Dyrevennen 2 2017 - Bliv medlem by Dyrenes Beskyttelse

DYREVENNEN APRIL 2017 | NR. 2

TEMA

FREMTIDENS FØDEVARE Melorme og andre insekter kan blive hverdagsmad og en af løsningerne på fødevaremangel i fremtiden. Men hvordan opdrætter man insekter på forsvarlig vis – og er vi overhovedet indstillet på at spise dem? TEMA side 8-18 Henkastet affald skader dyr Side 20 5 myter om det danske landbrug Side 24

KLIK HER

og bliv medlem af Dyrenes Beskyttelse – det koster kun 275 kr. om året

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

VI MÅ IKKE BEGÅ SAMME FEJL TO GANGE

D AF | PER JENSEN DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT

en konventionelle kødproduktion er ikke blot en katastrofe for dyrene. Vores klode kan heller ikke blive ved med at holde til produktionen af kød til en stadigt voksende befolkning. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at vi spiser mindre kød og i stedet vælger at købe kød fra dyr, der har levet gode liv.

KORT FORTALT

TEKST | PETER KROGHOLM

En kødfri dag om ugen kan gøre en stor forskel, men vi er også nødt til at se på alternativer. Et, der har medvind lige nu, er insekter som fødevare. De små væsener er de rene proteinbomber og indeholder en række gavnlige næringsstoffer, som er svære at få nok af via grøntsager. Forskning tyder desuden på, at insekterne kan styrke vores immunforsvar

FOTO | INGER LUND OVERGAARD, HENRIK BOSERUP

DYREVELFÆRD SKAL PÅ SKOLESKEMAET Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil gøre det lettere for lærere at sætte dyrevelfærd og dyreetik på skoleskemaet i 4.-9. klasse. Dyrenes Beskyttelse hilser initiativet velkommen, da det er børnene, som er fremtidens forbrugere. Det er dog afgørende, at materialet tager udgangspunkt i dyrenes behov og deres egenskaber, så eleverne får en grundlæggende forståelse af dyr. På den måde vil eleverne kunne tilegne sig viden om alle grupper af dyr, uanset om de lever i en stald eller i vores hjem.

HVALPEFABRIKKER HAR KRONEDE DAGE I februar rystede en ny, stor hundesag med flere end 60 vanrøgtede hunde Dyrenes Beskyttelse. Sagen var den tredje på bare tre måneder, og endnu en gang var der tale om en decideret hvalpefabrik, hvor hunde blev avlet under kummerlige forhold for profittens skyld. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nu foreslået en smileyordning for hundekenneler for at komme hvalpefabrikkerne til livs, men det er ikke nok. Derfor har Dyrenes Beskyttelse nu fremlagt ni forslag, der kan medvirke til bedre regulering af avl og salg af hunde i Danmark. Hundepakken indeholder forslag om registrering af alt hundesalg, styrkelse af myndighedernes kontrolmuligheder samt at nedbringe den lange sagsbehandlingstid for dyreværnssager. Derudover er det vigtigt, at købere er særligt opmærksomme på mistænkelige forhold. Ser man noget mistænkeligt, bør man henvende sig til politiet eller Dyrenes Vagtcentral på 1812. Læs mere om Dyrenes Beskyttelses forslag på www.dyrenesbeskyttelse.dk/hundepakke. 2

DYREVENNEN

INDHOLD og muligvis forhindre udvikling af allergier. Samtidig er produktionen skånsom mod miljøet. Insekter kræver meget lidt plads og kan få dækket deres behov for væske med gulerødder og kartofler, og produktion af insekter udleder 100 gange mindre CO 2 end produktion af kvæg. Der er altså umiddelbart meget, der taler for at sætte gang i en større produktion. Det eneste, vi ikke må gøre, er at begå de samme fejl med insekterne, som vi har begået med grise, køer og høns. Godt nok fremstår insekter som et

velegnet produktionsdyr, da de inden for visse grænser foretrækker at leve meget tæt. Men vi mangler stadig svar på de store spørgsmål: Har de en bevidsthed? Oplever de smerte, som pattedyr gør, eller er deres reaktioner rene reflekser? Vi ved det ikke på nuværende tidspunkt. Men de små dyr er mere avancerede, end de fleste sikkert tror. Derfor er det vigtigt at indføre høje standarder for dyrevelfærd allerede i opstarten af denne produktion.

NY HANDELSAFTALE ER DÅRLIGT NYT FOR DYRENE Den 15. februar nikkede Europa-Parlamentet ja til en godkendelse af handelsaftalen CETA mellem Canada og EU. Med aftalen kan canadierne nu eksportere op til 75.000 tons svinekød, 65.000 tons oksekød og uendelige mængder hestekød til Europa. Vel at mærke uden at leve op til de samme krav og standarder for dyrevelfærd, som gælder for de europæiske landmænd. Dyrenes Beskyttelse mener, aftalen er et tilbageskridt for dyrevelfærden, fordi europæiske fremskridt inden for dyrevelfærd bliver stoppet af hensyn til landmændenes vilkår, når de skal konkurrere med canadiske bønder på eget marked.

HUNDE SAMLEDE 70.000 KR. IND TIL HUNDE Søndag den 12. februar deltog 1.169 hunde i Maxi Zoos fælles Valentinsgåture for at vise deres støtte til hunde med særlige behov. Med en donation fra Maxi Zoo på 12.000 kr., et forrygende billetsalg, donationer via MobilePay, sms og indsamlingsbøsserne blev der i alt indsamlet mere end 70.000 kr. til Dyrenes Beskyttelses indsats for hunde med særlige behov. Du kan stadig støtte ved at sende en sms med teksten SÆRLIG til 1277 – så støtter du med 100 kr. Læs mere om indsatsen for hunde med særlige behov på www.dyrenesbeskyttelse.dk/særlig. DYREVENNEN

ØKOBOOM TIL GLÆDE FOR DYRENE Dyrenes Beskyttelse anbefaler at spise mindre, men bedre kød af hensyn til både klima og dyr. Her spiller økologien en væsentlig rolle, og danskerne efterspørger langt mere, end landbruget kan levere TEKST | PETER KROGHOLM

DYREVENNEN

FOTO | RIKKE MADSEN/ARKIV, POUL MADSEN/ARKIV

Økologi |

anmark er verdensmester i økologi. Vi er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel i detailhandlen, og der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling vil vende. Tværtimod. Alle led i den økologiske kæde melder om behov for mere, og i år bliver et areal svarende til Langeland og Samsø omlagt til økologisk drift. Det er den største omlægning siden 1999, men alligevel langtfra nok ifølge beregninger fra Økologisk Landsforening (ØL). Udbuddet er ikke i nærheden af at matche efterspørgslen, men der er dog stor interesse for at lægge om blandt de danske landmænd, fortæller foreningens formand, Per Kølster.

– Vi tilbyder gratis omlægningstjek til landmænd, og de er fuldt bookede. Lige nu er tendensen, at omkring en tredjedel også ender med at omlægge. Så vi tror på en fortsat markant vækst og forventer, at 30 pct. af de solgte dagligvarer er økologiske i 2030. Det er op til forbrugerne De seneste år har udviklingen inden for dyrevelfærd og miljø i høj grad været drevet af borgernes ønsker og adfærd. Ikke mindst i supermarkedet. Det er de økologiske dyreavlere og mælkeproducenter, der tjener penge i dag, mens overskuddet fortsat falder for de konventionelle landbrugere. Bortset fra planteavlerne, hvor

det forholder sig omvendt. – I de senere år har vi set en rigtig positiv udvikling inden for økologien, og forbrugerne får i højere og højere grad øjnene op for økologi. Samtidig understøtter økologien en udvikling, hvor der er fokus på, at fødevarer er andet og mere end mad, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og peger desuden på, at dyrevelfærd kan være med til at styrke Danmark i konkurrencen på eksportmarkederne. Han ser dog helst, at det netop er borgerne, der primært skal drive udviklingen fremad. – Jeg er ikke tilhænger af, at vi fra Christiansborg skal vurdere, hvilken driftsform der er den “bedste” og trække bestemte

DYREVENNEN

Livet som økologisk slagtekylling – især når dyrene ikke er tvunget til at holde sig inde på grund af fugleinfluenza – er uendeligt meget friere end tilværelsen som almindelig industrikylling.

