Dyrenes Beskyttelses medlemsmagasin

TEMA

SÆT DYRENE FRI

s . 8-23

SOENS SOLSTRÅLEHISTORIE s . 18

HER HAR DYRENE FRI s . 20

POWER I PARLAMENTET s . 26

DYRENES HISTORIER

Når soen er fri til at følge sin moderfølelse, bygger hun rede til sine unger, inden hun føder. Hun indsamler græs, grene, bregner eller strå og indretter en skærmet hule. Efter faringen passer hun omhyggeligt sine unger.

I de danske industristalde er soen spændt fast mellem jernbøjler før, under og efter faringen. Hun kan ikke bygge rede. Hun kan ikke vende sig rundt. Hun kan ingenting ud over at lægge sig ned eller stå oprejst på det samme lille udsnit af et betongulv i fire til fem uger ad gangen.

Sådan er virkeligheden mellem tremmer for næsten en million søer i Danmark. Vi kan ikke være det bekendt. Derfor har Dyrenes Beskyttelse i en omfattende kampagne i foråret krævet, at Folketinget forbyder fiksering af søerne.

Vi stopper ikke der. For de fleste af de over 200 millioner danske landbrugsdyr lever indespærret i produktionsstaldene. Vi skal slippe dyrene fri og give dem plads. Allerhelst udenfor, hvor de hører sammen med natur og klima i en fin balance.

I dette magasin får du dyrenes historier. Flest af de gode, som gør os glade og viser alt det, der kan lade sig gøre, når vi indretter os efter dyrene i stedet for at indrette dyrene efter os. De viser os løsningerne på den massive danske dyrevelfærdskrise, som vi skal begynde at tale om. Vær med til at fortælle soens, koens og alle de andre dyrs historier. De grumme og de gode – og giv dyrene plads i samtalen om maden.

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give flere dyr gode historier – og bakke op om alle de mennesker, der gør en ekstra indsats for at give dyrene leveværdige liv.

Tak for din støtte.

På forsiden: To grise på opdagelse i markskellet hos Stenager Økogris, hvor pattegrisene først vænnes fra soen efter otte uger. De to grise på billedet har derfor deres mor lige i nærheden.

BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE

VÆLG EN VOKSEN KAT

Hvis du adopterer en voksen kat, er der alle chancer for at kende din kommende kat godt. Det kan have mange fordele frem for at købe katten i sækken ved at vælge en killing. 06

TEMA: SÆT DYRENE FRI 08

SOEN SOM MOR

Her er hendes historie: Soen, som er ansigt på kampagnen. 10

LIV I LUNDEN

Kom med til Ellinglund. Køer og kalve er udenfor på marker, hvor naturen er inviteret indenfor. 14

DYRTKØBT MAD

Høj pris for billig mad. Vi efterlader regningen til dyrene. 18

OASEN I MOSEN

Træer ved søen er parasoller ved poolen for dyrene, der lever lige, som de har lyst til på en ferie, der bliver ved. Mød dyrene i Kragelund Mose, der er fuld af nyt liv. 20

FUGLSANG FOR DYRENE

Følg Niels Fuglsang i gang i parlamentet i et stort år for dyrene i EU. 24

HVEM TAGER DEN

.. for dyrene i parlamentet? Vi har spurgt de danske medlemmer af EU-Parlamentet, hvad der skal til, for at EU er i mål med dyrevelfærden. 28

LIVGIVENDE BUKET TRÆER TIL KØER

På malkekøernes marker skal der være mere liv. Det er nemlig et krav til mælkeproducenter, som er 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse', at de skal invitere de vilde dyr og planter indenfor på arealerne. For at bakke op om den indsats har Dyrenes Beskyttelse og Center for Frilandsdyr uddelt træer til landmændene. Træerne var en blandet pakke med storfrugtet hassel, solbær, aroniabær og skærmsølvblad, der alle er gavnlige for biodiversiteten. Der var meget stor interesse for at få buketten af træer, og 20 producenter kan nu hver især plante 15 træer på deres arealer.

LAD SOEN VÆRE MOR

Med kampagnen ’Lad soen være mor –forbyd fiksering af soen’ kræver Dyrenes Beskyttelse et forbud mod fastspænding af soen før, under og efter faring, og når hun giver die til sine unger. Det sker, efter at frivillige aftaler om forbedringer af grisenes levevilkår gang på gang er slået fejl. På den baggrund har landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) på et samråd indkaldt af Pia Kjærsgaard (DF) bebudet en ny politisk dyrevelfærdsaftale inden sommer. Dyrenes

Beskyttelse har været i dialog med ministeren og har givet ham en lang række forslag til, hvordan dyrevelfærden kan forbedres i Danmark. Et af forslagene er et forbud mod tvangsfiksering af søer.

Bak op om et forbud, skriv under på www.dyrenesbeskyttelse.dk/burgris

ET SMUKT SMYKKE TIL EN DYREVEN

Mangler du en gave eller trænger du måske bare til at forkæle dig selv?

Vi giver nu – og hele juni – 30 procent rabat på alle vedhæng og kæder i sterling sølv.

Vedhængene fås i fem varianter: hest, hund, kat, kanin og elefant. Sølvkæden fås i tre længder: 50 cm, 60 cm og 70 cm.

Halskæder fra 161 kr

Vedhæng fra 280 kr

Scan QR-koden og bliv ført direkte ind til vores webshop eller find os på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

FORBYD FIKSERING

DYRENES REDNING

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 sidder klar ved telefonerne, når danskerne ringer om dyr i nød. Vores netværk af frivillige er klar til at rykke ud i hele landet, hvis der er brug for hjælp. Driften af vagtcentralen er en nødvendig, omfattende og omkostningsfuld opgave. Derfor er vi glade for, at regeringen og forligspartierne bag finansloven 2023 valgte at støtte driften af vagtcentralen med ekstra tre millioner kroner.

26.812

skrev på bare tre uger under på et forbud mod fiksering af soen i kampagnen for at lade soen være mor.

GODT NYT FOR HVALER, FISK, FUGLE

OG BUNDDYR

71 procent af vores klode er dækket af hav.

60 procent af verdens have ejes ikke af lande eller nogen andre.

70 procent af alt liv findes i de åbne havområder.

Under 1 procent af det åbne hav er beskyttet i dag.

Den 4. marts 2023 vedtog FN ’Aftale om beskyttelse af det åbne hav’.

I aftalen står, at 30 procent af det åbne hav skal beskyttes.

Det svarer til svimlende 100 millioner kvadratkilometer eller en femtedel af kloden samlede areal.

Det er fantastisk nyt for klodens biodiversitet og for hvaler, fisk, fugle og bunddyr. Nu skal resolutionen skrives færdig, områderne udpeges og graden af beskyttelse besluttes.

