DECEMBER 2013 • 6
Theas kat var væk i 10 måneder Men Thea opgav aldrig håbet
Julegaver til dit kæledyr
– få gode idéer her
Vindtter
biografbille til ny dinosaurfilm i 3D
Guide
Sådan passer du hund
Flere sider og to plakater hver gang
– Vild med Dyr er vokset
Mira Kastrup Jørgensen, 11 år, Ishøj
Præm på ve ie j Frederikke Vittrup, 10 år, Holstebro
Maja Mølgaard, 9 år, Nørresundby
Martha My Feilberg, 11
2
år, Hundested
UDGIVER: Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15,
FORSIDEFOTO: Poul Madsen
1826 Frederiksberg C, telefon 33 28 70 00
OPLAG: 18.500
www.dyrenesbeskyttelse.dk
Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S
REDAKTØR: Lars Madsen
MEDLEMSKAB: medlem@dyrenesbeskyttelse.dk
REDAKTION: redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk
Artiklerne gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning
LAYOUT: Sanne Kjall Egeberg
FACEBOOK: www.facebook.com/vildmeddyr
Asger Nielsen, 7 år, Karise
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
Send dine tegninger til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C. Husk at skrive navn, alder og adresse bag på din tegning
Vind
Sæt med 6 fed farvebly e jumboan fra Staedtter Vild med ler trækker Dyr lod o tre sæt m !
Præm på ve ie j
Præm på ve ie j
Ida-Maria Hansen, 8 år, Sverige
Malena Pihl Browa, 12 år, Sydals Max Bøgelund Hansen, 6 år, Roskilde
Sofie Ølgaard Hansen, 9 år, Korsør
Johanne Hvidkjær, 7 år, Asperup
Tusind tak for de mange flotte tegninger – desværre har vi ikke plads til dem alle, men du kan se flere på www.facebook.com/vildmeddyr
3
serie
Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen
l Sådan ska ses dyrene pas
Theresa fra Esbjerg har hunden Rosa, som er en lille Hun har også haft hamstere, men hunde er nOget he
s u h d n En hu Det skulle være en lille hund, så man kunne tage den op og sidde med den på skødet. Og det skulle være en race, der ikke fælder så meget, for 12-årige Theresas lillebror har astma. Og lige så snart Theresa mødte racen bichon frisé, var hun sikker: Det skulle være præcis sådan én. – For de er bløde og helt hvide og har en sjov hale, som går op på ryggen af dem, forklarer hun. Sådan gik det til, at hun fik bichon friséen Rosa, som er en rigtig glad, lille hund, der straks skal hen og sige hej, når man kommer på besøg hos Theresa. Netop det med at den altid kommer én i møde, synes Theresa er noget af det bedste ved at have hund. – Så har jeg en at komme hjem til, hvis jeg
Rosa elsker at blive kløet på maven af Theresa.
4
kommer alene hjem efter skole, siger hun.
– Rosa begynder at gø, når jeg låser døren op, for hun ved, det er mig. Hun bliver altid helt overglad for at se mig og hopper op og piber og kan slet ikke vente på, at man har sat sin taske.
Bedre end hamster Theresa har også haft tre hamstere. Men selv om de også er søde, foretrækker hun helt klart hund. – De er bedre end hamstere, fordi de kan huske, hvem man er. Når jeg tager min hamster op, er det som om, den skal lære mig at kende hver gang. Til gengæld kræver en hund også meget mere. Det var hårdest, da Rosa var hvalp, for der skulle hun hele tiden have
opmærksomhed. Nu er det værste, at hun ikke rigtig gider i bad. Man skal også pleje hendes pels rigtig tit. Men det ændrer ikke på, at Theresa er vildt glad for Rosa. – Jeg synes, en hund er et af de bedste kæledyr, man kan have. De er trofaste, og de er der altid. Og så virker det også som om, hun er tryg ved mig og synes, jeg er rigtig rar, siger hun.
5 g i d r ske
e, hvid bichon frisé.
helt specielt, synes hun
vigtige ting
om at have hund
Hvad kan du
lave med en hund?
, for kan lave med en hund grænser for, hvad du en ing n ste re næ ba er r vil De nnesker. Så de sammen med deres me re væ at ker , lyels e lity nd agi hu gå til ting som re med. Man kan også væ at til lov d ve me ha n ne me ger ekstra aktiv sam ng , hvis man vil være nci da g do u er dn ell en d et he e dig mmer til at knytt klart elske det, og I ko lt he vil n De . nd hu sin stærkere bånd.
man skal aldrig stra
ffe
Når man opdrager og træner sin hund, skal man belønne den, nå noget rigtigt – ikke str r den gør affe den, når den gør noget forkert. Hvis du straf, mister hunden lys bru ger ten til at lære, og den vil også miste tilliden til dig.
