Dyrevennen nr. 1 2013 by Dyrenes Beskyttelse

Danske grise

får tæsk Flere hundrede danske grise får hvert år voldsomme bank, når de skal transporteres til slagteriet. Alle er enige om, at det er uacceptabelt, alligevel fortsætter volden. Nu viser det sig, at den undersøgelse, der skulle bringe os nærmere en løsning, er mindst to år forsinket Tema side 10-16

Tatoveringshammeren er et af de redskaber, flest grise bliver tævet med

Dyrevelfærd truet af billig mælk

32 år i Dyrevennen – en ildsjæl takker af

Side 4

Side 22

FEBRUAR 2013

DYRENES BESKYTTELSE

MENER

Vold mod svin skal I 2011 fik mindst 948 grise decideret tæsk i Danmark. Ikke bare et hårdt klap med flad hånd, men tæsk med jernrør, tatoveringshamre, jernkæder, brædder eller svensknøgler. Forhold så voldsomme, at de enten førte til politianmeldelse eller til en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen.

Af PER JENSEN, DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT

De såkaldte slagskader har været et problem siden 2006. her indførte de store slagterier nye afregningsregler, som betyder, at svineproducenter har en økonomisk interesse i at få deres

dyr bugseret op i slagtevognen så hurtigt som muligt – og pludselig begyndte det at dukke op med forslåede svinekroppe på slagterierne og i Fødevarestyrelsens årsstatistikker. Selv om langt, langt de fleste grise når frem til slagteriet uden at have fået tæsk på vejen, er det grundlæggende fuldstændig uacceptabelt, at dyr bliver udsat for vold. efter et politisk stormvej i 2010 lovede den daværende fødevareminister,

KORT FORTALT

TeksT: Lars Madsen. foTo: arkiV

Alternativ til vejsalt skåner hundepoter Hver anden svineproduktion

bryder loven

halvdelen af de danske svinebesætninger overholder ikke lovgivningen om dyrevelfærd. Det viser en undersøgelse, som københavns Universitet har gennemført på foranledning af Fødevarestyrelsen. Det er især reglerne om rodemateriale til grisene og håndtering af syge dyr, der ikke bliver overholdt – regler, som ellers har meget stor betydning for dyrenes velfærd. Undersøgelsen er lavet i tilfældigt udvalgte svinebesætninger, og det var ventet, at resultaterne ville være bedre end Fødevarestyrelsens årlige kontroller, som foretages i besætninger, hvor der kan forventes problemer. Det var de bare ikke: Det står præcis lige så galt til, når det er tilfældigt udvalgte besætninger, der kontrolleres. Undersøgelsen understreger efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at der er et enormt behov for forbedringer i den moderne danske svineproduktion.

Test dig selv har du prøvet Vild med dyr-spillet, som dyrenes Beskyttelse har været med til at lave? Test dig selv med dette kort fra spillet, og se svarene på side 29. Vild med dyr-spillet kan købes på www.shop.dyrenesbeskyttelse.dk og i en lang række butikker. 2

Virksomheden ecogrip sælger et miljøvenligt alternativ til vejsalt, som er udvundet af vulkansk undergrund og uskadeligt for både planter og dyrs poter. Almindeligt vejsalt er hård kost for hunde- og kattepoter, fordi de kan tørre ud og blive ømme og sprukne. I slemme tilfælde kan dyrene ende med betændelse i poterne. ecogrip sælges blandt andet i perioder i netto, og ecogrip donerer 1 kr. til Dyrenes Beskyttelse for hver solgt sæk.

standses at Fødevarestyrelsen ville lave en forundersøgelse af slagskaderne. Alt afhængigt af resultaterne kunne der blive tale om at iværksætte en større undersøgelse. Dyrenes Beskyttelse var blandt dem, der hilste undersøgelsen velkommen – omsider blev problemet taget alvorligt. nu viser det sig, at Fødevarestyrelsen i 2011 besluttede at udskyde undersøgelsen . grundlaget for den beslutning er yderst tvivlsomt, hvilket vi ruller op i temaet her i Dyrevennen. Men der er

også gode nyheder: Fødevareminister Mette gjerskov (S) oplyser , at hun ikke var bekendt med den manglende undersøgelse, før hun blev bedt om at udtale sig om den i Dyrevennen. nu vil hun gøre noget ved sagen. Vi håber, det betyder, at den lovede forundersøgelse – som skal baseres på slagteriernes slagmærkeregistreringer – bliver til noget meget snart. Men vi håber også på mere: Det er aldrig blevet undersøgt, hvorfor grisene bliver slået, og det mener vi bør ske

nu, gerne i form af en anonym undersøgelse hos svineproducenterne. Vi tror grundlæggende ikke, at nogen har lyst til at tæske deres dyr. når det alligevel sker, må det være fordi, der er noget galt med systemet et eller andet sted. Det er det, vi skal have ændret. Læs mere i temaet side 10-16

Holland forbyder minkavl Selv om holland er verdens tredjestørste minkproducent, vedtog landets parlament i december at forbyde minkavl og dermed sætte dyrevelfærd højere end eksportindtægter. en modig beslutning, som Dyrenes Beskyttelse ønsker sine hollandske dyreværnskolleger tillykke med. ”Minkene har rigtig dårlig dyrevelfærd i den danske produktion,” siger Birgitte Damm, dyrlæge, ph.d. og projektleder for mink. ”Danske politikere bør vurdere, hvor deres etiske grænse går for, hvilke forhold vi som veludviklet nation der bryster sig af god dyrevelfærd, vil byde de danske mink.” Senest har Fødevarestyrelsens rejsehold aflagt kontrolbesøg på 97 tilfældigt udvalgte minkfarme og på hver fjerde af dem fundet syge og skambidte dyr, der ikke var taget hånd om.

Medlemmer får rabat på dyrefoder fra Oliver’s Dyrenes Beskyttelse har indgået et erhvervssamarbejde med Oliver’s petfood, som tidligere har arbejdet med velgørenhed gennem Operation x-Mas, hvor foderproducenten hvert år samler penge ind til udsatte hunde. Samarbejdsaftalen indebærer, at medlemmer af Dyrenes Beskyttelse får 20 pct. i rabat på alle indkøb på www.olivers.dk/db. Man skal bruge sit medlemsnummer for at opnå rabatten. herudover donerer Oliver’s petfood 10 pct. af indtægterne fra samtlige køb foretaget af medlemmer til Dyrenes Beskyttelses arbejde.

WWW. |

Læs flere nyheder fra Dyrenes Beskyttelse på WWW.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Billig mælk presser dyrevelfærden

Tekst: Lars Madsen. Foto: Istockphoto

Kombinationen af finanskrise og priskrig på mælk har betydet, at forbrugerne i stigende grad går efter den billigste mælk. Salget af økomælk går tilbage, og det kan betyde, at færre køer kommer på græs

Salget af økologisk mælk i Danmark falder. Arla meldte i efteråret ud, at salget på et år er faldet med 12 millioner liter, og Thise Mejeri har fra 2011 til 2012 oplevet en tilbagegang på 4-5 pct. i salget af økomælk. Meldingen alle steder fra lyder, at forbrugerne i stedet vælger den billigste mælk. Det er et problem for dyrevelfærden, fordi man med økomælk er garanteret, at malkekøerne kommer på græs i sommerhalvåret. Vælger man i stedet konventionel mælk, står køerne som regel i en stald døgnet rundt. – Udviklingen bekymrer os rigtig meget, siger Inger Lund Overgaard, som

er dyrlæge og projektleder for kvæg i Dyrenes Beskyttelse. – Det betyder jo, at vi ikke kan sikre, at lige så mange dyr kommer på græs fremover. Det er man netop med til at sikre, hvis man køber økologisk mælk.

Det er en blanding af finanskrise og priskrig i supermarkederne, der er skyld i tilbagegangen for økomælk.

– Det er en skandaløs pris for en fødevare og fuldstændig ude af trit med, hvad det koster at producere mælken, siger Thise Mejeris salgschef, Mogens Poulsen.

Den tyske supermarkedskæde Aldi, som også tidligere har ført krig på mælkepriser, indledte den nuværende mælkekrig i januar 2012 ved at sætte prisen på konventionel mælk ned til

Supermarkederne tjener intet på den billige mælk, som bare skal lokke kunderne til. Fortjenesten kommer fra deres øvrige indkøb, og selv om det indtil videre kun er de konventionelle mæl-

Aldi presser prisen

En undersøgelse fra Aarhus Universitet viste i 2011, at køer, som kommer på græs, har mindst 25 pct. lavere dødelighed end dem, der aldrig kommer ud.

4,50 kr. literen. Flere store supermarkedskæder fulgte trop, og i juli strammede Aldi skruen yderligere ved at sætte prisen på konventionel mælk helt ned til 3,95 kr. for en liter skummet.

Hvorfor findes der ikke mælk ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”? Det gør der ikke, fordi Dyrenes Beskyttelse mener, kalven skal være længere hos sin mor, end tilfældet er i de nuværende mælkeproduktioner.

