foto: Gorm Albrechtsen

For snart herrens mange år siden forærede min farfar, der var ukueligt maskimekanisk geni, mig bette knægt en mærkelig motor. Han havde uden held forsøgt at montere den på en plæneklipper på en tid, hvor den slags slet ikke var opfundet. Eksperimentet mislykkedes. Plæneklipperen gravede sig ned på stedet eller fes hen over plænen med 45 km i timen, og da den gamle havde stift ben, gik det slet ikke. Den mærkelige motor, flot som en skulptur,fulgte mig hele livet, men i 1994 så jeg lyset. En artikel i et svensk motorblad fortalte om, hvorledes Leif Wahlström i Oxelösund i Sverige havde restaureret en Johnson Motorwheel og fået den på hjul. Her var den jo, den underlige motor. Han var flink og sendte mig skitser, arbejdstegninger og brochurer m.v. og her i sommer stod en køreklar, dansk Johnson årgang 1915-18 klar. Stellet er en cykel af mærket Naumann med resterne af flotte håndkolorerede stafferinger, og helt original med værktøjstaske og sadel fra dengang. Motorcykel eller „røvskubber“, jeg ved det ikke. Men jeg ved dog dette: Vogt jer I jyske kvinder og mænd, når vinteren er ovre og Tordenfugle fra Herning vågner til dåd på den jyske hede. Først skal jeg lige have støvet pottehjelmen af og vokset snørestøvlerne, for antrækket skal stå til modellen, eller også er det omvendt!

For at fuldende værket søger jeg nu et originalt fjedrende Johnson bagnav med tandkrans, karakteristisk ved at tandhjulet holdes i position af tre krafige fjedre til hjulfælgen og nogle kraftige arme til baghjulsnavet. Skulle nogen kende til en sådan reservedel, er jeg meget ivrig efter at høre derom. Imens vil jeg bruge ventetiden i vinter til at få lysanlægget i orden. Al det griseri med karbid behøves ikke, lover man i datidens annoncer, hvoraf det også fremgår, at: - „med Johnson Motorhjul har man ingen venten eller kommen for sent med sporvogn og tog med disses røgfyldte kupeer. Man møder på arbejdsstedet med iver og energi efter en hurtig tur gennemn den friske luft.

Johnson Motorwheel blev produceret af den amerikanske påhængsmotorfabrik som et samlesæt. På en time kunne enhver ifølge datidens annoncer omskabe en almindelig cykel til en 2-cylindret to en halv hestes motorcykel. Man udskiftede simpelthen cyklens baghjul med et kraftigere hjul med fjedrende tandhjulsnav og placerede motoren på bagagebærerens plads og en cylindrisk to en halv liters benzintank forrest på stangen. Et dobbelt luft- og snøfterhåndtag blev skruet på styret og regulerede farten - teoretisk altså. Den 12 kilo tunge motor er noget så usædvanlig som en totakts boxer, og farten reguleres alene med luftindtaget og tændingen fra det store udvendige svinghjul. Topfart 50 km i timen, og som en anden Boss Hoss er der ingen gearkasse, men desværre heller ingen kobling, så cyklen går i stå, hver gang man standser. Det tager sin tid, for der er kun cyklens ordinære bagbremse at bremse med. Datidens pris 800 kroner.

Danskbygget Johnson Motorhjul med to-cyl. to-takts boxermotor og direkte træk på baghjulet via kæde.

Det originale fjedrende bagnav efterlyses.

13


Vintage Nyt

Gammelt hønsehus med traktorer. Tekst og foto Jørgen Kjær.

Kører man ad landevejen fra Viborg mod Løgstør vil man på et tidspunkt støde på en gammel grå Ferguson traktor med et skilt der fortæller at her har Ulbjerg Traktormuseum til huse. Det ser dog umiddelbart- ikke ud af så meget. Et gammelt hønsehus med endnu et museumsskilt! Men når man kommer indenfor kommer overraskelsen. Omkring 65 gamle traktorer var synet som klubmedlemmerne mødte da de til juli måneds klubmøde havde tåget imod Hans Nielsens invitation til at se deres samling. Hans Nielsen kan fortælle at det er et privat museum, der drives af frivillige, ligesom udstillingens traktorer, motorer og andre effekter er udlånt af private til museet. Efter Hans har fortalt lidt om museet fortæller en anden af de aktive om samlingen. Alex Jonassen har selv over en snese traktorer og kan fortælle om det gamle tærskeværk så minderne om tidligere tiders tærskedage strømmer frem blandt gæsterne. En gammel grå Ferguson giver også god anledning til at genopfriske de gode gamle dage hvor Hr. Ferguson gjorde sit til at mekanisere det danske landbrug. Hans Nielsen der nu også er blevet medlem af Dansk Vintage Motor Club med sin 25 år gamle Mazda har netop restaureret en af sine traktorer, og den indgår nu i museets udstilling.

omkring 70 km fra Fr. Dalsgaards Automobilforretning i Kjellerup og omkring Hobro for at blive forsynet med den grønne nummerplade VV 70.138, da den skulle synes i den politikreds, hvor den skulle køre, Det var en godt forfrossen mand, der kom med den, da det var før førerhusenes tid. Prisen var kr.13.450,- inkl. 2-furet Fraugde plov. Jeg blev hurtigt oplært i at køre traktor, først med en træklods bundet på kobl ingspedalen for at nå den . Der bl ev rykket no get i

Hans Nielsen fortæller om restaureringen af denne Volvo: Jeg er årgang 1951, er opvokset på landet, og det med traktorer og maskiner interesserede mig i en meget tidlig alder, men det er dog ikk’e det der er mit levebrød, da jeg er bygnings / maskinsnedker, men det er der jo også lidt mekanik i. 1953 fik min far den første traktor i fællesskab med nabogården, den skulle gøre det hårde arbejde, og så havde de jo hver et spand heste. Det var en Allgaier AP 22 system Porsche (den med den kantede hjelm). Traktoren kunne godt arbejde, det voldte bare problemer at få den i gang, især når det var koldt, men en æterklud at snuse til kunne som regel live den op. Nu der det jo ikke sikkert at det var traktoren der var noget i vejen med. for landmænd og mekanik gik på det tidspunkt ikke altid så godt i selskab. I 1959 ville min far have sin egen traktor, og det skulle i hvert fald ikke være en dieseltraktor, så valget faldt på en Volvo T 25. Naboen (2 ældre ungkarle) kunne ikke bestemme sig for at skifte dengang, så de beholdt AP 22’eren i 3 år mere, de havde stadig startproblemer, fik så en remskive sat på startsvinget, så den kunne trækkes i gang med en 71/2 HK elektromotor. De opgav den i 1962 og købte en David Brown 850 benzin. Volvo T 25’eren blev leveret på min fars gård den 12. februar 1959, en stor oplevelse for en dreng på 7 år. Den havde kørt