1
Hvor gamle bliver de?
2
Hvor mange skal man have?
3
Hvad kræver de i det daglige?
4
Hvad skal man passe på med?
5
Hvad skal man også huske?
Der er stor forskel på, hvor gamle hunde bliver. Det kommer især an på racen. Men mange bliver mellem 10 og 15 år, så man skal være klar til at passe hunden i rigtig mange år.
Man kan sagtens bare have én hund. Men man skal tænke på, at en hund helst ikke skal være alene hjemme mere end fem timer om dagen. Plus at den skal luftes mindst 1½-2 timer hver dag – også hvis det regner! Og hvis man skal noget, er det bedst at tage hunden med, så den ikke bare ligger derhjemme og keder sig.
Ud over at hunden skal luftes flere gange om dagen, skal den selvfølgelig fodres med vand og mad. Det er desuden rigtig vigtigt at træne og aktivere den, dels så den ikke kommer til at kede sig, dels så den lærer at fungere sammen med andre mennesker og dyr.
Det er meget vigtigt at købe en race, man kan give et godt liv. Hvis man bor i en lille lejlighed på femte sal, går det for eksempel ikke at købe en hund, der har et højt aktivitetsniveau, eller en kæmpe stor hund, der nærmest ikke kan være der. Det er også virkelig vigtigt at købe hunden et godt sted. Hvis I køber den hos en opdrætter, skal I altid kræve at se moren og de andre hvalpe og de forhold, de lever under. Det skal se godt ud, og hundene skal være vant til daglig kontakt med mennesker. En anden mulighed er at købe en ”brugt” hund på et af Dyrenes Beskyttelses internater, hvor der altid er hunde, som mangler et nyt hjem. Du kan se dem på: www.dyrenesbeskyttelse.dk/allehunde
Der er ikke noget sødere end en hundehvalp, men tag ikke fejl: En hvalp kræver sindssygt meget arbejde. Den skal blandt andet lære at tisse udenfor og lære at være alene hjemme, man skal bruge rigtig meget tid på at lege med den, og når den bliver fire-fem måneder, skal man gå til hvalpetræning. Det er super vigtigt, fordi den skal lære at begå sig sammen med andre hunde og fremmede mennesker.
5
tekst: lars madsen. Foto: Scanpix
Truede unger b
e n re g s g u r b en rg
Gorillaer
gnave
rkerne i beskæres i pa al sk e n er æ Når piletr ne grene afer de afskår HOLLAND. iv bl , em h ke by Arn g helt vilde ne er nemli den hollands er la il or G o. rken af. lokale zo e og gnave ba leveret i den en en gr af e e bladen for genbrug, smart form med at plukk en er et D . elsker de e for penge. Især barken ologiske hav zo n de er ar som også sp
er in v g in p e n Sjæld a k i r f A a r f SPANIEN. Afrikanske pingviner samles for at blive fodret i Madrids zoologiske have. I naturen er den afrikanske pingvin, som lever ved kysterne i det sydvestlige Afrika, efterhånden ret truet. For 100 år siden var der millioner af dem. I dag er der kun cirka 75-80.000. På grund af fiskeri og den globale opvarmning har pingvinerne svært ved at finde føde nok. Tidligere var det også et problem, at mennesker stjal deres æg for at spise dem, og at de forstyrrede dem og ødelagde deres reder for at stjæle deres afføring, som hedder guano, og kan bruges som gødning på markerne.
6
Hanner dør af parring AUSTRALIEN. Denne lille australske pungmus er ganske speciel af den årsag, at hannerne dør efter parring. Simpelthen fordi parringen er så fysisk belastende og stressende for hannen, at hans krop ikke kan holde til det. At hannen dør efter parringen, ser man også hos enkelte andre dyrearter, blandt andet honningbien.
INDONESIEN. En orangutang-unge hænger på sin mor i en nationalpark i den indonesiske del af øen Borneo. De truede orangutanger lever kun i naturen på øerne Borneo og Sumatra, og der bliver færre og færre af dem. Først og fremmest fordi deres skovområder bliver ryddet af mennesker. Hos orangutanger bliver ungen hos moren i op til seks-syv år – det er længere tid end hos de fleste andre dyr.
bliver hos mor
Tilbage efter
30 år
ENGLAND. Denne lillebitte snegl er en af tre Partula-sneglearter, som for 30 år siden forsvandt fra skovene i Tahiti. Nu har London Zoo og nogle samarbejdspartnere med stor succes avlet på de tre sneglearter, så der kan genudsættes en masse snegle i den natur, hvor de hører til. Der er tale om træsnegle, og de vil blive genudsat i et fredet skovområde. At de overhovedet forsvandt fra skovene er menneskets skyld: Under Anden Verdenskrig satte man afrikanske kæmpesnegle ud på flere polynesiske øer, så soldaterne kunne spise de kødfulde dyr. Men sneglene formerede sig voldsomt og begyndte at udkonkurrere lokale arter og ødelægge naturen. Derfor introducerede man endnu en art – kødædende ulvesnegl – så den kunne æde kæmpesneglene. Men den ville desværre hellere æde Partula-sneglene, og derfor blev de næsten udryddet.
