Dyrevennen nr. 3 - 2013 by Dyrenes Beskyttelse

Stor kampagne mod buræg Hjælp os med at få supermarkederne til at stoppe salget af buræg. Din underskrift kan være med til at sikre, at hønsene kommer ud af burene Tema side 10-17

RSSERTSKO RIFT

VI ER ÆGTIV ISTER

UND INDSAMLING

sI SA G S LG TO AF P FO R BU RÆ G

GUIDE til høns i haven

Lokalsamfund hjalp katte

Affald i naturen rammer dyrene

Side 6

Side 22

JUNI 2013

DYRENES BESKYTTELSE

MENER

Vis burhønsene din Buræg er et uacceptabelt produkt. så enkel er sandheden om disse æg, der produceres ved at holde dyr i små bure i kunstigt lys med kunstig døgnrytme og uden mulighed for at udfolde sig, som de ville gøre under friere forhold. vi ved det. naboen ved det. alle ved det – og alligevel er seks ud af 10 solgte æg i danmark buræg.

Af PER JENSEN, DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT

vi kan ikke være det bekendt som forbrugere. Men supermarkederne

kan heller ikke være det bekendt som forhandlere. derfor arbejder dyrenes Beskyttelse lige nu på at overbevise detailhandlen om, at det er en god – og absolut ladsiggørlig – idé helt at fjerne buræggene fra kølemontren. det har en lang række supermarkeder formået at gøre rundt om i europa. Herhjemme er det indtil videre kun irma, der har fjernet buræggene. Hvilket kan undre, for som irma-direktør Jesper Uggerhøj siger til dyrevennen i dette nummer: alt, hvad supermar-

KORT FORTALT

TeksT: Lars Madsen. foTo: isToCkPHoTo og Per finn nieLsen

Mød os på

Flere supermarkeder uden

dyrevennen har ved flere lejligheder skrevet om, hvordan ålen efterhånden er alvorligt truet. dansk supermarked holdt op med at sælge ål i 2010, og sidste år fulgte CooP trop. dermed var ålen ude af de fleste danske supermarkeder, og nu er også supergros, som leverer varer til superBest, kiWi og sPar kommet med på vognen. supergros har i et brev til supermarkederne opfordret til, at de alle indstiller salget af ål. skulle nogen alligevel ønske at føre ål, må de indkøbe dem andetsteds. Ålebestanden er i dag kun få procent af, hvad den var for 30 år siden.

Test dig selv Har du prøvet Vild med dyr-spillet, som dyrenes Beskyttelse har været med til at lave? Test dig selv med dette kort fra spillet, og se svarene på side 29. Vild med dyr-spillet kan købes på www.shop.dyrenesbeskyttelse.dk og i en lang række butikker. 2

ål

Hvis du ”synes godt om” dyrenes Beskyttelse på facebook, får du jævnlige opdateringer om vores arbejder – lige fra det politiske til beretninger om enkelte dyr, der har fået hjælp. du kan også debattere med andre, der er interesserede i dyrevelfærd. Find os på www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse

støtte – bliv ægtivist kederne lægger frem for deres kunder, skal de et eller andet sted kunne stå inde for. Man kan naturligvis spørge, hvorfor dyrenes Beskyttelse overhovedet skal blande sig i, hvad supermarkederne sælger. der er trods alt ingen, der tvinger kunderne til at købe buræg. svaret er, at sagen er alt for kompliceret til blot at være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. en meningsmåling, dyrenes Beskyttelse har fået lavet for nylig, viser således, at selv om dan-

skerne køber masser af buræg, så er vi dem meget gerne foruden. To ud af tre vil se positivt på supermarkeder, der dropper buræg. ni ud af 10 vil fortsat handle i deres foretrukne supermarked, selv hvis der ikke længere sælges buræg. kunderne er altså klar til at undvære buræggene. nu kan vi alle hjælpe supermarkederne med at tage den rette beslutning og droppe dem. dels ved ikke at købe dem i hverdagen, dels ved at støtte dyrenes Beskyttelses kam-

pagne mod buræg i supermarkederne, der kører lige nu. Meld dig som ægtivist i dag på vores elektroniske underskriftindsamling på ægtivist.dk. På den måde er du med til at støtte os i mødelokalet, når vi forhandler med supermarkederne om at droppe buræg.

Brækkede vinger fører oftest til aﬂivning

daglige dyreambulanceudrykninger i 2012

selv om det kan lyde voldsomt, er en aflivning ofte den bedste udgang, hvis en vild fugl har brækket vingen. Årsagen er, at fugle er dybt afhængige af deres flyveevne for at kunne overleve i naturen, og det er stort set umuligt at få den maksimale førlighed og finesse tilbage i vingen efter en operation. en fugl, der har haft brækket vingen, har altså større risiko for at blive offer for et rovdyr, sulte ihjel eller gå til på anden vis. derudover bliver vilde dyr meget stressede af at blive håndteret af mennesker, og en operation for en brækket vinge vil medføre så langt et ophold i pleje, at dette i sig selv vil være skadeligt for et vildt dyr.

dyreambulancen havde sidste år i gennemsnit 24 udrykninger hver eneste dag. de fleste ture blev kørt i region Hovedstaden og de færreste i region nordjylland. i alt kørte dyreambulancerne, som er et samarbejde mellem dyrenes Beskyttelse og falck, 8.735 ture i 2012 og hjalp alt fra svaner indviklet i fiskesnøre til påkørte rådyr.

antal udrykninger i 2012 Region Sjælland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark 0

WWW. |

Læs flere nyheder fra Dyrenes Beskyttelse på WWW.DYRENESBESKYTTELSE.DK

500

1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500

Ulven

kom Ulven er tilbage i Danmark, og Fanden løs i Laksegade. Selv blandt erklærede dyrevenner er der nogle, der mener, at det fredede dyr skal skydes og fordrives fra Danmark igen

Februar 2013 – en ulv er gået i en fotofælde sydøst for Herning.

TeksT: Lars Madsen. foTo: naTUrHisTorisk MUseUM aarHUs, isToCkPHoTo

efter 200 års fravær er ulven dukket op i danmark igen. Mindst to ulve, hvoraf den ene er død, er stensikkert bekræftede, og naturhistorisk Museum i aarhus har modtaget adskillige observationer af ulve, rådyrkadavere og ulvespor fra det meste af Jylland. Ulven er således tilbage i den danske natur, og i den forbindelse har dyrenes Beskyttelse fået flere henvendelser fra medlemmer, der vil have foreningen til at ”gøre noget”. der er ikke plads til ulven i danmark, lyder det. og den dræber forsvarsløse får. Bortset fra at det overhovedet ikke er lovligt på nogen måde at jage eller fange ulven, som er totalfredet i hele europa, mener dyrenes Beskyttelse heller ikke, at der er nogen grund til det. – Ulven er fuldstændig som ethvert andet rovdyr i danmark. den har lov til at være i naturen, ligesom ræven, ørnen og husmåren har det, siger biolog Michael Carlsen fra dyrenes Beskyttelse. – det giver slet ikke mening, at man skal skyde ulve i danmark. så burde man også skyde elefanterne i afrika, fordi de ødelægger en masse afgrøder, og leoparderne i indien, fordi de af og til skaber problemer for lokalbefolkningen.

Ejernes ansvar Hvis ulven skaber problemer, eksempelvis ved at angribe får, er det efter dyrenes Beskyttelses opfattelse ikke en anledning til at skyde den, men til at sikre fårene bedre.

Er det en ulv? en ulv minder om en schæferhund i størrelsen, men har ikke schæferens karakteristisk lave hofte. Med sin lige ryg og lange, tynde ben ser en ulv ganske højbenet ud. en ulv holder altid halen sænket, og halespidsen er altid helt sort.

– det er et spørgsmål om ansvarligt ejerskab, siger Michael Carlsen. – Ligesom man skal sikre sine kaniner mod måren og høns mod ræven, er det ejerens ansvar at beskytte sine dyr bedst muligt. nu har vi en ny situation, hvor fåreavlerne skal beskytte deres dyr mod ulven. i Tyskland har man gode erfaringer med at sikre fårene med bedre hegn og med store hunde.

21. juni 1813 – den sidste danske ulv – en stor han – bliver skudt ved estvadgård sydvest for skive.

16. oktober 2012 – ornitologer på udkig efter havørne i Hanstholm reservatet i nordvestjylland fotograferer noget, der muligvis kan være en ulv.

i både sverige og Tyskland findes der erstatningsordninger for ulveangreb. Miljøminister ida auken har bedt vildtforvaltningsrådet komme med sin anbefaling til en eventuel dansk pendant, og rådet har anbefalet, at der etableres en dansk erstatningsordning.