Mælkeguide

Konventionel Lærkevang

Økologisk

Biodynamisk

Skal køerne på græs? Nej. Som hovedregel Ja, i sommer- Ja, i sommer- Ja, i sommer lever køerne i stalde halvåret halvåret halvåret hele livet Hvor længe går ko 12 timer 12 timer 24 timer 24 timer og kalv sammen? Bliver køerne Ja, men det skal ske Ja, men det skal ske Det er forbudt rutine- Nej afhornet? under bedøvelse under bedøvelse mæssigt, men der gives ofte dispensation. Afhorning skal ske under bedøvelse Hvor meget græs Ingen regler 25 pct. af foderet Fodringen skal Vinterfoder skal er de sikret i foderet? er græs baseres på størst indeholde 3 kg mulig udnyttelse af hø pr. dag gårdens græsarealer Er foderet økologisk? Nej Nej Ja Ja – og 80 pct. af det skal være biodynamisk Det synes Dyrenes Beskyttelse



kepriser, der er raslet ned, rammer priskrigen også den økologiske mælk, fordi prisforskellen mellem konventionel og økologisk mælk vokser. Prisbevidste forbrugere får dermed et større incitament til at vælge økomælken fra.







billigere økomælk i stedet for vores. Det er ikke sådan, at vi styrtbløder, men vi kan mærke det, siger Mogens Poulsen.

Selv Thise Mejeri, hvis økomælk længe har solgt godt, selv om den er dyrere end eksempelvis Arlas, er ramt af udviklingen.

Det faldende mælkesalg berører dog ikke Thises producenter, fordi deres mælk i stedet går til at producere ost, hvilket Thise har et stigende salg af. Alligevel vil det på længere sigt gå ud over dyrevelfærden, hvis det økologiske mælkesalg ikke går frem igen, fortæller Mogens Poulsen:

– Forbrugerne er begyndt at vælge den

– Hvis folk købte lige så meget økolo-

Økologi på venteliste

Ekstra god dyrevelfærd

gisk mælk som tidligere, kunne vi få flere landmænd ind, og flere køer ville komme på græs og få en bedre dyrevelfærd. Vi har forespørgsler fra flere konventionelle landmænd, der gerne vil omlægge til økologi, men lige nu er de sat på venteliste, mens vi venter på bedre tider. Vi kan ikke tage dem ind, før der er et marked til deres mælk. 

WWW. |

Læs mere på WWW.DENSTOREFORSKEL.DK

Malkebesætninger i Danmark 2012: Konventionelle 3.590

Da Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold i foråret 2012 kontrollerede dyrevelfærden hos 50 økologiske mælkeproducenter, fandt de kun problemer med i alt tre køer. Det er med til at understrege, at man som forbruger er sikret rigtig god dyrevelfærd, når man køber økomælk.



Lærkevang 204 Økologiske 409 Biodynamiske 5

Biodynamisk mælk forhandles de færreste steder, men kan blandt andet findes i Føtex Food, SuperBest og helsekostbutikker.

Kilde: Landbrug og Fødevarer, Naturmælk, Arla

Mange ved meget

â&#x20AC;&#x201C; men de kloge ved mindre, end de tror

Selv de kloge kan lære. Sådan lyder en af de væsentligste konklusioner, efter at Dyrenes Beskyttelse har evalueret den test om konfliktadfærd, man kan tage for at afprøve sin hesteviden i forbindelse med kampagnen Hest i Harmoni. Formålet med kampagnen er at skabe fokus på konfliktadfærd, hvilket er den adfærd, en hest udviser, når den ikke har det godt med en situation. Det kan være, hvis den er forvirret over rytterens signaler, hvis den er utryg, eller hvis den forhindres i at gøre noget, den gerne vil. I disse situationer vil hesten forsøge at signalere sit ubehag – eksempelvis med opspilede øjne, gaben, tilspidset mule, udspilede næsebor eller ved at slå med hovedet.

kunnet teste sin forståelse om konfliktadfærd, og selv om kampagnen først og fremmest henvender sig til unge, vedrører den i høj grad også voksne. Over halvdelen af dem, der har gennemført testen, er da også over 18 år. – Helt overordnet har folk klaret sig rigtig godt på tværs af alle aldersgrupper, fortæller Payana Hendriksen, projektleder for heste i Dyrenes Beskyttelse, som har analyseret testresultaterne. – Det viser, at folk, der beskæftiger sig med heste, har en interesse og fornemmelse for dyrenes sindstilstand.

Plads til mere viden

Hvis rytterne bliver bedre til at identificere konfliktadfærd, kan såvel hestenes velfærd som rytternes sikkerhed forbedres. Samtidig vil man få en bedre kommunikation med sin hest.

Resultaterne viser imidlertid også, at især dem, der føler sig meget vidende om hesteadfærd, ikke helt kan leve op til deres egen opfattelse og heller ikke skiller sig væsentligt ud fra de andre. Dem, der mener at vide ”lidt” om heste, svarer i gennemsnit rigtigt på 71 pct. af spørgsmålene – dem, der vælger at betegne sig selv som ”ekspert”, svarer rigtigt på 76 pct. af spørgsmålene.

I forbindelse med kampagnen har man på www.hestiharmoni.dk blandt andet

– Det, det har undret mig mest, er faktisk, at dem, der betegner sig selv som

Mange voksne tager testen

mest vidende, ikke scorer højere, siger Payana Hendriksen. – For mig viser det noget om, at selv om man har beskæftiget sig med heste rigtig længe og føler, man ved en del, så ved man ikke nødvendigvis alt. Man kan hele tiden blive klogere. Evalueringen viser desuden, at mange er ret gode til at bedømme, om en hest er afslappet eller i konflikt. Til gengæld har de svært ved at pege på, hvad det præcis er, der afslører, hvis hesten er i konflikt. Testresultaterne viser også, at klassiske fejlopfattelser som den om, at en hest er ”doven”, hvis den ikke gør, som rytteren ønsker, lever i bedste velgående. Det bekræfter Payana Hendriksen i, at det stadig er vigtigt at oplyse om konfliktadfærd. – Hvis folk kunne blive bedre til at identificere små signaler som eksempelvis umotiveret gaben, kunne man måske blive bedre til at fange problemerne tidligere i opløbet, siger hun. 

Kloge kvinder Rigtige besvarelser fordelt på alder Svarprocent 100 90 80 70 60 50

239 mænd gennemførte testen og svarede i gennemsnit rigtigt på 66,2 pct. af spørgsmålene.*

Over 4.500 mennesker gennemførte testen i kampagnens første 7 måneder

4.111 kvinder gennemførte testen og svarede i gennemsnit rigtigt på 74 pct. af spørgsmålene.

Rigtige besvarelser fordelt på kendskab til heste Viden

*Mændene havde dog også gennemsnitligt scoret sig selv lavere i hesteviden end kvinderne.

30 20 10

Ekspert Meget En del

0 60-69 år

50-59 år

40-49 år

30-39 år

20-29 år

15-19 år

10-14 år

Alder 5-9 år

Tekst: Lars Madsen. Foto: LARS GEJL

Muligheden for at teste sig selv i forbindelse med Dyrenes Beskyttelses kampagne om konfliktadfærd hos heste viser, at mange overvurderer deres viden om hesteadfærd

Lidt Intet 0

WWW. |

Svar80 procent

Prøv det selv – test din viden om konfliktadfærd på WWW.HESTIHARMONI.DK 7

Året der gik

Tekst: Lars Madsen. foto: scanpix, istockphoto, lars madsen, anine nikolajsen

– i og omkring Dyrenes Bes Klage til EU over afklippede haler

Seminar mod forsøgsdyr i undervisningen

Gang på gang har Dyrenes Beskyttelse været efter landbruget og politikerne, fordi 99 pct. af de danske grise får klippet halen af – selv om det er ulovligt at halekupere rutinemæssigt. I 2012 gik Dyrenes Beskyttelse skridtet videre og klagede til EU-Kommissionen.

På Forsøgsdyrenes Dag 24. april var Dyrenes Beskyttelse medarrangør af et seminar om forsøgsdyr i undervisningen. Formålet var blandt andet at gøre undervisere og studerende bevidste om de mange alternativer til forsøgsdyr, der efterhånden findes, og som i alt for ringe grad bliver brugt.

Fokus på overset hesteproblem Dyrenes Beskyttelse satte gennem kampagnen ”Hest i Harmoni” fokus på begrebet konfliktadfærd, som er den adfærd, en hest viser, når den er rådvild eller udsat for ubehag. Adfærden er hestens forsøg på at fortælle rytteren, at der er noget galt. Bliver vi bedre til at forstå hestens signaler, kan hestene få et bedre liv, og virkelig mange ulykker undgås.

