Dyrenes Beskyttelse 2 2021 by Dyrenes Beskyttelse

SOMMER 2021 NR. 2

TEMA

DYR I NATUR

s. 8-22

F O T O MODEL L ER I B IROL L ER s. 16 S PA NSK T I G ER PÅ DA NSK P ENSI ON s. 20 K IL L ING EK ÆRL I G HED s. 24

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

DYRENE I DEN VILDE VERDEN Vilde dyr udgør kun 4 procent af alle verdens pattedyr, inklusive os mennesker, som tæmmer, kæmmer og udrydder naturen for at udnytte jorden, planterne og dyrene til egne formål. Vilde tigre er truet og holdes i fangenskab, torsken forsvinder fra havet, og bier uddør sammen med blomsterne. Det er uholdbart for både mennesker og dyr, uanset hvor på kloden vi befinder os. Ingen af os kan eksistere i længden uden resten af økosystemet, og vi har behov for rent vand, frisk luft, sund mad og glæden ved at være ude under åben himmel i en rig natur, hvor det pusler, synger og summer af liv. Vi skal have respekten for livet i naturen tilbage og leve i samhørighed og balance med dyr og natur. Derfor arbejder vi i Dyrenes Beskyttelse, udover dyrevelfærd for domesticerede dyr, også med biodiversitet og natur. I erkendelsen af at mange vildtlevende arter er ved at blive hjemløse, og at velfærden for hvert enkelt af de husdyr, som vi har knyttet til os, også har brug for en levende verden og natur. Vi er nødt til at rette op på balancen, så godt vi kan, der, hvor vi nu er, og dansk natur har brug for plads til vands og til lands.

“Vi ser havområde

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Derfor ønsker vi en biodiversitetslov og arbejder for, at 30 procent af Danmarks areal både på landjorden og i havet bliver beskyttet og får fred til at komme sig og blomstre op. Samtidig arbejder vi ude i verden for, at de vilde dyr hverken bliver yderligere marginaliseret eller udnyttet. Det gør vi for tigrene, torsken, bierne og alle levende væseners skyld.

s. 02 Leder

efter havområde, som simpelthen kollapser”

s. 04

Den frivillige: René

s. 12

Fred til fisk

s. 18

s. 12

s. 20

Din sommersafari

s. 26

Veras ar

Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent med ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse

s. 08 s. 14

s. 28

Tema: Dyr i natur

Portræt: På stikkerne for bierne Træt tiger på retreat

Tyrenes tragiske tourné DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

A K T U E LT

AFSTEMNING OM VILDE DYR Dyrenes Beskyttelse har i EU foreslået en såkaldt positivliste for handel med vilde dyr. Altså en liste over nøje udvalgte dyrearter, der egner sig til og derfor gerne må handles som eksotiske kæledyr. Omvendt betyder det nemlig, at alle andre vilde dyr ikke må handles eller holdes som kæledyr. Listen er stillet som ændringsforslag, når Europa-Parlamentets miljøudvalg i slutningen af maj skal stemme om rapporten 'EU Biodiversity Strategy for 2030: Bringing nature back into our lives'. Vi håber, at udvalget vil stemme for forslagene, som vil hjælpe til at bevare vilde dyrearter, afhjælpe dårlig dyrevelfærd ved handel og hold af vilde dyr som kæledyr og reducere sundhedsrisiko for både dyr og mennesker.

TIDSMASKINEN

F I S K E FA K TA

30.000

forskellige arter af fisk, findes der. Forskellen mellem arterne er principielt lige så stor som mellem en mus og et menneske, som vi jo ikke bare omtaler med fællesbetegnelsen pattedyr. Blandt fiskearterne er højtudviklede dyr som for eksempel djævlerokken, der kan genkende sit eget spejlbillede, hvilket kun ganske få andre arter kan, herunder aber … og mennesker selvfølgelig. P R Æ C I S I O N S F LY V N I N G

FALKONERFLUEN

For 100 år siden var der også handlekraftige dyrevenner. Som denne her unge pige, der i juni 1921 tog sagen i egen hånd og fik en sølvgenstand for sin indsats.

DYRENES BESK Y T TELSE

F O T O M A R T I N S U VA K

Svar på quizzen på side 31: 1. To 2. Knuthenborg Safaripark

100 ÅR GAMMEL DÅD

Under fire millimeter og alligevel en uhyggelig effektiv jæger. Fluen Coenosia attenuata, også kendt som dræberfluen, kan bruges som biologisk bekæmpelse af insekter i for eksempel drivhuse, hvor temperaturen passer den oprindelig sydlandske flue rigtig godt. Med lidt ildhu og tålmodighed kan fluen i øvrigt trænes til at lette fra en finger og angribe sit mål i luften for derefter at vende tilbage til udgangspunktet – som oftest medbringende sit bytte. Hunfluen på billedet er vendt tilbage til falkonerens fingerspids med en mellus. 3

KO R T N Y T

A K T U E LT

MINIPORTRÆT

ENESTÅENDE EU-CHANCE Vi har indtil september. Til den tid skal EU-Kommissionen nemlig beslutte, hvilke dele af de fælles love om landbrugsdyr der skal ændres. Det er første gang i EU’s historie og en enestående chance for at give de mange millioner landbrugsdyr i Europa bedre livsbetingelser. Sammen med 69 andre dyrevelfærdsorganisationer fra hele Europa vil vi arbejde for at give landbrugsdyr og opdrættede dyr bedre beskyttelse i lovgivningen. For at blive hørt har vi brug for 500.000 underskrifter på tværs af EU. Du kan skrive under her: Dyrenesbeskyttelse.dk/bedrelove

Den frivillige René Thurøe, frivillig dyreredder

OPFØLGNING

HØRT! DYRENE UD AF BURENE Forslaget om et forbud mod landbrugsdyr i bure i hele EU blev hilst varmt velkommen af de tre EU-kommissærer, der var til stede under høringen den 15. april 2021 i Europa-Parlamentet om det europæiske borgerinitiativ 'End the Cage Age', som Dyrenes Beskyttelse og mere end 45.000 danskere har været med i. Det tegner godt for det officielle svar fra Europa-Kommissionen, som forventes senere på året.

HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ? Jeg kører som frivillig dyreredder. Det betyder, at jeg arbejder sammen med vagtcentralen. Så når nogen ringer ind med sager til 1812, kører jeg ud og hjælper de dyr, det handler om. Jeg kører ud til alt fra egernunger til svaner, katte og hunde. Jeg har været med til at flytte svaner, hvis de er kommet et uheldigt sted hen, og redde katte og killinger og hente påkørte hunde. Det varierer utrolig meget, men det vigtigste for mig er altid at passe så godt på dyrene som muligt. HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Jeg har aldrig kunnet holde mig i ro og har altid haft gang i mange projekter, og dyr har altid været en del af mit liv. For nogle år siden, da min kone var syg, kørte jeg hver dag forbi sekretariatet på vej til Herlev Hospital. Min kone sagde, at jeg skulle gå ind at sige hej og præsentere mig selv. Så det gjorde jeg en dag, og siden begyndte jeg at køre som dyreredder. I første omgang kørte jeg ikke så meget, men da min kone døde, begyndte jeg at køre rigtig meget, og det har virkelig været skønt at kunne hjælpe dyr på den måde. Det er det dejligste job. Jeg har det så godt, når dagen er omme. Jeg er virkelig glad for jobbet og kan slet ikke lade være med at tage vagter for at hjælpe dyrene. HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Jeg synes, at jeg gør en forskel. Jeg får det utrolig skidt, når folk behandler dyr dårligt, og jeg vil bare gerne hjælpe. For mig er der ikke forskel på, om det er en killing eller en rotte, hvis dyret er i nød, så hjælper jeg det. Jeg synes, det er et fantastisk job, og jeg holder så meget af det. Det at hjælpe dyr er virkelig livet for mig.

DYRENES BESK Y T TELSE

Vedhængsstørrelser

DET PERFEKTE SMYKKE TIL DYREELSKEREN I samarbejde med Sophie Thürmer har vi designet et katte- og elefantvedhæng i 925 sterling sølv. Køb vedhængene alene eller sammen med en tilhørende halskæde i 50 eller 70 cm. Når du køber dette smykke, bidrager du til, at svigtede dyr får en ny start på livet. Halskæde 50 cm: 200 kr. / 70 cm: 250 kr. Vedhæng dia. 11 mm: 400 kr. / dia. 14 mm: 450 kr. KØB PÅ SHOP.DYRENESBESKYTTELSE.DK

KILLINGERNE I KRYBBEN

KATTEMOR PÅ BØRNEVÆRELSET Når en kat skal føde sine killinger, forsøger hun altid at finde et sikkert sted. Det resulterede i, at en familie fra Randers fik sig en stor overraskelse, da de fandt en kattemor i fødsel - i deres barns seng.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

En familie i Randers fik sig en stor overraskelse, da de i midten af april fik uventede gæster. En lille hunkat sad pludselig i deres barns seng, og da familien ikke havde kat, kom besøget bag på dem.

killinger ind i en transportkasse, så de kunne blive kørt til dyrlægen, hvor de skulle tjekkes. Desværre var hunkatten ikke enig i den beslutning, og det tog derfor en hel time at overbevise hende om, at hun skulle med.

Familien konkluderede, at den lille hunkat måtte være kommet ind ad det åbne vindue i børneværelset. Hunkatten virkede tryg og tilpas i barnesengen, og det gik efter nogen tid op for familien, hvorfor hun havde søgt skjul på børneværelset: Hun var ved at føde killinger.

– Mormis forsvarede virkelig killingerne med alt, hvad hun havde. Men efter hvæs og sure miner blev hun til sidst lokket ind i transportkasse, og her viste hun sig at være den mest kærlige og spindende kat og en virkelig god og omsorgsfuld mor, fortæller Kirsten Christensen.

FIK HJÆLP AF 1812 I første omgang tjekkede de, om hunkatten var øremærket, men da de ikke kunne se noget, skyndte de sig at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. De forklarede situationen, og der blev derfor straks sendt en kredsformand af sted for at hjælpe. Da kredsformand Kirsten Christensen ankom, var en lille hunkat blevet til fire, fordi der nu var født tre smukke killinger.

SOMMER, SOLVEJ, SOFUS OG SIGURD Inden turen gik til Nordjyllands Internat, var den lille familie forbi Dyrlægehuset i Randers, hvor de fik et sundhedstjek af en dyrlæge. Heldigvis havde alle fire det godt, men kattemor var utrolig sulten. Hun var så sulten, at hun huggede maden i sig, da hun fik den.

Den lille familie kunne ikke dele værelset med dets ejermand de næste 12 uger, og Kirsten Christensen skulle nu lokke den nybagte kattemor med alle hendes 6

Nu er kattefamilien kommet videre til Nordjyllands Internat, hvor den de næste 12 uger er i pleje hos en af vores plejefamilier. Her får de al den ro og omsorg, de har brug for. Kattemor har fået navnet Sommer og de tre killinger hedder Solvej, Sofus og Sigurd.

DYRENES BESK Y T TELSE

KILLINGERNE I KRYBBEN

Mormis forsvarede virkelig killin“ gerne med alt, hvad hun havde. Men efter hvæs og sure miner blev hun til sidst lokket ind i transportkasse, og her viste hun sig at være den mest kærlige og spindende kat og en virkelig god og omsorgsfuld mor

”

Kirsten Christensen, kredsformand i Dyrenes Beskyttelse

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M AN AV / DY I G AT R I ONNAT U R

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M AN AV / NI GATATUIRO N I DY R

DYR I NATUR Naturen er fuld af dyr, og dyrene er fulde af natur. Derfor bliver vi glade, når vi ser dyrene udfolde sig i det fri: springer, sprinter, svømmer, flyver, klatrer. Eller når de passer på hinanden som flok, par eller familier, ikke mindst når vi ser det stærke bånd mellem forældredyr og unge. Den glæde skal vi værne om. Om de vilde dyrs hjem i naturen, hvor de er mestre i at indrette sig. Om vores husdyr, så de kan være så naturlige som muligt, samtidig med at vi passer godt på hver enkelt af dem. F OTO ASGER THIELSEN

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / DY R I N AT U R

VORES ANSVAR FOR DYR I NATUR Alle kan vinde, hvis naturen får mere plads. Men vi har et ufravigeligt ansvar for hvert enkelt af de græssende dyr, der hjælper os med at hjælpe naturen.

TEKST OG F OTO JOHANNE GABEL

Mennesker har ansvar for dyrene i naturen. Både de vilde dyr, som lever i vores landskaber, og de husdyr, som vi sætter ud på hegnede naturarealer. – Det er på høje tid at komme naturen til undsætning. Derfor hilser vi i Dyrenes Beskyttelse tiltagene for mere natur velkomne. De er redningsplanke for økosystemer og den biodiversitet, som vi alle er af hængige af, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, om blandt andet de naturnationalparker, som et flertal i Folketinget har vedtaget. Men direktøren er mildt sagt bekymret, fordi der er lagt op til at undtage parkerne fra bestemmelser i dyrevelfærdsloven i det lovforslag, som skal gennemføre naturnationalparkerne. ALLE DYR ER LIGE FOR LOVEN

– Vi har arbejdet intenst på, at parkerne ikke skal have undtagelser. Det er helt misforstået at unddrage sig ansvar for dyrene – for at tage ansvar for naturen. Det gavner heller ikke sagen, hvis parkerne per definition kan mistænkes for ikke at yde omsorg til hvert enkelt dyr, advarer Britta Riis og fortsætter: 10

