FEBRUAR 2014 • 1
Mød Michael fr a
Vilde Venner
Marsvin som kæledyr Caroline er vild med sit marsvin – også selv om det engang tissede på hende
Sådan blev en havørn
reddet
Guide
Sådan løfter du din kanin
ZOOM Mød dyret med verdens tykkeste pels
Julie Lykke Olsson, 5 år, Haslev
år, Erslev sgaard, 9 Signe Kib
Benedicte Lentz, 7 år, Smørum
Præm på ve ie j
2
UDGIVER: Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15,
FORSIDEFOTO: Carsten Snejbjerg
1826 Frederiksberg C, telefon 33 28 70 00
OPLAG: 18.000 stk.
www.dyrenesbeskyttelse.dk
Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S
REDAKTØR: Lars Madsen
MEDLEMSKAB: medlem@dyrenesbeskyttelse.dk
REDAKTION: redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk
Artiklerne gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning
LAYOUT: Sanne Kjall Egeberg
FACEBOOK: www.facebook.com/vildmeddyr
F. Nielsen, 10 år, Hårlev
Præm på ve ie j
Signe Lund Overgaard, 11 år, Vildbjerg
Emma Kastrup Jørgensen, 8 år, Ishøj
Præm på ve ie j
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
Send dine tegninger til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C. Husk at skrive navn, alder og adresse bag på din tegning
Vind
FIMOSÆT MED VILDE DYR fra Staedt Vild med ler trækker Dyr lod o tre sæt m !
Marie Rye Larsen, 11 år, Hjallerup
Yuki, 10 år, København N
Sarah Damsgaard, Holstebro
Julia Aki Rasmussen, 8 år, Højbjerg
hr.
Tusind tak for de mange flotte tegninger – desværre har vi ikke plads til dem alle, men du kan se flere på www.facebook.com/vildmeddyr
3
serie
l Sådan ska ses dyrene pas
Caroline er vokset op med marsvin, og engang boede der 46 I dag har de 10, og hendes hedder Andreas
m e s s u n l a k s n a M
g a d r e hv
Tekst: Peter Krogholm. Foto: Carsten Snejbjerg
Da Caroline og familien flyttede ind i deres hus i Kirke Hyllinge på Sjælland, havde de hele 46 marsvin boende i garagen – dengang var hendes mor nemlig opdrætter. I dag nøjes de med 10, og det ene er en hvid og sort han med røde øjne, som er døbt Andreas. Faktisk kan man sige, at Andreas slet ikke skulle være hos Caroline. For da de hentede hans mor på Roskilde Internat, vidste de ikke, at hun var gravid. Men hun blev bare tykkere og tykkere, og den 27. marts 2013 fødte hun Andreas og søsteren Yvonne. – Andreas er det første marsvin, jeg synes ligner en rotte. Det er både fjæset og hans pels. Han er meget tryg ved mig, og han bider mig ikke, hvis jeg mærker på hans tænder. Det er nok, fordi jeg har haft ham et stykke tid. Han har kun bidt mig én gang, men det var, fordi jeg tog hans agurk. Men nogle gange bider han mig i tøjet – jeg ved ikke hvorfor. Han kan godt være lidt vild og slem, fortæller Caroline, der bedst kan lide drengemarsvin.
hvad kræver et marsvin af dig i dagligdagen? Marsvin skal fodres dagligt og hav e frisk vand. Hver dag skal du ogs å fjerne gammelt foder, give nye gren e og nyt hø. To gange om ugen ska l du rense buret helt og lægge nyt bun dmateriale i buret.
– Jeg synes bare, de er søde. Mit første marsvin, Balthasar, var også en han.
Havde eget badekar Der er mange ting, man skal huske, når man holder marsvin. De skal have foder, spåner, hø og marsvinepiller. Det er mors job at passe dem, fortæller Caroline, men hun hjælper også nogle gange. – Det vigtigste er at fodre dem, og så skal man nusse med dem hver dag. Nogle gange leger jeg og en veninde dyreklinik med alle marsvinene. Og så har jeg engang bygget en landsby til dem sammen med en anden veninde. Den byggede vi af alt muligt, og vi brugte et dukkebadekar og puder. De kunne godt lide at bo der.
4
Vidste du mon, at ... af Marsvinet blev holdt som husdyr alrika ame Syd i er amm indianerst ing. lerede 5.000 år før vor tidsregn og e end nær , nem de var Dengang staisk fakt de er det og , billig mad u digvæk i dag , hvor der alene i Per svin mar er lion mil 65 g krin spises om et om året. I 1500-tallet kom marsvin ulært til Europa, hvor det blev et pop og eksotisk kæledyr blandt de rige eleng den el emp eks for kendte som ske dronning Elizabeth I.
Når Caroline har Andreas oppe, har hun nogle gange et håndklæde under ham. “Det er, fordi kløerne er lidt skarpe, men jeg har også prøvet at blive tisset på, og det vil jeg helst ikke igen,” fortæller hun.