holdninger ned over hovedet på den enkelte borger og forbruger. Vi politikere står på mål for det samlede hensyn til sundhed, miljø og dyrevelfærd, og en af mine fornemmeste opgaver er at oplyse om de konkrete fakta i forhold til blandt andet dyrevelfærd og økologi. Så tror jeg på, at borgere og forbrugere er de bedste til at afgøre, hvilket valg der er det rigtige for dem. Det er Per Kølster for så vidt enig i, men politikerne må ikke bare slippe tøjlerne. – Det er indlysende, at det skal være forbrugerdrevet. Hvis der ikke er aftagere til et produkt, er der jo ikke et marked. Det er de kritiske og krævende forbrugere, der driver udviklingen. Men det er også

nødvendigt med lovgivning på området – f.eks. i forhold til at gøre det nemmere at omlægge. Økologi betyder mindre kød Den fjerdedel af forbrugerne, der spiser mest økologisk mad, spiser halvt så meget kød som forbrugere, der ikke spiser økologisk. Det er værd at tage med i de politiske overvejelser, mener direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis. – Det konventionelle landbrug oplever større og større udfordringer, mens økologien er i stor fremgang. Forbrugerne vil have dyrevelfærd, og derfor er det nu endnu vigtigere, at vores politikere skaber de rigtige rammer for, at den udvikling kan fortsætte, siger hun.

Et skridt på den vej har Esben Lunde Larsen taget med etableringen af verdens første økologiske erhvervsteam, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark får en styrket, markedsdrevet økologisektor. Men kan Danmark en dag blive 100 pct. økologisk? – Helt kort kan jeg sige, at mit udgangspunkt er, at vi skal have det landbrug, som forbrugerne efterspørger og ønsker. Hvis forbrugerne vil have mere økologi og er villige til at betale for det, så er jeg sikker på, at landbruget også er parat til at producere flere økologiske varer. Jeg tror dog, at det ligger ude i en meget fjern fremtid, at alle forbrugere skulle være interesserede i at købe alle varer økologisk.

”Det er indlysende, at det skal være forbrugerdrevet (...) Men det er også nødvendigt med lovgivning på området – f.eks. i forhold til at gøre det nemmere at omlægge.” Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening 6

DYREVENNEN

Økologi |

Mia. kr.

Mia. kr. 8,30

2,5 Den økologiske eksportomsætning

Den økologiske omsætning i detailhandlen i Danmark

2,21 7,00

2,0 6

1,98

6,19 5,46

5,49

5,83 1,53

1,72

1,5 4

2012

2014

est. 2016

Kilde: Økologisk Landsforening

40.000

1,17

1,0

1,04

hektar omlægges af danske landmænd til økologisk drift i 2017. (Det er et areal svarende til Langeland og Samsø og den største omlægning siden 1999).

HVEM KØBER ØKOLOGISK?

DER MANGLER ØKOLOGISKE RÅVARER

Det har længe været kvinderne, der købte mest økologisk, men nu henter mændene ind. Det viser seneste udgave af Landbrug & Fødevarers årlige undersøgelse af danskernes forbrug af økologiske fødevarer.

Selvom det buldrer derudad med den økologiske produktion, så er det ikke nok, hvis Danmark selv skal opfylde forbrugernes efterspørgsel på økologiske varer.

I 2016 købte 39 pct. af mændene og 42 pct. af kvinderne ofte eller altid økologiske varer, når de var ude at handle. I 2013, 2014 og 2015 var det omkring 30 pct. af mændene, der ofte eller altid tankede økologi, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Selvom det især er mændene, der har ændret vaner, så har danskerne generelt taget økologien til sig. I de fire år, Landbrug & Fødevarer har lavet undersøgelsen, er andelen af danskere, der aldrig køber økologi, faldet. I 2013 var det 10,5 pct., mens det i 2016 kun var 4 pct., der aldrig købte økologi. Undersøgelsen viser også, at 40 pct. af forbrugerne ofte eller altid køber økologisk. 93 pct. køber af og til økologiske varer, mens 3 pct. har svaret “ved ikke”. Kilde: Landbrug & Fødevarer

2012

Både supermarkederne og store producenter som Arla og Friland hungrer efter mere. Således har Arla bestilt 200 millioner ekstra liter mælk til levering i de kommende år, mens Friland vurderer, at de i 2018 kan sælge 50 pct. flere grise end de 120.000, der blev slagtet i 2014/15. Økologisk Landsforening har også regnet på Danmarks behov, og det er store tal, der er på blokken. Konkret mangler der på årsbasis: • • • • • •

60.000 hektar ny økologisk landbrugsjord 45.000 ton frugt 70.000 ton grøntsager 25.000 ton brødkorn 10.000 ton grynhavre 1.000 ton oksekød

2014

est. 2016

Kilde: Økologisk Landsforening

7,6% af fødevarerne i Danmark er økologiske. Det er verdensrekord.

10% af det samlede salg af fødevarer herhjemme er økologi. Det er verdensrekord.

Derudover vil der i løbet af de næste to år komme omkring 2 millioner flere dyr ud på markerne, hvilket skaber et behov for ca. 80.000 ton mere økologisk foder. Kilder: Økologisk Landsforening og FødevareWatch

DYREVENNEN

KAN INSEK REDDE REDD 8

DYREVENNEN

TEMA Insekter på tallerkenen

KTERNE DE VERDEN? Vi bliver flere og flere mennesker, og det kræver mere og mere mad. Men klimaet kan ikke holde til vores produktion af kød, og det får forskere og industrien til at vende sig mod insekterne. Udfordringen bliver at få danskerne til at spise dem TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | POUL MADSEN

DYREVENNEN

”Der er et kæmpe potentiale i den her produktion. Økonomisk, selvfølgelig, men insekterne kan også gøre en positiv forskel i forhold til klimaet, fødevarekrisen og vores sundhed” Lars-Henrik Lau Heckmann fra Teknologisk Institut

Så er der serveret – melorme på bund af tørret abrikos og hjemmelavet mayonnaise.

10 DYREVENNEN

Insekter på tallerkenen | TEMA

år rumvæsener angriber jorden i film, er de ofte stygge insekt lignende væsener. Om det er en rigtig skildring, venter vi stadig på at få endeligt be- eller afkræftet. Men det siger noget om det forhold, vi har til insekter i den vestlige verden. De er ulækre, nogle gange farlige, kryb, der allerhelst skulle leve et andet sted. Mad er de i hvert fald ikke. Men der blæser nye vinde i disse år. For siden en FN-rapport i 2013 slog fast, at verden skal bruge 70 pct. mere animalsk protein i 2050 for at kunne brødføde befolkningen, har insekterne fået en ny rolle. Måske ikke som verdens redning, men i hvert fald som en del af løsningen. – Der er et kæmpe potentiale i den her produktion. Økonomisk, selvfølgelig, men insekterne kan også gøre en positiv forskel i forhold til klimaet, fødevarekrisen og vores sundhed, siger Lars-Henrik Lau Heckmann fra Teknologisk Institut, som er partner i projektet inVALUABLE, der skal etablere industriel insektproduktion i Danmark. 40 pct. vil spise insekter Det anslås, at markedet for insekter som fødevare og dyrefoder vil være på 2 mia. kr. i Europa om bare tre år. Det er et område, der vækster med 40 pct. om året, men spørgsmålet er, om danskerne overhovedet er klar til at sætte tænderne i de små dyr – hele eller som f.eks. mel i et brød? I en Megafon-måling lavet for Dyrenes Beskyttelse siger 40 pct. ja og 43 pct. nej, og Lars-Henrik Lau Heckmann erkender også, at der er en stor udfordring i at få folk til at spise insekter. – Vi har et unaturligt forhold til vores mad, og frygten for det ukendte sætter grænser. Men efterspørgslen blandt forbrugerne er gradvist stigende, siger han og konstaterer, at langt størstedelen af det insektprotein, vi kommer til at spise i Danmark og Europa, vil være forarbejdet og indgå som ingrediens i forskellige produkter.

