Dyrenes Beskyttelse 3 2020 by Dyrenes Beskyttelse

EF TERÅR 2020 NR. 3

TEMA

FOR ALLE DYR

s. 8-15

S E J R: CIRKU SEL EFA N T ERNES O T I U M s. 6 T R AV L HED PÅ DY RENES B ESK Y T T EL SES VAG T CEN T R A L 18 12 s. 26 M A RG RE T HE V ES TAG ERS H U ND CH A RMERER B RU X EL L ES s. 28

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

VI ER DER FOR ALLE DYR Da Dyrenes Beskyttelse blev stiftet for 145 år siden, lå der hverken avokado, bananer eller appelsiner i de danske køkkener. Skuespil, bøger og musik fra eksotiske destinationer som Orienten, Fjernøsten og Amerika var sværttilgængelige. Og det var de få forundt at snorkle i Ægypten, se elefanter i Thailand eller opleve bjerggorillaer i Congo. I dag derimod lever vi i en globaliseret verden, hvor varer, mennesker og dyr bevæger sig frit på tværs af regioner, lande og kontinenter. Vi ser nyheder om tilstandene i USA, om de australske dyr og om optøjer i verdens brændpunkter. At konsumere fødevarer og kultur fra hele verden er blevet en hverdagsbegivenhed for de fleste. Dette gælder desværre også for handel med vilde dyr, der foregår på tværs af landegrænser og kontinenter. Illegal handel med vilde dyr er, næstefter narkotika, våben og mennesker, den fjerdestørste kriminelle aktivitet. Dyr bliver jaget og indfanget, pint og plaget for at blive solgt som indhold i traditionel asiatisk medicin, delikatesser eller eksotiske kæledyr. Vi kan ikke lukke øjnene for, hvordan man behandler dyr i andre lande. FORSIDEN: Skældyret, som man kan se på forsiden af dette magasin, er symbol på den omfattende handel med vilde dyr. Skældyret er verdens mest ulovligt handlede pattedyr, og handlen er tidoblet de seneste år, fordi efterspørgslen efter skællene er steget. Skældyrets skæl bruges ofte i traditionel asiatisk medicin. Men ikke kun skældyret, også næsehorn, elefanter, og tigre er ofre for handlen med vilde dyr.

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Derfor samarbejder vi i Dyrenes Beskyttelse med udenlandske organisationer i kampen for alle dyr. I 2016-20 havde jeg æren at være præsident i vores europæiske samarbejde Eurogroup for Animals, hvor vi arbejder på at sætte dyrevelfærd på dagsordenen i EU. Men også uden for EU halter dyrevelfærden, og vi er derfor blevet medlem af inderkredsen i netværket Asia for Animals Coalition. Dyrevelfærd er nemlig et international anliggende, som vi må påtage os for at sikre, at ingen dyr lider eller bliver mishandlet, og at de kan udleve deres naturlige adfærd. s. 03 Tidsmaskinen s. 08

Tema: Vi er der for alle dyr

s. 12

Hjælp til Myanmars elefanter

s. 16

Stigning i lange dyretransporter

s. 14

På tværs af grænser

s. 18

På safari i Danmark

s. 26

Sommertravlhed hos 1812

s. 22

s. 28

Turbokylling på vej ud

Portrættet: Margrethe Vestager

s. 30 Gadekrydset

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

TIDSMASKINEN

SNUDEN I SPORET

DERFOR HAR HUNDE KOLDE SNUDER En hundesnude er ikke kun særdeles god til at opsnuse lugte; nu lader det til, at den også har næse for varme. Et nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports peger nemlig på, at hundes snuder tilsyneladende kan opsnuse varme på afstand. Den kolde hundesnude kunne i forsøget opfange en svag varme fra et objekt, der var placeret 1,6 meter væk fra hunden. Forskerne mener, at hundene har kunnet bruge evnen til at opsnuse varme, dengang hundene var vilde og skulle jage bytte i naturen. En evne, man allerede kender fra visse slanger.

TA L O G F A K TA

50.278

har skrevet under på Dyrenes Beskyttelses underskriftsindsamling i kampen mod handel med vilde dyr. Illegal handel med vilde dyr omsætter for milliarder af kroner hvert år. Alt fra elfenben, over tigerskind og til skæl fra det særegne skældyr bliver solgt i handlen, der foregår på tværs af landegrænser.

VIDST E DU ...

… AT PAPEGØJER K AN REGNE SANDSYNLIGHEDSREGNING? Disciplinen, der ellers kun er forbeholdt mennesker og aber, viser sig nu også at kunne udføres af papegøjer. Det konkluderer et nyt studie i tidsskriftet Nature Communications. Papegøjerne, der alle var keapapegøjer, blev først trænet i at forbinde farven sort med at få en belønning. Forskeren fyldte herefter to glas med enten flest sorte eller orange poletter og tog så poletterne fra de to glas og skjulte dem i hånden, mens papegøjen sad og observerede forskeren. Den årvågne papegøje formåede nu at vælge den hånd, der havde taget poletter fra glasset med flest sorte poletter, og hvor Svar på quizzen på side 31: der altså var størst sandsynlighed for en lækker belønning. 1. Over 3.800 2. Myanmar

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

SENESTE NY T

MINIPORTRÆT

K AMPEN FOR K AT TENE F ORTSÆ T TER Hvert år efterlades tusindvis af ejerkatte til deres egen skæbne uden mennesker til at give dem mad, omsorg og dyrelægehjælp. Problemet kom højt på den politiske dagsorden, da Folketinget i maj skulle tage stilling til forslag fra Dansk Folkeparti om at forbedre kattes velfærd. Knap 40.000 danskere havde forinden skrevet under på Dyrenes Beskyttelses kattemanifest, der kræver obligatorisk mærkning og registrering af katte, ligesom man kender det fra hunde. Det manifest tog Jens Jokumsen, chef for familiedyr, og Søren Hoby, politisk konsulent, med sig under armen, da de tog ind på Christiansborg for at tale kattenes sag i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. På trods af mange positive tilkendegivelser fra begge sider af folketingssalen, var der desværre ikke flertal for Dansk Folkepartis forslag om at gøre mærkning og registrering af katte obligatorisk i denne omgang. Dyrenes Beskyttelse giver dog ikke op. Vi skal nu mødes med fødevareministeren og diskutere, hvordan vi kan få forbedret dyrevelfærden på andre måder for danskernes foretrukne familiedyr.

Cellina Bisgaard, frivillig jurist i Dyrenes Beskyttelse HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ? Jeg er uddannet jurist, så mit frivillige arbejde går ud på at hjælpe med alt jurarelateret lige fra marklov og hundelov til straffeloven og at komme med kommentarer til retssager. Der kommer meget forskelligt forbi mit bord, og jeg hjælper med al juridisk bistand. HVORFOR VALGTE DU AT BLIVE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Jeg valgte at blive frivillig, da jeg holdt op med at arbejde, og fordi jeg havde arbejdet med dyrevelfærd i Natur- og Erhvervsstyrelsen. Der havde jeg været på besøg på et landbrug, der var et mønsterlandbrug, men jeg var helt udslukt, da jeg gik ud derfra og bestemt ikke imponeret. Den måde, vi har dyrene på, er frygtelig, og jeg havde lyst til at give en hjælpende hånd til primært landbrugsdyrene. Jeg er helt overordnet også meget glad for dyr.