5
6 hos hende og familien.
n i v s r a m
vigtige ting
om at have marsvin
Hvad kan du
1
Hvor gamle bliver de?
er helt dem hver dag, fra de Du skal lege lidt med n elsker tamme. Om sommere små, hvis de skal blive ikke at . De kræver motion for marsvin at komme ud al sk også lide solskin. Men de blive for fede og kan gen. for at søge ind i skyg altid have mulighed
2
Hvor mange skal man have?
3
Hvad kræver de af fysiske forhold?
4
Hvad skal de have at spise?
5
Hvad skal man også huske?
lave med et marsvin?
Marsvin bliver typisk 4-5 år gamle, men de kan blive helt op til 10 år.
Marsvin er flokdyr, så man skal have mindst to. Det bedste er at sætte dem sammen, mens de begge eller mindst en af dem er unger, så der ikke opstår for megen aggression, når de bliver voksne. Du skal dog huske, at marsvin yngler meget let, så du skal kun sætte en han og en hun sammen, hvis du virkelig gerne vil have unger. Ellers skal hannen være kastreret. To eller flere hanner kan normalt godt gå sammen, især hvis de har kendt hinanden som små, men nogle gange kan de godt komme op at slås, og så skal man selvfølgelig skille dem ad.
Et bur til to marsvin skal være mindst 100 x 70 cm og 40 cm i højden, så marsvinet ikke kan hoppe ud. Marsvin kan være udendørs i sommerhalvåret, men buret skal stå tørt og isoleret og have læ fra mindst tre sider og mulighed for skygge. Det skal stå lyst og hævet fra jorden. Hvis du har dem ude om sommeren, kan du bygge en løbegård rundt om buret, så dyrene selv kan bestemme, om de vil være inde eller ude. Læg et tykt lag høvlspåner eller Gnavz-flager i bunden og sørg for, at der er hule- eller gemmemateriale som hø eller miljøstrøelse.
Marsvin skal have masser af fibre og må ikke få for meget foder med stivelse og sukker i. De kan nemlig hurtigt blive for tykke. Som grundfoder skal du give dem marsvinepiller og supplere med friske, usprøjtede grønsager. Om sommeren kan du give dine marsvin græs, mælkebøtter, skvalderkål og andre slags spiseligt ukrudt, og om vinteren kan du supplere med forskellige former for kål, broccoli, rucola og så videre. De har nemlig alle et højt indhold af C-vitamin, som marsvin har brug for. Du kan herudover også give dem en lille smule frugt eller strø C-vitaminpulver over foderet. Og så skal der altid være hø og frisk vand til dem.
Du må aldrig give marsvin grene fra hyld, blomme- og kirsebærtræer, for de er giftige for dem. Pas også på med at overfodre dem, for de har altid god appetit og bliver ret nemt fede. Husk at holde øje med kløerne, så de ikke bliver for lange – de skal normalt klippes jævnligt. Når du løfter dem, skal du bruge begge hænder og sørge for at understøtte bagkroppen. Marsvin må aldrig tabes eller falde ned, for de kan let brække ryggen. Derfor er det bedst ikke at bære rundt på dem, men i stedet lege med dem på gulvet.
5
tekst: lars madsen. Foto: Scanpix
Mine Smart sugefisk fuld af stendyr SPANIEN. Sugefisk som denne, der lever i zoologisk have i Madrid, lever af parasitter og madrester fra de fisk, de sætter sig på. Tit er det hajer, de suger sig fast på, men det kan også være hvaler (som ikke er en fisk, men et pattedyr), og de kan endda finde på at suge sig fast på skibe eller dykkere. Som man kan se på billedet, har de med tiden udviklet en meget speciel rygfinne, som de kan bruge til at suge sig rigtig godt fast.
TYSKLAND. En gammel mine i Tyskland, som hedder Messelminen, er et af de bedste steder i verden at finde forstenede dyr. Der er blevet fundet over 50 fuglearter, 8 fiskearter og 31 reptilarter i minen indtil videre – og ikke mindst mere end 30 hele skeletter af urheste. Der dukker stadig nye fossiler op – her er det fossilet af en cirka 91 cm lang øgle, der blev fundet i november, og som er omtrent 47 mio. år gammel.
Giraf sætter ver Millionvis af nye havskildpadder MEXICO. En ordentlig flok havskildpaddeunger venter her på at blive sat ud i havet ud for Mexico. De små havskildpadder er del af en plan, som Mexico for 20 år siden satte i værk for at hjælpe bestanden af havskildpadder, som blev jaget i stor stil for deres kød og læder. Hvert år bliver der sat flere millioner havskildpaddeunger ud. SYDKOREA. En 27-årig girafhun i en sydkoreansk naturpark har født sin 18. unge, og det menes at være ny verdensrekord. Giraffer kan få ganske mange unger i fangenskab – en giraf i Paris har før fået 17 unger, og man kender til giraffer i både Australien og USA, som er nået op på 16 unger. Girafhunnen i Sydkorea hedder JangSoon og er en netgiraf, som i naturen lever i Somalia og det nordlige Kenya.
