Dyrevennen nr. 6 2012 by Dyrenes Beskyttelse

fotoencen konkurr ut er sl

ste

ed – se de b

fotos Side 4

Rekord

i katte

Næsten 1.000 katte sidder lige nu på Dyrenes Beskyttelses internater og mangler nye hjem. Årsagen er, at for mange katteejere ikke tager ordentligt ansvar for deres dyr Tema side 8-11

Årets Dyreven – mød de 5 vindere

Guide til hundebøger

Side 12

Side 16

DECEMBER 2012

DYRENES BESKYTTELSE

MENER

katteejere skal tage mere ansvar Hvem kan stå for en legesyg kattekilling, som vel nok er en af de mest livsbekræftende og kære skabninger, man kan forestille sig?

Af PER JENSEN, DYRENES BESKYTTELSES PRÆSIDENT

det kan garanteret de færreste. Men sagen er den, at hvis man står med et kuld killinger, man bestemt ikke havde ønsket at få, så kan de søde dyr pludselig opleves som en byrde. det ved vi i dyrenes beskyttelse, for vi tager os af de katte, ingen andre vil have, og lige nu har vi op mod 1.000 katte på vores internater.

TeksT: Lars Madsen. foTo: isToCkPHoTo, rose PoULTrY, arkiv

KORT FORTALT

udsigten til at skulle føde på et kuld kattekillinger, betale dyrlægeregninger og kæmpe for at finde nye hjem til

Økologiske æg

hitter Elektronisk Dyrevennen = ﬂere penge til dyrene vælger du at få dyrevennen elektronisk i stedet for med posten, skåner du miljøet og er med til at spare dyrenes beskyttelse for udgifter til tryk og porto. penge, der i stedet går til foreningens arbejde med at hjælpe dyr i akut nød gennem vores internater, vildtplejestationer og dyrenes vagtcentral samt til at støtte vores arbejde for at forbedre produktionsdyrenes vilkår og begrænse brugen af forsøgsdyr. du kan tilmelde dig den elektroniske udgave af dyrevennen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/dinprofil. du skal bruge dit medlemsnummer for at logge ind. det er det fem– eller sekscifrede nummer, du finder på det løsark, der fulgte med dyrevennen.

Test dig selv Har du prøvet vild med dyr-spillet, som dyrenes Beskyttelse har været med til at lave? Test dig selv med dette kort fra spillet, og se svarene på side 29. vild med dyr-spillet kan købes på www.shop.dyrenesbeskyttelse.dk og i en lang række butikker. 2

Ét tusind katte er et rigtig højt antal. det er slemt, at så mange dyr står uden hjem, men det værste er næsten, at man ikke rigtig kan være overrasket. antallet af katte er endnu højere i år end tidligere, men udviklingen er ikke ny. Tværtimod har det i efterhånden flere år været et yderst velkendt fænomen, at mange katteejere simpelthen ikke tager ansvar for deres dyr.

selv under den økonomiske krise går det den rigtige vej for salget af økologiske æg, som nu har en rekordhøj markedsandel på omtrent 20 pct. økoæggene sælger så godt, at de økologiske ægproducenter ligefrem kan have svært ved at følge med efterspørgslen. konsulent niels finn Johansen fra videncentret for Landbrug, fjerkræ udtaler til vfl.dk, at der kan mangle op mod 50.000 økologiske hønepladser i danmark. ud over den stigende efterspørgsel herhjemme melder de økologiske ægproducenter også om en voksende eksport til Tyskland.

dem kan virke uoverskuelig, hvis man ikke havde planlagt at få dem. nogle tænker sikkert også fejlagtigt, at katten sagtens kan klare sig i naturen. og så er det, at folk kan få sig selv til at smide deres dyr ud til en uvis skæbne. Hvis alle sørgede for at få neutraliseret deres katte, ville vi ikke hvert år få mange hundrede killinger og drægtige katte, som ingen vil tage sig af. dyr ville slippe for at blive smidt af på rastepladser i papkasser, efterladt i skove og smidt ud af kørende biler.

internaterne ville ikke være belagt op til skorstenen. Men hvis ikke vi tager ansvar – så fortsætter det bare. så vil vi igen og igen stå i samme situation. Har man en kat, som ikke er neutraliseret, vil vi derfor indtrængende opfordre til, at man får det gjort. også hvis det er en hankat. Hanner kan parre sig med rigtig mange hunkatte på et år, og vi ved jo, at det vælter med ikke-neutraliserede hunkatte derude.

kender du nogen, der har kat, så tag snakken med dem. Måske har de ikke overvejet, hvor vigtigt det er. ingen ønsker at ende med et kuld uønskede killinger, men det kan jo være svært lige at få det ordnet, det der med neutraliseringen. sandheden er bare, at der ikke er nogen god grund til at vente. for dyrenes skyld.

danskere tænker

på dyrene Ny kylling

en rundspørge foretaget for dyrenes beskyttelse i begyndelsen af oktober viser, at syv ud af 10 danskere ofte tænker over, hvilket liv dyrene har haft, når de køber mælk, æg eller kød. Til gengæld mangler vi viden om de faktiske vilkår, og det gør det svært at vide, hvorfor man i supermarkedet skal vælge det ene produkt frem for det andet. dyrenes beskyttelse sætter lige nu fokus på livet for danmarks 150 millioner produktionsdyr. Læs mere på side 25 og på www.denstoreforskel.dk

anbefales af Dyrenes Beskyttelse arbejdet for mere dyrevelfærd resulterer løbende i lanceringen af flere nye og spændende højkvalitetsprodukter, som bærer mærket “anbefalet af dyrenes beskyttelse”. seneste skud på stammen er rose poultrys lancering af nordisk økologisk kylling, som kom i butikkerne i efteråret. dyrenes beskyttelse har i forbindelse med udviklingen af nordisk økologisk kylling kontrolleret og godkendt produktionen. kyllingen, som blandt andet fodres med æbler, jordskokker og tang, bliver indtil videre kun produceret i små mængder og solgt gennem udvalgte superbrugsen-butikker.

WWW. |

Læs flere nyheder fra Dyrenes Beskyttelse på WWW.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Tusind tak til alle, d der sendte billeder in

De bedste skud Dyrevennen har modtaget rigtig mange flotte, spændende og illustrative billeder til fotokonkurrencen om ”den dyrevenlige have”. Naturfotograf Per Finn Nielsen og biolog Michael Carlsen har nu kåret det bedste foto –

Tekst: Lars Madsen. foto: privat og rasmus degnbal

plus seks andre fantastiske billeder, som også bliver præmieret

← Anine Nikolajsen – vinderbilledet Anine Nikolajsens billede af fem bladhvepselarver i færd med at fortære et birkeblad vakte dommernes begejstring lige med det samme. De fremhæver de gennemgående grønne farvenuancer og den sjove symmetri i larvernes holdning. Billedet er unikt og taget under svære belysningsforhold, og det fortæller en vigtig historie om den dyrevenlige have: Larver som disse er langt vigtigere for havens fugle end nok så mange foderautomater. Præmie: Personlig workshop med Per Finn Nielsen, af National Geographic kåret som en af Nordens 16 bedste naturfotografer.

Jette Nielsen – 2.-7.-præmie →

Et flot, velkomponeret og roligt billede af en bladhvepselarve. Der er luft i den retning, larven kigger i, og det er vigtigt for et godt billede. Præmie: Personlig fotobog fra CeWe Color Nordic

Karina Hartmann – 2.-7.-præmie ↓ Et billede med gode linjer og et sjovt forløb i kompositionen. Bladlus er nok ikke lige alles yndlingsdyr, men de er bestemt velkomne i den dyrevenlige have – en god pointe. Præmie: Lars Gejls smukke fotobog ”Fugleliv i haven”

Lone Pedersen – 2.-7.-præmie ↑ Vand er en vigtig del af grundlaget for et godt dyreliv i haven, ikke mindst om sommeren. Fuglen i vandbadet er fotograferet i modlys og med lang lukketid, så der er bevægelse i dråberne. Det giver billedet en god dynamik. Præmie: Lars Gejls smukke fotobog ”Fugleliv i haven”

Susanne Baumann – 2.-7.-præmie ↑

Inge Bhutho – 2.-7.-præmie ↑

Tudsen med hovedet fuld af andemad har fået øje på en snegl. Den ser ud til lige at være kravlet op af vandet i denne dyrevenlige have med fugt og skjulehuller. Præmie: Personlig fotobog fra CeWe Color Nordic

Alt for få haver har store træer, men her er et, og det nyder egernet tydeligvis. Det ligger godt med øjet i det gyldne snit – et sjovt komponeret billede. Præmie: Personlig fotobog fra CeWe Color Nordic

Henrik Hoppe – 2.-7.-præmie ↑ Rødhalsen er rammet smukt ind af grenen, og baggrunden toner flot ud. Larven vidner om, at der er foder i haven. Præmie: Lars Gejls smukke fotobog ”Fugleliv i haven” 5

“Vi har et

ansvar for dyrene”

Puck Bechgaard på sin store naturgrund med Parson Russel Terrieren Gimli.

71-årige Puck Bechgaard har besluttet, at hun vil testamentere sin arv til dyreværnsorganisationer. Mennesker skal nok klare sig selv,

Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen

mener hun. Men dyrene – de er afhængige af os

Puck Bechgaard kan ikke sidde stille i sin stue. Det er kun to dage siden, hun fyldte 71 år, men hun er energisk som et barn, og der er hele tiden noget, hun lige skal rejse sig for at vise. For eksempel at Gimli, hendes Parson Russell Terrier, kan danse på bagbenene. Og at han kan rulle rundt på kommando og sidde pænt. Og se her, en bog om den afrikanske hunderace Basenji, som ikke kan gø, og som har en særlig plads i Puck Bechgaards hjerte. Hun har selv haft flere af dem. Men nu synes hun, racen er blevet for indavlet.

