Dyrenesbeskyttelse 20180525 by Dyrenes Beskyttelse

JUNI 2018 NR. 2

REKO RDM A N G E DY RE VÆRN S S AG ER s. 6

EN H U N D EF T ER S TO F F ER s. 26

B RE V K A S S EN: DIL EM M A M ED DY R s. 30

TEMA

GRISEVELFÆRD

s. 8-22

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

STOP L ANGE DYRETRANSPORTER At blive læsset ind i en bil. At stå lastet i flere etager. Og at blive transporteret time efter time gennem Danmark og ud i Europa. Transport er for grise i sig selv stressende, men især de lange transporter tager hårdt på dyrene. Det er derfor yderst problematisk, når en aktindsigt viser, at mere end 9 millioner levende danske grise i 2017 blev transporteret over otte timer. Bilerne kørte primært til Polen og Tyskland, hvor det bedre kan betale sig at opfede dyrene, eller hvor priserne er højere. Jagten på profit går i sidste ende ud over grisene og dyrevelfærden. Dyrenes Beskyttelse mener, at transporttiden maksimalt må være otte timer. Ingen dyr skal ud på længere ture i den jagt på indtjening, der driver de levende dyr ud af Danmark og til udlandet. Landmanden skal selvsagt tjene penge, men det må ikke give dyrene dårlig velfærd. Og lange dyretransporter af levende dyr er dårlig dyrevelfærd.

Jeg har en eller anden grisefetish. “Jeg synes, det er enormt sjovt, når vi får lavet noget, der virker, og se de synes, det er fedt. Så har vi da gjort en eller anden forskel.

”

s. 20

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R I D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Det er en holdning, vi har implementeret i mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, hvor man som forbruger er sikker på, dyrene ikke er blevet transporteret over otte timer. God dyrevelfærd koster, og det er ikke dyrene, der skal betale prisen.

s. 03

Kort Nyt

s. 08

Tema: Grisevelfærd

s. 24

Portrættet: Peter Mygind

s. 07

Dyrevelfærd er fremtiden

s. 22 Guiden s. 26

Duddi på Disko

s. 30 Brevkassen

s. 31 Gadekrydset

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

SIDSTE NYT

TA L O G F A K TA

63 %

Der var travlt på Dyrenes Beskyttelses internater, da der kom fire store hundesager ind i foråret. I alt 113 hunde fra fire forskellige sager blev frivilligt indleveret til Dyrenes Beskyttelse. Der var både voksne hunde, tæver, hanner og hvalpe af forskellige racer, og især de voksne hunde var sky og tilbageholdende. Arbejdet med socialiseringen af hundene startede med det samme ude på internaterne, og flere af hundene er allerede blevet formidlet videre til gode familier.

VIDSTE DU?

AT NOGLE FUGLE HAR ET KOMPAS I NÆBBET ...

Nogle fugle har et mineral i næbbet, som hjælper dem til at holde kursen, når de flyver på træk. De finder nemlig blandt andet vej ved at flyve efter Jordens magnetfelt – og der kan det lille kompas i næbbet altså hjælpe fuglene på vej.

VIDSTE DU?

AT NOGLE MYRER HOLDER BL ADLUS SOM K VÆG ...

Den gule engmyre lever underjordisk størstedelen af sit liv, og dernede i tuens mørke har den et særligt arbejde: den gule engmyre holder bladlus. Myrerne lever nemlig af den honningdug, som bladlusene producerer, og som myrerne ”malker”. Myrerne holder deres bladlus, også kaldet rodlus, på græsrødder i tuen og passer godt på dem: de flytter dem rundt, hvor der er bedst forhold og tager dem længere ned i tuen om vinteren. Men intet er gratis i naturen, og som tak for honningduggen beskytter myrerne bladlusene mod fjender. DYRENES BESK Y T TELSE

RØRENDE DONATION Det var ikke en sædvanlig begravelse med kirken fuld af blomster, da dyrevennen Ane Marie Larsen blev begravet d. 13. februar fra Skæve Kirke. Men det var helt bevidst. Ane Marie Larsen havde nemlig bedt familie og venner om at undlade at pynte kisten med blomster og i stedet donere pengene til Dyrenes Beskyttelse. Ane Marie Larsen blev 92 år gammel og var i mange år medlem af Dyrenes Beskyttelse, der takker for den rørende donation.

AT DANMARKS MIND� STE FUGL BYGGER HÆNGEKØJER ...

Fuglekongen, en lille fugl på 5-7 gram, bruger edderkoppespind til at udforme reden som en hængekøje, der hænger højt oppe i fx et grantræ. Edderkoppehængekøjen bliver foret med lav og mos, og så er fuglekongen ellers klar til familieforøgelsen. Fuglekongen lever udelukkende af animalsk føde som fx bladlus og edderkopper og er let at kende på den sort-gul-orange kongekrone.

Svar på Quizzen på side 31: 1. 3.747 2. Transporter over otte timer

REKORDSTORT ANTAL HUNDE

Så mange danskere mener, at Danmark skal indføre et dyrepoliti, der er specialiseret i at håndtere dyreværnssager. Det viser en meningsmåling lavet af Epinion for Dyrenes Beskyttelse.

A R V O G G AV E R

KO R T N Y T

A R V O G G AV E R

TES TAMENT E Ægteparret Albert Iversen, 72 år, og Nana Iversen, 68 år, har valgt at testamentere til Dyrenes Beskyttelse. Parret har ingen direkte arvinger og ledte derfor efter en god sag at testamentere til: – Vi er medlem af Dyrenes Beskyttelse, som vi synes, laver et godt arbejde, og det vil vi gerne støtte, fortæller Nana Iversen. Ægteparret går generelt op i dyrevelfærd, men der er især ét dyr, der betyder meget for Albert Iversen og Nana Iversen: – Det er kattene, der står os nær. Der kommer alt for mange katte til verden, og vi har selv fået en kat fra et af Dyrenes Beskyttelses internater, siger Nana Iversen. Parret vil gerne støtte op omkring arbejdet på internaterne og Vagtcentralen 1812 med deres testamente.

MINIPORTRÆT

Den frivillige Kirsten Christensen, 64 år, kredsformand i Randers.

TA L O G F A K TA

70 GANGE Så mange gange flere økologiske grise var der i 2016 i forhold til i 1995. I 1995 var der 4.000 grise, mens der i 2016 var omkring 280.000 økologiske grise, og den økologiske produktion er altså steget drastisk. De økologiske grise udgør nu 2,3 pct. af den samlede bestand af grise i Danmark. Dét og den generelle tilstand af det danske landbrug og den danske natur kan man læse i udgivelsen ”Sådan ligger landet”, der kan hentes på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ landet

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? På arbejdsmarkedet har jeg altid haft med mennesker at gøre, og jeg elsker dyr. Så da jeg stoppede på arbejdsmarkedet, var det hos dyrene, jeg gerne ville lægge min arbejdskraft. Her hjælper vi både dyr og mennesker. Der kan jo godt være nogle mennesker, der har svært ved at se, hvordan de skal behandle dyrene, og så kan vi vejlede dem. HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Jeg kan godt lide at gøre en forskel for dyrene, og i næste omgang for mennesker. Jeg er også glad for det samvær, jeg har med de andre frivillige. Det er ikke fordi, vi ses så tit, men vi ringer tit sammen. Det kan jeg godt lide. Jeg kører også ud sammen med en anden kredsformand fra Randers, hvis vi synes, der skal være to på sagen, og vi har det fantastisk sammen.

DYRENES BESK Y T TELSE

ER DU TIL FRISK LUFT OG VIND I HÅRET ? DET ER DYRENE OGSÅ GØR EN FORSKEL FOR DYRENE, NÅR DU HANDLER

VÆLG MÆRKET

VA G T C E N T R A L E N 1 8 1 2

HJÆLP DYR I NØD Ring til Vagtcentralen på 1812, hvis du finder et dyr med tydelig tegn på skade eller sygdom, har mistanke om vanrøgt af hus – eller landbrugsdyr, og hvis du har mistanke om uansvarligt ejerskab.