6
Hunde kæmper med væg
ten
USA. Som du måske nok kan se, er gravhu nden Lolita her på billedet for tyk . Lolita bor i USA, hvo r det viser sig , at mere end hver and en hund er overvægtig . I Danmark regner man med, at det er mindst hver tredje hund og kat . Ligesom overvæ gt hos mennesker er ove rvæ gt hos dyr ikke noget at spøge med. Dyr kan få en række af de samme sygdom me på grund af overvæ gt, som mennesker kan, for eks empel sukkersyge og slid gigt. Og de dør i gennemsnit tid ligere end dyr, der ikk e er tykke. Derfor er det faktisk for deres egen skyld, at ma n ikke skal give kæledyr for mange godbidder.
Koalaens særlige stemme
rdensrekord Faldt i verdens største hul SYDAFRIKA. En redningsarbejder fra Sydafrika står her med en både meget uheldig og meget heldig hund. Ingen ved, hvordan det gik til, men hunden var faldet hele 175 meter ned i en gammel diamantmine, som går for at være verdens største hul gravet af menneskehænder. Heldigvis for hunden er der en sø nede i hullet, og den landede den i. Det lykkedes hunden at kravle op på en skrænt, og efter cirka fire dage blev den reddet op.
AUSTRALIEN. Når en hankoala vil have hunnernes opmærksomhed, kan den udstøde en slags gryntende lyde, der er lige så dybe som elefanternes brøl. Og det selv om koalaen er meget, meget mindre end en elefant. Nu har man fundet ud af, at koalaen er i stand til at lave de dybe lyde, fordi den er udstyret med et ekstra stemmebånd. Koalaen er formentlig det eneste landpattedyr i verden, der har sådan et.
7
Voksen &
vild med Vilde Venner, har de tit biologen Michael med til at hjælpe sig.
Når børn redder dyr i tv-programmet
Vi har mødt Michael for at høre, hvordan han selv blev
vild med dyr
Tekst: Lars Madsen. Foto: Thomas Larsen/ Danmarks Radio
Hej Michael, var du selv meget vild med dyr, da du var barn? Ja! Det var jeg. Allerede da jeg var seks år gammel, begyndte jeg at stå op før alle de andre for at vandre ude på villavejen og kigge på fugle. Jeg kan huske, at nogle af de andre voksne fra vejen spurgte mine forældre, om de godt var klar over, at deres søn rendte rundt derude meget tidligt om morgenen. Det vidste de godt.
Hvorfor lige fugle? Måske fordi det er de dyr, der er nemmest at få øje på. De er aktive om dagen, og de er halvstore og findes overalt.
Hvad kan du lide ved at kigge på dyr? Mange er mest interesseret i at se mange forskellige arter, men for mig handler det mere om at kigge på, hvordan dyrene lever. Jeg har brugt sindssygt meget tid på det. Jeg har brugt timer på at ligge og skrive notater om en svane, der lå på rede. Så skrev jeg, at nu er klokken det og det, og nu ligger den på reden, og nu er klokken det og det, og nu samler den redemateriale – og så videre. Der var jeg 12-13 år. For mig handlede det
grundlæggende om nysgerrighed – og jeg er stadig nysgerrig i dag.
Hvor gammel var du, da du vidste, at du gerne ville arbejde med dyr? Jeg tror, jeg fandt ud af det i gymnasiet. Og så besluttede jeg at blive biolog.
Hvordan kom du med i Vilde Venner? Jeg arbejder i Dyrenes Beskyttelse, hvor vi hjælper dyr. Og så kunne jeg komme med i programmet og hjælpe børnene og samtidig fortælle om de dyr, de møder.
Hvordan ved du, hvor der er dyr i nød? Dyrenes Beskyttelse har en vagtcentral, hvor man kan ringe ind og fortælle om dyr i nød. Telefonnummeret er 1812. Så får jeg besked, hvis der er et dyr, der har brug for hjælp.
Hvordan er det at redde dyr sammen med børn? Det er sjovt, fordi børn er rigtig nysgerrige og tit også gode til at redde dyr. De vil nemlig rigtig gerne, og der er ikke ret
Michael, Alexander og Bastian kigger på en andefamilie, de lige har reddet og sat ud i en sø.
meget, de er bange for. Børn kaster sig bare ud i det, og hvis man siger gør sådan og sådan, så gør de det bare.
Kan børn også godt redde dyr i virkeligheden? Ja, og det kan vi også se på de redningshistorier, som børn sender ind til Vild med Dyr. Nogle gange har børn bare brug for at få at vide, hvad man skal gøre. Det er noget af det, man kan se i Vilde Venner, for der snakker vi om, hvordan man skal gøre og hvorfor.
