Vintage Nyt 379

Page 1

Vintage Nyt

VINTAGE NYT

379

December 2000 37. ÅRGANG


Dansk Vintage Motor Club Internet: www.dvmc.dk BESTYRELSEN Formand Hans Jørgen Enemark Mejerivænget 19 8310 Tranbjerg J. email: dvmc@get2net.dk

Husk

Julemøde med andespil, godter og knas Tirsdag den 12. december kl. 19.30 Borgernes Hus i Veng Søballevej 6a 8660 Skanderborg

tlf.:8629 3697

Næstformand Søren Markdal Silkeborgvej 14 tlf.:8695 7081 8641 Sorring email:markdal@get2net.dk Kasserer Vibeke Karlsson Vester Kringelvej 4 8250 Egå

Vintage Nyt . . Husk Husk

Tag hele familien med til en hyggelig aften med masser af godter og knas. Efter banko er der fælles kaffebord

tlf.:8622 0854

email: v.karlsson@wanadoo.dk

Redaktør Torben Munck Stidalen 23, Resenbro tlf.:8685 3044 8600 Silkeborg email:dvmc.redaktion@get2net.dk Bibliotekar Torben Andreasen Vittenvej 59, Vitten 8382 Hinnerup

tlf.:8691 0021

Jørgen Kjær Elgårdsvej 11 8370 Hadsten

tlf.:8698 3177

RUNA FORSIKRING / Nye medlemmer Poul Erik Petersen Svanevænget 32, Hatting tlf.:7565 3109 8700 Horsens email: jaguar420@get2net.dk Suppleant Vagner Risom Nedertoften 85, Tjørring 7400 Herning

tlf.:9726 7094

Arrangements udvalg Christian Hansen Torben Andreassen

tlf 8614 1395 tlf 8691 0021

Klublokale Silkeborgvej 243, Skovby, 8464 Galten - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -VINTAGENYT-REDAKTION/ANNONCER Manuskripter, annoncer sendes til: Stidalen 23, Resenbro. 8600 Silkeborg. email:dvmc.redaktion@get2net.dk Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året ca. den 10. I måneden, august undtaget. --------------------------------LAYOUT: Torben Munck H.J.Enemark Søren Markdal TRYK: Mac-Inhouse

tlf.:8694 7222

OPLAG: 1525 ISSN0908-9721 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -FORSIDE: Opel Olympia 1936 Foto: Torben Munck BAGSIDE: Løvfaldstur 2000 Foto: Torben Munck

DVMC KALENDER år 2000/01 12

16 20 20 17 15

Dec

Klubmøde: DVMC´s traditionelle julemøde for hele familien med andespil, godter og knas i Borgernes hus i Veng, Søballevej 6a 8660 Skanderborg - se kørselsvejledning i indbydelsen. Jan Klubmøde Rindsholm Kro ved Viborg. Feb Klubmøde i klublokalet i Skovby Marts Klubmøde April Generalforsamling i DVMC Maj Klubmøde Forbehold for trykfejl og ændringer.

Bestyrelsen efterlyser forslag til arrangementer for året 2001 Vil vi gerne høre fra dig. hvis du kan bidrage til dette. Vi er åbne for ideer til klubmøder, klubture, special arrangementer, foredrag eller hvad der kan have interesse for hobbyen. Det kunne ligeledes være et relateret emne med almen bred interesse for hele familien der var interessant til en klubaften. Ring til Chr. Hansen tlf. 8614 1395 eller Torben Andreassen tlf. 8691 0021


Vintage Nyt

Redaktions-hjørnet Så er årets sidste måned begyndt, køretøjerne er sat i vinterhi og i de næste par måneder bliver der skruet, slebet og spartlet, malet og poleret,- måske skal der blot skiftes olie og renses tændrør, men var der ikke en ventil der klaprede en kende på en af de sidste ture? Det ender nok med at nikketøjet afmonteres og alle ventiler hives op, - og så er spillet kørende, nu kan den ligeså godt få hele turen. Situationen er ikke ukendt, vel? - næh, men sådan har veteranfolk det bedst i de mørke vinteraftener, de skal en time eller to ud i værkstedet, eller garagen, om ikke andet, så for at være sammen med „den gamle ven“, der står og puster ud efter sommerens strabadser.

Det er også tid, at tage et lille tilbageblik på år 2000, sådan rent redaktionelt. Vi kan ikke forklare hvad der er sket, men som alle I, der læser dette blad har erfaret, så er der kommet flere og flere artikler og mere og mere billedstof fra medlemmerne og andre læsere. Det er en meget positiv udvikling, som vi her på redaktionen er lidt stolte af, idet vi betragter denne interesse for bladets spalter, som et udtryk for læsernes bedømmelse af indholdets kvalitet. Det samme giver sig udtryk i en øget annoncemængde i Vintage-Børsen, som flere gange har været udvidet til 2 sider, det kan jo kun betyde, at en annonce her virker. Derfor vil vi rette en tak til alle, der i årets løb har bidraget med gode historier, artikler og fotos, som har givet os mulighed for at dække, næsten alle interesser, fra knallerter til lastbiler. Redaktionen ønsker alle medlemmer, og deres familier RIGTIG GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR Hans Jørgen Enemark Søren Markdal Torben Munck

Det er snart Jul, - så her er en lille Julehistorie: Storm P. har i en af sine mange udgivelser fortalt om sin gamle Ford T, der under krigen stod opklodset i en garage et stykke fra hans bopæl. Han savnede sin bil, og en vinteraften hen under Jul, gik han hen og åbnede garageporten. Derinde i mørket stod Forden og kedede sig, han kunne høre den knagede lidt i fjedrene og syntes at høre et suk fra udstødningen, som om bilen var glad for at se ham. Han satte sig på en taburet, tændte en stump stearinlys, som han forsigtig satte på den ene forskærm så de kunne se hinanden. Sådan blev han siddende en times tid og hyggede sig medens han snakkede med sin „gamle ven“. Da lyset var brændt ud, klappede han Forden kærligt på køleren, ønskede den Glædelig Jul, lukkede stille garageporten efter sig og listede hjem med bevidstheden om, at han og bilen stadig var de bedste venner.

*

*

* 3


Vintage Nyt

Lykken er............ Sol, sommer -

- og så lige en Chevrolet Biscayne fra 1958. Tekst og foto: Jørgen Kjær

Chevrolets 1958- model blev kun fremstillet et år. Det var en helt speciel udgave, der forenedede tidligere modellers lidt runde former med de senere års udgaver med større finner og merekrom og i det hele taget mere radikale designændringer. 1958 var et dårligt år for amerikansk bilindustri, der blev kun solgt omkring halvdelen af debiler, der blev solgt i succesåret 1955. Mange bilmodeller var blevet for meget af det gode. Oldsmobile, Buick og især Cadillac var blevet lidt for voluminøse. Men Chevrolet klarede sig lidt bedre, og det var fra starten ikke meningen at 1958modellen kun skulle holde et år. Modellen var harmoni sk og meget efterspurgt, men de vigende salg og øgede omkostninger, også hos GM, nødvendiggjorde at lade samtlige selskabets biler få en ny fælles grundkarosse. De nye 1958 modeller fra Chevrolet blev introduceret hos forhandlerne i USA i oktober. 1957 Modelårsproduktionen blev 1.217.047 biler. Den nye 1958 model havde dobbelte forlygter, den var lavere, bredere og længere end de tidligere års modeller, og med lidt mågevingeagtige bagskærme. Den fandtes i tre serier: Chevrolet Del Ray 1100 og 1200 med henholdsvis sekscylindret og V8 motor var den billigste og enkleste udgave. Forkrom-

ningen på karossen indskrænkede sigtil en enkelt tynd liste og navnet Del Ray var placeret på skærmen. Interiøret var enkelt med gummimåtter og standardrat. Biscayne var mellemserien. Den havde to adskilte kromlister på siderne. Den var ligesom Del Ray enkelt udrustet, dog lidt mere luksuriøst indvendigt, men havde blandt andet også de små navkapsler. Den kunne også fås med både 6 cylindre (serie 1500), eller V8 motor (serie 1600).