Burhøns fik det bedre,

Guide afslører kyllingernes forhold

1. januar 2012 trådte nye EU-regler i kraft, som gav burhøns en siddepind, en rede, adgang til at støvbade og ekstra arealplads svarende til størrelsen på et postkort. Der er tale om forbedringer, men langtfra nok til at give hønsene et anstændigt liv, og Dyrenes Beskyttelse opfordrer fortsat alle til at boykotte buræg.

Dyrenes Beskyttelse lancerede en stor guide om kyllinger, så forbrugerne bedre kan orientere sig i køledisken. Størst ros fik en fransk kylling fra Netto, mens de industrikyllinger, vi spiser langt flest af, måtte nøjes med 0 stjerner. Guiden ligger på www.dyrenesbeskyttelse.dk/guider

men ikke godt

Minister satte dyrevelfærd på dagsordenen Ved årets store EU-konference om dyrevelfærd overraskede fødevareminister Mette Gjerskov positivt: Hun annoncerede i sin åbningstale, at hun vil arbejde for, at der stilles krav til de landmænd, der ønsker del i EU’s landbrugsstøtte. Dyrenes Beskyttelse roste efterfølgende ministeren. 8

skyttelse Nye krav til markeder Dyrenes Beskyttelse er nu begyndt at stille krav til markeder, skuer og udstillinger, hvor foreningen medvirker. Underskriver ledelsen ikke et sæt retningslinjer om dyrevelfærd, stiller Dyrenes Beskyttelse ikke op.

Kampagne om ”Den store forskel” Dyrenes Beskyttelse søsatte forbrugerkampagnen ”Den store forskel”, som sætter fokus på den enorme betydning, vores alles helt almindelige hverdagsindkøb har for landbrugsdyrene. hvis ikke vi forbrugere efterspørger varer fra dyr, der har levet et ordentligt liv, er det simpelthen begrænset, hvor god dyrevelfærd vi kan forvente af landbruget. Se mere på www.denstoreforskel.dk

Fokus på lys

Første år med 1812 Dyrenes Vagtcentral/1812 kunne i august fejre sin etårsfødselsdag. Den døgnåbne vagtcentral har i sit første år behandlet over 73.000 opkald om dyr i nød og kan i de travleste døgn komme op på mere end 500 opkald. katte er det dyr, der oftest ringes om, mens næstflest opkald handler om vilde fugle.

Folketinget mod foie gras

Sammen med en række andre interessenter lancerede Dyrenes Beskyttelse i efteråret kampagnen Oplyst, som skal få hundeluftere og deres hunde til at bære lygter og reflekser i de mørke måneder. Mere info på www.oplyst.org

Konkurrence om dyrevenlig have Årets store fotokonkurrence i Dyrevennen fokuserede på den dyrevenlige have. Billederne kan ende i en bog om, hvordan man gør sin have dyrevenlig. Dyrenes Beskyttelse og Dansk Ornitologisk Forening vil lave bogen i fællesskab.

på grund af eU-regler kan man ikke bare forbyde foie gras i Danmark, men i 2012 vedtog Folketinget en såkaldt betænkning, der opfordrer fødevareminister Mette gjerskov til at arbejde for et eU-forbud mod tvangsfodring af dyr.

Dan Jørgensen blev

Årets Dyreven

Årets Dyreven blev i 2012 kåret i fem forskellige kategorier, men der blev også udvalgt en overordnet vinder, og det blev eU-parlamentariker Dan Jørgensen (S). Ikke mindst på grund af hans enestående indsats for et otte timers loft over europæiske dyretransporter samt hans daglige arbejde i europa-parlamentet, hvis tværpolitiske dyrevelfærdsgruppe Dan Jørgensen er formand for. 9

TEMA | SLAGSKADER

Er det ok at I Danmark får grise tæsk. Med slagvåben som tatoveringshammere, jernstænger og kæder. Volden rammer hvert år hundreder, hvis ikke tusinder af grise. Skiftende ministre har taget skarpt afstand fra problemet – men ikke gjort noget ved det. I 2010 lovede den daværende fødevareminister omsider, at Fødevarestyrelsen ville lave en undersøgelse om baggrunden for volden. Undersøgelsen skulle vise, hvordan vi kommer videre og i sidste ende får sat en stopper for, at grise bliver slået. Nu kan Dyrevennen afsløre, at Fødevarestyrelsen har udsat undersøgelsen mindst to år – og det på et tvivlsomt grundlag

t slå?

Når grise bliver slået med en jernkæde, efterlader det et meget karakteristisk mønster af ensartede blødninger i huden.

Tekst: Lars Madsen. Foto: Thomas Evaldsen

TEMA | SLAGSKADER

n vigtig rapport fra Fødevarestyrelsen, som skulle afdække årsagen til, at grise i Danmark får tæsk, er aldrig blevet lavet. Efter flere måneders opsigtsvækkende debat i 2010 om vold mod svin lovede daværende fødevareminister Henrik Høegh (V) ellers , at rapporten ville blive lavet i 2011. Nu viser det sig, at Fødevarestyrelsen har valgt at forsinke rapporten mindst to år. Og at denne beslutning blev truffet på et grundlag, som er stærkt tvivlsomt. Hele sagen begynder i 2006, hvor Fødevarestyrelsens dyrlæger rundt om på landets slagterier pludselig indberetter en kraftig stigning i antallet af svin med tydelige mærker efter tæsk. Stigningen falder sammen med, at de største danske slagterier netop dette år har indført en ny afregningsform, der belønner svineproducenterne for at læsse deres dyr op i slagtetransporten så hurtigt som muligt. På vej op i lastbilen får alle grise to slag med en tatoveringshammer – et på hver skinke – så deres kroppe efter slagtning kan identificeres på slagteriet. Det er nødvendigt af sporbarhedshensyn – eksempelvis i tilfælde af sygdom. Men nu begynder der at dukke tilfælde op, hvor grise er blevet slået op mod 40 gange med tatoveringshammeren. Der er set eksempler på grise, som har fået hammerslag på kønsdelene eller i øjet, og der er adskillige sager, hvor over 30 grise fra samme landmand har fået voldsomme tæsk. Der er også talrige sager, hvor grise har fået tæsk med brædder, jernkæder, svensknøgler, jernrør eller ringgaffelnøgler.

I en artikel fra Dansk Veterinærtidsskrift i 2009 slås det fast, at volden typisk finder sted i forbindelse med afhentning og transport af slagtesvinene. De nye afregningsmetoder nævnes som en af de mulige årsager til volden.

er et voldsomt stigende problem, bliver der imidlertid truffet en overraskende beslutning i Fødevarestyrelsen: Veterinærdirektør Per Henriksen beslutter i 2011, at slagskadeundersøgelsen skal udskydes.

Lovede undersøgelse i 2011

– Det er en faglig vurdering, vi har lavet, siger Per Henriksen til Dyrevennen og begrunder beslutningen med, at Fødevarestyrelsen finder det nødvendigt at have et større antal sager til den statistiske analyse, som skal afdække årsagssammenhænge mellem slagskader og blandt andet læssetid og besætningsstørrelser.

Volden omtales som "slagskader" og er flere gange oppe politisk i 2010. Der er tale om et besynderligt forløb, hvor Fødevareudvalget først bliver præsenteret for en ”uafhængig” undersøgelse om slagskader og læssetid, som viser sig at være lavet af svinebranchen selv. Siden hen bliver udvalget misinformeret af fødevareminister Henrik Høegh, som fremlægger forkerte og alt for positive tal om udviklingen i slagskaderne. Ministeren må efterfølgende undskylde og lover, at Fødevarestyrelsen i 2011 vil udarbejde en rapport om volden. Rapporten skal bygge på, at slagterierne 1. januar 2010 som følge af massivt politisk pres er begyndt at registrere menneskepåførte slagskader i en kategori for sig. Henrik Høegh siger direkte til Fødevareudvalget, at rapporten vil blive lavet på baggrund af de registreringer, slagterierne laver i 2010. Og det er ikke så få: I 2010 ender der nemlig med at blive registreret rekord mange slagskader. Fødevarestyrelsen foretager 57 politianmeldelser mod 35 året før og giver 96 indskærpelser mod 39. Sagerne omhandler mindst 774 grise – det er flere end nogensinde.

Undersøgelsen parkeret Samtidig med at vold mod svin altså

Karakteristiske ensartede blødninger i huden på en gris, der er blevet slået med en jernkæde.

– Det kan være nyttigt at vide, om en gris er blevet slået ude på bondegården af landmanden eller chaufføren – eller først ved aflæsningen på slagteriet, siger han. – Vi kan kun med sikkerhed skelne, hvis der er slået med en tatoveringshammer. For den er det kun bondemandens folk, der har. Men det er blevet noget sjældnere, at vi ser sager med slagmærker efter tatoveringshammer, fordi man er ved at udfase den. Nu ser vi oftere end før sager med slag med stumpe genstande som rør, kæppe eller svensknøgler. Ifølge veterinærdirektøren er det i disse sager ofte kompliceret at fastslå, om en gris er blevet slået under pålæsningen på gården eller et par timer senere under aflæsningen på slagteriet. – Så præcist kan man i en del tilfælde ikke tilbagedatere et slagmærke. Og det er en af grundene til, at vi har ventet med at igangsætte undersøgelsen.

