Dyrenes beskyttelse 20180223 by Dyrenes Beskyttelse

FEBRUAR 2018 − NR. 1

DE T S U M M ER M INDRE I N AT U REN s. 6

M Y NDIG HEDER S T IL L ER S K A RP T PÅ H VA L P EFA B RIK K ER s. 20

B RE V K A S S EN: DIL EM M A M ED DY R s. 30

TEMA

SUND AVL

s. 8-15

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

FORTÆLLINGEN UNDER FORANDRING Om det var i skæret fra bålet i hulen, en bog til aftenkaffen efter høsten eller en tur i biografen, så har vi mennesker altid fortalt hinanden historier. Men måden, vi fortæller historier på, har ændret sig drastisk: fra de mundtligt overleverede historier over skriften og til den digitale og visuelle tid, vi lever i nu. Den udvikling må vi følge med i, og du sidder derfor med en helt ny udgave af vores medlemsmagasin. Det har fået en opgradering, både hvad angår indhold og udseende. Magasinet kommer til at hedde Dyrenes Beskyttelse og udkommer i fremtiden fire gange om året. Magasinet har en fast læserskare, og for at sikre en høj kvalitet til jer vil de ressourcer, der i den sammenhæng bliver frigivet, blive brugt til at sikre en endnu højere kvalitet af magasinet. De frigivne ressourcer vil også blive brugt til at øge indsatsen på de digitale kanaler. På de digitale kanaler møder vi efterhånden flere og flere af vores medlemmer og støtter. Vi vil derfor styrke vores tilstedeværelse digitalt, så flest

Jeg har ikke selv børn, og der “ var ingen tvivl om, at både familie og dyr skulle tænkes med i mit testamente. s. 19

”

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R I D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

muligt får glæde af at blive opdateret om vores arbejde med den gode dyrevelfærd. Den digitale formidling giver desuden mulighed for dialog og en hurtig opfølgning på aktuelle sager. Det betyder, at du i endnu højere grad vil kunne følge vores arbejde med at hjælpe dyr i nød. Magasinet udkommer i fremtiden ultimo februar, maj, august og november.

s. 03 s. 06

Kort Nyt

Det summer mindre i naturen

s. 08 Tema:

Sund avl

s. 18 Guiden

s. 20 Hvalpefabrikker s. 24

Portrættet: Dan Jørgensen

s. 28

Året der gik

s. 26

Årets Dyreven 2017

s. 30 Brevkasse

s. 31 Gadekrydset

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

SIDSTE NYT

VIDSTE DU?

DANMARK MED I K AMPEN MOD ILLEGALE K ÆLEDYR

Problemet dækker over dyr, der bliver smuglet på tværs af landegrænser, manglen på tilstrækkelige fælleslove i EU og ordningen med hundepas, der ikke fungerer. Landene har fremsat en deklaration, og håbet er at råbe EU-Kommissionen op og få sat en stopper for den illegale handel samt at få etableret en europæisk ordning med et fælles registreringssystem af kæledyr i EU. — Der skal handling bag ordene. Mens vi sidder og snakker om det, lever mange hunde under kummerlige forhold, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

S TØ T TE FR A ENGL AND Da komikeren og entertaineren Ricky Gervais besøgte Danmark i efteråret 2017, valgte han at benytte muligheden for at støtte Dyrenes Beskyttelse. Knap 35.000 kr. donerede komikeren til Dyrenes Beskyttelse.

71.000 KM

Det er, hvad havternen flyver om året, når den flyver fra ynglepladserne i Grønland til Antarktis for at overvintre og tilbage til Grønland igen om sommeren. Det gør den til den trækfugl, der flyver længst. På et helt liv får den omkring 2,4 millioner kilometers flyvning i vingerne.

VIDSTE DU?

AT HVIS BIER FÅR DET FOR VARMT ...

så laver de deres eget airconditionanlæg? Nogle bier sørger selv for udluftning, hvis der bliver for varmt i boet. De sender et hold af arbejdere hen til udgangen, hvor de stiller sig op og tænder for naturens aircondition: vingerne. Ved at baske med vingerne kommer der gang i udluftningen, og hvis der er brug for at få skruet endnu mere ned for temperaturen, støder flere arbejdere til. På den måde sørger bierne selv for, at der er den rigtige temperatur inde i boet. Hvis der til gengæld er koldt, rykker bierne sammen om æg og larver. DYRENES BESK Y T TELSE

OPFØLGNING

KOMMUNER FØLGER OP PÅ K AT TEPROBLEMER

11 kommuner blev i forbindelse med kommunalvalget 2017 udpeget af Dyrenes Beskyttelse til at være landets værste kommuner for ejerløse katte. Efter henvendelsen fra Dyrenes Beskyttelse har flere af kommunerne taget sagen op. I Odsherred er problemerne med de ejerløse katte kommet på dagsordenen i kommunen. I Guldborgsund har man orienteret om sagen. Politikerne i Viborg har taget sagen videre og afholdt møde med Kattens Værn om en mulig aftale. Og i Roskilde har man sat handling bag de gode intentioner og indgået et samarbejde med Kattens Værn for at give de ejerløse katte bedre forhold.

Svar på Quizzen på side 31: 1. Overtypning 2. Insekthotel

Ulovlig handel med hunde er blandt de mest profitable former for organiseret kriminalitet i Europa efter handel med våben og narkotika, vurderer den europæiske sammenslutning for dyrevelfærd Eurogroup for Animals. Derfor er Danmark nu, sammen med Sverige, Belgien, Holland og Tyskland, gået sammen for at stoppe den illegale handel med kæledyr i EU.

A R V O G G AV E R

KO R T N Y T

VIDSTE DU?

MINI PORTRÆT

HVORFOR LEGER HUNDE?

At løbe efter hinanden, rulle rundt i græsset eller nappe i ørerne. Hunde leger på mange forskellige måder, men hvorfor gør de egentlig det? Det satte et hold forskere sig for at undersøge, og deres resultat er nu udkommet i det videnskabelige tidsskrift Applied Animal Behaviour Science. Her skriver forskerne, at der er flere grunde til, at hundene leger. Udover at det er sjovt, får hundene nemlig også noget ud af legen. De får blandt andet både styrket deres motoriske evner, når de løber rundt og tumler, og øget deres fornemmelse af samhørighed, når de leger sammen.

Den frivillige Ellen Hertz Bilberg, 45 år, konstitueret kredsformand i København.

TA L O G F A K TA

81 %

af de danskere, der har hund eller påtænker at købe hund indenfor de næste to år, ville anmelde en sælger til Dyrenes Beskyttelse eller politiet, hvis de stod i en købssituation, hvor hundene levede under dårlige forhold. Det viser en undersøgelse lavet af Epinion for Dyrenes Beskyttelse.

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? Det har jeg på grund af min interesse for dyr. Dyrenes Beskyttelse har også det sociale aspekt, hvor vi får kontakt med mange forskellige mennesker og ser andre dele af samfundet. Jeg har været medlem i mange år, og det virker som en god organisation, hvor jeg gerne vil lægge nogle timer. Dyrenes Beskyttelse er en stor organisation, der har noget at skulle have sagt om dyrevelfærd i bredere forstand, og det vil jeg gerne støtte op om. HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Dels kontakten med dyrene – dels med ejerne. Det er godt at kunne hjælpe nogle mennesker i en periode. Jeg taler med mange forskellige mennesker. Samarbejdet med de andre kredsformænd, områdeformanden og 1812 er også en vigtig del af arbejdet. Hvis jeg ikke havde fuldtidsjob, ville jeg bruge mere tid på det.

