DECEMBER 2015 | NR. 6
FÅ HELE G O M E L D E M IV L B UDDRAG –
BLADET
Tema
Dyr og ældre Dyr kan give os et både længere og bedre liv – og det er især hunde, der kan gøre en stor forskel TEMA side 8-14
Årets Dyreven 2015 – her er vinderne
Myten om den gode foie gras Side 4
Sådan finder du den bedste flæskesteg Side 20
Sundere og bedre alderdom med dyr Dyr kan på flere punkter gavne ældres helbred og berige deres tilværelse. Især hunde kan gøre en stor forskel i hverdagen. Det viser blandt andet ny dansk forskning TEKST | LARS MADSEN FOTO | CARSTEN SNEJBJERG OG TRYGFONDEN
D
et var under sin forskning i rehabilitering hos patienter med slidgigt, at seniorforsker Britta Hørdam fra Københavns Universitet opdagede noget interessant: Dem med hund var hurtigere til at komme sig oven på deres slidgigtoperation end de andre. – Jeg havde efterhånden interviewet over 1.000 patienter og kunne se, at der var en undergruppe, der klarede sig bedre. Når jeg spurgte ind til deres genoptræning, viste det sig, at de var rigtig gode til at passe den – fordi hunden jo 8
skulle ud, siger hun. Opdagelsen motiverede Britta Hørdam til at gå i dybden med emnet, og gennem en dyreklinik i Ølstykke har hun fået 300 hundeejere til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om hundeluftning og motionsvaner. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er endnu ikke publiceret, men Dyrevennen har i forbindelse med denne artikel fået mulighed for at studere dem. En af de ting, der springer i øjnene, er netop, at pensionister med
hund er overordentlig gode til at få dyrket motion. – Af besvarelserne kan vi se, at over halvdelen af pensionisterne går tur med deres hund tre eller flere gange hver dag, siger Britta Hørdam. Samtidig oplyser to tredjedele af pensionisterne, at deres ture i gennemsnit varer 30 minutter eller mere. Med andre ord kan det i løbet af en dag blive til flere timers motion. – Sundhedsministeren må jo klappe i hænderne, når hun ser de tal. Den blod-
Gavnlige dyr | TEMA
92-årige Anna Westh og labradoren Apollo, som sikrer Anna selskab i det daglige og masser af motion hver dag. Mød dem på s. 12.
gennemstrømning, som sker ved, at man får rørt sig flere gange om dagen, er afgørende for et godt fysisk helbred, siger Britta Hørdam. Seniorforskeren søger lige nu forskningsmidler til at gå yderligere i dybden med feltet. Større livskvalitet Hvor meget motion ville hundeejerne så få, hvis de ikke havde hund? Mens det i sagens natur er vanskeligt at få et præcist svar på et hypotetisk spørgsmål, er tendensen klar, hvis man spørger ejerne
selv: Uden hund ville de få betydeligt mindre motion. Knap 70 pct. af de adspurgte pensionister vurderer således, at de ikke ville motionere i samme omfang, hvis de ikke havde hund. – Man ved fra en ny, engelsk folkesundhedsundersøgelse, at det er altafgørende for ens sundhed, at man får spadseret. Derfor er det utrolig vigtigt, at ældre har mulighed for at beholde deres hund, hvis de for eksempel skal skifte bolig. Og det er vigtigt, at kommunerne har fokus på at indrette gode lokalmiljøer med
gangstier, siger Britta Hørdam. Langt de fleste deltagere i undersøgelsen oplyser i øvrigt, at de har tænkt sig at have hund resten af livet. Hvilket ifølge Britta Hørdam illustrerer, at dyr spiller en meget væsentlig rolle – ikke blot for deres ejeres motionsvaner, men også for deres livskvalitet. Det sidste har TrygFonden beskæftiget sig indgående med de senere år. I første omgang gennem et treårigt pilotprojekt, som undersøgte, hvor stor glæde plejehjemsbeboere kan have af at få 9
Far og datter er kredsformænd i to generationer I år er det 100 år siden, Dyrenes Beskyttelse inddelte landet i kredse og grundlagde det system med frivillige kredsformænd, der stadig her i 2015 er afgørende for foreningens evne til at hjælpe nødstedte dyr overalt i landet. Men hvad laver kredsformænd helt præcis, og hvad motiverer dem i det ulønnede og til tider krævende arbejde? Dyrevennen har mødt Peter Bagger og Katja Saunte Bagger – far og datter og begge aktive kredsformænd TEKST | PETER KROGHOLM FOTO | CARSTEN SNEJBJERG
16
Kredsjubilæum | var der blandt andet javaaber, geder, tre granddanoiser og seks andre hunde, så hvis jeg ikke havde kunnet lide dyr, kunne jeg ikke være blevet gift med hende, fortæller han, der selv blev kredsformand i 1991. Gården, Peter Bagger henviser til, er Bakkegaarden, der ligger på toppen af verden ved Karlstrup lige uden for Karlslunde. Her har familien levet i indtil videre fem generationer med datteren Katja og hendes lillebror som seneste skud på stammen, og det er her, Peter Bagger stadig holder syv stykker simmental- og limousinekvæg, fordi “det er rart at have noget at stå op til ved 5-tiden om morgenen”. Egentlig er han uddannet tømrer, men han har været på gården fuld tid siden midten af 80’erne, hvor en tyrekalv brækkede hans ryg tre steder og ødelagde begge hans knæ. – Jeg havde besluttet mig for at bevise, at det kunne lade sig gøre at opdrætte tyrekalve herhjemme. Holland skulle de i hvert fald ikke køres til, og jeg opdrættede 35 om året, da der var flest. En dag stod jeg ude ved indhegningen, og tre af kalvene legede. To af dem fik hornene under den tredje og kastede den simpelthen op i luften og ud over hegnet, hvor den landede på mig.
