Dyrenes Beskyttelse 02092018 by Dyrenes Beskyttelse

SEPTEMBER 2018 NR. 3

K Y L L IN G ER VO KS ER M ED REKO RDFA R T s. 10

L A N G E DY RE T R A N S P O R T ER T IL DEB AT s. 22

TEMA

IKKE BARE EN KYLLING

s. 8-20

P O R T R Æ T T E T: P U K ELG Å RD s. 28

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

DYREVELFÆRD PÅ TO BEN De danske, industrielle kyllinger vokser som aldrig før – alt for hurtigt. En opgørelse viser, at kyllingerne nu bliver klar til slagtning på kun godt 34 dage. Det er alt for hurtigt til at få et godt liv. Den hurtige vækst giver kyllingerne store problemer, og mere end tre ud af fire industrielle kyllinger går ikke normalt, fordi deres ben ikke kan følge med den voldsomme vægtforøgelse. I den sidste del af deres korte liv sidder de derfor ofte ned og får ikke udlevet deres naturlige adfærd med at pirke i jorden efter føde. Kyllingen er det landbrugsdyr, der bliver produceret flest af herhjemme. 114 millioner kyllinger i Danmark i 2017. Og kyllingernes behov for god dyrevelfærd er lige så vigtigt som grises, køers og fårs behov. Derfor skal der gøres noget ved de levevilkår, de har i dag, hvor de går indenfor i store haller hele livet, vokser for hurtigt og går alt for tæt i store flokke.

Jeg synes, vi skal behandle “vores dyr, uanset om det er

landbrugsdyr eller kæledyr, alle levende skabninger skal man behandle med respekt.

”

Johanne Schimming, landmand, Hegnsholt

s. 16

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R I D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Det er ikke god dyrevelfærd, og de mange millioner kyllinger har krav på gode liv, hvor de kan opfylde deres naturlige behov. Præcis lige som alle dyr har.

s. 06

Lunas redning

s. 08

Tema: Ikke bare en kylling

s. 21

Guiden: Efterår i haven

s. 14

s. 22 s. 27

Fritgående på Hegnsholt

Dyretransporter i vælten

Blishøne reddet fra druknedød

s. 30 Brevkassen

s. 31 Gadekrydset

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

70 %

SIDSTE NYT

AT NOGLE FL AGER� MUSHUNNER ...

samles i såkaldte barselsstuer inden, under og efter, de føder? Der er som regel 10-30 flagermus i en barselsstue, men der er set barselsstuer med op til 100 hunner samlet. Drægtighedstiden er ca. 10-11 uger, og flagermusen føder så en blind nøgen unge, der klynger sig fast til moderen for at die. Når hunnen skal ud at jage, efterlader hun ungen i barselsstuen hos de andre.

af danskerne er bange for flåter, og det gør flåter til det dyr, danskerne er mest bange for. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Dyrenes Beskyttelse. På en andenplads ligger hugormen, som 48 pct. er bange for, mens ulven ligger på en tredjeplads. VIDSTE DU?

AT DEN DANSKE LØVFRØ ...

kan skifte farve? Frøen er som udgangspunkt grøn, men kan til en vis grad skifte til brunlige, gullige og blålige farver. Dette kamæleontrick skyldes farvelegemer i løvfrøens hud, der bliver lysere, når de trækker sig sammen, og mørkere, når de udvider sig. Hannerne kvækker desuden sammen i kor, der kan tælle helt op til 300 sangere. Løvfrøen er totalfredet.

DYRENES BESK Y T TELSE

VIDSTE DU?

SIDSTE NYT

FALKEJAGT PÅ HARER OG K ANINER Miljø- og Fødevareministeriet vil indføre jagt med rovfugle, som fx falkejagt, på ikke bare andre fugle, men også til regulering af harer, kaniner, gæs og ænder. Dyrenes Beskyttelse har indsendt et såkaldt høringssvar for at gøre ministeriet opmærksom på de store konsekvenser for dyrevelfærden, det vil få for flere arter i den danske natur. Biolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen forklarer: – Selv for en erfaren rovfugl er harer og gæs store og svære dyr at nedlægge. Naturens rovfugle efterlader mange sårede byttedyr med udsigt til en langsom død på grund af skader, de får ved kontakt med rovfuglen. Det forværres, når den jagende rovfugl er en tam jæger i dårlig form.

EUROPÆISK INDSAT S Direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, er blevet genvalgt som formand for det europæiske samarbejde om dyrevelfærd Eurogroup for Animals. Det er vigtigt, for mange af reglerne, fx om transport, bliver aftalt på europæisk plan. Et europæisk samarbejde på tværs af grænserne har stor betydning for arbejdet med dyrevelfærd. Eurogroup består af 62 medlemsorganisationer fra de europæiske lande, der samarbejder om bedre dyrevelfærd til alle europæiske dyr.

Svar på Quizzen på side 31: 1. Tre dage 2. Hegnsholt

TA L O G F A K TA

KO R T N Y T

ÅRE TS DYRE VEN

MINIPORTRÆT

FES T FOR DYRE VENNER En mælkekusk, en rejsebiografejer og en syngepige har én ting til fælles: De er alle blevet kåret som Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse. Siden 1960 har det nemlig været en fast tradition hos Dyrenes Beskyttelse at kåre Årets Dyreven – og til efteråret er tiden kommet til at uddele endnu en tak til en dyreven, der har gjort en ekstraordinær indsats for god dyrevelfærd i Danmark. Årets Dyreven 2018 bliver fejret fredag d. 16. november i København med en stor fest med taler, prisoverrækkelse og mad. Man kan tilmelde sig arrangementet via hjemmesiden: dyrenesbeskyttelse.dk/ arets-dyreven

VIDSTE DU?

FUGLE FLY VER I FLOK ...

Den tætte andefugl edderfuglen er en kendt gæst i Danmark, hvor en stor del af den nordvesteuropæiske bestand overvintrer. Fuglen er en meget almindelig trækfugl herhjemme, og der er set op mod 60.000 fugle trække forbi på én dag ved Gedser Odde. Edderfuglens yndlingsret er blåmuslinger, men den sætter også gerne næbbet i snegle, søstjerner og krebsdyr, og så kan den dykke 20 meter efter føde.

De frivillige Maria og Leon Holm Krag, Våbensted Vildtplejestation

HVORFOR HAR I VALGT AT VÆRE FRIVILLIGE I DYRENES BESKYTTELSE? Det var et naturligt valg at være frivillig vildtplejer i Dyrenes Beskyttelse, da Maria havde kendskab til foreningen som kredsformand. Maria kunne tydelig mærke, at faunasagerne havde en magnetisk tiltrækning og var hurtig til at beslutte sig og takke ja til at blive frivillig vildtplejer på Lolland. Efter kort tid blev Marias mand Leon også bidt af arbejdet som vildtplejer, og det har de seneste år været et fælles tredje og en hobby for os. HVAD KAN I GODT LIDE VED ARBEJDET? Den største motivation er, når et faunadyr kan hjælpes på stedet, men i den grad også når dyrene, man har haft i pleje, genudsættes. Man bliver lidt bevæget, når man eksempelvis ser fugle lette og flyve rundt ude i naturen igen. Der er også rig mulighed for faglig og praktisk erfaringsudveksling med de øvrige vildtplejestationer rundt om i landet.