Hvad skal man kunne for at redde dyr? Hvis man ved lidt om, hvordan dyr opfører
8
Sammen med drengene William og Bertram har Michael her reddet en svane, der havde fået en stor fiskekrog i næbbet.
dyr
5
hurtige sig normalt, så kan man bedre opdage, hvis der er noget galt. Hvis du for eksempel ofte har kigget på fiskehejrer, så vil du også nemt kunne se, hvis der en dag er en, der står og ser mærkelig ud. Det kunne være, fordi den har fået vingen viklet ind i fiskesnøre, så den ikke kan bevæge sig ordentligt. Det er også vigtigt ikke at være bange. Men man skal vide, hvordan man passer på sig selv.
Bliver du nogensinde bidt, når du redder dyr? Jeg er aldrig blevet bidt af et dyr, jeg skulle redde. Det vildeste der er sket er, at en stor svane har basket mig med vingen på armen – det er ligesom at få en lammer.
Kan svaner egentlig godt brække ens arm? Nej, det kan de ikke!
1: Mit første kæledyr var …
En hund. Det var en schæfer-collieblanding , der hed Buller.
2: Nu har jeg …
Vi har to katte og to kaniner i min familie.
3: Mit yndlingsdyr …
Her redder Michael mågeunger sammen med Anna og Frida.
Er der nogen dyr, der er sværere at redde end andre? Store og tunge dyr kan være svære at håndtere. Og nogle dyr kan være lidt farlige. For eksempel en fiskehejre, som virkelig kan hakke hårdt med sit lange, spidse og meget kraftige næb. Man skal også passe på rovfugle og uglers skarpe kløer.
Det er islom, som er en fugl. Islommen s skrig lyder helt vanvittigt . Jeg har det som ringetone på min telefon.
4: Jeg er bange for …
Jeg er ikke bange for nogen dyr. Men jeg vil nødig møde en flodhest en mørk nat. Flodheste er store og hidsige. De er farligere end hajer.
5: Jeg ved allermest om …
Mus. Dem har jeg forsket i i fem år. Mest markmus, men også husmus og rødm us.
9
n til: ne i nature sberg C, re y d g o r y kæled Frederik ørgsmål om vej 15, 1826 Send dine sp Vild med Dyr, Alhambra r sidder He – Uglekassen dyrenesbeskyttelse.dk l at svare. ti @ r a la lm k l ter Eller ti elses eksper tt y k es B es Dyren
Hvordan får vi lært at løfte vores kaniner? Hej Uglekassen Mig og min lillesøster har to dværgvædderkaniner, som er søskende: en han og en hun på cirka tre år. Hannen er kastreret. Da vi fik dem, var de omkring 12 uger. Vi kælede selvfølgelig meget med dem, for de var jo søde, men vi løftede dem aldrig og fik ikke gjort dem tamme nok til at tage dem op. Og i dag kan vi ikke løfte dem, uden at de sparker og kradser og springer over i et hjørne af buret. Vi har prøvet at give dem godbidder, mens vi kælede med dem, men de gider ikke spise det. Vi har både prøvet med gulerodsstykker, æble, mælkebøtter, jordbær, skvalderkål og tørfoder. Er det for sent at prøve at tæmme dem mere, så vi kan løfte dem? Vi har læst forskellige steder, at nogle kaniner bare ikke gider løftes, og vi skulle jo nok også have prøvet, da de var helt små. Men vi var ikke ret gamle og fik aldrig taget os sammen til at løfte dem op og se, om det var noget, de kunne vænne sig til.
Derfor er det vigtigt! Det er rigtig vigtigt, at man kan løfte sin kanin. Både fordi det er mindre stressende for den, når den for eksempel skal til dyrlægen – og fordi man mindst en gang om måneden bør give den et lille sundhedstjek og sikre sig, at dens negle og tænder ikke er for lange,
Det er bare et problem nogle gange. Når de for eksempel skal til dyrlæge, kan vi ikke få dem ned i en transportkasse, uden at det i hvert fald kommer til at tage noget tid.
ligesom man skal kigge den i
Med venlig hilsen Signe og Camilla
ører, eller du kan se et fedtet,
Kære Signe og Camilla Det er ikke for sent at begynde at træne jeres kaniner til at blive løftet. Men det er lidt sværere, når de er voksne – og de er også lidt voldsommere at håndtere.
ørerne. Hvis det klør i kaninens gulbrunt lag i øregangen, kan det være tegn på øremider. Øremider kan blandt andet give kaninen betændelse i øret og kræver
behandling. I skal dagligt tage kaninerne op ved at tage dem i nakkeskindet med den ene hånd og under bagdelen med den anden og derefter holde dem tæt ind til kroppen – det føles mere trygt for dem. Hvis I er lidt usikre, så hjælp hinanden med det. Det kan være en fordel at sidde på gulvet, når I håndterer kaninerne, så I ikke risikerer, at de springer fra jer og falder ned og slår sig. Det er stadig vigtigt, at I bruger godbidder, så de får en positiv oplevelse under håndteringen. De første gange vil de nok ikke spise noget, men så kan I bare nøjes med at kæle forsigtigt for dem. Hvis I håndterer dem dagligt, vil de formentlig langsomt vænne sig til det. Men det er vigtigt, at I går forsigtigt frem og i begyndelsen bare holder dem et minuts tid, inden I sætter dem ned igen. Det gælder om at slutte, mens legen er god, i stedet for først at sætte dem ned, når de bliver urolige og sparker. God fornøjelse med træningen.