Altid dyr Den 71-årige kvindes glæde ved dyr er ikke til at tage fejl af. – Jeg kan lide stort set alle slags dyr, siger hun. – Da jeg var barn, havde vi altid kat eller hund eller begge dele. Og selv har jeg stort set altid haft hund. Hvis du bare er nogenlunde rimelig, vil din hund altid møde dig med glæde. Jeg kan lide selskabet, og så kan jeg lide, at en hund skal ud at gå hver dag. Puck Bechgaard nikker hen mod Gimli, som stift står og studerer en due uden for de store stuevinduer:

– Selv om jeg er gammel, skal jeg ud med ham. Vi går flere ture hver dag, siger hun.

Ansvar for dyrene Med sin store kærlighed til dyr generelt og hunde i særdeleshed har det ikke været nogen vanskelig beslutning for Puch Bechgaard, at arven efter hende skal gå til dyrene: – Jeg har tænkt over det, men jeg synes, mennesker kan klare sig selv. Det kan de fleste af dem, jeg kender, i hvert fald, siger hun. – Derimod er dyr underlagt vores luner, og derfor har vi et ansvar for dem. De kan ikke selv bestemme, og jeg synes, man bør se meget mere på, hvordan vi behandler dem. Lige fra vanrøgtsager med heste og til de vilkår, vi byder svin herhjemme. Der er da noget uhyggeligt ved, at svin ikke kan komme ud at rode i jorden, at man klipper halerne af dem, og at de ikke har plads nok. Puck Bechgaard vil testamentere til flere forskellige dyreværnsorganisationer, men en af dem skal helt sikkert være Dyrenes Beskyttelse. – I gør både noget for mishandlede dyr, dyr, der skal reddes, og dyr, der bør have bedre forhold, forklarer hun. – Jeg synes, I dækker det hele meget godt. 

Dyr i testamentet Testamenterer du penge til Dyrenes Beskyttelse, bliver din arv til omsorg for dyr, som ingen andre hjælper. Dyrenes Beskyttelses arbejde med dyr i nød er fuldstændig afhængigt af indtægterne fra arv. Havde vi ikke den, kunne vi ikke i nær samme omfang hjælpe gennem Dyrenes Vagtcentral/1812 og drive dyreinternater, vildtplejestationer og dyreambulance.

Vil du høre om muligheden for at betænke Dyrenes Beskyttelse, kan du ringe til testamenterådgiver Marit Ytterdal på tlf. 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit på my@dyrenesbeskyttelse.dk. Dyrenes Beskyttelse betaler alle udgifter i forbindelse med oprettelsen af testamentet. Man vælger selv, om man vil bruge sin egen advokat eller Dyrenes Beskyttelses advokat, Birgitte Frølund.

TEMA | KATTE

Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen

Kedelig katterekord P

å Tøstrup Kattehjem på Djursland er der en onsdag midt i oktober katte overalt. På skrivebordet, hvor internatleder Mariann Betzer-Poulsen sidder og arbejder, i mellemgangen, i det store katterum, i killingerummet, i de mindre rum, hvor mødre med nyfødte killinger kan bo i fred for andre, i karantænerummet, hvor de senest indkomne katte befinder sig, i rummet til syge katte, i klatretræer, i rør, på stole, på hylder, på stort set alle flader og i stort set alle hulrum, hvor en kat har mulighed for at befinde sig.

– Vi får katte ind, der bliver fundet i vasketøjskurve, papkasser, affaldssække og transportkasser. Heldigvis er vi kommet af med en del på det seneste – på en god dag kan vi få otte katte ud i nye hjem. Men det hjælper bare ikke så meget, når vi samtidig får 15 nye ind, siger hun og konkluderer:

– Vi talte dem for tre dage siden. Jeg tror, vi har 286 katte, siger Mariann Betzer-Poulsen og leder lidt på sit skrivebord, inden hun finder opgørelsen.

Rekordproblem

– Her er den: 289 har vi.

Det er ikke kun på Tøstrup Kattehjem, den er gal. En optælling viser, at der

Det vrimler med katte på Dyrenes Beskyttelses internater. Her er en af de 289 katte, der bor på Tøstrup Kattehjem og mangler et hjem.

Det er 23 mere end de 266, Tøstrup Kattehjem havde 1. oktober. Siden slutningen af august er det væltet ind med katte, og det er ikke ovre endnu. De kommer stadigvæk, fortæller Mariann Betzer-Poulsen.

– Det er slemt i år.

den 1. oktober i år sad ikke mindre end 968 katte rundt om på Dyrenes Beskyttelses 13 internater, og så mange katte har foreningen aldrig tidligere huset på dette tidspunkt. – Det er desværre det samme, vi ser hvert år omkring sensommeren og efteråret. Vi får simpelthen så mange katte ind, primært killinger, siger Lotte Brink, projektleder for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. – Det er en utrolig trist rekord. Hvis udviklingen fortsætter, og det ser det ud til, så er jeg overbevist om, at vi når over 1.000 katte inden jul. Det er ganske enkelt hjerteskærende.

Årsagen er uansvarlighed Den helt grundlæggende årsag til, at

Dyrenes Beskyttelses internater er stærkt overbelagte. Lige nu sidder næsten 1.000 katte og venter på at få et nyt hjem. De mange katte er et tilbagevendende problem, som kun kan løses, hvis folk bliver bedre til at tage ansvar for deres dyr dyrenes beskyttelses internater har så mange nødstedte katte, er ejernes uansvarlighed. Mange mennesker lader simpelthen deres katte få killinger, som de slet ikke ønsker at tage sig af, fortæller Lotte brink. – Hvis flere katte var neutraliserede, ville vi ikke få nær så mange katte og killinger ind, som ingen vil have. derfor er der behov for, at folk tager ansvar for deres dyr, så vi ikke igen og igen skal stå i den her situation, siger hun. Lotte brink opfordrer til, at man får neutraliseret de katte, man er ansvarlig for. det vil sige katte, man fodrer fast. Hvad enten katten bor i ens hjem eller ej. og det gælder også hankatte, påpeger hun. – Hankattene spiller en mere usynlig

rolle, men de har en meget stor effekt, fordi de kan resultere i mange hundrede killinger. Men dem skal hankattens ejer jo ikke tage sig af – sandsynligvis ser man dem endda aldrig – og så tænker man måske, at det kan være lige meget at få steriliseret hankatten. Lotte brink understreger også, at det kan være en stor belastning for hunkattene, når de ikke bliver steriliseret. – nogle får både to og tre kuld om året. at få så mange killinger er enormt opslidende for en kat. så der er også velfærd for katte i at blive steriliseret, siger hun.

Sigende eksempler Ligesom Lotte brink efterlyser Mariann betzer-poulsen ansvarlighed hos kat-

teejerne. bare i år har hun set skræmmende mange eksempler på, hvad folk kan finde på at gøre ved uønskede katte, og det er ikke svært at høre vreden i hendes stemme, når hun fortæller. – noget af det værste i år har været to killinger på fem-seks uger, som var blevet smidt i vandet mellem nogle siv i en indsø. de blev fundet i det lave vand og overlevede heldigvis. i en anden, grel sag her i sommer blev en killing kastet ud ad vinduet på en bil i fart. den har nu fået nyt hjem, men vil formentlig trække på det ene forben resten af livet. i en tredje sag blev to små killinger fundet dybt inde i en skov af en jæger, siger hun. – det er mennesker, der står bag hver gang. og det er ikke i orden. 

Hvad kan du gøre? Hvis du skal have kat eller kender en, der skal, så find den på dyrenes beskyttelses internater. alle kattene er øremærkede og neutraliserede, og der findes uden tvivl en, der passer lige til dig. Hvis du allerede har kat, så sørg for, at den er øremærket og neutraliseret (medmindre du vil have killinger). der er ingen grund til at vente.

Hvis du vil støtte vores arbejde med katte, så sms dYr til 1277, og støt med 100 kr. + alm. smstakst

Hvis du ﬁnder herreløse kattekillinger, så ring til dyrenes vagtcentral på 1812.

Over

4.000 katte

har Dyrenes Beskyttelses internater fået ind i 2012 9

TEMA | KATTE

“Jeg ville helst have

en internatkat” Dyrenes Beskyttelses internater skal hvert år finde nye hjem til

Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen

tusinder af katte. En af dem endte hos Lis Buddig på Djursland

– Morgan? – Mooorgan? Lis Buddig står i stuen og kalder på sin kat. Hun når kun lige at kalde to gange, og dér kommer den ind fra entreen, en flot, stærk, gråstribet hankat. – Det tog én dag at lære ham at komme, siger hun stolt og oplyser, at det blot krævede lidt kogt kylling. – Han er sjov, lærenem og hengiven, fortsætter hun, mens hun forsøger at lokke Morgan op i sit nye kattetræ.

der hvert år bliver smidt ud af ejere, som ikke vil tage ansvar for deres dyr. Morgan var blot fire uger gammel, da han blev smidt ud. Han blev fundet sammen med sine to søskende i en papkasse. – Det er simpelthen uhyggeligt, hvad folk kan finde på, siger Lis Buddig. – Det er rystende, hvor mange katte der bliver tilovers, fordi folk er uansvarlige. Jeg ville ønske, at det blev lovpligtigt at øretatovere eller chippe katte, og jeg ville ønske, flere ville forstå, hvor vigtigt det er at neutralisere sin kat.

– Han er simpelthen så dejlig en kat.

Uhyggelig uansvarlighed Men det er ikke alle, der har syntes, at Morgan var en dejlig kat. Han er nemlig en af de mange, mange katte,

Lis Buddig ved, hvad hun taler om, for hun arbejder frivilligt på Tøstrup Kattehjem på Djursland, som er et internat under Dyrenes Beskyttelse. Hun er det, der hedder katteklapper, hvilket inde-

bærer, at hun en eftermiddag om ugen kommer og kæler med en masse katte. – Det er for, at de skal blive socialiserede, forklarer hun. – Sådan at når du skal ud at købe en kat på et internat, så er den vant til at være i hænder. Jeg elsker katte, så det er ligesom at komme i en bolchebutik.

