APRIL 2014
ZOOM Kom tæt på den seje mangust
Guide
Sådan kan du hjælpe vilde dyr i nød
Leopardgekko som kæledyr
Ida og Marie er katteklappere Ida og Marie elsker katte – derfor arbejder de frivilligt på Nordjyllands Internat
2
David Korsbech, 8 år, Vejle
Dennis Jensen, 9 år, Rødekro
Caroline Hyldahl, 8 år, Møldrup
Clara Terman Thorsted, 10 år, Stenstrup
Præm på ve ie j
Katrine Kristensen, 9 år, Haderslev
2
UDGIVER: Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15,
FORSIDEFOTO: Poul Madsen
1826 Frederiksberg C, telefon 33 28 70 00
OPLAG: 17.000 stk.
www.dyrenesbeskyttelse.dk
Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S
REDAKTØR: Lars Madsen
MEDLEMSKAB: medlem@dyrenesbeskyttelse.dk
REDAKTION: redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk
Artiklerne gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning
LAYOUT: Sanne Kjall Egeberg
FACEBOOK: www.facebook.com/vildmeddyr
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
Mike Westergaard, 12 år, Odense SØ
Præm på ve ie j
Vind
Sæt med 12 l tusser f ækre dobbeltra Sta Vild med edtler. trækker Dyr lod o tre sæt m !
Maja V. Andersen, 7 år, Skanderborg
Jon Egeberg, 9 år, Frederikssund
Send dine tegninger til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C. Husk at skrive navn, alder og adresse bag på din tegning
Selma Jæger, 6 år, Espergærde
Præm på ve ie j
Steffen Jensen, 11 år, Rødekro
Tusind tak for de mange flotte tegninger – desværre har vi ikke plads til dem alle, men du kan se flere på www.facebook.com/vildmeddyr
3
4
Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen
r e e i r a M Ida og
k e t t a k
Marie på 12 år og Ida på 13 går i 6. klasse på Hjallerup Skole i Nordjylland. To gange om ugen cykler de ud til Nordjyllands Internat efter skole for at lave frivilligt arbejde. Deres job er at være katteklappere – det vil sige, at de skal gå rundt og nusse med alle kattene. De får ikke løn for det, til gengæld får de lov til at kæle med en masse søde dyr. Det er rigtig godt – og ikke kun for pigerne, som begge elsker dyr, men også for kattene. Det er nemlig vigtigt, at kattene lærer at være trygge ved mennesker, så de egner sig til at få et nyt hjem og en ny familie. På billedet står Ida med den lille hankat Monty, og Marie sidder og kæler med Frodo – kattene har samme mor. På de næste sider kan du læse mere om, hvordan det er at være katteklapper.
e r e p klap
5
Marie og Ida
kæler med katten Herman. Herman er en stor killing, som pludselig en dag dukkede op ved et hus, hvor han slet ikke hørte til. Derfor kom han på Nordjyllands Internat, hvor de prøver at finde en ny familie til ham. Da Vild med Dyr spørger pigerne, hvorfor de gider bruge så meget tid på at være katteklappere uden at få løn for det, svarer Marie: – Jeg elsker bare katte overalt på jorden. Jeg behøver ikke få løn for det overhovedet. Og kattene vil gerne have nogen at snakke med. – De mangler kontakt med mennesker, forklarer Ida. – Det er faktisk rigtig vigtigt at nusse med dem, for katte kan blive aflivet, hvis de er så sky, at de ikke kan bo hos mennesker. Vild med Dyr taler også med Lotte, som er dyrlæge og leder af internatet. Vi spørger hende om, hvad det betyder for hende og kattene, at de får besøg af Ida og Marie. – Jeg synes, det er fantastisk, siger Lotte. – Det der med at hygge med kattene har vi simpelthen ikke nok tid til. Det er super godt, at pigerne kommer herud og tager sig tid til at snakke med dem. Kattene har desuden rigtig godt af at møde nogle unge mennesker, så det ikke kun er voksne, de ser. På den måde lærer de, at det også er en del af livet at være sammen med børn.
6
Maries favorit
er killingen Sniff, som blev fundet efterladt sammen med sin mor og sine søskende i et feriecenter. – Den hedder Sniff, men jeg kalder den Spunk. For jeg har besluttet, at min næste kat skal hedde Spunk, siger Marie. – Den er rød, men på en rigtig flot måde. Jeg synes bare, den er rigtig sød. Marie har i forvejen tre katte – og en af dem stammer fra internatet og hedder Tot. Hendes mor er ikke så sikker på, at de skal have flere katte lige nu, selv om Marie synes, det er en strålende idé.