10
foto: istockphoto
foto: ARKIV
14
tekst:XX . FOTO:XX
r y d e l æ k t i m g o g i m Hjemme hos Isabelle bor fire høns, tre kyllinger og en hane, men det er dværghønen Princess, der er hendes
chouboe S d r a ic R e l l e b a Is Navn: Alder: 7 år Hvorfor hedder din dværghøne By: Herlev Princess?
Det er fordi, at hun i starten ikke ville gå ud af hønsehuset. Så virkede hun bare lidt prinsesse-agtig. Hvor lang tid har du haft hende?
I to år. Og jeg er syv år nu. Valgte du selv, at det skulle være hende, der skulle være din?
Ja, men først valgte jeg min fars, men så valgte jeg Princess, fordi hun var sød. Hvad er det bedste ved at have høns?
At man kan kæle med dem, hvis de er tamme. Man kan nærmest lege med dem og hygge sig. Det er lidt svært at forklare, men det er lidt ligesom at kæle, hvor man tager en kylling op og aer den lidt og giver dem mælkebøtter. De elsker mælkebøtter. Er de svære at gøre tamme?
Arh, det er midtimellem. Man gør dem tamme ved at tage dem op tit. Er de svære at passe?
Det er også midtimellem. Jeg synes, det er svært at muge ud. Det gør jeg sammen med min søster og bror hver weekend. Hvad spiser de?
De spiser økologisk foder, som vi køber i en stor pose. Og så spiser de æggeskaller. Så bliver de vist bedre til at lægge æg.
lle æ t r o f å s g o u d il V Dyr? d e m d il V i r y d e l om dit kæ
og or gammel du er, ad du hedder, hv hv e, riv sk at sk r. Hu på redaktion@dyrtæl lidt om dit dy n enten maile os ka Du . er Skriv til os og fo m C. um telefonn 26 Frederiksberg al også bruge dit Alhambravej 15, 18 r, Dy ed hvor du bor. Vi sk m ld Vi brev til .dk eller sende et renesbeskyttelse
15
Pia hjalp en
Pia er vildtplejer for
havørn
havde hun for første
Her er Pia med sine to hunde: Broholmeren Walther og bullmastiffhvalpen Ditlev.
Da havørnen blev fundet, lå den i vandet og var rigtig træt.
Pia har en vildtplejestation ved Silkeborg, hvor hun hjælper måger, ræve, oddere, pindsvin, ugler, ildere og alle mulige andre dyr fra naturen, der er kommet til skade. Og for nogle måneder siden plejede hun for første gang en havørn, som er en kæmpe stor rovfugl. Man kan faktisk godt sige, at det var en meget heldig havørn. For den havde været meget tæt på at drukne, før den fik hjælp! Det var en mand, der hedder Henning, som fandt havørnen. En dag sidst i august gik han forbi et dambrug og så noget mærkeligt ved et af bassinerne. Da han kiggede nærmere efter, var det havørnen. Den var blevet viklet ind i de snore, dambrugsejerne spænder ud over bassinerne, for at fugle ikke skal spise deres fisk. Havørnen havde fået en af
16
snorene om halsen. Den ene vinge var også viklet ind. Den var træt, det kunne man tydeligt se. Den hang helt nede ved vandoverfladen. Det var kun et spørgsmål om tid, før den ikke havde flere kræfter og druknede.
Helt udmattet Henning fandt et hul i hegnet ind til dambruget og kravlede gennem det. Han tog sin lighter og brændte snorene over, først i den ene ende af bassinet, og så i den anden. Og så trak han forsigtigt havørnen op. Den store fugl tog det stille og roligt,
Dyrenes Beskyttelse og plejer flere hundrede vilde dyr om året. For nylig gang en helt speciel gæst – nemlig en havørn, som er Europas største ørn
Tekst: Lars Madsen. Foto: Henning Lande og Poul Madsen
Efter havørnen var blevet reddet op af vandet, sad den og var helt rolig og udmattet.
Havørnen blev ringmærket, inden den blev sat ud igen.
for den var fuldstændig udmattet, og den blødte ved den ene vinge. Henning ringede til Dyrenes Vagtcentral på 1812 og fik fat i en dyreambulance, som kunne hente havørnen. Og så blev den kørt til Pias vildtplejestation i Silkeborg.
Overraskelse virkede Pia begyndte med at lægge havørnen ind under nogle varmelamper i en boks. Varme er nemlig ofte noget af det første, man skal give dyr, der er kommet i nød. Hun mener, at hvis Henning var kommet bare et kvarter senere, så kunne havørnen være død. Så medtaget var den.