DYRENES BESK Y T TELSE

Unik dyreforsikring til hund og kat med masser af dyrevelfærd

Pas ekstra godt på dem, der Det er umuligt at sætte en pris på den kærlighed og loyalitet, som vores kæledyr giver os. Derfor er det også en ekstra ulykkelig situation, hvis det alene er økonomi, der skal afgøre deres skæbne, hvis de bliver syge eller kommer til skade. Gjensidige har, i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, udviklet en helt unik dyreforsikring til hunde og katte, der er baseret på princippet om dyrevelfærd. Der er både fokus på at forebygge og, hvis uheldet er ude, helbrede gennem positiv aktivering. Forsikringen kan købes af både hunde- og katteejere og findes i pakker, så du kan vælge den kombination, der passer bedst til dit behov. Forsikringerne dækker bredt og indeholder

dig mest

spændende dækninger, fx adgang til kostvejledning og luftning af overvægtige hunde, pasning i op til 2 uger, hvis du bliver syg, samt tilskud til forebyggende hundesvømning. Er du medlem af Dyrenes Beskyttelse, får du ekstra fordele, bl.a. får du pasning ved sygdom og dækning i hele Europa med gratis. Når du bestiller en dyreforsikring gennem Dyrenes Beskyttelse, er du via dine forsikringsprodukter i Gjensidige med til at støtte Dyrenes Beskyttelses arbejde for bedre dyrevelfærd. Besøg gjensidige.dk/DB, se alle fordelene og find prisen til netop dit kæledyr

NYHED

DET SUMMER MINDRE I NATUREN I løbet af de seneste 27 år er en stor del af de flyvende insekter forsvundet. Dansk forsker kalder det skræmmende, men understreger, at insektdommedag ikke er nær.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

En sommerdag i Danmark med høj sol, dybblå himmel og enge med valmuer, græsser og korn ville ikke være det samme uden den konstante summen fra bier, myg og fluer. Uden de flyvende insekter ville der ikke være det samme væld af blomster og grønt, for insekterne bidrager i høj grad til bestøvning. Men insekterne har det ikke for godt. Et nyt tysk studie viser, at mængden af flyvende insekter er faldet med 75 % de sidste 27 år. Forskerne har målt antallet af insekter på 63 forskellige steder i Tyskland og er kommet frem til det voldsomme fald, der overrasker den danske forsker Thomas Pape, lektor på Statens Naturhistoriske Museum. – Jeg er meget overrasket over, at det er i den størrelsesorden. Jeg er ikke overrasket over, at insekterne har det sværere, for naturen har det værre, men jeg er overrasket over, at det er så mange, siger lektoren. Der er ingen grund til at tro, det skulle se anderledes ud med de flyvende insekter herhjemme, vurderer forskeren. – Vi har de samme naturtyper, den samme insektfauna og samme planter, så vi må formode, at det, der sker i store dele af Tyskland, også sker i Danmark. Der er ingen grund til at tro, at andre forhold gør sig gældende her, siger Thomas Pape. BIEN OG BLOMSTEN

Bien og blomsten er en velkendt fortælling, men ikke 6

kun bier har betydning for bestøvning. Inde i skoven, hvor der i skyggen kan være koldere, hjælper fluer, biller og myg nemlig også til med bestøvningen. Mange af insekterne er også centrale i det store kredsløb, der foregår i naturen. Her arbejder blandt andet myg og fluer med at nedbryde det organiske materiale som rådne blade til en størrelse, hvor bakterierne kan tage over.

Det er meget tydeligt, at “ insekter under en bred hat

er vigtige for funktionen og trivslen af økosystemer, for naturen er skabt over millioner af år og har tilpasset sig til diversitet og klima.

”

Thomas Pape, forsker

Forskere mener, at insekterne er omkring 500 millioner år gamle, så de har været på jorden i en del længere tid end os mennesker. Her indgår de i både bestøvning og naturens kredsløb og spiller altså – hvor små og irriterende de end kan synes – en vigtig rolle. Og hvis der bliver ændret noget i de detaljerede systemer, kan man risikere, at hele systemet forskubbes. DYRENES BESK Y T TELSE

NYHED

VIGTIGE BRIKKER I KREDSLØBE T I Danmark er der omkring 20.000 forskellige insektarter, der spænder over størrelser fra de helt små galmyg til de store eghjorte. Og de flyvende insekter udfylder flere vigtige roller i naturen. I forhold til bestøvning er både bier, myg og fluer væsentlige. De fragter nemlig pollen rundt fra de mange flyveture fra plante til plante og er på den måde med til at bestøve planterne.

Et stort fald i mængden af de flyvende insekter kan i sidste ende også få konsekvenser længere oppe i fødekæden for fx fuglene, vurderer biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse: – Det kan få store konsekvenser fx ved, at der bliver færre fugle. De flyvende insekter spiller en stor og vigtig rolle som føde for mange fugle, så det vil uden tvivl få konsekvenser for fuglene, hvis mængden af deres føde falder så drastisk. INSEKTDOMMEDAG ER IKKE NÆR

Faldet i mængden af insekter er, ifølge det her studie, sket på knap 30 år, og den danske forsker vurderer, at der med den markante nedgang må være mennesker involveret. – Vi har ingen indikation af, at andre faktorer er på spil, end at vi må være involverede, siger Thomas Pape. Hvordan vi mennesker så er involverede, kan forskerne endnu ikke svare på. Og selvom insekterne forsvinder, maner den danske forsker til ro og besindighed. DYRENES BESK Y T TELSE

– Der er ikke noget, der giver os antydning af, at vi er på vej mod et dommedagsscenarie, men vi skal tage det meget alvorligt, mener Thomas Pape. Han tilføjer, at der hvor naturen får lov til at passe sig selv og er stabil, har de danske insekter det glimrende, men at den bliver presset af, at naturarealerne skrumper: – Vi mennesker skal udnytte vores natur, men vi skal finde balancen. Se hvad du selv kan gøre i vores guide til den insektvenlige have på side 18.

KILDE DEN VIDENSK ABELIGE ARTIKEL ER UDGIVE T I TIDSSKRIF TE T PLOS ONE: HALLMANN CA, SORG M, JONGEJANS E, SIEPEL H, HOFL AND N, SCHWAN H, E T AL. (2 0 1 7 ) M O R E T H A N 7 5 P E R C E N T D E C L I N E O V E R 2 7 Y E A R S I N T O TA L F LY I N G I N S E C T B I O M A S S I N P R O T E C T E D A R E A S . P L O S O N E 1 2 (1 0) : E 0 1 8 5 8 0 9 . H T T P S : // D O I . O R G / 1 0 .1 3 7 1 /J O U R N A L . P O N E . 0 1 8 5 8 0 9

T E MNAAV/I GSAT U NI O D NAV L

DYRENES BESK Y T TELSE

ATNIDO NAV L T E MNAAV/ I G SU

RASKE DYR ER GOD DYREVELFÆRD OGSÅ FOR VORES HUNDE OG KATTE Fri bevægelighed, sund pels og hud, at kunne trække vejret frit og have normal hørelse og syn er nødvendigt for et godt dyreliv. Den sunde avl fokuserer på, at vores kæledyr ikke skal have behov for kirurgiske indgreb. Og at de har ret til den bedst mulige dyrevelfærd med et sundt og raskt liv.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / S U N D AV L

DANSKERNE VIL HAVE RASKE DYR 93 pct. af de danskere, der har hund eller tænker at købe hund inden for de næste to år, mener, at hundens sundhed er vigtigt, når de skal vælge hund.

TEKST MARIE HOUGA ARD

Der er de langhårede, de korthårede, de store og de små. Dem med flade snuder, brede snuder og dem med lange ben. Men udseendet er ikke alt – i hvert fald ikke for de danskere, der har eller overvejer at få en hund inden for de næste to år. De mener nemlig, at hundens sundhedstilstand og det, at hunden ikke har arveligt betingede sundhedsproblemer med fx vejrtrækning eller pels, er vigtigt, når man får en hund. Hele 93 pct. svarer i en undersøgelse lavet af Epinion for Dyrenes Beskyttelse, at hundens sundhedstilstand er vigtig – og knap halvdelen vurderer sundheden til at være det vigtigste fremfor race, udseende og pris. RASKE DYR ER GLADE DYR

Generelt taler man om to retninger indenfor den problematiske avl: den såkaldte overtypning og de arvelige sygdomme. Overtypning er, når specifikke karakteristika for racen bliver overdrevet, og det kan have store konsekvenser for dyret, vurderer chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen: – Overtypning kan komme til udtryk ved fx meget flade snuder, der giver problemer med vejrtrækning eller megen hud, der kan give udfordringer med renligheden. 10

Den anden udfordring indenfor den problematiske avl er de arvelige sygdomme. Hvis der findes arvelige sygdomme, og der bliver avlet i forholdsvis små og lukkede populationer, er der større sandsynlighed for, at de syge gener slår igennem, og at man får syge hvalpe eller killinger.