G REGI S GO 4

MÆRKNIN

RING K TRE

TELOV N AT

Den frivillige

HVAD KAN DU GODT LIDE VED DIT FRIVILLIGE ARBEJDE I DYRENES BESKY TTELSE? Det betyder rigtig meget, at jeg kan hjælpe dyrene. Det er mit formål med det frivillige arbejde, og det glæder mig at se, at der er så mange mennesker, der arbejder på det. Jeg føler, at jeg kan være med til at skubbe i den rigtige retning. Det synes jeg er dejligt. Vi vil alle sammen det samme, og det er bedre forhold for dyrene. Det er nok det, der giver følelsen af, at vi er en samlet flok.

DYRENES BESK Y T TELSE

STORT SEPTEMBEROUTLET 25-KRONERS MARKED

Tilbuddene gælder i hele september. Skynd dig, før der er udsolgt. Varerne kommer ikke på lager igen.

Kradsebræt. Før 30 kr. Nu 25 kr. Rocking Playtime Station. Før 50 kr. Nu 25 kr. Halv pris!

Catnip legetøj. Vælg mellem tre varianter. Før 30 kr. Nu 25 kr.

KØB OG STØT

Pooch n paw børste. Til både hund og kat. Før 50 kr. Nu 25 kr. Halv pris!

Mudbuster – rens af beskidte hundepoter. Fås i flere størrelser. Før 30 kr. Nu 25 kr.

Køb nu på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

Dentadish foderskål. Før 50 kr. Nu 25 kr. Halv pris!

S E J R: I N G E N V I L D E DY R I C I R K U S

ELEFANTERNE KO En milepæl blev nået, da de fire cirkuselefanter blev lukket ud i deres nye

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E O G M A R I E H O U G A A R D / F O T O A S G E R T H I E L S E N

De fire pensionerede cirkuselefanter, Lara, Jenny, Djungla og Ramboline, havde udsigt til egen elefantspa, sandbad og store vidder, da deres anlæg blev indviet, og de blev lukket ud på Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark den 30. maj. – Det var en stor dag for både elefanterne og for Dyrenes Beskyttelse, som har kæmpet den her kamp i årtier. Det har været en lang sej kamp, men alle de hårde tider var glemt, da først elefanterne fik lov til at tage de første skridt ud i det, der er deres sidste hjem. Nu skal de bare have lov til at være elefanter, og 6

det er det eneste, der betyder noget, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse. Samtidig med at elefanterne fandt sig til rette på den lollandske savanne, markerede dagen også sejren for Dyrenes Beskyttelses årtiers lange kamp for at få vilde dyr ud af cirkus. DET LANGE SEJE TRÆK Dyrenes Beskyttelses kamp for at få de vilde dyr ud af cirkus har varet i årtier. Tilbage i 1962 opnåede man en stor sejr, da Folketinget vedtog en ændring DYRENES BESK Y T TELSE

S E J R: I N G E N V I L D E DY R I C I R K U S

Tak til elefantdonorerne for at hjælpe med at sende elefanterne på velfortjent pension

M ENDELIG HJEM anlæg i Knuthenborg. Årtiers kamp mod vilde dyr i cirkus er endelig slut.

af dyreværnsloven, men lovændringen drejede sig primært om rovdyr i cirkus, så søløver, elefanter og zebraer fortsatte med at optræde i cirkusmanegen. Siden er der vundet mange vigtige delsejre, for eksempel i 1991, hvor der blev foretaget en ændring af dyreværnsloven. Her blev det præciseret, hvornår cirkusdyr kan opfattes som vilde. Men til dyrevenners store skuffelse blev søløver, elefanter og zebraer undtaget for loven endnu en gang.

DYRENES BESK Y T TELSE

I 2015 søsatte Dyrenes Beskyttelse en kampagne mod vilde dyr i cirkus, og tre år senere kom endelig det store gennembrud, da daværende miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, meddelte, at der var politisk flertal for et totalforbud. Folketinget har som en del af en ny dyrevelfærdslov besluttet at indføre totalforbud mod at have vilde dyr i cirkus. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, men de fire cirkuselefanter fik lov til at tage forskud på glæderne og kan nu nyde deres otium i Knuthenborg Safaripark. 7

T E M AN/AVF IOGRATAILOLNE DY R

Hvert år dør op mod 73 millioner hajer som følge af den internationale handel med hajer. En stor del af hajerne får savet finnerne af for blot at blive kastet ud i havet igen, hvor de synker til bunds og dør. Mange hajarter er truede i både Europa og resten af verden. Dyrenes Beskyttelse arbejder gennem Eurogroup for Animals for, at ingen truede dyr skal indfanges, og at der indføres metoder i fiskeriet, der minimerer fisks lidelser.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A N/AV F OI GRATA ILOLNE DY R

ALLE DYR HAR KRAV PÅ GOD DYREVELFÆRD God dyrevelfærd skal ikke kun stå øverst på danske politikeres prioriteringsliste. Det skal stå øverst hos alle verdens beslutningstagere, meningsdannere og regeringsledere, så vi i samarbejde med andre stærke dyrevelfærdsorganisationer kan ende lidelser for alle dyr. Det er på tide, at god dyrevelfærd bliver et verdensomspændende tema.

F O T O J O -A N N E M C A R T H U R / W E A N I M A L S

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F O R A L L E DY R

ALARMERENDE: VILDE DYR TRUES AF HANDEL Den omfattende handel med vilde dyr er omkring 50 procent højere end først antaget. Det viser et studie, der også forudser, at handlen vil stige yderligere. 10

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F O R A L L E DY R

TEKST MARIE HOUGA ARD / F OTO JOL ANDA A ALBERS

Elfenben, tigerskind og næsehorn er alle del af den omfattende handel med vilde dyr, der næstefter handel med narkotika, våben og mennesker, er den fjerdestørste industri for kriminel aktivitet. Den omfattende handel med dyr er blevet undersøgt i et stort studie i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science Magazine. I studiet undersøger forskerne udbredelsen og omfanget af handlen med vilde dyr og er kommet frem til, at handlen er mere omfattende end først antaget: mellem 40 og 60 procent højere end forventet. Biolog i Dyrenes Beskyttelse Anne Sofie Meilvang er stærkt bekymret over den omfattende handel med vilde dyr: – Det er en frygtelig nyhed, at handlen med vilde dyr er langt større end hidtil antaget. De vilde dyr bliver ofte jaget, indsamlet og holdt under kummerlige kår i små bure, hvor de lider frygteligt, inden de bliver solgt. Mange af de handlede dyr er desuden truede. Handlen med de vilde dyr må og skal standses nu. HANDLEN KAN FØRE TIL UDRYDDELSE AF ARTER I 2010 blev det sidste vildtlevende javanæsehorn fundet skudt og uden det karakteristiske horn. Javanæsehornet var blevet offer for hensynsløse krybskytter, der skød dyret for at få fat i det eftertragtede horn, der kan sælges for store summer på det sorte marked.