– Det er jo helt vanvittigt, at dyrene potentielt set kan blive udmagrede, dø af sult, kulde eller udmattelse, blive forgiftet, ligge med skader eller abortere på grund af mangelfulde forhold på de arealer, som de er tvunget til at blive på, siger Britta Riis, som understreger, at de dyr, vi sætter ud på indhegnede naturarealer, ikke er vilde dyr i vild natur. De er for eksempel forhindret i at flytte sig for at søge føde på andre arealer, hvis maden slipper op der, hvor de er. Derfor følger der et ufravigeligt ansvar med, når vi sætter dyr ud på afgrænsede områder defineret af mennesker. Fødegrundlaget skal være i orden, og hvert enkelt dyr skal trives. POLITISK PRES FOR GRÆSSENDE DYR

– Det her er lovgivning, som sætter rammerne for mange græssende dyr i naturen mange år fremover. Derfor har vi lagt alle kræfter i det politiske pres med høringssvar, foretræde for Folketingets udvalg, møde med miljøministeren, deltagelse i debatten og fælles fodslag med andre aktører for sammen at sætte foden kraftigt ned. Undtagelserne vil i praksis underminere det, der er hensigten med naturområderne, siger Britta DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / TFERM EM A T/I DNEAT N SU RDYI RDY E VRE L FÆ R D

Det er helt misforstået at unddrage sig ansvar for “dyrene – for at tage ansvar for naturen ”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

Riis med henvisning til, at de græssende dyr kan pleje især de næringsfattige naturtyper, så de ikke gror til, hvilket skaber levesteder for en lang række arter af planter og vilde dyr. Til gengæld kan de græssende dyr få lov til at være ude under åben himmel med friheden til at udleve naturligt familie- og flokliv, masser af plads, bevægelse og varieret kost, som de selv kan finde, fordi fødegrundlaget i kraft af ansvarlig proaktiv forvaltning passer til antallet af dyr. DYRENES BESK Y T TELSE

Naturnationalparkerne blev vedtaget i juni 2020 af regeringen og aftaleparterne bag natur- og biodiversitetspakken. I parkerne skal naturen udvikle sig uden landbrug og skovbrug, og der skal være græssende dyr for blandt andet at holde vegetationen nede. I lovforslaget til gennemførelse af naturnationalparkerne er der lagt op til, at parkerne skal have særlige undtagelser fra dyrevelfærdsloven, blandt andet om dagligt tilsyn med heste. Med den ordlyd kan Dyrenes Beskyttelse derfor ikke støtte lovforslaget, som det blev fremsat til behandling i Folketinget i maj måned. 11

T E M A / DY R I N AT U R

DIN TORSK Den danske torsk er i havsnød. Det samme er mange andre af havdyrene, som for alvor er ved at blive hjemløse. Det er på høje tid at komme havet til undsætning, mener Dyrenes Beskyttelse.

T E K S T J O H A N N E G A B E L / I L L U S T R AT I O N A N N E - S O P H I E H E L G E R

Din store torsk, nytårstorsk, torskedumt. Rovfisken med det lille fipskæg er på mange måder en dansk darling, som vi tager for givet på en fisketur, på en tallerken og i sproget – på en til tider uretfærdig facon. For torsken er ikke tegn på dumhed, men på et sundt og rigt havmiljø. – Torsken er jo smuk og en ikonisk fisk i Danmark, og så er den en nøgleart i det danske havmiljø. Den er en del af vores sprog og af vores madkultur. Vi har altid spist torsk. Når den forsvinder ud af køkkenet og ud af økosystemet, bliver det pludselig meget tydeligt, at vi mangler den, siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent med ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse. TORSKEKRAKKET I KAT TEGAT

Torsken er nemlig ikke en selvfølge længere. Faktisk krakkede torskebestanden i Kattegat midt i 1980’erne, derefter fulgte Limfjorden og så Østersøen. – Lige siden har vi prøvet at begrænse torskefiskeriet. Der er en lillebitte kvote i Kattegat som bifangst til jomfruhummere. Når kvoten er opfyldt, lukker man hummerfiskeriet. Alligevel bliver der færre og færre torsk. Redningsplanerne virker ikke, når det samlede økosystem i havet er så presset, som det er. 12

Årsagerne til de alarmerende tilstande i havet omkring os er flere og virker sammen i en ond spiral: overfiskeri, for mange næringsstoffer, forurening, temperaturstigninger som følge af klimaforandring og marint affald. Tal fra Det Internationale Havundersøgelsesråd viser, at torskefangsten i for eksempel Kattegat er faldet fra 10.000 ton torsk i 1997 til 120 ton i 2019. – Vi ser havområde efter havområde, som simpelthen kollapser, så fiskerne ikke kan få deres udbytte mere. Vi er i en situation, hvor vores behov som mennesker ikke bliver dækket længere. Men det har længe været sådan, at dyrenes behov ikke bliver dækket, siger Nicolaj Lindeborgh. FISK UDE AF FORM

Torsken er som rovfisk i den øverste del af havets fødekæde. Når den svinder ind både som enkeltfisk og som bestand, er det et tydeligt tegn på, at noget er helt galt under vandoverfladen, eksempelvis med de sild og andre fisk, som torsken lever af. – Allerede for 20 år siden blev sildene i Østersøen så tynde, at de ikke kunne bruges i røgerierne længere. De bornholmske silderøgerier har lige siden imporDYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / N AT U R I DY R

teret de fede sild fra Nordsøen. Vi burde være blevet urolige dengang, siger Nicolaj Lindeborgh og fortsætter: – I dag er Østersøens torsk også blevet tynde, fordi deres byttefisk har flyttet sig, på grund af parasitter, og fordi den føde, som fiskene finder på havbunden, er begrænset som følge af iltsvind. HAVPLAN PÅ HØJE TID

De dårlige tilstande er for længst dokumenteret i Danmarks havstrategi. Fra EU er der krav om, at Danmark skal lave en havplan, og i EU's biodiversitetsstrategi er der lagt op til, at landene udpeger beskyttede havområder på i alt 30 procent, heraf 10 procent som såkaldt streng beskyttelse og 20 procent med mindre beskyttelse. Men den danske miljøminister, Lea Wermelin, peger i havplanen kun på 4,1 procent af danske farvande som strengt beskyttet område og yderligere 2,2 procent, der beskyttes mod DYRENES BESK Y T TELSE

de fleste menneskelige aktiviteter, men hvor man stadig må fiske med for eksempel garn. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at den danske havplan udpeger 10 procent af havet som streng beskyttelse og yderligere 20 procent som ’vildnisbeskyttelse'. I begge tilfælde indebærer det, at vigtige havområder får tiltrængt fred for mennesker. – I Danmark har vi mere forskelligartet havmiljø end EU som gennemsnit. Derfor burde vi egentlig have større områder med streng beskyttelse end EU-målet, siger Nicolaj Lindeborgh. Uanset hvor omfanget af beskyttelsen lander, så er udpegningen af store havområder et historisk lyspunkt for havet og havets dyr.