5 ting om havørnen
Der gik et par dage, før den begyndte at spise. Men så var den til gengæld også vældig sulten og spiste fem-seks fisk om dagen. Pia gav havørnen penicillin og smertestillende medicin, og så skulle den flyttes til en voliere, hvor den kunne flyve lidt rundt.
Havørnen var udryddet i Danmark i 80 år,
men siden 1995 har den ynglet herhjemme igen.
2
Havørnen holder til ved lavvandede kyster, fjorde
Men havørnen var ikke lige indstillet på at blive flyttet.
og søer.
3 Havørnens føde består af fisk, mellemstore fugle
– Den ville ikke samles op. Og en havørn slår altså med vingerne – ligesom svaner gør. Plus at dens næb og kløer er virkelig skarpe, fortæller Pia. Hun brugte selvfølgelig læderhandsker, men det var stadig svært at få fat på fuglen,
1
og ådsler.
4
Havørnen bliver også kaldt ”den flyvende dør”, fordi
den kan minde om sådan en med sit kæmpe vingefang og sin korte hale.
5 Norge er det land, hvor der findes klart flest havørne. 17
Da havørnen blev sat fri, fløj den rigtig fint.
fordi den baskede sådan med sine kæmpe vinger. Efter et par forsøg tænkte Pia, at det var smartest at overraske den. Hun ventede lidt, og så flåede hun pludselig døren op og sprang ind og fangede ørnen, inden den nåede at gøre modstand. Dét var smart!
Kørt på trillebør – Men jeg forstår godt, at den gjorde modstand, siger Pia. – Jeg overskrider dens grænser, og den skal jo reagere sådan. Det er vigtigt, at dyrene ikke vænner sig til mennesker. Derfor havde hun heller ikke nogen kontakt med ørnen den næste uges tid,
mens den sad i volieren. Hun lagde kun fisk ind til den og skyndte sig ud igen.
ved transportkassen og åbnede den, så ørnen kunne se, der var fri bane.
Efter en uges tid var havørnens sår på vingen lægt, og den kunne flyve op og sidde på de øverste grene i volieren. Så ringede Pia til ringmærkeren og sagde, at nu var det på tide at ringmærke den store fugl.
Og så fløj den. – Det var en vildt fed fornemmelse at se sådan en flyve af sted, husker Pia. – Det var virkelig et imponerende syn.
Da det var gjort, fik Pia puttet den ind i en stor transportkasse, som hun satte på en trillebør og kørte ned på engen bag vildtplejestationen. Hun stillede sig bag
I de næste dage så hun flere gange havørnen kredse rundt tæt på vildtplejestationen. Nu er den fløjet ud i verden.
www.tinyurl.com/havoern
Her kan du se en video af den afkræftede havørn, lige efter den er blevet reddet op af bassinet.
Andre dyr, Pia har hjulpet Bare sidste år havde Pia 300-400 vilde dyr i pleje. Her er nogle af dem: En skimmelflagermus blev i vinter fundet inde i en bank i Aarhus, hvor den sad på væggen. Den kom ned til Pia, som plejede den og satte den ud, da dens vinterdvale var slut.
18
Normalt skal man lade harekillinger ligge, men det vidste
den mand ikke, som fandt denne lille fyr. Harekillingen var dog så sulten, at den nok har været forladt, og Pia flaskede den op i en måned, inden den blev sat ud igen. I sommer plejede Pia tre små ilderunger. Hun gav dem flaske, indtil
de selv kunne spise bittesmå kyllinger og mus. Da de var cirka tre måneder gamle, satte hun dem ud. Denne musvåge var faldet ud af reden og kom ind til Pia, da den kun var få dage gammel. Nu er den sat fri i naturen igen, men det første stykke tid blev den ved med at vende tilbage for at blive fodret.
Tekst: Adfærdsbiolog Aiko Sho Nielsen. foto: istockphoto.com
y NyT om d r Mystiske maver
Lydløse kæmper Spækhuggere (Latin: Orcinus orca ) kaldes havets ulve, fordi de lever i familiegrupper og tit jager i flok. Ligesom delfiner kan de spore dere s bytte ved at lave klik-lyde, som kastes tilbage, når de rammer en stime af fisk. Men spækhuggerflokke, som mest jager sæler og marsvin, bruger faktisk en and en strategi. De lytter efter byttets egne lyde og bevæger sig stille hen mod det fra flere sider, inden de angribe r. Forskere i USA opdagede den lydløse taktik ved at sætte mikrofon og en sensor, der målte bevægelser, på en spækhuggerflok. Det smarte ved den lydløse takt ik er, at det er sværere for marsvinene og sælerne at opd age spækhuggerne i tide, når de ikke laver nogen lyde .