DYRENES BESK Y T TELSE

KØB & STØT Når du handler i Dyrenes Beskyttelses webshop, går overskuddet ubeskåret til at beskytte danske dyr. Dit bidrag til Dyrenes Beskyttelse bliver brugt der, hvor behovet er størst. Ethvert bidrag er med til at gøre en forskel og vil blive modtaget med taknemmelighed! Se hele udvalget på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

KLISTERMÆRKER Sæt et klistermærke på bilruden eller hoveddøren og gør opmærksom på dit kæledyr i tilfælde af brand eller anden ulykke. 4 forskellige versioner 8 kr. pr. stk.

HUNDEBOG Bogen SUND HUND af Lotte Davids giver dig værdifuld viden, så du er godt rustet til rollen som hundeejer. 200 kr.

KATTELEGETØJ KONG Criss Cross er et sjovt aktiveringslegetøj med en lille bjælde og led-lys, der opmuntrer katten til at lege.

DB KOP Køb en kop med Dyrenes Beskyttelses logo og vis dine omgivelser, at du støtter op om arbejdet for at sikre bedre dyrevelfærd.

87,50 kr.

75 kr.

LUNAS REDNING

ET NYT LIV Lunas redning gav hende livsglæde, kærlighed og en ny familie.

TEKST IBEN SCHMIDT / FOTO THOMAS DEGNER

Hun vejede 11 kg for lidt, havde ingen muskler, lange negle og problemer med kroppen både indvendig og udvendig, da hun ankom til internatet. Hunden Luna var stærkt medtaget. I starten gik Luna i panik, hvis nogen af dyrepasserne på Roskilde Internat gik fra hende et kort øjeblik. Prøvede nogen at stryge hende på hovedet, undveg hun med det samme. 6

– Hun var meget kontaktsøgende, men samtidig kunne jeg mærke en frygt, og at hun var blevet svigtet. Hun var også ekstremt svag, havde ingen muskler og var meget svækket, fortæller Mie Munch, dyrepasser på Roskilde Internat.

DYRENES BESK Y T TELSE

LUNAS REDNING

EN HÅRD HISTORIE

Luna blev sultet af sin tidligere ejer, der ventede på, hun skulle dø af sult. Men naboen blev Lunas redning, da han ringede efter hjælp hos Dyrenes Beskyttelse, der straks tog den rødbrune hund med på internat. Efter noget tid begyndte Luna at tage imod behandlingerne på internatet i Roskilde – Hun er gået igennem en kæmpe udvikling. Hun var døden nær, da vi fik hende, men nu har hun fået livet tilbage. Hun snuser og bruger sine instinkter, har taget på, fået muskler og er blevet trænet. Men der er stadig noget arbejde endnu, før vi er i mål, fortæller Mie Munch.

← STOR UDVIKLING Luna har allerede gjort store fremskridt, fortæller hendes nye ejere.

– I dag får hun den behandling, som hun skulle have haft hele livet. Nu får hun sin mad, sin kærlighed og sine gåture. Hun er super tilfreds med livet. Hun har så mange muligheder og skal ikke være alene igen, siger Mie Munch, dyrepasser på Roskilde Internat. Luna har det stadig svært med at være alene, men Roskilde Internat fandt det helt rigtige match og en familie, som passer nøjagtigt til Lunas behov.

Hun var døden nær, da vi “ fik hende, men nu har hun

fået livet tilbage. Hun snuser og bruger sine instinkter, har taget på, fået muskler og er blevet trænet. Men der er stadig noget arbejde endnu, før vi er i mål.

”

Mie Munch, dyrepasser på Roskilde Internat

I dag har Luna fået nyt hjem, og det kan også mærkes på hendes nye ejere, at hun har haft en svær fortid. – I starten var hun meget opmærksomhedssøgende overfor os alle. Jeg kunne ikke engang rejse mig og gå et sted hen, uden hun ville med. Men hun har allerede gjort rigtig store fremskridt, fortæller hendes nye ejere. DYRENES BESK Y T TELSE

Luna var meget tynd og vejede 11 kg for lidt, da hun ankom til internatet.

T E M A / I KNKAV E BI GAAT R EI OENN K Y L L I N G

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / I KNK AV E BI GA AT R EI OE N K Y L L I N G

INDUSTRIELLE KYLLINGER VOKSER HURTIGERE END NOGENSINDE Jagten på størst mulig fortjeneste gør, at industrielle kyllinger vokser med rekordfart. Heldigvis viser visionære opdrættere alternative veje at gå, hvor kyllingerne kommer udenfor, har bedre plads – og vokser langsommere. Alt sammen tiltag, der giver bedre dyrevelfærd.

DYRENES BESK Y T TELSE

VOKSEVÆRK Industrielle kyllinger vokser hurtigere end nogensinde før. De bliver nu klar til slagtning tre dage tidligere end i 2008.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO HENNING BAGGER, RITZ AU SCANPIX

Mere end 50.000 små hjerter banker på de største kyllingefarme, hvor der går så mange kyllinger sammen, at det svarer til at samle en større dansk provinsbys indbyggere under samme tag. Størstedelen af de kyllinger, vi spiser, er racer, der er udviklet til at vokse unaturlig hurtigt. En almindelig industrikylling vokser fra 40 gram til 2 kg på godt en måned og tager derfor meget hurtigt på. Og kyllingerne vokser hurtigere end nogensinde før. I 2008 tog det 10

37,4 dage for en kylling at nå de 2 kg, mens det i 2017 tog 34,2 dage. De bliver altså klar til slagtning tre dage tidligere end for 10 år siden. – Man behandler kyllinger, som var det planter, der skal vokse hurtigst muligt for enhver pris. I jagten på hurtig fortjeneste giver man slet ikke kyllingerne mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis. DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / IKKE BARE EN KYLLING

Kyllingerne bliver opdrættet “ med ét mål for øje: at vokse hurtigst muligt, så de kan komme billigt i køledisken. Vi overser fuldstændig, at kyllingen er et sansende dyr, der kan føle smerte, frygt og nydelse, og at den har naturlige behov, der i den grad bliver overset ved et kort liv i store haller.