Hans Nielsen på Volvo T 25

14


Vintage Nyt rattet, hvis der også skulle bruges bremse, for det kneb med kræfter til at holde begge pedaler nede. Senere kom jeg så til at køre på egen hånd med harve, plov og grønthøster, og så var der brug for alle 32 HK. I 1975 fik den en afløser, en Zetor 5718, men den blev brugt som hjælpetraktor til lettere arbejde i omkring 10 år indtil den ikke kunne trække sig selv mere på grund af opslidte stempelringe. I 1960’erne var det en stor dag, når vi skulle til dyrskue, gerne i Aalborg, det var dengang der var store maskinudstillinger. Jeg har ikke så mange, men jeg har gemt salgsbrochurer fra dengang, og de er jo meget sjove at have nu. Min interesse for traktorer lå så egentlig stille i mange år, Volvo T 25' eren stod stille i sin gaDet gamle tærskeværk studeres,- detaljer diskuteres. Ka´du huske .........? rage indtil 1990, hvor der var en der spurgte om den var til salg. Så blev jeg igen interesseret i traktorer, hele selv med undtagelse af svejsearbejde, så efter et års fritidsarbejde stod den færdig i foråret 1992. Det faldt lige for den skulle nu ikke på fremmede hænder. sammen med at lokale samlere oprettede Ulbjerg Traktormuseum, så der har den fået sit opholdssted, men det er jo Restaurering af Volvo T 25 stelnr. 15.986 en helt anden historie. Skulle jeg få lyst til at restaurere mere, Jeg startede med at tage toppen og bundkarret af motoren så har jeg en Bolinder Munktell Buster 320 diesel at gå i og fik så stemplerne ud. Selv om den ikke havde været drejet gang med. Den er kørende, men trænger til en meget kærlig rundt i nogle år sad den ikke fast. Engang først i 1970’erne hånd, den har været brugt meget, men det er jo ikke altid man havde en lokal mekaniker sat andre stempelringe i, og nu kan sige nej, når man bliver tilbudt noget, og tilbud får man blev det afsløret at de ikke var de rigtige, da nogle havde op jo nok af, når folk ved at man har denne her interesse. til 6 mm gab. At finde de rigtige stempelringe var det første Erfaringer fra restaurering af Volvo T 25 problem, men hvad har man traktorklubber til ? Jeg blev Nummer på tændrør og platiner er der mange der har spurgt mig om, da de er udgået af reservedelslisterne, samt Bosch har lavet nye numre, men jeg kan her bringe dem, der i hvert fald var gældende i 1992. Kontaktsæt: Bosch 1 237 013 013. Tændrør: Bosch W8AC 0 241229 612. Oliefilter kan f. eks være Fram C4PL. De helt rigtige transfers kan Tore Blom, Rubens i Sverige levere. Ledninger til baglygter m.m. ligger i en 8 mm stålpanserslange. Den kan let være gået til, men jeg klarede det ved at købe en 10 mm, der var det mindste elektrikeren kunne levere, men med lidt „håndarbejde“ kan man sno den lidt mere, så den bliver 8 mm. Alex Jonassen fortæller om museet og det gamle tærskeværk

nart hjulpet, og kom i besiddelse af et komplet sæt ringe, så jeg kunne få motoren i gang. Den fik også lige ventilerne slebet, men blev samlet med samme toppakning, og det holder tæt endnu. Jeg havde spurgt flere om hvor sjælden eller eftertragtet Volvo T 25 var blandt samlere, men havde indtrykket af, at den ikke var regnet for noget, ja noget man havde til at stå bagved i et hjørne. Jeg valgte så at gøre lidt ekstra ud af finish’en, så den har været næsten total skilt ad, slebet, lidt er sandblæst med en hobbypistol, og så er den grundet med washprimer og malet med 2-komponet autolak. Det hele blev samlet igen, den fik de originale transfers og en ny udstødning, der skulle have de originale mål, men den er fremstillet af et stykke kornsnegl, en kuglelampe og et par stykker udstødningsrør, men en Volvo-mand har sagt, at den også har den rigtige lyd, så det er godt nok. Jeg laver det

Foto fra 1975, Volvo T 25 og dens afløser Zetor 5718

15


Vintage Nyt

En værre historie 3. Int. Historic Rally Denmark. Start nr 51, Studebaker Golden Hawk 1958, på startstedet i Århus. Samme bil, samme farve og samme udstyr, men 41 år senere end den internationale debut.

Af Gorm Albrechtsen

Nogle pudser og plejer lak og læder. Andre genbruger den klassiske bil og genoplever spændingen fra engang. Vi var med i årets historiske rally De første alarmklokker begyndte at ringe ved solopgang. Ganske svagt. Vi var på vej til det tredje internationale historiske rally i Danmark, og konstaterede, at ingen af os anede, hvordan vi fandt frem til startstedet. En ting var at vi ikke vidste noget om at køre rally, værre var at vi ikke kunne hitte startstedet. Jeg tror, sagde navigatøren, at det her er sværere, end vi har regnet med. Den sætning skulle han komme til at gen-

tage et par gange i løbet af dagen. Heldigvis kom der en sølvfarvet Volvo P 1800 forbi på Viby Torv i et tempo som havde føreren stjålet både bil og benzin. Eller også var ekvipagen på vej til historisk rally. Det sidste viste sig at være tilfældet, og således fandt holdet fra Herning frem til Hotel Kong Chr. den Tiende i Viby ved Århus.