Næbdyr (latin: Ornithorh ynchus anatinus) ser ikk e bare sjove ud – sammen med myrepind svin er de også de eneste pattedyr, der lægger æg. Men også deres ma ve er speciel, for de jar ingen mavesæk og laver derfor ikke maves yre og enzymer, som and re pattedyrs maver gør det . Næbdyr lever af krebsdyr og små insekt er, der lever i mudderet på bunden af van dløb. Mavesyre gør nor ma lt fordøjelsen nemmere, men virker ikk e rigtig på den kost. For ske re mener, at en af næbdyrenes forfædre derfor mistede evnen til at lave mavesyre og enzymer for lang tid siden. Det er nemlig ikk e gra tis for dyr at producere stoffer, og den energi kan næbdyrene så bru ge på noget andet.
Supermus tåler skorpiongift
Man behøver ikke være stor og stærk for at hav e superkræfter. Bare se den søde, lille Syd lige græshoppemus (la tin: Onychomys torridus) fra Arizon a. Hvor andre dyr dør elle r skriger af smerte, hvis de bliver stukket af en Arizona bar ksk orpion, slikker græshoppemusen bare sine forpoter lidt – og spi ser derefter skorpionen. På University of Texas har for ske re opdaget, at bestemte ner veceller hos græshoppe musen er anderledes end hos and re dyr. Giften får ikke ner verne til at give signal om smerte til musens hjerne. Måske kan viden om græshoppemusen hjæ lpe med at udvikle ny me dic in mod smerter til mennesk er. Se supermusen i aktion her: www.tinyurl.com/ supermus
get på Sjælden afrikansk kat fan
video
rata) er en lille (Latin: Profelis au t ka ld gu e sk an Den Afrik det lykkedes forlden og sky. Nu er sjæ er de bå e m so vildkat, anda. På den måd nationalpark i Ug en i n de e g. m da fil skere at er både nat og , at vildkatten jag af ud et nd fu en nu m har man røjte mandeparfu ket frem ved at sp get, Vildkatten blev lok har forskere opda aet. Den parfume er m ka på n” sio ”Obses r er vilde med. at mange kattedy com /skyvildkat her: www.tinyurl. Se den sky vildkat
19
ZOOM går hver gang tæt på et dyr
ZOO
M
Ny serie
HAVODDER Hvad er det for et dyr? Havodderen er den klart tungeste af verdens 13 odderarter. Men omvendt er den blandt de mindste havlevende pattedyr. En voksen havodder kan veje mellem 14 og 45 kg og blive op til 1,4 meter lang (hannen er størst) og lever op til 20 år i naturen. Dens pels er typisk mørkebrun, bortset fra at den er lysere på hoved, hals og bryst. Havodderen er tilpasset til at leve i havet. For eksempel kan den lukke både ører og næsebor, når den dykker, og den kan holde vejret i Tekst: Lars Madsen. Foto: istockphoto , flickr
op til fem minutter under vandet. Den er super god til at flyde, fordi dens pels er så tæt, at den kan holde på luften, og fordi den har meget store lunger. Havoddere jager hver for sig, men lever gerne sammen i løse grupper på mellem 10 og 100 dyr.
Ungerne Ligesom mennesker føder havodderen som regel én unge. Når det en sjælden gang sker, at der kommer tvillinger, vil havoddermoren ofte kun tage sig af den ene. Ungen bliver hos moren mellem 4 og 12 måneder, indtil den er blevet så dygtig til at dykke og finde mad, at den kan klare sig selv. Havoddere bruger rigtig meget tid på at nusse og rengøre deres unger. Og ofte ligger moren og flyder med sin unge på maven, så den ikke skal være i det kolde vand.
20
Havodderen har verdens tykkeste pels og var for 100 år siden lige ved at blive udryddet. Heldigvis blev den fredet, så man stadig kan nyde det smukke og dygtige dyr
Hvad laver den? Havodderen har travlt, for den skal spise mindst en fjerdedel af sin egen kropsvægt hver dag for at få energi nok til at holde varmen i vandet. Derfor bruger den rigtig meget tid på at dykke efter mad – især muslinger og skaldyr. Den er det eneste dyr i havet, som kan finde ud af at vende stenene på havbunden for at se, om der skulle gemme sig noget lækkert under dem. Den fanger også fisk med forpoterne, mens alle andre havpattedyr bruger tænderne. Havodderen ligger og flyder på ryggen, når den spiser, men den ruller ofte lige en tur rundt – formentlig for at vaske madrester ud af pelsen. Den får det meste af sin væske gennem maden, men i modsætning til de fleste andre havpattedyr er den også i stand til at drikke havvand.
Næsten udryddet
Bruger værktøj Havodderen elsker muslinger, og den kan åbne dem på en smart måde: Den tager en sten med op fra bunden, og så lægger den sig på ryggen i vandet med stenen på maven og banker muslingen ned i stenen, indtil den går i stykker. Havodderen er et af de eneste pattedyr, der kan finde ud af at bruge værktøj på den måde. Når den dykker igen, kan den gemme stenen i en pung i skindet under det ene forben. Den bruger også pungen til at putte skaldyr i, som den vil have med op.
www.tinyurl.com/havodder1 www.tinyurl.com/havodder2
Hvor lever den? Havodderen lever ved den russiske østkyst og ved de amerikanske stater Alaska, British Columbia, Washington og Californien. Der er også rapporter om havodderkolonier ud for Mexico og det nordlige Japan. Havoddere lever op til en kilometer fra kysten, men typisk noget tættere på.