Som katteklappere er Ida og Marie med til at sørge for,
at internatets katte er klar til at komme ud til et nyt hjem. Det er super vigtigt, fordi rigtig mange katte hvert år kommer på internat og skal finde en ny familie. Bare sidste år fandt Dyrenes Beskyttelses 13 internater nye hjem til mere end 3.500 katte. Desværre er der altid masser af katte, der venter på at få et nyt hjem. Hvis I skal have kat eller kender nogen, der skal, kan man se alle internaternes katte på www.dyrenesbeskyttelse.dk/alledyr
Når man møder
en masse søde katte, er det svært ikke at få en fav orit. Idas yndling er de n lill e hankat Mickey, som nogen bare havde sat i en pa pk ass e ved siden af en skraldesp and. Heldigvis var de r en , de r så det og fik reddet killin gen, og på internatet har Mickey fået en adoptivmor, de r hedder Nala. – Mickey er min person lige favorit, fordi han bare er sød og dejlig , forklarer Ida . Ida kunne godt tænk e sig at få Mickey selv, men hun regner ikke med at få lov . – Min mor vil helst ikk e. Hun er bange for, de n skal blive kørt ned eller noget, for klarer hun.
Vil du også være katteklapper? Hvis du også gerne vil være katteklapper ligesom Ida og Marie, og hvis du bor i nærheden af et internat – så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til dem og spørge, om de mangler nogen. Du kan se en liste med Dyrenes Beskyttelses internater her: www.dyrenesbeskyttelse.dk/internater
7
tekst: lars madsen. Foto: Scanpix
f
a g in n j ve g y r T
e g n u a l a o k k I en zoologis TYSKLAND. e nd er denn have i Tyskla for gamle koala seks måneder ud t blevet tage en kort stund e ng for at bliv af sin mors pu un en kunne vejet. På vægt se, en koalabam gen hænge på t al s n ikke følte så situatione en gt ri en er i øv for utryg. Ung 350 gram. En de hun og veje un vejer mel voksen koalah at , du lo. Vidste lem 6 og 11 ki er r cirka 20 tim ve en koala so om dagen?
Millioner af fugle passerer samme sted ISRAEL. Hula-dalen i Israel er en utrolig populær rasteplads for trækfugle. Her er det en flok traner, der tager sig et hvil i dalen. Man mener, at ikke mindre end 500 mio. fugle hvert år trækker gennem Hula-dalen.
Kæmpeslanger er stort problem
8
USA. I Florida i USA har man problemer med en voksende bestand af burmesiske pytonslanger i naturen. Bestanden er opstået, fordi slanger holdt som kæledyr er sluppet væk eller sat ud med vilje, når de er blevet for svære at passe. Burmesiske pytonslanger er kvælerslanger og kan blive kæmpestore – den på billedet blev fundet i Florida her i januar og er 5,5 m lang. Der lever nu flere tusind burmesiske pytonslanger i den amerikanske stat, og det er blandt andet gået ud over bestanden af vaskebjørne og kaniner. En burmesisk pyton vikler sig rundt om sit bytte og kvæler det og sluger det bagefter helt. Selv om slangerne mest lever af mindre dyr som vaskebjørne og kaniner, er der set eksempler på, at en burmesisk pyton har slugt en hel alligator.
Verdens største øgle som lille INDONESIEN. Disse blot fire dage gamle komodovaraner er blevet klækket i en zoologisk have i Indonesien. Men i naturen lever komodovaraner kun i ét område i hele verden, nemlig på de indonesiske øer Komodo, Rinca, Flores og Padar. Komodovaranen er verdens største øgle og kan blive 3 meter lang og veje 165 kilo. Den æder vandbøfler og vildsvin og foretrækker egentlig ådsler, men den kan også selv dræbe sit bytte. Ofte bider den bare byttet en enkelt gang og forfølger det, indtil det dør, hvilket kan tage flere dage. Længe troede man, at dens bid er dræbende, fordi komodovaranen har en masse bakterier i munden, som den overfører til sit bytte. Men nu tyder det på, at biddet også er giftigt, og at det er kombinationen af gift og bakterier, der slår byttet ihjel.
