Dyrlægen 01 2020

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Klinik klarer de besværlige tænder TandDyreklinikken er Danmarks eneste klinik specialiseret i komplicerede tandoperationer og kirurgiske indgreb i munden på smådyr.

kt

Konta

7 477

mark g Dan g ikrin

d synlighe site. simal web Få mak optimeret kr. med et 9.995

70 27

Fra l.kun moms.

ng

eforsikri

If Skad ikrin

e Fors

sidg

Gjen

ster

egi Hunder Danskpå telefon

r.dk

giste

ere .hund www

g

uanse 404 kr.

t race.

.

eksk

onsiv

sp nlig. Re

v?

Mobilve gles kra rdig. te op til Goo bsi Trovæ dit we

stand ing er et dækn

ard).

Tryg

ype l, boligt bopæ race, 2 år. el, af alder, seneste at), nger ark gamm r de Afhæ anm skade f.eks. 3 år race (husk Topd og antal kr. ved af blandet r. Selvrisiko I disse skade Fra 695ret hankat siko.

Ingen selvri und er g kastre Roskilde. år. race og sk gårdh ikrin r, kr. pr. kass ger af villa i kr. rrence siko på 1.047 marks t Fors Dyre afhæn Dansk-Sven dling en selvri kejsersnit ng, konku 1.983 Prisen pler med kt i redi Behan get Dan g/s m, Nyk samt træni gspun Super er også in, Fysisk og eksem og alder s. Pris Kongeri sikring . udgan (ulykke, sygdoHund samt Dækk og fri leg.

Medic , Pasning kr.af race dling, efor vælge taget af 2020 Plus og alder s. er og 1.282 Hest g der inklusiv in, 486 kr. nger mfan ling behan iv gder Hund ning): vælge Tænd på Rejse af race er i løbet ikrin afhæ udstil kræft kr. inklus 20%.

Med m, ingso nger mfang der ekr. jagt, Fors edæk Prisen dækn 1.131 – komm in og Codan in, m.v., kning. eret medic afhæ t 1.572 kr.

1.907 g fra. sidg medic og hvalp ifm. sygdo es ikke udlev eret bidePrisen dækningso Gjen g fra. samt ation hvilke eret medic veret Livdæ Tilbyd r.* mv.): ækninr, og bl.a. træning. t en g A/S ng Guldd g.

(Udle ved decid hvilke Gulddæknin bl.a. udlev ng. og alder (oper s. på alt efter kr. eller træni et ansva ud fra Plus ikrin kun genop ansva rsikrin er s og n et ing og vælge genopiv træni net udvid af race Fors jde. varier Livsfo org.

Pris på ansvar, Tegne kan kr., 1.322 hvilke k udvid tter. me orsikr genop nger mfang der kr. inklus in, Opdræ Tryg er bereg l i Silkeb et kr. inkl. samtmar Sygef træning) og d 705 kr. ldelsesarbe på 826, men t år. Prisen l,Dan og tandsygdom me ogafhæ udvid k s priser siko ringen bopæ Fra 232 Bran g Prisen dækningso g fra. 1.131eret medic k kr. pr race, bopæ ygdom Ja, Liv mar genop selvriforsik ikke er tegne med og fastho kronis Codan t g ikrin Alm. tands udlevk ng.

Fastindbo Fra 1.719 ing, *Alle gravhund hvilke Gulddæknin bl.a.kronis Dan in ved er valgt.ikrin kr. . gtige dækn fors hvis derter 90%. og medic plantat, es under træni kring d 1.983 g under valgt Dyre 3-årig er 25 år. ring der Fors Pris på ansvar, in ved tillæg er heref er alt genop t,forsi den lovpli Bran plusk ikrin forsik v. ETU ing (bl.a. guldim aflivning), de dyr: 750 kr. Dækk s som Dækk et medic l, valgte varier oldt i Dyre Fors Alm. me ogplanta kr. for type Ejeren dækn udvid følgen bopæ sum. Alle tegne aktor, og siko påpå g ing (bl.a. ygdomguldim aflivning), år. Prisen er indeh og 432 . v. ETU selvri skade ring påPlatin m, kiropr medicin har . af race, siko og dækntandsaktor, fast ingen kr. pr. dyr) og til 45 dageog indbo kning nger forsikrin m. ninmar,kikring in og 509 kr. s forsikk Platin ende sygdo sygdo selvri sygeh kiropr er en iking.

Dækn nder est 90%. e op Danistorie sdæk ng, rlæng ejerstilvalg Der(heru ved kronis el, g a Dyre Fra 1.800 l. sam- sygdom, ende medic m, Livsdæ kanintegne rsfors Pris afhæ samt dækk en og nskad esfors rsikre træni ges livsfo ter ting t, bopæ er Super Agri ringer gamm ikke.

Der ansva ved alder ulykk kass r og krin en es rlæng ejers sygdo pr.(bl.a. år. medic eller på Derefmedfo der ng for perso under følger efter forsik , uanse Hund ling, ter. planta Dyretat tegne en ansva kan tilvæl ikring forsi Tilbyd måne ums-Skade ner. Føl er unde. kr.ing 6 et 0.000 ting. dog min guldim aflivning), ehand sum livsfo ng ved 1.479 er ogsåjagt. Den orsik120 dage.

Plus og 10% minim erPasni esfors plusk og Hams . år. Der hunde dt af a Dyre dækn in aktor, den r, Udvid Dækk på Pasni l. 10.00 perso Fra g af g. eriode hed for år. Ulykkorsikringen kr. for elleringen in og forvol kr. pr. udvidet tandb kr. Hund kr.ten, Platin , Marsv med. fødse Ansva Agri ling og af sygef sikop krinjelse per år.

0 kr. pr. år. mulig kr. pr. g m, kiropr medic m.orsikres inden skade kan og 660 efter .000 for skade Liv:g0,- 2.000 Selvri forsiforhø rsikrin 53 kr. per kr. Kanin æknin 22.00 Fra 2.245ing for: ende sygdo sygdo 550 kr.rrencer, udstil ved køb der. samt af udgif 549 kr. eret i sygef er ved gen ejer 777 kr. sygefeller e tandd fra for forsikrin . ning 4 måne rlæng ejers 18% livsum for ikke 106 g inden g GULD a Dyre 1.023 elser, 3.000 og livsfo Dækk dog min umskr.* dyret let dækn du som hesteloven år. beløb livsfo es bereg konku sikrin ing særlig valgt ledlid medicin Agri rsikrin 20% ing fra vedhvis minim a Dyre selv- altid inklud året ved 0 kr. erorsikr ng med om året ge eller , hvor ør kr. grund uden rsikr øjefor kr. per det ig Fra 1.189 orsikr n fylder uden men Agri ingenmerpris den arveli ing og ler livsfo -ng kr. om og 16.00fra 683 kr. sygef Pasni med ums-140 arsfo omnder tpligt ler: ilderf 1.000nde heste r for, jævnf desuden forvoldt manmedicin. ten, ved træni jde. hunde Nej af Papeg d, får dækn sikring ansv minim in og/el forsikring. er udgif r: gg, som uden nger Fra 1026 lskunder s kun ldelsesarbe måneel, tpligti r. på recepafhæ årlig dere: løsgåe ges ansva semp ring før hvis katte dækk for skade ingen ligtig 1 år. ttefor forsikring pergamm unde. gives hunde e 828 kr. ing. .

Tegne 18% af passe ing i Prisek ten, påikring eret medic gtig ansvapr. år.

Lovp på race, Huska – men plusk recepæknin for forde der. Islæn 57 kr.der dækn beløb art. pålæg Forsikringen ansvar du eller hunde 120 dage. siko rsfors per år. eller fastho udgif Nejring kr. lovpli t aflivn n fra Udlev almindelige hunde underesygdomman på Prisen ler: Birma før 4 er an samt lskun 22.000 kr. af ge og kr. for e tandd grund SØLV 6 måne e på sammen med selvri . nings uden snit 1.956 påbud er som forde 18% 777 kr. bidelus heste Komm Priseksemp d, Hellig ret eller §30a.

1.553 særlig for FORL kr. eller Fast ansva nskad igtig s der. lus for den er kejser og knogl TotalP tion inger år. Sølv på den rkning kan pådra hest, eret Komm kaninforsik ke erstat . forsik 1.103 perso Lovpl grundbeløb kr. og Død eller 2) Hvis kket ing ererris den orsikr opera år TotalP ge ledrede husstand bruger eller ved livsum 4 måne decid d, risiko kr. per måne d (hvis g/FORL samt ID-mæ juridis den ges en 120 dage. den tegne g: 1) oven. indelu 1.828 merp erer dækn Sygef 948 kr. pr. år. Akut Hund in. Hund hvis forsik er også måne på renten e og med d. Inklud med. tilvæl ærnsl kr. pr. rsikrin e er arveli medic fri er siko æknin Dækk 255 kr. hvishunden fylder af af den mmer af din ldsvis ejer, fra 56 kr. per måne vaccin måne . kr. pr. r 1.956 ar Bronz inklud Livsfo ld til Dyrev forsvarligti forbindelse tione også eret Dækk om året, per skade selvri 75% r uger. ar 78 ikring Gyldig g et 2.628 ing og ring esorp kan på 10%. udlev 0 kr. erer tandd medfødte Senio Koste en ing før ekstra fylder 16 kr. er så siko. Ved medle som henhon.. g. Fast fraesfors ring det ansv t ansv n dør Guld henho stjålet fra tandr kr. Der siko rsikrin dækn samt forsik 10.00 dækk have r Ingen orsikr Inklud medicin, n pr. år.

Nej. r 264 kr. rsikrin ng. igtig Udvi på 828 selvri til 900 kr. heste 140 dage . forsik årlig dorfo tab af .i 2.000 el selvri Syge koste sygef dig/je er af heste og ulykk mdr). livsum 2.856 kr. n skal ig hunde Livsfo siko Agria lovpl faste 492 kr. bliver e. 3) Hvis eller sation enteret rkning Syge ing k gårdg. tpligt og genoptræni heste en på race, ler: Labra Sygefra inkl. på 25%.tiger den nus på op s inden året ved variab – også . ning 714 kr. besidd Tryg Fastelselvri rsikrin recep om at er an tegne Dokumog ID-mæ ret te aflivn semp dansk svens d (hvis områd tion eller sterili tegne dage Ingen kr. om II. Islændere: g. mme og overs gs- ter g: 1) Livsfo sikobo Komm ID mærk påbud Prisek d, siko. variab el kastre ikke kravfor at kunne sygdo 0 kr. rsikrin per 125 tilvalheref e og æknin død kastra per måne gdomellere siko. e selvri kr. samtifterne, der vaccin Fra 3.009ækning i selvri for gamm g, livsfo er 80%, siko.

10.00 Vi har gang genr/føld Gyldig selvri kr. per måne102 kr. vaccin s år kr.

799 ledsy os. én optjen beløb 3 hed avl, af har s oven. selvri rsikrin Dækk g Foste 2) Føllet ærnsl erer . fra geudg for at on ed,nd der Gyldig lde. og syged ved livsum max. f.eks. ter 723 Mulig erkr. i livsfo rsikring hos .

Ingen fra 132forsikring dyrlæ refusi Trygh hed ng. e . Inklud tanddæknin Intet deref siko betale ning hanhu Villa i Roski kr., ved ver g. ring ansvar til Dyrev . foster træni . : 60% m og om året gåend selvri dæk 1.045 er 80%, eret i sygefo ark der mulig hunde før 4 mdr.) mme, . æknin Ingen ikring t forsik rkning henhold forud 20.000 Fra 410 ning, ger g Ja. inklud anm ret og genop ikring Dækk sygdo ns sygdoger der syged igtig esfors Syge Den faste og knin dor Retrieedstræ st ved ID-mæ rsikrin 140 dage msforløb. isiko in er forsik rsfors ødte ig medicin TopD lovpl igtig. dage. er tale e og raktik dling af gsdæ Labra rt lydigh geatte g på over Livsfo 1.067 og ulykk ved heste nsnin Selvr medic . .

Ansva 125oser. inkl. et i Lovpl sygdo kr., vaccin rKirop tilval dyrlæ der begræ ifter . ring kan rave, me, medf tpligt Sygerkning rsikrin r, er ved eret vores nemfø de beløb om for Indgiv ingen ninge t til behanelser er forsik og halsk geudg recep Gyldig diagn bind. passe på 733 på 10 eller med pris som selvom forskellige krav inklud ID-mæ hed orsikr : Udvid af livsfo e. om sdæk erace ng Plus. dyrlæ ekomst medmax. samt et af kr. atisk e el hunde siko in er år inkl. og støtte en del af e og sygef ikring krav Mulig tilvalg supplemen og ryglid e være tegning duelt.

Hund Intet elsern med træni g tegnes de antall Hund 90 eller om flere e påfast selvri variab 1.227det samm vaccin kr. pr. t medic ds. rialer Er autom Altid Ingen tilskad af beting ulykkesfors kningen g, uden genop ikrin periouanset in. Er eret i 140 dage ved nskad rpair. ldsvis tiger ne tilfæld indivi tliplig mate kan der .

Gyldig r er år .

3.305 pati som halthe standard. rkning kr. samt henho 480 kr. u perso sjæld impor t ellerVurderes Til Agria tryghed,t Fors Du vælge over dings rede g Recep Derfo ingen ID-mæ Er inklud sygeforsikrin overs Selvrisiko osteo på medic in. fremg Syge- og ulykkesdæ n 2.251 ype og 140 dage tillæg . er så ges .

Kan i er også hushjælp/a og annin et ostice get som orsikr ger forbin selvrisiko og Medic og e, der er der ninge g. Herud hunde ard). m, ved Super tilvæl Nykredi fugle) l, boligt kr. ellerAgria dækk og sygef vaccine Dækk CT-sc ing Plus eretti diagn knin Udvid eret i Selvstændigg. gereg siko. g I, kan der lning rsikrin og brugs er ing sygdo Hund stand bopæ geudgiftern skadefri onus på børn ingsb ard sygeer kun ng 3) orsikr Ingen et: Tænder inklud gsdæ ling æknin Føl. g Gyldig avlsfo rsikrineret i af dyrlæingen selvri race, dyrlæ 20%. egne dækn stand de dækninger: canni Sygef ing Ved er er ing ID mærk orsikr (visse specia g). år. sikob år.

Syged kr. (gæld f.eks. rsikrinet dækn på alle Bronze: livsfo 60% r og for tilval er MRI-s PRP-behandlpkr. tilvalg siko. e og sygef l i pr. udgift selvri af alder,80%teaf2 selvri hed, æknin Er inklud Ja. 25% livsfo (udvid m).

Foste følgen grafi 2) hed kr. er at ar. vedoptjen delig ges specia atorie sygef.orsikr vaccin siko: vere in. Der nger r de senes et5)underinggehjæ 2.144 ndelig Ansvar,beløb siko: kr.

718 Dækk es.

120 dage. separ et tandd faste k sygdo Mulig almin eansv atRetrie Labor g og ingen isiko erapi) i Afhæ medic Gyldig Dækk Krav dyrlæ 1.500 kr.

1) Scinti (Irapt den eller Dækk 676Tilkr. en tilvæl Fast selvri el selvri udvid dor Hund hed for ing dækn skade Ja: Uanve g II, max. inkl.

Selvr ved eret Ja. ndig gt. Ingenop til lp. edrsikrinorsikr ved kronis ning Variab rsikringer. der orsikr ækninIntet inklud antal 1.311 inkl. mulig kr. Guldr: 1.000 e på1.200 kr.

– max lshjæ nødve desud dlinger f.eks. tpligti ret Labra kr. es ID mærk 4) IRAP lydigh Livsfo sygef ng 732, (også .

Syged ing er nskad ikke må ved recep m. Dækk e og te på 20%.

900 mført siko 1.983delig sygefracesygersikri 120 dage. til 6 måne sygefo Sølv: 1.000kr. Senio der ved 6) Akut og med fødse ingen racen el kastre Fra kr. der siko på perso . at dePlus.år. behan direk ID-mærkning op til 0 arsfo orsikr måne es, hvis eret i almin Hund gig af et i op ptræn Katte , der selvri el .på 10 eller eller 80% ing.

1 ingen in er året. vaccin har genne Selvri 12 måne er også tion: ansv 750 kr.

Dækk al dækningssu 3 år gamm inklud Altid dækk Geno eret i alder på i op til 6 måneder ved forbindelse dækn afhæn e og anden på denAgriam.v., cin givet g ogorsikr el 90% den faste m.v.

Gyldig kr. om t på sygef katte Dækkr fast opera nd der i Roskilde.

Ja. og marsv ligtig in er et s variab . sygef valgt kr.vælge upper , Ja, Medi ken vaccin 12 dling gamm æknin Akut ldsvis på dlingtegnes til af husst Er inklud maxim umsbeløbe hanhu Lovp g. beløb.

676Du imum 125 dagedage medic al uanset kning Behan g og. g I: 2.500 kr. et maxim for kanin ing. 0 kr. pr år Ja, dækk Super Kr. samtså henho overstiger hed for at6 prisgr Guldd i prisen Den faste klinikGyldig Behan ing, Villa mmer ng. maks æknin ).

14 dage ved Livdæ kun r . at kning 135 dage icin Fysisk eret 1) æknin max. dækn15.33 æknin eller 1.543 imum maxim stræn er 0 2.248 medle og og r/føldIntet max. in, (kan der gamle e der der mulig kr. separorsikringen . Indgiv . rkning af Fysiskgenoptræni Hund ing. med – fra syged Guldd Platin maks tere gælde inklud i SØLV gen dækk 90/12 0 kr. ringLivdæ per 125 om gelse Medic forsik iftern maks kning kning. samt g, 2) Foste ndelighed. . ng og eret i dækn sygef in er ID-mæ veret uger, eller Agria Kun på år til 30.00 ger undta hed dersø eret Intet es. Ingen er og esdæ der ved til 900 4 månes én gang geudg skadefriogeralder Ved tilvalg ar Ingen e og Udle inklud Platin hos os.Livsforsikrin ng, er tale um 8 år. For hams m.

GULD t medicer inklud ner.Dækk edsun Tænd Rejse, Pasni kr. pr. g over de 3) Uanve og ulykk og ulykkesdæ på op s. ansv t ansvar rsikrin 6 måneder ved Er race ndelig på vaccin 5 iv ing og af dyrlæ Ved af Minim træni ingssu er under betale selvom der tliplig vores ivacci ringer ere, isiko det ge: på Sundh rsikrin og sygefo 4.957 selvrisiko. perio in fyldtet i op til måne g uanve siko. ger sikobonusder vælge inklus løb. dækn Gyldig siko også valgtin . allerg forsik at Recep etermedic Med orsikr igtig eUdvi Selvr tilvæl ring, genop 4) Syge- et sygeisiko kr. være selvriafhæn rskrin in, ormfang 12 rig. selvri flere e. in sygef ing Plus en ved lovpl atori – ved Livsfo hed der r også for partnforsik Ingen Selvr veret medic e selvri e. Ja. g e. kr. eller msfor geroglivsva ingso g fra. 1.907 Indgiv sygef ungeingen rbejds medic iftern ng af sama Ja, dækk deligereterace hed inkl. medic orsikr es ikke. hvis 5) Udvid Prisen . uanvendeligtion. Røntg er og livsfo ere info. g I. græns af labor optjen rsikrin 1.322 kr. vaccin135 dage heds llige sygdo orsikr samli ringen æknin Ja, gælde Mulig ndelig geudg almin Sygef kr. pr. år. t dækn æknin er katte Dækk maks. dækn (Udle rsikring. ineret e. Dyrlæ el nærm øvrei æknin udlev Hund sygefing. denbl.a. sygefo 4 edsforske Ja. ing. ing. rabat ved r r af vores os for .