Far Peter og datteren Katja har tilsammen været kredsformænd i over 45 år – indtil videre.
F
å kræfter i verden er stærkere end en kvinde og en mor. Sådan en kan få mænd til at ændre bane og børn til at følge efter, og sådan blev det også for Peter Bagger og hans datter Katja, da viv og mor Grete trådte ind i Dyrenes Beskyttelse som kredsformand og kontordame på det daværende internat i Valby i slutningen af 1970’erne. – Hun var en kraft i arbejdet indtil sin død i 2004, fortæller 69-årige Peter Bag-
ger med stolthed og kærlighed og tilføjer, at han fra det øjeblik, Grete blev ansat i Dyrenes Beskyttelse i 1978, var at betragte som de facto-kredsassistent. Peter Bagger er selv vokset op på en gård og glad for dyr, men konens kærlighed til dyr var alligevel svær at hamle op med, husker han. – Jeg havde katte og kaniner og så videre, men det var ingenting sammenlignet med Grete. Da jeg kom her til gården,
Har det i blodet Mens lillebroren aldrig har vist interesse for det frivillige arbejde i Dyrenes Beskyttelse, fulgte Katja i 1993 i forældrenes fodspor og blev kredsformand som 22-årig. Hun opererer i Team Greve-Solrød sammen med sin far og er den yngste til at modtage Dyrenes Beskyttelses 20-årsmedalje. Men hendes involvering i Dyrenes Beskyttelse har varet endnu længere. – Jeg begyndte at køre med mor ud, da jeg var otte år gammel, og så begyndte jeg som dyrepasser på internatet i Valby, hvor jeg var, indtil jeg blev 18. Det er en livsstil – jeg har det i blodet, konstaterer hun. Ved siden af sit job som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen og arbejdet som kredsformand kører 45årige Katja Saunte Bagger desuden for Hestens Værn. Det har hun gjort siden 1996, og engagementet er også smittet af på hendes egne børn. – Min dreng på otte siger altid: “Vi er Dyrenes Beskyttelse, ikke mor?”, og min pige på 16 er begyndt at køre med mig ud på ture, fortæller hun og nævner 17
Flæskestegens skyggeside Det er højsæson for frikadeller, flæskesteg, medister og en række andre juleklassikere med svinekød – og for dyrene er der enorm forskel på, om du vælger konventionelt kød eller kød fra velfærdsgrise. Det har en række sager i 2015 endnu en gang understreget. Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man køber kød fra velfærdsgrise, der har haft et ordentligt liv og ikke er blevet fyldt med medicin TEKST | LARS MADSEN FOTO | ARKIV, CARSTEN INGEMANN/POLFOTO, TINE THYBO/JOHANNESMINDE
Grise fra småopdræt Grise fra lokale småopdræt, der forhandles af gårdbutikker og slagtere, har ofte haft rigtig gode vilkår. Spørg dig for hos din lokale forhandler.
20
Vigtigt valg |
Der er alvorlige problemer med dyrevelfærden hos konventionelle grise. Blandt andet fikseres de drægtige søer i trange metalbøjler i flere uger ad gangen.
Billedet siger det hele – der er en verden til forskel for de grise, der er heldige at være i en frilandsproduktion.