Farlig gæst i køkkenet CHILE. En dame i Chile fik sig noget af en forskrækkelse en morgen, da hun gik ned i sit køkken for at lave morgenmad. Pludselig stod der nemlig et stort dyr i køkkenet, og et kort øjeblik troede hun lige, det var en hund, fordi hun først havde fået øje på dyrets ben – men så opdagede hun, at det var en puma! Kvinden skyndte sig ud og fik lukket pumaen inde i køkkenet, inden hun ringede efter hjælp. Imens smadrede det store kattedyr noget af møblementet i køkkenet, men ellers skete der ikke noget. Pumaen blev bedøvet med en pil og kom en tur i zoologisk have, hvor den kunne komme sig.
er
g an l s nde ve y Fl
Verdens ældste hundekirkegård MEXICO. Arkæologer i Mexico City har fundet en gammel grav med 12 hundeskeletter og mener, der kan være tale om verdens ældste hundekirkegård. Hundeskeletterne stammer fra folkeslaget aztekernes storhedstid, hvilket betyder, at de er 500-600 år gamle. Det er en kendt sag, at aztekerne både holdt hunde som kæledyr og brugte dem i religiøse ofringer. Man har før fundet enkelte hundeskeletter sammen med menneskeskeletter eller som del af ofringer, men man har aldrig tidligere fundet en gruppe som denne.
THAILAND. Ok ay, der findes ik ke slanger, der så Men pragtsnogen dan rigtigt kan fly , som lever i regn ve. skoven i Sydøsta Thailand – kan gli sien – blandt an deflyve mellem det i træerne og på de 100 m. Pragtsnog n måde ”flyve” op en er utrolig dygt til ig til at klatre og meget højt op i træ kan derfor kom er, hvorfra den ka m e ster sig ud i lufte bevægelser med n og laver bugten kroppen, trækker de maven ind og gø ver bedre. Noge r sig flad, så den t af det smarte ve sv æd at kunne svæv pragtsnogen kan e mellem træerne flygte fra rovdyr er, at , hvis den bliver er ikke farlig for presset. Pragtsn mennesker, for de og en t er dens gift sle www.tinyurl.co t ikke stærk nok m /flyveslange til.
9
r y d e l æ k mig og mit
Lærke er vild me d dyr. Faktisk tror hun ikke, der findes et dy r, h ikke kan lide – m un en hendes yndlings dyr er nok den tjekk isk rottehund Freja e
lund Bech Navn: Lærke Bøge Alder: 10 år By: Ringsted
Snejbjerg
a? Hvordan fik du Frej Jeg fik hende
e, og så valgte jeg res hund fik hvalp De n. sse kla fra en af
r sød.
Freja, fordi hun va
. Foto: Carsten
haft hende? Hvor længe har du Jeg har haft hende
i to år.
Nej. Hun skal bare
have hund
gholm Tekst: Peter Kro
e og fodre? Er hun svær at pass emad. ved Freja? at have hund. Hvad er det bedste d hende og gå ture med hende. Det er bare rart lege me r det. Jeg kan godt lide at ttebakken og spise nge tager lort fra ka ga gle no n hu m Også selvo
k. Jeg har kaniner og nogle fis go, en chinchilla, tre Hu og an men tm er, Ba kk , sty Jeg har to katte Der var 10-20 nker og undulater. afi br ze le, fug rie også haft kana re. dem har jeg ikke me
Har du andre dyr?
mange dyr? Hvorfor har du så jeg ikke kan lide. r er nok ingen dyr, Jeg kan bare godt
lide dyr. De
lle æ t r o f å s g o u d il V Dyr? d e m d il V i r y d e l om dit kæ 10
og or gammel du er, ad du hedder, hv hv e, riv sk at sk r. Hu daktion@ rtæl lidt om dit dy ten maile os på re Skriv til os og fo ummer. Du kan en nn efo tel eriksberg C. t ed di Fr e 26 ug al også br hambravej 15, 18 Al r, Dy ed hvor du bor. Vi sk m ld Vi brev til e.dk eller sende et dyrenesbeskyttels
foto: per finn nielsen
foto: ARKIV
Tekst: Adfærdsbiolog Aiko Sho Nielsen. foto: istockphoto.com
y NyT om d r Dovendyrets toiletrejse
Tretåede dovendyr lever højt oppe i træerne i Sydamerikas regnskove. De er kendt for deres meget langsomme bevægelser og er derfor let bytte for rovdyr, hvis de opholder sig nede på jorden. Men en gang om ugen kommer dovendyret ned fra træerne for at gå på toilettet, og det har længe undret forskerne. Nu har man opdaget et meget specielt samspil mellem nogle alger og møl, som lever i dovendyrets pels. Nede på jorden parrer møllene sig og lægger æg i dovendyrets afføring, og når larverne bliver til møl, flyver de op og bringer næringsstoffer til algerne i dovendyrets pels. Dovendyret spiser disse alger. På den måde får dovendyret noget ud af sin ugentlige tur ned på jorden.
