OKTOBER 2015 | NR. 5
U
H E LE B Å F G O M E L D E M IV L DDRAG – B
LADET
Tema
Rundt om jagt Dyrenes Beskyttelse er ikke imod jagt, men foreningen vil have flere jagtformer forbudt TEMA side 8-13
Ny andeguide Find vej til de bedste ænder
Tilbage til den gode kylling Side 4
Gratis registrering af din kat Side 6
Ny kampagne vil fremme den gode kylling Dyrenes Beskyttelse vil have den gode kylling tilbage. Alle forbrugere skal have mulighed for at købe en kylling, der har haft et ordentligt liv TEKST | LARS MADSEN GRAFIK | PERNILLE STOKHOLM
I
ndustrialiseringen i landbrugets produktion af kyllinger er gået for vidt. 100 millioner hurtigvoksende danske kyllinger opdrættes hvert år i store haller uden at komme ud i det fri. Til gengæld får de benproblemer på grund af den hurtige vækst, selv om de kun lever lidt over en måned. De lever kort sagt et miserabelt liv. Det går ikke længere, mener Dyrenes Beskyttelse. Vi skal tilbage til den gode kylling. Derfor sætter Dyrenes Beskyttelse nu fokus på det gode kyllingeliv. Foreningen har udarbejdet et manifest, som
du kan tilslutte dig. Jo flere der tilslutter sig, jo mere pres kan Dyrenes Beskyttelse lægge på producenter og detailhandel for at få flere af de gode kyllinger og færre af de dårlige. For mange forbrugere er det nemlig svært at finde en god kylling i køledisken – selv om de gerne vil. Ærgerligt misforhold En undersøgelse fra august 2015 lavet af Analyse Danmark viser således, at 60 pct. af forbrugerne er villige til at betale mere for en kylling, der har haft adgang til det fri under opvæksten.
– Det viser, at der er et rigtig ærgerligt misforhold mellem, hvad forbrugerne ønsker, og hvad de rent faktisk har mulighed for at købe i supermarkedet, siger Henrik Westh, retail manager i Dyrenes Beskyttelse. – Dyrenes Beskyttelse vil have den gode kylling tilbage. Alle forbrugere skal have mulighed for at vælge en kylling, der har levet et ordenligt liv, når de handler ind. Tilslut dig Dyrenes Beskyttelses manifest på www.kyllingemanifest.dk eller ved at indsende kuponen nedenfor. Så hjælper du os aktivt i kampen for den gode kylling.
Den gode kylling – manifest • • • • •
Alle kyllinger skal have plads til at bevæge sig Alle kyllinger skal have adgang til det fri Alle kyllinger skal kunne stå på deres ben Alle kyllinger skal sikres naturlig vækst Alle kyllinger skal sikres en naturlig døgnrytme
Giv kyllingerne en ekstra hånd På kyllingemanifest.dk kan du printe din egen underskriftsblanket og samle flere underskrifter til kyllingerne
Jeg er enig! Navn
Ja tak, jeg vil gerne modtage e-mail fra Dyrenes Beskyttelse Kuponen indsendes til Dyrenes Beskyttelse | Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C Husk at mærke kuverten “Den gode kylling” 4
LL I N G
T I LB A
T
N GOD E D E IL
KY
GE
Producenttanker Kampagne |
MA
T NIF E S 5
I
Danmark bliver der hvert år dræbt over to millioner dyr i forbindelse med jagt. Langt de fleste fugle, men også et betydeligt antal pattedyr. I jagtsæsonen 2013/2014 blev der eksempelvis skudt 27.800 ræve, 54.700 harer og 122.400 stykker råvildt. Samtidig er der flere jægere i Danmark end nogensinde før. For 10. sæson i træk er antallet af personer med jagttegn steget, og der er nu næsten 177.000 registrerede danske jægere. Det er det højeste antal siden den landsdækkende vildtudbyttestatistik blev indført i 1941. – Med andre ord er det vigtigere end nogensinde, at jagt i Danmark bedrives så korrekt og hensynsfuldt som muligt, siger biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse. For mange anskydninger I Dyrenes Beskyttelses øjne findes der både acceptable og uacceptable former for jagt: Den bedste jagt er kort sagt den, hvor dyret ikke når at sanse faren og dræbes uden at opfatte, hvad der ramte det. Her er stress- og smertepåvirkningen minimal. I den modsatte ende af spektret findes jagter, som udsætter dyret for voldsomt stress, eller hvor dyret blot bliver anskudt og efterlades mere eller mindre hårdt såret i naturen. Det sidste er klart det mest problematiske. Og selv om der er sket et fald i antallet af indrapporterede anskydninger de senere år, såres alt for mange dyr stadig under jagt – især vandfugle som gæs og ænder, der jages med haglgevær og skydes på for lang afstand eller i for høj fart. Eksempelvis indikerer resultater fra Danmarks Miljøundersøgelser, at næsten hver fjerde voksne kortnæbbede gås må leve med gamle hagl i kroppen. Hvortil kommer, at et ukendt antal dyr hvert år skydes, såres og undslipper for efterfølgende at dø en langsom død af deres skader.