Det er bioetikeren Mickey Gjerris enig i. Han har svært ved at se danskere og andre i Vesten spise insekter i stor skala. – For det første må det, vi spiser, helst ikke ligne et dyr alt for meget. For det andet kan vi jo bare se på, hvor svært det er at få folk til at opgive den røde bøf til fordel for mere grønt. Hvordan skulle vi så få dem til at spise insekter i stedet for? Flere spørgsmål end svar Mickey Gjerris har de sidste par år beskæftiget sig med udviklingen inden for de spiselige insekter. Ikke mindst i forhold til dyrevelfærden. Vi ved efterhånden en del om insekternes basale biologi. De er effektive, men primitive. De har ikke et centralt nervesystem, og derfor er der umiddelbart ikke meget, der taler for, at de skulle have en oplevelse af smerte, som f.eks. et svin har. Men der er stadig meget, vi ikke ved om insekternes livsvilkår. Ligesom der også er mange spørgsmål omkring selve produktionen af dyrene, der skal besvares. – Vi ved meget lidt om konsekvenserne af insektproduktionen. De beregninger, der bliver talt ud fra, er lavet på meget små produktioner. Men vi kan reelt ikke vide, hvad insektproduktion i stor skala kan have af konsekvenser for både dyr og klimaet, siger han. – Det handler om at skaffe protein uden at ødelægge klimaet. Jeg er helt med på, at vi skal spise mindre kød. Men hvorfor erstatte bøf og gris med en anden slags kød – og endda fra dyr, det bliver meget svært at få folk til at spise? Vi kan dække vores proteinbehov gennem planter, men omvendt kan det også godt være, vi opdager, at insekter er bedre for klimaet end planteproduktion. Respekt for alt liv For Lars-Henrik Lau Heckmann er snakken om dyrevelfærden lidt mere ligetil. Ikke mindst fordi det er meget nemmere at stimulere insekters biologiske behov i fangenskab, end det er tilfældet for de

traditionelle landbrugsdyr. – En melorm har det som blommen i et æg. Den lever i et rent slaraffenland af mad, og den kan ikke finde et miljø i naturen, der er bedre. Faktisk oplever vi, at insekter udefra søger ind i vores produktionsmiljø på Teknologisk Institut. Det må betyde, at rammerne ikke er helt tossede. Vi ser jo ikke vildsvin søge ind i en svinestald, siger han og tilføjer, at der også er økonomisk fornuft i at sikre, at insekterne har det biologisk optimalt. – Vi skal have respekt for alt liv, vi fortærer eller tæmmer. Både planteliv og dyreliv. Insekter er ekstremt avancerede, men vi skal også passe på, at vi ikke får tillagt dem for mange egenskaber. Dyrevelfærden skal undersøges, men jeg mener ikke, det må være grund til at trække håndbremsen. Jeg tror ikke, vi kommer til at begå samme fejl, som vi har begået med produktionen af f.eks. grise. Blandt andet fordi vi starter med grundig forskning, før vi sætter gang i en stor produktion.

MELORMENE INDTAGER HJERM Projektet inVALUABLE skal etablere industriel insektproduktion i Danmark. Innovationsfonden har investeret 19 mio. kr. i projektet, der har et samlet budget på 28 mio. kr. Målet er at etablere industriel insektproduktion i Danmark med en årlig omsætning på 2-300 mio. kr. og 100 – 200 relaterede job. inVALUABLE udføres af 11 partnere fra indog udland. Herregården Ausumgaard i Hjerm mellem Holstebro og Struer lægger stalde til selve produktionen af melorme. Teknologisk Institut har siden 2012 været involveret i forsknings- og udviklingsarbejde omkring insekter. Blandt andet har man undersøgt, hvordan insekter kan omdanne rester fra brød- og kageproduktion til animalske proteiner, der kan anvendes som dyrefoder.

DYREVENNEN 11

ER DANSKERNE KLAR TIL KRYB? FN siger det. Forskere over hele verden siger det: Vi skal finde nye måder at dække verdens kraftigt stigende proteinbehov på. For klimaet kan ikke holde til en større produktion af dyr. TEKST | PETER KROGHOLM INFOGRAFIK | METTE SECHER

t alternativ, der har medvind i disse år, er insekter. De små dyr er de rene proteinbomber og har derudover en masse andre gode egenskaber. F.eks. tyder meget på, at de kan styrke menneskers immunforsvar og forebygge allergi. Men er vi klar til at sætte kryb på menuen? Det har MEGAFON på vegne af Dyrenes Beskyttelse spurgt danskerne om.

Kigger vi på tallene, kan vi konkludere følgende: Mænd er mere eventyrlystne end kvinder. De yngre er mere klar end de ældre. Folk i hovedstadsområdet og Region Midtjylland er mest nysgerrige, mens sjællændere og nordjyder er mest skeptiske. Og så kan hensyn til klima, sundhed og dyrevelfærd ikke få et flertal af danskerne til at sætte tænderne i en melorm.

Hvis jeg fik serveret tilberedte insekter på en måde, som så indbydende ud, kunne jeg godt tænke mig at prøve at spise en ret med insekter

ALLE

LANDSDEL vs. LANDSDEL

JA: 40%

NEJ: 43%

Region Midtjylland

JA: 44% NEJ: 40%

Region Nordjylland JA: 38%

NEJ: 47%

Region Hovedstaden

JA: 44% NEJ: 39%

KVINDE vs. MAND JA: 31%

NEJ: 39%

12 DYREVENNEN

JA: 50% NEJ: 33%

UNG vs. GAMMEL

18-29 ÅR – JA: 57% 30-39 år – JA: 50% 40-49 år – JA: 37% 50-59 år – JA: 37% 60-69 år – JA: 28% 70+ år – JA: 30%

Region Syddanmark JA: 35%

NEJ: 44%

Region Sjælland JA: 37%.

NEJ: 52%

Insekter på tallerkenen | TEMA

Jeg vil gerne prøve at spise en ret med forarbejdede insekter – f.eks. med mel lavet af insekter ALLE

JA: 39%

NEJ: 44% KVINDE vs. MAND

JA: 30%

NEJ: 54%

Jeg ville spise insekter som supplement til f.eks. svine-, okse- eller kyllingekød, hvis det kunne gøre mig mere sund, f.eks. ved at styrke immunforsvaret

UNG vs. GAMMEL

JA: 49%

30-39 ÅR – JA: 51%

NEJ: 33%

40-49 år – JA: 34% 50-59 år – JA: 36% 60-69 år – JA: 32% 70+ år – JA: 32%

Hvis den generelle dyrevelfærd ville blive forbedret ved, at alle spiste flere insekter, ville jeg gerne gå foran ved selv at begynde at spise flere insekter

ALLE

JA: 32%

JA: 22%

NEJ: 46%

18-29 år: – JA: 49%

NEJ: 49% KVINDE vs. MAND

JA: 24%

NEJ: 55%

KVINDE vs. MAND

JA: 41%

JA: 19%

NEJ: 54%

NEJ: 37%

JA: 25%

NEJ: 45%

Hvis udledningen af CO2 blev reduceret ved, at alle spiste flere insekter, ville jeg gerne gå foran ved selv at begynde at spise flere insekter ALLE

JA: 24%

NEJ: 48% KVINDE vs. MAND

JA: 20%

NEJ: 52%

JA: 28%

NEJ: 44%

Kilde: Internetundersøgelse gennemført af MEGAFON for Dyrenes Beskyttelse i perioden 16. februar til 20. februar 2017 blandt 1.052 danskere over 18 år.

DYREVENNEN 13

Sådan kan en økologisk, bæredygtig fødevare også se ud.