Forsik Guldd Gyldig opera kr. og derov hvilke Gulddpå 826 kr., geord Intet ng. , der siko af dyrlæ vaccin år gamm Dækning syged ingeneret ing. et under 3.568 ing Plus og Livsfo Altidtrænihunde kr. 30.85 dækn beløb for ældre er. akut tegne kt ter 90%. ner.lus.

0 sundh på dage r, og 40% 6 der,inklud ninge siko på flere ark kunde kontauanve fter pr. orsikr TotalP Dækk dækning af dyrlæ ivacci /føl dækn selvri 1 år på Platinkan opnåssdæk ng) s til Pris125 laves ikkeder kun kr.ateller . 5For ter er t valgt dækn og derov Ja. ansvapå Agria eret i er heref rkning. Gyldig le til Sygef Hund foster 3 måne på 60.00 i Danm udgi træni der rives etdage tilvalg g af og genop tegne Den faste dage – g.dk ring ansvar allerg n er over 10 mio. ade/skade Fast selvri Der for tilvalg 9 kr. forde herfor eller dogudgif r ingen 19.83 en 00 kr. me kun – max skal vedning nedsk g skal udvid en 135ygdom katte har været er inklud k llige og genop ). kr. Dækk Id.mæ rsikrin ansvar t uanse forsik 11.60 atorie Ja, r også hed gives n inein 135 ansva fugle tingsk tegnin dage.

100.0 (kan ptræ Super sikrin hed hvis get summ g etufo faste eller kronis , gamle 1.983 pr. igtig Der Syge For idet og Labor ingen sygeved eside 120 komb Mulig ndelig Summ Livfor uger, tands kr., Hund Geno eller hvis forske t medic der m3 ved år. eretti sikrin kr.

Ja, gælde lovpl 125ineller de e. r/Udv og eller 3 mio orsikr riode attest porteret. eret i vores(kan ikke um 4 og www. der.

0 kr.,tliplig ingsb måne per t, . hvert og uanve se. For dersøgelse . se hjemm inkl.

10% e imelle20.00 sygef perio Ansva vælge vaccin siko på 750 medic om flere rkning sikope Minim get. kr., 1.476 ark.dk Dækn lsres der 4 s én gang Recep ingen søgel 4 måne er inklud beløberstatning ellerim Ja. valgt fugle isiko SelvriJa. siko på Gyldig eretti ID-mæ er tale planta ing), Plus edsun kr. kannskadløb 949,sregu orsikring 0 kr. under ing (bl.a. selvri t perso Selvr 8600 rsikringdanm der er r ved ingsb yr eller ærnet. e og mindreend Man . geat0 Hund Indek aflivn betale årlig sygefptræn , hvissmåd sundh el selvri m der guldim Ja. dækn 35.00 IG! uanse 14 dage.

7472 ing. en fast dækn 90%. salde g, og vaccin sikobe Geno kning 3 kr. selvo aktor, in og 30.00 Max. må være laves Platin Tryg på dyr. dyrefoæknin FB Dyrlæ eller Der er dækkes in er og variab , selvri rask. kr. enten dækn b af Dyrev ringen mum løb. ikke ng. også på 29.35 tiger hos Gyldig e. medic m, kiropr Livsdæ 0 i kr. liv og www. ger dyr, gt. medic ret ,Krav katte SØLV mska ter forsik .

Guldd msfor også overs Livslans g eret ende sygdom, vaccin gammel sygdo til 40.00 knin og mini flere ellermedle es. m er tpligtiforsik 2.953 ved os 0 kr. ærket. geattest, som e Deref hunde ytning 1) Sund sygdo et tpligti dings rlæng ejersog inklud der vedGULD r: Ingen gyldig dage.

Max. Ja. g Dækk gsdæ es ikke ved recep kat 0 kr.Find ing.

6 år eller . rløb i livsfo Recep er det herunrabat ansva : Ved overfl stg,935.00 ter er n til sygdo Ja. Nej. gnin tilbyd 20%. over ums- ark mindr 2) Chipmom dyrlæ på et 125 25.00 det er få din siko dækn - ). Rabat ngsfo ingen,Samle ave, forbin ng vedning rkning geatte udgif for tilval ikring fyldt nyte Nej. æknin ken n er minim r riode Selvri i Danm water Pasni halskr en del af siko et hvisDu kanLivdækning Super tværs hed er i relatio 120 dage. dyrlæ atorie n er . ingen ID-mæ ID mærk hunde Guldd at 3) Kravend 14 dage.ansvarsfors ophø træni orsikr klinik . r og Udvid ved platin Ja. en sikope været Er på vores Ja. Dækk udgift e og Labor res på ingen Mulig selvri hunde år inkl. hvis en, ved separ to genop i sygef fysioterapi, rJa, s der Ansva Plus og Hund ringen end te på Selvri kr. ved alder. fyldt 12 år. gt. pr. år pr. år atorie get.. orsikr vaccin test, udgift og har ældre andet end ing. kr. pr. støttebind. in. Ingen unde. forsik b0indtil kræve direk 0 kr. eretti Labor sygef aktik, nktur. kr. . igt. Ingenop til Alde er inkluderet 25.00 18% af teret ældre dækn Gyldig der under Hundgangeselska og 3.305 der er receptpligti ændre ingsb der. tpligt beløb es impor 4) Ved man er Plusk s 22.50 45.000 ktik og af og Medic ialer 6 år. være eller anven 6 år.på en icin givet ge, kiropr akupu 0 kr. andet eller Plus: Nogle recep m. Dækk ingen Rabat grund 4 måne ved .Platin der. at 1065 ing. gen iropra fra mater et Tænder det er n fylder dækn Med må ikke og tegnemaks og max.dling massa laser og Hund krav end dk Der kan vælge ing eller dækn 7010 . ing. get.K til behandling er dyrlæ g, 35.00 orsikr es, hvis 2 måne eriode Ja. Ja. r, r ringen forår.atEllers sten dag forsik et hvis eret i agria.

8 uger behan eretti når katte orsikr t rkning tilvalgJa. in og lign. over SØLV Krav ing Plus . sikop Dækk al dækningssu æknin in som at geatte denet ansva ZE dækn og walke Dækk Min.og under inklud ingsb www. mmer t på sygef emen og ryglidelser Ingen orsikr es.

Selvri ID-mæ er dog, separ hunde Dyrlæ rig sygef BRON fra GULD isiko ing er eløbe sygdo Ja, medic ltation på medic ved Guldd Ja. Sygef kr. pr. år. maxim 4.956m). r i kraft.

Dækk e og Raske Livsva kning udløb Ikke dækn som suppl dsdager, Udvid tal.

Selvr vores .

Ejer beste ptræn 0 kr. m.v. k igt. Ingenop til ge, træde ing. erer til vaccin 30Ansva eløb. maximumsb påGeno halthe pati leres et under 2.144 hospi en konsu 4 kr. ingen dling tpligt es ngen er If dækn 9 år. rig. max.b rede Gyldig der.

Krav 25.00 Livdæ osteo akt et. eller Dækk dækning al 46.91 indeksregu orsikr ved kronis massa til er gen udlev recep Behan Dækk ingen de ændri fyldt Intet Nej. te icin Livsva ostice get.

Kont Dækk klinik eller når man 3 måne sygef dyrlæ (også kiropraktik,kr. pr.atårmaxim ns liv ved Platin kning en perio direk med imum skal vi eretti diagn 13 år. orsikr es, hvis ingssum.

– max af Fysisk 4 kr. over . katte isiko ing. in som ingsb n fylder veret erapi, – maks 4.956 separ 15% rabat katte ved år, 26.06 sum. Summ ringer Ja.Dækk al dækn rløb i herunder Selvr icin givet ing. Livsdæ Ja. orsikr t på sygef dækn g eller der Udle ling.

Ved tilvalg forsik 12 år.

Op til nktur.

Ja, medic de.

8 uger dyr over 9 sin til fysiot Raske ngsfo , m).ved når katte orsikr sygef es. es. Ingen Med rænin år måne maxim umsbeløbe ken er um rig ehand flere selv 6 lskun træni water akupu pr. ingen fylder siko. sygef sygdo m. at til k Dækk Dækkåndst selvri n der og ved kr. rig år.genop minim efterb forde Livsva kning udløb te orsikr ring af år i op erapi, separ ingssu e på klinik al maximet erapi ning, løbeb Krav kronis måne rabat es ikke. icin 0 kr. kr. for ken hvert Livsva når hunde pr. direk fysiot Ja, to eret i sygef gedækn dækk vedg og 12 lasert ing Plus med Dækk er. Ingen personskad er Samle 32.00 32.000 For forsik Livdæ klinik .der. ifter gt. Ingen 0 kr. at maxim r gratis Ja, (også givet aktik, nktur.år. Dyrlæ orsikr -walk e på3 måne ktes. ttelse udløb Sølv: Ja. – veret en cin tpligti eudg metræ æknin Nej. separ tion: 45.00 ninge inklud ge, kiropr Altid .6 Sygef kr. pr. år. t valgt 0 kr. direkt 12 år.

Udle ken Besky recep m.

Medi Summ atori svøm ng i water Guldd sdæk opera : 10 mio. akupu . rinIngen g og esover maks 4 år. Ingen årligt. konta og og givetkatte es.ing. . dækn 7 kr. t Agria til Akut ikring4 kr. massa laser forsik ing tilvalgin af ringer et under 3.568 e: 10.00 rig uanse es, hvis træni ing. tagnin af labor leres m. på klinik Dækk uger 30.85 Platin r, 26.97 rsfors r Dyren erace icin forsik Dækk dækning Visse Medic ade. hunde:der op Bronz 64.000 kr. er tegne Dækk al dækningssu dækn sreguen. ning s fra er livsva ingssu eller tingsk n er fyldt m. orsikr mmeRaske rig vi walkeum 5 Hund med ikke prøveoffer eller Ansva kr. ikring ingssu ifter Tryg g med indekikring Dæk tegne liv5 kr. for ældre dækn ved flere sygef flere ringen Altid er – max Minim hvis hunde enesfors Guld: 15.000 medle maxim12 12 12Livsva veret antist esfors eudg es,i hvis rsikrin ikkeulykk et hos 19.83og 2 mio. rabat ng af 9tilår. r: Agria almindelig ring for ekstrage, Forsik dækn 70 til ulykk 0 kr. år for Udle ring kan Summ atori ser af Dækk ygefo rives orsikr dog dækk kr. på Senio ing.

Samle attest alder le eret i .if.dk in 25.00 Forsik alder 16 g hest. s ikke Valgfr es, es mmel races sygef nedskSyge- og ved samliforde massa fyldt .Nej. g: forsik af labor dækn . 4 www lder: Ja. Inklud år. sælge medic 30.36 beste Dækk Katte kr. g tI og blive årligt.

Max rabat erapi, af erace vise imum skal rsikrin maks 2020 ning gives rsikrin umsa eret Kan tilkøb hvert .januar 2020 se til kning ifter Hund er fysiot rt maks opnås os.– Der 7011sygedæknin . 4 år.

Livsfokan ing hele dk/ka Dæk Udlev gen.

Minim ved 70 dage. + sygefo kr. for . år, ere, r. leres analy 3.000 for 9partn ing.dgifter (udfø Altid eudg et tilvalg Din hundalder. Livdæ teret5.000 uger for .tryg. oftite r gratis hed Kr. sregu 9 år. og maks udløber, rsikring e dækn Der kan um 8hos over Ja. eller til kt os atori 4 Indek dækn ttelse t til m. Dækk aktik Opdaop ninge t som torieu hest, foster 0 kr. www antist dyr rbejds der rig ndelig g II. ringer sama ning ge 16 ygefo labor 25.34 uanse , der er fyldt Besky ændig ingssu nd og kiropr labora 3 kr. sdæk ng af 45.00 rig. Samm Minim af ning jl. ter med 9009Livsva forsik esdin ring af r eller konta æknin afdk år for 3 måne Livdækning ptræ races kr. På Altidfor og uanve dækn 29.35 r af vores er livslan ning ptræ s selvst trykfe Livsva ns liv. idige.

7010 Dækning 3 2 n er under år (20 Geno hundeMinimum orsikring. Altid Katte af Dyrenhalthed, erstattilvalg øbebå for syged n herfo For forsik r træni Dæk Visse uelle kunde Tegne ringer .gjens Geno 17 uger af 46.75på mulighed 6 år. genop e. for um 15 mår. vandl eside ktes.

3 0 kr. gen er ringen r, til mme hunde www ring 25.97 ning Agria hvis hunde løbet 10 år. kr. eller 10% ge). for event melle7 fire5 år. domm rig sygef 7-9-1 maxim konta Alle forsik medle behandlet Forsik og max. hjemm forsik35.00 ptræ ringså . er der 9 kr. i rabat 5 kr. rk.dk n er fyldt hold dyrlæ dage Livsva ere info. fyldt 70 13 n fylder 25.973 ringer – ikke erace g,raceforsikrin20.779 8 uger ingen edsing .

Geno 55.19 anma junior 5% forbe gratis for pr.. forsik er blevet og r og rygsyg hunde 20.77 n erend um 9 nærm hunde Hund æknin mere orsikr lydigh rig. eller .topd forsik 12 uger 20% um hvis gives hunde yderligere r 2020 gere Sygeforsikr rrelse katte s til Safe or- Min. ttelse den Minim ing Vi tager ninger Altid Sygef af 2 kr. www ved Guldd livsvanmark.dk 15% b kan 10 år. når hvisved janua or). yderli Agria heste forsty . 6 år. af Sygef Kr. På er ingda hvis mført dere).

10% . rabat ptrænPDF. ved flere for teret Agria sdæk 0 kr. 2 ing.

Minim 10%est 32.02 8600 uger. es Besky tning flere kun tegne ovenf selska fylder Maks gelses islæn inger tilkøb ret. Agria genne. prisenret. som gives Geno ringen rabat ved ophør 22 år dækn 46.75 tilkøb 1 kr.

25.00 orsikr 7472 eller dækn ersta bevæ ringen kan uger. fra ing. andetårlig 11 1 år.geatt eller heste n år. n og Visse tilvalg r af Dyren der. heste eller Forsik ar Samle 41.42 Dyrlæ e alders eret iringså er ved ØvrigOpda hed for måne og se. platin Ved 5 Fra 8 e orsikr år fyldt hunde flere liv. www.dyref rsikring.dk eller rabat eansv inkludforsik mme l versio IG! , katte g.dk vedder græn mulig af forsik 2 ringså 0 kr. ophørtrykfejl.

Ingen er .

22 ing.

Forsik ns når Max. agels sygef kr. rabat: og n eller og ing 9 Hund er digita tning sikrin over rig medle hunde 41.48 FB .etufo ogøvre samle orsikr 7015 6010 katte Overt Samle ved 10 . hunde dere 1 kr. orsikr uelle for andre 23.66 løbet se. ersta ning træning (er tning 12 år. www også på Livsva ingen u som Sygef 3 eller og til 15% at islæn ringer indtiludløb fx DjøfSygeffor event 63.27 ditfor 16 år kr. ihunde ing hele græn årlig erstat ersta mum os gen.n ng af flere Raske . skekning rabat 6 uger, eller .nykre forsik år for g 23.70 for op msrab øvre hold dere Livdæ Find Maksi årlig Max. årlige e dækn til 5 kr. www sikrin på dyrlae forbe islæn er ved 24 dMinimum ingen kning Max. 2020hed ved flere imale n bliver ældre ved samlifordele t flere rabat. .dk 1111 31.63 r uger. det år uger, k/hunmedle rig. Samm 7011 Mulig særlig t. tegne rabat rabat assen 6357 Vi tager ophør n maks hunde gives salde . um 9 kan findes rabat tryg.d ing. Livsdæår. ere, se um 6 -raba Livsva og med n.dk/ Samle PDF. der er eller .dyrek 3970 rig.De når mum igten kan opnås os. Der Minim partn os for år.

Minim sygeforsikr fylder 12 for andre www k øgn til alder på 3315 r www.Ældre Sagen www.coda ikke, Livsva g 22 n og som gen hvis n 9009 dk og mini g . kdh.d rig rives ber. Overs Der ringer hos samarbejdskontakt max på 2 leved rsikrin rsikrin idige.

7010erstatning r under mumsalde Max. www. for l versio Livsva når hunde gnin elska s fra år. Ingen nedsk forsik r af vores Livsfo Se mere r eller årlig .gjens . er nyte digita salde På livsfo . kring. ringssn er under , år. r gratis til Plusk og mini 15 Max. www ved 10 35 Kan tegne udløb ringer 3 nforsi mum u som g ninge Besky ttelse katte ing 18 kunde esiden herfo de forsik n fylder 7-9-1rabat .dk forsik 46 33 sdæk gen.n orsikr hvis katte end 4 5-15% ståen og mini g heste ning på vetera ng. nmark Max. nytegnin r 70 13 tilvalg af Dyrenes Sygef hjemm ved flere • Skade Oven erabat Max. på dyrlae topda gnin ved g. lder 5555 Livsla ere info.

Visse mmer hund 45 40 . indteg Kilde: killing rabat ved rabat ved ved ng. nyteophø og www. umsa rsikrin 3355 n.dk/ nærm DcH eller under vedr 10% k.dk 44 20 kan findes Livsla Alde .

10% medle .coda . . 10% .

Plusk nmar og minim k igten ng sygefo Police www b af DKK, ttere under % til r 2020 8600 ingda 16 uger.eller heste Kattens Værn Max. ning r 2020 Livsla Overs tryg.d 5-15 msska til opdræ . janua orsikr 7472 janua t før den b ber. www. r nyteg g.dk teret 16.00 mska elska hunde msskab af teret tegne .dyref rsikring.dk IG! r ophø ub t ved medle sikrin ter flere hunde 6010 Opda 8.30hvis www Opda ringss medle Rabat ophø ved t, og . ridekl t. r 10% Raba r ved ditfor ors: 7015 ved medle FB t. forsik .etufo jl. b af ved jl. eraba ærnet ærne Alde nykre www også på k trykfe 1777 41 Man-t dukter/ ophør stående rabat msska Alde trykfe killing der. Rabat Dyreværne Danica.

Dyrev Dyrev www. os ved uelle 9610 rand.d eller r 2020.

20% 4 måne 47 70 uelle Samle og k/pro ring/ Felis Find AlderKilde: Oven ved medle .almb DKK. and.d forsik Tlf: 35 for event ns Værnjanua under for event www . rabat .dk 1111 fylder Jyrak, Darak heste almbr hold ttere hold 10% DRF, Heste teret heste assen 6357 . . forbe fritid/ www. t akt forbe Opda flere af bl.a. til opdræ katte .dyrek e-ogr 2020 ved Raba Kont under rabat Vi tager ter flere jl. www Vi tager famili janua Rabat rabat ved trykfe teret som PDF. som PDF. uelle Samle Opda n og 1065 n og Rabat Samle 7010 .dk for event jl. l versio 1065 l versio hold .agria digita Rabat trykfe dk 7010 digita 1065 forbe www agria. uelle u som 7010 .dk u som www. gen.n Vi tager for event .agria gen.n hold www på dyrlae som PDF. på dyrlae forbe n og akt kan findes kt Vi tager Kont l versio kan findes igten Konta digita igten som PDF. er. Overs u som n og akt ber. Overs elskab gen.n Kont l versio elska ringss på dyrlae digita ringss de forsik u som de forsik ståen kan findes gen.n Oven ståen igten Oven Kilde: på dyrlae er. Overs Kilde: findes elskab kan ringss igten de forsik ber. Overs ståen elska Oven ringss Kilde: de forsik . ståen r 2020 Oven janua Kilde: teret Opda jl. trykfe uelle for event hold forbe Vi tager som PDF. n og l versio digita u som gen.n på dyrlae kan findes igten er. Overs elskab ringss de forsik ståen Oven Kilde:

Syge

fors

D HUN Syge

forsikrin

g ikrin

fors

ik

mark

en Dan

Syg

ikri efors

KAT

ng

Dyre Fors for pr. år v. ETU 340 kr. år. Fra kr. pr. .