Dyret kan ikke længere “ udfolde sig frit, men får

sundhedsmæssige problemer på grund af de overdrevne karakteristika. Jens Jokumsen

”

– Begge dele kan føre til dårligere dyrevelfærd for de hunde og katte, der enten ikke kan udfolde sig naturligt eller lider af arvelige sygdomme, siger Jens Jokumsen. En rask hund eller kat er selvfølgelig en gladere hund eller kat. Ligesom en hund eller kat, der ikke er besværet af fremavlede problemer, har bedre dyrevelfærd.

DYRENES BESK Y T TELSE

I HUNDENS LABORATORIUM DNA-tests kan være med til at sikre sunde og raske dyr. I Danmark bliver de allerede brugt, og dansk forsker spår, at der kommer flere DNA-tests i fremtiden. TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

Laborant Tina Mahler måler nøjagtigt 200 mikroliter op i pipetten, inden hun trykker den i bund og lader det røde blod løbe ned i det lille spidse eppendorfrør. Hun tager pipetten igen og trækker 600 mikroliter klar væske op, som hun lader løbe ned i blodet. Blandingen bliver lys rød. Tina Mahler sætter plastikrøret med prøven ned i stativet og stopuret til fem minutter. Pipetter, reagensglas og centrifuger er hverdag på laboratoriet på Afdelingen for Husdyrgenetik på Københavns Universitet. Her arbejder professor Merete Fredholm med at finde ud af, hvilke genetiske puslespilsbrikker der har betydning for, om hunde får en række arvelige sygdomme. Og for at teste det DYRENES BESK Y T TELSE

zoomer hun helt ind i kroppen på hundens DNA, arvematerialet. – Indenfor de sidste 30 år er der kommet gode metoder til at analysere DNA. Man kan finde ud af, hvad forskellen er mellem en syg og en rask hund, og hvilke ændringer i DNA’et der gør, at der opstår en sygdom, siger Merete Fredholm. Forskerne taler om to typer af sygdomme: de såkaldt simpelt mendelsk nedarvede sygdomme, hvor det er et enkelt gen, der giver sygdommen, og de mere komplekse og kvantitativt nedarvede sygdomme, hvor både flere gener og miljøfaktorer spiller ind. 11



FLERE TESTS PÅ MARKEDET Ikke kun Københavns Universitet udbyder DNA-tests, for der er flere andre aktører på markedet. Dansk Kennel Klub har lavet en liste over de DNA-tests, som de registrerer, der tæller over 30 forskellige typer af DNA-tests.



Det er langt nemmere at finde årsagen til de mendelsk nedarvede sygdomme end til de kvantitativt nedarvede sygdomme, fordi der kun er et enkelt gen og ingen miljømæssige faktorer involveret. Det er de simpelt mendelsk nedarvede sygdomme, Merete Fredholm indtil videre forsker i. KAN UNDGÅ ARVELIGE SYGDOMME

I laboratoriet er der et væld af kolber, rør, reagensglas, pipetter og maskiner. Stopuret bipper, og Tina Mahler sætter prøven over i minishakeren, der ryster prøven grundigt igennem. Laboranten er i gang med at teste en gammel dansk hønsehund for en specifik øjensygdom – en proces, der typisk tager et par døgn. Der er allerede en række sygdomme, forskerne kan teste for, blandt andet øjensygdommen progressiv retina 12

atrofi, muskeltræthed hos gammel dansk hønsehund og sygdommen polyneuropati, en muskelsygdom, hos alaskan malemut. Ved man, om en hund bærer på sygdommen, kan man tilrettelægge avlen, så man undgår at få syge hvalpe. – Når vi har fundet ud af, at vi har en sygdom i en bestemt race, at den er simpelt mendelsk nedarvet, og raceklubben er interesseret i at få gjort noget ved problemet, er der gode muligheder for at bruge DNAtests til at sørge for, at man kun avler på hunde, der ikke giver sygdommen videre, siger Merete Fredholm. Metoden indeholder dog også en række begrænsninger og er fx stadig ikke god til de mere komplekse sygdomme eller til at teste adfærd. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / S U N D AV L FREMTIDENS VÆRKTØJ

Blodprøven er nået til PCR-maskinen, en lav tyk maskine, der kopierer det nøje udvalgte område af DNA’et, hvor hunden måske er syg. Laboranten Tina Mahler tager det lille rør og sætter det ned i maskinen, hvor det skal kopieres i knap et par timer.

“

Indenfor de sidste 30 år er der kommet gode metoder til at analysere DNA. Man kan finde ud af, hvad forskellen er mellem en syg og en rask hund, og hvilke ændringer i DNA’et der gør, at der opstår en sygdom. Merete Fredholm

”

Forskerne bruger altså allerede DNA-tests til at undersøge, om en hund er bærer af de såkaldte simpelt mendelsk nedarvede sygdomme. Og professor Merete Fredholm vurderer, at DNA-tests i endnu højere grad vil blive brugt i fremtiden:

– Man bruger det allerede i stor udstrækning, og jeg er sikker på, man vil få endnu bedre og flere muligheder for at bruge det også i fremtiden, siger Merete Fredholm. Den lille DNA-prøve har været gennem de mange forskellige stadier i laboratoriet og er klar til at blive vurderet. Det foregår på en computerskærm, hvor Tina Mahler kan se, at hunden er bærer af øjensygdommen. Den vil ikke selv udvikle sygdommen, da sygdommen kun opstår hos hunde, der har to kopier af sygdomsgenet. En bærer vil kunne give sygdomsgenet videre til sine hvalpe, men kan godt bruges i avlen, hvis den bliver parret med en hund, der er helt fri for det syge gen.

→ DNA ER LIVETS BYGGESTEN DNA er vores arvemateriale og det, der bestemmer, om vi får rødt eller blondt hår, blå eller brune øjne. DNA’et er dobbeltstrenget og består af en række bogstaver, ACTG, der ligger i par overfor hinanden. En række bogstaver efter hinanden er et gen, og vi arver en kopi fra vores mor og en fra vores far. Hvis den ene forælder har et sygt gen – så er der en rask kopi fra den anden forælder til at tage over. Helt det samme gør sig gældende for hunde.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / S U N D AV L

FRI BEVÆGELIGHED

FRI VEJRTRÆKNING

SUND PELS OG HUD

NORMAL HØRELSE OG SYN

KUNNE FØDE UHINDRET

IKKE HAVE BRUG FOR FOREBYGGENDE KIRURGI

GUIDEN TIL DET SUNDE DYR Et sundt dyr kan trække vejret frit og bevæge sig ubesværet. Her guider vi til den sunde hund og kat med god livskvalitet. TEKST MARIE HOUGA ARD

Hundehvalpe og kattekillinger er noget af det mest nuttede. De tumler rundt, leger og fjoller, og man kan let tabe sit hjerte til sådan en lille uldtot. Men det er vigtigt at bevare overblikket og have fokus på det sunde dyr, når man skal vælge sit kæledyr. Dyret skal kunne udfolde sig naturligt, og der er en række forhold, man skal være opmærksom på. Hvis man skal købe en kat eller hund, skal man altid kigge på forældredyrene. Hvalpen eller killingen er nemlig ikke fuldvoksen, så man får ikke det hele billede, hvis man kun ser på ungdyrene. Kan man ikke se begge forældre, skal man i det mindste kunne se 14

tæven. Her skal man lægge mærke til, at hun er sund, rask og kan udfolde sin naturlige adfærd. Det kan også være en god idé at se resten af kuldet for at få et indtryk af, om det er et sundt og raskt kuld. Adfærden er også vigtig at have for øje, hvis man skal have et firbenet familiemedlem. Man skal lægge mærke til, om killingerne eller hvalpene i kuldet er livskraftige og tillidsfulde. De må ikke være bange og skal gerne opsøge fremmede. Hvalpen og killingen skal have været vant til at have kontakt med mennesker. Tæven skal også være glad og tillidsfuld og må ikke være nervøs eller ængstelig. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / S U N D AV L

HVORDAN ÉN ULV BLEV TIL 400 RACER Langhårede og korthårede. Vakse og dovne. Arbejdshunde og selskabshunde. Vi mennesker har avlet hundene til et væld af racer, der alle sammen stammer fra samme forfader: den grå ulv. TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO TOM BRAKEFIELD