REKORDMANGE SAGER Godt 10 sager om dagen. Så mange dyreværnssager håndterede Dyrenes Beskyttelse i 2017, hvor der var flere sager end nogensinde før.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

61 hunde på en hvalpefabrik, 16 heste i meget dårlig forfatning, 18 vanrøgtede hunde vasket i terpentin. Eksemplerne på dyreværnssager fra 2017 er der mange af – og antallet af dyreværnssager sidste år er det højeste nogensinde. 2017 bød på i alt 3.747 dyreværnssager. Det er godt ti sager om dagen og 264 flere sager i forhold til 2016. De mange sager kommer fra bekymrede borgere, der ringer til Vagtcentralen 1812, som Dyrenes Beskyttelse har drevet siden 2011. – Det stigende antal sager er et udtryk for vagtcentralens succes og ikke, at folk generelt behandler dyr dårligere. Folk er blevet mere bevidste om, at man kan ringe 1812, hvis man ser et dyr i nød, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Vagtcentralen 1812 får langt flest henvendelser om hunde og katte. 6

DIALOG FOR DYRENE

Det er langtfra alle sager, der ender med en politianmeldelse. I mange sager kommer de frivillige kredsformænd fra Dyrenes Beskyttelse nemlig i dialog med ejerne, der på den måde får mulighed for at passe deres dyr bedre i fremtiden. – I mange tilfælde er opgaven med dyrene vokset ejerne over hovedet, og de har brug for hjælp. Det kan vi sørge for, og vores dygtige frivillige udfører et stort stykke arbejde, så der kan komme ordentlige forhold for dyrene igen, siger Britta Riis. Sagerne kommer fra hele landet, hvor region Syddanmark tegner sig for det største antal sager med i alt 879 sager.

DYRENES BESK Y T TELSE

TENDENS

DYREVELFÆRD ER FREMTIDEN TEKST IBEN SCHMIDT

Tre ud af fire indkøbsansvarlige danskere forventer, at forbrugerne vil have mere fokus på dyrevelfærd, når de køber ind fremover. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Dyrenes Beskyttelse. Tallene vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse, der siden 1992 har arbejdet for flere produkter med god dyrevelfærd i dansk detailhandel med mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". – Det er glædeligt, at så mange danskere tror på, at dyrevelfærd er fremtiden. Danske forbrugere efterspørger i stigende grad produkter fra dyr, som har levet et godt liv, og den tendens bliver stærkere i fremtiden, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Undersøgelsen viser også, at "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er det mærke, flest indkøbsansvarlige danskere forbinder med høj dyrevelfærd sammenlignet med andre dyrevelfærdsmærker. Når du vælger produkter "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", er du sikret bedre dyrevelfærd og ordentlige forhold i produktionen. Mærket sikrer, at dyrene har haft adgang til udearealer i store dele af deres liv, og at dyrene aldrig transporteres over otte timer. "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" stiller høje krav til dyrenes velfærd, sundhed, fodring og miljømæssige hensyn.

Hjælp Hill’s med at sprede smil Hill’s hjerte brænder for hunde og katte, der ikke har en kærlig familie og et rart hjem. Derfor støtter vi lokale internater og velgørenhedsorganisationer i hele verden – deriblandt Dyrenes Beskyttelse. Ved at give dyrene præcis den ernæring, de har brug for, fra den dag de ankommer til internatet, sikrer vi, at deres sundhed er højeste prioritet. Og sunde dyr er glade dyr! Denne sommer kan du være med til at gøre en forskel Fra d. 15. maj til d. 15. juni støtter Hill’s Dyrenes Beskyttelse med 20 kr. for hvert Hill’s produkt, der købes i udvalgte dyreklinikker landet over.* Modtag en smile sticker med dit Hill’s produkt og sæt den på en plakat i dyreklinikken.

*Med op til 40.000 kr.

T E M A N/AV G RI GI SAT E VI OENL FÆ R D

Hos Hestbjerg Økologi dier pattegrisene hos soen til de er 10 uger, der er adgang til rodeafdeling og de får økologiske rodfrugter at spise.

DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA N / AV G RI G I SAT E VI OE N L FÆ R D

DE DANSKE GRISE FORTJENER (STADIG) GOD DYREVELFÆRD Antallet af levende grise på lange transporter ud af landet er eksploderet de seneste 10 år. Så selvom Dyrenes Beskyttelses kampagne "Burgris - Nej Tak" satte fokus på de industrielle grises forhold, er der endnu lang vej til den gode dyrevelfærd. En visionær grisebonde viser en del af vejen.

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D

EKSPLOSION I LANGE DYRETRANSPORTER I løbet af de seneste 10 år er antallet af levende grise, der kommer ud på lange transporter over otte timer ud af Danmark steget med mere end 300 pct.

TEKST MARIE HOUGA ARD

Mere end 9 millioner. Flere end der er indbyggere i London. Eller det samme som indbyggerne i Danmark, Estland og Letland. Tilsammen. Så mange grise blev i 2017 pakket i etager og kørt ud af Danmark på stressende lange dyretransporter på over otte timer, nogle med endestation så langt væk som Rumænien.

Det er et alarmerende stort “ antal grise, det drejer sig om. De bliver stuvet sammen i flere etager på biler, der kører ud af Danmark på lange anstrengende og stressende ture. Det er ikke god dyrevelfærd, og vi mener, grise skal transporteres så kort tid som muligt.

”

Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse har søgt aktindsigt hos Fødevarestyrelsen og kan afsløre en voldsom stigning i antallet af lange transporter på over otte timer med levende grise, der bliver kørt ud af Danmark. Siden 2007 er antallet af grise på lange transporter steget med mere end 7 millioner grise. Et tal, der foruroliger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis: – Det er en voldsom stigning i lange dyretransporter med grise i jagten på profit, fordi det bedre kan betale sig at opfede grisene i udlandet, eller fordi svineproducenterne kan få en bedre pris for dem. Transporten er stressende for grisene, og på de lange transporter bliver grisene ofte læsset om. Både omlæsning, håndtering og bilens rystelser og bevægelser er meget stressende for grisene. FLERE SMÅGRISE UD AF DANMARK

Langt størstedelen af de grise, der kommer ud på de lange køreture, er smågrise på mellem 15-50 kg. De bliver eksporteret ud af Danmark og kørt til primært Tyskland eller Polen. Her kan opdrætterne få en bedre pris for grisene, eller det kan bedre betale sig at opfede dem. DYRENES BESK Y T TELSE

HOLLAND 4.500* POLEN 5.788.560*

TYSKLAND 6.319.410*

SLOVAKIET 59.633*

TJEKKIET 90.143*

UNGARN 174.491*

RUMÆNIEN 160.360*

KROATIEN 134.402* ITALIEN 994.555*

*Disse lande eksporteres de danske levende grise til. De resterende godt 57.000 grise eksporteres til øvrige lande.

Det er ikke kun de lange transporter, der stiger. Også antallet af eksporterede grise generelt stiger, og i 2017 blev mere end 14 millioner levende grise eksporteret. Tilbage i 1991 eksporterede svineproducenterne 230.000 grise, mens tallet altså i dag er oppe på over 14 millioner. Størstedelen, nemlig ni ud af de 14 millioner eksporterede grise, kommer ud på en transport på over otte timer.

Det er uacceptabelt, at jagten på de bedste priser sker på bekostning af dyrevelfærden, siger Britta Riis.

GARANTI MOD LANGE TRANSPORTER Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er din garanti for, at dyrene ikke er blevet transporteret mere end otte timer. Det er et krav i mærkeordningen, at dyrene maksimalt må transporteres otte timer.

– Udviklingen på eksportområdet viser, at grise i dag blot er blevet en vare ligesom køleskabe og brødristere. Der er ingen, der stopper op og tænker over, at det altså er levende, følende væsner, man transporterer verden rundt i profittens og eksportkronernes tegn. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D

IKKE PLADS NOK På hver fjerde af de kontroller, Fødevarestyrelsen udførte i 2015 og 2016 af transporter med levende grise ud af landet, var der for mange grise.