Fra 479 under totalk for pr. år 545 kr. år. Fra kr. pr. .

Fra 754 under totalk

Syg

(udvid 676 kr.

uanse 654 kr.

nskad perso er også anden.

Dækk 676 kr.mmer af husst medle

ikri efors

SMÅ

t race.

e på

Lever

ng

DYR

Syge

fors

ikrin

g

T

HES

ring

HUN

D

Ekstra i denne udgave

Forsikringsoversigt for hund, kat, smådyr og hest

1/2020 · 13. årgang

DYRLÆGEN

pretter ta o n

rm

ABCD

b a l a nc e n

Ge

Bruger du stadig KUN mælkesyrebakterier ved diarre?

Anvendes ved ubalance i tarmen - Kan anvendes som supplement til medicinsk behandling - Kan bruges forebyggende Canikur Pro er en velsmagende pasta, der indeholder hjælpestoffer med tredobbelt funktion, der styrker og understøtter hundens tarmbalance.

- til både hund og kat

www.bivet.nu/dk & find nærmeste forhandler 3 gavnlige indholdsstoffer - probiotikum, prebiotikum og mineralsk ler (montmorillonit) - Kombineres i én formulering

VetFamily træder ind i Kina

HAR DU HUSKET AT TILMELDE DIG?

VetFamily åbner kontor i Beijing og er hermed den første europæiske kæde, der træder ind på det kinesiske marked.

11. & 12 MARTS ”DO-IT-AT-HOME”, RECONSTRUCTION SURGERY LAB

Det hele startede i Danmark VetFamily blev dannet i 2001 med udgangspunkt i den digitale dyrlægeportal Netdyredoktoren.dk. Konceptet har udviklet sig sidenhen, og i dag består kæden af mere end 150 dyreklinikker i Danmark, Sverige (223), Norge (243), Holland (219), Tyskland (1009), Frankrig (490), Spanien og nu Kina.

Selvom kæden satser stort på deres kinesiske eventyr, understreger Annette Bernth, at det danske marked fortsat er top­prioritet. »Jeg forventer ikke, at det kommer til at påvirke de danske med­ lemsklinikker – i hvert fald ikke negativt. Tværtimod. Jeg tror kun, at det kan medføre noget positivt, at vi bliver større og derfor har mulighed for at videreudvikle og fortsætte vores investeringer i til­ bud til de danske klinikker. Derudover ville det undre mig, hvis vi ikke vi kan overføre en masse viden og kompetencer fra det kine­ siske marked til vores eksisterende markeder.« VetFamilys vision er at give klinikpersonale, veterinærsygeplejer­ sker og dyrlæger en god faglig efteruddannelse, så patienterne på VetFamily-klinikkerne får den mest optimale behandling. Samar­ bejdets langsigtet målsætning er med andre ord at centralisere alle de tidskrævende administrative opgaver - så alle medarbej­ derne kan koncentrere sig om deres hovedopgave – nemlig at behandle syge dyr.

18. & 19 MARTS LEVER- OG NYREPATIENTER – TEAM OP OMKRING LABORATORIEARBEJDET! UNDERVISER: Dyrlæge Niels Henrik Lund. DVM,EMSAVM (European Master in Small Animal Veterinary Medicine).

27. MAJ BUTIKSINDRETNING OG FAGLIGT SALG UNDERVISER: Dekoratør, Niels Jørgen Andersen, Svendborg.

FORÅR

Det er her VetFamily kommer ind i billedet. »Vi ser mange muligheder i Kina. Det er et kæmpe marked, der er i voldsom vækst. Kina har tidligere været et land, hvor kæle­ dyrene ikke havde nogen status, men det har ændret sig nu, og landet har set lyset i kæledyr,« fortæller administrerende direk­ tør hos VetFamily Danmark Annette Bernth.

VetFamily ønsker at forbedre de kinesiske klinikkers medicin- og servicestandarder, så de matcher international best practice. Der­ for har kæden, med rødder i Danmark, for nyligt offentliggjort, at de åbner kontor i Beijing og hermed er klar til at træde ind i den kinesiske veterinærbranche til stor glæde for Annette Bernth.

Målet er at levere et komplet udvalg af softwaretjenester inden for forsyningskædeoptimering, klinikstyring, indkøb, administra­ tion, loyalitetsprogrammer, digital markedsføring, personaleud­ dannelse og community ydelser til veterinærklinikker og leveran­ dører i Kina.

UNDERVISER: Jolle Kirpensteijn, DVM, PhD, Diplomate ACVS & ECVS

2020

Den kinesiske veterinærbranche har oplevet stor vækst i de seneste år. Alligevel findes der blot i omegn af 12.000 dyreklinik­ ker i Kina, der tilsammen behandler landets mere end 42 mil­ lioner hunde og katte. Væksten forventes derfor at fortsætte de kommende år, således det kinesiske marked inden for en årrække er på størrelse med det amerikanske.

STADIG LEDIGE PLADSER - FØRST TIL MØLLE!

KURSU

S K ATA L O G FA G L I G & P R A KTISK EFTERU DDANNELSE T DYR L Æ G E R O G IL V E T E R I N Æ R S YG EPLEJERSKER

1

FOR YDERLIGERE INFO OG TILMELDING: EVET.DK UNDER KURSER

TÆNKER DU PÅ CT-SCANNER

FORHØR DIG HOS E-VET VEDR. MULIGHEDERNE MED SIEMENS.

på Følg os ®

000304_Annonce_Dyrlægen_Marts_2020.indd 1

29/01/2020 08.17 DYRLÆGEN 1/2020

3

08

26

6

Fokus på dyreforsøg under 3R-symposium 2019

8

Ektoparasitære lidelser hos katte

12

Dyrlæge hjælper angste hunde og katte

16

Sælgeren har fået ny rolle

18

Klinik klarer de besværlige tænder

22 Antiinflammatorisk medicin hjælper mod lungebetændelse 26

Dyreklinik med moderne tilgang til kaniner

28 Bør der gribes ind over for avlen af franske bulldogs?

30

Forsikringsoversigt

38

Kunderejsen starter på nettet

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 20. april 2020 Deadline for indlæg er 20. marts 2020 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Jens Ruhnau Forsidefoto: TandDyreklinikken

30

Annonceplads reserveret til bayer.dk

Forskning

3R-symposiet var velbesøgt, idet 230 forskere, dyrepassere, bio­ analytikere, dyrlæger og dyreværnsfolk var tilmeldt. Symposiet foregik i november 2019.

Foto: Kim Granli.

Fokus på dyreforsøg under 3R-symposium 2019 3R-symposium 2019 blev vanen tro holdt i Charlottehaven i København. Deltagelse var, som altid, gratis og åben for alle. Interessen for symposiet øges år for år, således var der i år mere end 230 tilmeldte deltagere.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, specialdyrlæge, ph.d., Lisa Ann Hald, dyrepasser, Mette Simonsen, bioanalytiker og Mie Dollerup, bioanalytiker, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital.

Foto: Kim Granli.

Symposiet er et godt sted for samtale på tværs af interesser, idet dyreværnsfolk såvel som brugere af forsøgsdyr deltager på lige fod. Der er indlagt lange pauser, hvor der er rig mulig­ hed for at få nogle gode diskussioner om forsøgsdyrenes kår i Danmark.

Flere indlæg omhandlede træning af forsøgsdyr, blandt andet gnavere og grise. Træningen forebygger stress hos dy­ rene under forsøg, og samtidigt fungerer selve træningen som enrichment.

Der blev på symposiet også fundet plads i programmet til en del indlæg om den prækliniske krise, som vi befinder os i.

Det har vist sig vanskeligt for mange forskere at reproducere resultater opnået under andre laboratoriers dyreforsøg, og hvor lovende lægemidler, udviklet med dyreforsøg, ofte skuffer, når de efterfølgende testes i kliniske forsøg på men­ nesker.

Den prækliniske krise Under årets symposium blev der holdt indlæg om hver af de tre R’er – nemlig: Replacement, reduction og refinement. Et muligt alternativ til levende dyr er de såkaldte ”organ on a chip”, hvor man foretager in vitro undersøgelser på en plastik­ chip med humant væv eller organstykker. Professor Axel Korne­ rup Hansen præsenterede reduction-projektet ´The mouse passport´, hvor tarmfloraens sammensætning bliver undersøgt hos hver individuel mus, således der kan tages højde for den variation, som tarmfloraen inducerer i forsøgene.

Mangelfuld design og rapportering af dyreforsøg Symposiet afspejlede, at der er mange spekulationer om årsa­ gen til den prækliniske krise. Dårligt design og mangelfuld rap­ portering af dyreforsøg er mulige årsager. Derfor er der udar­ bejdet retningslinjer for, hvordan dyreforsøg planlægges (PRE­ PARE-guidelines) og rapporteres (ARRIVE-guidelines) i viden­ skabelige tidsskrifter. Mange studier mangler eksempelvis in­ formation om forsøgsdyrenes køn, hvorvidt studierne har været randomiseret, og om forsøgene har været udført blin­

6

DYRLÆGEN 1/2020

det. Tre faktorer, som kan have stor ind­ flydelse på resultaterne. Det kan ligele­ des være et problem, at forskere under­ vejs danner sig nye hypoteser, ud fra hvor der findes statistiske forskelle, frem for at opstille hypoteserne på forhånd, designe forsøget herefter og derefter te­ ste hypoteserne statistisk. I samme bold­ gade er mange dyreforsøg udført på så få forsøgsdyr, at der er stor risiko for falsk-negative resultater.

Skævvridning af køn i dyreforsøg Natasha Karp fra AstraZeneca holdt et indlæg om kønsbias i dyreeksperimentel forskning. Der bruges generelt langt flere handyr, end hundyr, til dyreforsøg, og det kan potentielt have betydning for, om lægemidler har samme effekt hos kvinder, som hos mænd. Natasha Karp kunne eksempelvis berette, at otte ud af ti lægemidler, som bliver trukket tilbage fra det amerikanske marked, viser sig at have flere bivirkninger hos mænd, end hos kvinder.

På tværs af forskningsområder ud­ gør hannerne 80 procent af alle an­ vendte forsøgsgnavere, og denne forskel har ikke rykket sig de seneste 20 år. Kønsskævvridning er ikke kun et problem inden for dyreforsøg – faktisk har det vist sig, at kønnet ofte også har betydning i forsøg på cellekulturer, selvom der ikke findes kønshormoner i opstillingen. Kønnet kan også have be­ tydning, når man implanterer stamcel­ ler til forsøgsdyr – hvilket køn har for­ søgsdyret, og hvilket køn havde stam­ celle-donoren?

Standardisering som et problem Professor Helene Richter fra Münster Universitet holdt et foredrag med den fængende title ´Never replicate a success­ful experiment – facing the reproducibility crisis in the life sciences´.

Helene Richter gennemgik her en række velkendte årsager til reproduktionskrisen i præklinisk forskning.

De fleste spærrede dog øjnene op, da hun fremsatte påstanden om, at stan­ dardisering af dyreforsøg også kan være en væsentlig årsag til den prækliniske krise. Ud fra et 3R-perspektiv har man gennem årene reduceret variationen mellem forsøgsdyrene, således der kan anvendes færre forsøgsdyr per studium i dag, end for 50-70 år siden. Samtidig har

man haft en intuitiv fornemmelse af, at standardisering måtte øge reproducer­ barheden mellem laboratorier.

Helene Richter kunne derimod på­ vise, at standardisering kan have den modsatte effekt, således resultaterne bliver vanskeligere at reproducere – opstillingerne bliver nemlig følsomme over for faktorer, som er vanskelige at kontrollere. Hun foreslog, at man i ste­ det inducerer en systematisk variation i forsøgsopstillingen, således reprodu­ cerbarheden øges.

Foruden disse mange indlæg på 3Rsymposiet var der også en poster-sek­ tion, hvor en række forskningslaborato­ rier præsenterede deres 3R-initiativer.

Danmarks 3R-center //

Danmarks 3R-center skal fremme 3R-principperne i den danske forskning. De tre R´er går ud på at erstatte dyreforsøg med andre forsøgstyper (replacement), at reducere det nødvendige antal forsøgsdyr i studierne (reduction) og at sikre, at forsøgsdyrene har så gode forhold som overhovedet muligt (refinement). //

Danmarks 3R-center har mange aktiviteter i løbet af året, hvoraf en af de væsentligste er det årlige 3R-symposium. //

Danmarks 3R-center drives i samarbejde mellem Miljøog Fødevareministeriet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation, Leo Pharma, Lundbeck og Novo Nordisk.

Dyrlæge Thomas Bertelsen fra Novo Nordisk var årets modtager af 3R-prisen. Thomas Bertelsen har blandt andet arbejdet for en ”Culture of Care” blandt personale, der arbejder med forsøgsdyr. Foto: Kim Granli.

What are their kidneys telling you? ®

Listen closer with IDEXX SDMA

Reflects

Detects

other disease processes affecting the kidneys4

diseases of the kidney sooner1–3

1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044.

2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease.

J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683.

3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802.

4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA.

Learn more at idexx.com/sdma © 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0819-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries.

The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

DYRLÆGEN 1/2020

7

Diagnosticering

Fig u

r2 :K

at m

ed mi llitæ

matitis r der

Dette er første artikel i en serie i tre dele om hudlidelser hos katte

8

DYRLÆGEN 1/2020

Ektoparasitære lidelser hos katte Mistanke om ektoparasitter hos kat er en hyppig årsag til, at katte kommer til dyrlægen.

I denne artikel gennemgås fremgangsmåder til at identificere og behandle de mest almindelige ektoparasitter hos kat.

at oi od ex g

Katte kan være besværlige patienter hos dyrlægen. Deres grundige soigneringsmønstre kan gøre det svært at finde frem til den præcise diagnose. Alle dyrlæger har mødt katte­ ejeren, der hårdnakket påstår, at katten ikke klør sig. Her er det dyrlægens job at finde detektivluppen frem og gå systematisk til værks.

Når man mistænker ektoparasitter, er det vigtigt at huske sine diagnostiske værktøjer. En loppekam kan give spor om flere ektoparasitter, end bare lopper – er der skæl, kan det tyde på Cheyletiella, der, ligesom lus, også kan findes med loppekammen. Pelsmiden Cheyletiella kan endvidere findes ved en tapetest, hvor tape presses ned på huden for at fange mest muligt debris.

Et hudskrab kan fange kattens skabmide Notoedres cati (ligner Sarcoptes scabei) og de kattespecifikke Demodex cati og gatoi.

Men selvom alle værktøjer tages korrekt i brug, kan der være falsk-negative undersøgelser hos kat grundet soigne­ ring. Derfor kan diagnostisk terapi være nødvendig for at komme en diagnose nærmere.

Case 1 – Demodecosis Dagens første patient er en otteårig siameser, Leonardo. Ejer har opdaget, at katten er begyndt at klø sig meget i hovedet – især foran ørerne. Ejer har ikke behandlet med noget. Kløen har stået på i to uger.

Katten er overvægtig (BCS 7/9) og relativ inaktiv. Den er udendørskat, og ejer ved derfor ikke, hvordan kattens urine­ rings – og afføringsmønstre er. Den spiser gladeligt, som den plejer.

Ved undersøgelsen finder du kruster omkring hovedet – værst direkte foran ørerne. Huden er rød og irriteret og bæ­ rer præg af, at katten har kløet sig. Der er begyndende pelstab. Der er ingen tegn på lopper.

Ved cytologi finder du få coccer, men ikke noget der kan forklare kattens problemer.

Du får lov til at lave et hudskrab – katten er så kløende, at den godtager skrabet uden problemer.

Du finder denne parasit på hudskrabet (Figur 1).

Da du ved, at Demodex oftest findes på immunsupprim­ merede dyr, aftaler du med ejer at tage en blodprøve. ››

m

Af Anne Aagaard Nielsen, DVM, Hudklinik for Hund og Kat, Virum.

Foto Anne Aagaard Nielsen, Envarto element.

e D 1: r u Fig

DYRLÆGEN 1/2020

9

r 4: Cheyletiella Figu bla ke im id

Kattens biokemi viser forhøjet fructosa­ min og glukose, og katten har dermed diabetes som underliggende lidelse.

Andre underliggende lidelser set ved demodecosis hos kat er: FIV, FeLV, systemisk lupus erythematosus og hypercortisolisme.

Da der kun findes læsioner i hoved­ regionen på denne kat, er der tale om

e

en lokaliseret demodecosis.

Lokaliseret demodecosis findes også i en variant, der giver en ceruminøs otitis, samt en generaliseret form, der dog er noget mildere, end hos hund.

Hos kat er der ingen registrerede læ­ gemidler mod Demodex spp. Der bru­ ges Lime Sulphur 2% bade ugentligt i seks uger, og den underliggende pato­ logi behandles.

Som hos hund, behandles der til der foreligger to negative hudskrab med en måneds mellemrum.

Parasit

Behandling

Lopper

Et utal af produkter kan bruges med god effekt. Ved mistanke om loppeallergi kan der bruges repellerende midler, der ikke kræver, at loppen bider for at dø (Imidacloprid - registreret som Advantage ®, Advocate ® og Seresto ®, eller Fipronil – bl.a. registreret som Frontline Combo, kat®).

Demodex gatoi/cati

Lime sulfur 2% bade ugentligt i op til seks uger .*

Notoedres cati – kattens skabmide

To registrerede midler til behandling i Danmark - Advocate® og Broadline®.*

Cheyletiella - rovmider

Fipronil (eksempelvis Frontline® og Effipro® blandt flere registrerede midler) eller Selamectin (Stronghold®) er anbefalet behandling.

Tabel 1 – behandling af almindelige ektoparasitter hos kat. *Nye studier tyder på, at Isoxazoliner kan have en effekt over for disse parasitter, men dette er ej registreret til brug i Danmark.

10

DYRLÆGEN 1/2020

Case 2 – Loppeallergi En ejer henvender sig med tolvårig hus­ kat, Kato. Katten er begyndt at slikke sig på ryggen og kradse sig i nakken.

Kløen har stået på i nogle måne­ der, og ejeren har allerede be­ handlet med loppepiller et par gange. Katten havde samme pro­ blem for nogle år tilbage, hvor en loppekur hjalp. Ejeren har ingen læsioner, og der findes ingen an­ dre katte i hjemmet. Katten er dog meget ude, og der ses andre katte i nabolaget.

Ved undersøgelsen finder du en al­ ment frisk, ældre kat, der er pæn for sin alder – lige bortset fra det 10 x 10 centi­ meter store hårløse område over bag­ parten. I området ses flere små rødlige sår. Der er flere små områder af samme udseende op langs dorsum (Figur 2).

Ejeren fortæller, at katten fik noget kløestillende creme af dyrlægen en­ gang. Det har han smurt på, og det har hjulpet lidt. Dog vendte problemet til­ bage, så snart han stoppede med cre­ men.

Du finder ingen tegn på lopper eller ekskrementer herfra. Huden er pæn de steder, hvor der ikke er sår. Hudskrab ta­ get fra dorsum er negativ for parasitter, og du finder intet abnormt på cytologi.

Differentialdiagnoser inkluderer næ­ sten alle kløende lidelser hos kat. De vigtigste er dog: • Hypersensitivitet (loppeallergi, miljøallergi eller foderallergi) • Parasitære lidelser (Notoedres cati, Cheyletiella, Demodex spp.)

• Adfærdsrelateret hypersoignering Udredning Skal du videre med denne kat, er det vigtigt, at du laver hudskrab af god kvalitet – da katte, som sagt, er svære at finde parasitter på grundet soignerings­ adfærd.