14 DYREVENNEN

Insekter på tallerkenen | TEMA

FREMTIDEN LIGGER VED TARM På Heimdal Entofarm uden for Tarm har Dorte Svenstrup taget første skridt ind på fremtidens fødevaremarked sammen med to vægtløftere fra Aalborg og 300 kg melorme TEKST | PETER KROGHOLM

et er ikke til at se det. Heller ikke selvom man ved det. At der bag de rene gule mure på gården Heimdal eksperimenteres med løsningen på fremtidens udfordringer med at skaffe mad nok til verdens befolkning. Gården ligger i Hoven ved Tarm. Idyllisk pakket ind af skov og marker. Men det er ikke klassisk gårdsplads, der rammer næsen, da vi stiger ud af bilen. Her er ingen gyllestank, for her er ingen svin eller køer – eller andre velkendte landbrugsdyr for den sags skyld. Engang var der grise i staldene, men den produktion kunne ejeren og tredje

FOTO | POUL MADSEN

generation på Heimdal, Dorte Svenstrup, ikke længere stå inde for. Efter en skilsmisse lejede hun jord og stalde ud, og da den bonde, der havde svin i hendes stalde, måtte stoppe, udnyttede Dorte muligheden for at gå andre veje. – Jeg havde længe ønsket at lave en mere dyrevelfærdsforsvarlig landbrugsproduktion. Men det var helt tilfældigt, at det blev insekter, fortæller hun. Kaffe og melorme Vi sidder ved hendes spisebord med en kop kaffe, to skåle melorme ristet med henholdsvis kanelsukker og lakrids og

et fad med melorme anrettet på en bund af tørret abrikos og hjemmerørt mayonnaise. Det hele ser faktisk indbydende ud. Larverne ligner lidt ristede løg, og det er først, når der kigges grundigt efter, at dens ben afslører dyret som det insekt, det er. Dorte byder til, men der er ikke meget indeni, der taler for at sætte tænderne i dem. Det virker bare ikke naturligt for en bleg midtjyde at skulle spise en larve, og et

En af de store fordele ved melormene er, at de kan produceres i højden.

DYREVENNEN 15

kort øjeblik står de unge års manddomsprøver mellem venner igen lysende klart. Heldigvis belønnes modet, for det hele smager godt. Larverne er sprøde og har en let smag af bacon og flæskesvær. Men kan insekterne blive en naturlig del af danskernes kost, enten hele eller som mel i f.eks. brød og proteinbarer? – Jeg tror personligt ikke, det vil volde så store udfordringer. Så snart vi kan lave produkterne til konkurrencedygtige priser, tror jeg, folk vil tage det til sig i stor stil. Særligt hvis vi fortsætter med at oplyse om alle de meget positive egenskaber, insekterne har, siger hun. Tilfældighedernes spil Mens vi spiser, fortæller Dorte Svenstrup om de tilfældigheder, der førte til, at hun i dag har omkring 300 kg melorme i et 32 m2 stort produktionslokale i et hjørne 16 DYREVENNEN

af en af hendes staldbygninger. Det var en tilfældig snak med en halmfyrsmontør i 2015, der fik hende sporet ind på insekterne. Han fortalte om en gård i Nordjylland, hvor man var i gang med forsøg med at producere melorme i tomme stalde. – Så begynder jeg at google, og jeg opdager, at der er virkelig store bevægelser på området i hele verden. Jo mere jeg læser, jo mere mening giver det for mig, fortæller hun med begejstring. En ualmindeligt smittende begejstring, der gennemsyrer hver eneste af hendes sætninger om projektet. – Derefter snakker jeg tilfældigt om melorme med en god ven. Han sætter mig i kontakt med sin datters kærestes bror, der sammen med sin bofælle har 75 kg melorme i sit kosteskab i en lejlighed i Aalborg. Vi snakker og er ved vores første møde klar over, at vi kan gøre det her

sammen. Vi deler både ambitioner og ideologi omkring bedre dyrevelfærd, sunde næringsstoffer og en produktion, der er skånsom mod miljøet. De to herrer fra Aalborg hedder Jakob Mainz og Mads Friche. De har begge studeret filosofi, og fordi de dyrker bænkpres på internationalt plan, har de en naturlig interesse i proteiner. Det er et perfekt match: De har praktisk erfaring med insekter, men mangler plads. Dorte Svenstrup har masser af plads og praktisk erfaring med både landbrug og dyr som veterinærsygeplejerske og landmand. Melormen styrer selv I april 2016 etablerer de tre Heimdal Entofarm. Der er endnu ikke egentlig produktion af fødevarer, for tiden går med at eksperimentere med alt fra foder til produktionssystemer og håndtering af insek-

Insekter på tallerkenen | TEMA

MELORMENE PÅ HEIMDAL ENTOFARM Heimdal Entofarm er en af Danmarks første insektfarme. Her produceres melormen Tenebrio molitor. Melormen har en cyklus på cirka fire måneder fra æg til æglæggende bille. Det er larverne, der høstes inden puppestadiet. Insekterne lever af hvedeklid og får deres væske fra blandt andet gulerødder. Alt er økologisk. Hvor meget de spiser, afhænger af, hvor de er i deres livscyklus. Når de spiser mest, indtager de deres egen vægt et par gange på en uge. Et forsøg på Stanford University har vist, at melorme kan spise plastik og omdanne det til organisk gødning. På Heimdal Entofarm har man eksperimenteret med at fodre med plastikposer. Melormene spiser dem, og gødningen er ren, men deres vækstrate falder betragteligt. Melormens gødning er det fineste sand med et meget højt næringsindhold. Derudover er gødningen tilsyneladende svampedræbende.

terne. Her har en af de største udfordringer været at forstå melormenes livsvilkår. For hvad foretrækker de at spise? Hvordan reproducerer de sig egentlig? Og hvor mange skal leve sammen på hvor meget plads? – Selve idéen i at bruge insekter handler om bæredygtighed og fremskridt i trivsel for dyr, mennesker og kloden. Så jeg er meget optaget af, hvad der sker, når produktionen en dag skal skaleres op. Kan vi begå de samme fejl med insekterne, som vi har begået tidligere i f.eks. svineproduktionen? At vi får presset dyrene for meget? siger hun.

Når det kommer til dyrevelfærden, er det dog noget helt andet med melorme, end det er med f.eks. grise. Hvis melorme går for tæt, bliver der for varmt, og så dør de. Hvis de ikke går tæt nok, udvikler de sig ikke. Så på den måde regulerer de et stykke hen ad vejen selv produktionsforholdene. Og kigger man i de hvide plastikkasser i det lille produktionslokale, ser det umiddelbart ud til, at både larver og biller trives i bedste velgående. De lever midt i den økologiske mad, der består af hvedeklid og gulerødder, og selvom de lever tæt, skader de ikke hinanden.

Melormene får al deres væske fra gulerødder eller kartofler. Til sammenligning bruges der i gennemsnit 15.414 liter vand til at producere 1 kg oksekød.

Alt er stadig velovervejede eksperimenter. Men dyrene gør, som de ville gøre i naturen, og det er et fornuftigt første skridt ind i fremtiden. Og så længe de lever og vokser, må man antage, at de har det godt. – Men vi ved det reelt ikke. Vi ved i det hele taget ikke ret meget, men det er jo kun med til at gøre det her så spændende, siger Dorte Svenstrup.

DYREVENNEN 17

TRE SPØRGSMÅL TIL MINISTEREN

DE INTELLIGENTE INSEKTER

DET SIGER DYREVÆRNSLOVEN

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, hvilke perspektiver ser du i insekter som fremtidens fødevare? – Der er mangel på protein, og insekter kan blive en af de løsninger, vi skal kigge på. Der er et stort uudnyttet erhvervspotentiale i at producere insekter, og jeg mener, vi som en innovativ landbrugsnation med et stærkt brand på både kvalitet og fødevaresikkerhed har nogle klare fordele. Insektfarme kan sagtens blive et interessant bidrag til fremtidens danske landbrug, men om det kan blive big business er nok for tidligt at sige.

De store spørgsmål, når det kommer til insekter, er: Er de bevidste? Og oplever de smerte, som pattedyr gør, eller er det rene reflekser? Forskning har endnu ikke givet os et endeligt svar, men det er helt sikkert, at de små dyr er mere avancerede, end de fleste sikkert tror.

§1

De sociale kakerlakker: Forsøg har vist, at kakerlakker er yderst sociale dyr. De genkender medlemmer af deres egen familie, og flere generationer lever sammen. Deres samfund har struktur og regler, og de kan træffe kollektive beslutninger. Kakerlakker klarer sig dårligt, hvis de isoleres. Unge kakerlakker vokser langsommere, hvis de er alene, og de får sværere ved at tilslutte sig en gruppe og finde en mage senere i livet.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Ser du inden for en overskuelig fremtid danskerne købe en pakke melorme, som de i dag køber en pakke hakket okse eller gris? – Jeg tror, det vil tage tid, før insekter – både hele eller forarbejdet til mel – bliver en del af danskernes daglige kost. Men vi har jo set, at andre nye former for mad som f.eks. sushi relativt hurtigt er blevet populært i Danmark. Så måske kan det også blive tilfældet med insekter. Hvad med dyrevelfærden – er der planer om at formulere krav til produktion og aflivningsmetoder? – Der er ikke på nuværende tidspunkt særlige regler for hold og aflivning af insekter. Men reglerne i dyreværnsloven skal respekteres, hvilket betyder, at insekterne skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod blandt andet smerte og lidelse.