T E M A / DY R I N AT U R

DANSER MED BIER Vilde bier stikker ikke. Det ved Peder Størup, som har taget portrætter af 101 bier til en plakat, der får os til at holde af de bittesmå bebudere af rig natur.

T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O C AT H R I N E C O C K S

Han er kun blevet stukket en enkelt gang. Manden bag plakaten med 101 bier på. Ikke tegninger, men portrætfotos af levende modeller, som han har opstøvet med stor omhu, taget med hjem til studiet og kørt retur til startdestinationen. De fleste vilde bier er nemlig nært knyttet til en helt særlig blomst, som ikke findes hvor som helst. Det har taget to somres udflugter for bidetektiven at finde et eksemplar af hver af de 100 vilde bier og en enkelt husholdt honningbi. – Det er som at lede efter en nål i en høstak, for bierne er helt ned til fire-fem millimeter. Men når jeg ved, hvor bien tidligere er fundet, og hvilken blomst den suger nektar fra, så ved jeg, hvor jeg skal kigge, siger Peder Størup om sin lillebittevildtjagt.

Hos de vilde bier laver hver hun en rede, for eksempel i jorden eller en ormædt stamme, og lever i symbiose med bestemte planter og nogle gange andre biarter. Det gælder for eksempel blåhatjordbi, der lever af planten blåhat og til tider opfostrer yngel for blåhathvepsebi, der uopdaget lægger sine æg hos jordbien. Ordningen fungerer fint for alle, så længe der er rigeligt med blåhat. Men hvis den nøjsomme vilde blomst bliver overskygget af kvælstofnærede brændenælder eller bliver pløjet op for den sags skyld, så forsvinder blåhatjordbien. Den kan også blive udkonkurreret på sit levebrød af bistader med 30.000 honningbier. Peder Størup har lavet biplakaten for at fortælle om vores smukke vilde bier, som de færreste kender.

Fra sin base på gården ved Silkeborg har han været vidt omkring. Nogle gange med flere overnatninger i felten og nogle gange uden det held, som kræves ud over ihærdighed og viden om de enkelte biers færden og flyvetider. Andre gange har han opdaget en bi uden at have sin lille transportkop med, og så har han fanget bien i hånden og transporteret den håndholdt. Den skal nemlig med hjem for at få det rigtige billede, ”… hvor den sidder og kigger direkte ind i kameraet,” siger Peder Størup.

– De fleste kender kun honningbi og humlebi, og nogle gange bliver vilde og sjældne bier udryddet af helt grundløs frygt for stik, siger naturfotografen. Tidligere var han reklamefotograf, men blev inspireret af sine omgivelser i Gudenådalen til at skifte spor.

FRYGTELIG FREDELIGE Selv om han har været omsværmet af bier, er han kun blevet stukket én gang. Det skyldes, at vilde bier normalt ikke stikker. Det er hvepse og honningbier i bistader samt undtagelsesvis humlebier, der kan være aggressive.

Selv har Peder Størup cirka 30 forskellige slags bier på sin jord ved gården, hvor naturen og bierne bliver inviteret indenfor. Heldigvis takker mange af dem ja.

– Jeg oplevede her i ådalen, hvordan natur forsvandt og dermed også de sommerfugle og bier, som lever på de planter, der forsvinder, når der bliver pløjet, gødet og sprøjtet.

Kom tæt på nogle af miniaturemodellerne på de næste sider. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / N AT U R I DY R

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / DY R I N AT U R Marsksilkebi, hun

F OTO PEDER STØRUP

Ærtebladskærebi, han

Forårsvægbi, han

Filtbi, han

Rødhalet høstbi, hun

Enghumle

Blåhat jordbi, hun

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / N AT U R I DY R Lille uldbi, han

Blåhat hvepsebi, han

↑ Peder Størups smukke biplakat kan købes på www.natur-shop.dk.

Orange jordbi, hun

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / DY R I N AT U R

SOMMERSAFARI Find kikkerten frem, og gå på jagt efter vildtet i den danske natur. Men husk at respektere dyrenes privatliv.

TEKST JOHANNE GABEL / F OTO ASGER THIELSEN, THOMAS DEGNER OG LUBOS HOUSK A

Med kikkert eller kamera og lidt tålmodighed kan du få store og helt små oplevelser med dyrene i det danske sommerlandskab. Når man først får begyndt, kan det være lidt af en øjenåbner at se efter vildtet lige uden for døren. Her er en håndfuld ideer at starte på. Kikkerten er signaturen, for det er vigtigt at huske at holde afstand til dyrene, så de ikke bliver forstyrret eller skræmt. DELFINHELD Gennem det sidste halvandet år har Svendborgsund haft besøg af delfinen Delle. Han er et øresvin, kommer angiveligt fra Skotland og har slået sig ned som single i sundet, hvor han vækker begejstring, men desværre ikke får fred til at hvile eller spise. Sommergæster kredser for eksempel om delfinen i både på hvalsafari, og sidste sommer fik Delle skader 18

på sin halefinne, sandsynligvis fra en bådskrue. Hvis du lægger vejen forbi Svendborgsund, så tag kikkerten med, og føl dig heldig, hvis du kan fange Delle i synsfeltet på den måde. Så undgår du også potentielt farlig nærkontakt med det 550 kilo tunge rovdyr. ÅNDEHUL MED MARSVIN

Du kan i stedet vælge at tage til Fyns Hoved, nyde vandet til begge sider og håbe, at de danske delfiner, marsvinene, laver opvisning. Vælg stille vejr, så der er havblik eller såkaldt marsvinevand, oftest hen ad aften eller tidlig morgen, hvor det er lettest at se marsvinene komme op for at ånde. Hold godt øje, for de runder oftest kun overfladen ganske kort. Heldigvis for os runder de gerne to gange efter hinanden. Så se efter der, hvor du fik et glimt af noget, så fanger du måske næste indånding lidt længere fremme. Hold også øje DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / N AT U R I DY R

med de store måger, som har for vane at følge marsvinene, især hvis en eller to sølvmåger eller svartbage ligger i overfladen, letter, flyver lidt, lander igen osv. Hvis du er rigtig heldig, kan du opleve vandet ’koge’, når marsvinene har fundet en fiskestime, som de angriber nedefra. TAG EN SÆLSLAPPER

Alternativt kan du tage på sælsafari ved nogle af de faste liggepladser. Er man for eksempel på ferie på Anholt, kan der nemt ligge 500 spættede sæler på østspidsen. Der er også gode chancer mange andre steder, for eksempel ved Dragør, Kalø Slotsruin eller i Avnø Fjord på Sydsjælland. PRÆSTEKRAVENS FUGLETEATER

