Behandling
Hyperlaktatæmi i veterinær praksis Måling af blodlaktat bliver i stor stil anvendt humant til monitorering af sygdomme og vurdering af risikoen for komplikationer efter større kirurgiske indgreb. De senere år har metoden vundet indpas i veterinærbranchen.
Af Aage Kristian Olsen Alstrup, lektor, specialdyrlæge, ph.d. ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Hyperlaktatæmi er en tilstand med forhøjet laktatkoncentration i blodet. Hos mennesker bliver blodlaktatkoncentrationen anvendt til monitorering af en række alvorlige sygdomme og til prognostisk at vurdere risikoen for forlænget indlæggelse, komplikationer og dødsfald efter større kirurgiske indgreb. I de senere år har målinger af blodlaktat også vundet indpas i den veterinære praksis, hvor mange klinikker har fået udstyr til måling af blodlaktat. Denne artikel skal give et overblik over brugen af blodlaktat hos dyr.
Blodlaktatomsætningen Mælkesyre optræder som sådan ikke i kroppen, men det gør derimod dens baseform, laktat, som løbende produceres og elimineres af kroppen. Laktat dannes således i alle kroppens væv – med muskler, hjerne, nyrer, tarme og de røde blodlegemer som nogle af de største bidragsydere. Leveren og nyrerne optager og omdanner dette laktat til blandt andet glukose. Et forhøjet indhold af laktat i blodet, kaldet hyperlaktatæmi, kan derfor både skyldes en forhøjet produktion af laktat og en nedsat elimination af det dannede laktat. Årsagerne hertil kan være vidt forskellige. Laktat findes på både L- og D-form, men
her vil vi koncentrere os om L-formen, da det er L-laktat, som bliver produceret af pattedyr. Hos drøvtyggere forekommer dog undertiden sygdomme, der skyldes D-laktat produceret af bakterier i vommen. Figur 1 viser i forenklet form omsætningen af laktat i kroppen hos et typisk pattedyr.
Produktion af laktat Glukosemolekyler optages ved aktiv transport over cellemembranen, hvor de i cellen fosforyleres til glukose-6-fosfat, som igennem en række delreaktioner spaltes til to pyruvatmolekyler via den cellulære glykolyse. Mens glukose er en C6-struktur, er de to dannede pyruvatmolekyler C3-strukturer. Pyruvat er slutproduktet af den cellulære glykolyse, der kun i begrænset omfang leverer energi til cellerne i form af ATP dannet ud fra ADP. Under aerobe forhold nedbrydes pyruvat derfor videre i mitokondrierne, den såkaldte oxidative fosforylering, hvilket udløser langt mere energi i form af ATP-molekyler, eller pyruvat omdannes til aminosyren alanin. Under anaerobe forhold omdannes pyruvat derimod til laktat, der ligeledes er en C3struktur. Denne laktatdannelse foregår via enzymet laktatdehydrogenase, og samtidig med dannelsen af laktat omdannes NADH til NAD+, som ellers har været forbrugt under glykolysen. Laktatdannelsen er altså nødvendig for den fortsatte cellulære glykolyse. Samtidig fungerer laktaten som en buffer, når cellerne har brug for pyruvat. Iltmangel øger gennem et lavt
Figur 1. Oversigt over laktats produktion og elimination. Hyperlaktatæmi opstår, når produktionen overgår eliminationen.
12
DYRLÆGEN 5/2021