De kreative edderkopper: Når en edderkop spinder sit første spind, er det som regel næsten perfekt. Det tyder på, at det er en instinktiv handling. Men edderkopper i familien af hjulspindere ændrer også på formen af deres normalt runde spind, hvis forholdene kræver det. Resultatet er asymmetriske spind, der stadig er så perfekte til at fange små flyvende insekter, at det virker sandsynligt, at edderkoppen ved, hvad den gør. De lærenemme bier: Flere forsøg har gennem tiden vist, at bier har evner, der rækker langt ud over instinktet. Humlebier kan blandt andet lære at trække i en snor eller flytte en bold et bestemt sted hen for at få en belønning. De kan endda lære andre bier at gøre det samme. Om det er bevis for bevidsthed, kan videnskaben ikke sige. Men da bier hverken møder snore eller bolde i naturen, tyder det i det mindste på, at de formår at forholde sig til og løse problemer, der kan opstå i deres verden.

Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§2

§3

Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

§ 13

Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.

Kilder: “Do Bugs Feel Pain?” reducing-suffering.org, sciencemag.org

DE GENIALE INSEKTER

Knap 2.000 af verdens 1 million navngivne insektarter ved vi med sikkerhed kan spises. Af dem har vi nok kendskab til at domesticere og producere et par håndfulde som f.eks. melorme, græshopper, hvepse, sommerfugle, fårekyllinger og voksmøllarver.

Protein fra insekter kan produceres meget mere bæredygtigt end f.eks. kvæg og svin. Af 10 kg foder kan du lave 4,5 kg melorme, men bare 2,5 kg gris og 1,1 kg kvæg. Produktionen af insekter udleder 100 gange mindre CO2 end produktionen af kvæg.

Insekter er rige på protein og mange andre sunde fedtsyrer og næringsstoffer. Forskning tyder på, at insekterne kan styrke vores immunforsvar og muligvis forhindre udvikling af allergier.

18 DYREVENNEN

Kilder: Teknologisk Institut, globalagriculture.org, fao.org

Insekter kræver minimale mængder vand. Melorme kan få al nødvendig væske fra gulerødder eller kartofler. Til sammenligning bruges der i gennemsnit 15.414 liter vand til at producere 1 kg oksekød.

Insekterne omdanner effektivt organiske restprodukter til proteiner og gødning af høj kvalitet. Forsøg på Stanford University har vist, at melorme sågar kan spise plastik og omdanne det til ren gødning.

Dyr i byen | TEMA

I mere end 75 år har Hill’s Pet Nutritions mission været at medvirke til at berige og forlænge det særlige forhold mellem mennesker og deres kæledyr. Samtidig brænder vores hjerte også for hunde og katte, der ikke har en kærlig familie og et rart hjem.

Derfor støtter vi lokale internater og velgørenhedsorganisationer i hele verden – deriblandt Dyrenes Beskyttelse i Danmark. Ved at give dyrene præcis den ernæring, de har brug for, fra den dag de ankommer til internatet, sikrer vi, at deres sundhed er højeste prioritet. Og sunde dyr er glade dyr!

OPRYDNING REDDER Selv om mere end 90 pct. af danskerne mener, det er

meget forkert at smide affald i naturen, gør omkring en tredjedel af os det alligevel. Og det koster dyreliv TEKST | PETER KROGHOLM

FOTO | DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, ARKIV

or nylig fandt biologer 30 plastikposer samt en masse mikroplast, chokoladepapir og brødposer i maven på en strandet næbhval ved Bergen i Norge. Og herhjemme er det ikke usædvanligt at finde dyr, der er fanget i for eksempel flasker eller plastikholdere til sodavands- og øldåser. Hvilket er en regulær dødsdom. – Når dyrene bliver viklet ind i affald, kan de både blive forhindret i at tage føde til sig og komme til at hænge fast i andre ting på grund af det affald, de er viklet ind i. Fasthængende dyr dør – ofte langsomt, fortæller biolog hos Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen. 182 tons affald Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) kender man kun alt for godt til problemerne med affald i naturen. Siden 2006 har de arrangeret en årlig affaldsindsamling, og i 2016 fjernede 123.000 deltagere

næsten 182 tons affald over hele landet. – Det er typisk plastik, dåser, flasker, emballage og cigaretskod. Det er ikke alt, der er smidt. Noget kommer flyvende eller flydende, og en del er tabt eller glemt. Men det ændrer ikke ved, at det aldrig skulle ende i naturen, og at det meste faktisk er ressourcer, der skulle genbruges eller genanvendes, fortæller funktionsleder i DN, Ole Laursen, og nævner pantfrie dåser fra Tyskland som særligt problematiske. – Vi har fokus på dåserne fra Tyskland. Selv om der har været historier om husdyr, der får skåret maven itu af ødelagte dåser, så bliver de bare ikke returneret og genanvendt, når der ikke er pant på. Panten er et meget effektivt middel til at få dåserne retur. Vi ved, det er forkert, men ... Vi er blevet bedre til at sortere og genanvende vores affald, viser Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik fra 2016. I planen

”Når dyrene bliver viklet ind i affald, kan de både blive forhindret i at tage føde til sig og komme til at hænge fast i andre ting på grund af det affald, de er viklet ind i. Fasthængende dyr dør – ofte langsomt.” Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse

20 DYREVENNEN

Farligt affald |

DYRELIV Ved de årlige affaldsindsamlinger bliver der fjernet mange tusind kilo affald fra den danske natur.

”Danmark Uden Affald” fra 2013 blev der sat et mål om at nå op på 50 pct. i 2022. Ifølge affaldsstatistikken genanvender vi nu 31 pct. af vores husholdningsaffald. Men der er stadig for meget, der ender i naturen. Godt nok synes mere end 90 pct. af danskerne, at det er ”meget forkert” at smide affald i naturen. Det viste en stor undersøgelse om henkastet affald i 2008. I samme undersøgelse sagde hver tredje dog, at de kan finde på at smide affald i naturen og i byen. – Vi mennesker har en form for forhandlingsmoral, når vi skal retfærdiggøre vores adfærd i forhold til affald. Tænk bare

på, hvor mange undskyldninger man kan finde for lige at smide en fyldt hundepose under en busk. Hvilket i øvrigt er helt mærkværdigt, når man tænker på, at det kan tage hundreder af år at nedbryde en plastikpose og bare en uges tid at nedbryde hundens efterladenskaber uden pose, siger Ole Laursen. Forhandlingsmoral eller ej, så er der for Michael Carlsen ingen undskyldninger, når det kommer til affald i naturen. – Det har intet med genbrug at gøre. Uanset hvad er der masser af muligheder for at komme af med sit affald. Der er ingen undskyldning for at smide det i naturen.

HVAD DANSKERNE MENER OM AFFALD 93,3 pct. af danskerne finder det meget forkert at smide affald i naturen. En tredjedel af danskerne erkender samtidig, at de kan finde på at smide affald i naturen og i byen. Henkastet affald er et stort problem, mener 60 pct. af danskerne. Hver fjerde dansker vurderer problemet med henkastet affald som ”meget stort”. Hvert år koster henkastet affald det offentlige flere hundrede millioner kroner. Kilde: Baggrundsrapporten ‘Henkastet affald’, 2008.