På en kysttur kan man også støde på vadefuglen stor præstekrave, en vadefugl med sort og hvid halskrave. Den yngler på strande – altså der, hvor vi bader. Går du stille og roligt og har øjnene med dig, kan du måske opleve en meget syg præstekrave, der ser ud, som om den har en brækket vinge og humper af sted foran dig. Pludselig 'bliver den rask' og letter på et splitsekund, når den har lokket dig tilstrækkelig langt væk fra reden eller sine unger. Når præstekraven lader dig være i fred, kan du bruge kikkerten til at udspionere den. Måske lægger den sig på reden eller piler

DYRENES BESK Y T TELSE

rundt sammen med ungerne. Men kun hvis du er så langt væk, at du ikke forstyrrer familielivet. SKOVHORNUGLENS PIBEKONCERT

I juli skal man ud i mørket at lytte efter skovhornuglens unger, der piber næsten som en dør, der knirker. Du kan forberede dig ved at lytte til optagelser på nettet. INSEKTERS SOVEKAMMER

Respekten for privatlivet kan kun tilsidesættes, når vi kigger på insekter. På solbeskinnede skærmplanter i blomst i juni kan du finde biller i hobetal, for eksempel præstebillen, som ynder at hænge ud tæt forbundet med sin partner, fordi hannen bliver siddende på hunnen efter parring for at blokere for andre bejlere. INVITER NATSOMMERFUGLE PÅ RØDVIN

Hvis du vil invitere til et større selskab, kan du ofre lidt rødvin på sagen: Bland ¾ kg sukker med en flaske billig rødvin, varm det op, til sukkeret smelter, smid lidt naturreb på en meter lange stykker i, og lad det trække en uges tid. Hæng det så op i haven, og vend tilbage med en lygte et par timer efter solnedgang. Med lidt held kan der i juli-august sidde op til 30-40 store natsommerfugle på sådan et stykke reb.

T E M A / DY R I N AT U R

Keni hviler ud hos den hollandske organisation AAP

DYRENES BESKYTTELS ØDELAGT CIRKUSTIGER 20

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / N AT U R I DY R

Den tidligere cirkustiger Keni levede et hårdt cirkusliv i Spanien, inden han blev reddet. Dyrenes Beskyttelse giver sammen med Knuthenborg Safaripark Keni et hjem, hvor han kan nyde sit velfortjente otium. TEKST MARIE HOUGA ARD / F OTO A AP

Tigeren Keni var i en sølle forfatning, da han blev reddet fra et spansk cirkus af den hollandske organisation AAP, Animals Advocacy and Protection. Den stolte tiger var alt for tynd og stærkt påvirket rent mentalt af livet i cirkus. Det tog AAP tre år at få Keni på fode igen fysisk og psykisk. – Keni vidste ikke, hvordan han skulle være en tiger. Han havde fået ødelagt det allermest basale og indlysende, og derfor tog det lang tid at rehabilitere ham. Heldigvis er vores samarbejdspartnere i AAP meget dygtige, og på grund af deres gode arbejde kan vi nu tilbyde Keni de mest optimale rammer på hans nye fristed i Knuthenborg Safaripark, siger Anne Sofie Meilvang, biolog og projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark fortsætter samarbejdet fra 2020, hvor Danmarks sidste vilde cirkusdyr, elefanterne Djungla, Lara, Jenny og Ramboline, endelig kom ud af cirkusmanegen og rykkede ind i deres sidste hjem: Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark. I 2021 er fokus at redde Keni, så han kan få de optimale forhold at leve under. FREMTIDENS MÅDE AT HOLDE VILDE DYR PÅ

SE REDDER R DYRENES BESK Y T TELSE

I Europa indfører flere og flere lande forbud mod at have vilde dyr i cirkus. Det medfører, at en masse udslidte cirkusdyr, der ofte har henslæbt deres liv i manegen og på landevejen, bliver hjemløse. De danske cirkuselefanter og tigeren Keni er blot de seneste eksempler på hjælp til nødstedte og reddede cirkusdyr. Ikke kun cirkusdyr, men også dyr reddet fra illegal handel eller en tilværelse som eksotiske kæledyr har brug for et fristed, der tilgodeser deres specielle behov og muligheder for at udfolde sig naturligt. Det kan → 21

T E M A / DY R I N AT U R ← Keni i sit bur på cirkusvognen, mens han stadig var i det spanske cirkus, hvor han formentlig ikke blev brugt i manegen, men som eksotisk blikfang for at tiltrække cirkusgæster.

→ man ikke i et bur på en cirkusvogn eller som under-

holdningsindslag for middagsgæster som eksotisk kæledyr.

– Alle dyr, uanset hvor de bor, fortjener et værdigt liv. Vi redder de nødstedte cirkusdyr og sørger via samarbejde for, at de ender det bedst mulige sted. Vores ambitioner i forhold til dyrenes endelige fristed er ekstremt høje, og vi kræver, at dyrene kan udfolde deres naturlige adfærd, at de bliver stimuleret og har flere muligheder for beskæftigelse. Dyrene har ofte en hård fortid, og de fortjener ubetinget, at vi giver dem det bedst mulige fristed, siger Anne Sofie Meilvang. Internationale problemstillinger kræver internationalt samarbejde. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse sammen med organisationer, der driver redningsstationer rundt om i Europa. På redningsstationerne får de dyrene på fode igen både fysisk og mentalt, et arbejde, der kan tage op til flere år. Efterfølgende skal de reddede dyr ud til deres endelige otium. TRANSFORMATION AF FREMTIDENS ZOO

Der er brug for en omfattende transformation af de zoologiske haver, hvor der skal tænkes helhedsorienteret om bæredygtighed, dyreredning og dyrevelfærd.

Vores visioner for fremtidens zoo er en dyrepark, der giver dyrene et fristed. En af de primære opgaver er at give nødstedte dyr et fristed, så tidligere tiloversblevne og reddede dyr fra for eksempel cirkusser eller private hjem udgør en stor del af dyrene i zoo. Fremtidens zoologiske have er et sted, hvor der kun holdes dyrearter, som den enkelte zoo kan tilbyde optimale forhold. Dyrene skal have et klart formål, for eksempel hvis de er truede og indgår i avlsprogrammer eller er reddet fra dårlige kår. Dyrenes Beskyttelse mener, at det er oplagt, at zoologiske haver, som jo har erfaringen og ekspertisen i at passe eksotiske dyr, også vil tilbyde nødstedte dyr et permanent hjem.

Den nye tigerskov i Knuthenborg Safaripark åbner den 1. juni 2021, hvor parkens nuværende fire tigre samt den pensionerede cirkustiger Keni flytter ud i Tigerskoven.

DYRENES BESK Y T TELSE

NIX PILLE

DYREUNGER GIVER TRAVLHED Flere danskere i naturen betyder flere opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. I 2020 oplevede vi en stigning på 4 procent i forhold til rekordåret før. Hele 134.762 gange ringede telefonen. Mange opkald handlede om dyreunger.

TEKST PERNILLE SCHOUSBOE / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

Harekillinger, sælunger og forhutlede fugleunger – alle er eksempler på dyreunger, som har givet anledning til bekymring hos danskerne i det forgangne år, og intet tyder på, at bekymringen er blevet mindre i løbet af 2021: Danskerne er blevet glade for at komme i naturen, efter at landet lukkede ned første gang i marts 2020 – og flere mennesker i naturen betyder flere opmærksomme øjne. – Mange af de spørgsmål, folk har, når de ringer til vores vagtcentral, drejer sig om dyreunger i naturen. Vi mennesker tror tit, at unger er blevet forladt og i nød, hvis de opholder sig alene. Men det er de ofte først, hvis vi begynder at blande os. Derfor er det svar, vi giver bekymrede borgere, ofte, at de skal lade dyreungerne være, siger teamchef hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral Camilla Jensen DYREUNGER KAN MERE, END MAN TROR Fra februar og langt ind i efteråret vrimler det med dyreunger såsom harekillinger, fugleunger og rålam i den danske natur.

Allerede i en meget ung alder opholder dyreunger sig ofte alene. En enlig dyreunge er derfor ikke nødvendigvis i nød. Moderen kan altid finde ungen, når det er nødvendigt. Det er helt naturligt. Derfor DYRENES BESK Y T TELSE

↑ De kan se hjælpeløse og forladte ud, men er det sjældent. Som oftest har deres forældre styr på dem, og dyreungerne er bedst hjulpet ved, at du ikke forstyrrer dem.

er det så vigtigt, at vi lader dyreungerne være. Har dyreungen synlige skader eller tegn på sygdom, så skal man selvfølgelig altid ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på telefon 1812. Du kan blive meget klogere på dyreunger i naturen og deres adfærd her: dyrenesbeskyttelse.dk/dyreunger 23

SOMMERVEN

SÆSON FOR SVIGTEDE KILLINGER Sommer efter sommer bugner Dyrenes Beskyttelses internater af svigtede katte og killinger. De sidste to år er der hvert år kommet næsten 9.000 katte og killinger ind fordelt på de otte internater, og det tegner til, at 2021 ikke bliver nogen undtagelse.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O P R I VAT O G T H O M A S D E G N E R

De fire killinger blev undersøgt på Fyns Internat, og de havde heldigvis ikke andre skavanker end lopper. De var desuden i fin foderstand og ved godt mod. De blev derefter sendt ud til en kærlig plejefamilie, hvor de fik masser af omsorg og kærlighed, indtil de fyldte 12 uger og blev gamle nok til at få en ny familie. SOMMERVENNERNE GØR EN SOMMER TIL FORSKEL Sommeren er højsæson for svigtede katte og killinger, og i 2020 ankom næsten 9.000 katte og killinger, der havde brug for hjælp. Killingerne har ofte fået en skæv start på livet og har derfor brug for dyrlægehjælp, mad og kærlige hænder. I 2020 var der mange danskere, som var klar til at hjælpe, og 7.680 meldte sig som Sommervenner for at give killingerne en ny chance i livet.

Det nye kalenderår var knap begyndt, før de første dumpede killinger dukkede op foran en tilfældig hoveddør på Fyn. En kvinde i Assens fik et stort chok, da hun åbnede sin dør og fandt en papkasse, som indeholdt fire små killinger. Heldigvis reagerede hun hurtigt og fik kontaktet Vagtcentralen 1812, så killingerne kunne få den pleje og omsorg, de havde brug for. 24

De gavmilde Sommervenner hjalp på den måde killingerne med at blive vaccineret, neutraliseret, chippet og øretatoveret, ligesom de fik dyrlægetjek og behandlinger. Alt sammen nødvendigt, for at killingerne kunne komme videre ud i livet. Sommervennerne har endnu en gang været med til at gøre en sommer til forskel for killingerne, og i 2020 hjalp de mange sommervenner flere svigtede katte og killinger end nogensinde før. DYRENES BESK Y T TELSE

SOMMERVEN

Brødrene James og Louis fra et indbragt kuld på Brande Internat lægger ansigt til årets kampagne for Sommervenner, som hjælper efterladte killinger til en god genstart på livet.

STOR SUCCES FOR SOMMERVENNERNE 2020 7.680. Så mange valgte at være Sommervenner i 2020 og har på den måde gjort en sommer til forskel for de svigtede killinger. Dyrenes Beskyttelse er allerede nu ved at gøre klar til endnu en sommer, hvor der skal knokles for at redde så mange katte og killinger som muligt. Det vil igen i 2021 være muligt at blive Sommerven og på den måde bidrage til at redde de mange svigtede katte og killinger.

DYRENES BESK Y T TELSE

I trygge hænder hos veterinærsygeplejerske Sara Bjerg

DYRENES BESK Y T TELSE

HUNDESNORENS NYE HISTORIE

BANGE FOR HUNDESNOREN Den to år gamle hund Vera kom til Nordjyllands Internat efter en meget hård start på livet. Vera havde et langt ar ned ad ryggen, fordi hendes tidligere ejer havde slået hende med hundesnore. I dag har Vera heldigvis fået et nyt og kærligt hjem.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

Da den to år gamle dogue de bordeaux-blanding Vera ankom til Dyrenes Beskyttelse Internat i Nordjylland, virkede hun i første omgang som en glad og kærlig hund. Men det gik hurtigt op for internatet, at Vera havde nogle traumer med sig fra sit tidligere liv. Vera havde boet flere forskellige steder i sit korte liv, og hendes hverdag har været turbulent og uden rutiner. I sit første hjem blev hun mishandlet, hvilket et langt ar ned ad hendes ryg vidner om. – Veras første ejer har ikke behandlet hende godt. Hun er blevet slået, og der er blevet kastet ting efter hende, og hun har et langt ar på ryggen, som vi formoder må skyldes voldsomme slag med hundesnoren, fortæller Nicoline Kolind, souschef på Nordjyllands Internat. EN NY OG LYS FREMTID FOR VERA Heldigvis blev Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 kontaktet, og det viste sig, at det ikke var den ejer, der var registreret som hendes nuværende ejer, der havde mishandlet Vera. Det lykkedes derfor kredsformand Marianne Larsen at lave en aftale og få Vera overdraget, så hun kunne få et nyt og trygt hjem.

DYRENES BESK Y T TELSE

Selv om Vera var en glad og tillidsfuld hund, mens hun boede på Nordjyllands Internat, blev det alligevel hurtigt tydeligt, hvilke ubehagelige oplevelser hun havde med. Nicoline Kolind fortæller: – Hun er jordens skønneste hund, utrolig mild og kærlig. Men finder man for eksempel snoren frem og holder den op, kryber hun sammen med det samme. Det samme gælder, hvis man tager hende i halsbåndet. Der er generelt flere ting, som vi opdager med tiden, hvor hun pludselig kryber sammen og bliver bange. Så hun er helt sikkert mærket af situationen, selv om hun stadig er glad og kærlig. Vera boede på Nordjyllands Internat nogle uger, mens hun blev undersøgt og fik ro til at komme ovenpå igen. Vera skulle blandt andet lære, at hendes snor ikke betød, at hun fik tæsk, men derimod at hun skulle ud at have en dejlig gåtur. I dag har hun fået et nyt skønt og kærligt hjem, som har masser af ro og tid til at arbejde med hendes bagage og på den måde sikre hende et godt hundeliv.

S T O P L A N G E DY R E T R A N S P O R T E R

KAOS I MIDDELHAVET Mere end 2.000 ungtyre blev sejlet rundt i Middelhavet i månedsvis. De lagde fra kaj i Spanien i december med kurs mod Libyen, hvor de blev afvist. Siden udviklede det sig til et menneskeligt tovtrækkeri, der holdt dyrene som gidsler.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O A N I M A L W E L F A R E F O U N D AT I O N

I december 2020 stævnede de to transportskibe Elbeik og Karim Allah ud fra Spanien med retning mod Libyen med lasten fuld af godt 2.000 ungtyre. Normalt tager denne rejse mindre end en uge, men ungtyrene endte som gidsler i et bureaukratisk tovtrækkeri, der trak ud i månedsvis. Skibene med ungtyrene blev afvist, da de nåede Libyen på grund af mistanke om den smitsomme kvægsygdom bluetongue. Efterfølgende sejlede de to skibe rundt i Middelhavet i månedsvis i jagten på en havn, der ville lade skibene lægge til, men de blev afvist i flere lande. – Ungtyrene var i månedsvis indelukket i skibenes lastrum. Enhver transport stresser dyrene, men i dette tilfælde er det helt horribelt, hvad de stakkels ungtyre måtte igennem. Ifølge de europæiske transportregler skal den ansvarlige myndighed sørge for, at dyrene ikke påføres lidelse, hvis der skulle opstå uforudsete situationer under transporten. Desuden er det et 28

krav, at transportvirksomheden altid skal have en beredskabsplan klar til brug i nødsituationer som denne. Vi må desværre endnu en gang konstatere, at transportreglerne er helt utilstrækkelige og heller ikke i dette tilfælde har formået at sætte en stopper for dyrenes lidelser, siger Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse. FÆLLES PRES PÅ EU

Den europæiske dyrevelfærdsorganisation Eurogroup for Animals, som Dyrenes Beskyttelse er medlem af, lagde pres på de europæiske politikere for at få dem til at tage ansvar for ungtyrene ved at sende dyrlæger om bord for at observere dyrenes tilstand. I slutningen af februar, efter mere end to måneders sejlads, lagde Karim Allah endelig til i den spanske havn Cartagena. To uger senere lød meldingen, at ungtyrene var blevet losset, hvorefter de endelig fik fred.

DYRENES BESK Y T TELSE

S T O P L A N G E DY R E T R A N S P O R T E R

Ungtyrene var i månedsvis “ indelukket i skibenes

Anderledes gik det med skibet Elbeik, der fortsatte med at sejle rundt i Middelhavet i yderligere to uger. Skibets leder forsøgte, ifølge Eurogroup for Animals, at forhindre skibet i at nå i havn og i stedet finde en ny køber fra et tredjeland til ungtyrene. Den 22. marts blev det meldt ud, at der endelig havde været dyrlæger om bord på Elbeik, der havde lagt til i Spanien. Og det, de observerede, var skrækkeligt. 179 dyr var døde i løbet af sejladsen, og de overlevende led frygteligt. Dyrlægerne noterede blandt andet, at dyrene var så tynde, at deres ribben stak tydeligt ud, og de viste tydelige tegn på tørst. Nogle dyr var så dårlige, at de ikke kunne åbne øjnene eller reagere på omgivelserne. Derudover var der for mange dyr på skibet, gulvet var dækket af urin og afføring til op over klovene på dyrene, og der fandtes intet sted, hvor de kunne ligge tørt. Dyrlægerne beordrede alle dyr aflivet for at gøre en ende på deres lidelser. DYRENES BESK Y T TELSE

lastrum. Enhver transport stresser dyrene, men i dette tilfælde er det helt horribelt, hvad de stakkels ungtyre måtte igennem

”

Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse

– Alle dyretransporter bør være så korte som muligt og udføres så skånsomt som muligt. Det er bestemt ikke tilfældet i dag, hvor vi sender millioner af dyr ud på lange transporter både internt i EU og til tredjelande uden for Europa, hvor der ingen kontrol er med overholdelse af dyrebeskyttelsesregler. Det skal der laves om på, og vi arbejder derfor på, at EU's regler ændres, således at dyretransporter maksimum må vare otte timer, og at transport af levende dyr til lande uden for EU helt forbydes, siger Ditte Erichsen. I 2017 overrakte Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med 34 andre dyrevelfærdsorganisationer over 1 million underskrifter mod lange dyretransporter til Europa-Kommissionen. 29

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR K AT T EK ÆRL I G H ED

REN T S V I N ERI

KO KO L D T

Katten er sin egen, siger man, og jeg hører folk, der påstår, at katten som solitært dyr slet ikke kan lide os mennesker. Men hvorfor hopper kattene så op til os, lægger sig i skødet, spinder og smyger sig op ad benene på os, også når der er ikke er udsigt til servering af mad? / Sanne

Hvorfor er man et svin, svinsk eller en rigtig gris, når man er beskidt eller ulækker? Med andre ord, passer det, at grise er særligt urene, eller er de ikke netop nogle af de allermest renlige dyr, når de altså har muligheden for at holde eget hus? / René

Hvorfor har køerne på marken ikke dækkener på, når det er koldt, ligesom heste? / Lone

Kære Sanne

Grise, der har frihed til at bevæge sig omkring, bruger aldrig deres hvilested som toilet. Udendørs grisehytter er eksempelvis meget rene. Hvor grise har god plads og friluftsliv, lugter der derfor ikke. Når man taler om griseri, stammer det nok fra grisens mudderbadning. Mudder skærmer mod solens stråler og virker kølende. Det sidste er livsnødvendigt for grisene, som ikke har svedkirtler. Indenfor i stalde kan de blive nødt til at ligge i deres egen urin og afføring, hvis der ikke er plads andre steder. De kan også blive nødt til at søle sig i urin og afføring, hvis det er eneste mulighed, og så bliver de jo både beskidte og ildelugtende. Det naturlige mudder er til gengæld ren solceme og wellness, hvilket vi mennesker jo så småt er begyndt at efterabe – uden at være nogle værre grise af den grund.