D
a resultaterne fra Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol for 2014 blev offentliggjort i efteråret, var der ikke registreret så meget som ét eksempel på, at halekupering var blevet foretaget rutinemæssigt og dermed ulovligt. Og det på trods af at stort set alle konventionelle grise får klippet halen af i Danmark. – Vi ved, at omkring 98 pct. af alle danske grise bliver halekuperet. Alene i 2014 er der tale om næsten 30 mio. grise, siger Birgitte Damm, dyrlæge og chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse. – Jeg synes, det virker som om, der er en stiltiende aftale mellem myndighederne og producenterne om at se igennem fingre med de ulovlige metoder. Når det kommer til svinenes velfærd, tegner rapporten et glansbillede. Dyrenes Beskyttelse har besluttet at klage til EU-Kommissionen over den mangelfulde kontrol. Hård verden i staldene Flere sager i 2015 har understreget, at virkeligheden i de danske svinestalde ikke just er noget glansbillede. Blandt andet er det kommet frem, at næsten hver tredje fuldt udvoksede so i dag er blevet for stor til at være i den fikseringsboks, søerne presses ind i, mens de
føder og opfostrer deres grise. Konsekvensen er, at søerne i de danske stalde simpelthen må ligge med hovedet i fodertruget. For alle de øvrige søer er der også alt for lidt plads, da de kun har få centimeter i længden og bredden at bevæge sig på. Samtidig har nye beregninger fra Dyrenes Beskyttelse i år vist, at hver fjerde so ender med at blive aflivet i stalden eller fundet selvdød frem for at gennemføre det planlagte produktionsliv og komme til slagtning. På 25 år er søernes dødelighed næsten tredoblet – en udvikling, der hænger sammen med den stadigt større effektivisering af svineproduktionen. Klar anbefaling For pattegrisenes vedkommende er livet i staldene en intens cyklus, hvor de tages for tidligt fra moren, så hun kan insemineres på ny. Deres immunforsvar og mave-tarm-kanal er ikke klar til det bratte skifte fra soens mælk til fast føde, hvorfor pattegrisene fyldes med antibiotika for at undgå diarré. Denne medicinering er med til at udvikle resistente bakterier som MRSA. Selv om det ikke fremgår af Fødevarestyrelsens årsrapport, finder Dyrenes Beskyttelse altså forholdene i den kon-
ventionelle svineproduktion stærkt problematiske. Foreningen anbefaler klart, at man er god ved både sig selv og dyrene og vælger kød fra velfærdsgrise.
Tre veje til gode stege 1) Frilandsgris – Kød fra frilandsgrise kan du kende på mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Her sker ingen rutinemæssig halekupering, grisene fødes på friland, der er ingen fiksering, grisene tages senere fra moren og har altid adgang til udearealer. 2) Økologisk svinekød – Forholdene minder om frilandsgrises, men de har mere plads, fodres kun økologisk og får lov at blive noget længere hos moren. Det sidste betyder, at en økologisk fravænningsgris får 20 gange mindre antibiotika end en konventionel. 3) Velfærdsdelikatesser – De sortbrogede landracegrise under ordningen ”Velfærdsdelikatesser” er tilpasset det danske vejr og kan gå ude hele året. Grisene går i små flokke fra fødsel til slagtning. De hverken kastreres eller halekuperes. Velfærdsdelikatesser købes på frost – se forhandlere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/velfærdsdelikatesser 21
Din arv kan Din arv redde dyrkan redde dyr
Med dit testamente kan du sikre pleje Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit og omsorg til de dyr, andretil testamente sikrer dusom plejeingen og omsorg tager af ingen Betænker du Dyrenes de dyr,sig som andre Beskyttelse tager sig af i dit testamente sikrer du pleje og omsorg til de dyr, som ingen andre tager sig af Skriv testamente Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving til et bestemt beløb eller procentdel af arven eller som arving til hele formuen. Alle gaver uanset størrelse gør en stor forskel for dyrene. Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving bestemt beløbtestamente eller procentdel af arven eller som arving til hele formuen. Det til er et gratis at oprette til fordel for Dyrenes Beskyttelse. gaver uanset gør en stor forskelMarit for dyrene. RingAlle uforpligtende til størrelse vores testamenterådgiver Ytterdal på 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål på my@dyrenesbeskyttelse.dk Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål på my@dyrenesbeskyttelse.dk
Skriv testamente
Gratis rådgivning
Marit Ytterdal
tlf: 33 28 70 09 Gratis rådgivning my@dyrenesbeskyttelse.dk
Marit Ytterdal
tlf: 33 28 70 09 my@dyrenesbeskyttelse.dk
Alhambravej 15 · 1826 Frederiksberg C · tlf. 33 28 70 00 · www.dyrenesbeskyttelse.dk
Bliv medlem af Dyrenes Beskyttelse
Som medlem Dyrenes Beskyttelse er00 du· www.dyrenesbeskyttelse.dk med til at give alle Alhambravej 15 ·af 1826 Frederiksberg C · tlf. 33 28 70 danske dyr bedre forhold. Voksne medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år). Jeg ønsker at få Dyrevennen tilsendt med posten Jeg ønsker at modtage Dyrevennen elektronisk Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år) Juniormedlem (125 kr. pr. år – adgang til Dyrenes Kids Club) Du kan også melde dig ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/medlem
Husk porto
Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by: Evt. 32 e-mail: Dyrevennen nr. 6 2015
Tlf.
Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C