VINTAGE NYT
458
marts 2008 45. 책rgang
Dansk Vintage Motor Club
Husk - Husk - Husk
Vintage Nytden 18. kl. 19.00 Marts: Tirsdag
Internet:
www.dvmc.dk
„Ørting Autoblik“ Smedegade 38
BESTYRELSEN Formand - formand@dvmc.dk Hans Jørgen Enemark Mejerivænget 19 tlf.:8629 3697 8310 Tranbjerg J. Næstformand - forsikring@dvmc.dk Indmeldelse i DVMC & RUNA Forsikring Meddelelse om adresseændring / flytning Poul Erik Pedersen Svanevænget 32, Hatting tlf.:7565 3109 8700 Horsens mobil.:tlf: 2579 3109 Kasserer Girokonto 9017127 Morten Christensen Hald tlf. 2073 7885 Øster Allé 48, 2 tv. kasserer@dvmc.dk 8260 Viby J Redaktør Vintage Nyt Jørgen Kjær redaktion@dvmc.dk Elgårdsvej 11 tlf.:8698 3177 8370 Hadsten Bibliotekar bibliotekar@dvmc.dk Torben Andreasen Vittenvej 59, Vitten tlf.:8691 0021 8382 Hinnerup Arrangementsudvalg@dvmc.dk Allan Laxby Torshøjvænget 42 tlf. 8628 4179 8361 Hasselager Erik Ammitzbøll Strandgårdshøj 66 8400 Ebeltoft Bent Thomsen Skovly 8 8300 Odder
Denne gang besøger vi:
sekretaer@dvmc.dk tlf. 8634 2953 suppleant@dvmc.dk tlf. 86541811
arrangementsudvalg@dvmc.dk Allan Laxby tlf :8628 4179 Poul Verner Bertelsen tlf: 7585 1460 Jens Høstrup tff: 7566 5898 Inger Krog Nielsen tlf: 4033 6906 Torben Andreassen tlf :8691 0021 Per Østrup tlf. :2047 9346 -----------------------------VINTAGE NYT - REDAKTION Manuskripter sendes til: Jørgen Kjær Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten redaktion@dvmc.dk Annoncer sendes til: Hans Jørgen Enemark Mejerivænget 19, 8310 Tranbjerg J email: annoncer@dvmc.dk Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget. -------------------------------LAYOUT: H.J.Enemark
i Ørting, 8300 Odder. Firmaet er kendt for at lave rigtig flotte restaureringer af bl.a. Jaguar, desuden er Arne som ejer af firmaet kendt for at køre classic race i sin Jaguar XK 150. Marts: Torsdag den 27 kl. 19,00 mødes vi på Viby Torvs runde P plads overfor Viby Centret mellem Skanderborgvej og Grundtvigsvej. Præcis kl. 19.15 kører vi på besøg hos Gert som har flere entusiast biler holdende på sin gård i Hasselager. Bilerne er af Amerikansk oprindelse og flere er ejet af D.V.M.C. medlemmer. Evt. Kaffe og Kage samt en stol at sidde på medbringer man selv, kom og lad os få en hygge snak - vi ses. Øvrige arrangementer se kalender se side 5
April klubmøde: Der indkaldes til den årlige generalforsamling ved klubmødet tirsdag den 15 april kl. 19.00 på Låsby kro. Dagsorden ifølge klubbens love § 7: § 7 Generalforsamling: 7.1 Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i april måned.Indkaldelse skal ske skriftligt med mindst 2 ugers varsel, og skal indeholde en dagsorden samt skal være bilagt lovlig indkommende forslag.Klubbens lovlig indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig, uanset det fremmødte antal medlemmer.Adgang til generalforsamlingen har kun restancefrie medlemmer. Ethvert restancefrit medlem har stemmeret i alle afstemninger. Afstemning sker ved håndsoprækning, med mindre et stemmeberettiget medlem forlanger skriftlig afstemning. Afstemninger afgøres ved et simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.Ved ændringer eller tillæg til vedtægter kræves mindst 2/3 flertal af de afgivne stemmer på generalforsamlingen. 7.2 Revisorpåtegnet regnskab skal være udsendt inden generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamlingsdagsorden skal i hvert fald indeholde følgende punkter: 7.3.1 Valg af dirigent. 7.3.2 Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed og dagsorden. 7.3.3 Formandens beretning 7.3.4 Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab. 7.3.5 Indkomne forslag. 7.3.6 Fastlæggelse af kontingent. 7.3.7 Valg af medlemmer til bestyrelsen jvf. § 6. 7.3.8 Valg af revisor og revisorsuppleant. 7.3.9 Eventuelt. 7.4 Forslag, herunder vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt og være formanden i hænde senest den 15. marts. Forslagsstiller/ne skal selv være til stede på generalforsamlingen og motivere sit/deres forslag. I modsat fald kan forslaget bortfalde. 7.5 Såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling ledes af en dirigent, der vælges af og blandt de fremmødte stemmeberettigede, og som ikke må være medlem af bestyrelsen. Dirigenten leder generalforsamlingen ifølge dagsordenen og drager omsorg for, at forhandlinger og stemmeafgivelser finder sted i overensstemmelse med nærværende vedtægter.
OPLAG:3200 ISSN0908-9721 ---------------------------
7.6 Ekstraordinær generalforsamling, der indvarsles på samme måde som den ordinære, skal afholdes når bestyrelsen anser der for betimeligt, eller en skriftlig begæring herom fremsættes af mindst 10 % af medlemmerne med angivelse af dagsorden. Bestyrelsen er pligtig til at lade en sådan generalforsamling afholde senest 6 uger efter, at begæringen er indgivet. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt
FORSIDE: Foto fra Jysk Motorbane i Hobro
Klik ind på www.dvmc.dk Klubben har nu fået ny hjemmeside.
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett
BAGSIDE: Indbydelser
Læs artiklen på side 4 her i Vintage Nyt hvor webmaster Ole May fortæller om hjemmesiden og 2funktionaliteterne.
OBS: Deltag i konkurrencen på medlemssiderne.
Vintage Nyt
Redaktionen I kredsen omkring klassiske køretøjer har der i en længere periode verseret overvejelser og debat om hvad man forstår ved et klassisk køretøj, herunder alderskriterier. Undertegnede har selv gennem mine redaktionelle betragtninger bidraget til denne debat. Klubbens bestyrelse har naturligvis også vendt emnet med konklusionen, at det er motorkøretøjer ældre end 25 år, som det fremgår af klubbens vedtægter, der er klubbens målgruppe. Denne alder fastsætter vi indtil videre ud fra køretøjets registreringsattest. Definitionen på et historisk køretøj bliver naturligvis også overvejet andre steder, og Motorhistorisk Samråd har netop udsendt efterfølgende ”Definition på et historisk køretøj”.
in a historical correct condition, and in care of a person or organisation keeping it for its historical and technical interest and not using it as everyday transport, and for which FIVA, upon application, will issue a FIVA identity card. Slutteligt er der Events Commission, der varetager FIVA’s interesser indenfor arrangementer og løb. Set i det lys må det være kommissionens interesse at sikre, at spændende køretøjer kan komme til at deltage i arrangementer og løb for derigennem at sikre begivenhederne maksimal eksponering og omtale. Events Commission ønsker derfor ikke nødvendigvis en meget restriktiv vurdering af især ekstraudstyr eller ”forbedringer” på de tilmeldte køretøjer. Skal de tre kommissioners interesser parres sammen skal man med andre ord finde en enkelt, mundret, fuldt dækkende og korrekt definition der på én gang differentierer køretøjerne fra mængden uden samtidigt at komme til at virke som en begrænsning – det er ikke en let opgave.
Dansk Vintage Motor Club har været medlem af Motorhistorisk Samråd siden dette blev grundlagt, og vi har naturligvis en interesse i at påvirke holdningen i Samrådet, ligesom vi også har en forpligtelse til at bakke op omkring Samrådets holdninger og fælles beslutninger på vegne af den samlede danske ”klassikerverden”.