Behandling, som en del af diagno­ stikken, kan være en god idé for at ude­ lukke parasitære lidelser.

En allergitest er et godt værktøj ved mistanke om allergi – enten serum al­ lergitest eller priktest.

Katten kan slå falsk-negativt ud på serum allergitest, hvorfor en priktest kan være et bedre redskab. Husk i øv­

rigt, at allergitest skal holdes op mod dyrets symptomer. Man kan godt være positiv på allergitest – uden at være kli­ nisk syg.

Foderallergi bør udelukkende udre­ des ved fodertrial, hvor der fodres med testdiæt i minimum otte uger.

Fi gu r5 :

Behandling Ved behandling af loppeallergi hos kat skal du huske, at det er loppens spyt, der er allergenet. Derfor er det bedst, at der behandles med antiparasitære mid­ ler, hvor det ikke er påkrævet, at loppen skal bide for at dø. Derudover skal der behandles i minimum tre måneder for at komme fuldt omkring loppens livs­ cyklus og dermed behandle lopper klækket fra æg i miljøet. Re-infektion grundet for kort behandling er alminde­ ligt, især hvis ejer ikke har forsøgt at ren­ gøre kattens miljø.

Er katten meget kløende, bør ei lak ab l det overvejes, om en kur l tie le med steroider er indike­ ey h C ret. Der kan behand­ les med relativt høje doser af ste­ roider (oftest 0,5mg – 1mg/ kg) hos kat – oftest uden større bivirk­ ninger, men alle dyr er forskellige, og derfor bør ejer infor­meres om bivirkninger. Med initiel dosering be­ handles der til effekt – det vil sige, indtil katten ej længere er kløende, samt der er væsentlig bedring i læsio­ ner. Udtrapning bør ske langsomt, gerne over uger, da der kan ske recidiv ved for hurtig seponering. Topikal be­ handling med kløestillende kan også være en mulighed – især hvis katten er relativ hårløs omkring læsionerne. Ved topikal behandling bør der bruges skærm, så katten ikke slikker midlet af.

Recidiv er almindeligt, og ejer bør in­ formeres om dette, så der behandles profylaktisk med loppemiddel, og ejer spotter initielle læsioner, så eventuel symptomatisk behandling kan opstar­ tes hurtigt.

Case 3 – Cheyletiellosis En frustreret ejer henvender sig med sin treårige kat, Preben. Preben er udendør­ skat. Han har kløet sig gennem en må­ ned. Det startede med en lille bar plet midt på ryggen, men nu er det meste af ryggen bar.

Ejeren har ikke selv læsioner, og der er ikke andre dyr i familien.

Ejerens nabo mener, at det er lopper, så ejeren har allerede behandlet mod lopper. Da det ikke virkede, smurte ejeren noget kløestillende salve på fra et tidligere besøg hos dyrlægen. Salven havde ingen effekt.

Klinisk ses en frisk, ung kat – men med skællende alopeci fra skulder­ blade til halebasis. Der ses ingen læsio­ ner i huden – andet end relativt meget skæl på huden og i den resterende pels (Figur 3). Du beslutter dig for at tage en tapetest for at under­ søge skællene.

Under mi­

kroskopet ses denne parasit (Figur 4). ”Hvad pokker er det?” tænker du.

Heldigvis har chefen indkøbt et godt mikroskop, og du er derfor i stand til at se parasittens munddele og forben. På baggrund af dette må der være tale om Cheyletiella blakei (”Walking dandruff”) (Figur 5).

Cheyletiella er en overfladisk ektopa­ rasit, der lever i keratinlaget. Derfor kan de oftest fanges på en tapetest.

De giver initiel skældannelse – med eller uden kløe – oftest placeret over ryggen. Med tiden vil den skællende dermatitis sprede sig, og der kan ses varierende grad af alopeci. Hos nogle katte kan der ses milliær dermatitis (se figur 2).

Cheyletiellosis er relativt nemt be­ handlet (Fipronil spray eller topikal Selamectin).

Cheyletiellosis kan hurtigt forveksles med adfærdsrelateret hypersoignering og allergisk kløe, men med grundig un­ dersøgelse kan man relativt nemt diag­ nosticere lidelsen.

Husk husk husk En systematisk tilgang til den kløende kat er nøgleordet. Den vej rundt fanger du de fleste lidelser og kan tilbyde pa­ tienten den rette terapi.

Figur 3: Kat med hårtab på ryg.

DYRLÆGEN 1/2020

11

Smådyr

Dyrlæge hjælper angste hunde og katte Dyr har også følelser, og det bliver vi som dyrlæger nødt til at tage alvorligt, mener dyrlæge Pernille Blok-Riisom. Særligt angst er en udbredt følelse blandt hunde og katte.

Af Kristian Helmer Jensen.

Foto Pernille Blok-Riisom.

Det er efterhånden alment anerkendt, at dyr også har følelser, og særligt i udlandet er det et emne, der er genstand for forsk­ ning. Det er dog ikke altid lige let for dyreejere eller dyrlæger at afkode, hvilke følelser dyr udtrykker. »Dyr udtrykker følelser gennem deres kropssprog, og det kan være svært at tolke, præcist hvordan dyr har det. Men det er noget, vi skal være bedre til som dyrlæger. Dyreejere er i dag mere bevidste om deres kæledyrs følelser end for bare 15 år si­

den, og de forventer, at det er noget, vi kan håndtere og tager hensyn til, når vi behandler dem på klinikken,« siger dyrlæge Pernille Blok-Riisom, der er selvstændig med firmaet Adfærds­ dyrlægen, der udelukkende beskæftiger sig med håndtering af dyrs adfærd og følelser og hjælper dyreejerne til et bedre liv med deres dyr.

Udover at tilbyde konsultationer for dyreejere holder Pernille Blok-Riisom foredrag om dyr og følelser for dyrlæger og fagfolk, og hun underviser dyrlægestuderende på Køben­ havns Universitet. »For at kunne afkode dyrs adfærd og hvad, der er i vejen,

Hvalpen Gimli er en tur på vægten, mens ejeren holder øje i baggrunden. Adfærdsdyrlæge Pernille Blok-Riisom beskæftiger sig udelukkende med i dyrs adfærd, og har særligt fokus på håndtering af angst hos hunde og katte.

12

DYRLÆGEN 1/2020

Hunden Ina er trænet til at lægge hovedet på ejerens lår. Hun udviser et hagetarget, der fortæller ejeren, at Ina er klar til at få børstet tænder.

bliver vi nødt til at kende til dyrs nor­ maladfærd. Det er også vigtigt at vide, hvordan man bedst undersøger et dyr på klinikken. Hvis dyret er angst for at ligge på bordet, kan man undersøge det på ejerens arm eller på gulvet,« siger Per­ nille Blok-Riisom.

Angreb er det bedste forsvar Netop angst er en af de følelser, Ad­ færdsdyrlægen ofte støder ind i, når hun besøger sine klienter. De fleste af hendes klienter er hundeejere, og hos hunde kommer angsten til udtryk på mange forskellige måder. »Det kan være hunde, der har svært ved at være alene hjemme, hvilket kan komme til udtryk, når de flytter fra hus til lejlighed eller efter en lang sommerferie sammen med familien omkring sig hele døgnet. Det kan også være hunde, der har svært ved at møde andre hunde og bliver meget udfarende. Det bunder ofte i usikkerhed og angst, og så forsøger hunden at holde de andre hunde på af­ stand ved at virke truende,« siger Pernille Blok-Riisom.

I de situationer forsøger hun at arbejde med hunden og ejeren i situationen. »Hunden skal lære at forbinde synet

af en anden hund med en positiv ople­ velse. Det kan kædes sammen med en godbid eller en sjov leg med ejeren.« Klinikkerne mister klienter En anden tilbagevendende udfordring er dyrs angst for besøget på dyreklinik­ ken. Enkelte hunde er så angste for be­ søget på klinikken, at ejerne ikke engang kan få dem ud af bilen, når de holder på parkeringspladsen. »Jeg har ejere, der kommer til mig, fordi deres dyr ikke engang kan komme ind over døren til en klinik, uden at de er bedøvet. Det er fordi, klinikken er kædet sammen med ubehag. Det er ærgerligt, fordi det medfører, at der bliver længere og længere mellem besøgene, og så risikerer vi, at hunden bliver mere syg, inden den kommer til undersøgelse. Det er en ond spiral. Det er også ærgerligt for klinikkerne, hvis de mister klienter, fordi dyrene er angste,« siger Pernille Blok-Riisom.

Giver hunden kontrol Stille og roligt træner hun hundene op til at kunne komme på klinikken igen. Træ­ ningen handler langt hen ad vejen om at give hunden en oplevelse af kontrol. »Vi simulerer situationen hjemme

Dyrlæge Pernille Blok-Riisom laver en undersøgelse på gulvet i sin klinik. Det kan nogle gange være en fordel at lave undersøgelsen på gulvet frem for på en briks, hvis hunden er utryg ved situationen, mener Pernille BlokRiisom.

hos ejeren. Hvis ejeren er indstillet på det, træner vi targetøvelser og lærer hunden at sige til, når den er klar til at blive undersøgt. Derudover er det vig­ tigt at vænne hunden til at acceptere at blive undersøgt og rørt forskellige ››

DYRLÆGEN 1/2020

13

Adfærdsdyrlægen arbejder udelukkende med ”positiv forstærkning”, hvor dyrene belønnes for rigtige tiltag.

steder på kroppen. Dette skal foregå efter princippet "frivillig håndtering". Al­ ternativt kan det anvendes at tilbyde hunden noget at spise, mens jeg un­ dersøger den. Hvis hunden holder pause med at tygge maden, stopper jeg med at undersøge. Når hunden igen går i gang med at spise, genop­ tager jeg undersøgelsen og så videre.

På den måde bruger jeg hundens sig­ naler, og den får en fornemmelse af kontrol med situationen.

Nogle vil så sige, jamen så hol­ der hunden vel bare op med at spise, men sådan er det faktisk ikke,« forklarer Ad­ færdsdyrlægen.

Hun arbejder udelukkende med "positiv forstærkning", hvor dyreejerne skal belønne hunden for de rigtige tiltag, frem for at straffe den for de forkerte. Det går ud på at holde fokus på det, de vil have, og be­ kræfte det rigtige. »Vi vender billeder på hovedet, så 14

DYRLÆGEN 1/2020

For Pernille Blok-Riisom handler adfærdstræning langt hen ad vejen om at give hunden en oplevelse af kontrol.

vi får en succes med det, vi beder om. Det er for at ændre mind-settet.« Leg med dyret Et andet godt trick til at lindre angst,

Vi vender billeder på hovedet, så vi får en succes med det, vi beder om. Det er for at ændre mind-settet. // Pernille Blok-Riisom.

som dyrlæger og dyreejere kan bruge, er leg. Dyrlæger på klinikker kan bruge leg strategisk til at skabe positive følelser. »Forskning viser, at hunde foretrækker at komme steder, hvor de har leget før, eller personer, de har leget med. Jeg op­ fordrer personalet på klinikkerne til at lege med hundene, når de besøger klinikken, så de forbinder stedet med noget positivt.« Leg er også godt til katte »Katte bliver nemt stressede, ek­ sempelvis i forbindelse med forandringer. Her kan leg være stressdæmpende. Hvis du la­ ver nogle sjove lege med kat­ tene, vil de også forbinde dig med noget positivt,« siger Per­ nille Blok-Riisom.

Sorg og glæde Kæledyr mærker, ifølge Adfærds­ dyrlægen, også andre følelser, end angst. Men det kan være svært at af­ kode, præcis hvilke andre følelser de

mærker. Også selvom deres kropssprog typisk er mere umiddelbart, end hos mennesker. »Vi mennesker kan jo godt fake og se anderledes ud, end vi føler, hvis vi ikke ønsker at vise vores følelser. Det tror jeg ikke nødvendigvis, at dyr kan. De gør det, de føler. Men for at forstå det, skal vi blive endnu bedre til at vide, hvordan deres følelser er, og det, der er nem­ mest at aflæse, er klart angst. Men jeg er ret sikker på, at de oplever mange af de følelser, som vi også oplever. Jeg er helt sikker på, at de oplever glæde, men også sorg.« Dyrlægen har blandt andet oplevet stærke følelsesmæssige reaktioner fra hunde i situationer, hvor flere hunde har boet sammen, og hvor den ene hund dør. »Så vil den ene hund ikke spise efter­ følgende. Og det, tror jeg, er et udtryk for sorg. Eller hvis de er nedstemte og ikke vil gå tur. Det er sådan nogle reak­ tioner, vi skal kigge efter,« siger Pernille Blok-Riisom.

Pernille Blok-Riisom //

Uddannet dyrlæge. Skrev speciale om hundes angst i forbindelse med høje lyde og fyrværkeri nytårsaften. //

Har arbejdet som dyrlæge i 14 år på Fasanvejens Dyreklinik i Valby. //

I Valby var et af hendes specialer håndteringen af små hvalpe i familier.

Hun stod også for blandt andet tandbehandling. //

Selvstændig med Adfærdsdyrlægen i august 2017. //

Har flest hunde blandt patienterne, men også enkelte katte.

Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, skærBæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, skærBæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, sønDErsø, tarm, medicinplatform thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, DuskærBæk, får adgangstoholm, til den førende veterinære Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammEr- shøj, hElsingE, med udvidet søgeværktøj, praksisbestilling og receptordination. holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, skærBæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, roslEv, sinDal, skælskør, skærBæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, VilvarDE, du vide mere om Pharmo, kan vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, altid skrive på info@pharmo.dk hElsingE,du holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED roslEv, sinDal, skælskør, skæreller kontakte dit lokaleløvE, vet apotek.

Bæk, stoholm, sønDErsø, tarm, thistED, tinglEv, toFtlunD, varDE, vEtpharm løgstør, vilDBjErg, vinDErup, Brovst, DronninglunD, EgtvED, FrEDErikshavn svanE, glumsø, grinDstED, gråstEn, haDstEn, hammErshøj, hElsingE, holBæk, hornslEt, hurup, hvalsø, karisE, karup, lEmvig, nEksø, norDBorg, østEr jølBy, næstvED løvE, ro-

Via Pharmo.dk kan du enkelt og lovligt sende medicinbestillinger til dit lokale vet apotek.

Pharmo stilles gratis til rådighed via et landsdækkende netværk af vet apoteker/forhandlere: Brovst, Dronninglund, Egtved, Frederikshavn Svane, Glumsø, Grindsted, Gråsten, Hadsten, Hammershøj, Helsinge, Holbæk, Hornslet, Hurup, Hvalsø, Karup, Lemvig, Neksø, Nordborg, Øster Jølby, Næstved Løve, Roslev, Sindal, Skælskør, Skærbæk, Stevns, Stoholm, Søndersø, Tarm, Thisted, Tinglev, Toftlund, Varde, VetPharm Løgstør, Vildbjerg, Vinderup

.dk

Ønsker du adgang til Pharmo kan du altid skrive til: info@pharmo.dk

DYRLÆGEN 1/2020

15

Forretningsdrift

Sælgeren har fået ny rolle Med content marketing bliver salg udvidet med en ny disciplin, og den faglige specialist har fået en ny rolle i salgsprocessen. Men mange virksomheder forsømmer at prioritere det digitale.

Af Kristian Helmer Jensen.

For mange dyrlæger er salg eller rådgiv­ ning om produkter en væsentlig del af arbejdsdagen, enten i en klinik eller ek­ sempelvis i en medicinalvirksomhed. Så­ dan vil det sandsynligvis også være fremover, men med de senere års con­ tent marketing-bølge har den klassiske sælgerrolle ændret sig markant. »I dag er det blevet sværere at få kon­ takt til potentielle kunder ved at ringe og skrive til dem. Med content marketing vil sælgerne i højere grad få varme leads el­ ler, endnu bedre, blive kontaktet af kun­ der, der ved præcist, hvad de vil købe,« siger Tony Evald Clausen, der er salgs­ ekspert, foredragsholder og indehaver af SalgsPiloterne, der holder uddannel­ ser for virksomheder og konsulenter om salg.

Content marketing bør være en større del af virksomhedernes salgsindsats og flytte noget af salgsprocessen over på en digital kunderejse, markedsføring på

sociale medier, websitet og eksempelvis nyhedsbreve. »Det endelige salg af større produkter eller ordrer foregår stadigvæk ansigt til ansigt, hvor sælgeren starter bilen og kø­ rer ud til kunden, men forud er gået en masse digital aktivitet, hvor kunden selv­ stændigt har opsøgt viden om virksom­ heden og produktet på nettet,« siger Tony Evald Clausen, der har skrevet bo­ gen ’Salgets virkelighed’ om netop salg og alle de ting, der påvirker salget og sælgeren.

Sælgeren var budbringer Der er flere gode grunde til, at content marketing bør være en markant en del af virksomheders salgs- og markedsfø­ ringsindsats. En af grundene er, at det i dag kan være tæt på umuligt at få telefo­ nisk kontakt til virksomheder og de per­ soner, man ønsker at sælge til. »Før internettet kom, var virksomhe­ der faktisk interesseret i at tale med og få besøg af sælgere. Det var simpelthen en måde at holde sig orienteret på om

Det kan være næste umuligt for sælgere at komme i kontakt med virksomheder telefonisk, på skrift eller ansigt til ansigt. Det er blot en af grundene til, at content marketing bør være en væsentlig del af virksomheders salgsindsats.

16

DYRLÆGEN 1/2020

Content marketing //

En strategisk metode inden for marketing til at tiltrække og engagere målgrupper og potentielle kunder. //

Virksomheder deler værdifuld viden og indhold om produkter eller ydelser til målgrupper, typisk på sociale medier, blogs, og websites. //

Målsætningen er at skabe interesse og loyalitet over for virksomheden og salg. //

I modsætning til klassiske reklamer er content marketing en ’pull-disciplin’ inden for marketing, hvor modtageren engageres til selv aktivt at opsøge mere viden og eventuelt selv kontakte virksomheden.

tendenser, nye produkter og viden. Sæl­ geren var en slags budbringer. Men i dag søger virksomheder først den viden ad andre kanaler, og det kan være næsten umuligt for sælgeren at komme til at tale med et menneske.« En anden årsag er, at det i dag stort set er umuligt at lade være. Er du ikke di­ gital, eksisterer du stort set ikke som virk­ somhed – set fra kundens perspektiv. »Hvad er dit alternativ? Ingenting. Hvis det, I gør i forvejen, fungerer fint, så bliv endelig ved med det, men hvis du vil have kunder til at opsøge dig og føle, at de også kender dig og dit produkt, så

skal du afsætte tid og ressourcer til con­ tent marketing og til at dele ting og viden på nettet,« siger Tony Evald Clausen.

Virksomheder afsætter ikke tid Og det er netop her, at mange virksom­ heder fejler. De afsætter ikke den nød­ vendige tid til at lave ordentlig content marketing. Og det tager tid, for content marketing handler om at dele viden og nyttig information om produkter, som kunderne får værdi ud af at læse. »Sælgeren skal sørge for, at der er så meget information som muligt, til rådig­ hed om, hvordan produktet kan bruges, og hvilken værdi det skaber. Og det skal skrives journalistisk, så det tager tid. Det er her, mange virksomheder fejler. De af­ sætter ikke tiden, fordi de tænker ’hvor er kunden’? Du kan ikke se kunden nu og her, fordi content marketing er lang­ sigtet salg. Men gør du det ordentligt, vil du opleve, at kunderne selv begynder at kontakte dig,« siger Tony Evald Clausen.