Umulig at stå for Det var også Tøstrup Kattehjem, Morgan og hans søskende endte på. Og det var her, Lis Buddig en dag fik øje på ham og syntes, at han havde det sødeste ansigt. Men ikke nok med det – han kunne også finde på at række ud efter hende med sine små poter, når hun skulle gå. Hvilket selvfølgelig viste sig at være helt umuligt at stå for. Derfor endte Morgan hos Lis og hendes

Morgan blev kasseret af sine ejere, da han var en fire uger gammel killing. Nu har han fået et nyt hjem hos Lis Buddig, der synes, han er fantastisk.

mand, og det har de ikke et øjeblik fortrudt. Morgan elsker at hoppe rundt mellem dem, når de går i haven, og han vil i det hele taget bare gerne være, hvor de er. Lis Buddig er ét stort smil, når hun fortæller om ham. Hun synes, Morgan er en fantastisk kat. Og så er det bare helt perfekt, at hun fandt ham på et internat.

– Jeg ville helst have en internatkat, siger hun. – Én ting er, at det er billigt, fordi en internatkat er neutraliseret, øretato-

WWW. |

veret, vaccineret og har fået ormekur. Men det vigtigste er, at der er så mange katte, der ikke har et hjem, og jeg vil gerne give sådan én en ny chance. 

Der er mange katte som Morgan. Se dem på www.dyrenesbeskyttelse.dk/allekatte

Årets Dyreven 2012

– her er kategorivinderne Tusinder har stemt for at kåre Årets Dyreven i fem kategorier, og nu er vinderne fundet. De blev hædret af Dyrenes Beskyttelse ved et arrangement den 20. november – stort tillykke til dem alle!

Årets Heltedåd Christian, Christian og Kristian Kammeraterne Christian Røn Lauridsen, Christian Minke Mehl og Kristian Bach Nielsen fra Ikast var ude at kælke i vinter, da de så en hund, der var gået gennem isen på en sø. Drengene løb straks ned til hunden, en sort labrador, som lå i det frysende kolde vand og klamrede sig til isen med forpoterne. Først prøvede de at kalde og klappe hunden til sig. Den peb og forsøgte at komme op, men kunne ikke. Så tog de 12-årige gutter en stor gren og dannede kæde ud fra bredden, hvor inderste mand holdt fast i et bundt siv og yderste stak grenen ned til hunden. Hunden bed sig fast i grenen. Første gang knækkede enden af, men anden gang holdt den, og nu fik drengene trukket hunden op. Da den havde fået lidt varme i kroppen igen ved at drøne i cirkler rundt om drengene, begyndte den at løbe hjemad. Hver gang den havde løbet 20 meter, standsede den og ventede på dem. På den måde fik Christian, Christian og Kristian fulgt den helt hjem – og dens ejere fik at vide, hvordan tre venner, der havde været ude at kælke, havde reddet deres et år gamle labradors liv og udført en ægte heltedåd.

Årets Myndighed

Svend Otto Pedersen Færdselsbetjent Svend Otto Pedersen er en af de få i Danmark, der har specialiseret sig i dyretransporter. At han kom til at beskæftige sig med netop dette område er ingen tilfældighed, for han interesserer sig for dyrevelfærd og ser her sin chance for at gøre en forskel. – Politiet kontrollerer ikke forholdene i staldene. Men på landevejene kan vi gøre en forskel som kontrolmyndighed, siger han. Det er de lange transporter med svin og kalve, Svend Otto Pedersen især interesserer sig for. De problemer, han oftest støder på, er, at dyrene mangler vand, bliver transporteret for lang tid eller er stuvet sammen på for lidt plads. I sin fritid er han med til at sørge for, at der skal uddeles færre bøder og klip i fremtiden: Han underviser chauffører i dyretransport på AMU SYD i Kolding, så de kan få en bedre forståelse for reglerne og vigtigheden af dem. Svend Otto Pedersen er en myndighedsperson, der i sin dagligdag gør en helt konkret forskel for dyrene.

Årets "Hverdagens helt" tekst: lars madsen. foto: nils lund pedersen, Carsten snejbjerg og privat

Grethe Marup Symaskinen står altid fremme i Grethe Marups stue. Gennem de seneste seks et halvt år har hun syet cirka 2.000 dækkener til hjemløses hunde, og der går ikke en dag, uden at hun på den ene eller den anden vis har et dækken i hånden. Dækkenerne forærer hun til hjemløse i Københavnsområdet og Nordsjælland, blandt andet gennem Hus Forbi og herberger, og hun sender også dækkener til trængende hunde i udlandet. Først var det venner og familie, der donerede aflagte gardiner, badeforhæng og plaider – siden er det strømmet ind med donationer fra private landet over. Alle får som tak tilsendt billeder af de dækkener, Grethe Marup har syet af deres stof. Efterhånden er den pensionerede sygeplejerske blevet så rutineret, at hun kan sy et dækken på 20-25 minutter, når stoffet er klippet til, lagt i lag og påsat bændel med klikspænde. Når dækkenet er syet, slutter hun af med at sy et lille hjerte på. – Hver gang jeg bliver færdig med et dækken, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at nu er der endnu en lille hund, der bliver varm og beskyttet mod regn og kulde, siger Grethe Marup – hverdagens helt 2012.

Årets Ildsjæl

Lina Lind Christensen og Stefan Leenborg Jensen Da Lina Lind Christensen og Stefan Leenborg Jensen sidste år flyttede i parcelhus, ville de have høns i haven. Lina gik på nettet og læste om fjerkræ og faldt ved et tilfælde over en britisk organisation, der adopterede udtjente burhøns. Her kunne man slå to fluer med et smæk: både få høns og give nogle dyr en ekstra chance for et godt liv. De lagde ud med seks burhøns sidste år, som fik et chok i deres nye omgivelser: De stod som forstenede i hønsegården og anede ikke, hvordan man lever uden for et bur. Men efter et par dage begyndte de at pirke i jorden og støvbade, og et par uger senere opførte de sig som helt almindelige høns. I dag har Lina og Stefan 15 høns og Facebooksiden ”Næsby Hønseri”. Herudover har de videreformidlet over 250 burhøns til andre dyrevenner. Senest hentede de 40 burhøns, hvoraf nogle skulle med hjem til en mand, der bor på Sjælland. – Han fortalte, at hele hans omgangskreds nu var begyndt at tænke over det med buræg, siger Lina Lind Christensen. – Det er som om, projektet her har gjort problematikken mere håndgribelig for mange. Lina Lind Christensen og Stefan Leenborg Jensen er ikke bare ildsjæle, der giver burhøns et nyt liv i private haver. De får også folk til at tænke over, hvordan burhøns bliver behandlet.

Dan Jørgensen er Årets Dyreven 2012 EU-parlamentariker Dan Jørgensen har markeret sig som en dansk politiker, der gør en ekstraordinær indsats for dyrevelfærden. Han vandt afstemningen i kategorien ”Årets Meningsdanner”, og

Tekst: Lars Madsen. Foto: pressefoto

Dyrenes Beskyttelse har nu kåret ham som Årets Dyreven 2012

Fredag den 8. juni i år var en milepæl i socialdemokraten Dan Jørgensens politiske liv. Den dag afleverede EU-parlamentarikeren nemlig over 40 tunge papkasser med mere end 1,1 mio. underskrifter mod lange dyretransporter til EU’s kommissær for dyrevelfærd, John Dalli. – Det er en meget stor dag, erklærede den fynske politiker efterfølgende. – Forholdene for dyrene på Europas landeveje i dag er horrible. Det er ikke et nyt problem, og vi har set mange eksempler på dyr, der er døde eller lemlæstede som følge af for lange transporter under kummerlige forhold. Det er etisk uforsvarligt, og det skal stoppes.

Frugten af fire års arbejde De mange underskrifter var kommet ind gennem kampagnen ”8hours”, som Dan Jørgensen har stået i spidsen for gennem de sidste fire år, og med dem i ryggen sikrede Dan Jørgensen sig skriftlig opbakning til kampagnens mål om maksimalt otte timers transporttid fra EU-Parlamentets mere end 754 medlemmer. Dette samlede pres er nu mundet ud i, at EU-Kommissionen

har lovet at fremsætte et nyt forslag om dyretransporter senest i 2014. Hvilket var formålet med hele kampagnen. – Jeg har kæmpet for kortere dyretransporter i mange år efterhånden. Nu ser det endelig ud til, at der sker noget på området, siger Dan Jørgensen.

Dyrevelfærd som mærkesag Lovningen på nye dyretransportregler må siges at være Dan Jørgensens største resultat inden for dyrevelfærd indtil videre, men det bliver næppe det sidste. Den 37-årige politiker har haft dyrene som mærkesag, siden han blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 2004, og i horisonten kan han allerede nu ane nye kampe om implementeringen af nye regler for hold af søer i 2013, om kastration af grise uden bedøvelse og om alternativer til dyreforsøg. At dyrene fylder meget i Dan Jørgensens politiske virke, fik han en fornem anerkendelse for, da han ved årsskiftet blev valgt som formand for EuropaParlamentets tværpolitiske gruppe om dyrevelfærd. I et interview med Dyrevennen sagde han efterfølgende, at han håbede, hans ord nu ville få større

vægt, når han arbejder for at forbedre dyrevelfærden. Han nævnte ved samme lejlighed som sin fremmeste mærkesag at få standset de lange dyretransporter. Kort efter interviewet kunne han så overrække de 1,1 mio. underskrifter og glæde sig over at være kommet meget nærmere målet.

Derfor er Dan Jørgensen Årets Dyreven Strammere regler for dyretransporter vil gavne mange millioner dyr hvert eneste år. Få danskere har som Dan Jørgensen formået at kæmpe så markant og dygtigt for dyrevelfærden i EU. Derfor kårer Dyrenes Beskyttelse Dan Jørgensen som Årets Dyreven 2012.