Her er det tydeligvis en ringgaffelnøgle, grisen er blevet tæsket med.

Hårde slag fra værktøj som svensknøgler og ringgaffelnøgler kan efterlade så tydelige mærker, at man kan se, præcis hvilken type værktøj grisen er tæsket med.

Kan vi ikke være sikre på, at en skade er påført af landmanden i forbindelse med pålæsningen – og ikke af chaufføren – får vi ikke så meget ud af undersøgelsen.

Begrundelse med problemer Der er imidlertid flere problemer med Fødevarestyrelsens begrundelse. Eksempelvis bliver langt de fleste grise i Danmark stadig hammertatoveret. Det er sandt, at Danish Crown på sit slagteri i Horsens nu får slagtesvin ind via såkaldt ”gruppevis indtransport”, hvor der ikke er brugt tatoveringshammer, men indtil videre drejer det sig kun om cirka 10 pct. af grisene.

fra januar til midt i november), at der i 44 pct. af sagerne er tale om slag med tatoveringshammer. Et andet problem er forklaringen om, at grisene lige så vel kan være blevet slået under aflæsningen på slagteriet. Dyrevennen har spurgt flere slagterier, om aflæsningerne ikke bliver overvåget, og svaret er enslydende: Det gør de stort set altid. I hvert fald på de store slagterier, hvor langt de fleste anmeldelser kommer fra. Og det endda af Fødevarestyrelsens egne dyrlæger, i hvis påsyn de færreste sandsynligvis vil vælge at tæske en gris.

Alene i 2011, som altså er det år, hvor Fødevarestyrelsen vælger at udskyde undersøgelsen, bliver over 400 grise slået så voldsomt med tatoveringshammer, at det fører til politianmeldelse eller indskærpelse. Og i 2012 viser en aktindsigt i Fødevarestyrelsens foreløbige indskærpelser (55 styk givet

Endelig er der det problem med veterinærdirektørens begrundelse for at udskyde undersøgelsen, at slagmærker i rigtig mange tilfælde godt kan tilbagedateres – og at man derfor med sikkerhed kan sige, om en gris er blevet slået under pålæsningen på gården. Også selv om den er blevet slået med andet end en tatoveringshammer.

Antal politianmeldelser

Antal dyr med slagskader*

1.000

I Dansk Veterinærtidsskrifts artikel om slagskader anføres det således, at skaderne ”i langt de fleste tilfælde med sikkerhed kan tilbagedateres til afhentningstidspunktet hos producenten ved transport til slagtning”. Professor Henrik Elvang Jensen fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi og Patologi under Københavns Universitet, som er en af dem, der udfører retsmedicinske undersøgelser af slagmærkede svinekroppe, forklarer: – Det vigtige er, om man kan afgøre, om et slagmærke enten er påført inden for den sidste time eller to, eller om det eksempelvis er fire til seks timer siden. Og dette kan man oftest afgøre ved en vævsundersøgelse. Det er fra slagtetidspunktet, man kan tilbagedatere en slagskade. Danish Crown oplyser at have en typisk transporttid på mellem to og tre timer. Hertil skal lægges den tid, grisene opholder sig på slagteriet, inden de bliver slagtet, hvilket ofte kan være en til to timer. Derfor er det vigtigt at kunne sige, om en gris er slået for to eller fire til seks timer siden.

Minister vil have svar

Veterinærdirektør Per Henriksen har ikke ønsket at kommentere disse modsigelser specifikt. I stedet gentager han, at Fødevarestyrelsen mener, at ”et validt resultat af forundersøgelsen kræver et større antal sager, som er afgjort af politi eller domstole, så det er uden for enhver tvivl, at det er landmanden, der har slået grisen”.

800

60 50

600

40 400

30 20

200

10 0

0 2011

*) Der er tale om minimumstal – det reelle antal dyr er større

2010

2008

2009

2007

2011

2006

2010

2005

2009

2004

2008

– Sagerne er ofte lang tid undervejs, og

TEMA | SLAGSKADER Når en gris bliver slået med et jernrør, efterlader det to lange, parallelle blødninger i huden.

derfor trækker det desværre ud med at få tilstrækkelige data til forundersøgelsen. Men det er min forventning, at vi medio 2013 har tilstrækkeligt med data til at iværksætte den, oplyser han. Sagen er bare den, at det aldrig har været meningen, at der skulle et bestemt antal afgørelser til, før undersøgelsen kunne laves. Derfor er det et tvivlsomt argument for at udsætte undersøgelsen. Den skulle alene baseres på slagteriernes registreringer, ikke på udkommet af dem. Helt præcis lovede fødevareminister Henrik Høegh følgende i et svar til Fødevareudvalget: ”Tidligere blev slagmærker og bidsår registreret med samme kode, men fremover registreres menneske-påførte slag, ikke-menneskepåførte slag og bidsår hver for sig. Dette gør, at man mere præcist kan overvåge udviklingen i

antallet af slagmærker påført af mennesker. Når data for 2010 foreligger i 2011, vil Fødevarestyrelsen iværksætte en registerbaseret forundersøgelse.” Dyrevennen har forelagt forløbet for fødevareminister Mette Gjerskov (S), som siger: – Jeg er først netop nu blevet opmærksom på, at undersøgelsen ikke er blevet gennemført. Det skulle være sket under min forgænger, og jeg synes, det er meget beklageligt, at det ikke er sket. Nu vil jeg bede Fødevarestyrelsen komme med en god forklaring på, hvorfor den ikke er blevet gennemført. Hvis den kan gennemføres og give et retvisende billede af situationen, så skal den selvfølgelig gennemføres. I Dyrenes Beskyttelse hilser projektleder for svin, dyrlæge Birgitte Damm,

ministerens udmelding velkommen. Men samtidig finder hun det stærkt kritisabelt, at en undersøgelse, som skulle være lavet i 2011, nu tidligst bliver lavet i 2013. I mellemtiden har mange hundrede grise fået tæsk – 2011 endte nemlig med at blive endnu et rekordår for vold mod grise i Danmark: Mindst 948 dyr fik tæsk, 70 sager blev politianmeldt, og Fødevarestyrelsen gav 110 indskærpelser. – Dyrenes Beskyttelse har fulgt denne sag gennem flere år. Det er sørgeligt, at flere og flere grise bliver udsat for grov vold i deres sidste timer, mens myndighederne år efter år bagatelliserer situationen, siger Birgitte Damm. – Omvendt er det positivt, at myndighederne nu følger op på volden. Det er netop handling, vi længe har efterlyst.

Mudret forløb førte til lovning om undersøgelse

2006

November 2009

Januar 2010

Flere slagterier, heriblandt Danish Crown, ændrer regler for pålæsning. Fremover vil svineproducenterne blive betalt efter, hvor hurtigt de kan få deres svin drevet op i slagtebilen.

I en artikel i Dansk Veterinærtidsskrift skriver patologer og ansatte fra Fødevarestyrelsen, at der gennem de sidste år er sket en kraftig stigning i sager om svin, der får tæsk.

I et samråd bliver Folketingets Fødevareudvalg præsenteret for en analyse fra Fødevarestyrelsen, der viser, at tæsk ikke får grise til at bevæge sig hurtigere op i slagtebilen.

Maj 2009

Januar 2010

På baggrund af flere sager om overdreven brug af tatoveringshammer advarer Det Veterinære Sundhedsråd i en udtalelse om problematikken.

Fra 1. januar begynder slagterierne at registrere menneskepåførte slagmærker separat – hidtil er de blevet registreret med samme nummerkode som bidsår.

Slagmærker fra nålesiden af tatoveringshammeren efterlader producentens nummer i grisen. Er der slået med bagsiden af hammeren, efterlader slagene karakteristiske korte, blodunderløbne mærker.