Tidligt op Historisk rally er relativ nyt i Danmark, men vældig populær i udlandet, og adskillige udenlandske hold deltog i det tredje løb på dansk jord. Man forstår populariteten, her er da endelig en udfordring til raske mænd og kvinder. Det hele går ud på ved hjælp af en rutebog med kort at finde og gennemkøre nogle af landets mindste sogneveje med sekunders nøjagtighed. Alt sammen uden brug af moderne elektroniske hjælpemidler, idet både bil som udstyr skal være fabrikeret før 1975. Altså ikke noget med satellit-navigation. Så enkelt - og ak så svært, Rallye Monte Carlo 1959. Deltager nr. 261, hvilket senere Studebaker Golden Hawk, på startstedet i skulle vise sig. Stockholm i Sverige med føreren, Sv. Boel JenVi var startet sen, Skive, stående ved siden af bilen på denne hjemmefra, gamle fotografiske hilsen. mens dagen

16

endnu var ung. Vækkeuret kimede klokken fire lørdag morgen. Studebakeren var tanket op til overløbsrøret, bagagen var pakket, og vi var fit for fight. Også min medkører, der hævdede at han var vant til at stå tidligt op. det skulle siden vise sig, at man skal stå meget tidligt op for at følge med i historisk rally. „ Jeg siger dig, jeg vil ikke være til grin“ Ved solopgang havde alarmklokkerne ringet svagt. De lød igen med større styrke, da jeg nu konstaterede, at hverken min medkører - hvis opgave er med bogholdermæssig nøjagtighed at holde rede i hvor holdet er og hvornår - eller jeg anede hvordan vi kom afsted fra det startsted, vi med så megen besvær havde fundet. - Jeg siger dig , jeg vil ikke være til grin ved starten. Vi må ubetinget vide, om vi skal svinge til højre eller til venstre fra startstedet. - Jo, men det fremgår altså ikke helt klart af rutebogen. Der står noget om 1+13, 14+25 Fra/From TC24. Hva’ det så skal betyde? Navigatøren var tydeligvis i vildrede. Havde vi været en flybesætning, ville vi formentlig være landet i Rom i stedet for i Reykjavik. Alarmklokkerne lød meget højt, men den venlige løbsleder Henning Friborg fra Them blev redningsmanden. Med urokkelig ro midt i et ragnarok af kørere, biler og officials tog han sig tid til en fem minutters introduktion i rallysportens discipliner. Vi skulle nok alligevel have brugt tid på både kursus og træning, som løbsledelsen havde til-


Vintage Nyt budt før starten. - Nu har jeg det, vi skal bare starte på det ene kort og videre til det næste! Navigatøren var fuld af fortrøstning, mens vi iagttog den skrappe ekspertklasse starte gennem den til lejligheden opstillet startportal i hotellets indkørsel. De folk er noget hysteriske. Ikke blot var de ræset fra hotellets morgenbord for at stikke næsen ned i rutebog og kort. De første af dem stødte også sammen på hotellets parkeringsplads. Det tog de nu meget roligt, som om et par buler intet betød. Jeg havde bange anelser. Min beslutning stod fast om, at en Studebaker årgang 1958 ikke bules, historisk rally eller ej. Godt med points Vi havde tilmeldt os i turistklassen, og skulle således ikke køre ekspertklassens 740 kilometer på to dage, men bare sølle 340 km. på en enkelt lørdag. Vi var inviteret til at køre historisk rally, men agtede at omforme det til et historisk orienteringsløb. Heller ikke det holdt, men historisk blev det. Næppe har noget dansk rallyhold samlet så mange strafpoints sammen som vore 5040, hele 5000 points mere end klassens vinder med sølle 40. Nu drejer det sig godt nok ikke om at få så mange strafpoints eller sekunder som muligt, men så få som gørligt. Vores vej mod katastrofen var afstukket. Alarmklokkerne lød igen, nu på fuld kraft, da navigatøren med sikker hånd sendte os ud på en vildmand et par hundrede meter efter starten. Her drejer vi til venstre, erklærede han, og førerens spagfærdige indvendinger om, at så kom vi ihvertfald ikke på motorvejen, ifølge skiltet til højre, blev fejet af bordet. Man skal gøre som codriveren siger og koncentrere sig om at køre bilen. Men det er svært, når det går op for en, at navigatøren holder kortet på hovedet for bedre at følge med. Med det resultat, at han ikke kan hitte rede i højre og venstre. Vi drejede til højre, og til venstre og til venstre igen et par gange, og så gik det bare afsted. „- Vi er glade for, at der ikke sejler færger“ Sådan en gammel bil, af høj alder og med visse hysteriske detaljer såsom en femliters V8-motor, kompressor, 2-trins

automatgear og differentialespærre, tæver man ikke rundt på små midtjyske veje. Det passede os egentlig meget godt. - Synes du ikke skiltningen herhjemme er for dårlig? spurgte navigatøren på et tidspunkt, mens navne som Torp, Underup, Nim og Enner flimrede forbi. Han havde øjensynlig den opfattelse, at det var lettere at finde den korrekte rute ved at følge vejskiltene frem for rutebogens anvisninger. Det fik fatale følger. Når man to granvoksne personer er spærret inde i en sensommervarm bilkabine i fem-seks timer, kræves et maksimum af tolerance. Meget tidligt var vi enedes om, at vi ville ikke skændes, uanset hvor meget én af os dummede sig. Selv om vi måske allerede så førstepladsen fjerne sig i sommervarmen, ville vi ikke blive sure, men gøre alt hvad vi kunne for at finde vej og for at ha’ det sjovt. Det kneb måske med at finde en grimasse, da en mandskabet på en såkaldt bemandet rutekontrol spruttede af grin over vores svar på spørgsmålet: - Hvor er alle bogstaverne på bagsiden af kontrolkortet? - Hvilke stempler? Jo, de bogstaver, som vi enten selv skulle skrive eller stemple i felterne i bestemt rækkefølge ved passage af de ubemandede kontrolkasser, som det hedder i rallysprog. Dem havde vi godt nok aldrig hørt om. Til gengæld stemplede og skrev vi derefter som gale, og næste kontrols spørgsmål besvarede vi med et: Kontrolkasserne, nå dem har vi taget med i bagagerummet til dig? Han blegnede synligt, og bad os om at køre direkte til frokostpausen. Endelig en der forstod, hvad det også drejede sig om. Bøf med løg Efter en sådan gang bøf med bløde løg på et cafeteria ved Fredericia sænker eftermiddagsstilheden sig i ekvipagen. Hvad i alverden laver man her i en overophedet bil med udsigt til endnu fire timers roden rundt på små veje efter umulige kort. Vi vidste det ikke, men vi havde det skægt, for aldrig har man forestillet sig, at Danmark har så kønne veje, så uberørte dalstrøg og så venlige indbyggere. - Vi er glade og taknemlige over, at der ikke sejler færger. Ellers var I sikkert havnet på Sjælland. Sådan lød løbs-