Årets Dyreven 2012 er Dan Jørgensen – en politiker, der gør ekstraordinært meget for dyrevelfærden.

Her er de bedste

hundebøger Der findes rigtig mange hundebøger, og der er meget stor forskel på kvaliteten af dem og de metoder, de anbefaler. Dyrevennen har i samråd med hundetræner og medarbejder i Dyrenes Vagtcentral Regitze Acacie Pedersen fundet frem til en række af de bedste på markedet. Det er oplagte julegaveideer til videbegærlige hundeejere, der stræber

TEKST: REGITZE ACACIE pEDERSEN OG LARS MADSEN. FOTO: arkiv

efter at give deres dyr det bedste liv

3 gode om at forstå sin hund Hundes og ulves adfærd

dominans og lederskab

Freddy Worm Christiansen, Forlaget Tro-fast

Barry Eaton, Forlaget Canis

de fleste hundeejere kender ord som lederskab og rangorden, men stræber hunde virkelig konstant efter at ligge øverst i hierarkiet? og hvad med ulve – kan man overhovedet sammenligne de to dyr? ”Hundes og ulves adfærd” er den perfekte bog til at finde svar på disse spørgsmål og til i det hele taget at blive klogere på sin hunds adfærd. og selv om det er en stor bog, er den både overskuelig og let at læse. på pædagogisk vis og uden at forudsætte nogen særlig forhåndsviden forklarer den hundes og ulves adfærd trin for trin, og den inddrager mange genkendelige situationer fra hverdagen. Til folk, der vil vide mere om deres hunds adfærd. Alle hundeejere kan med fordel læse den.

Turid Rugaas, Forlaget Canis denne lille, letlæste håndbog giver et godt indblik i, hvorfor hunde opfører sig, som de gør. den handler grundlæggende om almindelige misforståelser omkring hundes adfærd og samspillet med mennesket. bogen gør op med klassiske, skadelige fordomme så som den om, at hunden grundlæggende er et dominerende og aggressivt dyr, der skal sættes på plads af sin ejer. Til dem, der kunne tænke sig en hurtig og letlæst introduktion til hundeadfærd. Bogen er nærmest en lightversion af ”Hundes og Ulves adfærd”.

3 gode om træning Træn din hvalp

Christina Ingerslev, Politikens Forlag det er vigtigt, at hunde bliver trænet, allerede fra de er hvalp. dels for at lære de grundlæggende dyder, dels fordi hvalpens frække, søde uvaner pludselig ikke er så charmerende længere, når den er en fuldvoksen hund. ”Træn din hvalp” kommer rundt om alt fra renligheds- og alene hjemmetræning til råd om fodring og hvile, og det demonstreres i enkle billedserier, hvordan du på en god måde træner din hvalp. samtidig giver den et godt indtryk af, hvad det kræver at have hund. Til folk, der har eller overvejer at få en hundehvalp (bogen vejleder også om racer).

på talefod med hunden – de dæmpende signaler

klikkertræning for din hund

Cecilie Køste & Morten Egtvedt, Forlaget Canis en god bog om moderne, positiv hundetræning. vil du klikkertræne din hund, er denne bog den helt rette. den går i dybden med principperne bag klikkertræning og indlæringsprincipper og giver meget præcise vejledninger i, hvordan man træner sin hund. ud over de mere basale øvelser guider den også til sjovere ting, man kan lære sin hund, som for eksempel at slukke og tænde lyset eller hente avisen. Til dem, der virkelig ønsker at gå i dybden med træningen til både hund og ejers store fornøjelse.

Mange hundeejere har sikkert oplevet, at deres hund pludselig ændrer adfærd og eksempelvis bliver udfarende. i virkeligheden sker sådanne adfærdsændringer aldrig pludseligt. uden at gå i dybden med, hvorfor hunde opfører sig, som de gør, forklarer ”på talefod med hunden”, hvad hundes signaler betyder, så du lærer at genkende og forstå dem: Hvad betyder det eksempelvis, når hunden gaber? bogen er lille, overskuelig og fuld af gode eksempler, men det er lidt ærgerligt, at alle billeder er i sort/hvid. Til dem, der gerne vil kunne aﬂæse hundens sprog uden nødvendigvis at sætte sig ind i de mere dybtliggende bevæggrunde for dens adfærd.

Træn din hund Maiken Lysholm Sten, Lindhardt & Ringhof er man interesseret i at lave lydighedsøvelser ud over de basale færdigheder – måske endda med henblik på at deltage i lydighedskonkurrencer – er ”Træn din hund” en god, overskuelig bog. Med fokus på positiv træning og belønning frem for straf gennemgår den en lang række øvelser, som dog oftest handler mere om konkurrencelydighed end hverdagslydighed. Til dem, der gerne vil træne lydighedsøvelser ud over det helt basale som f.eks. indkald, sit og dæk. nb! ”Træn din hund ”er udgået fra forlaget. den kan lånes på biblioteket, og man kan være heldig at købe den på internettet.

3 anderledes bøger den gamle hund

Anders Hallgren, Forlaget Tro-fast

sjov på turen med din hund

politikens Hundeskole Christina Ingerslev, Politikens Forlag

Irene Liliequist, Forlaget Tro-fast når en hund bliver gammel, ændrer dens behov og formåen sig helt naturligt. ”den gamle hund” er bogen om, hvordan du giver den ældre hund en god tilværelse. for eksempel har den gamle hund ikke kræfter til lige så lange gåture som tidligere, men det betyder ikke, den bare skal ligge hjemme i sin kurv og kede sig. gamle hunde skal også stimuleres og mentalaktiveres, og bogen har gode forslag til, hvordan det kan ske. der er også afsnit om blandt andet kost og sygdomme. Til dem, der har en ældre hund eller overvejer at anskaﬀe sig en, for eksempel fra et internat.

Hvordan gør man hverdagens lufteture sjovere for både en selv og hunden? det findes der faktisk rigtig mange gode bud på, og de vil typisk både styrke dit indkald og din daglige kontakt med hunden, samtidig med at din hund bliver stimuleret både mentalt og fysisk. i ”sjov på turen med din hund” er der både afsnit om aktiviteter i byen og i naturen, og der er særafsnit om ture med hundehvalpe og med den gamle hund. Til alle, der går tur med hunden og gerne vil have mere samvær med den. Også rigtig god til ture, hvor voksne og børn sammen går tur med hunden.

den helt store grundbog om indlæring, træningsprincipper, adfærdsforståelse og konkrete øvelser. bogen indeholder gode hverdagsøvelser, små sjove tricks, et ret godt afsnit om opmærksomhedskrævende adfærd, et ligeledes glimrende afsnit om dårlige vaner og meget, meget mere. den berører utrolig mange emner og er en rigtig god allround bog for både den nye og den erfarne hundeejer. Til den helt almindelige hundeejer – og til dem, der vil sætte sig godt ind i, hvad det kræver at anskaﬀe sig en hund.

2 gode om problemadfærd

– og en advarsel problemhund og hundeproblemer

stress, angst og aggression hos hunde

Anders Hallgren, Forlaget Tro-fast

en meget omfattende bog om både normal og unormal hundeadfærd. bogen behandler alt fra lette problemer, som at hunden ikke kommer, når man kalder, til svære problemer som angst og aggressivitet. der er beskrivelser af, hvordan problemer opstår og grundige vejledninger om træningstiltag til at afhjælpe dem.

uønsket adfærd hos hunden er ofte et udtryk for stress, og derfor favner denne bog om stress i virkeligheden ganske bredt. forfatteren forklarer blandt andet meget pædagogisk, hvad der præcis sker i kroppen på en stresset hund, og han forklarer, hvor uhyre vigtigt det som hundeejer er at være opmærksom på stress. Længerevarende stress kan være lige så fysisk og psykisk belastende for en hund som for et menneske. bogen er ny og læner sig op ad den nyeste viden på området.

Til ejere af problemhunde – eller til alle, der gerne vil vide mere om, hvordan problemadfærd opstår og dermed have mulighed for at forebygge det.

Til alle, der vil vide mere om stress og lære at forebygge det. Titlen kan virke afskrækkende, men der kan komme meget positivt ud af at læse en bog som denne.

Problemet med problembøger bøger om problemadfærd er rigtig gode til at forklare og forebygge uønsket adfærd og til at prøve at løse mindre problemer, såsom at hunden hopper op. Men alvorlige problemer som angst og aggressivitet kan man aldrig løse alene med en selvhjælpsbog. Jo mere alvorligt et problem er, jo mere vanskeligt og tidskrævende er det at løse det. går man for hurtigt eller forkert frem, risikerer man at traumatisere sin hund og beskadige den tillid, som er helt grundlæggende for en succesfuld behandling af et adfærdsproblem. Hvis ens hund har alvorlige adfærdsproblemer, bør man søge professionel hjælp. Bemærk, at alle kan kalde sig for professionel hundetræner, da titlen ikke er beskyttet. derfor er det en god ide at undersøge trænerens baggrund, uddannelse og erfaring. gå altid efter hundetrænere, der bruger belønning og ikke straf i træningen.

www.olivers.dk

Vi sælger de fleste af vores produkter via mund-til-mund metoden Hos Oliver’s Petfood er vi rigtig glade for vores kunder. De er nemlig ikke bare i særklasse loyale. De er også så søde, at de anbefaler os til andre, der vil ha’ hunde- og kattemad i høj kvalitet. Om det er den norske laks, de new zealandske lam eller fri levering, der gør det, ved vi ikke. Men det hjælper nok. Uanset hvad, er det risikofrit at anbefale os, for med Favoritgaranti koster det ikke noget at prøve. Heller ikke for dig, der først har opdaget os nu.

GRA FRA TIS GT! Dire kte til d øre n

* Alt foder leveres fragtfrit. For øvrige varer gælder det, at der ved samlet køb over 225 kr. leveres fragtfrit, ellers er fragtprisen 60 kr.