Skovﬂåten er farligere i den til tider ophidsede debat om ulven har flere peget på, at danmark er for lille et land til at huse ulve. Michael Carlsen er, i lighed med flere eksperter, dog af en helt anden opfattelse. – vi har masser af ulveegnet natur i danmark. nogle mener, der er plads til op mod 100 ulve i Midtjylland. nationalt Center for Miljø og energi ved aarhus Universitet vurderer, at der vil kunne være en 60-70 stykker ad gangen, siger han. i adskillige europæiske lande er der i dag ulveflokke, som ingen problemer skaber for befolkningen. i sverige er ingen blevet dræbt af ulve siden 1820, og selv om ulven er tilbage i danmark, er skovflåten stadig det farligste dyr i vores natur. 

16. november 2012 – den formodede ulv findes død. efter obduktionen bliver det i december slået helt fast, at det rent faktisk er en ulv. det er den første bekræftede ulv i danmark i 199 år. den er død af en betændelsestumor og stammer fra en ulveflok i Tyskland. Februar 2013 – en stor fåreflok i Midtjylland bliver tre gange angrebet af en ulv. at der med sikkerhed er tale om ulveangreb, viser dna-tests af spyt i sårene hos de døde får. aarhus Universitet vurderer, der atter er tale om en ulv fra den tyske bestand.

24. februar 2013 – en søndag morgen går en ulv i en fotofælde ved en foderplads med roer til kronvildt på Harrild Hede sydøst for Herning. 12. marts – naturhistorisk Museum i aarhus lægger et billede ud på sin facebook-side af formodede ulvespor fra glesborg på djursland. en øjenvidneberetning om en jagende ulv i området sidst i februar tyder på, at der er mindst to levende ulve i danmark, eftersom der samtidig bliver observeret ulv i Midtjylland.

Kilde: Naturstyrelsen

Tekst: Lars Madsen. foto: arkiv

Lokalsamfund reddede vildtlevende katte Da den lokale købmand gik konkurs i en nordvestsjællandsk landsby, så det sort ud for den gruppe vildtlevende katte, købmanden i årevis havde fodret omme i baggården. Men så trådte lokalsamfundet til

Her er en af de nyneutraliserede vildtlevende katte – stadig lidt slap efter bedøvelsen.

I foråret sidste år fik 15-20 vildtlevende katte i St. Merløse pludselig problemer, da den lokale SPARkøbmand gik konkurs. Købmanden havde fodret kattene i gården bag købmandsbutikken i årevis, men da han erklærede sig fallit, måtte han også opgive fodringen. Kattene var i pæn foderstand, men i løbet af sommeren begyndte livet som vildkat uden fast affodring at præge dem. Efterhånden som efteråret tog over, blev deres gradvise forfald mere og mere tydeligt. Dyrenes Beskyttelses kredsformand, Anne Bjørnstrup, fik en del henvendelser om kattene, og det samme gjorde den lokale dyrlæge. Dyrenes Beskyttelse og dyrlægen indgik på den baggrund en aftale om, at dyrlægen for langt under de normale takster ville aflive tydeligt syge katte og neutralisere samt mærke de raske.

Lokale stillede op Samtidig indvilgede den husstandsomdelte lokalavis Midtsjællands Folkeblad i at bringe et indlæg om situationen, hvor de lokale blev opfordret til at kontakte Anne Bjørnstrup, såfremt de kendte til de vildtlevende kattes opholdssteder. Den opfordring fulgte adskillige borgere. En af de særligt aktive var Marianne Jepsen, der bor et par hundrede meter fra købmandsbutikken. Hun satte kattefælder op nede ved købmanden og andre steder, hvor kattene rygtedes at holde til, og tjekkede dem mindst hver anden time over flere dage. – Det var synd for kattene. Selvfølgelig skulle vi gøre noget. Jeg følte, at folk stod sammen om det her, siger Marianne Jepsen til Dyrevennen.

Kørte rundt til gårde Marianne Jepsen kørte adskillige katte

til dyrlægen, som endte med i alt at få 11 katte bragt ind. Tre måtte aflives, en kom på internat, og de resterende syv satte kredsformand Anne Bjørnstrup sig for at finde nye levesteder til. Men eftersom der var tale om vildtlevende katte, var de ikke egnet til at blive holdt som almindelige tamkatte.

nogen, der var robuste nok. Vi ville gerne være sikre på, at de var gode musefængere, fortæller Birgitte Nielsen.

– De har også tiltrukket en mere håndtam hankat, som gerne vil kæles med, fortæller Birgitte Nielsen.

– Da Anne fortalte om sagen, var vi interesserede med det samme. Vi tænkte, at en vild kat næppe overlever uden at kunne fange mus.

– Det er som om, det har hjulpet på det. De sætter sig lidt på afstand og følger interesseret med, når han bliver nusset.

I stedet kørte Anne Bjørnstrup rundt til de lokale gårde og spurgte, om ikke det var noget for dem med en staldkat. En god idé, viste det sig, for det lykkedes at finde nye ”hjem” til alle kattene. Blandt andet hos Birgitte og Torben Nielsen, der driver et hobbylandbrug med kvæg få kilometer fra St. Merløse og hurtigt besluttede sig for at tage to af kattene.

"Vildt vellykket"

Birgitte Nielsen kalder hele projektet ”vildt vellykket” og glæder sig over, at de ikke bare har fået nogle gode katte, men også hjulpet dem ud af en prekær situation.

– Vi havde faktisk ledt efter killinger hen over sommeren, men uden at finde

Birgitte og Torben Nielsen modtog deres katte i bedøvet tilstand direkte fra neutraliseringen hos dyrlægen. Den første måneds tid var kattene ekstremt sky, men i dag færdes de hjemmevant både i stalden og på resten af ejendommen. De har vist sig at være fine musefængere, og Torben Nielsen kan efterhånden stryge dem en tur over pelsen, når han passerer dem.

– Det er en dobbelt gevinst at have været med til at hjælpe dem, siger hun. – Når man kan give nogle dyr et godt hjem, som de ellers ville mangle, synes jeg da, det er oplagt at gøre det. 

Alle syv katte fik nyt hjem på gårde i lokalområdet.

Billedtekst dskjf sldfjsdlkfj sdlfjk sdlkfj sdlkfj sdfjsldkjf sdkfj sldkjf sldkfj sldkfj lsdkfj sldkfj sdlkfj lksdjf sdf .

Alle, der indstiller kandidater, er med i lodtrækningen om fede præmier!

Hvem skal være

Årets Dyreven? Du kan både indstille kandidater og være med til at stemme om de endelige vindere den 24. juni er det atter tid til at indstille kandidater til titlen som Årets dyreven. fra denne dag kan du indstille dine favoritter på www.aaretsdyreven. dk, hvor vi også afslører, hvilke kategorier der kan indstilles kandidater i. Ligesom sidste år kårer vi nemlig Årets dyreven i flere kategorier, fordi

mange mennesker hvert år gør en kæmpe indsats for dyr på vidt forskellige måder.

en af kategorivinderne vil desuden løbe med den overordnede titel som Årets dyreven.

det er de mennesker, vi ønsker at fremhæve, og vi håber, rigtig mange vil indstille kandidater og dermed sætte fokus på alt det gode, der bliver gjort for dyrene i danmark.

Læs meget mere og indstil dine favoritter på www.aaretsdyreven.dk fra mandag 24. juni til mandag 19. august.

2012 Dan Jørgensen Politiker

2009 Knud Maarup Andersen Hundeadfærdskonsulent

2011 Tine og Jan Thybo Økolandmænd

2008 Irene Jarnved Ekspert i hundeadfærd

2010 Christian H. Hansen Politiker

Livslang tryghed med en god forsikring

vad gør du hvis din kat kommer til skade eller bliver syg? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner. Du kan sygeforsikre din kat fra 52 kroner per måned. Få et skræddersyet tilbud til din kat, som dækker dine ønsker og behov. Beregn prisen og tegn forsikring online på www.agria.dk eller ring til os på 70 10 10 65.

Medl em a Dyre f nes B esk yt får 1 telse 0% r a forsik bat på ringe n

www.agria.dk – telefon 70 10 10 65 Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret katte siden 1974.

TEMA | BURÆG

KAMPAGNE

Nej til buræg i butikkerne – bliv ægtivist Meld dig som ægtivist og støt Dyrenes Beskyttelses arbejde for at få buræg ud af butikkerne. Det kræver ikke andet end din underskrift

t s i v i t g Bliv æ

p o t s srisg æg alg aF Bur Fo

#ægtivist

t.dk s i v i t g på æ

HJÆLP OS PÅ

WWW.ÆGTIVIST.DK

TeksT: Lars Madsen

Som ægtivist er du med til at give Dyrenes Beskyttelse ekstra vægt i foreningens videre dialog med detailhandlen.

yrenes Beskyttelse vil have supermarkederne til at fjerne buræg fra hylderne – og vi har brug for din hjælp. Jo flere der erklærer, at de er imod buræg, jo mere lydhøre vil supermarkederne nemlig være. dyrenes Beskyttelse har allerede afholdt indledende møder om buræg med CooP, dansk supermarked og superBest. som ægtivist er du med til at give dyrenes Beskyttelse ekstra vægt i foreningens videre dialog med detailhandlen. for ikke blot viser erfaringer fra adskillige supermarkedskæder i udlandet, at man sagtens kan drive forretning uden at forhandle buræg. en ny meningsmåling viser også, at danskerne synes, det er en strålende ide.

