juni 2015 | nr. 3
UDD
det a l b e l e h å f g o m RAG – bliv medle Tema
Hurtigvoksende kyllinger til discountpris Industrikyllingernes ultrakorte liv i lukkede haller giver forbrugerne kylling til discountpris. Men det giver også væsentlige problemer med dyrevelfærden, fremgår det af Dyrenes Beskyttelses nye kyllingeguide Side 10-20 Ny kyllingeguide fra Dyrenes Beskyttelse Side 16-17
Støt dyrene med din flaskepant Side 25
Sådan undgår du dyremishandling på ferien Side 8
Fristende ferieoplevelser kan gå ud over dyrene Oplevelser med dyr er en vigtig brik i turistindustrien mange steder i verden. I mange tilfælde er der dog problemer med dyrevelfærden. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at man generelt tænker sig rigtig godt om, når man vil opleve dyr på ferien – og at man helt holder sig fra visse former for dyreunderholdning TEKST | Lars madsen FOTO | FLICKR
get krafhalter me n e rd æ dette lf Dyreve hows som khuggers orld. æ sp i t g ti W nske Sea i amerika
M
uligheden for at blive fotograferet med en tiger, ride på en elefant eller se en spækhugger på nært hold kan være fristende – ikke mindst hvis man er fascineret af dyr. I mange tilfælde er der imidlertid alvorlige problemer med dyrevelfærden. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til, at man altid tænker sig rigtig godt om, inden man falder for feriefristelsen. – På ferie får vi ofte mulighed for at opleve lidt ud over det sædvanlige. Men selv om det kan virke uskyldigt at svømme med delfiner, se en dansende bjørn eller ride på kameler, så kan man risikere at være med
8
Elefanten har ingen mulighed for at sige fra, hvis den ikk e har lyst til at bære rundt på tur ister.
til at støtte dyremishandling, siger biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse. – Er man ikke stensikker på, at dyrene bliver holdt under ordentlige forhold, bør man vælge dem fra. Ellers risikerer man at støtte, at mishandlingen kan fortsætte.
Skal kunne sige fra Helt generelt anbefaler Dyrenes Beskyttelse som det mest grundlæggende, at man siger blankt nej til aktiviteter, der er direkte belastende eller skadelige for dyr. Åbenlyse eksempler herpå er tyrefægtning, hanekampe og rodeo.
Men Dyrenes Beskyttelse anbefaler også, at man undgår at støtte attraktioner og oplevelser, hvor dyrene bliver holdt i utilstrækkelige rammer uden mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Det gælder blandt andet dansebjørne, aber i kæder eller cobraslanger i små kurve, ligesom man bør afslå tilbud om at komme tæt på vilde dyr, som ikke har mulighed for at trække sig fra situationen. Klassiske eksempler er vilde kattedyr, man kan holde i armene eller blive fotograferet sammen med, som det er tilfældet i det berømte og berygtede
Problematiske fristelser | ”tigertempel” i Thailand. Ofte er der tale om unger, som er taget alt for tidligt fra moren, og om dyr, der uskadeliggøres med sløvende medicin. – Helt generelt bør dyr have mulighed for at undgå kontakt – de skal altid have mulighed for at trække sig. Derfor er det ikke i orden at hoppe i et bassin for at svømme med delfiner, der ikke kan komme væk, mens det er udmærket at svømme i naturen, hvor delfinerne selv kan vælge menneskekontakt til og fra, siger Michael Carlsen, som af samme årsag fraråder elefantridning: – Elefanten har ikke mulighed for at vælge til eller fra, og den er stadig et vildt dyr, selv om den er tæmmet.