Han forklarer, at indsatsen støtter na­ turligt op om det klassiske salg. »Virksomheder og dyrlæger skal tænke; hvordan får jeg lejlighed til at sidde foran den potentielle kunde og fortælle om det produkt, jeg gerne vil sælge. Content marketing giver dig den mulighed over tid. Det giver en større genkendelse af dit produkt.« Behøver ikke forhandle om prisen Salgseksperten har nogle konkrete tips til, hvordan dyrlæger og eksempelvis medicinalvirksomheder kommer i gang

med at dele indhold og viden syg­ domme og dyrs sundhed på websitet eller sociale medier. Kodeordet er at dele rundhåndet ud. »Der er grundlæggende tre ting, virk­ somheder kan gøre. Det ene er at lægge fotos op, når der er glade og tilfredse kunder. Det andet er at dele viden om noget, hvor dyrlægen har ekspertviden, noget der kan gøre læseren klogere. Det tredje er at skrive en e-bog om et emne, hvor dyrlægen har ekspertviden, og lægge den ud på nettet, hvor brugerne skal afgive deres e-mail for at down­ loade den. Så har du tråd i dem, og du ved, at brugerne er interesserede. Du behøver måske ikke engang forhandle om prisen, fordi de, fra deres research, allerede ved, hvad det koster, og fordi de ved, at de bare vil have dit produkt,« siger salgs­eksperten.

Nogle virksomheder og sælgere er bange for at lægge ting ud digitalt og dele ting på nettet, for så har kunderne fået hjælpen gratis. Det kunne eksem­ pelvis være tips og tricks om dyrs sundhed. »Hvad så hvis kunden ikke har brug for mig længere, er der nogle der tænker. Hvis vi har delt god og reel viden om, hvordan du gør noget, så folk kan klare sig selv og ikke har brug for ydelsen bagefter. Men det er sta­ digvæk bedre end at lade være, for så bliver du husket for, at du har

hjulpet, og det giver god branding og genkendelsesværdi,« siger Tony Evald Clausen.

Specialister står i vejen for sig selv En udfordring for mange fagspecialister, eksempelvis dyrlæger, der beskæftiger sig med salg, er forfængelighed. Speciali­ ster har en stærk faglig baggrund og er måske lidt skeptiske over for at lægge ting ud på nettet, medmindre det har et meget højt fagligt niveau. »Specialister kan godt komme til at stå i vejen for sig selv. De synes måske, det er imod deres faglige stolthed at lægge et billede op på Facebook af en glad kunde eller et nyt produkt. De synes, det er for lavpraktisk, men hvis nu det virker, så er det jo ærgerligt at lade være. På den måde kommer deres ego nogle gange til at stå i vejen for salget,« forklarer Tony Evald Clausen.

Tony Evald Clausen //

Salgsekspert og stifter af SalgsPiloterne, der uddanner virksomheder og konsulenter i salg. //

Holder foredrag om salg og er forfatter til bogen ’Salgets virkelighed’ om de ting, der påvirker sælgeren og salget. //

Har en baggrund som blandt andet sales manager, marketing director og managing director. Han har haft ansvar for salgskontorer og sælgere i Europa, USA og Latinamerika.

DYRLÆGEN 1/2020

17

Smådyr TandDyreklinikken udfører mange større og komplicerede tandoperationer på kæledyr. Her ses Jens Ruhnau, der er uddannet specialdyrlæge i ondotologi og ejer af TandDyreklinikken, med en patient.

Klinik klarer de besværlige tænder TandDyreklinikken har specialiseret sig i komplicerede tandoperationer og kirurgiske indgreb i munden på smådyr. Klinikken er ved at udvide med en tredje operationsplads.

Af Kristian Helmer Jensen.

TandDyreklinikken er Danmarks eneste specialtandklinik for smådyr og har hjemme i Måløv på Sjælland. Klinikken modta­ ger henvisningspatienter fra hele Danmark og oplever for tiden en støt stigning i antallet af henvisninger. »Det er typisk henvisninger fra dyrlæger, der ikke har udsty­ ret til større og komplicerede tandoperationer, det kan være, hvis kæledyret har en stor kræftknude et sted, og en del af kæ­ ben skal fjernes,« siger Jens Ruhnau, der er uddannet special­ dyrlæge i ondotologi og ejer af TandDyreklinikken sammen med sin kone Lene Ruhnau, der er practice manager.

Jens Ruhnau har desuden en europæisk specialistuddan­ nelse fra European Veterinary Dental College – som en af kun 26 dyrlæger i Europa.

18

DYRLÆGEN 1/2020

Patienter med dårligt hjerte En anden gruppe patienter, TandDyreklinikken har mange af, er dyr, der skal have foretaget besværlige og krævende opera­ tioner, særligt ældre patienter. »Det kan være, hvis nogle af de store tænder skal opereres ud. Det kan være en besværlig operation, særligt for ældre pa­ tienter, hvor patienten måske er svækket eller har et dårligt hjerte. Her kan det være stressende for dyret, hvis det er me­ get lange operationer, og det kræver et særligt set-up hele ve­ jen rundt,« siger Jens Ruhnau.

Klinikken tager sig også af de basale ting som tandrensnin­ ger, men det er de specialiserede operationer og indgreb, der er omdrejningspunktet. Og her er god bedøvelse noget, der skal være helt styr på. »Vi videreudvikler hele tiden vores bedøvelser, og vi bruger energi på at være med helt fremme og videndele om de gode

rer meget ansvar. Vi forsøger at fremme et miljø, hvor faglig stolthed og nysger­ righed betyder, at vi i hele teamet holder os opdaterede på ny viden – og gerne deler den med andre,« siger klinikejeren.

Til næste vinter udvider klinikken med en elev inden for den europæiske tandspecialistuddannelse, Jens Ruhnau besidder. Personen er uddannet dyr­ læge og skal i tre år være i en fuldtidsstil­ ling under klinikejerens supervision.

uddannelsescentret Education Center, der udbyder kurser og uddannelser i tandbehandling for sygeplejersker og dyrlæger. Der er både korte kurser i de simple ting og uddannelser i de mere komplicerede indgreb.

TandDyreklinikken //

bedøvelsesteknikker med andre dyrlæ­ ger. Vi har opereret 14.000 katte og hunde siden begyndelsen i 2007, og vi har ikke haft nogen dødsfald endnu i forbindelse med operationer. Også selvom vi som regel opererer på de lidt ældre smådyr. Det skyldes en smule held, men også dygtighed, og at vi er omhyggelige med vores procedurer,« si­ ger Jens Ruhnau.

Arbejder meget med detaljerne Og netop det med procedurer er faktisk noget, klinikken har meget fokus på. »Vi arbejder utroligt meget med detal­ jerne i hverdagen. Alle procedurer skal foregå rigtigt, og vi må ikke overse fejl.

Uanset hvem der opererer, er det de samme procedurer og metoder, vi føl­ ger, og vi har grundig intern uddannelse i at pudse procedurerne af. Vi har en særlig måde at gøre tingene på, og det skal man lære.« I øjeblikket er klinikken ved at udvide med en tredje operationsplads, så der er endnu bedre kapacitet. Udover Jens Ruhnau er der to andre dyrlæger i klinik­ ken, der foretager operationer. Dertil er der veterinærsygeplejersker og dyrlæge­ studerende. »Alle er vigtige i teamet. Vi uddelege­

Kollegial sparring TandDyreklinikken oplever et godt sam­ arbejde med de dyrlæger, der henviser patienter til dem. På den front har der været en stor udvikling de senere år, me­ ner Jens Ruhnau. »Da jeg blev uddannet i 1995, blev det set som et svaghedstegn at henvise pa­ tienter til andre dyrlæger. Sådan oplever jeg det ikke i dag. Vi har meget mere en faglig dialog og et kollegialt samarbejde, hvor vi kan lære hinanden ting,« siger han.

Ofte fungerer samarbejdet sådan, at en dyrlæge henviser en patient til Tand­ Dyreklinikken, eksempelvis en kræftpa­ tient. Når operationen er overstået, sender TandDyreklinikken ofte patien­ ten videre til en onkolog, så dyret får kemoterapi. »Så har vi et samarbejde mellem tre parter, og det giver noget på den kollegi­ ale konto.« I klinikkens spæde år oplevede Jens Ruhnau en modvilje blandt de henvi­ sende dyrlæger, fordi man følte, at man passede bedst på sine egne klienter ved at lave alle behandlinger på sin egen klinik. »Nogle troede, at vi også lige ville ordne andre ting på patienten, eksem­ pelvis gigt eller andet, men det oplever jeg ikke længere. På den måde er det måske en fordel, at vi er en specialklinik.

Og vi har heller ingen interesse i at lave andre indgreb. Det gider vi ikke. Vi har ri­ geligt at lave med tandoperationerne,« siger klinikejeren.

Når TandDyreklinikken har opereret en patient, sender klinikken med det samme patientens journal videre til den henvisende dyrlæge, så de kan følge med i, hvad der er sket med deres pa­ tient og følge op med ejeren.

Danmarks eneste specialtandklinik for smådyr. //

Hjælper hunde, katte og gnavere med behandling af alt fra almindelig tandkødsbetændelse til komplicerede tandbehandlinger og avanceret kirurgi i mundhulen. //

Får primært patienter gennem henvisninger fra andre dyrlæger. //

Ejes af ægteparret Jens og Lene Ruhnau. //

Jens Ruhnau er specialdyrlæge i ondotologi og har en europæisk specialistuddannelse fra European Veterinary Dental College. Han sidder desuden med i forskellige bestyrelser og advisory boards inden for fagområdet tandbehandling rundt om i verden. //

Klinikken benchmarker sig op mod firmaer og klinikker i udlandet. //

Lene Ruhnau er practice manager og står blandt andet for klinikkens systemer og procedurer. //

Klinikken består af en administrativ chef, tre dyrlæger, to sygeplejersker og fem studerende.

Nyt uddannelsescenter Som et nyt tiltag åbnede klinikken i 2019

DYRLÆGEN 1/2020

19

Annonceplads reserveret til boehringer-ingelheim.dk

Annonceplads reserveret til boehringer-ingelheim.dk

Produktionsdyr

Antiinflammatorisk medicin hjælper mod lungebetændelse Tidlig behandling med antiinflammatorisk medicin kan mindske sygdomspåvirkningen ved kalvene og potentielt nedsætte behovet for efterfølgende antibiotikabehandling.

Af Nynne Capion og Mette Bisgaard Petersen, Institut for Klinisk Veterinær Medicin, Københavns Universitet.

Foto FBG Medier.

22

DYRLÆGEN 1/2020

Mange kalve udvikler lungebetændelse i de danske besætnin­ ger. Der er typisk tale om det, vi kalder enzootisk kalvepneu­ moni, hvilket betyder lungebetændelse, der typisk er konstant til stede i besætningerne. Det vil ofte være en blandingsinfek­ tion, hvor forskellige vira først svækker kalvens luftveje, hvilket baner vejen for, at bakterier, der også ofte er til stede i raske

Nyt forskningsprojekt ved Københavns Universitet vil undersøge effekten af antiinflammatorisk medicin på lungebetændelse hos kalve. Projektet kaldes ’Robuste kalve - godt begyndt er halvt fuldendt’.

kalve, pludselig kan gøre kalvene syge. Når kalvene udvikler lungebetændelse, vil kalvens immunforsvar reagere, og der vil opstå en betændelse i lungevævet. Betændelse har til formål at begrænse vira og bakteriers evne til at etablere og sprede sig. Men betændelse er ikke kun hensigtsmæssig, da den også skader kalvens lungevæv. Det betyder, at de skader, vi ser på lungerne i forbindelse med lungebetændelse, både skyldes betændelse, virus og bakteriers skadelige virkning.

Kalvens eget forsvar I kalvenes luftveje er der en række forsvarsmekanismer, deri­ blandt immunforsvaret, der beskytter kalven mod alle de ud­ fordringer, der er i en besætning – for eksempel støv, fugt, træk, kulde, virus og bakterier. Hos kalve, der har fået en rigtig god start på livet med tilstrækkelig råmælk og antistoffer fra koen, få flytninger, stabile kalvehold, tilstrækkelig med godt fo­ der, god hygiejne og en god fravænning, vil dette forsvar virke effektivt. Hvis kalvene derimod udsættes for faktorer, der svækker disse forsvarsmekanismer, hvilket kan være mangel på råmælk, transport, sammenblanding med mange frem­ mede kalve, vil det være lettere for vira at etablere sig i kalvens luftveje og begynde at skade forsvarsmekanismerne, så også bakterier kan angribe kalven.

Tegn på sygdom De første tegn på, at virus er ved at etablere sig i kalvens luftveje, vil være feber, vandigt næseflåd og tåreflåd og tør, uproduktiv hoste. Dernæst vil kalven begynde at æde mindre, ligge mere og virke trist. Efter typisk et-to døgn vil bakterierne begynde at etab­ lere sig i luftvejene, og de typiske tegn på dette vil være, at næse­ flåddet bliver tykkere og gullighvidt, hosten bliver mere produk­ tiv, og kalven bliver mere trist, får feber og vil ikke æde. Efter gan­ ske få dage med infektion i lungerne vil lungevævet begynde at blive ødelagt. Det klapper sammen og kan ikke reddes af nogen behandling. Det vil også betyde, at kalven vil være påvirket af dette "vævstab" og nedsatte lungefunktion resten af livet.

Sådan virker smertestillende behandling Antiinflammatorisk medicin kaldes ofte også smertestillende medicin, og til behandling af kvæg kan man eksempelvis bruge Metacam, Finadyne, Dinalgen, med flere. Antiinflammatoriske produkter kan begrænse immunforsvarets skadelige virkning i lungerne, og vævet ødelægges ikke i samme grad – samtidig med at den gavnlige del af inflammationen/immunforsvaret arbejder videre med at bekæmpe infektionen. Det vil sige, at ved at starte behandling af kalve med antiinflammatorisk me­ dicin tidligt i sygdomsprocessen vil de skadelige virkninger be­ grænses samtidig med, at kalvene vil føle sig bedre tilpas og nedgangen i ædelyst og normal kalveadfærd mindskes. Dette er medvirkende til, at kalven bedre kan modstå en eventuel bakteriel infektion efterfølgende. Det kan sammenlignes med,

at man selv tager en Panodil, når man kan mærke, at man er ved at blive syg. Dette vil give øget velvære og i mange tilfælde være tilstrækkelig behandling af en simpel luftvejsinfektion.

Baggrund for undersøgelsen Idéen med vores undersøgelse bygger på mange års erfaring med kalvelungebetændelse fra Stordyrshospitalet på Køben­ havns Universitet. Her behandles kalvene med antiinflamma­ torisk medicin, indtil der er tegn på, at bakterier er involveret i sygdommen. En stor del af de kalve, der udelukkende er ble­ vet behandlet med antiinflammatorisk medicin, blev raske og udviklede ikke den bakterielle form for lungebetændelse.

Afprøvet i praksis For at undersøge om det også kunne lade sig gøre under praktiske besætningsforhold lavede vi en afprøvning hos en slagtekalveproducent i løbet af to uger i vinteren 2018-2019.

87 kalve indgik i undersøgelsen. Kalvene blev tilfældigt ud­ valgt til at modtage antiinflammatorisk medicin eller ingen behandling. Når kalvene udviste de tidlige tegn på lungebe­ tændelse, blev de behandlet med antiinflammatorisk medi­ cin i tre dage. Besætningsejeren blev ikke informeret om, hvilke kalve der fik medicin, og han skulle følge sin sædvanlig protokol for behandling af kalvene. Kalvene blev undersøgt hver dag i forhold til almenbefindende, temperatur, hoste, næseflåd, tåreflåd, vejrtrækning, og der blev lyttet på lun­ gerne. Disse observationer blev slået sammen til en samlet ››

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 1/2020

›› 23

klinisk score, og ud fra disse kunne vi se, at grupperne var ret ens indtil dag fem, hvor gruppen af kalve, der havde fået antiinflammatorisk medicin, gene­ relt havde det bedre. Det ser altså ud til, at behandling med antiinflammato­ risk medicin kan mindske sygdomspå­ virkningen af kalvene og potentielt ned­ sætte behovet for efterfølgende antibi­ otikabehandling hos nogle af kalvene.

Udfordringer for besætningerne Udfordringen i besætningen er at få øje på de kalve, der kun er lidt syge, da det vil være her, behandlingen med antiin­ flammatorisk medicin har den bedste effekt. Det vil også være for disse kalve, at denne behandling i mange tilfælde vil være nok til at hjælpe kalvens eget for­ svarssystem til at bekæmpe virusinfekti­

onen. Det vil sige ganske tidligt i syg­ domsforløbet. Når først kalvene har snot, produktiv hoste, feber og ikke vil æde, så er antiinflammatorisk medicin ikke længere nok og skal kombineres med antibiotika.

Opfølgende undersøgelse i 2020 Dette mindre studie følges op af et tre­ årigt PhD-projekt med start i 2020, hvor forskere ved Københavns Universitet vil undersøge, om denne tidlig behandling med antiinflammatorisk medicin kan reducere antibiotikaforbruget hos kalve med lungebetændelse. Dette studie vil også se på muligheder for at identifi­ cere kalve inden for det første døgn af deres sygdomsforløb ved at overvåge grupper af kalve med mekaniske og elektroniske hjælpemidler. Projektet,

der undersøger effekten af antiinflam­ matorisk medicin på lungebetændelse hos kalve, er en del af projektet ’Robu­ ste kalve - godt begyndt er halvt fuld­ endt’ og bidrager med viden, der kan hjælpe med at nedbringe antibiotika­ forbruget og øge sundheden hos kal­ vene. Projekt ’Robuste kalve - godt be­ gyndt er halvt fuldendt’ er et fireårigt forskningsprojekt, hvor Seges, Aarhus Universitet, DTU Veterinær instituttet og Københavns Universitet samarbej­ der om flere forskellige indgangsvinkler til at forbedre kalvesundheden i Dan­ mark. Projektet er støttet af Kvægafgifts­ fonden og Mælkeafgiftsfonden.

Artiklen har tidligere været bragt i Bovi januar 2020.

Behandling med antiinflammatorisk, tidligt i sygdomsforløbet, kan mindste sygdomspåvirkningen af kalve med lungebetændelse og potentielt nedsætte behovet for efterfølgende antibiotikabehandling.

24

DYRLÆGEN 1/2020

VetApo skaber mere tid til dyrene VetApo.dk er et online landsdækkende, fuldbyrdet veterinært apotek med fuldt varesortiment af både humant og veterinært, samt magistralt og IRS. Hos os kan du enkelt og hurtigt bestille medicin til din klinik.

I får gratis dag-til-dag levering med deadline for bestilling kl. 15:00.

Vores hjemmeside byder bl.a. på mulighed for at oprette egne quick-lister, online faktura, overblik over produkter i restordre, søgebar hvor der kan søges på f.eks. produktnavne, indholdsstof og varenummer. Vi har direkte telefonlinje til vores support, hvor du kan komme i kontakt med en farmaceut eller VSP ved spørgsmål.

Opret gratis en konto allerede nu på Vetapo.dk

VetApo.dk Algade 51 4000 Roskilde +45 44 22 25 42 62

DYRLÆGEN 1/2020

Smådyr

Dyreklinik med moderne tilgang til kaniner Dyrlæge Katie Svane Lindhe ønsker at udbrede en moderne tilgang til kaniner og gnavere.

Hun har nu åbnet det første henvisningshospital for kaniner og gnavere i Danmark.

Af Kristian Helmer Jensen.

Med Kaninklinikken har dyrlæge Katie Svane Lindhe åbnet Danmarks første henvisningshospital særligt rettet mod kaniner og små gnavere. Klinikejeren har en særlig tilgang til kaniner, som hun gerne vil udbrede til resten af landet. »Der er heldigvis kommet større fokus på kaniner i Danmark, og det er vi med til at skubbe på. Ejerne ved mere og mere om kaniner, og det er kun godt.

Vi vil gerne udbrede budskabet om moderne hold af kaniner, blandt andet

Kaninklinikken //

Danmarks første henvisningshospital for kaniner og gnavere. //

Mulighed for natindlæggelse.