Fra 1 til 100 kilo. Fra 20 cm til 1 meter. Hunde kommer i dén grad i forskellige størrelser, og ingen andre steder blandt pattedyrene ser man så stor variation indenfor samme art. Og ikke kun størrelse, men også temperament og egenskaber varierer, når det kommer til menneskets bedste ven. Uanset størrelse, udseende, temperament eller funktion stammer samtlige omkring 400 hunderacer fra den samme stamfader: den grå ulv, som den moderne hund deler 99,9 pct. af sit arvemateriale, DNA, med.

jagtbyttet, at vi mennesker tog ulveunger til os og begyndte at bruge dem i jagten. EN HJÆLP TIL FORFÆDRENE

Vores forfædre har ganske givet set muligheden i at bruge hunden, og den blev derfor tam, længe før vi begyndte at dyrke jorden og holde andre dyr. Hunden er ikke kun menneskets bedste ven, den er altså også vores første firbenede ven. Og langsomt begyndte vores forfædre at bruge dem til jagt, som slædehunde og til at vogte. Når man havde fundet en hund, der var god til at jage, avlede man et nyt kuld hvalpe og FRA VILD ULV TIL TAM HUND tog igen dem, der var bedst til at jage. Det samme Videnskabsfolkene kan ikke blive enige om, hvornår gjorde man med slædehunde og vagthunde, og på den den grå ulv blev til den hund, vi kender i dag. Deres måde dukkede racerne langsomt frem med hver deres bud lyder på alt mellem for 10.000 år siden og helt karakteristika. De fleste af op til for 40.000 år de racer, vi kender i dag, siden. Når det kommer stammer fra Victoriatidens til spørgsmålet om, hvor England, der går fra og hvordan det skete, er 1837-1901. Dengang blev videnskabsfolkene igen i det nemlig moderne for tvivl. De videnskabelige overklassen at holde hund, hypoteser peger bogstaog den første hundeudstilvelig talt i både øst og ling, man kender til, blev vest, for forskerne foreslår af holdt i 1859 i England. både Europa, Asien og Mange af de europæiske Mellemøsten som hundens landes kennelklubber oprindelsessted. blev også grundlagt her, Heller ikke spørgsmålet og man begyndte at føre om, hvordan det skete, GAMLE ASIATISKE RACER stambøger over hundene. kan forskerne blive enige Nogle af de ældste nulevende hunderacer er blandt andet Den engelske kennelklub om. Et bud lyder på, at den asiatiske shiba inu og chow chow, men slædehundene som blev grundlagt i 1873, ulvene begyndte at strejfe siberian husky er også ældre racer. En af de nyeste hunderacer mens Danmark fulgte efter omkring vores forfædres er den amerikanske hårløse terrier, der er fra 1970’erne. De stammer alle fra den grå ulv. i 1897. bopladser efter rester af DYRENES BESK Y T TELSE

BRACHYCEPHALE HUNDERACER Vejrtrækningsproblemer er et kendt sundhedsproblem hos visse såkaldte brachycephale hunderacer. Det dækker over racer, der er avlet til at få en meget flad snude, hvilket giver en væsentlig del af hundene problemer med at trække vejret.

UDSEENDE FREMFOR SUNDHED Ikke alle køber hund med fornuften, men lader i høj grad følelser spille ind, viser dansk undersøgelse. Og for nogle betyder sundhed mindre end udseende og personlighed. 16

DYRENES BESK Y T TELSE

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O P I X A B AY O G T H O M A S D E G N E R

Problemer med vejrtrækning eller hjerte. Der er en høj forekomst af alvorlige velfærdsproblemer hos nogle hunderacer, men det gør ikke hundene mindre populære. Derfor ville professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet undersøge, hvorfor nogle folk alligevel køber racer med en sygdomshistorik. Sammen med en række kolleger satte han derfor en stor spørgeskemaundersøgelse i gang, hvor han spurgte 16

ejere af tre racer med sundhedsproblemer og en relativt sund race. Og det viste sig hurtigt for professoren, at det ikke kun var sundhed, hundekøberne gik op i, når de købte hvalpe fra en af de to racer, der typisk har helbredsproblemer: – Det er ofte udseende og personlighed, man går op i, når man køber sådan en hund. Der er ingen, der bliver glade, når hunden bliver syg, men det er ikke altid DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / S U N D AV L

sundheden, der bestemmer valget af hund. Mange kommende hundeejere tjekker ikke, om der er tale om en sund hunderace. I stedet for går de efter én bestemt hund med et interessant udseende og en charmerende personlighed, siger Peter Sandøe. Vejrtrækningsproblemer er et kendt sundhedsproblem hos visse såkaldte brachycephale hunderacer. Det dækker over racer, der er avlet til at få en meget flad snude, hvilket giver en væsentlig del af hundene problemer med at trække vejret

FORNUFT OG FØLELSE

Professoren og hans kolleger kom frem til, at det ikke kun er avlerne, der har ansvaret for, at de sygdomsramte racer er populære. Udviklingen er i høj grad drevet af efterspørgsel, og her spiller andre parametre end fornuft også ind: – Når folk efterspørger racer på trods af en sygdomshistorik, bliver det drevet af nogle andre ting end det fornuftige og rationelle. Der er prestige, charme og signalværdi i de dyr, vi køber, siger Peter Sandøe.

Han tilføjer, at blandt andet reklamebranchen og Flere af hundene med flade snuder er så hårdt ramt medieverdenen har været med til at sætte visse racer af åndedrætsproblemer, at det er nødvendigt at få i et positivt lys ved at bruge foretaget kirurgiske indgreb, dem ofte. hvor fx åbningen gennem næseborene gøres større. Det er ofte udseende og personJens Jokumsen, chef konsulent Det er dog kun de hårdest lighed, man går op i, når man for familiedyr i Dyrenes ramte hunde, der bliver Beskyttelse, understreger, opereret. Der er lavet underkøber sådan en hund. Der er at det er vigtigt at vælge et søgelser, hvor man har bedt ingen, der bliver glade, når sundt dyr, hvis man skal købe ejerne angive, hvor raske en hund eller kat: deres hunde er. Efterfølhunden bliver syg. gende har en dyrlæge målt – Det er altafgørende at have objektivt på, hvordan hunden Peter Sandøe dyrets sundhed for øje, når har det. Kun den hårdest man skal vælge en killing eller hvalp. Man kan nemt ramte tredjedel af hundene opfattede ejerne som syge, lade følelserne løbe af med sig, når man ser de nuttede resten af problemerne blev bortforklaret som normal dyreunger, men det er vigtigt at have fokus på, om adfærd: det også er et sundt dyr, man får med sig hjem. For sundhed og livskvalitet hænger unægteligt sammen. – ”Både min mand og min hund snorker, og de er begge to charmerende fyre”, kunne være en typisk Peter Sandøe arbejder i øjeblikket på at lave et landsudlægning. Man omfortolker det, at hunden er kortdækkende sygdomsregister for hunde. åndet, til noget normalt og positivt, forklarer Peter Sandøe. Se guiden til det sunde dyr på side 14.

“

”

← SOM AT TRÆKKE VEJRET GENNEM ET SUGERØR Man kan sammenligne det med at få klistret næsen til og skulle trække vejret gennem et sugerør. Det går måske, hvis man sidder ned, men hvis man begynder at gå eller løbe, kan man ikke få vejret.

KILDE S A N D Ø E P, K O N D R U P S V, B E N N E T T P C , F O R K M A N B , M E Y E R I , P R O S C H O W S K Y H F, E T A L (2 0 1 7 ) W H Y D O P E O P L E B U Y D O G S W I T H P O T E N T I A L W E L F A R E P R O B L E M S R E L AT E D T O E X T R E M E C O N F O R M AT I O N A N D I N H E R I T E D D I S E A S E ? A R E P R E S E N TAT I V E S T U D Y O F D A N I S H O W N E R S O F F O U R S M A L L D O G B R E E D S P L O S O N E 1 2 (2) E01720901

DYRENES BESK Y T TELSE

GUIDEN

INSEK T VENLIG H AVE Store mængder af insekter forsvinder, men du kan selv gøre en masse. Indret haven, så den tiltrækker insekter og giver dem de bedste forhold, og det vil snart summe af liv. T E K S T M A R I E H O U G A A R D / F O T O P I X A B AY

Hav forskellige planter, for så vil diversiteten i din have blive større. Danske planter er især gode, fordi flere insekter er knyttet til dem. TIP

tiltrække de insekter, der spiser dem. På den måde vil det give et helt lille økosystem. R yd ikke for meget op i haven: lad blade og kviste ligge rundt omkring i haven, for det giver gode forhold for de insekter, der kan gemme sig derunder. L av et område med kontrolleret vildt fx et hjørne med langt græs, der ikke bliver slået. Hvis man slår græsset, ændrer man på mikroklimaet ved jorden, men hvis man lader det stå, giver det mulighed for flere insekter. H vis du køber en frøblanding med en blomstereng, så køb den så vildt som muligt med planter hjemmehørende i Danmark og af forskellig slags. Det passer bedst til de danske insekter. B yg et insekthotel af fx gammelt brænde: byg en konstruktion med en masse hulrum, hvor insekterne kan gemme sig og overvintre. Fyld gerne på med træ og kviste, så der er noget at arbejde med for insekterne.