HVAD BANKER DIT HJERTE (MEST) FOR?

Er du bidt af en gal hund, får katte dig til at spinde, eller vil du gerne vide, hvordan du kan gøre en forskel for landbrugsdyrene? Måske er det de vilde dyr i Danmark, der optager dig, eller også er dit udsyn internationalt. Lige meget hvad, så vil vi gerne dele den viden, som er mest relevant for dig, direkte i din indbakke.

Landbrugsdyr og fødevarepolitiske emner

International dyrevelfærd

Webshop

Forbrug og den gode dyrevelfærd i fødevarer

Dyreredning og faunadyr

Tilmeld dig mere viden på dyrenesbeskyttelse.dk/viden

LAD SOEN VÆRE MOR

HURRA

HÅB FOR HAVDYR

VELSIGNELSEN VED VOKSNE KATTE

Når familien skal udvides med en kat, kigger mange automatisk efter killinger, da de forestiller sig, at de er nemmere at gøre til en del af familien. Selv om de er bedårende og nysgerrige, er der mange fordele ved at adoptere en voksen kat i stedet.

Katten er efter hunden Danmarks mest populære kæledyr, og i 2022 fik 6.880 katte og killinger nye hjem gennem Dyrenes Beskyttelses internater. De fleste nye katteejere ønsker sig killinger, når de kommer for at adoptere en kat, men der er mange fordele ved at adoptere en voksen kat i stedet.

– Vi oplever, især om foråret, at de fleste spørger os, hvornår vi får de første killinger, selv om vi har mange skønne voksne katte siddende, som allerede er klar til nye hjem. De bliver desværre overset, måske fordi de ikke er lige så nærgående som killinger, og måske fordi folk gerne vil have deres kat fra killing, så de ikke får en kat med bagage. Men det er lidt synd, siger Cathrine Cocks, internatmedarbejder på Nordjyllands internat.

Dyrenes Beskyttelse guider dig her til, hvorfor du bør vælge en voksen kat frem for en killing.

1. Du kender allerede kattens personlighed Selv om en kattekilling er opsøgende og nysgerrig, har den ikke grundlagt sin personlighed endnu. Det kan betyde, at hvis du ønsker dig en meget kælen kat, så ved du i princippet ikke, om du får det, før den er blevet voksen.

2. En voksen kat er over killingestadiet Killinger er søde, men irriterende. De kravler i gardinerne, kradser i panelerne og ødelægger generelt ting, fordi de udforsker deres omgivelser. Det stadie er overstået, hvis du vælger en voksen kat.

3. Du ved på forhånd, om den er god med andre katte eller ej Ligesom det gør sig gældende for kattens personlighed, ved du også, hvordan en voksen kat har det med andre katte. Det kan være en fordel, hvis du gerne vil have en kat mere.

4. Katten er på forhånd 100 procent renlig Det giver sig selv; en voksen kat er renlig, så du slipper for at skulle lære den det.

5. Voksne katte venter længere tid på internatet De fleste, der adopterer, efterspørger en killing. Det betyder, at voksne katte ofte kommer til at vente flere måneder på deres nye familie, og det kan være rigtig hårdt for dem. Som adoptionsfamilie gør du derfor virkelig katten en tjeneste ved at vælge en voksen.

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO JOHANNE GABEL

SÆT DYRENE FRI

Soen bygger rede og passer sine unger, koen græsser og går langt omkring. Hvis de får lov. Hvis vi sætter dem fri, helst helt ude i det fri. Dyr skal have plads for at trives. Det får de ikke i vores fødevareproduktion i dag. Soen er spændt fast, og koen er lukket inde.

Vi har en dyrevelfærdskrise i Danmark.

Den hænger uløseligt sammen med kriserne for klima og natur. Fordi dyr, natur og klima hører sammen. Derfor skal de tre kriser løses sammen.

Her er dyrenes historier om løsningerne, som lever derude.

SOEN PASSER SELV SINE GRISE

Hun kommer selv hen for at blive kløet på ryggen. Ungerne er ude at lege med de andre på marken og kommer tilbage, når det er tid til mad eller en lur i hyttens halm. Hos Stenager Økogris passer soen selv sine grise, og det frie familieliv har mange fordele for både landmand og dyr.

Soen her var ansigt på forårets store kampagne ’Lad soen være mor – forbyd fiksering af soen’, hvor Dyrenes Beskyttelse krævede et forbud mod fiksering af soen før, under og efter fødsel af pattegrise.

Smågrisene smutter rundt mellem stammer og grene i markskellet. Som en fiskestime. I samlet flok og rykvis. De nærmer sig nysgerrigt og vipper med trynerne, tager fært, indgiver hinanden mod. For så pludselig at vende omkring og styrte af sted. For sjov. Sådan ser det i hvert fald ud. Måske bare fordi de kan. De har masser af plads og lungerne fulde af frisk luft. Selv om der er i alt 250 søer med smågrise på marken, er der ingen spor af den ramme lugt, som de fleste forbinder med en større svineproduktion.

– Det er det her, der gør mig glad som landmand. At komme ud, og grisene løber om benene på én, siger gårdejer Nikolaj Pedersen, som har 650 søer på Stenager Økogris, der opdrætter mellem 15.000 og 16.000 økologiske slagtegrise om året. Grisene er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’.

Nikolaj Pedersen er vokset op med udendørs griseliv hos sine forældre, der bor under 20 kilometer væk. I 1996 købte han selv Stenager og lagde om til økologi i 2001. Gården ligger tæt på Klelund Plantage omtrent midt mellem Kolding og Varde.

MERE MORTID GIVER STÆRKERE GRISE

– Jeg har prøvet at passe grise indenfor i stalde og besluttede hurtigt, at det kunne mit helbred ikke holde til i de næste 30 år. Jeg vil hellere arbejde med grisene udenfor og give dem plads og luft og holde dem sunde og raske end at behandle dem for sygdomme, siger Nikolaj Pedersen, mens han klør en af smågrisemødrene på ryggen.

Soen er kommet hen for at hilse. Vi er taget ud på marken for at besøge de søer, som står for produktionen. Søerne har hytter med et tykt lag halm i hver deres indhegning, som giver dem rig mulighed for at bevæge sig rundt. Deres smågrise løber under den eltråd, som adskiller søerne, og løber rundt sammen i ungdomsflokke. De bliver først fravænnet og altså adskilt fra soen, når de er otte uger. På den tid når de at vænne sig gradvist til at spise fast foder, og det er faktisk lidt af et hit i forhold til den tidligere fravænning, som praktiseres i konventionel griseproduktion, hvor pattegrise oftest tages fra moderen allerede efter tre uger, og i den økologiske, hvor kravet er, at pattegrisene er syv uger hos moderen.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

– Det er nemmere at lade soen passe sine grise. Det betyder, at grisen er større og stærkere, når vi fravænner den, og at dens tarmsysten ikke er skadet, så vi har slet ikke problemer med diarré hos fravænnede grise, siger Nikolaj Pedersen.