Danskerne er klar ifølge meningsmålingen, som er lavet af analyseinstituttet yougov for dyrenes Beskyttelse, vil to ud af tre danskere se ”positivt” eller ”meget positivt” på supermarkeder, der vælger at fjerne buræg fra deres hylder.

Lidt over halvdelen af de adspurgte mener ligefrem, at supermarkederne bør tage skridtet og droppe buræggene.

– Jeg tror ikke, det har betydet, at vores salg af æg er faldet, siger irma-kædedirektør Jesper Uggerhøj til dyrevennen.

og ni ud af 10 siger, de stadig vil handle i deres foretrukne supermarked, selv om det ikke længere forhandler buræg.

– Hvis vi stadig havde haft buræg, havde vi nok stadig solgt nogenlunde det samme i dag.

dermed er mange supermarkeders standardargument om, at de sælger buræg, fordi det er det, kunderne vil have, kraftigt udfordret. Mens det er korrekt, at seks ud af 10 solgte æg kommer fra burhøns, viser meningsmålingen nemlig, at over 50 pct. af danskerne vil være glade for slet ikke at kunne vælge dem.

Buræg kan sagtens droppes erfaringerne fra en lang række europæiske lande viser, at supermarkeder, der dropper buræg, sagtens kan klare sig. i danmark er det kun irma, der ikke sælger buræg, hvilket kæden stoppede med helt tilbage i 1994, hvor irmas daværende indkøbschef efter at have besøgt en række danske æggeproducenter vurderede, at man ikke kunne stå inde for burægproduktionen.

argumentet om, at supermarkederne bare sælger, hvad deres kunder vil have, køber Jesper Uggerhøj ikke. – selv om man generelt sælger det, kunderne vil have, kan man godt have holdninger til ting. Jeg synes bestemt, vi har et ansvar, ligesom også forbrugerne har det. alt, hvad vi lægger frem for vores kunder, skal vi et eller andet sted selv kunne stå inde for. i vores tilfælde har vi taget et valg for kunden, fordi vi ikke selv kan stå inde for buræg, siger han. Du kan melde dig som ægtivist på ægtivist.dk eller ved at indsende kuponen på næste side.

Supermarkeder uden buræg tiltaler danskerne

53 % 67 % 90 % af danskerne mener, detailhandlen bør droppe buræg

af danskerne vil se ”positivt” eller ”meget positivt” på supermarkeder, der dropper buræg

af danskerne vil fortsat købe ind i deres yndlingssupermarked, selv om det dropper buræg

Kilde: Undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov i perioden 9.-14. april 2013. 1.170 voksne deltog i undersøgelsen.

TEMA | BURÆG

5 ting,

du kan gøre som ægtivist 1

Meld dig som ægtivist – og fortæl familie og venner om kampagnen

download underskriftindsamlingsblanketter og plakater på ægtivist.dk. Udfyldte underskriftindsamlingsblanketter sendes ind til dyrenes Beskyttelse senest 1. juli 2013

er du på facebook, så gå ind og synes godt om siden ægtivist.dk – og husk at dele den med dine venner. vælg også et nyt ægtivist-coverbillede eller -profilbillede. du kan vælge mellem syv forskellige profilbilleder

sig ja til, at vi må bruge dit facebook-profilbillede på vores kæmpebanner på folkemødet på Bornholm midt i juni. På den måde signalerer vi over for omverdenen, at mange bakker op om et nej til buræg. se mere på ægtivist.dk

Upload billeder af dig selv som ægtivist på instagram. for eksempel når du er ude at indsamle underskrifter. eller lav din egen ægtivist og upload et billede af den.

SKYTS TIL ÆGTIVISTER:

3 myter

om æg, og hvordan du skyder dem ned

Derfor er din underskrift vigtig ”når vi drøfter et stop for salg af buræg med detailhandlen, er det afgørende, at vores ord har stor vægt. Hver eneste underskrift, der bliver indsamlet, er med til at gøre en forskel. Jeg håber, du vil hjælpe os med at hjælpe burhønsene.”

Myte: Økoæg handler kun om, at hønsene får økologisk foder. Sandhed: det er forkert. Økoæg kommer fra høns, der er garanteret mere plads end de andre æglæggere. Hønsene skal have adgang til det fri og må som de eneste ikke næbtrimmes.

Myte: Frilandsæg har den bedste dyrevelfærd, for hønsene kan altid komme ud. Sandhed: Ja, men det kan økologiske høns også, og de økologiske er garanteret mere plads indendørs, plus at de går i mindre flokke og ikke må næbkuperes.

Myte: Økohøns kan også være burhøns. Sandhed: nej, det kan de ikke. Økologiske høns skal have adgang til det fri og holdes aldrig i bure.

Du kan også skrive under på www.ægtivist .dk og på www.dyrenesbeskyttelse.dk

Britta riis Direktør i Dyrenes Beskyttelse



Klip ud, udfyld og send

Bliv ægtivist og støt vores kamp med din underskrift det er burhønsene, der betaler prisen ved at leve i trange trådbure uden frisk luft og sollys. derfor vil vi have butikkerne til at stoppe med at sælge buræg. Men vi har brug for din hjælp!

Navn

Telefonnummer

E-mail

 Jeg er medlem af Dyrenes Beskyttelse Sendes til: 12

Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, mrk: Ægtivist senest den 1. juli 2013

Æggeviden Får hønsene dagslys ? Buræg Nej Skrabeæg Nej Frilandsæg Ja Økologiske æg Ja

Kommer hønsene udenfor ? Buræg Nej Skrabeæg Nej Frilandsæg Ja Økologiske æg Ja

Hvor mange høns pr. m2 ? Buræg 13 Skrabeæg 9 Frilandsæg 9 Økologiske æg 6

Får kyllingerne trimmet næbbet ? Buræg Skrabeæg Frilandsæg Økologiske æg

Ja Ja Ja Nej

Samlet vurdering Buræg Skrabeæg Frilandsæg Økologiske æg

   

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man køber enten økologiske eller frilandsæg og undgår skrabe- og buræg 13

Med høns i haven er du sikker på, at dine æg kommer fra ordentlige forhold. Plus at de giver mange andre glæder. Det har blandt andet en familie i København erfaret

“Selv om de ikke l

ville vi nok have 14

lagde ĂŚg,

e dem alligevelâ&#x20AC;? 15

Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg

mma på 10 år og Adam på seks et halvt render rundt i haven bag villaen i København og fodrer og kæler med familiens tre høns. Vi er i april på en af årets absolut første forårsdage, og børnenes mor, Stine, kan kun være tilfreds med scenariet. Det var hendes idé at få høns, og de har mere end levet op til forventningerne. Det begyndte med, at det vrimlede med snegle i haven bag villaen. Virkelig mange både vinbjergsnegle og dræbersnegle, og Stine – gift med Casper og mor til Emma og Adam – var ikke meget for at slå dem ihjel, selv om hun heller ikke var begejstret for deres tilstedeværelse. Da hun gik på nettet og læste, at høns i haven er en effektiv måde at få bugt med snegle på, forekom det hende at være en god idé på adskillige måder.

Mange fordele – Jeg synes, det er super hyggeligt at have høns, siger hun.

Børnene har hver sin høne. Emmas hedder Gryffindor, Adams hedder Lotte, og den sidste hedder Klara.

– Ungerne kan tåle dem, de holder haven fri for snegle, de giver en helt vildt god gødning og kompost, de giver æg, og de giver os en rigtig god mulighed for at tale jord-til-bord med børnene. Vi har jo et eksempel på god dyrevelfærd lige ude i haven, og de kan opleve, hvor tingene kommer fra. Familiens tre høns bor i et saml-selvhønsehus bestilt på nettet. De har døgnet rundt adgang til en stor voliere, og når familien er hjemme, får de lov at rende rundt i haven. Hver eftermiddag, når de bliver lukket ud, begynder de med at støvbade i et aflangt bed, der løber langs villaens ene side, og herefter står den gerne på friske orm, som Emma og Adam ivrigt hjælper med at grave op. – Det er simpelthen så hyggeligt at have høns. Det er meget bedre, end jeg regnede med, og jeg havde endda høje forventninger, siger Stine, mens Emma i baggrunden håndfodrer to af hønsene, og den tredje kommer benende

hen over græsset for at være med. – Jeg er meget i haven, og de er altid med og render rundt med deres hyggelige klukken og gokken. Og ungerne leger med dem og fodrer dem. Æggene er næsten en biting. Selv om de ikke lagde æg, ville vi nok have dem alligevel. 