Hvide løver er et zoodyr SERBIEN. Denne otte dage gamle hvide løveunge lever i en zoologisk have i Beograd, som er hovedstaden i Serbien. Der bor i alt 11 hvide løver i den zoologiske have, og faktisk er det først og fremmest i zoologiske haver og naturreservater, at man finder hvide løver (de er ikke albinoer). Man har med held genudsat nogle få hvide løver i naturen i Sydafrika, og måske vil man kunne genudsætte flere fremover. På et tidspunkt troede eksperterne , at de hvide løver slet ikke kunne klare sig i naturen, fordi deres farve gjorde det svært for dem at camouflere sig og jage. Men det kan de godt.
Havskildpadde røg i nettet KUWAIT. En 45 år og 150 kg tung grøn havskildpadde (også kaldet suppeskildpadden) var så uheldig at blive fanget i en fiskeruse – men også så heldig at blive reddet. Den store skildpadde blev tjekket af dyrlægen og fik en radiosender sat på skjoldet, så man kan følge den fremover. Og så blev den genudsat, som man kan se her på billedet.
7
Skal du ud at købe en julegave til dit kæledyr? Så er det allerbedst at give noget, som kan aktivere dit dyr. Vi har været en tur i dyrehandlen for at få idéer til super gode gaver
Gode
Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg
1
2
jule
Her er Mette, som er dyrehandler og har butikken Mega Bonnie Dyrecenter i Helsingør. Hun hjalp os med at finde en masse gode gaver til kæledyr. Hvis du ikke kan finde de samme ting i din egen dyrehandel, har de sikkert noget andet i samme stil. Mette står og viser gode gaver til fugle – nemlig ting, de både kan klatre i og gnave i. Den til højre er rimelig solid og fuld af muslingeskaller, den til venstre går hurtigere i stykker. Men det må den gerne! Fugle vil få masser af fornøjelse og adspredelse ved at lege med den og splitte den ad.
De fleste kæledyr er alene hjemme i timevis hver dag. Derfor er det en super god idé med gaver, der kan holde dem beskæftiget. Brættet her er ligesom et spil til hunde. Man kan gemme hundemad under dutterne, som hunden så skal puffe ud af renderne og vælte for at få fat i. Der findes mange af den slags spil.
3 Fisk er ikke så nemme at aktivere, de laver ikke rigtig andet end at svømme rundt og spise. Men hvis du giver dem en pakke sugemalletabletter i julegave, kan du fodre dem på en ny måde, som også er sjov for dig at kigge på. Tabletten skal bare trykkes fast på siden af akvariet, så flokkes fiskene hurtigt for at spise løs af den. Her er det fisk af arten gul pragtbarbe, der er i gang.
4 Hundehvalpe elsker at bide i sko, og her er nogle, de gerne må bide i, og som endda hjælper på kløen i deres gummer. Skoene her er nemlig lavet af naturmaterialet loofah, som man blandt andet også bruger til at lave en slags skrubbesvampe til mennesker.
8
5
Hvis du har et dyr, der kræver pelspleje, kan du lave en wellnessdag, hvor du rigtig nusser, børster og reder det. På den måde vil I også opbygge en endnu bedre kontakt. Negleklipning kan også være en del af planen, men så skal du have en voksen til at klippe, for man skal være meget forsigtig og vide præcis, hvad man gør, så dyret ikke kommer til skade.
egaver til dyr 6
De klassiske bolde til godbidder er også altid et hit til hunde og katte. I stedet for bare at servere alt foderet i en skål, er det meget bedre, at dyret skal arbejde for det. Den lilla terning er dog bedst til hunde, fordi den er ekstra svær at vende rundt og derfor kræver en større indsats af dyret. Mange katte vil nok være lidt for dovne til den – men de fleste hunde er så madglade, at de ikke giver op.
7
Fyld kuglen med hø eller grønsager til dine kaniner, marsvin eller hamstere og hæng den op i buret. Dyrene skal strække sig efter kuglen, og den vil både svinge og dreje rundt om sig selv. På den måde bliver det ekstra udfordrende for dyret at få fat i de gode sager.