Diarré hos pattegrise er et udbredt problem i industriel produktion, fordi pattegrisene tages fra somælken, inden deres maver er klar til fast føde.

Nikolaj Pedersen er ikke i tvivl om, at senere fravænning af pattegrise er den rigtige vej at gå, og står gerne på mål for at spå, at:

– inden for fem år er der ikke nogen økologer, der fravænner før 10 uger.

DE FRAVÆRENDE PROBLEMER

I det hele taget er der mange problemer, som grisene hos Stenager ikke har. Halerne bliver ikke klippet af smågrisene, fordi grisene har rigeligt andet at beskæftige sig med og plads til at komme af med energi og rodeadfærd. Søerne har ikke mavesår, fordi de ikke er presset – hverken tæt sammen, af fastspænding eller af alt for store kuld, og fordi de får masser af grovfoder, der holder maven i gang. Der er heller ikke skuldersår. Det siger næsten sig selv ved et blik ind i hytterne med en tyk madras af halm.

Vi er kørt over på en anden mark, hvor pattegrisene er lidt yngre eller lige er kommet til verden. Lister os til at kigge ind i hytten til en nybagt mor med hele kuldet liggende ved yveret. I et tykt lag lys, knitrende og helt ren halm. Der er lys, luft, rent, blødt og velisoleret. Soen grynter roligt og rytmisk. Det minder om en kat, der spinder.

AT LEVE OG ÅNDE FOR DYR OG NATUR Nikolaj tæller grisene i hytten.

– Der er 16, så det passer meget godt med, at soen her har 15 dievorter, konstaterer han. Han kan kigge ind gennem et vindue i den modsatte ende af farehytten. Det er en lem, der kan åbnes, så man kan tilse grisene ad den vej. Lyset strømmer ind gennem hytten og sætter spotlight på pattegrisene, der skinner.

Bag hytten spurter smågrise rundt i græsset. De er lige nogle dage ældre end de nyfødte her i sengehalmen. Græsset omgiver en række af popler, der er ved at vokse op. De er sat for at give skygge på farefoldene.

– Når man er økolog, er det ikke kun for bundlinjen og penge. Det er også en passion. Det er, fordi man vil det her, siger Nikolaj Pedersen, som oplever, at han får stor anerkendelse fra mange sider.

– Det giver mange skulderklap og stor interesse, og så giver det medarbejdere, der lever og ånder for det her: at arbejde med grisene og naturen på en anden måde, siger han.

HVORDAN HAR I DET?

Han har seks medarbejdere, der er dedikeret til at passe søerne med smågrise. Dertil to medarbejdere, som passer de ældre grise, som opdrættes til slagtning.

– Det giver os vores håndværk tilbage som landmænd. Det at gå ud at se til dyrene og spørge, hvordan har I det i dag?

OM STENAGER ØKOGRIS

• Økologisk landbrug med grise, som er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’

• Ligger ved Klelund Plantage i Midtjylland mellem Kolding og Varde

• Gården har 350 hektar, hvoraf 62 hektar bruges til grise på friland

• Har 650 årssøer, som producerer 15.000-16.000 slagtegrise årligt

• Alle grise fødes på friland, og alle søer tilbringer livet på friland, bortset fra en uge i hver cyklus i den såkaldte løbestald i forbindelse med inseminering

• Pattegrisedødeligheden er cirka 18 procent af de levendefødte, hvor kuldstørrelsen er 16-17 grise. Stenager går efter søer, der er avlet til at føde færre grise og ikke flere, end de har patter til

• Fravænner først smågrisene ved otte uger og går efter fravænning ved 10 uger

• Alle smågrise har krølle på halen, det vil sige, at de ikke er halekuperet. Der er ingen problemer med halebid

• Har som mål, at søerne med tiden ikke har ringe i trynerne, så de kan rode jorden igennem, inden der skiftes mark

• Dyrker eget protein til fodring af grisene. Det vil sige afgrøder med lupiner, hestebønner og kløver, som både binder kvælstof og er proteinrige afgrøder, der bruges som grovfoder til grisene og erstatter importeret soja

• Dertil deltager gården i et projekt om at fodre grisene med frisk græs. De foreløbige resultater tyder på, at grisene udnytter proteinet i det friske græs bedre end i ensilage og kraftfoder

ET KOKALD FOR KALVE OG NATUR

Kviekalven er lige ankommet. Glipper lidt med de store øjne, som hun ligger der i et knitrende lag lys halm og sunder sig ved siden af sin mor. Det emmer af tryg varme og sød koduft fra de to. Der er god tid.

Køer kan noget med ro og med lige at tygge på det hele en ekstra gang. Fire maver skabt til groft og grønt kræver sin hviletid på langs. Den her brogede kviekalv er lykkeligt uvidende om sit relativt store held. Hun er født på malkekvægsbedriften Ellinglund ved Silkeborg, hvor ko og kalv har udsigt til at tilbringe de næste to til tre uger sammen. Derefter kommer kalvene ud på græs sammen med ammekøer i fire-fem måneder. De fleste andre kalve af danske malkekøer bliver taget fra koen inden for et døgn og sat i bås i en indendørs kalvestald.

MARKEN SOM KALVESTALD

– Det her er min kalvestald, siger Gert Glob Lassen. Vi har efterladt ko og kalv i halmen i kostalden og er gået ad en slynget markvej, som de næsten ikke findes mere, ud til en fold med græs, træer og en broget flok af køer og kalve.

Der er sort, hvidt, rødt, brunt i alle de mønstre og pletter, som opstår, når man krydser sortbroget dansk malkerace, rød dansk malkerace, montbéliarde og så charolais eller angus, som er kødracer. En kalv har aftegning som en maske, en anden et hvidt anker i panden.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

I det hele taget er der ikke meget, der er ens på Ellinglund, ejet af Anne og Gert Glob Lassen. På foldene er der plantet eg, bøg og lind. I alt fire hektar græs og seks hektar skov på den fold, som vi står på. Langs markvejen er der mælder, honningurt, lægeoksetunge og solsikker i en oplivende blanding af det, som er sået af mennesker, og det, som selv har fundet vej. Belønningen er summen og masser af sommerfugle i luften. Køer og kalve er en vigtig del af det levende billede på gårdens biodiversitet.

KALVENE BLIVER PÅ GÅRDEN

Alle kalve bliver på Ellingelund, både kvie- og tyrekalve. Der står ikke nogen spæde kalve isoleret i små bokse. Der er ikke nogen spæde kalve, der sendes af sted på lange transporter sydpå.