For at skabe et bedre beslutningsgrundlag har Legislation Commission udfærdiget hvad de mener der bør lægges til grund for en ny revideret definition (vedhæftet i originaludgave) og på basis heraf selv fremkommet med en revideret definition: A historic vehicle is any road vehicle that is more than 30 years old that is kept and is maintained in a proper and environmentally sound manner and in historically correct condition; not used as a means of daily transport and accordingly is a part of the technical and cultural transport heritage. Oversat til dansk kunne det lyde således: Et historisk køretøj er ethvert køretøj mere end 30 år, bevaret og vedligeholdt på en god og miljøvenlig måde samt i en historisk korrekt stand. Køretøjet bliver ikke anvendt som daglig transportmiddel og udgør derfor en del af vores tekniske og kulturhistoriske transport arv. Efter yderligere diskussion blev ordlyden siden rettet til: A historic vehicle is a self-propelled road vehicle which is more than 30 years old; which is wellmaintained and in an historically correct condition; which is not used as a means of daily transport; and which is therefore a part of the technical and cultural transport heritage. Skulle der stadig være en læser som ikke er gået ud i værkstedet for at skrue vil vedkommende sikkert bemærke at Legislation Commission har valgt at øge den definerede alder fra 25 til 30 år. Dette er gjort på trods af ønsker fra andre interessegrupper indenfor FIVA’s medlemmer simpelthen for at imødegå meddelelser man har fået hvisket i øret fra politikere, om at de nuværende 25 år ikke i høj grad nok differentierer de historiske køretøjer fra hverdagen brugsmidler. Dette kan man naturligvis have en selvstændig mening om, men de 30 år har nu altid passet bedre ind i Motorhistorisk Samråds opfattelse af et historisk køretøj end de 25 år. FIVA har selv en ambition om at kunne nå frem til en definition alle tre hovedkommissioner kan være fælles om og vi har som organisation og medlem af FIVA også en tro og ønske herom. Som organisation er det også i vores interesse at få skabt en entydig definition som klart differentierer vores køretøjer fra de almindelige køretøjer. Dette selvom en differentiering også helt naturligt medfører begrænsninger og køretøjer, der ikke hører ind under definitionen. Vi vil naturligvis tilpasse os den definition som FIVA får vedtaget
Definition på et historisk køretøj Som meddelt på det nyligt overståede årsmøde, arbejdes der for tiden i FIVA ( den internationale organisation for klassiske køretøjer ) på at få tilpasset en definition på et historisk køretøj. Det blev på samme årsmøde aftalt, at vi i bestyrelsen for MhS ( Motorhistorisk Samråd ) skulle informere yderligere om baggrunden for denne definition samt hvilke definitioner der kan komme på tale, hvorfor denne meddelelse skal forsøge at gøre informationen tilgængelig for medlemmerne. Definitionen på et historisk køretøj er og vil nok altid være et kontroversielt emne som rigtig mange har en mening om. Baggrunden for FIVA’s ønske om en klar definition kommer denne gang fra Legislation Commisssion, der i forbindelse med myndighedsarbejdet er nødt til at kunne fremlægge en definition på de historisk køretøjer man beskæftiger sig med. Man har simpelthen oplevet, at en manglende entydig definition har medført at forhandlingsparterne, som i dette tilfælde fortrinsvis er medlemmer af Europa-parlamentet, har skabt deres egne definitioner. Baggrunden for disse hjemmegjorte definitioner er ikke altid klar og nødvendigvis heller ikke i overensstemmelse med det billede vi selv ønsker at fremstå med. Der vil logisk nok også ofte være meget forskellige bevæggrunde for at formulere indholdet af en definition. Man behøver faktisk ikke kigge længere end til FIVA selv før man har flere forskellige mål med en definition. Legislation Commission har brug for en definition overfor de myndigheder man konfronterer med synspunkter. Derfor kan fraser som miljørigtig opbevaring, kulturarv og ikke for daglig brug være vigtige. Technical Commission har derimod et ønske om at en definition i højere grad er fuldstændig korrekt og dækkende end nødvendigvis brugbar til andre formål, mundret eller enkel at huske. Faktisk har FIVA’s Technical Commission i meget lang tid haft en definition som en del af deres Technical Code. En definition der er vedtaget i FIVA for år tilbage.. Ordret lyder den således: A preserved historic vehicle is a mechanically propelled vehicle, manufactured more than 25 years ago, preserved and maintained
3
Vintage Nyt da det sidste vi har brug for er en række af hjemmefabrikerede definitioner skabt på baggrund af tvivlsomme grundlag. Når den endelige definition er på plads vil vi rundsende såvel den originale tekst som en dansk oversættelse af samme. Lars Genild, MhS Januar 2008
Ellers ønskes et par fornøjelige timer med denne forårsudgave af Vintage-Nyt hvor blandt andet Hans Pedersen tager os med på et nostalgisk trip i motorhistorien.
Jørgen Kjær
Om klubbens hjemmeside…. Der har - som mange har konstateret, været problemer med klubbens hjemmeside ww.dvmc.dk, både med stabilitet og tilgængelighed for brugerne.
som for eksempel et lukket område, kun for klubbens medlemmer med for eksempel medlemsoversigt, køretøjslister og intern information. Forslag/ønsker fra sidens brugere er i den sammenhæng velkomne.
www.dvmc.dk er en del af klubbens tilbud til medlemmerne, men også en del af klubbens profilering overfor potentielle nye medlemmer og offentligheden i øvrigt, det er derfor vigtigt at den fungerer, er stabil og funktionel.
Sidens opbygning og layout er bevidst valgt som enkel - grænsende til simpel. Bevidst fordi det giver en ”hurtigere” hjemmeside, og uden forstyrrende elementer for de budskaber siden skal formidle. Mange har oplevet sider der er længe om at komme på skærmen, og når de endelig er fremme er de fyldt med bannere og andre finurligheder der fuldstændig overdøver sidens budskab/indhold.
De tidligere hjemmesider har været baseret på traditionel opbygning med kodning i <HTML> og den seneste endvidere med FLASH applikationer. HTML er et tungt kodesprog at arbejde med, og FLASH applikationer stiller særlige krav til brugernes computere, for at vise hjemmesiden.
Brugerne kan selv være med til at gøre siden mere attraktiv ved at komme med input om nye faciliteter på siden, og i øvrigt bruge de faciliteter som Vintage Foto, Vintage Børsen, Vintage Forum, Vintage Kontakt der allerede er etableret, sende gode links til Vintage Link m.v..
Som konsekvens heraf, valgte man at rekonstruere hele hjemmesidens opbygning, og som platform hertil valgtes Joomla der er et Open Source PHP - Content Management System, det vil sige, at koderne til programmering er tilgængelige for alle med henblik på videreudvikling af systemet, og brugen af systemet er som udgangspunkt gratis.
Ole May Webmaster
Content Management System (CMS), er et system af ”containere” hvor man bogstaveligt talt placerer (fylder) hjemmesidens indhold i. For at fylde indhold i CMS-containere - og dermed på hjemmesiden - behøver man ikke at have mere kendskab til IT end hvad der svarer til at arbejde med et Word dokument, og det kræver ingen særlige programmer installeret på sin computer - ikke engang Word.
eltag i konkurd k d c. m v .d www lemssiderne. rencen på med
DANSK VINTAGE MOTOR CLUB HAR I ÅR 45 ÅRS JUBILÆUM
PHP er et server-side-scripting sprog det betyder at al ”teknikken” ligger på den server (Webhotel) hvor hjemmesiden er placeret, for vores sides vedkommende hos Danhost i Randers.
Jubilæet afholdes lørdag den 17. maj 2008 på Låsby kro. - se indbydelse på bagsiden.
Den første version af PHP (PHP Hypertext Preprocessor) blev iøvrigt skrevet af danskeren Rasmus Lerdorf i 1994.
Sensommertræf på Rindsholm Kro
Søndag den 31. august
Det kræver en smule indsigt i It at være ”maskinmester” (webmaster) på et CMS-system, omvendt kan andre deltage i opdatering og vedligeholdelse af siden fra deres egne computere, uden andre forudsætninger end den der er nævnt ovenfor.
Undertegnede skal bruge 5 stk. m/k som hjælpere ved Sensommertræffet på Rindsholm Kro Det er altid sidste søndag i august. Der er hovedsagligt brug for hjælp til at få bilerne og motorcyklerne på plads. Vi starter med morgenkaffe kl. 8.00 og forventer at være færdige ca. kl. 16.00 Vi mødes ca. 14 dage før og gennemgår arbejdsopgaverne. Henvendelse til: Per H. Østrup.Telefon. 86800470 Mobil. 20479346
Den hjemmeside der er ”i luften” nu, er som nævnt bygget på en Joomla-platform, det svarer lidt til chassiset på en bil. Herpå er så tilføjet forskellige komponenter såsom database (motor), kalender, forum, marked, fotogalleri, mail, link o.s.v., der findes mere end 2500 forskellige komponenter, moduler, plugins og scripts til Joomla-platformen. Hjemmesiden vil successivt blive udbygget med flere faciliteter
4
Vintage Nyt
5
Vintage Nyt
Forårsmønstring for alle med gamle eller spændende køretøjer Foråret nærmer sig med hastige skridt, og vi glæder os til at komme ud og lufte vore køretøjer. Det drejer sig jo i bund og grund om at suge lidt livskvalitet til sig, og hvad er skønnere end at møde ligestillede og få en god snak om de kære køretøjer.
Derfor: Kom til FORÅRSMØNSTRING ved Randers Storcenter, Merkurvej, 8900 Randers (Randers Syd) Lørdag den 5. april kl. 09.00 Information: Hans Pedersen – 29 84 82 82 – 87 79 22 66 – mail: hans.pedersen@fordv8.dk DØDSFALD. Gregers Andersen Egebjerg, er afgået ved døden d.18. Februar efter kort tids sygdom 71 år gammel. Gregers var en stor fan af Mercedes biler, specielt Pagoden var hans store lidenskab, men havde også interesse i andre veteranbiler, han var i gang med at restaurere en meget sjælden Sunbeam Talbot cabriolet, som han havde brugt megen tid på, hans motto var, at man kan hvis man vil. Gregers havde også bygget flere både gennem tiden, han var altid parat med gode råd og hjælp når nogen havde brug derfor Vi har fulgtes ad til flere træf i Norge, Sverige og Danmark og kommer til at savne ham meget. Vore bedste tanker går til Gregers Andersens efterladte. Jette og Erik Ammitzbøll.