17

ledelsens kommentar i mobiltelefonen, da vi påpegede en mindre uoverensstemmelse i kortmaterialet. Vi var på vej mod Juelsminde og skulle have været i Lindved. Nu havde vi også brugt rigelig langt tid på at følge en genvej, som navigatøren mente at have fundet. Den førte gennem diverse rigmandskvarterer ud til en badestrand med udsigt til Munkebjerg-skovene på fjordens sydside. Det var da i det mindste godt, vi ikke var der. Der havde vi jo været om morgenen. Resten af turen var egentlig barnemad. Vi kørte direkte til mål som i et andet Matadorspil, hvor man kan rykke ti felter frem. Vi mistede nogle poster, fik nogle flere strafpoints, men motorvejen mod Århus sendte os i mål hurtigere end alle andre. Ekspert-ruten Vi har stort set ikke set noget til de såkaldte eksperter ude på ruten i dag, bemærkede navigatøren filosofisk. Selv om de startede længe før os, var vi først i mål - og så har vi endda kørt 150 km. mere end opgivet i rutebogen. Han lød nærmest stolt på trods af indvendinger om, at det måske var fordi vi havde kørt en autodidakt rute. Der var bunker af tid til at blive interviewet til lokalt tv og til at modtage dem, der mere end noget andet var skyld i, at vi var kommet godt op at køre med de skøre. Kollega Claus Worup fra Morgenavisen Jyllands-Posten med Jaguar-mekaniker Søren Vestergaard i en hårdtpumpet Datsun 240 Z fra 1973 havde kastet handsken, og vi havde taget den op. Datsun-holdet sluttede som nr 18 i sin klasse. Studebaker-holdet sluttede på plads nr. 11 i sin klasse. Hvad mere er der at sige? Udover måske at vi storsindet har besluttet os at se bort fra detaljer som ekstra sekunder og strafpoints. Nostalgien blomstrer Det er som et katalog fra de gode, gamle dage. Deltagerlisten i det historiske rally i Danmark er en opvisning i sjove og spændende bilmærker og modeller. Samt navne som engang dominerede resultatlisterne fra rallies og orienteringsløb. Her startede nordmanden Montu Karlan fra Norge, der i fjor vandt løbet i en Posche 911. I år måtte han udgå


Vintage Nyt

Det drejer sig om at køre flotte, gamle biler og så om at ha’ det sjovt. Her en flot Austin-Healey 3000 MkII fra 1961 med Knud Kærslund og Finn Søndergård, Horsens. tidligt, da køleren i hans Morgan Plus 8 sprang læk. Et andet norsk hold i Porsche 911 førte derefter løbet, indtil de efter 550 kilometer kørte forkert ved Munkebjerg og derved mistede både kostbare sekunder og koncentration. Her deltog Jan Nørgård Jensen fra Kolding, der efter 25 år i moderne rally har skiftet sin BMW M3 ud med en 25 år ældre BMW 2002 Turbo og sluttede på en ottendeplads sammen med erfarne Hardy Madsen. Ud over disse biler kunne man se f.eks. Lancia Fulvia, Austin Healey, Alfa Romeo Spider, Volvo P 1800, MG, Triumph TR, Mercedes SLC, Opel Rallye Kadett, Volvo 544 og 123 GT, Austin Cooper, Saab og VW 13400. Nostalgien blomstrer i Jylland. Det skal der til Historisk rally kan køres af de fleste. Der skal blot en klassisk personbil eller sportsvogn til, gerne af en type, som blev benyttet i rally for 25 år siden. Vi deltog i en Studebaker Golden Hawk fra 1958, langtfra den mest velegnede bil til den sport med V8-motor, kompressor og automatgear. Men der knytter den interessante historie til bilen, at den i 1959 gennemførte det berømte Monte Carlo Rally. I dag fremstår bilen i alle detaljer som dengang, så det var med en viks benovelse, vi fastgjorde rallyskilte, reklamer og startnumre på den blanke lak med samme placering som dengang for 41 år siden. Med hensyn til køreegenskaber og håndtering falder en sådan

amerikanerbil naturligvis helt igennem. Den kan få hjul af en MG eller en BMW 2002, men hvad så?

rallyskilt fast på den gamle skilteholder fra 1959. Så kal man have advarselstrekant, ildslukker, slæbetov og førstehjælpskasse med, og hertil føjede vi en kasse med pudeklude, arbejdshandsker, sodavand, lidt frugt og masser af White mintpastiller. Papirerne var også i orden, idet vi forinden havde fået udfærdiget et såkaldt FIVA identitetskort på bilen. Det ligner et pas, og er da også et identifikationskort til deltagelse i internationale løb. Det blev med stor venlighed og ekspertise udstedt af Motorhistorisk Samråds ekspert, Svend Aa. Tolstrup i Gl. Rye. Mere om Historisk Rally på hjemmesiden www.Historic.RallyeDenmark.dk Første danske sejr Otte danske hold placerede sig foran de udenlandske eksperter i det historiske rally. Ikke helt uventet blev totalvinderen far- og søn-holdet Erik og Kim Bach Sørensen fra Ølstykke i Triumph Spitfire 1966 med kun 18 strafsekunder. De slog Ole Nielsen fra Kirke Hyllinge og Jørgen Skjøt fra Assentoft i VW 1300 årgang 1968 med fire sekunder. På tredjepladsen fulgte Leif Poulsen fra Fårvang og Poul Bo Madsen fra Struer i Mercedes 350 SL fra 1971 med yderligere 19 sekunder. Klassen for mindre rutinerede blev vundet af Poul Nielsen og Hans Jørgen Andersen, Odder, i Volvo 142 GL årgang 1971 med 229 strafsekunder. Turistklassen blev vundet af John Høj og Jørgen Kristensen, Hornslet, i Triumph GT6 fra 197o med 40 strafpoints. Gorm Albrechtsen og Ole Sejersen, Herning, i Studebaker Golden Hawk 1958 blev nr. 11 med 5040 strafsekunder.