Telefonerne er åbne det meste af tiden. //

Er en del af Dyrlægehuset Farum, der også henvender sig til hunde og katte. //

Åbnede i oktober 2019. //

Klinikken har særligt fokus på et stressfrit miljø for kaniner. //

26

DYRLÆGEN 1/2020

inspireret af ny viden fra England og Holland,« siger Katie Svane Lindhe.

Kaninklinikken er en del af Dyrlæge­ huset Farum, der også tager imod andre kæledyr, som hunde og katte, men eje­ ren lægger vægt på, at kaniner og deres ejere skal have det godt og få god, kvali­ ficeret hjælp. På websitet fremgår det, at det er en ’kaninvenlig klinik’. »Vi har separate konsultationsrum. I det ene må der kun foregå kaninkonsul­ tationer. Så har vi en særskilt afdeling i re­ ceptionen for kaniner og gnavere. Derud­ over er der et indlæggelsesrum, hvor der kun kommer kaniner og gnavere. Det gør vi for, at kaninerne og gnaverne føler sig lidt mere trygge. Hvis de kan dufte, at der har været rovdyr, hunde eller katte, bliver de bange, og det kan øge deres angst til et niveau, hvor det, sammen med stress fra transport, håndtering, bedøvelser og operative indgreb, kan være risikabelt for dem, da kaniner faktisk kan dø af skræk og stress,« siger klinikejer Katie Svane Lindhe.

Patienter kommer fra Lolland, Slagelse og Ringsted Dyrlægehuset Farum holdt åbningsfest 15. november, men der har været åbent for kunder siden begyndelsen af okto­ ber. Lige siden åbningen har der været stor tilstrømning af kunder. »Folk kommer helt fra Lolland, Sla­ gelse og Ringsted for at møde nogle, der tager sig tid og lytter til dem. Der har manglet dette fokus på kaniner hidtil i den danske veterinære verden,« siger kli­ nikejer Katie Svane Lindhe, der selv har interesseret sig for kaniner og gnavere gennem studiet og det meste af sin kar­ riere, siden hun blev dyrlæge fra Køben­ havns Universitet i 2006.

Udover sin dyrlægeuddannelse fra København har hun også en bachelor i

Zoologi fra Wales. De seneste to år har hun været dyrlæge på Herlev Dyre­klinik.

Inden da var hun ti år hos AniCura Van­ gede Dyreklinik. Undervejs har hun brugt det meste af sin fritid på kurser og efteruddannelse i kaniner og gnavere, både i udlandet og i Danmark.

I dag underviser hun dyrlæger og stu­ derende i behandling af kaniner, og hun har blandt andet holdt foredrag med Den Danske Dyrlægeforening (DDD) og nogle af dyrlægernes sam­ arbejdspartnere. Og så er hun aktiv på forskellige digitale fora, hvor der diskuteres kaniner. »Jeg deler ud af min viden på forskel­ lige niveauer i samfundet. Blandt andet bidrager jeg i de forskellige Facebookgrupper for kaninejere. Jeg er i kontakt med dem og deler min viden om både det fysiske og det psykiske og opfordrer til, hvordan man kan gøre mere for dy­ rene i hverdagen. Jeg har ligeledes en forhåbning om, igennem kontakt til de store dyrehandlerkæder og Kaninvær­ net, at vi kan være med til at forbedre forholdene for kaniner på landsplan.

Det vil jeg gerne gøre mere af fremover – undervise og udbrede min viden og er­ faring og samtidigt hjælpe den enkelte,« siger Katie Lindhe Svane.

Kaniner får for lidt hø og græs Udover klinikejeren omfatter personalet i Dyrlægehuset Farum to dyrlæger, to sy­ geplejersker, en receptionist og tre dyr­ lægestuderende. De fleste af de syg­ domme og problemer, kaninejerne hen­ vender sig med, bunder i manglende vejledning om kost og pleje af dyrene.

Og halvdelen af henvendelserne drejer sig om tandproblemer. »Mange kaniner begynder med en müsliblanding eller andet almindeligt foder og ofte alt for meget af dette.

Klinikken har prioriteret at bruge penge på moderne udstyr af bedste kvalitet. Her ses veterinærsygeplejerske Anette Witkowska Street med et røntgenbillede.

Samtidigt indtager de alt for lidt hø og græs, og de ender med at få forvoksede tænder. Hvis kaninen ikke spiser nok hø, altså en portion der svarer til størrelsen på kroppen af den pågæl­ dende kanin hver dag, får den problemer med tænderne, og det kan blandt andet føre til kæbebylder, sår på tungen og kin­ derne, tandudtrækninger og sekundært andre systemiske li­ delser. Det er silikaterne i hø eller groft græs, som tænderne bliver slidt af, så kaninen kan holde de kontinuerligt voksende tænder under kontrol,« siger Katie Svane Lindhe.

Den anden halvdel af klinikkens patienter kommer for at få lavet medicinske udredninger, fordi der er problemer med tarmmotiliteten, organpåvirkning, gigt, urinvejsproblemer i form af urinsten, som skal fjernes, eller fordi kæledyrene skal neutraliseres. »Mange ønsker heldigvis neutralisering af kaninerne. Ikke alene for at mindske antallet af kaniner, som bliver født på års­ basis, og sænke risikoen for udvikling af adenocarcinomer, men for at de bedre kan leve med en artsfælle uden daglige kampe forsaget af hormonelt stress,« siger klinikchefen.

Stressfri oplevelse i klinikken Uanset problemet har kaninklinikken markant fokus på at skabe en stressfri oplevelse for kæledyrene. Udover de stress­

frie rammer for kaniner og ejere på klinikken, er der taget godt hånd om patienterne undervejs. »Der er blandt andet overvågning af bedøvelsespatienterne, altid iv-adgang, de er godt dækket med væske og varme un­ dervejs, og de får støtte efter opvågning.« For at optimere kvaliteten af behandlingen og mulighe­ derne for dyreejere og kæledyrene har klinikken også investeret i de nyeste maski­ ner og udstyr. »Vi har prioriteret at bruge penge på moderne udstyr af bedste kvalitet, så vi får præcise resultater, både når det gælder blodprøver, røntgenbilleder og overvågning.«

Tlf. 43 52 12 28 danmark@laboklin.com ▬ Precision is our Mission ▬

DYRLÆGEN 1/2020

27

Dyreetisk klumme

Peter Sandøe //

Professor Københavns Universitet.

Leder af Dansk Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd

//

Klummen er forfattet sammen med Merete Fredholm, der er professor i husdyrgenetik ved Københavns Universitet

//

Dette er den 39. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

//

28

DYRLÆGEN 1/2020

Bør der gribes ind over for avlen af franske bulldogs?

Mange mener, at man kan avle sig ud af problemerne med bulldogs, som har svært ved at trække vejret. Det ser dog ifølge en ny undersøgelse ikke ud til at være muligt.

Hunden siges at være menneskets bedste ven, men vi mennesker har nogle gange en besyn­ derlig måde at gengælde kærligheden på. Det gælder blandt andet, når det kommer til avl af racehunde, hvor man inden for flere racer er gået til sådanne ekstremer, at det går ud over hunde­ nes sundhed og velfærd. Et eksempel herpå er avl af fladsnudede, såkaldte brachycephale hun­ deracer, hvoraf den mest populære er fransk bulldog. De seneste 13 år er der næsten sket en tredobling i antallet af franske bulldog hvalpe, som årligt er registreret i Dansk Hunderegister; og racen er nu nummer fire på listen over populære racer herhjemme. En tilsvarende udvikling ses i de fleste andre vestlige lande.

Det mest synlige, og ikke mindst hørbare, problem for disse hunde er, at mange af dem har svært ved at trække vejret. En del af hun­ dene er så hårdt ramt, at de må opereres for at forhindre alvorlig åndedrætsbesvær med invali­ derende kredsløbsproblemer og anden alvorlig lidelse til følge.

Fladsnudede på den politisk dagsorden Der har været skrevet om disse problemer i ve­ terinære tidsskrifter i årtier. Inden for det sene­ ste årti er problemerne også blevet genstand for opmærksomhed i den brede offentlighed og er kommet på de danske lovgiveres dagsor­ den. Således modtog den daværende fødeva­ reminister i 2013 en rapport om avl af dyr fra en arbejdsgruppe, hvori begge forfattere til denne artikel deltog.

Heri blev de fladsnudede hundes problemer beskrevet indgående, og det blev anbefalet, at Dyreværnsloven skulle revideres, så der blev stil­ let krav om, at avlen af familie- og hobbydyr skal ske på en måde, så man har grund til at for­ vente sunde dyr, herunder dyr som kan ”trække vejret frit”.

Dette blev der fra lovgivernes side fulgt op på i den revision af Dyreværnsloven, som Folketinget

vedtog i 2015. Heri blev der indsat en bemyndi­ gelsesbestemmelse i følge hvilken, Miljø- og føde­ vareministeren kan fastsætte regler om avl af fa­ milie- og hobbydyr.

I skrivelsen fra daværende fødevareminister Dan Jørgensen, som fremsatte forslaget, frem­ går, at formålet med bestemmelsen er ”at sikre, at familie- og hobbydyr avles på en måde, så dyrene ikke får velfærds- og sundhedsmæssige problemer.”

Kan man avle sig ud af problemerne?

Hidtil har den almindelige opfattelse, som vi også selv har forsvaret i flere sammenhænge, været, at man kan avle sig ud af problemerne. Der er, i følge denne opfattelse, ikke nogen grund til, at ministeren skal forbyde bestemte hunderacer, som er genstand for usund avl. Derimod drejer det sig om at motivere opdrætterne til at ændre kursen i retning af nogle mindre ekstreme avls­ mål og om at motivere kommende hvalpekø­ bere til at efterspørge nogle sunde hunde.

Denne opfattelse kan der dog stilles spørgs­ målstegn ved ud fra resultater af en undersø­ gelse, som vi netop, sammen med en række kolleger, har publiceret i en artikel i det viden­ skabelige tidsskrift PLOS ONE. Undersøgelsen blev gennemført på 69 fran­ ske bulldogs, som blev rekrutteret via Facebook i foråret 2018. Disse hunde blev udvalgt ud fra en række kriterier, herunder at de var renracede franske bulldogs (målt ved hjælp af en genetisk

01

test), at de var et-fem år gamle, og at de ikke havde en forudgående alvorlig syge­ historie.

Alle hundene blev undersøgt for gra­ den af det såkaldte brachycephale syn­ drom (BS), som er den veterinære beteg­ nelse for, at bløddelene omkring luftve­ jene er presset sammen i en grad, så der opstår alvorlige vejrtrækningsproblemer.

Vi brugte en test, hvor hundene blev udsat for fysisk aktivitet i form af seks mi­ nutters hurtig gang. Hundenes eventu­ elle vejrtrækningsbesvær og støjen fra deres vejrtrækning blev vurderet og målt før, under og efter gangøvelsen. Afhæn­ gigt af graden af besvær og støj kunne hundene få en karakter på mellem 0 (helt uden besvær og støj) og 32 (maksi­ malt besvær og støj).

Vi etablerede en grænse på 16, således at hunde med en karakter på 16 og der­ over blev klassificeret som hunde, der er alvorligt påvirket af BS. Det er selvfølgelig lidt vilkårligt, hvor præcist man trækker grænsen, men ved at trække den her var vi på linje med udenlandske forskere.

Desuden var det oplevelsen hos de to daværende dyrlægestuderende, som stod for det praktiske arbejde, at hunde med en værdi på mindst 16 havde tyde­ lige vejrtrækningsproblemer. Hundene dækkede spektret 0-30, og ikke mindre end 42 procent af dem havnede på den forkerte side af den fastsatte grænse.

Nasal Grading Score som avlsmål For at kunne avle hunde, som er frie for BS, må man kunne knytte de målte pro­ blemer sammen med nogle træk hos hundene, som er nemme at vurdere ob­ jektivt. Tidligere er der forskere, som har argumenteret for, at næsens længde (målt med en skydelære) kunne bruges som avlsmål. I vores studie kunne vi dog (på linje med toneangivende udenland­ ske forskere på området) ikke genfinde denne sammenhæng.

Til gengæld fandt vi en klar statistisk sammenhæng mellem åbningen i hun­ denes næsebor, målt ved et såkaldt ”Nasal Grading Score”, og graden af BS. De fire grader af åbningen i buldoggens næ­ sebor fra meget åbne (1) til næsten helt lukkede (4) er gengivet i Figur 1.

Blandt vores undersøgte hunde var fordelingen, at 1,4 procent havde helt åbne, 17 procent havde let lukkede, 32 procent havde moderat lukkede, og 49 procent havde næsten helt lukkede næ­ sebor. Skal man avle franske bulldogs uden BS, bør man derfor i avlen vælge dyr med relativt åbne næsebor.

Er der mulighed for raceudvikling?

Vi tjekkede også den genetiske diversi­ tet, da en tidligere undersøgelse af den engelske bulldog i USA havde vist en meget begrænset diversitet og dermed begrænsede muligheder for at rette op på problemer via målrettet avl.

Vi fandt dog en genetisk diversitet blandt de undersøgte hunde, der var på linje med den, man finder hos andre hun­ deracer. Det burde altså være muligt at udvikle racen via avl uden at risikere større indavlsproblemer.

At det i praksis kan lade sig gøre at avle sunde franske bulldogs forudsætter dog også, at der er en tilstrækkelig spredning i de egenskaber, som betyder noget for forekomsten af BS. Og her ser det des­ værre ud til, at racen er tæt på at have ramt muren.

For at opnå en statistisk signifikant for­ bedring i forekomsten af BS kan man, i følge vores datamateriale, kun bruge de hunde i avlen, som har de to bedste værdier i forhold til åbning af deres næ­ sebor. Det betyder, at man må udelukke 81 procent af populationen fra avlen.

Det er en meget stor andel, ikke mindst taget i betragtning af at franske bulldogs også er plaget af en række an­ dre arveligt betingede problemer, som

der også skal tages hensyn til i avlen, herunder fødselsbesvær, øjenproble­ mer og diverse neurologiske lidelser.

Nedslående konklusion Vores artikel endte derfor med den, for fans af franske bulldogs, lidt nedslående konklusion, at det ikke vil være muligt at avle franske bulldogs på en måde, så der inden for en overskuelig tidshorisont sker et fald i forekomsten af arveligt betingede vejrtrækningsproblemer. Det vil derimod kræve en koordineret og stærkt dedikeret indsats over en længere årrække fra op­ drætternes side for at sikre, at avlen resul­ terer i, at der udelukkende fødes franske bulldogs, der kan trække vejret frit.

Det er dog svært at se, hvordan en så­ dan koordineret indsats kan komme til at ske, da det i 2019 kun var 14 procent af de registrerede franske bulldogs, som havde en stambog fra Dansk Kennelklub. Stør­ steparten af avlen foregik altså i privat regi uden nogen kontrol og koordinering.

Hermed er vi tilbage til den reviderede dyreværnslov. Tager man den nye para­ graf om avl af familiedyr på ordet, kan man spørge, om der ikke er grundlag for, at fødevareminister Mogens Jensen griber ind over for avlen af franske bulldogs.

Om han vil gøre det, og i givet fald med hvilke midler, er selvfølgelig et poli­ tisk valg. Det umiddelbart mest oplagte ville være et forbud mod racen, men sporene fra nuværende forbud mod be­ stemte hunderacer kan godt skræmme; og det vil også være svært at forbyde import af franske bulldogs, som er avlet uden for landets grænser.

Samtidig er det svært at se, at ministe­ ren i lyset af vores fund kan vælge at lade som ingenting. Ellers synes den nye para­ graf i Dyreværnsloven blot at være udtryk for fine hensigter uden nogen reel effekt.

Den originale artikel kan tilgås via dette link: https://animalethics.ku.dk/nyheder/ breeding-french-bulldogs/

Figur 1: Figuren viser de fire grader af åbningen i buldoggens næsebor fra meget åbne (1) til næsten helt lukkede (4).

02

03

04

29

Sygeforsikring

HUND

Agria Dyreforsikring

Alm. Brand

Codan

Lovpligtig ansvarsforsikring

550 kr. per år. Dækker også under træning, konkurrencer, udstilling og jagt. Den følger med uden beregning ved køb af sygeforsikring før hunden fylder 4 måneder.

509 kr. og 432 kr. for pluskunder.

Fra 232 kr. inkl. udvidet ansvar.* *Alle Codans priser er beregnet ud fra en 3-årig gravhund med bopæl i Silkeborg.

Ejeren er 25 år.

Udvidet ansvar inkl. lovpligtigt ansvar

777 kr. per år. Tegnes kun ved træning med decideret bide- eller fastholdelsesarbejde.

Dækker også personskade på hundepasser.

Koster 255 kr. hvis den tegnes sammen med sygeforsikring før hunden fylder 4 måneder.

777 kr. og 660 kr. for pluskunde.

Dækningen er indeholdt i den lovpligtige ansvarsforsiking.

Sygeforsikring inkl. lovpligtigt ansvar

Kommer an på race, årlig dækning og selvrisiko. Priseksempler: Labradorforsikring fra 132 kr. per måned, dansk svensk gårdhundeforsikring fra 102 kr. per måned (hvis forsikret før 4 mdr.). Inkluderer ledsygdomme, medfødte sygdomme, tanddækning samt receptpligtig medicin og genoptræning.

1.828 kr. og 1.553 kr. for pluskunde.

Fra 1.189 kr.*

Mulighed for tilvalgsdækninger

Til Agria Altid Hunderaceforsikring kan tilvælges tryghed, genoptræning og avlsforsikring. Herudover kan der tegnes livsforsikring og brugshundetillæg.

Til almindelig sygeforsikring kan der desuden tilvælges special (visse specialbehandlinger f.eks. udvidet tanddækning).

Ja.

Syge- og ulykkesforsikring.

Livsforsikring.

Selvrisiko

Du vælger fast selvrisiko på 732, 1.200 eller 2.248 Kr. samt variabel på 10 eller 20%.

Agria dækker så henholdsvis 90% eller 80% af dyrlægeudgifterne der overstiger den faste selvrisiko. Ved skadefri er der mulighed for at optjene selvrisikobonus på op til 900 kr.

Dækker 60% af dyrlægeregningen inkl. medicin. Der er ingen selvrisiko.

1.227 kr.

Selvrisikoperiode

125 dage på den almindelig sygeforsikring og 135 dage på Agria Altid Hunderacesygeforsikring (kan kun tegnes til hunde, der er under 4 måneder gamle). Den faste selvrisiko betales én gang per 125 eller 135 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomsforløb.

Ingen.

120 dage.

Krav

ID mærkning og gyldig vaccine. Dyrlægeattest, hvis hunden er over 6 år gammel eller importeret og har været i Danmark mindre end 4 måneder.

Gyldig vaccine.

Gyldig vaccine.

Medicin givet direkte på klinikken

Dækkes.

Ja.

Ja.

Udleveret medicin

Dækkes, hvis receptpligtigt. Ingen separat maximal dækningssum. Dækkes op til maximumsbeløbet på sygeforsikringen (også ved kronisk sygdom).

Ja.

Nej.

Dækning af laboratorieudgifter

Dækkes. Ingen separat maximal dækningssum.

Ja.

Ja.

Genoptræning

Inkluderet i Agria Altid Hunderaceforsikringen. Kan tilkøbes almindelig sygeforsikring eller til Altid Hunderaceforsikring for ekstra dækningssum. Dækker fysioterapi, massage, vandløbebånd og kiropraktik (udført af dyrlæge).

–

Nej.

Max. årlig erstatning

Agria Altid Hunderaceforsikring 25.973 eller 46.752 Kr. På hunderaceforsikringen er der mulighed for tilkøb af yderligere 20.779 kr. i løbet af forsikringsåret. Agria Sygeforsikring 23.703 eller 41.480 kr.