Et af de største problemer ved jagt er de alt for mange anskydninger af fugle.
Jagtformer skal forbydes Dyrenes Beskyttelse har i en årrække presset på for at få indført en obligatorisk skydeprøve for jagt med haglgevær,
”Der er en hel række problemer forbundet med skydefuglene. Lige fra forholdene i opdrættet til fuglenes evne til at klare sig i naturen.” Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse 10
hvilket omsider skete i 2014. Det er et vigtigt skridt på vejen, men ikke tilstrækkeligt, siger Michael Carlsen. – Haglskydeprøven er et kæmpe skridt, men der er stadig et stykke vej, inden reglerne er optimale. Der er behov for jævnlige skydeprøver, så jægerne tvinges til at holde deres skydefærdighed ved lige. At du består skydeprøven som 20-årig, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du stadig rammer godt, når du bliver 50. Samtidig vil Dyrenes Beskyttelse have et decideret forbud mod jagtformer, hvor risikoen for anskydninger er urimeligt høj.
God jagt | TEMA
Godt og skidt ved forskellige jagtformer
3 krav fra
Dyrenes Beskyttelse 1. Forbud mod risikable jagtformer 2. Slut med skydefugle 3. Ensartet beskyttelse af dyrearter
Gravjagt – Jagtform, hvor en hund sendes ned i graven for at drive ræven ud. Ved mundingen sidder jægerne klar til at skyde ræven. Gravjagt er kritisabelt, fordi det er stressende for ræven, og fordi der er en betydelig anskydningsrisiko ved at skyde på dyr i hastig bevægelse. Drivjagt – Ved drivjagt – også kendt som klapjagt – går en række klappere gennem skoven og skræmmer dyrene til flugt. Længere fremme venter jægerne på de flygtende dyr – typisk hjortevildt, fasaner, harer og agerhøns. Jagtformen er kritisabel, da dyrene stresses og ofte skydes i hastig bevægelse med dertilhørende risiko for anskydninger. Jagt med lokkefugle – En slags bagholdsjagt, hvor jægeren afventer, at ænder eller gæs lokkes på skudhold. Jagtformen er i teorien udmærket, da den ikke stresser dyrene før skydningen. Den stiller dog også store krav til jægerne, eftersom ænder og gæs er skudstærke og skal være på tæt hold, inden der skydes. Derfor er det i høj grad op til den enkelte jægers evner og etik, om jagtformen bedrives på forsvarlig vis. Trykjagt – Ved trykjagt – også kaldet bevægelsesjagt – ansporer menneskelig tilstedeværelse i dele af skoven kronvildt til at bevæge sig mod andre dele, hvor jægere har skjult sig. Jagtformen er udmærket, fordi dyrene ikke opskræmmes, og stressniveauet er meget lavt. Pyrschjagt – En svær, men dyrevelfærdsmæssigt fin jagtform, hvor jægeren bevæger sig tæt på det uforstyrrede dyr. Optimalt udført skyder jægeren det stillestående dyr på tæt hold. Standjagt – En slags bagholdsjagt, hvor jægeren afventer dyret på et sted, det normalt færdes. Jagtformen er positiv set med dyrevelfærdsbriller, eftersom dyret skydes intetanende og stillestående.
– Det drejer sig blandt andet om skydning på forbitrækkende gæs, siger Michael Carlsen. – Hvorfor skal det være tilladt at jage dem, når de er i fart og oppe i højden? Det er meget sværere end jagt med lokkegæs, hvor jægeren kan vente på, at gæssene er på skudhold og ikke i fart. Vi vil også gerne have jagt med haglgevær på rådyr forbudt. Hvorfor skal det være tilladt, når der er en meget større risiko for anskydninger og langsom død? Lad os komme af med de jagtformer, der bare giver en masse lidelse. Dyrenes Beskyttelse vil nu bringe sagen op i Vildtforvaltningsrådet.