DYREVENNEN 21

GØR EN FORSKEL FOR DYRENE Danmarks Naturfredningsforening afholder en årlig indsamling af affald i naturen. I år kan du give en hånd med søndag den 2. april. På www.affaldsindsamlingen.dk kan du tilmelde din egen indsamling eller finde en af de omtrent 1.000 indsamlinger, der arrangeres rundt omkring i landet. Sidste år blev der sat rekord med 123.000 deltagere, mens der blev samlet mest affald ind i 2012. Det år fjernede 100.500 deltagere 198.490 kg affald fra naturen. Læs mere på www.affaldsindsamlingen.dk

NÅR DYR OG AFFALD STØDER SAMMEN Emballage til mad og drikke lokker dyr til, og selv om en mus kan finde ind i en dåse eller flaske, kan den ikke nødvendigvis komme ud igen. Pindsvin kan sidde fast i plastholdere til sixpacks. Fugle bliver viklet ind i fiskeliner, snor og net af alle slags. Små stykker plastik kan ødelægge dyrs mave- og tarmsystem. I alle tilfælde med en langsom og smertefuld død til følge. I Stillehavet flyder en ø af plastikaffald, der er to gange større end Australien. Nogle steder stikker affaldet ned i 60 meters dybde. I alle verdens have flyder der mere end fem trillioner (fem milliarder milliarder) stykker plastik, der tilsammen vejer knap 269.000 tons. Forskere vurderer, at der i 2050 kan være mere plast end fisk i havene. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening, theguardian.com

22 DYREVENNEN

Hestelov |

NY HESTELOV ER KATASTROFAL I februar vedtog Folketinget en ny hestelov, der på flere punkter klart forringer dyrevelfærden for de danske heste TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | ISTOCK

et skulle egentlig være blevet bedre at være hest i Danmark frem mod 2020, men det er der på væsentlige punkter sat en stopper for nu. Med stemmer fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Konservative er der med den nye hestelov indført lempelser i kravene til blandt andet indretning af hestestalde, hvilket er en klar forringelse af dyrevelfærden. I den oprindelige hestelov fra 2008 blev der stillet krav om, at hesteboksene skal gøres større og have naturligt lysindfald. Det er ikke længere tilfældet. Derudover skal hestene fortsat kun motioneres fem af ugens syv dage, og loven indeholder ingen krav om kontakt med andre heste. – Jeg synes faktisk, at det er en katastrofe, sådan som loven er endt med at se ud, siger Yvonne Johansen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse. Helt uacceptabelt Heste er fra naturens side flokdyr og trives bedst sammen med artsfæller. Forskning viser, at fri bevægelse sammen med andre heste er afgørende for dyrenes fysiske og psykiske sundhed. Derfor havde Dyrenes Beskyttelse også fremsat ønske om, at der i loven skulle indføres krav om mulighed for fri bevægelse. Gerne sammen med definitioner af, hvad motion er, når det kommer til heste.

HESTELOVEN

– Man havde chancen for at rette loven til i forhold til bevægelse og social kontakt, men der har et flertal altså valgt at tilsidesætte hensynet til det enkelte dyrs velfærd, siger Yvonne Johansen. – Uanset størrelsen på boksene har heste brug for at bevæge sig. Nu har vi en situation, hvor en hest kan stå i en lille boks uden kontakt til artsfæller og uden motion henover en weekend. Det er skuffende og ikke godt nok.

Formålet med lovforslaget er at ændre og præcisere en række bestemmelser i lov om hold af heste således, at loven ikke stiller unødigt strenge krav til hesteholdene, og uden at hestens velfærd bliver forringet. Lovforslaget betyder ændringer for bl.a. opbindingsperiode for gruppeopstaldede heste, loftshøjde, rumfang/indeklima, boksstørrelser, ophold i folingsboks, lys i stalden, antal heste på fold, adgang til foldophold og håndtering af visse heste. Loven blev vedtaget med et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

DYREVENNEN 23

LIGGER LANDET VIRKELIG SÅDAN? 5 MYTER OM DANSK LANDBRUG De konventionelle landmænd har masser af ros tilovers for sig selv. De siger, at de er de bedste til dyrevelfærd i verden. At halekupering sker for grisenes egen skyld, og at man i øvrigt ikke kan drive dansk landbrug bedre, end de gør i forvejen. Men er det rigtigt? Ny rapport fra Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening kaster lys over myterne TEKST | RASMUS HAMMER-JAKOBSEN FOTO | SCANPIX

Danmark er verdensmester i dyrevelfærd

Når dyrevelfærden i det konventionelle landbrug kritiseres, lyder svaret ofte, at Danmark er verdensmester i dyrevelfærd. Logikken er, at når Danmark i forvejen har verdens bedste dyrevelfærd, bør der ikke stilles strengere krav. Det vil ifølge landbruget nemlig føre til, at produktionen bliver dyrere og i stedet flytter til udlandet, hvor dyrevelfærden er ringere. Men det klinger hult at udnævne Danmark til verdensmestre i dyrevelfærd, når flere EU-lande har mere restriktive regler. I Sverige og Norge er det ulovligt at fiksere søer. I Storbritannien halekuperes ikke, og i Holland og Schweiz er det ulovligt at kastrere grisene. Halekupering, kastration og lange dyretransporter er ikke udtryk for god dyrevelfærd. Så ingen guldmedalje til Danmark denne gang desværre.

24 DYREVENNEN

Ansvaret for svine-MRSA er globalt – ikke dansk

Den multiresistente svine-MRSA-bakterie findes i 88 pct. af danske svinebesætninger. Flere og flere mennesker er smittet med svine-MRSA. I 2016 steg antallet af smittede danskere med 3.484, hvilket er ny, skræmmende rekord. De fleste ved imidlertid ikke, de er smittet, og det anslås, at op mod 12.000 danskere er såkaldte raske bærere. Ifølge Landbrug & Fødevarer er det først og fremmest et internationalt problem. Men i Danmark produceres over 30 millioner grise om året, og vi er det land i EU, der har flest svin pr. indbygger. Mange dyr betyder mange resistente bakterier. Da Danmark også er EU’s suverænt største eksportør af levende smågrise, er vi en stor del af det internationale problem. Skal MRSA bekæmpes, må og skal vi gøre noget i Danmark.

Halekupering sker for grisenes egen skyld Det er ulovligt at halekupere rutinemæssigt i EU. Alligevel halekuperes 97 pct. af de danske svin. Når et svin halekuperes, fjernes omkring halvdelen af grisens hale uden bedøvelse. Landbruget siger, at halekuperingen sker for grisens egen skyld, fordi halebid volder større smerte for grisene på sigt. Halebid blandt grise er dog udtryk for en stressreaktion. Grisene stresses, fordi de tvinges til at leve på meget lidt plads og uden nogen meningsfyldt aktivitet. Halekuperingen sker altså ikke for grisenes egen skyld, men for landbrugets skyld. Ved at halekupere kan den billige, intensive produktion fortsætte uden at give grisene mere plads og rodemateriale.

Sådan ligger landet |

Fiksering bruges flittigt i Danmark, mens det for eksempel er forbudt i Norge og Sverige. Der er masser af plads til forbedringer i de danske stalde.

4 Flere svin skaber arbejdspladser

Landbruget ønsker at kunne opdrætte flere svin per hektar. Argumentet er, at det vil skabe nye arbejdspladser i dansk landbrug og dets følgeerhverv. At det skulle forholde sig sådan, er dog stærkt tvivlsomt. Siden 2003 er antallet af svin, der slagtes i Danmark, faldet støt fra 91 pct. til 61 pct. i 2015. Samtidig er størrelsen på landbrugenes besætninger vokset eksplosivt, uden at det har betydet flere arbejdspladser. Hvor der i 1951 var over 200.000 landbrug, findes der nu under 30.000 i hele landet. Antallet af arbejdspladser er i samme periode faldet med 80 pct. Intet tyder altså på, at flere svin og større besætninger skulle skabe flere arbejdspladser.

Økologi løser ikke landbrugets problemer

SÅDAN LIGGER LANDET

Det konventionelle landbrug er lige nu i stor økonomisk krise. Alligevel fastholder de, at økologi ikke er vejen frem. Landbruget påstår, at markedet efterspørger de konventionelle dyr. Derfor skal de have mulighed for at opdrætte så mange dyr som muligt. Den påstand står dog ikke helt mål med virkeligheden. De økologiske svineproducenter mere end femdoblede deres driftsresultat mellem 2014 og 2015. Og mens det konventionelle landbrug over en bred kam går tilbage, vækster det økologiske landbrug helt enormt. Det danske marked higer efter økologisk kvalitet, og i 2015 steg salget af økologisk kød i Danmark med 12 pct. Så økologi har været løsningen på problemerne for mange landmænd.