Gaver, som du kan bruge sammen med dine dyr, er selvfølgelig også et kæmpe hit. Har du kaniner, er det oplagt at anskaffe en sele til dem, så I kan gå ture sammen. Den lyserøde sele til venstre er til kælerotter – de vil også gerne gå tur. Husk, at dyr langsomt skal vænnes til at gå med sele – begynd med at træne stille og roligt indenfor.
8
9
Til små gnavere som dværghamstere, mus og jordegern kan man for eksempel give dem en fin hule, som det kræver lidt arbejde at komme ind i. For at komme ind i kokosnødden her, skal de først kravle op ad en rebstige. Helt generelt kan man sige, at når dyr er gode til noget – for eksempel til at klatre – så vil de altid gerne have mulighed for at bruge deres evner.
9
Til jul kommer filmen
Walking with Dinosaurs 3D, som måske er den mest livagtige dinosaurfilm nogensinde. Hvis du er
heldig, kan du
vinde billetter til den i vores
konkurrence
Kom helt tæt på dinosaurerne Tekst: Lars Madsen. Foto: 20th Century Fox © All Rights Reserved
Selv om dinosaurerne for længst er uddøde, får du nu chancen for at komme helt tæt på dem. Det er i hvert fald idéen med filmen Walking with Dinosaurs 3D, som er lavet så realistisk som overhovedet muligt. For eksempel er filmen optaget i naturen i Alaska – hvor der virkelig har levet dinosaurer – og så er de computeranimerede dinosaurer bagefter lagt oven på optagelserne. Og alle dinosaurerne i filmen er selvfølgelig arter, som rent faktisk levede i Alaska.
Lang og farlig rejse Filmen handler om den unge dinosaurus
Patchi, som sammen med sin storebror og en veninde bliver væk fra flokken og må ud på en lang, spændende rejse for at finde tilbage til de andre igen. Og det kan godt være en ganske farlig tur, når man som Patchi er en Pachyrhinosaurus, som er en næsehornsagtig, plante-ædende dinosaurus, der hverken er blandt de største eller farligste dinosaurer. Selv om en Pachyrhinosaurus trods alt kunne blive 8 meter lang og veje 4 tons.
Slægtninge lever stadig Dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden. Man mener, at det enten skyldtes
Vind biografbilletter og seje dinosaurting Hvilke nulevende dyr nedstammer fra dinosaurerne? Send dit svar på www.dyrenesbeskyttelse.dk/dino eller til Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, senest 15. december 2013. Walking with Dinosaurs 3D har premiere 19. december.
Vi trækker lod om 5 pakker med 4 biografbilletter, en T-shirt, en nøglering og en motivlygte! 10
nogle meget voldsomme vulkanudbrud, eller et kæmpe meteornedslag i Mexico – eller begge dele. Men vidste du, at der i dag lever masser af dyr over hele verden, som er i familie med dinosaurerne? Det er fuglene nemlig! De sidste 20-25 år har man gjort mange nye fund, især i Kina, af dinosaurer, der havde fjer eller dun. Eksperterne mener simpelthen, at fuglene har udviklet sig fra dinosaurerne – og at fugle er de eneste efterkommere fra dinosaurerne, som lever i dag.
foto: istockphoto
foto: britta bartholin nørgaard
14
tekst: lars madsen. FOTO: carsten snejbjerg
r y d e l æ k t i m g o g i m Hvordan fik I Mimi? For tre år siden var min mor ude at fjerne ukrudt på vejen, da en af genboerne pludselig kom løbende, fordi min mor er dyrlæge. Genboen fortalte, at det havde ringet på, men da hun åbnede døren, stod der bare en flyttekasse, og nede i den var der en kattekilling. Min mor kaldte på mig og sagde, jeg skulle bære hende ind og give hende mad og vand. Der gik uger, men der var ingen, der savnede den søde mis, selv om vi satte sedler op i kvarteret. Så fik vi lov til at beholde hende og kaldte hende Mimi.
helsen ic M y a B e is u o L a v Navn: E Alder: 12 år By: København
Eva har katten Mimi
Og så har hun været her lige siden? Nej, for efter nogle måneder skulle vi på ferie til USA, og Mimi skulle passes af en anden genbo. Da vi kørte ud til lufthavnen, løb hun efter bilen ned ad vejen, men hun standsede igen. Men så løb hun helt væk, mens vi var på ferie. Indtil genboen fandt hende ude omkring lufthavnen, hvor hun løb rundt. Vi tror, at det er fordi, hun savnede os. Da vi kom hjem, blev hun rigtig glad og ville bare være inde hos os hele tiden. Det var som om, hun holdt øje med, at vi ikke gik vores vej igen.