Folkebladets udsendte er ankommet til en af de få poster, det lykkedes os at finde frem til inden for tidsfristen. Teatermanden Ole Sejersen langer rutekortet ud til en kontrollant, der helt tydeligt endnu ikke har set, hvilke overraskelser det rummer. Bilen skal som helhed være i god teknisk form, og det bliver kontrolleret inden start, at lygter og blink m.v. er i orden. Man skal have dobbeltvirkende tape til at sætte rallyskiltene fast med, og vores hasteindkøbte hobbyværktøj fra Harald Nyborg i Birk gjorde god fyldest, da vi valgte at skrue det forreste

18

Dagens vinder runder et skarpt hjørne i Triumph Spitfire MKII fra 1966


Vintage Nyt

Nyhedsbrev fra MhS Oktober 2000 nr.3 Ole Lindberg ww.dsnbbs.dk/~mhs

De tidstypiske nummerplader Som omtalt i sidste nummer af Nyhedsbrevet gav trafikminister Jacob Buksti afslag på vores ansøgning om, at den nuværende ordning med tidstypiske nummerplader også kommer til at omfatte veterankøretøjer, som er indregistreret i perioden fra 1. april 1958 frem til 1976, og som blev udstyret med to-bogstavs emaljenummerplader. Vi forsøgte herefter at få ministerens tilslutning til en mindre omfattende ordning med en “rullende” 35 års grænse. Det ville betyde, at veterankøretøjer indregistreret første gang i tiden fra 1958 frem til 1965 kunne komme ind under ordningen. Udvidelsen ville så højst omfatte 1215.000 motorkøretøjer, og den løbende årlige udvidelse ville ikke kunne blive et problem for Centralregisteret for Motor-køretøjer. Trafikministeren har dog også givet afslag på denne ansøgning. Begrundelsen for afslaget er, at en sådan udvidelse vil medføre en administrativ belastning af både motorkontorerne og Central-registeret. Ministeren nævner især, at Centralregisteret får et ret betydeligt antal henvendelser fra veteranejere om nummerplade-ordningen. Ministeren peger desuden på, at det var færdselssikkerheds-mæssige hensyn, der lå bag ind-førelsen af de reflekterende “hvide” nummerplader i 1976. En udvidelse af den nuværende ord-ning vil ikke være i overensstemmelse med disse hensyn. Vi har siden hen fået at vide fra Centralregisteret, at man får ret mange telefoniske henvendelser fra veteranejere om de tidstypiske nummerplader. Der har også været et større antal klager over kvali-teten på emaljen, hvor problemet har vist sig at være, at ejeren af de nye nummerplader - på trods af vores vejledning - har spændt for hårdt direkte på emaljen

Redigeret af Søren Markdal Vi skal derfor endnu en gang indskærpe, at man IKKE må spænde hårdt på disse nummer plader, da emaljen så springer af ! Man undgår at emaljen springer af ved at montere en lille plastik- eller fiberskive på begge sider af hullerne. Vi skal også opfordre klubberne til at sørge for, at alle medlemmer igen får en grundig orientering om, hvilke køretøjer, der er omfattet af ordningen med de tidstypiske nummerplader eventuelt ved udlevering af det materiale, som tidligere er udsendt om ordningen eller ved at henvise til Samrådets administrator af ordningen: Svend Draaby Jydeholmen 48, 1. th., 2720 Vanløse Tlf. 38 71 39 02 (aften). Ordningen med de historiske nummerplader er også beskrevet udførligt på Samrådets hjemme-side. De nye regler om genopbygning af skadede biler og deres betydning for de kommende veteraner Folketinget indførte - som et led i finanslovsforhandlingerne i november - december 1999 - ved en ændring i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., som trådte i kraft den 1. 1. 2000, at der skal betales en ny registreringsafgift af et motorkøretøj, som får en skade,hvor reparationsudgiften er over 75 % af bilens værdi før skaden. Det betyder i praksis, at bilen vil blive skrottet, når skaden er så stor, idet reparationsomkost ningerne sammen med den nye registreringsafgift altid vil overstige bilens almindelige pris i handel og vandel, og forsikringsselskaberne er ikke forpligtet til at dække dette tab. Både autoreparatørernes forening og bilejerne har haft svært ved at forstå denne stramning af genopbygningsmulighederne. Ændringen vil f.ex. betyde, at en påkørsel bagfra kan udelukke en genopbygning af den

19

påkørte bil, selv om den i øvrigt er en god og velkørende bil. Hvis man ser på dette problem med “veteran-øjne”, så kan man konstatere, at der nu er en meget større risiko for, at de gamle biler, som vi har sat i stand og kører rundt i til veteranarrangementer m.m., men som endnu ikke er 35 år gamle, at de kommer ud for en påkørsel, som betyder, at de ikke vil blive erstattet og genopbygget. Der er godt nok en lempeligere beregning af den afgiftspligtige værdi for gamle motorkøretøjer, men de skal være mere end 35 år for at komme ind under denne regel.Samrådets bestyrelse synes, at det er helt urimeligt, at den nye genopbygningsregel skal have virkning for biler, der kun bruges til veteran-arrangementer o.lign., og vi har planlagt at henvende os til Skatteministeren, i god tid inden loven skal revideres næste gang i 2002, hvor ministeren skal fremlægge en redegørelse, der beskriver virkningen af ændringen i reglerne om genopbygning af færdselsskadede køretøjer. Vi opfordrer derfor de tilsluttede klubber til at gøre følgende: 1. at klubben registrerer alle tilfælde af afslag på genopbygning af biler, der er mellem 25 og 35 år gamle, hos klubbens med-lemmer, og 2. at klubben også registrerer de afslag, der vedrører biler, der er 35 år eller ældre. Vi vil gerne have en tilbagemelding om alle de tilfælde, hvor genopbygning af en færdselsskadet bil er nægtet med henvisning til den nye 75 %-grænse. Diverse Hvis ferieturen går til Sverige, og man har lyst til at se på forskellige museer med veterankøretøjer i ferien, så er der nu en genvej til at finde de museer, der gger på vejen. Den svenske søsterorganisation, Motorhistoriska Riksförbundet (MHRF), har lagt en samlet liste over sådanne museer på internettet. Museerne er inddelt i regioner (län), og via et Sverigeskort kan man klikke sig frem til de områder, man er interesseret i, og kan så se alle de museer, der findes i dette område, med deres åbningstider osv. Netversionen bliver a jourført regelmæssigt.Adressen er: :www.autosite.se/mhrf/museerna Man kan i øvrigt på Riksförbundets hjemmeside bl.a. se en liste over de 136 klubber, som er tilsluttet landsorganisationen. Adressen er:www.autosite.se/mhrf.


