Dyrlægen 05 2021

Page 56

Smådyr

Pernille Blok-Riisom //

Adfærdsdyrlæge, Certified Fear Free Professionel. Pernille Blok-Riisom er uddannet dyrlæge og har arbejdet 14 år som almen praktiserende dyrlæge i en smådyrspraksis. Hun har altid interesseret sig for adfærd hos både dyr og mennesker og ikke mindst samspillet mellem dem. Som afslutning på dyrlægestudiet skrev hun speciale om hundes angst i forbindelse med lyde med fokus på fyrværkeri. Sommeren 2017 gik hun selvstændig og stiftede firmaet Adfærdsdyrlægen, og nu arbejder hun med adfærdsrådgivninger, foredrag og undervisning af blandt andet de dyrlægestuderende. //

www.adfærdsdyrlægen.dk

56

DYRLÆGEN 5/2021

Det gode besøg hos dyrlægen – vejen til øget vækst Stressfrie forhold vil øge kundernes tilhørsforhold, antallet af dyrlægebesøg – og dermed økonomien – arbejdsglæden hos personalet og få jeres klinik eller hospital til at skille sig ud. Adfærdsdyrlæge Pernille Blok-Riisom giver her sine bedste tips og tricks til stressfrie dyrlægebesøg.

For at få et godt besøg hos dyrlægen bør fokus være på at sikre stressfrie forhold gennem hele processen – allerede fra start hjemme hos ejeren, inden de tager afsted mod klinikken eller hospitalet, til dyret er hjemme igen. Undersøgelser fra Adelaide University i 2019 viste, at op imod 40 procent af alle hunde udviser tegn på angst ved besøg på en dyreklinik, og 14 procent viste tegn på ekstrem angst ved den kliniske undersøgelse.

”Vacciner” mod dyrlægeangst Ved at have fokus på hvilke forebyggende tiltag, der kan sikre, at dyrene får de mest hensigtsmæssige oplevelser i relation til besøget på dyreklinikken eller -hospitalet, vil I spare tid på sigt. Det kan være, det tager længere tid ved de første besøg, men den investering vil medføre, at der efterfølgende vil spares tid, da der ikke opleves en forværring i dyrets adfærd, men tværtimod en forbedring, da dyreklinikken eller -hospitalet forbindes med positive oplevelser. Er det nødvendigt med et venteværelse? Under corona-tiden, hvor patienterne mange steder kom direkte udefra og ind i konsultationsrummet, oplevede mange, at det var mindre stressede dyr, de skulle undersøge, da den stress, der kan opbygges i venteværelset, var fjernet. I kan overveje, om I fremover kan tage patienter direkte ind fra bilen eller få dem hurtigt ind i kon-

sultationsrummet og dermed fjerne en del af den stress, der kan opstå i venteværelset. Hvis I fastholder venteværelset, så overvej, om I kan lave separate områder for de forskellige dyrearter, at der er ventepladser i højden for katte, og at der eventuelt afspilles beroligende musik i venteområdet, hvilket vil have en positiv effekt på både dyrene og deres ejere.

Veterinærsygeplejerskens rolle Som veterinærsygeplejerske vil I ofte være de første, der møder dyrene og deres ejere, og I har derfor en afgørende rolle for at give dem et godt førstehåndsindtryk ved mødet med dyreklinikken eller -hospitalet. I har desuden ofte en større forståelse og viden om dyrenes normaladfærd end både ejerne og dyrlægerne og vil derfor hurtigere opfatte de små tegn på stress, der kan opstå, og kan dermed hjælpe ejerne med at mindske stressen hos deres dyr. Dette kan blandt andet ske ved at lave større afstand mellem dyrene i venteværelset, sætte dyret ind i et konsultationsrum med det samme, informere om stress- og angstnedsættende kosttilskud og notere jeres observationer i dyrets journal, hvormed der kan følges op i konsultationen og ved kommende besøg på klinikken. Dyrlægens rolle Når I skal til at undersøge dyret, kan I starte med at snakke med dyreejeren, mens dyret får lov at


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.