For fire år siden, i 2019, besluttede gårdejerparret at lave et forsøg på bedriften, der dengang blev drevet traditionelt, forstået sådan at kalven blev taget fra koen inden for det første døgn. Parret var begyndt at reflektere over, hvorfor de afviste, at det kunne lade sig gøre at give ko og kalv tid sammen.

–… for havde vi egentlig prøvet? Nej, det havde vi jo ikke, siger Gert Glob Lassen.

De besluttede at lave et forsøg og lade ni køer beholde kalven. – … det forsøg er jo aldrig stoppet. Der har været masser af udfordringer, men vi har slet ikke haft lyst til at vende tilbage, siger han.

I dag går alle køer med deres kalve i tre ugers tid, inden koen må tilbage på jobbet på fuldtid for at give mælk til mennesker, mens kalvene sættes sammen

to til tre stykker med en pensioneret malkeko, der tilbringer sine sidste sæsoner med at være ammetante.

MERE SKAL DER MÅSKE IKKE TIL …

Gert Glob Lassen afbryder: – Se, der var en musvåge, og derinde er en spurvehøg, siger han og peger ind i et af de halvstore træer i skovstykket ud til marken.

Mælkeproducenter, som er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, skal indføre tiltag til øget biodiversitet på deres arealer, og det er de glade for på Ellinglund. De

er også med i projektet Robust om skovlandbrug og har plantet mange træer på deres jord, især egetræer. Træerne er selvfølgelig til kommende generationer på Ellinglund, men omkring træerne går det stærkt.

– Det går vildt hurtigt. Allerede det første år er der mere af det, som nogle vil kalde ukrudt. Det giver føde til spurvene, så kommer tårnfalken, musvågen og spurvehøgen. I felterne rundt om træerne bliver der ikke harvet og slået, altså der bliver ikke ryddet i flere hundrede meters afstand. Så opstår der det liv rundt omkring træerne. Mere skal der måske ikke til.

Læs hele reportagen her: dyrenesbeskyttelse.dk/ artikler/et-kokald-kalvene

OM ELLINGLUND

• Gården har været drevet økologisk siden 1995 og blev ’Anbefalet afDyrenes Beskyttelse’ i 2016

• Der er cirka 400 malkekøer, som giver i alt cirka 3,5 millioner liter mælk årligt

• Siden 2019 har køer fået lov til at gå sammen med deres kalve i to til tre uger, inden kalven sættes sammen med en ammetante

• Kalvene vænnes fra ved femmånedersalderen, hvorefter tyrekalve afsættes til en dansk producent af kalveog oksekød, mens kvierne indgår i mælkeproduktionen

• Ammekøer er malkekøer, der er taget ud af mælkeproduktionen og bruger sine sidste sæsoner på at passe kalve

• Køer skal have en kalv cirka hvert år for at blive ved med at give mælk

– Vi vil rigtig gerne noget mere med træer, udegående dyr og vedvarende græs. Det kan så meget på så mange parametre. Træerne giver læ, skygge og ly til køerne. Græsmarkerne ligger i længere tid, og det giver muligheder for, at insekterne kan etablere sig. Det giver noget helt andet ude i markerne, end vi er blevet vant til, siger Gert Glob Lassen.

DYREVELFÆRDSKRISEN PÅ TALLERKENEN

Vi skal begynde at tale med hinanden om de dyr, der ligger på tallerkenen, siger Lena Rohn, fødevare- og miljøpolitisk chef i Dyrenes Beskyttelse, som tager samtalen om madens kriser med politikerne – og med danskerne.

– Vi har en igangværende dyrevelfærdskrise, og den hænger uløseligt sammen med krisen for klima og biodiversitet, siger Lena Rohn, fødevare- og miljøpolitisk chef i Dyrenes Beskyttelse og medlem af Det Dyreetiske Råd.

Hun taler om de over 200 millioner danske landbrugsdyr, der lever indespærrede og sammenpressede i de danske produktionsstalde, og om et landbrug, hvis animalske produktion udgør en meget stor andel af det danske udslip af klimagasser. Samtidig betyder

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

“ For hver gang en af os tør spørge hen over middagsbordet, bliver dyrene løftet ud af skyggen og ud af de stalde, hvor de står spærret inde: Hvilket liv har hønen, der lagde de her æg, haft? Hvilket liv har grisen, der er blevet til de her pølser, haft? Hvilket liv har koen, der gav mælken, haft? Hvilket liv har kyllingen, der blev til de her nuggets, haft? Og kan vi se os selv og hinanden i øjnene, når vi svarer?”

overgødskning, pløjning og sprøjtning af markerne, hvor der hovedsagelig dyrkes foder til dyr, at den danske natur og biodiversitet, herunder alle de vilde dyrearter, er blandt de mest pressede i verden.

DYRENES HØJE PRIS FOR BILLIG MAD …

– Vi har i årtier forfulgt det fejlspor, at vi vil have meget kød, mælk og æg, og vi vil også gerne have det billigt. Derfor presser vi dyrene og lader dem betale den højeste pris i form af ufattelig dårlig dyrevelfærd. De er spærret inde og spændt fast, vi klipper og skærer i dem, og vi avler dem til stordrift i en grad, så vi eksempelvis har en industrihøne, hvis brystben brister ved æglægning, og en so, der får så mange pattegrise, at mange af dem er dødfødte eller svage og går til, siger Lena Rohn.

… OG GOD KLIMASAMVITTIGHED

– Nu vil vi så ovenikøbet gerne spise billige animalske fødevarer med god klimasamvittighed. Det tilføjer et helt nyt niveau af såkaldt klimaeffektivitet, der presser dyrene yderligere med alle mulige fiksfakserier, som kaldes klimateknologier, siger hun og eksemplificerer med, at køer kan få et særligt pulver i foderet, som gør, at de udleder mindre metan fra deres drøvtyggerfordøjelse, eller når koen skal stå med hovedet inde i en såkaldt bøvseboks i stalden for at opsamle metan.

– Det er jo ikke koen, der er klimasynderen. Problemet er den måde, vi som mennesker udnytter koen, soen, hønen og alle de andre dyr i fødevareproduktionen. Kan vi begynde at tale om det?

– Vi glemmer, at dyret er et levende, selvstændigt, sansende og følende væsen og ikke en produktionsenhed, som man kan skære til efter systemet eller optimere som teknologi, siger hun.