Hvordan er det at have en kat? Det gode ved at have kat er, at man ikke behøver stå op om morgenen og lufte hende. Hun går for sig selv, og alligevel er hun der, så man kan kæle med hende. Hun kræver ikke så meget, og selv om hun kan løbe frit ude, kommer hun altid hjem. Jeg tænker på hende lidt som et familiemedlem.
Hvad laver du med Mimi? Hun vil gerne nusses bag ørerne og kløs på maven, og hun er meget legesyg og lidt vild. Min mor og jeg er begyndt at lave klikkertræning med hende. Hun skal lære high five først, og jeg synes også, hun skal lære at sætte sig. Så kan man give hende en godbid.
Har du et yndlingsdyr? Det er nok mest katte – store katte. Jeg har altid elsket løver og tigre, jeg synes, de er så flotte. Og den måde, de jager på. De ser meget fascinerende ud, når de løber. Hvis Mimi jager fugle i haven, lægger hun sig på lur på samme måde som de store katte.
om dit e l l æ t r o f å s g o Vil du Dyr? d e m d il V i r y d e l kæ
hvor hvad du hedder, r. Husk at skrive, dy t di om t lid . l rtæ efonnummer Skriv til os og fo også bruge dit tel or du bor. Vi skal hv og , er .dk du el tel m gam yrenesbeskyt se os på redaktion@d e ail m Frederiksberg C. ten en 26 n 18 , Du ka Alhambravej 15 r, Dy ed m ld Vi til eller sende et brev
15
m m e ti t o k e l b k a k i r a v “ Han is jeg havde givet op” hv
Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen
ste år. d i s a . r en Thea emmef g j a h t d n b u ld l ø te der noget tid – e e k l i s a f e r r r a e o væk f år sen kat G t r e s a a v n The han næste , e g d o e tro e op, v i g Alle de at e t g næ Hun
Da Thea fyldte otte år, havde hun to store ønsker: Det ene var en mobiltelefon. Det andet var at få sin helt egen kattekilling. Hun lå og sov om morgenen, da hendes forældre kom ind på værelset til hende. Hun vågnede ved, at noget slikkede hende i ansigtet. Hun åbnede øjnene lidt. Det var en kat. Men hov, det var ikke en af deres egne voksne katte. Det her var en lille, rødbrun killing. Thea spær-
16
rede øjnene op og blev pludselig meget vågen: En kattekilling! Det var hendes gave! Thea gav killingen navnet Garfield. De passede perfekt sammen lige fra begyndelsen. Lige fra den første dag hang de sammen, og de fulgte altid rundt efter hinanden i huset. – Jeg har aldrig haft så nært et bånd som til Garfield, fortæller Thea.
he l t f a ntas
Kom ikke hjem Thea bor ude på landet i nærheden af Vejle. Alle katte i familien løber ind og ud. Garfield løb også rundt ude, men han var aldrig væk flere dage ad gangen. Indtil en aften i august sidste år. Garfield havde slået det ene ben og virkede ikke helt frisk. Men han tog ud at strejfe med sin bedste ven, hankatten Ludvig. De to holdt altid sammen.
tis
age, ”
sk masse sedler, som de satte op i Brugsen og på lygtepæle og alle mulige andre steder. Hver gang de kørte forbi en rød kat, råbte Thea, at de skulle standse, for hun var sikker på, det var Garfield. Men det var det aldrig. Der kom rigtig mange henvendelser. Men det var bare aldrig Garfield. Efter nogle måneder skrev Thea et brev til Garfield. Det tog over en dag at skrive det. Hun havde set på film, at hvis hun skrev brevet, så kunne det være, Garfield kunne mærke det inde i sit hoved. Hun hængte brevet og en masse billeder af Garfield op over sin seng. For at få
Da Ludvig kom tilbage næste morgen, var Garfield ikke med. Og da der var gået nogle dage, og Garfield stadig ikke havde vist sig, gik det op for familien: Der var noget helt galt.
Brev ligesom i film På det tidspunkt havde Thea haft Garfield i næsten to år. Familien ledte i hele området og efterlyste Garfield på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside, hvor man kan skrive, hvis man har mistet sit dyr. De lavede også en
17
plads måtte hun tage flere af sine One Direction-plakater ned. Så lå hun om aftenen og kiggede på brevet og billederne af Garfield, og nogle gange begyndte hun at græde. – Og nogle gange i skolen kunne jeg ikke lave noget, fordi jeg bare tænkte på Garfield, fortæller hun.