”

Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Den hurtige vækst giver store problemer med at gå for mange af kyllingerne. Brystpartiet vokser sig så stort, at benene ikke kan bære kyllingens egen vægt. Det betyder, at mere end 75 pct. af de industrielle kyllinger ikke går normalt, og i sidste del af deres liv sidder de ofte ned en stor del af tiden. Dette er langtfra kyllingens naturlige adfærd, hvor den går rundt og pirker i jorden på jagt efter orme og anden føde. MANGE SKADER PÅ KYLLINGERNES HASER

Det korte liv lever de industrielle kyllinger indenfor i store haller, hvor de går i unaturligt store flokke, ofte 40.000 kyllinger. De kommer aldrig ud, og der går 20 kyllinger pr. kvadratmeter. Den såkaldte belægningsgrad, altså tætheden af kyllinger i hallerne, har betydning for kyllingernes dyrevelfærd og blandt andet deres mulighed for at kunne bevæge sig og DYRENES BESK Y T TELSE

regulere kropstemperaturen. Det kan gøre det svært for kyllingerne at komme af med varmen, og de kan udvikle varmestress. Her sidder kyllingerne og gisper med åben mund i forsøget på at komme af med varmen. Inde i hallerne bliver der ikke muget ud, så kyllingerne går i den samme strøelse hele deres liv. Det kan resultere i udvikling af ammoniak, der kan give de såkaldte afsvidninger, sår og rødmen, som 67 pct. af kyllingerne har på haserne. Det korte liv i hallerne giver ikke kyllingerne megen hvile. Der er et lovkrav om, at der skal være mørke seks timer i døgnet i hallerne og i mindst fire sammenhængende timer – en kort periode i forhold til,  hvad man forstår som en normal døgnrytme. 11

TEMA / IKKE BARE EN KYLLING

→ DANSKERNE: RET TIL DET FRI 80 pct. af danskerne mener, at kyllinger skal have bedre forhold, end de har i dag. 75 pct. af danskerne mener, at alle kyllinger bør have adgang til det fri. Det viser en undersøgelse lavet af Epinion for Dyrenes Beskyttelse.



De mange timer med lys gør, at kyllingerne spiser mere og derfor vokser hurtigere. Alt sammen tiltag for at kunne producere den billigst mulige kylling. – Kyllingerne bliver opdrættet med ét mål for øje: at vokse hurtigst muligt, så de kan komme billigt i køledisken. Vi overser fuldstændig, at kyllingen er et sansende dyr, der kan føle smerte, frygt og nydelse, og at den har naturlige behov, der i den grad bliver overset ved et kort liv i store haller, siger Britta Riis. Inde i de store haller er der ingen siddepinde til kyllingerne, der altså ikke kan komme op i højden og sidde. De lever hele livet på gulvet indenfor. HVERDAGSKYLLING

Det, der engang var fin mad, er i dag blevet hverdagskylling, og slagtekyllinger er i dag det mest almindelige produktionsdyr i Danmark. I 2016 spiste danskerne i gennemsnit 24 kg kylling pr. indbygger. Direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, så gerne, at man i stedet for at forvente, man kan spise kylling hver dag, i stedet for spiste bedre kyllingekød, men i mindre mængder. Det vil nemlig kunne løfte dyrevelfærden for millioner af kyllinger. 12

– Det er kyllingerne, der har tabt kampen i jagten på det billige kyllingekød. Engang var det fint at spise kylling, men i dag er det kød til discountpris. Det går i den grad ud over dyrevelfærden, hvor millioner af dyr lider hver dag, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Man behandler kyllinger, “ som var det planter, der skal vokse hurtigst muligt for enhver pris. I jagten på hurtig fortjeneste giver man slet ikke kyllingerne mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd.

”

Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / IKKE BARE EN KYLLING

GOD SMAG I MUNDEN Økologiske og fritgående kyllinger er væsentlig dyrere end de industrielle kyllinger. Og det er der en god grund til: De har haft bedre dyrevelfærd.

10 ØKOLOGISKE KYLLINGER PR. M 2

13 FRITGÅENDE KYLLINGER PR. M 2

20 INDUSTRIELLE KYLLINGER PR. M 2

DERFOR ER ØKOLOGISKE OG FRITGÅENDE KYLLINGER DYRERE: 1. Plads: Indenfor må der være op til 10 økologiske kyllinger pr. m 2, mens der må være 13 fritgående pr. m 2. De industrielle kyllinger lever indenfor hele deres liv og går 20 sammen pr. m 2. 2. Udeliv: Der er krav om adgang til det fri for både økologiske og fritgående kyllinger. De industrielle kyllinger er indendørs hele livet. En økologisk kylling har krav på 4 m 2, mens en kylling anbefalet af Dyrenes Beskyttelse har krav på 2,5 m 2 og en fritgående kylling 1 m 2.

1 ØKOLOGISK KYLLING PR. 4 M 2

1 KYLLING ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE PR. 2,5 M 2

1 FRITGÅENDE KYLLING PR. 1 M 2

TEKST MARIE HOUGA ARD

Bedre plads, adgang til det fri og en langsommere vækst er nogle af de tiltag til bedre dyrevelfærd, økologiske og fritgående kyllinger har. En økologisk eller fritgående kylling er dyrere end en industriel, og prisen afspejler, at kyllingen har haft et langt bedre liv end de industrielle familiemedlemmer. DYRENES BESK Y T TELSE

3. Vækst: De økologiske og fritgående kyllinger vokser langsommere end de industrielle. De er derfor ældre, når de bliver slagtet. En industriel kylling er omkring 34 dage, når den bliver slagtet, mens en økologisk typisk er mellem 56-81 dage gammel. 4. Dagslys: Der er krav om dagslys i stalden for de økologiske kyllinger og kyllinger Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det er der ikke for de industrielle. 5. Foder: De økologiske kyllinger spiser for størstedelen økologisk grovfoder. De fritgående må gerne spise konventionelt foder. De industrielle kyllinger spiser udelukkende konventionelt foder.

TEMA / IKKE BARE EN KYLLING

FJERET FASCINATION Johanne Schimming gik fra en travl hverdag med arbejde i Novo Nordisk til at være fuldtidslandmand med passion for forskelligheden af høns.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

Der er de røde og de sorte, de brune og de hvide. På Hegnsholt kommer høns og kyllinger i mange fjerdragter, og de går rundt på marken i det varme sommervejr. Slagtekyllingerne er omkring fem uger gamle og pipper i græsset. De går i flytbare huse med direkte adgang til græs og er snart store nok til at komme ud i indhegningen. – Vi har kun slagtekyllinger i sommerhalvåret, fordi jeg gerne vil have, de kommer ud. Mit landbrug skal kunne leve op til mine egne idealer, og jeg bliver nødt 14 til at kunne stå inde for, hvad jeg laver, siger Johanne Schimming. Slagtekyllingerne slår deres dunede folder i stalden, men kommer ud i de flytbare huse, når de er gamle nok. Hos Hegnsholt går kyllingerne sammen i mindre flokke i det høje græs. – Kyllingerne går sammen 40-45 stykker for at få en flokmentalitet, hvor de bliver en del af en gruppe og kender de andre individer, forklarer Johanne Schimming. 14

Det er noget andre forhold end for de industrielle slagtekyllinger, som kan gå sammen i flokke på op til 50.000 slagtekyllinger i en stor indendørs hal. De industrielle kyllinger har også ofte problemer med de såkaldte afsvidninger. Afsvidninger er sår og rødmen, der opstår, fordi der ikke bliver muget ud hos kyllinger, hvilket er et stort problem for mange industrielt producerede kyllinger. I stedet for at muge ud lader man kyllingerne gå i den samme strøelse. Det kan udvikle ammoniak, der kan give sår og DYRENES BESK Y T TELSE rødmen på kyllingernes fødder og haser. Det problem har man ikke på Hegnsholt, for her har husene også den fordel, at de kan flyttes, så der ikke opstår problemer med afsvidninger. HØNS VED ET TILFÆLDE