Et blik som is
En krokodille i træet
joke? Faktisk ikke, for i et træ – det er da en pe op r de n, sid som En krokodille, vandet eller på jorde tiden opholder sig i af ste me t de a ler dil rik , Af selv om kroko vil. Både i Australien ter op i træer, hvis de er vanov ud n gre kan de kravle flere me en på krokodiller ligge set re ske for r ha a skin og dermed og Nordamerik kravler op for at få sol ne ler dil ko kro at r, snart de det. Man mene bytte og fjender. Så at holde udkig efter varme, men også for . er sig ned i vandet og gemm forstyrres, hopper de
Hunde traver i vandet
gør de egente, men hvordan m øm sv n ka e hund ge svømmende Vi ved jo godt, at et otte forskelli m fil r ha r ke rs sk fo ørste en lig? En amerikan terrier og den st var en yorkshire te ds in et forskelm n eg m De hunde. dagede, at selv op n re ke rs fo er, og nene newfoundlænd il. De bevæger be mer i samme st øm sv er es bagben ac sid er jre nd lige hu es forben og hø sid tre ns ve e l sig Mange diagonalt, det vi hest løber i trav. e måde som en m m sa så det er på e, – åd ig m samtid præcis den på er m øm sv r ttedy r mange landlevende pa nes forfædre fo opstået hos dyre er r de , ne ev d en nok rl.com /vandhun en. www.tinyu millioner år sid
Alliker er kragefugle, som er ken dt for deres flotte lyseblå øjne og skingre stemmer . Nu har forskere opdaget, at allikerne bruger øjne ne som et signal til andre fugle. Alliker bygger rede i hule træer og huller i bygninger, for eksempel i skor stene. Derinde i mørket lyser deres isblå øjne op og advarer andre fugle om, at hulen er optaget. Det har forskere opdaget ved at filme forskellige fugl es reaktion, når de kiggede ind i en mørk redekass e med et billede af en allike i. Man havde ændret farven på allikens øjne på nogle af billederne, og det var klart billederne af alliker med blå øjne , som skræmte flest fugle væk.
Præriehunde laver ”bølgen”
Nordamerikanske præriehunde er kendt for deres sjove lyde og hurtige bevægelser. De lever i familiegrupper og bruger deres ”sprog” til at hjælpe hinanden, for eksempel når en fjende nærmer sig. Nogle gange rejser en præriehund sig på bagbenene og løfter forbenene højt, mens den udstøder et lille hvin. Man har længe troet, at det var et signal om, at ”alt er godt”. Men forskere har også bemærket, at det var som om, signalet tit smittede de andre præriehunde, ligesom når man gaber. Det lignede næsten, at de lavede en bølge. Hvis ikke de andre præriehunde reagerede, blev den første ved med at gentage signalet. Så måske er det for at tjekke, om de andre i familien er vågne, at en præriehund starter "bølgen". Se præriehunde i aktion: www.tinyurl.com/praeriehund
15
serie
l Sådan ska ses dyrene pas
dgekkoer, siden Victor har haft leopar åden, de jager Det er blandt andet m
De n e m o s r e jag
Tekst: Peter Krogholm. Foto: Carsten Snejbjerg
Hjemme på Victors værelse bor de to leopardgekkoer Leo og Line i et hyggeligt terrarie med hver sin hule. Line har været hos Victor i omkring fire år, og i lang tid hed hun faktisk Leo, fordi Victor troede, gekkoen var en han. Men da Leo kom til for et år siden, blev den lille misforståelse rettet. Victor på 12 år har haft fire leopardgekkoer, siden han var fem år gammel. Hans storebror havde nogle Anole firben, og dem syntes Victor var okay seje, men de var alligevel ikke helt gode nok. – Jeg valgte leopardgekkoer, fordi jeg ville overgå ham. De er større, og så ville jeg også gerne have et dyr, jeg kunne holde i hånden, fortæller Victor. Selv om de er helt rolige ved at blive taget op, så kan man ikke tæmme leopardgekkoer. – Det eneste, jeg har lært dem, er, at de ikke skal slås. Lige da Leo kom med hjem, var Line meget territorial, og der slåssede de meget. Hver gang de gjorde det, tog jeg dem fra hinanden, og nu lader de for det meste hinanden være. Men de slås lidt om maden nogle gange, siger Victor og fortæller, at de også godt kan finde på at bide. – Engang drillede jeg Leo, og så bed han mig pludselig i fingeren og ville ikke give slip. Så han hang bare fast, da jeg løftede armen. Men det gjorde heldigvis ikke rigtig ondt. Men hvad er det bedste ved leopardgekkoerne? – Jeg synes, de er nogle smukke dyr, og den måde, de går på jagt på, synes jeg er ret sej. Det minder lidt om en leopard, når de sniger sig langsomt ind på deres foder, som er insekter. Victor kan kun anbefale andre at vælge leopardgekkoer som kæledyr.