6
Jydsk Motorbane i medgang Vintage Nyt og modgang
Research, tekst og foto/arkiv: Hans Pedersen En væsentlig del materiale venligst udlånt af Knud Erik Westergaard, Hadsund For en gang skyld ved jeg ikke rigtig hvor jeg skal begynde. Historien om I/S Jydsk Motorbane 5 kilometer nord for Hobro har været vanskelig at efterforske, thi det er jo 60 år siden det hele tog sin begyndelse. Mange folk der var med dengang er borte, og der er en stor mangel på fotos, da man ikke fotograferede ret meget i 1940’erne og 1950’erne. I dag er det meget anderledes med de nye og effektive digitalkameraer. Jeg har dog fået samlet rigtig meget stof sammen om den gamle motorbane, og det er jo skønt. Somme tider føler jeg næsten at jeg var med fra begyndelsen, thi hele motorbanens historie er nu lagret i mine hjerneceller. Jeg har et fuldstændigt billede af den gamle bane – ja, jeg har faktisk levet
med motorbanen det sidste års tid. Ind imellem føler jeg næsten, at jeg også har kørt på banen – men jeg var end ikke født da banen blev indviet. Man kan åbenbart arbejde så meget med en sag, at man på en måde bliver en del af sagen. En dag jeg sad dybt begravet i denne unikke sag om Jydsk Motorbane, blev jeg spurgt om, hvordan det hele begyndte. Et kort øjeblik var jeg svar skyldig – jeg spolede tilbage og fik selvfølgelig svaret. Jo – det begyndte faktisk med at Ford V8 Klub Danmark skulle afholde et Skandinavisk Ford V8 Træf i Randers i 2006, og at jeg i den forbindelse efterforskede Robert Nellemann’s Ford V8 Special racer årgang 1937 med et specielt fremstillet aluminiumskarrosseri. Det var også en
7
omfattende sag, men en dag havde jeg den totale historie på bilen fra den var ny den 7.7.1937 og helt frem til d.d. Jeg havde altså været ca. 60 år tilbage i tiden, og finder bl.a. ud af at Robert Nellemann fra Randers havde kørt mange løb i sine racerbiler. En bane der tit dukkede op var I/S Jydsk Motorbane, så den måtte jeg lige kigge lidt nærmere på. Jeg begyndte så småt at forhøre mig både her og der, jeg bladrede tilbage i mine gamle bøger og magasiner, jeg ledte som en gal på Lokalhistorisk Arkiv, jeg forsøgte at finde frem til nulevende personer, der kunne fortælle mig noget om den gamle motorbane. Jeg hørte lidt her og der, og det gav mig blod på tanden. I september måned 2007 kontaktede jeg Hobro Avis, og de bragte så en artikel om mig og mit projekt omkring banens historie. Jeg tog en journalist med ud hvor banen i sin tid var beliggende, og en fotograf tog nogle billeder af de rester af banen der var tilbage. Der var ikke meget tilbage – det hele var efterhånden blevet en velvoksen skov. Og dog – jeg havde bemærket at skovvejen rent faktisk var den tidligere langside, og jeg kunne også se resterne af den gamle jordvold. Dog skal jeg lige fortælle at jeg inden denne augustdag i 2007 allerede havde været på pletten, idet I/S Jydsk Motorbane blev indviet søndag den 20. juli 1947. Det var altså således præcis 60 år siden, og dette måtte fejres. Jeg måtte naturligvis
Vintage Nyt derud præcis den 20. juli 2007 kl. 13.00, og jeg var spændt på om der evt. var andre til stede. Måske folk fra de motorklubber der dengang var en del af banen. Men nej – der var kun jeg derude. Allerede fra tidlig morgen var jeg spændt, og jeg kunne næsten ikke vente med at køre af sted. Jeg nærmede mig i min bil, og parkerede udenfor, hvor måske billetskuret dengang var placeret? Jeg havde det gamle løbsprogram med, et løbsprogram der var blevet solgt udenfor banen dengang for 60 år siden for den nette sum af 50 øre. Nu var programmet tilbage igen – sammen med mig. Jeg gik ind på skovvejen – den gamle langside på motorbanen – der var helt stille. Der var ikke andre personer til stede – jeg havde det hele for mig selv. Solen skinnede, og jeg kiggede op på den flotte blå himmel. Klokken var 13.00, det gav et helt sæt i mig. Tænk at det hele begyndte her for præcis 60 år siden. Jeg så det hele for mig: Jordbanen på 1.000 meter, det primitive dommertårn, de skrattende højttalere og flagstængerne med Dannebrog. Jeg fornemmede de 25.000 tilskuere, jeg så drengen der solgte Polar is, jeg så pigerne der solgte løbsprogrammer, jeg kunne næsten mærke ryttergården lige bagved det primitive dommertårn – og ikke mindst kunne jeg næsten fornemme lyden af Robert Nellemann’s Ford V8 eller de små Midget racere og de mange motorcykler. Jeg vågnede dog op og kunne konstatere, at jeg blot stod i en skov mutters alene. Fortrød jeg ikke havde taget en flaske god rødvin med, således jeg kunne have skålet for alle disse ildsjæle fra dengang i 1947. Nå – jeg kunne ikke blive stående der i skoven, så jeg trillede hjemad, men inden jeg nåede hjem havde jeg taget den beslutning, at motorbanens historie skulle frem i dagens lys – koste hvad det koste ville. Avisens omtale af projektet gav hurtigt positiv respons. Hver aften ringede flere personer og berettede om, hvad de vidste om banen, hvad de havde set og hørt o.s.v. Alle disse mange samtaler gav mig et fuldstændigt og tydeligt billede af motorbanens spændende historie. Jeg havde fået så mange detaljer at jeg faktisk kunne beskrive banen som om jeg selv havde været der. En aften skyndte jeg lige at tegne motorbanen på et stykke papir – for ligesom at have styr på det hele. På et tidspunkt besøgte jeg en person, der havde nogle udklip jeg kunne låne, og i samtalens løb viste jeg ham min tegning på
Den gamle jordvold
Den gamle langside i 2007
Den gamle indgang til banen
8
Vintage Nyt motorbanen. Han hoppede i stolen og udbrød: Jamen du milde – det er jo banen præcis som den så ud! Jeg blev også selv helt forskrækket ved åbenbart at have ramt plet. Tiden dengang var meget anderledes – f.eks. fotograferede folk som tidligere nævnt stort set ikke, og det har derfor været sparsomt hvad jeg har kunnet finde af gamle fotos, men noget har jeg trods alt støvet op, også gamle avisudklip. Desværre ofte uden dato, så det har været be-
DM på Jydsk Motorbane i 1950
Indvielse af Jydsk Motorbane den 20 juli 1947
Jordbaneløb på Jydsk Motorbane i 1949
sværligt at sætte præcise tidspunkter på det hele. Hele motorbanens periode er dog relativ begrænset til ca. 11 år, så det går nok endda. Derfor kære læser – læn Dig komfortabelt tilbage og tag med på denne nostalgiske rejse tilbage til motorsportens guldalder, dengang mænd var mænd og et ord var et ord, og dengang der var ægte ildsjæle til.
Jydsk Motorbane bliver en realitet Det begynder faktisk i Randers, hvor Randers Motor Sport gik og syslede med tanken om en stor motorbane, en bane hvor man kunne køre internationale motorløb. Man filosoferede længe og kom til det resultat, at det var en alt for stor mundfuld for en klub. Derfor inviterede Randers Motor Sport alle nordjydske motorklubber til et møde om sagen. Mødet gav i første omgang ikke noget
9
Vintage Nyt Hvem er disse vindere?
Åbningsløbet
konstruktivt resultat, men ildsjælene fra Hobro Motor Sport – hotelejer Barchmann Pedersen og fabrikant Niels Westergaard – arbejdede videre med projektet, og de fik på et senere møde mandat til at gå videre. Den 19. april 1947 kunne der således indkaldes til konstituerende møde i I/S Jydsk Motorbane. Niels Westergaard kunne på dette møde meddele, at man havde købt 35 tdr. land beliggende i Oue-Valsgaard kommune, kun ca. 5 kilometer nord for Hobro. De øvrige motorklubber var foruden Randers Motor Sport og Hobro Motor Sport Djursland Motor Sport, Als Motor Sport og Nordjyllands Motorsport, og alle godkendte købet af arealet. Viborg Motorklub var også inde i billedet, men de var jo i gang med at etablere den senere Løvelbane, så de ville ikke deltage i samarbejdet. Klubberne dannede et interessentselskab, derfor står der I/S Jydsk Motorbane. Hermed var I/S Jydsk Motorbane en realitet. Banen skulle anlægges som en 1000 meter bane, altså internationale mål så fremtiden også var sikret. Banen skulle benyttes til både motorcykler og automobiler. Ildsjælene fik nu travlt – man ville køre løb allerede samme sommer, så der var ingen tid til pjank.
10
Vintage Nyt
En masse frivillige gik straks i gang, og man satsede på at køre det første motorløb den 20. juli 1947, altså kun ca. 3 måneder efter købet af jorden. Motorbanen havde en brugt Fordson med grab, og den blev brugt til at anlægge banen med. ”Mester” Nielsen var ansat på CF-kasernen i Hobro, og han kunne også stille med diverse entreprenørmaskiner og folk (menige) – jo, der var gang i sagerne.