Måske deres kat På et tidspunkt fik familien en ny kat, som lignede Garfield. Men efter et par uger løb den også hjemmefra. De prøvede at efterlyse den, og ikke så lang tid efter ringede der nogen fra en by i nærheden og sagde, at katten vist boede hos deres nabo. Theas mor talte med naboen, men det viste sig, de havde haft katten i mange måneder, så det kunne ikke være den. Der gik nogle dage. Så ringede naboen til Theas mor. Hun havde været inde på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside og læse alle efterlysningerne af katte, og nu var hun sikker: Det VAR deres kat, hun havde. Men ikke den nye. Nej, det var Garfield!
Theas mor turde næsten ikke tro det. De var blevet skuffet så mange gange, og efterhånden var det faktisk kun Thea, der troede på, at Garfield var i live. De voksne syntes ikke, det virkede sandsynligt længere. Theas mor kørte derover alene for at se katten. Hun syntes, det var synd, hvis Thea skulle blive skuffet endnu en gang. Men katten gik lige hen og gned sig op ad hende. Det var Garfield!
Wow! Lige så snart hendes mor svingede ind på gårdspladsen, drønede Thea hen og kiggede ind i transportkassen.
hvor han plejede at ligge. Senere satte Thea noget mad på sengen, som han stille og roligt gik op til. – Så gik jeg hen og ville snakke med ham, og han begyndte at spinde helt vildt, og jeg blev sådan: "Wow, det er faktisk Garfield!" Thea er sikker på, hun fik Garfield tilbage, fordi hun aldrig gav op. – Jeg troede på det hele tiden. Jeg ville ikke slippe ham. Jeg havde en fornemmelse af, at han gik rundt derude et sted. Det vidste jeg bare, siger hun.
– Jeg kunne se lige med det samme, at det var Garfield, husker Thea.
– Jeg tænkte også altid inde i mit eget hoved: Han vil ikke give op, han vil tilbage til mig. Så jeg tror, vi gik og tænkte det samme.
– Jeg havde bare lyst til at græde glædestårer.
Den første tid efter, at Garfield kom hjem, gik Thea og sagde til alle:
Hun tog Garfield med ind på sit værelse, og han gik direkte ind under sengen,
– Han var ikke kommet tilbage, hvis jeg havde givet op.
Garfield nyder tydeligvis at være tilbage hos Thea.
Husk at mærke katten! Garfield var hverken øremærket eller chippet. Hvis han havde været det, var han nok meget hurtigere kommet hjem. I dag er han og alle de andre katte i familien blevet øremærket.
18
Hvis dit dyr bliver væk Hvis dit dyr bliver væk, kan du efterlyse det på
www.dyrenesbeskyttelse.dk/savnede-dyr Det er også her, du kan skrive, hvis du finder en andens dyr. Det er helt gratis.
Tekst: Adfærdsbiolog Aiko Sho Nielsen. foto: istockphoto.com
y NyT om d r Fugl flyver et halvt år uden pause Mange fugle kan flyve langt ude n pause, men måske sætter alpesejleren (latin: Tachymarpt is melba) rekorden på det punkt. Ved at klistre små chip s, som kunne måle lys og bevægelse, fast på nogle alpesejle re kunne forskere følge fuglenes aktivitet, mens de trak fra Schweiz til Vest afrika om efteråret og tilbage igen om foråret. Forskerne fandt ud af, at fuglene faktisk kun lander og hviler sig på jorden i længere tid, mens de er i Schweiz. Om de har været nede på jorden i et par min utter under trækket, kan forskerne ikke helt afvise, men det tyder på, at fuglene er i stand til at holde sig i lufte n et halvt år i træk. I den tid lever de af insekter, bakt erier, frø og svampesporer, som svæver i luften.
Mus ”synger” for at tiltrække mager
I Costa Ricas og Panam as skove bor der 2 arter af syngende mus: Altons (Latin: Scotinom ys teguina) og Chiriqui (La tin: S. xerampelinus). Hos begge art er laver hannerne høje tril lely de for at tiltrække hunner, men også for at holde andre han ner væk. Hvis en Altons hanmus kan høre en Chiriqui-han synge, holder den sig væk. Så sangen holder også de to musea rters områder adskilt . Hør Altons mus synge:
Chokoladefrø og lilleput-bille opdage
t
Der findes heldigvis sta dig steder i verden med uberørt, ren natur. Et af dem er den tropis ke regnskov i det sydøst lige Surinam i Sydamerika. Her har forske re for nylig opdaget ove r 60 nye arter af dyr. Nogle er smukke, som den chokoladefarvede, træklatrende frø (Latin: Hypsiboas), and re er kære, som lilleput -sk ara bæen (Latin: Canthidium cf. minimum ) – en bille, der måler bar e 2,3 millimeter. Se nogle af de spændend e dyr: www.tinyurl.com/ 60nyedyr
Hunden ændrer dine hormoner
Når en hund kigger kæ rligt og længe på sit me nneske, eller når man nusser sin hund, vil de fleste nok sige, at det føles rart. Men undersøgelser vis er også, at den nærkonta kt med kæledyr ændrer kemien i vor es krop. Vi producerer nem lig mere af et hormon, som hed der oxytocin – og det giv er os en rar følelse i kroppen. Det sjove er, at kæledyr også pro ducerer mere af hormonet, når man snakker med dem og nu sser dem. Så du gør også dit kæledyr glad.