Research og mavefornemmelse Michael Carlsen anbefaler, at man i stedet vælger en ridetur på domesticerede dyr som heste eller kameler. Men også her skal man tænke sig om og kun støtte aktiviteten, hvis dyrene holdes under gode forhold. – Helt overordnet kan man jo lytte til sin fornuft og mavefornemmelse og undersøge, hvordan dyrene har det. Hvis man skal ud at ride på eksempelvis kameler eller heste, så tjek først, om dyrene ser ud til at have det godt, og om de får skygge, vand og pauser, siger han. I en del tilfælde kan det dog være svært selv at gennemskue, om dyrevelfærden er i orden eller ej. Sådan er det eksempelvis med zoologiske haver, hvor dyrene nogle steder holdes i rummelige,
Selv om en elefant er tæmmet, er den stadig et vildt dyr.
velindrettede anlæg og andre steder går i alt for små bure og generelt savner stimulering. Her er det en god idé at undersøge stederne på forhånd, inden man indløser billet og får en dårlig oplevelse, foreslår Michael Carlsen. – Hvis man skal en tur i en dyrepark, så prøv at læse om stedet på nettet først. En hurtig søgning kan godt give en nogenlunde god fornemmelse af, hvordan stedet behandler dyrene. Rådet gælder i øvrigt også safariparker og sågar aldeles uindhegnet natur som verdenshavene, hvor der flere steder udbydes hvalsafari. Det kan være stressende for vilde dyr at blive jaget af horder af turister i både eller safarijeeps, og det kan anbefales at vælge udbydere, som anvender etiske regelsæt for, hvordan man kan opleve dyrene uden at genere dem. Endelig skal nævnes delfinarier, hvor delfiner og spækhuggere optræder for publikum. Dyrenes Beskyttelse opfordrer generelt til boykot af disse, da dyrene holdes blot for underholdningens skyld og under alt for trange kår, hvor de blandt andet ikke har mulighed for at leve i store flokke af beslægtede dyr, som de gør i naturen.
Fortrydelse hos dyrevenner I forbindelse med tilblivelsen af denne artikel har brugere på Dyrenes Beskyttelses Facebookside bidraget med tips om feriemål og oplevelser, hvor dyrevelfærden ikke er i orden. Læser man de mange beretninger og gode råd, står det klart, at adskillige dyrevenner selv
Dyrene er lænkede og muligvis halvt bedøvede i Thailands berømte og berygtede tigertem pel.
Vil du svømm e med delfine r, bør det ske i natu ren, hvor dy rene selv kan vælge, om de vil lege m ed.
er røget i fælden og har besøgt attraktioner med dyr – for siden at fortryde inderligt. ”Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag (…), havde jeg aldrig nogensinde betalt for det,” skriver en bruger, der har holdt en abeunge. ”Føj, hvor jeg har skammet mig siden,” skriver en anden, der har redet på elefanter og efterfølgende opdaget, at elefanterne blev holdt under dårlige forhold og udviste tegn på stereotyp adfærd. Michael Carlsen mener, at man kan udlede en enkel lære af beretningerne: – Hvis du er i tvivl om, hvordan dyrene har det, så lad være, siger han.
”Hvis man skal ud at ride på eksempelvis kameler eller heste, så tjek først, om dyrene ser ud til at have det godt, og om de får skygge, vand og pauser.” Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse 9
Din kylling hedder Ross 308 Alle danske industrikyllinger er af racen Ross 308. En ekstremt hurtigvoksende race, som efter årtiers målrettet avl kan sætte store mængder brystkød så hurtigt, at den blot lidt mere end en måned efter udrugning er klar til at blive slagtet TEKST | Lars Madsen FOTO | Poultry Science
Ekstrem kyllingeproduktion | TEMA
De nyudklækkede kyllinger ligner hinanden, men lige så snart man begynder at fodre en moderne industrikylling, vokser den eksplosivt og sætter ekstra meget brystkød, hvilket lægger pres på kyllingernes hofter og ben.