Det lå ikke lige for, at Johanne Schimming skulle komme til at arbejde med høns. På CV’et står der nemlig erhvervsøkonom fra Handelshøjskolen i København, og Johanne Schimming arbejdede som projektleder i Novo Nordisk. Hverdagene bestod af DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D

Jeg synes, vi skal behandle “ vores dyr, uanset om det er

travlhed i familien på fire med to børn, fuldtidsarbejde, flere timers pendling og en mindre gård, der var blevet købt nogle år tidligere. – Jeg var stresset og ked af det og tænkte, at det ikke var sådan, det skulle være at have børn og familie. Det var rigtig svært at sige op, for det var et job, jeg var rigtig glad for med god løn og god pension, en masse fordele og et godt socialt netværk. Jeg sagde alligevel op, uden jeg vidste, hvad jeg ville lave, husker Johanne Schimming. Tankerne kredsede om mad, økologi og bæredygtighed, og Johanne Schimming havde egentlig besluttet sig for at lave et økologisk bed and breakfast. Tegningerne til ombygningen var ved at blive lavet, men på vej hjem fra arkitekten ringede nabokonen Kirsten. Hendes mand skulle opereres, og som 80årig og dårligt gående kunne hun ikke tage sig af deres høns. Johanne Schimming hentede hønsene i en flyttekasse, og det blev startskuddet til en fjeret kærlighed. DYRENES BESK Y T TELSE

landbrugsdyr eller kæledyr, alle levende skabninger skal man behandle med respekt. Dyrene har ikke noget valg, og de giver os alt, hvad de har, mens de lever, så man skal behandle dem med respekt.

”

Johanne Schimming

– Dengang var jeg ikke så glad for fugle, og jeg var ikke vild med at røre ved dem. Men langsomt blev jeg glad for dem, og nu er jeg faktisk helt begejstret og fascineret af fugle. Høns er taknemmelige, de er rolige og stille, og man kan gøre dem tamme, siger Johanne Schimming. De adopterede høns lagde flere æg, end familien kunne spise, så Johanne Schimming satte en kasse med æg ved vejen. Æggene blev hurtigt solgt, og det  fik Johanne Schimming til at købe flere høns. 15

HEGNSHOLT • Oprettet 2014 • Landbrug beliggende ved Lejre • Landmand Johanne Schimming • Gården har grise, får, høns og kyllinger • Størstedelen af gårdens kød og æg bliver solgt til restauranter, mens en mindre del bliver solgt til private • Der er direkte salg fra gårdens bod alle dage kl. 9-18 • Modtog i 2017 prisen som Årets Frontløber af Dyrenes Beskyttelse for sit arbejde med kyllingerne

Slagtekyllingerne går i flytbare huse, hvor de har adgang til græs. 

Hun lavede en låne-hønse-ordning med Lejre Kommune og kom i kontakt med kokken Christian Puglisi, der har flere restauranter i København. Han ville gerne have æg og kyllinger fra gården, og Hegnsholt var en realitet. RESPEKT FOR DET LEVENDE

Johanne Schimmings fokus på god dyrevelfærd indbefatter også, at kyllingerne får så naturlig mad som muligt. I de flytbare huse har de adgang til græs, og 1de får også madaffald. Landmanden vil gerne give 6 dem så lidt som muligt af det indkøbte foder, for hun mener, kyllingerne får en bedre smag og struktur i kødet, hvis de spiser græs. Kyllingerne bevæger sig og er i det fri om natten, og det betyder, at de vokser langsommere. I den industrielle kyllingeproduktion bliver en kylling slagtet, når den er godt 34 dage gammel. Hos Hegnsholt bliver kyllingerne 120 dage gamle. – Jeg synes, vi skal behandle vores dyr, uanset om det er landbrugsdyr eller kæledyr, alle levende skabninger 16

skal man behandle med respekt. Dyrene har ikke noget valg, og de giver os alt, hvad de har, mens de lever, så man skal behandle dem med respekt, mener Johanne Schimming. Johanne Schimming er med sin produktion af æglæggende høns og slagtekyllinger af danske landhøns med til at teste tiltag for bedre dyrevelfærd under mærket Velfærdsdelikatesser. Velfærdsdelikatesser er udviklet af Dyrenes Beskyttelse. De økologiske gårde, der producerer under mærket, Doptimerer dyrevelfærd, økologi YRENES BESKY T TELSE og naturlighed for dyrene. Kravene til dyrevelfærd går endnu længere end de økologiske krav. Dyrene skal blandt andet gå ude hele året. – I jo mindre skala du kan lave en produktion – jo bedre dyrevelfærd kan du give, det er alle enige om. Men al produktion kan ikke være lille hobbyproduktion, alle folk kan ikke dyrke deres egen mad i baghaven. Der er nødt til at være en større skala af produktion, siger Johanne Schimming, der med sin produktion gerne vil provokere den industrielle produktion. En kylling med god dyrevelfærd fra Hegnsholt DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / IKKE BARE EN KYLLING

På lang sigt kunne jeg godt “ tænke mig, at folk ikke spiser så meget kød. Ligesom i gamle dage, hvor kylling var en fest og ikke et hverdagsmåltid. Folk skal nok ikke forvente, at man skal spise et helt kyllingebryst hver aften.

”

Johanne Schimming

koster 200-300 kroner. Udover slagtekyllinger er der også æglæggende høns, grise og får. Alle dyrene går ude. Langt størstedelen af kødet og æggene bliver solgt til de 14-15 restauranter, landmanden har aftaler med. Og Johanne Schimming kunne godt tænke sig, at kylling blev et eksklusivt måltid igen: – På langt sigt kunne jeg godt tænke mig, at folk ikke spiser så meget kød. Ligesom i gamle dage, hvor kylling var en fest og ikke et hverdagsmåltid. Folk skal nok ikke forvente, at man skal spise et helt kyllingebryst hver aften.

af samme race, som man benytter i den økologiske produktion og er derfor fremavlet til at vokse hurtigere end fx de gamle racer. En mindre del af kyllingerne er af gamle racer, som vokser langsommere. De fremtidige projekter på gården består i at finde egnede gamle racer af slagtekyllinger, producere sit eget foder og at kunne slagte på stedet. MAD MED GOD SAMVITTIGHED LÆS MERE OM VELFÆRDSDELIKATESSER PÅ DYRENESBESKYTTELSE.DK/VELFAERDSDELIKATESSER

Kyllingerne bliver i dag fragtet 20 minutter til et lokalt slagteri, men Johanne Schimming vil gerne have slagtning på gården. En del af kyllingerne er DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / IKKE BARE EN KYLLING

FLERE VELFÆRDSPIP Et år efter omlægning af en stor del af produktionen fra industrielle til økologiske og fritgående kyllinger er Rokkedahl klar med endnu flere kyllinger med bedre dyrevelfærd.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER OG ROKKEDAHL