Hane eller ej Man kan sagtens holde høns uden også at have en hane. Haner larmer en del og kan være generende for naboerne. På den anden side er det helt hyggeligt med hanegal. Og vil du have mulighed for at få kyllinger, er det naturligvis nødvendigt med en hane i hønsegården.

GUIDE

10 råd og anbefalinger om høns i haven 1

Flokstørrelse

Høns lever gerne i mindre flokke. Trefem høns er meget fint – man skal i hvert fald tage med i sine overvejelser, at høns sviner og støjer, og at naboerne også skal kunne leve med dem.

Hønsehusets opbygning

Hønsehusets størrelse afhænger af hønsenes antal og størrelse, men til tre-fem fugle er 2-3 m2 fint. det skal være højt nok til, at man selv kan bevæge sig rundt i det, og der skal kunne trænge naturligt lys ind. der må ikke være træk, men der skal være en form for ventilation, som holder strøelsen tør og sikrer luftcirkulationen. Hæver man huset 30-50 centimeter fra jorden, mindsker man problemer med fugt og rotter, men man skal stadig være påpasselig med at se efter tegn på rotter.

Hønsehusets indretning

der skal være siddepinde til natten (med en diameter, der passer til hønsenes fødder) og en flytbar plade under dem, som letter den daglige rengøring betragteligt. foder- og drikketrug skal være nemme at renholde. redekasser bør ikke være for store, men dog have plads til to høns, da de ofte ligger sammen. sørg for en kant forneden i kassen, så redematerialet ikke falder ud. redematerialet skal være blødt, så æggene ikke går i stykker, og kan være hø, halm, træspåner eller mos. skift det jævnligt. der må meget gerne være lys i hønsehuset, så hønsene får lys nok om vinteren. de spiser nemlig kun, når det er lyst, og skal gerne have lys mindst halvdelen af døgnet.

Hønsegården

Hønsene bør have en hønsegård på mindst 4-5 m2 pr. høne til dagtimerne. indhegn og overdæk med fintmasket volieretråd for at holde rovdyr ude –

det er vigtigt, at hegnet graves et godt stykke ned i jorden. dæk for eksempel bunden med sand i et lag på 10 cm. det anbefales at have buske, træer eller lavthængende grene i hønsegården, som hønsene kan skjule sig under.

Foder

Høns æder stort set alt, men af hensyn til fugleinfluenza må man ikke fodre hønsene i hønsegården, hvis der ikke er fast overdækning, der holder vilde fugle ude. Man må dog gerne fodre med friskt grønt under åben himmel. giv dem masser af køkkenaffald, især rå eller kogte grøntrester. de spiser også nedfaldsæbler, ugiftige ukrudtsrester og græsafklip. Høns kan i princippet leve udelukkende af fuldfoder, som er en kornblanding. får de husholdningsrester, skal du i stedet for fuldfoder supplere med såkaldt tilskudsfoder. Høns har brug for meget kalk, så giv dem også knuste strandskaller. Husk, at hønsene aldrig må få kød. det kan overføre farlige bakterier til dem, eksempelvis salmonella. af hensyn til rotter skal foder altid opbevares i en tætsluttende beholder.

Adfærd

Høns har en naturlig hakkeorden, hvor den stærkeste spiser det bedste foder. de bruger meget tid på fødesøgning, afbrudt af støvbad og fjerpilning. de er byttedyr, der har behov for at kunne skjule sig for rovdyr – derfor skal de kunne gå ind under buske eller lignende for at føle sig trygge.

Pasning

det daglige arbejde kan klares på under 15 minutter: Morgen: • skrab gødningsbrættet under siddepindene rent og spred sand på det • riv bunden, sigt gødning og lig-

til havehøns

nende fra og hæld det i beholderen til hønsemøg • rens vandtruget med en opvaskebørste, og fyld frisk vand i • fyld foder i ædetruget • Pluk ukrudt og hæng det på trådnettet Eftermiddag: • saml æg ind • spred en god kornblanding i hønsegården, hvis den er overdækket.

Æggene

afhængigt af racen giver en høne mellem 150 og 300 æg om året. Hønen lægger flest æg, når den er mellem et halvt og halvandet år gammel. i danmark må hobbyhønseavlere af salmonellahensyn hverken sælge eller forære deres æg væk. en tilladelse til at sælge æg er en bekostelig affære, som blandt andet indebærer, at man tre gange om året får en dyrlæge til at tage blodprøver af alle høns samt prøver fra deres gødning.

Racer

der findes rigtig mange slags. To alsidige racer, som både lægger æg og giver godt kød, er Lyse sussex og faverolles. dansk Landrace er robust og passer godt til det danske klima. vælg generelt en race, der passer til det klima og de pladsforhold, hønsene skal leve med. Læs eventuelt mere på www.racefjerkrae.dk

Forbud og begrænsninger

en del danske kommuner har regler for privat hønsehold, der ikke tillader høns at færdes andre steder end i hønsegården. i nogle byzoner er det forbudt at have haner, og enkelte kommuner og områder kan have forbudt hønsehold – tjek din kommunes hjemmeside eller kontakt teknisk forvaltning.

Kilder: Dyrenes Beskyttelse, racefjerkrae.dk, fjerkrae.dk, Fødevarestyrelsen, NaturErhvervstyrelsen

Sidste år kørte Dyrevennen en stor fotokonkurrence med temaet den dyrevenlige have. Bedste billede blev taget af 16-årige Anine Nikolajsen, og førstepræmien var en dag med en af Danmarks bedste naturfotografer. Vi var med, da Anine indløste sin præmie

“Det er ikke de sjældne, der giver

de sjove billeder”

Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg

En lørdag formiddag i april er Anine Nikolajsen fra Ishøj klar til at komme ud at tage billeder med en af Danmarks bedste naturfotografer, Per Finn Nielsen. Med sig har hun taget sit Canon EOS-1000D kamera samt veninden Malene, der også er en ivrig fotograf.

Pigerne mødes med Per Finn ved Ølsemagle Revle i Køge Bugt, som er et rigtig godt sted at se på fugle. Per Finn har taget sin Dethleffs Esprit RT-autocamper med og gjort klar til, at de kan begynde med lidt fototeori, før de skal ud at tage billeder.

ger betyder for et billede – for eksempel at en lille blænde kan betyde, at kun en del af billedet bliver skarpt.

Anine Nikolajsen vandt sidste år Dyrenes Beskyttelses fotokonkurrence om den dyrevenlige have med et billede af fem bladhvepselarver i færd med at fortære et birkeblad, og nu er hun spændt på, hvad der kommer ud af mødet med naturfotografen.

– Jeg har lige været rundt at kigge lidt, siger han, inden de går i gang.

– Ved du, hvordan du kan se forskel?

– Jeg ved ikke rigtig, hvad der skal ske, siger hun.

Per Finn Nielsen fortæller pigerne om, hvordan de styrer eksponeringen ved hjælp af blænde, lukketid og lysfølsomhed. Han viser dem fuglebilleder for at illustrere, hvad de forskellige indstillin-

– Men jeg håber, jeg kommer til at lære en masse.

– Der er i hvert fald en lille tårnfalk, fiskehejrer, toppede skalleslugere, blishøns, ænder og måger derude.

Kend din spurv

– Det her er for øvrigt en skovspurv, siger han om den kun delvist skarpe fugl og kigger på Anine.

– Ja, en gråspurv er grå oven på hovedet, siger Anine. Hun har været i praktik hos en ornitolog. Øjeblikket efter identificerer hun prompte en silkehale, inden Per Finn finder et billede frem af et vandfald, hvor hver eneste lille dråbe står helt skarpt. Det er taget med meget hurtig lukketid, modsat næste vandfaldsbillede, hvor vandet nu trækker silke-

Anine (i midten) koncentrerer sig om at fotografere, mens naturfotografen (th.) søger efter gode motiver.

bløde streger gennem luften. det er en af de ting, de skal ud at eksperimentere med at tage billeder af.

Lottodrømme da de også har talt om udstyr, landskabsbilleder, makro, mellemringe og fjernudløsere, er de klar til at komme ud i naturen. anine har lånt Per finns teleobjektiv til 18.000 kr. og virker begejstret. – det kunne være, man skulle overveje en opsparing, siger hun og spørger til prisen på Per finns største objektiv, som han selv står med. – det koster 80.000, siger Per finn. – Hvad koster dit kamerahus? – 35.000. – det kunne også være, man skulle vinde i lotto, siger anine. de går ud mod revlen akkompagneret af skrattende måger og blishønens karakteristiske pibelyde. Per finn opfordrer dem til ikke at være bange for at tage billeder i modlys, fordi det giver rigtig flotte refleksioner. Pigerne standser op og tager billeder af sorthvide troldænder, der duver rundt på indsøen inden revlen.

