oktober 2014 | nr. 5
g få hele o m e l d e m iv l b – UDDRAG
bladet
Ny interviewserie: Stemmer og strømninger i dyrevelfærdsdebatten Side 4
Tema
Fremtiden ligger på marken Hvis alle grise fik lov til at gå ude, kunne det gavne både dyr, landmænd og forbrugere. Udviklingscenter for Husdyr på Friland arbejder målrettet på at fremtidssikre frilandsproduktionen Side 8-15
Bag en kage og støt dyrene Side 7
Smugkig i børnenes verden Side 16
Serie
Dette er det første interview i Dyrevennens nye serie om markante strømninger og stemmer i dyrevelfÌrdsdebatten
Dyrevelfærd i tiden |
Det handler om græs under maven
vil vi direkte få sat ting i produktion, i andre vil der være tale om samarbejder eller partnerskaber, hvor vi går ind og siger, at hvis I øger jeres produktion af det her, så aftager vi det. Vores rolle er at ligge mellem produktionen og forbrugeren, og derfor har vi ekspertisen til at vurdere, om markedet er der. Men vi kan ikke bare være enormt hellige og sige, at nu gør vi bare det her. Hvis en vare ikke kan sælges, så bringer vi både os selv og producenten i problemer.
Supermarkedsgiganten COOP har lanceret et madmanifest, der skal forbedre danskernes madkultur. Hver fjerde fødevare i Kvickly, Brugsen, Irma og Fakta skal om fem år være erstattet af nye varer, med tiden skal 50 pct. af varerne være unikke COOP-varer, og der skal lægges mere vægt på god smag og varer med god dyrevelfærd. Hvorfor COOP vil prioritere dyrevelfærden, og hvordan det konkret skal ske, fortæller COOPs ansvarlighedsdirektør, Anna Lise Mortensen Grandjean, om her TEKST | Lars Madsen FOTO | Carsten Snejbjerg
I vil lægge mere vægt på dyrevelfærd fremover. Men hvad er god dyrevelfærd egentlig for COOP? – Vi har valgt at læne os op ad Dyrenes Beskyttelses anbefalinger og prøver ikke at finde på vores egne kriterier. Dyrenes Beskyttelse har nogle kriterier for, hvordan man bør opdrætte dyrene, og dem tager vi som udtryk for, hvad der er god dyrevelfærd. Hvordan vil forbrugerne helt konkret mærke, at I lægger mere vægt på dyrevelfærd? – Vi vil blandt andet få et større udvalg af økologisk kød. Det ligger i økologien, at der også er tale om bedre dyrevelfærd. Men vi vil også forsøge at få flere mellemprodukter, altså produkter som ikke er økologiske, men har markant bedre dyrevelfærd end konventionelt kød. Hvor vil I finde de produkter? – Vi er nødt til at få dem opdyrket. Vi vil gå direkte til producenter og spørge, om de vil være interesserede i at øge deres produktion, hvis vi kan tilbyde dem et større marked for dyrevelfærd. I COOP kan vi godt indgå i direkte samarbejder og tilbyde et marked. Det har vi tidligere gjort med Thise Mejeri – et lille sted, som vi hjalp med at blive store. I nogle tilfælde
Hvordan oplever I landbrugets vilje til at skabe disse produkter? – Producenterne af svinekød har det svært med det her. De siger, at hvis vi kan garantere dem en merpris, så skal de nok gøre det bedre. Jamen, jeg har aldrig hørt noget lignende. Naturligvis har det en omkostning at ændre sin produktion, men forlange af et frit marked, at det skal love en merpris, før de vil lave forbedringer? Landbruget siger, at det er, fordi de er trængt, men det er alle erhverv jo. Hvis landbruget skaber nogle produkter med bedre dyrevelfærd, skal vi nok forsøge at sælge historien til forbrugerne, og det mener vi også, vi kan. Men de er nødt til at løfte deres standard på en måde og i en mængde, der kan forstås og kommunikeres til forbrugeren. Og de kan ikke kræve, at forbrugerne på forhånd siger, de vil betale mere for det. Hvad er det for en historie, du mener, I kan sælge? – Alle vores analyser viser, at