S
ammenligner man en moderne slagtekylling med en slagtekylling fra 1950’erne, minder den moderne om en bodybuilder på steroider – kæmpestor, tung og bred over brystet. På blot 50 år er det nemlig lykkedes kyllingebranchen at avle sig frem til en race, der bliver over fire gange så stor og tung som sine forfædre. I danske kølediske finder vi denne kylling under produktnavne som Holger, MajsPlus, Himmerland, De 5 Gaarde og Tasty Chicken. I virkeligheden hedder kyllingen i pakkerne Ross 308 og er den race, der benyttes af alle danske industrikyllingeproducenter. Den er resultatet af et avlsforløb, som skotske Ross Group påbegyndte tilbage i 1968 med typen Ross 1. Ross 308’s avlsmateriale ejes i dag af avlskoncernen Aviagen og er den mest udbredte industrikylling i verden.
Væksten firedoblet Det vakte opsigt i adskillige medier verden over, da et amerikansk forskerhold sidste år publicerede et studium
af den forandring, der er sket i slagtekyllingers tilvækst i løbet af de sidste knap 50 år. Studiet var baseret på et praktisk forløb, hvor tre gængse slagtekyllingeracer – fra henholdsvis 1957, 1978 og 2005 – blev opdrættet med identisk foder og opstaldet under ens forhold. Og det skulle hurtigt vise sig, at slagtekyllinger har gennemgået en enorm forandring. Slagtekyllingen fra 1957 nåede efter 28 dage en vægt på 316 g, mens 1978-udgaven var helt oppe på 632 g, altså det dobbelte. Det var dog intet imod, hvad der skete med slagtekyllingen fra 2005. 28 dage gammel vejede den allerede 1.396 g – mere end fire gange så meget som 1957-kyllingen. Forskerne lod kyllingerne vokse videre, og billedet forblev det samme: Da 1957-udgaven 56 dage gammel var oppe på 905 g, havde 2005-kyllingen nået en vægt på ikke mindre end 4.202 g. Kæmpekyllingen var af racen Ross 308.
Farligt vokseværk Ross 308 er med andre ord lidt af en
”De indre organer kan have svært ved at tackle væksten, hvorfor det ikke er usædvanligt, at dyrene pludselig falder døde om på grund af hjerteproblemer.”
drømmekylling for den intensive produktion. Den vokser super hurtigt, har en ekstremt effektiv foderudnyttelse, sætter ekstra meget af det værdifulde brystkød (80 pct. mere end en kylling fra 1957) og når blot 35-36 dage gammel sin slagtevægt på cirka 2.100 g. Bagsiden ved historien er, at den voldsomme vækst går ud over dyrenes helbred. Først og fremmest betyder Ross 308’s hurtige og kraftige vækst, at dyrene får problemer med at gå. Den succesfulde avl for større brystparti bevirker, at slagtekyllingernes balancepunkt har forskudt sig fremad, og at deres brystparti er bredere end hos forfædrene. Det påvirker deres gangart og lægger ekstra pres på ben og hofter. Konsekvensen er, at det i dag er 99,5 ud af 100 industrikyllinger, der ikke længere kan gå normalt. På den baggrund forekommer det knap så overraskende, at kyllingerne dag for dag bevæger sig gradvist mindre og de sidste 10 dage af deres liv sidder ned det meste af tiden. Hertil kommer, at de indre organer kan have svært ved at tackle væksten, hvorfor det ikke er usædvanligt, at dyrene pludselig falder døde om på grund af hjerteproblemer – et fænomen kendt som Sudden Death Syndrome. Til gengæld er det denne udvikling, der gør det muligt for forbrugerne at få en hel, fersk kylling for ned til 30 kr. 15
Kaninen her blev sammen med to andre fundet ude i en sjællandsk skov.