Man skal snige sig Ølsemagle revle er kendt for sine vadefugle og for ofte at kunne tiltrække ganske sjældne arter. Men Per finn fortæller pigerne, at de endelig skal fotografere de almindelige fugle, de møder i hverdagen. – det er ikke de sjældne, der giver de sjove billeder, siger han. – for eksempel kan man få fantastiske billeder af skovspurve, der slås på foderbrættet. og jeg har selv lige været i finalen i en stor fotokonkurrence med et billede af en almindelig gråand. det er en god idé at vælge et emne, for eksempel en bestemt fugl, og så følge den gennem årstiderne, fotografere dens parringsadfærd, fødesøgning og så videre. de nærmer sig strandkanten, og Per finn siger, at nu gælder det om at være diskret. Planen er, at de skal ud på stranden, afsøge den med en kikkert og derpå snige sig ind på de mest interessante fugle. – Hvis der er noget spændende, går vi tilbage bag klitterne, sniger os hen til fuglene og maver os det sidste stykke

op over klitten, så vi kan komme helt tæt på, forklarer han. Ude på stranden får de øje på en lille tange nogle hundrede meter væk, som er plastret til med fugle. efter at have brugt lidt tid på at fotografere bølger, forlader de stranden igen og traver i ly af klitterne ned mod de intetanende fugle. de sidste meter sniger de sig krumbøjede frem mod klitryggen, og Per finn når lige at sige, at de sidste meter skal foregå på maven, da de opdager, at der stadig er en hundrede meters penge hen til fuglene på tangen. Til gengæld er der svaner i vandet lige der, hvor de kommer op over klitterne, som de giver sig til at fotografere. Men mens de er i færd med det, letter fuglene på tangen pludselig og lægger sig et pænt stykke ude på vandet. dermed er planen gået i vasken.

Tålmodighed er kernen Pigerne øver sig i stedet på at tage billeder af knækkede bølger, og nærbilleder af muslingeskaller. de får at vide, at det ofte er smart at låse blænden på en bestemt indstilling, det har Per finn selv de bedste erfaringer med. en ungmåge flyver hen over dem, og de vender linsen mod himlen og knipser løs, inden de atter sætter kurs mod autocamperen.

Anines billeder fra dagen

↑ En hættemåge står på en sten midt i billedet og kigger mod højre. Per Finn siger, det skal beskæres, så der er mere luft i synsretningen. Samme regel gælder motiver i bevægelse – der skal være luft foran, for så fungerer kompositionen bedst. Dette er den beskårne version.

– Prøv at se her, siger Per Finn. – Kan du se, bølgerne bliver skarpe, ↑ men baggrunden ikke gør? – Ja. – Ved du hvorfor? – Nej. – Det er fordi, du har fulgt bølgen med kameraet. – Åh, det er smart, siger Anine.

Anines nær- ↑ billeder af blåmuslingeskaller viser sig alle at være uskarpe – hun har glemt at sætte lukketiden ned. Det er risikoen, når man kører med manuel indstilling.

Tilbage i autocamperen gennemgår Per finn anines billeder på computeren. da de er blevet grundigt kommenteret, runder Per finn af med at vise et par serier med billeder, han selv har taget.

vandskamera på den helt rigtige måde. eller når man ved et tilfælde ser fem hvepselarver bugte sig smukt på et birkeblad ude i haven. 

det er ikke nok at finde et dyr, en plante eller et landskab. nyd den fordybelse og tålmodighed, det kræver at fange særlige øjeblikke, synsvinkler, nærhed, lysindfald, komposition, stemning og farvetoner.

Pigerne er imponerede, men det har også taget virkelig lang tid at tage dem. Per finn har eksempelvis brugt tre måneder på at få det helt rigtige undervandsbillede af en dykkende hvinand. Han er også leveringsdygtig i en historie om, hvordan han forsøgte at få et billede af en havørn, idet den slår ned på sit bytte – set nede fra byttet:

saml viden om dyr og planter, deres eksistenskrav og adfærd – og undgå selvfølgelig at genere dem.

kom ned på maven, gå tavs og stille fra skjul til skjul, måske camoufleret helt eller delvist. gå eller kig ikke direkte mod sky dyr, og send ikke din skygge eller kropsduft i forvejen.

det var en vinter, og han gemte sit fjernudløste kamera i et rådyrkadaver og trak det flere hundrede meter ud på isen, gik tilbage igen og sad og ventede en hel dag i frostvejr i sit skjul, før han til sidst med uforrettet sag atter måtte gå ud på isen og vriste det fastfrosne kamera ud af kadaveret. i løbet af dagen har anine lært adskillige ting om, hvordan man fotograferer naturen, men Per finns historier er måske den vigtigste lektie: Billeder af naturen – og ikke mindst dyr – kræver tålmodighed. og en hel del held. som når en hvinand endelig sætter kurs mod et fjernudløst under-

Fem gode råd om naturfotograﬁ

Udnyt rytmer i dyrenes adfærd og steder, de kommer regelmæssigt. Tag ud morgen, eftermiddag og aften – og sjældent i det hårde lys, når solen står højt. nyd altings fine nuancer i gråvejr og dis. Det var helt tilfældigt, at jeg så larverne. Jeg var ude i haven – nede ved hønsene – da jeg fik øje på dem. Og så skyndte jeg mig ind efter mit kamera, fortæller Anine om vinderbilledet, som hun tog sidste sommer.

Tjek omgivelserne med fantasi og eventuelt en kikkert for at opdage mulige motiver og smukt lys. Modlys og pletvis sol skaber liv og rumvirkning bedre, end når man fotograferer med solen i ryggen. omvendt får man ikke mange detaljer i skyggerne ved for hårdt modlys, mens man med solen i ryggen får mange detaljer og næsten ingen skygge.

– Det er jo smukt, siger Per Finn. – Du har lyset, og sivene danner en ﬂot linje. ↓

– Det er ﬂot, det her. Du har sivene, et mellemstykke ↑ med søen og i baggrunden skyerne. Det er sådan set skyerne, der hiver det op, siger Per Finn. Han opfordrer Anine til at dæmpe højlysene i efterbehandlingen. Det betyder, at man ændrer blænden lidt og gør det mørkere.

Affald kan blive

dødsfælder Hvert år ser Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer eksempler på, at dyr kommer til skade og i nogle tilfælde mister livet i forbindelse med efterladt affald i naturen og menneskelig skødesløshed

En svane har fået en fiskekrog i næbbet. Det blev opdaget i tide, og efter en tur på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation kunne den genudsættes.

En ræveunge kom i klemme i en kokosnød til fuglefoder. Den slap med et vægttab og et sår i nakken, fordi den kom i pleje på en af Dyrenes Beskyttelses Vildtplejestationer.

Gitte Henningsen, Tommy Hansen og Arkiv

Tekst: Lars Madsen. Foto: Anette Christensen, Kristian Mosgaard,

Med næbbet viklet ind i fiskenet kunne denne sule i en periode ikke tage føde til sig.

En måge fik en wobler i næbbet og omkom af sult.

En rævehvalp er tæt på at omkomme, da den finder en udhulet kokosnød, der har fungeret som fuglefoderautomat. En stormmåge får en fiskekrog i næbbet og mister livet. En sule får viklet næbbet ind i fiskenet, så den ikke kan tage føde til sig, men er heldig at blive fundet i tide. Hvert år kommer adskillige dyr i store problemer, fordi vi mennesker efterlader affald i naturen, og de kommende måneder er de farligste for dyrene. – Det affald, vi desværre i høj grad strør om os med i den danske natur, er ofte rene fælder for dyrene. Problemet er især stort med alle de udendørsaktiviteter, der foregår over hele landet i en varm sommer, siger biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Fiskeliner er værst Michael Carlsen forklarer, at meget affald indeholder noget spiseligt og derfor virker som en magnet på dyrene. Mus bliver fanget nede i flasker, dåser og glas, og større dyr kan sidde fast med hovedet, som det var tilfældet med ræ-

vehvalpen og kokosnødden. En anden fælde er lystfiskernes efterladenskaber: fugle kan blive viklet ind i fiskeliner eller stumper af snor og net, og de kan komme til skade med fiskekroge. Bliver dyrene ikke fundet i tide, venter der dem ofte en langsom død. – Jeg oplever klart det største problem som fiskeline, fordi mange fugle kommer ind med det rundt om sig på en eller anden måde, eller de har slugt noget af den, beretter vildtplejer Ingrid Heintz fra Dyrenes Beskyttelses vandfugleplejestation i Allerød nord for København. – For eksempel hev jeg på et tidspunkt

en hel meter fiskeline op af maven på en svane. Jeg har også en megastor fiskekrog liggende, som sad i foden på en anden svane. Vi fik krogen ud og behandlede svanen, men den klarede ikke at komme sig.