•

Et insekthotel er en af de ting, man kan have for at gøre haven mere insektvenlig.

Sommerfugle og biller, bier og myg – både de kravlende og flyvende insekter har godt af en hjælpende hånd, og der er masser, man kan gøre for at få flere insekter i haven. De fleste insekter er knyttet til bestemte grupper af planter og har gennem tusinder af år tilpasset deres liv til lige præcis dén gruppe planter. Det betyder, at de har behov for adgang til bestemte grupper af planter for at kunne leve. Mange af insekterne har to liv: et liv som larve og et liv som voksent

insekt. De hvide kålsommerfugle, der er meget almindelige i de danske haver, lever fx på kålplanter som larve, men befinder sig fint på en sommerfuglebusk som voksen sommerfugl. Man skal altså både tænke på insekterne, når de er larver, og når de er blevet voksne. Det behøver ikke være besværligt at gøre haven indbydende for insekter.

• Bunker af sten, brænde og kvas er et must i den insektvenlige have. Træet vil langsomt blive nedbrudt af insekterne, og det vil igen

•

DYRENES BESK Y T TELSE

T E S TA M E N T E T

HVEM STÅR DIT HJERTE NÆR? Få danskere skriver testamente, og endnu færre skriver et velgørende testamente. Derfor er Dyrenes Beskyttelse og 30 andre velgørende organisationer gået sammen om projektet Det Gode Testamente, så flere kan blive klogere på fordelene ved at testamentere til en velgørende organisation. T E K S T K AT H E R I N A M O L L E R U P P E T E R S E N / F O T O P O U L M A D S E N

Der var ingen tvivl, da Lene Frydenlund på 65 år skrev sit testamente: En velgørende organisation skulle med, for der var nogle udover familien, som stod hendes hjerte nær. – Jeg har ikke selv børn, og der var ingen tvivl om, at både familie og dyr skulle tænkes med i mit testamente, siger Lene Frydenlund, pensionist og medlem af Dyrenes Beskyttelse Dyr har altid haft en speciel plads i Lene Frydenlunds liv, og det er ifølge Tina Engberg også i den ånd, at Dyrenes Beskyttelse er gået sammen med 30 andre velgørende organisationer om Det Gode Testamente.

DET HANDLER OM AFTRYK

Med et velgørende testamente kan man betænke en eller flere velgørende organisationer og på den måde omfavne både familie og de sager, der står én nær, i sit testamente. Den mulighed var vigtig for Lene Frydenlund at benytte sig af, da hun skrev testamente i sommer. – Det var vigtigt, at landbrugsdyr og økologi kom med i mit testamente, og det følte jeg blev muligt ved at testamentere til en organisation som Dyrenes Beskyttelse, forklarer Lene Frydenlund.

LÆS MERE Vil du vide mere om at testamentere til en velgørende organisation, så klik ind på www.detgodetestamente.dk

– Det, vi gerne vil slå fast med det her projekt, er, at det velgørende testamente udelukkende handler om, hvilke sager der har været vigtige for folk gennem livet, og derfor hvilket aftryk de gerne vil efterlade. At testamentere til en velgørende organisation handler altså på ingen måde om værdien af arven, siger Tina Engberg, der er fundraisingchef og den ansvarlige for Dyrenes Beskyttelses del af projektet Det Gode Testamente.

At skrive testamente handlede ikke bare om at få styr på fordelingen af sine ejendele, det var også en måde for Lene Frydenlund at udtrykke sig på, fordi hun kunne inkludere sin hjertesag: landbrugsdyrenes velfærd.

– Jeg har altid gået meget op i overgangen til økologi, fordi dyr er de mest umælende væsener på jorden, og der sker forfærdelige ting mod dem; man kan bare tage landbrugsgrisenes liv i det konventionelle landbrug som eksempel, pointerer Lene Frydenlund. 19

H VA L P E FA B R I K K E R

SAGER FORDOBLE T I 2017 havde Dyrenes Beskyttelse 47 sager om store hundehold i Danmark. Det er dobbelt så mange som året før, hvor der var 23 sager. Men tallet kan vise sig at dække over langt flere hvalpefabrikker. – Hos Dyrenes Beskyttelse ser vi formentlig kun toppen af isbjerget. Der kan være store økonomiske interesser forbundet med hvalpehandel, og bagmændene gør alt, hvad de kan, for at undgå at avlshundenes dårlige forhold bliver opdaget, siger Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse.

Randerssagen var Danmarkshistoriens næststørste hundesag. Den blev afsløret, da en køber opdagede de dårlige forhold, hundene gik under.

DYRENES BESK Y T TELSE

H VA L P E FA B R I K K E R

HVALPEFABRIKKER I MYNDIGHEDERNES SØGELYS Efter store vanrøgtssager har Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold hele efteråret kørt kontrolkampagne mod hvalpefabrikker og ulovlig hundeimport med hjælp fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse.

TEKST MALENE MØLGA ARD / FOTO LISE MAJ HAUGE HØEGMARK OG INGER LUND OVERGA ARD

Skab, orm og andet utøj var blot nogle af de tegn på vanrøgt hos 17 hunde, som var vokset op på en hvalpefabrik. Hundene var flere gange dagligt blevet vasket med terpentin af ejeren og var derfor meget forkomne, da de blev fundet og overdraget til Dyrenes Beskyttelse. Sagen er blot en af flere tragiske dyreværnssager, hvor hvalpe produceres under kummerlige forhold for at tjene penge. Alene i 2016 fik Dyrenes Beskyttelse henvendelser om 42 mulige dyreværnssager med 10 eller flere hunde. Så i efteråret 2017 blev der fra regeringens side søsat en styrket kontrolindsats efter illegal hundeimport og ulovlige hvalpefabrikker. – At der findes skruppelløse hundehandlere, der vil tjene penge på at behandle dyr så ansvarsløst, som vi med alt for hyppige mellemrum er vidne til i medierne, er rystende og skal stoppes, sagde fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse, inden han sendte Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold ud i en tre måneders intensiv indsats mod hvalpefabrikkerne, lyssky hundehandlere og ulovlig import af hunde. ’Ulovlig omsætning af hunde – kontrolkampagne 2017’ er et resultat af det store fokus, som blandt DYRENES BESK Y T TELSE

andre Dyrenes Beskyttelse har haft på sagerne. I marts holdt Dyrenes Beskyttelse møder med fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) samt flere partiers dyrevelfærdsordførere. Og Dyrenes Beskyttelse har haft foretræde for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg for at præsentere sit forslag til en hundepakke med ni punkter. Ikke alle punkter kunne samle flertal, eksempelvis lovpligtig registrering via NemID ved salg af alle hunde. Til gengæld igangsatte ministeren en styrket indsats med Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, en øget indsats i politiet over for dyrevelfærdskrænkelser og en smileyordning for erhvervsmæssige hundeopdræt, kenneler og internater. Dyrenes Beskyttelse sætter pris på det skarpe søgelys mod hvalpefabrikkerne og ulovlig import af hunde. – Både myndigheder, dyreværnsorganisationer og befolkningen er blevet ekstra opmærksomme, lyder det tilfreds fra Jens Jokumsen, der er chef konsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. DYRLÆGER PÅ KONTROL

Dyrenes Beskyttelse har i kampagneperioden fra 1. september til 30. november sendt indberetninger og grundig dokumentation om mistanke om ulovligheder videre til Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, som 21



H VA L P E FA B R I K K E R

De er ude og kontrol“ lere de hundehold, hvor vi har mistanke om, der er problemer med velfærden eller foregår lovovertrædelser. Det er positivt, så vi kan få bedre forhold for hundene.