www.tinyurl.com/muses ang
Kreativ kuglefisk iske cirkler i havFor nogle år siden opdagede dykkere myst r i diameter og med mete to til op var De . bunden ud for Japan Nu ved man, at det n. cirkle af n midte fra fine furer, som gik ud på kun 12 centisp.) r igene Torqu : er en lille kuglefisk (Latin trækker mønen Hann tre. møns flotte meter, som skaber de det tager fisken og rne, finne med baske strene i sandet ved at tiltrækker trene Møns l. cirke hel en syv til ni dage at lave n. cirkle af n midte i æg deres hunner, som lægger lfisk /cirke rl.com .tinyu www her: Se en flittig kuglefisk
19
ZOOM går hver gang tæt på et dyr – vi begynder med den nordamerikanske pungrotte!
ZOO
M
Ny serie
Nordamerikansk
pungrotte Tekst: Lars Madsen. Foto:istockphoto , flickr
Den nordamerikanske pungrotte er det eneste pungdyr, der lever i USA. Som
Hvad er det for et dyr? Den nordamerikanske pungrotte – på latin hedder den Didelphis virginiana – er det eneste pungdyr, der lever i Nordamerika. Den bliver cirka på størrelse med en huskat og kan veje mere end 6 kg. Den har grå pels på kroppen og et langt, hvidmasket hoved med en spids snude og lange knurhår. Den kan minde om en stor rotte, ikke mindst fordi den har en nøgen hale. Men den er ikke i familie med rotten. Faktisk er den mere i familie med kænguruen og andre pungdyr. Den nordamerikanske pungrotte bliver normalt kun to år gammel i naturen. I forhold til sin størrelse er den et af de pattedyr, der lever i kortest tid.
20
nyfødt er den ikke større end en bi, men den kan blive lige så stor som en kat. Og så er den verdensmester i at spille død
Ungerne Kun 12-13 dage er den nordamerikanske pungrotte drægtig – så føder den op mod 25 unger. På så kort tid når ungerne ikke at vokse sig ret store, derfor er de kun på størrelse med en honningbi ved fødslen, og fem-seks unger vejer kun 1 gram – tilsammen! Det vil sige, at der sagtens kan ligge fem unger i en teske. Det er lidt vildt, når man tænker på, at de kan ende med at blive lige så store som en huskat. Så snart ungerne er født, søger de ned i pungen på morens mave for at få fat i en af hendes cirka 13 dievorter. Dem, der ikke når at få en dievorte, overlever ikke. De andre bliver hængende på deres dievorte de første par måneder af deres liv. Bagefter bliver de båret rundt på morens ryg i en måned til halvanden, indtil de er store nok til at klare sig selv. Her kan du se en sød video af en mor med unger på ryggen www.tinyurl.com/babyryg
Mega mange tænder Den nordamerikanske pungrotte er et af de pattedyr, der har flest tænder i verden, nemlig 50. Et voksent menneske har mellem 28 og 32. Hvis den bliver truet, kan den spærre gabet op og se meget farlig ud , men i virkeligheden er den slet ikke aggressiv.
En mester til at spille død
Kæmpe forskel i størrelsen Den nordamerikanske pungrotte er et af de dyr i verden, hvor man finder den største forskel på, hvor store de voksne bliver. De største lever mod nord og de mindste mod syd. En han i nord kan veje op mod 6,4 kg, mens en voksen hun i syd kan være så lille som 300 g – det vil sige, at hannen er mere end 20 gange så stor.
Hvor lever den? Den nordamerikanske pungrotte lever i store dele af Mellemamerika og Nordamerika. Fra Costa Rica i syd og helt op til det sydlige Canada, hvor den er begyndt at brede sig mere og mere.