Ulykker kan forebygges En anden type dyrefælder er mere permanente indretninger som skorstene, lyskasser og fodboldmål, hvis net især pindsvin har det med at vikle sig ind i. Med en smule omtanke kan mange af disse fælder gøres mindre farlige: Vil man gerne undgå at finde døde flagermus, gråspurve og ugler i sin skorsten, kan man få sin skorstensfejer til at sætte volierenet på mundingen.

Lyskassers kanter kan hæves, og fodboldmålenes net kan enten tages ned om natten, eller man kan nøjes med at hæve den nederste kant. Endelig skader det ikke med lidt generel omtanke. En del dyr kommer nemlig også til skade, fordi vi har det med at glemme, at vi er omgivet af utallige små og store nysgerrige skabninger. Flere vildtplejestationer melder eksempelvis om sager med pindsvin, der er blevet smurt ind i spildolie, fordi nogen har ladet en balje med det stå fremme. – Det er noget træls og giftigt stads, som andre dyr eller børn også kan komme til skade med, siger vildtplejer Gitte Skovgaard Henningsen fra Farstrup Vildtplejestation i Nordjylland. 

En skovhornugle har fået vingen viklet ind i fiskesnøre. Var det ikke blevet opdaget i tide, var uglen med stor sandsynlighed omkommet.

Et pindsvin er røget i en balje spildolie. Pindsvinet blev renset og genudsat.

Fjern nettet fra mejsekuglerne!

Husk også dyrene til Sankthans

Hæng aldrig mejsekugler op i det net, de kommer i. Fuglene kan nemt komme til at sidde fast i det uden mulighed for at undslippe ved egen hjælp.

Fugle, pindsvin og mus kan blive ufrivillige ofre i Sankthansbålet, med mindre bålet er bygget lige før afbrændingen. Er det bygget op over længere tid, bør man simpelthen flytte det og bygge det om – helst på selve dagen, ellers dagen før. Det kan lyde uoverkommeligt, men når alt materialet i forvejen er slæbt sammen, er det slet ikke så galt.

Læs Dyrevennen på din iPad Nu kan du læse Dyrevennen på iPad og andre tablets. Du kan også læse den på din computer. Vælger du at få Dyrevennen elektronisk i stedet for med posten, skåner du miljøet og er med til at spare Dyrenes Beskyttelse for udgifter til tryk og porto.

Tilmeld dig den elektroniske udgave af Dyrevennen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dinprofil Du skal bruge dit medlemsnummer for at logge ind. Det er det femeller sekscifrede nummer, du finder på det løsark, der fulgte med Dyrevennen.

kJÆrskov/siLkeBorg viLdTPLeJesTaTion, JaHn andersen/LiLLe vaLBy viLdTPLeJesTaTion, sandie MUnCk.

TeksT: Lars Madsen. grafik: sanne kJaLL egeBerg. foTo: giTTe skovgaard Henningsen og krisTian Mosgaard/farsTrUP viLdTPLeJesTaTion, Pia

I AKTION FOR DYRENE Sms D – så s YR til 12 7 t dyr i øtter du 7 med nød 100 k r. Det k o ste † alm r 100 kr . . sms -taks + t

Flagermus i banken To flagermus har tilbragt den sidste del af deres vinterdvale på dyrenes Beskyttelses vildtplejestation i silkeb org. den på billedet er en skimmelflagermus, som blev fundet i en af danske Banks aarhus-filialer. en kunde i banken spurgte til, hvad det var for en mørk plamage, der sad på væggen dér, og det viste sig at være flagermusen. Hvordan den er kommet ind i bank en er lidt af en gåde. På vildtplejestationen blev skimmelflagerm usen sat sammen med en brunflagermus, som var blevet fundet på gågaden i Holstebro i begyndelsen af marts. Midt i april lød meld ingen fra vildtplejeren, at flagermusene ville blive genudsat, når det var slut med nattefrost.

Pindsvin i krise

ende og passivt i en have i et lille pindsvin bliver fundet ryst er indleverer selv pindsvistore ajstrup i Himmerland. find , hvor det lille dyr får godt net på farstrup vildtplejestation te dage taber pindsvinet sig, med varme og diætkost. de førs kvikker det op og begynder og situationen er kritisk, men så e er pindsvinet blevet 250 g at spise. efter en lille måned i plej g. tungere og klar til genudsætnin

TAK

F Ude n di OR H vi ik n st JÆ ø k og m e hjæ tte ku LPE n ang lpe d N isse ne e an dyr dre 26

Spurvehøg med hjern erystelse

en kvinde i svenstrup syd for aalborg bemær ker, at hendes kat har fattet ualmindeli g stor interesse for no get ude i haven. genstanden for denne int eresse viser sig at væ re en spurvehøg, som tydeligvis er knaldet mod en af ruderne ud til haven og nu ligger stærkt groggy neden for ruden. efter at ha ve rådført sig med vil plejerne kører kvinden dtspurvehøgen til farstr up vildtplejestation, hvor fuglen bliver dia gnosticeret med hjerne rystelse. den må tilbringe et par uger på plejestationen for at komme så meget til hægterne, at den kan klare sig på egen hånd igen.

Natugleunger slået ud af kurs Under et voldsomt blæsevejr i begyndelse n af marts lander to natugleunger pludselig ved et regnvandsb assin i en have i skælskør syd for korsør. den ene unge drukn er desværre i bassinet, mens den anden bliver fundet sidde nde på kanten. finder indfanger den og ringer 1812, og fugle n kommer i pleje på vildtplejestationen i Lille valby. i begyndelsen må den tvangsfodres, men da den er kommet mere til hægterne, bliver den indkvarteret i en voliere. natugleun gen må påregne to-tre måneders ophold på vildtplejest ationen og vil blive genudsat, når den er fuldfjeret og i stand til at tage ordentlig vare på sig selv.

Meget lille harekilling . den ene er død, og han bringer en mand finder to harekillinger formoder, moderen har forladt den anden til dyrlægen, da han rteste ting at gøre, for harekildem. det er normalt ikke den sma skal helt generelt lade dem linger er sjældent forladte, og man det normalt have været en god ligge. i et tilfælde som dette ville par gange i løbet af det næste idé at kigge til harekillingerne et e tegn på, at de blev fodret. døgn for at se, om der skulle vær g vildtplejestation, hvor vildtHarekillingen kommer til silkebor , at den meget lille, kun 85 gram plejeren i dette tilfælde vurderer ng rent faktisk var forladt. Hun tunge og særdeles sultne harekilli ermælkserstatning en måneds flasker harekillingen op med mod e genudsat . tid, hvorefter den er klar til at bliv

Kyllinger på afveje dyrenes Beskyttelses kredsformand i odense tror først, det er for sjov, da hun en kold aften får et opkald om, at politiet har fået indleveret to kyllinger, som er blevet fundet inde i byen. Men den er god nok. efter et transitophold hjemme hos kredsformanden – under hvilket billedet ovenfor er taget – er kyllingerne kommet ud til en af hendes kolleger, der i forvejen holder hobbyhøns.

Edderfugl lå i haven i Holbæk ligger der pludselig en edderfugl i en privat have. da den har ligget der et stykke tid og ikke ligner en, der har kræfter til at komme videre, ringer haveejeren til dyrenes vagtcentral på 1812, og vandfuglen bliver kørt til Lille valby vildtplejestation. edderfuglen er tynd og afkræftet, men lader ikke til at fejle noget, og efter en uges tid med god forplejning er den klar til at komme på vingerne igen.

Dyr i nød ring 1812

NY SERIE

historier fra roskilde internat

Nu sover Linse i sengen

TeksT og foTo: sofie sideLMann ydersTrÆde, koMMUnikaTionsMedarBeJder og dyrePasser PÅ roskiLde inTernaT

En tæve med ﬁre hvalpe kom til Roskilde Internat fra en psykisk syg. I dag er der fundet gode hjem til dem alle en dag i marts fik roskilde internat et opkald fra en kredsformand på fyn: en psykisk syg havde overdraget sine hunde til dyrenes Beskyttelse. Blandt dem var en rottweiler-schæfertæve med fire store hvalpe. Hvalpene var nogle skønne bamser, som hurtigt fandt nye hjem, men Linse, som tæven hedder, var cirka fem år gammel og lidt sølle at se på. Hunde på den alder kan erfaringsmæssigt få et noget læn-

gere ophold på internatet, da de fleste kunder helst vil have yngre hunde. – Men aldersmæssigt passer Linse til os. vi var enige om, at vi ikke ville have en hvalp, som kunne risikere at overleve os, siger erik Henriksen på 74 år, som sammen med sin hustru, doris, fattede interesse for Linse. og da de mødte hende første gang, var der slet ingen tvivl hos parret:

Passer på ejerne På internatet gør vi en stor indsats for at finde de rigtige ejere til hvert dyr, så alle parter får en succesoplevelse. og selv om vi kunne se, at Linse og parret straks blev meget glade for hinanden, drøftede vi, om Linse måske kunne blive for fysisk stærk for to ældre mennesker. Men da de besøgte Linse igen et par dage senere, blev vi enige om, at det nok skulle gå. ikke mindst fordi parret har stor erfaring med netop de to racer, som vi ikke sælger til førstegangshundeejere. det er især en fordel i Linses tilfælde, for der er en del vagthund i hende. Hun giver lyd, når der kommer fremmede, og passer tydeligvis godt på sin nye familie. Til gengæld har hun fået lov til at lade sin fine, nye kurv stå tom på gulvet: siden første nat har hun sovet oppe i sengen hos ægteparret. forplejningen fejler heller ikke noget: – Hun får en frikadelle til frokost. det gjorde den gamle hund også – der skal jo ikke gøres forskel, kommer det med et bestemt nik fra doris Henriksen.