TEKST MARIE HOUGA ARD

I 2017 kørte der i gennemsnit i timen 1.600 levende grise ud af Danmark. Og 2018 begyndte med et spørgsmål, der i den grad spurgte ind til grisenes velfærd. Miljø- Fødevareudvalget spurgte nemlig daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen om, hvor mange kontroller af transporter med levende grise ud af landet, der blev gennemført i 2015, 2016 og 2017. Udvalget spurgte også ministeren om, hvor mange af kontrollerne der førte til sanktioner på grund af for mange grise på bilerne. Miljø- og fødevareministeren svarede, at Fødevarestyrelsen i 2015 og 2016 udførte i alt 175 kontroller af plads på de danske grisetransporter ud af landet. Ud af de 175 kontroller blev der givet enten sanktioner eller vejledt om overbelægning i 44 af tilfældene. Der var altså for mange grise på hver fjerde af de grisetransporter ud af landet, som Fødevarestyrelsen kontrollerede i 2015 og 2016.* – Det er alarmerende, at der er for mange grise på hver fjerde af kontrolbesøgene. For mange grise på en 12 transportvogn er dårlig dyrevelfærd, og det drejer sig om mere end 14 millioner grise, der hvert år bliver transporteret ud af Danmark. Det er et alt for højt tal, når transporter i forvejen er belastende for dyrene, siger Britta Riis. Kontrollerne dækkede både over sanktioner, syv i alt, og de såkaldte vejledninger om overbelægning. Miljøog fødevareministeren oplyser i sit svar til Folketinget, at ”Såfremt der i forbindelse med en kontrol vejledes om arealkrav, og chaufføren på den baggrund justerer antallet af dyr, registreres dette særskilt som 12

vejledning”. Det vil altså sige, at hvis en chauffør i løbet af kontrollen har fået at vide, at han har for mange dyr med, og han efterfølgende sætter nogle af dyrene af igen, optræder det kun som en vejledning, og ikke en sanktion, i opgørelsen over kontroller. I 2015 og 2016 blev der transporteret godt 25 millioner grise, mens der blev udført 175 kontroller. – Det er fuldstændig uacceptabelt, at der bliver foretaget så få kontroller på et område, der berører så mange dyr. Den nuværende kontrol er utilstrækkelig, og det sker på bekostning af dyrevelfærden. Der skal indføres flere kontroller, så kontrollerne følger med den eksplosive vækst i antal eksporterede levende grise, siger Britta Riis. MANGLENDE PLADS OG VAND

Ikke kun Fødevarestyrelsen, men også politiet kontrollerer grisetransporterne. Fødevarestyrelsen tager sig af kontrollerne ude hos landmændene og på de såkaldte samlesteder, mens politiet står for kontrollen på vejene. I den senest udgivne rapport, Dyrevelfærd i DYRENES BESK Y T TELSE Danmark 2016, der dækker over tal fra 2015, tjekkede politiet 518 grisetransporter i Danmark, både dansk og udenlandsk registrerede køretøjer. På hver 7. grisetransport var der forseelser. Her dækker manglende vand og manglende gulvareal over de fleste forseelser. – Fordi vi i Danmark producerer så mange grise, kommer det i sidste ende til at handle om rigtig mange dyr. For lidt vand eller plads under transporten er ikke acceptabelt, og grisene har krav på bedre dyrevelfærd, siger Britta Riis. * Tallene fra 2017 var ved redaktionens afslutning endnu ikke opgjort. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D

MOD LANGE TRANSPORTER Et flertal af danskerne er imod lange dyretransporter på over otte timer. Danskerne mener, at de lange transporter helt skal forbydes.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO CARSTEN ANDREASEN, RITZ AU SCANPIX

Mere end tre ud af fire danskere mener, at lange dyretransporter over otte timer bør forbydes. Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet for Dyrenes Beskyttelse. Her svarer 76 pct. af danskerne, at de mener, det er på tide med et forbud mod lange dyretransporter på over otte timer. – Danskerne er enige med os, når det kommer til lange dyretransporter. Vi har i årevis sagt, at lange dyretransporter skal forbydes. Transporttiden er altafgørende, når det kommer til dyrevelfærd under transport, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. FÆLLES EUROPÆISK FRONT

I 2016 lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen ”Stop lange dyretransporter”. Kampagnen satte fokus på problemet med de lange transporter, og sammen DYRENES BESK Y T TELSE

med 34 andre dyrevelfærdsorganisationer blev der samlet mere end en million underskrifter ind. Underskrifter, som blev afleveret til EU-Kommissionen i 2017. I Europa-Parlamentet tager man sagen seriøst. 227 af Europa-Parlamentets medlemmer har nemlig krævet en undersøgelse af dyrevelfærden i forbindelse med dyretransporter. Og nu igangsætter udvalget for miljø, landbrug og transport en undersøgelse af, om reglerne for dyretransporter bliver overholdt. – Det er essentielt, at sagen kommer op på EU-niveau. Det drejer sig om millioner og millioner af dyr, der bliver fragtet på tværs af landegrænser i Europa. Vi havde gerne set endnu mere handling fra europæisk side, men tiltaget er en god begyndelse, siger Britta Riis. 13

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D

← INGEN KRØLLE PÅ HALEN Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Landmanden klipper grisens hale med en elektrisk brænder, og det er tilladt at klippe op til halvdelen af halen af. Det gør ondt på grisen og øger risikoen for smerter resten af grisens liv, da indgrebet fører til ændringer i halestumpens nerveender.

RUTINEMÆSSIG HALEKUPERING EU-rapport slår fast, at der foregår rutinemæssig halekupering i Danmark, selvom det har været forbudt i mange år. TEKST MARIE HOUGA ARD

EU-Kommissionens kontrolenhed, kaldet Sante F, slår fast i ny rapport, at der foregår rutinemæssig halekupering i Danmark.

Rapporten bakker altså op om Dyrenes Beskyttelses forslag om, at man skal give grisene mulighed for at udleve deres naturlige adfærd med ordentlige forhold.

Det har været forbudt at halekupere grise rutinemæssigt i mere end 20 år, men alligevel bliver 98,5 pct. af de danske grise halekuperet. Det skriver kontrolenheden i ny rapport, der er lavet på baggrund af besøg i danske besætninger i efteråret 2017.

KRITIK AF INDSATS

Landmændene halekuperer for at undgå halebid, som er en stressreaktion hos grise. Stressen opstår på grund 14 af blandt andet dårlige forhold med for lidt plads og for lidt at rode i og beskæftige sig med. – EU-kontrollen konkluderer, at der sker rutinemæssig halekupering af grise i Danmark. Det sker for at kunne producere billigere med mindre plads og med mindre beskæftigelse til grisene i form af fx halm. I stedet burde man give grisene bedre forhold og lade dem beholde halerne, sådan som Dyrenes Beskyttelse i årevis har krævet det, siger Birgitte Damm, chef konsulent for grise i Dyrenes Beskyttelse. 14

Ikke kun den rutinemæssige halekupering, men også indsatsen mod den møder kritik i rapporten. Her noterer EU sig nemlig, at både svineproducenter, dyrlæger og Fødevarestyrelsen på hver sin måde bidrager til, at 98,5 pct. af de danske grise bliver halekuperet. Kontrolenheden skriver i rapporten, at Fødevarestyrelsen ikke gør nok for at sikre, at forbuddet mod DYRENES BESK Y T TELSE rutinemæssig halekupering bliver overholdt. EU giver desuden Danmark instruks om at rette op på det, så vi i fremtiden overholder EU's direktiv om beskyttelse af svin. – Kritikken svarer i det store hele til kritikken for otte år siden, hvor der sidst var EU-kontrol af, om reglerne om halekupering overholdes i Danmark. Nu skal der altså strammes gevaldigt op. En sag om traktatbrud kan nærme sig, og vi kan håbe, det gør indtryk, når respekten for loven og grisenes velfærd ikke gør det, siger Birgitte Iversen Damm. DYRENES BESK Y T TELSE