”

Jens Jokumsen, chefkonsulent for familedyr i Dyrenes Beskyttelse

Randerssagen: Hundene gik i deres egen afføring. Hver gang en hvalp havde besørget, blev der lagt en ny avis ovenpå. 

også har fået hjælp fra politiet og tip fra borgere. Tina Nielsen og Lene Kristensen er dyrlæger i rejseholdets dyrevelfærdsteam i Herning. De seneste tre måneder har deres job primært været at foretage uanmeldte kontrolbesøg i indsatsen mod ulovlig handel med hunde og kontrol af onlinesalg. – Vi har set eksempler på hunde, som er smuglet ulovligt ind over grænsen, hunde med falske papirer og uden gyldige vaccinationer, udenlandske hunde solgt på rastepladser, og at man har brugt en gammel tæve som falsk mor for udenlandske hvalpe. Det gælder primært de populære racer som malteser, bomuldshunde og fransk bulldog, forklarer dyrlæge Tina Nielsen og understreger, at de kun har set få overtrædelser af dyreværnsloven. – Men der har været eksempler på erhvervsmæssigt opdræt uden tilladelser, hvor man har fået for mange kuld på et år, tilføjer hendes kollega Lene Kristensen. De har endnu ikke færdiggjort deres slutrapport og kan derfor ikke røbe omfang og detaljer. 22

– Men det, vi har set, spænder rimeligt vidt fra sager, som ofte bunder i sociale tilfælde, og folk, som ikke er bekendt med reglerne, til sager ovre i den kriminelle løbebane, hvor man tjener mange penge på det. Vi har set hele spektret. Men der er et stort problem, og der er noget at tage fat på. Især den ulovlige import af hunde, fastlår dyrlæge Tina Nielsen. SMILEYORDNING

– Vi synes også, det er fint med en smileyordning. Men udfordringen ved kun at blåstemple erhvervsopdræt er, at der jo kommer masser af gode hvalpe fra private hjem, stueopdræt, som ikke får en smiley. Og så hjælper en smileyordning ikke på det store onlinemarked, siger Jens Jokumsen. Digitale salgstjenester som DBA.dk og GulogGratis. dk forsøger at undgå, at der foregår ulovlig handel med hunde på deres platforme. Men platforme som Facebook har gjort det lettere for skruppelløse hundeimportører og hvalpefabrikker at handle kæledyr via nettet uden at opgive sin identitet bortset fra DYRENES BESK Y T TELSE

H VA L P E FA B R I K K E R

en telefon med et taletidskort, som køber ikke kan komme i kontakt med bagefter. – Her ville vi gerne have bedre registrering af den handel, der foregår, fordi det er for let at lave ulovlig hundehandel på onlinemarkedet, forklarer Jens Jokumsen. Til gengæld sætter han stor pris på efterårets ekstraordinære kontrolindsats fra Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold. Dyrenes Beskyttelse har længe gjort opmærksom på behovet for et dyrepoliti for at sikre dedikerede og uddannede folk hos politiet, så sager om hvalpefabrikker og vanrøgt af dyr ikke nedprioriteres. Ved politiaftalen i 2015 blev der nedsat en arbejdsgruppe for dyrevelfærd, som anbefalede at oprette særlige enheder i politikredsene. Det sker nu, hvor Syd- og Sønderjyllands politi og Midt- og Vestjyllands politi har eller er i gang med at implementere enheder, som håndterer dyrevelfærdsloven.

FEM STORE HUNDESAGER FEBRUAR 2017 I danmarkshistoriens næststørste hundesag findes 61 hunde i en staldbygning i små bure fyldt med afføring uden adgang til vand. Heraf finder politiet 16 døde hunde i plastiksække udenfor. STATUS: Dyrenes Beskyttelse overtog 45 hunde i sagen, og hovedparten har fået nye hjem. Sagen er under behandling hos politiet, men fordi det er så alvorlig en dyreværnssag, skal den først vurderes i det veterinære sundhedsråd, og derfor kan der gå omkring et år, før den kommer i retten.

NOVEMBER 2016 27 hunde bliver reddet fra en gård vest for Aarhus, hvor de går i deres egen afføring uden mad og drikke og har psykiske skader. En hvalp er død, og 11 hunde må aflives. STATUS: Sagen er afgjort med en udenretslig bøde.

NOVEMBER 2016 25 labradorer reddes udmagrede fra et sommerhusområde i Nordsjælland. Fire af hundene må aflives på grund af vanrøgt og underernæring. STATUS: Desværre havde mange af hundene psykiske skader og stod ikke til at redde. Sagen afventer at komme for retten.

MAJ 2015

“

Vi kan mærke i de politikredse, hvor det er indført, at der er et bedre og stærkere samarbejde. Og vi får kontaktpersoner, som har forstand på og interesse for området. Så det er et skridt i den rigtige retning. Henrik Bucholdtz, dyreværnschef, Dyrenes Beskyttelse

”

I danmarkshistoriens største hundesag reddes 91 cockerspaniels fra en kennel på Sydsjælland, hvor de har gået i deres egen afføring og lider af øjenbetændelse, øremider, diarré, orm og lopper. STATUS: I august 2017 falder der dom: ingen bøde, men ejerne frakendes retten til at holde hunde i tre år og en betinget fængselsdom på 30 dage. Dyrenes Beskyttelse kalder dommen ”grotesk og helt uacceptabel.”

JANUAR 2013 53 hunde har levet under kummerlige forhold i en kennel på Sjælland. Nogle af hundene har bylder i munden, en hund har brækket et ben, og en anden har slebet sine tænder ned af at bide i tremmer. STATUS: I 2015 bliver ejerne af kennelen idømt en bøde på 25.000 kr. og frakendt retten til erhvervsmæssigt hundehold.

DYRENES BESK Y T TELSE

FAKTA

• Født 12. juni 1975 i Odense • Cand,scient.pol., Aarhus Universitet 2004

• Valgt ind i Europaparlamentet og næstformand for miljøudvalget 2004

• Kåret som Årets Dyreven 2012 • Formand for EU-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe Animal Welfare Intergroup

• Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri 2013-15

• Næstformand i

Socialdemokratiet 2017-

PORTRÆT

EN SAND DYRENØRD Fra dyrenørd til politisk bannerfører: Dan Jørgensen kiggede på fugle og drømte om at blive dyrlæge, men endte med at hjælpe millioner af dyr ved at indføre en lang række tiltag for bedre dyrevelfærd i Danmark og EU som politiker.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO PRESSEFOTO

Bevæbnet med kikkert og fuglebog kan lille Dan sidde i sit skjul i timevis. Det er tidlig morgen, og han har igen cyklet den korte tur på BMX’en hen til skoven, hvor han bruger mange timer. Mest på at kigge på fugle. Hver gang han ser en ny art, noterer han det. Han kan alle fuglenes navne på latin, og når han ikke sidder og kigger på fugle, elsker han at læse i Ingvald Lieberkinds store dyreleksikon, der ligger klar på natbordet.

Heldigvis var jeg o.k. til at “ spille fodbold, så jeg undgik at blive mobbet med, at jeg var så nørdet. Dan Jørgensen

”

Udover fuglene i naturen har lille Dan også papegøjer i volierer og bure på værelset, og der er ingen tvivl om, hvad dyrenørden Dan gerne vil være: han vil være dyrlæge. Men i gymnasiet møder han en inspirerende samfundsfagslærer og får øjnene op for statskundskab, som han vælger at læse på universitetet. Et møde og venskab med Svend Auken cementerer retningen mod politik. – I dag, når jeg sidder til et udvalgsmøde i Folketinget, tænker jeg tit på, at det sådan set er DYRENES BESK Y T TELSE

tilfældigheder, der gør, at jeg ikke i stedet står ude i en stald og er i gang med at behandle en ko for yverbetændelse, siger Dan Jørgensen. DYREVELFÆRD PÅ DAGSORDENEN

I 2004 bliver Dan Jørgensen valgt ind i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, og fra Bruxelles påvirker den danske politiker den europæiske politik om dyrevelfærd. Han igangsætter kampagnen 8hours, der indsamler over 1 mio. underskrifter mod lange dyretransporter. Som fødevareminister tilbage i Danmark fortsætter Dan Jørgensen sit politiske arbejde for bedre dyrevelfærd. Han gennemfører en række tiltag og sikrer, at søer ikke længere skal stå fastspændte mere end halvdelen af deres liv, lancerer en ambitiøs plan om økologi og indfører skrappere krav om antibiotika i svineproduktionen. Men politikeren mener, at der stadig er brug for et fokus på den gode dyrevelfærd: – Vi skal have love og regler, der sikrer god dyrevelfærd. I takt med, at jeg har arbejdet med politik i mange år, er jeg blevet stadigt mere opmærksom på den sidste del. Jeg mener ærligt talt ikke, at vi gør det godt nok i dag, siger Dan Jørgensen. I dag er Dan Jørgensen ikke minister eller ordfører på området, men gør stadig sit som folketingsmedlem for at presse mere dyrevelfærd igennem og har blandt andet været med til at få skrevet dyrevelfærd ind i Socialdemokratiets nye principprogram. 25

Å R E T S DY R E V E N

DE ER DYRENES POLITI Dialog og stædighed driver arbejdet hos Årets Dyreven 2017, politimakkerparret for dyrevelfærd hos Midt- og Vestsjællands Politi. De sidste ti år har de oparbejdet en helt særlig ekspertise på området.