– I Dyrenes Beskyttelse peger vi på, at der er en helt anden løsning, der giver dyrene mere plads og leveværdige liv. Det vil betyde, at der er færre dyr i de danske industristalde, men…, siger hun og understreger:

– … vi er ikke ude efter at afvikle landbruget. Vi er ude efter at udvikle og omstille landbruget til en bæredygtig produktion, hvor de plantebaserede fødevarer fylder langt mere, og de animalske fødevarer fylder langt mindre. Hvis vi ikke skal dyrke foder til dyr på markerne, men mad til mennesker, er vi både med til at sikre fødevareforsyningen og frigive arealer til natur, biodiversitet og kulstoflagrende landskaber. Der er mange gevinster at høste, hvis vi løser de tre kriser i sammenhæng, siger Lena Rohn.

I juni tager Dyrenes Beskyttelse madens kriser med på Folkemødet, hvor vi debatterer dyr, natur og klima.

DYRENES BESKYTTELSE ARBEJDER

• med lovgivning, herunder at holde fast i eksisterende love, regler og aftaler, for eksempel at klimaløsninger ikke må gå ud over dyrevelfærden

• med oplysning, viden og løsninger til det politiske og administrative system

• med kampagner og oplysning til danskerne for at gøre dyrenes velfærd til en folkesag

FÆRRE DYR MED MERE PLADS

Lena Rohn, fødevare- og miljøpolitisk chef i Dyrenes Beskyttelse

DET FRIE DYRELIV

De har deres egne flokke og familier omkring sig. De bevæger sig frit omkring. De hviler, når de har lyst. De roder, græsser og gnaver. Dyrene i Kragelund Mose lever så godt som uforstyrret, bortset fra når Martin Sandager hver dag kigger forbi for at sikre sig, at alle har det godt. Vi besøgte Kragelund Mose i april. Med vores biolog og to af vores dyrlæger. Kom med, og oplev glæden, der breder sig ved synet af dyr, der lever lige, som de har lyst til.

Der er 10 exmoorponyer og fire unge konikheste. Hestene går sammen i flokke side om side med de andre større dyr i området. Om sommeren er de glade for at være i områdets grantykninger, at bade i søerne og rulle sig for at pleje pelsen. På dagen for besøget var det regnfuldt, og hestene valgte at være på de åbne engområder. Hestene har masser at spise i området, især fordi der er få dyr til store arealer. Derfor spiser de ikke af det tilskudsfoder, som er lagt ud.

Martin Sandager har brugt otte år på at opkøbe jorden i Kragelund Mose. Sammen med tre andre har han nu i alt 100 hektar, som er givet tilbage til dyr og natur – og klima for den sags skyld. Jorden i den tidligere tørvemose er kulstofholdig, og nu da vand og planter igen dækker jorden, binder den kulstof og sænker dermed udslippet af klimagasser.

MØD MOSEBOERNE

I mosen bor vandbøfler, gallowaykvæg, dexterkvæg, ungarske uldgrise, exmoorponyer, konikponyer og landracegeder. Nok så vigtigt er besøget i mosen et gensyn eller rettere et genhør med de vildtlevende dyr. Luften genlyder af fuglesang. Sanglærkens triller, gransangere, sangdrosler og bekkasinens tjuk-a, tjuk-a. I mosen har de muligheder for at bygge rede – godt hjulpet på vej af 700 redekasser, som Martin Sandager har sat op for at invitere fuglene til at slå sig ned. Men vigtigst af alt har fuglene masser af mad. Der er insekter og planter nok til alle det danske landskabs karakteristiske fugle, som vi savner flere og flere steder i de intensive landbrugslandskaber, der er ørkener for vilde dyr og planter.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO ASGER THIELSEN OG MICHAEL CARLSEN

Vandbøflerne trives godt – også i de vådeste områder af mosen. De 15 bøfler er beslægtet med den uddøde europæiske vandbøffel, som har det fint på vores breddegrader.

OM KRAGELUND MOSE

• Ligger ved Vejen

• 100 hektar privatejet

• Alle dyr bliver tilset dagligt

• Alle dyr har adgang til velstrøede læskure

• Dyrene bliver tilskudsfodret i vintermånederne og efter behov

• Der er dyrlæger fast tilknyttet

• 700 fuglekasser er sat op som invitation til hulrugende fuglene. Maden findes nu (igen) i form af planter og insekter i mosen

De seks ungarske uldgrise har sat deres præg overalt, hvor den mørke jord er rodet op i den helt rigtige uorden, uden at al jord er endevendt. Selv foretrækker grisene at lægge sig til at sove på den bløde, gyngende mosejord med en topmadras af græs. De vil også gerne kløs på maven af Martin Sandager.

Kvæget er trukket hen på et af de åbne stykker med forskellige græsarter, herunder det stride lysesiv. Gallowaykoen og hendes kalv er omgivet af sanglærker og engpibere, som smutter rundt i luften, stiger stejlt, styrtdykker igen. De er jordrugende fugle, og her er de helt rigtige forhold.

HER ER NOGLE AF DE VILDE DYREARTER, som vi mødte – selv på en kold dag midt i april:

I luften: sangdrossel, solsort, engpiber, sanglærke, bogfinke, musvit, krage, fiskehejre, sølvmåge, stormmåge, dobbeltbekkasin, grågås, gravand, gråand, rød glente, tårnfalk

På og i jorden: markmus

I den gamle træstamme: skovfirben

På en kolort: almindelig gødningsflue

NU ELLER ALDRIG FOR DYRENE I EU

2023 kan blive afgørende for de mange millioner landbrugsdyr i EU. Det forudser EU-parlamentariker Niels Fuglsang, der har dyrene helt øverst på sin dagsorden.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO PRIVAT

Niels Fuglsang er en af de få fremmødte på stolerækkerne i det lille auditorium i EU-Parlamentet i Strasbourg den 16. februar 2023. Det er ikke lige til at se, at dagens møde er betydningsfuldt for dyr i hele EU.

BORGERKRAV

OM BURFRI FREMTID

Men personerne i panelet i midten af lokalet har medbragt pointer med power. Midt i panelet sidder Tilly Metz, som er forperson for parlamentarikernes netværk for dyrevelfærd kaldet Intergroup on the Welfare and Conservation of Animals. Hun fortæller, at 58 mennesker følger mødet online. Interessen for mødet er altså stor i betragtning af de mange andre fronter, som parlamentarikerne alt i alt skal dække i EU’s epicenter.

Tilly Metz gør opmærksom på sin T-shirt, hvor en kanin springer ud af et bur. Det er tekst og logo fra End the Cage Age. Det succesrige europæiske borgerinitiativ, der i 2020 opnåede 1,4 millioner gyldige underskrifter fra borgere i hele EU, og som i 2021 fik kommissionen til at forpligte sig til at fremlægge forslag til lovgivning, der udfaser brugen af bure til dyr i produktionen i EU.

fra både parlamentet og fra kommissionen. I parlamentet kom opbakning også fra folk, som jeg ikke havde regnet med.”