Katte, der er præget på mennesker, finder ofte tryghed og positive oplevelser ved at være sammen med mennesker. Det er den menneskelige prægning i killingealderen, der opbygger tryghed og tilpasning til menneskers selskab. Relationen mellem kat og ejer forstærkes gennem hele kattens liv ved hjælp af fodring, leg og positiv social kontakt. Katte bruger mest deres mjaven i kontakten til mennesker og mindre som kontakt til andre katte. Mange mennesker vil opleve, at katten ved, lige præcis hvordan den skal mjave for at opnå det, den vil. På den måde træner katten sin ejer til mad eller positiv opmærksomhed. / Jens Jokumsen

Kære René

Kære Lone

Køer, der går ude, når det er koldt, er vant til at være ude, og de har ikke brug for et dækken for at holde varmen. Generelt trives kreaturer bedre, når det er koldt, end når det er varmt. Køer, der går ude om vinteren, skal have en tyk pels, være i god foderstand, og de skal have et tørt sted at ligge. Heste kan gå med dækken både for at holde varmen, men også for at undgå, at de får en tyk pels, som kan være uhensigtsmæssig, hvis de skal arbejde meget eller for eksempel deltage i konkurrencer. Heste, der går ude hele året som for eksempel de islandske heste, får om vinteren en meget tyk pels, så de har ikke brug for et dækken. / Pernille Fraas Johnsen

/ Birgitte Iversen Damm

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

BIRGIT TE IVERSEN DAMM CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR & MINK

PERNILLE F RA AS JOHNSEN CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR OG FJERKRÆ

DYRENES BESK Y T TELSE

DRIKFÆLDIGE FUGLE?

BRODERET

VÆSEN

FROSSEN KYLLING?

URAN

HUNDETEGN?

VOKSE

1 FRED

MODERNE

UDEN INDHOLD

RØVEDE STEDORD

FORKORT.

FALSK

DV 02/21 ©ULLA

BANDEORD MATERIALE

TO ENS

TROLDDOM

NORD

FINDER

MODERNE

EUROPÆISK MØNTENHED

ÆG P O L E N

SVERIGE BIPRODUKT?

OPFINDSOM LUXEMBOURG

ANBEFALET

MØNTER

BYMÆSSIGE

SPECIEL

SKITSE

TO ENS

EN PÅ HOVEDET

FISKETEGN?

FACON

5 HUSTRUEN

FJOLS

TYSKLAND

KIGGE

DYR

LEVER

UDBRUD

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

KALIUM

BLØD

RENHOLDER?

ØBO

UTYSKE

GUD

TYVERI

FUGL MED FORSTAND PÅ METEOROLOGI?

BLID

DAMPE

SPANIEN

BÅDE HVEPSE OG HONNINGBIER GØR DET – MEN

Vind

NYVASKET DYR?

DRENGENAVN

NORGE

KONSONANT

ANTAL

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

HIMMELLEGEME TRÆT

DYR

7 FØLE INDEHAVERES

ABELS BROR

SPANIEN

TONE

ALFAB. FØLGE

TIDLIG

DANSK Ø

HOVEDSTAD

MYSTERIUM

11. BOGSTAV

SPANIEN

BOLDSPILUNION

ILDSTEDER

FORK.

BANDEORD

Senest den: 23. juli 2021

RIGELIGT

9 PIGENAVN

DANSEGLAD DYR? VARME NORD

LIGE

BØN

ITALIEN

VÆKST

UDBRUD

SMERTESUDBRUD

FÅREKLÆDER?

FORNEM

10 LITER ALS

HAVMILJØET HAR DET SKIDT, OG DEN DANSKE TORSK ER I

← Løsningen fra nr. 1/2021. S

DV 01/21 ©ULLA

O M D B O

A V

N E T

E F

E M M E N

R I

I N

C D

G L

I B

F A

E R

L U

Vindere nr. 1/2021: Steen Jeppesen, Hvidovre Inge Jørgensen, Viborg Per DalsgaardJensen, Vejle Jeres præmie er på vej! Løsningen var: Vandhunde

QUIZ

A N

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

N R N

K Æ

E U

E M

1: Hvor mange billeder optræder præstekraven på i magasinet?

2: Hvor skal tigeren Keni på pension henne?

DYRENES BESK Y T TELSE

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave i 145 år, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden. Det er gratis at oprette et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et bestemt beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09, og hør mere.

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen BESTYRELSESFORMAND Per Jensen DIREKTØR Britta Riis SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15.30 33 28 70 25 medlem@dyrenesbeskyttelse.dk NÆSTE BLAD Omdeles uge 35 OPLAG 50.521 ifølge senest kontrollerede oplag ved Danske Medier

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, bestyrelsesformand REDAKTØR Johanne Gabel jga@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO AAP Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions ISSN: 2596-5158

Tryksag 5041 0004

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

Kolofon:

NYFØDT EGERN REDDET En lille, nyfødt egernunge faldt hjælpeløs til jorden, fordi træet, dens rede var bygget i, blev fældet. Det skete, da en række træer på en ubebygget grund i Århus skulle fældes. Det lille, rødbrune egern lå trygt og godt skjult i sin rede i ét af træerne, og ingen af skovhuggerne opdagede reden, før det var for sent. Træet blev fældet, og med i faldet røg egernreden og den ca. tre uger gamle egernunge. Der var ingen steder i området, hvor reden kunne sættes op, så egernets mor kunne finde sin unge. Derfor blev der ringet 1812, og det blev besluttet at køre egernet til vildtplejestationen i Tranbjerg. Her blev den lille dyreunge plejet og passet godt på, indtil den var klar til at blive genudsat i naturen.

STØT DYRENE • G iv dit bidrag på girokortet • Send NØD til 1277 og støt med 150 kr. • MobilePay til 23155

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtog 134.762 opkald i 2020. Det var en ny rekord. Aldrig før har så mange bekymrede borgere ringet ind om dyr i nød. Din støtte gør, at vi hver dag kan besvare hundredvis af opkald, give de rette råd og vejledning og hjælpe de nødstedte dyr. Giv dit bidrag på girokortet herunder og hjælp nødstedte dyr, som den lille, uheldige egernunge. Af hjertet tak for din hjælp!

→

Venlig hilsen Yvonne Johansen Dyreværnschef Afrives inden betaling

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

237-1200

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

JA, jeg vil gerne hjælpe svigtede dyr  155 kr.  265 kr.  505 kr.  kr.

Tusind tak – alle bidrag hjælper Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Giroløsark_DV nr_2_2021.indd 1

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-12 DB 485-27987

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Øre

26-04-2021 09:36:29