Biscaynenavnet stod også her på bagskærmen. Bel Air fandtes som den dyreste og mest luksuriøse af 1958 modellerne. Den omfattede også to forskellige Impala-modeller. Bel Air havde betydeligt mere krom end de to andre udgaver og da man i halvtredserne var meget inspireret af flyindustrien ,fik Bel Air alle sine falske luftindtag og den raketformede kromliste på siderne. Bel Air fandtes også med 6cylindre(serie 1700) og V8 motor (serie 1800). En del af det polerede metal på 1958-modellerne var forøvrigt lavet af aluminium. Også et produkt fra flyindustrien. Der findes ikke salgstal på de enkelte modeller, men for de enkelte udgaver. Der blev solgt 491.441 firedørs sedan, 256.182 to-dørs sedan, 170.473 fire-dørs stationcar, 142.592 SportCoupe, 83.330 Sport Sedan,

4

55.989 cabrioletter (convertible), og 16.590 to-dørs stationcars. Motorerne var med støbejernsblok og den 6-cylindrede var på 235 cui (3,86 liter) og på 145HK. V8 motoren var på 283 cui med 185 Hk ( brake horsepower ved 4600Omdr/min). Niels Ringtved i Århus har en af de flotte 1958 Biscayne modeller. I 1986 købte han en firedørs, men da han havde kørt i den en del år trængte den til en restaurering. Jeg lavede den gamle undervogn, men karossen var noget angrebet af rust, så jeg bestilte en anden todørs Biscayne i USA, fortæller Niels Ringtved, - jeg er medlem af en klub derovre, nemlig Late Great Chevys, som er en klub for Chevroletbiler fra


Vintage Nyt

Det store rat, gearvælgeren og det futuristiske instrumentbord. Typisk amerikansk 50´er stil Kraftværket. V8-motoren på 283 cui udvikler 185 HK.

1958-64. Der har jeg også fået mange reservedele. Jeg havde oprindelig planlagt at ombygge den fire-dørs til en to-dørs, fire-dørs. Det er den eneste kendte to-dørs sedan i Danmark. Der blev ikke importeret ret mange til landet, til trods for at de blev samlet på GM´s samlefabrik i København. Bilen står helt originalt, dog har ejeren sat en V8 motor i. En lidt nyere udgave er blevet udstyret med det gamle topstykke, så den alligevel ser rigtig ud. Bilen er netop blevet færdig efter 7 års omfattende restaurering, fortæller Niels lidt stolt. Og det er med rette. Han har deltaget i et amerikanerbiltræf, hvor den blev kåret som bedste 50´er bil og Peoples Choice. -folk tænder på den, selv om jeg ikke er helt vildt hysterisk med det originale. Jeg har for eksempel sat andre fælge på bilen, griner Niels. På spørgsmålet om den har vundet mange præmier i tidens løb, svarer Niels beskedent: et par stykker er det da blevet til !

lagt en automatgearkasse i med 3 gear. Bilen er ualmindelig velkørende, og man føler sig hensat til en helt anden verden når man flyder ud ad de små veje. Den kan dog også klare sig på de store veje,

fortæller Niels, og slutter, - en sommer var jeg på ferie i Sverige og til Wheels and Wings træffet i Varberg. Den omtalte beskedenhed er dog også ubegrundet, idet det er en ualmindelig flot og velrestaureret bil som Niels kan præsentere på de forskellige amerikanerbiltræf, og det er egentlig en skam at vi ikke ser flere af den slags biler til klubbens arrangementer.

Sol, Sommer - og så lige en Chevrolet Biscayne fra 1958

Niels Ringtved, der er pladesmed, har selv lavet alt restaureringsarbejdet, undtagen lakering og indtræk, som kan købes færdigt i USA. Bilen vejer 1575 kg og kører omkring 6 km på en liter benzin. Der er monteret servostyring som ekstraudstyr og der er

5


Vintage Nyt

MILLE MIGLIA 2000. Tekst & foto: Knud Hartmann

Fiat 508 Balilla

Da vi en dejlig maj-morgen manøvrere elevatorer) spørger konen mig, hvilken til 1957? Jo, det rigtige“ Mille Miglia Audien gennem Brecia’s tætte trafik gimmick jeg har fundet på i år for at (tusind miles/1600 km) blev kørt i med tillært halv fræk italiensk kørestil slippe ind i kontrolområdet. Svaret er denne periode, som et regulært race på og nærmer os Piazza delle Vittoria, hø- ligetil: et eksemplar af Vintage Nyt, en en rundstrækning fra Brecia via Rom rer vi en umiskendelig hul buldren af notesblok og mit kamera skal få mig til tilbage til Brecia ad mere eller mindre udstødning runge mellem husene i den at ligne en udsendt medarbejder fra et afspærrede offentlige veje. Der er i åresmalle gade. I næste øjeblik er nes løb udspillet mangt et både bakspejlet og begge sidedrama under denne ekstreme spejle fyldt ud med billedet af en løbsform og det var mere regkarakteristisk hesteskoformet kølen end undtagelsen, at der gik ler, 2 store lygter og et par fritligmenneskeliv tabt. Da der et år gende forskærme, farven er blå og blev dræbt et helt der er slet ingen tvivl om, at vi køkonfirmationsselskab på en rer i kø med en ægte Bugatti på vej halv snes personer, der havde til maskinkon-trol og indtjekning sat festbordet op ved vejsiden, til årets Mille Miglia. Da vi når ja, da blev det for meget, selv i Piazza’ en, prøver vi lykken i Italien og løbet blev forbudt. parkeringskælderenog Bugattien Nu om dage køres løbet som a K. Hartmann th. med den stolte ejer klemmer sig ind i den „-rigtige“ kø. classic car regularity race og af en Triumph TR 2 „long door“ Første gang vi var her for tre år det var i år det 18. løb i denne siden, parkerede vi i det første det udgave. Det med regularity bedste parkeringshus i nærheden af kendt dansk motorblad. Pressekort? skal tages helt bogstaveligt. På visse centrum. Nu hørte vi til de erfarne og Det har jeg desværre glemt i Danmark! etaper gives der straf point for 1/10 fandt os en plads tre etager under K. be-Hartmann th med den stolte ejer af en Triumphsekunds afvigelse fra idealtiden, men givenhedernes centrum på pladsen ovenover og endda næsten ved siden af en TR 6 magen til den jeg selv er i gang med at restaurere. I øvrigt vrimler parkeringspladserne med interessante biler, vi er jo blandt ligesindede. På vej op ad trappen (jeg har ikke den store tillid til italienske parkerings-

Nu er det egentlig ikke så nødvendigt at komme ind i kontrol området. Rundt om pladsen i de tilstødende gader holder nemlig verdens største rullende automobilmuseum i lange rækker og venter på at komme frem til kontrolstedet. I alt 375 sports- GT- og racerbiler fra 1927 til 1957. Hvorfor netop 1927

6

hoved parten deltager ikke for at vinde, løbet kaldes ikke uden grund for verdens smukkeste løb. I år havde 821 indsendt ansøgning om at deltage, men kun 375 kunne komme med. Hvordan de udvælges, får man et indtryk af, ved at tale med nogle af de


Vintage Nyt heldige og hvorfor ikke opsøge de to deltagende Triumph kørere. Den første, vi finder frem til, er fra Argentina og kører i en hvid TR 3 magen til vores egen, fruen er med som co-driver. Sproget sætter ret snævre grænser for kommunikationen. Et billede af vores egen TR 3 og et eksemplar af Triumph Nyt sætter dog gang i en form for samtale, hvoraf vi gensidigt forstår en del af hinandens gloser, men særligt dybsindigt bliver det nu ikke. Vi må have hjælp fra andre for at få stillet spørgsmålet om, hvordan man slipper gennem nåleøjet i udvælgelsen af de heldige 375 deltagere. Spørgsmålet medfører et lidt undvigende blik og et let træk på skuldrene før det korte svar bliver oversat for os „Det er nyttigt at kende nogen!“

rerne, at feltet bliver så varieret som muligt, ud fra den grundforudsætning at den pågældende model skal have deltaget i det „rigtige Mille Miglia“ i perioden 1927 til 1957. Hvis du ejer en bil, der direkte har deltaget i sin tid, altså ikke bare modellen, men netop din bil, ja så er du næsten sikker på at blive godkendt“ fortæller han og fortsætter:“ Der er dog ingen tvivl om, at jeg er blevet godkendt på grund af min sponsor, en stor spansk hotelkæde, som også er en af løbets hovedsponso-rer.“