Krav om redegørelse Utilfredsheden med forløbet strækker sig ind på Christiansborg. Da debatten om slagskader kørte i Fødevareudvalget i 2010, var både Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti stærkt kritiske over for ministeren. Det var som svar på et spørgsmål fra Fødevareudvalgets næstformand, Per Clausen (EL), at fødevareminister Henrik Høegh i 2010 lovede at få lavet undersøgelsen, og Per Clausen kan ikke mindes at være blevet orienteret om, at den er blevet udsat. – Jeg mener, det er helt uacceptabelt, at denne undersøgelse er blevet udsat helt i strid med de løfter, den daværende fødevareminister gav, og med helt usaglige begrundelser. Jeg vil derfor bede fødevareministeren om

Grise bliver slået med den skarpe side af brættet, og slagene efterlader typisk to parallelt fortløbende, lineære blødninger.

en redegørelse for hele forløbet og have en forklaring på, hvordan sådan noget kan ske uden, at den ansvarlige minister bliver orienteret – og om ministeren finder det acceptabelt, hvis det er sket. Det kan ikke passe, at denne mishandling af svin kan foregå år efter år, uden at der gribes ind, siger Per Clausen. – Det er særligt alvorligt, at udskydelsen er sket, uden at Folketingets Fødevareudvalg er blevet orienteret . Man kunne godt få den mistanke, at man i Fødevareministeriet havde håbet på, sagen var gået i glemmebogen, og at man kun gennemfører undersøgelsen, fordi der nu kommer offentlighed omkring sagen. Nu vil jeg sikre, at sagen bliver undersøgt til bunds.

sider er på trapperne, glæder Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse: – Selv om langt de fleste grise kommer til slagtning uden at få tæsk undervejs, er det et faktum, at antallet af sager og antallet af grise, der udsættes for vold, er stigende. Det er på høje tid, vi får undersøgt slagskaderne, og jeg håber, det kommer til at ske nu. Jeg tror ikke, at nogen har lyst til at slå deres dyr, og derfor er det så vigtigt at komme til bunds i, hvad problemet handler om. Alle vil jo gerne sætte en stopper for det. 

Udsigten til, at undersøgelsen nu om-

Maj 2010

Juli 2010

Oktober 2010

TV Avisen afslører, at analysen fra samrådet i januar ikke er lavet af Fødevarestyrelsen, men af svinebranchen. På baggrund af denne misinformering bliver der indkaldt til et nyt samråd i juni.

Det kommer frem, at der i virkeligheden var 311 sager i 2008 og 291 i 2009. Fødevareminister Henrik Høegh har dermed misinformeret Fødevareudvalget.

Ved endnu et samråd i Fødevareudvalget undskylder fødevareminister Henrik Høegh den fejlregistrering af slagskader, som fik ham til at misinformere udvalget på samrådet i juni.

Juni 2010

Oktober 2010

Ved samrådet om den misinformerende rapport fra samrådet i januar oplyser fødevareminister Henrik Høegh (V), at der er sket et glædeligt fald i sagerne om slagskader: fra 240 sager i 2008 til blot 40 i 2009.

Fødevareminister Henrik Høegh lover Fødevareudvalget, at han med udgangspunkt i slagteriernes separate registrering af menneskepåførte slagskader vil få Fødevarestyrelsen til at lave en såkaldt registerbaseret forundersøgelse om slagskader i 2011. 15

TEMA | SLAGSKADER

Svinekroppe med slagmærker er hængt til side med henblik på nærmere undersøgelse og sikring af bevismaterialer.

Smerte hos grise minder om smerte hos mennesker Tekst: Lars Madsen

Hvor ondt gør det egentlig på en gris at blive slået med en tatoveringshammer eller et jernrør? Meget tyder på, at det gør lige så ondt, som hvis det var dig eller mig, der blev slået De senere år er man i stigende grad begyndt at bruge grise som supplement til mus eller rotter i forsøg, der skal gøre os klogere på smerte og smertebehandling. Og det er der en enkel årsag til, forklarer seniorforsker Mette S. Herskin , som forsker i smerte hos især grise og kreaturer ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet: – Vi bruger grisen mere og mere som smertemodel for mennesker, fordi den på mange måder minder om os. For eksempel publicerer vi lige nu nogle forsøg omkring smertefølsomhed i grisens hud, og der finder vi, at følsomheden i grisens hud minder meget om følsomheden i menneskets hud. Grise minder simpelthen meget om mennesker, siger hun.

Så det giver bedre resultater at bruge grise? – Ja, i mange sammenhænge, men der er selvfølgelig også områder, hvor de traditionelle forsøgsdyr er at foretrække. Mange mener, at overførslen af resultater fra smerteforsøg med mus til mennesker ikke er så god, og man håber på, det kan blive bedre i fremtiden med grisen.

Enkel tommelfingerregel Der er af åbenlyse årsager aldrig udført smerteforsøg, hvor grise bliver slået med rør eller værktøj, og derfor findes der ingen forskningsmæssige resultater, der fuldstændig kan sammenlignes med effekten af slagskader.

– Men der er ikke noget, der tyder på, at det vil føles anderledes for en gris at blive slået, end det gør for dig, siger Mette Herskin. Vil det sige, det gør rigtig ondt på en gris at blive slået med en tatoveringshammer? – Som sagt er det ikke undersøgt, men jeg kender ikke til resultater, som tyder på andet. Selvfølgelig afhænger det – ligesom hos os – af, hvor på kroppen det sker, for grisen har et fedtlag, der måske beskytter den på en anden måde, end vi er beskyttet. Men grisens hud og menneskets hud er meget ens. Så indtil det modsatte er bevist, er det en god tommelfingerregel, at det, der gør ondt på et menneske, også gør ondt på en gris, siger Mette S. Herskin. 

Miljøvenlig strøelse og uden salt… – Effektivt fodfæste når det er glat – Skader ikke dyrepoter og miljø – Let at sprede ud – 100% naturligt

www.ecogrip.eu 17

Thilde – de første 18

Sidste år fik Dyrenes Beskyttelses Internat i Spøttrup ved Skive en lille foxterrierblanding ind. Hun var syv-otte år gammel, herreløs og højdrægtig. I dag har hun fået nyt hjem hos familien Hansen i Københavnsområdet, som sendte internatet beretningen på næste side

m책neder 19

Tekst: Familien Hansen. Foto: Carsten Snejbjerg

“

Det går rigtig godt. De første to uger hos os var vi hjemme i huset. Emil, vores søn, havde sommerferie og praktiserede alene hjemme-træning med hende. I starten savnede hun os, når vi var væk hjemmefra. Naboen kunne høre hende pibe, og hun fik vist ikke hvilet sig meget, mens vi var på arbejde. Nu har hun vænnet sig til vores rytme og til, at vi går fra hende, og at vi kommer igen. Vi kan se på vores seng, at hun er begyndt at lægge sig der. Naboen hører hende ikke mere, og folk ser hende heller ikke i vinduet længere. Det er godt, at hun kan hvile sig eller sove, mens vi er væk. I sommerhuset lærte Thilde hurtigt grunden og dens grænser at kende, og hun kunne gå løs uden at stikke af. Meget nemt. Hun elsker at gå tur – også på stranden, men hun går ikke ud i vandet, selv om vi gør det.

Gik som vinden blæser Hun er sød, blid, meget kælen og fin-

der sig i alt – også små børn. Men hun kan også sagtens sætte frække hanhunde på plads, og hun er selv fræk som en slagterhund: Hvis vi forlader stuen, og der er noget spiseligt på bordet, hopper hun op og tager for sig af retterne. En gang nappede hun en hel mørbrad og havde en fest. Hun nyder at være i vores have og at gå tur. I begyndelsen gik hun, som vinden blæser: ud på vejen, ind i haver og så videre, som om hun aldrig var blevet luftet i en by før, men nu holder hun sig på fortovet. Vi har også lært hende forskellige kommandoer. Det har været nemt (hvad gør man ikke for en guffer?). Hun vil gerne udfordres og lave ting sammen med os. Når vi går i seng, starter hun med at lægge sig i Emils lænestol eller seng, men når vi vågner, ligger hun i vores seng. Hun holder i det hele taget meget af at ligge blødt og lunt. Vi har købt et lammeskind til hendes kurv, og det er hun rigtig glad for.

Lige som hun skal være Hendes pels er blevet tættere, og maven har trukket sig helt op. Vores dyrlæge kan ikke se andet end foxterrier i hende og tror, hun er ren. Vi går ikke op i det. Vi synes, hun er lige, som hun skal være. Vi er så glade for hende, og det er dejligt at have hund igen også på grund af det sociale med de hunde og ejere, vi møder på vores ture. Alle er betagede af hendes historie – at hun som herreløs og drægtig kom ind på et internat og 10 dage senere fødte syv hvalpe, som hun selv opfostrede. Et internat er et godt sted, men det er ikke et hjem, og det er synd, hun måtte føde der. Det er ligesom i et eventyr: Hun skulle så grueligt meget igennem, før hun fik det godt. Vi har besluttet, at hun har fødselsdag den 2. juli. Det er den dag, vi hentede hende. Med venlig hilsen Mette, Per, Emil og Thilde 

”

Thilde har det i dag som blommen i et æg hos Mette, Per og sønnen Emil.

OLIVER’S Petfood støtter:

OLIVER’S Petfood samarbejder med Dyrenes Beskyttelse om at øge fokus på dyrevelfærden i Danmark. 10 % af alle medlemmernes køb går direkte og ubeskåret til foreningen.

Dansk kvalitetsfoder

Vi donerer

– det bedste til din hund eller kat

10% dine

OLIVER’S Petfood er et velsmagende og sundt kvalitetsfoder, der er elsket af katte og hunde i hele Danmark siden 1998.

af alle køb.

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse sparer du 20 % på alle produkter fra OLIVER’S Petfood – gratis levering af foder lige til døren.

+ Udover sparer du

20% 2

på alle dine køb.