Niels Fuglsang (S), medlem af EU-Parlamentet

BAKKET OP AF EU-POLITIKERNE

Kort forinden havde borgerforslagets krav ved en høring i parlamentet fået et overvældende flertal for en resolution, der bad kommissionen om at indføre forbud mod burene ved lov med ikrafttræden senest i år 2027. Det var med 558 stemmer for, 37 imod og 85 blanke.

Niels Fuglsang (S) er medlem af EU-Parlamentet og har dyrevelfærd helt øverst på sin politiske dagsorden. Opbakningen til udfasningen af burene kom lidt bag på ham.

– Jeg var positivt overrasket over opbakningen fra både parlamentet og fra kommissionen. I parlamentet

“ Jeg var positivt overrasket over opbakningen

kom opbakningen også fra folk, som jeg ikke havde regnet med. Det var godt nok en principiel opbakning til resolutionen, og der vil måske forventeligt være mere modstand, når det konkrete lovforslag foreligger. Men borgerinitiativet bliver til noget, og det er en demokratisk sejr. Jeg tror, at der er støtte til det blandt borgerne i hele EU. Målingerne viser, at folk går mere og mere op i dyrevelfærd. Derfor skal der også leveres på det, siger Niels Fuglsang, da vi efterfølgende en fredag i København mødes for at tale om EU’s betydning for dansk dyrevelfærd.

BURFRI SYSTEMER FINDES OG FUNGERER

Tilbage på mødet i Intergroup får medlemmerne præsenteret den første af fire rapporter, som er udarbejdet for de europæiske dyrevelfærdsorganisationers sammenslutning, Eurogroup for Animals. Rapporten hedder ’Phasing out cages in the EU: the road to a smooth transition’. Rapporten har samlet omfattende eksisterende forskning og dokumentation samt erfaringer fra talrige producenter, der har indført burfri systemer i produktionen af gæs, ænder, kaniner og grise. Konklusionen er kort fortalt, at burfri systemer findes og fungerer og giver fordele for både dyr og landmænd.

Fumagalli Industria S.p.A., en italiensk producent af blandt andet parmaskinke og dermed af mange grise, fortæller dernæst om overgangen til burfri staldsystemer. Han viser billeder af farestier, hvor soen har plads og kan bevæge sig rundt i en sti, der har forskellige områder til foder, fødsel, diegivning, hvile og toilet.

ALLE FREMSKRIDT MOD FRIHED TÆLLER

– Der er alternativer til burene, siger Niels Fuglsang, da han efter mødet svarer på, hvad der var det vigtigste.

– Der er fungerende staldsystemer, hvor dyrene trods alt er friere. Det er et vigtigt argument for, at det kan lade sig gøre at forbyde burene ved lovgivning, siger Niels Fuglsang, som er vokset op på et økologisk deltidslandbrug i Thy og personligt foretrækker, at dyrene har adgang til det fri. Men han går efter at få de fremskridt for dyrevelfærden, som er mulige, for de mange millioner dyr i den indendørs produktion i EU.

– Vi skal tage de fremskridt, vi kan få, og det her er bedre end at spænde soen fast.

• Født 1985

• cand.scient.pol. og ph.d. (2021) fra Copenhagen Business School

• valgt til EU-Parlamentet i 2019

• næstformand i EU-parlamentarikernes netværk for dyrevelfærd, kort kaldet Intergroup for Animals

• er vokset op i henholdsvis

Næstved og Thy med hund, kat, grise og køer

REVOLUTION AF LANDBRUGET

I 2023 forventes burforbuddet at indgå i den gennemgribende revision af EU's dyrevelfærdslovgivning, som kommissionen skal fremsætte lovforslag til inden udgangen af 2023. Forslaget forventes i september eller oktober. Derfor er det vigtigt at spille ind i kommissionens skrivearbejde nu.

– Det er et stort år for dyrevelfærden i EU. Det er en buket af love, som potentielt kan gøre en helt vildt stor forskel. Der kommer lovforslag. Det kan blive en revolution for landbruget, som i dag i høj grad burer dyrene inde i hele eller dele af deres liv.

DEN ENORME REGNING

Den 16. marts blev den næste af i alt fire rapporter fra Eurogroup on Animal Welfare præsenteret på parlamentarikernes månedlige møde. Rapporten ’True costs of producing af consuming animal sourced food’, udarbejdet af Impact Institute, har opsat det fulde regnestykke for omkostningerne ved produktion og forbrug af kød, æg og mejeriprodukter. I omkostningerne indgår tab af dyrenes velfærd, af jordens frugtbarhed og af biodiversitet, dertil lægges forurening af vand og luft, udslip af klimagasser og skadelige effekter på mennesker i form af zoonoser (sygdomme overført fra dyr. red.), antibiotikaresistente bakterier og usund kost

Regningen er enorm. Beregnet til 1.757 milliarder euro, hvilket er 7,5 gange markedsprisen. Størstedelen af regningen betales af de mange millioner dyr, som lægger liv til produktionen

“ Det er et stort år for dyrevelfærden i EU. Det er en buket af love, som potentielt kan gøre en helt vildt stor forskel. Der kommer lovforslag. Det kan blive en revolution for landbruget, som i dag i høj grad burer dyrene inde i hele eller del af deres liv.”

Niels Fuglsang (S), medlem af EU-Parlamentet

KORT OM NIELS FUGLSANG

HVIS DU SYNES, AT EU ER FJERN OG FORVIRRENDE …

Ngo’er: Eurogroup for Animals

Dyrenes Beskyttelse er medlem af Eurogroup for Animals og samarbejder her med i alt 88 dyrevelfærdsorganisationer på tværs af EU’s medlemslande om at fremme dyrevelfærd i EU. Det var Eurogroup, som stod bag borgerinitiativet End the Cage Age med krav om udfasning af bure til dyr i produktionen. Eurogroup var også medvirkende til at få kommissionen til at gå i gang med den gennemgribende revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning, blandt andet med kampagnen No Animal Left Behind, som i Danmark blev til ’Alle dyr tæller’. Nu arbejder Eurogroup på højtryk for at påvirke lovforslagene, som forventes fremlagt til september.

Parlamentarikerne: Intergroup on the Welfare and Conservation of Animals

Er en gruppe på i alt 98 medlemmer af EU-Parlamentet som er dedikeret til dyrevelfærd i EU. Medlemmerne bruger gruppen til at få viden, indsigter og argumenter, som de bærer med sig ud i deres forskellige politiske grupper i EU-Parlamentet, hvor de sidder sammen med politikere fra de andre EU-lande. Ud over Niels Fuglsang (S) sidder også Margrete Auken (SF), Christel Schaldemose (S) og Nikolaj Villumsen (EL) i gruppen.