Opdrætsfugle klarer sig skidt Det måske største problem i dansk jagt lige nu er brugen af de såkaldte skydefugle. Begrebet dækker over fugle, som udklækkes og opdrættes i landbrugslignende produktioner for at blive udsat i naturen, få måneder inden efterårsjagten går ind på dem. I Danmark er det hovedsageligt fasaner, agerhøns og gråænder, det drejer sig om. – Der er en hel række problemer forbundet med skydefuglene. Lige fra forholdene i opdrættet til fuglenes evne til at klare sig i naturen, siger Michael Carlsen. Årligt opdrættes der omkring en million fasaner, en halv million grå-
ænder og 30-50.000 agerhøns til jagt herhjemme. Et meget stort antal agerhøns opdrættes desuden til eksport til jagter i blandt andet Frankrig og Italien. I opdrættet er der hos både fasaner og agerhøns problemer med fjerpilning, hakning og kannibalisme. Og når fuglene sættes ud i naturen, bliver det endnu værre. Undersøgelser viser, at især fasaner og agerhøns har svært ved at klare livet i naturen. De er nemme ofre for rovdyr, og de risikerer at dø af sult, hvis de bevæger sig bort fra fodringspladserne. Samlet set er deres chancer for at overleve et år i naturen betydeligt ringere 11
Fremgang og forvirring på andemarkedet De danske kølediske er i år fulde af ænder med god dyrevelfærd. Men samtidig er der et større og større udbud af forskellige ænder at vælge mellem, og nogle af dem har haft et rigtig dårligt liv. Med Dyrenes Beskyttelses nye andeguide kan du finde vej i junglen TEKST | LARS MADSEN FOTO | POUL MADSEN/ARKIV
D
er er kommet langt flere ænder med god dyrevelfærd i de danske kølediske. Samtidig er udbuddet af forskellige ænder – og dermed uigennemskueligheden for forbrugerne – vokset til noget nær rekordhøjder. Disse to ting står lysende klart nu, hvor Dyrenes Beskyttelse lancerer sin opdaterede andeguide version 2015. – Der er så mange ænder at vælge mellem, at det er virkelig svært for forbrugerne at skelne dem fra hinanden, siger chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse. 14
– Derfor er vores andeguide blevet meget omfangsrig i år. Men det illustrerer bare, hvor vigtigt det er med en forbrugerguide, der kan vise vej til de gode ænder. Positiv udvikling En rigtig god nyhed er, at langt de fleste nye ænder på markedet har en god dyrevelfærd. Efter at Dyrenes Beskyttelse for to år siden udgav sin første andeguide, er detailhandlen for alvor begyndt at fokusere på ændernes velfærd. I år er der ikke blot kommet flere danske ni-
cheproducenter med i den nye guide, men også flere supermarkedsænder fra store producenter med god dyrevelfærd. – Udviklingen går i den rigtige retning. Der er kommet en del nye ænder til, og de ligger overvejende i den gode ende, siger Pernille Fraas Johnsen, som også har noteret sig, at der er sket små forbedringer i mange af de andre produktioner. – Det tyder for mig på, at både producenter, grossister og supermarkeder er begyndt at tage dyrevelfærd mere alvorligt. En af årsagerne kan være, at vores gui-
Ny andeguide |
Etableringen af et nyt dansk specialslagteri betyder, at økoænderne fra Dansk And fremover bliver slagtet få kilometer fra marken, hvor de opdrættes. Førhen måtte de sendes på flere hundrede kilometer lange slagtetransporter til udlandet.
Tre racer i køledisken
Pekingand – Nedstammer fra vild gråand og kommer oprindeligt fra Kina. Mindre end berberianden, men med lidt større fedtlag.
Berberiand – Den opdrættede udgave af den vildtlevende moskusand. Har mere brystkød og lidt mindre fedtlag end pekinganden.
Mulardand – En krydsning mellem pekingand og moskusand. Kødfuld and med ganske magert kød.
der er med til at bringe de store forskelle på produktionerne frem i lyset. Godt nyt for danske ænder For de danske ænders vedkommende er der i år en rigtig god nyhed. Dansk And, som er en sammenslutning af store, danske andeproducenter, har hidtil været nødt til at sende sine ænder til slagtning i udlandet, fordi der ikke fandtes et dansk andeslagteri med stor nok kapacitet. Det har betydet, at ænderne fra Dansk And har måttet ud på mange hundrede kilometer lange slagtetransporter.
Nu har Dansk And imidlertid overtaget det tidligere hovedsæde for Vestjyske Slagterier i Struer, og efter en større ombygning er slagteriet her i efteråret klar til at slagte tungt fjerkræ, oplyser formanden for Dansk And, Martin Daasbjerg. Fremover vil ænderne fra Dansk And maksimalt blive transporteret 80 km, og for økologiske ænder er afstanden til slagteriet helt nede på 12 km. Derfor opnår Dansk And også bedre bedømmelser i den nye andeguide, end tilfældet var sidst.
– Det er virkelig dejligt, at der er blevet taget hånd om dette problem. Vi har savnet et dansk andeslagteri, så ænderne ikke skal ud på de lange transporter, siger Pernille Fraas Johnsen. – Nu har forbrugerne ikke længere grund til at betvivle danske ænders dyrevelfærd. Se den store For den er grundandeguide læggende fin.
på næste side
15
Køb og støt Dyrenes Beskyttelses webshop er fuld af lækre og spændende produkter. Alt overskud fra salget går ubeskåret til vores arbejde med at hjælpe dyr. Kig ind på shop.dyrenesbeskyttelse.dk og se det flotte udvalg. Tehætte, flere varianter 200 kr. Julekort, 8 stk. 75 kr.
Bliv medlem af Dyrenes Beskyttelse Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Voksne medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året.
Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år). Jeg ønsker at få Dyrevennen tilsendt med posten Jeg ønsker at modtage Dyrevennen elektronisk Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år) Juniormedlem (125 kr. pr. år – adgang til Dyrenes Kids Club) Du kan også melde dig ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/medlem
Husk porto
Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by: Evt. 32 e-mail: Dyrevennen nr. 5 2015
Tlf.
Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C