Erik og Doris Henriksen faldt straks for Linse, da de mødte hende på Roskilde Internat.

– det skal være Linse! Hun blev ved med at holde sig til mig, og jeg syntes, hun var så dejlig. det er en beslutning, vi ikke har fortrudt, for hun er så kærlig og skøn, siger 71-årige doris Henriksen.

en måned senere fik roskilde internat i øvrigt overdraget Linses søster med otte hvalpe på cirka en uge. 

ANFØRERNE

KAMP I LUFTEN?

NORGE

URAN

FORDRUKKEN FUGL? ROGN

VOKAL

500

KURS

STEDORD

LITER

KVÆLSTOF

STJAL HÆLDER TO ENS

MORE SIG

ROM.TAL

FRANKRIG DV 3/13 ©ULLA

FUGL, DER KAN TRYLLE?

BÆLTE

RAGE

SPORTSUDSTYR

TRÆ

TYSKLAND

BESEJRE

AFSLUTNING MAGTE

TRAVEDE

DØDT DYR?

KØR

TRÆER

SNIGE SIG UDEN OM

DyreX

LETLANDS HOVEDSTAD

DYRENES BESKYTTELSE MENER, AT ULVEN SKAL HAVE LOV TIL AT

RETNING

TIN

LEVER

ALFAB. FØLGE KRUKKE

LIGE

SATS

HUSDYR? BLOMSTEN

SVERIGE

BYRDE

SÆRPRÆGET

GRÆDENDE KAT?

VANDLØB

SKAT TYSKLAND OMSTÆNDIGHED

HOLLAND

BANK

TRÆER

NAVN

TON

HEJSEAPPARAT

HUNDEÆDE?

Vind

KREDIT

I ORDEN

LETTE

SPECIELT

BILDEL

kunstplakat 5

KILLINGEPLEJE?

LITER

NORD

TONE

FRANKRIG

SÆT

AFFALD I NATUREN KAN BLIVE EN

EMNE

PRISNEDSLAG

sæt farver på væggen med en kunstplakat af graﬃtikunstneren Christian olsen. 70 x 100 cm. værdi 100,– kr.

ÆRBARHED

SPANIEN

GL. ORD

GENERT

FORTRINSVIS

FISKETEGN?

7 SKIBSBETEGN.

SPIRITUS

FORKORT.

VOKAL

Dyre X vindere 2/2013: ketty Poulsen, Thisted rut andersen, Tranbjerg J. gerda eybye, Brædstrup

FLÅEDE

GODS MALE

KORT

GUD

VOKAL

KENDEORD

ROVDYR I BADESHORTS

KONSONANT

OMRÅDE

Løsningen var: Påskehare – Præmierne er på vej!

Løsningen til Dyre-X nr. 2

svar på Vild med Dyr-spillet på side 2

DV 2/13 ©ULLA

U G

J T

M U

A H U

I N

T A N

U S

Y S

N D

Æ K

T I

K L

D P

Ø L

E D

S U

E S

skriv kodeordet på et postkort og send det til: dyrenes Beskyttelse, redaktionen, alhambravej 15, 1826 frederiksberg C, senest den 10. juli 2013 eller på www. dyrenesbeskyttelse.dk/ kryds

arv og gaver

Medlemsservice: Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. ring direkte på 33 28 70 25. eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent: Alm. medlem: 250 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår) Børn og unge under 18 år: 125 kr. om året Familiemedlemskab: 300 kr. om året (du modtager begge blade)

Ansvarshavende: Per Jensen, præsident Redaktør: Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout: sanne kjall egeberg Oplag: 76.061 kontrolleret af Læsertal: 159.000 index danmark/gallup denne tryksag er produceret Co2-neutralt hos kLs grafisk Hus a/s Næste blad: omdeles 31/7 - 3/8 2013

Gaver

Tove vestergaard kr. 5.000, Lis gunver Hansen kr. 3.500, Birthe knudsen kr. 2.500.

Legater og fonde

Jytte Tove Marie Jønsson kr. 10.000, karla Johnsens Mindefond kr. 3.861, etatsraad august Brinkmann og hustru sophie Marie f. ringers Mindelegat kr. 3.192, finn Zinklar sinklar kr. 10.000, Johannes Larsens legat kr. 33.532, karla Johnsens mindelegat kr. 4.064.

kayo Hultgreen kr. 180.654, Tonny Marie gudbergsen kr. 405.107, grethe Wilken kr. 85.479, edith dennig kr. 445.957, Helga elise Larsen kr. 825.638, Poul glargaard kr. 81.057, Maja else Christensen kr. 1.193.792, grete sewerin andersen kr. 773.642, kirsten Pedersen kr. 194.240, Britta else Larsen kr. 50.000, Poul skov Christensen, kr. 23.076.

 Overvejer du at testamentere til Dyrenes Beskyttelse? Ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på tlf. 33 28 70 09 eller skriv til hende på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Ophørt som kredsformand

Område Roskilde, Roskilde kreds, vagn stagis

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk kan blive vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Som kredsformand får du: • en fritid med indhold, hvor du gør en forskel • kontakt med mange mennesker • større social forståelse og indsigt i det samfund, der omgiver dig • viden om og indsigt i alle aspekter af dyrevelfærd • frivilligt arbejde, der er godt for dit cv

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

At rejse er at spise – men ikk e alt 1 Hortulan

2 Blåfinnet tun

Spurvefugl på størrelse med en lille piges knytnæve, som af mange betragtes som det ypperste i det franske køkken. Fuglen, der var del af ekspræsident François Mitterrands sidste måltid i 1996, tvangsfodres og druknes i Armagnac, før den steges og spises hel. Siden 1999 har den været en beskyttet dyreart, men så sent som sidste år blev den franske regering beskyldt for at vende det blinde øje til den omfattende ulovlige fangst, der anslås at koste 50.000 fugle livet hvert år. En enkelt fugl kan indbringe mere end 1.000 kr. på det sorte marked.

overfiskeri og snyd med i forvejen for høje kvoter truer i dag den blåfinnede tun med udryddelse. Denne den største af alle tunarter – i januar blev et 342 kilo tungt eksemplar solgt for 2,2 mio. kr. på en auktion i Tokyo – er en yndet ingrediens i sushi. Det er da også Japan, der forbruger tre fjerdele af den globale fangst af blåfinnet tun. Fisken er allerede uddød i Det Sorte hav, og i Atlanterhavet og Middelhavet er bestanden svundet med 80-90 pct.

6 Levende dyr

Det bliver ikke mere friskt end levende, men dyrene betaler prisen. Igen er det i Asien, problemerne er mest markante. her kan du finde frøhjerte, der serveres, mens frøen er i live, og hjertet banker. Du kan få levende blæksprutte, og i kina findes en ret med karpe, hvor kødet pilles af den levende, halvt kogte fisk med spisepinde. I det hele taget serveres havets dyr på de kanter ganske ofte inden, de har taget det sidste åndedrag – alene for at signalere friskhed.

Delfin

Her er 10 ret enhver ter, dyreve n skal varsom være me sætte til d at livs

I ganske få lande rundt om i verden, blandt andet Færøerne (grindehvalen er en delfinart) og Peru, bliver delfiner betragtet som mad på lige fod med for eksempel gris og fisk. Men det er Japan, der trækker overskrifter med den årlige delfinjagt i havnebyen Taiji, hvor mere end 20.000 delfiner må lade livet i en regulær og meget voldsom massakre. Det er ikke alene groft dyrplageri, men der er også stor sundhedsfare forbundet med fortæring af delfinkød, da delfiner indeholder meget store mængder kviksølv.

Skildpadde Det er ikke alle skildpaddearter, man skal holde sig fra, men det er tæt på. Skjolddyret er en populær delikatesse i det østlige USA, Mellemamerika og ikke mindst Asien, hvor 75 pct. af skildpaddearterne vurderes at være truet – blandt andet også på grund af udnyttelsen af dem i naturmedicin og som kæledyr.