EU-Kommissionen og dyrevelfærdslovgivningen EU-Kommissionen besluttede i 2020 at revidere den eksisterende dyrevelfærdslovgivning i EU. Siden har en proces med høringer og videnskabelig dokumentation været i gang. Alt sammen med sigte på fremlæggelse af udkast til revideret lovgivning inden udgangen af 2023. Forslaget skal dels opdatere reguleringen, dels indføre lovgivning, så alle produktionsdyr i EU er beskyttet, sikret leveværdige liv og human slagtning.

Medlemmerne af EU-Parlamentet

Der er i alt 705 parlamentarikere, som vælges i deres respektive hjemlande. Ved valget i 2019 blev de nuværende 14 danske medlemmer valgt. I parlamentet sidder de i politiske grupperinger på tværs af landene. Der er syv

forskellige politiske grupper i parlamentet. For at et lovforslag fra kommissionen bliver til lovgivning i EU, skal det vedtages i parlamentet og af Ministerrådet. Forud for afstemninger af den kaliber går mange høringer, udvalgsbehandlinger og forhandlinger i både parlamentet og mellem EU-Parlamentet og Ministerrådet.

Hvad sker der efter kommissionens lovforslag om dyrevelfærd?

Når en lovgivningspakke skal forhandles på plads, bliver der udpeget en chefforhandler fra parlamentet, som skal skabe enighed blandt parlamentarikerne. Samtidig skal en chefforhandler for Ministerrådet skabe enighed der. Derefter mødes de to parter for at finde ud af, hvad de kan blive enige om.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO ANTOINE SCHIBLER

… og har svært ved at se, hvordan EU har noget med danske dyrs velfærd at gøre. Så tag en runde her, hvor vi kridter banen op og præsenterer nøglespillerne.

HVORNÅR ER EU I MÅL MED DYREVELFÆRDEN?

Vi har spurgt de danske medlemmer af EU-Parlamentet, én fra hvert parti, hvornår og hvordan EU kan komme i mål med velfærden for dyrene i produktionen.

SPØRGSMÅLET:

EU-Kommissionen forventes inden længe at komme med et udkast til forslag om revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning. Forslaget skal dels opdatere reguleringen, dels indføre lovgivning, så alle de dyr, der holdes i produktionen i EU, er omfattet af artsspecifik lovgivning. Desuden vil EU-Kommissionen komme med bud på en udmøntning af borgerforslaget End the Cage Age, altså en udfasning af bure til dyr i produktionen af fødevarer.

1. Set med dine øjne: Hvad skal der til, for at revisionen af EU’s dyrevelfærdslovgivning er kommet i mål? Forstået sådan, at du mener, at dyrene i produktionen i EU er sikret leveværdige liv, som vi kan være bekendt? Nævn op til tre konkrete forhold, som skal være forbedret for dyrene – hvornår og hvordan.

2. Hvor lang en overgangsperiode for udfasning af bure er du klar til at acceptere på dyrenes vegne?

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

SVARENE:

1. Vi skal udfase brugen af bure for landbrugsdyr og give dem mere plads og bevægelsesfrihed. Forholdene for dyr under transport forbedres, eksempelvis ved temperaturkontrol og ventilation. Medlemsstaterne skal forpligte sig til at sikre, at dyr transporteres sikkert ved at uddanne personer, der håndterer dyr, inspicere køretøjer og foretage kontroller, så eventuelle lovbrud kan sanktioneres. For mig er det vigtigste ikke, hvor lang transporttiden er, men forholdene undervejs.

NIKOLAJ

1. For det første: Produktionsdyr skal ikke lide på urimelig lidt plads: Levende dyreeksport under forfærdelige vilkår skal fuldstændig afskaffes. For det andet skal vi forbyde bure, ikke bare for fødevaredyr, men også pelsdyr. Her tænker jeg især på mink. For det tredje skal vi stå mod urimelige love. Enhedslisten stemte som de eneste imod EU-reglerne om antibiotika til dyr, som kritiseres stærkt i dag.

ORIGINAL

1. Vi har brug for at få en dyrevelfærdslov, der beskytter dyrene langt bedre – og vi skal sikre, at den implementeres og overholdes i medlemslandene. Dyrene skal have så naturlige betingelser som overhovedet muligt. Produktionsdyr skal være langt bedre beskyttet, end de er nu. Men de nuværende love bliver heller ikke overholdt, eksempelvis bliver halekupering stadig foretaget rutinemæssigt, selv om det er forbudt.

2. Højst syv år fra vedtagelse af lovgivningen

1. Vi skal hæve minimumsstandarderne så højt, at ingen har økonomisk fordel af at tillade dårlig behandling af produktionsdyr. Der skal være højere straffe for vanrøgt af produktionsdyr, transporttiderne skal mindskes, og politiets dyreværnsenheder skal udvides.

2. ....?

1. Det er vigtigt, at vi på tværs af Europa sørger for, at vores dyr er sunde og raske.

2. ....?

ASGER CHRISTENSEN, VENSTRE

VILLUMSEN, ENHEDSLISTEN

ANDERS VISTISEN, DANSK FOLKEPARTI

MARGRETE AUKEN, SOCIALISTISK FOLKEPARTI

PERNILLE WEISS, DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

SVAR FRA NIELS FUGLSANG, SOCIALDEMOKRATIET, FINDER DU PÅ SIDE 24

2. 2027

2. 2027

....? = Ingen konkret frist for udfasningen af bure

RIGTIGE HESTEKRÆFTER

Hvor mange hestekræfter har en rigtig hest? / Helle

Kære Helle

En hestekraft er en gammel måleenhed, som oprindelig henviser til en hests maksimale ydeevne. Men da heste jo er forskellige, er enheden senere blevet omregnet til en fælles standard, som kaldes for en metrisk hestekraft. Den kan også omregnes til watt. En metrisk hestekraft er kort sagt betegnelsen for den effekt, der skal til for at løfte 75 kg én meter lodret op fra jorden på ét sekund. Det svarer til omkring 736 watt. I dag ved vi derfor også, at en hest kan yde, hvad der svarer til mellem 2,5 og 10 metriske hestekræfter alt efter dens race og størrelse. Det må kort sagt have været nogle små heste, man brugte, dengang hestekraften blev opfundet – eller også er vi bare blevet klogere.