TEKST VICTORIA TOUVENEAU / FOTO THOMAS DEGNER

Bondekonen og hundekrammeren. Sådan beskriver Årets Dyreven 2017, Kamilla Blume Jørgensen og Per Jacobsen fra Midt- og Vestsjællands Politi, hinanden. For Per kan ikke lade dyrene være, når de er ude. Blandt andet i terpentinsagen fra Kalundborg, hvor han var lige ved at tage en af hundene med hjem. Han kan også lide katte, fortæller han, når Kamilla driller ham med det. Kamilla har altid haft mange dyr, og i dag har hun både heste, hund, kat, høns, fisk og ænder derhjemme.

Hunden med dreadlocks var stukket af fra sin ejer. Da ejeren blev fundet, boede der 20 hunde, som levede i deres egen afføring, så pelsen hang i tykke klumper. De havde sygdomme og endte alle med at blive aflivet, fordi de var så medtagede.

Billederne på væggen i deres kontor i Ringsted vidner om deres arbejde. Sammenklemte svin, køer døde af sult og hunde smurt ind i deres egen afføring, så pelsen er tyk af dreadlocks.

– Vi vælger at have billederne hængende, så folk kan se, at der er noget at komme efter. Vi har tusind billeder, og vi kunne sagtens plastre det hele til. Der er mange, også af vores kollegaer, der kan finde på at komme ind og sige: Hvad laver I egentlig? Så er det meget godt at kunne sige: det der, fortæller Kamilla Blume Jørgensen.

– Køerne er et eksempel på en landmand, som har givet op, og så låser han døren. Så ligger de og dør af sult og tørst. Det kan være på grund af stress eller penge, fortæller Per Jacobsen og fortsætter: – Både familie, venner og bekendte må have set den anden vej, for ingen havde anmeldt det. Vi skal jo helst derud, inden det sker. Så kan vi måske nå at hjælpe ham og dyrene, fortæller Per Jacobsen. 26

De sammenklemte slagtesvin vejede over 100 kg stykket, inden de skulle afsted til slagtning. De lå klemt sammen uden luft mellem dyrene, men landmanden kunne ikke se problemet.

HJÆLP TIL BÅDE DYR OG MENNESKER

Kamilla er den af de to, der taler mest, hvor Per er mere observerende. Han var med til at starte afdelingen med dyrevelfærd i Midt- og Vestsjællands politikreds i 2007 i forbindelse med politireformen. Et par år efter søgte Kamilla om at blive flyttet over DYRENES BESK Y T TELSE

TERPENTINSAGEN I maj 2017 fandt Kamilla Blume Jørgensen og Per Jacobsen 17 vanrøgtede hunde på et hundehold, der var løbet løbsk i Kalundborg. Hundene, heraf flere hvalpe, var fulde af skab, orm og andet utøj. Ejeren havde vasket de fire yngste hvalpe i terpentin op til tre gange dagligt, og de levede under kummerlige forhold. De fire hvalpe og moderen, som var de mest medtagede, blev taget med ved første besøg, mens resten blev fjernet senere. Flere af hundene har i dag fået nye kærlige hjem.

i afdelingen. Hun har altid drømt om at arbejde med dyrevelfærd, men indtil Per startede afdelingen, fandtes arbejdsområdet ikke. Makkerparret vil gerne hjælpe de mennesker, som ikke kan finde ud af at passe deres dyr. De er begge meget strikse omkring, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at kende lovgivningen på området, når man har dyr. Hvis loven ikke overholdes, går de til opgaven med dialog og en hjælpende hånd med at få dyrene fjernet eller aflivet. De har god kontakt med områdets internater, og de bruger deres eget netværk til at få opbevaret dyr, hvis der er behov for det. En af de ting, der kan hidse Kamilla op, er de tilfælde, hvor de ikke kan handle med bøder, fratagelse af retten til at have dyr eller pålæg om visse hensyn, der DYRENES BESK Y T TELSE

komme ind i sådan en “ At kvægstald, hvor de står bundet, og vi bare kan vende os om og gå igen, jeg kan slet ikke rumme det. Det gør mig så ked af det. At se de køer, der bare står der. Det er forfærdeligt. Kamilla Blume Jørgensen

”

skal rettes op. Det er især kvæg, som ifølge loven må stå bundet hele året, og som de derfor ikke kan gøre noget ved. Det er enten på eget initiativ, eller på opfordringer fra borgere eller Dyrenes Beskyttelse, at makkerparret kører ud på en sag. Det gør de i almindeligt tøj og gummistøvler og med kattebure i bagagerummet på en blå stationcar. Det giver dem en større frihed, for folk er mere villige til at tale, end hvis de kommer ud i uniform, som de gjorde til at begynde med. Og de starter altid med en dialog. 27

ÅRET DER GIK

ÅRET DER GIK Burgrise, kampen mod hvalpefabrikker og et farvel til buræg. I 2017 viste danskerne, at de kræver bedre dyrevelfærd. TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER, POUL MADSEN OG LISE MAJ HAUGE HØEGMARK

850.000 danskere så kampagnen ”Burgris – Nej Tak!”

HVALPEFABRIKKER Kampen mod hvalpefabrikker fortsatte i 2017, hvor danmarkshistoriens næststørste sag om hvalpefabrikker, Randerssagen, blev afsløret. Dyrenes Beskyttelse fremlagde efterfølgende en samlet hundepakke med ni forskellige punkter for at komme hvalpefabrikkerne til livs. Dette førte blandt andet til en styrket indsats med Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, en øget indsats i politiet og en smileyordning for erhvervsmæssige hundeopdræt, kenneler og internater.

← BURGRIS – NEJ TAK! Kampagnen ”Burgris – Nej Tak!” satte de dårlige forhold i den konventionelle svineproduktion på dagsordenen. Dyrenes Beskyttelse fremlagde en række konkrete krav for at forbedre de 30 millioner grises forhold, blandt andet mere plads til grisene og indførelse af påbud om bedøvelse inden kastration. Kampagnen tiltrak sig stor mediebevågenhed og resulterede blandt andet i, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen meldte ud, at kontrollen af halekuperinger er utilstrækkelig, og at der kommer ny og skærpet kontrol af svinebesætninger i 2018.

MEYERS KANTINER DROPPER INDUSTRIKYLLINGER Den populære kantinevirksomhed, som serverer mere end 25.000 måltider om dagen, valgte i 2017 at droppe industrikyllingerne. Da Meyers Kantiner årligt forbruger mellem 120 og 140 tons kyllinger, er det er vigtigt skridt i arbejdet for at forbedre forholdene i den danske kyllingeproduktion. Det har en stor signalværdi, og fremover vil Meyers Kantiner kun servere franske frilandskyllinger og i enkelte tilfælde økologiske kyllinger.

DYRENES BESK Y T TELSE

ÅRET DER GIK

→ FARVEL TIL BURÆG 2017 blev året, hvor det sidste buræg blev solgt i Dansk Supermarkeds detailhandler. Buræg er derfor i den grad helt på vej ud af de danske supermarkeder,og det er en stor sejr i arbejdet for at forbedre dyrevelfærden. For første gang nogensinde blev der i efteråret 2017 produceret flere økologiske end konventionelle æg.

