2 minute read

Tomgang

Next Article
Markedsleje

Markedsleje

Hvad er dine/jeres forventninger til udviklingen af tomgangen i det kommende år på …

Generelt er der ikke de store forventninger til, at tomgangen ændrer sig i den ene eller anden retning i løbet af 2025. Det er kun inden for detailejendomme, at størstedelen af respondenterne har en forventning om, at tomgangen vil stige. I forhold til de andre ejendomstyper er forventningen status quo. I hvert fald ifølge svarene fra størstedelen af respondenterne.

Boligudlejningsejendomme

Det er sket en interessant udvikling i forventningerne til tomgangen inden for boligudlejningsejendomme. Andelen af respondenter, der forventer en faldende tomgang er steget med 12%-point, mens andelen, der forventer stigende tomgang, er faldet med 17%-point. Dermed er der en formodning om, at interessen for boligudlejningsejendomme er større end de sidste par år. Det kan hænge sammen med, at der mange steder ikke er bygget så meget nyt set i forhold til den store efterspørgsel, så udbuddet kun er lidt højere, men efterspørgslen er højere.

Kontorejendomme

Der er kun sket en lille forskydning i forventningerne til tomgangen inden for kontorejendomme. Akkurat som sidste år, forventer blot 12%, at tomgangen vil falde, mens 33% forventer en stigende tomgang. Det er dog 10%-point færre end sidste år, hvor 43% forventede en stigning i tomgangen. Over halvdelen af respondenterne forventer dog ikke de store udsving i tomgangsniveau.

Lager-/logistikejendomme

Lager- og logistikejendomme er det mest stabile ejendomssegment sammenlignet med forventningerne til tomgangen ved sidste forventningsundersøgelse. Ligesom sidste års undersøgelse forventer 56% uændret tomgang, mens der er sket en minimal stigning på 1%-point i andelen, der forventer faldende tomgang og tilsvarende et fald på 1%-point i andelen, der forventer stigende tomgang.

Detailejendomme

Detail er altså den eneste af de fire ejendomstyper med overvægt af respondenter, der forventer en stigende tomgang. Det er ikke overraskende, da det også er den ejendomstype, der har været mest udfordret over de sidste år, særligt grundet e-handel. Dog er det værd at bemærke, at der er sket et fald fra 66% i 2023 til de 51% i 2025 og en stigning i andelen, der forventer uændret tomgang. Det kunne tyde på, at vi måske nærmer os et niveau, hvor detailsegmentet nærmer sig en blød landing.

This article is from: