Dyrenes Beskyttelses magasin, sommer 2022 by Dyrenes Beskyttelse

SOMMER 2022 NR. 2

TEMA

MED ET DYR I ARMENE

s. 8-23

TEMA

MED ET DYR I ARMENE

s. 8-23

M U L EK YS M O D M U LSEKs.YS16M O D K AO S s. 16 K AO RO RO TT IL IL TT O O II ÅÅ RH RH U US S s. s. 22 22 M M AA KSIM KSIM AA LT LT M M ÆRK ÆRK EE s. s. 24 24

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

TRYGHED I EN UTRYG TID Verden tog endnu en gang en uventet drejning i februar. Ukrainernes liv blev splintret. I skrivende stund er over fem millioner mennesker på flugt. De forlader deres hjem, efterlader en søn, en ægtemand eller en far og tager kun det allermest nødvendige med sig. Eller det allerkæreste. Vi har set utallige eksempler på, at flygtningene tager hunden, katten eller et andet kæledyr med sig, selv om det ikke er det allernemmeste. Kæledyret er et højt skattet familiemedlem, der blandt meget andet kan give tryghed i en tid, hvor alt er utrygt. B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

I Dyrenes Beskyttelse har vi gjort alt, hvad der stod i vores magt, for at hjælpe de ukrainske dyr. Vi har bidraget med udstyr, foder, medicin og oprettelsen af en akutklinik. Vores dyrlæge har taget sig af de dyr, der krydsede grænsen både med og uden ejere. Vores frivillige kredsformænd har bistået. Deres oplevelse er, at hjælpen til dyrene også er en stor hjælp til ejerne. Først og fremmest på grund af den omsorg, som de møder. Taknemligheden er stor og rørende. For alt fra en ny sele eller en transportkasse, der kan erstatte den papkasse, som dyret har været i, til helt afgørende hjælp til et dehydreret dyr eller en uopsættelig operation, som har gjort det muligt for dyr og ejere at fortsætte sammen.

Det nære forhold kan ikke overvurderes. Dyrene er til stede i nuet, ærlige og umiddelbare. Derfor kan samværet med dyr være terapi for et svært sind, et værn mod ensomhed eller måden at komme over traumatiske oplevelser på. I magasinet her kan du læse, hvordan heste har hjulpet en angst dreng til ikke længere at lade sig skræmme, en kvinde til at tage imod et knus og en syvårig ukrainsk pige til at falde til og finde glæde og tryghed i Danmark. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at hjælpe dyrene – og deres mennesker.

PÅ FORSIDEN

s. 06

Dyrenes Beskyttelses dyrlæge Regitze Andersen var udsendt i krigens første uger for at bygge hjælpen til flygtningedyrene op ved den polsk-ukrainske grænse.

s. 08 s. 10 s. 12 s. 14 s. 16 s. 22 s. 24 s. 28

Sommersucces

Tryg i utryg tid

Sådan hjalp vi flygtningedyrene Ikke uden min …

Lille hund, stor forskel

Ordløst sprog taler tydeligt

Hund og dreng imellem

Mærkbart gennem generationer Kæder kappes om dyrevelfærd DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

SKOLEGRØNT

SKRIV UNDER

FORBUD MOD PELSPRODUKTION I EU Dyrenes Beskyttelse har via vores europæiske samarbejde med 81 andre dyrevelfærdsorganisationer i Eurogroup for Animals oprettet et europæisk borgerinitiativ, en såkaldt ECI, en underskriftsindsamling i EU-regi om et forbud mod pelsproduktion i EU. Målet for indsamlingen er en million underskrifter, for så er EU-Kommissionen forpligtet til at tage stilling til forslaget om et permanent forbud mod pelsproduktion i hele EU, herunder altså også Danmark. Underskriftsindsamlingen foregår i alle europæiske lande, og du kan skrive under på dyreneskyttelse.dk/ mink E T S TA M P I P A S S E T

Dansk Skolemælk er en ordning støttet af EU, som også – med en tilsvarende ordning – støtter frugt og grønt til skolebørn. I Danmark har vi valgt at flytte nogle af midlerne fra frugt og grønt til mælk, så støtten er fordelt med henholdsvis 44 procent og 56 procent, uagtet at en kostundersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at danske børn typisk får mælk nok, men mangler frugt og grønt. EU reviderer ordningerne i 2021-2023. Dyrenes Beskyttelse har i den forbindelse afgivet høringssvar på EU-Kommissionens indledende undersøgelse af ordningerne og til den danske bekendtgørelse om udmøntningen af ordningerne. Sammen med andre grønne organisationer har vi desuden skrevet et debatindlæg til Politiken. Her slår vi fast, at omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem med mere plantebaseret kost og færre animalske fødevarer produceret med langt bedre dyrevelfærd er en fælles og ufravigelig forpligtelse, som vores politikere har et ansvar for, og offentlige støtteordninger skal selvfølgelig anvise vejen tydeligt.

2.322

danskere havde testet sig til et kaninpas efter de første tre uger af vores kampagne, der skal give bedre velfærd for kaniner. HJEMLØSEHJÆLP

MERE HJÆLP TIL HJEML ØSES DYR Vi tilbyder nu også de hjemløse på Fyn, at de kan komme til Odense på udvalgte datoer for at få sundhedstjekket deres kæledyr, primært hunde. Dyrene kan for eksempel få klippet negle, blive vaccineret eller behandlet for småting. Datoerne meldes ud i miljøet på forhånd. Det er en udvidelse af samarbejdet mellem Dyrenes Beskyttelses og Hjemløsedyrlægerne, som i flere år har hjulpet de hjemløses dyr i København.

Svar på quizzen på side 31: 2. Meny

DYRENES BESK Y T TELSE

1. Hrimfaxi

SKOLEBØRN MANGLER IKKE MÆLK – MEN GRØNT

KO R T N Y T

S A M S T E M M E N D E S VA R

ØREDØVENDE KRAV OM DYREVELFÆRD I EU Mange danskere skrev sammen med andre EU-borgere under på kampagnen ’Alle dyr tæller’ med krav om forbedring af EU’s samlede lovgivning om dyrevelfærd. Med rette. I dag findes der i EU kun lovgivning for æglæggende høner, slagtekyllinger, grise og kalve – og den er mildest talt mangelfuld. Et vigtigt skridt på vejen til den samlede lovgivning, som EU-Kommissionen fremlægger et forslag til inden udgangen af 2023, er høringen af kommissionens såkaldte konsekvensanalyse, som Dyrenes Beskyttelse gav svar på i januar. Vi var ikke alene. Overvældende mange gav høringssvar, og en massiv majoritet pegede på behovet for ligeværdig beskyttelse af dyr, inklusion af de mange glemte dyr, forbud mod halekupering, grænser for transporttid af levende dyr og spæde kalve, regler for human aflivning og et opgør med indespærringen af dyr i bur. Det sidste understreger indstillingen fra borgerinitiativet End the Cage Age, som kommissionen allerede har forpligtet sig til at udfase med lovgivning. Når tilslutningen og enigheden er så overbevisende, er det svært at sidde det overhørig.

KRIGENS DYR

AKUT OPER ATION VED GR ÆNSEN Den ukrainske flygtning Alexander kom ind på Dyrenes Beskyttelses klinik i Przemyśl med sin yorkshireterrier Batty, som havde voldsom livmoderbetændelse. Dyrenes Beskyttelses dyrlæge Regitze Andersen forestod den akutte operationen sammen med en polsk dyrlæge, der havde en praksis med det fornødne udstyr. Batty kom sig og kunne dagen efter fortsætte turen sammen med sin meget taknemlige ejer til Tyskland.

EDDERKOPHOP

VERDENS BEDSTE ØJEMÅL Springedderkoppens øjne er blandt dyrerigets bedste. De otte superøjne er formentlig årsag til edderkoppens kæmpe succes som verdens største edderkoppefamilie med omkring 6.400 beskrevne arter. Alle edderkopper er rovdyr og har otte øjne, som er placeret meget forskelligt alt efter behovet. Springedderkoppen udser sig bogstavelig talt sit bytte og kan gøre det på meget lang afstand. Den sniger sig ind på byttet, springer på det og giver det et grundigt giftbid. Derfor har springedderkoppen ekstremt store fremadrettede øjne, som giver den et fremragende synsfelt. Dertil giver det et karakteristisk, nærmest menneskeligt look, som i vores øjne gør den til en af de mest nuttede – og selvsagt kloge – edderkopper. For at blive ved det menneskelige, så danser springedderkoppens hanner for hunnerne, som nok gør store øjne og i hvert fald bruger sine gode øjne til at afgøre, om hannen er værd at parre sig med. F OTO F REDERIK LECK F ISCHER

DYRENES BESK Y T TELSE

DYK NED I DYRENES VERDEN

VIL DU LAVE DIN EGEN INDSAMLING? Vælg selv, om du vil samle ind til dyrene på dit lokale internat, til flaskekillinger, krigens dyr eller en af de andre muligheder.

Animalium og Oceanarium. Byd børn (og voksne) ind i dyrenes forunderlige verden med disse magiske og smukt illustrerede bøger. Der er til mange timers fælles og fascinerende læsning om livet, der omgiver os. 28 x 38 cm. 300 kr. pr. stk.

Det er let og tager kun få minutter: 1. Gå ind på indsamling. dyrenesbeskyttelse.dk 2. Opret din egen indsamling 3. Skriv, hvorfor du har startet en indsamling 4. Vis det gode eksempel, og giv selv den første donation 5. Del din indsamling med dine dyreglade venner og familie på f.eks. de sociale medier Har du spørgsmål til, hvordan du starter din indsamling? Skriv til os på indsamling@ dyrenesbeskyttelse.dk Se alle indsamlingerne:

Køb på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

Indsamling. dyrenesbeskyttelse.dk

TRIST HØJSÆSON

OM SOMMEREN SVIGTES KATTENE Sommer efter sommer er Dyrenes Beskyttelses internater fyldt op med svigtede katte og killinger. I 2021 kom der intet mindre end 9.236 katte og killinger ind fordelt på de 10 internater, og alt tyder på, at 2022 bliver endnu et travlt år.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O P R I VAT

Den spæde forårssol havde knap fået fat, før de første killinger brutalt blev forladt i Haderslev. De få dage gamle killinger havde stadig navlestrenge, da nogen valgte at lægge dem i en plastikpose og efterlade dem på en bænk i en park. Heldigvis blev de fundet i tide og bragt til et dyrehospital i Haderslev og derefter videre til internatet i Brande. De tre killinger kom derefter ud til en kærlig plejemor, men deres hårde start på livet gjorde, at det kun var en af tre, der overlevede. Killinger, der er så små, har nærmest ingen chancer for at klare sig, hvis de efterlades uden deres mor. SOMMERVENNERNE REDDER SOMMEREN

Sommeren er højsæson for svigtede katte og killinger, og i 2021 ankom 9.236 katte og killinger, der havde brug for hjælp. Killingerne har ofte fået en voldsom start på livet og har derfor brug for dyrlægehjælp, mad og kærlige hænder. I 2021 var der igen mange danskere, som var klar til at hjælpe, og 8.279 meldte sig som sommervenner for at give killingerne en ny chance i livet. 6

De rekordmange og gavmilde sommervenner hjalp på den måde killingerne med at blive vaccineret, neutraliseret, chippet og øretatoveret, ligesom de fik dyrlægetjek og behandlinger. Alt sammen nødvendigt, for at killingerne kunne komme videre ud i livet. Sommervennerne har endnu en gang været med til at gøre en sommer til forskel for killingerne, og i 2021 hjalp de mange sommervenner flere svigtede katte og killinger end nogensinde før.

STOR SUCCES FOR SOMMERVENNERNE 2021 8.279. Så mange valgte at være sommervenner i 2021 og gjorde på den måde en sommer til forskel for de svigtede killinger. Dyrenes Beskyttelse er allerede nu ved at gøre klar til endnu en sommer, hvor der skal knokles for at redde så mange katte og killinger som muligt. Det vil igen i 2022 være muligt at blive sommerven og på den måde bidrage til at redde de mange svigtede katte og killinger.

DYRENES BESK Y T TELSE

TRIST HØJSÆSON

Eneste overlevende. Tre døgngamle killinger blev fundet i en plastikpose på en bænk i Haderslev. De blev bragt til Brande Internat og kom i kærlig pleje, men kun denne ene killing klarede den brutale start på livet

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / MNEAV D EI GT AT DYI ORNI A R M E N E

En pige i den polske grænseby Medyka har taget sin hund med på flugten fra Ukraine.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / MNE AV D EI GT AT DYI O R NI A R M E N E

MED ET DYR I ARMENE En hund at holde om, en hilsen fra en hestemule, en kat, der spinder. Nærværet fra et dyr er ærligt og umiddelbart. Dyrene er til stede i nuet, og deres reaktioner er altid relevante. Derfor kan samhørigheden med dyr gøre en kæmpe forskel for mennesker. De kan give tryghed i en utryg tid. De kan være terapi for et svært sind, et værn mod ensomhed eller måden at komme over traumatiske oplevelser på. Vi hjælper dyrene, men lige så ofte hjælper de os.

FOTO MILOS BICANSKI/WEANIMALS

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

HJÆLP TIL FLYGTNINGEDYRENE Dyrenes Beskyttelse rykkede hurtigt, da det stod klart, at mange dyr var blandt flygtningene fra Ukraine. Her er et overblik over de første to måneder for krigens dyr. TEKST SØREN KROGSGA ARD / F OTO KRISTIAN BA X

24. februar: Den russiske invasion af Ukraine 2022 25. februar: Dyrenes Beskyttelse i dialog med andre dyreværnsorganisationer i Eurogroup for Animals. Målet er at indsamle viden om situationen for krigens dyr og finde ud af, hvor der er mest brug for støtte.

27. februar: Dyrenes Beskyttelsen går i dialog med Fødevarestyrelsen for at finde ud af, hvordan myndighederne forholder sig, når ukrainske flygtninge ventes at ankomme til Danmark med deres kæledyr. EU melder ud, at medlemslandene gerne må fravige nogle af de strenge indførelseskrav for dyr fra lande uden for EU, når det gælder indrejsende fra Ukraine. Umiddelbart efter lemper Fødevarestyrelsen reglerne for indrejse med kæledyr til Danmark. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

10. marts: Dyrenes Beskyttelse besøger den travleste overgang ved den polsk-ukrainske grænse for at afdække behovet for hjælp til dyr ved grænsen. Med kort varsel sætter Dyrenes Beskyttelse ind med hjælp til et interimistisk internat for evakuerede dyr. Internatet drives af dyreværnsorganisationen Centaurus, og strømmen af dyr til stedet har været overvældende. 22. marts: Dyrenes Beskyttelse sender veterinær førstehjælp til Polen, hvor mennesker og dyr strømmer over grænsen på flugt fra krigen i Ukraine. Foreningen etablerer en mobil dyreklinik ved grænsen, hvor krigens dyr kan få behandling og sundhedstjek. Det gælder både kæledyr, der kommer over grænsen med deres ejere, og kæledyr, der evakueres uledsaget fra overfyldte internater i Ukraine, hvor de er blevet efterladt af folk på flugt. 28. marts: Dyrenes Beskyttelse sender penge til den europæiske sammenslutning af zoologiske haver og akvarier, EAZA, der koordinerer indsatsen for de zoologiske haver, hvis dyr er fanget i krigen i Ukraine. 27. marts: Mange danske dyrlæger tilbyder gratis vaccination og anden behandling af ukrainske flygtninges kæledyr.

DYRENES BESK Y T TELSE

Dyrenes Beskyttelse samler dyrlægerne i én oversigt, så det er let for flygtninge at finde hjælp. 4. april: Dyrenes Beskyttelses mobile klinik med dyrlæge Regitze Andersen, dyrehjælpskoordinatorer og frivillige begynder at hjælpe flygtninge med kæledyr ved modtagecenteret i den polske by Przemyśl nær grænsen til Ukraine. 27. april: Dyrenes Beskyttelse og Maxi Zoo starter løbende donationer af velkomstposer til flygtninge med dyr på Røde Kors’ tryghedszone på Københavns Hovedbanegård. I poserne er der en madskål, legetøj og forskellige slags foder til henholdsvis hunde og katte.

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

DE MEDBRINGER DET KÆRESTE, DE HAR Millioner er på flugt fra krigen i Ukraine. De fleste af dem har kun fået det allermest nødtørftige med. For mange inkluderer det deres kæledyr. Søren Krogsgaard var i Medyka som led i Dyrenes Beskyttelses indledende indsats, umiddelbart efter at flygtningestrømmen satte ind. TEKST SØREN KROGSGA ARD OG MARIE HOUGA ARD / F OTO MILOS BICANSKI/WEANIMALS OG KRISTIAN BA X

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

Hun forstår ikke spørgsmålet. – Hvorfor jeg har taget hundene med? Jeg overvejede da slet ikke at lade dem blive. Aneta er lige er trådt ud af bussen med sine yorkshireterriere Laya og Cake i favnen. De har været tre dage undervejs fra Kharkiv i det nordøstligste Ukraine og er lige ankommet til modtagecenteret i den polske grænseby Medyka. Til forskel fra tidligere flygtningestrømme til Europa er kæledyr intet særsyn blandt de mange primært kvinder og børn på flugt fra det krigshærgede Ukraine. Omtrent hver tyvende flygtning medbringer et kæledyr, lyder vurderingen. I Medyka er det flest katte og mindre hunde, der kommer ud af busserne eller bliver luftet på et græsareal uden for modtagecenteret, et nedlukket varehus. Flere af deres ejere fortæller, hvordan det har været udfordrende at få kæledyrene med hele vejen til Polen, men at dyrene samtidig har været en tiltrængt distraktion på turen. – De er en del af familien, lyder det fra Aneta, der skal videre Tyskland.

↑ En ukrainsk pige havde ingen transportkasse til sin kat, da hun flygtede, så hun improviserede og tog en papkasse.

I første omgang indlogeres Laya og Cake på modtagecenteret. Her er der heldigvis plads til krigens dyr, og de bliver mødt af hjælp fra dyrevenner fra hele verden.

↑ En pige taler med sin fugl, mens de venter på banegården i Krakow, Polen. ↑ En dreng fordriver ventetiden på banegården i Krakow med at lege med sin dværghamster. Banegården er omdannet til opholdssted for ukraniske flygtninge, der her kan få mad, et varmt sted at sove og gratis togbilletter.

↑ En pige taler med sin fugl, mens de venter på banegården i Krakow, Polen. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

PÅ FLUGT MED HUND OG PAPEGØJE Peter Hvidberg og hans ukrainske kæreste, Eliza, flygtede fra Kyivs eksplosioner med parrets papegøje og hunden Maila. Den lille maltipoo endte med at have stor betydning for både ejerne og de andre ukrainske flygtninge, som parret mødte undervejs op gennem Europa.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O P R I VAT

Fælles lejlighed, et caféprojekt og den lille hund, som Eliza havde drømt om at få: Fremtiden så lys ud, da danske Peter Hvidberg og hans ukrainske kæreste, Eliza, landede i Kyiv i februar. Men fremtidsdrømmene blev til mareridt, da krigen brød ud, og Ukraine blev invaderet af russiske styrker. Luftalarmen lød ofte, og det blev hurtigt værre. Ruderne i lejligheden klirrede på grund af eksplosioner og bomber, og til sidst sov Peter ikke om natten. Peter og Eliza besluttede sig for at flygte, men én ting var sikkert: Både hund og papegøje skulle med. Maila er en lille maltipoo, der nemt kunne komme med, men Eliza ville ikke tage af sted uden begge dyr og lagde derfor forsigtigt papegøjen Bird ned i en skotøjsæske med huller i. LILLE HUND MED STOR BETYDNING

I et logistisk kaos kom Peter i kontakt med to danskere, der ville hjælpe dem med at flygte, og de kørte ud af Kyivs kaos med Maila på skødet af Eliza og Bird gemt i skotøjsæsken. Peter kørte væk fra det land, han 14

var blevet så forelsket i, og Eliza forlod sit hjemland, veninder og familie. Ud på aftenen stoppede bilen i Vinnitsa, hvor en ukrainsk mand stillede sit hus til rådighed. Her overnattede parret med andre flygtninge, og Maila kunne strække de små ben efter mange timer i bilen: – Normalt er jeg ikke til små hunde, men det trækker jeg fuldstændig tilbage: Hun var den dejligste hund at have med, hun er så klog og den mest fantastiske hund, man kan have, siger Peter. Næste dag kørte bilen op i bjergene, hvor de stoppede ved det gamle skiresort Bukovel, hvor der boede flere ukrainske flygtninge. – Det er hårdt at tale om, men det værste, jeg så, var børn og mødre, der græd, fordi de sagde farvel til deres far, mand og kæreste, der skulle i krig. Alt det, de har efterladt, og børn, der ikke forstår det. Der var Maila helt fantastisk. Selv om jeg kunne se, at hun var træt af det, lod hun sig hive i ørerne af børnene og DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

er hårdt at tale om, men det værste, jeg så, “Det var børn og mødre, der græd, fordi de sagde

farvel til deres far, mand og kæreste, der skulle i krig. Alt det, de har efterladt, og børn, der ikke forstår det Peter Hvidberg

”

legede med dem, og på den måde kunne de glemme det hele et øjeblik, fortæller Peter.

fantastisk, og selv for mig ville det være svært, hvis hun ikke var her, siger Peter.

Et par dage senere krydsede Eliza og Peter den rumænske grænse og kørte videre mod Danmark i en privat arrangeret minibus:

Fremtidsplanerne byder ikke længere på en tilværelse i Kyiv, men på et liv i København, hvor parret leder efter et sted at bo.

– Eliza sad mellem to granvoksne mænd med Maila på skødet, og de faldt pladask for hende. Hun blev hele bussens maskot og terapihund. Det var helt fantastisk at se, at selv om vi kørte lange strækninger, kom der ikke en lyd fra hende. Hun lå bare og slappede af, fortæller Peter.

Selvfølgelig med plads til både Maila og Bird.

I SIKKERHED I DANMARK

Efter fem dage på flugt kørte Peter og Eliza endelig ind over grænsen til Danmark, hvor parret bor i dag. Her er Maila stadig en stor støtte: – Maila hjælper os hele tiden og gør de ting, hun altid gør. Hun skal ud at gå, have mad og klappes. Hun fortæller os ikke hele tiden, at der er krig, men giver både en form for normalitet og trøst. Det er helt DYRENES BESK Y T TELSE

→ Maila er en uundværlig del af af den nye dagligdag i København for Peter og Eliza 15

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

KORT OM MARIANNE FLORMAN

• Håndboldspiller på landsholdet, • • •

der vandt OL-guld i Atlanta i 1996 Tv-vært på flere programmer Uddannet traumeterapeut i SE-terapi og stifter af True Lead Academy Har blandt andet udgivet bogen ’Vejen til hestens hjerte – og dit eget’

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

SPROGET UDEN ORD En blød brise fra en hestemule. En hestehilsen uden ord. På et sprog, som ikke kan oversættes i en app, men kan læres i en … lad os kalde det følordning. Som kan få en hesteejer til at tage imod et knus uden forbehold og få en dreng, der har angst, til ikke at lade sig skræmme. Et sprog, som en syvårig ukrainsk pige taler helt af sig selv med hesten Hrimfaxi på Marianne Flormans gård på Møn.

TEKST OG F OTO JOHANNE GABEL

– Se, sådan her ser min Messenger ud for tiden. Marianne Florman vender telefonen, som er fuld af ukrainske navne. Hun har spurgt moderen til syvårige Marichka, om vi må vise den tegning, som pigen har tegnet til Marianne. Det må vi gerne, kommer svaret via Messengers oversættelse kort efter. MULEKYS MOD KAOS

Marichka har tegnet sig selv som en hest, der mulekysser en anden hest, Hrimfaxi, midt i et hjerteformet dansk flag. Marichkas familie har sammen med tre andre ukrainske flygningefamilier boet hos Marianne Florman og hendes mand på deres gård på Møn, hvor den islandske hest Hrimfaxi og 10 andre heste samt hunden Blue med de blå øjne lever i en smittende ro. En ro, der forplanter sig i løbet af et par timers besøg.

↑ Marichka er syv år og fra Ukraine. Hun og hendes familie har boet hos Marianne Florman og er i dag indhuset i Stege. Hun har tegnet denne her tegning til Marianne Florman efter opholdet på gården med hestene.

Vi sidder ude på en lys og let aprildag ved siden af foldene. Hestene vender ørerne mod os og lytter tilsyneladende med. Måske bare til den velkendte melodi af Marianne Flormans stemme. – Dyrene har ikke noget filter, de reager umiddelbart, med en ansigtstrækning, et øre, en bevægelse. De spejler hinanden og os. Derfor må vi arbejde med os selv, hvis vi vil være forbundet med hestene, forklarer → DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

↑ Terapihund: Blue er en vigtig del af flokken på gården. Han ligger roligt ved siden af Marianne Florman i den time, som interviewet varer. Da vi aftaler at tage nogle billeder, rører han med det samme på sig, og han springer glad op, da der bliver inviteret til leg. Hans situationsfornemmelse og evne til at matche og omstille fra ro til høj energi gør ham til en værdifuld terapihund og støtter ofte både før og efter forløb med hestene.

→ Marianne Florman, som selv fik det vink ned ad

den vej, der har ført den tidligere håndboldspiller og tv-vært frem til gården, hestene og en uddannelse som traumeterapeut. EN KLOG KROP

Marianne Florman er uddannet traumeterapeut i somatic experience-terapi, som handler om at bruge kroppens reaktioner og erfaringer.

hende. En anden kæmpede med stor indre uro, som hestene reagerede på ved at lægge sig ned på stribe, så hun kunne lægge sig ind til dem. – Hestene er guider. De er ikke rekvisitter. Det er ikke et lederkursus, hvor du skal vise, hvem der bestemmer. Det er jo slet ikke den slags ledere, som vi ønsker os i erhvervslivet. Det handler ikke om at fortælle hesten eller hinanden eller dig selv, at noget er forkert, eller at du skal gøre noget andet end det, du gør. Det handler om at ære sig selv og forvente, at andre også gør det, så du eksempelvis ikke behøver at skubbe hesten væk, men at den af sig selv respekterer dit rum, og du ikke skal være bange for at blive trådt på af 600 kilo, siger Marianne Florman.

– Det udspringer af, hvordan vilde dyr behandler traumer ved at justere og reagere i kroppen. Dyr i fangenskab er begrænset i deres reaktionsmuligheder, mens vi mennesker ofte reagerer i første etage, med hovedet, i stedet for i kroppen. Dyr er i verden med deres krop. De justerer lynhurtigt. De overgør ikke noget. De gør ikke noget forkert. De gør bare, forklarer hun.

AT KENDE SIN UDVEJ

De mennesker, der kommer hos Marianne Florman, lærer af hestenes og egne reaktioner. Den kropslige erfaring kan de tage med sig og overføre til andre situationer. En kvinde lærte at kramme sin hest uden at være på vagt over for, om den forsøgte at dominere

– Han kunne ingenting. Ikke være i en bil. Ikke køre over broer. Ikke fungere i sin dagligdag. Han var

Hun fortæller videre om en 12-årig dreng, som var henvist til hende fra kommunen som sidste udvej. Han led af svær angst.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

↑ Mærker hinanden: Marichka har været med hos hestene med barnets sans for at lytte til sproget uden ord. Her taler Marichka og Hrimfaxi sammen – som en spejling af tegningen.

bange for hestene, da han kom her, så vi startede bare med at sidde og se på dem. Nu står han oppe på ryggen af Sho, hun peger på den painthest, der står ude på folden, og fortæller, at drengen selv kan gå i skole og til fodbold. Det har gjort en kæmpe forskel for ham. I dag lader han sig ikke sådan skræmme. Heller ikke da Sho en dag blev til en ren rodeohest og bukkede rundt i manegen. – Drengen var gået ud af banen. Vi har snakket om, at det er vigtigt i situationer at kende sin udvej, og det gjorde han her, og så snakkede vi om, at Sho reagerede på at være presset til noget, han ikke havde lyst til. Så kan man godt reagere ved at løbe væk eller flippe ud. Det kendte han godt. Han er tit løbet ud af sin klasse, fordi han ikke kunne være i det. Så fik vi talt om det. EN HESTEHILSEN

Vi tager en tur ud på folden, som er hesteflokkens hellested.

fremmede mennesker ind i dit soveværelse, forklarer Marianne Florman og fortæller, at de 11 heste er en sammenbragt flok. De fleste af Marianne Flormans heste er kommet til hende, fordi de ellers ville være blevet aflivet, fordi de blev anset for farlige eller hysteriske. – Så kommer de her, og efter nogen tid er de faldet til og kan være sig selv, siger Marianne Florman og sætter sig ved siden af den røde islænder Flammen, som har lagt sig til rette i solen og ikke har noget imod, at Marianne Florman sætter sig hos ham. Han ender med at lægge hovedet helt ned på jorden så afslappet som et føl. Her er det, at den lidt store mørkebrune dansk varmblod, kommer forbi for at sige hej og undersøge kameraet. En venlig interesse, En høflig forespørgsel. En varm brise fra en blød mule og et meget stort væsen, der lige mærker efter. Uden at hverken hesten eller fotografen, der sidder lige foran forhovene, er bange for at blive mast.

– Normalt tager jeg ikke nogen med herind til hestene. Det er deres hellested. Det svarer til, at der vadede DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

Den frivillige May-Britt Holm, kredsformand

HVORFOR VALGTE DU AT REJSE TIL POLEN FOR AT HJÆLPE UKRAINES DYR? Da krigen brød ud, fik vi gennem Dyrenes Beskyttelse at vide, at der manglede frivillige i Polen. Det kunne jeg mærke, at jeg skulle gøre. Jeg havde en følelse af, at jeg virkelig kunne gøre en forskel, så det var ikke et svært valg at tage af sted. HVILKE OPGAVER HAR DU HJULPET MED VED GRÆNSEN? Dyrenes Beskyttelse har et telt i Przemysl lige ved den polske grænse, hvor der ligger et stort flygtningecenter. Ukrainerne, som ofte havde været på flugt i flere dage, kom over med deres kæledyr, og vi hjalp dem så med basale ting såsom foder, seler eller transportkasser. Dyrene havde ofte stress på grund af rejsen. De havde problemer med maven eller var holdt helt op med at spise. Indimellem havde dyrene brug for drop på grund af dehydrering. Mange havde også brug for en loppekur eller øjendråber, før de kunne komme videre. Ved Medyka, som også ligger ved den polsk-ukrainske grænse, var der også et stort center. Her kom hunde

og katte ofte direkte ind over grænsen uden ejer. Vores dyrlæge Regitze havde meget at se til her. Mange dyr kom fra sheltere i Ukraine, hvor der ikke havde været mad og medicin nok til dem alle eller slet intet, og manges tilstand var rigtig dårlig. Som frivillige hjalp vi med at give øjendråber, loppekur, tilse dyrene og hjælpe vores dyrlæge. Jeg hjalp til både på klinikken ved Medyka og på centeret i Przemysl. Vi rykkede os derhen, hvor der var mest brug for hjælp den pågældende dag. HVORDAN HAR DET VÆRET AT VÆRE MED TIL AT HJÆLPE DYR VED GRÆNSEN? Det har været en fantastisk oplevelse at være med til at gøre en forskel for de uskyldige dyr og mennesker, der er havnet i denne frygtelige situation. Forhåbentlig sker det ikke igen, men hvis Dyrenes Beskyttelse nogensinde igen har brug for frivillige i udlandet, er jeg helt sikkert klar til at tage af sted. Selv om det var utrolig sørgeligt at høre alle beretningerne fra flygtningene, så holdt ukrainerne virkelig modet oppe og var meget taknemlige. Jeg har aldrig fået så mange krammere som den uge. Det var virkelig sammenhold, og jeg får helt kuldegysninger af at tænke på det.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

GRØNT SVAR PÅ SORT KRISE Vi skal dyrke mad til mennesker på markerne frem for foder til dyr. Sådan lyder opråbet fra 10 grønne organisationer, herunder Dyrenes Beskyttelse, som reaktion på, at krigen i Ukraine sætter fødevareproduktionen under pres.

TEKST JOHANNE GABEL

Vi har sendt et åbent brev til fødevareminister Rasmus Prehn. Sammen med ni andre organisationer advarer Dyrenes Beskyttelse mod at forværre biodiversitetsog klimakrisen i et misforstået forsøg på at af bøde den fødevarekrise, som krigen i Ukraine kan afstedkomme.

mennesker på markerne frem for at dyrke foder til dyr. Fødevareministeren inviterede os på baggrund af brevet til møde, og han tog positivt imod vores appel om en holdbar omstilling af fødevaresystemet i EU, siger Birgitte Iversen Damm, projektleder for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

SORT KRISE

GRØNT SVAR

Ukraine og Rusland står tilsammen for over en fjerdedel af verdens eksport af hvede. Derfor kan krigen i Ukraine presse priserne på blandt andet hvede. Det rammer især lande i Mellemøsten og Nordafrika hårdt, men vi kan også forvente stigende fødevarepriser i Europa. Det har fået en række medlemslande og repræsentanter fra EU-Parlamentet til at melde ud, at EU’s farm to fork-strategi, brakordning og andre grønne landbrugstiltag skal sættes på pause. Foreløbig har EU-Kommissionen åbnet for, at medlemslandene kan ophæve braklægningsordningen i 2022. Men det er et enormt tilbageskridt for EU’s indsats for klima og biodiversitet og kan potentielt også forværre situationen. Sådan lyder advarslen til fødevareminister Rasmus Prehn fra organisationerne.

– Fødevarekrisen viser meget tydeligt, at det nuværende fødevaresystem ikke er bæredygtigt. Alt for meget af vores landbrugsjord bruges til at dyrke foder til dyr i en intensiv husdyrproduktion, som ud over klima- og naturbelastningen udgør en produktion, hvor dyrene ikke betragtes eller behandles som levende væsener med ret til leveværdige liv, men snarere som produkter og produktionsenheder, siger hun og opfordrer til, at vi alle sammen tilvælger mere grønt og mindre kød og mejeriprodukter på menuen, hvis vi gerne vil bidrage til et sundt, retfærdigt og bæredygtigt fødevaresystem med bedre dyrevelfærd.

– Det hjælper ikke at tilsidesætte EU’s grønne tiltag for klima og biodiversitet ved at opdyrke brakmarker og øge behovet for kunstgødning fra eksempelvis Rusland for at presse jorden yderligere. Vi skal i stedet lægge mindre kød på tallerkenen og dyrke mad til DYRENES BESK Y T TELSE

ORGANISATIONERNE BAG OPRÅBET Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Verdens Skove, Dansk Ornitologisk Forening, World Animal Protection, Plantebranchen.

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

GONZO OG MALTHE GIVER HINANDEN RO Der var spænding i luften, da familien Hoffmann trådte ind ad døren hos Dansk Dyreværn Århus. De skulle møde Gonzo og håbede, at han var den særlige hund, de havde ledt efter. Kort tid efter deres første møde faldt der en bemærkelsesværdig ro over familiens autistiske dreng såvel som den lidt vilde og utrænede unghund.

T E K S T S T I N E S K O V- J E N S E N / F O T O T I N A P E R S S O N

Familien Hoffmann havde ringet til Dansk Dyreværn Århus, fordi de bare måtte møde Gonzo. Han lød som den rette hund for dem. Men de var lidt spændt på, hvad deres autistiske søn, Malthe, ville sige til hunden.

GONZO BLEV KØBT OG SMIDT VÆK

På internatet fik de lov at gå en lang tur med Gonzo, Bagefter stod den på leg i hundeparken. Pludselig lagde både internatmedarbejderen Tina og forældrene mærke til, at der blev stille …

Han var en utrænet vildbasse. Men en vildbasse, der virkelig gerne ville træne og gøre det godt, og med en godbid i hånden kunne man få ham til hvad som helst. På internatet i Århus var personalet sikker på, at der gemte sig en rigtig god og dygtig hund inde i den vilde krop og det barske udseende. Heldigvis viste det sig, at de havde ret.

Malthe og Gonzo gik lige så stille rundt i den ene ende af parken. Drengen kiggede og pegede, mens hunden snusede og logrede med halen. Det er ikke til at sige, hvad de to snakkede om, men et bånd blev skabt lige der. Drengens far sagde stille: ”Hold da op. Det er lang tid siden, jeg har set ham så rolig”. Derefter var der ingen tvivl, Gonzo havde fundet sin nye familie og Malthe sin nye bedste hundeven.

Gonzo kom til Dansk Dyreværn Århus efter at have været kastebold mellem flere familier. Han havde flere gange været solgt videre på Den Blå Avis og havde aldrig haft et hjem med tid og kærlighed til ham.

FRA VILDBASSE TIL SOFAKARTOFFEL

Gonzo flyttede hjem til familien Hoffmann i marts måned. Han er stadig en stor hvalp, der har en masse at lære, men han er allerede faldet godt til, har fået hilst på naboerne og undersøgt området. Han har også sikret sig, at nabolagets katte ved, hvem der er den nye herre i haven. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / M E D E T DY R I A R M E N E

Haven er et sted, hvor både Gonzo og Malthe bruger meget tid. De prøver hver dag at køre hinanden trætte, og Gonzo er sød og forsigtig omkring Malthe. Når familien går tur, trækker Gonzo en del og vil gerne undersøge alt, hvad han kommer forbi. Men ikke når Malthe holder snoren. Så er Gonzo stille og rolig og meget opmærksom på Malthe. I det hele taget kan Gonzo ikke lide, hvis han ikke kan se Malthe.

↑ Selv om Gonzo er en stor vildbasse, er han stille og rolig og opmærksom, når det er Malthe, der er i den anden ende af snoren.

DYRENES BESK Y T TELSE

En af de helt store favoritter i Gonzos nye liv er at gå spor i haven og bruge sin næse. Når der ikke leges, snuses, gås ture eller andet sjovt, er den nye yndlingsplads i sofaen. Her slapper Gonzo helt af og tager sig nogle dejlig lange lure. Der er ingen tvivl om, at Gonzo har fundet sin plads i livet hjemme hos Malthe og familien Hoffmann.

MÆRKBAR FORSKEL

MÆRKET ÅBNEDE DØREN FOR DYRENE En håndfuld landmænd besluttede at åbne døren for grisene og fortælle det til forbrugerne, så de kunne vælge frilandsgris, der var ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Det er 30 år siden. I dag taler mærket mere aktuelt end nogensinde til den unge generations krav om omtanke for dyr, natur og klima i vores fødevareproduktion.

T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O C H R I S T E R H O LT E

Du skal tænke en generation tilbage, nærmere betegnet 30 år, for at kunne huske starten på det, som vores børn og børnebørn i dag tager for givet. At god dyrevelfærd for landbrugsdyr er lig med adgang til blå himmel og grønt græs. – Vores mærke var starten på frilandsproduktionen. Da vi oprettede mærket, stod alle grise inde i svinestalde. For 30 år siden besluttede nogle fremsynede landmænd, at de ville gøre det på en anden måde. Deres kollegaer klappede sig på lårene af grin og sagde, at det ville gå galt. Det var også tæt på flere gange undervejs, hvor vi måtte hjælpe landmændene og deres dyr. Men i dag kan vi se, at mærket har sat standarden for, hvad der opfattes som god dyrevelfærd. Vi lukkede grisene ud på markerne, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse. – Pionerånden i samarbejdet mellem landmænd, slagteri, detailhandlen og Dyrenes Beskyttelse var og er helt unikt og udgjorde et vendepunkt i forbrugernes mulighed for at tilvælge god dyrevelfærd i indkøbene. Mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ er i dag så 24

indarbejdet i forbrugernes bevidsthed, at langt de fleste danskere kender og af koder det som det naturligste i verden. Men det er et helt særligt dansk tiltag, der bare har vist sig at være overordentlig langtidsholdbart, og som inspirerer langt ud over landets grænser, understreger direktøren. UNG DYREVELFÆRD

– Vi er stolte af at kunne se tilbage på 30 års historie, hvor flere og flere landbrugsdyr har fået adgang til det fri. Vi udvikler fortsat mærkekravene i samarbejde med Friland og de mange landmænd, der har dyrenes behov i fokus hver dag. Det er vi meget taknemlige for, og vi fortsætter med at hæve barren, så vi hele tiden følger med de unge forbrugere, som heldigvis stiller krav om og køber ind med tanke for dyr, natur og klima, siger Britta Riis med henvisning til blandt andet den undersøgelse, som i juli 2021 blev foretaget af Kantar Gallup for Dyrenes Beskyttelse blandt indkøbsansvarlige i de danske husholdninger. Undersøgelsen viste, at 68 procent af de unge mellem 18 og 35 år kender Dyrenes Beskyttelses mærke, og mange af dem orienterer sig efter mærket, når de køber ind. DYRENES BESK Y T TELSE

MÆRKBAR FORSKEL

længe vi spiser animalske produkter, “Så er der landbrugsdyr, som lægger liv til,

”

og dem lader vi ikke i stikken

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

↑ Direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis på besøg hos Bo Bejer, der producerer grise, som er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’.

Det er en del højere end blandt danske forbrugere generelt. Samtidig bekymrer de unge sig i højere grad om klimaudfordringen end de ældre danskere. FORBRUGERFORVIRRING I MÆRKEJUNGLEN

I takt med forbrugerkravet om blandt andet dyrevelfærd er der kommet flere og flere mærker på varerne ude i butikkerne. – I 1992 var vi de eneste, der var på banen med at vejlede til den gode dyrevelfærd. I dag er der en voldsom trængsel af mærker på den bane. Det er positivt, at så mange gerne vil slå sig op på den gode dyrevelfærd. DYRENES BESK Y T TELSE

Men set med vores øjne er det beklageligt, at især det statslige niveaudelte dyrevelfærdsmærke med de et- og tohjertede produkter ikke vejleder til den gode dyrevelfærd, hvor dyrene kommer ud i det fri. Vi ved, at det er forvirrende for forbrugerne med de mange mærker, de møder, når de køber ind, siger Britta Riis. Ifølge Kantar Gallup var det kun 9 procent af forbrugerne, der følte sig hjulpet af mærkerne til at finde fødevarer med høj dyrevelfærd, mens 45 procent mente, at niveauopdelte dyrevelfærdsmærker har gjort → det sværere.

MÆRKBAR FORSKEL

Vi har kun én standard for “dyrevelfærd, og det er

”

den højeste

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

→

– Vi har kun én standard for dyrevelfærd, og det er den højeste, forstået sådan, at det er den bedst mulige dyrevelfærd på markedet og en produktion, der er underlagt meget nøje kontrol hele vejen fra dyret på marken til maden i indkøbskurven. Vi købslår ikke om dyrevelfærden eller lagdeler den eller går på kompromis på dyrenes vegne, siger Britta Riis. LAD IKKE LANDBRUGSDYRENE I STIKKEN

– Så længe vi spiser animalske produkter, er der landbrugsdyr, som lægger liv til, og dem lader vi ikke i stikken. Vi kæmper for at give dem de bedst mulige forhold. Det er ikke en mulighed at sige, at vi ikke vil have noget med animalsk produktion at gøre. Vi er nødt til at få forbrugerne og producenter med på at give landbrugsdyrene leveværdige liv. Samtidig ser vi et stort sving hen mod det plantebaserede, og vi håber, at vores mærke kan blive mainstream for at spise med omtanke. Forstået sådan, at man vælger at spise stadig mere grønt og mindre kød og andre animalske produkter, og når man så vælger at spise eksempelvis kød, så vælger man produkter af god kvalitet fra dyr, der har haft det godt, frem for at kød er en hverdagsmenu, hvor mængden i sig selv er et gode.

• ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ er et registreret garanti- og certificeringsmærke, som kun må benyttes på produkter, hvor produktionen er godkendt af Dyrenes Beskyttelse i henhold til de fastlagte mærkekrav. • Mærket har eksisteret i 30 år på det danske marked og har kun ét niveau for dyrevelfærd, som blandt andet betyder, at det kun gives til produktioner, hvor dyrene har adgang til det fri. • Da mærket blev oprettet i samarbejde med landmænd under konceptet Friland i 1992, var det kun på frilandsgrisen. I dag er der et bredt sortiment med flere hundrede slags animalske produkter ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. • I 2021 var der 336 producenter af grise, kødkvæg, malkekvæg, får og lam, bison, kyllinger, ænder, gæs og kalkuner. • I 2021 blev der solgt 32,7 millioner animalske produkter såsom leverpostej, æg, mælk, ost og pålæg. Dertil blev der solgt 2.700 tons kød såsom koteletter, bøffer, fars, kylling og flæskestege. • De første, der forhandlede frilandsgris, var nogle små slagtermestre. Den første store detailkæde, der lagde frilandsgris ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ i køledisken, var Favør i 1994. Favør fusionerede senere med SuperBest og blev i 2015 til MENY. • I 2021 blev der indført biodiversitetskrav til mælkeproducenter. Det betyder, at producenterne skal indføre biodiversitetstiltag såsom levende hegn, blomsterstriber, vandhuller eller vibe- og lærkepletter på markerne for at få mærket.

DYRENES BESK Y T TELSE

MÆRKBAR FORSKEL

UNG DYREVELFÆRD T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O P R I VAT

Godt og vel to af tre (68 procent) af de unge forbrugere mellem 18 og 35 år kender Dyrenes Beskyttelses mærkning af god dyrevelfærd, og næsten lige så mange (64 procent) af de unge mener, at dyrevelfærd er meget vigtigt eller vigtigt ved indkøb. Samtidig bekymrer de unge sig i højere grad om klimaudfordringen end de ældre danskere. Det har de angivet i en undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Dyrenes Beskyttelse blandt indkøbsansvarlige i de danske husholdninger i juli 2021.

KLIMA FREM FOR KØD 27-årige Rebecca Solovej er antropolog og bor i København. Hun kender Dyrenes Beskyttelses mærke, fordi hun går op i, hvad hun køber, især når det er animalske produkter. Hun er ikke vegetar, men af hensyn til klima og miljø køber hun aldrig kød til sig selv. Dermed er Rebecca Solovej helt på linje med de øvrige unge i undersøgelsen, hvor 65 procent af de unge er særligt bekymrede for klimaudfordringen mod kun 50 procent og 46 procent i de ældre aldersgrupper.

DYREVELFÆRD PÅ SU Frederik Pedersen er på SU. Alligevel går han og hans kæreste efter den gode dyrevelfærd og økologi, når de køber ind. Derfor bruger de en større del af budgettet på mad end deres medstuderende. Dermed føjer parret sig til de mange unge, der er bevidste om, hvordan produktionen af vores fødevarer påvirker dyr, natur, klima og deres egen sundhed. DYRENES BESK Y T TELSE

64%

af de unge mener, at dyrevelfærd er meget vigtigt eller vigtigt ved indkøb 27

MÆRKBAR FORSKEL

DYREVELFÆRD HITTER PÅ HYLDERNE Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig den udvikling i dyrevelfærd på markedet, som vi har set de sidste 10 år, siger Henrik Westh, som står for Dyrenes Beskyttelses samarbejde med fødevareproducenter og detailhandlen.

REMA 1000: En aftale med Dyrenes Beskyttelse indebærer blandt andet, at 25 procent af salget af alt fersk kød fra gris og kylling skal stamme fra frilandsproduktioner inden 2024. Samtidig bliver salget af den hurtigtvoksende kyllingerace Ross 308 helt udfaset. Rema 1000 har i dag over 350 selvstændige butikker i Danmark. TEKST JOHANNE GABEL / F OTO THOMAS DEGNER

– Da jeg kom til Dyrenes Beskyttelse i 2012, havde jeg ikke forestillet mig, at buræg ville forsvinde helt fra supermarkedernes hylder, at den hurtigtvoksende kyllingerace Ross 308 nu vil blive udfaset, eller at en stor kæde som Rema 1000 ville sætte sig som mål, at 25 procent af salget af alt fersk kød fra gris og kylling inden for ganske få år skal stamme fra frilandsproduktioner, siger retailmanager i Dyrenes Beskyttelse Henrik Westh, som har stået for samarbejdet med butikkerne på det danske marked siden 2012. Senest har han indgået en ambitiøs samarbejdsaftale med Rema 1000 om at udfase hurtigtvoksende kyllinger Ross 308 i sortimentet, og at en fjerdedel af kædens omsætning på produkter af frilandsgris og kyllinger inden 2024 skal være ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Tidligere 28

har Meny indført og opnået en målsætning på 27 procent af omsætningen fra Frilandsgris. Målet her er nu 30 procent inden udgangen af 2024. – Jeg oplever en helt anden lydhørhed fra detailmarkedet i dag. Virksomhederne er på grund af danske forbrugeres stadig stigende efterspørgsel efter fødevarer produceret med høj dyrevelfærd meget bevidste om, at de er nødt til at tænke dyrevelfærd ind i deres sortiment. Tidligere opsøgte jeg dem, nu er det i mindst lige så høj grad virksomhederne, der opsøger Dyrenes Beskyttelse for at få mærket og for at få en indsigt i og vejledning til god dyrevelfærd.

DYRENES BESK Y T TELSE

MÆRKBAR FORSKEL

GLADE GRISE GØR INDTRYK At se grisene lege udenfor gør en kæmpe forskel for vores medarbejdere og dermed for salget, fortæller Richo Boss, som er kædedirektør i Meny. T E K S T J O H A N N E G A B E L / F O T O C H R I S T E R H O LT E

– For os er Dyrenes Beskyttelses mærke spot on i forhold til strategien for Meny, hvor salget af kød af god kvalitet og med god dyrevelfærd er helt centralt. Jeg forventer, at vi kommer til at sælge mindre, men bedre kød fremover. Andelen, der er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, stopper ikke med målet om 30 procent i 2024. Med den rette faglighed og fortælling om, hvor kødet kommer fra, kan vi nå langt højere, siger Richo Boss, kædedirektør for Meny. Dyrenes Beskyttelse uddanner medarbejderne i Meny på kursusdage, hvor medarbejderne blandt andet kommer ud at se en frilandsproduktion. – Vi får så gode tilbagemeldinger fra de kursusdage. Når de ser grise, der løber rundt udenfor og leger, så tænder det en ild i medarbejderne. Du kan blandt andet se det ved højtiderne omkring jul og påske, DYRENES BESK Y T TELSE

hvor der ofte er priskrig mellem kæderne. Her er det produkter, som er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, der bliver lagt frem i vores butikker, fordi vores slagtere selv har en holdning til det og en forståelse for, at deres salg betyder noget for dyrene derude.

MENY: 27 procent af det solgte grisekød i Meny var i 2021 ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Målet er at hæve andelen til 30 procent inden udgangen af 2024. ”I mange butikker er andelen af grisekød, som er ’Anbefalet af Dyrenes beskyttelse’, langt over 60 procent af det totale salg af grisekød. Meny-kæden er en del af Dagrofa, som dækker i alt 511 butikker, heriblandt også Spar.

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR RED ERE T U R Når først fugleungerne har forladt reden - i dette tilfælde det lille fuglehus - kommer de så slet ikke tilbage til huset mere, eksempelvis for at sove? / Marianne, Esbjerg Kære Marianne

I første omgang kommer ungerne ikke tilbage. Det kunne – og lad os bare sige det – være et kuld musvitunger, der forlader reden, når de er blevet flyvefærdige, for så at ture rundt i forældrenes territorium og lære lidt om livet. Senere vender de rent faktisk indimellem tilbage. Især i vinterhalvåret overnatter de i kasser, ofte mange sammen. Det giver varmen. / Michael Carlsen

S VA L E T I D ER Vi har et svalepar, som vender tilbage til os hvert forår. I år ankom de allerede den 20. april, to uger før de plejer. Vi har talt om, hvordan de afgør, hvornår det er tid til afrejse fra Afrika, og hvad der har betydning for, hvornår de ankommer her? / Chalotte, Sorø Kære Chalotte

Landsvalens beslutning om at trække mod Danmark falder på cirka samme tidspunkt hvert år. De overvintrer syd for Sahara og

kan ikke derfra sjusse sig frem til fødetilgængeligheden undervejs på trækket. De første landsvaler dukker op her hos os i sidste halvdel af april. Eftersom svalerne skal æde undervejs, kan ankomstdatoen til Danmark være bestemt af vejret på turen (svalerne jager bedst, når det ikke regner). Men alt i alt ankommer de på nogenlunde samme tidspunkt hvert år. Landsvaler skal ikke regne med mere end én til to ynglesæsoner. Der findes eksempler på ringmærkede danske landsvaler, som er blevet 10-12 år gamle, men de er meget sjældne. Så det landsvalepar, som hvert forår vender tilbage, er nok ikke helt det samme par. Til gengæld vender svalernes unger oftest tilbage til klækkestedet. Gennemsnitligt er der kun otte kilometer mellem reden, de blev klækket i, og stedet, hvor de selv etablerer sig som voksne. At jeres svalepar ankommer et par uger tidligere, kan ud over godt trækvejr skyldes, at det er helt nye fugle. / Michael Carlsen

ALLIKEAFLIVNING I går, da jeg var ude at lufte min hund, fandt vi en allike, som lå livløs på jorden. Da jeg nærmede

mig, så jeg, at den var i live, men med lukkede øjne. Jeg løftede den forsigtigt op og kunne med det samme se, at den havde brækket nakken. Den lille stakkel var sikkert fløjet ind i en rude. Jeg skyndte mig hen på plejehjemmet, der ligger ved siden af for at spørge, om de havde en lille køkkenøkse, så jeg kunne gøre en ende på dens lidelser. Det eneste, de havde, var en stor skarp kniv, som jeg så brugte. Jeg må indrømme, at jeg var temmelig rystet bagefter. Nu er jeg så blevet i tvivl om, hvad der egentlig er mest humant for fuglen, hvis man kommer ud for en lignende situation igen. Er det bedre at lade den ligge lige så stille, eller skal man hurtigt sørge for at aflive den? / Kim Kære Kim

En nødaflivning var det helt korrekte at gøre. Du har handlet resolut og hurtigt for at få fuglen hjulpet ud af sine lidelser. Du nævner ikke, præcis hvordan du aflivede den, men jeg går ud fra, at du har hugget hovedet af med kniven, og det er også den korrekte og mest humane måde at gøre det på. Man skal dog huske at bedøve dyret med et slag i hovedet først. / Trine Fog Reenberg

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk TRINE FOG REENBERG V I L D T P L E J E K O O R D I N AT O R

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER F OR FAUNADYR

DYRENES BESK Y T TELSE

dV 02/22 © ulla

skibsdel

rogn

spisestedet

slutter ikke

hundested?

1 hundetegn?

klokke

gram

nordVest

italien

følese

lærling

mærke

til

beVægeligt

pigenaVV

tin

kløer

Vægt

køre

kendeord

romertal

opdage

omsider

Vest

fåreklæder?

træ

Vismænd

Viadukt

strøm

ildsted

sVerige

røg

strømper

leddyr

solo

fryse

antal

frosne kyllinger?

titel

løber pigenaVn husdyr?

grækenland sVin

fuglebanko?

italien

kalium

kurVe

kort

græsk gud

ålens Vandring?

5 alfab. følge

skjult

bøjer

usandhed

uran

bitter

stier

arabisk naVn

græsk ø husdyr

dyr

tale usandt

engelsk naVn

urede ordner

stat kalium

fugl i motorrummet?

å p

k r

a a

e s

o g

østrig

spanien

Løsningen var: Kattekonge 9

DV 01/22 ©ulla

haVe

kendeord

← Løsningen fra nr. 1/2022.

m u

ilt

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

Jeres præmie er på vej!

smertende

irer

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

Vindere nr. 1/2022: Kurt Nielsen Sakskøbing Lene Schøler Malling Kirsten Andersen Kirke Hyllinge

anholt

instrument spanien

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

Senest den: 22. juli 2022

narre grine

anbefalet

adelige

biprodukt?

uVorne

ilt

fire snese

Vind

i terapi hos marianne flormann på møn lærer man af

den lille maltipoo malia bleV hele bussens maskot på

m e

r e

l e

e g

i a

D i

n e

n n D

D y

l e

1: Hvad hedder hesten, som syvårige ukrainske Marichka har talt med og tegnet til Marianne Florman?

n l

QUIZ

DYRENES BESK Y T TELSE

2: I hvilken kæde er der butikker, hvor grisekød, som er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, udgør over 60 procent af salget?

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave i 145 år, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden. Det er gratis at oprette et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et bestemt beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09, og hør mere.

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen BESTYRELSESFORMAND Per Jensen DIREKTØR Britta Riis SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15.30 33 28 70 25 medlem@dyrenesbeskyttelse.dk NÆSTE BLAD Omdeles uge 35 OPLAG 50.521 ifølge senest kontrollerede oplag ved Danske Medier

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, bestyrelsesformand REDAKTØR Johanne Gabel jga@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Dyrenes Beskyttelse KORREKTUR Marianne Worm

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions ISSN: 2596-5158

Tryksag 5041 0004

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

Kolofon:

Kære dyreven Kære dyreven En ny rekord har i sommer gjort 2.476 killinger hjemløse i de første sommermåneder. Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, at nyfødte killinger starter deres liv på de mest grusomme og triste måder.

KALVENE LIDER STADIG PÅ DE LANGE TRANSPORTER

SMS KALVE TIL 1474

Forsvarsløse killinger er blevet svigtet og smidt i skraldespande, dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis ikke bliver fundet og i sikkerhed, risikerer fortsætter. de at Vær killingerne med til at sikre, at kampen forbragt at stoppe deres lidelser dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte Over 33.000 spæde tyrekalve kommer hvert år ud på lange transporter for vilde dyr. for at blive opfedet i blandt andet Holland. I efteråret 2021 satte Dyrenes Beskyttelse fokus påmange de horrible forhold, som helt spæde kalveog udsættes Heldigvis bliver af killingerne reddet i sidste øjeblik for, når de kommer udvores på lange transporter uden forog selvstændigt kommer på et af internater, hvor de får mulighed al den pleje at indtage foder eller vand. omsorg, de har brug for.

Over 50.000 danskere støttede kravet til ministeren om at skærpe reglerne, De får med andre ord en ny start på livet fuld af så kalve under 8 uger ikke udsættes for transporter over 8 timer. I december kærlighed og tryghed. afleverede vi underskrifterne til ministeren. Og siden er der sket: ingenting.

redder dumpede killinger MenSommerens sammen skalhelte vi kæmpe videre for kalvenes skyld. Hunden Lady Gaga er blot én af sommerens helte. Da hun var Når du støtter, er du med til at sikre, at politikerne fortsat bliver holdt op på, ude at gå med sin ejer, stoppede hun op ved en skraldespand at kalvene ikke skal langvarig sult og tørst ved Langesø påudsættes Fyn på enfor meget insisterende vis. på transporterne.

Støt kalvene med 100 kr.

↑

10 små kattekillinger var dumpet i en skraldespand ved Langesø på Fyn. Heldigvis blev disse killinger fundet af hunden Lady Gaga og dens ejer, der var på gåtur. Det lykkes at redde 8 ud af de 10 killinger.

→

F O T O A N I M A L W E L F A R E F O U N D AT I O N

→

Støt sommerens svigtede dyr NU

→

SKÅN KALVENE FOR DE LANGE TRANSPORTER

Læs mere om killingerne

Klip her Afrives inden betaling

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

Ja, jeg vil gerne støtte kampen mod

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

237-1200

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

de lange kalvetransporter JA, jeg vil gerne hjælpe svigtede dyr       

155 kr. 150 kr. 265 kr. 200 kr. 505 kr. 300 kr. kr.

 Andet

Tusind tak – alle bidrag hjælper

MOBILEPAY PÅ 23155

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-12 DB 485-27987

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Øre

Dyrenes Beskyttelses magasin, sommer 2022

Articles inside

Opret din egen indsamling

Del din indsamling med dine dyreglade venner og familie på f.eks. de sociale medier