Julegaven med lækkerier til din bedste ven

25 kr.

Vi donerer for hver solgt julesæk til

OLIVER’S Julesæk koster 250 kr. hvoraf de 25 kr. går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse. Julesækken fås til både små og store racer og indeholder ud over lækre godbidder og prøveposer også en aktivitetsbold.

Bestil på www.olivers.dk

Dyrlæge Birgitte Iversen Damm er projektleder for to af de områder, Dyrenes Beskyttelse har

haft allermest fokus på de seneste år

orkanens

øje

dette e r sjette om, hv og sids ad med te artik arbejde el i seri rne i d en dyreve yrenes lfærdsa b e s k yttelse fdeling s laver dyr er birgitte iversen damm nemlig ved at lave en minkudredning, som skal danne grundlag for dyrenes beskyttelses politik på området.

i sin egenskab af projektleder for pels-

– for eksempel er vi ikke enige i, at mink ikke har brug for mere plads, end de har nu. derfor er jeg nødt til at grave mig helt ned i de enkelte videnskabelige artikler og se, hvordan de skal tolkes. Hvor meget plads er det for eksempel helt præcis, en mink som minimum bør have? det er meningen, at udredningen skal blive et arbejdsredskab, der kan kvalificere vores politik på området og gøre os i stand til at stille specifikke krav til minkenes forhold.

TeksT: Lars Madsen. foTo: CarsTen sneJbJerg

på det seneste er det ikke meget, man har set til birgitte iversen damm inde på dyrenes beskyttelses sekretariat. i stedet for at spilde tid på transport til og fra arbejde – og for at få mest mulig ro – har hun sat sig hjemme ved spisebordet med den bærbare og en kop kaffe og fordybet sig i videnskabelige artikler om mink.

– Minkområdet er lidt svært, fordi vi ikke altid er enige med de danske forskere om, hvad videnskaben siger om minks adfærd, forklarer hun.

Garant for faglighed Mink har fyldt rigtig meget i dyrlæge og ph.d. birgitte iversen damms arbejde, siden den februaraften i 2011, hvor Tv avisen bragte et indslag med skjulte optagelser fra en række danske minkfarme. billederne var angiveligt lavet af svenske dyreværnsaktivister og viste voldsomt skambidte mink. når den slags sker, er det den relevante projektleders job at sørge for, at dyrenes beskyttelse har klare, fagligt velforankrede holdninger. birgitte iversen damm skal blandt andet briefe sine kolleger, hjælpe med at sikre, at pressemeddelelser og nyheder fra dyrenes beskyttelse holder 100 pct. vand rent fagligt samt i et vist omfang udtale sig i pressen.

Birgitte Iversen Damm fotograferet uden for Christiansborg. Som projektleder for mink og svin er hun vant til, at der går politik i sagerne. Til gengæld gør selv små lovændringer en forskel for adskillige millioner dyr.

– efter sådan en sag følger der også gerne et politisk efterspil med åbne samråd, lovforslag og så videre. i den proces deltager jeg i samrådene, og i tilfældet med minkene skrev jeg også et notat til folketingets fødevareudvalg, plus at vi drøftede sagen med flere politikere, der havde ideer til, hvordan forholdene kunne forbedres, siger birgitte iversen damm.

Annoncekamp Mink forblev rimelig højt på dagsordenen i et års tid, og lige som de var ved at glide lidt ud af den offentlige debat,

kom dansk pelsdyravlerforening med en overraskende kampagne, hvor pelsdyravlerne i helsidesannoncer i landsdækkende dagblade bragte et billede af en skambidt mink og i den ledsagende tekst erkendte, at industrien har et problem med bidskader. annoncen var formuleret som en indirekte appel til danskerne om stiltiende at acceptere et vist mål af bidskader i minkproduktionen. – Jeg synes, annoncen var stærkt manipulerende, siger birgitte iversen damm. – blandt andet skriver pelsdyravlerne, at under 1 pct. af de danske mink må aflives på grund af bidskader. Men dels er dokumentationen for dette svag, dels er der kun tale om toppen af isbjerget. der er masser af velfærdsproblemer og masser af bidskader, der ikke fører til aflivning. Jeg synes slet ikke, annoncen gør problemerne ret. som svar indrykkede dyrenes beskyttelse en kopi af minkavlernes annonce – blot med tydelig, rød korrektur de steder, dyrenes beskyttelse var uenig med annoncen. Modannoncen fik massiv medieomtale, og en af landets mest anerkendte reklamefolk, frederik preisler, udråbte dyrenes beskyttelse som vinder af ”annoncekrigen”, fordi debatten endte med at handle om de velfærdsproblemer, dyrenes beskyttelse vil have gjort noget ved.

Forlod arbejdsgruppe ud over at være projektleder for mink er birgitte iversen damm også dyrenes beskyttelses projektleder for svin. og netop svin er nok det område, dyrenes beskyttelse de seneste år har været allermest aktiv på. birgitte iversen damm har en ph.d.-grad i svins adfærd, og flere år før hun blev fastansat i dyrenes beskyttelse, blev hun projektansat af foreningen til at lave en videnskabelig redegørelse om søernes forhold i danmark. det var grundlæggende på baggrund af denne redegørelse, at Justitsministeriet i 2006 nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan dyrevelfærden kan forbedres i

den danske svineindustri. Blandt andet i forhold til fiksering, fravænningsalder og foder. Da Birgitte Iversen Damm året efter blev projektleder i Dyrenes Beskyttelse, fik hun plads i arbejdsgruppen og sad der i tre et halvt år, indtil Dyrenes Beskyttelse forlod den i oktober 2010 i protest mod, at et flertal var indstillet på at acceptere rutinemæssig halekupering. Selv om det er ulovligt, og selv om gruppens opgave var at foreslå velfærdsforbedringer, ikke forringelser. – Vi kunne ikke være med til at legitimere, at man rutinemæssigt udfører en ulovlig procedure, forklarer Birgitte Iversen Damm. – Men jeg synes, det er ærgerligt, at vi endte med at bruge fire et halvt år på at

drøfte velfærdsproblemer – som uden den mindste tvivl eksisterer – uden at komme frem til noget som helst.

Små skridt frem Andre sager, der har fyldt meget i Birgitte Iversen Damms arbejde, har været den enorme pattegrisedødelighed (der dør 25.000 pattegrise i Danmark hver eneste dag) samt forekomsten af ”slagskader”, et begreb som dækker over svin, der bliver tæsket til at bevæge sig hurtigere op i lastbilen til slagteriet. Fælles for problemstillingerne er, at de har skabt megen omtale og debat, uden at det endnu har afstedkommet væsentlige forbedringer for dyrene. Det samme gør sig gældende for minkområdet, og Birgitte Iversen Damm ser

3 kalendernedslag |

PROFIL

 27/9 Paneldebat på Københavns Universitet De dyrlægestuderende har på første år et introduktionskursus, hvor de blandt andet besøger en konventionel svinefarm, en økologisk svinefarm, en minkfarm og en stald med malkekvæg. Afslutningen på kurset er en paneldebat, jeg nu på tredje år har deltaget i. De studerende stiller spørgsmål, som næstformanden for Landbrug & Fødevarer, den daglige leder i Anima og jeg selv debatterer. Jeg synes, det er dejligt, at vi sådan kan diskutere på en anstændig måde, og jeg er glad for at kunne medvirke til, at de studerende reflekterer

klare paralleller mellem svin og mink, fordi der er tale om økonomisk tunge industrier, som nyder en del politisk bevågenhed. – Jeg kan da godt blive frustreret over, at det er svært at opnå forbedringer for både grise og mink, siger hun. – Men så tænker jeg på, at vi skal være procesorienterede, og at det også er et mål i sig selv at sørge for, at der konstant er fokus på områderne, og at offentlighedens kendskab til dem stille og roligt bliver større. Og så skal vi jo også huske, at selv om lovændringer og andre tiltag ikke altid bliver fuldstændig, som vi synes, dyrene fortjener, så får vi alligevel ofte sat vores fingeraftryk på dem. 

kommenteret af Birgitte Iversen Damm

over vilkårene hos de dyr, de skal arbejde med. Det er også interessant at høre, hvad der optager de studerende, og hvordan de ser på tingene.

i kommissionens arbejde, og vi deltog i workshoppen for at komme med bud på, hvordan dyrevelfærd kan tænkes mere ind i udviklingen.

 9/10 Workshop i Natur- og Landbrugskommissionen Natur- og Landbrugskommissionen beskæftiger sig med, hvordan det danske landbrug skal udvikle sig fremover. Vi producerer 150 millioner dyr i Danmark hvert år, fire femtedele af vores afgrøder går til dyrefoder, og derfor er dyrenes levevilkår ikke til at komme uden om. Alligevel har dyrene indtil videre ikke fyldt ret meget

 23/10 Svinekongres Hvert år afholder Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer en stor svinekongres. Eftersom jeg er Dyrenes Beskyttelses projektleder for svin, er det oplagt for mig at deltage. Blandt andet kan jeg gennem formandens og direktørens beretninger få et indblik i, hvordan svinebranchen selv synes, det går, og blive klogere på branchens visioner for den kommende tid.