Javanæsehornet er ikke det eneste af de handlede vilde dyr, der er truet af udryddelse. Handlen med vilde dyr til delikatesser, medicin eller som eksotiske kæledyr er nu en af de største årsager til hvirveldyrenes risiko for udryddelse, skriver forskerne i rapporten.

er dystre udsigter for “Det fremtiden, forskerne kommer

med. Det er helt tydeligt, at handel med vilde dyr er en af de primære årsager til, at visse arter af hvirveldyr er truede

”

Anne Sofie Meilvang, biolog i Dyrenes Beskyttelse

Studiet, der kiggede på hvirveldyr som pattedyr, fugle og fisk, kom frem til, at 18 procent af alle hvirveldyr bliver handlet i dag. Det svarer til 5.579 dyrearter, der verden over bliver handlet, fordi deres kød, skind, skjolde eller skæl er eftertragtet som delikatesser eller til traditionel asiatisk medicin. Forskerne forudser, at handlen med de vilde dyr vil fortsætte med at stige, og at op mod 8.775 arter af hvirveldyr vil være i risiko for at blive handlet. – Det er dystre udsigter for fremtiden, forskerne kommer med. Det er helt tydeligt, at handel med vilde dyr er en af de primære årsager til, at visse arter af hvirveldyr er truede. Handlen med vilde dyr giver ikke kun dyrene kummerlige kår på markederne, handlen er også med til at udrydde de vilde dyr. Derfor må handlen med vilde dyr endelig ikke øges, og vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at stoppe den, siger Anne Sofie Meilvang.

DANSKERNE MOD HANDEL MED VILDE DYR Mere end 50.000 danskere har skrevet under på Dyrenes Beskyttelses underskriftsindsamling i kampen mod handel med vilde dyr. Kampagnen blev sat i gang af Dyrenes Beskyttelse i foråret 2020 for at få stoppet handlen med vilde dyr. Med opbakning fra så mange danskere kan vi lægge yderligere pres på politikere, beslutningstagere og meningsdannere. Du kan skrive under her: www.dyrenesbeskyttelse.dk/stop-handel-medvilde-dyr-paa-markeder

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F O R A L L E DY R

TRÆNGTE ELEFANTER HAR BRUG FOR HJÆLP Mange af Myanmars 6.000 tæmmede elefanter har ikke adgang til kvalificeret dyrlægehjælp. Derfor har Dyrenes Beskyttelse startet et samarbejde med statsinstitutionen Myanmar Timber Enterprise om driften af mobile elefantklinikker, som kan tilbyde gratis dyrlægehjælp til de store dyr.

TEKST MIKKEL DOHN / F OTO B JARNE CL AUSEN

De er store og stærke. Som effektive maskiner, men med en fintfølende fornemmelse for skoven. I Myanmar er der en lang tradition for brug af elefanter i tømmerindustrien, hvor de majestætiske dyr i hundredvis af år har hjulpet med at trække tømmeret ud af skovene. I dag er der omkring 6.000 tæmmede elefanter i Myanmar, hvilket er verdens største population af elefanter i fangenskab. Cirka halvdelen af dem tilhører statsinstitutionen Myanmar Timber Enterprise, mens resten er privatejede og lejes ud til tømmerindustrien. Men tømmerkulturen i Myanmar er under forandring. I 2016 blev der indført et midlertidigt forbud mod tømmerhugst i Myanmar, da produktionen langtfra er bæredygtig. Forbuddet medførte, at de fleste privatejede elefanter blev arbejdsløse fra den ene dag til den anden, og det skabte en meget svær økonomisk situation for elefantejerne og en dyrevelfærdsmæssig krise for de store dyr, der har brug for pasning, foder og pleje. Selv om forbuddet mod tømmerhugst i dag er lempet i de fleste egne, er elefanternes fremtid langtfra sikker.

Dyrenes Beskyttelse har derfor indgået en aftale med Myanmar Timber Enterprise om finansiering og drift af mobile elefantklinikker, som vil tilbyde gratis dyrlægehjælp til både statens og de privatejede elefanter. – Aftalen er indgået, fordi vi ser, at et stort dyrevelfærdsproblem er under opsejling. Hvis ikke der kommer hjælp udefra, så kan det ende i en katastrofe i et land, der har verdens største bestand af tæmmede elefanter, siger Anne Sofie Meilvang, biolog og projektleder for internationale projekter. TRÆKKER PÅ ERFARINGER FRA THAILAND De mobile klinikker, som Dyrenes Beskyttelse starter i Myanmar, vil blive bemandet af lokale dyrlæger, som oplæres af Dyrenes Beskyttelses dyrlægefaglige rådgiver og ekspert i vilde dyr, Bjarne Clausen. Bjarne Clausen har i snart 20 år udviklet mobile elefantklinikker i Asien, hvoraf de sidste 10 år har været på et lignende projekt for Dyrenes Beskyttelse i Thailand.

Nu er turen kommet til Myanmar, hvor dyrlægerne ikke blot skal tilbyde behandling af skader og sygdomme, men også udføre helbredsundersøgelser og give undervisning i pasningen af elefanterne, så elefantførerne og deres ejere kan give elefanterne bedre pleje. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F O R A L L E DY R

SMS MYANMAR TIL 1277 Støt elefanterne med 100 kr.

ikke der kommer “Hvis hjælp udefra, så kan det ende i en katastrofe i et land, der har verdens største bestand af tæmmede elefanter

”

Anne Sofie Meilvang, biolog i Dyrenes Beskyttelse

– Erfaringen fra vores projekt i Thailand viser, at andelen af skader og sygdomme forårsaget af forkert pasning bliver mindre med tiden, hvis elefantførerne lærer, hvordan de kan forbedre sundheden og velfærden for deres elefanter. På den måde er den mobile dyrlægeservice også forebyggende og med til at styrke den lokale kapacitet, forklarer Anne Sofie Meilvang. TRÆNINGSKURSER OG FØRSTEHJÆLP Ud over den veterinære assistance vil Dyrenes Beskyttelse også forsøge at støtte og organisere træningskurser i elefantvenlig træning, så elefantførerne kan lære at træne elefanterne med belønning frem for straf.

De mobile klinikker skal desuden kunne udlevere førstehjælpskasser med udstyr og instruktion til at DYRENES BESK Y T TELSE

behandle mindre skader på elefanter. Det giver nemlig ejeren mulighed for at hjælpe sin elefant, hvis den mobile klinik ikke er i området. Anne Sofie Meilvang håber, at projektet på den måde på mange parametre kan være med til at løfte velfærden for Myanmars tæmmede elefanter: – Det er vores ambition, at vi med de mobile klinikker skal kunne sundhedstjekke størstedelen af elefanterne hvert eneste år og behandle alle dem, der har behov for det. Vi får dermed mulighed for at forbedre velfærden for et stort antal elefanter, som måske ellers måtte gå uden behandling, ligesom vi kan forebygge et stort antal sundhedsproblemer, afslutter hun.

T E M A / F O R A L L E DY R

EUROPÆISK FÆLLES FRONT FOR DYRENE Eurogroup for Animals blev stiftet i 1980 og har i 40 år talt dyrenes sag i Europa. 25 EU medlemslande samt Storbritanninen, Schweitz, Serbien, Norge, Australien og USA er medlemmer af netværket. Eurogroup for Animals har blandt andet stået for at samle 1 million underskrifter ind til kampagnen mod lange dyretransporter 'Stop the Trucks'.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / F O R A L L E DY R

GOD DYREVELFÆRD PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Dyrenes Beskyttelse arbejder sammen med flere internationale organisationer for at sikre god dyrevelfærd på tværs af grænser. Det er vigtigt for at kunne lægge pres på politikere, organisationer og beslutningstagere, så der sker ændringer til gavn for dyrene.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E , C A M I L L A S T E P H A N , J O -A N N E M C A R T H U R / W E A N I M A L S

Pelsavl, grises velfærd og handel med eksotiske kæledyr er bare nogle af de sager, sammenslutningen Eurogroup for Animals beskæftiger sig med. Eurogroup for Animals er en sammenslutning af dyrevelfærdsorganisationer fra hele Europa. Her arbejder 70 europæiske medlemsorganisationer på at få dyrevelfærd på dagsordenen i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet. – Eurogroup for Animals er dyrenes europæiske stemme, og vi arbejder målrettet på at få dyrevelfærd øverst på den politiske dagsorden i EU. Ved at stå sammen kan vi lægge stort pres på politikere og på den måde være med til at sikre, at dyrenes sag bliver hørt i Europa, siger Britta Riis. I 2016 blev Britta Riis valgt til præsident for Eurogroup for Animals, og en vigtig post kom altså på danske hænder.