KAMPAGNENS HOVEDBUDSKABER • Forbuddet mod rutinemæssig halekupering skal overholdes • Grisene skal have bedre plads • Loven om rodemateriale skal overholdes • Grise skal bedøves inden de bliver kastrerede • Der skal være forbud om kastration uden bedøvelse pr. 2018, og totalforbud mod kastration skal gælde fra 2024

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D

KAMPAGNE GAVNER GRISENE

STOP HALEKU

Politikere og landbrug har lyttet til Dyrenes Beskyttelses kampagne ”Burgris – Nej tak”, der fik massiv opbakning og opmærksomhed i sommeren og efteråret 2017. Der er kommet handling bag ordene, og 15 millioner hangrise kan se frem til bedre dyrevelfærd.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / I L L U S T R AT I O N R I K K E B I S G A A R D

Sommeren 2017 bød på Fuglsang i Tour de France, dårligt sommervejr – og et massivt spotlight rettet mod de dårlige forhold for de danske industrielle grise, da kampagnen ”Burgris – Nej Tak” blev lanceret d. 7. august 2017. Kampagnen krævede bedre forhold for de over 30 millioner grise, der årligt bliver produceret i Danmark, og satte blandt andet fokus på, at der ikke længere skal ske rutinemæssig halekupering, og at hangrisene skal bedøves inden kastration. DYRENES BESK Y T TELSE

Kastration er et smertefuldt indgreb, der bliver foretaget af landmanden. Inden kampagnen var det kun dyrlæger, der måtte foretage bedøvelsen, og 98 pct. af landmændene undlod derfor at bedøve inden kastration. Et af kampagnens hovedpunkter var, at kastration af de 15 millioner hangrise helt skal stoppe, og indtil dét sker, skal grisene som minimum bedøves. Daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lyttede til kampagnen, for allerede en måned efter kampagnen gik i luften åbnede han op for, at  landmændene selv skal kunne lokalbedøve grisene. 15

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D 

– Med den her ordning tager vi et skridt i den rigtige retning for at forbedre dyrevelfærden i de danske stalde. Mit håb er, at mange landmænd vil tage kurset og bedøve deres dyr inden kastration, sagde Karina Due, dyrevelfærdsordfører og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse. Siden 1. januar 2018 har det været en realitet, for landmanden kan nu selv lokalbedøve sine grise, hvis han har været på et kursus godkendt af Fødevarestyrelsen. Ikke kun politikerne, men også landbruget har lyttet til Dyrenes Beskyttelses krav om kastration. Landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer meldte ud, at alle hangrise ved udgangen af 2018 bliver bedøvet forud for kastration.

Kastration påfører unødven“ dig smerte til 15 millioner hangrise hvert år, og det skal stoppes helt. Men indtil det sker, glæder det mig, at man i det mindste sørger for, at grisene lider mindst muligt ved indgrebet.

”

Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

FOLKELIG OPBAKNING TIL BURGRISEKAMPAGNE

Kampagnen ”Burgris – Nej Tak” var ikke kun målrettet politikere og landbrug, men blev foldet ud i både gadebilledet, på de sociale medier og i pressen, hvor alt lige fra landsdækkende aviser til TV satte grisenes forhold på dagsordenen. 850.000 danskere så kampagnen, og fire ud af fem var, ifølge en undersøgelse af Epinion for Dyrenes Beskyttelse, enige i, at begrebet ”burgrise” er dækkende for de industrielle grise og deres forhold. – Den store opbakning i befolkningen betyder meget for, at vi kan få forbedret de industrielle grises forhold. Grisene har i den grad brug for, at nogen taler deres sag, og kampagnen viste, at vi danskere står sammen om bedre forhold for de over 30 millioner grise, der hvert år bliver produceret i Danmark, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Branchen reagerede med voldsom kritik i medierne og på Facebook og Twitter. Direktøren i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, skrev i en kronik i Jyllands-Posten om ”myter og fanatisme” i kampagnen uden at kunne gendrive et eneste af de mange fakta, kampagnen bestod af. Men branchen lyttede også, for på den årlige svinekongres i oktober 2017 kom det frem, at dele af branchen ser en fremtid med hele haler og løsgående søer i den konventionelle produktion. Det var udmeldingen fra Seges Svineproduktion, landbrugets videncenter for svineproduktion, der proklamerede, at der skal ske ændringer i den industrielle produktion, og at de arbejder på at få det indført i deres kommende strategiplan for 2018. POLITISK LYDHØRHED

D Y Rører, E N E S for B E Sallerede K Y T T E L S Een måned Politikerne spidsede også efter kampagnens start offentliggjorde daværende

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D

BRED OPBAKNING TIL KAMPAGNEN Lukas Graham, sanger og musiker med 200.000 følgere, tweetede på sin fødselsdag i efteråret 2017: ”I dag er det min fødselsdag, og hvis jeg må ønske noget, så er det bedre levevilkår for landets utroligt mange konventionelle slagtesvin.” Peter Falktoft, TV- og radiovært med 250.000 følgere, skrev: ”Af de 30 millioner slagtesvin, som produceres årligt i Danmark, ender kun 10 pct. på det danske marked. Så meget for 'alt magt til forbrugeren”. STADIG MEGET ARBEJDE • 98,5 pct. af alle grise bliver halekuperet. • Kravet til et 100 kg slagtesvin er kun 0,65 m 2 • Mere end hver sjette so gennemfører ikke det planlagte produktionsliv, men aflives eller findes død i stalden. • Dagligt dør ca. 24.000 pattegrise, de er enten dødfødte eller dør primært af kulde, tørst eller ved at blive klemt af soen. • Pattegrise tages fra deres mor, længe før deres immunforsvar og fordøjelse er klar til det. Det giver diarré, hvilket kræver store mængder antibiotika at behandle. • En tredjedel af slagtesvinene og halvdelen af søerne når at udvikle mavesår, inden de kommer til slagteriet. Desuden dør en del af akut blødende mavesår.

miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sin plan med arbejdstitlen ”Den cirkulære gris – på vej mod 2025”, hvor han vil se på, hvordan de danske grise kan få bedre dyrevelfærd, med hjælp fra blandt andet Dyrenes Beskyttelse. Det var ikke nok, mente flere andre politikere, for to måneder efter kampagnens start, d. 4. oktober, var daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kaldt i åbent samråd af Simon Kollerup, fødevareordfører (S), for at svare på spørgsmål om de danske grises forhold. I løbet af kampagnen ”Burgris – Nej Tak”, var det nemlig kommet frem, at mange af løfterne i den såkaldte svinehandlingsplan fra 2014 ikke var blevet indfriet. Svinehandlingsplanen fokuserede blandt

andet på, at flere pattegrise og søer skal overleve, at kastration af pattegrise uden bedøvelse skal stoppes, og at alle søer på sigt skal gå i løsdrift. På samrådet stillede flere af ordførerne for dyrevelfærd sig også skeptiske ved, om de frivillige målsætninger for svineproducenterne er gode nok. – Hvordan undgår vi, at dette blot bliver endnu en snakkeklub. Vi kan jo tydeligt se, at de her frivillige aftaler og flotte ord ikke virker. Der sker ikke de forandringer, vi aftaler, sagde daværende dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten Maria Reumert Gjerding. Kampagnen har altså overordnet set fået sat både grisenes forhold på dagsordenen og givet dem bedre dyrevelfærd.