For nylig havde jeg lejlighed til at spørge Kaj Bertelsen ( ham med kaffen, I ved nok), som er en af de få danskere, Der bliver mere indhold i samtalen, da der har deltaget i M.M., vi finder den anden deltagende hvordan han slap gennem Triumph, en TR 2 fra 1954, en såkaldt nåleøjet. Kaj‘s Biondetti „long door“. Den ejes af en spanier, racer er en af de mest intesom heldigvis taler flydende engelsk. ressante biler, vi har i Han fortæller, at han købte bilen i Eng- Danmark og den blev udland i februar måned for ca. hundrede sat for en næsten religiøs beundring, tusinde kroner tog den og for 25 tu- af de mange italienere, der kunne husinde kroner reservedele med hjem til ske dens historie. Kaj for tæller, at han Spanien, satte sin ven og mekaniker til fik checken med til-meldingsgebyret at total restaurere bilen og her stod de retur 5 gange, før han endelig i 1999 kom med i løbet, som så i øvrigt blev en af hans helt store motorsports oplevelser. Tilbage til rækken af ventende pragtbiler. Jeg hører til dem, der helst ser de gamle biler i brug. Overrestaurerede pragteksemplarer, der helst ikke må komme ud, hvis der er skyer på imlen, er ikke lige mig. Her ses begge dele, men med de velplejede En Bentley er og bliver et imponerende køretøj. brugsbiler i klart Bemærk den store kompressor flertal. Her står ganske mange En Bentley er og bliver et imponerende køretøj. M a s e r a t i e r , nu, kun 3 måneder senere, med enkompressor me- endnu flere Bugattier og et utal af AlBemærk den store get smuk bil, klar til maskinkontrol. faer plus en håndfuld Mercedes SSK Han forklarer også beredvilligt, hvor- og Big-Bentley. Blandt deltagerne er dan han tror han slap igennem udvæl- også en hel del ret ukendte italienske gelsen.“ Det tilstræbes fra arrangø- sportsvogne hovedsageligt opbygget

7

Hvis jeg havde råd, ville jeg være Triumph utro med en Bugatti

af Fiat komponenter og forsynet med smukke og/eller særprægede specialkarrosserier. Dette er sandt at sige guf for en sportsvogns entusiast, timerne flyver af sted, mørket er ved at sænke sig og der gøres klar til den første start. Lur mig om ikke vi lægger turen forbi igen næste år i maj.

Der skrues i sidste øjeblik


Vintage Nyt

Den gamle Cykelsmed i Ryde Tekst og foto: Torben Munck

Ryde! - ja, hvor er det nu man finder det? Hvis du kører fra Holstebro mod Skive, så ligger Ryde gemt lidt af vejen, sådan ca.5-6 km til højre fra hovedvejen kort før du når Vinderup. Her i Ryde bor Bent Steffensen, hvor han har drevet cykelforretning og værksted i en menneskealder. Bent har altid været tosset med noget med motor i, eller på, og lige fra barnsben har han rodet med biler og knallerter. Faderens ´32 Ford V8 gav ham de første køreoplevelser og så var han fanget af motordillen. En bil Bent husker særligt, var en Ford A 1930 Cabriolet, købt i Struer 1964 for 400, kr. Efter 4 års restaurering og genopbygning kørte han land og rige rundt med familien til alle de træf og løb han kunne opspore. En dag mødte han en pengestærk person, som simpelthen ville købe Forden, og i det vestjyske siger man ikke nej til gode Restaureringen varede 3 år kontanter. I ´72 løber han på et vrag hos Lauersens Produkthandel i Holstebro, - en 2-pers. Morris 8 Roadster fra 1934. 3 år senere bliver den synet og godkendt, uden anmærkninger.

Wittenborg Automaten fungerer stadig.

Den gamle Butiks minimuseeum

Hylder og vægge er tæt besat med Ringeklokker Låse, Lygter, Dynamoer og alverdens ting og sager fra dengang cyklen og knallerten var hverdagens transportmidler.

Bent Steffensen og Morris på Storå-Løbet 2000 Bent har styr på det hele, også sine egne erindringer som er nedfældet på tryk, så kommende generationer kan læse om livet og tilværelsen i et lille samfund i det barske Vestjylland.

Den lille mørkegrønne Morris er stadig Den gamle Cykelsmeds kæreste eje. Den bliver plejet og passet som et lille barn, og ser stort set ud, som om den lige har forladt fabriken. Cykelforretningen er i dag nærmest et lille museum. Her findes alt fra gamle rejsegrammofoner, regne -og skrivemaskiner, radioer, og selvfølgelig masser af gamle cykeldele, altsammen ting der fortæller om en svunden tid.

8


Vintage Nyt

Veteranweekend 16-17. September i Randers Tekst og foto: Jørgen Kjær

Igennem flere år har Køsters Motorboghandel i Randers og Randers Bibliotek i et samarbejde med Dansk Vintage Motor Club arrangeret en Veteranweekend pa Randers bibliotek. Ideen med træffet er at bringe bilens og bogens verden sammen.

Der var flere sjældne motorcykler i udstillingen. Hvad mener du om en Royal Enfield med dieselmotor?

Ankermændene fra boghandel og bibliotek er Claus Olsen til højre, og Peter Staugaard, som her ses på en af udstillingens Nimbusser. Hvert år laver man et tema for udstillingen i bibliotekets store hal. Af pladshensyn er temaet ofte motorcykler, og i år var der sat fokus pa Nimbus. En inkarneret Nimbussammler, Henrik Andersen fra Randers udstillede udover sin spændende urestaurerede Nimbus med varesidevogn, en masse effekter fra sin samling. Han her mange sjældne ting, blandt andet plakaten i baggrunden, som stammer fra filmen og kun lavet i 5 eksemplarer. Den er lavet i lærred og måler 1x2 meter og fulgte med filmen rundt i landet.

Som blikfang i bibliotekets forhal var udstillet en flot DKW F5 Luksus Cabriolet fra 1936. Dens lille to-cylindrede motor på 700 ccm kunne yde 20 HK og skyde en topfart på 85 km/t.

Da udstillingens tema var Nimbus,var denne kombineret med præsentationen af den nye Nimbusbog: „Nimbus-Menneskene og teknikken“, der udkommer først i november måned. På over 200 sider præsenterer bogen helt nyt „gammelt“,og ikke tidligere sete fotos. En af forfatterne er Jens Jessen, der ved udstillingens åbning fortalte om bogen og dens tilblivelse.

Nimbus effekter er brevet samlerobjekter. Da der er en del der beskæftiger sig med dette, er markedet efterhånden ved at være støvsuget, og man skal være mere end almindelig heldig for at finde sådan en plakat i original udgave. Lykkes det kan man nemt komme til at betale både 1 og 2 tusinde kroner for denne.

9


Vintage Nyt

Udenfor biblioteket var der udstilling af biler, og både lørdag og søndag var der mange interesserede. Der var både små og store biler. Og sjovt nok stjal de små biler en stor del af opmærksomheden. Som for eksempel Poul V. Bertelsens Autobianchi fra 1959.

Havde man råd kunne man også lige købe sig en Jaguar. Jens Olesen fra Køsters Motorboghandel har sat sit kæreste eje til salg. Det er en meget sjælden Jaguar XK 150 fra 1957 med 6 cylindre. Det er en af de få venstrestyrede af denne model. Prisen var ikke oplyst, men efter sigende skulle sådan lige godt 300.000 gøre gavn.

Claus Olsen fra Køsters Motorboghandel var yderst tilfreds med arrangementet. Der var tilsyneladende flere gæster end sidste år. Næste arrangement på biblioteket er planlagt til 2002. „Næste år holder vi en pause“ fortæller Claus.

Der var flere Jaguar med i udstillingen. Her ses forrest en Jaguar MKII fra 1962. Motoren er på 3,4 liter og bilen er god for over 200 km/t. Til trods for at den bruges dagligt og senest er renoveret i 1988 stod den utrolig flot og velholdt.

Også udenfor var der Nimbus. Den lokale Randers Nimbusklub viste en lang række af medlemmerne køretøjer. Klubben er meget aktiv og laver en del ture for sine medlemmer. For eksempel mødes man i sommerperioden en gang om ugen til køreture i omegnen ligesom man ofte følges ad til de store træf. Klubben deltager også i mange byfester og lignende i omegnen.

Det var ikke kun fuldblod, der var med på udstillingen. En rigtig „bread and butter“- bil, som de meget prosaisk kalder det i England stod og gemte sig i mængden. Det har den dog slet ingen grund til, for den almindelige mands bil er lige så meget bilhistorie som de dyre og sjældne mærker. Sådan en skøn ydmyg Simca Aronde Etoile fra 1962 var engang almindelig på vore veje. Men hvornår ser man dem i dag ? Og da slet ikke som denne helt originale og urestaurerede bil.