aldrig kunne blive øgle, og derfor vil den en er o ekk rdg pa leo En get nysgerrig, så en kat . Men den er me tam som en hund eller let med, ligesom kæ og ere at blive taget op ept acc t rtig hu vil n de fra din hånd. vil tage foder direkte den også hurtigt gerne
Hvad kræver en leopardgekko af dig i dagligdagen? Unge leopardgekkoer skal have mad hver dag , mens en fuldvoksen ikke behøver at spis e mere end to-tre gange om ugen. Uanset alder og størrelse skal de dog have rent vand hver dag. Terrarie t skal du også rense for afføring dagligt, men det er meg et nemt, for leopardgekkoernes afføring er tør og lugter ikke, og så skider de altid i det samme hjør ne.
Vidste du mon, at ... åder i ... leopardgekkoen kommer fra omr Den tan. Indien, Pakistan, Iran og Afghanis , kket kræ smider halen, hvis den bliver fors , igen ud ny og selv om der hurtigt vokser en te. førs den bliver den aldrig lige så flot som
– Som terrariedyr vil jeg helt klart anbefale dem. Man kan holde dem, og det er et spændende dyr. Man skal ikke købe dem, hvis man synes, krybdyr er klamme. Det er der mange piger fra klassen, der synes, de er. Men hvis man synes, de er spændende, så vil jeg klart anbefale dem, siger Victor.
16
eN Hvad kan du lave med leopardgekko?
5
mmel. n han var fem år ga på, han synes er sej
vigtige ting
om at have LEOPARDGEKKOER
1
Hvor gamle bliver de?
2
Hvor mange skal man have?
3
Hvad kræver de af fysiske forhold?
4
Hvad skal de have at spise?
5
Hvad skal man også huske?
En leopardgekko lever i gennemsnit 10-15 år, men den kan blive helt op til 30 år.
Leopardgekkoer er sociale dyr og skal holdes flere sammen. Hannerne er meget territoriale, så to i samme bur kan give problemer. En han og en eller flere hunner fungerer fint, men husk, at alle gekkoerne skal have deres egen hule.
Til en han og to hunner kan du klare dig med et 128 liters terrarium, men har du plads, så vil et 250 liters være at foretrække. Leopardgekkoer er vekselvarme dyr, så temperaturen i terrariet skal variere fra 20-25 grader i den kolde ende til 30-35 grader i den varme (nogle har temperaturen i den varme ende helt oppe på 50 grader). Det smarteste er at bruge et termostatstyret varmelegeme. Brug altid et termometer til at måle temperaturerne, og tjek dem jævnligt. Om natten skal temperaturen sænkes til højst 20 grader. I bunden af terrariet skal der være et mindst 6 cm tykt sandlag (gerne mere, for gekkoerne kan godt lide at grave), og der skal være en sten under varmelampen. Derudover kan du give dem nogle grene eller store sten at klatre på, og du kan også sætte planter i terrariet. De er dog kun til pynt, for en leopardgekko lever normalt i ørkenen og er helt ligeglad med den slags.
Leopardgekkoer er nogle af de nemmeste øgler at fodre. De spiser insekter og vil spise næsten alle de insekter, du giver dem. Dog er en blanding af fårekyllinger og melorme en vinder. Hvis du ikke har ultraviolet lys i dit terrarie, skal du tilsætte et vitamin- og kalkpulver, der indeholder D3vitamin (ryst foderdyrene i pulveret, inden du giver dem til gekkoerne). Små leopardgekkoer vokser hurtigt og skal have mad hver dag. Fire små fårekyllinger eller melorme til hver bør være nok, men spiser de dem meget hurtigt, kan du prøve at give dem et par stykker mere (husk at fjerne uspiste foderdyr hver dag). Når de bliver ældre og større, skal de stadig have samme mængde mad, men nu kan de nøjes med at få det totre gange om ugen. Rent vand skal de have hver dag.