SÅDAN FIK GRISENE BEDRE VELFÆRD 7. august 2017 Kampagnen ”Burgris – Nej Tak” bliver lanceret. / 1. september 2017 Lukas Graham tweeter om burgrise / 8. september 2017 Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, skriver i en pressemeddelelse, at han vil åbne op for, at landmændene selv kan lokalbedøve grisene inden kastration. / 21. september 2017 Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, lancerer ”Den cirkulære gris – på vej mod 2025”. / 4. oktober 2017 Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, er kaldt i åbent samråd af Folketingets Miljø- og fødevareudvalg for at svare på spørgsmål om danske grises forhold. / 24. oktober 2017 Landbrugets videnscenter, Seges Svineproduktion, proklamerer, at fremtidens svineproduktion bliver med hele haler og løsgående søer. / 21. december 2017 Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen varsler strengere kontrol i de danske svinestalde, efter det fremgår af Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol for 2016, at hver tredje svinebestand har fået sanktioner. Ministeren fremhæver i en pressemeddelelse halekupering som et af indsatsområderne. / 1. januar 2018 Landmanden kan selv lokalbedøve sine grise forud for kastration. / 18. januar 2018 Landbrug & Fødevarer melder ud i helsidesannoncer i landsdækkende medier, at alle hangrise bedøves forud for kastration inden udgangen af 2018.

DYRENES BESK Y T TELSE



POPPELGRISEN Udover kravene til økologiske grise har Bertel Hestbjerg indført yderligere fire tiltag for grisenes velfærd: → Træer på faremarkerne → P attegrisene dier hos soen i 10 uger → A ktiviteter til slagtesvinene → G rovfoder med økologiske rodfrugter

GOD DYREVELFÆRD BETALER SIG Adgang til rodeafdeling, poppeltræer at finde skygge under, og pattegrise, der dier hos soen, til de er 10 uger. Hos Hestbjerg Økologi betaler god dyrevelfærd sig for både grise og landmand. TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D

vil hellere bruge tid på at gå “ ogJegskifte grisenes lyngflis ud og

have glæden ved at se grisene gå og rode, fremfor at skulle aflive grise efter halebid eller have grise, der ikke trives. Det er bestemt ikke for at gøre det nemmere, men det bliver sjovere. Bertel Hestbjerg

Det er aprilbrunt på marken. Et bælte af slanke poppeltræer svajer i forårsvinden, og under træerne går et par store søer med små pattegrise løbende efter sig. – Hej bas, lyder det hver gang, Bertel Hestbjerg hilser på grisene, og det gør han gerne. På faremarken (fødemarken, red.) har landmanden valgt at plante klynger af poppeltræer. De giver skygge til søerne, når de skal fare om sommeren. Grisen er oprindeligt et skovdyr, og det ville landmanden gerne imødekomme: – Vi vil gerne give skoven tilbage til grisene, siger Bertel Hestbjerg. Plantningen af poppeltræer er et af de tiltag, han har taget for at give grisene bedre dyrevelfærd. Udover at give grisene skygge om sommeren og noget at gnubbe sig op ad giver træerne også plads til naturen og fx flere agerhøns. SLÆGTSGÅRD I 15 GENERATIONER

Bertel Hestbjerg er 15. generation på St. Hestbjerg, og ifølge bedsteforældrene gjorde det ikke noget, hvis han besluttede sig for at blive landmand. Men Bertel Hestbjerg havde ikke umiddelbart lyst til at DYRENES BESK Y T TELSE

”

blive landmand. Udsigten til lange arbejdsdage, nul ferie og en begrænset indtægt var ikke en cocktail, der lokkede. Han tog i stedet for turen til Landbohøjskolen, hvor han læste landbrugsøkonomi og senere fik forskningsarbejde på Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut i Valby. Det lå ikke lige for, at han skulle tilbage på slægtsgården. Men Bertel Hestbjerg havde hørt om frilandsgrise på studiet og var blevet nysgerrig. Han tog orlov et år for at passe dem og blev glad for dyrene og arbejdet. Og da hans far blev syg med en hjerneblødning, blev der taget en rask beslutning: – Enten skulle den gamle slægtsgård sælges, eller også skulle jeg give det en chance. Så jeg startede med 200 frilandssøer, siger Bertel Hestbjerg. I 2003 blev produktionen omlagt til økologi, hvor smågrisene først fravænnes, når de er syv uger gamle, hvor et slagtesvin på 100 kg skal have adgang til et udendørsareal på minimum 2,3 m 2 pr. gris og have groft foder. Men Bertel Hestbjerg ville mere, så i 2016 kom de første Poppelgrise ud til forbrugerne. Konceptet bag Poppelgrisen har – udover de økologiske krav – yderligere fire tiltag, der giver grisene bedre dyrevelfærd. Der er nemlig træer på alle faremarkerne, og pattegrisene dier hos soen, til de er 10 uger. Herefter kommer  de på stald, hvor der er rodeområde, så grisene kan 19

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D



udleve deres naturlige rodeadfærd. De får desuden grovfoder med økologiske rodfrugter. MR. ØKOLOGI

Hestbjerg Økologi ligger udenfor Holstebro og består af flere gårde med besætninger i området. Virksomheden producerer omkring 26.000 slagtesvin årligt, og det gør Bertel Hestbjerg til den største danske producent af økologiske grise. På faremarken kan dyrene rode i jorden, gnide sig op ad træerne og slappe af i hytterne. Pattegrisene følger troligt efter soen, mens de går rundt på den brune mark. De er hos soen i 10 uger, fremfor de syv uger, der er kravet i den økologiske svineproduktion. – Vi gør det primært for dyrevelfærden. En sideeffekt er, at grisene ved fravænning er langt stærkere og fysiologisk klar til livet uden mors mælk. Det koster i form af færre grise pr. so om året, men vi vinder noget igen ved, at grisene er stærke, når vi fravænner. Det betyder lavere dødelighed og et meget lavt forbrug af antibiotika, siger Bertel Hestbjerg. Han samarbejder desuden med landmanden Henrik Bovbjerg om en ny type so, der passer bedre til økologisk produktion, og som ikke får større kuld, end den selv kan passe. LEGERUM FOR GRISE

10 uger gamle bliver grisene fravænnet og skal stå på egne ben. Der kommer de i staldene for slagtesvin, der er indrettet med grisens natur for øje. – Vi ville helst have, at grisene gik ude hele tiden, og at der var solskin og græs på engen, men sådan er det ikke. Det er et kompromis og et valg, vi har taget, at når vi har så mange grise, skal de ikke være udenfor. Hvis vi skal ned på så lav belægning, at markerne er grønne, bliver det sindssygt dyrt, forklarer Bertel Hestbjerg. I staldene har grisene et liggeareal, der er strøet med halm. Her er plads til, at de kan hvile og sove, når de har brug for det. Et område med foder er tilgængeligt for grisene – ligesom de altid kan gå ud på udearealet. På udearealet hænger en række træklodser i kæder ned fra en tværpind. Men grisene står ikke ved legetøjet 20

– de er henne i rodeafdelingen. Det er et område på 50 m 2 , der er overstrøet med kompostjord, som grisene går og roder i. Normalt får grisene lyngflis at rode i, men der er ikke mere, så flisen er skiftet ud med kompostjord. Det er populært at rode i jorden, for der er mange grise i afdelingen, og de har sorte tryner. – Det er en balance, for det handler også om at sælge svinekød. Vi kan gøre det meget bedre, end vi allerede gør. Men det tjener jo intet formål at producere grise, der har haft så fantastisk et liv, at salgsprisen langt overstiger det, som forbrugerne vil betale. Man bliver nødt til at forholde sig til, at god dyrevelfærd koster, og så er det op til et samspil mellem landmand og forbruger, hvor niveauet skal ligge, siger Bertel Hestbjerg.