Smilet bryder frem hos både Ulla og Mark Rokkedahl, når talen falder på kyllingernes dyrevelfærd, mens de forklarer, hvad det positive er ved at have omlagt en stor del af produktionen til økologiske og fritgående kyllinger: – Generelt er det en dejlig produktion. Vi har færre dyr i stalden, hvor de kan udleve mere af deres naturlige adfærd, og de kan komme udenfor. Vi kan virkelig se, de trives, så det er en stor fornøjelse for os, siger Mark Rokkedahl, administrerende direktør i Rokkedahl. – Vi er jo landmænd, så vi vil gerne have, at dyrene har det godt og trives. Det er den vej, vi vil gå, supplerer Ulla Rokkedahl, der er salgs- og marketingdirektør. I 2016 producerede Rokkedahl 10 millioner industrielle, hurtigvoksende kyllinger, der aldrig kom udenfor. Men den industrielle produktion var ikke nok, så i 2017 omlagde Rokkedahl en stor del af deres produktion til økologiske og fritgående kyllinger. Grunden var enkel: bedre dyrevelfærd: 18

– Vi ville se, om vi kunne give kyllingerne bedre dyrevelfærd, og det kunne vi ikke gøre, før forbrugeren også var klar til at købe det. På det tidspunkt kunne vi se, at forbrugeren var klar, og så turde vi godt lægge om. Det er forbrugerne, der bestemmer, hvad vi skal producere, forklarer Mark Rokkedahl. KYLLINGER I BLODET

Ulla og Mark Rokkedahl er søskende og født ind i en familie af kyllingeentusiaster. Det var bedsteforældrene, der startede Rokkedahl tilbage i 1963, og der var ingen tvivl hos hverken Mark eller Ulla Rokkedahl, da de skulle vælge karrierevej.

– Vi er født ind i det og har været en del af det, siden vi var små. Vi kan slet ikke forestille os at skulle noget Dyrevelfærd handler om, at andet end det her, siger Mark kyllingerne har bedre plads Rokkedahl.

“

og kan komme ud, hvor de kan skrabe i sandet, løbe ind under buskene og gemme sig, og hvor de kan udleve deres naturlige adfærd. Ulla Rokkedahl

”

Rokkedahl er et familieforetagende, hvor både Mark og Ulla Rokkedahl, men også deres samlevere, er en del af virksomheden. De økologiske og fritgående kyllinger har mere plads end de industrielle,  og så kan de komme ud. DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / IKKE BARE EN KYLLING

KYLLING FRA ROKKEDAHL • De økologiske kyllinger er af racen Hubbard • De fritgående er af racen Rowan Ranger • Kyllingerne er Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse • Findes i Meny, Rema1000 og udvalgte Netto-butikker • Har åben besøgsgård første lørdag i måneden fra 9-11

TEMA / IKKE BARE EN KYLLING

– Det gør det ikke nemt eller billigt at have mere dyrevelfærd, men det er mere tilfredsstillende, mener Mark Rokkedahl. OMLÆGNINGEN OG FREMTIDEN

En økologisk og fritgående kylling kræver ikke kun mere plads, den bliver også ældre. En industriel kylling bliver slagtet, når den er godt 34 dage, mens de økologiske kyllinger er omkring 60 dage hos Rokkedahl. Omlægningen af en del af de industrielle kyllinger til økologiske og fritgående kyllinger var derfor et stort sats for producenten. – Det var en udfordring for os, fordi det var en helt anden produktionsform, forklarer Ulla Rokkedahl.

De økologiske og de fritgående kyllinger hos Rokkedahl har adgang til det fri.



En økologisk kylling har krav på 4 m 2 udenfor, mens det er 2,5 m 2 for en kylling anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Kyllingerne kommer ud, når de er mellem 20-30 dage om sommeren, og lidt senere om vinteren, hvor de skal have mere fjerdragt for at kunne klare det kolde vejr. Og lige præcis plads og udeliv er nogle af de vigtigste parametre, når Ulla Rokkedahl svarer på, hvad god dyrevelfærd er for kyllinger: – Dyrevelfærd handler om, at kyllingerne har bedre plads og kan komme ud, hvor de kan skrabe i sandet, løbe ind under buskene og gemme sig, og hvor de kan udleve deres naturlige adfærd. Inde i stalden ligger en kylling på en halmballe. Dens fjerdragt er bleg orange og stadig lettere dunet. Længere inde i stalden har flere af dens artsfæller sat sig i fællesskab på en anden halmballe. De sidder og holder øje i højden, og det er ikke tilfældigt, at der ligger halmballer spredt ud over hele stalden. Halmballerne er nemlig et af de tiltag, Rokkedahl har taget for at give kyllingerne bedre dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse forlanger desuden, at kyllingerne skal have forhøjede hvilepladser, hvis man vil producere under mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. 20

I forbindelse med omlægningen opførte Rokkedahl også sit eget slagteri, hvilket giver kyllingerne en kortere transporttid. Tiltag for at have bedre dyrevelfærd i hele kyllingens liv: – Vi har opført slagteriet, så dyret ikke bliver stresset, inden det bliver slagtet. Dyrevelfærden skal ikke slutte i stalden, men kommer også til udtryk i transport og på slagteriet. Vi bærer dyrevelfærden hele vejen igennem kyllingens liv, forklarer Ulla Rokkedahl. Et års tid er gået med kyllinger med bedre dyrevelfærd hos Rokkedahl, hvor der er blevet finjusteret i mindre skala som fx med foderet. Ellers er det i det store og hele gået glat, vurderer Mark og Ulla Rokkedahl. Og samtidig har både de og deres medarbejdere lært meget om de nye kyllinger, siger Mark Rokkedahl: – I den økologiske produktion er selve dyret fx en helt anden race, der er langsomt voksende. Den er ikke så modtagelig for sygdom, og den er meget robust. De gode erfaringer med omlægning fra industrielle til økologiske og fritgående kyllinger har givet mod på mere. Og det er dyrevelfærden, der er i fokus igen. I 2017 producerede Rokkedahl omkring 800.000 økologiske og fritgående kyllinger, mens de regner med at komme op på omkring 1,5 millioner i 2018 og 2 millioner i 2019. – Det at arbejde med dyrene driver det hele. Man kan se, de får lov til at trives og udleve deres naturlige adfærd. Det er bare dejligt, slutter Ulla Rokkedahl. DYRENES BESK Y T TELSE

GUIDEN

DYRE VENLIG T EF T ER ÅR I H AVEN Snart er det tid til at gøre haven klar til vinteren. Den dyrevenlige haverengøring sørger for føde til fuglene og gemmesteder til padder og pindsvin. T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O P I X A B AY

Lad nogle æbler, blade og kviste blive liggende på græsset til fugle og smådyr. TIP

• Nu falmer skoven: Lad nogle af

bladene ligge. De nedfaldne blade udgør et vigtigt spisekammer for fuglene, fordi der under bladene lever mange smådyr, som fuglene kan leve af gennem vinteren.

• Sving øksen: Lav en brændestabel.

En brændestabel er både dekorativ og et godt spisekammer for vinterens fugle. Her kan der nemlig leve mange dyr, som fuglene nyder godt af.

• Gavnligt rod: Lav bunker af kvas. Man skal ikke rydde for meget op i sin have.