forbrugerne reagerer på én ting, nemlig positive historier om det liv, dyrene har haft. Græs under maven – det er det, det handler om. Kan vi sælge svinekød som et forbedret produkt, hvis blot producenterne holder op med at give grisene det foder, som giver dem mavesår hele tiden? Nej, det kan vi ikke. Vi kan ikke skrive på en vare ”Nu: Kød uden mavesår”. Producenterne er nødt til at komme med et reelt løft i dyrevelfærden, så skal vi nok sælge det. Men hvorfor fokusere på at skabe et mellemprodukt, hvis det er svært at få producenterne med? 5
Håbet ligger på marken Dyrenes Beskyttelse har en vision om at få alle grise i Danmark på friland. Et vigtigt skridt på vejen er at gøre frilandsproduktionen mere rentabel og attraktiv for landmanden – samtidig med at dyrevelfærden skal blive bedre TEKST | Lars Madsen FOTO | Poul Madsen
8
Flere grise på græs | TEMA
Forsøg med at plante pil og poppel på marken har vist, at grisene gerne søger skygge ved dem. Samtidig er træernes rodnet godt til at opsamle kvælstof fra dyrenes gødning.
B
liv ikke inde, når alt håb er ude”, står der på en opslagstavle på Udviklingscenter for Husdyr på Frilands kontor i Randers. Ordspillet har centerleder Simme Eriksen hugget fra en udebørnehave på Svendborgkanten; han ville ønske, han selv havde fundet på det. – At alt håb er ude betyder jo normalt, at en situation er håbløs. Jeg synes netop, håbet for danske svineproducenter ligger udendørs, siger han. – Ud over at det er bedre for dyrene at gå ude, er den danske svineproduktion også nødsaget til at lave et produkt, der er bedre end de andres. For det er kvaliteten, vi skal leve på i fremtiden. Man kan producere grise betydeligt billigere andre steder i verden.
Flere skal leve Simme Eriksens analyse går hånd i hånd med Dyrenes Beskyttelses erklærede målsætning om, at alle grise i Danmark skal gå på friland. Udviklingscenter for Husdyr på Friland, som drives i et partnerskab mellem Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S, spiller en vigtig rolle i den sammenhæng. Centrets formål er nemlig kort og godt at optimere frilandsproduktionen i Danmark. En opgave, Simme Eriksen og hans tre kolleger arbejder på gennem en række projekter, som ofte laves i samarbejde med partnere som Økologisk Landsforening og Videncentret for Landbrug – Økologi og Videncenter for Svineproduktion. – En af de helt store problemstillinger, vi arbejder med, er at få flere overlevende pattegrise, fortæller Simme Eriksen. – At have grisene i en hytte på en mark er noget helt andet end at have dem i en stald, hvor soen ligger klemt fast mellem to jernbøjler. Det kræver nogle andre rutiner og måder at arbejde på. Derfor er vi lige nu med i to store projekter, der handler om at få flere grise til at overleve.
Dobbelt gevinst Det ene projekt handler om management: altså hvordan landmanden bedst håndterer sine grise. Skal hytten strøs lige før faring eller flere dage før, hvor meget må soen forstyrres og så videre. Der afprøves også nye hyttetyper, for mens 9
Et kig ind i børnenes verden Børn vil gerne lære om dyr, men de færreste gider nok læse Dyrevennen. I stedet har Dyrenes Beskyttelses yngste medlemmer adgang til et væld af historier, nyheder, guider, aktiviteter og konkurrencer i Dyrenes Kids Club. Her kan du se et lille udsnit af det spændende og lærerige indhold – og der kommer nyt til hver eneste uge TEKST | Lars MadseN
1
2
1. Klog på dyr Nyheder og historier om landbrugsdyr gør Dyrenes Beskyttelses juniormedlemmer klogere på, hvad produktionsdyr som køer, grise og høns er for nogle størrelser. Børnene får et indblik i, at maden kommer fra levende dyr.