Når du skal købe din leopardgekko, skal du sikre dig, at den er frisk og velnæret. Det er den, hvis halen er tyk, for den er dyrets fedtlager. Hvis den ikke er vant til at blive håndteret, skal den vride og dreje sig og prøve at bide, når du tager den op. Hvis den bare ligger og sover, er det tegn på, at den er meget syg. Tjek også, om den har alle sine tæer (fem på hver fod). Hvis den mangler nogen, kan det være, fordi den har været oppe at slås – men det kan også være tegn på et bakterieangreb. Kig omkring munden og se, om der er sår eller udflåd – det er tegn på mundråd – og tjek, at øjnene er helt åbne og lyse uden sår. Hvis de er mælkehvide, eller gekkoen ikke kan eller vil åbne dem, kan det være tegn på problemer.
17
GUIDE
Sådan hjælper du
vilde dyr i nød Hvis du finder et pindsvin, en fugl eller et andet vildt dyr i nød, skal du ringe til telefonnummer 1812, som er Dyrenes Vagtcentral. De kan både give gode råd og sende en dyreambulance af sted, hvis det er nødvendigt. Og så kan de fortælle dig, hvis der er noget, du selv kan gøre for at redde dyret
Tekst: Lars Madsen. Foto: arkiv og istockpoto
Det er utrolig vigtigt ikke at stresse et vildt dyr. For dyr kan simpelthen dø af stress. Derfor er det allerbedst ikke at røre ved dem.
Men hvis det alligevel har været nødvendigt at håndtere et dyr, så skal du forsigtigt lægge det ned i en kasse med et gammelt håndklæde eller en masse krøl-
Ring 1812
eller kontakt en vildtplejer
Det allervigtigste er at få gode råd og hjælp. Både dag og nat kan du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812 for at få en vurdering af, hvilken hjælp dyret har brug for. Hvis det er nødvendigt, vil en dyreambulance blive sendt ud for at køre dyret til nærmeste vildtplejestation. Hjælpen betales af Dyrenes Beskyttelse.
Det er vigtigt, at du ringer, så hurtigt du kan. – Især med nuttede dyr oplever vi, at folk venter for længe med at kontakte os, fortæller vildtplejer Pia Kjærskov fra Silkeborg Vildtplejestation. – Men hvis man først ringer, når det hele bliver bøvlet, og dyret har fået det dårligere, så kan det være for sent. Du finder telefonnumre på vildtplejestationer her: www.dyrenesbeskyttelse.dk/plejestationer
18
let køkkenrulle i. På den måde kan dyret putte sig og eventuelt gemme sig. Stil kassen et roligt og gerne halvmørkt sted.
Glem ALT om mælk dt af at få almindeIngen vilde dyr har go tåler den ikke – de lig mælk. Deres maver er. Adskillige dyr, får diarré og dehydrer ing har fået som i den bedste men dø mellem mælk, er endt med at plejer. hænderne på en vildt Giv aldrig mælk.
Ikke alle dyr skal på
vildtplejestation
I nogle tilfælde kan og bør pleje undgås. For eksempel hvis et pindsvin er svækket af at have hængt fast et par dage i et jordbærnet og hurtigt kan komme til hægterne igen med lidt hunde- eller kattetørkost eller tun i vand. Eller hvis en fugl er fløjet mod ruden og blot har brug for at sunde sig nogle timer. Hvis det kan undgås, er der ingen grund til at udsætte dyret for den stressende transport til en vildtplejestation. Men det er altid en god idé at rådføre sig med en vildtplejer eller Dyrenes Vagtcentral, inden man tager sagen i egen hånd.
Vær sikker på, dyret er i nød En ”forladt” harekilling er som tommelfingerregel IKKE i nød, og man bør aldrig tage den med sig. En harekilling ser kun sin mor nogle minutter hver aften og er resten af tiden overladt til sig selv – dette er helt naturligt.
Rålam er oftest heller ikke i nød. Ring gerne og rådfør dig med Dyrenes Vagtcentral, men rør ikke ved rålammet, og tag det under ingen som helst omstændigheder med hjem. Til gengæld har et pindsvin, som ligger frit fremme og er inaktivt, oftest brug for hjælp, og man bør straks ringe til 1812 eller nærmeste vildtplejestation.