Vintage Nyt

75 år med Citroen i England. En boganmeldelse af Jørgen Kjær Kan historien om Citroen i England virkelig være spændende for en dansker? Ja, - det kan det faktisk. Efterhånden er der udgivet en del bøger om de forskellige bilmærkers generelle historie, og nu er tiden kommet til at gå lidt mere i dybden. Fortælle om mærkernes lokale historie. Og her er historien om Citroen i England en spændende brik til mosaikken om den engelske bilindustri.

Citroen er som bekendt et fransk mærke, men ikke desto mindre var de tidligt inde på det engelske marked. Ikke kun i selve England, men også i de mange kolonier. I dag er der indregistreret over 670.000 Citroen-biler i England, men mange af disses ejere er vist ikke klar over at Citroen er et af de ældste navne i britisk bilindustri og det næstældste udenlandske automobilfirma i England. Det startede med den først importerede model A i 1919 over egenproduktionen i den engelske by Slough fra 1926-1966. Fabrikken i Slough var i starten en af de første „full-scale“ linier i England og blev regnet blandt de mest moderne og største engelske bilfabrikker. Men allerede i 1907 var Andre` Citroen&Company dog etableret i London med salg af gear og tandhjul. Bilerne til det engelske marked var selvfølgelig tilpassede med læder og nøddetræ efter kunstens regler, og rattet var placeret i den „rigtige“ side. Der blev ligeledes i stor udstrækning brugt engelske komponenter. Bogen fortæller på over 200 sider spækket med spændende originalfotos om denne spændende udvikling over 75 år. Lige fra de første biler over Citroen Kegresse, Londontaxaer og Citroens bidrag til vognparken under anden verdenskrig. Der blev nemlig samlet over 23.000 af Fords og Chevrolets kendte CMP (Canadian Military Pattern) trucks på Citroens

Slough fabrik i perioden 1941-45. Bogen fortæller naturligvis også spændende detaljer fra perioden med den legendariske Traction Avant, der blev fremstillet i Slough fra 1935 til 1955. Bilerne var naturligvis højrestyrede, men en lille serie på 304 venstrestyrede blev fremstillet hvert år i perioden 1949-55. De var beregnet til eksport til lande som USA, Canada og Schweitz. Der var jo købere i disse lande der foretrak en Citroen udstyret efter engelske normer og med 12 volts anlæg i modsætning til de fran-

ske bilers 6 volt. En hel speciel opbygning af Traction Avant blev bestilt af det engelske vejlaboratorium. De skulle bruge en bil til at afprøve de forskellige vejbelægningers slidstyrke samt rulle- og gnidningsmodstand. De skulle bruge en rummelig bil uden kardantunnel til baghjulene, og da Citroen på det tidspunkt var den eneste bil med forhjulstræk på det engelske marked var valget ikke så svært. To 6 cylindrede biler blev monteret med et specielt hjul i bunden og diverse måleudstyr samt en vandtank på taget, der kunne simulere regnvejr. I over 20 år kunne man opleve disse to biler udføre tusindvis af prøver og eksperimenter overalt på de engelske veje. Den nye bog om Citroen i England fortæller videre om Citroens D-modeller over 2CV til dagens moderne Xantia. Bogens 212 sider slutter med en liste over produktionstallene i Slough. Bogen om Citroens historie i England fra 1923 til 1998 er skrevet af John Reynolds og kan varmt anbefales. Ikke bare til Citroenfanatikere, men alle med interesse for bilhistorie vil have stor udbytte af bogen, der kan købes hos Køsters Motorboghandel i Randers. (8642 6613)

20


Vintage Nyt

Tid for skift til RUNA Forsikring Der er nu tid for skift af forsikring til RUNA Forsikring Der er nu gået næsten 5 år siden Dansk Vintage Motor Club i samarbejde med tre af landets andre førende veteranbilklubber indgik aftale med RUNA Forsikring om forsikring af medlemmernes veterankøretøjer.

VINTAGE BØRSEN . KØB . SALG

.

Mere end 4.200 bevidste veterankøretøjsejere har allerede valgt RUNA Forsikring som samarbejdspartner og siden starten er endnu to klubber blevet tilknyttet ordningen, der er i fortsat vækst. Sammenlign dine nuværende forsikringer med disse fordele som aftalen med RUNA Forsikring indebærer. Dansk Vintage Motor Club har indflydelse på ordningen, også på skadesbehandlingen. Ordningen administreres fra klubberne, der har fingeren på pulsen og derfor kan give råd og vejledning, blandt andet ved

Sælges: Mercedes 220 SE cabriolet, årg. 1963, 6 cyl. Originale lædersæder, servo, meget pæn i crom, nysynet og indregistreret Pris. kr. 235.000. Mercedes 220 S 4 dørs sedan, årg. 1964, lædersæder, original soltag, servo, original radio, nye dæk, anhængertræk, meget fin i crom, nysynet og indregistreret..Pris kr. 55.000. Mercedes 220 SE coupe (ponton), årg. 1960 nyt indtræk, nye dæk, kun lavet i 830 stk. bilen skal restureres. Uden afgift Pris kr. 65.000. Mercedes 190 SL cabriolet, årg. 1960, røde lædersæder, sort kaleche, nye bremser, meget fin motor,fin i crom. Ny bund isat. Bilen sælges nysynet og indregistreret Pris kr. 225.000. Mercedes 280 SE coupe, årg. 1970, V 8 motor på 200 HK, lædersæder, soltag, automat gear. Bilen skal restaureres. Sælges uden afgift .Pris kr. 55.000. Mercedes 220 SE ponton, årg. 1958, 6 cyl. Med indsprøjtning, røde lædersæder, kører fint, kun lavet i 1230 stk. uden afgift Pris kr. 65.000. MichaelVangChristensen 8250 Egå Tlf. 86-228402 el.30868402

at trække på den store ekspertise som findes i klubberne.

Du har mulighed for at tegne et redningsabonnement hos Falck som er tilpasset de behov du har som ejer af et veterankøretøj, prisen er 145,- kr. årligt (1. april til 10. oktober) pr. køretøj. Dansk Vintage Motor Club har en økonomisk gevinst af ordningen, den er bestemt af antallet af forsikringer. Du betaler en fast årlig præmie, hverken mere eller mindre. Prøv at sammenligne dine betingelser og præmier med hvad Dansk Vintage Motor Club i samarbejde med RUNA Forsikring tilbyder, det har mange allerede gjort - gør som dem: skift til RUNA, der som det eneste selskab samarbejder direkte med din klub.