Jeg har en eller anden “ grisefetish. Jeg synes, det

er enormt sjovt, når vi får lavet noget, der virker, og se, de synes det er fedt. Så har vi da gjort en eller anden forskel. Bertel Hestbjerg

”

Grisene går roligt rundt mellem de forskellige afdelinger, de grynter med jævne mellemrum – og de har hele haler. Alle sammen. – Hvis grisen har et miljø, hvor den bliver stimuleret, kan spise grøntsager, og gulerødder og rode i muld, så bider den ikke hale. Men har du grisen i en stald med betongulv, hvor den ikke ser dagslys og har 0,65 m 2 plads, så er der ikke noget at sige til, at et intelligent dyr bliver frustreret. Og Bertel Hestbjerg er ikke færdig med at finde på nye tiltag til sine mange grise. Han arbejder lige nu på legetøj, der i højere grad kan være med til at aktivere grisene. DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / G R I S E V E L FÆ R D

synes, at når vi er “ såJegpisse heldige at være

På faremarken går soen med pattegrisene, hvor de har adgang til træer og til at rode i jorden.

født i det her smørhul, kan vi ikke være bekendt at købe buræg. Det er nogle underlige valg, at det skal være så billigt at købe mad. Vi har råd til at gøre det bedre, hvis vi vil. Bertel Hestbjerg

DYRENES BESK Y T TELSE

”

TEMA / GUIDEN

KRØLLE PÅ H A LEN Putter man varer med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” i indkøbskurven, får man god dyrevelfærd med hjem. TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

I dag producerer mere end 400 landmænd for "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse"

VÆLGER MAN GRISEKØD MED MÆRKET, ER MAN SIKKER PÅ AT: • A lle grisene har adgang til det fri, kommer ud i den friske luft og har god plads – modsat i den industrielle produktion, hvor pladskravet til svin på 100 kg er 0,65 m 2 pr. gris, og de er indenfor hele livet • S øerne føder deres pattegrise i hytter og kan bevæge sig frit rundt – modsat i den industrielle produktion, hvor søerne er fastspændt store dele af deres voksenliv "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" sikrer, at grisene har adgang til det fri.

Siden 1992 har Dyrenes Beskyttelse arbejdet på at få flere varer med god dyrevelfærd i køledisken. Og det er i den grad lykkedes, for i dag producerer mere end 400 landmænd til ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Mærket sikrer god dyrevelfærd til dyrene, at de kommer ud i det fri i store dele af deres liv, og at de undgår lange dyretransporter, fordi de aldrig

transporteres over otte timer. Et af de områder, hvor man kan forbedre dyrevelfærden med indkøbskurven, er blandt andet ved at købe svinekød ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Der er store dyrevelfærdsmæssige problemer i den danske industrielle svineproduktion, blandt andet at de fleste grise bliver halekuperet, og at søerne ofte fastspændes, når de skal føde (fare).

• I ngen grise bliver halekuperet – modsat i den industrielle produktion, hvor så godt som alle grisene bliver halekuperet. • A lle grise har adgang til halm, som de kan bruge til at rode i eller bygge reder af – i den industrielle produktion deles en hel flok ofte om nogle stykker træ eller et par lister, der er monteret på væggen. Varerne kan fås i supermarkeder over hele landet.

DYRENES BESK Y T TELSE

HØJSÆSON

TRAVL SOMMERFERIE FOR INTERNATERNE Den travleste sæson for Dyrenes Beskyttelses internater er lige om hjørnet. Det kræver fokus og mange ressourcer.

TEKST IBEN SCHMIDT

Højsæsonen for dyr på internaterne tager fart hen over sommeren, og det er især katte og killinger, der har brug for hjælp. – Sommeren er den mest hektiske tid på året for vores internater. Vi får mange svigtede killinger ind over sommeren, og vi ser desværre ofte, at de bliver efterladt i plastikposer og papkasser uden deres mor, fortæller Jens Jokumsen, chef for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse, og understreger, at de erfarne internatmedarbejdere er hverdagens helte for de svigtede dyr. På de fleste af Dyrenes Beskyttelses syv internater er det i juni, det begynder at tage fart med de mange hjælpeløse dyr, der har brug for omsorg og kærlig pleje. Når dyrene kommer på internat, skal de gennem et sundhedstjek af dyrlægen, passes, behandles og plejes, inden de skal videre ud i nye familier. – De mange katte, hunde, kaniner, marsvin og andre smådyr, der kommer på vores internater, er alle tilovers. De har været uønskede, eller også har deres familier opgivet at passe dem, siger han. Han tilføjer, at tendensen med at dumpe dyr er størst om sommeren. Det er nemlig den tid af året, hvor kattene formerer sig mest.

– Katte kan få flere kuld hen over sommeren, og hvert kuld kan være på mange killinger. Mange af dem er uønskede, når de bliver født, og ingen vil tage sig af dem. Derfor er der nogle mennesker, der vælger at skille sig af med dem, for eksempel ved at efterlade dem i en papkasse, hvilket er helt uacceptabelt, forklarer Jens Jokumsen. Han tilføjer, at det kræver rigtig mange ressourcer, og det er en stor udfordring for internaterne at finde plads til så mange dyr, som også skal socialiseres og have opbygget tillid og tryghed til mennesker. SOMMERTRAVLHED PÅ INTERNATERNE Hver sommer vælter det ind med svigtede dyr på Dyrenes Beskyttelses internater. Dyrene har brug for sommervenner til at hjælpe dem gennem sommeren. Tilmeld dig som sommerven allerede i dag eller senest den 15. juni. Så støtter du dyrene tre gange over sommeren.

• Gå ind på

www.dyrenesbeskyttelse.dk/sommerven og vælg selv det beløb, du ønsker at støtte med Eller • SMS VENNER til 1277 inden d. 30. juni, så bliver der trukket 3* 100 kr. på din mobilregning d. 30.6, 30.7, 30.8.

FAKTA

• Født 28. august 1963 på •

Frederiksberg

S kuespiller, tv-vært, entertainer og musiker

• Uddannet på Statens Teaterskole • Har medvirket i blandt andet Riget, TAXA, Borgen og Nikolaj og Julie

• Søn af Jytte Abildstrøm • Gift med Lise Mühlhausen • Har to børn

PORTRÆT

DET HANDLER OM RESPEKT I Peter Myginds store hus bor og spiser fire generationer sammen. De samles om god mad med god dyrevelfærd.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

Det var morens dukkefører, der gjorde det, startede det hele. Han købte nemlig en gård på Vestsjælland, hvor han lavede et biodynamisk landbrug med køer, får og høns. Det var Peter Myginds første møde med en landmand, der tænkte på dyrevelfærd, miljø og undergrunden. Peter Mygind var dreng og kom på gården i ferier, hvor han hjalp til med arbejdet og fik et indblik i, hvordan en biodynamisk gård fungerer. – Der er ingen tvivl om, at det var min mors introduktion, der åbnede mine øjne. Vi forældre har et stort ansvar for, hvilke døre vi åbner i vores børns liv, både omkring dyrevelfærd, naturen og om at løse konflikter, siger Peter Mygind.

Dyrene er individer uden “ stemme, og derfor er det

godt, der er en organisation som Dyrenes Beskyttelse. Peter Mygind

”

På landbruget var der tid til at tage sig af det enkelte dyr, og alle køerne havde navne. Det var kickstarten til Peter Myginds interesse for økologi, dyrevelfærd og naturen. Og da Peter Mygind blev ældre og stiftede familie, købte han varer fra gården. DYRENES BESK Y T TELSE

– Vi skal have respekt for dyrene. Jeg øver mig i at være et ordentligt menneske overfor andre mennesker, men også overfor dyr. Derfor håber jeg, at de mennesker, der har med dyr at gøre, også har respekt for dyrene – og så er det lige meget, om det er en gris eller en hund. FAMILIEAFTEN I DET STORE HUS

Peter Mygind og hans hustru, Lise Mühlhausen, bor i et stort hus med flere generationer under samme tag, for udover parret bor svigermoren, sønnen, svigerdatteren og barnebarnet også i det store hus. Familien samles ofte til middage, hvor Lise Mühlhausen er chef kok, mens Peter Mygind er assistent og snitter. Og så meget som muligt, fra knækbrød til æg og kød, er økologisk. – Naturen er et følsomt system, og dyr og mennesker skal gå hånd i hånd, så det er vigtigt, at vi passer på vores dyr og natur og gør det bedste i de valg, vi tager i livet, siger Peter Mygind. Skuespilleren tænker også over, at han ikke slår fx myrer ihjel, for de er – ligesom edderkopper og hvepse – del af det store biologiske system. Og Peter Mygind mener, at hvor mennesker har menneskerettigheder, så har dyr dyrerettigheder. – Dyr kan ikke skrive en kronik eller ringe til DR, så det er vores pligt at råbe op, når dyrevelfærden ikke er i orden, siger Peter Mygind. 25

H U N D E PÅ J O B HUNDENS SIND En narkohund skal være samarbejdsvillig, venlig og omgængelig, adræt og udholdende. Det er vigtigt, de er i stand til at klare opgaver i et miljø med uforudsigelige ting, så de ikke lader sig slå ud, hvis de bliver forskrækkede.