Smidt ud Flere og flere dyr bliver smidt på gaden, efterladt øde steder eller hældt direkte i skraldespanden af deres ejer. Dyrenes Beskyttelse registrerede sidste år et skræmmende højt antal sager om dumpede dyr – det højeste nogensinde TEKST | Ida Just & Lars Madsen FOTO | Roskilde Internat & Fyns Internat
M
an tror det måske ikke, men i Danmark er det et stigende problem, at dyreejere dumper deres kæledyr. På blot et år er antallet af dumpede kæledyr hos Dyrenes Beskyttelse steget med over 50 pct: Sidste år blev 2.365 dyr smidt ud af deres ejere. Det svarer til, at mere end seks dyr hver dag bliver dumpet. – Jeg bliver ved hver sag vred over, at man kan svigte sit dyr og overlade det til en uvis skæbne, og det ryster mig særligt, at tendensen er stigende. Næsten 1.000 flere dyr i forhold til året før – det er ufatteligt, siger Jens Svenningsen, dyreværnskoordinator i Dyrenes Beskyttelse. 22
– Hver gang vi tager en kat, en kanin eller et kuld killinger op af en kasse eller taske, skal man huske, at nogen har puttet dem derned og lagt låg på eller lynet tasken. Det er noget svineri.
Særligt katte bliver smidt ud Dyrenes Beskyttelses registreringer viser, at katte bliver dumpet langt hyppigere end andre kæledyr. Mens 1.217 katte blev dumpet i 2013, var tallet sidste år steget til 1.792 dumpede katte. Det svarer til fire katte om dagen. – Generelt ser vi en stor stigning i kattesager og desværre også blandt de dumpede dyr. Måske det skyldes, at man
overbeviser sig selv om, at katten får et frit liv og sagtens kan leve af at fange mus, siger Jens Svenningsen. – Men sådan er virkeligheden ikke. Tamme katte er ikke vilde dyr, der er vant til at klare sig selv. Hvem skal hjælpe katten, hvis den bliver syg eller kommer til skade? Og hvis den ikke er neutraliseret, hvem tager sig så af de killinger, den kan få?
Boom i børnekæledyr Den største forholdsmæssige stigning blandt de dumpede dyr finder man imidlertid blandt de mindre kæledyr. Det vil sige dyr, der typisk ejes af fami-
Dumpede dyr |
Denne killing og dens tre søskende var efterladt i en papkasse i en skov på Fyn.
Denne stærkt afmagrede og dehydrerede kat kunne ikke klare sig alene i naturen. Dens pels var desuden filtret sammen i så store knuder, at dele af den måtte barberes af.
En guldhamster titter ud af den æske, den blev fundet i.
liens yngste medlemmer. 56 pct. flere kaniner og mere end dobbelt så mange marsvin som året før kom således på Dyrenes Beskyttelses internater i 2014. Men uanset dyreart er løsningen på den stigende tendens med dumpede dyr meget enkel, siger Jens Svenningsen. – Det handler om ansvarligt ejerskab. Det er utroligt, man er nødt til at sige det, men det er åbenbart nødvendigt: Man kan ikke bare smide dyr ud. Heller ikke selv om man er kommet i en svær situation. Der er ingen undskyldning. Når man anskaffer sig et dyr, siger man ja til ansvaret for et levende væsen. Ikke bare her og nu, men hele dyrets liv, siger han og fortæller, at der findes ansvarlige måder at skille sig af med sit dyr på, hvis man er kommet i den triste situation, at man ikke længere kan have det. – Man kan mod betaling aflevere sine kæledyr hos Dyrenes Beskyttelses internater, hvis der er plads. Pengene går til dyrets pasning, foder og pleje, indtil de nye ejere er fundet. På den måde sikrer man sig, at dyrene kommer sikkert videre til et nyt og trygt liv, hvor de bliver matchet med de helt rigtige ejere.