Kommissionen og EU-Parlamentet bliver koordineret og udført. Britta Riis gav præsidentposten videre i 2020. BEDRE DYREVELFÆRD FOR ALLE DYR Ikke kun i Danmark og Europa, men også i resten af verden arbejder Dyrenes Beskyttelse på at give bedre dyrevelfærd til verdens dyr, blandt andet som en del af Asia for Animals Coalition.

Asia for Animals er en koalition med flere hundrede organisationer, der arbejder på at forbedre dyrs velfærd i hele Asien. De lægger pres på de ansvarlige politikere og meningsdannere for at ændre uacceptable forhold og har blandt andet beskæftiget sig med hundekød i Cambodja, velfærd for dyr i zoologiske haver og handel med vilde dyr.

– Rammerne for en stor del af den danske lovgivning bliver reguleret via EU, og der bliver taget beslutninger i EU, der også får betydning i Danmark. Det er derfor essentielt, at vi er til stede og påvirker EU-politikerne til bedre dyrevelfærd med fælles EU-lovgivning, siger Britta Riis.

– Dyrevelfærd er et internationalt anliggende, og vi kan ikke lukke øjnene for, at dyr lider frygteligt i hele verden. Derfor må vi handle og sørge for, at dyrevelfærden kommer derop, hvor den hører hjemme, nemlig øverst på dagsordenen hos politikerne. Ved at deltage i internationale samarbejder kan vi være med til at skubbe i den rigtige retning og sikre bedre dyrevelfærd til dyr, der lider, siger Britta Riis.

Eurogroup for Animals har kontor i Bruxelles, hvorfra fælles europæiske kampagner, dialogen med EU-

Dyrenes Beskyttelse er i 2020 blevet optaget i inderkredsen i Asia for Animals Coalition.

DYRENES BESK Y T TELSE

SVIGTEDE GRISE

FLERE GRISE LIDER PÅ LANGE TRANSPORTER I op til fem etager og i gennemsnit mere end 500 grise på bilen: De danske grise står tætpakket, når de transporteres ned over grænsen på lange dyretransporter over otte timer. I 2019 blev flere grise end nogensinde før sendt ud på lange dyretransporter over otte timer. T E K S T M A R I E H O U G A A R D / I L L U S T R AT I O N A N N E - S O P H I E H E L G E R

Flere og flere danske grise sendes på lange opslidende transporter over otte timer ned over den danske grænse med retning mod oftest Polen, Tyskland og Italien. I 2019 blev der sendt 11 millioner grise ud på lange transporter ud af Danmark, og langt størstedelen af dem er smågrise på mellem 15 og 50 kilo. Det kunne Dyrenes Beskyttelse afsløre i juli 2020. Grisene 16

kan se frem til en lang og udmattende transport, inden de når deres bestemmelsessted. De transporteres ofte på lastbiler i op til fem etager og op til 900 grise per transport. Der gælder særlige regler, når dyr sendes ud på lange transporter over otte timer. Dyrene har blandt andet DYRENES BESK Y T TELSE

SVIGTEDE GRISE

krav på tilstrækkelig strøelse, så man mest muligt undgår urin og gødning på gulvet, og på adgang til vand under hele transporten.

ingen specifikke højdekrav for grise under 40 kilo, selv om langt størstedelen af de danske eksporterede grise netop er smågrise, der vejer mindre end 40 kilo.

For grise gælder det, at der er særlige krav om plads, når de sendes ud på de lange transportture. En gris på for eksempel 25 kilo har krav på 0,2 kvadratmeter, mens en gris på 100 kilo har krav på 0,5 kvadratmeter.

Fødevareminister Mogens Jensen sendte i foråret et nyt lovforslag til grisetransporter i høring. De nye krav ville sikre et fast minimumskrav for grise på 26-39 kilo. Kravene skulle have været indført per 1. juli 2020, men på grund af indsigelser fra branchen er indførelsen af kravene udskudt på ubestemt tid.

– Den meget begrænsede plads er en af de primære grunde til, at dyretransporter aldrig bør vare mere end otte timer. Grisens behov for at kunne ligge i sideleje stiger med transportens varighed, fordi grisen får øget behov for at hvile samt ofte også øget behov for at komme af med kropsvarme. Dette kan kun lade sig gøre, hvis den har plads til at lægge sig i sideleje, og det har den ikke med de nuværende arealkrav til lange transporter, siger dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse Ditte Erichsen. GRISE I FLERE ETAGER

På lastbilerne står grisene i flere etager, i visse tilfælde op til fem etager, og der er derfor begrænset højde på de enkelte dæk, idet lastbilens samlede højde maksimalt er 4 meter. Højden på det enkelte dæk er af stor betydning for at sikre ventilation og tilstrækkelig ilttilførsel til grisene under transporten. Der findes DYRENES BESK Y T TELSE

– Lange transporter burde aldrig finde sted. Men gør de alligevel, er det mindste, vi kan gøre, at sørge for, at der er tilstrækkelig højde over dyrene til at sikre en effektiv ventilation på lastbilen, siger Ditte Erichsen.

Den meget begrænsede plads er “en af de primære grunde til, at dyretransporter aldrig bør vare mere end otte timer

”

Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse

PÅ S A FA R I I D A N M A R K

1 DAG 3 NØRDER 100 ARTER

Den danske natur er ikke kun solsorte, myg og egern. Det vrimler med dyr derude, og det kræver ikke andet, end at man holder øjne og ører åbne. 18

DYRENES BESK Y T TELSE

PÅ S A FA R I I D A N M A R K

TEKST MARIE HOUGA ARD / F OTO THOMAS DEGNER

Morgenduggen ligger i det lange græs, kalenderen står på sommer, og det er en ægte solskinsmorgen à la danoise med høj sol, knaldblå himmel og fuglesang. Vi har sat os for at bevise, at man ikke behøver at rejse om på den anden side af Jorden for at se på spændende dyr, og har derfor givet os selv opgaven: 1 dag, 3 nørder, 100 arter. På 1 dag skal en biolog, en fotograf og en journalist finde 100 arter så hurtigt som muligt. KL. 7.00 Med dafnienet, kikkert og friske øjne og ører går starten fra en parkeringsplads i Værløse nord for København med retning mod natur, dyr og frisk luft. KL. 7.05 Vi ser de første dyr, og biologen Michael Carlsen, projektleder i Dyrenes Beskyttelse, får hurtigt sat navn på arten: en samling mørke rønnespindemøllarver sidder i deres tætte hvide spind, der glitrer i morgensolen. Tre grågæs flyver forbi højt over os, og vi kan høre lærken, solsorten og grønirisken.