En dyrevenlig haverengøring er dejlig nem og går ud på at lade føde ligge til fuglene. – Når folk samler æbler op, fjerner blade og rydder kvaset væk, så

DYRENES BESK Y T TELSE

glemmer de at tænke på, at det faktisk er fuglenes spisekamre. Hvis man gerne vil have fugle i haven, må man også indrette den derefter, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Kvasbunker er fyldt med gode smådyr for fuglene. Kvasbunker er også gavnlige for havens padder og pindsvin, fordi de kan overvintre i bunkerne.

• Ikke langt fra stammen: Saml ikke

æblerne op. De nedfaldne æbler er en vigtig fødekilde for især solsorten. Det vil derfor være til stor gavn for fuglene, hvis man lader æblerne ligge.

TRANSPORTER LANGE TRANSPORTER KORT I maj 2018 kunne Dyrenes Beskyttelse afsløre, at antallet af lange transporter med levende grise ud af Danmark var eksploderet. 13. juni kom det frem, at der har været rod med kontrollen af dyretransporterne. Miljøog fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen krævede en redegørelse fra Fødevarestyrelsen 20. juni blev der holdt samråd med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen 20. juli landede redegørelsen, der afslørede manglende sanktionering af de lange transporter.

Antallet af levende grise, der bliver eksporteret ud af Danmark, er eksploderet de seneste 10 år.

DYRENES BESK Y T TELSE

TRANSPORTER

DYRETRANSPORTER PÅ DAGSORDENEN Der er blevet rettet skarp kritik af Fødevarestyrelsens kontrol med dyretransporter, efter Dyrenes Beskyttelse rettede spotlight på problemet.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO CARSTEN ANDREASEN RITZAU SCANPIX

I 2017 kørte mere end 9 millioner grise ud på lange, udmattende dyretransporter over otte timer ud af Danmark. Det er næsten en femdobling af antallet af grise på lange dyretransporter på 10 år. Det kunne Dyrenes Beskyttelse afsløre i maj måned via en aktindsigt hos Fødevarestyrelsen. Nyheden vakte stor opsigt og blev bragt i landsdækkende aviser, på web og i tv, hvor historien ramte hele den danske befolkning. Ikke kun medier, men også politikere tog de bekymrende fakta til sig, og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg med Simon Kollerup (S) og Søren Egge Rasmussen (Ø) i spidsen, kaldte straks miljøog fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd for at få klarlagt problemets omfang. – Det drejer sig om millioner af danske dyr, der oplever stressende og udmattende lange køreture. Danske landmænd er den suverænt største eksportør af smågrise i EU, og derfor kan vi som nation ikke være bekendt, at der ikke er styr på dyrevelfærden. Det er på tide, der bliver gjort noget ved problemet. Stod det til mig, så blev der sat en stopper for alle transporter over otte timers varighed, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

DUMPET

Ikke kun afsløringen af de mange grise på lange transporter gav genlyd over hele Danmark. Kort tid efter kom det nemlig for dagen, at der også er problemer med kontrollen af dyretransporterne ud af landet. Det er Fødevarestyrelsen, der står for kontrollen, og den har mildest talt været mangelfuld. I årevis har Fødevarestyrelsen ikke gjort noget ved overtrædelser af reglerne for dyretransporter for både danske og udenlandske vognmænd. Det er kommet frem, efter at Dyrenes Beskyttelse har søgt aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrol på området. – Fødevarestyrelsen har som ansvarshavende myndighed fuldkomment svigtet de mange millioner levende dyr, der hver år transporteres ud af Danmark. Transport på tætpakkede lastbiler over lange afstande er voldsomt belastende for dyrene, og det er rystende, at kontrollen ikke er på plads. Det er alvorligt, og vi forventer, at ministeren får ryddet op i det, siger Britta Riis. 925 overtrædelser er efterfølgende blevet politi anmeldt.

TRANSPORTER

STØT GRISENE SMS TRANSPORT til 1277 og STØT med 100 kr.



Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen bad i samme ombæring Fødevarestyrelsen om en redegørelse af forløbet. DANMARKS ANSVAR

Et hold spørgelystne og bekymrede politikere mødtes til åbent samråd med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen d. 20. juni om de omfattende problemer med de lange dyretransporter. Dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen, lagde ud med at spørge Jakob Ellemann-Jensen, om han som minister vil gøre noget for at øge kontrollen med de lange dyretransporter og arbejde for at forbedre reglerne nationalt og på EU-plan for at sikre bedre dyrevelfærd til de transporterede grise. – Det svigt i opfølgning på overtrædelser, som har fundet sted, er helt uacceptabelt, og jeg har bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse om forløbet af sagen, sagde ministeren. Han tilføjede dog, at hvis antallet af kontroller skal øges, kræver det flere ressourcer, og at der ifølge ham er andre måder at løse problemet på. Dette var Søren Egge Rasmussen ikke enig i. Han pointerede, at det er få af transporterne, der bliver kontrolleret i dag. – Det er levende grise, vi taler om. Det må ikke være en driftsomkostning at blive sanktioneret for at køre med for mange dyr, tilføjede Simon Kollerup, dyrevelfærdsordfører for Socialdemokratiet. Karina Due, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, mente også, der skal ske noget på området, da hun spurgte miljø- og fødevareministeren, om han er enig i, at vi i Danmark har et stort ansvar, når vi eksporterer så mange smågrise. 24

– Jeg tror, vi skal lave kontrollen klogere. Den, der har evnen, har pligten. Vi skal gå forrest for at få reglerne ændret på europæisk niveau, sagde Jakob Ellemann-Jensen. SKARP KRITIK AF FØDEVARESTYRELSENS KONTROL AF DYRETRANSPORTER

Midt i sommerferien landede redegørelsen fra Fødevarestyrelsen, og der var ingen tvivl: Fødevarestyrelsen havde i årevis fuldstændig forsømt sit ansvar med at følge op på overtrædelser af reglerne for dyretransporter: – Hændelsesforløbet er klart utilfredsstillende og viser, at der er begået fejl. Der har været et uacceptabelt rod i Fødevarestyrelsen, og jeg har derfor bedt styrelsen om straks at rette op, så der fremover er bedre kontrol med transporterne af dyr, udtalte Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse. Og Fødevarestyrelsen erkendte blankt kritikken: – Fødevarestyrelsen har modtaget kritikken fra ministeren, og vi er enige i, at vi har begået fejl, og at forløbet har været utilfredsstillende. Det skal der rettes op på, sagde Fødevarestyrelsens direktør, Esben Egede Rasmussen, i en kommentar til DR Nyheder. Fødevarestyrelsen skal fremover have fokus på, at kontrollen følger op på ulovlige dyretransporter med bøder og politianmeldelse. Derudover skal fund af DYRENES BESK Y T TELSE