SPAR

2o%

GRATIS FRAGT

LEVERING LIGE TIL DØREN

Bestil på vores webshop eller på telefon. – Du skal bruge dit medlemsnummer når du opretter dig.

Opret dig, og bestil på www.olivers.dk/db

Ring på telefon 43 64 13 64 21

Farvel Dyrlæge Ingeborg Mølbak har siden 1980 skrevet om dyrs sundhed, sygdomme og ulykker i Dyrevennen. Nu går hun på pension, og beretningerne fra ”Dyrehospitalet” ophører som fast element i bladet

Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg

efter 32 år i Dyrevennen Må man give sin golden retriever småkager? Kan en hamster blive forkølet? Hvordan skal et æsel fodres? Kan en hund have menstruationssmerter? Hvorfor har hunkatten fået hængevom? Alt dette og meget, meget mere har dyrlæge Ingeborg Mølbak skrevet om og svaret på i Dyrevennen gennem de sidste mange år. Hun debuterede i brevkassen ”Spørg vore dyrlæger” i december 1980, og lige siden har hun skrevet fast i bladet. 32 år i alt – uden nogensinde at få en krone for det. Og nu er det slut, for Ingeborg går på pension. I den anledning har Dyrevennen besøgt Ingeborg i hjemmet i Holte. Ingeborg, kan du sige noget overordnet om, hvad der fik folk til at skrive ind? Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, at mange af spørgsmålene kredsede om det samme, nemlig dyrenes adfærd: ”Hvorfor gør min kanin sådan?” og den slags. Når jeg skulle svare, prøvede jeg altid at tage udgangspunkt i, hvordan dyrene lever i naturen. Det kan ofte give sig udslag i, hvordan de opfører sig i fangenskab. Enten ved at de gentager adfærden, eller ved at de gør ting i frustration over ikke at kunne udføre deres adfærd. Kan du give et eksempel? Kaniner kan blive meget aggressive og bide eller prøve at parre sig med ejeren. Det kan for eksempel ske, hvis de bliver holdt alene, for de er flokdyr og har brug for at være mere end en. Eller det kan skyldes de rammer, de bliver holdt i: I naturen består kaninens liv primært af fire elementer, nemlig at bygge bolig, finde føde, formere sig og undgå at blive ædt. I fangenskab kan de blive berøvet alle disse ting, og det

reagerer de så på med frustration. Så du skrev i Dyrevennen med henblik på at oplyse dyreejerne generelt? Ja, jeg håbede, jeg kunne skabe mere forståelse for, hvad det er for nogle dyr, vi har. Derfor forsøgte jeg også for det meste at svare på generelle spørgsmål, som mange kunne få gavn af. På et tidspunkt stopper brevkassen, og du begynder i stedet at skrive om dyr, du har haft inde på Dyrehospitalet. Hvordan greb du det an? Lidt på samme måde som brevkassen: Jeg skrev helst om emner, som læserne kunne forholde sig til. For eksempel har jeg op til jul flere gange skrevet om chokoladeforgiftning eller om dyr, der har ædt gavebånd. Det kan give slemme skader på tarmen. Men nogle gange har jeg selvfølgelig også skrevet om sjove eller anderledes dyr som gekkoer, leguaner eller bæverrotter. Oplever du, at der er sket en udvikling i, hvilke tilfælde I får ind på Dyrehospitalet? Ja, dyreejerne er blevet meget mere bevidste om, at mange ting ved deres dyrs helbred skal være i orden. Så som dyrenes tænder. Førhen rev man dem bare ud, når de blev dårlige. Nu er man opmærksom på at få dem renset. Helt generelt vil mennesker gøre mere for deres dyr i dag – og de forventer, at deres dyrlæge kan ordne næsten alt. Dyrene er blevet meget mere et familiemedlem i stedet for bare at være noget, der bor ude i bryggerset. Kan det tage overhånd, synes du? I nogle tilfælde. For eksempel er det hændt, at folk ikke vil lade deres hund indlægge, fordi den så skal sove uden sin ”mor”. Flere har spurgt, om de må blive og sove ved siden af den, og jeg

tror ikke, man nødvendigvis gør hunden nogen stor tjeneste på den måde. Det er mere et behov, ejeren har. Nogle vil heller ikke lade deres dyr aflive, selv om det lider stærkt. Der har jeg faktisk i enkelte tilfælde måtte true med at ringe til politiet, hvis de ikke lod dyret blive udfriet for smerterne. Jeg har aldrig meldt nogen, men et par gange er jeg nået så langt som til at ringe op. Ud over at skrive i Dyrevennen og arbejde som dyrlæge, så har du også arbejdet frivilligt i Dyrenes Beskyttelse? Ja, jeg begyndte som kredsformand i Søborg, fordi jeg syntes, det var interessant og en god gerning. Men det varede vist kun et års tid, så skulle der i 1991 vælges et nyt sagkyndigt medlem til foreningens bestyrelse. Jeg blev indstillet og valgt, og så har jeg lagt mit arbejde der i stedet for. Du endte så med at sidde i bestyrelsen i 19 år – hvad fik dig til at blive ved? Motivationen har hele tiden været, at det var en mulighed for at hjælpe dyrene generelt og ikke bare i min hverdag som dyrlæge. Gennem mit arbejde i Dyrenes Beskyttelse kunne jeg også hjælpe produktionsdyrene, de vilde dyr, forsøgsdyr og så videre. Har du et sidste godt råd til os? Få nu forsikret jeres dyr. Det er så vigtigt. Som dyrlæge ser jeg de situationer, hvor klienter må stå og sige, at de ikke har råd, og vi må lade dyret aflive. Når man kunne have reddet dyret, er det altid en trist beslutning at tage. Det har altid undret mig, at der er så stor forskel på os og Sverige. I Danmark er det cirka 20-25 pct. af dyrene, der er forsikrede, mens i Sverige er det omvendt. Det er et spørgsmål om tradition, tror jeg – men jeg håber, forholdene snart ændrer sig i Danmark 

…så ville du også drikke økologisk mælk. Torsten Wetche. Er 5. generation på et økologisk landbrug med malkekøer.

”Som økologisk landmand er det vigtigt for mig at have fokus på dyrenes trivsel. Derfor kommer mine malkekøer på græs i sommerhalvåret og får adgang til frisk luft og masser af motion. De økologiske køer får også 100% økologisk foder, og over halvdelen af foderet er grovfoder fx kløvergræs, ensilage og hø. At tage udgangspunkt i køernes naturlige behov er den bedste måde at sikre deres trivsel og velfærd på”

Køb økologisk mælk og tag et medansvar for køernes trivsel. Scan koden og få mere at vide om økologisk landbrug og Torsten. Eller læs mere på

www.okologi.dk

Hvad fylder du i dit glas?

Få ugens tilbud på dyrevelfærd

TekST: LArS MADSen

Med Dyrenes Beskyttelses automatiske tilbudsmail kan du hver søndag få en oversigt over næste uges tilbud på varer med god dyrevelfærd. Du kan vælge at få tilbud fra lige præcis de supermarkeder, du foretrækker at handle i – og det er helt gratis I den uge, hvor denne artikel blev skrevet, havde kiwi Minipris tilbud på økologiske spegepølser, Irma havde billige frilandskoteletter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, og netto havde økologisk smøreost til en god pris. Alt det og meget mere kunne man lynhurtigt danne sig et overblik over i den

ugentlige tilbudsmail fra Dyrenes Beskyttelse, som let og overskueligt viser vej til næste uges tilbud på dagligvarer med god dyrevelfærd. Tilbudsmailen tikker ind hver søndag og gør det både nemmere og billigere at tænke dyrevelfærd ind i dagligdagen. Den er en del af Dyrenes Beskyttelses kampagne ”Den Store Forskel”, som

handler om at få forbrugerne til at gå efter den gode dyrevelfærd, når de køber ind. Det er både nemt og gratis at tilmelde sig tilbudsmailen. Og man behøver ikke engang være medlem af Dyrenes Beskyttelse for at få den, så husk at fortælle din nabo om ideen! 

Kendskabet til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er steget

fra 28 % til 43 %, efter Dyrenes Beskyttelse i efteråret 2012 lavede en tv-kampagne om Den Store Forskel Kilde: YouGov

WWW.|

Tilmeld dig tilbudsmailen på WWW.DENSTOREFORSKEL.DK

VILDTpLeJeSTATIOn, pIA kJærSkOV/SILkeBOrg VILDTpLeJeSTATIOn, JAhn AnDerSen/LILLe VALBY VILDTpLeJeSTATIOn.

TekST: LArS MADSen. grAFIk: SAnne kJALL egeBerg. FOTO: gITTe SkOVgAArD hennIngSen/FArSTrUp VILDTpLeJeSTATIOn, FIe BJørnSkOW/nærUM

I AKTION FOR DYRENE Sms D – så s YR til 12 7 t dyr i øtter du 7 med nød 100 k r.