Med en fantastisk energi gik Niels Westergaard og Barchmann Pedersen og deres mange hjælpere i gang med det store projekt, og tidsrammen blev holdt – det første løb kunne afvikles søndag den 20. juli 1947. Sekretæren ved Automobil Sports Klubben i København – Jens D. Ramsing – holdt åbningstalen og klippede den rød/ hvide snor over, eller snarere kørte den
Avisomtale af åbningsløbet
over i sin åbne Opel Kaptajn. Alle sejl var sat til, de store børn blev sendt ud for at sælge løbsprogrammer til 50 øre pr. stk., nogle drenge solgte Polar is til 15 øre pr. stk. til publikum, og der kunne også købes øl og vand. Flagstængerne med Dannebrog var også på plads, og der var højttalere overalt på banen. Der blev rigget nogle felttelefoner klar, således man var i kontakt med hinanden. Et dommertårn på langsiden havde man sandelig også fået bygget. Blot nogle stolper og nogle brædder, men tårnet var i 2 etager, og man kom op via en hønsestige. Set med nutidens øjne var det meget, meget primitivt. Ryttergården var lige bagved dommertårnet, hvor der også var et par primitive toiletter. Man satte sig blot på en træstamme, og der var så gravet en rende. Vaskekumme var der naturligvis ikke. Jordbanen var meget løs, så der skulle tit vandes. Mekaniker Harry Østergaard kørte sin egen lastvogn med vand, han havde altid en stump cigar i munden – dog uden ild i. Havde det regnet for meget var motorbanen selvsagt meget våd, men det havde ildsjælene også råd for. Så hentede man nogle flammekastere fra Civilforsvaret, og man gik så rundt og ”tørrede” banen. Jo – opfindsomheden var stor. Fra Hobro Kommune var der udsat en stor vandrepokal til den hurtigste bil. Pokalen
11
Vintage Nyt blev her første gang vundet af Holst Sørensen fra Odense i tiden 2,45,0. Oue-Valsgaard Kommune havde udsat en stor vandrepokal til den hurtigste solo motorcykel, som blev vundet af Knud Nielsen fra Aarhus i tiden 2,26,2 – dagens bedste tid. Åbningsløbet den 20. juli blev overværet af ca. 20.000 – 25.000 tilskuere, og pressen var enige om at åbningen af den nye bane havde været en succes. Det efterfølgende løb blev kørt den 5. oktober 1947, og foruden motorcykler kørte der også de nye Midget racere samt de store automobiler, bl.a. Robert Nellemann i sin Ford V8 Special. Omkring 75 kørere var samlet til løb, som blev overværet af ca. 15.000 tilskuere. Toget kørte også ud til banen, idet banelinien gik meget tæt forbi banen. Der blev simpelt hen anlagt et trinbræt, og der blev indsat ekstra tog fra såvel Randers og Hobro. Ellers kom tilskuerne på cykel, motorcykel eller i bil, så der var livlig trafik på den lille Hjedsvej udenfor motorbanen. De omkringboende kunne så tjene en skilling ved at opkræve en lille parkeringsafgift. Motorbanen var så populær at mange folk fra Hobro og omegn spadserede de 4-5 kilometer derud, der var somme tider sort af mennesker på vej til fods. Folk der ikke var interesseret i motorløb tog termokaffen med ud i vejgrøften, og her sad de så blot og kiggede på trafikken. Hobro Motor Sport byggede selv en racerbil af tilfældige dele fra ophugningsbiler. Bilen var grim som bare pokker. Den var bygget på en FIAT chassisramme og monteret med en Ford B 4 cyl. motor fra 1932 og udstyret med 2 karburatorer. Der var monteret et specielt gasgenerator topstykke, som var stærkere end det normale. Samtidig øgede det kompressionen en smule. Bilen blev bygget af en anden af motorbanens ildsjæle, mekaniker Harry Østergaard. Sammen med bl.a. Niels Westergaard, Henning Westergaard og værkfører Madsen byggede de den specielle bil, og den fik navnet ”Jernsengen”. De to ildsjæle Niels Westergaard og Harry Østergaard blev i øvrigt kaldt øst og vest. Som det også fremgår af billederne var Jernsengen ikke noget kønt syn, og den var meget svær at styre. Der var forskellige chauffører på bilen. For at få det optimale ud af bilen kørte føreren med lav
”Jernsengen” gav mange overskrifter i pressen
16 august 1948 fandt man andre hestekræfter på banen
12
Vintage Nyt 36.882 motorcykler og scootere. Motorsport blev særdeles populær, og der blev anlagt baner rigtig mange steder. Så at sige enhver by havde deres egen motorklub. Det var ikke ualmindeligt, at der selv til simple bakkeløb kom 25.000 tilskuere, ja – i Volk Mølle ved Randers var der ofte over 40.000 tilskuere. Det kan være svært at forstå i dag, thi der var jo ikke meget at kigge på. Motorcyklerne og kørerne lignede hinanden på afstand, de drønede alle derudad og det støvede som regel mere end rigeligt. Men populært var det i nogle år – allerede sidst i 1950’erne begyndte interessen dog at ebbe ud, og mange motorbaner kom i store problemer, herunder også I/S Jydsk Motorbane.
Arnold Jensen på Jydsk Motorbane i 1951
Adgangskort til ryttergården
Jernsengen
tænding i svingene, og først på langsiden fik bilen høj tænding. Bilen var simpelt hen for let, derfor var man tvunget til at regulere med lav og høj tænding.
Løbsprogram 1951
Lige efter krigens afslutning i 1945 fik motorsporten i Danmark sin storhedstid. Efter 5 triste år skulle der ske noget. Folk havde ikke mange penge, der var ingen TV, folk rejste heller ikke som i dag, og kun nogle få havde bil eller motorcykel. I 1947 var der således kun 98.385 personbiler, 5.951 hyre- og udlejningsbiler, 46.740 vare- og lastbiler og endelig
13
Vi skal også lige erindre, at der dengang var forlystelsesafgift på entre-indtægten, og det var ikke i småtingsafdelingen. Næh, det var hele 60 % her i Danmark, hvor det i udlandet kun var omkring 10 – 15 %. Alle personerne bag Jydsk Motorbane var som tidligere nævnt rigtige ildsjæle, de interesserede sig 100 % for motorsport, og de gik på alle opgaverne med krum hals. Det eneste de nok ikke havde styr på var økonomien, og motorbanen havde konstant ondt i økonomien. Nogle af motorklubberne trak sig ud af samarbejdet, og banen skulle betale deres indskud tilbage. Motorbanen skyldte også en del penge væk, så det endte med, at man ændrede status fra I/S til et aktieselskab i 1953, hvilket man så senere fortrød, men da var det jo bare for sent. Medens sagen var hos Aktieselskabsregistret i 1953 kørte man 2 løb som gav et fornuftigt udbytte lige her og nu. Økonomien blev dog ikke bedre – tværtimod, så den 15. december 1955 blev der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling på Centralrestauranten i Hobro med følgende dagsorden: 1. Likvidation af A/S Jydsk Motorbane 2. Valg af likvidatorer Det var ikke kun dårlig økonomi der gav anledning til at stoppe. Motorbanen oplevede en dødsulykke den 23. maj 1954, hvor sidevognskøreren Rasmus Kornum blev dræbt, da motorcyklen væltede, og en anden kører ramte Rasmus Kornum, der netop havde rejst sig op efter sit styrt. Tidligere – i 1949 – skete der også en dødsulykke på Jydsk Motorbane. P. Søby
Vintage Nyt fra Randers kørte Midget racer, og P. Søby og hans mekaniker Hans Skovbo ankom til banen en lørdag. Mekanikeren skulle lige teste raceren, og han kørte af sted uden sele. Desværre væltede bilen, og mekanikeren blev dræbt. Mekanikerens motorhjelm var den samme, som Niels Floor fra Randers havde på, da han forulykkede nogle få år senere og blev dræbt på Hinge banen ved Kjellerup. Handelsminister Jens Otto Krag udstedte også et forbud mod enhver afholdelse af motorløb i Danmark. Dette forbud var Rasmus Kornum dræbt den 23 maj 1954
14
Vintage Nyt gældende fra den 25. maj 1948 og frem til den 10. februar 1949. Grunden til dette forbud var frygten for mangel på benzin. Efter Rasmus Kornum’s ulykke begyndte myndighederne at forlange bedre sikkerhed på banen, og det havde man ikke midler til. Forståeligt nok gik man lidt i stå, og da publikums interesse for den slags mo-
torløb var nedadgående måtte der jo opstå problemer. Men igen viser alle ildsjælene på banen at de interesserer sig for banen og støtter op 100 %. Mange af dem lægger egne penge i den slunkne pengekasse, nogle kautionerer endda personligt. Motorbanen måtte ind i mellem udstede gældsbeviser når pengekassen var tom – så det skulle jo gå
Løbsprogram 1949
Løbsprogram 1950
galt en skønne dag.