Frem til 1911 blev havodderne jaget voldsomt meget på grund af deres fantastisk tykke og smukke pels – en af de allermest eftertragtede pelse i verden. Til sidst var der kun mellem 1.000 og 2.000 havoddere tilbage, og de var i overhængende fare for at uddø. Men så blev jagten heldigvis forbudt, og man mener, at der i dag lever over 100.000 havoddere i naturen.
Verdens tykkeste pels De fleste havpattedyr har et tykt lag spæk, så de kan holde varmen i havet. Men det behøver havodderen ikke – den har nemlig verdens tætteste pels med op mod 150.000 hår pr. cm2. Havodderen skal holde sin pels meget ren, for at den bliver ved med at være vandtæt, så det bruger den meget tid på. Den er et meget smidigt dyr, og dens pels er rimelig løs, og derfor er den i stand til at nå alle steder på kroppen.
21
STE ED P
LETSKU
B
D U K S PLET D
Min kat, Pudde, den er bare så sød og kær! Fie Line Jensen, 12 år, Tinglev
Her er et billede af min dejlige kat, Albert . Da han var killing, var hans yndlingssovested mit dukkehus. Maja Kybelund, 9 år, Egtved
Min kat hygger sig i min seng. Mathilde Schmidt Pedersen, 10 år, Hornslet
Gabi er en dejlig, kælen og livlig kat, der fanger hver en ting, der bevæger sig. Hun er købt på Fuglebjerg Kattehjem. Line Vedel Eriksen, 14 år, Slagelse
Min kat Aske er åbenbart blevet træt efter et slag golf. Maria Nørtoft Jensen, 9 år, Give
22 22
Send dine bedste skud, NAVN, ALDER og hele din adresse til: ske@dyrenesbeskyttelse.dk
De tre pletskudbedste en fotobovinder CEWE, so g fra kan fyld m du dine helte med billederegne
STE ED P
LETSKU
Kristinna Ankjær Jensen, 13 år, Ølstykke
B
Billeder af dyr med tøj på kan være sjove, men dyrene synes ikke selv, det er så sjovt. Faktisk vil de helst slippe for tøj – og de har jo tit i forvejen pels eller fjer til at holde varmen med. ”Pletskud” bringer derfor ikke billeder af dyr med tøj på. Men send os endelig en masse billeder af jeres fine dyr – bare som naturen har skabt dem!
D
Vores flotte havehøns stiller op til band-foto. Freya Kofod, 12 år, Svaneke
Dette er et billede af et egern, jeg så i England sidste efterår :-) Aviaja Snedker-Nielsen, Lundby
Min kat, Tåremis (hun har en plet under øjet, der ligner en tåre), strækker sig under ribsbusken. Magnus Graarup, 13 år, Vrå
B
STE ED P
LETSKU
D Upsedasse! Emilie de Lemos Wiberg Bech, 12 år, Hillerød
Dyrenes Beskyttelse har ret til at offentliggøre indsendte fotos i foreningens publikationer
23 23
n2
Navn:_____________________ Klasse:_____
abyrinten ved at tegne en streg mellem de to mørke felter.
Start
Hvor mange gulerødder kan du samle på den rigtige vej gennem labyrinten? Skriv løsningen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/sjov eller på et postkort og send det til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, senest den 28. marts, så deltager du i lodtrækningen om tre smarte rygsække. Se vinderne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/vindere
Vi traek ker lod om 3 sm rygsækarte ke Slut
Materialet stammer fra www.gratisskole.dk
Er du blevet for stor til Vild med Dyr? Hvis du synes, Vild med Dyr er mest for mindre børn, så kan du få Dyrevennen i stedet for. Dyrevennen er vores blad til voksne, men du kan godt få det i stedet for Vild med Dyr, selv om du er under 18 år. Prisen er den samme. Du skal bare kontakte medlemsservice på tlf. 33 28 70 25 eller på medlem@dyrenesbeskyttelse.dk. Husk at opgive medlemsnummer (står bag på bladet) eller navn og adresse.
le ID: MAZ.145.14.1.da
www.gratisskole.dk
Sådan får du Hvis du vil modtage Vild med Dyr, så udfyld kuponen og put den i postkassen – eller tilmeld dig på www.dyrenesbeskyttelse.dk/junior Inden for ca. 1 uge modtager du et girokort og betaler det på posthuset – så er du medlem og får automatisk bladet med posten.
Jeg ser frem til at modtage et girokort fra Vild med Dyr Navn: Adresse: Postnr.:
By:
Telefonnr.:
Fødselsdag og -år:
Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C
Vild med Dyr udkommer 6 gange om året og koster kun 125 kr. årligt.
Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B