overtrædelser følges op inden for en måned. Simon Kollerup, S, mener dog ikke, det er nok, at lastbilchaufførerne bliver sanktioneret, når der konstateres overtrædelser. Der skal mere kontrol til, sagde han til Ritzau: – Hvis ministeren tror, at han er kommet rundt om problemet med dyretransporter ved at sige, at man skal sanktionere, når der er overtrædelser, så må han tro om igen. Vi har flere krav til ministeren, som vi opfordrer til at indkalde til politiske forhandlinger, så vi kan lave en skærpelse af kontrollen, som der skal være flere af. I Dyrenes Beskyttelse er man enig i, at der skal indføres flere kontroller: – Det er vigtigt, at der bliver foretaget flere kontroller af transporterne ud af landet, så antallet af kontroller følger med den eksplosive udvikling i antal dyretransDYRENES BESK Y T TELSE

porter. Det nytter jo ikke noget, at antallet af kontroller er det samme, når antallet af eksporterede grise er mangedoblet, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse opfordrer samtidig til, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe af eksperter uden for Fødevarestyrelsen, der kan granske området og sikre, at det er de rigtig tiltag, der gøres for at rette op: – Dansk landbrug sender millioner af dyr ud på lange, opslidende dyretransporter i tætpakkede lastbiler hvert eneste år. God dyrevelfærd kan det aldrig blive, men det er nødt til at blive bedre, siger Britta Riis. Miljø- og fødevareministeren har bedt Fødevarestyrelsen lave en analyse af stikprøvekontrollerne. Dyrenes Beskyttelse holdt møde med ministeren i august, men redaktionen afsluttedes inden da.

DY R I T R A F I K K E N

SÅDAN UNDGÅR MAN AT KØRE IND I EN HJORT • Er der allerede hjorte på eller ved vejen, så sæt farten helt ned. Der er højst sandsynligt flere dyr i vejkanten • Kører du i nærheden af natur i den mørkere del af døgnet, så sæt farten ned og hold ekstra øje med dyr • Hold fokus langt fremme i lyskeglen, da reflekserne fra dyrenes øjne er nemmest at se i udkanten af lyskeglerne. Ser du sådanne reflekser, så sæt farten ned • Er uheldet ude, så ring til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812

HJORTE PÅ AFVEJE Højsæsonen for påkørsler af hjorte er lige om hjørnet, og det er vigtigt at være opmærksom på de danske veje.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

Oktober er det samme som rødmende blade på træerne, kortere dage – og tid til at være ekstra opmærksom, når man kører i trafikken. Efterårsmåneden er nemlig startskuddet til højsæson for påkørsler af hjorte. Der sker påkørsler af hjorte året rundt, men fra oktober til januar stiger antallet af påkørsler, fordi dagene bliver korte og mørke. – I efteråret begynder den kedelige højsæson for påkørsler af hjorte. Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom, når lyset er svagt, så vi kan undgå ulykker – til gavn for både bilister og hjorte, siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse. SKUMRINGSTID ER HJORTETID

Hjortene bevæger sig efter et bestemt mønster og er mest aktive omkring solnedgang og solopgang. 26

Det er derfor også i disse tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. Efterår og vinter betyder dette, at flest hjorte påkøres mellem klokken 6-9 om morgenen og igen kl. 16-21 om aftenen. Det viser en opgørelse over indberetninger om påkørsler af hjorte til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. – Rådyr, dådyr og krondyr bevæger sig mest omkring i skumring og dæmring. Når vi går efterårsmørket i møde, falder menneskers myldretid sammen med hjortenes myldretid, og der er derfor større risiko for at påkøre en hjort, forklarer Michael Carlsen. Et sammenstød mellem en bil og en hjort kan ende alvorligt for både hjort, bilist og bil, og Michael Carlsen anbefaler derfor, at man holder ekstra øje med hjorte i trafikken i efterårsmånederne. DYRENES BESK Y T TELSE

DY R E R E D N I N G

EN LIVSVIGTIG REDNING En blishønes liv hang i en tynd tråd, da den var fanget under vandet – lige indtil Dyrenes Beskyttelses dyreambulance dukkede op.

TEKST IBEN SCHMIDT / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

Kassen ligger ude i søen med bunden i vejret som et bur over blishønen. Dens fod sidder fast i mælkekassen. Den stikker næbbet op gennem hullerne og gisper efter vejret, så man lige kan se dens næb mellem rillerne. De to dyrereddere, Anne Sørensen og Bragi Róbertsson finder hurtigt kassen, da de en eftermiddag drager ud på Amager til en sø for at finde en blishøne under en mælkekasse, en person har ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral om.

Bragi Róbertsson begiver sig ud i vandet og får hurtigt blishønen befriet, mens han står i vand til hofterne. Blishønen var tæt på at drukne. Den er kold, da den kommer op, og dyreredderne tørrer den, varmer den og masserer den. Efter en samtale med Michael Carlsen, som er biolog i Dyrenes Beskyttelse, vælger dyreredderne at sætte blishønen ud igen i området, da Michael Carlsen vurderede, at der var sandsynlighed for, at fuglen kunne have unger. 27

FAKTA

• Født 3. februar 1968 • Journalist, radio- og tv-vært • • • •

og forfatter B revkasseredaktør i Familie Journal D ebuterede i Børne1eren i 1995 2011 Billedbladets pris som bedste kvindelige tv-vært S øster til Claus Elgaard

PORTRÆT

HUNDEVENNEN PUK Puk Elgård har haft kat en stor del af sit liv, men er blevet en sand hundeelsker med to hunde i familiens hus ved skoven.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO HEIDI MA XNILING

Puk Elgård har fået en stalker. En stalker, der hele tiden følger hende i hælene. En stalker, der rejser sig i samme bevægelse. En stalker, der aldrig er mere end en meter væk. Og en stalker med bløde ører og våd snude. For stalkeren er border collien Alba, der følger Puk Elgård overalt. Som hvalp brækkede Alba benet tre steder, blev opereret to gange og måtte gå med forbindinger i flere måneder. – Hele min sommer gik med at være ved hendes side og holde humøret oppe på os begge. Jeg købte en barnevogn og tog hende med alle steder. Vi blev meget tætte i den periode, husker Puk Elgård. Barnevognen blev indkøbt for at stimulere Alba, der ikke måtte løbe rundt med det brækkede ben. Puk Elgård og Alba fik også tiden til at gå ved at lære Alba elementære færdigheder som at få klippet negle, blive børstet og tørret. KATTEGLAD HUNDEEJER

Puk Elgård har egentlig levet størstedelen af sit liv med kat og har altid været kattemenneske. Men Puk Elgårds kæreste, Lothar, savnede en hund, og i takt med at familien voksede, begyndte tanken om en hund at dukke op. I forbindelse med sit arbejde som radiovært på DR's P4 talte Puk Elgård med adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, Lise Lotte Christensen, og de aftalte, at Lise Lotte Christensen skulle ringe, hvis hun mødte DYRENES BESK Y T TELSE

en egnet hund. Det gjorde hun for ni år siden, og Puk Elgård fik sin første hund: en golden retriever ved navn Filuca – en servicehund, der skulle ud af tjeneste på grund af allergi. I dag bor der to hunde i Puk Elgårds hjem, Alba og Filuca. – Mine hunde betyder hårdt arbejde, og at jeg skal planlægge dagen efter dem. Men de betyder også tryghed og er grunden til, at jeg hver dag kommer ud at gå i skoven, siger Puk Elgård. Hundene i Puk Elgårds hjem sover ikke i sengen, ligesom de heller ikke får mad ved bordet eller må hoppe op ad folk. Border collien Alba er meget lærenem, og Puk Elgård kan lære hende nye tricks ved at vise et par gange, hvordan det skal gøres. Filuca er blevet 12 år og går mest rundt i sit eget tempo.