25.344 Kr.

Ansvarsforsikring: 10 mio. personskade og 2 mio. tingskade.

Syge- og ulykkesforsikring: 26.977 kr.

Livsforsikring: Valgfri dækningssum.

Max. og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger, ingen øvre grænse.

Fra 8 uger. Maks. 6 år.

Overtagelse fra andet selskab kan ske indtil hunden er fyldt 11 år.

Minimum 3 måneder og maks. 4 år.

Alder ved ophør

Livslang.

Livsvarig.Den maksimale årlige erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre.

Ingen aldersophør.

Rabat

10% ved medlemsskab af DKK, DcH eller Dyreværnet. Rabatter til opdrættere under DKK. Samlerabat ved flere hunde.

5-15% rabat til Pluskunder.

Mulighed for op til 15% samlerabat eller særlig medlemsrabat fx Djøf- og Ældre Sagen-rabat.

Se mere på www.codan.dk/rabat

Kontakt

7010 1065 www.agria.dk

9610 1777 www.almbrand.dk

3355 5555 www.codan.dk/hund

30

DYRLÆGEN 1/2020

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber. Oversigten kan findes på dyrlaegen.nu som digital version og som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Opdateret januar 2020.

www.hunderegister.dk Dyrekassen Danmark

Dyreforsikring Danmark v. ETU Forsikring

Kontakt

Dansk Hunderegister på telefon

70 277 477

Gjensidge Forsikring

If Skadeforsikring

486 kr. Dækker også træning, konkurrencer, jagt, udstilling og fri leg.

Fra 479 kr. pr. år. Fra 340 kr. pr. år for totalkunder.

676 kr. (udvidet dækning er standard).

404 kr. uanset race.

705 kr. Tegnes kun ved decideret bideog fastholdelsesarbejde.

Fra 754 kr. pr. år. Fra 545 kr. pr. år for totalkunder.

676 kr. Dækker også personskade på medlemmer af husstanden.

654 kr. uanset race.

Pris afhænger af race, bopæl, valgte forsikringer samt selvrisiko og sum. Alle hunde, uanset alder og sygehistorie, har mulighed for at tegne en ulykkesforsikring for 549 kr. pr. år. Ulykkesforsikringen er altid inkluderet i sygeforsikringen.

Fra 1.719 kr. pr år. Prisen varierer alt efter valgt dækning, race, bopæl, samt hvilken type forsikring der er valgt.

Prisen afhænger af race og alder samt hvilket dækningsomfang der vælges.

Pris på Gulddækning fra. 1.907 kr. inklusiv udvidet ansvar, og bl.a. udleveret medicin, tandsygdomme og genoptræning.

Prisen afhænger af race og selvrisiko. I disse eksempler med Dansk-Svensk gårdhund er der taget udgangspunkt i en selvrisiko på 20%. Hund Plus (ulykke, sygdom, kejsersnit og hvalpedækning): 1.282 kr. Hund Super (operation ifm. sygdom, kræftbehandling, genoptræning mv.): 1.572 kr.

Udleveret medicin og/eller livsforsikring på den almindelige hundeforsikring.

HundTotalPlus for hunde under 1 år.

Dækker arvelige led- og knoglesygdomme samt udleveret medicin. HundTotalPlus koster 264 kr. ekstra om året, hvis den tegnes inden hunden fylder 16 uger.

Fra 2.245 kr. pr. år. Der kan tilvælges samlet dækning for: udvidet tandbehandling, arvelige ledlidelser, samt forhøjelse af sum på receptpligtig medicin og livsforsikring.

Prisen afhænger af om der er valgt GULD eller SØLV dækning.

Platindækning (bl.a. medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Pasning ved ejers sygdom, Livsdækning.

Ja, Liv og Opdrætter.

Dækker 80%, herefter 714 kr. eller 1.045 kr. i selvrisiko.

Fast selvrisiko på enten 1.103 kr. eller 2.000 kr. Der kan også tilvælges en variabel selvrisiko på 15%.

18% af udgiften, ingen minimums- eller grundbeløb.

Ansvar, Udvidet ansvar og tilvalgsdækningen Liv: 0,- kr. Hund Plus og Hund Super 20% dog min 2.000 kr. eller 10% dog min 1.000 kr.

140 dage uanset antallet af diagnoser.

140 dage

Ingen.

120 dage.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID mærkning

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ingen.

Ja, gælder også allergivacciner. Intet maks. beløb.

Indgivet medicin er inkluderet i sygeforsikringen uanset valgt dækning.

Ja.

Er inkluderet i Hund Plus.

Ja, ved tilvalg af dyrlægeordineret medicin eller ved tegning af HundTotalPlus.

Receptlipligt medicin er inkluderet i prisen, hvis der er valgt vores GULD eller SØLV dækning.

Ja, dækket i op til 6 måneder ved Gulddækning og 12 måneder ved Platindækning.

Er inkluderet i Hund Super.

Ja.

Laboratorieudgifter er inkluderet i sygeforsikringen uanset valgt dækning.

Ja.

Er inkluderet i Hund Plus.

Ja, to genoptræningsforløb i hundens liv er inkluderet i sygeforsikringen, herunder massage, kiropraktik, fysioterapi, waterwalker, laser og akupunktur.

Genoptræning er inkluderet i sygeforsikringen, hvis der er valgt vores GULD eller SØLV dækning.

Ja.

Er inkluderet i Hund Super.

26.064 kr. eller 46.914 kr. Ejer bestemmer selv sin sum. Summen indeksreguleres hvert år.

Der kan vælges 22.500 kr. pr. år på vores BRONZE dækning eller 45.000 kr. pr. år på vores GULD og SØLV dækning.

25.000 kr. ved Gulddækning, 35.000 kr. ved platindækning.

Ansvar/Udvidet ansvar 10 mio. pr. personskade og 3 mio pr. tingskade/skade på dyr. Hund Plus 20.000 kr. Hund Super 40.000 kr.

Minimum 5 uger og maks. 6 år. Dyrlægeattest hvis hunden er fyldt 4 år. Ingen maks. alder på ulykkesforsikringen.

minimum 8 uger – maksimum fyldt 9 år.

For forsikring af dyr over 9 år, skal vi kontaktes.

Raske hunde over 2 måneder.

Ansvar og Udvidet ansvar: Ingen.

Hund Plus og Hund Super: Ved overflytning fra andet selskab indtil hunden er fyldt 9 år. Ellers maks. 6 år.

Livsvarig. Samme dækning hele hundens liv.

Forsikringen er livsvarig uanset valgt dækning.

Livsvarig sygeforsikring. Livsdækning udløber når hunden fylder 12 år.

Ansvar, Udvidet ansvar og Hund Plus: Livsvarig.

20% juniorrabat hvis hunden er under 16 uger. 15% hvis hunden er mellem 17 uger og 1 år. 10% rabat ved mere end fire hunde, katte eller heste.

Der kan opnås rabat ved samling af flere forsikringer hos os. Der gives fordele til kunder af vores samarbejdspartnere, se hjemmesiden herfor eller kontakt os for nærmere info.

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Op til 15% rabat når man er If fordelskunde.

6357 1111 www.dyrekassen.dk

7472 8600 www.dyreforsikringdanmark.dk og www.etuforsikring.dk Find os også på FB og IG!

7010 9009 www.gjensidige.dk

70 12 12 12 www.if.dk DYRLÆGEN 1/2020

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber. Oversigten kan findes på dyrlaegen.nu som digital version og som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

31

Opdateret januar 2020.

Sygeforsikring

HUND

Nykredit Forsikring

TopDanmark

Tryg

Lovpligtig ansvarsforsikring

676 kr. (udvidet dækning er standard).

480 kr.

Fra 410 kr., ved f.eks. 3 år gammel kastreret Labrador Retriever hanhund der har gennemført lydighedstræning, Villa i Roskilde.

Udvidet ansvar inkl. lovpligtigt ansvar

676 kr. Dækker også personskade på medlemmer af husstanden.

718 kr.

Er automatisk med vores Ansvarsforsikring.

Derfor er det samme pris som ved Lovpligtig.

Dækker også personskade på hundepasser, egne børn og hushjælp/au pair.

Sygeforsikring inkl. lovpligtigt ansvar

Prisen afhænger af race og alder samt hvilket dækningsomfang der vælges.

Pris på Gulddækning fra. 1.907 kr. inklusiv udvidet ansvar, og bl.a. udleveret medicin, tandsygdomme og genoptræning.

6 prisgrupper afhængig af racen – fra 1.543 kr.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år.

Fra kr. 1.311 inkl. Hundeansvar. ved f.eks.

3 år gammel kastreret Labrador Retriever hanhund der har gennemført lydighedstræning, Villa i Roskilde. Selvrisiko 1.983 kr.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Platindækning (bl.a. medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Pasning ved ejers sygdom, Livsdækning.

Sygeforsikring Plus (Udleveret medicin og genoptræning) og Livsforsikring.

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling m.v., Med på Rejse, Pasning og Livdækning

Selvrisiko

18% af udgiften, ingen minimums- eller grundbeløb.

Der er en fast selvrisiko på 750 kr.

Derefter dækkes 90%.

Fast selvrisiko på 826 kr., 1.322 kr. eller 1.983 kr. Dækker herefter 90%.

Selvrisikoperiode

Ingen.

120 dage.

Selvrisikoperiode 120 dage.

Krav

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Medicin givet direkte på klinikken

Ja.

Ja.

Ja.

Udleveret medicin

Ja, dækket i op til 6 måneder ved Gulddækning og 12 måneder ved Platindækning.

Dækket under Sygeforsikring Plus – max dækning 2.144 kr. pr. år.

3.305 kr. pr. år inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind. Er en del af tilvalget Tænder og Medicin. Ingen selvrisiko på medicin og lign.

Dækning af laboratorieudgifter

Ja.

Ja.

Intet max.beløb.

Genoptræning

Ja.

Dækket under Sygeforsikring Plus – max dækning 3.568 kr. pr. år.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling m.v. 4.956 kr. pr. år til fysioterapi, kiropraktik, massage, laserterapi og akupunktur. 4.956 kr. pr. år til svømmetræning, løbebåndstræning eller træning i water-walker. Ingen selvrisiko.

Max. årlig erstatning

25.000 kr. ved Gulddækning, 35.000 kr. ved platindækning.

29.353 kr. Indeksreguleres hvert år.

19.835 kr. eller 30.854 kr. Summen nedskrives ikke for ældre hunde.

Max. og minimumsalder ved nytegning

Raske hunde over 2 måneder.

Min. 8 uger og max. 6 år.

Din hund kan blive sygeforsikret hos Tryg uanset alder. Livdækning sælges ikke til hunde, der er fyldt 9 år.

Alder ved ophør

Livsvarig sygeforsikring. Livsdækning udløber når hunden fylder 12 år.

Livsvarig sygeforsikring.

Livdækning udløber når hunden fylder 10 år.

Livsvarig sygeforsikring. Livdækning udløber, når hunden fylder 10 år.

Rabat

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Samlerabat ved flere forsikringer.

Samlerabat ved flere forsikringer. 10% på Hundeansvar ved gennemført lydighedstræning (er inkluderet i prisen ovenfor).

Kontakt

7015 6010 www.nykreditforsikring.dk

70 13 7-9-13 www.topdanmark.dk

7011 2020 www.tryg.dk/hund

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber. Oversigten kan findes på dyrlaegen.nu som digital version og som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

32

DYRLÆGEN 1/2020

Opdateret januar 2020.

Sygeforsikring

SMÅDYR Dyreforsikring Danmark v. ETU Forsikring

Agria Dyreforsikring Sygeforsikring

Kommer an på art. Priseksempler: Papegøjeforsikring fra 53 kr. per måned, kaninforsikring fra 57 kr. per måned, ilderforsikring fra 106 kr. per måned. Inkluderer kejsersnit samt receptpligtig medicin.

Fra 1.479 kr. pr. år. Der kan tegnes forsikring på følgende dyr: Kanin, Marsvin og Hamster.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Livsforsikring.

Nej - men hvis dyret sygeforsikres inden den er 6 måneder gammel, gives uden merpris den særlige tanddækning med.

Selvrisiko

799 kr. samt variabel på 25%. Agria dækker så 75% af dyrlægeudgifterne, der overstiger den faste selvrisiko. Ved skadefri er der mulighed for at optjene selvrisikobonus på op til 900 kr.

Fast selvrisiko på 828 kr.

Selvrisikoperiode

125 dage. Den faste selvrisiko betales én gang per 125 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomsforløb.

140 dage

Krav

Kan i sjældne tilfælde være krav om dyrlægeattest ved forudgående sygdom, ved import eller ved tegning af livsforsikring på over 20.000 kr. (gælder kun fugle). Vurderes individuelt.

Gyldig vaccine og ID mærkning

Medicin givet direkte på klinikken

Dækkes.

Indgivet medicin er inkluderet i sygeforsikringen.

Udleveret medicin

Dækkes, hvis receptpligtigt. Ingen separat maximal dækningssum. Dækkes op til maximumsbeløbet på sygeforsikringen (også ved kronisk sygdom).

Receptlipligt medicin er inkluderet i sygeforsikringen.

Dækning af laboratorieudgifter

Dækkes. Ingen separat maximal dækningssum.

Laboratorieudgifter er inkluderet i sygeforsikringen.

Genoptræning

Dækkes ikke.

Genoptræning er inkluderet i sygeforsikringen.

Max. årlig erstatning

11.609 kr.

15.330 kr. pr år

Max. og minimumsalder ved nytegning

Minimum 4 uger, fugle dog 3 måneder, ingen øvre grænse.

Minimum 8 uger, maksimum for kanin og marsvin er at de ikke må være fyldt 5 år. For hamstere gælder maksimums alder på 1 år.

Alder ved ophør

Livslang.

Forsikringen er livsvarig.

Rabat

Samlerabat ved flere dyr, enten smådyr eller fugle (kan ikke kombineres på tværs). Rabat ved medlemskab af Dyreværnet.

Der kan opnås rabat ved samling af flere forsikringer hos os.

Der gives fordele til kunder af vores samarbejdspartnere, se hjemmesiden herfor eller kontakt os for nærmere info.

Kontakt

7010 1065 www.agria.dk

7472 8600 www.dyreforsikringdanmark.dk og www.etuforsikring.dk Find os også på FB og IG!

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber. Oversigten kan findes på dyrlaegen.nu som digital version og som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Opdateret januar 2020.

DYRLÆGEN 1/2020

33

Sygeforsikring

KAT

Agria Dyreforsikring

Dyrekassen Danmark

Dyreforsikring Danmark v. ETU Forsikring

Sygeforsikring

Kommer an på race, årlig dækning og selvrisiko. Priseksempler: Huskatteforsikring fra 56 kr. per måned, Hellig Birmaforsikring fra 78 kr. per måned (hvis forsikret før 4 mdr). Inkluderer tanddækning/FORL samt receptpligtig medicin, medfødte sygdomme og genoptræning.

1.023 kr. pr. år.

Fra 1.800 kr. pr. år. Prisen varierer alt efter bopæl.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Tryghed, avl, livsforsikring.

Nej.

Nej – men hvis katten sygeforsikres inden den er 6 måneder gammel, får man uden merpris den særlige tanddækning, som inkluderer dækning for FORL og tandresorptioner med.

Selvrisiko

Du vælger fast selvrisiko på 733 kr., 1.067 kr. eller 2.251 kr. samt variabel på 10 eller 20%. Agria dækker så henholdsvis 90 eller 80% af dyrlægeudgifterne, der overstiger den faste selvrisiko. Ved skadefri er der mulighed for at optjene selvrisikobonus på op til 900 kr.

Dækker 80%, derefter 723 kr. i selvrisiko.

Fast selvrisiko på 828 kr.

Selvrisikoperiode

125 dage på den almindelig sygeforsikring og 135 dage på Agria Altid Katteracesygeforsikring (kan kun tegnes til katte, der er under 4 måneder gamle). Den faste selvrisiko betales én gang per 125 eller 135 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomsforløb.

120 dage.

140 dage

Krav

Id.mærkning. Gyldig vaccine. Dyrlægeattest, hvis katten er over 6 år gammel ellerimporteret og har været i Danmark mindreend 4 måneder.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID mærkning

Medicin givet direkte på klinikken

Dækkes.

Ja, gælder også allergivacciner. Intet maks. beløb.

Indgivet medicin er inkluderet i sygeforsikringen.

Udleveret medicin

Dækkes, hvis receptpligtigt. Ingen separat maximal dækningssum. Dækkes op til maximumsbeløbet på sygeforsikringen (også ved kronisk sygdom).

Nej.

Receptlipligt medicin er inkluderet i sygeforsikringen.

Dækning af laboratorieudgifter

Dækkes. Ingen separat maximal dækningssum.

Ja.

Laboratorieudgifter er inkluderet i sygeforsikringen.

Genoptræning

Dækkes, hvis der er tegnet Agria Altid Katteracesygeforsikring med op til 3.000 kr. årligt.

Ja, to genoptræningsforløb i kattens liv er inkluderet i sygeforsikringen, herunder massage, kiropraktik, fysioterapi, waterwalker, laser og akupunktur.

Genoptræning er inkluderet i sygeforsikringen.

Max. årlig erstatning

Agria Altid Katteracesygeforsikring 25.973 kr. eller 46.752 kr. På Altid Sygeforsikringen er der mulighed for tilkøb af yderligere 20.779 kr. i løbet af forsikringsåret. Agria Sygeforsikring 23.669 kr. eller 41.421 kr.

30.364 kr. Summen indeksreguleres årligt.

45.000 kr. pr. år

Max. og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger, ingen øvre grænse.

Minimum 12 uger – ikke fyldt 7 år.

Dyrlægeattest hvis katten er fyldt 5 år.

Minimum 8 uger – maksimum fyldt 9 år.

For forsikring af dyr over 9 år, skal vi kontaktes.

Alder ved ophør

Livslang.

Livsvarig. Samme dækning hele kattens liv.

Forsikringen er livsvarig.

Rabat

20% killingerabat, hvis tegnet før den fylder 4 måneder. Rabat ved medlemskab af bl.a. Jyrak, Darak og Dyreværnet.

Rabatter til opdrættere under Felis Danica.

Samlerabat ved flere katte.

10% killingerabat hvis katten er under 16 uger. 10% rabat ved flere end 4 katte, hunde eller heste. 10% rabat ved medlemsskab af Kattens Værn.

Der kan opnås rabat ved samling af flere forsikringer hos os. Der gives fordele til kunder af vores samarbejdspartnere, se hjemmesiden herfor eller kontakt os for nærmere info.

Kontakt

7010 1065 www.agria.dk

6357 1111 www.dyrekassen.dk

7472 8600 www.dyreforsikringdanmark.dk og www.etuforsikring.dk Find os også på FB og IG!

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber. Oversigten kan findes på dyrlaegen.nu som digital version og som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

34

DYRLÆGEN 1/2020

Opdateret januar 2020.

Få maksimal synlighed med et optimeret website.

Troværdig. Mobilvenlig. Responsiv.

Fra kun 9.995 kr.

Lever dit website op til Googles krav?

ekskl. moms.

Gjensidge Forsikring

Nykredit Forsikring

Topdanmark

Tryg

Prisen afhænger af race og alder samt hvilket dækningsomfang der vælges.

Pris på Gulddækning fra. 1.131 kr. inklusiv udvidet ansvar, og bl.a. udleveret medicin, tandsygdomme og genoptræning.

Prisen afhænger af race og alder samt hvilket dækningsomfang der vælges. Pris på Gulddækning fra. 1.131 kr. inklusiv udvidet ansvar, og bl.a. udleveret medicin, tandsygdomme og genoptræning.

1.047 kr. pr. år.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år.