10


Vintage Nyt

Denne lille Austin A-30 kom helt fra Holland. Dog ikke alene for at komme til træffet, men de var to personer på ferie i bilen i Danmark. Og hvad var så mere naturligt end at kigge ind til Randers Bibliotek?

Morris Eight fra 1935. Et skilt i forruden fortalte at den var god for 85 Km/t med sine 21 HK.

A.P.Nielsen fra Randers Limousineservice var sammen med sin søn kørende i en flot Buick fra 1934. Denne store flotte og pompøse bil har været i Randers siden 1960.

En „Frøøje“ vakte også meget opmærksomhed på udstillingen.

Mercedes har altid været et dyrt mærke. Men alligevel har bilerne været meget udbredte. De var holdbare og behagelige at køre i. De har i utallige år været taxachaufførers foretrukne mærke ligesom mange firmaer har brugt dem til både direktøren og som almindelig firmabil. De forskellige modeller har i „deres tid“ været forholdsvis almindelige i gadebilledet. Men hvor er de i dag? Det er sjældent at man ser dem i klubberne og til deres arrangementer. Hvor er de mange af model 170, der var så forholdsvis almindelig lige efter krigen og op igennem halvtredserne. Hvor er de mange „pontonmodeller2 vi først så som taxa og siden som almindelig mands bil? Hvor er de mange „finnemodeller“? Hvor er de mange „streg otte“ som man kaldte dem? Og nu er de mange 200/240/300 med de „vandrette forlygter“ lige ved at få en til at vende sig om i trafikken. Mercedes har altid været stærke og holdbare biler, der har haft en lang levetid. Først hos de første købere. Typisk erhvervsfolk som taxa eller hos direktører m.v. Senere som familiebil for at slutte som en „sur gammel slæde“, som folk rynkede på næsen ad. Fordi den havde en lang levetid blev den de sidste år af sin levetid betragtet som noget fortidigt. De forskellige Mercedesmodeller er et typisk tegn på at en stor del af vores bilpark umærkeligt forsvinder, - for lige pludselig at være helt væk, hvis der ikke er nogle behjertede mennesker, der tager vare på disse. Et af disse behjertede mennesker er Per Hjort fra Fladbjerg ved Randers. Han viste på udstillingen ved Biblioteket sin ualmindelig flotte og velbevarede Mercedes 220S fra 1964. En gang en forholdsvis almindelig bil, der i perioden 1959 til 1965 blev fremstillet i 161.119 eksemplarer. Bilens 6 cylindrede motor der udviklede 110 HK ,var god for en topfart på 165 km/t.

11


Vintage Nyt

Morgenbrød og Mercedes Tekst og foto: Michael Mousgaard

Klokken er kun lidt over otte og termometeret er allerede over de 25 grader. Jeg er på vej til det lokale supermarked efter morgenbrød. Jeg har lige taget hul på fjorten dages ferie på Kreta. Jeg har været her før og holder utrolig meget af øen. Det kretiske landskab er fremmedarted,- skiftende med høje bjerge, vidtstrakte vinmarker, grønne sletter og små hyggelige byer.

Mercedes 170 V, måske fra før Anden Verdenskrig, har endt sine dage i et buskads mellem en masse skrammel

Insrtumentbordet er næsten intakt.

På min første morgen i badebyen Agia Marina, kun ca. 10 krn. vest for øens næststørste by Chania, er det ikke landskabet der i første omgang fanger mit øje, men derimod en Mercedes med VW baglygte. pragtfuld gammel Mercedes, smidt i grøften for længe siden som et stykke flødekaramelpapir, hvor kun indeholdet havde interesse. Der er stadig en masse skønhed og historie i dette gamle bilvrag, malplaceret i det kretiske landskab. Ingen tager notits af klenodiet, som åbenbart bare bliver betragtet som affald, og jeg ønsker, at kunne tage den med hjem, og give den status som fortjent. Da dette ønske er uopnåeligt, må jeg nøjes med at tage nogle billeder, som jeg så håber andre kan have glæde af at kikke på. Den gamle Mercedes 170 V er stort set original, men den skarpsindige læser har allerede set at baglygten stammer fra en VW af nyere dato. Bilens historie fortaber sig i det uvisse, måske stammer den fra øens tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

Retromobile 2001 Vi har igen (for 8.gang) lavet tur til denne store udstilling for gamle biler,motorcykler,både,legetøj og veteranlitteratur i Paris. Turen er igen i år lavet i samarbejde med Pan Busrejser i Viborg og har følgende foreløbelige program.: Afrejse fra Them den 13.februar klokken 18.00. Opsamling ved Årslev kro - og ned langs motorvejen til grænsen. Ankomst til Hotel Royal Fromentin ved middagstid om onsdagen. Indkvartering på dobbeltværrelser. Onsdag eftermiddag er der prøvekørsel af metrosystemet og onsdag aften er der sightseeingtur med bussen rundt i Paris. Torsdagen bruges for de fleste til Retromobile-udstillingen. Damerne går på shopping i Paris. Fredag og lørdag er til fri disposition, men vi hjælper gerne med eventuelle ønsker fra deltagerne. Der er hjemrejse lørdag aften klokken 21.00 med forventet ankomst til Midtjylland søndag sidst på eftermiddagen. På grund af de ustabile oliepriser, har vi endnu ikke fået en fast pris, men vi regner med at den kommer til at ligge på ca. 1600,- per person.

12

I prisen er inkluderet: Busrejse i Cityliner sovebus, 3 hotelovernatninger i dobbeltværrelse med morgenmad, samt guided sightseeingtur onsdag aften. an skal selv betale for morgenmad på ud- og hjemrejse, samt alle måltider i Paris iøvrigt. Entre til Retromobileudstillingen er ikke inkluderet.

Tilmelding hurtigst muligt til: Irma og Finn Lyster Smedebakken 26 8653 Them Danmark Telefon 86 84 72 49 E-mail: Irma@post11.tele.dk


Vintage Nyt

Midt-Vest Møde i Herning Tekst og foto:Torben Munck

Det første møde i rækken af Motorhistoriske Møder Midt Vest blev indledt i Hernig den 25 september. De 54 deltagere samledes i Harley Davidson Club Herning, hvor medlemmerne fortalte om deres club.En del af de store kværne var opmarcheret foran klubhuset som velkomst. Chrom og lak glimtede i bitzlynene og den klassiske, dybe buldren fra V-motoren fyldte luften. Harley-Davidson Club Herning.

Spørgelysten var stor. Her debateres et projekt med en V8-motor med kompressor, mellem veteranbilfolk og Custom Car-byggere.

Aftenens næste besøg, var hos Mike´s American Bikes, et specialværksted for Harley´er og andre meget specielle motorcykler. Mike´s værksted rummede en mastodont af en amerikansk motorcykel, en Boss Hoss med en Chevrolet Small Block V8 på 5,7 ltr., 345 HK og en accelationstid på 1,9 sec. fra 0 til 100 km/t. Det største problem er sådan set, at holde gummi på baghjulet, grinede Mike. Aftenen sluttede hos Herning Custom Car Club på Teglvænget. Klubben har til huse i et par store haller, hvor medlemmerne kan pleje deres hobby med at restaurere og ombygge gamle, hovedsagelig 50/60´er USA-biler. Efter rundturen på værkstedet var der kaffe og småkager i det hyggelige klublokale, hvor der blev diskuteret livligt det evigt tilbagevendede emne, om ombygninge af veteran -og liebhaverbiler, med de unge USA bilentusiaster. Bag arrangementet stod en tremandsgruppe bestående af Niels Jørgen Kanneworff, Ringkøbing, Povl Povlsen, Struer, og Gorm Albrechtsen, Herning.

Tidskrævende projekt, en ´32 Ford ombygges til Hot Rod. Motoren er en Chrysler V8 fra 1956,- bagtøjet er det bedste fra Jaguar.