Pludselig er det forbi igen Som nævnt trådte Jydsk Motorbane i likvidation og der kom en lang pause uden løb omkring 1955. Man ville forsøge at sælge banen, og det lykkedes da også til sidst, da Hobro Motor Sport overtager hele anlægget. I 1957 anlægger banen en ny 500 meter bane i forbindelse med 1000 meter banen – ja, man sætter simpelt hen et ekstra sving på ind over indercirklen. Herefter kan man arrangere såvel 500 meter som 1000 meter løb. Desværre er nedturen imidlertid begyndt, og arrangementerne begynder at blive lidt tynde. Man forsøger sig endog med hesteløb på motorbanen, men det var heller ikke nogen succes. De sidste egentlige motorløb bliver kørt i 1958. Motorbanen går ind i 1959 uden planer, og der sker da heller ikke noget, før banen i september måned 1959 arrangerer en form for motor-show – eller skal vi kalde det for motor-cirkus. Man kunne frit afhente gamle biler hos skrothandleren Frederik Hansen, også kaldet Auto Frederik. Efter løbet kunne man så blot levere bilerne tilbage uanset stand. Disse gamle biler blev brugt til mange sjove narrestreger. Man kørte f.eks. baglæns motorløb i bilerne til stor morskab for både kørere og publikum. Den slags biler blev også brugt til at demonstrere et sammenstød mellem to biler. Man pløjede en dyb plovfure, som bilernes ene hjulpar kunne løbe i, og en mand stod så på trinbrættet samtidig med man havde lavet en indretning til at give gas med. Efter bilerne var oppe i fart (ca. 50-60 km/ t) sprang mændene ned, og kort tid efter stødte de to biler så sammen. Som det også fremgår af billederne demonstrerede Niels Westergaard også det fornuftige i at bruge sikkerhedsseler. Han havde simpelt hen købt en Opel Kaptajn, som han så kørte det ene hjulpar over en rampe, således bilen skulle vælte rundt og demonstrere sikkerhedsselernes fornuftige anvendelse. Det var dog svært at få Kaptajnen til at vælte rundt – først efter nogle forsøg lykkedes det. Forinden da ramte Niels Westergaard uheldigvis en pressefotograf der var kommet lidt for tæt på. Der skete dog ikke noget videre.
En motorbane i store problemer
15
Vintage Nyt Efter dette motor-show i september 1959 skete der ikke mere på Jydsk Motorbane. De lokale folk kaldte ofte banen for Hjeds-banen. Gennem årene var der blevet kørt ca. 3 løb pr. sæson, dog med undtagelse af 1955, hvor det hele lå stille. Pengene var væk, publikums interesse var stærkt aftagende – ja, nye tider var på vej. På Sjælland havde man åbnet Roskilde Ring, der var en moderne asfalteret motorbane. Københavnerne havde ikke mere lyst til den støvede Jydsk Motorbane. Banen lå stille indtil 1961, hvor arealet blev solgt, og jeg har talt med køberen fra dengang der fortæller, at banen da havde ligget stille et par år, og det passer jo også med at sidste arrangement var i efteråret 1959.
Ford V8 1937
K n u d Nielsen
Jydsk Motorbane havde en bankgæld på ca. kr. 25.000,- (svarende til kr. 250.000 i dag) og skyldte også et par leverandører nogle penge. Af papirer fra advokatfirmaet i Hobro kan vi se, at hele eventyret slutter på et stort nul. Ved at sælge banen kan man betale gælden til banken, de to leverandører eftergiver deres tilgodehavender, og de 5 ildsjæle indbetaler hver kr. 1.000,- til advokaten. Ildsjælene havde desuden selv lagt nogle penge ud, som de heller ikke fik igen. Andre ildsjæle på motorbanen var også følgende: Magnus Christiansen, Hobro (Ferguson forhandler/bilforhandler), Borris Jensen, Hobro, Anker Bach Sørensen, Randers og Verner Mikkelsen, Hobro. Den nye ejer satte får ud, og det gamle billetskur blev nu brugt som skur til de mange får. Hen ad vejen plantede man træer på de 35 tdr. land, og i dag er der skov derude. Dog er der stadig nogle få tegn fra fortidens motorbane tilbage.
Opel Kaptajn vælter i september 1958 Arrangeret sammenstød. ”Crashtest”
16
Vintage Nyt
Luftfoto af Jydsk Motorbane
Væltet bil på Jydsk Motorbane. Orla Rasmussen.
Preben Sørensen
Preben Sørensen i Ford V8 1932 på Jydsk Motorbane den 28 august 1949
17
Men underligt er det at stå i denne store skov i dag og fornemme hele stemningen fra dengang: Motorcykler, Midget racere og biler drønede rundt, publikum købte is, øl og sodavand, og kørerne makkede med deres køretøjer i ryttergården. De skulle selv sørge for alt, og de skulle selv betale for alt. Der blev dog udbetalt lidt startpenge, men sponsorer havde man jo ikke. Jeg tror imidlertid de har haft det mere end fornøjeligt, ildsjælene derude på banen, kørerne og publikum. Sammenlign det hele med dansk motorsport anno 2008. Der er jo en verden til forskel. Nyd de gamle – og sjældne – fotos og forestil dig det hele som her beskrevet, sæt lyd og duft på det alt sammen, så håber jeg, du kan fornemme noget af stemningen fra motorsportens guldalder i Danmark.
Fra Ferrari til Vintage Saab Nyt Det hårdeste Monte nogensinde
Fire favorithold: Lars Bækkelund og Arne Pagh i Fiat, Otto og Britta Kristensen i Lancia samt nordmændene Rolf Lie og Tom A. Ganlie i Porsche og Henning Jørstad og Tine Hallre i Alpine Renault er gode nordiske bud på totalsejren i Rallye Monte-Carlo Historique
Rallyhold sendt ud i stormvejr til Sydeuropa
Erik Rasmussen helt tilfreds: „Vi deltager for at være med, ikke for at vinde. Og den lille Saab skal nok komme gennem løbet, selv om et Monte-Carlo rally er hårdt for en 46 år gammel bil,“ smilede Erik Rasmussen, der stiller op sammen med bilens ejer, Sune Gramstrup. Favoritter eller outsidere, elitesportsvogne eller folkets transportmidler, én ting var fælles for alle de 29 mandskaber, som blev sendt af sted på Rallye Monte-Carlo Historique fra København af kulturborgmester Pia Allerslev. Stormvejr forude. Da deltagerne bevægede sig sydpå, sejlede færgerne til Tyskland endnu, mens Fehmernbroen allerede var lukket for let trafik. Forude ventede 3.000 kilometers kørsel ad snedækkede Alpeveje, inden målet skulle nås i Monte-Carlo onsdag morgen i den uge efterfølgende uge.
For fire år siden kørte han historisk Monte-Carlo løb i en Ferrari 275 GTB fra 1965 med 300 hestekræfter. Den sidste dag i januar 2008 kørte han ned ad startrampen i København i en Saab 96 fra 1962 med 38 hestekræfter. Til trods for bilskiftet var kortlæser
De lange knives nat levede op til deres navn
„God tur,“ sagde kulturborgmester Pia Allerslev, da hun sendte Sune Gramstrup og Erik Rasmussen af sted i deres 46 år gamle Saab 96 med totaktsmotor. Forude venter 3.000 kilometers kørsel til MonteCarlo.
18
Monte-Carlo: Hvis nogen troede, at historisk rally er en adstadig tur for gamle mænd i gamle biler, så må de nu tro om igen. Dette års 3.000 kilometer lange historiske Monte-Carlo Rally blev af deltagerne udnævnt til det hårdeste nogensinde. Og på lø-
Vintage Nyt bets sidste nat, de lange knives nat, ankom hver tredje bil til havnen i Monaco med bulede karosserier efter mødet med bjergvæggen på de isglatte veje. Bedste danskere blev endnu en gang Otto og Britta Kristensen i deres hårdt prøvede Lancia Fulvia fra 1968. „Vi havde problemer med et stopur, så allerede fra start faldt vi noget tilbage,“ sagde en ellers tilfreds Otto Kristensen, der kom i mål som nr. 35. Det andet danske favorithold, Lars Bækkelund og Arne Pagh i en Fiat 128 Coupé fra 1972, ramte en sten skjult i sneen og mistede tid, som de ikke kunne køre ind. De blev næstbedste danskere på en placering som nr. 101. Preben Kristoffersen og Knud Hedegaard i en Mini Cooper fra 1968 blev nr. 156, mens debutanterne Bent Mikkelsen og Jens Gandrup i en Alfa Romeo fra 1968 kom ind som nr. 185. „Op ad det sidste bjerg, Col de Turini, holdt vi tiden op til toppen, men ned igen var der så glat, at vi satte et minut til. Jeg turde simpelt hen ikke køre hurtigere, for efter at have kørt motorløb i seks dage ville det være for dumt at smadre bilen tyve kilometer fra mål,“ sagde Bent Mikkelsen. Henning Hjorth og Roar Eriksen i en MG fra 1967 blev nr. 217, mens Sune Gramstrup og Erik Rasmussen måtte udgå efter at have knækket en drivaksel på deres 46 år gamle Saab 96. 55 af de deltagende rallyhold udgik i Rallye Monte-Carlo Historique, mens mere end 100 andre skulle hjem at reparere dyre buler på til dels uerstattelige biler.
Otto og Britta Kristensen viste flot kørsel under de lange knives nat i det historiske Monte-Carlo rally og blev bedste danskere.
19
Løvfaldsturen Vintage Nyt Så blev det endelig søndag, rigtig efterårsvejr med høj sol fra morgen af. Vi havde gået og krydset fingre for godt vejr de forrige dage, hvor vejret også havde været perfekt. Bilen var pudset, og af sted efter vores gode venner, der aldrig havde været med ude at køre tur før. Mødestedet var Bygholm Landbrugsskole, hvor ”hesten” trofast stod og tog imod, som den har gjort i mange år. Selv om vi mente vi var i god tid var P. pladsen næsten fuld. Det er altid et godt tegn, når der ikke er mennesker på pladsen, alle var søgt til morgenkaffen, hvor var der god tilslut-
ning og trængsel omkring rundstykkerne, det var nemmere ved det nybagte franskbrød, og man fandt ud af hvor tyk en skive skulle være, ( uha.. Hvor kunne der være meget smør i sådan en. ) Et rigtig godt indslag var morgensangen, den hører jo hjemme på en skole, og så en sang der passede til årstiden, vi burde øve os lidt mere, men man siger jo til vores undskyldning, at hver fugl synger med sit næb. Starten på turen gik meget præcis, det er længe imellem, man oplever så skøn en tur i et meget kuperet terræn, efterårsfarverne der rigtig kom til sin ret i efterårsolen, og
20
Vintage Nyt de små veje som blev nydt i fulde drag, forbi Tamdrup kirke og Tamdrup Bisgård, der rigtig tog sig ud i efterårssolen. Var det ikke noget med et forgyldt alter i Tamdrup kirke, man mente at kunne huske osv. Hjemme blev der læst om kirken, og har man bare lidt interesse for sligt, er det et sted man roligt kan besøge, der er meget historie knyttet til stedet. Når man sådan hele tiden får nye indtryk kan det virke sløvende, og man kan glemme at få den der kører bag ved med, når man drejer. Det skete også i år, der kan også køres forkert, men så får vi lidt mere at se. Et gammelt ordsprog siger: ”Den der ikke laver noget, laver ikke fejl.”