– Jeg er vildt fascineret af, hvor mange dyr der er. Der er mere end 2.400 arter af natsommerfugle i Danmark, over 3.800 biller, og der er tovingerne såsom fluer og myg i tusindvis. Hvis folk synes, der ikke er nogen dyr i Danmark, så synes jeg ikke, de har åbnet øjnene. Der er vildt mange! Du kan blive ved med at finde arter. KL. 7.25 Det vrimler med insekter, der stadig er sløve i den friske morgenluft, og vi ser blandt andet stavedderkopper, mitter, stankelben og snudebiller, der langsomt er i gang med at vågne. En lille skriggrøn agurkeedderkop sidder omvendt med hovedet nedad inde bag spindet, som den har spundet hen over et blad.

KL. 7.39 I mødet med en nøgensnegl og mellemfluen oskar kommer vi op på 31 arter. KL. 7.15 Vi går væk fra vejen og ind på en grussti med bevoksning på den ene side og en eng med køer på den anden. Der er et væld af dyr i krattet, og vi støder på en lille Philodromus-edderkop, en slåenvikler, stor blødvinge og grå bænkebider. Over os kan vi høre munken. For Michael Carlsen er naturens mangfoldighed en stor del af glæden ved naturen: DYRENES BESK Y T TELSE

KL. 7.57 I bevoksningen spotter fotografen et møl med lange følehorn. Dyrets navn er meget sigende: Den hedder nemlig løvskovslanghornsmøl. KL. 8.06 Marken til venstre for os er blevet til en lettere bevokset skov, og vi stopper med det samme, da biologen siger, at han har spottet et større dyr. Vi står → 19

PÅ S A FA R I I D A N M A R K

SJOVE NAVNE Der er mange sjove navne på arter i den danske natur. Nogle af dem er for eksempel løvskovslanghornsmøl, mellemfluen oskar, lille måneplet, klematismåler, tidlig enebærdværgmåler, lakrød møgbille, stor ildfugl, sortmærket overvintringsugle, majspinder, kratløber, stor sabelhveps og blodplet.

→ helt stille. Det pusler og rasler i det nedfaldne løv.

Op stikker et par sorte ører, og snart dukker den lille røde krop frem. Det er en rævehvalp, der er ude for at udforske området. Rævehvalpe er ikke særlig sky, de er nysgerrige og en smule naive, og den er blevet så stor, at det er på tide, at den kommer ud på egen hånd. Rævehvalpen går upåvirket videre, inden den forsvinder ned ad skrænten og ind i skoven. KL. 8.11 Vi kravler over indhegningen og ind til køerne, og Michael Carlsen kaster sig fluks over kokasserne bevæbnet med en pind. Efter lidt tids lortearbejde lykkes det endelig at fange en bille ved navn måneplettet møgkær. Billen bliver indgående studeret og fotograferet, inden biologen slipper billen løs i kokassen igen. Men en god tur i den danske natur behøver ikke at indeholde hverken kokasser eller kamera:

KL. 8.14 Vi erfarer på egne kroppe, at der er stikmyg. 46 arter. KL. 8.43 Vi er gået ind i skoven og har spottet en skovskade, en turkisblå almindelig vandnymfe, der med det blotte øje ligner en guldsmed, og en stor husedderkop. Michael Carlsen vender en gammel død træstub om, og fotografen gør os opmærksom på en skolopender. Ud over et væld af bænkebidere er der også løbebiller. KL. 8.55 På vej ned mod Furesøens bred ser vi en hvid kålsommerfugl og hører spætmejsen. Fra skrænten ind mod skoven lyder der en sagte puslen i de døde blade. Vi kigger alle tre ind i det brune løv. Fra sit hul kigger

– Jeg kan lide den danske natur, fordi jeg er født og opvokset i den. En god tur i naturen kræver ikke mere, end at man holder øjne og ører åbne. Man kan finde en plads i solen og så kan man lave insektmeditation, det er meget afslappende. Her finder man et godt sted i vegetationen, og så sidder man og venter på, hvad der dukker op, siger Michael Carlsen. 20

DYRENES BESK Y T TELSE

PÅ S A FA R I I D A N M A R K

en lille rødmus tilbage. De sorte øjne er vakse, og den studerer os lidt, inden den smutter ind i sit musehul igen. Ved kanten af søen er der blishøns, toppet lappedykker og almindelig dansk gråand. Vi ser den relativt sjældne bipelssvirreflue. Efter kort tid kan vi høre den store flagspætte, rødstjert og gærdesmutte. 69 arter.

KL. 9.10 Fotografen har gummistøvler på og vader ud i søen, hvor han fisker en sten og et stykke gammelt træ op. På stenen sidder der igler, tanglopper og en tårnsnegl. På det våde træ sidder der vandbænkebidere. Fiskeyngel svømmer rundt i det klare vand. KL. 9.24 På vores artsliste kan vi skrive gåsebille, hvepsebi, og almindelig spidsmus. Vi er oppe på 78 arter efter 2,5 timer.

– Der er så mange mysterier i naturen, og de skal alle sammen afdækkes. Det er primært min nysgerrighed, der driver mig ud i den igen og igen. Naturen er fyldt med liv, den kilder nysgerrigheden, og der er noget, jeg skal finde ud af. Den følelse får jeg ikke, når jeg står foran en bil inde i byen, siger Michael Carlsen. KL. 10.24 Vi går ind i Nørreskoven, hvor der ligger store områder med urørt skov, væltede træstammer og mørnede træstubbe. En musvåge flyver tværs gennem skoven. Michael Carlsen spotter en skorpionsflue.

KL. 9.44 En admiralsommerfugl flakser omkring, inden den sætter sig i den grønne bevoksning. Vi har set smælder, ørentvist, jordmide, dansemyg og en lille elmecikade. Artstal: 87 styk.

KL. 10.44 Med bladlus kommer vi i mål med de 100 arter. Men det er svært at stoppe, når man endelig er kommet rigtig i gang, så vi skal lige forbi et lille vandhul. Ved vandhullet snor en snog med de klassiske gule pletter sig væk, da vi ankommer. Vi ser to slags farvestrålende møl, rovbiller og en jagtedderkoppehun, som slæber rundt på sine æg.

Vi kan høre en hvid vipstjert, ringduen og hulduen. I Danmark har vi tusindvis af arter af dyr, og der er stadig mange af dem, vi kender dårligt.

KL. 11.28 Vi kan høre sangdroslen og slutter turen af med en dovenflue.

ARTER I ALT: 108 STYK DYRENES BESK Y T TELSE

FA R V E L T I L T U R B O K Y L L I N G E N

NY KAMPAGNE SKAL STOPPE TURBOKYLLINGEN Dyrenes Beskyttelse går på barrikaderne med ny iøjnefaldende kampagne, der skal få danskerne og virksomheder til at afslutte den bølge, der siden marts har fået flere og flere virksomheder til at sige farvel til den hurtigvoksende kylling – turbokyllingen.