1947 Pontiac

13


Vintage Nyt Vi prøvekører

OPEL REKORD PII

kilde: FDM Motor 1961

De mekaniske elementer i den nye Opel Rekord er de samme som i den foregående model, og for disses ved kommende vil vi derfor nøjes med en henvisning til den udførlige tekniske beskrivelse af 1,5L modellen i MOTOR nr. 25 1957 og af 1,7L-modellen i nr. 1959. Den sidstnævnte rapport omhandler tillige den automatiske »Olymat-kobling, der også kan leveres på de nye modeller. Opel Rekord kan fortsat leveres med to eller fire døre og med 1,5 eller 1,7 L motor. Det eksemplar, vi denne gang har haft til prøve, var en 1,71 todørs sedan samlet på fabrikken i Tyskland Det nye karrosseri er som alle de foregående udformet som en helsvejset, selvbærende stålkonstruktion, og man har bibeholdt pontonformen. Vognen er 82 mm længere og 16 mm bredere end sin nærmeste forgænger, men virker på grund af linieføringen væsentlig større. Den mest iøjnefaldende ændring består i, at man har forladt den såkaldte panoramaform for både vindspejl og bagrude og givet vognen et fladere tag, så dørene og alle ruderne har kunnet gøres højere. Dette gælder navnlig bagruden, hvis overkant ligger hele 81mm højere end før. Vognen har fået et nyt rat uden egentligt nav og hornkontaktringen er

affladet foroven, så den ikke dækker instrumenterne. Lige over ratstammen ligger et stort tromlespeedometer med retlinet skala (uden triptæller). Indikatoren har tre forskellige farver: Grøn indtil 50 km/t, gul fra 50-100 km/t og rød over dette område. Til venstre for speedometret sidder en benzin-

standsviser og til højre et kølevandstermometer, medens det elektriske ur er flyttet hen ved sides af det aflåselige handskerum i højre side af instrumentbordet. I midten er der plads for en radio, og nedenunder denne er den kombinerede tændings- og startkontakt og de forskellige betjeningsknapper anbragt på linie. Knapperne identificeres med tydelige tegningssymboler. Opvarmnings- og ventilationssystemet reguleres med de tre håndtag yderst i venstre side og

14

klappen over friskluftindtaget foran vindspejlet betjenes med et håndtag under instrumentbordet. Vognen er som standardudstyr forsynet med både ratlås og vindspejlsvasker, og de dobbelte viskere, der nu arbejder parallelt, kan gå med to hastigheder. Interiøret er i øvrigt ret uforandret, men forsædets todelte ryglæn har fået stilleskruer, så hældningsvinklen kan varieres, og det højre er blevet forsynet med en hage, så det ikke vipper forover under hårde opbremsninger. Som bidrag til sikkerheden er instrumentbordets overkant forsynet med en svær polstring med mat betræk, og de to solskærme, der kan svinges hen over dørruderne, er af blødt materiale. Indtrækket er en pæn og hensigtsmæssig kombination af klæde og kunststof, og de profilerede gummimåtter på gulvet er fint tilpasset og godt fastgjort. Det usædvanligt store bagagerum har en meget regulær form og en helt flad bund. Reservehjulet er anbragt stående helt ude i højre side bag hjulkassen, hvor det er vel af vejen og alligevel let tilgængeligt. Klappen, der er forsynet med en lampe, der belyser bagagerummet, kan kun åbnes med nøgle, men den vipper op af sig selv,


Vintage Nyt og den eneste lille anke mod det i øvrigt eksemplariske arrangement er, at bagagerummets faststående bagvæg er lidt for høj. Køreegenskaber De to brede og høje døre, der er hængslet i forkanten, har meget stor åbningsvinkel og en anordning, der fastholder dem i yderstillingen. Der er ikke længere »panoramahjørner«, der rager ind i døråbningerne, og indstigningen til de forreste pladser er overordentlig bekvem. Som på tidligere modeller lettes adgangen til bagsædet ved, at de forreste ryglæn vipper fremefter om skrå akser, men ældre mennesker bemærker ofte, at todørs vogne af førkrigsmodel var væsentlig bedre på dette punkt. Det var de faktisk, for dengang var det en selvfølge, at de separate forsæder kunne vippes helt frem under instrumentbordet, så der blev et stort, frit gulvareal lige inden for døren. Det er bestemt ikke alle ændringer der er fremskridt, men man kunne for en billig penge gøre de ældre den tjeneste at anbringe et par solide håndtag på midterstolperne, så de havde noget at støtte sig til, når de skal rejse sig fra bagsædet. Sædet er i øvrigt bredt nok til, at tre ikke for svære personer kan få plads, men de bageste hjulkasser rager ind i hjørnerne og generer de yderste passagerer kendeligt på længere ture. De forreste ryglæn yder ret god støtte mod tværkræfter, men på den nederste del måtte de gerne krumme betydeligt mere. Den indstillelige hældningsvinkel er en stor behagelighed, og føreren

kan let opnå en udmærket kørestilling. Rattet falder godt i hånden, og den affladede hornkontaktring »skygger« ikke for de velplacerede instrumenter, men sidder i vejen, hvis man ønsker at holde om en af rategerne. Den nye models største fordel ligger i en meget væsentlig forbedring af udsynet. Viskerne klarer rigelige arealer med stor overlapning midt for, og bakspejlet er flyttet op, så man bekvemt ser under det. Alligevel er der udmærket udsyn bagud via den meget høje bagrude, og det afprøvede eksemplar var tillige forsynet med et meget nyttigt skærmspejl. Føreren kan fra sin plads se alle fire vognhjørner, og de

gelighed ved bykørsel. De hængende pedaler sidder lovlig langt fra fodbrættet, men føreren har særdeles god plads til venstre fod. På kortere ture hviler højre fod bekvemt på orgelspeederen, men på længere ture får man »speederkrampe« fordi pedalen sidder for langt tilbage. Motor

forreste hjørnestolper er forholdsvis smalle, selv om man desværre har bibeholdt de ganske unyttige vipperuder.

Den veltjente, men stadig helt moderne motor starter omgående efter en kold og våd nat i det fri og behøver kun kortvarig chokerassistance, får den går jævnt. Den er med rette særdeles velrenommeret, og ikke mindst dens evne til at trække jævnt og blødt på lave hastigheder i højt gear har gjort den til et mønster for sin klasse. Det er derfor med beklagelse man må konstatere, at det nye karrosseri giver brummende resonanslyde indtil hastigheden når op over 40 km/t, men dette forhold kan formentlig bringes i orden under den videre udvikling. Det afprøvede eksemplar gav endvidere en ejendommelig stigende og faldende syngetone omkring 100 km/t. Det lød som bagtøjsstøj, men syntes at komme fra vognens forende, og det lykkedes ikke at opklare, hvor lyden egentlig stammede fra.

Gearstangen på højre side af ratstammen er gjort lidt længere så skiftebevægelserne er blevet lidt for store, og mekanismen virker ikke helt så præcis, som i visse af de ældre modeller. Synkroniseringskoblingerne er rigeligt dimensionerede, og det synkroniserede førstegear er en stor beha-

Uden for disse områder løber motoren nu som før særdeles blødt og jævnt, og den har i hele det benyttede hastighedsområde rigelig trækkraft til at hævde sig tilpas overlegent i hurtig landevejstrafik. Derfor savner man heller ikke en firetrins gearkasse, selv om andet gear er for lavt

15


Vintage Nyt

som overhalingsgear, for Rekorden klarer sig fint i højt gear. Fjedrene er blevet lidt blødere end i den foregående model, men krængninger i hurtige kurver er dog holdt inden for meget rimelige grænser. På gode veje er vognen særdeles komfortabel, men på bølgede veje kan den føles lidt urolig. På »vindskæve« veje kan den som visse af de tidligere modeller komme i langsomme rokkebevægelser, der dog ikke har mærkbar indflydelse på retningsstabiliteten. Med 2 2/3 ratomdrejning fra stop til stop er styringen forholdsvis højt gearet, men den kan desværre hverken betegnes som positiv eller præcis, idet der er en meget betydelig fjedring i hele systemet. På dette punkt er den nye model i nogen grad faldet tilbage til tidligere modellers unoder, som man ellers var godt på vej til at overvinde i den første »panoramamodel«. Der er god selvopretning i styretøjet, og under normale forhold generer affjedringen ikke, for vognen har en udpræget understyringstendens med tilsvarende fin retningsstabilitet. Men den nye model viste sig desværre at være overordentlig følsom for sidevindspåvirkninger og naturligvis særlig med tungt baglæs. I stærk blæst virker styretøjet valent og upræcist, og det er både enerverende og trættende at holde vognen i kurs ved høj hastighed. En nedsættelse af farten er naturligvis et ufejlbarligt middel mod denne ulempe, men hvis man skal skynde sig, kommer man uvilkårligt til at tænke på, hvordan en Rekord mon ville te sig med en slørfri tandstangsstyring helt uden fjedringer? Bremserne virker blødt og kraftigt for et passende pedaltryk, og vognen er fuldstændig ret-

ningsstabil under hårde opbremsninger. Bremsepedalen har normalt en temmelig lang vandring, men i det afprøvede eksemplar havde systemet en til bøjelighed til at »pumpe sig op«, pedalvandringen blev mindre ved hurtigt gentagne opbremsninger. Sker disse fra høje hastigheder, skal der endvidere trædes stadig hårdere for at opnå den samme bremsevirkning, men egentlig fading kunne ikke konstateres. Vognen er forsynet med et meget effektivt opvarmnings- og ventilationssystem, der både kan give rigelig varme og rigelig frisk luft. Blæseren, der kan gå med to hastigheder, er kun nødvendig ved langsom kørsel. Systemet kunne med en ganske ringe bekostning forbedres væsentligt med et par ekstra spjæld, så varmen og den friske luft kunne reguleres og dirigeres uafhængigt af hinanden.Men der er et endnu større behov for et luftudtag bag i vognen, for det er meget vanskeligt at holde ruderne dugfri. De bagerste sideruder kan ganske vist vippes på klem om et lodret hængsel i forkanten, men dette giver både vindstøj og træk, og de forreste vipperuder gør som sædvanlig mere skade end gavn.Med lukkede vinduer er der kun ringe vindstøj, og på normale veje er hjulstøjen svag, men på stenbro rumler vognen noget. I det mest benyttede hastighedsområde løber motoren ret lydsvagt, og støjniveauet er i det hele prisværdigt lavt.