Efter en strækkebenpause kørte vi videre til Bygholm Landbrugsskole, hvor en stor og veltillavet middag ventede, med efterfølgende kaffe og mufister. En stor tak til arrangørene og Bygholm Landbrugsskole for et utrolig godt arrangement. Således set og oplevet af Birgit og Bent
Foto: Frank Meyer
21
Vintage Nyt
Citroen stumpemarked Tekst og foto Jørgen Kjær Med forårets komme er det tid for de udendørs aktiviteter, og dermed også de udendørs stumpemarkeder. Dejligt væk fra de røgfyldte haller hvor både købere og sælgere ofte har betalt store beløb for at møde hinanden. Det er altid fascinerende at se hvad folk har fundet frem til det, man kan kalde rigtige stumpemarkeder, markeder hvor der er nye, brugte og tiloversblevne dele til biler og motorcykler. Der er så noget endnu mere fascinerende over markeder for enkelte køretøjsmærker, og er det så et marked for en enkelt bilmodel bliver det rigtig spændende. Her er det virkelig detaljer og kræs for kendere vi taler om. Klubben Traction Avant Danmark, klubben for Citroens første forhjulstrukne modeller, havde indkaldt til sit forårsmarked hos Benny Sørensen i Randers. Klubmedlemmer drog fra Hanstholm i nord, Haderslev i syd og Hovedstaden i øst for at se, hvad der Et stumpemarked i en mærkeklub er ofte også en hyggedag. eventuelt kunne gemme sig hos de andre. Mange ved egentlig spørgsel at mange sliddele nyfremstilles. –Jeg er på stumpegodt hvad de andre har med, og mangler egentlig ikke noget selv. marked i Frankrig flere gange om året, og der finder jeg ofte de Alligevel bliver der flyttet om på delene. dele klubmedlemmer har ledt efter, og derfor bedt mig om at Finn Lyster fra Them har en større trailer med mange spændende finde, forklarer Finn Lyster, der må siges at have et vist kendskab reservedele, han har fundet i Danmark og som flittig gæst på til Citroen Traction Avant, da han har beskæftiget sig med udenlandske stumpemarkeder. Det er både brugte og nye dele. bilmodellen længe før klubben blev dannet for 25 år siden. -De nye dele er der ikke længere så meget salg i, fortæller Finn. – Det er blevet så nemt at bestille hjem over Internettet, og jeg har Aktiv klub indtryk af, at der er stor konkurrence mellem de større franske Klubben har de senere år oplevet en stor tilgang af nye medlemforhandlere og dermed billigere priser. Men man skal passe grun- mer. –Det skyldes selvfølgelig interesse for modellen, men det er digt på. Mange dele laves i østen, og de er ofte ikke det råmate- igen internettet og vores hjemmeside ( www.traction.dk ), der riale værd de er lavet af. Gummidele sprækker efter to år og så skaber kontakten, fortæller den tidligere formand for klubben videre, forklarer Finn, og man kan ikke lade være med at tænke Torsten Vig fra København. –Vi er nu for første gang i klubbens over konsekvenserne, hvis det er en bremsecylinder det drejer sig 25-årige historie over 200 medlemmer! Klubbens medlemmer er dog ikke så snævre i deres interesse, at om. Med et-kredsbremsesystem kan det jo gå grueligt galt. Finn Lyster har gjort det til sin hobby og speciale at skaffe det de ikke har øje for andre af Citroens modeller. Mange har en Dmest utrolige og sjældne til Citroen Traction Avant. Specielt til de model, og der ses da også enkelte af disse sammen med flere af de første modeller fra før anden verdenskrig kan det være svært at efterhånden sjældne model CX på markedet i Randers. skaffe forskellige dele. Til bilerne efter krigen er der så stor efter- Citroens ældre baghjulstrukne modeller har også interesse, og en lille gruppe fra klubben har skaffet en Citroen Kegresse til landet. Det er specielle Citroenmodeller fra 1920‘erne med larvefødder eller ”krybebånd” som man kaldte dem. Den danske hær gjorde nogle forsøg med dem, men deres største berømmelse fik de på de såkaldte ”Gule Krydstogt” og ”Sorte Krydstogt” hvor bilerne kørte henholdsvis til Kina og gennem Afrika, men det er en hel historie for sig. Der har ikke overlevet nogle af disse larvefodsmodeller i Danmark, men det kunne være spændende at se et af disse på den militære bane ved træffet i Græsted og andre steder. Selv om der på sådan et stumpemarked med klubmedlemmer som målgruppe ikke flyttes mange reservedele, er det alligevel en hyggedag mange medlemmer ser frem til. -Selv om jeg ikke længere har tid til at deltage i ret mange af klubbens arrangementer, er det sådan en dag man får genopfrisket og vedligeholdt alle de gamle venskaber samt møder nye medlemmer, fortalte en af klubbens tidligere formænd. DVMC‘s tidligere revisor Jens Sanning (tv) får en snak med Finn Lyster
22
Vintage Nyt
23
Vintage Nyt
Efterårsrokaden Af Knud Hartmann Som nogle af jer ved, har jeg værksted/garage til 2,9 bil. Hvordan det? Jo, ser I, der står altid én af de to åbne biler parkeret under ”spekulatoriet”, min lille svævende Aladins Hule/ bibliotek/ herreværelse/ klublokale. Om vinteren, og det er jo nu, er det MG’en, der får afmonteret forruderammen (dermed fylder den kun for ca. 0,9 bil) og bliver parkeret i underetagen og TR6’eren kommer frem på gulvet. Dette arrangement har nu virket upåklageligt i 5-6 år og 6’eren er altså ikke færdig endnu (uha), men vennerne siger, at den ikke mangler ret meget, selv synes jeg, der er lang vej igen. I dag, i den grå november, har det så været store efterårsrokeringsdag. Triumph’en er kommet frem på liften, MG’en har overtaget dens plads under ”spekulatoriet” og er gået i vinterhi. Campingvognen er klargjort og bliver i morgen kørt ud på gården til vinteropbevaring. Næste år vil jeg starte med at komme af med campingvognen og dermed få mere plads til rokaden af bilerne. Som sagt er MG’en gået til ro, men først efter den sædvanlige grundige klargøring. Olie og filter skiftet, bremserne adskilt og renset, den er jo fra 57 og har derfor også tromler på forhjulene. Det er i øvrigt imponerende at tænke på, at de bremser har kørt omkring 40.000 km. og heraf en forfærdelig masse af dem op, og især ned, af de værste/bedste pas, vi har kunnet finde i alperne. Vi har slået et slag på tasken og kommet frem til, at det i hvert fald handler om over 40 bjergpas og de bagerste bremsetromler og belægninger er stadig helt som ny og de forreste er ret fine endnu. De bliver adskilt hver år og renset for bremsestøv, en pæn lille dynge foran og næsten ingenting fra de bagerste. For en sikkerheds skyld skiftes bremsevæsken hvert andet år, husk lige hvor mange hårnålesving, der er ned ad Stelvio. Jeg har også været omkring alle smørekopper og så gjort det hele rent, små pinde og klude og ind i alle hjørner og kroge. Som en rigtig englænder smider den selvfølgelig en masse olie ud og der-
for er rust i de nedre regioner et ukendt fænomen, men det tager tid at gøre rent efter en lang sæson. Som sagt er TR6’eren igen fremme på gulvet, men Herre Jemini, kan jeg høre gamle læsere sige, er den dog ikke snart færdigrestaureret? Jo, det er den vel, der mangler kun lidt el, lidt styretøj, lidt indtræk, et kalechestativ, en forruderamme og, synes jeg, en hel masse uoverskuelige småting. Min undskyldning det seneste årstid har været, at dyret fylder 35 år i 2008 og dermed falder fra 42.000 til 12.000 kr. i afgift. De 30.000 kan der købes mange liter rødvin for, eller benzin hvis du foretrækker det. Der var i øvrigt problemer med at få den startet igen efter den lange hvilepause, selv om den har været i gang i sommerens løb. Da den endelig besluttede sig for at starte, begyndte det at lugte kraftigt af benzin, så lynhurtigt stop igen, benzinen løb ud af begge karburatorer og en stor sø havde allerede samlet sig på gulvet. Det måtte være nåleventilerne, der havde sat sig fast, det var altså lidt for længe siden, den havde været i gang. Den ene er kommet løs, den anden driller stadig. Når man går alene og roder med bilerne, er det dels lidt kedeligt (dette er en invitation,
24
Vintage Nyt kig indenfor næste gang du er i nærheden af Solbjerg), dels kan det være lidt problematisk at gøre visse ting alene, så ind imellem må jeg bede konen om hjælp, som f.eks. til at få 6’eren ud af værkstedet og især da den skulle ind igen. Med benzin floden i tankerne turde jeg ikke lade den køre selv og det lykkedes da også at få den ud og halvvejs ind igen ved håndkraft, men da baghjulene skulle ind over kanten, næsten samtidig med at forhjulene skulle op over liftens bundramme, blev det for meget for Lillians kræfter og hendes gigtplagede hænder. Hvad gør man så? Jo, en god stor klud under den syge karburator, ind med første gear, drej nøglen og vupti, så var den inde på plads. Nu får vi se, hvad entusiasmen og evnerne rækker til i vinter, nu skal den simpelthen på vejen, men måske skulle jeg forsøge at købe mig til lidt hjælp. God arbejdslyst derude i garagerne.