3
2. Børnevenlige opskrifter Dyrenes Kids Club bringer løbende nye opskrifter – naturligvis skrevet i børnehøjde. 4
3. Quiz på flere niveauer Quizzer om populære dyr kan tages i flere sværhedsgrader, så alle bliver udfordret og klogere. 5
4. Masser af interaktion Alle kan deltage aktivt og blandt andet bidrage med fotos, tegninger og historier om dyr, de andre kan læse. Man kan også klippe papirdyr og tildele hjerter til de historier og billeder, man bedst kan lide.
5. Nyt fra videnskaben Videnskabeligt nyt og sjove historier om vilde dyr – både de danske og de mest eksotiske. 16
Dyrenes Kids Club | 6
7
8 Dyrenes Kids Club bringer hver eneste uge nye historier til Dyrenes Beskyttelses yngste medlemmer.
9
6. Hjælp til selvhjælp
10
Nemme guider og artikler ruster børnene til at holde hovedet koldt og træffe kloge beslutninger, hvis de selv støder på et dyr i nød.
7. Aktuelle redningshistorier Store og små historier om dyr, der har fået hjælp af Dyrenes Vagtcentral, Dyrenes Beskyttelses internater og vildtplejestationerne.
8. Spørg eksperterne På Dyrenes Kids Club kan børn selv stille spørgsmål og få svar på alt mellem himmel og jord vedrørende dyr og dyrevelfærd. Her er det nemlig eksperter fra Dyrenes Beskyttelse, der hjælper med at besvare spørgsmålene.
9. Historier om børn og dyr Oplysende, tankevækkende, overraskende, inspirerende (og nogle gange bare skøre) historier om andre børn og deres dyr er en central del af Dyrenes Kids Club.
10. Dyrepasserguider Letlæste guider forklarer trin for trin, hvad det kræver at passe et kæledyr.
Juniormedlem af Dyrenes Beskyttelse Præcis som voksne medlemmer betaler juniormedlemmer et årligt kontingent, der går til Dyrenes Beskyttelses arbejde med at hjælpe dyr i nød. Juniormedlemmer betaler dog kun 125 kr. om året. Juniormedlemmer har adgang til Dyrenes Kids Club på www.kidsclub.dk. Her får de masser af historier og viden om dyr fra Danmark og resten af verden. Hvert medlem har sin egen personlige profil og kan deltage aktivt i klubben for eksempel ved at fortælle om sine dyr, dele billeder af dem, teste sin viden om dyr og være med i konkurrencer. Dyrenes Kids Club henvender sig primært til de 6-14-årige.
Kender du et barn, der holder af dyr? Så kan et juniormedlemskab af Dyrenes Beskyttelse være den helt perfekte juleeller fødselsdagsgave. Medlemskab som julegave kan bestilles allerede nu på www.dyrenesbeskyttelse.dk/gave Når du bestiller et gavemedlemskab, modtager du en pakke med to klippedyr og et flot gavekort, der giver modtageren adgang til Dyrenes Kids Club i et helt år. Vær opmærksom på, at medlemskab automatisk forlænges. Har du allerede givet et medlemskab som gave, skal du ikke bestille igen.
17
Din arv kan redde liv Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af
Bliv medlem af Dyrenes Beskyttelse
Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Voksne medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år) Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år) Familiemedlemskab (300 kr. pr. år) Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk Juniormedlem (125 kr. pr. år – adgang til Dyrenes Kids Club) Navn: Fødselsdato og -år: Tlf. Adresse: Postnr. + by: Evt. e-mail: Dyrevennen nr. 5/2014
Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C
Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamenterådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål. Du kan også skrive til Marit på my@dyrenesbeskyttelse.dk
Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B