Slørugler u

Det k o ste † alm r 100 kr . . sms -taks + t

nder pres

en forkom men slørugl e har taget mand nær ophold i et Lemvig. han dueslag ho ringer til Si s en landbeslutter at lkeborg Vil tage fuglen dtplejestat in d . ion, der D slørugler, so et er med at m i løbet af passe på d e d sm e si u dste par år kke herhjemm er blevet et e på grund af de hårde sjældent sy Ornitologisk n v in tr e. I 2010 vu Forening så rderede Dan ledes, at ni af vinteren sk u d af 10 ynglep , fordi sløru ar døde i lø glen ikke er og derfor er bet i stand til at afhængig af opbygge et ko n st fe plejestatio an d tl t ag at få føde. efter n er slørugl 10 dage på en blevet fr Den vil kort v il is dtk n o k til at kom efter blive me i volier sat ud i en den vil bliv e. re d ek asse hos en e fodret med landmand mus, indtil , og den kan kla re sig selv.

Hundelufter fandt rørhøg på en mark, da hunden pluden hundelufter er ude at gå tur en rovfugl. hundelufteren selig standser op; den har fundet ler den op og kører den til smider sin jakke over fuglen, sam vildtplejerne konstatere, kan Farstrup Vildtplejestation. her d der er hændt den, hva øg. at der er tale om en mager rørh er straks løs af de spis fugl ved de ikke, men den afkræftede , og eret serv får mus og daggamle kyllinger, den en, tion jesta den må blive tre uger på vildtple rørhøgen før den er klar til naturen igen. lerne”. ”Vej bliver sat ud i naturreservatet

Dyr i nød ring 1812

TAK

Musvågeproblemer i

kulden

Mens julen nærmer sig , får nærum Vildtpleje station fire musvåger ind. De kommer en ad gangen, men fæ lle snævneren for dem er, at de lider af lungeinfektioner og er he lt afkræftede og spidsbrystede. et par af dem vurderes at væ re blo t timer fra at omkomme. rovfugle ne har antageligt haft svæ rt ved at finde føde, hvilket har taget hårdt på dem. på vildtp lejestationen får de god tid til at komm e til hægterne igen – de første blev genudsat kort efter nytår .

Uden FOR HJ vi ikk din støtte ÆLPE N e k og ma hjælpe di unne ss nge a ndre e dyr

Cykler

Fremmedlegeme

Labrad or fra 75 k r

om mån e

den

Hudsygdom

Natugle sad fast i skorsten par dage hørt underlige pusBeboerne i et hus i Lejre har i et kommer der en markant lyd lelyde fra skorstenen. pludselig t den, finder de en medtage Biler fra kakkelovnen, og da de åbner jesta Lille Valby Vildtple og beskidt natugle. De aftaler med er noget mærket af dasom en, fugl tion at komme ud med en er natuglen dog hurtigt gene i skorstenen. på plejestation og efter et par dage er frisk nok til at sætte en mus til livs, tning i det område, hvor den ved at være klar til genudsæ den blev fundet .

Bidskade Hofteskade Øjenskade Diarre

Tandskader

Benbrud

Unikt tilbud

Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet

Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 35 kr om måneden.

Svane med fiskekrog en svane går rundt på havnen i hvalpsund oppe ved Limfjorden med en fiskekrog siddende i næbbet. en mand ser den og ringer til Dyrenes Vagtcentral/1812 og bliver henvist til Farstrup Vildtplejestation. Vildtplejeren forklarer manden, hvordan han kan indfange svanen, og det lykkes manden at fange den og tage den med hjem, indtil den bliver hentet af Falck og bragt på vildtplejestation. I Farstrup konstaterer vildtplejerne, at svanen er meget tynd. Det ser ud til, den ikke har kunnet spise på grund af fiskekrogen, og desuden har den betændelse i hals og næb, hvor krogen har siddet. De første dage skal svanen have hjælp til at spise, herefter går det af sig selv med at æde salat og valset korn. efter en måned i pleje er svanen nu ringmærket og genudsat. historien er et af mange eksempler på, hvordan dyr kan komme slemt til skade med ting, vi mennesker efterlader i naturen.

Ring nu på 70 10 10 65 og få en pris der er skræddersyet til din hund og dine ønsker til dækning.

Vi giver dig råd, hvis det går galt Læs mere og tegn forsikring online på www.agria.dk/hvalp.

7 ting

TekST: LArS MADSen

1812 ikke kan hjælpe med

Dyrenes Vagtcentral/1812 hjælper mange tusind nødstedte dyr om året, men faktisk handler mere end hvert femte opkald om forhold, Dyrenes Vagtcentral ikke kan hjælpe med. Her er nogle af de mest almindelige

Døde dyr

Dyr på motorvejen

Dyr, man har set i forbifarten

Egne dyr

Katte, der ikke er i nød

Faunadyr, der ikke er i nød

Løse hunde, der ikke er i akut nød

Opkald om døde dyr er formentlig de mest almindelige fejlopkald til Dyrenes Vagtcentral/1812. For vagtcentralen hjælper udelukkende levende dyr. Dyrenes Vagtcentral kan dog stille dig videre til Falck, men det er bedre at ringe selv på 70 10 20 30.

Løber der et dyr rundt på motorvejen, eller ligger der et i rabatten, så er det Vejdirektoratet, der skal kontaktes på døgnåbne 80 20 20 60. Dyrenes Vagtcentral kan ikke selv sende assistance til dyr på motorvejen, til- og frakørselsramper samt motortrafikveje.

Ser du en påkørt kat på vejbanen eller en hjort i siden af vejen, kan Dyrenes Vagtcentral kun hjælpe, hvis du standser ved dyret. Der kan nemlig kun sendes hjælp, hvis dyret forbliver på stedet. Stikker det af, når du nærmer dig, vil det også stikke af, hvis man sender hjælp til det.

Dyr, man selv ejer, har man også selv ansvaret for. Dyrenes Vagtcentral får nogle gange opkald om privates syge dyr, men det er som udgangspunkt ejerne selv, der skal sørge for, at dyret får hjælp. Det har man faktisk pligt til. Dyrenes Vagtcentral kan godt hjælpe med at rekvirere hjælp, men man skal selv betale for den, hvis der er tale om ens eget dyr.

Især i sommerhalvåret får Dyrenes Vagtcentral mange opkald om herreløse katte. Dyrenes Beskyttelse kan kun hjælpe, hvis katten er syg eller tilskadekommen, eller hvis der er tale om moderløse killinger under seks måneder.

går der pludselig et pindsvin, et rådyr eller en svane rundt i haven, rykker Dyrenes Beskyttelse ikke ud, med mindre dyret er i nød.

Ifølge hundeloven sorterer løse hunde under politiet. Derfor skal du ringe 114, hvis du skal have hjælp til en hund, der er kommet tilløbende. politiet vil dog typisk kræve, at hunden er indfanget. er der tale om, at hunden er kommet til skade, skal du henvende dig til Dyrenes Vagtcentral.

Er du i tvivl?

Så ring 1812 Vi modtager altid hellere et opkald fo r meget end et for lidt .

DANSEGLADE DYR?

STAMMODER

REPETEREDE

PATINA

KAMP I LUFTEN?

LITER

KUER

GL. KARAKTER

KLIKE

BLOKERE

DyreX

FEST I JUNGLEN?

OMRÅDE

LANGSOM

1 ROMERTAL

TON

EFTERSKRIFT

RAMME

1000

FESTER TIL HAVS?

HUSDYR?

SENEN

URAN

HUSDYR?

SIND

ØSTRIG

UBESTEMT

FLINK

NATRIUM

MÆRKE

NYSGERRIGE FUGLE?

LEDE SPANIEN STRAKS

ARTE

BELGIEN

FORSTÆRKE

ANTAL

KRUKKE

HEST

BOLIG

GUD

UENDELIGT

TONE

3 SKJUL

TONE

SKILTETEKST

LIGE

TRÆ

GÅR DER ET PINDSVIN I HAVEN, HJÆLPER 1812 KUN, HVIS

SVERIGE

UDBRUD

FARTØJ

HUNDETEGN?

6 RETNING

VÆGT

HOLDE AF

ILT

DANSK Ø

SPANIEN

BEVÆGEDE

TONE BANDEORD

GRINE

TIDSRUM

NAVN

Sæt farver på væggen med en kunstplakat af graﬃtikunstneren christian Olsen. 70 x 100 cm.

NYVASKET DYR

VÆKST

FORKORT.

DYRET

GLOSER

UDELUKKENDE

STEDNAVN

BESVIME

FORFATTER

KIGGER

Værdi 100,- kr.

7 DANSK Ø

RETNING

Dyre X vindere 6/2012:

ULYKKELIG KAT?

TRÆER

kunstplakat

BRUTAL

MÆRKELIG

RØRE

Vind

INSEKT

GL. ORD

NORGE

FISKETEGN?

SØLV

OPDAGE

Børge Jakobsen Marianne christensen Martin Munck

JOULE

ANTAL KURS

GAVNE

Løsningen var: Sengehest – præmierne er på vej!