Tilmeldingsfrist er 15. maj 2008
GAVNØ CLASSIC AUTOJUMBLE & CONCOURS DE CHARME 2008 SØNDAG DEN 8. JUNI, KL. 10-17 Til orientering er der nu åbnet for tilmelding til Gavnø Classic Autojumble & Concours de Charme 2008. Tilmelding skal ske via vores hjemmeside www.gavnoe.dk - i højre side fremkommer overskriften ”Biludstilling”, og det er her man tilmelder sig.
25
Vintage Nyt
26
Vintage Nyt
Folkevognsrugbrødet – efterlysning
50 år gammel og stadig ung
Til min nye bog om VW Type 2 – Folkevognsrugbrødet søges alt relevant materiale. Jeg søger gamle fotos, brochurer, rejseberetninger, anmeldelser, omtaler i forskellige gamle medier som fagog motorblade. Jeg hører også gerne fra ejere af de forskellige modeller af Type 2. Bogen skal udkomme i efteråret 2008, hvorfor jeg gerne hører snarest muligt Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten. Tlf 86983177 / 30243177 email: jk@motorploven.dk
I 2008 er det 50 år siden at Vamdrup Ford A Klub blev stiftet, som en klub alene for Ford Aere, og sådan er det stadig. Medlemstallet har varieret lidt, men på det seneste har det været stigende. For at holde sig ung i en moden alder, har man bestemt at man vil lave en hjemmeside, hvor medlemmer, og andre interesserede kan holde sig orienteret om hvad der sker i klubben, og måske specielt i år vil det være aktuelt, hvor der midt i maj skal holdes 50-års jubilæum. Interesserede kan se siden på www.vamdrupfordaklub.dk. Der er også grænsetræf i år, og det er Dansk Ford A Klub, der står for arrangementet. Det skal være på Hotel Munkebjerg ved Vejle midt i juni. Det er Dansk Ford A Klub, der er tovholder i det store arrangement, hvor man forventer at samle over 150 Ford Aere.
MUSEUMSLØBET 2008 for køretøjer fra før 1935
TILMELDING til museumsløbet 2008
finder steder SØNDAG d. 8. JUNI.
Navn...............................................................................................
Der startes med et morgentraktement fra kl 9.00 ved Ballerup Museum i Pederstrup. Løbet startes med kørsel mod Furesø Museum i Værløse (tidl. Værløse Museum) kl. 10.00. Efter et mindre traktement her, forsætter turen til Andelslandsbyen på Frilandsmuseet -indkørsel fra Højskolevej.
Adresse ...........................................................................................
På Frilandsmuseet nydes indholdet i deltagernes medbragte madkurve. Løbsledelsen opfordrer deltagerne til at medbringe madkurve med et autentisk tilsnit fra dengang - i 1920 - 30‘erne, hvor dankerne indtog deres medbragte mad lang vejsiden så de kunne beskue, de andre motorfolk tøffe forbi.
Køretøj ............................................................
Frilandsmuseet lægger stor vægt på, at der mellem vore køretøjer også kommer last- og varebiler. Så hermed en opfording til at deltagerne gør en indsats for at finde frem til køretøjer, som vil passe ind i det miljø, Frilandsmuseets andelsby repræsenterer. Tilmeldingsgebyret er 200 kr. for biler og 150 kr for motorcykler.
Betaling bil kr. .................................... MC kr....................
Der vil - ligesom de foregående år - blive udarbejdet en farvestrålende løbsplakat. Ligeledes vil der blive konkurrencer. Nærmere herom senere. Af hensyn til pladsen på Frilandsmuseet anmodes om tilmelding snarest.
By.................................................................................................... Antal passagerer .........................................
Årgang ........................ Evt. bemærkninger.............................................................................
Tilmeldelsesblanketten tilsende:s Lars Cramer-Petersen, Holcks Plads 18, 2700, Brønshøj, eller mailes til: lars@cramer-petersen.dk. Telefon 38 60 24 63. Beløbet bedes indsat på Nodea-konto 2120 3488 573 372 (Museumsløbet) med nøjagtig angivelse af fra hvem beløbet er modtaget.
27
Vintage Nyt
Bedford-busser – på danske veje Af Jens Birch Boganmeldelse af Jørgen Kjær I 2001 udgav J-bog hæftet ”Bedford-busser i Danmark”. Anledningen til udgivelsen var 70-året for introduktionen af de første Bedford-modeller. Det blev en væsentlig større succes, end udgiverne havde forestillet sig. Der er nu gået mere end fem år, og den oprindelige udgave er tæt på at være udsolgt. Da der forsat er en vis efterspørgsel af den første udgave, og da der endvidere i de forløbne år er dukket meget nyt materiale op om Bedford-busser i Danmark, har vi besluttet at genudgive bogen under titlen ”Bedford-busser – på danske veje”. Bogen beskriver i ord og billeder Bedford-bussernes historie i Danmark, og i forhold til heftet ”Bedford-busser i Danmark” fra 2001 har forfatteren gravet et spadestik dybere i Bedford’s danske historie. Teksten er væsentligt omarbejdet, ligesom de fleste af billederne er skiftet ud og en række nye tilføjet. I alt er der mere end 200 illustrationer - mod godt 50 i den oprindelige udgave. Og bogen udgives nu med stift omslag og illustrationer i farver hvor det er muligt. Bedford satte lige fra sin introduktion i 1931 sit umiskendelig præg på de danske veje – både som lastbil og bus – og mærket opnåede hurtigt en stor markedsandel. Imidlertid satte anden verdenskrig en stopper for videre udvikling. Efter krigen var
Bedford igen på markedet med den klassiske O-model, og i 1950’erne havde Bedford sin storhedstid på det danske busmarked med type SB. Buschassiserne blev forsynet med karrosseri fra de dengang utallige danske karrosserifabrikker. Nye chassistyper blev introduceret omkring 1970, men de slog ikke rigtigt an, og først med introduktionen af Bedford-busser med engelsk Plaxton-karrosseri i sidste halvdel af 1970’erne, fik Bedford en kortvarig renæssance på det danske busmarked. Som følge af faldende afsætning på verdensmarkedet blev produktionen af Bedford opgivet i 1986. Jens Birch har lavet en rigtig flot bog, som undertegnede skrev i anmeldelsen af første udgave fortjente det gode materiale er meget bedre udstyr. Det har det fået i denne flotte bog, som varmt kan anbefales, ikke bare til busfanatikere, men til alle med interesse for bilhistorie. Bogen er i stort format og farver på 110 sider. Pris 275.00 kr. Kan bestilles på www.j-bog.dk eller købes ved Køsters Motorboghandel i Randers.
28
Vintage Nyt Hjallerup Motorhistorisk Træf 2008 Hver tirsdag fra den 15. april kl. 17.00 og frem til og med tirsdag den 16. september afholdes Hjallerup Motorhistorisk Træf ved Hjallerup Mekaniske Museum, Algade 42, 9320 Hjallerup Her mødes en masse prægtige mennesker med deres prægtige køretøjer, og man er velkommen til at tage reservedele, bøger og blade med, hvis man har noget sådant til salg. Lørdag den 17. maj kl. 10.00 – 17.00 afholdes der desuden et stort udendørs stumpemarked på pladsen. Der er gratis adgang og gratis stadepladser. Reserver venligst plads i god tid. Museet har naturligvis åbent hver tirsdag samt lørdag den 17. maj. Entre kr. 50,00. I museets cafeteria kan der købes øl, vand, kaffe og pølser. Mærkeklubber er velkommen til at mødes i Hjallerup – også på andre tidspunkter end de her nævnte. Dette skal dog aftales i forvejen. Vi danskere elsker jo at rejse, så hvorfor ikke tage en rejse tilbage i tiden da alting var så dejligt enkelt? Hver eneste dag lever vi med alle de dejlige – men stressende – elektroniske hjælpemidler, vi har PC’er, mobiltelefoner og navigationsudstyr, og radio og TV kører 24 timer i døgnet med nyheder, som vi også skal tage stilling til. Men engang for mange år siden var det hele noget enklere, og alt dette kan opleves på Hjallerup Mekaniske Museum, hvor der bl.a. er en stor samling af biler, traktorer, motorcykler, knallerter, stationære motorer, radioer og fjernsynsapparater, landbrugsmaskiner og meget, meget andet. Nogle af de første el-biler er også udstillet. Der kan også opleves en Stanley dampbil fra midt i 1920’erne. Så skru ned for elektronikken og nyd et par timer blandt alle disse prægtige køretøjer fra en tid, der aldrig nogensinde vender tilbage. Yderligere informationer: Hans Pedersen – 29 84 82 82 eller 87 79 22 66 Se mere om Hjallerup Mekaniske Museum på www.hjallerupmuseum.dk
Obs! Obs! Obs! Forårsløb 1.Juni 2008 Industrimuseet i Horsens Da tilmeldingen til dette års forårsløb, allerede på nuværende tidspunkt, er gået over al forventning vil jeg gerne om i vil kontakte mig inden i indbetaler beløbet på min konto. Med venlig hilsen Jens Høstrup 29
BYTTE .