Birgitte Iversen Damm, 47 år 1996 Uddannet dyrlæge 1998-2000 Forskningsadjunkt ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 2001 Ph.d. i griseadfærd 2000-2001 Konsulent vedr. svineadfærd og -velfærd ved Landsudvalget for Svin (nu Videncenter for Svineproduktion, Landbrug og Fødevarer) 2001-2002 Projektforsker ved det tidligere Danmarks Jordbrugsforskning (nu Aarhus Universitet) 2002 Faglig sekretær med ansvar for udvikling af en masteruddannelse i dyreadfærd og -velfærd ved Den Kgl. Veterinær– og Landbohøjskole 2003-2004 Forskningsadjunkt på projekt med titlen ”Farende og diegivende søer, løsdrift og forbedret dyrevelfærd” ved Den Kgl. Veterinær– og Landbohøjskole 2004 Projektmedarbejder ved Dyrenes Beskyttelse i forbindelse med udarbej- delse af rapporten ”Velfærd hos søer i Danmark” 2005-2007 Lektor og projektleder på projekt med titlen ”Mentale evner hos fisk” ved Den Kgl. Veterinær– og Landbohøjskole 2007- Projektleder hos Dyrenes Beskyttelse for svin og pelsdyr

Introtilbud til medlemmer af Dyrenes Beskyttelse

BLIV ABONNENT PÅ Få 3 numre af Vi med Hund

direktørens hundeli Læs om: ZoHuo-nd v elandet Tjekkiet

Forstå din nordisk e hyrdehund Herlige læserhunde

Masser af skøn

20 stk. lækre WellDone bøfstænger

Nr. 9/2012

54,95 kr.

somm LæsNI ERNG

vimedhund.bt.dk

HUNDEsKoLEN

Gå pænt og på plads ADFæRD

sKAL tæven ha’ hvalpe? BREVKAssEN

Hvad skal jeg fodre med?

mÅNEDENs RACE

Den godmodige

TEmA

Tilbud:

3 numre af Vi med Hund 20 WellDone bøfstænger Porto Normalpris i alt

Kr. 164,85 Kr. 140,00 Kr. 42,00 Kr. 346,85

Din pris (inkl. porto)

Kr. 141,00

I sommerhuset

LIVssTILsmAGAs

KUN 99 KR. SPAR 59%

Pas på insekter

INET TIL os, DER ELsKE

I HVERT NUMMER FÅR DU

Inspiration til sjove aktiviteter med hunden ● Interviews med kendte danskere og deres hunde ● Spændende artikler om mennesker og hunde i hele verden ● Læsernes egne hunde ● Alt om månedens race ● Hundeskole med problemløsning ● Spørg eksperterne og meget mere!

+ PORTO 42 KR.

På stranden

BK Returuge 33

Gi’ hvalpen en GoD sommER

BK 19. juli - 15. augu st 2012 kr. 54,95

STORT

OLD ENGLISH SHEEPDOG

R HUNDE

SÅ LET ER DET

Sms: Send en sms til 1204 med følgende tekst: VMH DB navn gade by (du betaler kun alm. sms-takst) Brug nettet: Klik ind på www.bestilabonnement.nu/dyrevennen Ring: Tlf. 7026 6525, mandag til torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14.30 Efter tilbudsperioden fortsætter du som almindelig abonnent, men kun så længe du selv ønsker det. Tilbuddet gælder ikke, hvis du har været abonnent i løbet af de seneste seks måneder. Bemærk portotillæg til udlandet, Færøerne og Grønland. Udgiver: JSL PUBLICATIONS A/S, Dortheavej 59, 2400 København NV, Tlf. 3271 1200.

LIVSSTILSMAGASINET TIL OS, DER ELSKER HUNDE

…så ville du også drikke økologisk mælk. ”Som økologisk landmand er det vigtigt for mig at have fokus på dyrenes trivsel. Derfor kommer mine malkekøer på græs i sommerhalvåret og får adgang til frisk luft og masser af motion. De økologiske køer får også 100% økologisk foder, og over halvdelen af foderet er grovfoder fx kløvergræs, ensilage og hø. At tage udgangspunkt i køernes naturlige behov er den bedste måde at sikre deres trivsel og velfærd på”. Torsten Wetche 43 år. Er 5. generation på et økologisk landbrug med malkekøer.

Køb økologisk mælk og tag et medansvar for køernes trivsel. Se filmen og få mere at vide om økologisk landbrug og Torsten. Eller læs mere på

www.okologi.dk

Hvad fylder du i dit glas?

Støt Dyrenes Beskyttelses kampagne

vær med til at gøre Den Store Forskel Mange af de produkter, vi køber i supermarkedet, kommer fra dyr, der ikke bliver behandlet godt. Vi har alle et ansvar for dem – sammen kan vi

TeksT: Lars Madsen

gøre en stor forskel

Vil du væ re sikker på , at dyren e har levet et godt li v, så gå efter m ærket ”Anbefale t af Dyrenes Beskytte lse” eller Ø-m ærket

Med kampagnen Den Store Forskel vil dyrenes beskyttelse have flere til at tænke på dyrevelfærden, når de køber kødog mejeriprodukter. som forbruger kan du nemlig være med til at gøre en rigtig stor forskel for de danske landbrugsdyr. Hver eneste gang du køber en liter mælk, en kylling eller en pakke svinefars, fortæller du samtidig detailhandlen og landbruget, hvad de kan sælge til dig. er det grisen, der har gået på marken med krølle på halen og masser af plads? så kommer der flere af dem. er det grisen, der får klippet sin hale af uden bedøvelse, aldrig kommer ud og ikke har noget at beskæftige sig med eller rode i? så er det dem, der kommer flere af. så enkelt er det. dyrenes beskyttelse håber, du vil være med til at gøre en forskel for dyrene.

kig ind på vores kampagneside www.denstoreforskel.dk 3 smarte ting på kampagnesiden  Få gode tilbud gratis. Hver uge får du en mail fra os med en oversigt over den kommende uges tilbud på produkter med god dyrevelfærd. vælg selv, hvilke supermarkeder du gerne vil have tilbud fra.  Hent vores gratis forbrugerguide til mobiltelefoner og brug den, når du køber ind. guiden viser nemt og overskueligt, hvad der er god dyrevelfærd. Hvis du er på facebook, så vis, at du ”synes godt om” den store forskel. på den måde er du med til at sprede budskabet til dine venner. samtidig viser du dem, at dyrevelfærd betyder noget for dig.



viLdTpLeJesTaTion, Henning iLdaL, JaHn andersen/LiLLe vaLbY viLdTpLeJesTaTion, sanne CHrisTensen/Mern viLdTpLeJesTaTion.

TeksT: Lars Madsen. grafik: sanne kJaLL egeberg. foTo: pia kJÆrskov/siLkeborg viLdTpLeJesTaTion, giTTe skovgaard Henningsen/farsTrup

I AKTION FOR DYRENE

Sms D – så s YR til 12 7 t dyr i øtter du 7 med nød 100 k r.

pise

Det k o ste † alm r 100 kr . . sms -taks + t

ger at s in ll æ r e r læ is v A

r en flok troldæl for aalborg løbe rd no p tru tp ut farstrup vild lepå et torv i nørre kvinde ringer til en . ne ler bi em ge affære, hvilket linger rundt mell kredsformand ta le ka lo n r de r de fine troldællinge jestation, som be hun aflevere fire n ka n ge da på er re ise. så prøv hun gør, og sene lingerne ikke sp nen. først vil æl tio ta es lej is, således at tp av ld vi en på es tørfoder på rn ge lin æl e gg læ bliver der pludvildtplejerne at der på den. og så træ de r nå t, der nd de flotte troldæn det hopper lidt ru åneds tid bliver m n de an lv ha r det godt, da selig spist . efter r de stadig og ha en jagt, og her bo ud sø en i . t re sa ud en måned sene kker op på dem tje ne er lej tp ld vi

Længe ventet vandre

falk

Sjælden fugl var døden nær finder en skovejer to store efter et af sommerens skybrud ene er angrebet af maddiker rovfugleunger i skovbunden. den bliver indleveret på silkeborg og må aflives, mens den anden . den viser sig dog at være vildtplejestation som en musvåge i danmark, og første gang fugl en rød glente. det er en sjælden ungen er stærkt medtaget g. en sådan kommer i pleje i silkebor else af sin våde medfart, men og får blandt andet lungebetænd til hægterne, sættes den i den overlever. da den er kommet ærdig. efter omtrent tre yvef fl voliere, hvor den kan blive helt dsat, og den genu ugl ugers pleje bliver den unge rovf vildtplejeren ser dage suser straks af sted. de første 14 en. tion den ofte svæve rundt nær plejesta

Dyr i nød ring 1812

en bilist ser en rovfug l sidde passivt i vejkan ten. Han standser, lægger den i bagageru mmet og kører den dir ekt e til farstrup vildtplejestation, hvor vildtplejerne med en vis beg ejstring kan konstatere, at det er en vandrefalk – sådan en har de aldrig haft i pleje før. falken lader ikke til at have nogen brud, men den er tynd og sløv i blikket, og der går næsten tre dage, før den begynder at tage føde til sig . det sidste er ganske typisk efter påkørsler. vandrefalke sidder ikk e på pind i naturen, og af den årsag havde vildtplejerne seks år tidligere installeret en siddeplade i volieren. den tager vandre falken nu – som det før ste dyr i de seks år – i brug. efter 14 dage kan den genudsættes.