TEKST PERNILLE SCHOUSBOE / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

I foråret meldte Danmarks største fjerkræslagteri, Danpo A/S, ud, at de udfaser den udskældte turbokylling ved udgangen af 2021. Virksomheder som 7-Eleven, Scandic Hotels, Joe & The Juice og Espresso House har besluttet at gå samme vej og indfører samtidig endnu flere forbedringer for kyllingerne. Det er et markant løft af bunden i den danske kyllingeproduktion og er et skridt i den rigtige retning for bedre dyrevelfærd for de mange millioner slagtekyllinger, der hvert år producers i Danmark. Fra den 24. august og to uger frem kan du møde en plakat ude i det danske land, der til forveksling ligner en reklame for et godt tilbud på en fersk kylling. Men kigger du godt efter, vil du opdage, at der er tale om en absurd måde at fremstille et levende, sansende væsen på. ROSS 308: EN ”FANTASTISK” TURBOMASKINE

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308. Den er avlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2 kilo på kun ca. 33 dage.

Man producerer kyllinger, som var “det støvsugere og opvaskemaskiner.

De skal være effektive og ressourcebesparende. Men kyllinger er ikke maskiner. De er levende, sansende væsner, der har behov for at kunne udøve deres naturlige adfærd

”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

Det lyder som et drømmescenario, hvis man gerne vil producere hurtigt og effektivt, men netop den hurtige vækst giver turbokyllingen mange velfærdsproblemer. – Man producerer kyllinger, som var det støvsugere og opvaskemaskiner. De skal være effektive og ressourcebesparende. Men kyllinger er ikke maskiner. De er levende, sansende væsner, der har behov for at kunne udøve deres naturlige adfærd, konstaterer direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

DYRENES BESK Y T TELSE

FA R V E L T I L T U R B O K Y L L I N G E N

SIG STOP FOR SALG AF TURBOKYLLINGEN PÅ TURBOKYLLING.DK

Kyllingernes organer og ben kan ikke følge med den voldsomt hurtige vækst, så fire af fem går ikke normalt, når de nærmer sig tidspunktet for slagtning. Og med 20 kyllinger per kvadratmeter er pladsen til at kunne udleve den naturlige adfærd trang. DANSKERNE SKAL HJÆLPE TURBOKYLLINGERNE

Dyrenes Beskyttelse har sammen med andre dyrevelfærdsorganisationer kæmpet i mange år for at forbedre forholdene for de mange millioner slagtekyllinger i Danmark og har brug for danskerne i kampen. – I slipstrømmen af 'ægtivistkampagnen' i 2013 gik det i sommeren 2016 pludselig stærkt med at få udfaset alle buræg i Danmark. Vores håb er, at historien vil gentage sig, og at danskerne vil hjælpe os med DYRENES BESK Y T TELSE

at fjerne turbokyllingen fra det danske marked. Det kan de gøre både med deres underskrift og ved at lade turbokyllingerne blive i køledisken, slutter Britta Riis.

FRIKYLLINGER ER STADIG DEN BEDSTE DYREVELFÆRD Selv om turbokyllingen langsomt forsvinder fra de danske kølediske, kan forbrugerne nemt komme til at vælge en industrikylling, der heller ikke har haft god dyrevelfærd. Derfor er det fortsat det sikre valg at købe en kylling, der er mærket med 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse' eller Ø-mærket. Det er din garanti for, at dyret har haft adgang til det fri og haft mulighed for at udøve sin naturlige adfærd.

K S I T AS

E N V E E T YD

T E N N I A K F S A M R D E B FOR

O B R U T

UFATTELIG LAV PRIS!

25,-

SPECIFIKATIONER • • • •

Model: Ross 308 Vokser absurd hurtigt Pladsbesparende Vedligeholdelsesfri

DIN LIGEGLADE

KØLEDISK

STOP SALG AF TURBOKYLLINGER! SKRIV UNDER PÅ TURBOKYLLING.DK

DYRENES BESK Y T TELSE

EN SOMMER TIL F ORSKEL

SOMMERVENNERNE REDDER KILLINGERNES LIV Sommer efter sommer bugner Dyrenes Beskyttelses internater med svigtede katte og killinger. I juli 2020 var der dobbelt så mange killinger i Dyrenes Beskyttelses varetægt sammenlignet med året før. Heldigvis valgte hele 7.680 at blive sommerven i år og på den måde støtte de mange svigtede killinger.

TEKST F IE BAU MADSEN OG MARIE HOUGA ARD / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

På en campingplads i Nordjylland stod en forladt papkasse, der var lukket grundigt til med tape. En opmærksom borger undrede sig over papkassen, der ikke hørte hjemme på campingpladsen, og besluttede sig for at tjekke indholdet. Inde i kassen sad lille Søs. En killing på bare fire uger, som var alt for lille til at kunne overleve alene, men som var blevet efterladt til sin egen skæbne i den lukkede kasse. SOMMERVENNERNE GØR EN SOMMER TIL FORSKEL

Sommeren er højsæson for svigtede katte og killinger, og i juli var der 1.400 killinger på Dyrenes Beskyttelses internater eller i plejefamilier. Det er dobbelt så mange killinger som samme tid sidste år. Killingerne har ofte fået en skæv start på livet og har derfor brug for dyrlægehjælp, mad og kærlige hænder. Heldigvis er mange klar til at hjælpe, og 7.680 danskere er skredet til handling og har meldt sig som sommervenner for at give killingerne en ny chance i livet. De gavmilde sommervenner har på den måde hjulpet killinger med at blive vaccineret, neutraliseret, chippet og øretatoveret, ligesom de har fået dyrlægetjek og behandlinger. Alt sammen nødvendigt, for at killingerne kan komme videre ud i livet og få en ny familie. En del af killingerne har desuden behov for at blive flasket op og passet af kærlige plejefamilier, indtil de fylder 12 uger. DYRENES BESK Y T TELSE

Sommervennerne har endnu en gang været med til at gøre en sommer til forskel for killingerne. FUNDET I TIDE

Søs blev heldigvis fundet i tide. Men det var i sidste øjeblik. Hun havde siddet indespærret i kassen i flere dage i sin egen afføring og var både skræmt, udmattet og sulten. Den årvågne borger, der fandt hende, skyndte sig til Nordjyllands Internat. På Nordjyllands Internat fik Søs noget at spise, og hun var så sulten, at hun forsøgte at spise madskålen. For at give Søs en bedre start på livet kom hun straks ud i en plejefamilie, hvor hun bor, indtil hun fylder 12 uger. Efter tiden hos plejefamilien skal Søs adopteres af en familie. Søs var en af mange, som sommervennerne var med til at redde denne sommer. TAK TIL SOMMERVENNERNE FOR AT GIVE KILLINGERNE EN NY CHANCE.

S O M M E R T R AV L H E D

TELEFONERNE GLØDER HOS 1812 OM SOMMEREN Endnu en gang blev sommeren mere end travl for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, hvor telefonerne glødede, mens resten af Danmark holdt ferie. Der var markant flere opkald i maj, juni og juli sammenlignet med årets tre første måneder.