LILLE OG LET Politiet bruger ofte Formel 1-labradoren, som er fremavlet, så den er mindre, lettere og mere adræt end den almindelige labrador. Narkotika kan være gemt i loft og vægge, så hundeførerne løfter ofte deres hund op, så den kan komme rundt overalt.

GOD FORM Det er hårdt at søge efter narko, og det kræver meget energi. Derfor skal hundene være i god form.

ENGAGEMENT Hundene skal have en glæde ved at søge. Deres tilfredsstillelse skal ligge i at finde narko til politihundeførerne, og hunden skal ikke blive hurtigt træt i hovedet.

Duddi er en såkaldt Formel 1-labrador. Han har bestået en særlig test for at se, om han egner sig til at være narkohund.

DYRENES BESK Y T TELSE

H U N D E PÅ J O B

DUDDI PÅ DISKO Når hunden Duddi og politimanden Ernst Emil Josefsen træner, er den friske luft udskiftet med et diskotek, og bolden byttet ud med en pose amfetamin.

TEKST IBEN SCHMIDT /FOTO PE TER SØRENSEN

På et sort gulv fedtet til af alkohol i en lugt af nikotin og med musik i baggrunden går fire poter målrettet rundt, og en sort snude kører langs en bardisk på Diskotek Retro i Helsingør. Lige der, hvor folk normalt slænger sig op ad baren en lørdag aften. I dag er det ikke fulde bygængere, men et hold noget anderledes gæster, der er på disko. En flok narkohunde er nemlig i gang med at træne og forsøge at finde det amfetamin, som specialkonsulent i politihundetjenesten, Jørgen Haunstrup Christensen, har gemt rundt omkring på diskoteket, pakket godt ind i papir og plastik. Udover hundene er her også et hold betjente, og et af makkerparrene er narkohunden Duddi og politihundefører Ernst Emil Josefsen. Jørgen Haunstrup Christensen står og observerer hunden Duddi, der har snuset sig ind på et trængt lager bag baren. En kasse ryger på gulvet med et stort brag. Men hunden fortsætter målrettet og koncentreret, og ignorerer det store brag. – Vi er altid kreative, når vi skal finde træningssteder til de øvede hunde. De skal lære at arbejde i forskellige miljøer. De skal kunne begå sig i forskellige lugte, glatte gulve og ting, vi ikke kan forudse som for eksempel forskrækkelser eller mennesker, der står i vejen, siger han. DYRENES BESK Y T TELSE

200 GLASFLASKER

På lageret står mindst 200 flasker alkohol. Det ville tage meget lang tid for en mand at skulle tjekke dem alle sammen for narkotika. – Hunden kan lugte sig frem til det hurtigere, end vi kan nå at åbne dem. Noget arbejde ville slet ikke kunne lade sig gøre uden hunde. For eksempel, hvis vi skal lede i en skov, fortæller Jørgen Haunstrup Christensen. Selvom flasken er lukket, vil der altid være et sted, hvor færten kan komme ud, og det kan hunden lugte. – Alt, hvad vi omgiver os med, har en fært, altså en lugt. Den lugt afgives – i form af duftmolekyler – til omgivelserne. Færten vil altid komme ud et sted, derfor kan hunden lugte narkotika, selvom det er pakket ind i alt muligt, fortæller Jørgen Haunstrup Christensen. HUNDEEKSAMEN

Duddi er en slank og sort Formel 1-labrador. Han har bestået en særlig test, alle narkohunde skal igennem for at se, om de egner sig til arbejdet. Det kræver nemlig mere end en god lugtesans at blive narkohund. I et let spring kaster hunden sig op i armene på sin hundefører. Ernst Emil Josefsen løfter Duddi op, og 27



H U N D E PÅ J O B



skal have “ enNarkohunde glæde og tilfreds-

stillelse af at finde det, vi vil have, de skal finde, og de skal synes, det er en leg, og det er vigtigt, at de er lette.

”

Jørgen Haunstrup Christensen

bærer ham rundt, så han kan komme helt op under loftet og søge. Duddi vejer 20 kilo, men det ser helt ubesværet ud, når han bæres op i hjørner, vindueskarme og bøjlestænger i diskotekets garderobe. Selvom føreren kan mærke, når hunden får færten af noget, er det ikke altid sikkert, at narkotikaen er i nærheden, fortæller Jørgen Haunstrup Christensen: – Der kan være mange forhold, der gør, at hunden ikke kan lugte det. Man skal tænke i ventilation, blæst og røg for eksempel. Alle de taktiske overvejelser gør føreren, og hvis han ikke er grundig nok, så får hunden heller ikke nogen chance for at finde det. Snuden bevæger sig videre mod en stol, der står stablet op på barbordet. Jo tættere Duddi kommer på stedet, jo mere ivrig bliver Duddi i sin søgen, mens halen kører frem og tilbage.

Det er vigtigt, at narkohundene kan arbejde selv under forstyrrelse og særlige forhold.

Når man kender og har styr på sin hund, så ved man, at det er sandt, når den giver udtryk for, at den har fundet noget, fortæller Jørgen Haunstrup Christensen. – Hunden har ret, og det skal man bare stole på, ellers stoler hunden heller ikke på dig, siger han. Under stolen ligger der 5 g amfetamin rullet ind i avispapir og pakket ind i en plasticpose. Ernst Emil Josefsen roser hunden og giver ham en godbid.

Til sidst stopper Duddi med at søge og sætter sin næse på stolen. Ernst Emil Josefsen løfter den. 28

DYRENES BESK Y T TELSE

FIRBENET FERIE Uanset, om man holder ferie hjemme eller ude, skal det være på dyrenes præmisser. Og det er en god idé at overveje, hvor dyret har det bedst.

HVIS DU HOLDER FERIE MED DIT DYR, BØR DU OVERVEJE: • SKAL DYRET MED I BILEN, SKAL DER VÆRE VENTILATION, SÅ DYRET IKKE FÅR DET FOR VARMT. UNDGÅ AT EFTER� LADE DIT DYR I BILEN, OG ER DET ENDELIG NØDVENDIGT, SÅ LÆG EN SEDDEL I BILRUDEN MED DIT TELEFONNUM� MER. SÅ KAN FOLK KOMME I KONTAKT MED DIG, HVIS NOGEN KOMMER FORBI OG FÅR MISTANKE OM, AT NOGET ER GALT. • SØRG ALTID FOR RIGELIG VENTILATION I BILEN, HVIS DET ER NØDVENDIGT AT EFTERLADE DYRET EN KORT PERIO� DE. UDOVER VINDUER PÅ KLEM KAN MAN MONTERE ET BAGKLAPBESLAG, SOM GIVER EKSTRA VENTILATION I DEN PARKEREDE BIL. • DYRET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT SØGE SKYGGE, UANSET OM DET ER FUGLE MAN HOLDER, KANINEN I LØBEGÅRDEN ELLER HUNDEN OG KATTEN. DYR KAN SAGTENS FÅ DET FOR VARMT OM SOMMEREN, OG DER ER RISIKO FOR HEDESLAG. VI KAN TAGE TØJET AF, DET KAN DYRENE IKKE.

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der også i fremtiden altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød og har brug for hjælp. Det er gratis at lave et testamente, og alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 3328 7009 og hør mere.