Det er nu du kan skifte. Måske har du allerede overvejet at skifte men er kommet fra det, for hvordan var det nu? Var der ikke noget med at det skal gøres på et bestemt tidspunkt?

Sælges: Mercedes 250 SE coupe, årg. 1966, 6 cyl., original aircondition og radio, lædersæder, automatgear,kører fint. Bilen skal restaureres, uden afgift Pris kr. 58.000. Mercedes 300 SE limousine, årg. 1965, 6 cyl, 160 HK, aircondition, original radio, lædersæder, luft- affjedring, meget fin i crom, ingen rust, nyrenoveret automatgear, nye bremser, altid stået i garage. Bilen kommer fra Californien. Pris kr. 95.000. MichaelVangChristensen 8250 Egå Tlf. 86-228402 el.30868402 Sælges: Morris 8 årg. 1938, 2-dørs, til restaurering. Komplet original dansk bil, med alle papirer. Kr.8.500,Lasse Danielsen tlf.8695 0034 Sælges: Værkstedshåndbøger til Opel Kadett B Shop Manual til Opel GT Knallert, 1955, Silver Horse m/ Rex motor, hel og original, urestaureret, rimeligt kørende. Ove Dürr Jensen, 97145559. Mail: techcare@post3.tele.dk

JO det er der, det er ved hovedforfald man kan skifte, det er almindeligvis i forbindelse med et

årsskifte, så tiden er ved at være rode nu. For at kunne skifte forsikring skal den gamle forsikring opsiges med mindst 1 måneds varsel før hovedforfald, derfor skal opsigelsen være modtaget hos dit gamle forsikringsselskab senest den 30. november. Dansk Vintage Motor Club anbefaler dig at bruge RUNA Forsikring - som er er dansk selskab, såvel til dine gamle køretøjer som til dine andre forsikringer. Tilbage er kun at komme ud af starthullerne og rekvirere de fornødne papirer hos klubbens forsikringsansvarlige Poul Erik Pedersen, tlf. 7565 3109 efter kl 19.00.

Vintage børsen

Sælges: Morris 1000 super 1969, Kongeblå, nylakeret. Ny motor 19994, synet marts 2000, køret dagligt Mette Torsting tlf 8629 8448 Sælges: BMW 1802 fra 1972, original, flot mørkegrøn, på sorte plader. Bilen har været ejet af samme fra ny, den er passet og vedligeholdt på alle måder, så den er virkelig bevaringsværdig. Indvendig er sæder som nye, altid kørt med betræk. Sælges nysynet for ca.19500,kan også købes uden syn ved hurtig handel. Kom og se og byd. Jan Jærke.tlf. 9732 2603 "MAN SMIDER IKKE TING VÆK" Nyrenoveret motor til Ford 12 M 1½ L -- Nye topstykker, ventiler og styr. Kan afhentes: " Værkstedet" for pensionister og efterlønnere. Østergade 40. 8000 Århus C. Tlf:8619 5321 v/ Botha Christensen

SÆLGES Rolls Royce fra 1978 eller 79 der har kørt 50.000 miles, sælges for kusine i USA. Prisidè 210.000 kr. Nærmere oplysninger Knud Gaarn-Larsen Tlf. & fax 86 66 14 49 e.mail: knudgl@sol.dk Sælges: Til VW Boble årg.ca.1960 Fronthjælm, frontkofanger, inderskærme, forbro, skærme, baglygter. Købes: Bundmåtter og indtræk til VW 1303 Henning Nielsen Tlf.8640 6273 Sælges: Mercedes Benz 280S/126 årg.84, nysynet, kongeblå, træk, alufælge, c.lås, startspærre, elspejle, aldrig svejset, pæn og velholdt, kr. 64000,-, eventuelt personbil / veteranbil indgå. Nikolai Kiim Tlf. 66133757


Sælges: 1 dæk 500/525 x 16 nyt 300 kr - 1 dæk 500x 17 nyt 300 kr - 3 dæk 500x16 brugte 300 kr 2 fælge VW 16" lidt rustne 200 kr - viskerblade plane ruder 2 stk 80 kr -VW buede ruder 2 stk 100 kr. nye Mecedes/BMV type 100 pr. stk. Tændrør til 50/60/0er biler 10 kr. pr. stk. (katalog haves) nye. 6 volt pærer næsten alle typer haves. Tlf. 7513 2852 - fax.7513 3052

BYTTE VINTAGE

BØRSEN

.

KØB

.

SALG

.

Sælges: VW Boble 113 de Luxe type 11 årg.1963 original. 1 ejer, nysynet flot, sorte plader Renault 10 årg.1966, billig Austin 1300 de Luxe årg.1971, billig Opel Kadett årg. 1971, billig Pæne sæder til Renault Daufine. Bjarne Steen Jensen Tlf.8685 1209

Sælges: Sideblink til 50/60/70er biler 2 stk. 100 kr. nye - lygte til sidevognsskærm 100 kr. pr. stk. nye Dæk 450/21 brugte 200 kr. pr. stk. - fælg 19" & 21" Ford A mange andre dele til Ford A & TChevrolet 34 forskærm - 28 forskærm ny - 36 baglygter med holder - forskellige hjul motordele- starter - dynamopakningssæt - forlygter Scooter dele: Lambretta sideskærme 2 stk. 400 kr. - Vespa nye & brugte dele ( hel karrosseri 2000 kr. ) Knallert: N.S.U. Quickly kører fint 1000 kr. - B.F.C 54 urest. 1800 kr. Tlf.7513 2852 - fax.7513 3052 Sælges: Osi 20 M TS, italiensk sportscoupe, årg. 1967, sølvmetal med rødt læderindtræk og træaptering. 2.3.L V6 motor. Meget sjælden, vist nok eneste i Danmark. Bilen er synet og indregistreret og kører fint. Pris kr. 75.000,Carsten Bak,tlf. 8627 1748 / 2069 6658 Sælges: Citroen, 11 Sport, årg 52, urestaureret danske papirer. kr. 15.000 Erik Knudsen tlf. 9816 8606 Sælges: Bil -og traktorbrochurer Kaj Gjørup tlf.9821 5209