TEKST MARIE HOUGA ARD / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

Fugle eller firben, katte eller køer, hjorte eller heste. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er der for alle dyr i nød, og sommeren 2020 blev en særdeles travl tid. I maj, juni og juli 2020 var der nemlig markant flere sager hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 sammenlignet med årets tidligere måneder: – Det er glædeligt, at så mange danskere holder øjne og ører åbne, når det kommer til at hjælpe dyr i nød. Mange danskere går lige så meget op i dyrs ve og vel, som vi gør, og det betyder, at vi hele året, også om sommeren, kan hjælpe rigtig mange dyr i nød, siger dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse Yvonne Johansen. Mønstret har været tydeligt i årevis, og sommeren 2020 er ingen undtagelse: Mens resten af Danmark holder ferie, er der stor travlhed på Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Her kimer telefonerne med bekymrede danskerne, der står med et dyr i nød. Langt størstedelen af sagerne hen over sommeren 2020 handlede om de vilde dyr, og en tredjedel af alle sager drejer sig om fugle, men der er også mange bekymrede danskere, der ringer ind om hjorte, ræve og svaner. 26

– Danskerne har i den grad taget Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 til sig, og især sommeren er en travl periode med mange opkald om vilde dyr og dyreunger fra danskere, der er ude i naturen. Heldigvis handler de fleste, når de ser et dyr i nød, og vi kan hjælpe dem videre med råd, vejledning og hjælp på stedet, siger Yvonne Johansen. I maj, juni og juli blev der registreret 29.648 sager, hvilket er 17.000 flere sager sammenlignet med årets tre første måneder. Det svarer til en stigning på 140 procent. Man kan altså i den grad tale om, at sommeren er højsæson for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

1812: DE DANSKE DYRS SIKKERHEDSNET • Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 blev oprettet i 2011 som en landsdækkende service for at hjælpe dyr i nød. • Hvert år modtager Vagtcentralen mere end 118.000 opkald fra bekymrede borgere om dyr i nød. • Beredskabet kører ud til mere end 10.000 sager hvert år. • Telefonerne er åbne døgnet rundt.

DYRENES BESK Y T TELSE

S O M M E R T R AV L H E D

→ Billeder fra Dyrenes Beskyttelses arbejde med at hjælpe dyr i nød

Antal sager i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0

Januar

DYRENES BESK Y T TELSE

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli 27

FAKTA

• Født 1968 • Uddannet økonom • Landsformand for Radikale • • • • • •

Venstre 1993-97 Kirkeminister 1998-2000 Undervisningsminister 1998-2001 Formand for Radikale Venstres folketingsgruppe 2007-14 Økonomi- og indenrigsminister 2011-14 Konkurrencekommissær i EU siden 2014 Ledende næstformand i EU-Kommissionen 2019-24

DYRENES BESK Y T TELSE

PORTRÆT

EUROPAS VAGTHUND ER VILD MED SIN HUND Hunden Karlo har en særlig plads hos Margrethe Vestager, der også sætter dyrevelfærd højt, når hun køber ind.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O A R T H U R J . C A M M E L B E E C K / R I T Z A U S C A N P I X , P R I VAT

Når Margrethe Vestager lægger overtøjet og titlen som konkurrencekommissær hjemme i entreen efter en lang arbejdsuge, venter der ikke kun mand og børn, men også en våd snude og et par særdeles bløde ører. Familiens hund, Karlo, venter nemlig på at få klap og opmærksomhed, og det har han gjort i efterhånden mange år: – Karlo spørger ikke om, hvordan dagen er gået. Han er bare glad for, at du er kommet hjem. Det er dejligt at have en relation, der er forpligtende, men ikke på grund af noget. Det kommer ikke an på, hvad du har lavet i løbet af dagen, og man bliver ikke målt og vejet af hunden. Så længe madskålen er fyldt, og man har det hyggeligt sammen, så forstår vi hinanden, siger Margrethe Vestager.

Ud over at lette de diplomatiske arbejdsgange i Bruxelles er Karlo også blevet en integreret del af familien. Og Margrethe Vestager mener, at hunde kan noget helt særligt i forhold til mennesker:

Hun er vokset op med hund og besluttede for 12 år siden med sin mand, Thomas Jensen, at det var på tide, at familien, der også tæller tre piger, blev udvidet med et firbenet familiemedlem. Karlo kom ind i familiens liv, en gul golden retriever.

– Hvor mærkeligt det end lyder, tror jeg, der er en genkendelse af noget umiddelbarhed, som vi har oplevet eller drømmer om. I vores forhold til hinanden kan det blive meget komplekst, og vi kan misforstå hinanden, men i relation til et dyr bliver det på dyrets præmisser, og det, tror jeg, giver noget ekstra.

VID – VERY IMPORTANT DOG

DEN ØKOLOGISKE MIDDAGSTALLERKEN

– Jeg er kvinde, jeg går ofte i farvestrålende kjoler og ser anderledes ud end en mand i jakkesæt, så nogle gange skal der noget til, før vi forstår hinanden. Her er billedet af Karlo godt til at få samtalen til at glide, fortæller Margrethe Vestager.

– En af grundene til, at økologi betyder noget for mig er, at der gør man noget særligt for dyrevelfærden. Vi spiser kød i vores familie, men jeg vil helst spise noget, jeg ved har haft det godt, og derfor køber vi primært økologisk. Vi kan gøre meget for at behandle de dyr, vi lever sammen med, de dyr, vi spiser, og de andre dyr på planeten ordentligt, og det kan vi gøre bedre.

I sit arbejde som konkurrencekommissær i Bruxelles kan Margrethe Vestager ikke have Karlo med på arbejde. Og alligevel er han til stede, for på hylden på kontoret, hvor der er reserveret plads til billeder af de vigtigste mennesker, står der også et billede af Karlo.

DYRENES BESK Y T TELSE

Ikke kun hunden Karlo har en særlig plads hos Margrethe Vestager. Kommissæren sætter nemlig også dyrevelfærd højt, når hun står i supermarkedet:

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR EN Å L M ED S T Ø D I

H A M S T REN D E H A M S T ERE

EN S I B I RI S K EN H J Ø RN I N G

Jeg har altid undret mig over, hvordan den elektriske ål kan give stød uden selv at få det? / Henrik

Den seneste tid har fået mig til at tænke på, hvorfor hamstere egentlig hamstrer? Tak for en spændende brevkasse / Rita

Jeg er meget glad for næsehorn, men hvordan fik næsehornet sit store horn? / Beate

Kære Henrik

Kære Rita

Der er fem nulevende arter af næsehorn, og de har alle sammen horn. Ikke alle næsehorn har store horn, og de indiske og sumatranæsehornet har ret små horn. Igennem tiderne er det dog ikke alle næsehorn, der har haft horn, nogle har haft et og andre to. Elasmotherium – den sibiriske enhjørning – uddøde først for måske 29.000 år siden og havde et megahorn midt i panden. Mens det største landpattedyr nogensinde – Paraceratherium – intet horn havde, selv om det strengt taget var et næsehorn. Det ser ud til, at de første næsehorn fik deres horn for mindst 34 millioner år siden, men siden da har der været arter både med og uden. Historien om næsehornets horn er altså en temmelig avanceret affære. Næsehornets horn er i øvrigt lavet af det samme som negle og hår – mens koens er knogle ligesom hjortens gevir.

De fleste fisk reagerer kraftigt på elektrisk strøm, de kan miste bevidstheden og endda dø af det. Jo længere en fisks krop er, jo større kan spændingsforskellen mellem hoved hale blive, og jo større spændingsforskel, jo kraftigere stød. Så ål skulle med deres lange krop efter denne teori reagere kraftigt på strøm. Den elektriske ål er jo stadig lang, så hvordan den undgår selv at få stød, når den udsender strøm med op til 650 volt og 1 ampere, er et vanskeligt spørgsmål. Der er forskellige teorier; en teori er, at ålens tykke slimlag beskytter den, en anden er, at der er nogle særlige celler i huden, der isolerer ålen, og en tredje er, at ålens tykke fedtlag isolerer den. Der er også en fjerde teori, som går ud på, at den elektriske ål snor sin krop, således at dens indre organer, eksempelvis hjertet, som er særlig sårbart over for strøm, kommer til at ligge, så strømmen bliver ledt uden om dem.