Hvert år udgiver Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening rapporten ”Sådan Ligger Landet – tal om landbruget”. Udgivelsen sætter tal på dansk landbrugs konsekvenser for natur, miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd samt værdien af produktionen og bidraget til samfundet. Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, offentlige institutioner m.fl. Tallene baserer sig på tilgængelige data. www.dyrenesbeskyttelse.dk/ saadan-ligger-landet

DYREVENNEN 25

| Godt nyt fra Bruxelles

SEJR FOR DYREVELFÆRDEN I EU Med et nyt initiativ har EU forpligtet sig til at tale mere dyrevelfærd TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | JACK TUMMERS/EYES ON ANIMALS

yrevelfærden har fået mere plads i EU-systemet. Efter et par års indsats anført af Danmark, Tyskland, Sverige og Holland for at få dyrevelfærd på den europæiske dagsorden godkendte Europa-Kommissionen i januar etableringen af dyrevelfærdsplatformen ”Animal Welfare Platform”. Ifølge direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for Eurogroup For Animals, Britta Riis, er det en sejr for dyrevelfærden i Europa. – Med dette initiativ intensiveres arbejdet med at finde politisk opbakning til at

løse udfordringerne med dyrevelfærd i hele EU, siger hun. – Det er en sejr og et af de gode eksempler på, at vores europæiske lobbyarbejde bærer frugt. Men det er også blot endnu et værktøj i værktøjskassen, som vi kan bruge til fortsat at påvirke systemet til at arbejde for bedre forhold for dyrene. Modsætninger kan mødes Med det nye initiativ får medlemslandene et forum, hvor de kan mødes og arbejde med den eksisterende lovgivning. Formålet er blandt andet at sikre en ordentlig kontrol

af, at EU-reglerne overholdes i medlemslandene. Dermed kan dyrevelfærdsplatformen også vise sig at blive vigtig for Dyrenes Beskyttelse og søsterorganisationerne rundt om i Europa. – Der er som bekendt store modsætninger inden for EU’s medlemslande, når det kommer til dyrevelfærd. Forhåbentlig kan dette initiativ gøre det lettere for landene at mødes og arbejde med udviklingen inden for den europæiske dyrevelfærd og gøre det lettere for os at få dem i tale, siger Britta Riis.

ANIMAL WELFARE PLATFORM Europa-Kommissionen prioriterer en stærkere dialog om dyrevelfærd inden for EU. I det arbejde skal Animal Welfare Platform assistere kommissionen med særligt fokus på:

• Bedre implementering af eksisterende EU-lovgivning på området

• Udvikling og brug af frivillighed til for-

bedring af dyrevelfærd blandt producenter, herunder landmænd

• Brug af EU’s standarder for dyrevelfærd

til at markedsføre europæiske produkter på verdensmarkedet

EUROGROUP FOR ANIMALS

Den nye dyrevelfærdsplatform skal sikre bedre kontrol med, at EU-reglerne overholdes i alle medlemslande. EU-regler har stor betydning for dyrevelfærden inden for blandt andet transport – hvilket du kan læse mere om på stoplangedyretransporter.dk. Her kan du også skrive under på en stor underskriftindsamling mod lange dyretransporter i Europa. 26 DYREVENNEN

Eurogroup for Animals arbejder for dyrevelfærd på tværs af 26 europæiske lande og repræsenterer 52 organisationer. Det er den førende og mest indflydelsesrige dyrevelfærdsorganisation i EU. I 2016 blev direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, valgt som præsident for organisationen.

Hjælp til dyrene |

Foto: SUNE CZAJKOWSKI

Tehætte 200 kr.

Sutsko 199 kr.

Får 40 kr. Lam 20 kr.

Skumdyr fra 50 kr.

Ægtivister 50 kr.

Schleich dyr fra 40 kr.

PYNT OP TIL PÅSKE TIL FORDEL FOR DYRENE Foråret begynder så småt at melde sin ankomst, og det er tide at få pyntet op til højtiden. Så hvis du kunne tænke dig at give en ekstra håndsrækning til dyrene og samtidig få nogle lækre påsketing, så gå ind på shop.dyrenesbeskyttelse.dk, og find alt det du skal bruge til en påske fyldt med hygge og leg.

| Tips til dine dyr

Her bliver en flok hunde på Roskilde Internat aktiveret med hobbyspor.

Se videoen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr

Den eneste forberedelse består i at blande en omgang dåsehundemad med nogle godbidder.

HOBBYSPOR ER NEM AKTIVERING AF DIN HUND Noget af det vigtigste for en hund er at få lov til at bruge sine sanser. Med dette simple tip om at lave hobbyspor kan du aktivere din hund i helt op til en time TEKST | PETER KROGHOLM VIDEO | LISE HØEGMARK

om for alle andre dyr er det også afgørende for hunde, at de får lov til at udfolde deres naturlige behov. Noget af det vigtigste for hunde er at få lov til at snuse og markere. Og der kan du som ejer let give din hund en udfordring, den vil elske. Aktiviteten hedder hobbyspor, fortæller dyrepasser på Roskilde Internat, Mie Munck. – Hobbyspor er en god aktivitet for 28 DYREVENNEN

hundene, fordi vi både får stimuleret og aktiveret dem på samme tid. De får brugt alle de rigtige sanser, og mine egne hunde kan faktisk bruge en halv til en hel time på det her nemme hobbyspor. Aktivitet til alle hunde – Det er virkelig nemt at gå til, forklarer Mie Munck. Det eneste, du skal bruge, er hundemad på dåse og nogle godbidder. Det blandes sammen, og så skal det gem-

mes forskellige steder i f.eks. haven. Smid noget i en busk eller hækken og smør blandingen på træer, stakittet eller noget tredje. Gerne lidt oppe i højden, men ikke højere end hunden kan nå det. – Man kan lave hobbyspor med alle hunderacer, uanset om det er jagthunde eller selskabshunde. De synes allesammen, at det er super sjovt at arbejde og bruge deres næser, fortæller Mie Munck.

Krydsord |

DYREX .

VIND ”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr. DyreX vindere nr. 1/2017: Inge Asta Clausen, Slagelse Mogens Honorè, Struer Vibeke Rasmussen, Frederiksberg – præmien er på vej! Løsningen var: Rotterede

Løsningen til DyreX nr. 1/2017.

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds Senest den: 18. april 2017

DYREVENNEN 29

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

ARV & GAVER Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af. I 2016 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver

Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden fra 15. december 2016 til 20. februar 2017. Gaver

Valborg Jensen kr. 20.000, Gunnar Tersild kr. 2.000, Birgit Johannesen kr. 2.000, Helle Patti kr. 2.000, Lulu Tøpholm kr. 2.000, Karen B. Rasmussen kr. 3.000, Jon Børgesen 2.500, Emil Bæk Jensen kr. 5.000, Origio A/S 5.400 til Roskilde Internat, Tove Garvin kr. 15.000, Jette Hagemann & Ib Strømberg kr. 10.000, Steffani H. Jensen kr. 4.520, Julie Heinen kr. 6.350, Thomas Ibsø kr. 5.000, H Rotler kr. 4.000, Chr. Hansen kr. 10.000, Winni Rørbæk kr. 14.800, Bente Kildetoft kr. 3.000, Tom Hildebrandt Mogensen kr. 10.000, Søren Bartels Hansen kr. 3.000, Torben Nielsen kr. 5.000, Kurth G Johansen kr. 2.500, Ole Skovsbo Hansen kr. 3.000, Søren Robert Lund kr. 3.500, Kirsten Pedersen kr. 5.000, Orla Sloth kr. 15.000, Kirsten Christensen kr. 7.500, Jeanette Majnlund kr. 15.000, Cps Denmark kr. 5.000, Arne Søgaard kr. 6.000, Janne Winther kr. 2.000, Gitte Jensen kr. 2.000, Hanne Munk Rasmussen kr. 2.000, Ida Bakke Nielsen kr. 2.725, Nina Kriegbaum kr. 2.700,Hanne Bonnichsen Årets Ildsjæl i King Food, BurgerKing Ribe kr. 5000, Dennis H. Green kr. 4.000, Ole Krøyer kr. 5.000, Jette Krøyer kr. 10.000, Guld&Rod kr. 10.000 til Nordjyllands Internat, Karsten Gronemann kr. 10.000, Eugen Schmidt kr. 3.000, Hanne Kjærulf Pedersen kr. 2.000, Sara Skovsted kr. 3.000, Vibeke Hove Nielsen kr. 2.000, Niels Jørgen Frandsen kr. 5.000, Vivian Larsen kr. 2.000, Edel Møller kr. 2.000, Lis Lund kr. 3.000.