Vintage NytVintage børsen

Bildele sælges:

Chevrolet 1928: 1 stk. startmotor kr. 100.- og 1 stk. dynamo kr. 100.Chevrolet 1931: 1 stk. motorhjælm til begge sider kr 1000.- Dobbelt for og bagkofangere med stivere klar til forkromning kr. 2000.- 2 stk. nye kofangercenter medaillioner à kr. l50.samt flere brugte à kr. 25. 6 stk. Positionslygter til torpedoen kr. 500.- 1 stk. benzintank kr. 200.- ny forplade under køler kr. 500.- 1 stk. ny Trico vakuumviskermotor, byttes med en håndbetjent Trico viskermotor. Istrumentpanel kr. 200,- 2 stk. Forlygter med gode paraboler a 400 kr. Chevrolet 1929-1931: 2 stk. gearkasser a’ kr. 400.- 1 stk. foraksel m. bakker, tromler og styrestænger à kr. 400.Chevrolet 1933: 1 stk. enkelt forkofanger kr. 200.- 1 stk. tank kr. 200,Jens Rasmussen Tlf. dag 8619 2930 aften 8617 8002. Sælges: Oprydningssalg biler & dele Mercedes-Benz 200 C, Heckflosse ´68 (W110). Motor renoveret for kr. 24,000, Crome som nyt, sort kr. 15.000 Mercedes-Benz 200 DC Heckflosse ´68 (W110). Træk, dårlige kofangere - men næsten uden rust - blå. Pris kr. 6.000 Volvo 544, sport ´63 komplet + quick ´64 adskilt. Pris for begge kr. 6.500,Ford Taunus 12 m super, G13, årg. 61. Topventilet 1500. Uden rust - men skal renoveres og males. Pris kr. 3.800,Ford Consul Cortina MK I. Meget flot, lys blå, årg. ´63. Lev nysynet, med træk. Pris kr. 17.500,Ford Cortina, MK II ´67. Lys blå, en ejer, god stand men lidt rust. Pris kr. 2.500,Ford 20 M P7 2300 S 1969. 2 dørs-lys blå metal, træk. Nysynet 28-01-00 uden anmærkninger. Pris kr. 12.500,Div. dele til biler:Billigt Renault: 4CV + 4L Volvo: 140 + 240 + 340 serier MB: W110 + 111 + 108 serier Simca: 1100 + 1307+08 Opel Kadett: B 100 Claus Jensen, Vroldvej 178, 8660 Skanderborg Tlf.:8657 9032 el 4083 0750

22

Sælges, bildele: NSU Sport/Prinz/Spider: Bageste kofanger kr.2.000,Mercedes 107: Forchromede pynteskærmkanter, nye kr.500,MC/Scooter/Knallertdele: BMW R60: Gearkasse kr.2.500,- Twinsadel, som ny kr.1.200,NSU Prima: Div.dele fra kr.50,NSU Max/Lux: Sidevognsbespænding kr.400,-. DKW: fælge, pæne kr.300,1 sæt bagfodhvilere nye kr.200,-. Adler MB 250: Benzintank, sort m/stafferinger, tankemblemer og knæpuder kr.1.000,NSU Quickly: Kåbe, sandblæst og grunnet kr.400,-. Benzinstander, Shell 5 ltr., total renov. kr.2.500,Jens Høstrup, tlf.7566 5898 Automobilia sælges: 3 stk. Iæderindbundne bøger om automobilet og dets mænds historie på 1600 sider fra bilens ungdom til bøgernes udgivelse i 1937. Kr. 600,Chevrolet 1927-1928 model AA. og AB. Reparationshåndbog på dansk (meget velholdt) kr. 500.Jens Rasmussen Tlf. dag 8619 2930 aften 8617 8002 Sælges: VW 1200 Boble årg. 1972, rød, velholdt. Fin stand, synet maj 2000, Kr.25.000,P.Sørensen tlf. 7578 1277

Sælges, bildele: Chevrolet 1928: H. forskærm ny Chevrolet 1931: H. forskærm med reservehjulsbrønd pæn brugt Chevrolet 1933: Starter - tænding - støddæmper - for & baglygter - fortøj - bremsetromler Ford A 1929: For & bagskærme brugte forlygter Opel C flotte - forlygter VW symetrisk & assymetisk, som nye Baglygter og nr. pladelys til årg før 52 - 16" fælge V W Tlf. 7513 2852 fax. 7513 3052 Sælges: Fra Chevrolet samling: 29 adskilt, Coach 29 Coach, under rest. 33 std. Coach urest 33 Coach, næsten færdig rest 33 Coach, under rest, undervogn færdig 33 Coach, Original, adskilt 34 std. Coach reservedelsbil 35 std. Sedan urest. 35 Town Sedan de luxe, urest, god og sjælden 32 lastbil 2,5 t. urest. Adskilt 34 lastbil chassis 2,5 t. med for og bagtøj 46 lastbil med tiplad 6t. Rimelig i gl. rest. 47 lastbil, adskilt urest. 31 autocamper, adskilt Tlf.: 7538 4111 - 2423 3823 Købes: Til Ford T årg.1927 søges forstole og evt. bagsæde Vagn Sørensen tlf. 8626 o546

Sælges: Ford A, årg.1930, velholdt, køreklar stand Kjeld Carøe,tlf. 8684 1454


Vintage Nyt


Post adr. blad 5129 Vintage Nyt

Ebeltoft tur den 13 August

Start fra Brødrene Holst Andersen, Ford i Egå. Chevrolet 1931, MGB og Nimbux med sidevogn. Snakken går inden morgenkaffen.

Frokost ved Skødshoved. VN´s redaktør Torben Munck, Vagner Risom og fruerne nyder frokosten ved Chevrolet 1939

Ophold ved Vosnæs. I forgrunden Chevrolet Roadster 1924.

Arrangør Chr Hansen har hevet langbordet ud af enden på Ford A 1930 1/2 tons lastbil. Vejret var skønt til turen denne dag.

Ved frokosten på Skødshoved var køretøjerne linet op ud til vejen.

Chr Hansen interviewes til „Hist & Pist“ redaktionen som fulgte løbet

Trip, trap, træsko. Erling Mariendals Ford T lastbil danner bagtrop på grusvejen ind mod Ebeltoft.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.