Dyreetisk klumme
Peter Sandøe //
Professor Københavns Universitet. Leder af Dansk Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd
//
Klummen er forfattet sammen med Merete Fredholm, der er professor i husdyrgenetik ved Københavns Universitet
//
Dette er den 39. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.
//
28
DYRLÆGEN 1/2020
Bør der gribes ind over for avlen af franske bulldogs? Mange mener, at man kan avle sig ud af problemerne med bulldogs, som har svært ved at trække vejret. Det ser dog ifølge en ny undersøgelse ikke ud til at være muligt. Hunden siges at være menneskets bedste ven, men vi mennesker har nogle gange en besyn derlig måde at gengælde kærligheden på. Det gælder blandt andet, når det kommer til avl af racehunde, hvor man inden for flere racer er gået til sådanne ekstremer, at det går ud over hunde nes sundhed og velfærd. Et eksempel herpå er avl af fladsnudede, såkaldte brachycephale hun deracer, hvoraf den mest populære er fransk bulldog. De seneste 13 år er der næsten sket en tredobling i antallet af franske bulldog hvalpe, som årligt er registreret i Dansk Hunderegister; og racen er nu nummer fire på listen over populære racer herhjemme. En tilsvarende udvikling ses i de fleste andre vestlige lande. Det mest synlige, og ikke mindst hørbare, problem for disse hunde er, at mange af dem har svært ved at trække vejret. En del af hun dene er så hårdt ramt, at de må opereres for at forhindre alvorlig åndedrætsbesvær med invali derende kredsløbsproblemer og anden alvorlig lidelse til følge. Fladsnudede på den politisk dagsorden Der har været skrevet om disse problemer i ve terinære tidsskrifter i årtier. Inden for det sene ste årti er problemerne også blevet genstand for opmærksomhed i den brede offentlighed og er kommet på de danske lovgiveres dagsor den. Således modtog den daværende fødeva reminister i 2013 en rapport om avl af dyr fra en arbejdsgruppe, hvori begge forfattere til denne artikel deltog. Heri blev de fladsnudede hundes problemer beskrevet indgående, og det blev anbefalet, at Dyreværnsloven skulle revideres, så der blev stil let krav om, at avlen af familie- og hobbydyr skal ske på en måde, så man har grund til at for vente sunde dyr, herunder dyr som kan ”trække vejret frit”. Dette blev der fra lovgivernes side fulgt op på i den revision af Dyreværnsloven, som Folketinget
vedtog i 2015. Heri blev der indsat en bemyndi gelsesbestemmelse i følge hvilken, Miljø- og føde vareministeren kan fastsætte regler om avl af fa milie- og hobbydyr. I skrivelsen fra daværende fødevareminister Dan Jørgensen, som fremsatte forslaget, frem går, at formålet med bestemmelsen er ”at sikre, at familie- og hobbydyr avles på en måde, så dyrene ikke får velfærds- og sundhedsmæssige problemer.” Kan man avle sig ud af problemerne? Hidtil har den almindelige opfattelse, som vi også selv har forsvaret i flere sammenhænge, været, at man kan avle sig ud af problemerne. Der er, i følge denne opfattelse, ikke nogen grund til, at ministeren skal forbyde bestemte hunderacer, som er genstand for usund avl. Derimod drejer det sig om at motivere opdrætterne til at ændre kursen i retning af nogle mindre ekstreme avls mål og om at motivere kommende hvalpekø bere til at efterspørge nogle sunde hunde. Denne opfattelse kan der dog stilles spørgs målstegn ved ud fra resultater af en undersø gelse, som vi netop, sammen med en række kolleger, har publiceret i en artikel i det viden skabelige tidsskrift PLOS ONE. Undersøgelsen blev gennemført på 69 fran ske bulldogs, som blev rekrutteret via Facebook i foråret 2018. Disse hunde blev udvalgt ud fra en række kriterier, herunder at de var renracede franske bulldogs (målt ved hjælp af en genetisk
01