der normale forhold hverken trætter fører eller passagerer. Lygterne giver et langtrækkende og godt fordelt kørelys, og det asymmetriske nærlys virker godt. Den nye Opel Rekord er en vogn med en usædvanlig høj brugsværdi, og det må uden videre anerkendes som en industriel bedrift at levere så meget for pengene.Den har aldrig udgivet sig for en sportsvogn og skal følgelig heller ikke behandles som sådan, men den opfylder samtlige de krav, som et meget stort publikum stiller til en bil, og de »unoder«, den har, kommer kun ind i billedet ved særlige (og ret sjældne) lejligheder. Et præcist virkende styretøj ville næppe forøge vognens pris med en eneste krone, men det ville gøre Rekor-

Rekorden er derfor en meget behagelig rejsevogn, der un-

16

den til den helt rigtige vogn sin klasse.


Vintage Nyt

Chassis: Selvbærende stålkarrosseri. Forhjulsophæng: Korte og lange tværsvingarme med skruefjedre.

Specifikationer Mærke: Opel, type: Rekord 1,7 L. Fabrikat: Adam Opel A. G. Rüsselsheim, Main, Vesttyskland. Dagspris: 2 dørs kr. 19.747,4 dørs kr. 20.906,Vægtafgift: Kr. 150.- årlig. Motor: Firecylindret, vandkølet rækkemotor med topventiler. Boring: 85 mm, slaglængde: 74 mm, slagvolumen: 1680 em’, kompressionsforhold: 7,25:1, største effekt: 63 HK (SAE) ved 4300 o/m, største drejningsmoment: 13,0 mkg ved 2000-2500 o/m. Transmission: Tør enkeltpladekobling. Fuldt synkroniseret tretrins gearkasse med udv.: I gear: 3,235, II gear: 1,681, III gear: 1,00, bakgear: 3,466. Fritliggende kardanaksel med 2 nålelejekryds. Hypoidfortandede kron- og spidshjul i bagtøj, udv.: 3,90.

Baghjulsophæng: Stiv bagbro med langsgående bladfjedre. Dobbeltvirkende hydrauliske teleskopstøddæmpere for og bag. Styretøj: Skrue og møtrik med cirkulerende kuglerække. Tredelt sporstang. 2 3/4 ratomdrejning fra stop til stop. Fodbremse: Hydraulisk virkende på alle fire hjul, 2 påløbende bremsesko i forbremser. Håndbremse: Mekanisk virkende på baghjul. Pressede stålpladehjul monteret med 5,90-13" slangeløse dæk. 6 volt el. anlæg, 77 Ah. Hoveddimensioner m. v.: Akselafstand: 2541 mm, sporvidde for: 1265 mm, sporvidde bag: 1280 mm, største længde: 4515 mm, største bredde: 1632 mm, største højde (ubelastet): 2-dørs: 1485 mm, 4-dørs: 1478 mm, frihøjde over vejbanen: 180 mm, vendediameter: Ca. 10,7 m. Egenvægt: 2-dørs: Ca. 930 kg, 4-dørs: Ca. 955 kg. Tankindhold 40 1.

Omstændigheder: Koldt og fugtigt vejr. Skønnet vindhastighed 5-6 m/ sek. Prøveeksemplarets kilometerstand: 3000 km. Speedometrets fejlvisning: Vognspeedometrets visning: 20 40 60 80 100 120 Virkelig hastighed km/t: 19 38 59 78 98 116 Målte tophastigheder km/t: I gear: 54, II gear: 97, III gear: 127. Acceleration gennem gearene: 0- 20 km/t 1,8 sekunder 0- 80 » 14,4 » 0-100 » 25,1 » Acceleration i gearene (sekunder): I II III 20- 40 km/t 2,8 3,4 30- 60 » - 5,3 10,2 40- 80 » - 10,1 15,3 50-100 = - - 21,0 Benzinøkonomi målt ved kørsel med konstante hastigheder på lige, vandret vejbane: 40 km/t 16,8 km/1 60 - 15,0 » 80 - 13,0 100- 10,4 » Der anvendtes superbenzin. Alle målinger udført med 2 personer i vognen.

RUNA Forsikring orienterer gode råd om fritidshuset Sig pænt ”farvel“ til fritidshuset inden vinter Vinterfrosten forårsager ofte mange vandskader i fritidshuse og vandskader, som følge af frostsprængninger, der sker i bygninger, som ikke er tilstrækkeligt opvarmet, er ikke dækket af fritidshusforsikringen. Men hvis du bærer dig fornuftigt ad, kan du undgå frostsprængte vandrør. Luk for vandtilførslen fra hovedhanen og lad alle vandhaner stå åbne, så rørene bliver tømte for vand. Sørg også for at toiletter og cisterner tømmes. Gå huset efter for fejl og mangler og få dem udbedret, så der ikke sker skader på grund af vandindtrængning gen-

nem revner og utætheder i vægge og tag. Husk også tagrenderne. De skal renses for nedfaldne blade m.m., så regnvand eller optøet sne ikke trænger ind i huset og forvolder skade. Sådanne skader er nemlig heller ikke dækket af forsikringen. Indbrud Ubeboede fritidshuse er gode „arbejdsvilkår“ for indbrudstyve. Fjern derfor alle værdifulde ting fra huset og undlad, at trække gardiner for eller lukke skodder til. På denne måde viser du, at der ikke er noget at stjæle. Undlad også at låse skuffer og skabe, for er

17

tyven alligevel kommet ind, er det intet problem at bryde dem op. På denne måde undgår du unødigt hærværk. Få mere at vide om RUNA Forsikring A/S på: www.runa.dk Du er også velkommen til at ringe på telefon 33 32 22 00 - åben for selvbetjening døgnet rundt.


Vintage Nyt

Portræt af en myte Boganmeldelse af Gorm Albrechtsen Historien - endnu en gang - om verdens måske mest berømte motorcykelmærke De kalder den hånligt for Harley-Parkinson og hentyder til en ny købegruppe af ældre herrer, som realiserer sig selv og motorcykelkørekortet. De siger, at den efterlader et slimet spor af olie som en anden snegl på grund af sin gammeldags motorkonstruktion, og de hævder at den er billig at køre til service, fordi alle dele vil være rystet løse og dermed er nemme at skille ad.

I de go’e gamle dage var Harley-Davidson verdensberømt i USA. Her racerkøreren Joe Walter i 1915.