Foie gras

Den verdenskendte delikatesse er en abnormt stor fedtlever frembragt gennem systematisk tvangsfodring af især ænder. Flere gange dagligt får dyrene pumpet store mængder olieopblandet majs direkte ned i mavesækken, hvilket betyder, at de i løbet af et par uger under stor lidelse udvikler en syg, forstørret lever. Dødeligheden ligger 10 til 20 gange højere end hos almindelige produktionsænder. I Frankrig, som producerer tre fjerdedele af verdens foie gras, måtte cirka 35 millioner ænder lade livet i foie gras-produktionen i 2009.

Gratis guider om god dyrevelfærd 6

HUSK OS, HVIS DU FLYTTER!

No. 001

Område Roskilde Roskilde kreds: Peter e. Tang (tidligere kredsassistent), Motelvej 23, 4000 roskilde, tlf. 46 35 74 24, e-mail: peter.tang@mail.dk Område Storstrøm Faxe kreds: Mette Lynggaard kristensen (tidligere kredsassistent), simmendrup By 9, 4690 Haslev, tlf. 20 88 87 81, e-mail: m_kris1983@hotmail.com Faxe kreds: Maria Prytz reumert (tidligere kredsassistent), Hovkrog 12, dysted, 4684 Holmegaard, tlf. 22 93 64 67, e-mail: m_reumert@yahoo.dk Område Ringkøbing Herning kreds: inge-Lise kesby (tidligere kredsassistent), Hovmarken 18, Hammerum, 7400 Herning, tlf. 23 32 68 79, e-mail: i.kesby@webspeed.dk Herning kreds: Ulrikke Christensen (tidligere kredsassistent), Havrevænget 7, 6971 spjald, tlf. 29 25 79 75, e-mail: christensen-2204@hotmail.com

Boer

artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Konstitueret som kredsformand

FoTo: ISTockPhoTo

Sekretariat: alhambravej 15 1826 frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 28. februar til 19. april 2013

TEkST: PETEr krogholM.

Protektor: Hendes Majestæt dronningen Præsident: Per Jensen Direktør: Britta riis

Nyt fra kredsene

Husk at give os din nye adresse, hvis du ﬂytter. Vi vil så gerne fortsætte med at sende Dyrevennen til dig. Kontakt os på tlf. 33 28 70 25 eller via mail: medlem@dyrenesbeskyttelse.dk eller på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dinproﬁl

• • • • •

5 Hval her bliver det temmelig kompliceret, for selv om den Internationale hvalfangstkommission med virkning fra 1986 forbød kommerciel fangst af de store hvaler, er det ikke alle arter, der i dag er truede eller i umiddelbar fare for at blive det. Al fangst er dog forbundet med store lidelser for hvalerne og derfor dyreetisk problematisk.

8 Hajfinne En tredjedel af alle hajarter er udryddelsestruede på grund af overfiskeri, der i høj grad er drevet af en stigende efterspørgsel på hajfinner. Især fra en voksende middelklasse i kina, hvor hajfinnesuppe regnes for en stor delikatesse. Finnerne fås ofte ved såkaldt “finning”, hvor hajen hives op af vandet, får skåret alle finner af og smides tilbage i havet til en langsom død. Mange hajer fiskes dog også “hele”, hvor både kød og skind bliver udnyttet til henholdsvis andre madretter og for eksempel tasker.

9 Sort patagonisk isfisk Der er flere problemer knyttet til denne dybhavsfisk, som også kaldes chilean Sea Bass. Ud over at den er truet af overfiskeri, tager brugen af flydeliner livet mange havfugle, der dykker af efter maddingen og bliver fanget af krogene. Desuden anbefaler den anerkendte amerikanske miljøorganisation Environmental Defense Fund, at man ikke spiser fisken, da den indeholder store mængder kviksølv.

Ål

Den aflange fisk er i stor fare for at uddø, og i dag vurderes det, at den vildtlevende ålebestand i Europa er blot to pct. af, hvad den var for 25 år siden. Især fangst af glasål til opdræt er det store problem, da det betyder, at kun få ål når tilbage til Sargassohavet for at gyde og dermed hjælpe bestanden på fode igen, men samtidig er fiskens naturlige levesteder også under pres. International handel med ål bliver overvåget, men der foregår stadig et betydeligt fiskeri af glasål, selv om biologer anbefaler et totalt stop.

Har en Himmerland kylling det lige så godt som en økokylling? Hvad er problemet med skrabeæg? Hvad er forskellen på frilandsgrise og dem fra grambogård? er det okay at spise sort patagonisk isfisk på ferien? Hvad for en mælk skal man vælge, hvis man vil være sikker på, at køerne har været på græs?

Dyrenes Beskyttelse hjælper dig i hverdagen. Tjek vores forbrugerguider på www.dyrenesbeskyttelse.dk/guider

DEN Tekst: Lars Madsen. foto: agromedia/flemming nielsen, morten telling

SIDE

POLITISKE

Natur- og Landbrugskommission huskede dyrevelfærden Dyrenes Beskyttelse har tidligere kritiseret, at Natur- og Landbrugskommissionen, som er nedsat for at komme med bud på en mere bæredygtig udvikling i dansk landbrug, slet ikke havde dyrevelfærd med i sit kommissorium. Anken har ikke mindst gået på, at dyrevelfærden er en uomgængelig faktor i debatten om fremtidens landbrug, når der årligt produceres 150 millioner dyr i Danmark, og fire femtedele af vores afgrøder går til dyrefoder. Dyrenes Beskyttelse har deltaget i en følgekommission og gentagne gange advokeret for at få dyrevelfærd med i rapporten, og det er nu lykkedes. Da Natur- og Landbrugskommissionen i april afleverede sin rapport til regeringen, var dyrevelfærden nævnt flere gange. Kommissionen anbefaler blandt andet, at der ved fremtidig lovgivning på området skal tages lige så meget hensyn til dyrevelfærden som til natur- og miljømæssige forhold. Kommissionen anbefaler også, at dyrevelfærd er en af de faktorer, der skal satses på for at gøre den danske fødevaresektor mere konkurrencedygtig. Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, glæder sig over resultatet: – Det er utrolig vigtigt, at dyrevelfærden nu er med i de tanker og overvejelser, der vil præge morgendagens landbrug i Danmark, siger hun.

Dyrenes Beskyttelse fik opbakning i EU I seneste nummer af Dyrevennen beskrev vi på denne side, hvordan Dyrenes Beskyttelse havde fået foretræde for EU-Parlamentets Udvalg for Andragender i en sag om ulovlig halekupering. Kort fortalt er Dyrenes Beskyttelse utilfreds med, at EU-Kommissionen sidste år undlod at indbringe Danmark for EU-domstolen, selv om kommissionen anerkendte, at der finder ulovlig rutinemæssig halekupering sted i den danske svineproduktion. Ved foretrædet sidst i marts præsenterede politisk medarbejder Christian Reng og projektleder for svin, dyrlæge Birgitte Damm, Dyrenes Beskyttelses synspunkter. Efter præsentationen svarede EU-Kommissionen på kritikken, og herefter debatterede de tilstedeværende EU-parlamentarikere situationen. Efter denne debat valgte udvalget at indstille til kommissionen, at der indledes traktatbrudsprocedure mod Danmark – hvilket er, hvad Dyrenes Beskyttelse ønsker. Indstillingen er dog kun en holdningstilkendegivelse på EU-Parlamentets vegne, som kommissionen ikke er bundet af. Men den er udtryk for, at parlamentet bakker op om Dyrenes Beskyttelses klage over den rutinemæssige halekupering i Danmark, og den betyder, at parlamentet holder et vågent øje med og forventer mere handling fra kommissionen. Udvalget for Andragender vil følge sagen løbende.

Dyretestamente sikrer dit dyr

Vil du være sikker på, at der bliver taget hånd om dit kæledyr, hvis du går bort, før det gør? Som medlem af Dyrenes Beskyttelse kan du tegne et dyretestamente, så vi kan overtage ejerskabet og sikre dyret en god fremtid

Hvis du ønsker at oprette et dyretestamente hos dyrenes Beskyttelse, skal du tale med medlemsservice på tlf. 33 28 70 25 eller udfylde formularen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyretestamente dyretestamenter kan kun tegnes af medlemmer af dyrenes Beskyttelse og koster et symbolsk beløb på 300 kr. pr. dyr i oprettelse. Pengene går til transport, foder, internatophold og dyrlæge.

Læs mere

på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyretestamente

Bliv medlem og få Dyrevennen

dyrevennen nr. 3 – 2013

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab.  et almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år)  et familiemedlemskab (300 kr. pr. år)  et folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år)

navn: fødselsdato og -år: adresse: Postnr. + by:

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C



Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B