En hamster samler forråd, så den har føde på lager til dårligere tider. Det er en naturlig adfærd, som ikke forsvinder under beskyttede forhold, når de holdes som kæledyr. Det er en unødvendig adfærd, når de året rundt har adgang til føde, men havde den levet i naturen, er det ganske fornuftigt at gemme noget føde i de perioder, hvor der er meget at finde. En hamster samler føden i sine kindposer og bærer det hen til sit bo. Det er ret imponerede mængder, en hamster kan transportere i sine kindposer på én gang. Er du hamsterejer, bør du regelmæssigt sikre dig, at det hamstrede foder ikke bliver fordærvet, da det kan hobe sig op i hamsterboet. / Jens Jokumsen

Kære Beate

/ Michael Carlsen

/ Nicolaj Lindeborgh

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk NICOL AJ LINDEBORGH KONSULENT MED A N S VA R F O R F I S K

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER F OR FAUNADYR

DYRENES BESK Y T TELSE

GADEKRYDSET DEN DANSKE NATUR VRIMLER MED ALLE MULIGE DYR - OG HVIS MAN VIL SE DEM, SKAL MAN BLOT

BESKADIGE

FLÅEDE KRIGERISK FUGL?

FRANKRIG

1 ØNSKE

DIGT

STRAKS URAN

EFTERLADE

VIRKE

SMÅ

SPANIEN

BEKLÆDNINGSDEL

GRÆDENDE KAT?

NORD GLØD

NAVN

GUD

RENLIGT DYR?

VANDLØB

VIRKE

GENLYD

TILRÅB

TYSKLAND

FRØ

SNEGLEHUS?

KRAFTIG

TIL

4 VÆLTE

DYRELYD

VOKAL ILDE

VARME

AMERIK. STAT

BANDEORDET

GL. LÆNGDEMÅL

ILT BAGVÆRK

TORN

LITER

ITAL. BY

ARTER

FÅREKLÆDER?

STEDORD

DØD FUGL?

VÆGT

VIRKE

7 SKIBSBETEGN.

ROMERTAL

STAND

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

TRÆ

KEJSER LEVER

ØSTRIG M Æ R K E

FORKORT.

5 ILT

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

3 GRAM

BYGNING

TONE

VOKAL

BESKED

TIDLIG

IRER

RÆKKER ROM.TAL

NÅR MARGRETHE VESTAGER KOMMER HJEM, VENTER

BRØDRESTER

OVRE

9 STIRRE

KLAPPEDE

SNEDIG

TO ENS

BYRDE

ARG BELGIEN

LITER FÆSTNING

VÆGT TEENAGERE

← Løsningen fra nr. 2/2020

Løsningen var: Strandløve 11

QUIZ

DV 02/20 ©ULLA

Vindere nr. 2/2020: Ibenisha Svensson, Solrød Strand Birgit Andersen, Randers NV, Ole Jacobsen, Kastrup Jeres præmie er på vej!

10 METER

FORKORT,

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds Senest den: 28. oktober 2020

HUSDYRET?

TRÆ

Vind

OMRÅDE

TRE ENS

FISKETEGN?

GNAVER

GÆRE

TVSTATION

FISK, DER LEGEMSDEL BIDER PÅ KROGEN? VANDRE

N Æ N S

T D

R P

S S

M Å

L D

S E

S A

Ø T

R T

L E U

V L

M M

T B

1: Hvor mange biller findes der i Danmark?

A M E R

H M

E R

V Å

K Æ R

E D

M Ø D

O M

2: Hvor hjælper Dyrenes Beskyttelse elefanterne med mobile elefantklinikker?

I E

DYRENES BESK Y T TELSE

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave i 144 år, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden. Det er gratis at lave et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09, og hør mere.

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Roland Seitre OPLAG 48.988 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol) TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 49 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen PRÆSIDENT Per Jensen DIREKTØR Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

Kolofon:

Kære dyreven En ny rekord har i sommer gjort 2.476 killinger hjemløse i de første sommermåneder. Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, at nyfødte killinger starter deres liv på de mest grusomme og triste måder. Forsvarsløse killinger er blevet svigtet og smidt i skraldespande, dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis killingerne ikke bliver fundet og bragt i sikkerhed, risikerer de at dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte for vilde dyr. Heldigvis bliver mange af killingerne reddet i sidste øjeblik og kommer på et af vores internater, hvor de får al den pleje og omsorg, de har brug for. De får med andre ord en ny start på livet fuld af kærlighed og tryghed.

↑

Hunden Lady Gaga er blot én af sommerens helte. Da hun var ude at gå med sin ejer, stoppede hun op ved en skraldespand ved Langesø på Fyn på en meget insisterende vis.

10 små kattekillinger var dumpet i en skraldespand ved Langesø på Fyn. Heldigvis blev disse killinger fundet af hunden Lady Gaga og dens ejer, der var på gåtur. Det lykkes at redde 8 ud af de 10 killinger.

Støt sommerens svigtede dyr NU

Læs mere om killingerne

Sommerens helte redder dumpede killinger

→

Afrives inden betaling

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

237-1200

Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

JA, jeg vil gerne hjælpe svigtede dyr  155 kr.  265 kr.  505 kr.  kr.

Tusind tak – alle bidrag hjælper Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-12 DB 485-27987

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Øre

10-08-2020 12:04:01

→

Da ejeren løftede låget til skraldespanden, lå der intet mindre end 10 små killinger, som var blevet dumpet på bunden. Ejeren tog hurtigt affære og ringede 1812 efter hjælp, og killingerne blev kørt på Fyns Internat. Én af killingerne var blevet kvalt i skraldeposen under de andre. Og en anden killing var så slemt tilredt, at der ikke var andet for, end at dyrlægen måtte give den fred. De sidste otte killinger blev delt i to kuld og kom ud i to fantastiske plejefamilier, hvor de kunne vokse op under trygge og kærlige forhold. I dag er killingerne sunde og raske og godt på vej videre i livet. Det er ikke kun killinger, der svigtes om sommeren; Både voksne katte, hunde, marsvin og kaniner lider samme skæbne. Nu må det snart stoppe!

”Det er et sørgeligt højt tal, som desværre er stigende hver sommer, men i år sprænger alle rammer! Vores internater er fyldt til bristepunktet og vores personale ligger vandret for at kunne følge med,” Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse

De svigtede dyr har brug for din hjælp – giv et bidrag på girokortet herunder. Du kan også sende en besked med teksten NØD til 1277 og støtte med 150 kr. eller støtte på MobilePay 23155.

Tusind tak for din støtte!

Venlig hilsen

Jens Jokumsen Familiedyrschef

SVIGTEDE DYR HAR BRUG FOR DIN HJÆLP – STØT NU:

• Giv dit bidrag på girokortet • Send NØD til 1277 og støt med 150 kr. • Mobilepay et valgfrit beløb til 23155

NY REKORD:

2.476 KILLINGER SVIGTET OG DUMPET DE FØRSTE SOMMERMÅNEDER I 2020 DIN STØTTE GÅR TIL: • Vacciner, tandpleje og operationer • Træning og socialisering • Den rette specialkost • Plejefamilier • Dyrlægetjek • Daglig pleje • Aktivering

10-08-2020 12:04:03