← 1 MIO. PIP FRA ØKOKYLLINGER I 2017 omlagde Rokkedahl Kylling en del af deres produktion til bedre dyrevelfærd. Kyllingeproducenten er i år gået fra slet ikke at have økologiske og fritgående kyllinger til i dag at have mere end 1 mio. økologiske og fritgående kyllinger. Dyrenes Beskyttelse var med på råd, da produktionen blev omlagt. og Rokkedahl forventer, at efterspørgslen vil stige i fremtiden.

25 ÅR Der var kanel til mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. I 2017 fyldte mærket nemlig 25 år. I dag producerer mere end 400 landmænd under Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Mærket dækker over varer lige fra svin og fjerkræ til æg og mejeriprodukter og kan købes i butikker og detailhandler landet over.

→ NY PLATFORM SÆT TER DYREVELFÆRDEN PÅ DAGSORDENEN I EU Det kan være svært at få forhandlet fælles aftaler på plads, som sikrer bedre dyrevelfærd i hele EU, da medlemslandene har vidt forskellige krav på området. Men i januar 2017 godkendte Europa-Kommissionen etableringen af en dyrevelfærdsplatform i EU kaldet ’Animal Welfare Platform’. Med dyrevelfærdsplatformen sikres det, at dyrevelfærden forbliver et emne på den EU-politiske dagsorden, for der er nu skabt et forum for debat af eksisterende lovgivninger og en mulighed for kontrol af, at de enkelte medlemslande overholder EU-reglerne.

DYRENES BESK Y T TELSE

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR F U G L E I FA R V ER / Anne-Mette Arvad Hansen

H Ø N EN EL L ER Æ G G E T / Frida Brockmann

K AT T E H Ø J T PÅ S T R Å / Annesofie Hougaard

Jeg sidder og kigger på fuglene i min have og undrer mig over, hvordan fuglene får deres farve?

Hej brevkasse. Jeg har undret mig over, hvordan hønseæg bliver befrugtet i landbruget? Skal der en rigtig levende hane til eller bliver de insemineret?

Hvorfor kan nogle katte godt lide at ligge oven på en?

Kære Anne-Mette

Der er to grundlæggende måder at ”farvelægge” fugle på. Den ene er med pigmenter, som er delt ind i tre grupper: Melanin, karotin og porfyrin. Fuglene kan selv lave melanin, men karotin kan de kun få gennem føden. Tydeligheden og klarheden af den farve, som dannes af karotin, siger noget om, hvad og hvor meget fuglen spiser – og altså noget om, hvor dygtig den er som fødesamler. Den anden er med strukturfarver, hvor strukturen i fjeren gør, at lyset bliver reflekteret på bestemte måder. Fx er musvittens sorte farve i bryststriben lavet af melanin, og det gule på brystet kommer fra karotin. Når musvithunnen skal finde en han, så får hun meget at vide blot ved at se på hans farver. Den gule farve på brystet er mere klar, hvis han er god til at finde føde og i god foderstand. Den sorte bryststribe bliver bredere med alderen og fortæller altså noget om hans erfaring.

Kære Frida

De æg, vi køber i supermarkedet, kommer fra høns, der holdes i flokke, hvor der ikke er nogen haner, og æggene er derfor ikke befrugtede. Høner lægger således æg, uanset om der er en hane til stede eller ej. De hønseæg, som skal blive til en slagtekylling eller en æglægger, er selvfølgelig befrugtede, og det sker ved naturlig befrugtning og ved at holde haner og høner sammen. Der er typisk omkring 10 pct. haner i de hønseflokke, hvor man skal bruge befrugtede æg. Parringen foregår ved, at hanen hopper op på ryggen af hønen, som sætter sig ned, og deres kønsåbninger mødes. Hanen har ikke en penis, men en forlænget kanal, hvorfra sæden afleveres, og denne optages af hønen i et lille sædgemme, som bruges til at befrugte de æg, hønen lægger de næste mange dage. / Pernille Fraas Johnsen

Kære Annesofie

Katten vil som udgangspunkt opholde sig, hvor den får noget positivt ud af det. Underlaget, som på et menneske, vil være blødt og lunt, men katten kan også have lært, at den bliver kælet med (får opmærksomhed), når den er tæt på mennesker og derved får det behov dækket. Katten kan opleve en stimulering af dens sociale adfærdsbehov, som dog kan variere fra det enkelte individ. Katte vil gerne sidde højt, og kan det opfyldes ved at sidde på en person, kan det også være årsagen. Der kan være opbygget en social og tryg relation mellem katten og personen, den sidder på, og den omtalte adfærd vil ofte være situationsbestemt, eksempelvis når personen ligger på, sofaen eller sidder i en bestemt stol. Der ses også eksempler på at katten sidder på andre dyr som hunde og heste. Katten vil kun sidde på mennesker, hvis den får noget positivt ud af det. Den flytter sig, hvis det modsatte sker. / Jens Jokumsen

/ Michael Carlsen

Har du et spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd? Send det ind til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

PERNILLE FRA AS JOHNSEN CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR OG FJERKRÆ

JENS JOKUMSEN CHEFKONSULENT FOR FAMILIEDYR

DYRENES BESK Y T TELSE

G A D E K RY D S E T

SVINDEL

GIVERE

OMRÅDE

MUS TIL FROKOST?

FORKORT.

DNA-TESTS KAN BRUGES TIL AT SIKRE, AT MAN FÅR DV 01/18 ©ULLA

TIDLIGERE ØSTEURO- HUSDYR? PÆISK STAT

OMRÅDET

ARTIG

FISK

TON

KENDEORD

HUSDYR?

STAND

OMRÅDE

2 ANONYM

PRØVET

USKYLDIGT KREBSDYR?

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

ILT GULD

Vindere nr. 6/2017: Orla Pedersen, Borup / Per Witek, Agedrup / Bitten Jensen, Faxe. Jeres præmie er på vej!

HOLD

ANHOLT

SPANIEN

UNDVIGE ILT

KLOKKE

FØLELSE

SPISE ENG. NEJ

NYVASKET DYR?

TRÆ

PATINA

SKJUL

EVIGE

TONE I HUS VANDRER

BINDEORD

URAN

LED

NORGE

SÆDVANE

STEDORD

FUGL, DER ER I SKUDLINJEN?

URAN

TO ENS

R Æ C

E R

O O

R M

D A

TIDSRUM

UDBRUD

GUD

KORT

T I

B A

T V

D T

TONE KONSONANT

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds Senest den: 25. april 2018

SLAGS

ANBEFALET

ARTE

OMRÅDE

BELGIEN

DRIK

BESK

APPARAT

FIRE SNESE

TØJSTYKKE

FORKORT. BUET

VÅGEN MUSIKINSTRUMENT

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

LÆNGDEMÅL

PADDE

LIDELSE

MODERNE

DYR

VÆGT

SMÅSYNGER

PIGENAVN

DV 06/17 ©ULLA

Løsningen var: Strandskade

UDBRUD

NAVN

KUNST I ABEGROTTEN?

HAR LOV

4 FUGL

DØDE FUGLE?

KENDEORD

ANBEFALET

LITER

SÆRE

ØSTRIG

SLIK

HUNDETEGN?

Vind

MANGE FLYVENDE INSEKTER FORSVINDER, NÅR

S A

M A

N K

J T E

P G

← Løsningen fra nr. 6/2017.

QU IZ

K D

U F

R A

DYRENES BESK Y T TELSE

1: Hvad kalder man det problem i avlen, hvor specifikke karak-

teristika overdrives og kan give sundhedsproblemer for fx hund og kat?

2: Hvad hedder det hotel, man kan lave i sin have, så insekterne

får bedre vilkår?

Man bliver aldrig for gammel til at drømme om en bedre verden Henning Jensen, Virum Der er mange gode grunde til at testamentere til velgørenhed. Men er det ikke svært? Og kræver det ikke store donationer? Nej til begge dele. 31 af landets velgørende organisationer er gået sammen om at gøre det lettere for alle, der overvejer at testamentere til et godt formål. Få overblik, inspiration, gratis advokatrådgivning og mulighed for tilskud til at oprette dit

Kolofon:

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Britta Riis, direktør REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Marie Frederikke Withagen FORSIDEFOTO Marie Hougaard OPLAG 54.844 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 22 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

testamente på detgodetestamente.dk