Fra 695 kr. ved f.eks. 3 år gammel, kastreret hankat af blandet race (huskat), villa i Roskilde. Ingen skader. Selvrisiko 1.983 kr.

Platindækning (bl.a. medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Pasning ved ejers sygdom.

Platindækning (bl.a. medicin ved kronisk sygdom, kiropraktor, guldimplantat, livsforlængende medicin og aflivning), Pasning ved ejers sygdom.

Sygeforsikring Plus (Udleveret medicin og genoptræning) og Livsforsikring.

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling m.v., Med på Rejse, Pasning og Livdækning.

18% af udgiften, ingen minimums- eller grundbeløb.

18% af udgiften, ingen minimums- eller grundbeløb.

Der er en fast selvrisiko på 750 kr.

Derefter dækkes 90%.

Fast selvrisiko på 826 kr., 1.322 kr. eller 1.983 kr.

Dækker herefter 90%.

Ingen.

Ingen.

120 dage.

Selvrisikoperiode 120 dage.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning

Ja.

Ja.

Intet max. beløb.

Intet max. beløb

Ja, dækket i op til 6 måneder ved Gulddækning og 12 måneder ved Platindækning.

Ja, dækket i op til 6 måneder ved Gulddækning og 12 måneder ved Platindækning.

Dækket under Sygeforsikring Plus – max dækning 2.144 kr. pr. år.

3.305 kr. pr. år inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind.

Ingen selvrisiko på medicin. Er en del af tilvalget: Tænder og Medicin.

Ja.

Ja.

Intet max. beløb.

Intet max. beløb

Ja.

Ja.

Dækket under Sygeforsikring Plus – max dækning 3.568 kr. pr. år.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling m.v.

4.957 kr. pr. år til genoptræning.

Ingen selvrisiko.

25.000 kr. ved Gulddækning, 35.000 kr. ved Platindækning.

25.000 kr. ved Gulddækning, 35.000 kr. ved Platindækning.

29.353 kr. Indeksregulsres hvert år.

19.835 kr. eller kr. 30.854 kr.

Summen nedskrives ikke for ældre katte.

Raske katte over 3 måneder.

Raske katte over 3 måneder.

Min. 8 uger og max. 6 år.

Du kan få din kat forsikret hos Tryg uanset alder. Livdækning tilbydes ikke til katte, der er fyldt 12 år.

Livsvarig dækning.

Livsvarig dækning.

Livsvarig sygeforsikring.

Livdækning udløber når katten fylder 12 år.

Livsvarig sygeforsikring.

Livdækning udløber dog, når katten fylder 13 år.

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Visse tilvalgsdækninger gratis for medlemmer af Dyrenes Beskyttelse.

Samlerabat ved flere forsikringer.

Samlerabat ved flere forsikringer.

7010 9009 www.gjensidige.dk

7015 6010 www.nykreditforsikring.dk

70 13 7-9-13 www.topdanmark.dk

7011 2020 www.tryg.dk/kat

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber. Oversigten kan findes på dyrlaegen.nu som digital version og som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Opdateret januar 2020.

DYRLÆGEN 1/2020

35

Sygeforsikring

HEST

Agria Dyreforsikring

Alm. Brand

Tryg Forsikring A/S

Lovpligtig ansvarsforsikring

140 kr. per år. Dækker ved skade forvoldt af løsgående heste, hvor du som ejer kan pålægges ansvar for, jævnfør hesteloven §30a. Forsikringen dækker desuden det juridiske erstatningsansvar for skade forvoldt af den forsikrede hest, som du eller medlemmer af din husstand kan pådrage dig/jer som henholdsvis ejer, bruger eller besidder af hesten.

Skade på ting (herunder dyr) og skade på personer. Føl er medforsikret op til 45 dage efter fødsel. 10.000.000 for personskade og 3.000.000 for skade på ting.

Dækkes under indboforsikringen, men kan tegnes som tillæg hvis der ikke er tegnet indbo.

Livsforsikring

Vi har ikke krav om at hesten skal have en livsforsikring, for at kunne tegne en sygeforsikring hos os.

Livsforsikring: 1) Død eller påbudt aflivning i henhold til Dyreværnsloven. 2) Hvis hesten bliver stjålet fra et forsvarligt indelukket område. 3) Hvis hesten dør i forbindelse med kastration eller sterilisation.

Foster/føldækning: 1) Dokumenteret tab af foster. 2) Føllets død eller påbudte aflivning i henhold til Dyreværnsloven.

Fra 1026 kr. om året ved livsum 22.000 kr. for fordelskunder og 16.000 kr. for ikke fordelskunder. Islændere: fra 683 kr. om året ved livsum 22.000 kr.

Livsforsikring og sygeforsikring

Selvstændig sygeforsikring, uden krav om livsforsikring.

Syge- og ulykkesforsikring: 60% refusion af dyrlægeudgifter ved hestens sygdom og tilskadekomst med de begrænsninger der fremgår af betingelserne.

Udvidet Syge- og ulykkesforsikring: Udvider standard syge- og ulykkesdækningen med følgende dækninger: 1) Scintigrafi 2) MRI-scanning 3) CT-scanning 4) IRAP (Irapterapi) 5) PRP-behandling 6) Akut og nødvendig dyrlægehjælp i forbindelse med fødselshjælp.

Fra 3.009 kr. om året ved livsum 10.000 kr. og sygedækning II. Islændere: fra 2.856 kr. om året ved livsum 10.000 kr. og sygedækning.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Mulighed for at tilvælge: Livsforsikring, uanvendeligheds forsikring, genoptræning, foster/føl dækning.

1) Livdækning.

2) Foster/føldækning.

3) Uanvendelighed.

4) Syge- og ulykkesdækning.

5) Udvidet syge- og ulykkesdækning.

Ja: Uanvendelighed, Sygedækning I, Sygedækning II, Ansvar, Foster og Føl.

Selvrisiko

Man kan vælge imellem 3 faste selvrisikobeløb 949,- kr., 1.476,- kr., eller 2.953,- kr. og variabel selvrisiko på 10% eller 20%.

40% af dyrlægeudgifterne.

Kun på sygedækning I: 2.500 kr. om året.

Selvrisikoperiode

Selvrisikoperiode på 125 dage.

14 dage.

1 år på sygedækning I.

Krav

Nogle gange kræves der en dyrlægeattest for at tegne eller ændre forsikringen.

Dyrlægeattesten må ikke være ældre end 30 dage fra den dag forsikringen eller ændringen træder i kraft.

1) Sund og rask.

2) Chipmærket.

3) Krav om dyrlægeattest, som ikke må være ældre end 14 dage.

4) Ved andet end ansvarsforsikring er det et krav at man er Pluskunde.

For ansvar ingen. For at tegne sygeforsikring og uanvendelighed skal der laves sundhedsundersøgelse. For Livforsikring skal der kun laves sundhedsundersøgelse hvis summen overstiger 30.000 kr.

Medicin givet direkte på klinikken

Dækkes.

Ja, medicin som dyrlægen anvender under en konsultation og under behandling på en klinik eller hospital.

Dækket hvis det er receptpligtigt.

Udleveret medicin

Dækkes, hvis receptpligtigt. Ingen separat maximal dækningssum.

Ja, medicin som dyrlægen udleverer til efterbehandling.

Dækket hvis det er receptpligtigt.

Dækning af laboratorieudgifter

Dækkes, dog dækker vi ikke prøvetagning og analyse til bestemmelser af antistoffer eller antistoftiter.

Nej.

Dækket.

Genoptræning

Tegnes selvstændigt som et tilvalg.

Forsikringen erstatter med op til 5.000 kr. pr. forsikringsår, til genoptræning af din hest, hvis den er blevet behandlet for halthed, bevægelsesforstyrrelser og rygsygdomme.

Forsikringen kan kun tegnes til Safe Sygeforsikring.

Nej.

Dækkes ikke.

Max. årlig erstatning

31.635 kr. eller 63.271 kr.

32.022 kr. eller 55.195 kr.

45.000 kr. for sygedækning I og 25.000 kr. for sygedækning II.

Max. og minimumsalder ved nytegning

Kan tegnes fra 2 levedøgn til og med det år hesten fylder 15 år. Ingen max alder på indtegning på veteranforsikring.

Maksimum 12 år.

Minimum 9 dage maximum 15 år (20 år for islændere).

Alder ved ophør

Livslang sygeforsikring.

Livsforsikring 22 år.

Rabat

10% rabat ved medlemsskab af rideklub under DRF, Hestens Værn eller Dyreværnet.

Samlerabat ved flere heste.

5-15 % til Pluskunder.

På livsforsikringen hvis der er tegnet flere forsikringer.

Kontakt

7010 1065 www.agria.dk

Tlf: 35 47 70 41 Man-tors: 8.30-16.00 www.almbrand.dk/produkter/ familie-og-fritid/hesteforsikring/

Police 44 20 45 40 • Skade 46 33 10 35 www.tryg.dk

Minimum 9 uger.

Sygeforsikring 18 år.

Sygeforsikring ophører ved 22 år for islændere 16 år for andre. Øvrige dækninger ophører ved 24 år for islændere og 22 år for andre.

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber. Oversigten kan findes på dyrlaegen.nu som digital version og som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Opdateret januar 2020.

88%

Kongeriget Danmarks Hesteforsikring g/s

starter købsrejsen

Tilbydes ikke – kommer i løbet af 2020.

Online

Dækker hestens død, herunder transportulykke, brand og tyveri, samt hestens aflivning ifølge Dyreværnsloven.

Fra 984 kr. årligt ved livssum på 25.000 kr.

Islandske heste 684 kr. årligt ved livssum på 25.000 kr.

Sygeforsikringer uden lovpligtig ansvar: Bronze: 948 kr. pr. år Sølv: 1.956 kr. pr. år Guld: 2.628 kr. pr. år Akut: operation 492 kr. pr. år Senior: 1.956 kr. pr. år

– også kæledyrsejerne Er din klinik synlig for potentielle klienter på Google?

Ja:Uanvendelighedsforsikring Foster/føl dækning.

Variabel selvrisiko: 25% på alle sygeforsikringer. Fast selvrisiko: Bronze: 750 kr. Sølv: 1.000 kr. Guld 1.500 kr.

Akut operation: 0 kr. Senior: 1.000 kr.

Receptpligtig medicin er dækningsberettiget.

Laboratorieudgifter i relation til sygdom er dækningsberettiget.

Ikke dækningsberettiget.

Kiropraktik og osteopati som supplement til behandling af diagnosticerede haltheds- og ryglidelser er dækningsberettiget.

an

e t o p ti m eret w

ebs ite al lerede i dag.

Ko m i g

Dækningsberettiget.

d me

Sundhedsundersøgelse max. 14 dage gammel ved Livsforsikring over 30.000 kr. og ved uanvendelighed og sygeforsikringer undtagen akut operation. Røntgen ved uanvendelighed på 60.000 kr. og derover og livsforskring på 100.000 kr. og derover.

g

90/120 dage

Bedre organiske placeringer i Googles søgeresultater.

Bronze: 10.000 kr. Sølv: 32.000 kr.

Guld: 64.000 kr. Akut operation: 32.000 kr.

Senior: 15.000 kr.

Minimumsalder: Fra foster ved 70 dage.

Max. alder 16 år for heste, 18 år for islandske heste. Senior Min. 16 år og max. 20 år.

Alle forsikringer er livslange.

På liv og uanvendelighed ved flere heste.

Rabat ved medlemskab af Fjordhesteforeningen og Frederiksborg Hesteavlsforeningen.

3315 3970 www.kdh.dk

Dét får du med et Troværdigt.

Responsivt. Mobinvenligt website.

Kontakt kommunikationsrådgiver Marie Dobel på tlf. 3073 8089 eller læs mere på www.jjkommunikation.dk.

Større lokal synlighed og flere klienter i klinikken. Øget troværdighed og tillid hos potentielle klienter.

Kommunikation

Kunderejsen starter på nettet Kristian Helmer Jensen, kommunikationsrådgiver, JJ Kommunikation.

Der er ingen vej udenom at være digital i dag, hvis du vil have nye kunder og kommunikere med eksisterende kunder. Og kunderne er utålmodige, så du skal konstant være fremme i skoene på de digitale platforme.

Tidligere havde virksomheder en stor portion kontrol med kundernes købs­ rejse. Hvis der opstod et problem, ek­ sempelvis at katten blev syg, ringede kunden til den lokale dyrlæge, fik en tid og kom forbi til en konsultation og må­ ske behandling. Hvis alt var rimeligt til­ fredsstillende, vendte kunden tilbage næste gang, katten fejlede noget.

I dag er det mere komplekst at til­ trække og holde på kunderne. 88 pro­ cent af forbrugerne begynder deres købsrejse på nettet. Eksisterer du ikke online, eksisterer du ikke. Inden det egentlige salg, konsultationen eller be­ søget i klinikken er der en kort eller lang fase, hvor kunderne selv foretager en masse research. Når kunderne endelig laver opringningen til klinikken, ved de sandsynligvis allerede, hvad de har brug for. Bliver de mødt af noget spæn­ dende tekst eller et attraktivt tilbud un­ der researchfasen på nettet, når de sø­ ger på noget om katte eller hunde, er det afgørende for deres adfærd, og om de eventuelt vælger at kontakte dig.

Tips og tricks om katte Men hvad er det så, du skal gøre på net­ tet? Det væsentlige er at guide kunderne gennem købsrejsen. Med forskellige on­ line mediekanaler kan du udbrede kendskabet til din klinik, komme højere op i søgeresultaterne på Google, få flere tilmeldinger til jeres nyhedsbrev eller flere bookinger af sundhedsundersøgel­ ser. Det rigtige mediemix afhænger af 38

DYRLÆGEN 1/2020

din målsætning, og ofte skal du bruge en kombination af forskellige digitale kanaler. Ønsker du, at flere katteejere booker tid til en sundhedsundersøgelse af de­ res kæledyr, skal du måske optimere dit website og styrke din SEO-værdi, så du kommer højere op i Googles søgeresul­ tater. Dette kan kombineres med nogle målrettede opslag eller annoncer på je­ res sociale medier, hvor du guider mål­ gruppen ind på dit website.

Strategi er første skridt En god strategi er første skridt. Hvad er det, I vil opnå? Dernæst kan du begynde på planlægningen. Vi anbefaler vores kunder at arbejde med et årshjul, som er et overskueligt planlægningsværktøj til jeres kommunikation. Her plotter I klinik­ kens store begivenheder og kampagner ind for det kommende år. Hvis marts ek­ sempelvis byder på en kampagne mål­ rettet kaninejere, er det selvfølgelig her, I skal lave opslag med masser af godt ind­ hold og viden om kaniner på jeres so­ ciale medier. God strategi og planlæg­ ning vil også hjælpe jer til at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Det nytter ikke lave en masse lækre opslag på sociale medier, hvis jeres website ikke fungerer.

Når I laver gode opslag på sociale me­ dier, vil der typisk være links til jeres web­ site, så målgruppen kigger forbi. Men den trafik har kun værdi, hvis jeres web­ site indeholder den rigtige information og er klar til at modtage besøg.

Det kan være, at jeres målsætning er at udbrede kendskabet til klinikken og skabe et særligt image i offentligheden og blandt kunderne. Midlet kan være udvalgte opslag og historier på sociale medier, der siger noget om jeres vær­

dier, og hvordan I adskiller jer fra kon­ kurrenterne. I kan også styrke loyalite­ ten blandt eksisterende kunder ved regelmæssigt at udsende og optimere jeres nyhedsbreve. Igen vil årshjulet hjælpe jer til at planlægge, hvornår I skal ud med jeres indhold – og igen skal I lige huske at have optimeret jeres website inden.

Større omsætning på et år Digital markedsføring tager tid og koster penge, for jeres mediekanaler passer ikke sig selv. Nogle af opgaverne kan I selv håndtere, mens andre bør overla­ des til specialister i kommunikation og markedsføring. Det er en investering, som skal prioriteres, og som skal fratræk­ kes den tid, I bruger på jeres kerneopga­ ver. Men investeringen, udgifterne til di­ gital markedsføringsindsats, tjener sig hurtigt hjem igen. Return on Investment (ROI) på digital markedsføring er høj, og det er muligt at måle på effekten med forskellige analyseværktøjer. Ofte vil kli­ nikken opnå en større omsætning cirka et års tid efter, du har sat nogle skibe i søen online. Og du vil samtidig få frigjort mere tid til dine kerneopgaver, da flere kunder kommer af sig selv. Når først du er i gang, og gør det rigtigt, er det lidt som en sneboldeffekt.

Alligevel oplever vi, at mange klinik­ ker er skeptiske over for digital mar­ kedsføring. "Jeg har de kunder, jeg skal bruge," lyder en klassisk indvending.

Men har du også nok kunder om seks måneder? Du kan være stensikker på, at dine konkurrenter lige nu gør alt, hvad de kan, for at komme højere op i søgeresultaterne på Google…

Så har du råd til at lade være med at markedsføre din virksomhed digitalt?

Henvisningsklinikker

Skovshoved Dyreklinik

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE

Henvisningsklinik for ortopædi og neurologi

Henvisning af blandt andet intern medicin, ortopædi og kirurgi

Skovshoved Dyreklinik

v/ Dyrlæge Claus Sloth, Camilla Blaaberg, Louise Bruun og Kasper Mehl Rasmussen.

Strandvejen 325 · 2920 Charlottenlund Tlf. 39 64 64 62

www.evidensia.dk

HENVISNINGSKIRURGI I EGNE LOKALER Med en specialiseret mobil henvisningskirurg kan klinikkens kirurgiske henvisningspatienter behandles i trygge rammer på din egen klinik.

Herved styrkes relationen til klienten, og det giver tryghed for både klient og dyr.

Den Engelske Dyrlæge tilbyder avancerede operationer udført lokalt på din egen dyreklinik.

+45 61 26 76 17 - INFO@DENENGELSKEDYRLAEGE.DK - WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK

Reproduktion hos hund og kat

190711_Annonce.indd 2

11/07/2019 11.54

D. 12. - 13. MAJ 2020

ORTOPÆDISK DIAGNOSTIK

Ølby Dyrehospital tilbyder: • • • • •

Brunstkontrol og progesteronmåling.

Ovulation, drægtighed, alders- og kønsbestemmelse.

Frysning og forsendelse af hunde- og kattesæd.

Insemineringer, endoskopisk eller kirurgisk.

Udredning af fertilitetsproblemer.

Ølby Dyrehospital · Ølby Center 12 · 4600 Køge · Tlf. 7025 0202

Trygt samarbejde om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter.

Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Undervisere:

Ole Frykman & Lennart Sjöström Læs mere på: vetkurser.dk

Få mere tid til patienterne

Få maksimal synlighed

Lad os drive din Facebook-profil

Ring på 4659 0550

DYRLÆGEN 1/2020

39

GØR HVER EN MUNDFULD VIGTIG Ligesom os ved du, at ernæring er hjørnestenen i både kortvarig restitution og langsigtet afhjælpning af mave-tarm-problemer.

En nedsat fordøjelsesfunktion forhindrer optimal optagelse af næringsstofferne i foderet, og hver kat og hund med mave-tarm-problemer er unik.

Kombiner din ekspertviden med ROYAL CANIN® GASTROINTESTINAL TRACTfoderet, der hjælper katte og hunde med forskellige fordøjelsesproblemer, herunder leversygdomme, og under intensiv pleje.

Få yderligere oplysninger ved at ringe på 89 15 35 35 eller sende en e-mail til royalcanin.dnk@royalcanin.com

www.royalcanin.dk

ID NR 42603

Scan for at få adgang til eksklusivt indhold om mave-tarm-systemet i onlinemagasinet "Veterinary Focus"

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Din ekspertise GØR HVER EN MUNDFULD VIGTIG.