De siger så meget. I det hele taget er der sagt meget om det mest legendariske mærke blandt motorcykler. Amerikanske Harley-Davidson har ikke blot et beskyttet navn og sin helt egen motorkonstruktion, mærket har også patent på motorlyden. Og den er stort set det eneste, der mangler i en ny pragtbog, den store Harley-Davidson bog om et stykke kulturhistorie på to hjul. Der er faktisk skrevet utallige bøger om de store motorcykler, i forordet i bogen nævnes mere end 190 bøger, udelukkende om HD. Alligevel vil man kunne finde nye informationer og ellers genopfriske nogle af de utallige beretninger og røverhistorier, der fortælles om det verdensberømte mærke. Den rigtige historie begyndte i 1901, da William S. Harley og Arthur Davidson begyndte at eksperimentere i et skur, og to år senere rullede den første maskine ud i det fri. Hvad det indebærer, kan de fleste regne ud. Om et par år har Harley-Davidson 100 års fødselsdag, og der ventes mere end en million tilrejsende til festen - medbringende deres motorcykler. Det skal nok blive underholdende, for som det fremgår af bogen, har Harley-kørere altid i stort omfang ønsket at føle sig som del af en gruppe - de fleste uden den dårlige opførsel, som karakteriserervisse dele af motorcykelkulturen. I den store bog har 54 HD-modeller fået deres eget opslag frem til 1990’erne, hvor den amerikanske motorcykel blev kopieret af de samme japanske mærker, som havde været lige ved at tage livet af den nogle år førNotaterne til denne artikel er skrevet med Harley-Davidson fyldepen. Man behøver ikke nødvendigvis at eje en Harley for at få del i kulten. Hugo Wilson: Den store Harley-Davidson bog. Oversat af Jens T. Hauge, 192 sider, rigt ill. 368 kr. Borgens Forlag. —

Arnold Schwarzenegger brugte derimod en nyere HarleyDavidson i 1991 i filmen Terminator II.

Portræt af en myte, Harley-Davidson er den amerikanske drøm på to hjul, her udgaven fra filmen Easy Rider.

18


Vintage Nyt

NIMBUS - menneskene og teknikken Boganmeldelse af Torben Munck

En herlig ny bog om Nimbus er på gaden nu. For Entusiater er den et must, og for alle os andre uvidende sjæle giver bogen indblik i et stykke dansk industrihistorie uden sidestykke. Læs om Palle Huld og Elith Foss‘ rejser Middelhavet rundt, og mød Jørgen Bitsch på hans færd igennem Afrika. En oplagt julegave med et væld af ikke tidlige udgivet materiale om „Bussen“. Bogens forord: Nimbusmotorcyklerne fra A/S Fisker & Nielsen på Peter Bangsvej i København er et stykke dansk industrihistorie, der er blevet en legende i danskernes bevidsthed. Et dansk nationalklenodie, som vi alle er mindst en lille smule stolte af. Teknikken og den tekniske udvikling er så udmærket beskrevet i tidligere bøger om emnet, ligesom den historiske udvikling og kronologi er beskrevet. Vi har valgt hovedsagelig at beskæftige os mest med de første år af den „nye model“. Altså tiden fra 1934 til lige efter anden verdenskrig, som af de fleste nok betragtes som den mest spændende. Denne bog gør ikke krav på at være den komplette historie om den danske motorcykel, og kan naturligvis ikke belyse emnet 100%. Den er at betragte som en brik til den mosaik, der hedder Nimbus-Danmarks Motorcykle. Vi har i stedet med denne bog søgt at belyse tiden og de mange „almindelige“ mennesker der var med til at sikre dens succes den gang, - og i dag. Vi har søgt at sætte fokus på tiden omkring

denne motorcykels fremkomst, og livet omkring den. Tiden der gjorde dansk motorcykelproduktion mulig. Vi vil vise livet omkring motorcyklens fremkomst lige fra avisernes første omtaler til box-kameraets fastholdelse af vidunderet i familiealbummet. De fleste danskere har et eller flere kontaktpunkter med denne legendariske danske motorcykel. Enten har de selv haft en, - eller kørt på en. Eller far eller svigerfar kørte på den som soldat eller fereiafløser ved postvæsenet. Måske husker man fiskehandlerens landtur på en Nimbus med sidevogn. Om ikke andet er man sandsynligvis stødt på den i en dansk film, eller en eller anden annonce. Livet omkring Nimbus omfatter også samlermanien, som flere og flere gribes af. Derfor har vi også medtaget et kapitel om dette emne. Ikke noget decideret katalog, men en beskrivelse af de fleste af de kendte effekter. Nimbussen er ikke på nogen måde blevet en museumsgenstand. Tværtimod bruges den meget aktivt og der er et blomstrende klubliv omkring motorcyklen. Dette beskrives selvfølgelig også i bogen, ligesom der fortælles om de mange „ekspeditioner“ motorcyklen har deltaget i. Både af kendte personer og „almindelige“ danskere. En bog med et så bredt og omfattende emne har naturligvis ikke Illustration fra bogen kunnet skrives uden hjælp og inspiration. Derfor en stor og uforbeholden tak til alle de personer og institutioner, der har gjort denne bog mulig. Ideen med bogen har været at vise en side af motorcyklens historie, der ikke tidligere er beskrevet så detaljeret, samt vise fotos og illustrationer, der så vidt muligt ikke tidligere har været offentliggjort. Vi har prøvet at give teknikken liv. Om dette er lykkedes må læseren afgøre. Vi er stadig interesseret i yderligere oplysninger, fotos og lignende og hører derfor gerne nærmere.

,

19

Jens Jessen, Per Alleslev, Jørgen Kjær: NIMBUS - menneskene og teknikken 224 sider, rigt ill. Kr. 268,Forlaget Motorploven, tlf.8698 3177 Bogen kan bestilles direkte på forlaget eller hos Køsters Motorboghandel, tlf. 8642 6613


Vintage Nyt

Velkommen til nye medlemmer

20


Vintage Nyt

Set, Sket & Sker Sidste møde afholdtes i klublokalet i Skovby hvor vi hørte P.E Hansen fortælle om restaurering af karosseriet på sin Chevrolet Touring. Restaureringen af sådan et køretøj kræver fingersnilde og megen tålmodighed for der er både karetmager arbejde, pladearbejde, sadelmagerarbejde, gørtlerarbejde samt lakering af det endelige resultat P.E Hansen viste en lysbilled serie om indkøbet og restaureringen som han stadig er i færd med at gøre. P.E havde taget en af de færdige døre med og fortalte om arbejdet med beklædning af døren og restaureringen af håndtagene. Tak til P.E. Hansen for en interessant aften hvor knap 35 medlemmer mødte op. Efter mødet var der fælles kaffebord hvor snakken gik lystigt.

Bytte: Haves: Motorhjelm Ford A 1929. Ønskes: Do til Chevrolet 1929 Sælges: Kofangere og tank til Ford A 1929. Kofangere til Chevrolet 1929 Villy Olesen, tlf. 8621 4146

Bestyrelsen i DVMC ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I løbet af november måned 2000 gik klubben over til et nyt design på vores hjemmeside www.dvmc.dk Udover en opdatering af selve designet, er der også være enkelte nye punkter som f.eks NYHEDER. Her vil der være mulighed for meddelelser der skal hurtigt ud til medlem-

merne, efterlysninger o.l. Vi forsøger også at opbygge et billedgalleri af klubkøretøjer, hvor køretøjerne vises både udvendig og udvendigt. I den forbindelse opfordres alle medlemmer - uanset hvilke køretøjer de samler på - til at indsende billeder og køretøjets historie samt tekniske data til webmaster Søren Markdal, Silkeborgvej 14, 8641 Sorring. Alle medlemmer opfordres ligeledes til at komme med forslag til forbedringer samt forslag til nye links til andre hjemmesider der har med vores interesse at gøre. Næste møde foregår i Borgernes Hus i Veng, Søballevej 6a, 8660 Skanderborg. Kørselsvejledning er på side 2 sammen med indbydelsen. Kom hele familien og vær med til DVMC´s traditionelle julemøde med julebanko, godter og knas til hele familien. En rigtig hyggeaften der afsluttes med stort fælles kaffebord. Rigtig glædelig jul samt et godt nytår Hans Jørgen Enemark

Købes: Til Chevrolet 1929: Højre Fordør og højre bagskærm, samt 2 stk. baglygter Købes: Til Campingvogn MKP „Petit“: 1 stk. hjul med navkapsel og pyntering, 4 stk. støtteben. Villy Olesen, tlf. 8621 4146

Sælges: (se foto) BSA A10 Golden Flash, årsJ. 196O, 650 ccm. Farve sort. Kører penfekt. God stand. Pris kr. 3380O,- afg. ca. kr. 166O,-. Tlf. 8668 5858

.

VINTAGE BØRSEN . KØB . SALG

Så er året ved at gå på hæld. I skrivende stund er der 1 måned til juleaften og som så ofte før overraskes man over hvor hurtigt tiden går. Vi skal til at tænke i år 2001 baner og have løb og klubarrangementer planeret. Har du arrangementer eller forslag til arrangementer for året 2001 vil vi gerne høre fra dig. Ring til Chr. Han-

sen tlf. 8614 1395 eller Torben Andreassen tlf. 8691 0021 hvis du kan bidrage til dette. Vi er åbne for ideer til klubmøder, klubture, special arrangementer, foredrag eller hvad der kan have interesse for hobbyen. Det kunne ligeledes være et relateret emne med almen bred interesse for hele familien der var interessant til en klubaften.

