Bachelorprojekt
Benign prostatahyperplasi (BPH) Analytiske muligheder og forbedring af diagnostik ved brug af immunologi.
Af Henriette Chihye Brabrand, veterinærmedicinstuderende Denne artikel er et uddrag af et bachelorprojekt, udarbejdet af veterinærstuderende Henriette Chihye Brabrand. Indledning Benign prostatahyperplasi (BPH) er en aldersafhængig forstørrelse af prostata. Prævalens af BPH stiger med alderen og kan nå helt op på 96 procent i hanhunde (Bruce W. Christensen). Den høje prævalens af BPH gør emnet relevant, da det kan give hunden genér eller ulemper i form af problemer med urinering, afføring, infertilitet, samt smerter i lænden. Sygdommen kan ses i mennesker, hunde og sjældent hos katte. Det er vigtigt at fokusere på BPH, da prævalensen er meget høj for hunde. Det er interessant at undersøge den diagnostiske tilgang til BPH, da man i lang tid har brugt fingeren, en meget usikker og uspecifik diagnostisk metode til at mærke på prostata for at stille diagnosen BPH, eller ultralydsskanning, en metode som tager lang tid, afhænger af personalets erfaring og er dyr. Det er først i de seneste år, at CPSE-screening benyttes til at stille diagnosen med større sikkerhed, inden de kliniske symptomer viser sig, men metoden er ikke særlig udbredt endnu. Prostata anatomi og fysiologi Anatomisk, i menneske, hunde og katte, har prostata to lober, æggeformet retroperotonal kirtel, som omringer halsen af blæren og den proximale del af urethra. Selvom alle domesticerede dyrearter har en prostatakirtel ved omtrent samme lokalisation, er det associeret med kliniske sygdomme hos mennesker, hunde og katte (Irwin Leav). Hundens prostata er i konstant udvikling og vækst under androgen vækst gennem hundens liv. Testosteron omdannes via enzymet type II 5α-reduktase til dihydrotestosteron (DHT), som påvirker væksten af prostata og udskillelsen i prostata. Både testosteron og DHT binder til den
Keywords Bening prostatahyperplasi (BPH), Canine Prostatic Specific Esterase CPSE, immunokromatografi, ELISA, lateralflow assay, ultralydsskanning, cytologi og diagnose.
36
DYRLÆGEN 5/2020
samme androgene receptor i prostata, dog er bindingen af DHT stærkere og varer i længere tid. Således giver det også en stærkere virkning ved medicinering ved at nedsætte eller blokere virkningen af DHT (Bruce W. Christensen). En prostataforstørrelse kan forårsages af forskellige inflammatoriske, non-neoplastiske og neoplastiske sygdomsprocesser (se tabel 1), hvor den hyppigste årsag til en forstørret prostata i hunde og mennesker er BPH, som er en aldersrelateret forøgelse af prostatas vægt og volumen. Benign prostatahyperplasi (BPH) BPH er en skjult lidelse med få kliniske symptomer i startfasen, indtil prostata er markant forstørret, og er derfor svær at få øje på tidligt og i tide (J. Smith). Sygdommen opdages først i et mere fremskredet stadie (Salvatore Alonge. 2017), hvor hunden oplever smerter, eller der er bændel-formet afføring. I de første stadier vil man som kliniske symptomer se enten pigmenturi/hæmaturi i urinen eller blod i det præputiale flåd (Kamran Golchin-Rad). Som oftest vil det mistænkes som urinvejsinfektioner, da disse er kliniske symptomer på nedre og øvre urinvejslidelser, dysuri blev fundet i 62-66 procent af 24 hunde (Bell et al., 1991). Når prostata er 2,5-6 gange større end normalt, grundet hyperplasi, vil de kliniske symptomer være; defækation af bændelformet afføring, som skyldes en ekcentrisk vækst (modsat menneskers koncentriske), fordi prostata presser op mod colon. Typisk i dette stadie viser andre kliniske tegn sig lignende GI problemer som; forstoppelse, tenemus peranale hernier og intermitterende diarré. I de mere alvorlige tilfælde ses sløvhed, anoreksi, vægttab og lav body condition score (BCS). BPH forårsager ikke infertilitet eller nedsat fertilitet i de tidligere stadier, men behandles det ikke, kan det udvikle cytiske forandringer i kirtlen, som kommunikerer med den prostatiske urethra. Dette vil disponere for blandt andet kontamination af bakterier (for eksempel E. coli), prostatitis og
• Prostatitis (acute or chronic) • Prostatic abscessation • Benign prostatic hyperplasia (BPH) • Prostatic cysts • Prostatic neoplasia Tabel 1. Pathological conditions resulting in prostatomegaly. Kilde: Bruce E. Leroy, s. 151.