SALG
Annoncer / kig forbi på www.dvmc.dk Annoncer sendes til: Hans Jørgen Enemark Mejerivænget 19 8310 Tranbjerg J email: annoncer@dvmc.dk
Sælges: Mazda 626 1,6 Coupe 1979. Kun 112.000 km. Meget velholdt. Nysynet. Pris kr. 28.000,Kaj Hansen tlf 86992536 / 25212149
Sælges: MGB motor, type 18 GB evt. med køler kr. 6000,MGB gearkasse , 4 synkroniseret, gear og overdrive type 4tl kr. 5000,MGB Bagtøj, tub type til trådhjul + nav til forhjulet kr. 4000,Sælges pga. ombygning til V8 – evt samlet pris kr. 13.500,Vagn Hansen, Resenfeldervej 18, Grønhøj, 7470 Karup Tlf 8666 1795 / 2341 0475
Sælges: Buick Type 41 årgang 1948. Igangværende restaurering, alt rust er lavet, undervogn, motor og gearkasse. Er klar til montering af karosseri. Bilen er komplet, og der medfølger mange nye dele. Poul Pedersen, tlf. 3054 5625 Sælges: Skoda Felicia årgang 1960. Til restaurering, bilen er totalt adskilt, og alle pladedele er sandblæst. Der medfølger mange brugte dele, samt ny hardtop, nye for- og bagskærme. Paneler og andre pladedele. Poul Pedersen, tlf. 3054 5625
Sælges. Volvo Amazone 1969 B20 grøn. Lidt rust overflade lidt vange under førersæde x v/ panel bag. Der med følger 2 stk ny malede døre x nye dørlister. X Div Bilen har kørt ca 300,000 Motor ca 50,000 Blev renoveret i 1999 Sorte plader Syn ??? Ring og hør Pris 25,000 Billeder Kan sendes. Volvokurt 20836214 4600 Køge
VINTAGE
BØRSEN
.
KØB
.
Sælges: Forreste lyddæmper + strømfordelerdæksler + rotor + platiner til Mazda RX2 Vankel årgang 1971 (originalt nyt) Div. andre dele til Mazda 1300 – 818 – 616 – 929 Kaj Hansen 8629 2536 / 25212149
Sælges: 1965 VW Karmann Ghia Pæn, velholdt og godt kørende karmann Ghia. Nysynet som veteran, Skal altså ikke synes før i 2015 igen. En Bil der skal ses. Højeste bud over 75.000 kr. Kontakt venligst på mail om muligt. alj@greennet.gl ellers 75753331 / 22874411 Allan Lund Jessen
Vintage børsen
Sælges: Peugeot 504 Cabriolet 1972, Grundet flytning til udlandet sælges denne sjældne, velholdte og velkørende bil med 2 liters motor, direkte indsprøjtning og elruder. Karroseri af PininFarina. Nypris i 1972 var 98.274,- kr, hvor en almindelig Peugeot 504 kostede 58.117,- Vanger svejset indvendig, hele bilen Pavabehandlet, synet og indregistreret maj 2007. Pris 150.000,- kr. tlf.: 24898975 email: oartved@gmail.com Købes: 4-cyl Ford Kølner motor, G28T. U.S. Ford V8 motor 1949-53, 8BA, 8RT, CM. Fransk militær Ford V8. 1932 Ford dele. Peter Petersen, tlf. 98 33 58 15 Sælges: Til Chevrolet 1933 model Master. Toppakning (helt nyt) Reparations Haandbog - Dansk 1 stk. dæk 525/550-18 1 stk. selvstarter 2 stk. dynamo 1 stk. karburator (32-33) 1 stk. blinkgerber 1 stk. afviservinge 4 stk. sidespejle (meget fine) 4 stk. relæ 5 kugler til gearstang spændebånd, ventil fjedre tændrørshætter, pærer 12w 35+35 og 12w 45, blinklys, viskemotor, 3 askebæger Desuden: Batterioplader, Bøger: Ford Cortina MK IV 1.6 & 2.0 Owners Workshop Manual fra 1976-1983-1993. Chevrolet Gummidele - engelsk Cars store Billeksikon fra ego - fia Yrsa Larsen tlf. 86542115 Mangler du/i plads til veteranbilen eller andet, har jeg ledig plads i god, tør, isoleret hal ( tidligere systue ) i Ikast. Martin Overgaard Tlf 40901206 Sælges: Tagbeklædning til Ford A 1,65 x 2,25 m. kr. 700,Kristian (8382) Tlf. 28527190 Chevrolet Corvette årgang 1960 Nysynet med nummerplader, ny kaleche, sæder m.m. hardtop, Pris: 349.900,-
SÆLGES: Mangler du plads ????? Nyt redskabsskur - i original indpakning - aldrig åbnet . Mål . B: 305 - L. 231 - H. 185 cm. ( billedet er fra et tilsvarende hus ) Pris ide : 2500,00 kr. Bent 86541811 - 20202276 Martin Andersen 6880 Ådum Telefon nr.: 97378111 Buick Centyry V8 Cabriolet årgang 1956 restaurering begyndt, ekstra bil medfølger. Pris: 159.900,Martin Andersen 6880 Ådum Telefon nr.: 97378111 Bucik Roadmaster årgang 1947 til reservedele Pris: 5000,Martin Andersen 6880 Ådum Telefon nr.: 97378111 Sælges: Morris 8E årgang 1946. Bilen er restaureret i 1982, men skal shines op igen. Der medfølge en del nye og brugte reservedele. Poul Pedersen, tlf. 3054 5625 Sælges: NSU Prinz 4 årgang 1969. Bilen skal restaureres men er komplet. Poul Pedersen, tlf. 3054 5625 Købes: 2 x cylinder til R69S i god eller middel stand. Brian Sørensen Århus, Tlf. Nr: 21757479, E-mail: Bah@mail1.stofanet.dk
DANSK VINTAGE MOTOR CLUB HAR I ÅR 45 ÅRS JUBILÆUM Jubilæet afholdes lørdag den 17. maj 2008 på Låsby kro. PROGRAM LØRDAG 17 MAJ KL. 10,00 Vi mødes til rundstykker og kaffe. Herefter en køretøur på et par ti mer. KL. 12,00 Niels fra kroen kommer med froko sten, som nydes i det grønne. KL. 13,00 Der køres videre, med ankomst til Låsby Kro ca.14.30 KL. 15.00 Kaffe med hjemmebag. Herefter indlogering på værelser - evt besøg på det blå marked. KL. 18.30 Festen starter. Det store tá selv bord med underholdning med Bjørn & Okay frem til kl. 01.00
PRIS: Pr. person uden overnatning kr. 465 Pr person med overnatning i dobbelt værelse kr. 875,Enkelt værelsestillæg kr. 150,Rabat værelser i ældre fløj pr. person kr. 50,Skulle dette arrangement have din interesse skal der ske hurtig tilmelding - der er kun 250 pladser - så „først til mølle“. TILMELDING SENEST 25 MARTS 2008. TIL
SØNDAG 18 MAJ KL 8.00—10.30 SØNDAGS BRUNCH.
POUL ERIK PEDERSEN SVANEVÆNGET 32 8700 HORSENS TLF 75653109/ 25793109.
I år kører vi den 24. maj. Vi starter i Aulum ved KL-auto, Industrivej Nord. Vi samles som vi plejer til kaffe og rundstykker ml kl 9,30 og ca 11. Derefter kører vi ad små veje til Lind, hvor vi skal besøge Sv. Åge Lauridsen, Stensbjergvej 25. Han har købt et par af de kongelige kareter og har derforuden ca 100 andre flotte hestekøretøjer som han gerne vil vise frem og fortælle om. Efter rundvisning og den sædvanlige forfriskning kører vi igen. Vi skal til Søby hus hvor vi slutter af med kaffe, franskbrød med ost og pålæg og kringle. Pris: 120kr /pers, børn under 12 halv pris. Dette includerer: kaffe og rundstykker + forfriskning + rundvisning/entre + kaffe m. franskbrød med ost og pålæg og kringle.
Tilmelding og betaling senest d. 19 maj til:
Vagner Risom, Nedertoften 85 Tjørring, 7400 Herning, tlf. 97267094
Torsdags hyggeaften ved Gl. Rye Flyveplads Alle med interesse for gamle eller specielle køretøjer er velkomne til at deltage i hyggeligt og uforpligtende samvær med ligesindede. Der er ingen krav, om køretøjerne skal ligne glansbilleder, blot glæden ved køretøjerne er tilstede, er I meget velkomne til at deltage i det kammeratlige samvær. Sæsonen starter torsdag den 17. april og forsætter til torsdag den 18. september Arrangementet afvikles hver torsdag og starter kl. 18.00 Vi ses…….. Yderlig information kan fås hos Søren Harum, Telefon 21 49 93 60
Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID nr. 42165
Al henvendelse Dansk Vintage Motor Club Tlf. 75653109/25793109 Mail: dvmc@dvmc.dk