21

Sælges: (se foto) BSA model B31, årg. 1956,350 ccm. Farve maroon. Cyklen er 100% orginal. (Lak-sæde, kædekasse, luftfilter greb m.m.) God stand. Pris kr. 28000,-, afg. ca. 800,-. Tlf. 8668 5858


BYTTE .

SALG .

KØB .

BØRSEN VINTAGE

Sælges: Mercedes 220 SE cabriolet, årg. 1963, 6 cyl. Originale lædersæder, servo, meget pæn i crom, nysynet og indregistreret Pris. kr. 235.000. Mercedes 220 S 4 dørs sedan, årg. 1964, lædersæder, original soltag, servo, original radio, nye dæk, anhængertræk, meget fin i crom, nysynet og indregistreret..Pris kr. 55.000. Mercedes 220 SE coupe (ponton), årg. 1960 nyt indtræk, nye dæk, kun lavet i 830 stk. bilen skal restureres. Uden afgift Pris kr. 65.000. Mercedes 190 SL cabriolet, årg. 1960, røde lædersæder, sort kaleche, nye bremser, meget fin motor,fin i crom. Ny bund isat. Bilen sælges nysynet og indregistreret Pris kr. 225.000. Mercedes 280 SE coupe, årg. 1970, V 8 motor på 200 HK, lædersæder, soltag, automat gear. Bilen skal restaureres. Sælges uden afgift .Pris kr. 55.000. Mercedes 220 SE ponton, årg. 1958, 6 cyl. Med indsprøjtning, røde lædersæder, kører fint, kun lavet i 1230 stk. uden afgift Pris kr. 65.000. Sælges: Mercedes 250 SE coupe, årg. 1966, 6 cyl., original aircondition og radio, lædersæder, automatgear,kører fint. Bilen skal restaureres, uden afgift Pris kr. 58.000. Mercedes 300 SE limousine, årg. 1965, 6 cyl, 160 HK, aircondition, original radio, lædersæder, luft- affjedring, meget fin i crom, ingen rust, nyrenoveret automatgear, nye bremser, altid stået i garage. Bilen kommer fra Californien. Pris kr. 95.000. MichaelVangChristensen 8250 Egå Tlf. 86-228402 el.30868402 Sælges: Morris 8 årg. 1938, 2-dørs, til restaurering. Komplet original dansk bil, med alle papirer. Kr.8.500,Lasse Danielsen tlf.8695 0034 Sælges: Værkstedshåndbøger til Opel Kadett B Shop Manual til Opel GT Knallert, 1955, Silver Horse m/Rex motor, hel og original, urestaureret, rimeligt kørende. Ove Dürr Jensen, 97145559. Mail: techcare@post3.tele.dk

Vintage NytVintage børsen

Sælges: Morris 1000 super 1969, Kongeblå, nylakeret. Ny motor 1994, synet marts 2000, kører daglig. Mette Torsting tlf 8629 8448

Sælges: BMW 1802 fra 1972, original, flot mørkegrøn, på sorte plader. Bilen har været ejet af samme fra ny, den er passet og vedligeholdt på alle måder, så den er virkelig bevaringsværdig. Indvendig er sæder som nye, altid kørt med betræk. Sælges nysynet for ca.19500,kan også købes uden syn ved hurtig handel. Kom og se og byd. Jan Jærke.tlf. 9732 2603 "MAN SMIDER IKKE TING VÆK" Nyrenoveret motor til Ford 12 M 1½ L -- Nye topstykker, ventiler og styr. Kan afhentes: " Værkstedet" for pensionister og efterlønnere. Østergade 40. 8000 Århus C. Tlf:8619 5321 v/ Botha Christensen SÆLGES Rolls Royce fra 1978 eller 79 der har kørt 50.000 miles, sælges for kusine i USA. Prisidè 210.000 kr. Nærmere oplysninger Knud Gaarn-Larsen Tlf. & fax 86 66 14 49 e.mail: knudgl@sol.dk Sælges: Til VW Boble årg.ca.1960 Fronthjælm, frontkofanger, inderskærme, forbro, skærme, baglygter. Købes: Bundmåtter og indtræk til VW 1303 Henning Nielsen Tlf.8640 6273

Fra Chevrolet samling sælges: 1929 Coach reservedelslbil m. original motor, gearkasse og bagtøj samt 2 ekstra fine døre kr. 5000,1934 Standard Coach reservedelsbil m. motor, gearkasse og bagtøj - kr. 2500,1935 Town Sedan De Luxe, urest, uden rust og mangler 1 indvendig håndtag. God og sjælden med knæled og reservehjul i skærm. kr. 27.000,1946 Lastbil m. tiplad 6 tons gammel restaurering, rimelig kr. 27.500,1929 Phaeton, næsten original, kørende, sjælden kr. 125.000,1930 Coach, original, indreg, kun kørt 43.000 km, incl originale købekonrakter og attester, historie kr. 68.500,Kim Schmidt Christensen Kongeåvej 42, 6600 Vejen Tlf 7538 4111 el 24233823 Sælges: New Imperial 1930, 350 ccm. T.V. restaureret, pæn og velholdt, evt. bytte med MC fra 50/60‘erne. Fiat 126 „500“, 2-cyl., luftkølet, kører godt. 2 stk. sælges samlet kr.3.800,MGB Roadster 1963, grøn med trådhjul, synet, pæn og velholdt. Kr.79.000,Ivan Fosgerau, tlf. 7578 2451

Sælges: Jaguar XJ6.SWB 1974. King Fisher Blue, cremefarvet læder, meget flot stand. Kr. 80.000,Sten Elten, Esbjerg Tlf. 7546 0655 Sælges: BMW R25/3 årgang 1954,3200 km. efter totalrenovering står som fabriksny. Kr.35.000. Martin Staack Jensen Tlf. 86480130 efter kl.19.00. Sælges: Ford Cortina MKII årg.69, mange gode dele. DAF 66 årg.75, kan køre. Opel Caravan 1,7ltr. årg.62, mange gode dele. Vauxhall Viva Estate årg.72, mange gode dele. Skoda Felicia Cabrio. årg.60, adskilt med mange nye dele. Plymouth Baracuda årg.67, en af de sjældne. Kører godt, nye bremser og ophæng. Undervogn galvaniseret. Poul Pedersen, Baunehøjvej 141, 8370 Hadsten, Tlf. 2089 1396 Sælges Renault 4L - 1966 En af de få kørende der er tilbage. Sidst synet 29/7 1999. Sælges til højstbydende. Gorm - 97510016.

Sælges: Mercedes Benz 280S/126 årg.84, nysynet, kongeblå, træk, alufælge, c.lås, startspærre, elspejle, aldrig svejset, pæn og velholdt, kr. 64000,-, eventuelt personbil / veteranbil indgå. Nikolai Kiim Tlf. 66133757 Sælges: VW 1200 Boble årg. 1972, rød, velholdt. Fin stand, synet maj 2000, Kr.25.000,P.Sørensen tlf. 7578 1277 Købes: Til Ford T årg.1927 søges forstole og evt. bagsæde 22 Vagn Sørensen tlf. 8626 0546

Sælges:(se foto) FORD B de Lux, årgang 1932. Bilen er på sort/hvide plader og synet 8/6-2000. Bilen er 100% totalrenoveret i starten af 98. Bl.a. nye trinbræt og skærme, sandblæst og malet. Pris: kr. 135.000,Ove Dahl Knudsen, tlf.4043 0092


Vintage Nyt


Post adr. blad 5129

Vintage Nyt

LØVFALDSTUREN VED VRADS OG MOSSØ

Søndag d. 15.oktober

Foto: Torben Munck Poul Erik styrer“ slagets gang“ på Vrads Station, - et syvtommersøm skulle slåes i en granblok med færrest mulige slag.

Veterantoget danner en perfekt baggrund for en af dagens små opgaver.

Jørn Rasmussen i Austin Healey, - i MGA Jørn Varnic

Erik Christiansen svinger hammeren - alle holder vejret, hvor mange slag bruger han?

Fra venstre ses ArneHenriksen`s Amazon, Anders Odgård´s VW-Bus

Ff orrest i billedet Wolseley, der ejes a Vagn Overgård

Opel Olympia 1936

Ved næste stop gjalt det om at tippe længden på et reb. I front holder Jens Høstrup´ BMW.

En flot restaurering udført af den stolte ejer, Bent Sørensen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.