Man skal ikke fodre dyrene Pia Kjærskov fra Silkeborg Vildtplejestation fortæller, at hun de sidste par år har fået en del fugleunger ind, som folk selv havde forsøgt at pleje ved at made dem med en slags havregrødsblanding. Muligvis en fremgangsmåde, de har læst om på nettet.
Fugleunger, der sidder på jorden, bliver generelt fodret af deres forældre og bør lades være. En enkelt rævehvalp vil oftest blot være på strejftur. Flere hvalpe, som kravler rystende rundt, kan derimod meget vel være forladte.
– Der er slet ikke næring nok i det, og det er noget snask – Jeg har fået flere fugle ind, som var helt smurt ind i blandingen. På et tidspunkt fik jeg for eksempel et kuld solsorteunger bragt ind, som var lige ved at blive kvalt, fordi deres næsebor var stoppet til med havregrynssnask, siger hun. Man skal ikke begynde at fodre, før man har talt med Dyrenes Beskyttelse.
19
ZOOM gå tæt på et dyr
ZOO
M
serier hver gang
MANGUST Mangusten ser ikke specielt frygtindgydende ud, men man skal ikke tage fejl! På grund af deres hurtighed og godt beskyttet af deres tykke pels er manguster i stand til at dræbe dødsensfarlige giftslanger
Hvad er det for et dyr? Manguster er rovdyr, der tilhører mungodyrfamilien. Tidligere er de blevet kaldt desmerdyr, men de er altså mungodyr. Der findes cirka 30 forskellige arter, og arterne ligner generelt hinanden ret meget. Manguster har en lang krop, korte ben, en grov pels og en hale, der er cirka lige så lang som kroppen. De største kan blive lidt over 1 m lange, hvis man tæller halen med. ZOOM handler denne gang mest om den indiske, grå mangust, som på latin hedder Herpestes edwardsii og kan blive knap 1 m lang og veje op mod 2 kg. Den indiske, grå mangust lever typisk i skov- og markområder – tit omkring steder, hvor der også bor mennesker. Selv om manguster er nysgerrige og dristige, er de også forsigtige og bevæger sig sjældent langt væk fra deres skjul. De lever normalt alene.
Ungerne En mangust føder mellem to og fire unger. Ungerne er blinde de første dage, men de udvikler sig dog ret hurtigt og begynder tidligt at følge med moren på jagt, så de kan lære, hvordan man selv skaffer føde. Så snart ungerne er blevet dygtige jægere selv, flytter de hjemmefra for at leve alene.
20
Tekst: Lars Madsen. Foto: flickr
Hvad laver den? Den indiske, grå mangust er aktiv om dagen, hvor den jager efter rotter, mus, små øgler, fugleæg og nogle gange slanger. Den er en utrolig dygtig klatrer og har en fremragende lugtesans, som den bruger til at snuse sig frem til sit bytte. Den er super hurtig og kan normalt løbe sit bytte op, hvis det forsøger at flygte. Mangusten afliver byttet med et bid i hovedet eller nakken. Hvis menuen står på fugleæg, smadrer nogle manguster ægget ved at stille sig med ryggen mod en stor sten og slynge det bagud mellem benene, så ægget smadrer ind i stenen. Her kan du se en zebramangust knække æg www.tinyurl. com/mangust
Dræber farlige slanger Nogle mangustarter er kendt for deres evne til at dræbe giftslanger, som de fleste dyr ellers foretrækker at holde sig langt væk fra. Den egyptiske mangust, som i det gamle Egypten blev betragtet som hellig og gik under navnet ”Faraos Kat”, var blandt andet berømt for at dræbe slanger. Men allermest berømt er den indiske, grå mangust for sin evne til at dræbe kobraslanger. Tre ting gør mangusten god til at dræbe slanger. Den ene er mangustens tykke pels, som slangen har svært ved at hugge igennem. Den anden er, at mangusten har nogle stoffer i kroppen, som gør den meget modstandsdygtig over for slangegift. Det har slangerne også selv – det er derfor, en giftslange ikke dør af at bide sig selv i tungen. Den tredje er mangustens utrolige hurtighed. Når en indisk, grå mangust slås mod en kobraslange, lader den slangen hugge igen og igen, mens den hver gang springer væk i sidste øjeblik. Efterhånden bliver slangen udmattet, og så slår mangusten til med et lynhurtigt bid i slangens hoved. Du kan se en indisk, grå mangust kæmpe mod en kobraslange her: www.tinyurl.com/kobrakamp
Kendt fra Junglebogen
Hvor lever den? Den indiske, grå mangust lever primært i det sydlige Asien – først og fremmest i Indien, Pakistan, Nepal, Sri Lanka og Indonesien. Den findes også i Saudi-Arabien, Bahrain, Kuwait, Iran og Afghanistan.