TAK

Uden FOR HJ vi ikk din støtte ÆLPE N e k og ma hjælpe di unne ss nge a ndre e dyr

Musvåge uden kræfter kommende præget af nødefteråret er for vildtplejens ved på vildtplejestationen stedte rovfugle, og det gælder også fundet på en mark nær i Lille valby. en musvåge bliver stikke af, da finder nærmer roskilde og gør ikke mine til at n op og kører den til Lille sig. finder samler derfor musvåge en tilbringer en uges tid med valby vildtplejestation, hvor fugl er den genudsat . varme og godt foder. dernæst bliv

Due skulle ingen steder en dag står der pludselig en gammeldags kobberspand ved sct. pauls kirke i aarhus, og i den ligger to nyklækkede dueunger med æggeskaller og det hele. Hvad der lige er sket her, er der ingen, der ved, men dueungerne kommer til silkeborg vildtplejestation. den ene overlever desværre ikke, men det gør den anden, og da den skal genudsættes, vil den ingen steder. den flyver godt nok ud af volieren, men den vender tilbage igen kort efter. det er nu to-tre måneder siden, men duen er der stadig. vildtplejeren har forsøgt at give den selskab af andre duer i pleje, og det fungerer fint, men når de bliver genudsat, følger den aldrig med. nu har den fået en modificeret egernkasse at bo i, og hver dag følger den vildtplejeren rundt, når hun går og arbejder med de andre dyr på plejestationen.

falk n r å t t e r pon fra Ta Kollide lejestati

ene vildtp ve. dens til Mern n i en ha er bragt e g v a li nne d b u le k lk – det det he en tårnfa l at flyve n har sid ti e d d r n o ta e v s k h de af an ik pernøje, den er u lejeren k i bur, nger, og et. vildtp æ g h o e n rnfalken g d tå in o t v m rs t fø je r ø e us sætt den er fl r to-tre m ingen og tyde på, rud på v len spise b g u n f r til e . g la n o k e r den e ving mærke n senere e e og hvil e d g id irker u s v n n å e a s n gren, halvand så den k e t n å e p tr p o m aks l at n, og o flyver str rk nok ti om dage ere. den blive stæ li o re v a i b e n al de at komm ld. nu sk hvert fa vingen i n. i nature klare sig

Små overraskelser i skraldespanden da en kvinde åbner en skraldespand på en ras teplads i nordjylland, er den fuld af rotteunger. på kanten af skraldespanden sidder der hø og spåne r, så det kunne ligne, at no gen lige har tippet ungerne ud af et bur. kvinden ringer til dy ren es vagtcentral på 1812, og dy renes beskyttelses lok ale kre dsf ormand rykker ud. Han fisker ni spæde tamrotter op og tager dem med hjem. de har det godt og både spiser og drikk er. Tamrotterne bliver siden overtage t af en dyrehandel. 27

DYREHOSPITALET

Trunte i narkose under den store operation.

Truntes ben så rigtig fint ud, da hun var inde til kontrol.

Fugl med brækket ben Papegøjen Trunte brækkede benet i sin voliere. Heldigvis var hendes

Tekst og foto: Ingeborg Mølbak/Københavns Dyrehospital

ejere indstillet på, at hun skulle have den bedst mulige hjælp

Dyr kan komme til skade på mange måder. Alt efter skadens omfang er det os som dyrlæger, der må vurdere, hvad der kan gøres, og hvordan det kan gøres bedst muligt. Men hovedmålet skal altid være, at patienten efterfølgende kan få et godt og velfungerende liv.

ben. Ved nærmere undersøgelse af benet ser ejeren, at Trunte har et stort, blødende sår på benet, og at det hænger slapt ned. Magen bløder også en lille smule fra et mindre sår, men dette er kun overfladisk.

Et godt eksempel er papegøjen Trunte, der kom meget alvorligt til skade med sit ene ben.

Hvad der er sket i nattens løb er uvist, men noget må have forskrækket papegøjerne, så de har flakset rundt i mørket i volieren og dermed er kommet alvorligt til skade.

Trunte er en gråpapegøje, som til daglig lever sammen med sin mage i gode omgivelser, hvor de har en stor voliere med mulighed for at flyve og bevæge sig godt rundt. En morgen opdager deres ejer, at der er blod i volieren. Trunte sidder og hænger og kan ikke støtte på det ene

Det bedste for Trunte

Trunte bliver kørt til Dyrehospitalet, hvor røntgenbilleder afslører et splintret lårben samt muskelskader. Heldigvis for Trunte er hendes ejere meget interesserede i, at det bedste skal gøres for at få hende på benene igen. Også selv om det kan være en bekostelig

affære, hvis ikke man har tegnet en sygesikring for sit dyr. Løsningen bliver en større operation, hvor bruddet bliver samlet med stålsøm indvendigt i knoglemarven og med forstærkningspind uden på benet. Operationen tager mere end en time, hvor Trunte ligger i narkose. Under hele operationen bliver patienten overvåget af en sygeplejerske, der kontrollerer, at fuglen får den korrekte dosering af narkosen. Efterfølgende er Trunte kommet hjem, hvor den passes med smertestillende medicin, antibiotika og ro. Efter omkring seks uger forventes benet at være helet så meget, at Trunte igen kan komme i voliere sammen med sin mage.

DV 6/12 ©ULLA

SNAVSET DYR?

STATER GL. ORD

KAMP I LUFTEN?

MORGAN BOR HOS LIS BUDDIG, SOM ØNSKEDE SIG

FUGLE, DER UDENKØRER I LANDSK BIL?

LITER

FORKLÆDT DYR?

PARAT

SØ

KLOKKE

RASERIET

BRODERE

VIRKELIG

2 STRØM

FUGL

LIGE

PARTERET

SMERTE

EKSISTEREDE

PIGENAVN

DyreX

71-ÅRIGE PUCK BECHGAARD HAR BESLUTTET SIG :

MISLYD?

KENDEORD

MUSKELSTIVHED ROMERTAL

NORGE

PIGENAVN

FRYSE

KALIUM

OS NORD

TIDSRUM

KONSONANT

FJELDSIDE

STEMME

STAK

VRED

TO ENS

kunstplakat

4 PIGENAVN

FARTØJ

FINDES

LÆRLING

ITALIEN

ALS

DØDE FUGLE?

USANDHED

NORD

DOVEN

ARABISK NAVN

LEVER

MODIG FISK?

TONE

SKJUL

ROMERTAL

OPHØJET

UDBRUD

SKIBSDEL

værdi 100,- kr.

GARN

ALENE

I ORDEN

Dyre X vindere 5/2012:

KONSONANT

SPIDS

e. rasmussen kirsten Thomsen Lene Bjørnskov frandsen

OPDAGE

TYSKLAND

LØBE

PIGENAVN

KALIUM

ANBEFALET

TONE

FATTIGT DYR?

Løsningen var: svanesang – Præmierne er på vej!

STEDORD

Løsningen til Dyre-X nr. 5

DV 5/12 ©ULLA

svar på Vild med Dyr-spillet på side 2

sæt farver på væggen med en kunstplakat af graﬃtikunstneren Christian olsen. 70 x 100 cm.

PLET

MÅLEENHED

STAT

Vind

HUSDYR?

SKIBSDEL

FISKER

LITER

ANTAL

HONNINGPRODUKTION?

MØBEL

NORGE

T O N E

ALFAB. FØLGE

M E

A L D

A R

J P

M A

E V

E G

E R

G R

L T

K D A

skriv kodeordet på et postkort og send det til: dyrenes Beskyttelse, redaktionen, alhambravej 15, 1826 frederiksberg C, senest den 10. januar 2013 eller på www. dyrenesbeskyttelse.dk/ kryds

Arv og gaver Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Præsident: Per Jensen Direktør: Britta Riis

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 28. august 2012 til 30. oktober 2012

Sekretariat: Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

Gaver

Medlemsservice: Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent: Alm. medlem: 250 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår) Børn og unge under 18 år: 125 kr. om året Familiemedlemskab: 300 kr. om året (du modtager begge blade)

Ansvarshavende: Per Jensen, præsident Redaktør: Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Poul Madsen Oplag: 76.061 Kontrolleret af Læsertal: 159.000 Index Danmark/Gallup Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Næste blad: 30/1-1/2 2013 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Dyreværnsforeningen for Sorø og omegn kr. 22.659, Kirsten Skaare Hansen kr. 5.000, Viggo Ottesen kr. 14.500, Elly Larsen kr. 5.000, Ida Bakke Nielsen kr. 3.000, Hans Brinch Nielsen Kr. 3.000, Inge Christiansen kr. 4.000, Inge Ottesen kr. 14.500.

Legater og fonde

Husejer A.P. Christensens samt hustrus og sønners fond kr. 18.415, E. Folmar-Hansen og hustru Dagmar F Legat kr. 10.561,66.

Boer

Finn Halding kr. 341.856, Jørgen Salomon Jørgensen kr. 141.456, Inge Bodil Røjkjær kr. 86.955, Jørgen Erik Christiansen kr. 50.000, Birte Rasmussen kr. 593.078, Jens Fauerbye-Hansen kr. 10.000, Annie Vita Alice Kirsten Vinding Holmsteen kr. 243.325, Erik Østergaard kr. 200.000, Helga Elisabeth Nørgaard kr. 740.487, Tove Andersen kr. 100.000, Poul Erik Jørgensen kr. 857.313, Ebba Elvira Nielsen kr. 525.320, Kate Lønholdt Schmidt kr. 928.943.

 Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen, • ikke lade dig gå på af, at folk kan blive vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Som kredsformand får du: • en fritid med indhold, hvor du gør en forskel • kontakt med mange mennesker • større social forståelse og indsigt i det samfund, der omgiver dig • viden om og indsigt i alle aspekter af dyrevelfærd • frivilligt arbejde, der er godt for dit cv

Nyt fra kredsene Kredsformænd søges

Område Storstrøm, Fakse, Vordingborg og Lolland kredse. Interesserede skal henvende sig til områdeformand Henning Hansen på tlf. 54 92 63 53 eller e-mail henning.bente@ youmail.dk Område Fyn, Fåborg-Midtfyn, Middelfart, Kerteminde og Odense kredse. Interesserede skal henvende sig til områdeformand Nils Bursøe på tlf. 65 31 45 90 / 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk Område Vejle, Kolding, Fredericia og Vejle kredse. Interesserede skal henvende sig til områdeformand Leila Andersen på tlf. 75 66 76 00 / 25 32 74 85 eller leilaandersen25@ gmail.com

Kredsassistenter søges

Område Nordjylland, Aalborg kreds (Aalborg midtby), Vesthimmerland kreds (Aars, Farsø og Løgstør) og Mariagerfjord kreds (Arden). Interesserede skal henvende sig til områdeformand Kurt Isaksen på tlf. 98 44 37 70 / 40 14 47 70 eller e-mail kurt.isaksen@mail.dk Område Vestsjælland, Odsherred kreds (personer bosiddende i det nordlige Odsherred vil blive foretrukket) og Kalundborg kreds (personer bosiddende i Høng-området vil blive foretrukket). Interesserede skal henvende sig til områdeformand Arne Stevns Sørensen på tlf. 59 26 88 76 eller e-mail ass@privat.dk