”Man kan ikke bare smide dyr ud. Heller ikke selv om man er kommet i en svær situation. Der er ingen undskyldning.” Jens Svenningsen , dyreværnskoordinator i Dyrenes Beskyttelse
Små dyr, store overvejelser Her er tre vigtige spørgsmål, man bør stille sig selv, inden man anskaffer sig en kanin eller et marsvin. 1. Hvor gammelt bliver dyret? Et marsvin kan blive otte år og en kanin op til 12 år. Det er altså denne periode, man skal forvente at have dyret i. Hvis det er børn, der får dyret, kan man ikke regne med, at de vil bibeholde interessen alle årene. En pige på otte år kan sagtens blive træt af sin kanin, inden hun fylder 20. Derfor må man som forælder indstille sig på, at man måske skal tage over på et tidspunkt. 2. Hvor meget tid kræver det? Daglig fodring og rengøring, aktivering og pelspleje kan fylde en del, selv hvis
man bare har anskaffet sig et par små marsvin. Det er en god idé først at besøge nogen, der har samme type dyr, for at få et indtryk af, hvad det kræver. 3. Hvad med dyret, når I ikke er hjemme? Hvis børn eller forældre ikke er hjemme i weekender og i ferier, skal dyret passes – og det kan være besværligt. Det er ikke tilfældigt, at Dyrenes Beskyttelse op til ferierne får overdraget ekstra mange dyr og ser flere sager med dumpede dyr. Bliv klogere her: Dyrenes Beskyttelses pasningsvejledninger giver et godt indtryk af, hvad dyr kræver af tid, pleje og pasning. Se mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/pasningsvejledninger
23
Din arv kan Din arv kankan Din arv redde dyr redde dyr
redde dyr
Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente sikrer du pleje og omsorg til du Dyrenes deBetænker dyr, som ingen andre Beskyttelse tager sig af i dit testamente sikrer du pleje og omsorg til de dyr, som ingen tager sig af Betænker duandre Dyrenes Beskyttelse Skriv testamente
i dit testamente sikrer du pleje og omsorg til Skriv testamente Marit Ytterdal 33 28 70 09 Gratis rådgivning de dyr, som ingen andre tager sig tlf: af my@dyrenesbeskyttelse.dk til et bestemt beløb eller procentdel af arven eller som arving til hele formuen.
Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving til et bestemt beløb eller procentdel af arven eller som arving til hele formuen. AlleVælger gaver uanset størrelse gør en stor forskel for dyrene. du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. gaver uanset gør en stor forskelMarit for dyrene. RingAlle uforpligtende til størrelse vores testamenterådgiver Ytterdal på 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål påDyrenes my@dyrenesbeskyttelse.dk Det er gratis at oprette testamente til fordel for Beskyttelse.
Skriv testamente
Gratis rådgivning
Marit Ytterdal
tlf: 33 28 70 09 my@dyrenesbeskyttelse.dk
Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål på my@dyrenesbeskyttelse.dk
Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving Alhambravej 15 · 1826 Frederiksberg C · tlf. 33 28 70 00 · www.dyrenesbeskyttelse.dk til et bestemt beløb eller procentdel af arven eller som arving til hele formuen.
Bliv medlem af Dyrenes Beskyttelse Alle gaver uanset størrelse gør en stor forskel for dyrene.
Som medlem Dyrenes Beskyttelse er 00 du· www.dyrenesbeskyttelse.dk med til at give alle Alhambravej 15 af · 1826 Frederiksberg C · tlf. 33 28 70 danske dyr bedre forhold. Voksne medlemmer modtager Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09.
Gratis rådgivning
Marit Ytterdal
tlf: 33 28 70 09 my@dyrenesbeskyttelse.dk Husk
Du kan også skrive til Marit med spørgsmål på my@dyrenesbeskyttelse.dk Almindeligt medlemskab (250 kr.dine pr. år) Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år) Familiemedlemskab (300 kr. pr. år) Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk (250 kr. pr. år) Juniormedlem kr.Frederiksberg pr. år – adgang Dyrenes Club) Alhambravej 15 ·(125 1826 C til · tlf. 33 28 Kids 70 00 · www.dyrenesbeskyttelse.dk Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by: Evt. e-mail: Dyrevennen nr. 2 2015
Tlf.
Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C
porto