Hunde er skønne, og jeg “ elsker mine. Der ville være

meget tomt herhjemme uden vores to hunde. Puk Elgård

”

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR PAT T EG R I S E

TA L EN M ED H A L EN

G Ø G E U N G ER

Hvor mange grise får en so? / Peter Hansen

Hvorfor logrer hunde med halen? / Sukh Singh

Kære Peter

Kære Sukh

Gøgen lægger sine æg i andre fugles reder, men hvorfor opdrager den ikke bare selv sine unger? / Sofie Mølgaard

Som følge af avl får søerne i gennemsnit 18 grise ved hver fødsel. Af dem dør 1,7 kort inden eller under fødslen, og 2,2 dør efter fødslen, langt de fleste i løbet af de første par dage. Søerne har omkring 14 patter, som ikke alle sammen er lige gode, så der er stor konkurrence om den livsvigtige råmælk. Her skal man huske, at de 18 grise er et gennemsnit, så mange kuld har langt flere grise. 20-28 grise er ikke usædvanligt. Samtidig er grisene ofte meget små. For at få grisene til at overleve bruger man den såkaldte kuldudjævning, hvor der bliver flyttet grise fra store kuld til små kuld. Da der stadig er overskydende grise, bruger man også ammesøer, hvor der lægges grise til en so, der har fået taget sine egne grise fra. / Birgitte Iversen Damm

Når hunde logrer, er det for at kommunikere noget til omverdenen og vise, at de er klar til at interagere på en given situation. Det betyder ikke altid, at hunden er venlig. Holdes halen højt, mens der logres, viser den en hund med selvtillid og entusiasme, mens en lavere holdt hale viser nervøsitet og frygtsomhed. En langsomt logrende hale kan tyde på, at hunden ikke er venlig, mens en hurtigt logrende hale i brede bevægelser, og hvor bagdelen eller hele kroppen vrikker med, er en venlig hund. Hvis der logres med en stiv og højtløftet hale, kan det være en måde at kommunikere fjendtlighed eller spænding, og logrer hunden kun med halespidsen, og halen holdes over ryggen, tyder det på en højspændt situation, som hurtigt skal dæmpes. Hundens logren skal altid ses i sammenhæng med de øvrige signaler, hunden sender, og kan som udgangspunkt ikke stå alene. / Jens Jokumsen

Kære Sofie

Det er en krævende opgave for en fugl at lægge og udruge æg for derefter at knokle som en vild for at skaffe mad til ungerne. Og det kunne ligne en nem løsning, når gøgen lægger sine æg i andre fugles reder. Men det har vist sig at være et stort arbejde at narre gøgeungens kommende papforældre. Først skal den liste sit æg ned i reden. Men papforældrene, nogle småfugle, mobber gøgen, når den dukker op. Gøgen prøver så at ligne en spurvehøg, for sådan en tør småfuglene ikke mobbe. Lykkes det gøgen at lægge et æg i en småfuglerede, er der stadig en risiko for, at småfuglen genkender ægget som et gøgeæg og smider det ud. Gøgen kan så prøve at få sit æg til at ligne en bestemt småfuglearts æg – men ulempen er, at den så skal finde lige netop dén fugl for at kunne lægge æg. Alternativt kan den lægge så mange æg i så mange forskellige reder som muligt – hvis den altså kan narre sig tæt nok på. / Michael Carlsen

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk BIRGIT TE IVERSEN DAMM CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR & MINK

JENS JOKUMSEN CHEF FAMILIEDYR

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

DYRENES BESK Y T TELSE

G A D E K RY D S E T

DV 03/18 ©ULLA

HÅBLØS

SVERIGE

HUS

NORD

BEBREJDE

LUNA VAR TÆT PÅ AT DØ AF SULT. NU HAR HUN FÅET ET NYT LIV OG LØN

DYREPARTY?

TONE

MUSEBØRN?

HEDELAG

FØLTE

STRØM

VOKAL

SAMTLIGE

FRYSE

SØGE M Å L

NORGE KORT

NAVN ROM.TAL

TO ENS

BADESØ?

TONE

GULD

BINDEORD SPANIEN

STAMMODER

STEDORD

ILDSTED

VÆKST

NARKOTIKA

NAVNGIVNING

TIDSPUNKTER KUNSTSPROG

REDSKAB

KENDEORD ALFAB. FØLGE

LEGEMSDEL FLAMMER

ITALIEN

FORKORT.

DØD FUGL?

KRIKKE

OFTE

I ØJEBLIKKET

UJÆVN

FR. FLOD

TO ENS

7 GRAM

KLAGESANGEN

ANBEFALET

NORD

HUSDYR

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds

BUNDT

N S

A M P

D D

N Æ S

R G

Æ D

K A

S R

T R

E R

A S A

QU IZ

Senest den: 24. oktober 2018

1: Hvor meget hurtigere vokser industrikyllinger i dag ift. 2008?

I L

GOLFUDTRYK

TONE

TIL

STEDORD

KARTOFFELRET

LIDENSKAB

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

HÅNDVÆRKEREN

Løsningen var: Krebsegilde

KANTON

HUNDETEGN?

ILT

SPANIEN

NORDVEST

PIGENAVN UDBRUD

MØDES INSEKT, HØJDEDRAG DER SLIDER AFSATS I DET?

HUNDESTED?

ANTAL

KÆRTEGNER

NORGE

Vindere nr. 2/2018: Majbritt Møller, Kerteminde / Bente Carlsen, Vejle / Zitnia Vincent, Frederiksberg. Jeres præmie er på vej!

EVNE

GØRE STØRRE

GROVE

LAND

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

STEDORD

KAMP I LUFTEN?

FISKETUR?

UDØVE

BÆLTE

ARVEANLÆG

SPANIEN

Vind

JOHANNE SCHIMMING DROPPEDE JOBBET TIL FORDEL FOR ET LIV

2: Hvad hedder hønseriet, som Johanne Schimming driver?

DYRENES BESK Y T TELSE

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Vi sætter alle aftryk. Uanset om det er små eller store aftryk, så er de vigtige. Aftryk sikrer, at vi bliver husket, fordi vores liv har gjort en forskel. Du kan sætte dit aftryk i verden til fordel for dyrene ved at betænke dem i dit testamente. Samtidig kan du også betænke dine nærmeste. Uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv til Dyrenes Beskyttelses arbejde for at skabe et bedre liv for dyr, så er det gratis for dig.

DB_magasinet_210x232_testamente_2018.indd 1

Kolofon:

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 3328 7000 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Marie Frederikke Withagen FORSIDEFOTO Thomas Degner OPLAG 54.844 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 47 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

09-08-2018 12:45:04

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 3328 7025. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 3328 7009 og hør mere.