Konstitueret som kredsformand

Område København, Lyngby-Taarbæk kreds: Ulrik Henningsen, Frederiksdalsvej 10 D 2.th., 2830 Virum, tlf. 22 71 20 89, e-mail ulrik352@gmail.com Herlev Kreds: Christine Sarah Rutving, Stenmarken 8, 2860 Søborg, tlf. 40 31 17 09, e-mail chri_ru@hotmail.com Område Roskilde, Roskilde kreds: Tobias Holm, Neergårdsparken 41 st.tv., 4000 Roskilde, tlf. 26 58 13 98, e-mail tobias.holm@knowles.com Roskilde kreds: Thea Sonne, Ringstedvej 7A, 4000 Roskilde, tlf. 22 47 15 56, e-mail thea_son10@yahoo.dk Køge kreds: Bent Valentin, Nørre Boulevard 97 st.tv., 4600 Køge, tlf. 30 64 53 07, e-mail bentvalentinmadsen@gmail.com Køge kreds: Mie Oppermann, Giesegårdvej 62, Giesegård, 4100 Ringsted, tlf. 61 28 82 12, e-mail mieoppermann@hotmail.com Lejre kreds: Kirstin Pedersen-Dahl, Nellikevej 1, Vester Saaby, 4330 Hvalsø, tlf. 32 84 73 99 / 27 21 73 99, e-mail dahlpedersen@gmail.com Område Frederiksborg, Helsingør kreds: Kirsten Aistrup Korndal, Topsejlet 98 st., 3070 Snekkersten, tlf. 29 11 74 45 / 51 54 19 12, e-mail kirstenstuckmann@hotmail.com Egedal Kreds: Hardy E. Hansen, Birkemosen 19, 3650 Ølstykke, tlf. 47 17 77 10 / 29 88 27 84, e-mail meretehardy@email.dk Område Storstrøm, Fakse kreds: Tanja Hegner, Drosselvej 112, 4653 Karise, tlf. 81 71 41 27, e-mail hegnert@gmail.com Fakse Kreds: Poul-Erik Jørgensen, Dyssevej 29, Kongsted, 4683 Rønnede, tlf. 56 72 00 85 / 40 59 06 00, e-mail pej@dyssevej.dk Område Nordjylland, Brønderslev kreds: Astrid Trab Andersen, Liden Kirstens Vej 4, 9700 Brønderslev, tlf. 41 66 26 44, e-mail astrid@cs.aau.dk Ålborg Kreds: Lene Rosengren, Møllesøvej 16, 9280 Storvorde, tlf. 22 77 76 85, e-mail dbrosengren@hotmail.com

Ophørt som kredsformand

Område København, Ballerup kreds, Tulla Susanna Dalsgaard Område Frederiksborg, Hillerød kreds, Svend Erik Knudsen Område Storstrøm, Fakse kreds, Elinor-Johanne Jelsdorf Område Storstrøm, Fakse kreds, Tanja Hegner Område Fyn, Middelfart kreds, Poul Erik Damgaard Område Fyn, Kerteminde kreds, Mogens Panduro er afgået ved døden Område Vejle, Vejle kreds, Charlotte Grønhøj Område Vejle, Fredericia kreds, Claus Lund Rimmer Område Ribe, Esbjerg Ø kreds, Jeanette Lundgaard Clausen

Valg af ny kredsformand

Indkaldelse til medlemsmøde i område Storstrøm. Mødet afholdes på Hotel Falster, Skovalleen, 4800 Nykøbing F, mandag 10. december 2012 kl. 19.00. Dagsorden: Valg af kredsformand i Fakse, Vordingborg og Lolland kredse. Tilmelding senest 26. november 2012 til områdeformand Henning Hansen på tlf. 54 92 63 53 eller e-mail henning.bente@ youmail.dk Indkaldelse til medlemsmøde i område Fyn. Mødet afholdes på Fangel Kro & Hotel, Fangelvej 55, 5260 Odense S, mandag 10. december 2012 kl. 19.00. Dagsorden: Valg af kredsformand i Fåborg-Midtfyn, Middelfart, Kerteminde og Odense kredse. Tilmelding senest 26. november 2012 til områdeformand Nils Bursøe på tlf. 65 31 45 90 / 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk Indkaldelse til medlemsmøde i område Vejle. Mødet afholdes på Bakkevænget 42, Tvingstrup, 8700 Horsens, tirsdag 11. december 2012 kl. 19.00. Dagsorden: Valg af kredsformand i Kolding, Fredericia og Vejle kredse. Tilmelding senest 27. november 2012 til områdeformand Leila Andersen, Tlf. 75 66 76 00 / 25 32 74 85 eller leilaandersen25@ gmail.com

DEN Tekst: Lars Madsen. foto: arkiv

SIDE

POLITISKE

Nej til obligatorisk test på forsøgsdyr Sidst i oktober afgav Dyrenes Beskyttelse høringssvar til Fødevarestyrelsen omkring godkendelsesprocedurer for genetisk modificerede fødevarer og foder. I sit svar kritiserer Dyrenes Beskyttelse, at der bliver lagt op til, at alle stoffer som en del af godkendelsesproceduren skal testes på gnavere over en periode på 90 dage, hvor dyrene fodres med unaturligt høje koncentrationer af et stof. Dette gør det vanskeligt at sammenligne testen med menneskers normale indtag af stoffet, og derfor er testen en både unødvendig og urimelig belastning af forsøgsdyr. Der er tale om en metode, som gennem mange år aldrig har givet nogen videre brugbare resultater. Da der lægges op til, at testen er obligatorisk, mener Dyrenes Beskyttelse endvidere, at dette strider mod EU-Kommissionens mål om at begrænse, forfine og erstatte dyreforsøg. – Når vi alle er enige om, at dyreforsøg skal begrænses, erstattes af andre metoder og kun udføres, når det er tvingende nødvendigt, giver det slet ikke mening, at der skal laves en masse forsøg, som aldrig har haft nogen betydning, siger Søren Kent Pedersen, som er dyrlæge og Dyrenes Beskyttelses projektleder for forsøgsdyr. Dyrenes Beskyttelse mener ikke, testen bør være obligatorisk, og denne holdning deles af eksperter på DTU Fødevareinstituttet.

Nyt veterinærforlig ser positivt ud Folketinget vedtog i begyndelsen af november et veterinærforlig for de kommende fire år, som giver håb om bedre dyrevelfærd. Veterinærforliget sætter fokus på dyrevelfærd og antibiotikaforbrug, og dermed er der håb om bedre dyrevelfærd i landbrugsproduktionen. Dyrenes Beskyttelse havde netop efterlyst skrappere regler for at forhindre, at antibiotika bliver brugt forebyggende. Fremover vil der blive aflagt flere dyrlægebesøg i besætninger, hvor svin flokbehandles med antibiotika, og der vil blive stillet krav om laboratorieundersøgelser, så den helt rigtige behandling sikres. Begge dele skal ske hyppigere, hvor der er et højt antibiotikaforbrug. – Dyrenes Beskyttelse glæder sig over det fortsatte fokus på antibiotikaforbruget i svineproduktionen. Antibiotika skal ikke bruges til at kompensere for ringe forhold og dårlig pasning af grise, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse. Den såkaldte flokmedicinering, hvor landmænd hælder antibiotika i foder eller vand til en hel grisesti, praktiseres blandt andet i stor stil til at behandle hele kuld af smågrise, som i den konventionelle produktion tages fra soen unaturligt tidligt. De får let diarre, fordi deres immunsystem og mave-tarm-system endnu ikke er parat til at undvære modermælken. En anden forbedring i veterinærforliget er, at mink skal miljøberiges med både en hylde og et rør i buret, hvor der hidtil kun har været krav om en af delene. – Mink lever i trådbure med så godt som intet at beskæftige sig med. Hylder og rør bruges forskelligt af mink, og selv om der er meget lang vej igen, så er det dog et skridt på vejen, at de nu skal have begge dele, siger Birgitte Iversen Damm. 31

Køb og støt Når du handler i Dyrenes Beskyttelses webshop, går overskuddet direkte til arbejdet med dyr i nød. Gå ind på shop.dyrenesbeskyttelse.dk og støt

Julegaver skal best i senest 13 lles /1 for at vi k 2, a nå at leve n re inden jul

Vild med Dyr-spil Hav det sjovt, og bliv klogere med skøre spørgsmål og dyrequiz for hele familien. 299,-

Vagtcentral/1812 og driver et nater og vildtplejestationer. Dyrenes dyrevelfærd gennem sparring med ng og oplysningsarbejde.

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS / 11.2012/ 3.600

g af dyr i nød og arbejder for en harm dyr, mennesker og natur takket være marbejdspartnere og fagligt kompe-

ivat forening og afhængig af økonoenner.

eskyttelse.dk

Glædelig jul

sberg C | tlf. 33 28 70 00 | fax 33 25 14 60 skyttelse.dk | www.dyrenesbeskyttelse.dk

Julens dyr i samarbejde med dyrenes beskyttelse har keramiker anna olivia designet Julens dyr – en gås, en gris og et rensdyr. dyrene er lavet i hvid porcelæn med rødt bånd. de pynter fint på gran eller i vinduet. dyrene kan købes i webshoppen eller i anna olivias butik på rolighedsvej 3, frederiksberg. Hele overskuddet går til dyrenes beskyttelses arbejde for dyr i nød. sæt med tre porcelænsfigurer. 150,-

Julekort Årets julekort. sæt med 8 dobbelte kort og 8 hvide kuverter. 75,-

Bliv medlem og få Dyrevennen

dyrevennen nr. 6 – 2012

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året. Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab.  et almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år)  et familiemedlemskab (300 kr. pr. år)  et folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år)

navn: fødselsdato og -år: adresse: Postnr. + by:

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C



Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B