Sekretariat Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

DYREVENNEN

NYT FRA KREDSENE

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Forsidefoto Poul Madsen Oplag 54.844 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions Næste blad Omdeles ultimo maj. Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

ING

N OR D I

MILJØMÆ R KN

5041-0004 TRYKSAG

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

30 DYREVENNEN

Konstitueret som kredsformand

Område København: Kreds København 2720: Maria Linnemann, tlf. 23 72 31 16, e-mail mariah1612@hotmail.com. Kreds København 2200: Lotte Holm Pedersen, 61 27 41 97, lotte.holmp@gmail.com Område Nordsjælland: Hillerød Kreds: Ebbe Andresen, tlf. 23 63 95 50, e-mail ebbe.andresen@gmail.com Område Vestsjælland: Kreds Sorø: Winnie Larsen, tlf. 50 92 54 14, e-mail winnie@kongemosen.dk, Ann Dupont, tlf. 40 56 94 34, e-mail ann@smithers.dk, Jeanette Kastrup, tlf. 51 77 76 71, e-mail jeanette-kastrup@hotmail.com Område Storstrøm: Lolland kreds: Anders Stav Hansen, tlf. 28 18 59 07, e-mail ash@maribo-gym.dk Guldborgsund kreds: Sandra Holm Hansen, tlf. 28 72 98 38, e-mail sandraholmhansen@gmail. com og Jane K. Hermansen, tlf. 20 90 37 52, e-mail jkhe@regionsjaelland.dk. Holbæk kreds: Maja Olander Petersen, tlf. 26 13 43 75, e-mail steen.hendrichsen@gmail.com Område Sønderjylland: Tønder kreds: Hans Jørn Frisk, tlf. 20 11 59 22, e-mail mandbjerghus@mail.dk Område Ribe: Vejen kreds: John Callesen, tlf. 61 70 70 87, e-mail john@callesen.org Område Aarhus: Randers/Favrskov kreds: Kirsten B. S. Christensen, tlf. 60 14 67 49, e-mail Peak1@sol.dk. Skanderborg kreds: Christina Roersen, tlf. 26 25 78 76, e-mail croersen@hotmail.com Område Ringkøbing: Ikast-Brande kreds: Solvej Sommer, tlf. 23 81 21 57, e-mail sommersolvej@gmail.com Område/kreds Viborg: Poul Straarup, tlf. 23 24 14 07, e-mail p-straarup@hotmail.com Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest den 17. april 2017 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C.

Legater og fonde

Izards fond kr. 10.000, Skovsgaard fond kr. 6.500,Steinmeiers legat kr. 2.500, Chas. Otzens fond kr. 25.000, Robert Storm Petersen og E.M Storm legat kr. 25.000, H H Baltzersen Berndrup legat kr. 20.700,Fonden af 24. dec. kr. 75.000, Asta Nilesen og Chr. Theedes legat kr. 3.904, O.P Christensen og Hustru fond kr.10.000, Ida Kristine Ege Olsens og Rasmus Martin Ib Rasmussens legat kr. 15.000, Else Kourani og Alfred Rasmussen Larsens legat til faunadyr og udvikling af vildtplejestationer kr. 36.000, Karl Johnsens mindelegat kr. 2.791.

Boer

Jytte Schmidt kr. 1.133.872, Svend Starcke Madsen kr. 44.914, Jesper Bang Bjelby kr. 316.120, Inger Dorthea Pedersen kr. 200.000, Carsten Olsen kr. 477.251, Ester Andersen og Axel Gunnar Andersen kr. 389.145, Ellen Margrethe Jensen kr. 115.732, Edith Skjærbæk Nielsen kr. 10.000, Yelva Rita Nielhert Hansen kr. 344.544, Ingrid Mathilde Hald kr. 169.239, Birthe Reffling Christensen kr. 100.000, Kresten Iversen kr. 50.000, Elly Marie Christensen kr. 486.312, Knud Børge Andersen kr. 2.718.873, Agnes Keis kr. 549.533, Elly Grethe Pedersen kr. 88.102, Anne-Lene Jørgensen kr. 693.274, Ellen Harriet Olsen kr. 46.958, Gudrun Christensen kr. 116.651, Ruth Noomi Rønn kr. 30.000, Asta Jensen kr. 120.000.

Ophørt som kredsformand

Område København: Rikke Bastian Riberholdt, Brøndby kreds Område Fyn: Annemette Olesen, Nyborg kreds. Jill Havbæk Jespersen, Kerteminde kreds.

Kredsformand søges

Område København: Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Rødovre, Hedehusene, Herlev og Høje-Taastrup. Kontakt: Områdeformand Toni Lykke Christiansen, tlf. 27 43 68 69 eller e-mail tonilykke@gmail.com Område Roskilde: Roskilde, Jyllinge, Hvalsø og Herfølge. Kontakt: Områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail: tobaholm@gmail.com Område Nordsjælland: Helsingør, Helsinge, Stenløse og Jægerspris Kontakt: Områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail dbstubtoft@ gmail.com Område Vestsjælland: Slagelse (Skælskør/Dalmose) Kontakt: Områdeformand Arne Stevns Sørensen, tlf. 40 26 88 76 eller e-mail ass@privat.dk Område Fyn: Odense, Svendborg og Kerteminde. Kontakt: Områdeformand Nils Bursøe, tlf. 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk Område Sønderjylland: Tønder, Kruså og Sønderborg. Kontakt: Områdeformand Bjarne Pedersen, tlf. 21 79 44 42 eller e-mail: bjarneuglevej12@gmail.com Område Ribe: Vejen og Ølgod. Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Aarhus: Aarhus og Djursland. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail mettetvede@live.com Område Viborg: Skive og Thisted. Kontakt: Områdeformand Anne Marie Pilegaard, tlf. 97 97 77 44 eller 23 28 77 44 eller e-mail am.pilegaard@gmail.com Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Mariagerfjord. Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen, tlf. 98 44 37 70 eller 40 14 47 70 eller e-mail kurt.isaksen@skagennet.dk

Indsats & aktivitet |

SIDEN SIDST Dyrenes Vagtcentral i januar og februar:

TEKST | LARS MADSEN GRAFIK | PERNILLE STOKHOLM

Pr. 1. marts 2017 husede Dyrenes Beskyttelses internater:

1.255

sager

udrykninger med dyreambulancen

2.000

sager sendt videre til Dyrenes Beskyttelses kredsformænd

kaniner, marsvin og andre smådyr

1.500

I januar og februar har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

500

hunde

er Sv an

sv g an le er )

kl. ks (e

te vil

kaniner, marsvin og andre smådyr

tte

I MEDIERNE

katte

1.000

762 126 157

Dyrenes Vagtcentral havde i januar og februar flest sager om:

hunde

katte

271

6.841 1.491

Antallet af hunde i > Danmarks fire største byer er steget med over 40 pct. de seneste fem år. Den historie tog blandt andre DR P4 og Aarhus Stiftstidende til sig.

Den store hundesag fra Randers blev dækket intensivt af danske medier, men den nåede også til Norge. Her delte vg.no, der er Norges største netmedie med 2 mio. daglige læsere, historien. I 2016 blev der formidlet lidt over 6.000 dyr fra Dyrenes Beskyttelses otte internater. Den historie bragte flere medier over hele landet, blandt andet metroXpress. DYREVENNEN 31

EFTERLAD ET HÅB OM ET BEDRE LIV TIL DYRENE

Du kan let sikre ordentlige forhold for dyr med dit testamente Hver dag svigtes mange dyr i Danmark. Det kan vi mennesker ikke være bekendt. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, efter at du har sørget for dine nærmeste, kan du være med til at sikre hjælp, oplysning og politisk arbejde for, at dyr ikke skal lide. Det har været vores opgave i 142 år, og det vil vi arbejde for hver eneste dag fremover. Alle kan gratis lave et testamente, uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09 og hør mere.