Du har sikkert hørt om Junglebogen og Mowgli, men vidste du, at Junglebogen består af en række forskellige historier, og at bortset fra dem om Mowgli så handler den mest berømte om en indisk, grå mangust? Historien hedder Rikki-Tikki-Tavi og handler om en mangust i Indien, som er meget modig og forsvarer sin menneskefamilie mod et par farlige kobraslanger, som vil slå familien ihjel. I den virkelige verden er der faktisk også nogle mennesker, der holder mungodyr som kæledyr for at undgå rotter og slanger i huset.
21
D U K S PLET Her er min kattekilling Cleo, som er meget træt. Ida Brejnegaard-Rasmussen, 16 år, Silkeborg
Jazzy synes, det er hyggeligt med en eftermiddagslur i vores fuglefoderhus! Amy Evans, 8 år, Cornwall, England
Her er min hund Loco og kat ChaCha, og de elsker at nusse! Kristine Kristensen , 11 år, Jægerspris
Min bedstemor og bedstefars kat har vist glemt, at den ikke må spise deres mad. Mathilde Schmidt Pedersen, 10 år, Hornslet
22 22
Vores lille kat, Nusling. Vi fandt hende på gaden og tog den til os. Den havde brækket halen, da vi fandt den. Men nu har den været ved dyrlægen og har det godt. Rebekka Thorsen, 9 år, Ullerslev.
Send dine bedste skud, NAVN, ALDER og hele din adresse til: ske@dyrenesbeskyttelse.dk Billeder af dyr med tøj på kan være sjove, men dyrene synes ikke selv, det er så sjovt. Faktisk vil de helst slippe for tøj – og de har jo tit i forvejen pels eller fjer til at holde varmen med. ”Pletskud” bringer derfor ikke billeder af dyr med tøj på. Men send os endelig en masse billeder af jeres fine dyr – bare som naturen har skabt dem!
STE ED P
LETSKU
B
Mit hamster, Mip , hygger sig i min lillesøsters dukkehus. Katrine Maschmann, 13 år, Søborg
STE ED P
LETSKU
B
D
Her er min lillebrors dværghamster, Skipper , ved at pille en jordnød ud af skallen. Katrine Arnkjær, 14 år, Ølsted
D
STE ED P
LETSKU
B
Ozzy passer godt på Simon, mens han tager en lur. Viggo Krogshave Kristiansen, 8 år , Solrød Strand
D
De tre pletskudbedste en fotobovinder CEWE, so g fra kan fyld m du dine helte med billederegne
Figaro og Kalle putter i sofaen. Helene Bock, København N.
Min skønne hund. Julie Cramer, 10 år, Silkeborg
Dyrenes Beskyttelse har ret til at offentliggøre indsendte fotos i foreningens publikationer
23 23
Find ud af, hvad der skal stå i den blå række
Skriv løsningen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/sjov eller på et postkort og send det til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, senest den 28. maj, så deltager du i lodtrækningen om tre smarte rygsække. Se vinderne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/vindere
Vi traek ker lod om 3 sm rygsækarte ke
Er du blevet for stor til Vild med Dyr? Hvis du synes, Vild med Dyr er mest for mindre børn, så kan du få Dyrevennen i stedet for. Dyrevennen er vores blad til voksne, men du kan godt få det i stedet for Vild med Dyr, selv om du er under 18 år. Prisen er den samme. Du skal bare kontakte medlemsservice på tlf. 33 28 70 25 eller på medlem@dyrenesbeskyttelse.dk. Husk at opgive medlemsnummer (står bag på bladet) eller navn og adresse.
Sådan får du Hvis du vil modtage Vild med Dyr, så udfyld kuponen og put den i postkassen – eller tilmeld dig på www.dyrenesbeskyttelse.dk/junior Inden for ca. 1 uge modtager du et girokort og betaler det på posthuset – så er du medlem og får automatisk bladet med posten.
Jeg ser frem til at modtage et girokort fra Vild med Dyr Navn: Adresse: Postnr.:
By:
Telefonnr.:
Fødselsdag og -år:
Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C
Vild med Dyr udkommer 6 gange om året og koster kun 125 kr. årligt.
Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B