Hvis den nordamerikanske pungrotte føler sig truet, kan den lægge sig til at spille død, så det ser utrolig overbevisende ud. Det er en slags refleks og ikke noget, den beslutter sig for at gøre. Du kan se det på billedet her, og hvis du går ind på linket, kan du se en video af en pungrotte, der føler sig presset og stille og roligt triller om på siden. Pungrotte spiller død: www.tinyurl.com/skuespil
Hvad laver den? Den nordamerikanske pungrotte lever alene, mest i skove og vådområder. Den er mest aktiv om aftenen og om natten, hvor den søger efter føde. Den spiser stort set alt – lige fra insekter, snegle, slanger og ådsler til frø, blade og frugt. Den spiser også gerne affald, ligesom vaskebjørne gør, og derfor er den et ret almindeligt syn mange steder, hvor der bor mennesker.
21
D U K S PLET Min kat, Miv, tager en slapper. Caroline Kusk Clausen, 12 år, Højer
STE ED P
LETSKU
B
Min skøre kat, Mickey, tager sig en lur i en tom fuglerede højt oppe i vores valnøddetræ. Victoria Riis Larsen, 4 år, Birkerød.
En pragtvandnymfe har sat sig med udfoldede vinger på en hindbærbusk ved sommerhuset på Djursland. Jonas Rafner, 9 år, Lynge
D
Min kat, Pudde, og min kanin, Mulle, er kærester :) Fie Line Jensen, 12 år, Tinglev
D
22 22
STE ED P
LETSKU
B
Min skøre, men dejlige hest , Conway, og jeg. Elise Dam, 14 år, Østervrå
Min hund, Chester ,og en af mine kattekillinger, Miss Viola , de er gode venner :) Stefanie Henriksen, 13 år, Djursland
Send dine bedste skud, NAVN, ALDER og hele din adresse til: ske@dyrenesbeskyttelse.dk
De tre pletskudbedste en fotobovinder CEWE, so g fra kan fyld m du dine helte med billederegne
Billeder af dyr med tøj på kan være sjove, men dyrene synes ikke selv, det er så sjovt. Faktisk vil de helst slippe for tøj – og de har jo tit i forvejen pels eller fjer til at holde varmen med. ”Pletskud” bringer derfor ikke billeder af dyr med tøj på. Men send os endelig en masse billeder af jeres fine dyr – bare som naturen har skabt dem!
Pernille Christiansen, 10 år, Samsø
Her er vores dejlige hund, Emma, i spring efter en hundekiks (øverst i billedet). Men hun får kamp til stregen af en krage, der også vil smage den lækre godbid. Victoria Kjær, 9 år, Herlev
B
ST E
ED
ST E PL E T SK
ST E
ED
PL E T SK
ED
PL E T SK
B
I sidste nummer glemte vi at vise, hvem der havde vundet – det var disse tre pletskud:
UD
Ups!
Martha, Andrea og Nuller hygger sig i haven. Martha og Andrea Feilberg, Hundested
B
D
UD
STE ED P
LETSKU UD
B
Vores hund, Ally, savner vist de hyggelige strandture fra i sommer. Aviaja Snedker-Nielsen, Lundby
Christian Hjort, 10 år, Korsør
Jacob Søgaard Rasmussen, 9 år, Græsted
Anton Gundersen, 9 år, Sydals
Dyrenes Beskyttelse har ret til at offentliggøre indsendte fotos i foreningens publikationer
23 23
Hvor mange snemænd kan du finde i bladet? ed
enne m
t tælle d
Husk a
Skriv løsningen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/sjov eller på et postkort og send det til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, senest den 11. januar, så deltager du i lodtrækningen om tre smarte rygsække. Se vinderne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/vindere
Vi traek ker lod om 3 sm rygsækarte ke
Er du blevet for stor til Vild med Dyr? Hvis du synes, Vild med Dyr er mest for mindre børn, så kan du få Dyrevennen i stedet for. Dyrevennen er vores blad til voksne, men du kan godt få det i stedet for Vild med Dyr, selv om du er under 18 år. Prisen er den samme. Du skal bare kontakte medlemsservice på tlf. 33 28 70 25 eller på medlem@dyrenesbeskyttelse.dk. Husk at opgive medlemsnummer (står bag på bladet) eller navn og adresse.
Sådan får du Hvis du vil modtage Vild med Dyr, så udfyld kuponen og put den i postkassen – eller tilmeld dig på www.dyrenesbeskyttelse.dk/junior Inden for ca. 1 uge modtager du et girokort og betaler det på posthuset – så er du medlem og får automatisk bladet med posten.
Jeg ser frem til at modtage et girokort fra Vild med Dyr Navn: Adresse: Postnr.:
By:
Telefonnr.:
Fødselsdag og -år:
Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C
Vild med Dyr udkommer 6 gange om året og koster kun 125 kr. årligt.
Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B