• TAGER MAN SIT DYR MED TIL UDLANDET, SKAL MAN SÆTTE SIG IND I REGLERNE FOR DET ENKELTE LAND. FØDEVARESTYRELSEN HAR GUIDES TIL, HVORDAN MAN REJSER TIL UDLANDET MED SIT DYR. • DET ER VIGTIGT AT FÅ PLANLAGT TUREN, SÅ DET ER PÅ DYRETS PRÆMISSER. PÅ BRINGFIDO.COM KAN MAN FINDE HUNDEVENLIGE HOTELLER, RESTAURANTER OG HUNDEPARKER I HELE VERDEN.

dyrenesbeskyttelse.dk 29

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR L Æ R EN EM M E G R I S E / Mikkel Klein

H Ø J T PÅ TÅ / Ruth Storm

N AT T ER AV N / Michael Berg

Man siger, at grise er kloge dyr, men hvor kloge er de egentlig?

Hvorfor har en hest kun én hov pr. ben i stedet for mange trædepuder eller tæer?

Selvom grævlingen er et større dyr, ser man den meget sjældent. Hvorfor det?

Grise regnes for meget intelligente dyr. Forskning i grises kognitive evner, deres evne til at erkende, huske og bruge informationer, viser, at grise lærer af hinanden og kan samarbejde. De har en god hukommelse og lærer nemt labyrinter, hvor de skal finde frem til en genstand. Grise kan lære, hvad symboler betyder og forstå betydningen, hvis man kombinerer flere symboler. De kan finde ud af at bruge et spejl til at finde mad, de ikke kan se, og de kan lære at bruge et joystick til at flytte en cursor på en skærm. Til de meget intelligente pattedyr regnes især chimpanser, hvaler og delfiner, men derudover er det svært at lave en rangliste over dyrearters intelligens. De er som arter udviklet til helt forskellige måder at leve på. En ræv har brug for at kunne nogle andre ting end en hare, som igen har brug for at kunne nogle andre ting end en gris.

Kære Ruth

Kære Michael

Grunden til, at hesten kun har en hov pr. ben, skyldes, at hesten er en såkaldt tåspidsgænger. Udviklingsmæssigt er den hestetype, som vi kender i dag, blevet udviklet over millioner af år og er løbende blevet tilpasset et liv som græsæder på stepperne. Hesten er samtidig et byttedyr og er derfor højt specialiseret i at kunne løbe hurtigt. Det betyder, at hvad der svarer til vores langfinger har udviklet sig hos hesten til en hov, og hvad der svarer til vores negl er hestens hov, deraf navnet tåspidsgænger. En hund er en tågænger, som går på bagsiden af fingre og tæer, mennesker er fodgængere, som går på bagsiden af alle tæer. Heste har resterne af, hvad der svarer til pege- og ringfinger, som ligger langs piben, hestens ben. Disse knogler kaldes griffelben og kan ses på røntgenbilleder.

/ Birgitte Iversen Damm

/ Yvonne Johansen

Grævlingen er i virkeligheden udbredt og ret almindelig i hele Danmark, men den er meget nataktiv. Det vil sige, at hvis ikke man render rundt ude i skoven eller på engen midt om natten, så er det svært at få en grævling at se. Den bedste måde at få en grævling at se på er ved at finde ud af, hvor den bor. Og så sætte sig et stykke fra indgangen om aftenen (og huske at sørge for at vinden kommer fra graven og hen mod en selv). Så sidder man dér – helt musestille – og venter, til grævlingen kommer ud. En måde at måle størrelsen på bestanden på er ved at kigge på de påkørte dyr. I 2017 var der ca. dobbelt så mange opkald om påkørte ræve som om påkørte grævlinger til vagtcentralen, men ræven er langt oftere aktiv i dagslys end grævlingen og ses derfor langt oftere af mennesker. Så ”alle” har set en ræv – og næsten ingen en grævling.

Kære Mikkel

/ Michael Carlsen

Har du et spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd? Send det ind til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk BIRGIT TE IVERSEN DAMM CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR & MINK

Y VONNE JOHANSEN DYRL ÆGE PROJEKTLEDER FOR HEST

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

DYRENES BESK Y T TELSE

G A D E K RY D S E T

I MODSTRID

HUSDYR?

IDENTISKE

ÆRLIG

SPANIEN

I SKUESPILLEREN PETER MYGINDS HJEM GÅR MAN MEGET OP I

DV 02/18 ©ULLA

FÅREKLÆDER?

FISKETEGN?

TONE

EN SMULE FORNEMME

FUGL, DER LAVER SJOV?

KAMP I LUFTEN? TONE

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

LYKKE

NYVASKEDE DYR?

STORMAGT

1 GLOSER

BEMÆRKER

2 ANTAL

SPISES

HÆVEMIDDEL

Vindere nr. 1/2018: Tove Jensen, Tjele / Aase Pedersen, Eskildstrup / Gunnar Mouridsen, Varde. Jeres præmie er på vej!

SLIDER

SPIL

SPANIEN

STEMME

ANONYM

SYD

ITALIEN

BRINT REDTE TONE

OMRÅDE

FRÆK

GRAM

STAMMODER

3 REDSKAB

LEVER

VOKAL

DYR

SNEDIG

TO ENS

VINDER

OMV. FØLGE

VEJEN

FRYSE

ALFAB. FØLGE

LØBER

HELLIGE

STIRRE

LÆSENDE FUGL?

VIET

MUSIKINSTRUMENT

VÆGT SLÆGT

FROSSEN KYLLING?

URAN

STRIDSLYSTEN FUGL?

BEMÆRK

KUNST I ABEGROTTEN?

VÆGT

REDSKABET

VÆSEN

NATRIUM

LYSTER TRÆ

8 LIGE

TON

TEKNOLOGI

LØB INDHENTET

METER

KORT

BETALINGSFORM

BEKLÆD- STEDNAVN SYNSLÆRE NINGSGENSTAND ÆRLIGT

GRINE

TYV I SVINESTALDEN?

ILT

FJELDSIDE

Løsningen var: Eremitkrebs Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

IDET

TIDSRUM

Vind

ERNST EMIL JOSEFSENS SORTE FORMEL 1-LABRADOR DUDDI ER

NORGE

KENDEORD

TO ENS

BINDEORD

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds SPANIEN

BELGIEN

TONE

VOKAL

Senest den: 23. juli 2018

← Løsningen fra nr. 1/2018. F S

N I

D E

A K T

U M P

Å N

E M U

A M U

E M E

G E

E G

J O

S E

T R

S U

E G

I S

QU IZ

DV 01/18 ©ULLA

Å T

H U

K M R

U M T

A M

1: Hvor mange dyreværnssager var der i 2017 i Dyrenes Beskyttelse? 2: Hvilken type grisetransport er steget eksplosivt de seneste ti år?

DYRENES BESK Y T TELSE

GØR EN EKSTRA

FORSKEL BLIV SOMMERVEN

ALLE HAR BRUG FOR EN SOMMERVEN Hver sommer vælter det ind med svigtede dyr på Dyrenes Beskyttelses internater. Dyrene har brug for venner til at hjælpe dem gennem sommeren. BLIV SOMMERVEN

Du kan få de svigtede dyr gennem sommeren ved at tilmelde dig som sommerven. Så støtter du dyrene tre gange, nemlig én gang i hver af de tre sommermåneder juli, august og september. Med din hjælp vil dyrene få dyrlægebehandling, træning og pleje, så de kan komme ud i nye kærlige hjem.

TILMELD DIG NU

• Gå ind på sommerven.dk og støt dyrene med et valgfrit beløb i de tre sommermåneder (senest 15. juni) eller • SMS VENNER til 1277, så bliver din mobilregning trukket 100 kr. i de tre sommermåneder (senest 30. juni)

Kolofon:

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Britta Riis, direktør REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Marie Frederikke Withagen FORSIDEFOTO Hans Christian Jacobsen OPLAG 54.844 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 34 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

Bemærk: når du tilmelder dig som sommerven, så donerer du en enkelt donation 3 gange i hver af de tre sommermåneder ( juli, august og september).