RENGØRE

Løsningen til Dyre-X nr. 6

Svar på Vild med Dyr-spillet på side 2

DV 6/12 ©ULLA

S A

N E

K A

L S

Æ R

I E B I

I N

T R

F Å

E R

S I

E I

U L

L L

E R

skriv kodeordet på et postkort og send det til: dyrenes Beskyttelse, redaktionen, alhambravej 15, 1826 frederiksberg c, senest den 10. marts 2013 eller på www. dyrenesbeskyttelse.dk/ kryds

T K

Arv og gaver

Nyt fra kredsene

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Præsident: Per Jensen Direktør: Britta Riis

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 31. oktober 2012 til 3. januar 2013

Kredsformænd søges

Sekretariat: Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

Gaver

Konstitueret som kredsformand

Medlemsservice: Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent: Alm. medlem: 250 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår) Børn og unge under 18 år: 125 kr. om året Familiemedlemskab: 300 kr. om året (du modtager begge blade)

Ansvarshavende: Per Jensen, præsident Redaktør: Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Thomas Evaldsen Oplag: 76.061 Kontrolleret af Læsertal: 159.000 Index Danmark/Gallup Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Næste blad: 3-6/4 2013 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

Birgit Feldthusen kr. 5.000, Judith K. Andreasen kr. 7.500, Søren Robert Lund kr. 4.000, Henriette Puggard Jensen kr. 7.500, Jacob Høedt Larsen kr. 2.000, Ingrid Meulengracht kr. 14.200, Jesper Nielsen kr. 3.500, Karen Birgit Rasmussen kr. 3.501, Jogvan og Mette Joanesarson kr. 2.000.

Legater og fonde

Karla Johnsens Mindefond kr. 3.965, E. Kourani & A. R. Larsens Mindelegat kr. 100.000, Ida K. E. Olesens og Rasmus M. I. Rasmussens legat kr. 40.000, Hulda Kristine Andersens fond kr. 4.000, Holger Hjortenberg og Hustru Dagmar Hjortenbergs Fond kr. 23.334, Robert Storm Petersen og Ellen Storm Petersens Mindefond kr. 20.000, Fabrikant Chas. Otzens Fond kr. 60.000.

Boer

Tommy Søren Reidar Schiøtte kr. 162.174, Hans Henry Hansen kr. 76.905, Niels-Folke Vallin kr. 287.149, Elva Petersen kr. 266.603, Gudrun Marie Hansen kr. 363.765, Kaj Rasmussen kr. 508.692, Annie Clement Petersen kr. 691.201, Jytte Torp kr. 11.051, Emil Peter Malmer kr. 636.370, Kirsten Obelitz kr. 50.000, Erna Marie Lorenzen kr. 10.000, Marie Jeppesen kr. 80.127.

 Overvejer du at testamentere til Dyrenes Beskyttelse? Ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på tlf. 33 28 70 09 eller skriv til hende på my@dyrenesbeskyttelse.dk Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

Husk os, hvis du flytter!

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Husk at give os din nye adresse, hvis du flytter. Vi vil så gerne fortsætte med at sende Dyrevennen til dig. Kontakt os på tlf. 33 28 70 25 eller via mail: medlem@dyrenesbeskyttelse.dk eller på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dinprofil

Område Storstrøm, Vordingborg Kreds. Interesserede skal henvende sig til områdeformand Henning Hansen på tlf. 54 92 63 53 eller e-mail henning.bente@youmail.dk Område København Ballerup kreds: Jesper Lynge Nielsen, Egebjergvang 197, 2750 Ballerup, mobil 31 90 88 56, e-mail lynge3@hotmail.com København kreds: Johnny Johnsen, Bymuren 135, 2. th., 2650 Hvidovre, mobil 28 61 44 33, e-mail bioworkshop@hotmail.com Område Vejle Hedensted kreds: Karin Capion Clausen (tidligere kredsassistent i Hedensted kreds), Bakkevej 19, 8783 Hornsyld, mobil 21 41 63 69, e-mail karincclausen@hotmail.com Område Ringkøbing Ikast-Brande kreds: Anette B. Larsen, Vinderslevvej 49, 8620 Kjellerup, mobil 40 40 21 69, e-mail anettelarsen70@gmail.com (tidligere kredsassistent i Ikast-Brande) Område Sønderjylland Tønder kreds: Tina Schmidt Evald (tidligere kredsassistent i Tønder kreds) Tværvejen 4, 6780, Skærbæk, mobil: 26 28 15 11 e-mail: jakobtina@hotmail.com

Ophørt som kredsformand

Område Århus, Århus-Odder-Samsø kreds, Eva Hammann Område Storstrøm, Vordingborg kreds, Malene Adolfsen

Valg af ny kredsformand

Indkaldelse til medlemsmøde i område København. Mødet afholdes på Alhambravej15, 1826 Frederiksberg C, onsdag 27. februar 2013 kl. 19.00. Dagsorden: Valg af kredsformand i København kreds. Tilmelding senest 13. februar 2013 til områdeformand Toni Lykke Christensen, tlf. 27 43 68 69 eller e-mail tonilykke@gmail.com Indkaldelse til medlemsmøde i område Storstrøm. Mødet afholdes på Hotel Falster, Skovalleen, 4800 Nykøbing F, onsdag 27. februar 2013 kl. 19.00. Dagsorden: Valg af kredsformand i Vordingborg kreds. Tilmelding senest 13. februar 2013 til dyreværnschef Jens Svenningsen, tlf. 33 28 70 02 eller e-mail jsv@dyrenesbeskyttelse.dk

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk kan blive vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Som kredsformand får du: • en fritid med indhold, hvor du gør en forskel • kontakt med mange mennesker • større social forståelse og indsigt i det samfund, der omgiver dig • viden om og indsigt i alle aspekter af dyrevelfærd • frivilligt arbejde, der er godt for dit cv

Forhenværende plantageejer Hans Kiers Fond Der gøres hermed opmærksom på, at der kan søges finansiel støtte til opførelse eller indretning af dyrevenlige stalde, som blandt andet kan sikre dyrenes naturlige behov, eller til andre foranstaltninger, der tilgodeser hensynet til gode, dyrevenlige forhold for kvæg og anden besætning. Der kan tillige ydes støtte til forskningsprojekter inden for disse områder. Henvendelse senest 1. marts 2013 til: Hans Kiers Fond c/o Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C

DEN Tekst: Lars Madsen. foto: scanpix og istockphoto

SIDE

POLITISKE

Drøftelser om heste med Hjallerup Marked Hjallerup Marked har inviteret Dyrenes Beskyttelse med i en arbejdsgruppe om den fremtidige indretning af markedspladsen, og Dyrenes Beskyttelse har med glæde taget imod invitationen, eftersom foreningen målrettet arbejder på at forbedre markedshestenes forhold. – Der kommer faktisk færre og færre heste på markederne, og det er vi glade for i Dyrenes Beskyttelse. Men samtidig vil vi gerne være med til at se på, hvordan dyrevelfærden for de resterende heste på markederne kan forbedres, siger dyrlæge og dyreværnsinspektør Inger Lund Overgaard, som indtil videre har været til to møder i arbejdsgruppen. Inger Lund Overgaard fortæller, at der især kan vindes meget på velfærdskontoen, hvis hestene kommer til at tilbringe kortere tid på markederne. – Lige nu står hestene på Hjallerup Marked i tre dage. Kan det sættes ned til en dag eller to, er vi allerede nået rigtig langt. Det er en af de ting, jeg har foreslået, fortæller hun. Herudover drøfter gruppen blandt andet muligheden for at gøre adgangen til halm og foder lettere tilgængelig, end tilfældet er nu. Arbejdsgruppen består ud over Dyrenes Beskyttelse af Hestehandlerforeningen, Hestens Værn, Landscentret Hest og markedsledelsen selv.

Test af skaldyr bør ikke koste mus Dyrenes Beskyttelse har skriftligt opfordret Fødevareministeren og Folketingets Fødevareudvalg til at sørge for, at der ikke længere bruges mus til at teste skaldyr – heriblandt muslinger – for indhold af giftstoffer. Baggrunden for henvendelsen er, at EU-lovgivning har gjort det muligt at anvende en pålidelig alternativ testmetode, som ikke involverer forsøgsdyr, i stedet for de meget smertefulde og videnskabeligt tvivlsomme forsøg på mus. Det skønnes, at der årligt i EU anvendes cirka 600.000 mus til test for såkaldt maritime biotoksiner, som kan give mennesker fødevareforgiftning af at spise skaldyr. Dyrenes Beskyttelse har også bedt fødevareministeren redegøre for den danske import af skaldyr testet på dyr.

Lad dyrene arve Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamenterådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål. Du kan også skrive til Marit på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Bliv medlem og få Dyrevennen

Dyrevennen nr. 1 – 2013

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab.  et almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år)  et familiemedlemskab (300 kr. pr. år)  et folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år)

Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by:

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C



Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B