/ Cecilia Christensen Karstrup

FLUERNES LORTELIV

Hvorfor sidder fluer egentlig på en lort? / Martin

Kære Martin

Dyrenes gødning er … ja, gødning. Med andre ord: Lort er vildt næringsrigt. Selv køer med deres specialiserede og effektive fordøjelsessystem sender masser af guf ud i den anden ende. Det lever bakterier, svampe og rigtig mange dyr af. Den voksne almindelige gødningsflue hænger for eksempel ud omkring lort, al slags lort, for den er ikke kræsen, mens den venter på en mage. I ventetiden er den et rovdyr, som lever af andre fluer, der opsøger lorten. Efter parring lægger hunnen æg i lorten, og larverne vokser op nede i lorten. Når larverne senere forpupper sig, sker det i jorden omkring lorten. De insekter, som lever på og i lort, er egentlig meget forskellige. Nogle lever af lort, andre lever af dem, der lever af lort. Nogle lever af lort som både voksne og larver, andre kun som larver. Nogle lægger æg i selve lorten, mens andre bortfører lort til hemmelige huler omkring lorten. Det sidste gælder for eksempel lortetrillerbiller, som skarnbasser er et eksempel på. Nogle skal have helt bestemte slags lort, mens andre er ligeglade med, hvem der lagde lorten.

/ Michael Carlsen

AV FOR KATTEN

Min kat er ud af det blå begyndt at flyve på mig, og han har også bidt mig. Han er kastreret og er udelukkende indekat. Hvad kan det skyldes, at han pludselig angriber mig på den måde? / Maja

Der kan være flere årsager til kattens reaktion. Katten kan have manglet tilstrækkelig menneskekontakt i de vigtigste socialiseringsuger fra to- til syvugersalderen, og det kan udløse aggression, blot få minutter efter at man begynder at kæle med den. Bevægelser fra ejeren kan også udløse kattens jagtadfærd og derved et angreb på ejeren. Du skal være opmærksom på, hvordan du udløser den uønskede adfærd hos din kat, og fremover prøve at undgå at gøre det. Katte kan have meget forskellige tolerancetærskler, men du kan afhjælpe problemet ved at observere og handle.

/ Jens Jokumsen

Send

Kære Maja

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

JENS JOKUMSEN FAMILIEDYRSCHEF

VIND EN MULEPOSE

dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk

CECILIA CHRISTENSEN KARSTRUP DYRLÆGE, PH.D.

dyrene lever nærmest uforstyrret i hos stenager økogris passer soen selv

Vind

hundetegn? forkort. antal vækst pigenavn grine

dv 02/23 ©ulla strå snedig hundested? anbefalet fisketur?

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

fisk, der giver bifald?

skæv moralske dødt dyr?

desserterne anholt

østrig natrium stat

vækst tyv i svinestalden?

skinne navn union

pigenavn lyd uklare

garanterer

stater bindeord spanien

kurs vælge

dekorere ophav

dyr, der sparer op? øst

ejefald spidst k a l i u m

vokal tanke går liter bindeord til

gl. karakter antal

svære liter

romertal fart

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen

Buddingevej 308 2860 Søborg

sejlet plancher

nedbør sverige blafrede

dyreunge skælde ud

udbrud uran

nåletræ tyskland sled klappe kendeord

forkort to ens

to ens vægt

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

Senest den: 24. juli 2023

Vindere nr. 1/2023: Henrik Knoll

København K

strøm

anlæg

hejser dannebrog tone to ens

dyr patina hedelag italien stedord

betegnelse

tyskland

Annette Waaben Svenstrup

Dorte Mortensen Odense SØ

Jeres præmie er på vej!

død fugleunge?

Løsningen var: Sengehest

1: Hvor mange fuglehuse har Martin Sandager sat op til de hulrugende fugle i Kragelund Mose?

2: Hvad er navnet på det europæiske borgerinitiativ, der i 2020 opnåede 1,4 millioner underskrifter?

fugle, der er sent oppe?

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE

Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave siden 1875, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden. Det er gratis at lave et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig. Alle donationer kommer dyrene til gavn.

Bestil mere information på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente og få gratis tre skønne dobbeltsidede kort med dyrebilleder. Du kan også ringe uforpligtende til testamenterådgivere Brigitte Løvbeck eller Cathrin Larsen på tlf. 33 28 70 02.

Kolofon:

PROTEKTOR

Hendes Majestæt Dronningen

BESTYRELSESFORMAND

Per Jensen

DIREKTØR

Britta Riis

SEKRETARIAT

Buddingevej 308

2860 Søborg

www.dyrenesbeskyttelse.dk

33 28 70 00

db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15.30

33 28 70 25

medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

NÆSTE BLAD

Omdeles uge 35

OPLAG

50.521 ifølge senest

kontrollerede oplag ved Danske Medier

ANSVARSHAVENDE

Per Jensen, bestyrelsesformand

REDAKTØR

Johanne Gabel

jga@dyrenesbeskyttelse.dk

LAYOUT

Pernille Stokholm

FORSIDEFOTO

Thomas Degner

KORREKTUR

Marianne Worm

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

TRYK

Denne tryksag er produceret

CO 2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

ISSN: 2596-5158

SVANEM ÆRKET

Tryksag 5041 0004

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

kompenseret i henhold til

Kompensation er købt hos:

Kompensation er købt hos:

South Pole Carbon

South Pole Carbon

www.climatecalc.eu

www.climatecalc.eu

Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

SIDSTE UDKALD FOR KIRKEUGLEN

KUN 11 PAR TILBAGE I DANMARK

Kirkeuglen er katastrofalt tæt på at uddø i Danmark. Sultet væk i takt med, at levende hegn og afgræssede områder, som tidligere var kirkeuglens spisekammer med mus, smådyr og insekter, er gået tabt i landbrugets effektivisering.

BEHOVET FOR HJÆLP ER AKUT

Støt indsatsen, så de sidste kirkeugler får føde nok og de særlige ynglekasser, de har brug for, så æg kan lægges, unger kan udklækkes, og bestanden kan vokse. Ellers bliver 2023 måske kirkeuglens sidste år i Danmark.

GIROINDBETALING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Indbetaler

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Overførsel fra kontonummer

Gebyr for indbetaling betales kontant

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

308, 2860 Søborg, CVR 21707414

DANMARKS MINDSTE UGLE

Den lille, charmerende kirkeugle er ikke større end en solsort og var engang en af de mest almindelige uglearter, især i Jylland. Den gør ikke meget væsen af sig, men i yngletiden udstøder den nogle langtrukne og skarpe skrig. Støt nu, så det kan høres, at det hjælper.

Venlig hilsen

SMS UGLE

Yvonne Johansen Dyreværnschef

TIL 1474

så støtter du med 150 kr.

KIRKEUGLEN FLYVER IKKE LANGT

Kirkeugler flyver sjældent langt fra reden, højst 30 km. Nu, hvor der næsten ingen er tilbage, er der således også meget langt mellem rederne. Så hvis der endelig skulle komme unger, vil de senere få svært ved at finde en mage. Endnu en grund til at støtte, så der hurtigst muligt kommer flere kirkeugler på vingerne.